LIGNINGSVEJLEDNING 2000 D. DOBBELTBESKATNING

Artikel 1. Omfattede personer

Artiklen fastsætter de af overenskomsten omfattede personer. Normalt bestemmes, at overenskomsten skal finde anvendelse på alle fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i én af eller begge de kontraherende stater. Ved hjemmehørende forstår man, at personen som følge af særlige tilknytningsmomenter er fuldt skattepligtig til den pågældende stat, jf. nedenfor artikel 4. Det har særligt givet anledning til tvivl om interessentskaber, kommanditselskaber og lignende sammenslutninger er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Baggrunden herfor er, at disse personsammenslutninger i nogle lande behandles som selvstændige skattesubjekter, medens de i andre lande heriblandt Danmark ikke anerkendes som selvstændige skattesubjekter, idet det er deltagerne i sammenslutningen, der beskattes. Se om denne problemstilling TfS 1995, 905 LSR. I praksis har der også været tvivl om andre sammenslutninger er omfattet af dobbeltebeskatningsoverenskomsterne enten på grund af at de efter interne regler ikke betaler skat eller på grund af deres transparente karakter. Der tænkes på akkumulerende og udloddende investerignsforeninger og pensionskasser. I TfS 2000, 394 TSS, har Skatteministeriets departement udtalt, at pensionskasser samt akkumulerende og udloddende investeringsforeninger kan betragtes skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og derfor er omfattet af overenskomsterne. Problemerne med interessentskaber er behandlet i en OECD rapport "The application of the OECD Model Tax Convention to Partnereships". Konklusionerne fra denne rapport er nu indarbejdet i kommentaren til OECD modelkonventionens artikel 1 pkt. 2ff.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af overenskomsten omfattede personer.

Artikel 1

Filippinerne kan beskatte filippinske statsborgere, hjemmehørende i Danmark efter regler, der var gældende, da overenskomsten blev indgået. Danmark skal ikke indrømme credit for denne skat på 1-3 pct. af den skattepligtige nettoindkomst.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 1

Afgift ved tilbagekøb af rateforsikring er ikke omfattet af skatter som nævnt i stk. 1 og 2, og Danmark er derfor berettiget til at kræve afgiften betalt, jf. ØLD af 5. maj 1992, refereret i Told Skat Nyt 1992.16.477 (TfS 1992, 291).

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: Personer, der er omfattet af DBO'en.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: Personer, der er omfattet af DBO'en.

Artikel 1: Personer, der er omfattet af DBO'en.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede skattepligtige.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af overenskomsten omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer.

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1

Formålet med overenskomsten

Artikel 1

Generel hensigtserklæring om samarbejde for at undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede skattepligtige.

Artikel 1

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 1

Det er uden betydning for spørgsmålet, om der foreligger dobbeltbeskatning, om beskatningen af den pågældende indkomst sker i samme tidsrum i begge lande.

DBO'en omfatter ikke formueskat, lokale amerikanske skatter og »branch profit tax«, TfS 1993, 594 LSR.

Artikel 1

De af aftalen omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1

De af DBO'en omfattede personer og skatter

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer

Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.

Artikel 2. Omfattede skatter

I de danske DBO'er nævnes de omfattede skatter udførligt i denne bestemmelse. Straftillæg eller renter, som pålægges ifølge de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, som DBO'en gælder for, er normalt ikke omfattet af udtrykket skatter.

Det betyder, at det pågældende land ved lempelse af dobbeltbeskatning efter DBO'en ikke er forpligtet til at give lempelse for procenttillæg efter KSL § 61, stk. 2, og kontrollovstillæg samt for morarenter. Danmark er ved lempelse efter DBO'en ikke forpligtet til at modregne de nævnte tillæg og morarenter og er ikke forpligtet til at give lempelse for tilsvarende tillæg og morarenter i det andet land.

Hvis der ikke er tale om skatter omfattet af en overenskomst, men derimod afgifter og lignende, vil erhvervsdrivende personer og foretagender hjemmehørende i Danmark, eventuelt kunne fratrække sådanne udenlandske afgifter ud fra et driftsomkostningssynspunkt jf. SL § 6, a.

I SKDM 1977, 45 udtales det, at Skattedepartementet ikke finder, at bestemmelserne i de foreliggende DBO'er er til hinder for at Danmark kan fastholde krav på afgift i henhold til PBL, selv om den afgiftspligtige er bosat i et land, hvormed Danmark har indgået en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Tilsvarende gælder vedrørende realrenteafgift. Se også TfS 1992, 291 ØLD. Selvom realrenteafgiften ikke anses for at være en skat omfattet af DBO'erne, er det Skatteministeriets opfattelse, at den særlige afgift af aktieafkast m.v. omfattet af RRL § 11 a er en skat omfattet af DBO'erne. Skat betalt i udlandet vil under alle omstændigheder kunne fradrages i afgiften omfattet af RAL § 11 a, efter reglerne i LL § 33, stk. 1 og 2, jf. RAL § 11 a, stk. 7. Pensionsafkastskat omfattet af reglerne i PAL er omfattet af DBO'erne, jf. TfS 1999, 799 . Skat betalt i udlandet vil altid kunne fradrages i skat efter PAL kapitel 2 og kapitel 3, jf. PAL § 19. For så vidt angår lempelse i pensionsafkastskatten henvises til PAL-vejledningen afsnit H.

Skatteministeriet, Departementet, har i TfS 1994, 193 TSS vedrørende bidrag til arbejdsmarkedsfondene, jf. lov nr. 448 af 30. juni. 1993 med senere ændringer, svaret, at bidragene ikke er omfattet af DBO'erne. Det gælder også DBO'erne med Kina, Indien, Indonesien, Tanzania, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, hvori der nævnes de bidrag til dagpenge, der blev indført ved Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lov nr. 262 af 7. juni 1972, og som bortfaldt fra og med 1987. Se også TfS 2000, 432 LSR vedrørende arbejdsmarkedsbidrag af en løbende pension fra en tidligere arbejdsgiver.

Beskatning af lejeværdi i egen bolig er afløst af ejendomsværdiskatten, jf. lov nr. 721 af 14. sept. 1999 med senere ændringer. Med ejendomsværdiskatten er der introduceret en ny type formueskat, som vil være omfattet af de af Danmark indgåede overenskomster, der omfatter formueskat.

For så vidt angår spørgsmålet om udenlandske skatter mv. er omfattet af den pågældende overenskomst se følgende afgørelser SKDM 1968, 72, SKDM 1969, 39 og 146, SKDM 1970,4, SKDM 1974, 25, LSRM 1977, 3, SKDM 1978, 9, SKDM 1979, 35, SKDM 1982, 91, TfS 1985, 524 DEP, TfS 1986, 199 DEP, TfS 1995, 690 DEP, TfS 1996, 687 DEP, TfS 1998, 658 TSS, TfS 2000, 25 TSS, TfS 2000, 75 DEP, TfS 2000, 106 ØLD.

Artikel 2

DBO'en omfatter bl.a. skatter i henhold til kulbrinteskatteloven samt skatter, der pålignes den samlede lønsum.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

Ved gensidig aftale kan de kompetente myndigheder beslutte, at nye skatter, der ikke automatisk vil være omfattet, skal være omfattet af DBO'en.

Artikel 2: De af overenskomsten omfattede skatter.

Artikel 2: Definitioner.

Artikel 2

Udtrykket person omfatter også kommanditselskaber og interessentskaber. Danmark kan derfor for sådanne selskaber, som har sit skatteretlige domicil i Frankrig, kun beskatte den del af overskuddet, som svarer til det i indkomståret udloddede udbytte til de enkelte kommanditister og interessenter, jf. art. 8.

En fysisk person anses for hjemmehørende i det land, hvor han har sin faste bopæl, dvs. centrum for den pågældendes livsinteresser. Skattemæssigt hjemsted er i Frankrig ikke nødvendigvis knyttet til en bolig.

Bestemmelsen i artikel 2, stk. 3, litra (d) om forsikringsselskaber finder kun anvendelse, når man kan anse foretagendet for at drive en normal handelsvirksomhed i det andet land gennem vedkommende repræsentant.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

Kulbrinteskat er omfattet af DBO'en.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

Aftalen finder ikke anvendelse for erhvervsvirksomheders indkomst ved virksomhed i henhold til koncession efter lov for Grønland om mineralske råstoffer.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

Med virkning fra 1. jan. 1993 er kulbrinteskat omfattet af DBO'en.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

DBO'en omfatter ikke formueskat. (Se dog artikel 8, stk. 3).

Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.

Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

DBO'en omhandler ikke formueskat.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

Ved gensidig aftale kan de kompetente myndigheder beslutte, at nye skatter, der ikke automatisk vil være omfattet, skal være omfattet af DBO'en.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

Formueskatter er ikke omfattet af DBO'en.

Den af de australske enkeltstater opkrævede lønskat er ikke omfattet af DBO'en.

Artikel 2

Ved gensidig aftale kan de kompetente myndigheder beslutte, at nye skatter, der ikke automatisk vil være omfattet, skal være omfattet af DBO'en.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

Under opregningen af de nederlandske skatter er formueskat medtaget. Det følger af protokollens afsnit I, at bestemmelserne om formueskat alene skal have virkning hvis begge stater påligner skat på formue. DBO´en omhandler ikke betaling af bidrag til den hollandske Volksverzekeringen (folkepensionsordning), jf. TfS 2000,106

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

DBO'en omfatter ikke formueskatter.

Artikel 2: De af overenskomsten omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter. (Ændret ved protokol af 17. maj 1994)

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.(ændret ved protokol af 11. mar. 1997)

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter (ændret ved protokol af 17. maj 1994)

Artikel 2

DBO'en omfatter ikke formueskat.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter.

Artikel 2

DBO'en omfatter ikke formueskat. Skattedepartementet har udtalt, at den britiske Poll tax (»Community Charge«) ikke er omfattet af DBO'en, jf. Skat 1990.9.680.

Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.

Artikel 2

Overenskomstens anvendelsesområde

Artikel 2

Regel om hvilke skatter og hvilke personer og dødsboer, der er omfattet af overenskomstens kapitler, samt i hvilke tilfælde arv og gave er omfattet af overenskomstens forskellige kapitler. Når det gælder skatter henvises til bilaget til overenskomsten jf. artikel 2, stk. 2.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

Almindelig definitioner og fast driftssted

Artikel 2

DBO'en indeholder ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter fast praksis fortolkes overenskomsten i denne relation i overensstemmelse med principperne i OECD's modeloverenskomst, TfS 1994, 184 HRD og TfS 1995, 731 LR.

Dobbeltbeskatning ophæves som angivet i artikel 15.

Artikel 2

De af aftalen omfattede skatter

Artikel 2

De af DBO'en omfattede skatter

Artikel 2

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 2

Bestemmelsen om en juridisk persons bopæl i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde, gælder også for personlige selskaber og andre sammenslutninger af personer, som i henhold til den for dem gældende interne lovgivning ikke anses for juridiske personer. Bestemmelsen tager sigte på specielle østrigske forhold.

Artikel 2

DBO'en omfatter ikke formueskatter.

Excess remittance, der pålignes udbytte- og royaltyindtægter, er ikke omfattet. Denne skat er progressiv og pålægges de nævnte indtægter efter fradrag af kildeskat. En i Danmark hjemmehørende skatteyder, der er pålignet de nævnte, fra DBO'en undtagne skatter, vil imidlertid kunne få nedsættelse af de danske skatter efter LL § 33.

Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.

Kapitel III

Beskatning af dødsboer, arv og gave

Kapitel II

Beskatning af indkomst og formue

Kapitel IV

Bistand i skattesager

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Kapitel VI

Særlige bestemmelser

Kapitel V

Beskyttelse af skatteydere og fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

§ 2, stk 2, i lov nr. 913 af 16. december 1998 indeholder en særlig overgangsbestemmelse, der tager sigte på forskere m.v., som efter de nye bestemmelser ikke længere vil være omfattet af efterbeskatningskravet, jf. D.B.5.8 . Efter bestemmelsen kan personer, der den 13. november 1998 (datoen for fremsættelsen af lovforslaget) var omfattet af KSL § 48 E i sin daværende affattelse, søge om godkendelse som forsker m.v., jf. D.B.5.5 , med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor vederlaget har været beskattet efter den særlige skatteordning. Godkendelsen skal søges hos en forskningsinstitution eller et statsligt forskningsråd efter de bestemmelser, som Forskningsministeriet fastsætter herom. Når en godkendelse foreligger, vil den pågældende kunne fritages for efterbeskatningskravet på linie med forskere m.v., der ansættes efter at lovændringen er trådt i kraft.

Afgørelse af, om en person er omfattet af overgangsbestemmelserne, træffes af skattemyndighederne. Det er uden betydning, om den pågældende på den fastsatte dato var undergivet 25 pct.-beskatning, eller om vedkommende opholdt sig i Danmark i den efterfølgende 48-månedersperiode. Overgangsbestemmelsen finder dog ikke anvendelse for personer, der allerede er blevet efterbeskattet, uanset om dette er sket inden udløbet af 48-månedersperioden. Herved forstås, at skatten skal være pålignet, men ikke nødvendigvis indbetalt, senest den 13. november 1998. Personer, som efter 13. november 1998 er blevet omfattet af KSL § 48 E i dennes tidligere affattelse, kan ligeledes søge om forskergodkendelse efter ovenstående retningslinier.

Samspillet mellem forskerbestemmelserne i den gamle og den nye ordning

Efter den hidtidige affattelse af KSL § 48 E gjaldt vederlagskravet ikke for personer, der skulle drive forskning her i landet, hvis det forskningsprojekt, den pågældende blev tilknyttet, var godkendt af et forskningsråd. Det var således efter den tidligere ordning projektet som sådant, der skulle godkendes af et forskningsråd. Efter den nye ordning er det forskerens personlige kvalifikationer, der skal godkendes. Efter den gamle ordning havde forskningsrådenes godkendelse af et forskningsprojekt alene den virkning, at forskerne var fritaget for vederlagskravet. Efter den nye ordning har forskningsrådenes godkendelse af en forskers kvalifikationer tillige den virkning, at den pågældende fritages for kravet om at blive fuldt skattepligtig til Danmark og for efterbeskatningskravet.

På tidspunktet for lovændringens ikrafttræden lå forskningsrådene inde med ansøgninger om godkendelse af en række forskningsprojekter, hvoraf hovedparten vedrørte ansættelsesforhold påbegyndt før lovændringen trådte i kraft. Når forskningsrådenes afgørelse foreligger, vil der hermed for perioden fra ansættelsesforholdets påbegyndelse frem til den 13. maj 2000 være taget stilling til, om vederlagskravet skal opfyldes. I det omfang, at forskeren er omfattet af overgangsbestemmelsen, jf. D.B.5.9 under "Særlig overgangsregel for forskere", kan vedkommende søge at få sine kvalifikationer som forsker godkendt med den virkning, at såvel vederlagskrav, krav om fuld skattepligt og efterbeskatningskravet bortfalder, jf. D.B.5.5 .

Hvis den pågældende arbejder på et godkendt forskningsprojekt og således på tidspunktet for lovændringen er fritaget for vederlagskravet, uden at den pågældendes kvalifikationer som forsker kan godkendes efter de nye regler, vil den pågældende også efter lovændringen være fritaget for vederlagskravet, jf. D.B.5.9 under "Generelt". Den pågældende kan også vælge at søge det relevante forskningsråds attestation af, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde, således som dette er defineret af OECD, jf. D.B.5.5 . I så fald fritages den pågældende for kravet om fuld skattepligt og for efterbeskatningskravet, men ikke for vederlagskravet. Vederlagskravet skal i sådanne tilfælde være opfyldt fra tidspunktet for lovændringens ikrafttræden.

D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt

D.B.6.1 Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og LSR. 1973.96. For så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan A-kassebidrag og efterlønsbidrag slet ikke fradrages, jf. henholdsvis PBL § 54 og KSL § 2, stk. 2.

Af PBL § 54 følger ligeledes, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19.

En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.

Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. Skat 1988.12.790 (TfS 1988, 677).

Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal der omregnes til helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2 .

Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent løn-beløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. LSR. 1974.2.

Omregning skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. LSR. 1979.92 og TfS 1997, 816 BF.

Grænsegængerreglerne

Der henvises til afsnit D.B.8.

Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1. Se D.B.4.3 om KSL § 9.

LL § 9 F Fradrag

Det følger af LL § 9 F, at personer, der er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a (Det vil sige indtægt ved personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet), og som er gift ved udløbet af indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 33.400 kr. (2000), jf. TSM nr. 720 af 20. august 1999 . Anden indkomsterhvervelse efter kildeskatteloven, som f.eks. indtægter af fast ejendom (KSL § 2, stk. 1, litra e), eller pensionsydelser og lignende (KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. KSL § 43, stk. 2), berettiger ikke til fradraget.

Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C) eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit personfradrag ved skatteberegningen. Ægtefæller der er begrænset skattepligtige får hver sit personfradrag. Muligheden for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL § 10, stk. 3, forudsætter derimod efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet.

Hvis ægtefællen har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag, bortfalder fradraget efter LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud.

Fradraget efter LL § 9 F skal således kompensere for, at personskatteloven ikke giver begrænset skattepligtige, der er gift, et personfradrag for ægtefællen.

Fradraget efter LL § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen efter LL § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 33.400 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Fradraget på 33.400 kr. gives som nævnt i indkomst omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.

En begrænset skattepligtig lønmodtager, der vælger beskatning efter kildeskatteloven afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil bl.a. kunne overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen, jf. KSL § 5 C. Det følger af KSL § 5 B, stk. 3, at fradrag efter LL § 9 F fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL afsnit I A.

LL § 9 F finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

Indtægt af fast ejendom - rentefradrag

Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke beregnede renter af egenkapital jf. LSR 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL § 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.

Renteudgifter vedrørende et personalelån ydet af en international organisation kunne ikke fratrækkes, idet lånet ikke var ydet med sikkerhed i den faste ejendom (TfS 1998, 402 LSR).

80 %-reglen

Ved indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag for renter af almindelig prioritetsgæld samt af anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80 % af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb. Yderligere renteudgifter tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.

Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne, opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden for 80 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af rentefradraget.

Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.

Avance ved salg af fast ejendom

En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal beskattes af avance ved salg af ejendom.

Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.

Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset skattepligt, KSL § 9, stk. 5.

Flere indtægtsarter samtidig

Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af bestemmelserne i § 2, stk. 1 a, b, d og e, skal der foretages en samlet opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.

Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.

I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale, træffer Told- og Skattestyrelsen bestemmelse om, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.

Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997, 544.

Udbytteindtægt

Udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Sømænd

Der henvises til afsnit A.B.3 .

D.B.6.2 Skatteberegningen

Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala, medens der betales kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent, som for 2000 er 32%, jf. TSS-medd. nr. 915 af 18. november 1999 .

