AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 6 ANDRE AFSKRIVNINGER

§ 1

2.2.1

§ 2

stk. 1

3.1, 3.1.1

stk. 2

3.1.2

stk. 3

3.1.3

§ 3

3.2, 3.2.1-3.2.4

§ 4

3.3

§ 5

stk. 1-2

3.4, 3.4.1

stk. 3

3.4, 3.4.2, 3.4.3

stk. 4

3.4, 3.4.4, 3.4.4.1

stk. 5

3.4, 3.4.4

stk. 6

3.4, 3.4.4.1

§ 6

stk. 1

3.4.5, 3.4.5.1-3.4.5.4

stk. 2

3.4.5.5

stk. 3-4

3.4.5.6

§ 7

stk. 1-3

3.4.6

§ 8

stk. 1

3.4.7

stk. 2

3.4.7.1

§ 9

stk. 1-5

3.4.8, 3.4.8.1-3.4.8.3

§ 10

3.4.9

§ 11

stk. 1

3.5, 3.5.1

stk. 2

3.5.2

stk. 3

3.5.3

stk. 4

3.5.5

stk. 5

3.5.4, 3.5.6

§ 12

3.5.7

§ 13

stk. 1-2

3.5.8

§ 14

stk. 1

5.1

stk. 2

5.1.1

stk. 3

5.1.3

§ 15

stk. 1

5.2

stk. 2

5.2.1

stk. 3

5.4.6

stk. 4

5.2.1

§ 16

5.4.1

§ 17

stk. 1

5.3, 5.4.2

stk. 2-3

5.4.2.1

§ 18

stk. 1

5.4.3

stk. 2

5.4.4, 5.4.4.1

stk. 3

5.4.4., 5.4.4.2

stk. 4

5.4.4

stk. 5

5.4.4

§ 19

stk. 1

5.4.5

stk. 2-4

5.4.6

stk. 5

5.4.5, 5.4.6

§ 20

stk. 1-2

5.4.1

§ 21

stk. 1-5

5.6

stk. 6

5.6.1

§ 22

stk. 1-2

5.5

§ 23

5.7

§ 24

stk. 1

5.7.1

stk. 2

5.7.4

stk. 3-5

5.7.2

stk. 6-7

5.7.3

stk. 8

5.7.3.1, 5.7.3.2

stk. 9

5.7.3.2

stk. 10

5.7.1

stk. 11

5.7.4

§ 25

stk. 1

5.8

stk. 2

5.8.1

stk. 3

5.8.2

stk. 4

5.8.3

stk. 5

5.8.4

stk. 6

5.8, 5.8.1, 5.8.2

stk. 7

5.8, 5.8.1

§ 26

stk. 1

5.8.6

stk. 2

5.8.5

stk. 3

5.8.7

§ 27

stk. 1

6.8, 6.8.1

stk. 2

6.8.2

stk. 3-4

6.8.3

§ 28

4.2

§ 29

stk. 1

4.3, 4.3.1-4.3.3

stk. 2

4.3.3.1, 4.3.3.2

§ 30

stk. 1

4.4, 4.4.1, 4.4.2

stk. 2

4.4.1

§ 31

stk. 1

4.5

stk. 2

4.6

§ 32

4.7, 4.7.1

§ 33

stk. 1-2

4.7, 4.7.2

§ 34

stk. 1-2

4.8

stk. 3

4.10

§ 35

stk. 1

4.11

stk. 2

4.12

stk. 3

4.11

§ 36

4.9

§ 37

4.13

§ 38

6.2, 6.2.1-6.2.4

§ 39

stk. 1-6

5.9

§ 40

stk. 1

6.3, 6.3.1, 6.3.1.1

stk. 2

6.3, 6.3.2

stk. 3

6.3.3

stk. 4

6.3.4

stk. 5

6.3.5

stk. 6

6.3.6

stk. 7

6.3.7

stk. 8

6.3.3

§ 41

stk. 1

6.4, 6.4.1

stk. 2

6.4.2

§ 42

stk. 1

6.5, 6.5.1

stk. 2

6.5.1

stk. 3-4

6.5.2

stk. 5

6.5.3

§ 43

stk. 1

6.6, 6.6.1

stk. 2-3

6.6.1

stk. 4-6

6.6.2

§ 44

stk. 1-4

6.7, 6.7.1

§ 45

stk. 1

2.3, 2.3.1, 5.3.1

stk. 2

2.3, 2.3.2, 2.3.2.1

stk. 3

2.3, 2.3.2, 2.3.2.2

stk. 4

2.3, 2.3.2, 2.3.2.3

§ 46

3.4.3, 3.4.5, 3.4.5.2, 3.4.9, 3.5.3, 3.5.6, 4.3.3, 6.5.1, 6.6.1

§ 47

2.4

§ 48

2.5

§ 49

2.6

§ 50

stk. 1-2

2.7, 5.7.5

§ 51

2.8

§ 52

stk. 1-2

2.9

§ 53

2.8, 2.9, 3.4.7.1, 4.9, 5.7.4

§ 54

stk. 1-2

1 samt i tilknytning til de enkelte bestemmelser

stk. 3

4.14

stk. 4

4.14

stk. 5

2.3.1

stk. 6

2.9

stk. 7

5.1.3

§ 55

5.4.2.2

§ 56

stk. 1-2

5.6

§ 57

3.6

§ 58

stk. 1

5.8.8

stk. 2

5.8.5

§ 59

6.8.4

§ 60

stk. 1

6.3.2

stk. 2

6.3.1.1

§ 61

2.3.1, 5.3.1

§ 62

stk. 1-2

3.7.1

§ 63

stk. 1-8

3.7.2

§ 64

stk. 1-2

3.7.2

§ 65

stk. 1-4

5.4.2.3

§ 66

3.7.2

§ 67

3.7.3

§ 68

stk. 1-3

3.7.4

Cirkulærer

Told*Skat cirkulære 1998-32 Kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

Told Skat cirkulære 1998-32 j.nr.99/98-4230-00006 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret

af 19.11-1998

1. I henhold til afskrivningslovens § 45 skal anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi.

Endvidere følger det af § 4 i lov om ejendomsavancebeskatning, jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 2/8 1997 med senere ændringer, at anskaffelses- og afståelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven skal omregnes til kontantværdi.

Hidtil er de nærmere retningslinier for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven blevet fastsat af skatteministeren i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994, mens retningslinierne for kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven er blevet fastsat i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994.

Ved lov nr. 433 af 26/6 1998 om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) er skatteministerens hjemmel til at udstede regler om kontantomregning og regler om oplysningspligt ophævet. Derfor er bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven og om oplysningspligt efter afskrivningsloven bortfaldet. Tilsvarende er kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994 om kontantomregning efter ejendomsavancebeskatningsloven bortfaldet.

I denne anvisning har Ligningsrådet fastsat vejledende retningslinier for omregning af de nævnte overdragelsessummer til kontantværdi.

I henhold til bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 har Told- og Skattestyrelsen udstedt tabeller, der har skullet anvendes ved opgørelse af overdragelsessummer for afskrivningsberettigede bygninger m.v. De samme tabeller er blevet anvendt som vejledende for fastsættelse af kursværdien for private pantebreve i forbindelse med avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994. I medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 har Told- og Skattestyrelsen endvidere udsendt en særlig tabel til brug for kontantværdiansættelse af overdragelsessummer for driftsmidler og skibe, ombygninger og særindretninger af lejede lokaler samt visse formuegoder, godtgørelser og vederlag.

