BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002

Vejledning om beregning af personlige indkomstskatter 1999-2002

P. A Oversigt over skatteændringer 1999-2002

Vejledningen giver et overblik over beregningen af personlig indkomstskat efter vedtagelsen af den såkaldte pinsepakke den 26. juni 1998.

Nyudgivelse

P.A.1 Indledning

Denne vejledning har til formål at give et overblik over beregningen af personlige indkomstskatter efter vedtagelsen af den såkaldte pinsepakke den 26. juni 1998.

Hovedvægten i vejledningen er lagt på de ændringer i beregningsgrundlag og satser, som er en følge af lov om ændring af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), lov om kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven (Skattejusteringer), lov nr. 423 af 26. juni 1998.

Det indebærer, at en række af de justeringer af personskatten, der er en del af pinsepakken, ikke omtales nærmere. Det gælder først og fremmest indførelsen af en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, der afløser lejeværdibeskatningen fra år 2000, og de særlige regler for justering af befordringsfradraget for lavindkomster fra år 2002. Disse ændringer præsenteres dog i oversigtsform under afsnit P. A. 1. 1.

Afsnit P. B indeholder en kort beskrivelse af de regler for beregningen af personlige indkomstskatter, som ændres i perioden fra 1999 til 2002. Uændrede regler beskrives som udgangspunkt ikke, men vil til gengæld i vidt omfang indgå i de 6 forskellige eksempler, der er opstillet under afsnit P. E til illustration af beregningsreglerne.

P.A. 1.1 Oversigt over justeringerne af personbeskatningen

Oversigt 1: Justeringer af personbeskatningen, der omtales nærmere i denne vejledning

Bundskat

Bundskatten sænkes fra de hidtidige 8 pct. til 7,5 pct. i 1999, 7 pct. i 2000, 6,25 pct. i 2001 og 5,5 pct. i 2002. Udskrivningsgrundlaget for den statslige bundskat ændres ikke i 1999. Fra 2000-2002 ændres grundlaget trinvist fra

skattepligtig indkomst ÷ personfradrag til personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst ÷ personfradrag.

Positiv nettokapitalindkomst bevares i bundskattegrundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst medregnes i grundlaget med halvdelen i 2000 og udgår fra og med 2001. Ligningsmæssige fradrag udgår af bundskattegrundlaget fra og med 2002.

Mellemskat

Mellemskatteprocenten fastholdes uændret på 6 pct. Mellemskattegrænsen hæves yderligere med 8.000 kr. årligt i 1999-2002, i alt 32.000 kr. Positiv nettokapitalindkomst bevares i mellemskattegrundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst udgår af mellemskattegrundlaget fra og med 1999.

Topskat

Topskatteprocenten fastholdes uændret på 15 pct. Indskud til kapitalpensionsordninger og kapitalopsparingsordninger og bidrag til finansiering af supplerende engangsydelser tillægges topskattegrundlaget fra og med 1999. Al positiv nettokapitalindkomst uden bundfradrag medregnes til topskattegrundlaget fra 1999.

Overagangsregel - stor negativ kapitalindkomst

Fra 2000 indføres en særlig indfasningsordning for enlige og ægtepar med stor negativ nettokapitalindkomst. Ordningen indebærer, at der gives et nedslag i skatten på den del af negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den personlige indkomst. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, opgøres negativ nettokapitalindkomst og personlig indkomst samlet. Nedslaget udgør 4 pct. i 2000, 8 pct. i 2001 og 2002, 6 pct. i 2003, 4 pct. i 2004 og 2 pct. i 2005. Fra og med 2006 ophører ordningen.

Overgangsregel - store ligningsmæssige fradrag

Fra 2002 indføres en særlig indfasningsordning for personer med store ligningsmæssige fra drag. Ordningen indebærer, at der bevares fradrag i bundskattegrundlaget for den del af de ligningsmæssige fradrag, der for den enkelte person overstiger 40.000 kr. i 2002, 60.000 kr. i 2003, 80.000 kr. i 2004 og 100.000 kr. i 2005. Fra og med 2006 ophører ordningen

Skatteloft

Det skrå skatteloft forhøjes fra 58 pct. til 59 pct. fra og med 1999. Nedslaget reducerer lige som efter gældende regler topskatteprocenten.