Dette gælder dog ikke personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytte), litra h (renter), litra i (royalty) eller litra j (lønindkomst om bord på dansk skib), idet disse personer betaler en bruttoskat på 30 %. Begrænset skattepligtige personer efter KSL § 2, stk. 1, litra f (udbytte), betaler fra og med indkomståret 1996 en bruttoskat på 25%. Det følger af KSL § 48E, stk. 1, at personer der skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet, jf. KSL § 48E, stk. 7, og som i den forbindelse bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a, kan vælge at blive beskattet med en bruttoskat på 25%, se afsnit D.B.5 .

Skattesatsen for udbytte, renter og royalty kan dog i medfør af en DBO være lavere. Undertiden er Danmark som kildeland afskåret fra at beskatte sådanne indtægter, se afsnit D.E .

Personfradrag

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk. 1-2, jf. stk. 5.

Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet.

Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede skatter. For begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1 (lønmodtagere), er der i stedet mulighed for fradrag efter ligningslovens § 9 F.

Fremførsel af underskud

Retten til af fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset skattepligtige.

Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset skattepligt. Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset skattepligtig for en del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv ansættelse som fuldt skattepligtig for en anden del af samme indkomstår.

På grund af udrejse blev der foretaget to ansættelser for en skatteyder, som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og en som begrænset skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om fremførsel af tidligere års underskud, jf. Skat 1987.8.600 (TfS 1987,384).

Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet omregnet til helårsunderskud, der kan bringes til fradrag i de følgende indkomstår, se afsnit A.A.2.3.1.5 .

D.B.6.3 Selvangivelsespligten

Personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a (løn-indkomst), litra b (anden A-indkomst), litra d (erhvervsvirksomhed), litra e (fast ejendom), litra h (renter), samt litra f (udbytte, hvis der ikke er indeholdt kildeskat) er pligtige at selvangive disse indtægter.

Ved begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. l, litra f (udbytte) og litra i (royalty) er modtageren fritaget for pligten til at selvangive indkomsten, hvis der er indeholdt kildeskat ved udbetalingen.

D.B.7 Afsluttende ansættelse

Efter kap. 5 i bek. nr. 873 af 17. okt. 1994 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v. skal der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det gælder, når

skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død

begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1

en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en DBO.

D.B.7.1 Frist

Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører.

Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter fristen også denne selvangivelse.

Der kan normalt indrømmes udsættelse med indgivelsen af selvangivelsen.

D.B.7.2 Indhold

Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

D.B.8 Grænsegængerreglerne

Efter afsnit I A i kildeskatteloven "Grænsegængere", kan lønmodtagere og selvstændige hjemmehørende i udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark, vælge at få fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige forhold på lige fod med fuldt skattepligtige personer, samt at blive ligestillet ved skatteberegningen.

D.B.8.1 Hvem er omfattet af ordningen?

Begrænset skattepligtige samt dobbeltdomicilerede, der opfylder visse betingelser, kan vælge at blive beskattet efter kildeskatteloven afsnit I A. Derved får den skattepligtige ved indkomstopgørelsen adgang til en række fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som efter de almindelige regler er forbeholdt fuldt skattepligtige, samt ret til at få foretaget skatteberegningen som en fuldt skattepligtig.

D.B.8.1.1 Indledning

D.B.8.1.2 Hjemmehørende i udlandet

Afsnit I A omfatter skattepligtige, der enten er begrænset skattepligtige efter KSL § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21 samt dobbeltdomicilerede personer, jf. KSL § 5 A, stk. 1. Fuldt skattepligtige hjemmehørende her i landet er ikke omfattet. I tilfælde, hvor en person i en del af året er begrænset skattepligtig eller dobbeltdomicileret, men i den anden del af året almindelig fuldt skattepligtig, vil reglerne dog kunne finde anvendelse i den første del af året. Den skattepligtiges statsborgerskab er uden betydning.

D.B.8.1.3 75. pct.'s kravet opfyldt via positiv indkomst

Adgang til ordningen vil normalt forudsætte, at personen i et indkomstår oppebærer indkomst fra personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller oppebærer indkomst som er sidestillet hermed, og at den del af denne indkomst, som beskattes efter interne danske subjektive og objektive regler samt efter en eventuel indgået DBO (herefter kvalificerende indkomst), udgør mindst 75 pct. af personens samlede indkomst (herefter globalindkomst).

Er den kvalificerende indkomst negativ vil den skattepligtige eventuelt alligevel kunne være omfattet, jf. D.B.8.1.6 .

Ved vurderingen af, om betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt behandles ægtefæller separat.

De skattepligtiges danske indkomstår vil typisk være sammenfaldende med kalenderåret og således udgøre 12 måneder. Såfremt indkomståret er mindre end 12 måneder, f.eks. fordi en lønmodtager kun arbejder her i landet i en periode på 5 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af om den pågældende oppebærer mindst 75 pct. af sin globalindkomst her i landet, jf. KSL § 5 A, stk. 4. Se dog D.B.8.1.5 om tilfælde, hvor den skattepligtige dør i løbet af indkomståret.

Eksempel

En person er bosat i Tyskland i hele år 2. Den pågældende arbejder fra 1/1 år 1 til 1/9 år 2 i Tyskland og oppebærer i år 2 tysk lønindkomst svarende til 200.000 kr. Fra 1/9 år 2 til 31/12 år 2 arbejder den pågældende i Danmark for en dansk arbejdsgiver og oppebærer dansk lønindkomst på 100.000 kr. Det danske indkomstår er således kun 4 måneder. Ved beregningen af om 75 pct.s betingelsen er opfyldt anvendes derfor kalenderåret år 2. Dette indebærer, at den tyske lønindkomst på 200.000 kr. indgår ved beregningen af, om 75 pct.s betingelsen er opfyldt.

D.B.8.1.3.1 Opgørelse af den kvalificerende indkomst

D.B.8.1.3.1.1 Krav om indkomst type

Ud over indkomst fra personligt arbejde (såvel i som uden for tjenesteforhold) og selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 5 A, stk. 1, anses også arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelse samt dagpenge ved sygdom og fødsel som indkomst fra personligt arbejde, jf. KSL § 5 A, stk. 2.

Tilsvarende anses pensioner, ventepenge o.l. som indkomst fra personligt arbejde, forudsat at den pågældende i mindst 5 år i de seneste 10 år forud for pensioneringen som erhvervsaktiv opfyldte betingelserne for at blive beskattet efter afsnit I A, jf. KSL § 5 A, stk. 3. Det er ikke en betingelse, at skatteyderen rent faktisk valgte beskatning efter afsnit I A. Ved opgørelsen af om 5-års-reglen er opfyldt medregnes også indkomstår tidligere end 1992 (lovens virkningstidspunkt), jf. KSL § 5 D, stk. 3. For indkomstår før 1992 må der således foretages en vurdering af om skatteyderen ville have opfyldt betingelserne i afsnit I A, såfremt regelsættet havde været i kraft i de relevante 10 år inden pensioneringen. 10-års-fristen regnes fra indkomståret umiddelbart før det indkomstår, hvor skatteyderen oppebærer de første skattepligtige ydelser i form af pension, ventepenge el. lign.

Andre typer af dansk indkomst, herunder f.eks. indkomst fra fast ejendom indgår ikke i den kvalificerende indkomst. Såfremt indkomsten fra den faste ejendom er at anse som indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, vil den dog indgå i den kvalificerende indkomst. Tilsvarende vil indkomst fra renter, udbytter og royalties oppebåret her i landet ikke kunne indgå i den kvalificerende indkomst, medmindre der er tale om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. såfremt en renteindtægt er tilknyttet et fast driftssted beliggende her i landet.

D.B.8.1.3.1.2 Krav om skattepligt efter danske regler

Indkomsten fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed skal være skattepligtig efter danske regler.

For så vidt angår begrænset skattepligtige følger skattepligten af KSL § 2 eller kulbrinteskatteloven, jf. afsnit D.A.2 .

Dobbeltdomicilerede er skattepligtige efter KSL § 1, hvorfor skattepligten omfatter enhver indkomst fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. SL § 4. I praksis vil det dog på grund af DBO'en stort set være de samme indkomsttyper, som omfattes af KSL § 2, der indgår i den kvalifi-cerende indkomst. Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte DBO'er henvises til afsnit D.E .

Ikke skattepligtige ydelser, f.eks. skattefri godtgørelser efter LL § 9 A , invaliditetsydelse efter lov om social pension indgår ikke i den kvalificerende indkomst. Tilsvarende gælder udbetalinger fra private forsikringsordninger eller fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke indkomstbeskattes, men i stedet pålægges afgift efter pensionsbeskatningsloven, eller udbetales helt skatte- og afgiftsfrit.

D.B.8.1.3.1.3 Krav om beskatning efter en DBO

Kun indkomst, som Danmark som kildeland og/eller som arbejdsstat kan beskatte efter en eventuel indgået DBO indgår i den kvalificerende indkomst. Danmarks DBO'er følger som udgangspunkt OECD's modeloverenskomst, jf. afsnit D.D.2 . Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte DBO'er henvises til afsnit D.E .

Opgørelse af den kvalificerende indkomst

Indledningsvis bemærkes, at fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår ikke indgår ved beregningen af den kvalificerende indkomst.

Den kvalificerende indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, der finder anvendelse for begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede, herunder med fradragsbegrænsningerne i KSL § 1, stk. 2, og KSL § 2, stk. 2. Pensionsbidrag omfattet af bortseelsesretten efter PBL § 19 indgår ikke i den kvalificerende indkomst.

For lønmodtagere fragår altså i bruttoindkomsten udgifter, der vedrører lønindkomsten og som derfor er fradragsberettigede efter almindelige regler, såsom fagforeningskontingent, udgifter til befordring, udgifter ved dobbelt husførelse samt øvrige lønmodtagerudgifter (der overstiger grundbeløbet i LL § 9, stk. 1). Endvidere fragår arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing og ATP. Derimod fragår private renteudgifter, underholdsbidrag, indbetalinger til private pensionsordninger, udgifter til A-kasse og efterløn m.m. samt grænsegængerfradrag efter LL § 9 F ikke.

Tilsvarende principper gælder for bruttobeskattede lønmodtagere. I det omfang en sådan lønmodtager har faktiske udgifter til fagforeningskontingent m.m. samt arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing og ATP, som, hvis den pågældende blev beskattet af nettoindkomsten, kunne fradrages i lønindkomsten, skal sådanne udgifter således fragå.

For pensionister, rådgivere, konsulenter, bestyrelsesmedlemmer m.m. opgøres den kvalificerende indkomst efter samme principper.

Den kvalificerende indkomst for selvstændige med fast driftssted eller fast sted i Danmark opgøres efter tilsvarende principper. Dvs. overskuddet fra virksomheden fratrukket kontingenter vedrørende virksomheden og pligtigt arbejdsmarkedsbidrag (m.v.), der påhviler denne. Hertil lægges nettofinansieringsudgifter (renteudgifter og kurstab på gæld), som er fradraget ved indkomstopgørelsen.

Selv om indkomstansættelsen omfatter en periode kortere end 1 år skal der ikke foretages omregning efter PSL § 14.

D.B.8.1.3.2 Opgørelse af globalindkomsten

I globalindkomsten indgår som udgangspunkt al indkomst, uanset hvorfra den hidrører. Dvs. både indkomst oppebåret i Danmark (såvel kvalificerende indkomst som anden indkomst, f.eks. renter, udbytter og royalties samt fast ejendom) og indkomst oppebåret i udlandet.

Indtægter, som efter danske regler er skattefritaget, indgår ikke i globalindkomsten. Således vil aktieavancer, som er skattefritaget efter ABL § 4, kapitalgevinster på fast ejendom som er skattefritaget efter EBL § 8 (afståelse af egen bolig) og lignende indtægter ikke indgå i globalindkomsten. Gaver eller arv mellem nærtstående m.m., der ikke indgår i den skattepligtige indkomst, men pålægges gave- eller boafgift efter boafgiftsloven, skal heller ikke indgå i globalindkomsten. Dette gælder også gave eller arv hidrørende fra udlandet, der ville være pålagt gave- eller boafgift efter boafgiftsloven, såfremt erhvervelsen havde hidrørt fra Danmark. Tilsvarende gælder udbetalinger, der pålægges kapitalafgift efter pensionsbeskatningsloven, eller som hverken indkomstbeskattes eller pålægges kapitalafgift. Udenlandske sociale bidrag, der påhviler arbejdsgiveren, indgår ikke i globalindkomsten.

Der opgøres kun én type indkomst - den skattepligtige indkomst - hvorfor det er uden betydning om der er tale om indkomst, som, hvis den skulle beskattes i Danmark, havde status som f.eks. aktieindkomst eller kapitalindkomst. Ved den nærmere opgørelse af globalindkomsten opdeles denne i to dele - kvalificerende indkomst og øvrig indkomst.

Den kvalificerende indkomst indgår umiddelbart således som beregnet ovenfor under D.B.8.1.3.1 .

Den øvrige indkomst udgør bruttoindtægterne med fradrag af driftsomkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, opgjort efter danske regler. Fagforeningskontingent, befordringsudgifter m.m. vedrørende udenlandsk lønindkomst er ikke driftsomkostninger og fragår således ikke bruttoindtægten. Tilsvarende vil renteudgifter og kurstab, herunder prioritetsrenter m.m. vedrørende bolig i egen ejendom beliggende i Danmark eller i udlandet, ikke fragå i den øvrige indkomst. Udenlandske sociale bidrag, der påhviler lønmodtageren, samt udgifter, der slet ikke knytter sig til en indtægt (private renteudgifter, underholdsbidrag, private pensionsordninger m.m.), fragår ikke i globalindkomsten. Det her anførte må ikke forveksles med spørgsmålet om fradrag ved indkomstopgørelsen for personlige og familiemæssige udgifter - se herom nedenfor under D.B.8.2 .

Som ved den kvalificerende indkomst skal der ikke ved den øvrige indkomst tages hensyn til underskud fra tidligere år. Dette gælder såvel dansk som udenlandsk indkomst.

Udgør den kvalificerende indkomst mindst 75 pct. af globalindkomsten, er betingelsen opfyldt. Såfremt den kvalificerende indkomst er positiv og globalindkomsten er negativ, f.eks. fordi en udenlandsk lønmodtager har underskud fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, anses 75 pct.s betingelsen for opfyldt.

D.B.8.1.3.3 Eksempel Lønmodtager

L er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver i Sønderjylland. L er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2, stk. 1, litra a. I 2000 oppebærer L 300.000 kr. i lønindtægt fra sin danske arbejdsgiver. Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter DBO'ens artikel 15, og L er socialt sikret i Danmark. L betaler 4.000 kr. årligt i fagforeningskontingent samt har 2.000 kr. i befordringsfradrag. L oppebærer i 2000 endvidere 10.000 kr. i renteindtægter fra en post danske statsobligationer og 15.000 kr. i udbytte fra et tysk selskab. L bor i en ejerbolig til en værdi af 1,5 mio. kr. Med ejendomsværdiskatteloven er beskatningen af ejerboliger overgået fra indkomstbeskatning til ejendomsværdibeskatning. Idet ejendomsværdiskatten ikke er en indkomstskat, indgår den således ikke ved opgørelsen af globalindkomsten. .

Opgørelse af den kvalificerende indkomst

Bruttoløn

300.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag m.v.

27.000 kr.

Fagforeningskontingent

4.000 kr.

Befordringsudgifter

2.000 kr..

33.000 kr.

33.000 kr.

Kvalificerende indkomst

267.000 kr.

Opgørelse af globalindkomsten

Øvrig indkomst

Renteindtægter

10.000 kr.

Udbytter

15.000 kr.

Kvalificerende indkomst

267.000 kr.

I alt

292.000 kr.

Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 91,4 pct. (267.000 kr./ 292.000 kr.), og L opfylder således 75 pct. kravet. Det bemærkes at eventuelle renteudgifter fra prioritetsgæld m.m. eller anden gæld vedrørende den faste ejendom ikke fragår i den øvrige indkomst.

D.B.8.1.3.4 Eksempel Lønmodtager

De faktiske forhold angående den kvalificerende indkomst svarer til eksempel D.B.8.1.3.3 , bortset fra, at den danske lønindkomst nu er 200.000 kr. L har et bijob i Tyskland og oppebærer bruttolønindtægter herfra svarende til 50.000 kr. Endvidere modtager L 20.000 kr. i bankrenter. L har årlige renteudgifter på 100.000 kr. hidrørende fra et lån optaget til erhvervelse af en post aktier. A er endelig medlem af en dansk a-kasse og betaler årligt 4.000 kr. i kontingent.

Opgørelse af den kvalificerende indkomst

Bruttoløn

200.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag m.v.

18.000 kr.

Fagforeningskontingent

4.000 kr.

Befordringsudgifter

2.000 kr.

24.000 kr.

24.000 kr.

Kvalificerende indkomst

176.000 kr.

Opgørelse af globalindkomsten

Øvrig indkomst

Renteindtægter

20.000 kr.

Tysk lønindkomst

50.000 kr.

Kvalificerende indkomst

176.000 kr.

I alt

246.000 kr.

Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 71,5 pct. (176.000 kr./246.000 kr.) af globalindkomsten, og L opfylder således ikke 75 pct.s kravet. A-kassekontingentet er ikke fragået i den kvalificerende lønindkomst, ligesom renteudgifterne er globalindkomsten uvedkommende.

D.B.8.1.3.5 Eksempel Selvstændig

S er en i Sverige bosat fysioterapeut, der driver virksomhed både i Danmark og i Sverige. I 2000 giver selve driften af den danske klinik (fast sted) et overskud på 475.000 kr. Summen af kapitalindtægter og kapitaludgifter (renteindtægter og renteudgifter samt kurstab), der vedrører klinikken, er i 2000 negativ med 25.000 kr. Overskuddet i Sverige eksklusive renteudgifter og kurstab på den svenske klinik er 200.000 DKK. Til opstart af den svenske klinik har S lånt et beløb svarende til 1 mio. DKK, der medfører en årlig renteudgift på 100.000 DKK.

Den kvalificerende indkomst udgør selve driftsoverskuddet på 475.000 kr. med tillæg af de 25.000 kr. i fratrukne finansieringsudgifter, i alt 500.000 kr. Globalindkomsten er de 500.000 kr. plus 200.000 kr., i alt 700.000 kr. (de 100.000 kr. i renteudgifter fragår ikke). Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 71 pct. (500.000 kr./700.000 kr.) af globalindkomsten, og S opfylder således ikke 75 pct.s kravet.

D.B.8.1.4 Særligt ved til- og fraflytning

Såfremt den skattepligtige i et indkomstår skifter status fra at være hjemmehørende i Danmark til at være hjemmehørende i udlandet, eller omvendt, finder afsnit I A anvendelse i den del af året, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende i Danmark.

I den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i udlandet, opgøres den kvalificerende indkomst og globalindkomsten som anført under D.B.8.1.3 .

