VEJLEDNING TIL EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN 1999 FORORD

Ejendomsværdiskatteloven

Forord

Denne vejledning tilsigter at give en oversigt over de nye regler i ejendomsværdiskatteloven (EVSL), jf. lov nr. 425 af 26. juni 1998, som ændret ved lov nr. 288 af 12. maj 1999, lov nr. 384 af 2. juni 1999, lov nr. 773 af 15. oktober 1999 om ændring af ejendomsværdiskatteloven (begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl. og indfasning af indkomstregulering) samt reglerne i lov nr. 426 af 26. juni 1998 (følgeloven til ejendomsværdiskatteloven). Lov nr. 425 og 426 er et led i pinsepakken.

Vejledningen indeholder en gennemgang af reglerne i den nye EVSL. Ejendomsværdiskatten har på nogle områder lighed med lejeværdien som opgjort efter ligningslovens §§ 15 B- I. En række bestemmelser, principper og begreber videreføres således. Hvor dette er tilfældet, skal det bemærkes, at det ikke er hensigten at ændre på den praksis, herunder domstolspraksis, der har udviklet sig om lejeværdi. Den nævnte praksis er nærmere omtalt i ligningsvejledningen (LV 1998.A.D.3). Hvor praksis er tilsigtet ændret, er det nævnt specifikt i bemærkningerne til loven og i nærværende vejledning.

For boligejere, der ejede ejendommen den 1. juli 1998, medfører omlægningen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat isoleret set ikke et øget beskatningsniveau. For nye boligejere, dvs. ejere, der har erhvervet ejendommen efter den 1. juli 1998, samt for alderspensionister, hvis indkomstforhold ikke adskiller sig væsentligt fra personer i den erhvervsaktive alder, vil EVSL medføre en moderat stramning i beskatningsniveauet.

Omlægning fra lejeværdi til ejendomsværdiskat

Fra og med indkomståret 2000 omlægges beskatningen af ejerboliger fra indkomstbeskatning til en ejendomsværdibeskatning. Samtidig ophæves det særlige standardfradrag i ligningslovens § 15 J, som boligejere i een- og

tofamilieshuse har adgang til. Boligejere vil herefter, medmindre boligen helt eller delvis udlejes, ud over udgifter til prioriteter mv. ikke have fradrag for udgifter til vedligeholdelse mv., der vedrører boligen. Sådanne udgifter betragtes som private. For boligejere, der ejede ejendommen pr. 1. juli 1998, erstattes standardfradraget af et særligt nedslag på 4 promille af den offentlige ejendomsvurdering, dog højst 1.200 kr., jf. nedenfor.

Med EVSL afskaffes indkomstbeskatningen af lejeværdi af bolig i egen ejendom for hovedparten af ejerboliger, herunder parcelhuse, ejerlejligheder, stuehuse mv. Til gengæld indføres for disse ejendomme en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger. Reglerne om lejeværdiberegning efter ligningslovens §§ 15 B - I ophæves med virkning fra og med indkomståret 2000.

Ejendomsværdiskatten, der ikke er en indkomstskat, betales direkte og uden om indkomstskattesystemet med som udgangspunkt 10 promille af ejendomsværdien. Konsekvensen af, at ejendomsværdiskatten er en direkte skat, og at lejeværdien udgår, er, at ejendomsværdiskatten betales, hvad enten indkomsten i øvrigt er positiv eller negativ.

Efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt, beskattes ejeren af værdien af bolig i egen ejendom. Der skal ikke beregnes lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens regler, hvis ejendommen er omfattet af EVSL. Det følger direkte af EVSL § 1, stk. 1, jf. også ligningslovens § 15 A.

EVSL forudsætter på samme måde som lejeværdien, at ejendommen benyttes af ejeren selv. Er boligen f.eks. stillet til rådighed for ejerens børn, vil ejeren normalt skulle beskattes af en lejeindtægt svarende til markedslejen efter reglerne i statsskatteloven, medmindre ejeren i væsentligt omfang anvender boligen selv, i hvilket tilfælde ejeren skal betale ejendomsværdiskat. Ved bedømmelsen heraf kan der henses til den eksisterende praksis om lejeværdi efter ligningslovens regler.

Det kan tilsvarende nævnes, at eksisterende praksis om lejeværdi er vejledende for, om EVSLs regler finder anvendelse, når det er ejerens ægtefælle, der bebor ejendommen alene. EVSLs regler finder f.eks. anvendelse, når den ene ægtefælle midlertidigt bebor en fælles ejendom alene, mens den anden ægtefælle er udstationeret.

I særlige tilfælde beregnes der efter ligningsloven ikke lejeværdi. Hvis ejeren midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har opgivet sin boligret og ved sine dispositioner tilkendegivet dette, har der efter lejeværdireglerne ikke skullet beregnes lejeværdi. Denne praksis vil som en konsekvens af omlægningen blive ophævet. Det vil sige, at der i disse tilfælde kan blive tale om at betale ejendomsværdiskat.

Omfattede ejendomme § 4, stk. 1

De ejendomme, der er omfattet af EVSL, er positivt nævnt i EVSL § 4, stk. 1. Listen er bortset fra nr. 9 og 10, der er indsat ved lov nr. 384 af 2. juni 1999, identisk med de ejendomstyper, der er omfattet af lejeværdibeskatningen efter ligningslovens regler. Det drejer sig om følgende ejendomme

1. Ejendomme, som kun indeholder een selvstændig lejlighed.

2. To-familieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.

3. Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.

4. Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

5. Ejendomme, som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.

6. En lejlighed, som en eller flere ejere bebor, i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren inden den 1. juli i indkomståret eller senest 2 måneder efter erhvervelsen af ejendommen anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A, og at ejeren i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for dette indkomstår vælger at lade den beboede lejlighed være omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller tidligere, hvor ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november

1997, overgår automatisk til ejendomsværdibeskatning.

7. Lejligheder, beboet af én eller flere ejere, i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler. Det bemærkes, at ejendomsværdiskatten kun finder anvendelse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i antallet af lejligheder, for hvilke ejendomsværdiskatten finder

anvendelse.

8. Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. Det er en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler.

9. Ejendomme over 5.000 kvm., der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af

ejendommen.

10. Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 9, fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen, og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.

11. Ejendomme af den i nr. 1-5 og 9-10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Ejendomme af den i nr. 6-8 nævnte art beliggende i udlandet er ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvilket svarer til retstilstanden, for så vidt angår den standardiserede lejeværdi.

Ejere af ejendomme, som anvendes til erhvervsmæssig udlejning og således sidestilles med almindelige udlejningsejendomme, skal ikke betale ejendomsværdiskat. Ejeren vil blive beskattet af lejeindtægten som personlig

indkomst med fradrag af udgifter, der vedrører ejendommen. Dette gælder også i samejetilfælde, hvis en ejer ikke bebor ejendommen, men udlejer sin del til en medejer eller tredjemand, se afsnittet sameje § 13, side 12. Den

eksisterende praksis for hvornår en ejendom med 1 eller 2 selvstændige lejligheder beskattes som en udlejningsejendom ændres ikke. Således anses eksempelvis delvis udlejning af værelser i en helårsbolig eller periodevis udlejning af et sommerhus, ikke som erhvervsmæssig udlejning, når ejeren selv benytter helårsboligen eller sommerhuset. Ejeren skal i dette tilfælde betale ejendomsværdiskat, jf. også afsnittet helårsbasis § 11, side 11.

Personer, der er omfattet § 2

Personer, der er fuldt skattepligtige efter KSL § 1, og personer bosat i udlandet, som ejer fast ejendom i Danmark, bortset fra på Færøerne og i Grønland, er omfattet af EVSL.

Fuldt skattepligtige vil som udgangspunkt skulle betale ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme. Loven gælder ikke for dødsboer, men bebos ejendommen af den efterlevende ægtefælle, legatar eller arving, betales der ejendomsværdiskat, jf. dødsboskattelovens § 40, stk. 4.

Er den pågældende efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal der kun betales ejendomsværdiskat af eventuelle ejendomme beliggende i Danmark.

Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret. For udenlandske ejendomme foreligger der ikke nogen dansk ejendomsvurdering, hvorfor lovens § 4, stk. 3, fastsætter, at beregningsgrundlaget for sådanne ejendomme er handelsværdien. Såfremt der i den fremmede stat foretages ejendomsvurderinger, som afspejler handelsværdien, kan en sådan anvendes som udtryk for handelsværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, opgøres handelsværdien efter et skøn af den skattepligtige. Dette skøn kan efterprøves af skattemyndighederne ved ligningen.

Beregningsgrundlaget § 4, stk. 2-4

Det, der skal betales ejendomsværdiskat af, er den del af ejendomsværdien, som vedrører ejerens bolig. Det svarer til retstilstanden efter ligningslovens lejeværdiregler. Efter den praksis, der er for lejeværdiberegning, svares der i visse tilfælde lejeværdi af ubebyggede grunde svarende til den nytteværdi, som grunden har for en nabogrund, hvorpå ejerboligen er beliggende. Denne praksis videreføres ikke. Der skal derfor ikke betales ejendomsværdiskat af værdien af en ubebygget grund.

Satserne § 5

Grundsatsen for ejendomsværdiskatten er 10 promille af beregningsgrundlaget. Det følger af EVSL § 5. Af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger et grundbeløb, skal der betales 30 promille. Grundbeløbet udgjorde pr. 1. januar 1998 2.150.000 kr. og reguleres årligt i forhold til udviklingen i de vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdier på ejerboliger

siden vurderingen pr. 1. januar 1998. Det følger af EVSL § 14. Det bemærkes, at grundbeløbet opgøres på samme måde som progressionsgrænsen for ejendomsværdien ved beregning af lejeværdi af egen bolig. Progressionsgrænsen til brug for forskudsregistreringen for 2000 er foreløbig fastsat til 2.650.000 kr. Grundbeløbet opgøres på samme måde som efter ligningslovens lejeværdiregler pr. ejendom og ikke pr. ejer. Det fremgår af EVSL § 5, 2. punktum.

Nedslag for nuværende ejere

For ejere, der senest den 1. juli 1998 har erhvervet ret til ejendommen, gælder to overgangsordninger, der giver ret til nedslag i ejendomsværdiskatten. Afgørende for om en køber har erhvervet ret til ejendommen den 1. juli 1998 er, at både køber og sælger har underskrevet en købsaftale senest denne dato. For så vidt angår skattepligtige, der ejer en byggegrund, gælder, at de er omfattet af overgangsordningerne, hvis de har indgået en bindende aftale med en entreprenør eller lign. om opførelse af en bolig på grunden senest den ovennævnte dato. Der henvises til TfS 1998, 579.