De værdiansættelser, der er blevet fastsat i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994, har i visse tilfælde afveget en del fra handelsværdien for de pågældende aktiver. I afskrivningsloven af 26/6 1998 er retsstillingen derfor blevet ændret således, at det nu alene fremgår af lovgivningen, at overdragelsessummerne for de pågældende aktiver skal omregnes til den kontante kursværdi, dvs. handelsværdi.

De nedenfor anførte retningslinier er udelukkende af vejledende karakter, idet også individuelle forhold skal indgå i vurderingen af en fordrings handelsværdi.

2. Anvendelsesområdet for cirkulæret

2.1. Cirkulæret omfatter retningslinier for kontantomregning af overdragelsessummer for følgende aktiver

a) Aktiver omfattet af afskrivningsloven, jf. denne lovs 45, stk. 1.

b) Fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 4.

3. Generelle bestemmelser

3.1. Omregning til kontantværdi sker ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen, godtgørelsen eller vederlaget sammen med kursværdien af den resterende del af overdragelsessummen m.v.

3.2. Ved kontantomregning efter afskrivningsloven og ligningsloven skal der, når overdragelsen samtidig omfatter fast ejendom, driftsmidler eller goodwill m.v., foretages en fordeling af den kontantomregnede overdragelsessum mellem de afskrivningsberettigede bygninger m.v. og disse indbyrdes, den resterende del af ejendommen og de øvrige nævnte formuegoder. Fordelingen foretages med udgangspunkt i, hvad køber og sælger har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2-4.

3.3. Ved kontantomregning efter ejendomsavancebeskatningsloven skal de beregnede beløb fordeles forholdsmæssigt i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6-8.

3.4. Omregning til kontantværdi sker efter kursværdien på overdragelsestidspunktet (anskaffelses- henholdsvis afståelsestidspunktet). Overdragelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om overdragelse af aktivet. Hvis det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at et aktiv er købt til markedspris for kontantkøb, og forrentning og vilkår i øvrigt ikke afviger fra markedsvilkårene for finansiering af den pågældende type aktiver, kan den aftalte pris umiddelbart danne grundlag for afskrivningerne.

3.5. For gæld, der kan indfries til kurs pari, vil kursen normalt kun ligge over 100, når dette tilsiges af fordringens forrentning sammenholdt med opsigelsesvarslets længde.

4. Kontantomregning af obligationsbaserede lån

4.1. Den ikke kontante del af overdragelsessummen omregnes til den kontante handelsværdi efter følgende retningslinier

a) Lån i fast ejendom eller skibe, der er ydet i form af børsnoterede obligatioer, ansættes til børskursen.

b) Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, og som modsvares af børsnoterede obligationer, ansættes til lånets pålydende. Er kontantlånet ikke optaget i forbindelse med overdragelsen, ansættes kursværdien til børskursen på de underliggende obligationer.

c) Anslået realkreditlån, der senere udbetales kontant, ansættes til den børskurs, der er gældende den dag, de underliggende obligationer sælges. Anslået realkreditlån, der senere overføres til låntagerens konto i Værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der gælder den dag, obligationerne overføres.

4.2. Den børskurs, der anvendes efter pkt. 4.1., er alle handler-kursen kl. 17. Alle handler-kursen beregnes af Københavns Fondsbørs som et vejet gennemsnit af alle de handler, der indgår i alle handler-omsætningen på det i pkt. 3.4. nævnte tidspunkt, jf. dog pkt. 4.1., litra c. For så vidt angår obligationer, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV), anvendes den kurs, hvortil obligationerne er noteret. Tilsvarende gælder for obligationer, der er optaget til offentlig notering på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.

4.3. Realkreditlån, der ikke omfattes af pkt 4.1., skal kontantomregnes til den kurs, hvortil lånet på det aktuelle tidspunkt kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for det pågældende lån.

5. Kontantomregning af andre lån

Kontantværdien for fordringer og gæld, der ikke er omfattet af pkt. 4., værdiansættes efter et skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Ved udøvelsen af skønnet skal der henses til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed, herunder eventuel pantesikkerhed og kaution samt skyldnerens formodede betalingsevne. Efter omstændighederne vil indhentede erklæringer fra sagkyndige kunne tillægges betydning.

Hvor der er tale om fordringer, for hvilke der eksisterer et egentligt marked, vil markedsprisen for den pågældende fordring skulle lægges til grund.

Overdragne lån optaget i FIH, skal kontantomregnes til den kurs, hvortil lånet på det aktuelle tidspunkt kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for de pågældende lån.

Hvis uafhængige parter med modsat rettede interesser aftaler en kursværdi, som begge parter benytter, vil denne kursværdi normalt blive lagt til grund.

Told- og Skattestyrelsen udgiver kvartalsvis et tabelmateriale, der er vejledende for ansættelsen af kursværdien af fordringer omfattet af dette afsnit. Tabelmaterialet indeholder forudsætningerne for de angivne kurser samt en beskrivelse af de forhold, der vil påvirke kurserne i opad- eller nedadgående retning.

Hvor der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvor den ene af parterne på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, følger det af domspraksis, at kursansættelsen skal foretages under hensyntagen til den sikkerhed, der følger af interessefællesskabet. Højesteret har således i to domme, begge af 3/12 1984, refereret i Tidsskrift for Skatteret 1984, 582 og 586, godkendt, at skattemyndighederne ansatte to gældsbreve udstedt ved virksomhedsomdannelse til kurs 80. Højesteret udtalte, at skattemyndighederne ikke alene var bundet til at lade værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men at det måtte tillægges afgørende betydning, at kreditor som følge af retsforholdets særlige karakter havde haft indgående kendskab til og indflydelse på selskabets forhold, og at gældsbrevet ikke var bestemt til omsætning.

Under hensyntagen til renteniveauet på overdragelsestidspunktet kan kursværdien overstige kurs 80.

Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med fastsat lav rente i en periode, hvorefter gælden refinansieres ved optagelse af obligationslån, kursansættes den første periode efter reglerne i pkt. 5. Ved afståelse af bygningen efter den fastsatte periode anvendes reglerne i pkt. 4.

6. Særregler for inkonverterbare lån

Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, indeholder en særregel for kontantomregning af inkonverterbare lån, som sælger har stiftet eller overtaget inden den 19. maj 1993. Særreglen omfatter både inkonverterbare obligationslån og inkonverterbare kontantlån. Den gælder alene for opgørelsen af sælgerens afståelsessum. Den gælder ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved købers videresalg.

Særreglerne betyder, at et inkonverterbart lån, der af sælger er stiftet eller overtaget inden den 19. maj 1993, medtages til den pålydende værdi af restgælden på det tinglyste lån, såfremt

1) kursen er 100 eller derunder ved stiftelsen, hhv. overtagelsen, og

2) kursen er 100 eller derover ved afståelsen af den faste ejendom.

Et lån anses for stiftet, når der er indgået et bindende låneforhold. Et lån i fast ejendom anses for overtaget på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om erhvervelse af den faste ejendom.