For den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i Danmark, medregnes til den kvalificerende indkomst indtægter fra personligt arbejde, fra selvstændig erhvervsvirksomhed samt dermed sidestillede indkomster, jf. KSL § 5 A, stk. 2, og stk. 3, der hidrører fra og som kan beskattes i Danmark. Indkomst oppebåret ved arbejde m.m. i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne indgår således ikke i den kvalificerende indkomst. I globalindkomsten indgår alle indtægter oppebåret af den skattepligtige. Både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige, idet der ikke foretages omregning til helårsindkomst efter PSL § 14.

D.B.8.1.5 Særligt ved død

I tilfælde, hvor den skattepligtige i løbet af året afgår ved døden, skal der ved beregningen af, om 75 pct.s betingelsen er opfyldt, alene ses på perioden fra indkomstårets start (dog eventuelt kalenderårets start, hvis dette er et tidligere tidspunkt) til selve dødsfaldet (mellemperioden).

Perioden efter dødsfaldet er derimod uden betydning.

Kun indtægter og udgifter, der kan henføres til mellemperioden efter de almindelige regler herom, indgår i den kvalificerende indkomst og i globalindkomsten og opgøres nærmere som nævnt under D.B.8.1.3 .

Se D.B.8.3.4 om betydningen af at blive beskattet som grænsegænger i dødsåret.

D.B.8.1.6 75 pct. kravet opfyldt via negativ indkomst

I tilfælde, hvor både den kvalificerende og globalindkomsten er negativ, kan 75 pct.s betingelsen også være opfyldt, jf. KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt.

Det er dog en forudsætning, at personen i det seneste år, hvor den kvalificerende indkomst var positiv, er blevet beskattet efter afsnit I A. Den skattepligtige kan godt i flere år have både negativ kvalificerende indkomst og globalindkomst og være omfattet af ordningen i disse år.

Eksempel

En person (S) bosat i udlandet driver selvstændig erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i Danmark. I år 1 giver virksomheden overskud, og S vælger beskatning efter afsnit I A. I år 2-4 giver virksomheden underskud på 100, og da S ikke oppebærer andre indtægter i år 2-4, er både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten negativ. S opfylder betingelsen i både år 2, 3 og 4.

Den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter helt tilsvarende principper som nævnt under D.B.8.1.3 .

Reglen sikrer, at eksempelvis en selvstændig erhvervsdrivende, som i en årrække udelukkende har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, ikke i et eller flere år, hvor erhvervsvirksomheden giver et underskud, afskæres fra at udnytte fradrag, der vedrører personlige og familiemæssige forhold. Det samlede underskud vil herefter kunne overføres til en eventuel ægtefælle med positiv kvalificerende indkomst, som beskattes efter afsnit I A, eller fremføres til brug for senere år, hvis den skattepligtige igen beskattes efter afsnit I A.

D.B.8.1.7 Valg af ordning

Såfremt 75 pct.s betingelsen er opfyldt, kan skatteyderen vælge at blive beskattet efter afsnit I A (herefter som "grænsegænger"). Anmodning herom skal ske ved indgivelse af selvangivelse til den kommunale skattemyndighed, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 1. pkt. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen, hvilket skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af ligningsfristen i SSL § 3, stk. 1, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 2 og 3. pkt. Såvel beslutning om at blive beskattet som grænsegænger, som ikke at blive det, kan omgøres inden ligningsfristen.

D.B.8.2 Fradrag ved indkomstopgørelsen for personlige og familiemæssige udgifter

Grænsegængeren får adgang til de fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som er oplistet i KSL § 5 B. Gifte grænsegængere vil til gengæld ikke få grænsegængerfradrag efter LL § 9 F.

D.B.8.2.1 Renteudgifter m.v. fra egen bolig - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen sikrer, at grænsegængere får adgang til at fradrage udgifter (herunder renteudgifter) fra egen bolig i udlandet, i anden dansk indkomst. Såfremt ejendommen efter omstændighederne giver overskud, f.eks. fordi ejendommen er ubehæftet og udlejet, skal dette overskud ikke beskattes i Danmark.

Såfremt den faste ejendom er beliggende i Danmark, er der efter de almindelige regler adgang til fradrag for udgifter, herunder renteudgifter, fra den faste ejendom, i f.eks. dansk lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. Reglerne herom, herunder den såkaldte 80 pct.s regel, jf. D.B.6.1 , ændres ikke af KSL § 5 B, nr. 1, der således alene har betydning for grænsegængerens udenlandske bolig. Har grænsegængeren egen bolig både i Danmark og i udlandet, vil førstnævnte skulle behandles efter de almindelige regler og sidstnævnte behandles efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1.

Det er et krav, at den faste ejendom helt eller delvist anvendes af ejeren selv til helårs- eller delårsbeboelse, se hertil EVSL § 11 og afsnit A.D.3.1.1 . Bestemmelsen omfatter således ejendomme, der udlejes en del af året, og ejendomme, hvoraf en del udlejes hele året, men ikke ejendomme, der i hele året benyttes til udlejning. Udgiften opgøres på almindelig vis som underskud af bolig i egen ejendom. Dvs. indtægter minus udgifter, idet renteudgifter, der vedrører ejendommen, skal fragå som en udgift.

Indtægterne omfatterfaktiske lejeindtægter. 7.000 kr.s reglen samt 40 pct.s reglen, jf. LL § 15 O, der finder anvendelse for ferieboliger, anvendes tilsvarende for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Også de særlige regler om skattefrit bundgrænsebeløb ved udleje af værelser eller bolig, jf. LL § 15 P, finder anvendelse.

Udgifter, herunder renteudgifter, skal vedrøre ejendommen. Skatteyderen skal derfor kunne påvise, at gælden er opstået i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, eller udgifter der i øvrigt vedrører ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter, jf. nærmere herom afsnit D.B.1.4.2 . Dette vil således være tilfældet, såfremt der er tale om renter af prioritetsgæld eller såfremt lånet i øvrigt har dannet basis for finansieringen af ejendommen. Såfremt lånet ikke vedrører ejendommen, vil der eventuelt i stedet kunne gives fradrag efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2 (andre private renteudgifter).

Renteudgifterm.m. vedrørende den faste ejendom fradrages som udgangspunkt på forfaldstidspunktet, jf. LL § 5, stk. 1, sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra a og b. Undtagelserne fra dette princip finder dog tilsvarende anvendelse, herunder f.eks. begrænsningen f.s.v. angår forudforfaldne renter, jf. LL § 5, stk. 2, sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra c, krav om betaling af renterne, jf. LL § 5, stk. 7-8.

F.s.v.a. gifte grænsegængere bestemmer KSL § 24 A, at kapitalindkomster medregnes hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet, mens kapitaludgifter fratrækkes hos den ægtefælle, der hæfter for betalingerne. Også i tilfælde, hvor grænsegængeren hæfter for rentebetalingerne, mens ægtefællen har rådighed over ejendommen, vil indtægterne af ejendommen skulle reducere den fradragsberettigede (rente)udgift. Såfremt det ikke kan afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstbeløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Efter praksis, se videre afsnit A.A.4 ., tillades det dog - da det så længe ægteskabet består, som følge af reglerne af beregning af ægtefællernes skat, som hovedregel er uden betydning for ægtefællernes samlede skat, hvorledes kapitaludgifter m.m. er fordelt mellem dem - at ægtefællerne frit fordeler renteudgifterne mellem sig. Dette gælder dog bl.a. ikke i separations- eller skilsmisseåret, såfremt ægtefællerne ophæver samlivet uden separation eller skilsmisse, eller i tilfælde, hvor den ene ægtefælle oppebærer lempelsesberettiget indkomst, f.eks. lønindkomst omfattet af LL § 33 A. For grænsegængere vil adgangen til frit at fordele renteudgifterne mellem sig være forbeholdt tilfælde, hvor begge ægtefæller beskattes som grænsegængere eller begge er (dobbeltdomicilerede) fuldt skattepligtige. I tilfælde, hvor grænsegængeren eksempelvis har fradrag for halvdelen af renteudgifterne, vil disse kun skulle reduceres med halvdelen af et eventuelt overskud (faktiske lejeindtægter) i ejendommen.

Overdrages den faste ejendom fra ægtefællen til grænsegængeren, og overtager sidstnævnte helt eller delvist gældsforpligtelserne, der vedrører ejendommen, vil grænsegængeren i tiden efter overdragelsen få helt eller delvist fradrag for renteudgifterne.

Lever grænsegængeren i et papirløst forhold, følges blot den almindelige praksis om fordeling af gæld og derved også renteudgifter.

I det omfang, udgifterne overstiger indtægterne, vil nettounderskuddet som kapitalindkomstunderskud kunne fradrages ved den danske indkomstopgørelse.

D.B.8.2.1.1 Eksempel

M er en tysk grænsegænger og gift med H. M erhvervede før ægteskabet med H en ejerlejlighed til en værdi svarende til 1. mio. kr. kontant. M havde selv en halv million, mens den anden halve million blev finansieret ved et banklån med sikkerhed i lejligheden til en rente på 10 pct. Efterfølgende har M optaget et lån svarende til 250.000 kr. til en rente på 10 pct. til brug for køb af en lystbåd. M udlejer et værelse til en studerende for et månedligt beløb svarende til 2000 kr (årligt kr. 24.000).

M har rådighed over ejendommen, ligesom gældsforpligtelserne påhviler M.M vælger at anvende LL § 15 P, hvorefter kun den del af bruttolejeindtægten fra det udlejede værelse, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af handelsværdien (ca. 13.000 kr.) for hele ejendommen skal indgå som indtægt, dvs. 11.000 kr (kr. 24.000 - 13.000).

Da der er tale om en ejerlejlighed, som ikke i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt, er der ikke adgang til fradrag for de faktiske driftsudgifter.

Udgifter på ejendommen

Renteudgifter på ejendommen

50.000 kr.

Indtægter af ejendommen

Lejeindtægt til beskatning efter LL § 15 P

11.000 kr.

I alt

11.000 kr.

11.000 kr.

Fradragsberettiget udgift

.

39.000 kr

Det bemærkes, at renterne på lånet til erhvervelse af lystbåden ikke indgår ved beregningen af fradraget, da det ikke vedrører ejendommen. Renterne vil i stedet kunne fradrages efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2.

D.B.8.2.2 Andre private renteudgifter m.m. KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2

Grænsegængeren vil også kunne fradrage øvrige private renteudgifterm.m., jf. LL § 5 sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra a-c, der ikke vedrører bolig i egen ejendom.

Der vil eksempelvis være tale om renter m.m. af forbrugslån, studiegæld o.l. Renter af lån optaget til erhvervelse af aktier, obligationer m.m. samt renteudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed er derimod ikke fradragsberettigede. Ved afgrænsningen af, om en renteudgift m.m. er privat eller ej, vil der i øvrigt kunne henses til den afgrænsning, der anvendes i virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af indskudskontoen. Har en skatteyder flere konti, f.eks. en lønkonto og en opsparingskonto, i et eller flere pengeinstitutter, anses den fradragsberettigede renteudgift m.m. for at være nettoudgiften på disse konti. Har den skattepligtige andre private udenlandske eller danske renteindtægter, skal sådanne renteindtægter også indgå ved beregningen af nettorenteudgiften m.m.

Renteudgifter m.m. opgøres og medregnes efter de almindelige principper, jf. ovf. D.B.8.2.1 .

Det under D.B.8.2.1 anførte om ægtefæller og ugifte samlevende finder tilsvarende anvendelse for øvrige private renteudgifter m.m.

Nettounderskuddet fradrages i kapitalindkomsten.

D.B.8.2.3 Pensionsindbetalinger og A-kasse bidrag - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 3

Indbetalinger til privat tegnede pensionsordninger, til A-kasse samt til efterlønsbidrag, der er fradragsberettigede efter henholdsvis PBL § 18 og § 49, stk. 1, samt § 49 A vil efter de almindelige regler kunne fradrages uanset samme lovs § 54, stk. 1.

F.s.v. angår pensionsordninger er det et krav, at der er tale om en dansk ordning, idet indbetalinger til udenlandske pensionsinstitutter som hovedregel ikke er fradragsberettigede, se dog afsnit D.E vedrørende DBO'erne med Nederlandene, Schweiz og Storbritannien. I relation til A-kasse er det ikke en betingelse, at der er tale om indbetalinger til en dansk A-kasse. Såvel frivillige som tvungne indbetalinger til udenlandske arbejdsløshedsordninger er fradragsberettigede. Selvstændige erhvervsdrivende, der betaler til Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse el. lign., vil også få fradrag. Det bemærkes, at det er uden betydning for adgangen til fradrag om Danmark efter en DBO vil kunne beskatte (eventuelle) senere udbetalinger.

D.B.8.2.4 Velgørende foreninger - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 4

I henhold til LL § 8 A kan gaver ydet til visse vel gørende/almennyttige foreninger, som er godkendt af skatteministeren, i visse tilfælde fradrages i den skattepligtige indkomst. Se nærmere afsnit A.F.5 .

D.B.8.2.5 Underholdsbidrag og udenlandske sociale bidrag - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 5 og 6

Underholdsbidrag

Bidrag i anledning af skilsmisse til ægtefælle eller børn er fradragsberettigede efter LL § 10, stk. 1. Det er således bl.a. en betingelse, at bidraget er fastsat af en dansk eller udenlandsk offentlig myndighed eller ved klar aftale mellem parterne, samt at bidraget er forfaldent og betalt.

Efter LL § 10, stk. 3 , finder stk. 1 tilsvarende anvendelse ved bidrag til ægtefælle eller børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne pga. faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til skat. Sidstnævnte betingelse er opfyldt, såfremt ægtefællerne i skattemæssig henseende ville være blevet ansat selvstændigt til skat efter danske regler, hvis de havde haft status som et almindeligt fuldt skattepligtigt ægtepar. Det afgørende er således om ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Bidrag skal være fastsat/godkendt af dansk eller udenlandsk offentlig myndighed og kravet skal være forfaldent og betalt.

Endelig er bidrag til børn uden for ægteskab fradragsberettigede efter LL § 11, når der påhviler forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige for barnet og barnet ikke opholder sig hos bidragyderen. Det er tilstrækkeligt, at bidragsgrundlaget er en aftale mellem parterne, og kravet skal være forfaldent og betalt.

Fradrag for underholdsbidrag efter LL § 10 og § 11 sker alene i den skattepligtige indkomst. I øvrigt henvises til afsnit A.F.4 .

Udenlandske sociale bidrag

Det følger af KSL § 5 B, stk. 1, nr. 6, at obligatoriske udenlandske sociale bidrag kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 3 eller 4 .

D.B.8.2.6 Bruttobeskattede lønmodtagergrupper - KSL § 5 B, stk. 2

Arbejdsudlejede, søfolk, og kulbrintefolk, jf. KSL § 48 B og C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, beskattes efter de gældende regler med 30 pct. af bruttoindkomsten uden adgang til fradrag af nogen art, heller ikke for udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Vælger de pågældende lønmodtagere beskatning efter afsnit I A, gives der fradrag for personlige og familiemæssige udgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1-6. Efter KSL § 5 B, stk. 2, vil de pågældende endvidere i lighed med almindelige begrænset skattepligtige lønmodtagere m.fl. få fradrag for udgifter, der vedrører den danske lønindkomst. Dvs. for fagforeningskontingent, befordringsudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter m.m. efter de almindelige regler herom.

D.B.8.3 Skatteberegning

D.B.8.3.1 Indledning

Både begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede grænsegængere vil få skatten beregnet på samme måde som fuldt skattepligtige, jf. KSL § 5 C. KSL § 5 C har primært betydning for begrænset skattepligtige, i og med at dobbeltdomicilerede ved skatteberegningen er ligestillet med almindelige fuldt skattepligtige. Dobbeltdomicilerede har således altid adgang til personfradrag og undergives aldrig nettobeskatning af hverken visse lønindkomster eller af kapitalindkomster. I tilfælde, hvor en dobbeltdomicileret er gift, og ægtefællen enten er begrænset skattepligtig her til landet eller slet ikke skattepligtig til Danmark, vil bestemmelsen dog få betydning, idet den pågældende vil kunne overføre uudnyttet personfradrag m.m. fra ægtefællen, jf. nærmere herom D.B.8.3.3 .

I og med at afsnit I A ikke omfatter fuldt skattepligtige, som er hjemmehørende i Danmark, har KSL § 5 C ikke betydning for disse personer. Dette indebærer, at i alle tilfælde, hvor enten den skattepligtige selv eller dennes ægtefælle er fuldt skattepligtig efter KSL § 1 og hjemmehørende i Danmark efter DBO'en, vil de almindelige krav til sambeskatning i KSL § 4 finde anvendelse.

Bestemmelsen ændrer ikke ved de regler, der forudsætningsvis afgør, hvilke indkomster der indgår ved grænsegængerens indkomstopgørelse og derved også ved skatteberegningen. Eksempelvis vil der ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen for en begrænset skattepligtig grænsegænger bosat i Tyskland ikke skulle tages hensyn til tyske udbytteindtægter eller underskud fra erhvervsmæssig virksomhed i Tyskland.

KSL § 5 C ændrer heller ikke ved det forhold, at begrænset skattepligtige betaler kommunal skat med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent, jf. kommuneskattelovens § 9, stk. 1.

Der skal ikke foretages omregning til helårsindkomst efter PSL § 14, selv om indkomstansættelsen omfatter en periode kortere end 1 år.

D.B.8.3.2 Enlige grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1

F.s.v. angår begrænset skattepligtige grænsegængere medfører bestemmelsen, at selvstændige og bruttobeskattede lønmodtagere får personfradrag efter PSL § 10. Idet der som nævnt under pkt. D.B.8.3.1 ikke skal ske omregning til helårsindkomst efter PSL § 14 følger det, at en person, der opfylder betingelserne for at være grænsegænger, herunder 75 pct. kravet, ved arbejde/virksomhed her i landet i f.eks. 9 måneder, er berettiget til et fuldt personfradrag.

Adgangen til bruttobeskatning for lønmodtagere bortfalder til gengæld. Lønindtægterne vil indgå ved skatteberegningen som personlig indkomst og der vil skulle foretages almindelig (netto)beskatning, idet der også skal svares kommuneskat.

Tilsvarende vil beskatningen af renter, udbytter og royalties som udgangspunkt ske efter de almindelige regler, og ikke med 25 eller 30 pct. af bruttobeløbet, jf. KSL §§ 2, stk. 5 (renter), 65 (udbytter) og 65 C (royalties). Indtægterne vil indgå som henholdsvis kapitalindkomst, aktieindkomst eller personlig indkomst.

Såfremt Danmark efter en indgået DBO helt er afskåret fra at beskatte en dansk renteindtægt, indgår denne indtægt dog slet ikke ved indkomstopgørelsen, men vil dog reducere den fradragsberettigede (netto)renteudgift efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil sådanne royalty- eller udbytteindtægter ikke indgå ved indkomstopgørelsen.

Kan Danmark beskatte en rente- eller royaltyindtægt delvist, f.eks. med 10 pct. af bruttobeløbet, vil sådanne indtægter endvidere skulle opgøres særskilt og derfor (heller) ikke indgå ved den almindelige indkomstopgørelse. De private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, vil herefter først skulle reducere de bruttobeskattede danske renteindtægter, hvorfor kun restrenteudgiften indgår ved den almindelige indkomstopgørelse.