Nedslag i satserne § 6

De nævnte ejere får for det første en nedsættelse i den beregnede ejendomsværdiskat på et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget. Det betyder, at de pågældende ejere skal betale henholdsvis 8 promille i ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger progressionsgrænsen på 2.650.000 kr (foreløbigt beløb for 2000, jf. ovenfor) og 28 promille af resten.

Nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat § 7

Endvidere får de nævnte ejere af ejendomme som nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat. Nedslaget udgør 4 promille af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 1.200 kr. De ejendomstyper, der udløser nedslaget, er bortset fra de i nr. 9-10 nævnte ejendomme de samme ejendomstyper, som var berettiget til standardfradraget efter ligningslovens § 15 J. Det betyder, at ejere af ejerlejligheder og ejere af fredede ejendomme, der foretager fradrag efter ligningslovens § 15 K, ikke omfattes af det nævnte nedslag.

Bortfald af nedslag ved ejerskifte

Begge typer nedslag efter §§ 6 og 7 bortfalder som udgangspunkt ved efterfølgende ejerskifte. Hvis ejendommen eksempelvis ejes i sameje mellem to ægtefæller, og var begge ægtefællerne ejere pr. 1. juli 1998, anses det dog ikke for ejerskifte, hvis den ene ægtefælle overtager hele ejendommen f.eks. i forbindelse med dødsfald, skilsmisse mv. Ægtefællen får i dette tilfælde fuldt nedslag på grundlag af hele beregningsgrundlaget. Tilsvarende gælder i øvrige samejetilfælde.

En efterlevende ægtefælle, der bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle, vil i alle tilfælde kunne succedere i nedslagene, også selv om ægtefællen ikke var ejer pr. 1. juli 1998. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Selv om den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til at succedere i nedslagene ikke. Den efterlevende ægtefælle behøver ikke selv at opfylde betingelsen.

Nedslag for pensionister § 8

Udgangspunktet er, at alle betaler ens ejendomsværdiskat, evt. med nedslag efter §§ 6 og 7, jf. ovenfor. Dog er der et særligt nedslag for alderspensionister, jf. lovens § 8. Dette svarer til lejeværdireglerne for alderspensionister.

En person, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, får et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse.

Såfremt den ene ægtefælle dør, indtræder den anden ægtefælle i nedslaget, selv om den pågældende ikke opfylder betingelserne. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til at indtræde i nedslaget. Retten ophører det første indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Nedslaget for alderspensionister er indkomstafhængigt, jf. nedenfor under beskrivelsen af EVSL § 10.

Det bemærkes, at pensionsalderen nedsættes til 65 år for personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Det betyder, at personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere, vil være omfattet af pensionistnedslaget fra og med dette år.

Begrænsningsreglerne § 9 og § 9 a

I lovens § 9 findes en regel for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet p.g.a. ejendomsvurderingsstigninger. Reglen gælder følgende personer

- Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år. Den ovenfor nævnte nedsættelse af pensionsalderen til 65 år gælder også her.

- Skattepligtige, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

- Skattepligtige, der inden indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Skattepligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der falder ind under en af de tre nævnte kategorier.

Den nævnte personkreds er den samme, som er omfattet af begrænsningsreglen i ligningslovens §§ 15 E, stk. 4, og 15 F (lejeværdi for alderspensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere m.v.).

Efter begrænsningsreglen kan ejendomsværdiskatten ikke stige med mere end 500 kr. fra det ene år til det andet. Ejendomsværdiskatten kan dog altid stige med 20 pct. og nedsat med 900 kr.

Teknisk kan ejendomsværdiskatten som opgjort efter §§ 5-8 ikke stige med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår, således som den er opgjort efter §§ 5-8 og § 9, stk. 1, eller § 9 a, jf. nedenfor. Nedsættelsen kan dog højst ske til et beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat beregnet efter §§ 5-8 og § 9, stk. 1, eller § 9 a, jf. nedenfor forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. Begrænsningsreglen anvendes før en eventuel reduktion i § 8-nedslaget for pensionister som følge af høje indtægter, jf. § 10. Derved sikres, at en eventuel stigning af ejendomsværdiskatten, der skyldes ændrede indtægtsforhold i forhold til det forudgående år, ikke omfattes af begrænsningsreglen i § 9.

Hvis den skattepligtige i indkomståret er omfattet af § 8, dvs. at den pågældende er berettiget til pensionistnedslaget på 4 promille, men ikke har været det i det forudgående indkomstår, begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat nedsat med 4 promille, jf. § 8. Det sikrer, at den skattepligtige ikke afskæres fra at få begrænset ejendomsværdiskatten, idet den pågældende jo det forudgående indkomstår typisk har betalt en højere ejendomsværdiskat, idet den pågældende ikke på dette tidspunkt har været berettiget til pensionistnedslag. Der tænkes især på den situation, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle går på pension.

Personer, der er hjemmehørende i udlandet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, får ikke nedslag efter § 8. For disse skattepligtige finder begrænsningsreglen i § 9 derfor anvendelse uden hensyn til dette nedslag.

Efter § 9 a fastsættes en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv., jf. § 9.

Efter denne regel kan ejendomsværdiskatten højst stige med 2.400 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct.