Opgørelse af kursen ved stiftelse, overtagelse eller afståelse

A. Kontantlån

Et inkonverterbart kontantlån anses for at have kurs 100, såfremt restgælden og indfrielsesbeløbet er lige store. Hvis indfrielsesbeløbet overstiger restgælden (kursen på de underliggende obligationer er over 100), er kursen over 100. Overtages et kontantlån, er indfrielsesbeløbet det beløb, hvortil lånet på overtagelsestidspunktet kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for lånet.

Kontantlån antages altid at have kurs 100 på stiftelsestidspunktet. Det gælder også lån, der er optaget i forbindelse med overdragelsen af en ejendom, når lånet indgår i købesummen med lånets pålydende.

B. Obligationslån

Overtages et obligationslån, er det obligationernes kurs på overtagelsestidspunktet, som skal bruges.

Stiftes et obligationslån, er kursen ved stiftelsen den samme som kursen på obligationerne, når disse udstedes, dvs. når obligationerne sælges eller overføres til låntagerens konto i Værdipapircentralen.

7. Andre bestemmelser

7.1. Hvis de skatteansættende myndigheder bliver opmærksomme på, at køber og sælger ikke anvender samme kurs, fastsætter myndighederne den kontante handelsværdi.

7.2. Brugs- , rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi opgjort efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1068 af 18/12 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

7.3. Ved overdragelse af et formuegode, hvorpå der hviler en forpligtelse som nævnt i pkt. 7.2., opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

8. Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1999. Der skal dog ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummer m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes.

Frantz Howitz

/Kim Lohse

Told*Skat cirkulære 1999-01 Afskrivning på ejendomme hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art

Told Skat cirkulære 1999-1 j. nr. 99/98-4234-00033 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret

af 4. 1-1999

1. I henhold til afskrivningslovens § 25, stk. 3, 3. pkt., skal afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, der er omfattet af afskrivningslovens § 25, stk. 3, 1. pkt., ske efter en progressivt stigende skala fastsat af Ligningsrådet.

Ligningsrådet har i tabellen i bilag 1 til denne anvisning fastsat en sådan skala.

2. Vejledning i beregning af den årlige afskrivning

Først foretages en beløbsmæssig opgørelse af hjemfaldsbyrden. Dette sker ved, at ejerens faktiske erhvervelsessum (købesum tillagt evt. byggesum) nedsættes med det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald, ligesom der foretages fradrag for beløb, der er afskrevet efter de tidligere regler om ekstraordinære afskrivninger, samt for anskaffelsessummer for installationer, der afskrives særskilt.

.

Dernæst opgøres antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet.

Hjemfaldsbyrden multipliceres herefter med den faktor i tabellens kolonne d, som står ud for det tal i kolonne c, der angiver antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet. Herved beregnes "den korrigerede hjemfaldsbyrde".

Derpå opgøres antallet af år fra henholdsvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet.

Det beløb, der kan afskrives pr. 10.000 kr. "korrigeret hjemfaldsbyrde", kan herefter aflæses i kolonne b mellem de to tal i kolonne a, der angiver antallet af år fra henholdsvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet.

Eksempel

En ejendom er anskaffet i 1972 for 2.000.000 kr. Hjemfaldstidspunktet er år 2052. Der er afskrevet 50.000 kr. som ekstraordinære afskrivninger. I anskaffelsessummen indgår installationer for 100.000 kr., der er afskrevet særskilt.

Afskrivningen for indkomståret 1999 beregnes således

Hjemfaldsbyrdens størrelse

2.000.000 kr. - 50.000 kr. - 100.000 kr. = 1.850.000 kr.

Antal år fra ejendommens anskaffelse til hjemfaldstidspunktet: 80.

Multiplikationsfaktor: 1,045.

Den "korrigerede hjemfaldsbyrde" beregnes til

1,045 x 1.850.000 kr. = 1.933.250 kr.

Antallet af år fra henholdvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet er 53 og 52.

Når antallet af år til hjemfaldstidspunktet er 53-52, kan der pr. 10.000 kr. "korrigeret hjemfaldsbyrde" afskrives 50 kr.

Den samlede afskrivning for indkomståret 1999 kan herefter beregnes til

1.933.250 kr. x 50 kr. = 9.666 kr

10.000 kr.

3. Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1999.

Frantz Howitz

/Kim Lohse

Told*Skat cirkulære 1999-3 Efterfølgende af- og nedskrivninger

Told Skat cirkulære 1999-3 j.nr. 99/98-4230-00021 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret

af 28. januar 1999

I medfør af § 13 A i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 362 af 19. juni 1998 og bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998, har Ligningsrådet fastsat nedenstående generelle bestemmelser for administrationen af reglerne om ændring af af- og nedskrivninger efter afskrivningslovens § 52, stk. 2, varelagerlovens § 7, stk. 2, og husdyrsbesætningslovens § 5, stk. 2.

Baggrunden for dette cirkulære er, at det hidtidige cirkulære om efterfølgende afskrivninger, TSS-cirkulære 1998-3, fra og med 1. januar 1999 er forældet som følge af den nye afskrivningslov og konsekvensændringerne som følge af denne lov (lov nr. 433 og 434 af 26. juni 1998).

I modsætning til TSS-cirkulære 1998-3 indeholder dette cirkulære ikke bemyndigelsen til de skatteansættende myndigheder, men alene generelle bestemmelser for behandlingen af sager om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger. Dette skyldes, at de skatteansættende myndigheders bemyndigelse nu fremgår direkte af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, 6 og 14, samt § 2 C, stk. 1, nr. 3. De generelle retningslinier indeholdt i dette cirkulære er dog med nedennævnte undtagelser i overensstemmelse med retningslinierne fastsat i TSS-cirkulære 1998-3 og hidtidig praksis i øvrigt.

I forhold til TSS-cirkulære 1998-3 og hidtidig praksis er der foretaget følgende ændringer

Cirkulæret vedrører alene ændring af af- eller nedskrivningssatser efter afskrivningsloven og husdyrbesætningsloven samt ændring af opgørelsesmåde efter husdyrbesætningsloven og varelagerloven. Ændringer af afskrivningsgrundlaget efter afskrivningsloven og ændringer af opgørelse af værdien af husdyrbesætninger og varelagre efter henholdsvis husdyrbesætningsloven og varelagerloven uden ændring af opgørelsesmåde, behandles efter skattestyrelseslovens regler om genoptagelse.

Ændringer, hvorom der gives meddelelse senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, for hvilket ændringerne ønskes foretaget, er ikke omfattet af cirkulæret. Sådanne ændringer er derimod omfattet af adgangen til ændring efter meddelelse af af- og nedskrivningssatser efter afskrivningslovens § 52, stk. 1, og husdyrbesætningslovens § 5, stk. 1, henholdsvis opgørelsesmåder efter husdyrbesætningslovens § 5, stk. 1, og varelagerlovens § 7, stk. 1.

I relation til afskrivningsloven omfatter cirkulæret fortsat ændring af alle afskrivningssatser efter denne lov. Da afskrivningsloven er udvidet til også at omfatte en række afskrivninger, som tidligere foretoges med hjemmel i andre love, er cirkulærets anvendelsesområde udvidet til også at omfatte disse afskrivninger.