Eksempel

M, der er en begrænset skattepligtig lønmodtager, er bosat i et land, med hvilket Danmark har indgået en DBO. M har en post danske statsobligationer på 20.000 kr., hvorfra han modtager en årlige renteindtægt på 2.000 kr. M er omfattet af KSL § 2, stk. 5. Danmark må efter den pågældende DBO opkræve kildeskat med 5 pct. M har øvrige private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, på 4.000 kr. De 2.000 kr. af de 4.000 kr. vil herefter eliminere kildeskatten på renter, mens de resterende 2.000 kr. vil indgå i den almindelige indkomstopgørelse.

Danske udbytter, der delvist kan beskattes her i landet efter en DBO, indgår på almindelig vis i aktieindkomsten.

Bortset fra det netop anførte om bruttobeskattede renteindtægter m.m. har bestemmelsen som nævnt under D.B.8.3.1 ikke betydning for dobbeltdomicilerede enlige grænsegængere.

D.B.8.3.2.1 Særligt vedrørende underskud ved negativ kvalificerende indkomst

Som nævnt under D.B.8.1.6 kan 75 pct.s betingelsen være opfyldt, hvis både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten er negativ, jf. KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt. Virkningen heraf er, at grænsegængerens driftsunderskud forøges med udgifter, der vedrører personlige og familiemæssige forhold.

Den del af underskuddet, der hidrører fra de private udgifter, jf. KSL § 5 B, stk. 1 (herefter fiktivt underskud), kan kun udnyttes i senere indkomstår, hvor den skattepligtige igen beskattes som grænsegænger på grund af positiv kvalificerende indkomst, mens der ikke er begrænsninger i adgangen til at udnytte selve driftsunderskuddet. Fremførselsadgangen for både det fiktive underskud og driftsunderskuddet er begrænset til 5 år fra det år, hvor underskuddet opstår, jf. LL § 15.

Ved fremførsel af underskud anvendes som efter de almindelige regler de ældste underskud først. Fremføres underskud fra samme indkomstår til et senere indkomstår, hvor 75 pct.s betingelsen igen er opfyldt, og kan hele underskuddet ikke udnyttes, anvendes en forholdsmæssig del af hvert af de to underskud.

D.B.8.3.3 Gifte grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1 og 2

Ud over, at det i D.B.8.3.2 anførte for enlige (adgang til personfradrag, overgang til nettobeskatning af visse indtægter m.m.) også gælder for en gift grænsegænger, vil en gift grænsegænger ved skatteberegningen endvidere få mulighed for at overføre uudnyttet personfradrag og bundfradrag fra en udenlandsk ægtefælle, der ikke selv er grænsegænger. Er begge ægtefæller grænsegængere, vil der kunne overføres uudnyttede personfradrag og bundfradrag mellem ægtefællerne, ligesom der vil kunne overføres underskud mellem ægtefællerne.

Adgangen til overførsel af bundfradrag, personfradrag m.m. mellem ægtefællerne forudsætter altid, at disse fysisk faktisk har samme bopæl ved indkomstårets udgang. De almindelige samlivskrav i PSL, som finder anvendelse for fuldt skattepligtige, herunder dobbeltdomicilerede, skal endvidere også være opfyldt for begrænset skattepligtige grænsegængere. Det er herefter normalt en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Fælles beregning af topskat m.m. forudsætter dog, at ægtefællerne var samlevende i hele indkomståret og at dette udgjorde en periode på mindst et år.

D.B.8.3.3.1 Uudnyttede personfradrag og bundfradrag m.m.

Ægtefællen er ikke grænsegænger

Grænsegængeren vil kunne overføre uudnyttet personfradrag fra ægtefællen i henhold til PSL § 10.

Hvad angår bundskat gælder det, at eventuel negativ kapitalindkomst hos ægtefællen modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst inden beregningen af bundskatten, jf. PSL § 6, stk. 4. Det følger af PSL § 6, stk. 3, at for indkomståret 2000 beregnes bundskatten af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ kapitalindkomst. For mellemskatten gælder det ligeledes, at eventuel negativ kapitalindkomst hos ægtefællen modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst inden beregningen af mellemskatten, jf. PSL § 6 a, stk. 3. Endvidere vil der kunne overføres ikke udnyttede bundfradrag i mellemskattegrundlaget fra ægtefællen, jf. PSL § 6 a, stk. 4.

Efter de almindelige regler om beregning af topskat opgøres ægtefællernes topskat af nettokapitalindkomsten fælles. Skatten beregnes hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst (med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1), og opkræves, afhængig af forholdet mellem de to ægtefællers nettokapitalindkomst, hos enten begge ægtefæller eller hos kun den ene af ægtefællerne. Dette system kan ikke direkte overføres til en grænsegænger, hvis ægtefælle ikke selv er grænsegænger. Ligestillingen sker herefter på den måde, at grænsegængeren i princippet behandles som enlig. Først opgøres grænsegængerens nettokapitalindkomst. Denne reduceres herefter med ægtefællens eventuelle negative kapitalindkomst. Topskatten opkræves herefter hos grænsegængeren selv. Såfremt ægtefællen selv skal betale topskat, herunder af nettokapitalindkomst, beregnes og opkræves denne topskat særskilt hos denne. Hvad angår personer med en stor negativ kapitalindkomst i forhold til personlig indkomst se PSL § 25a.

Fuldt skattepligtige beskattes efter PSL § 8 A af aktieindkomst - såvel udbytter og aktieavancer/tab - op til et grundbeløb på kr. 37.200 (2000) med 25 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, beregnes med 40 pct., idet der er adgang til at overføre såvel negativ aktieindkomst som uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller. Begrænset skattepligtige beskattes derimod kun af udbytter og ikke af aktieavancer, og altid med 25 pct. Overstiger udbytterne grundbeløbet vil en begrænset skattepligtig grænsegænger skulle betale 40 pct. i aktieindkomst. Er den begrænset skattepligtige grænsegænger hjemmehørende i en stat, med hvilken Danmark har indgået en DBO, vil der imidlertid skulle betales et mindre beløb, således typisk 10-15 pct., hvorfor det er ufornødent at overføre uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen. Derimod vil eventuel negativ aktieindkomst hos ægtefællen kunne overføres til grænsegængeren.

Ved beregningen af de personfradrag, bundfradrag m.m., der kan overføres fra ægtefællen, tages hensyn til ægtefællens samlede danske som udenlandske indkomster (globalindkomst), jf. KSL § 5 C, stk. 2, 1. led.

Dette indebærer nærmere, at der for ægtefællen skal foretages en (fiktiv) indkomstopgørelse omfattende alle danske og udenlandske indtægter og fradrag, som om ægtefællen havde været hjemmehørende i Danmark. Ved denne fiktive indkomstopgørelse bortses fra tidligere års underskud.

Er ægtefællen selv begrænset skattepligtig til Danmark, vil der også blive foretaget en almindelig faktisk indkomstopgørelse for ægtefællen. Denne faktiske indkomstopgørelse har ikke betydning ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m., der kan overføres til grænsegængeren.

Ægtefællen er selv grænsegænger

De umiddelbart ovenfor nævnte regler finder med nedennævnte undtagelser også anvendelse, når begge ægtefæller beskattes som grænsegængere.

Ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m. tages alene hensyn til ægtefællernes danske indkomster, som efter en eventuel DBO beskattes her i landet, jf. KSL § 5 C, stk. 2, 2. pkt., 2. led. Endvidere vil der kunne overføres både fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle, og omvendt. Se D.B.8.3.3.2 om adgangen til overførsel af underskud mellem ægtefæller.

D.B.8.3.3.2 Underskud

Der vil endvidere kunne overføres underskud mellem ægtefællerne i henhold til PSL § 13, stk. 2 og stk. 4, samt VSL § 13. Det er dog en forudsætning, at begge ægtefæller i det år, hvor underskuddet opstår, er grænsegængere efter KSL § 5 A, stk. 1, 2. pkt. (positiv kvalificerende indkomst) eller KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt. (negativ kvalificerende indkomst).

Kan underskuddet i underskudsåret ikke udnyttes fuldt ud af den anden ægtefælle, kan restunderskuddet fremføres til senere indkomstår, hvor ægtefællen med underskud igen beskattes som grænsegænger. Dog maksimalt i 5 år, jf. PSL § 13.

Det beregnede underskud, der er adgang til at overføre mellem ægtefællerne, indeholder alene underskud fra danske indkomstkomponenter med tillæg af fradrag for personlige og familiemæssige udgifter iht. KSL § 5 B. PSL § 13, stk. 5, har ifølge sagens natur derfor ikke betydning ved opgørelse af underskuddet.

Det for enlige under D.B.8.3.2.1 anførte vedrørende underskud ved negativ kvalificerende indkomst finder tilsvarende anvendelse for gifte grænsegængere.

D.B.8.3.3.3 Begge ægtefæller omfattet af KSL § 1

Er begge ægtefæller skattepligtige efter KSL § 1, men hjemmehørende i udlandet efter en indgået DBO, finder KSL § 5 C ikke anvendelse, jf. KSL § 5 C, stk. 2, sidste pkt. I så fald anvendes de almindelige skatteberegningsregler for fuldt skattepligtige. Det er herefter ikke et krav f.s.v. angår overførsel af underskud mellem ægtefæller, at begge ægtefæller beskattes som grænsegængere. Tilsvarende gælder, hvor den ene ægtefælle efter DBO'en er hjemmehørende i Danmark.

D.B.8.3.4 Dødsfald

Den skattepligtige vil som nævnt under D.B.8.1.5 kunne have status som grænsegænger fra indkomstårets start til dødsdagen (mellemperioden).

Dette indebærer for det første, at der ved indkomstopgørelsen i mellemperioden gives fradrag for de udgifter, som er nævnt i KSL § 5 B, stk. 1, og stk. 2, der kan henføres til denne periode.

Skatteberegningen for begrænset skattepligtige i mellemperioden vil for det andet blive foretaget som om grænsegængeren var fuldt skattepligtig. Som hovedregel vil skatten af afdødes indkomst i mellemperioden være endeligt afgjort ved betalingen af foreløbige skatter. Såvel boet som skattemyndighederne kan dog stille krav om, at der foretages en afsluttende ansættelse.

D.B.8.4 Forskudsregistrering

Grænsegængeren vil ved forskudsregistreringen kunne få taget hensyn til fradrag for personlige og familiemæssige forhold m.m. Dette gælder dog ikke bruttobeskattede lønmodtagere, der ikke forskudsregistreres.

D.B.8.5 Kommunal ligningsmyndighed

For almindelige lønmodtagere, selvstændige m.m. foretages slutligningen efter de almindelige regler herom i kildeskattebekendtgørelsens kap. 4.

D.B.8.6 Bruttoskatter og kildeskatter

Indeholdte bruttoskatter med 30 pct. for visse begrænset skattepligtige lønmodtagere anses som forskudskatter og fragår således i den endeligt beregnede skat. Tilsvarende gælder kildeskatter på udbytter og royalties. F.s.v. angår renter skal den begrænset skattepligtige selv indbetale skatten på 30 pct., hvorfor der ikke vil være indeholdt kildeskat.

Der vil også skulle betales kommuneskat af de nævnte indtægter.

D.C Lempelsesregler og lempelsesberegning

LL §§ 33 og 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler finder anvendelse, når der ikke foreligger en DBO mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det er mere fordelagtigt at benytte de interne lempelsesregler i stedet for en DBO. I TfS 2000, 691 fremhæver Landsskatteretten således , at en skatteyder kan vælge at påberåbe sig lempelsesreglen i LL § 33 fremfor lempelse efter den pågældende DBO. Endvidere at skatteyderen ikke indirekte kan anses at have valgt exemptionmetoden efter DBO'en, som følge af at vedkommende ikke har selvangivet den lempelsesberettigede indkomst.

Det fremgår af afsnit D.C.3 , efter hvilke principper opgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal foretages, samt hvordan lempelsesberegningen foretages efter credit- og exemptionmetoden. Det gælder uanset, om lempelsen sker i henhold til nationale lempelsesregler eller i henhold til en DBO.

KSL § 62 D

KSL § 62 D ændrer reglerne om forskudsregistrering i forbindelse med lønindkomst for arbejde i udlandet, som er lempelsesberettiget efter LL § 33 A eller en DBO.

Formålet med KSL § 62 D er at mindske problemer med, at danske skattemyndigheder skal inddrive udenlandsk skat hos en dansk lønmodtager, der har arbejdet i udlandet, eller at danske arbejdsgivere kommer til at betale udenlandsk skat for deres medarbejdere, der har arbejdet i udlandet. Reglen gælder derfor kun, hvis lønmodtageren ikke betaler skat i arbejdsstaten, selv om denne stat kan beskatte lønindkomsten, eller hvis der ikke er taget skridt over for arbejdsstatens skattemyndigheder til betaling af denne stats skat. Reglen gælder også kun ved arbejde i bestemte stater, som har en aftale med Danmark om bistand til inddrivelse af skatter, og hvor aftalen omfatter lønindkomsten, 6

KSL § 62 D medfører alene en ændring af forskudsregistreringen i forbindelse med arbejde i udlandet, idet der i visse tilfælde skal ses bort fra reglerne i LL § 33 A eller i DBO'erne om nedsættelse af dansk skat af udenlandsk lønindkomst. KSL § 62 D medfører derimod ikke en ændring af beregningen af slutskatten. Anvendelsen af LL § 33 A eller vedkommende DBO vil derfor medføre en overskydende skat, der eventuelt kan anvendes til dækning af arbejdsstatens skat.

Betingelserne

for anvendel-

sen af KSL

Artikel 3. Alm. definitioner

I denne artikel defineres forskellige udtryk, der anvendes i overenskomsten, fx person, selskab, foretagende i en kontraherende stat, international trafik, kompetent myndighed. Derudover indeholder artiklen en generel fortolkningsregel.

Det bemærkes, at nogle stater betragter kommanditselskaber og interessentskaber som selvstændige skattepligtige enheder, medens andre stater beskatter de enkelte kommanditister eller interessenter. ; ;

Det bemærkes endvidere, at selv om det ikke kan kræves, at et udenlandsk selskab opfylder tilsvarende betingelser som de her i landet hjemmehørende selskaber m.v., der i henhold til SEL § 1, anses for fuldt skattepligtige skattesubjekter, afgøres det efter interne danske regler, om et udenlandsk selskab skal anses som en enhed, dvs. selvstændig juridisk person. jf. TfS 1999, 411 LR.

Det fremgår af Skm.bek.nr. 303 af 2. maj 2000 , om sagsudlægning § 11, stk. 3 , at Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelser, der efter dobbeltbeskatningsoverenskomster træffes af den kompetente myndighed, i konkrete sager. Se også artikel 25 og de der nævnte afgørelser.

Artikel 3

DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af overenskomsten.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokler.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en. »International trafik« omfatter også vejtransport.

Artikel 3

Fortjeneste ved industri og handel

Artikel 3

Hvis en virksomhed har et fast driftssted i det andet land, kan dette land (kildelandet) ikke alene beskatte indkomst, der kan henføres til dette faste driftssted, men tillige samtlige andre indtægter, f.eks. renter, udbytter, og royalty, som virksomheden oppebærer fra kildelandet, og som ikke vedrører det faste driftssted.

Indkomsten fra det første driftssted opgøres på tilsvarende områder som indkomsten i et datterselskab efter artikel 4.

International skattepraksis på baggrund af OECD's modeloverenskomst med kommentarer blev lagt til grund ved opgørelsen af indkomsten for en filial af et amerikansk selskab. Der kunne herefter ikke fratrækkes renter og kursreguleringer vedrørende interne lån i filialens indkomst i Danmark, jf.TfS 1993, 7 HRD.

En bankfilial blev nægtet fradragsret for renter og kurstab af indskudskapital, stillet til rådighed af selskabet, samt indskudskapital i form af lån fra en søsterfilial, idet de ikke vedrørte egentlige bankforretninger, og således ikke var omfattet af særreglen for finansforetagender i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 7, pkt. 18, jf.TfS 1993, 288 LSR og TfS 1996, 115 (retsforlig).

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 3

Andre indkomster, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Artikel 3

Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 3

DBO'en gælder begge landes kontinentalsokkel.

Udtrykket person omfatter for så vidt angår Canada også en fond (trust).

Ved definitionen af international trafik anvendes kriteriet hjemmehørende i stedet for den virkelige ledelses sæde. Det er desuden i protokol af 17. september 1997 præciseret, at transport med et skib eller skibsfartsvirksomhed skal betyde drift af skib, således at hver rejse opgøres for sig.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en finder alene anvendelse på den del af Cypern, som er kontrolleret af Nicosiaregeringen. (Den græsk/cypriotiske del). Den øvrige del af Cypern er ikke omfattet af nogen DBO.

Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBOén.

Artikel 3: Indtægt af fast ejendom.

Artikel 3

Avance ved salg af fast ejendom er ikke omfattet af DBO'en. En eventuel dobbeltbeskatning skal løses ved konkret forhandling mellem de kompetente myndigheder, hvorefter der i tilfælde af eventuel dobbeltbeskatning vil kunne ske lempelse efter LL § 33 for den betalte franske skat. Se TfS 2000, 416 LSR vedrørende beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af et dansk selskabs faste ejendom i Frankrig, hvor der alene kunne ske lempelse efter ligningslovens § 33, da avance og dermed genvundne afskrivninger ikke var omfattet af overenskomsten.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 3

Kontinentalsoklen er omfattet.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

I stk. 1 defineres de i overenskomsten almindeligt forekommende udtryk. Definitionen af Danmark omfatter den del af kontinentalsoklen, hvorover Danmark i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af definitionen af Danmark.

Begrebet den virkelige ledelses sæde er ikke anvendt i definitionen af international trafik. I stedet lægges der vægt på, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Artikel 3

Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 3

Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 3

Kontinentalsoklen er omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Dødsboer anses for at være selskaber i DBO'ens forstand.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel. Udtrykket foretagende i en kontraherende stat betyder, for så vidt angår Jugoslavien, en organisation af fællesarbejde og andre selvstyrende organisationer og samfund samt arbejdere, som hver for sig udfører uafhængig virksomhed.

Et foretagende, som er oprettet i Danmark, og som drives af en person hjemmehørende i Jugoslavien, er også omfattet af begrebet.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Begge staters kontinentalsokkel er omfattet af DBOen.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel. Ifølge slutprotokollen finder DBO'en ikke anvendelse på holdingselskaber, omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning. Heller ikke på indkomst som personer, hjemmehørende i Danmark, erhverver fra sådanne selskaber eller på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge landes kontinentalsokkel. Udtrykket person omfatter ikke et interessentskab.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artikel 3

DBO'en gælder begge landes kontinentalsokkel.

Ved definitionen af international trafik anvendes kriteriet hjemmehørende i stedet for den virkelige ledelses sæde.