Teknisk kan ejendomsværdiskatten som opgjort efter lovens §§ 5-7 maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående år som opgjort efter §§ 5- 7 og § 9 a., stk. 1 ( eller evt. § 9, stk. 1, hvis den skattepligtige det forudgående indkomstår har været omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv. i § 9). Nedsættelsen efter § 9 a kan dog højst ske til et beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet efter §§ 5 - 8 og § 9 a (eller evt § 9) forhøjet med 20 pct. Det betyder, at ejendomsværdiskatten således altid kan stige med 20 pct. fra år til år.

Hvis den skattepligtige i det forudgående indkomstår har været omfattet af § 9 - f.eks. hvor den skattepligtige i det ene år er efterlønsmodtager og det følgende år måtte have genoptaget sin erhvervsaktivitet i et omfang, som afskærer retten til efterløn - begrænses ejendomsværdiskatten efter § 9 a i forhold til ejendomsværdiskatten for det forrige år beregnet efter §§ 5- 7 og § 9, stk. 1.

Det gælder også, hvor den skattepligtige i det forudgående indkomstår tillige har været omfattet af § 8-nedslaget pga., at den skattepligtige på dette tidspunkt har været gift med en alderspensionist, eller som efterlevende ægtefælle har været omfattet af successionsreglen i § 8, stk.2. Ejendomsværdiskatten for indkomståret begrænses således i forhold til ejendomsværdiskatten for forrige år uden det beregnede nedslag efter § 8 for dette år. Det sikrer, at ejendomsværdiskatten for indkomståret begrænses i forhold til et sammenligneligt beløb.

Begge begrænsningsregler i henholdsvis § 9 og § 9 a anvendes før evt. nedsættelse efter lovens § 11, stk. 1 og 2. Dvs. inden der sker nedslag i ejendomsværdiskatten som følge af, at ejendommen ikke har været i den skattepligtiges besiddelse og rådighed i hele det pågældende indkomstår, henholdsvis når der er sket en delvis erhvervsmæssig udlejning af ejendommen, uden at det har berettiget til vurderingsfordeling efter vurderingslovens 33, stk. 5. Begrænsningsreglerne anvendes også før eventuelle fradrag for udenlandske betalte skatter efter § 12.

Begrænsningsreglerne bortfalder ved ejerskifte, for så vidt angår den pågældende ejendom. Køber overtager således ikke sælgers begrænsede ejendomsværdi, men betaler fuld (forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver ejendommen. Begrænsningsreglerne for boligen finder først anvendelse året efter.

Nedsættelsen bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Forskydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser således ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilmisse og dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen. Det betyder, at skilsmisse/dødsfald ikke udløser den fulde ejendomsværdiskat, og på den anden side, at den skattepligtige fremover omfattes af den almindelige begrænsningsregel efter § 9 a.

Særligt hvad angår dødsfald bemærkes dog, at den efterlevende ægtefælle under alle omstændigheder omfattes af begrænsningsreglen for pensionister i § 9 under betingelse af, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet, jf. lovens § 9, stk. 3. I denne situation bliver den efterlevende ægtefælles ejendomsværdiskat således også fremover begrænset efter den gunstigere begrænsningsregel for pensionister mv., uanset at den pågældende ikke selv opfylder betingelserne for begrænsning efter reglen. Hvis den efterlevende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til at indtræde i retten til begrænsning. Retten ophører det første indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Efter de hidtidige lejeværdiregler finder begrænsningsreglerne i visse tilfælde ikke anvendelse. Disse regler videreføres. Der er tale om situationer, hvor en ejendom undergår en kraftig stigning i vurdering som følge af ombygning. Begrænsningsreglerne finder således ikke anvendelse, hvis ombygningen medfører, at forskelsværdien stiger mere end 100 pct. i forhold til året før. Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem ejendommens grundværdi og ejendomsværdien. Begrænsningsreglerne finder heller ikke anvendelse ved ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål.

Begrænsningsreglerne finder heller ikke anvendelse, hvis ejendommen ved vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse. Dette år betales der således fuld ejendomsværdiskat med 10 promille af ejendomsværdien, evt. med pensionistnedslag. Til gengæld betales ikke ejendomsværdiskat i det år, hvor den nyopførte ejendom tages i brug.

Overgangsreglen i § 17 (sammenligningsgrundlag for indkomståret 2000)

Overgangsreglen i § 17 , stk. 3, omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen efter § 9 i år 2000, hvor der skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. § 17, stk. 3 fastsætter, at man ved beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 begrænser denne i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 med nedslag på 40 pct. af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, hvis der et tale om en ejendomstype, som efter de eksisterende regler kan få standardfradrag. Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til eventuel nedsættelse af lejeværdien i 1999 på grund af udlejning af fx et værelse eller sommerhus, hvor ejerne har valgt at opgøre resultatet regnskabsmæssigt.

Vægtningen af helårslejeværdien og standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten for år 2000 sammenlignes med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Eksempel 5, jf. nedenfor, illustrerer reglens anvendelse.

Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år i indkomståret 2000, anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien for 1999. Dog anvendes en lejeværdisats på 1 pct. og ikke som normalt 2 pct. (2,5 pct. for sommerhuse) af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger 2.393.000 kr. (1999-niveau). Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i år 2000 gifter sig med en alderspensionist. Dette sikrer på samme måde som i § 9 et relevant sammenligningsgrundlag.