Kompetencen til som første instans at behandle anmodninger om ændring af af- og nedskrivninger tilkommer i alle tilfælde den skatteansættende myndighed. Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan påklages til Ligningsrådet. Dette følger af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 C, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 1, nr. 1, 6 og 14 samt § 13 A.

Der er ikke fastsat særlige regler for tilfælde, hvor der foreligger bødegivende forhold. Bødegivende forhold skal derfor behandles efter samme retningslinier, som gælder for andre tilfælde.

1. Når indkomstansættelsen ændres

1.1. Påtænkter den skatteansættende myndighed at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller ansatte indkomst, har den skattepligtige adgang til inden for lovens rammer at få ændret af- og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvis.

1.2. Den skattepligtige skal gøres opmærksom på adgangen til at få ændret af- og nedskrivninger.

1.3. Er ansættelsen påklaget til skatteankenævnet, og anmoder den skattepligtige under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører den skatteansættende myndighed, der har foretaget den påklagede skatteansættelse, ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1. Skatteankenævnet underrettes om ændringen.

1.4. Er ansættelsen påklaget til Landsskatteretten, og anmoder klageren under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører den skatteansættende myndighed, der har foretaget den påklagede ansættelse, ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1. Landsskatteretten underrettes om ændringen.

1.5. Hvor en ansættelse ændres ved en administrativ afgørelse eller dom, har den skattepligtige i samme omfang som nævnt under pkt. 1.1. adgang til at ændre af- og nedskrivninger. Ansøgning herom skal senest indgives enten 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansøgningen vedrører, eller senest 3 måneder efter at den skatteansættende myndighed har orienteret den skattepligtige i medfør af pkt. 1.8.

1.6. Stadfæstes en ansættelse af en administrativ klageinstans eller domstol, og har den skattepligtige ikke tidligere anmodet om ændring af af- og nedskrivninger til udligning af den skatteansættende myndigheds ændring af den selvangivne eller ansatte indkomst, jf. pkt. 1.1., har den skattepligtige adgang til at foretage sådanne kompenserende af- og nedskrivninger, efter at ansættelsen er stadfæstet. Ansøgning herom skal indgives inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.5.

1.7. Hvis en administrativ klageinstans eller domstol giver den skattepligtige helt eller delvis medhold, har den skattepligtige inden for lovens rammer adgang til at tilbageføre efterfølgende af- og nedskrivninger, der allerede er foretaget i medfør af pkt. 1.1. Ansøgning herom skal fremsættes inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.5.

1.8. Det påhviler den skatteansættende myndighed at gøre den skattepligtige opmærksom på adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i medfør af pkt. 1.5., 1.6., og 1.7.

1.9. Der kan efter et konkret skøn bortses fra undskyldelige overskridelser af ansøgningsfristerne i pkt. 1.5., 1.6. og 1.7.

2. Når indkomstansættelsen ikke er ændret

2.1. Indgives ansøgningen senere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen, men senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når af- eller nedskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt, ligesom den skattepligtige har adgang til efterfølgende at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens § 22, og afskrivninger på fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf. afskrivningslovens § 25, stk. 3. Dette gælder dog ikke i de i pkt. 2.2. nævnte tilfælde.

2.2. Hvor virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, og ansøgningen indgives efter fristen for indgivelse af selvangivelse for ophørs- eller afståelsesåret, har den skattepligtige kun adgang til ændring af af- og nedskrivningerne, når der foreligger særlige omstændigheder.

2.3. Hvis ansøgningen om ændring af af- og nedskrivninger indgives senere end tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, kan ansøgningen kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

3. Påklage

Hvor den skatteansættende myndighed ikke fuldt ud imødekommer ansøgningen, kan afgørelsen påklages til Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 13 A. Klagen indsendes til den skatteansættende myndighed. Hvis den skatteansættende myndighed er en kommunal skattemyndighed, afgiver den en udtalelse til told- og skatteregionen.

4. Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der modtages den 1. januar 1999 eller senere. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 1998-3.

Frantz Howitz

/Kim Lohse

Afskrivningsloven

Afsnit 6 Andre afskrivninger

6.1 Indledning

AL kapitel 5 om "andre afskrivninger" samler en række bestemmelser, der hidtil har haft hjemmel i praksis eller regler uden for afskrivningsloven.

Afskrivning af den værdiforringelse, der sker på en ejendom som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler, kalk m.v. (substansforbrug). Den hidtil gældende praksis har haft hjemmel i SL.

Afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der efter hidtil gældende ret har haft hjemmel i SL § 6, litra a.

Afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver. Reglerne har hidtil været indeholdt i LL § 16 E og § 16 F.

Straksafskrivning på udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder. Reglerne har hidtil været indeholdt i LL § 8 L.

Straksafskrivning på formuegoder, der er anskaffet ved hjælp af visse nærmere opregnede tilskud. Reglerne har hidtil været indeholdt i LL § 27 B.

Afskrivning på tilslutningsafgifter. Reglerne har hidtil været indeholdt i LL § 8 C. I den nye AL findes reglerne i kapitel 3 om afskrivning på bygninger og installationer m.v.

Afskrivning af udgifter til dræningsanlæg og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Endvidere er der i AL § 42 indeholdt regler for afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af værelser til landboturisme.

6.2 Forekomster af grus, ler og kalk mv.

I AL § 38 lovfæstes visse af de gældende principper for afskrivning på grus, ler og kalk m.v. Bestemmelsen omfatter også forekomster af moler, tørv og brunkul og lignende forekomster, selvom de ikke nævnes direkte i bestemmelsen.

6.2.1 Afskrivningsgrundlag og -metode

Der kan efter bestemmelsen ske afskrivning af den værdiforringelse af ejendommen, der sker ved selve forbruget eller udnyttelsen af forekomsterne af grus, ler, kalk m.v.

Der kan alene afskrives på den merpris, som virksomheden har givet ved anskaffelsen af ejendommen, der kan henføres til forekomsterne. I det tilfælde, hvor ikke nogen del af ejendommens anskaffelsessum kan henføres til forekomsterne, kan virksomheden derfor ikke afskrive på nogen udgift.

Der kan ikke kan ske afskrivning, når der ikke sker udnyttelse af forekomsterne.

Der er ikke adgang til afskrive på bygningerne på ejendommen, selv om disses værdi måtte falde på grund af udnyttelsen af grusforekomsterne m.v. Er bygningerne derimod afskrivningsberettigede, kan de dog afskrives efter de almindelige regler herom.

6.2.2 Forringelse af ejendommens landbrugsmæssige værdi

Efter hidtil gældende praksis har der været fradrag for tab som følge af den vedvarende forringelse af den faste ejendoms landbrugsmæssige værdi efter endt udgravning.

Med reglerne i AL § 38 er praksis vedrørende fradrag for det varige tab af landbrugsmæssig værdi på ejendommen ikke videreført. Det skyldes, at der på fradragstidspunktet ikke er konstateret et tab, og at der desuden ikke kan være sikkerhed for, at et sådant (fremtidigt) tab vil fremkomme. I tilfælde af, at der ved afståelse af ejendommen opstår et tab, skal et sådant tab behandles efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

6.2.3 Udgifter til reetablering af arealet

AL § 38 indeholder ikke hjemmel til afskrivning på udgifter til reetablering af arealet. Hvorvidt virksomheden kan fradrage sådanne udgifter afgøres efter SL § 6, litra a, om driftsomkostninger.