Artikel 3

Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en gælder begge staters kontinentalsokler.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en gælder begge landes kontinentalsokkel. Mexico omfatter også den eksklusive økonomiske zone, inden for hvilken Mexico kan udøve suverænitetsrettigheder i henhold til national lov og international ret. Ved definitionen af international trafik anvendens hjemmehørende i stedet for den virkelige ledelses sæde.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter den del af Kongeriget Nederlandene, der er beliggende i Europa.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel. En bestyrer af en trust, der er undergivet beskatning i New Zealand skal behandles som den retmæssige ejer af modtagne udbytter, renter og royalties.

Artikel 3: Almindelige definitioner.(ændret ved protokol af 6. okt. 1997)

Artikel 3

Definitionen af international trafik afviger fra OECD-modellen af hensyn til beskatning af kapitalgevinster, og fordi der er tale om en multilateral aftale.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

International trafik omfatter foruden skibs- og lufttransport også transport med jernbane samt lastbiler og busser. Endvidere omfattes i medfør af slutprotokollen også containere i sø-, land- og lufttransport, lægtere i det såkaldte "lighters-aboard-ship-system" og andet udstyr til transport med skibe, luftfartøjer, jernbane- eller vejbefordringsmidler.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel. Selskab omfatter også et joint venture, der er stiftet i henhold til rumænsk lovgivning. International transport omfatter også jernbane- og vejtransport.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en gælder begge landes kontinentalsokkel. Ved definitionen af international trafik anvendes hjemmehørende i stedet for den virkelige ledelses sæde. International trafik dækker enhver transport med et hvilket som helst transportmiddel.

Artikel 3: Almindelig definitioner.(ændret ved protokol af 11. mar. 1997)

Artikel 3: Almindelige definitioner (ændret ved protokol af 17. maj 1994)

Artikel 3

Selskab omfatter også belgiske interessentskaber, der normalt beskattes som selskaber i Belgien.

Kontinentalsoklerne er omfattet af DBO'en.

Artikel 3

DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.

Artikel 3: Nogle almindelige definitioner.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3

Almindelige definitioner (ændret ved protokol af 1. juli 1991).(ændret ved protokol af 15. okt. 1996)

Artikel 3

DBO'en gælder ikke Jersey, Guernsey, Isle of Man og Gibraltar. International trafik betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat. Der ses således ikke på, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse, men hvor det er hjemmehørende.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.

Artikel 3: Almindelige definitioner.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Danmarks kontinentalsokkel er omfattet. Ved definitionen af international trafik er der ikke anført betingelser omkring ledelsens virkelige sæde.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.

Artikel 3

Definitioner

Artikel 3

DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Artikel 3

Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted Fysiske personer

Efter denne artikel betyder udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat enhver person såvel fysisk som juridisk, der i henhold til lovgivningen er fuldt skattepligtig til den pågældende stat. Det kan være på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket hjemmehørende omfatter også staten, enhver politisk underafdeling og lokal myndighed.

Hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

har fast bolig til sin rådighed,

har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),

sædvanligvis opholder sig,

er statsborger.

Der er tale om en prioriteret orden. Der henvises i øvrigt til kommentarerne til OECD-modellens artikel 4.

Kan det ikke efter disse retningslinjer afgøres, hvilket land, der i relation til DBO'en skal anses for bopælsland, og hvilket der skal anses for kildeland, afgøres spørgsmålet af de kompetente myndigheder ved forhandling.. I TfS 2000, 168 LSR fraflyttede en skatteyder den 16. maj 1995. Han var fuldt skattepligtig til Danmark indtil dette tidspunkt, men var samtidig fuldt skattepligtig til Spanien for hele året. DBO'en omhandlede ikke denne situation, der derfor måtte løses ved gensidig forhandling.

Midlertidige ophold - dobbelt domicil

Dobbeltdomicil foreligger, hvor en person efter interne danske regler er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig til et andet land.

I de fleste DBO'er, som Danmark har indgået, findes der en bestemmelse om dobbeltdomicil, som svarer til artikel 4, stk. 2, i OECD's modelkonvention. Efter denne bestemmelse er det afgørende, hvor den pågældende person anses for hjemmehørende.

Hvis en person med dobbeltdomicil således efter DBO'en må anses for hjemmehørende i Danmark, er det Danmark, der som bopælsland, har beskatningsretten til den pågældende persons globalindkomst. Hvis DBO'en derimod bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i det andet land, der således bliver bopælsland, får Danmark status som kildeland. Dette er efter praksis ensbetydende med, at der til Danmark kun skal selvangives indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO særskilt har beskatningsretten til. Samme praksis gælder, hvis der i en af Danmark indgået DBO ikke findes en bestemmelse om skattemæssigt hjemsted, idet aftalen da udfyldes med principperne i artikel 4 i OECD's modelaftale, jf. TfS 1995. 731 LR. Se også afsnit D.A.1.1.2.1. Hvor Danmark har status som kildeland, kan der kun fratrækkes udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO kan beskatte, jf. KSL § 1, stk. 2.

Til belysning af indkomstopgørelsen i en situation, hvor Danmark har status som kildeland, skal angives et eksempel

; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ; ; kr.

Lønindkomst fra Sverige(svensk arbejdsgiver)

210.000

Underskud af ejerbolig, Sverige

11.000

Overskud af ejerbolig, Danmark

13.000

Pensionsindtægter, Danmark

40.000

Renteudgifter vedr. dansk bolig

20.000

Underskud, skibsanparter, Danmark

17.000

Den skattepligtige indkomst opgøres herefter således

Personlig indkomst

Pensionsindtægter, Danmark

40.000

Kapitalindkomst

Overskud af ejerbolig, Danmark

13.000

Renteudgifter vedr. dansk bolig

-20.000

Underskud, skibsanparter, Danmark

-17.000

-24.000

Skattepligtig indkomst

16.000

Vedrørende dobbelt domicil, se TfS 1990, 560 LR og TfS 1991. 261 LR, hvor Ligningsrådet i begge sager tilkendegav, at spørgerne måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Se endvidere TfS 1992, 433 ØLD stadfæstet af højesteret, jf. TfS 1994, 184 HRD og TfS 1993., 165 LR. En skatteyder, der havde bolig i både Danmark og Storbritannien, blev i henhold til artikel 4, stk. 2 a, anset for hjemmehørende i Danmark, jf. TfS 1996, 51 HRD - tidligere TfS 1993, 534 ØLD. Se endvidere TfS 1999, 929 TSS og TfS 1999, 803 ØLD (appelleret).

Vedrørende beskatning af orlovsydelser under ophold i udlandet se TfS 1994, 225 TSS.

Ikke fysiske personer

Fuld skattepligt for ikke-fysiske personer vil enten være knyttet til stiftelsen/registreringen eller til placeringen af sædet for selskabets ledelse. I de af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, der bygger på OECD-modeloverenskomsten, anses selskaber m.v. i tilfælde af dobbeltdomicil for hjemmehørende i den stat, hvor selskabets ledelse har sit sæde.

Afgørelsen af om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. I så fald er det stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse afbestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen.

F.eks. vil det kunne tillægges vægt, hvor der træffes beslutninger om, hvordan rettigheder i h.t. aktierne skal udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på, hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter. Det vil sige, at hvis beslutningerne i f.eks. et holdingselskab eller et investeringsselskab, der er indregistreret i udlandet, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet. Hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold foregår i udlandet, vil udgangspunktet være, at selskabet ikke har ledelsens sæde her i landet. Det er dog en

forudsætning, at disse beslutninger reelt træffes i udlandet og ikke her i landet.

Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, f.eks. fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedr. selskabets ledelse tages, lægges til grund. Dette medfører, at hvis hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så vil ledelsen blive anset for beliggende her i landet. Der lægges også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor beslutningerne reelt træffes.

I de af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, der bygger på OECD-modeloverenskomsten, anses selskaber m.v. i tilfælde af dobbeltdomicil for hjemmehørende i den stat, hvor selskabets ledelse har sit sæde, jf. modeloverenskomstens art. 4.3. Bedømmelsen af, om et selskab har ledelsens sæde i Danmark efter denne bestemmelse, foretages ud fra de ovenfor anførte retningslinier, jf. modeloverenskomstens artikel 3.2. . I TfS 1998, 607 HRD fastslog højesteret, at et dansk indregistreret aktieselskab, der var et helejet D/S af et tysk M/S, ansås for at have daglig ledelse i Danmark. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at ved selskabets egentlige ledelse i artikel 4, stk. 3 i OECD modeloverenskomsten måtte forstås, at hovedvægten må lægges på, hvor den daglige ledelse varetages. Se om samme problemstilling TfS 1998, 263 HRD, kommenteret af Departementet i TfS 1998, 265. Se endvidere TfS 2000, 196 LR og 197 LR (ledelsens sæde i Danmark) samt TfS 2000, 209 LSR (ledelsens sæde var ikke i Danmark) Se også afsnit S.A.1.

Ledelsens sæde efter SEL § 1, stk. 6 er bestemt af DBO'ens lempelsesmetode

Enkelte af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i det andet land efter den såkaldte eksemptionsmetode. Dette medfører, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den del heraf, som efter forholdet mellem indkomsten fra det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten, uanset størrelsen af det beløb, der er betalt i udenlandsk skat af indkomsten. Andre af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster medfører, at Danmark skal give såkaldt matching credit for indkomst fra et fast driftssted i det andet land. Dette medfører, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den skat, som skulle være betalt i det andet land af indkomsten i det faste driftssted, hvis det andet land ikke havde regler om nedsættelse eller bortfald af beskatningen. I disse tilfælde skal Danmark altså nedsætte den danske skat med den almindelige skat i det pågældende land, selv om den er nedsat eller helt bortfaldet. Nedsættelsen af den danske skat er dog begrænset til den del deraf, som forholdsmæssigt falder på indkomsten fra det faste driftssted. I SEL § 1, stk. 6, 3. pkt., begrænses anvendelsesområdet for bestemmelsen i SEL § 1, stk. 6, 1. og 2. pkt., i forhold til visse selskaber m.v., som er fuldt skattepligtige i et andet land, hvis dette lands dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark bestemmer, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i det pågældende land efter eksemptionsmetoden eller ved at give matching credit. Hvis lempelsesmetoden i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har indgået, medfører, at Danmark skal lempe for beskatning af indkomst fra filialer i det pågældende land efter eksemptionsmetoden, så anses selskaber m.v., der efter dette lands interne regler er fuldt skattepligtige i det pågældende land, ikke for at være hjemmehørende her i landet. Det er dog en forudsætning, at selskabet har indkomst, der skal beskattes i det pågældende land, f.eks. indkomst optjent gennem et fast driftssted. Hvis selskabets indkomst alene er »3. lands indkomst«, så finder undtagelsen i SEL § 1, stk. 6, 3. pkt., ikke anvendelse. Lempelse efter matching-credit-metoden er ofte begrænset til visse typer erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. således at der i relation til produktionsvirksomhed lempes efter matching-credit-metoden og i forhold til finansiel virksomhed lempes efter credit-metoden. Hvis dette er tilfældet, vil selskaber m.v., der efter det pågældende lands interne regler er fuldt skattepligtige i det pågældende land, og som driver virksomhed, der ville være omfattet af matching-credit-lempelsen, ikke blive anset for at være hjemmehørende her i landet, selvom selskabets ledelse m.v. havde sæde i Danmark. Hvis derimod selskabets aktiviteter ikke er omfattet af matching-creditlempelsen, men derimod af en almindelig creditlempelse, finder bestemmelsen i SEL § 1, stk. 6, 1. og 2. pkt., anvendelse, hvilket medfører, at selskabet anses for hjemmehørende i Danmark, hvis ledelsen har sit sæde her i landet.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Udtrykket hjemmehørende i en kontraherende stat, betyder i Bulgarien enhver fysisk person, som er bulgarsk statsborger, og enhver juridisk person, som har sit hovedkontor i Bulgarien eller er registreret der. Dobbeltdomicil løses efter kriteriet midtpunktet for livsinteresser. Fører dette ikke til en afgørelse, skal det løses ved en gensidig aftale.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Staten, politiske underafdelinger og lokale myndigheder er ikke omfattet af bestemmelsen.

Et selskab, der efter art. 4, stk. 1 er hjemmehørende i begge stater, skal efter stk. 3 alene anses for hjemmehørende i den stat, i hvilken det er registreret. Hvis det ikke er det registreret i nogen af nogen af staterne, er sædet for dets virkelige ledelse afgørende.

Efter stk. 4 skal spørgsmål om juridiske personer (ikke-fysiske personer og selskaber), der er hjemmehørende i begge stater, søges løst ved gensidig aftale mellem de kontraherende staters myndigheder, og førend sådan en aftale er indgået, kan den juridiske person ikke påberåbe sig skattenedsættelse eller skattefritagelse efter overenskomsten.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Det er præciseret, at begrebet skattemæssigt hjemmehørende også omfatter staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Et offentligt organ er nærmere defineret i protokolbestemmelse nr. 1.

Ikke-fysiske personer, der efter artiklens stykke 1 er hjemmehørende i begge stater, anses i hver af staterne for ikke at være hjemmehørende i den anden stat, indtil der mellem de kompetente myndigheder er indgået anden aftale.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Indtil der er opnået enighed om en ikke-fysisk persons hjemsted, skal personen ikke af nogen af staterne anses for at være hjemmehørende i den anden stat.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 4

Begrebet fast driftssted finder kun anvendelse for industri-, mine-, handels- eller finansvirksomhed. Hverken bygge- og anlægsvirksomhed eller tilsynsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed er omfattet af bestemmelsen, jf. TfS 1996, 460.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Såfremt en fysisk person ud fra kriterierne bopæl, ophold e.l. anses for bosat i begge dele af riget, skal han anses for at være bosat i den del af riget, hvor han opholder sig mindst 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarigt ophold pga. ferie e.l. uden for den omhandlede del af riget. Grønland vil således i DBO'ens forstand efter 6 måneders ophold dér blive betragtet som bopælsland (fra opholdets begyndelse).

Ophold

Ved udmåling af opholdsperioden regnes i måneder, og såvel til- som fraflytningsdagen medregnes. Herefter er det faktiske dageantal i en måned uden betydning. Et ophold i Grønland med ankomst 5. jan. og udrejse 4. juli samme år anses for et ophold på 6 måneder, og 6-måneders betingelsen i art. 4, stk. 2, er dermed opfyldt.

Det må i det enkelte tilfælde afgøres konkret, om der både med hensyn til varigheden og arten af opholdet reelt er tale om kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende.

Ferie e.l.

For ferie skal det normalt gælde, at den skal være aftalt som led i arbejdsforholdet, eller at ferien skal stå i et rimeligt forhold til den forudgående arbejdsperiode og arbejdets omfang i denne periode. Opsparede feriedage eller afspadsering af overarbejde kan derfor anses for ferie i denne sammenhæng.

For så vidt angår varigheden af ferie eller lignende, foretages afgrænsningen derfor heller ikke efter et generelt fastsat dageantal, hvorfor den overgrænse for ferie o.l. på 42 dage inden for 6 måneder, der er fastsat i LL § 33A, er uden selvstændig betydning i relation til DBO'ens art. 4, stk. 2.

Som eksempler på kortvarige ophold pga. ferie e.l. kan nævnes

Offentligt ansat, som afvikler almindelig opsparet ferie, 6 uger, tilligemed afspadsering af overarbejde og mistede fridage, 11 uger, i alt 17 uger.

Pilot i turnusordning, 1 måneds tjeneste - 1 måneds ferie etc..

Fisker på en rejetrawler med ca. 3 måneders tjeneste - 3 måneders ferie etc.

Omfattet af kortvarigt ophold på grund af ferie e.l. er normalt endvidere kortvarige kursusophold, barselsorlov, hospitalsophold o.l.

Omvendt vil en arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, medføre, at opholdet i Grønland er afbrudt.

Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et ophold i Grønland kan ikke medregnes til opholdsperioden i Grønland.

Søfolk

En dansk styrmands beskæftigelse på et i Danmark hjemmehørende fiskerfartøj, der drev rejefiskeri ved Grønland, ansås for at have afbrydende virkning på hans ophold i Grønland med den følge, at dette ophold ikke havde været af 6 måneders varighed, hvorfor Danmark måtte anses for bopælsland i medfør af artikel 4, jf. lsr. 1982.186.

VL har afsagt dom vedrørende en fisker, der i 1983 og 1984 var beskæftiget på et dansk indregistreret skib i de grønlandske farvande. Han lejede den 1. jun. 1983 en etværelseslejlighed i Grønland. Det lykkedes ham først at få solgt sin ejerlejlighed i Århus pr. 1. sep. 1984. Retten lagde til grund, at han i tiden 1. jan. 1983 - 31. aug. 1984 havde haft en ejerlejlighed til fri rådighed i Danmark, mens han i Grønland kun disponerede over et mindre lejet værelse, ligesom han periodevis opholdt sig i Danmark. Han havde derfor ikke opgivet sin bopæl i Danmark. Ophold på skibet måtte, da dette var indregistreret i Danmark, anses for ophold i Danmark, således at han efter DBO'en med Grønland måtte anses for bosat i Danmark, se TfS 1994, 232 VLD.

Med hensyn til danske søfolk, der opretholder bopæl i Danmark, og som gør tjeneste om bord på skibe, der er registreret med hjemsted i Grønland, gælder, at sådan tjeneste sidestilles med ophold i Grønland. 6 måneders tjeneste har således til følge, at Grønland i DBO'ens forstand skal anses som bopælsland - også ved anvendelse af artikel 15, stk. 2, anses Grønland som bopælsland, se Skd.medd. nr. 54, s. 207-08.

Ophold i Grønland mindst 6 mdr.

Varer opholdet i Grønland 6 måneder eller mere, medfører dette, at Grønland kan beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for sådanne indtægter, som Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til som kildeland. Danmark kan alene beskatte disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de indtægter, der er nævnt i KSL § 2.

En skatteyder arbejdede i perioden 26. apr. til 31. okt. i Grønland. Under arbejdsperioden arbejdede han i tre-holdsskift, og arbejdstiden oversteg i perioden væsentligt 40 timer pr. uge. Overarbejdet blev afspadseret ved et ophold i Danmark på 59 dage. LSR fandt, at afbrydelsen af skatteyderens ophold i Grønland måtte antages at have været kortvarig, hvorfor han i perioden 26. apr. til 31. okt. 1983 måtte anses for at have været hjemmehørende i Grønland i henhold til DBO'en, se Skat 1987.2.137, (TfS 1987, 89 LSR).

Ophold i Grønland under 6 mdr.

Varer opholdet i Grønland mindre end 6 måneder, kan Danmark beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af indtægter, som Grønland efter DBO'en har beskatningsretten til som kildeland (fx lønindtægt i forbindelse med udstationering til Grønland i over 60 dage).

Forskudsregistrering

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL § 53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder. For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører ved fraflytning til fremmed stat.