Begrænsningsreglen i § 9 a suppleres af en overgangsregel, der omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen i § 9 a i år 2000, hvor der skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat, jf. § 2, stk. 2 og stk. 3, i lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven, lov nr. 773 af 15. oktober 1999 (begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl. og indfasning af indkomstregulering). Ved beregningen af ejendomsværdiskatten for 2000 begrænses denne i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 minus 40 pct. af evt. standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3 og § 15 J. Ejendomsværdiskatten begrænses således i forhold til lejeværdien for skattepligtige under 67 år, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen for efterlønsmodtagere mv., jf. ligningslovens § 15 F. Dette sikrer relevante sammenligningsgrundlag. Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til evt. nedsættelse af lejeværdien i 1999 pga. udlejning af fx et værelse eller sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre resultatet regnskabsmæssigt.

Vægtningen af helårslejeværdi og standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten sammenlignes med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Reglen svarer endvidere til ejendomsværdiskattelovens overgangsregel for pensionister i § 17, stk. 3.

Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet deres ejendom efter 1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af beskatningsniveauet af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for gamle boligejere, jf. ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7. Stramningen af beskatningsniveauet slår igennem år 2000. Den påtænkte begrænsningsregel omfatter ikke denne stigning, men beskytter kun mod stigninger i ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger. Dette gøres ved at begrænse ejendomsværdiskatten for år 2000 i forhold til 50 pct. af helårslejeværdien for 1999 - uden hensyn til evt. standardfradrag. Herved sammenlignes ejerens ejendomsværdiskat for år 2000 med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til, hvad ejeren skulle have betalt i ejendomsværdiskat, hvis denne allerede havde skullet beregnes i 1999.

Reduktion af pensionistnedslaget § 10

En person, der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, får som tidligere nævnt et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog maksimalt 6.000 kr. for helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse.

Nedslaget reduceres efter lovens § 10, hvis den skattepligtige har en indkomst over en vis størrelse. Indkomsten opgøres som

- ejerens personlige indkomst som opgjort efter personskattelovens § 3 plus

- positiv nettokapitalindkomst plus

- positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Nedslaget reduceres med 6 pct. af den del af den opgjorte indkomst, der for en ugift overstiger et beløb på 134.600 kr. (2000- niveau).

For samlevende ægtefæller opgøres indkomsten som

- ægtefællernes samlede personlige indkomst som opgjort efter personskattelovens § 3 plus

- ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst plus

- ægtefællernes samlede positive aktieindkomst bortset fra udbytteskat op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Nedslaget reduceres med 6 pct. af den del af den opgjorte indkomst, der overstiger et beløb på 207.000 kr. (2000-niveau).

Grænsebeløbene på 134.600 kr. og 207.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Reduktionen foretages efter, at der er beregnet begrænsning for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige efter § 9 .

Det betyder, at der til den ejendomsværdiskat, som er opgjort efter reglerne i §§ 5 til 9, skal lægges et beløb svarende til 6 pct. af den del af indkomsten i indkomståret, der overstiger henholdsvis 134.600 kr. for enlige og 207.000 kr. for ægtepar. Det beløb, der skal tillægges, kan dog aldrig blive større end det nedslagsbeløb, pensionisten har fået efter § 8.

Efter lovens § 17, stk. 4, sker der en indfasning af indkomstreguleringen af nedslaget efter § 10, således at indkomstreguleringen først slår fuldt igennem i år 2003. Indfasningen foretages ved, at der i år 2000 sker en reduktion af pensionistnedslaget med 3 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 134.600 kr./207.000 kr. I 2001 reduceres nedslaget med 4 pct., i år 2002 med 5 pct. og i år 2003 og fremover med 6 pct.

Helårsbasis § 11

Ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis for hele ejendommen. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse eller rådighed hele det pågældende indkomstår, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det kan f.eks. være tilfældet det år, hvor ejendommen afstås. Det forhold, at ejendomsværdiskatten beregnes på helårsbasis betyder, at beregningerne ved begrænsningsreglerne foretages på grundlag af en beregnet ejendomsværdiskat for hele indkomståret.

Reglen indebærer også, at den relevante indkomst efter § 10 for personer over 67 år er indkomsten for hele indkomståret.

Når ejendommen udlejes enten en del af året - f.eks. sommerhusudlejning - eller hvis en del af ejendommen udlejes, f.eks. værelsesudlejning, vil ejendomsværdiskatten som udgangspunkt skulle nedsættes forholdsmæssigt. Det er tilfældet, når den skattepligtige bruger regnskabsmæssig opgørelse, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, og § 15 P, stk. 3.

Hvis den skattepligtige derimod bruger den standardiserede metode ved delvis udlejning af en ejerbolig efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, eller § 15 P, stk. 1 og 2, skal der betales ejendomsværdiskat af hele ejendommen.

Både ligningslovens § 15 O og § 15 P er konsekvensrettet med virkning fra og med år 2000. Særligt hvad angår ligningslovens § 15 P, er loftet for skattefrie lejeindtægter ændret fra 2/3 af lejeværdien til 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, dvs. beregningsgrundlaget efter EVSL § 4, stk. 2. Det betyder, at hvis ejerens bolig eksempelvis er vurderet til 1,2 mill kr., kan den pågældende årligt tage 16.000 kr. i skattefri husleje ved udlejning efter ligningslovens § 15 P.