6.2.4 Ikrafttræden

Fra og med indkomståret 1999 kan der ikke foretages fradrag for substansforbrug, hvis der ikke er blevet betalt en merpris for ejendommen, som kan henføres til forekomsterne.

6.3 Goodwill og andre immaterielle aktiver

AL indeholder i § 40 regler om afskrivning af goodwill og andre immaterielle aktiver m.v. Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til de hidtil gældende bestemmelser i § 16 E og § 16 F i LL, dog i en kortere form.

AL § 40 indeholder på 2 områder nye regler. For det første er afskrivningerne ændret fra pro anno afskrivninger til fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivningsret i afståelsesåret, jf. AL § 40, stk. 1 og 4. Efter de hidtil gældende regler skulle afskrivninger i anskaffelsesåret og afståelsesåret medregnes i forhold til den tid, som erhververen/overdrageren havde ejet aktivet i det pågældende indkomstår.

For det andet er afskrivningerne ændret fra bundne til ubundne. Baggrunden for de nævnte ændringer er at opnå en harmonisering af afskrivningsprincipperne.

6.3.1 Goodwill

Efter AL § 40, stk. 1, kan der ske afskrivning af vederlag for goodwill. Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende. At reglerne for goodwill er overflyttet fra den hidtil gældende bestemmelse i § 16 E i LL har ikke medført ændring af det skatteretlige goodwillbegreb. Reglerne for goodwill er nærmere beskrevet i cirkulære nr. 97 af 26. juni 1995 om beskatning af goodwill som ændret ved cirkulære nr. 133 af 19. august 1996 om ændring af cirkulære om beskatning af goodwill m.v.

Efter AL § 40, stk. 1, kan afskrivning ske fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen. Dette svarer til de hidtil gældende regler i ligningsloven. Tidspunktet for påbegyndelse af afskrivningen er en fravigelse fra det almindelige princip i afskrivningsloven om, at afskrivningen er betinget af en (igangværende) erhvervsmæssig benyttelse af aktivet, jf. AL § 1.

6.3.1.1 Afskrivningssats

Goodwill afskrives på grundlag af anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt. Afskrivningen er ubunden, hvor den efter de hidtil gældende regler har været bunden.

Afskrivningsperioden er ved lov nr. 1105 af 29. december 1997 om afkortning af afskrivningsperioden for goodwill m.v. for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere afkortet fra 10 til 7 år. Efter AL § 60 kan goodwill, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og som er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, fortsat kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Afskrivningen er dog i forhold til de hidtil gældende regler ubunden fra og med indkomståret 1999.

6.3.2 Andre immaterielle aktiver

AL § 40, stk. 2, omhandler afskrivning af anskaffelsessummen for en række immaterielle aktiver, som f.eks. særlig fremstillingsmetode (knowhow) eller lignende, patentret, forfatter- og kunstnerret, ret til mønster eller varemærke samt afskrivning af anskaffelsessummen for erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt. Forfatter- og kunstnerret omfatter rettigheder, der er beskyttede i henhold til ophavsretsloven og dermed principielt også retten til edb-programmer. Udgifter til anskaffelse af tidsubegrænset brugsret til edb-programmer afskrives dog efter reglerne i AL kapitel 2 om driftsmidler og skibe, se afsnit 3.

Som hovedregel kan anskaffelsessummen for disse aktiver m.m. afskrives fra og med aftaleåret med indtil 1/7 årligt, idet afskrivningsperioden for aktiver erhvervet den 1. januar 1998 eller senere som nævnt i pkt. 6.3.1.1 er 7 år. Efter AL § 60 kan andre immaterielle aktiver, der er erhvervet før den 1. januar 1998 dog kun afskrives med indtil 10 pct. årligt, idet afskrivningen dog i forhold til de hidtil gældende regler er ubunden fra og med indkomståret 1999. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Afskrivningen efter AL § 40, stk. 2, er ubunden. Endvidere er der fuld afskrivning i aftaleåret og ingen afskrivning i afståelsesåret, hvor der efter de hidtil gældende regler har været pro anno afskrivning, jf. AL § 40, stk. 2 og 4.

Den nævnte hovedregel finder dog ikke anvendelse for immaterielle aktiver (rettigheder), som er beskyttet efter f.eks. ophavsretsloven, patentloven eller lignende love, og som erhverves på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode er mindre end 7 år. For sådanne aktiver erstattes afskrivningssatsen på 1/7 med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet. Kan retsbeskyttelsesperioden ikke fastlægges præcist, skal anskaffelsessummen afskrives som for tidsubegrænsede rettigheder. Ved erhvervelse af f.eks. en patentret på et tidspunkt, hvor den resterende beskyttelsesperiode efter patentloven er 4 år, vil erhververen således være berettiget til at afskrive anskaffelsessummen med indtil 25 pct. årligt. Retten til at afskrive gælder alene så længe, aktivet (rettigheden) eksisterer. Når rettigheden ikke længere eksisterer, skal der heller ikke kunne foretages afskrivning. Afskrivningsretten for rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, bortfalder dermed ved beskyttelsesperiodens udløb, og der er ikke fradragsret for et eventuelt uafskrevet restbeløb, som måtte henstå på dette tidspunkt.

Reglerne er som udgangspunkt en overførsel af de hidtil gældende regler i LL § 16 F, stk. 2.

6.3.3 Godtgørelse og vederlag

AL § 40, stk. 3, indeholder regler om afskrivning af godtgørelse, der er ydet i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, visse vederlag ydet for påtagelse af konkurrenceklausuler samt vederlag for afløsning af visse pensionstilsagn. Sådanne godtgørelser og vederlag afskrives af yderen med indtil 1/7 årligt, idet dog godtgørelser og ydelser, hvor pligten til at udrede de pågældende ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun kan afskrives med indtil 10 pct. årligt. Afskrivningen er i modsætning til tidligere regler ubunden.

Der er dog efter AL § 40, stk. 3, 2. pkt., adgang til at straksfradrage sådanne ydelser, når ydelserne tilsammen udgør en andel fastsat som mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed.

Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16 F, stk. 3.

Det følger af AL § 40, stk. 8, at godtgørelser og vederlag omfattet af AL § 40, stk. 3, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til de tidligere regler i LL § 16 E, stk. 1, nr. 4, 5 og 6.

6.3.4 Afskrivning i anskaffelses- og afståelsesår

AL § 40, stk. 4, indeholder en regel om, at der ikke kan foretages afskrivning på goodwill og andre immaterielle aktiver samt retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt i det indkomstår, hvor et aktiv som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, sælges eller opgives. Reglen er en konsekvens af, at der er adgang til fuld afskrivning i aftaleåret i stedet for som efter hidtil gældende regler, hvor det var pro anno afskrivning, jf. ovenfor under pkt. 6.3.

6.3.5 Interesseforbundne parter

Efter AL § 40, stk. 5, sker der en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Det kan være mellem et selskab m.v. og en person eller mellem selskaber m.v. indbyrdes.

Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved overdragelse af goodwill kan opnås skattemæssige fordele på grund af det forhold, at erhververen som udgangspunkt kan afskrive på den fulde anskaffelsessum, medens overdrageren alene beskattes af en opnået fortjeneste.

