EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN 1999 6.0 GENANBRINGELSESREGLERNE I §§ 6A - 6C
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 6A omfatter situationer, hvor en ejendom sælges, og hvor der i umiddelbar forbindelse hermed købes en ny fast ejendom.
§ 6A, stk. 6, er ophævet. Det betyder, at der ikke længere stilles krav om, at fortjeneste ved salg af en § 5A ejendom , dvs. en ejendom, for hvilken anskaffelsessummen er opgjort efter indekseringsreglen, kun kan anbringes i en anden § 5A ejendom . Reglen er ophævet med virkning for salg af ejendomme, der finder sted den 1. januar 1999 eller senere.
6.2.2 § 6C
Reglen er ændret, således at der ikke kan ske genanbringelse ved ombygning, tilbygning eller nybygning på en ejendom, der anvendes eller har været anvendt til bolig for ejeren eller dennes husstand, jf. § 6C, stk. 2.
6.2.3 Frist for genanbringelse
I § 6A, stk. 1, litra c, er indsat en ny bestemmelse. Efter denne kan ejeren begære genanbringelsesreglen anvendt, hvis skattemyndighederne ændrer ansættelsen vedrørende afståelsen af en fast ejendom. Begæring skal fremsættes senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.
§ 6B er ophævet. Reglen er nu indeholdt i § 10.
6.1 Tidligere regler
Efter reglerne i §§ 6A-C kan en skattepligtig ved at genanskaffe en ny ejendom, ved at genopbygge en skadelidt ejendom eller ved at ombygge, tilbygge eller nybygge på en ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen til en senere ejendomsafståelse. Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede eller genopførte bygning eller i udgifterne ved ombygningen, tilbygningen eller nybygningen på en fast ejendom.
§ 6B omfatter den situation, hvor der i forbindelse med modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum i anledning af en indtruffen skade sker genopførelse af ejendommen.
§ 6C omfatter de situationer, hvor der i forbindelse med afståelse af fast ejendom sker ombygning, tilbygning eller nybygning på en fast ejendom.
Betingelsen for, at den skattepligtige kan overføre en fortjeneste efter § 6A er, at erhvervelsen finder sted i indkomståret før afståelsesåret, i afståelsesåret eller i indkomståret efter afståelsesåret.
Ved genopførelse af en skadelidt ejendom efter § 6B er det en betingelse, at genopførelsen finder sted i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår.
Betingelsen for anvendelsen af reglen i § 6C er, at ombygningen, nybygningen eller tilbygningen skal finde sted i det indkomstår, hvor afståelsen finder sted, i indkomståret før afståelsesåret eller i indkomståret efter afståelsesåret.
Reglerne om genanbringelse kan kun anvendes, når såvel den ejendom, der afstås, som den ejendom der erhverves, anvendes helt eller delvist i ejerens eller ejerens ægtefælles erhvervsvirksomhed. Det samme er gældende for ejendomme, der genopføres, eller hvorpå der sker ombygning mv.
6.2 Nye regler
Der er sket en stramning af reglerne i §§ 6A og 6C.
Samtidig er § 6B ophævet. Reglen er fundet overflødig efter den samtidigt skete ændring af § 10 og indgår nu i denne.
6.2.1 § 6A
Efter den nye affattelse af § 6A, stk. 2, kræves det, at såvel den solgte som den købte ejendom for mere end halvdelens vedkommende anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller ejerens ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Hvis der ikke er foretaget en sådan fordeling, må denne foretages konkret.
Erhvervsvirksomhed defineres som hidtil. Det vil sige, at udlejning af fast ejendom ikke anses for erhvervsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
Det fremgår endvidere af § 6A, stk. 2, at fortjeneste, der vedrører den del af ejendommen, som ikke tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til køb af bygninger, der tjener til bolig, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det betyder, at der maksimalt i den nye bolig uden beskatning kan genanbringes det beløb, der svarer til den fortjeneste, der kan henføres til boligdelen af den ejendom, der sælges. Derimod er der ingen begrænsning i den andel, der kan anbringes i erhvervsdelen.
Såfremt den erhvervsmæssige del af den erhvervede ejendom er mindre end den erhvervsmæssige del af den afståede ejendom, skal en til forskellen svarende del af fortjenesten beskattes efter de almindelige regler i EBL.
Den erhvervsmæssige del opgøres på grundlag af afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved fordeling af afståelsessum og anskaffelsessum på stuehus mv. og restejendom skal de fordelinger, der skal foretages efter § 4, stk. 5, bruges.
Når genanbringelsesreglerne anvendes, er det fortjenesten uden anvendelse af bundfradrag og ejertidsnedslag, der kan geninvesteres, og som kan fragå i anskaffelsessummen for den nye ejendom, jf. § 6A, stk. 3.
Ejendomsavancebeskatningsloven; ændringer. Lov nr 434 af 26. juni 1998
6.0 Genanbringelsesreglerne i §§ 6A - 6C
Anvendelsesområdet for genanbringelsesreglerne i § 6A og § 6C er begrænset.
6.1 Tidligere regler
6.2 Nye regler