For blandede ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse efter vurderingslovens § 33, stk. 5, er det kun boligdelen, der indgår i beregningsgrundlaget. I de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en sådan vurderingsfordeling, udgør hele ejendommen beregningsgrundlaget. I disse tilfælde nedsættes ejendomsværdiskatten efter et skøn, svarende til den erhvervsmæssige del af benyttelsen. Begrundelsen herfor er, at det erhvervsmæssigt benyttede lokale ikke står til rådighed for ejeren.

Udenlandske ejendomme

Udenlandske ejendomme er omfattet af EVSL, for så vidt angår fuldt skattepligtige personer. I relation til dobbeltbeskatningsoverenskomster har ejendomsværdiskatten status som en formueskat. Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, der omfatter formueskatter, vil ejendomsværdiskatten enten helt bortfalde (exemption) eller skulle reduceres med evt. udenlandsk ejendomsskat (creditmetoden).

Er ejendommen ikke beliggende i en overenskomststat, vil der kun kunne gives creditnedslag efter EVSL § 12 for betalte udenlandske ejendomsskatter, der efter sin art svarer til ejendomsværdiskatten. Egentlige jordskatter, der svarer til den kommunale grundskyld, svarer ikke til ejendomsværdiskatten.

Er der flere ejendomme i udlandet, lempes der ejendom for ejendom. Hvis den udenlandske stat opkræver indkomstskat af bolig i form af skat af lejeværdi af egen bolig eller af faktiske lejeindtægter, vil der kun kunne gives nedslag for sådanne indkomstskatter af eventuelle faktiske lejeindtægter i Danmark, enten efter en dobbeltbeskatningsaftale eller efter ligningslovens § 33.

Sameje § 13

Såfremt den skattepligtige selv bebor en ejendom, som ejes i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til den skattepligtiges ejerandel af ejendommen. Ejendomsværdiskatten for ejendommen beregnes, som om den skattepligtige var eneejer af ejendommen, hvorefter der betales ejendomsværdiskat af den andel, vedkommende ejer. Kun samejere, der anses at benytte ejendommen, betaler ejendomsværdiskat. Øvrige ejere vil efter de almindelige regler blive beskattet af de faktiske lejeindtægter eller en skønsmæssig lejeværdi svarende til markedslejen.

Ægtefæller § 15

De almindelige regler i kildeskatteloven, der vedrører spørgsmålet om, til hvis formuesfære et aktiv hører, finder tilsvarende anvendelse i EVSL. Efter reglerne i kildeskattelovens § 24 A, stk. 1, 2. pkt., medregnes kapitalindkomst af et aktiv til den af ægtefællerne, der efter lov om ægteskabets retsvirkninger har rådighed over aktivet. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Henvisningen betyder, at for samlevende ægtefæller vil ejendomsværdiskatten for en fælles ejet bolig som udgangspunkt skulle henføres med halvdelen til hver. Af EVSL § 15 fremgår i øvrigt, at kildeskattelovens regler om indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

Eksempler

Anvendelsen af §§ 5-10 og § 17, stk. 3-4, og § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 773 af 15. oktober 1999 om ændring af ejendomsværdiskatteloven (begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl. og indfasning af indkomstregulering) kan illustreres med følgende eksempler.

Eksempel 1

Ejeren ejer et parcelhus, der er vurderet til 1.400.000 kr. i 2000. Ejendommen er erhvervet før 1. juli 1998, og den pågældende får nedslag efter §§ 6 og 7. Ejeren er ikke berettiget til pensionistnedslag.

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1,4 mill kr.

14.000 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 1,4 mill kr.

2.800 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 1,4 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200 kr.

Ejendomsværdiskat 2000

10.000 kr.

Såfremt ejeren havde erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998, skulle den pågældende have betalt 14.000 kr. i ejendomsværdiskat.

Eksempel 2

Ejerne er samlevende ægtefæller, der bebor en fælles ejerbolig. Ægtefællerne ejede boligen den 1. juli 1998 og får derfor nedslag efter §§ 6 og 7. Manden er fyldt 67 år, hvorfor ægtefællerne får nedslag efter § 8. Ejerne har i år 2000 en samlet indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 90.000 kr. I 2001 er dette beløb faldet til 50.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 700.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2001 900.000 kr.

År 2000

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 700.000 kr.

7.000 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 700.000 kr.

1.400 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 0,7 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200 kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo af 0,7 mill kr. dog max. 6.000 kr.

2.800 kr.

Ejendomsværdiskat 2000 (før § 10-reduktion)

1.600 kr.

Reduktion af § 8-nedslag efter § 10

+ 3 % af indkomst over 207.000 kr. (dvs. af 90.000 kr.) dog max. 2.800 kr.

2.700 kr.

Endelig ejendomsværdiskat år 2000

4.300 kr.

År 2001

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 900.000 kr.

9.000 kr.

- Nedslag efter § 6, 2 o/oo af 900.000 kr.

1.800 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 0,9 mill kr., dog max 1.200 kr.

1.200 kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo af 0,9 mill kr. dog max 6.000 kr.

3.600 kr.

Ejendomsværdiskat år 2001 (før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion)

2.400 kr..

Ejendomsværdiskat år 2000 (før § 10-reduktion) forhøjet med 500 kr., jf. § 9

2.100 kr.

Reguleret ejendomsværdiskat år 2001 (før § 10-reduktion)

2.100 kr.