AM-bidrag

Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på de nuværende 8 pct., men de eksisterende 3 fonde sammenlægges til én fond fra og med 1999.

Særlig pensionsopsparing

Den midlertidige pensionsopsparing til ATP i 1998 på 1 pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget gøres permanent. I forhold til den midlertidige pensionsopsparing foretages en række ændringer. Bl.a. ændres grundlaget for tilskrivning fra et krone-til-krone-princip til tilskrivning efter beskæftigelsesomfang, bagatelgrænsen på 34.500 kr. fjernes. Den særlige pensionsopsparing skal betales fra og med det indkomstår, hvori skatteyderen fylder 17 år, og til og med det indkomstår, hvori skatteyderen fylder 66 år.

Oversigt 2: Justeringer af personbeskatningen m.v., der ikke omtales nærmere i denne vejledning

Kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

Lejeværdibeskatningen afløses af en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat fra 2000: Lejeværdi og standardfradrag samt begrænsningsreglerne ophæves. Den gældende kommunale og amtskommunale grundskyld bevares. Der indføres i stedet følgende kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat, som fordeles mellem amter og kommuner med hhv. 1/3 og 2/3

- Der indføres fra 2000 en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på 10 af det aktuelle års ejendomsværdi for alle ejerboliger, herunder ejerboliger i udlandet. Af ejendomsværdien ud over 2.150.000 kr.(1998 niveau) betales 30 .

- For ejere, der har erhvervet parcelhuse og sommerhuse senest 1. juli 1998, gives der et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 , maks. 1.200 kr. Herudover gives for ejere, som har erhvervet ejendommen senest 1. juli 1998, et ekstra fradrag på 2 af ejendomsværdien. Det gælder for alle typer af ejerboliger. Nedslagene bortfalder ved ejerskifte.

- For ejere, der er fyldt 67 år ved indkomstårets udløb, gives der herudover et indkomstafhængigt nedslag i skatten på 4 af ejendomsværdien, dog maks. 6.000 kr.pr. helårsbolig og maks. 2.000 kr. pr. sommerhus.

- De eksisterende begrænsningsregler for stigningen i lejeværdiskatten fra år til år tilpasses ejendomsværdiskatten og videreføres for folke- og førtidspensionister fyldt 60 år samt efterlønsmodtagere, hvor stigningen fra år til år begrænses til maks. 500 kr., dog altid 20 pct. ÷ 900 kr.

- Pensionistnedslaget indkomstgradueres. Nedslaget reduceres med 6 pct. af et beregningsgrundlag, der overstiger 130.000 kr. for enlige og 200.000 kr. for ægtepar (1999-niveau). Beregningsgrundlaget opgøres som personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst + aktieindkomst, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtepar, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Fri firmabil

Procentsatsen for beskatning af fri firmabil til rådighed forhøjes fra 23 pct. til 24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000. Værdigrænserne forhøjes fra og med 1999 fra 150.000 kr./400.000 kr. til 160.000 kr./450.000 kr.

Befordringsfradrag for lavindkomster

For personer med lønindkomst under 180.000 kr.(1998-niveau) forhøjes befordringsfradraget fra 2002 med 25 pct., dog maks. 6.000 kr. For personer med lønindkomst over 180.000 kr. reduceres forhøjelsen med 0,5 pct.point og maks.beløbet med 2 pct. pr. 1.000 kr. indkomsten overstiger 180.000 kr. Forhøjelsen er helt bortfaldet ved 230.000 kr.

Fradrag for dagplejere

Fradraget på 40 pct. af indkomsten (efter fradrag af AM-bidrag og særlig pensionsparing) for dagplejere forhøjes til 42 pct. i 2002, 44 pct. i 2003 og 46 pct. fra og med 2004.

P.A.1 Indledning