Fritagelse for dansk skattetræk

1. I løn indtjent ved arbejde i Grønland.

Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven i løn m.v. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i Grønland eller om bord i skibe, der er hjemmehørende i Grønland. Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 (F 56) anvendes. Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato, arbejdsperiode i Grønland, adresser m.v. skal sendes til den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed. Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske forskudregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopælskommune. I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL § 62 D til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven - blanket 01.006 (F 52).

2. I pensionsydelser og andre indtægter

I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor Grønland har beskatningsretten ifølge dobbeltbeskatningsaftalen, kan bopælskommunen udstede en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudregistreringen af indkomstmodtageren. Når der i disse tilfælde udstedes en fritagelse for skattetræk, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand.

Indeholdelse af kildeskat til Grønland

På baggrund af DBO'ens artikel 25 om indeholdelse af kildeskat og ifølge KSL § 88 er der fastsat regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland, jf. kildeskattelovsbekendtgørelse nr. 1154 af 14. december 2000, kapitel 14 .

De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told- og Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for indeholdelsespligtige her i landet. For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn m.v. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt til Grønland.

Fuldt skattepligtige - Selvangivelse

Personer, der opholder sig mindst 6 måneder i Grønland, men som stadig er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 1, fordi de ikke har opgivet deres bopæl her, skal benytte sædvanlig selvangivelsesblanket for fuldt skattepligtige, selv om Danmark i henhold til DBO'en kun kan gennemføre kildelandsbeskatning.

Omregning til helårsindkomst

Der skal i det år, hvor grønlandsopholdet påbegyndes, og i det år, hvori opholdet slutter, ikke ske omregning til helårsindkomst i henhold til PSL § 14, da den fulde skattepligt ikke er ophørt.

Samlivet mellem ægtefællerne i skattemæssig henseende ophører ikke automatisk ved påbegyndelsen af grønlandsopholdet. Hvis ægtefællen forbliver i Danmark, må spørgsmålet om samlivets eventuelle ophør afgøres konkret.

Indkomstopgørelsen

Skatteyderen vil ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst til Danmark kun have fradragsret for udgifter, hvortil Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til indtægten, jf. KSL § 1, stk. 2. Der vil derfor ikke være fradragsret for f.eks. underholdsbidrag (LL §§ 10 og 11), løbende ydelser (LL § 12), præmier og indskud omfattet af pensionsbeskatningsloven, og renter af studielån, almindelige forbrugslån mv. Et nettounderskud ved drift af erhvervsvirksomhed i Grønland vil derfor heller ikke kunne fradrages.

Vedr. indkomstopgørelsen, se endvidere afsnit DD.

Skatteberegning

Skatteberegningen foretages som for fuldt skattepligtige personer i almindelighed. Da Danmark i de her omhandlede tilfælde kun er kildeland, skal positiv grønlandsk indkomst ikke på nogen måde påvirke skatteberegningen her i landet; det samme gælder positiv udenlandsk eller færøsk indkomst.

Indskud efter etableringskontoloven, investeringsfondsloven og pensionsbeskatningsloven fra personer, der er skattepligtige i Danmark, kan ikke ske i grønlandske pengeinstitutter.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Ved fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted anvendes ikke statsborgerskab.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4: Skattemæssig bopæl.

Artikel 4

Hvis en ikke-fysisk person efter stk. 1 anses for hjemmehørende i begge aftalestater, er det i stk. 3 bestemt, at de kompetente myndigheder skal bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet gennem anvendelse af den gensidige aftaleprocedure.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Dobbeltdomicilsituationer for fysiske personer løses ved gensidig aftale på grundlag af OECD's regelsæt i artikel 4, stk. 2. Den interne japanske beskatning af non-permanent resident taxpayers omfatter dels indkomst fra kilder i Japan, dels fra kilder uden for Japan, som udbetales i eller overføres til Japan, jf. Told Skat Nyt 1993.15.753, (TfS 1993, 403 (TSS)).

Juridiske personers skattemæssige hjemsted er der, hvor hovedkontoret er beliggende.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Det skattemæssige hjemsted for ikke-fysiske personer, der har sin virkelige ledelse i den ene stat, og som har sit hovedkontor i den anden stat, afgøres ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Det er præciseret, at begrebet skattemæssigt hjemmehørende også omfatter staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Et offentligt organ er nærmere defineret i protokolbestemmelse nr. 1.

Ikke-fysiske personer, der efter artiklens stykke 1 er hjemmehørende i begge stater, anses i hver af staterne for ikke at være hjemmehørende i den anden stat, indtil der mellem de kompetente myndigheder er indgået anden aftale.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Det er præciseret, at begrebet skattemæssigt hjemmehørende også omfatter staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Et offentligt organ er nærmere defineret i protokolbestemmelse nr. 1.

Ikke-fysiske personer, der efter artiklens stykke 1 er hjemmehørende i begge stater, anses i hver af staterne for ikke at være hjemmehørende i den anden stat, indtil der mellem de kompetente myndigheder er indgået anden aftale.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

De kompetente myndigheder afgør hvordan DBO'en anvendes for en ikke fysisk person der er skattemæssig hjemmehørende i begge stater efter stk.1.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

En ikke-fysisk person, der ifølge stk. 1 er hjemmehørende i begge stater, anses for hjemmehørende i den stat, hvor den er stiftet. Artiklen indeholder ikke nogen bestemmelse om, at de kompetente myndigheder skal træffe afgørelse om, hvor en person er hjemmehørende, når de foranstående bestemmelser ikke er tilstrækkelige. Det er efter australsk opfattelse et domstolsanliggende.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Et svensk selskab, der var købt af et dansk selskab, blev anset for skattepligtigt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne havde bopæl i Danmark, men bestyrelsen havde sit sæde i Sverige, hvor det første bestyrelsesmøde blev afholdt. Direktøren havde bopæl og daglig beskæftigelse i Danmark, og eventuelle beslutninger vedrørende den daglige ledelse i selskabet ville blive truffet i Danmark. Beslutninger, der krævede bestyrelsens stillingtagen, ville blive truffet på bestyrelsesmøder, der ofte blev afholdt i Sverige. Ligningsrådet fandt, at selskabets ledelse havde sæde i Danmark. Ligningsrådet lagde herved vægt på, at hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet ville foregå i Danmark, og at beslutninger, der vedrører aktier i selskabet, ville blive truffet i Danmark, TfS 1996, 476.

Et finsk holdingsselskab blev anset for fuldt skattepligtigt til Danmark, idet ledelsen fandtes, at have sit sæde i Danmark. Selskabets aktionær, der var hjemmehørende i Danmark, traf alle ledelsesmæssige beslutninger, TfS 1998, 334 (BF).

DBO'en omfatter et I/S, når dette beskattes som en hjemmehørende person.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Staten, politiske underafdelinger og lokale myndigheder er ikke omfattet af bestemmelsen.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Under udtrykket hjemmehørende i en af de kontraherende stater hører tillige personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: DBO'ens gyldighedsområde.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

En skatteyder blev, efter udrejse til Storbritannien, anset for hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, idet han havde en bolig til rådighed i begge lande, og idet Ligningsrådet vurderede, at han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark, jf. TfS 1999, 929 (BF).

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Sydafrika begrænser det skattemæssige hjemsted til personer, der har fast bopæl i eller ledelsens sæde er i Sydafrika.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Indtil der er opnået enighed om en ikke-fysisk persons hjemsted, skal personen ikke af nogen af staterne anses for at være hjemmehørende i den anden stat.

Artikel 4

Hvis en ikke-fysisk person er hjemmehørende i begge stater, skal de kompetente myndigheder i begge stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. Så længe sådan aftale ikke er opnået, skal denne person i hver stat anses for ikke at være hjemmehørende i den anden stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

»Lovmæssige hovedkontor« henviser til den tyrkiske handelslovgivning, jf. art. 3, stk. 1, litra f.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Indbyrdes forbundne foretagender

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

En ikke-fysisk person anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den er registreret. Er en sådan person imidlertid registreret i den ene stat og har sin virkelige ledelses sæde i den anden, skal de kompetente myndigheder ved gensidig aftale afgøre, hvor den pågældende skal anses for at være hjemmehørende. Så længe sådan gensidig aftale ikke foreligger, kan de to stater se bort fra dobbeltbeskatningsaftalen.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4

Indkomst af fast ejendom

Artikel 4

Omfatter også fortjeneste ved salg af fast ejendom.

Artiklen gælder også for indkomst af faste ejendomme tilhørende erhvervsvirksomheder, samt for indkomst af faste ejendomme, der anvendes ved udøvelse af frit erhverv.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.

Artikel 5. Fast driftssted

Efter denne artikel betyder udtrykket fast driftssted navnlig et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Der vil dog ikke være tale om fast driftssted, hvis virksomheden har hjælpe- eller forberedelseskarakter, se herom nedenfor. Et fast driftssted anses ikke for at være hjemmehørende i det land, hvor det er beliggende, men i det land, hvor hovedforetagendet er beliggende. Dette indebærer, at et fast driftssted ikke kan påberåbe sig rettigheder efter dobbeltbeskatningsoverenskomster, som det land, hvor driftsstedet er beliggende har indgået med andre lande, idet driftsstedet som nævnt ikke er hjemmehørende i det pågældende land. EF-domstolen har dog fastslået, at det er i strid med reglerne om fri etableringsret at nægte andre medlemsstaters selskaber med fast driftssted i Tyskland ret til på samme betingelser som tyske selskaber at opnå forskellige skattemæssige fordele, bl.a. skattefrihed for udbytter fra trejdestater og ret til at få lempelse i medfør af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster med trejdestater, jf. TfS 2000, 86.

Opmærksomheden henledes på TfS 2000, 244 HRD, der omhandler et forsøg på at undgå kapitalkravet til oprettelse af danske selskaber ved at registrere et selskab i England, med det formål at oprette en filial i Danmark. Sagen er resulteret i lov nr. 461 af 31. maj 2000 om sikkerhedsstillelse ved registrering.

Udtrykket forretningssted dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler hverken findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Et forretningssted kan således bestå i en stadeplads på et marked eller visse permanent benyttede områder i et frilager. I TfS 1998, 89 LSR blev et dansk selskab, der ydede rådgivning inden for Management Buy Out fra England, hvor det havde lokaler til rådighed, ikke anset at drive virksomhed i udlandet fra et fast driftssted.

At forretningsstedet skal være fast betyder, at der sædvanligvis skal være en forbindelse mellem forretningsstedet og en særlig geografisk bestemt lokalitet. Forretningsstedet skal også have en vis grad af varighed og ikke blot være midlertidigt.

Et fast driftssted opstår, så snart foretagendet begynder at udøve sin forretningsvirksomhed gennem et fast forretningssted. Dette er tilfældet, så snart foretagendet på forretningsstedet forbereder den virksomhed, som forretningsstedet skal tjene permanent. En svensk kraftværksvirksomhed deltog sammen med en dansk virksomhed som interessent i et interessentskab (I/S B), hvis formål var at opføre, eje og drive et kraftværk i Danmark. I opførelsesperioden stillede det svenske selskab visse medarbejdere til rådighed på timelønsbasis, men projektering og opførelse blev forestået af et andet dansk selskab, og det svenske selskab havde ikke indtægter herved og drev ikke bygge- og anlægsvirksomhed og fik derfor først fast driftssted fra tidspunktet for idriftssættelsen af kraftværket, jf. TfS 1996, 619 LSR.

Det faste driftssted ophører med at eksisterer med det faste forretningssteds afvikling eller ved ophør af al virksomhed gennem det.

Som eksempler på et fast forretningssted kan anføres

et sted, hvorfra et foretagende ledes,

en filial,

et kontor,

en fabrik,

et værksted, og

en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes fx en juletræsplantage. I sidstnævnte tilfælde vil der være tale om fast driftssted, selv om salget af træerne ikke finder sted i kildelandet, idet selve træproduktionen ikke kan anses for hjælpevirksomhed. Hvis juletræsplantagen hverken ejes eller er forpagtet, vil agentreglen være afgørende for, om der kan statueres fast driftssted, se nedenfor.

For at et forretningssted skal udgøre et fast driftssted, skal det foretagende, der benytter det, udøve sin virksomhed helt eller delvis gennem det.

Udlejning af driftsmateriel eller andet løsøre vil kun medføre fast driftssted, hvis administrationen af udlejningen foregår i det land, hvor det pågældende løsøre udlejes.

Se endvidere TfS 1989, 605 HRD, hvorefter nogle licensindtægter fra Schweiz blev beskattet i Danmark, fordi licensindehaverne ikke havde fast driftssted i Schweiz.

Byggeri mv.

Et bygnings-, anlægs eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder. Inaktive perioder indenfor 12-måneders-perioden skal også medregnes, jf. TfS 1999, 409 LR.

Agenter

Selv om der ikke fysisk foreligger et fast forretningssted, vil der alligevel være fast driftssted, hvis virksomheden i kildelandet udøves gennem en agent, der repræsenterer foretagendet i hjemlandet og af dette foretagende har fået fuldmagt til at indgå bindende aftaler og rent faktisk udøver en sådan fuldmagt. Se hertil TfS 1992, 294 LR, hvor Ligningsrådet lagde til grund, at uanset at de af agenten indhentede ordrer skulle godkendes af selskabet i hjemlandet, ville der alligevel være tale om fast driftssted, hvis ikke de danske kunder i henhold til almindelig fuldmagtslære udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at købsaftalen ikke var bindende, før den var godkendt af selskabet i hjemlandet. Se også TfS 1997, 713 VLD. I TfS 2000, 15 ØLD drev selskabet virksomhed med køb og salg af bunkerolie til skibe enten gennem selskabets kontor i Danmark eller gennem agenter over hele verden. Der var ingen skriftlige aftaler med agenterne, idet selskabet ved hver enkelt handel gav agenterne fuldmagt, og agenternes bemyndigelse varierede fra handel til handel. Landsretten fandt modsat skattemyndighederne, at det var uden betydning, at agenterne ikke havde haft en generel løbende fuldmagt. Der blev derfor udøvet virksomhed i udlandet i SEL § 17, stk. 2's forstand. Afgørelsen må formentlig antages også at have betydning for, om der er etableret fast driftssted i udlandet.

Uafhængige repræsentanter

Hvis virksomheden i kildelandet ikke udøves gennem en tilknyttet agent, men derimod gennem en uafhængig repræsentant, vil det være en yderligere betingelse for fast driftssted, at den uafhængige repræsentants dispositioner ligger udenfor rammerne af hans egen sædvanlige erhvervsvirksomhed. I en situation, hvor to advokater udøvede en virksomhed, der er sædvanlig for ejendomsadministratorer, og hvor de i denne forbindelse handlede inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed samt ikke kunne betegnes som afhængige repræsentanter efter DBO'en med Schweiz art, 5, stk. 4, forelå der ikke fast driftssted, jf. art. 5, stk. 5, TfS 1996, 532 HRD.

Undtagne aktiviteter

Uanset om det faste driftssted grunder sig på et fast forretningssted, en agent eller en uafhængig repræsentant, vil der ikke kunne statueres fast driftssted, hvis den virksomhed, der udøves i kildelandet, har hjælpe- eller forberedelseskarakter i forhold til virksomhedens hovedformål. Som eksempler på sådanne hjælpefunktioner kan anføres indkøb af produkter til videreforarbejdelse, reklame- og udstillingsvirksomhed TfS 1991, 309 LSR, lagerfunktioner og ekspeditionspræget virksomhed efter salg er afsluttetTfS 1989, 165 LSR ogTfS 1991, 38 LR.

Om begrænset skattepligt for udenlandske selskaber med fast driftssted her i landet, se også LV S.A.2.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Et bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde skal have en varighed af mindst 24 måneder, før der er tale om fast driftssted.

Monteringsvirksomhed i forbindelse med leverancer af maskiner og udstyr er ikke omfattet af udtrykket »fast driftssted« uanset arbejdets varighed.

Artikel 5

Skibs- og luftfart

Artikel 5

Indkomst ved skibs- eller luftfart beskattes i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende, jf. bek. af noteveksling af 6. juli 1987.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Bygge-, anlægs-, monterings-, og installationsarbejder udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6 måneder. På tilsvarende måde vil konsulentbistand m.v. udgøre et fast driftssted, hvis denne bistand ydes i mere end 6 måneder inden for en 12-måneders-periode.

Endvidere skal virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og udvinding af kulbrinteforekomster altid anses for at være udøvet fra et fast driftssted eller et fast sted (artikel 14), jf. artikel 23.

Der foreligger fast driftssted, hvis en agent udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for hovedforetagendet samt i visse tilfælde når agenten eller foretagendet selv opretholder et varelager med henblik på regelmæssig levering af varer for foretagendet.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Artiklen omfatter også oliekilder. Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed medfører fast driftssted. Det samme gælder tilsynsvirksomhed med sådant arbejde.

Artikel 5

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 5

Ansvarlig eller stille deltagelse i et selskab beskattes i den stat, hvor selskabet har et fast driftssted. Derimod bevirker deltagelse i et selskab gennem besiddelse af aktier, obligationer eller andele i andelsselskaber og selskaber med begrænset ansvar ikke, at indehaveren skal beskattes efter de her nævnte regler.

Artikel 5

Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed udgør et fast driftssted.

Et forsikringsselskab har altid fast driftssted i den anden stat, hvis det opkræver præmier der eller forsikrer risici der.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Udtrykket fast driftssted omfatter ikke et varelager, som udstilles af et foretagende på en prøvemesse eller udstilling, og som sælges efter lukningen af prøvemessen eller udstillingen.

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 6 måneder.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Det er fremhævet i stk. 2, litra h, at lokaler og lagerbygninger, der benyttes som salgssteder, vil udgøre et fast driftssted. Dette er en præcisering af OECDs modeloverenskomst, jf. stk. 4 a og b, hvorefter sådanne lokaler ikke medfører fast driftssted, hvis de anvendes til oplagring, udstilling eller udlevering.

Efter stk. 3 vil et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde kun udgøre et fast driftssted, hvis det varer mere end 6 måneder. Det samme gælder forundersøgelser og efterforskning af naturforekomster.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 5

Et bygge-, anlægs-, montage- og installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør et fast driftssted.

En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på vegne af et foretagende, er ikke en uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Virksomhed i forbindelse med bygge- og anlæg omfatter også tilsynsvirksomhed i forbindelse hermed. Der anses at foreligge et fast driftssted, når arbejdet strækker sig over en periode på mere end 183 dage.

Et foretagendes levering af tjenesteydelser af rådgivende art, gennem ansatte eller andet personel skal også udgøre et fast driftssted, når virksomheden varer over 183 dage inden for en 12-måneders-periode.

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udvinding af naturforekomster anses at udgøre et fast driftssted fra den første dag.

En boreplatform udgør dog først et fast driftssted, hvis dens virksomhed varer i mere end 365 dage i nogen 18-måneders-periode.

En afhængig agent anses for at udgøre et fast driftssted, også når han opretholder et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer for foretagendet.

En agent anses ikke for uafhængig, hvis han udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for foretagendet.

Artikel 5: Indbyrdes forbundne foretagender.