Reduktion af § 8-nedslag efter § 10

+ 4 % af indkomst over 207.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)

dog max. 3.200 kr.

2.000 kr.

Endelig ejendomsværdiskat år 2001

4.100 kr.

Ejendomsværdiskatten falder således fra 4.300 kr. i 2000 til 4.100 kr. i 2001. Eksemplet illustrerer, at begrænsningsreglen i § 9 beskytter mod markante stigninger i ejendomsværdiskatten som følge af vurderingsstigninger, og desuden, at ejendomsværdiskatten samtidig hermed falder, hvis de(n) skattepligtiges indkomst falder fra det ene år til det andet. Hver ægtefælle betaler i eksemplet ejendomsværdiskat svarende til sin andel af ejendommen 2.150 kr. i år 2000 og 2.050 kr. i år 2001.

Eksempel 3

Ejeren er efterlønsmodtager og får nedslag efter §§ 6 og 7, idet ejeren ejede boligen den 1. juli 1998.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 1.000.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2001 1.300.000 kr.

År 2000

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1 mill. kr.

10.000 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 1 mill kr.

2.000 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 1 mill. kr., dog max. 1.200 kr.

1.200 kr.

Ejendomsværdiskat år 2000

6.800 kr.

År 2001

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1,3 mill kr.

13.000 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 1,3 mill kr.

2.600 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 1,3 mill kr., dog max 1.200 kr.

1.200 kr.

Ejendomsværdiskat år 2001

9.200 kr.

Ejendomsværdiskat for år 2000 forhøjet med 500 kr., jf. § 9

7.300 kr.

Nedsættelse af ejendomsværdiskat

1.900 kr.

Endelig ejendomsværdiskat år 2001

7.300 kr.

Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb, der svarer til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr., selvom den derved stiger mere end 500 kr. Denne regel får dog ikke betydning i det foreliggende tilfælde.

Eksemplet illustrerer, hvorledes ejendomsværdiskatten opgøres og beregnes, herunder begrænsningsreglen i § 9, i tilfælde hvor ejeren ikke er fyldt 67 år. I eksemplet ses, at ejendomsværdiskatten ikke stiger mere end 500 kr. (fra 6.800 kr. til 7.300 kr.) på trods af den relativt markante stigning i ejendomsvurdering.

Eksempel 4

Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 og får derfor nedslag efter §§ 6 og 7. Ejeren er fyldt 67 år og får nedslag efter § 8. Ejeren har i år 2000 en indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 30.000 kr. I 2001 er dette beløb steget til 50.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 1.000.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2001 1.350.000 kr.

År 2000

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1 mill kr.

10.000 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 1 mill kr.

2.000 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 1 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200 kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo af 1 mill kr., dog max. 6.000 kr.

4.000 kr.

Ejendomsværdiskat 2000 (før § 10-reduktion)

2.800 kr.

Reduktion af § 8-nedslag efter § 10

+ 3 % af indkomst over 134.600 kr. (dvs. af 30.000 kr.)

900 kr.

Endelig ejendomsværdiskat 2000

3.700 kr.

År 2001

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1,35 mill kr.

13.500 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 1,35 mill kr.

2.700 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 1,35 mill kr., dog max. 1.200 kr.

1.200 kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo af 1,35 mill kr., dog max. 6.000 kr.

5.400 kr.

Ejendomsværdiskat år 2001 før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion

4.200 kr.

Ejendomsværdiskat år 2000 (før § 10-reduktion) forhøjet med 500 kr.

3.300 kr.

Reguleret ejendomsværdiskat år 2001 før § 10-reduktion

3.300 kr.

Reduktion af § 8-nedslag efter § 10

+ 4 % af indkomst over 130.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)

2.000 kr.

Endelig ejendomsværdiskat år 2001

5.300 kr.

Eksemplet illustrerer, at begrænsningsreglen kun hindrer, at ejendomsværdiskatten stiger uforholdsmæssigt meget p.g.a. stigninger i ejendomsværdien. Hvis pensionistens indkomst stiger, kan resultatet som i eksemplet være, at den endelige ejendomsværdiskat stiger mere end 500 kr. fra år til år, i dette tilfælde fra 3.700 kr. til 5.300 kr. Dette er dog blot en konsekvens af, at alderspensionister med indtægter, der nærmer sig indtægter for personer under 67 år, ligestilles med denne persongruppe.

Eksempel 5

Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 er fyldt 67 år, og får derfor nedslag efter §§ 6-8. Ejeren har i år 2000 en indkomst, der overstiger grundbeløbet i § 10 med 50.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 1999 700.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 900.000 kr.

År 1999

40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999

2.800 kr.

- nedslag 40 pct. af standardfradrag på 3.000 kr.

1.200 kr.

Sammenligningsgrundlag år 1999

1.600 kr.

År 2000

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 900.000 kr.

9.000 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 900.000 kr.

1.800 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 900.000 kr., dog max. 1.200 kr.

1.200 kr.

- nedslag efter § 8, 4 o/oo af 900.000 kr., dog max. 6.000 kr.

3.600 kr.

Ejendomsværdiskat år 2000 (før begrænsning efter § 9 og § 10-reduktion)

2.400 kr.

Sammenligningsgrundlag år 1999 forhøjet med 500 kr.

2.100 kr.

Nedsættelse af ejendomsværdiskat år 2000

300 kr.