Erhververens afskrivningsgrundlag opgøres i sådanne tilfælde som anskaffelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den ikke- afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum, hvilket beløb svarer til overdragerens skattepligtige fortjeneste med tillæg af den uafskrevne del af overdragerens afskrivningsberettigede anskaffelsessum.

Bestemmelsen gælder alene for overdragelse af goodwill.

Bestemmelsen svarer grundlæggende til den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16 F, stk. 4.

I bestemmelsen er dog anvendt udtrykket "selskaber m.v.", hvormed menes den type af selskaber m.v., som er nævnt i SEL §§ 1 og 2 og FBL § 1, uanset om disse måtte være fuldt skattepligtige, begrænset skattepligtige eller uden skattepligt her til landet.

Overdragelse mellem personer er således ikke omfattet.

6.3.6 Salg eller opgivelse

AL § 40, stk. 6, indeholder reglerne om afståelse af aktiver som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2.

Ved afståelse eller opgivelse af aktiver som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger, dvs. forlods afskrivninger foretaget med etableringskonto- og investeringsfondsmidler.

Ved afståelse af optjent goodwill eller tidsbegrænsede rettigheder m.v., der er skabt af overdrageren selv, kan fortjenesten dog opgøres som et beløb svarende til afståelsessummen, idet anskaffelsessummen i denne situation vil udgøre 0 kr.

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3, og stk. 7, dog med den tilføjelse, at også forlods afskrivninger skal fradrages i anskaffelsessummen, når fortjeneste eller tab skal opgøres.

6.3.7 Succession

AL § 40, stk. 7, indebærer, at successionsreglerne i KSL § 26 A, stk. 2, og § 26 B, ikke finder anvendelse ved overdragelse mellem samlevende ægtefæller af aktiver som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, når en af ægtefællerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overdragelse af de omhandlede aktiver fra den ægtefælle, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, til den ægtefælle, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, sidestilles herved med salg.

AL § 40, stk. 7, svarer til den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16 E, stk. 8.

6.4 Knowhow og patentrettigheder mv.

Efter AL § 41, stk. 1, 1. pkt., kan udgifter til erhvervelse af knowhow (viden om særlig fremstillingsmetode og lign.) og patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv i stedet for at skulle afskrives efter AL § 40, stk. 2, med indtil 1/7 årligt, fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Der er således valgfrihed mellem at afskrive udgifterne efter reglerne i AL § 40 over en periode med indtil 1/7 årligt som nævnt i pkt. 6.3 eller straksafskrive udgiften efter AL § 41. Valgfriheden gælder dog kun for knowhow eller patenterettigheder, der er erhvervet i tilknytning til den skattepligtiges erhverv.

Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende bestemmelse i LL § 8 L.

Efter AL § 41, stk. 1, 2. pkt., kan som noget nyt også udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder straksafskrives. Efter hidtil gældende regler skal sådanne licens- og brugsrettigheder afskrives over 7 år. Straksafskrivning vil kunne foretages af virksomheder inden for forskning, der fremfor at sælge knowhow og/eller patenter indgår i fælles forskningsprojekter og/eller tilbyder interessenter en licens- eller brugsret til at udnytte virksomhedens knowhow og/eller patenter. Efter de nye regler kan udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til know how eller patentrettigheder straksafskrives ligesom udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder allerede efter de hidtil gældende regler kan straksafskrives.

6.4.1 Ikrafttræden

Har en virksomhed afholdt udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller patentrettigheder i indkomståret 1998 eller tidligere, kan restbeløbet ikke straksafskrives i indkomståret 1999 eller senere efter den nye regel i AL § 41, stk. 1, 2. pkt. Betingelsen for straksfradrag, der går ud på, at straksfradraget foretages i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, kan i denne situation ikke anses for at være opfyldt.

6.4.2 Salg af knowhow og patentrettigheder mv.

AL § 41, stk. 2, indeholder reglerne for beskatning ved salg af knowhow eller patentrettigheder. Efter bestemmelsen skal salgssummen for salg af knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst efter AL § 41, stk. 1, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

6.5 Udgifter til ombygning og forbedring af værelser til landboturisme

AL § 42 indeholder regler om afskrivning af udgifter til ombygning og forbedring af værelser i landbrugesejendomme, når værelserne anvendes til udlejning til turister. Der er tale om en ny afskrivningsadgang.

Afskrivningsadgangen gælder alene for udgifter afholdt til ombygning og forbedring af værelser i eksisterende bygninger på landbrugsejendommen.

Den skattepligtige kan kun afskrive de udgifter, som vedkommende har afholdt. Derimod kan der ikke ske afskrivning på den del af anskaffelsessummen for en erhvervet landbrugsejendom, der kan henføres til værelser, som allerede inden erhvervelsen er ombygget og indrettet til landboturisme.

Adgangen til afskrivning af de nævnte udgifter kan i øvrigt kun ske i landbrugsejendomme, der kan anses for erhvervsmæssigt drevet efter skattelovgivningens almindelige regler og praksis herfor.

6.5.1 Afskrivningssats og småbeløb

Efter AL § 42, stk. 1, kan de nævnte udgifter afskrives med indtil 20 pct. årligt, jf. dog nedenfor om AL § 42, stk. 3 og 4.

Efter AL § 42, stk. 2, kan afholdte udgifter, der ikke overstiger et samlet beløb på 9.200 kr. (1999-beløb) i indkomståret, straksafskrives.

6.5.2 Betingelser for afskrivning

Efter AL § 42, stk. 3, kan en skattepligtig kun foretage afskrivning af udgifter, hvis den pågældende udlejning er momspligtig. Det indebærer, at langtidsudlejning af værelser ikke giver adgang til afskrivning, idet en sådan udlejning ikke er momspligtig. Det er tilstrækkeligt, at værelserne kun i en del af året anvendes til momspligtig udlejning. Egen benyttelse af værelserne i en del af året hindrer ikke adgang til afskrivning.

Også den, der forpagter en landbrugsejendom vil kunne foretage afskrivning af de nævnte udgifter.

Efter AL § 42, stk. 4, kan de årlige afskrivninger ikke overstige årets skattepligtige indtægter.

6.5.3 Beskatning ved salg

AL § 42, stk. 5, indeholder en regel om, at ved afståelse af værelser som nævnt i AL § 40, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Værelser til landboturisme afstås i forbindelse med, at selve den faste ejendom afstås. Derfor skal der ved salg af den bygning, hvori de afskrivningsberettigede værelser til landboturisme befinder sig, ske en opgørelse af fortjeneste eller tab vedrørende ombygning og forbedring af de pågældende værelser.

Til brug for opgørelsen af fortjeneste og tab på ombygnings- og forbed- ringsudgifterne må der for at kunne opgøre ombygningens og forbedringens andel af salgssummen ske en fastlæggelse af det beløb, som salgssummen ville have udgjort uden de afholdte udgifter til ombygning og forbedring. Fastlæggelsen kan eventuelt udøves ved et skøn. Fortjeneste eller tab opgøres herefter som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne udgift.