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 5

Bygnings-, anlægs eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted efter 9 mdr.

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster anses for fast driftssted eller fast sted, hvis virksomheden overstiger 30 dage inden for en 12 mdrs. periode. Hvis virksomhed af væsentlig samme art udøves af indbyrdes forbundne foretagender, ses perioden for foretagenderne under ét.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 3 måneder.

Udøvelse af tilsynsvirksomhed i mere end 3 måneder ved et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde medfører, at der statueres fast driftssted.

En uafhængig repræsentant, som ikke har nogen fuldmagt til at indgå aftaler, men som har et varelager, som tilhører foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer, skal anses for et fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Som grundlag for fast driftssted er medtaget lagerbygninger, hvor en person stiller indretninger til oplagring til rådighed for andre, jf. stk. 2, litra g, samt lokaler, der benyttes til butik eller til at modtage eller anmode om ordrer, jf. stk. 2, litra i. Det samme gælder installationer til efterforskning af naturforekomster, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder på sammenlagt mindst 183 dage i en 12-måneders periode, jf. stk. 2, litra j. Anlægsarbejder mv. medfører fast driftssted, hvis virksomheden vedvarer i en periode på 183 dage eller mere, jf. stk. 2, litra k.

Udlevering fra lager anses ikke for en hjælpefunktion.

Agentreglen er videregående end OECD's modeloverenskomst, idet der uafhængigt af fuldmagt til agenten bliver tale om fast driftssted, hvis agenten regelmæssigt udleverer varer fra foretagendets varelager eller hvis agenten sikrer ordrer næsten udelukkende for foretagendet og tilhørende foretagender, jf. stk. 4.

Selv om en uafhængig repræsentant handler inden for sin sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer, vil der alligevel blive tale om fast driftssted, hvis en sådan repræsentant næsten udelukkende udfører virksomhed for foretagendet og tilhørende foretagendet, jf. stk. 5.

Artikel 5

I stk. 2 er angivet eksempler på, hvad begrebet fast driftssted især omfatter. Under litra f, er anvendt formuleringen: en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor efterforskning af eller udvinding af naturforekomster finder sted. Ordet efterforskning er ikke medtaget i OECD-modellen.

Det bemærkes, at efterforskning og udvinding af naturforekomster uden for kysten særskilt er omhandlet i artikel 23. Medtagelsen af ordet efterforskning under litra f, i artikel 5 vil kun have betydning i forbindelse med efterforskning af naturforekomster på land.

I stk. 3 om bygge- og anlægsvirksomhed er medtaget tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed og i stk. 3, litra b, er bestemt, at et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af rådgivende art gennem ansatte eller andet personale, også skal udgøre et fast driftssted.

De omhandlede aktiviteter skal udgøre et fast driftssted, hvis de varer i mere end 6 måneder.

De tjenesteydelser, der er omfattet af bestemmelsen under litra b), er tjenesteydelser, der udføres i den stat, hvorfra betalingerne hidrører. Hvis tjenesteydelserne er leveret uden for den stat, fra hvilken betalingerne hidrører, vil disse skulle henføres under artiklen om royalties, se nærmere omtalen af artikel 12.

I stk. 3, litra c, er indsat en bestemmelse, om at fiskerivirksomhed, der varer mere end 3 måneder inden for en 12-måneders-periode, skal udgøre et fast driftssted. Det er oplyst, at Argentina har en økonomisk zone, der strækker sig 200 sømil ud fra kysten. Argentina har således retten til at udnytte dette område. De gældende regler i international ret tillader imidlertid ikke en stat at beskatte sådan virksomhed i det omfang, den finder sted uden for territorialfarvandet, der strækker sig 12 sømil ud fra kysten.

Endelig er bestemmelsen i stk. 6 om uafhængige agenter indsnævret i forhold til OECD-modellen, idet en agent ikke skal anses for uafhængig, hvis vedkommende udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for ét foretagende.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Ifølge en protokol til DBO'en foreligger der fast driftssted ved virksomhed, der består i forundersøgelser eller efterforskning efter kulbrinter, som udøves med skibe, borerigge og installationer.

Ved bygge- og anlægsarbejder foreligger der fast driftssted efter 6 måneder. Samle- og monteringsarbejde, der udføres af en hovedentreprenør, medfører fast driftssted efter 3 måneder.

Ved tjenesteydelser af rådgivende karakter foreligger der fast driftssted, hvis disse ydelser leveres i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 3 måneder, inden for en 12-måneders periode.

Et forsikringsselskab har altid fast driftssted i den anden stat, hvis det opkræver præmier dér eller forsikrer risici dér.

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 5

Eksemplifikationen i stk. 2 af aktiviteter, der giver fast driftssted, er udvidet med

et lager eller lokaliteter, der anvendes som salgssted, (litra f)

en lagerbygning med hensyn til en person, der yder lagerfaciliteter til andre, (litra g).

Det er en forudsætning for at statuere fast driftssted efter stk. 2, litra f, at der er ansat eller en agent involveret i transaktionen.

Fast driftssted efter stk. 2, litra g, foreligger, hvis der erhverves indkomst ved udlejning af lagerplads.

Et bygnings-, anlægs-, samle-, monterings- eller opmudringsarbejde og en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning eller udvinding af naturforekomster, samt tilsyn i forbindelse hermed udgør fast driftssted, hvis det varer i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode.

OECD-modellens stk. 4, litra f, er ikke med, hvorfor der vil foreligge fast driftssted ved samtidig udøvelse af de i stk. 3 nævnte ikke driftsstedsgivende aktiviteter.

Agentreglen i stk. 4 er udvidet i forhold til OECD-modellen, således at der foreligger fast driftssted, hvis en agent uden fuldmagt til at indgå bindende aftaler sædvanligvis opretholder et varelager, fra hvilket varer regelmæssigt udleveres for en virksomhed.

Reglen i stk. 5 er snævrere end OECD-modellen, således at en uafhængig agent skal anses for afhængig, hvis stort set hele agentens virksomhed vedrører et foretagende.

Indbyrdes forbundne selskaber anses ikke for en virksomhed.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Tilsynsvirksomhed i forbindelse med bygnings-, anlægs- og monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 12 måneder.

Virksomhed bestående i formidling af engagementer for de i artikel 17 omhandlede kunstnere udgør et fast driftssted.

Et anlægsarbejde i Danmark ville statuere fast driftssted, idet det samlede projekt ville forløbe over mere end 12 måneder. Årsagen til de inaktive perioder var derimod uden betydning. TfS 1999, 409 (LR).

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde samt tilsynsvirksomhed ved forannævnte virksomheder af mere end seks måneders varighed udgør et fast driftssted.

En uafhængig agent kan konstituere fast driftssted, hvis han opretholder et lager, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer.

Der foreligger fast driftssted for en forsikringsvirksomhed, der opkræver præmier eller forsikrer risici gennem en ikke uafhængig repræsentant som omhandlet i artiklens stk. 6.

En uafhængig repræsentant omhandler ikke en sådan person, der i det væsentlige kun er knyttet til en virksomhed.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Et bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde anses for et fast driftssted, når det varer mere end 6 måneder. Dette gælder også for tilsynsførende virksomhed i forbindelse med ovennævnte arbejder.

En installation, en borerig eller et skib, som anvendes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, anses for et fast driftssted, når det er anvendt hertil i mere end 3 måneder.

Levering af tjenesteydelser, herunder rådgivende virksomhed, anses for et fast driftssted, når arbejdet med samme projekt i en eller flere perioder tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12-måneders periode. En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende arbejder for en virksomhed, skal ikke anses som en uafhængig repræsentant i stk. 6's forstand, hvis det påvises, at dispositionerne imellem parterne ikke er truffet under frie vilkår.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsarbejder samt personlige tjenesteydelser (tilsyn, teknisk bistand o.l) i forbindelse hermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør et fast driftssted.

Installationer, som anvendes til udforskning af naturforekomster, udgør et fast driftssted efter 6 måneder.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Et bygge-, anlægs-, montage- og installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør fast driftssted.

En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på vegne af et foretagende, er ikke en uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Et bygge-, anlægs-, montage- og installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør fast driftssted.

En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på vegne af et foretagende, er ikke en uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6.

Artikel 5

Indkomst fra tilsynsvirksomhed i mere end 12 måneder i forbindelse med et bygningsarbejde e.l. beskattes som driftsstedsindkomst.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Fast driftssted indbefatter et landbrug eller en plantage og et sted, hvor skov eller skovbrugsprodukter udnyttes.

Stedet for bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 6 måneder.

Tilsynsvirksomhed med et anlægs- eller monteringsarbejde i mere end 6 måneder samt virksomhed, der består i at arrangere optræden af professionelle kunstnere udgør også et fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted

Artikel 5

Bygge- og anlægsarbejde udgør et fast driftssted efter 6 mdr. Bestemmelsen er udvidet til at omfatte tilsynsførende virksomhed i forbindelse med et sådant arbejde.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Bestemmelsen i stk. 2 er udvidet i forhold til OECD's modeloverenskomst til også at omfatte en butik (litra d). Dette indbærer dog ikke nogen udvidelse af fast driftsstedsbegrebet.

I stk. 3 er det tidsmæssige krav for at statuere fast driftssted ved bygge- og anlægsvirksomhed indskrænket til 6 måneder.

Den negative begrænsning af fast driftssted er udvidet i stk. 4, litra e, om fast forretningssted udelukkende med henblik på reklamering, udlevering af oplysninger, på videnskabelige undersøgelser eller på lignende former for virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende karakter.

OECD-modellens stk.4, litra f, er ikke med, hvorfor der vil foreligge fast driftssted ved samtidig udøvelse af de i stk. 4 nævnte ikke driftsstedgivende aktiviteter.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Bygge-, anlægs-, montage- eller installationsarbejde udgør et fast driftssted efter 6 måneder. Forsikringsselskaber har fast driftssted, hvis de driver virksomhed i den anden stat.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Tilsynsvirksomhed i forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde samt virksomhed i forbindelse med kulbrinteindvinding udgør et fast driftssted efter 12 måneder.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden hjælpende personale-indsats i forbindelse med et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsprojekt, der varer i mere end 12 måneder, medfører fast driftssted.

Den virksomhed, som foretagender, der har interessefællesskab, udøver, medregnes under visse omstændigheder ved opgørelse af et projekts varighed.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Et bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde anses for et fast driftssted, når det varer mere end 6 måneder. Dette gælder også for tilsynsførende virksomhed i forbindelse med ovennævnte arbejder.

Virksomhed på land med borerigge udgør et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode på 6 måneder indenfor en 12-måneders periode.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Ifølge slutprotokollen kræves, at et bygnings- anlægs- eller monteringsarbejde varer i mere end 18 måneder for at statuere fast driftssted, så længe langtidshandelsaftalen af 3. dec. 1970 mellem de to lande er i kraft. Det er fra Udenrigsministeriet oplyst, at aftalen ikke længere er gældende, men at substansen i aftalen er ført videre i de senere aftaler mellem EU og Polen. TfS 1994,416. Er dette ikke tilfældet, statueres fast driftssted efter 12 måneder.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Der foreligger ikke fast driftssted, hvis et foretagende efter lukning af en lejlighedsvis afholdt midlertidig udstilling sælger de udstillede varer.

Artikel 5

Et fast driftssted omfatter tillige en lagerbygning, hvor en person stiller indretninger til oplagring til rådighed for andre.

Bygge- og anlægsvirksomhed udgør et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 183 dage.

Reglen om, at der ikke foreligger et fast driftssted, hvis en virksomhed udøver aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter, gælder alene for reklamevirksomhed, oplysningsvirksomhed, videnskabelige undersøgelser e.l.

Der foreligger et fast driftssted, hvis en ikke-uafhængig agent i kildestaten opretholder et varelager for foretagendet, hvorfra han regelmæssigt leverer varer for eller på vegne af foretagendet. (Anderledes ved lejlighedsvis udlevering).

Der foreligger et fast driftssted, når en ikke-uafhængig agent i kildestaten sædvanligvis, udelukkende eller næsten udelukkende (75 pct. af agentens kommission eller af den totale kontraktsums bruttobeløb) skaffer varesalgsordrer til foretagendet selv eller til andre foretagender, som det kontrollerer, eller som det har en kontrollerende interesse i.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Et sted hvor naturforekomster efterforskes, udvindes eller forundersøges udgør et fast driftssted. En boreplatform udgør et fast driftssted, hvis virksomheder varer mere end 365 dage inden for en hvilken som helst 18-måneders-periode.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør først et fast driftssted, når det har en varighed af mere end 24 måneder.

10 pct. af indkomst fra forsikringsforetagender med fast driftssted i begge stater henføres forlods til den stat hvor foretagendet har sit sæde.

Artikel 5: Fast driftssted (ændret ved protokol af 17. maj 1994)

Artikel 5

Et bygnings-, anlægs-, monterings- eller samlearbejde samt tilsyn hermed udgør et fast driftssted, når sådant arbejde vedvarer i mere end 6 måneder inden for en 12-måneders periode.

Levering af tjenesteydelser som fx rådgivningsvirksomhed gennem ansatte eller andet personale i arbejdsstaten, anses for et driftssted, hvis det varer mere end 90 dage inden for enhver 12-månedersperiode.

Endvidere anses en lagerbygning til udlevering af færdigvarer for et fast driftssted.

Artikel 5: Indkomst af fast repræsentation.

Artikel 5

:Udtrykket fast repræsentation anvendes i stedet for fast driftssted.

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde betragtes som virksomhed udført gennem fast repræsentation, hvis dets varighed overstiger 24 måneder. Der er i overenskomsten mulighed for dispensation.

En virksomhed anses ikke som udøvet gennem en fast repræsentation, hvis udstillingsgenstande sælges efter en udstillingsafslutning.

Fast repræsentation foreligger ikke ved udøvelse af reklamevirksomhed og marketing.

Fast repræsentation foreligger ej heller ved udførelse af projekteringsarbejde, konstruktions- og projekteringsarbejde og videnskabelige forskningsarbejder (herunder fælles), udførelse af engineering, og forsøg med modeller af varer, maskiner og udstyr, udførelse af teknisk betjening af maskiner og udstyr, hvis denne virksomhed er af forberedende eller hjælpende karakter i forhold til personens hovedvirksomhed.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

I tilfælde, hvor et foretagende i den ene stat samtidig udfører flere bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder i den anden stat, der hver især varer under 12 måneder, skal de kompetente myndigheder ifølge protokollen afgøre, hvorvidt der er tale om et fast driftssted i arbejdsstaten.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5: Fast driftssted.

Artikel 5

Fast driftssted omfatter bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der varer i mere end 6 måneder.

Artikel 5

Fast driftssted (ændret ved protokol af 1. juli 1991).

Artikel 5

Kildelandet har efter protokollen som hovedregel beskatningsretten til indkomst fra kulbrintevirksomhed og virksomhed, der udføres i tilknytning hertil, fra 1. dag.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Tilsynsvirksomhed på selve bygge- og anlægsarbejdet medfører fast driftssted og medregnes til 12 måneders perioden.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed medfører fast driftssted.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Udtrykket fast driftssted omfatter en gård eller en plantage samt et pakhus, i tilfælde hvor en person stiller lagerfaciliteter til rådighed for andre. En byggeplads, et anlægs, monterings-, eller samlearbejde eller tilsynsopgaver i forbindelse hermed udgør et fast driftssted, hvis sådanne arbejder varer mere end 6 måneder. Endvidere vil en virksomhed, der leverer tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser, få fast driftssted i kildestaten, når arbejdet varer i mindst 6 måneder inden for en 12-måneders periode.

Artikel 5

Et forsikringsselskab har altid fast driftssted i den anden stat, hvis det opkræver præmier eller forsikrer risici der.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Fast driftssted omfatter også en forretning eller andet vareudsalg og et lager. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed udgør et fast driftssted.

Fast driftssted foreligger, hvor personer opretholder et varelager, hvorfra de regelmæssigt opfylder ordrer eller foretager leveringer på foretagendets vegne.

Fast driftssted foreligger endvidere, hvor personer opretholder udstyr eller maskiner til udlejning eller andet formål i et tidsrum af 6 måneder eller derover, eller sælger varer, der har undergået en væsentlig forandring eller bearbejdelse i den pågældende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Et lager, en forretning eller lignende til oplagring af varer tilhørende en virksomhed, udgør et fast driftssted, såfremt der derfra udleveres varer til opfyldelse af ordrer, og såfremt virksomheden forvaltes af en ansat, eller af en repræsentant for virksomheden, eller lager opretholdes af en person i førstnævnte stat, som regelmæssigt fra lageret udleverer varer i foretagendets navn eller for foretagendets regning.

Et bygningsarbejde, midlertidigt monteringsarbejde eller tilsyn, udgør et fast driftssted efter 6 måneders varighed.

Såfremt det midlertidige monteringsarbejde eller tilsyn følges af salg af maskiner eller redskaber og omkostningerne ved arbejdet overstiger 10% af prisen på maskinerne/redskaberne, er der tale om et fast driftssted efter blot 3 måneders varighed af arbejdet.

Et forsikringsselskab anses for at have fast driftssted i en stat, hvis det opkræver præmier dér eller dækker risici dér gennem en repræsentant, som ikke er en uafhængig repræsentant (dvs. ikke er en uafhængig repræsentant eller lignende, der handler inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed).

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

Bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted, hvis det varer mere end 6 måneder.

Fast driftssted foreligger endvidere, hvor et foretagende i en stat har en »afhængig« repræsentant, der i den anden stat har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt til at indgå aftale i foretagendets navn, samt hvor repræsentanten, uden at have en sådan fuldmagt, sædvanligvis opretholder et varelager i denne anden stat, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 5

De tyske skattemyndigheder har udtalt, at en server, der anvendes i forbindelse med elektronisk handel over Internettet, ikke udgør et fast driftssted. De tyske skattemyndigheder har i udtalelsen anført, at der alene er tale om et foreløbigt standpunkt, og myndighederne forbeholder sig således ret til senere at ændre standpunkt, hvis der i OECD-regi opnås enighed om et andet resultat, jf. SU 1999, 237.

Artikel 5

Fast driftssted

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Beskatningsretten til indkomst af fast ejendom (herunder indkomster fra landbrug og skovbrug) er tillagt det land, hvor den faste ejendom er beliggende. Udtrykket fast ejendom skal tillægges den betydning, som det har i henhold til lovgivningen i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder, som er omfattet af den almindelige lovgivning om fast ejendom, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.

Opmærksomheden henledes på ejendomsværdiskatteloven, lbk. nr. 721 af 14. sept. 1999 med senere ændringer. Loven har virkning fra indkomståret 2000. Ejendomsværdiskatten afløser den tidligere lejeværdi af egen bolig. Ejendomsværdiskatten sidestilles med en formueskat og falder derfor ikke ind under artikel 6, men er kun omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt denne omfatter formueskatter.