Reguleret ejendomsværdiskat 2000 før § 10-reduktion

2.100 kr.

Reduktion af § 8 nedslag efter § 10

+ 3 % af indkomst over 130.000 kr. (dvs. af 50.000 kr.)

1.500 kr.

Endelig ejendomsværdiskat år 2000

3.600 kr.

Eksemplet illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i år 2000 set i forhold til 1999. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver begrænset i forhold til et beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Det ses, at indkomsten for år 2000 først får betydning for beregningen af ejendomsværdiskat for år 2000 efter at der er foretaget begrænsning efter begrænsningsreglen i § 9.

Eksempel 6

Ejeren har erhvervet boligen efter 1. juli 1998, og får derfor ingen nedslag efter §§ 6 eller 7. Ejeren er ikke omfattet af begrænsningsreglen for pensionister.

Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001: 1.100.000 kr.

Ejendomsværdi pr. 1. januar 2002: 1.500.000 kr.

År 2001

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1,1 mill kr.

11.000 kr.

År 2002

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1,5 mill kr.

15.000 kr.

Ejendomsværdiskat for 2001 forhøjet med 2.400 kr., jf. § 9 a

13.400 kr.

Nedsættelse af ejendomsværdiskat

1.600 kr.

Endelig ejendomsværdiskat år 2001

13.400 kr.

Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb, der svarer til ejendomsværdiskatten for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct., selv om den derved stiger mere end 2.400 kr. Denne regel får dog ikke betydning i det foreliggende tilfælde.

Eksemplet illustrerer hvorledes § 9 a (begrænsningsregel for ikke-pensionister) anvendes. Ejendomsværdiskatten stiger således på trods af den markante vurderingsstigning kun med 2.400 kr. fra 11.000 kr. til 13.400 kr. Uden § 9 a ville ejendomsværdiskatten i 2002 udgøre 15.000 kr.

Eksempel 7

Ejeren ejede boligen den 1. juli 1998 og får derfor nedslag efter §§ 6-7. Ejeren er omfattet af § 9a.

Ejendomsværdi pr.1. januar 1999 1.000.000 kr.

Ejendomsværdi pr.1. januar 2000 1.500.000 kr.

År 1999

40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999

8.000 kr.

- nedslag 40 pct. af standardfradrag på 3.000 kr.

1.200 kr.

Sammenligningsgrundlag år 1999

6.800 kr.

År 2000

Ejendomsværdiskat 10 o/oo af 1.500.000 kr.

15.000 kr.

- nedslag efter § 6, 2 o/oo af 1.500.000 kr.

3.000 kr.

- nedslag efter § 7, 4 o/oo af 1.500.000 kr., dog max. 1.200 kr.

1.200 kr.

Ejendomsværdiskat år 2000 (før begrænsning efter § 9 a)

10.800 kr.

Sammenligningsgrundlag år 1999 forhøjet med 2.400 kr.

9.200 kr.

Nedsættelse af ejendomsværdiskat år 2000

1.600 kr.

Endelig ejendomsværdiskat 2000

9.200 kr.

Eksemplet illustrerer anvendelsen af begrænsningsreglen i § 9 a for ikke-pensionister ved overgangen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat i år 2000. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver begrænset i forhold til et beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten, såfremt ejeren havde betalt ejendomsværdiskat i 1999, nemlig 40 pct. af overskud af egen bolig for 1999.

Hvis eksempel 7 ændres således, at ejeren har erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998, får ejeren ikke nedslag efter §§ 6 og 7.

Eksempel 8

Hvis eksempel 7 ændres således, at ejeren har erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998, får ejeren ikke nedslag efter §§ 6 og 7.

År 1999

50 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999

10.000 kr.

Sammenligningsgrundlag år 1999

10.000 kr.

År 2000

Ejendomsværdiskat år 2000 (før begrænsning efter § 9 a)

15.000 kr.

Sammenligningsgrundlag år 1999 forhøjet med 2.400 kr.

12.400 kr.

Nedsættelse af ejendomsværdiskat år 2000

2.600 kr.

Endelig ejendomsværdiskat 2000

12.400 kr.

Eksemplet illustrerer anvendelsen af § 9a for ikke-pensionister ved overgangen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat i år 2000, når ejeren har erhvervet ejendommen efter 1. juli 1998. Ejendomsværdiskatten for 2000 bliver også i dette tilfælde begrænset i forhold til et beløb for 1999, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten, såfremt ejeren havde betalt ejendomsværdiskat i 1999, nemlig 50 pct. af lejeværdien for 1999.

Omlægning fra lejeværdi til ejendomsværdiskat

Omfattede ejendomme § 4, stk. 1

Personer, der er omfattet § 2

Beregningsgrundlaget § 4, stk. 2-4

Satserne § 5

Nedslag for nuværende ejere

Nedslag i satserne § 6

Nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat § 7

Bortfald af nedslag ved ejerskifte

Nedslag for pensionister § 8

Begrænsningsreglerne § 9 og § 9 a

Overgangsreglen i § 17 (sammenligningsgrundlag for indkomståret 2000)

Reduktion af pensionistnedslaget § 10

Helårsbasis § 11

Udenlandske ejendomme

Sameje § 13

Ægtefæller § 15

Eksempler

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Eksempel 4

Eksempel 5

Eksempel 6

Eksempel 7

Eksempel 8