6.5.4 Ikrafttræden

Den nye afskrivningslov har virkning fra og med indkomståret 1999. I lovens ikrafttrædelsesregler i kapitel 7 er der ikke fastsat særlige regler for ikrafttræden af AL § 42. Dette indebærer, at har en skattepligtig allerede i indkomståret 1998 eller i et tidligere indkomstår afholdt udgifter til ombygning og forbedring af værelser til landboturisme, kan disse udgifter afskrives fra og med indkomståret 1999. Afskrivningsgrundlaget herfor er de oprindeligt afholdte faktiske udgifter til ombygningen og forbedringen.

6.6 Tilslutningsudgifter

AL § 43 vedrører afskrivning på tilslutningsafgifter. Efter hidtil gældende regler har tilslutningsafgifter kunnet afskrives efter LL § 8 C. Efter ligningslovens § 8 C har afgifter i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, kunnet fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

Denne bestemmelse er med visse ændringer overført til AL § 43.

Efter AL § 43, stk. 1, kan der ske afskrivning af de afgifter, som den skattepligtige afholder i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden. Blandt de anlæg, hvor tilslutning kan have betydning for den erhvervsmæssige produktion, kan nævnes vandforsyningsanlæg, kloakanlæg, elektricitetsanlæg og andre former for kraftforsyningsanlæg, fjernvarmeanlæg og telefonanlæg. Det samme er tilfældet med anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, såsom vand- og luftrensningsanlæg og anlæg til afskærmning af støjgener.

6.6.1 Afskrivningssats og småbeløb

Afskrivning kan ske med indtil 20 pct. årligt. Hvis tilslutning til det pågældende anlæg både tjener et erhvervsmæssigt og privat formål, er det alene den del af tilslutningsafgiften, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse, som der kan afskrives på.

Efter AL § 43, stk. 2, kan den skattepligtige i det tilfælde, hvor tilslutningsafgiften ikke overstiger et beløb på 9.200 kr. (1999-beløb), vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.

Efter AL § 43, stk. 3, anses tilslutningsafgiften for afholdt efter AL § 43, stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.

6.6.2 Salg af det aktiv, som er tilsluttet anlægget

AL § 43, stk. 4, indeholder en regel for det tilfælde, hvor det aktiv, som er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden tilslutningsafgiften er afskrevet fuldt ud. I denne situation kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori salget af aktivet sker.

AL § 43, stk. 5, indeholder en regel, hvorefter tilslutningsafgiften i forbindelse med opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved et salg af et aktiv, der omfatter tilslutningen til anlægget, ikke kan tillægges anskaffelsessummen for det solgte aktiv. Der skal således ikke ske opgørelse af genvundne afskrivninger. Tilslutningen til anlægget repræsenterer ikke et formuegode, der kan afstås særskilt, og der er derfor ikke tale om, at der opnås en afståelsessum for tilslutningsafgiften som sådan og dermed heller ikke om, at der kan opnås genvundne afskrivninger eller tab.

Køberen kan ikke afskrive på tilslutningsafgiften, da køberen ikke har afholdt den pågældende tilslutningsafgift. Har tilslutningsafgiften forøget værdien af et afskrivningsberettiget aktiv, indgår denne værdiforøgelse i den anskaffelsessum for aktivet, som køberen vil kunne afskrive på.

Hvis en del af en afståelsessum for et aktiv anses som betaling for værdien af en tilslutning som nævnt i AL, § 43, stk. 1, skal denne del efter AL § 43, stk. 6, medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori aktivet sælges.

6.6.3 Ikrafttræden

Den nye afskrivningslov har virkning fra og med indkomståret 1999. I lovens ikrafttrædelsesregler i kapitel 7, er der ikke fastsat særlige regler for ikrafttræden af AL § 43. Tilslutningsafgifter, der afholdes i indkomståret 1999 eller senere indkomstår, vil derfor skulle afskrives med indtil 20 pct. årligt. Afgifter, der er afholdt i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, og som ikke er fuldt afskrevet eller straksfradraget efter de hidtil gældende regler i LL § 8 C, skal derfor fra og med indkomståret 1999 afskrives efter AL § 43. Det vil sige, at hvis afgiften udgør et beløb under 9.200 kr. (1999-beløb), kan beløbet afskrives fuldt ud.

Reglerne i AL § 43, stk. 4 og 5, finder også anvendelse for tilslutningsafgifter, der er afholdt i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, ved salg i indkomståret 1999 og senere af det aktiv, som er tilsluttet anlægget.

6.7 Straksafskrivning af aktiver, når udgifter er betalt ved visse tilskud

AL § 44 indeholder regler om adgang til straksfradrag for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvis er betalt ved visse nærmere opregnede tilskud.

AL § 44 svarer til de hidtil gældende bestemmelser i LL § 27 B. Der er dog i forhold til de hidtil gældende bestemmelser sket ajourføring af henvisninger til forordninger og love i nr. 2 - 5 og 7 - 11, og nogle sproglige justeringer.

Det drejer sig om følgende tilskud

Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.

Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.

Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskefartøjers endelige ophør med fiskeri.

Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskefartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af bedriftssundhedstjenester.

Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter samt tilhørende nationale tilskud.

Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.

Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud.

Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter samt tilhørende nationale tilskud.

Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.

Efter AL 44, stk. 2, kan udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset reglerne i AL - straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgiften er betalt ved tilskud som nævnt ovenfor.

Efter AL § 44, stk. 3, behandles straksafskrivninger, der er foretaget efter AL § 44, stk. 2, som afskrivninger.

I AL § 44, stk. 4, er fastsat, at når der er foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter AL § 44, stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv kun foretages på anskaffelsessummen efter fradrag af det straksafskrevne beløb.

6.7.1 Ikrafttræden

AL § 44 har virkning fra og med indkomståret 1999.

Lov nr. 434 af 26. juni 1998 om konsekvensændringer som følge af afskrivningsloven samt ændringer af ejendomsavancebeskatningsloven m.m. indeholder i § 16, stk. 11 - 13, særlige regler for anvendelsen af reglerne i LL § 27 B for tilskud, der er erhvervet før indkomståret 1999, samt ændring af enkelte bestemmelser i LL § 27 B for visse tilskud erhvervet før indkomståret 1999.

I lov nr. 434/98 er i § 16, stk. 11, fastsat, at for tilskud, der er erhvervet i indkomståret 1992 eller tidligere, finder de hidtil gældende regler i LL § 27 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, fortsat anvendelse. Efter LL § 27 B i den affattelse, som bestemmelsen havde indtil lov nr. 237 af 8. april 1992, kunne en række erhvervsmæssige tilskud beskattes inden for en 10 års periode, der begynder med det indkomstår, hvori tilskuddet er erhvervet. Reglerne i § 2, stk. 2 - 6, i lov nr. 237/92 indeholder alene overgangsregler som følge af, at den tidligere affattelse af LL § 27 B om udsat beskatning i op til 10 år fortsat skal finde anvendelse for tilskud, der er erhvervet inden udgangen af 1992. § 2, stk. 4, i lov nr. 237 af 8. april 1992 indeholder alene en ajourføring af henvisningerne i den tidligere ligningslovens § 27 B, til nyere love og forordninger. § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 237 af 8. april 1992, der er vedtaget ved § 24 i lov nr. 1223 af 27. december 1996 om ændringer som følge af DSL og DBSL, indeholder en tilpasning af regler i den tidligere LL § 27 B til den nye struktur i DBSL.