En i Schweiz bosat dansk statsborger var kommanditist, hhv. interessent i to selskaber, der hver ejede og drev en udlejningsejendom. Skatteyderen havde for indkomstårene 1978-1981 henlagt til investeringsfonds på grundlag af sin andel af selskabernes overskud og fratrukket henlæggelserne i den skattepligtige indkomst. Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om beskatning skulle opgøres efter den dagældende bestemmelse i KSL § 2, stk. 1, litra d (nu litra e), jf. art. 6 og 11 i DBO'en, og at renteindtægten, som hidrørte fra investeringskonti, ikke kunne sidestilles med indtægter, der var oppebåret på ejendommene. Renterne og indeståender skulle herefter ikke medregnes i skatteyderens indkomst og formue, jf. TfS 1996 532 HRD.

Se LSRM 1983, 155, hvor det blev fastslået, at indkomst af fast ejendom i Østrig skulle medregnes efter nettoprincippet, dvs. efter fradrag af prioritetsrenter. Se tilsvarende f.s.a. en ejendom i Frankrig, TfS 1994 ,604 LSR. I TfS 1998, 402 LSR blev renter af et personalelån - optaget uden sikkerhed i ejendommen til finansiering af køb af ejerlejlighed - ikke godkendt fradraget i den begrænsede skattepligtige indkomst. Se endvidere TfS 1998, 431 LSR. I denne sag skulle valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i udlejningsejendom i Tyskland ikke indgå ved nettoopgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejning af ejendommen. Om anvendelse af nettoprincippet se endvidere kommentaren til art. 23, pkt. 40, 43 og 63 samt TfS 1999, 144 LSR.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6 og 7

Fortjeneste, som stammer fra landbrug eller en plantage, der er beliggende i en af staterne, skal behandles som fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i henhold til artikel 7.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Brug, udleje mv. af fast ejendom, der er knyttet til aktier eller andre andele i et selskab, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Skibs- og luftfartsvirksomhed.

Artikel 6

Bestemmelsens anvendelsesområde er ikke begrænset til international trafik.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Rettigheder til fast ejendom i form af fx forkøbsret eller ret til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster er omfattet af artiklen jf. protokollen pkt. 1

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Reglen omfatter i modsætning til OECD modelkonvention også enhver forkøbsret eller lignende rettighed med hensyn til ejendommen.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Definitionen af fast ejendom omfatter også enhver option e.l. rettighed med hensyn hertil.

Brug, udleje mv. af fast ejendom, der er knyttet til aktier eller andre andele i et selskab, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Definitionen af fast ejendom omfatter også enhver option eller lignende rettighed med hensyn hertil.

Brug, udleje mv. af fast ejendom, der er knyttet til aktier eller andre andele i et selskab, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Artiklen indeholder en bestemmelse om, at indkomst ved anvendelsen af en brugsret til fast ejendom beskattes i det land, hvor den faste ejendom er beliggende. Det er en forudsætning, at brugsretten er knyttet til besiddelsen af aktier eller lignende i et ejendomsselskab. Avance ved salg af 2 grunde beliggende i Norge kunne ifølge den nordiske DBO, artikel 6, stk. 1, beskattes i Norge. Den norske skat var endnu ikke endelig opgjort og betalt, og der kunne derfor først indrømmes credit i dansk skat, når behørig dokumentation for betaling forelå, jf. TfS 1995, 750.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6, stk. 1 og 2, afviger fra de tilsvarende bestemmelser i modelkonventionens artikel 6, stk. 1-3. Modelkonventionens bestemmelser gælder også for landbrugs- og skovbrugsejendomme, hvorimod overenskomsten betragter landbrugs- og skovbrugsejendomme som fast driftssted.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af international transportvirksomhed.

Artikel 6

Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Indkomst af aktier, der giver aktieejerne rettigheder i fast ejendom, der ejes af selskabet, beskattes i den stat hvor ejendommen er beliggende.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre selskabsrettigheder berettiger ejeren til at benytte fast ejendom, der tilhører selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning eller benyttelse i enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Fiskepladser, især i Tyrkiets økonomiske zone i Sortehavet, omfattes efter bestemmelsen i stk. 2, af definitionen af fast ejendom.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Udbytte

Artikel 6

Kildestaten har indtil og med 30/4-2000 beskatningsret til udbytte med 15 pct., dog højst med 5 pct, når

det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 95 pct. af stemmerne i det udbyttegivende selskab,

rente- og udbytteindtægter udgør mindre end 25 pct. af det udbyttegivende selskabs bruttoindkomst.

Nedsættelse til 5 pct. kommer dog ikke til anvendelse, såfremt vedkommende datterselskabs bruttoindtægt for mere end 25 pct. består i rente- og udbyttebeløb fra andre end dets egne datterselskaber, og ej heller, hvis forbindelsen mellem de to selskaber i første række er arrangeret eller opretholdes med henblik på opnåelsen af en sådan skattenedsættelse.

Se dog bemærkningerne til artikel 3.

Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artikel 10.

For udbytte modtaget eller godskrevet den 1. maj 2000 eller senere gælder den nye dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale. Reglerne om udbytter fremgår af denne overenskomsts artikel 10. Der indeholdes sædvanligvis 15 pct. udbytte i kildestaten. Såfremt modtageren af udbyttet er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbytteudbetalende selskab, kan der dog kun indeholdes 5 pct. af udbyttet i kildestaten.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

Artikel 6

Udgifter på fast ejendom (herunder renter af gæld), som en fuldt skattepligtig person i et land ejer i det andet land, skal tillades fradraget i kildelandet efter samme betingelser, som gælder for fuldt skattepligtige personer i kildelandet.

Artikel 6

Fast driftssted

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.

Artikel 7. Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende . Artiklen må sammenholdes med artikel 5 og 9.

Hvis foretagendet driver erhvervsvirksomhed i et andet land gennem et dér beliggende fast driftssted, kan dette land beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted. Til sådan fortjeneste henregnes også udbytte, renteindtægter og royalties, der har direkte forbindelse til det faste driftssted, jf. artiklerne 10, stk. 4, 11, stk. 4 og 12, stk. 3.

Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste kan der fradrages de udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

Ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst for en borerig, hvor der var udført arbejde offshore i en skattepligtsperiode 14/9-17/11 1992, fandt Landsskatteretten, efter at der ved sagens behandling ved retten var blevet forelagt oplysninger om riggens aktiviteter i 1992, at det måtte anses for tilstrækkeligt godtgjort, at omkostninger, som var afholdt i perioden 29/8-21/11 1992, måtte anses for afholdt med henblik på at opnå fortjeneste i kontraktsperioden. Udgifterne måtte derfor anses for at have haft en nødvendig og funktionel sammenhæng med indkomsten fra det faste driftssted, TfS, 1999, 113 LSR.

Ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst ved udførelse af seismisk efterforskning til søs havde et selskab fratrukket faste udgifter for ledighedsperioder udenfor den danske skattepligtsperiode. Ved ansættelsen var der godkendt fradrag for omkostninger for en periode fra ca. 14 dage før til ca. 14 dage efter kontraktsperioden, men nægtet fradrag for ledighedsperioder herudover. Landsskatteretten fandt, at den del af indkomstårets samlede faste udgifter, som kunne fragå i den danske begrænset skattepligtige indkomst, skulle beregnes på grundlag af et skøn over antal dage, der i løbet af indkomståret var medgået til udførelsen af indtægtsgivende kontrakter på dansk område. Landsskatteretten bemærkede, at selskabet ikke havde gjort gældende, at en større andel af ledighedsperioderne havde direkte tilknytning til den danske kontrakt, og stadfæstede derfor ansættelsen, TfS 1999, 128 LSR.

Der er dog betalinger, som ikke tillades fradraget ved opgørelsen af det faste driftssteds skattepligtige fortjeneste. Det gælder fx betalinger under betegnelsen renter eller royalties, som foretages af et fast driftssted til dets hovedkontor til gengæld for lånte beløb eller til gengæld for patenter, som er stillet til rådighed for det faste driftssted af hovedkontoret. Se herom TfS 1993, 7 HRD.

Særlige hensyn tages imidlertid til rentebetalinger foretaget indbyrdes af forskellige dele af et finansforetagende (fx en bank) og hidrørende fra kortvarige lån, idet det at yde og modtage kortvarige lån er snævert knyttet til disse foretagenders almindelige forretning.

Om et tilfælde, hvor en bankfilial ikke kunne fradrage renter og kurstab af indskudskapital, der var stillet til rådighed af selskabet, samt indskudskapital i form af lån fra en søsterfilial, se TfS 1993 288 LSR. Kendelsen var indbragt for domstolene for så vidt angår spørgsmålet om indskudskapital lånt af søsterfilialen. Sagen er hævet efter ØL's tilkendegivelse af, at retten tiltræder Landsskatterettens afgørelse i det omfang den er indbragt for domstolene. TfS 1996, 715 ØLD.

Om begrebet finansforetagende, se TfS 1994, 552 LR.

Om indkomstopgørelsen for udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige her i landet, se også LV S.C.6.2.

Hvis her i landet fuldt skattepligtige personer har indkomst fra udenlandske kommanditselskaber, og disse selskaber anses for selvstændige skattesubjekter i de pågældende lande, foreligger der som udgangspunkt ikke juridisk dobbeltbeskatning, fordi det ifølge dansk ret er kommanditisterne, der beskattes. Der vil derfor som udgangspunkt ikke kunne gives lempelse efter DBO'erne. Der kan derimod gives credit for betalt selskabsskat, som Danmark betragter som betalt af de enkelte deltagere, med hjemmel i LL § 33. Om et tilfælde, hvor kommanditselskabet efter DBO'en må anses for et selskab, se TfS 1994, 301 LR og TfS 1995, 905 LSR.

En person, der er bosiddende i udlandet og modtager forpagtningsafgifter fra en virksomhed i Danmark uden at tage aktivt del i driften, anses for at have driftssted her, således at Danmark vil have beskatningsretten til forpagtningsafgiften, uanset hvorledes denne er beregnet, se Skattedepartementets udtalelse iTfS 1987, 639 DEP. Se også TfS 1999, 274 LR der omhandler begrænset skattepligt af overskud af advokatinteressentskab, der også drev advokatvirksomhed i Tyskland gennem en filial.

Endvidere vil en person bosat i udlandet, der modtager løbende ydelser beregnet som en andel af overskuddet af virksomheden fra et interessentskab i Danmark, som han tidligere har været medejer af og taget del i driften af, være sidestillet med en person, der driver virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark, jf. TfS 1989, 38 HRD. Danmark vil således have beskatningsretten til den løbende ydelse. Det var således uden betydning, at personen ikke længere selv drev virksomhed eller på anden måde deltog i en aktiv erhvervsrisiko . Hvis personen ikke længere er medejer af virksomheden , må det dog formentlig i alle tilfælde kræves, at den løbende ydelse beregnes som en del af overskuddet eller omsætningen, uanset dette ikke er en betingelse for at beskatte efter interne regler i KSL § 2, stk. 1, litra c henholdsvis SEL § 2, stk. 1, litra a.

Hvis der er tale om en egentlig pensionsydelse, se artikel 18.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte foretagendets indkomst ved salg af varer af samme e.l. art som dem, der sælges gennem det faste driftssted, eller ved anden erhvervsvirksomhed af samme e.l. art som den, der udøves gennem det faste driftssted.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at sådant salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af det faste driftssted.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Den anden stat kan også beskatte fortjeneste, som et foretagende oppebærer ved salg af samme e.l. art som dem, der sælges gennem et fast driftssted i det andet land, medmindre det omhandlede salg ikke med rimelighed kunne være foretaget af driftsstedet.

Indkomst fra udleje af containere er omfattet af artiklen, hvad enten udlejen er tilknyttet international trafik eller ej.

Artikel 7: Danske selskabers beskatning i Frankrig.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7: Indkomst af erhvervsejendom.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

I den fortjeneste, der henføres til virksomhedens faste driftssted i det andet land, indgår også salg i denne anden stat af varer, der er tilsvarende de varer, der sælges gennem det faste driftssted. Det samme gælder fortjeneste ved anden erhvervsvirksomhed, der svarer til den virksomhed, der udøves gennem det faste driftssted, jf. stk. 1.

I forbindelse med fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste er det præciseret, at der ikke kan fradrages ydelser som fx royalties, administrationsafgifter eller renter (gælder dog ikke for bankforetagender), der betales til hovedforetagendet, medmindre disse betalinger sker som godtgørelse for afholdte udgifter, jf. stk. 3.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

I den indkomst, der skal henføres til det faste driftssted, indgår også indkomst ved erhvervsvirksomhed af samme e.l. art, der udøves udenfor det faste driftssted, medmindre virksomheden kan påvise, at sådan anden erhvervsvirksomhed ikke med rimelighed kunne være varetaget af det faste driftssted.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7

Stk. 1 er udvidet i forhold til OECD-modellen. Et foretagende kan således beskattes i driftsstedsstaten ikke alene af den fortjeneste, der kan henføres til driftsstedet, men ifølge litra b og c, også af salg og virksomhed i øvrigt, der normalt udøves gennem det faste driftssted. Bestemmelserne i litra b og c, vil dog ikke finde anvendelse, hvis foretagendet kan godtgøre, at et sådant salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være udøvet af foretagendet.

Efter stk. 4 kan fortjeneste, som et foretagende erhverver ved forsikringsvirksomhed (inklusive genforsikring) i en stat, beskattes i denne stat, selvom foretagendet ikke har et fast driftssted. Skatten må ikke overstige 2,5 pct. af præmiens bruttobeløb.

I en til overenskomsten knyttet protokol er indsat 3 bestemmelser, der vedrører denne artikel

En stat er ikke, jf. stk. 3, forpligtet til at indrømme fradrag for udgifter i videre omfang end det, der er hjemlet i den interne lovgivning.

For så vidt angår stk. 6 er det bestemt, at eksport af varer til et foretagende i den anden stat uanset bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, litra d, fremdeles skal være underlagt gældende national lovgivning vedrørende eksport.

Leasing-betalinger i forbindelse med leasing med forkøbsret af maskinelt, videnskabeligt eller industrielt udstyr skal være fritaget for skat i den stat, hvorfra betalingen stammer, i overensstemmelse med denne stats interne regler.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7

Bestemmelsen anvendes på den fortjeneste, som en i Danmark hjemmehørende person opnår ved deltagelse i et joint venture sammen med et jugoslavisk foretagende i Jugoslavien.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7

Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte hovedforetagendets indkomst i den pågældende stat ved salg af varer eller tjenesteydelser af samme art som de, der sælges gennem det faste driftssted.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Ved fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste, er der ikke fradragsret for royalty, honorar for patenter, provisioner og renter (undtagen banker) der betales til hovedkontorer eller beslægtede selskaber.

Tilsvarende betalinger fra hovedkontoret skal heller ikke medregnes til det faste driftssteds fortjeneste.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte foretagendets indkomst ved salg af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem det faste driftssted, eller ved anden erhvervsvirksomhed af samme eller lignende art som den, der udøves gennem det faste driftssted. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at sådan salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af det faste driftssted.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte foretagendets indkomst ved salg af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem det faste driftssted, eller ved anden erhvervsvirksomhed af samme eller lignende art som den, der udøves gennem det faste driftssted. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at sådan salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af det faste driftssted.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Indkomst ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Af stk. 3 fremgår, at de omkostninger, der kan fratrækkes ved opgørelsen af et fast driftssteds fortjeneste, skal være forbundne med tjenesteydelser til det faste driftssted.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Salg af samme slags varer som produceres i det faste driftssted kan beskattes i den anden stat. I stk. 3 er opregnet en række indtægter og udgifter, der skal tages i betragtning ved opgørelsen af fortjenesten i det faste driftssted.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

I protokollens afsnit IV er det nærmere bestemt hvordan et fast driftssteds fortjeneste beregnes.

Artikel 7

Interne regler om fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste i tilfælde af utilstrækkelige oplysninger kan anvendes.

Australske forsikringsselskaber med fast driftssted i Danmark kan i medfør af bestemmelsen beskattes efter SEL § 12.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Begge stater forbeholder sig ret til at beskatte indkomst ved forsikringsvirksomhed.

Artikel 7: Indkomst ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

For opgørelse af den begrænsede skattepligtige indkomst for borerigge, hvor der er udført arbejde offshore i en skattepligtsperiode på under 1 år - se TfS 1995, 646. Se også afsnit D.D.2 (artikel 7).

Protokol II vedrører beskatning af indkomst i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund.

Protokol III vedrører deling af beskatningsretten til SAS, Scanair og SAS Commuter.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Ved fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste, er der ikke fradragsret for royalty, honorarer for patenter, provisioner og renter (undtagen banker) der betales til hovedkontorer eller beslægtede selskaber.

Tilsvarende betalinger fra hovedkontoret skal heller ikke medregnes til det faste driftssteds fortjeneste.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Kommanditselskaber i Schweiz betragtes ikke som selvstændige skattesubjekter.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7: Indkomst af ophavsrettigheder og licenser.

Artikel 7

Artiklen indeholder detaljerede opregninger af, hvilke former for ophavsrettigheder og licenser den omfatter.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

Artikel 7

I artiklen er indsat en bestemmelse om omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor et fast driftssted sælger varer og tjenesteydelser af samme eller lignende art som foretagendet. I disse tilfælde skal fortjenesten henføres til det faste driftssted, medmindre foretagendet kan godtgøre, at de omhandlede salg og tjenester ikke skal henføres hertil.

Artikel 7

Fradragsretten for et fast driftssteds omkostninger gælder ikke omkostninger, der ikke er fradragsberettigede efter de interne regler i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende.

Indkomst fra leasing af containere skal i alle tilfælde beskattes i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i artiklen.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

Fortjeneste ved industri eller handel.

Artikel 7

Omfatter beskatningsretten til fortjeneste ved industri og handel, mens modeloverenskomstens artikel 7 omfatter erhvervsvirksomhed generelt.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

Licensbetalinger til hovedvirksomheden (eller til andre faste driftssteder af foretagendet), samt visse renter og provisioner, kan ikke fradrages ved opgørelsen af driftsstedets virksomhed.

En interessents andel i fortjeneste fra et foretagende, der er etableret som »sociètè de fait« eller som »stille selskab« (»association en participation«), kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendet har et fast driftssted.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7

I stk. 3 er det udtrykkeligt fastsat, hvilke indtægter og udgifter, der kan tages i betragtning. For så vidt angår udgifter er det fastsat, at driftsstedet ikke kan fradrage royalties, betaling for retten til at anvende patenter eller andre rettigheder, kommission for særligt udførte tjenesteydelser eller, medmindre der er tale om en bankvirksomhed, renter af gæld til hovedkontoret. Formuleringen er indeholdt i FN-modellen, men svarer i det hele til de anbefalinger, der er indeholdt i OECD-modellens kommentar.

Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

Artikel 7

Levering af varer til et fast driftssted til dets eget brug kan ikke være grundlag for henførelse af fortjeneste til det faste driftssted.

Artikel 7

Renter

Artikel 7

Bopælsstaten har beskatningsretten til renter.

Se dog bemærkningerne til artikel 3.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artikel 7