I lov nr. 434/98 er der endvidere i § 16, stk. 12 og 13, sket en ajourføring af henvisninger i den hidtil gældende bestemmelse i LL § 27 B til forordninger og love. Forordningerne 2080/93 og 3699/93 har afløst forordningerne 4028/86 og 4042/89. De nye forordninger har betydning for tilskud, der er udbetalt den 1. januar 1994 eller senere. Lov nr. 483 af 12. juni 1996 har afløst lov nr. 154 af 11. april 1984 og lov nr. 222 af 22. april 1987. Den nye lov har betydning for tilskud, der er udbetalt den 1. januar 1997 eller senere. Reglerne § 16, stk. 12 og 13, vil få virkning for tilskud, der er udbetalt på de nævnte datoer eller senere, dog senest inden udgangen af indkomståret 1998.

I lov nr. 434 af 26. juni 1998 er det således i § 16, stk. 12, fastsat, at de hidtil gældende bestemmelser i LL § 27 B, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, også finder anvendelse på tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til forordning nr. 2080/93 fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet eller i henhold til forordning nr. 3699/93 fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab om kriterier og betingelser for EF-strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter, når tilskuddet er udbetalt den 1. januar 1994 eller senere. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, i sidstnævnte forordning til fiskefartøjers endelige ophør med fiskeri.

Endvidere er der i lov nr. 434 af 26. juni 1998 i § 16, stk. 13, fastsat, at de hidtil gældende regler i LL § 27 B, stk. 1, nr. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, også finder anvendelse på tilskud, der er ydet efter lov nr. 483 af 12. juni 1996 om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, når tilskuddet er udbetalt den 1. januar 1997 eller senere. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter sidstnævnte lovs § 3, nr. 1, om støtte til fiskefartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

6.8 Drænings- og markvandringsanlæg på jordbrugsbedrifter

AL § 27 indeholder reglerne for afskrivning på anskaffelsessummen for dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Efter hidtil gældende regler i AL § 29 S for dræningsanlæg har sådanne dræningsanlæg kunnet afskrives med indtil 10 pct. årligt fra og med anskaffelsesåret. Ved salg af dræningsanlæg blev fortjenesten beskattet efter den hidtil gældende AL § 29.

Efter hidtil gældende regler kunne udgifter til markvandingsanlæg vælges afskrevet efter den hidtil gældende AL § 18 som bygningsaccessorier, som grundforbedring efter SL § 6, litra a, over 10 år eller over en til vandindvindingsperioden svarende årrække, hvis retten til vandindvinding er begrænset.

De hidtil gældende regler for drænings- og markvandingsanlæg er med den nye AL ændret. Efter de nye regler sker der ikke længere beskatning af genvundne afskrivninger, idet der ved erhvervelse af et anlæg er adgang til at succedere i sælgers afskrivninger. Endvidere findes reglerne nu udelukkende i AL.

6.8.1 Afskrivningssats

Efter AL § 27, stk. 1, afskrives udgifter afholdt til opførelse af anlæg af ejeren med indtil 20 pct. årligt. Til "opførelse" henregnes dels nyopførelse af anlæg, dels renovering og forbedring af et bestående anlæg. Afskrivningen kan påbegyndes i det indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det fremgår af bestemmelsen, at der er tale om en ubunden afskrivning.

AL § 27, stk. 1, 2. pkt., indeholder den betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer. Almindelig vedligeholdelse af eksisterende anlæg kan som hidtil fratrækkes som en driftsomkostning efter SL § 6.

6.8.2 Forpagtning

Efter AL § 27, stk. 2, kan forpagteren af ejendommen afskrive på udgifter til anlæg på samme vilkår som for ejeren. Det kræves, at forpagteren selv har afholdt udgiften, men kravet i AL § 27, stk. 1, 2. pkt., om, at anlægget og bedriften skal have samme ejer, fraviges i disse tilfælde.

6.8.3 Succession

AL § 27, stk. 3, er en regel om succession, hvorefter en erhverver af en ejendom, hvorpå der findes et anlæg, der ikke er afskrevet fuldt ud ved erhvervelsen, indtræder i sælgerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningerne. Dette indebærer, at erhververen fortsætter afskrivningerne for den del af udgiften, der endnu ikke er afskrevet af sælgeren. Erhververen skal anvende den udgift, som sælgeren har afholdt, som sit afskrivningsgrundlag.

AL § 27, stk. 4, 1. pkt., er en tilsvarende regel om adgang til succession i tilfælde af ophør af forpagtningsaftalen, således at det forpagtede går tilbage til ejeren. Efter bestemmelsen opnår ejeren adgang til at succedere i forpagterens afskrivninger på udgifter til anlæg, som forpagteren har afholdt i forpagtningsperioden. Ejeren fortsætter således forpagterens afskrivninger på samme måde som beskrevet ovenfor vedrørende AL § 27 stk. 3.

AL § 27, stk. 4, 2. pkt., er en tilsvarende bestemmelse om succession i de tilfælde, hvor der sker videreforpagtning fra en forpagter til en ny forpagter. Den ny forpagter fortsætter afskrivningerne på samme vilkår som nævnt ovenfor vedrørende AL § 27, stk. 3.

6.8.4 Overgangsregler

Reglerne i AL § 27 har virkning fra og med indkomståret 1999.

Efter AL § 59 afskærer bestemmelsen i AL § 27 ikke adgangen til at foretage afskrivning på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de hidtil gældende regler i AL § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 kunne afskrives på dræningsanlægget. Tilsvarende afskærer AL § 27 heller ikke adgangen til at foretage afskrivning på jordfaste dele af markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, hvis der efter de hidtil gældende regler i AL § 18, stk. 1, litra c, eller SL § 6, har kunnet afskrives på de jordfaste dele af markvandingsanlægget.

En skattepligtig, der for indkomståret 1998 eller tidligere kan afskrive på et anlæg, selvom vedkommende ikke selv har opført eller renoveret anlægget, kan således fortsat afskrive på anlægget i 1999 og følgende indkomstår. Afskrivningen skal ske dog ske efter reglerne i AL § 27. Det vil sige, at der kan afskrives med indtil 20 pct. årligt, hvor der for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår kun kan afskrives med indtil 10 pct. årligt og for markvandingsanlæg med satsen for bygningsafskrivninger m.v.

Der skal heller ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af dræningsanlæg og markvandingsanlæg.

Paragrafnøgle

Afskrivningslovens paragraffer og stykker med henvisning til de afsnit/punkter, hvori de er behandlet.

6.1 Indledning

6.2 Forekomster af grus, ler og kalk mv.

6.3 Goodwill og andre immaterielle aktiver

6.4 Knowhow og patentrettigheder mv.

6.5 Udgifter til ombygning og forbedring af værelser til landboturisme

6.6 Tilslutningsudgifter

6.7 Straksafskrivning af aktiver, når udgifter er betalt ved visse tilskud

6.8 Drænings- og markvandringsanlæg på jordbrugsbedrifter

Paragrafnøgle

Cirkulærer

Told*Skat cirkulære 1998-32 Kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

Told*Skat cirkulære 1999-01 Afskrivning på ejendomme hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art

Told*Skat cirkulære 1999-3 Efterfølgende af- og nedskrivninger