Legislator Case Law & Legislation
E19996AL0003 DK

AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 3 DRIFTSMIDLER OG SKIBE

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Stor vejledning 1999

Kapitel 2 indeholder i §§ 2 - 13 reglerne for driftsmidler og skibe. §§ 2 - 4 indeholder visse fælles regler med en række generelle betingelser for at påbegynde og foretage afskrivning på driftsmidler og skibe. De øvrige bestemmelser i kapitlet er opdelt i regler for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe (§§ 5 - 10), og delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe (§§ 11 - 13).

Efter AL § 2 kan maskiner, inventar og andre driftsmidler afskrives efter reglerne i kapitel 2, såfremt de udelukkende eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.

Der er kun tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, hvis de anvendes i den pågældendes eget erhverv eller er udlejet, hvorimod der ikke er tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, såfremt de uden vederlag stilles til rådighed for andre, se dog pkt. 3.1.1.

Det er uden betydning for adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, om de pågældende driftsmidler er anskaffet som nye eller brugte.

3.1.1 Ejerens brug afgørende

Det er ejeren, der kan foretage afskrivning. Afgørende for, om et aktiv skal afskrives efter reglerne om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe eller reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe, er den brug, ejeren selv gør af aktivet. Et aktiv skal kun afskrives efter reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe (blandede aktiver), hvis ejeren selv gør privat brug af aktivet. Hvis ejeren af en virksomhed f.eks. stiller en bil til rådighed for en funktionær, så denne ved siden af den erhvervsmæssige anvendelse kan benytte bilen til privat kørsel, skal bilen således afskrives efter reglerne om afskrivning på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.

3.1.2 Edb-software

Efter AL § 2, stk. 2, kan udgift til anskaffelse af edb-software ligeledes afskrives efter reglerne i kapitel 2, uanset om der alene er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i medfør af en softwarelicensaftale eller lignende.

Bestemmelsen skal sammenholdes med AL § 6, stk. 1, nr. 4, hvorefter hele anskaffelsessummen for edb-software kan vælges fradraget (straksafskrevet) i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret.

Det almindelige krav om ejerskab fraviges således i de tilfælde, hvor erhververen på grund af de særlige ophavsretlige forhold ikke opnår den råderet over softwaren, der svarer til almindelige ejerbeføjelser, f.eks. retten til at overdrage, udleje eller mangfoldiggøre softwaren.

At edb-software behandles efter reglerne i AL kapitel 2 indebærer, at alle dette kapitels regler finder anvendelse på edb-software. Dette betyder bl.a., at AL §§ 11 - 13 om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe også kan finde anvendelse på anskaffet edb-software.

3.1.3 Kunstværker m.v.

Bestemmelsen i AL § 2, stk. 3, indeholder en - negativ - afgrænsning af visse aktiver, såsom antikviteter, kunstværker m.v., hvorpå der ikke kan afskrives. Bestemmelsen afskærer afskrivning på et aktiv, såfremt det efter sin art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse. Dette er en lovfæstelse af hidtil gældende praksis, og der er således med den nye afskrivningslov ikke tilsigtet ændringer heraf.

3.2 Anskaffelse

AL § 3 lovfæster en række efter tidligere praksis gældende betingelser for afskrivning på driftsmidler og skibe.

Bestemmelsen opstiller en række betingelser for, hvornår et driftsmiddel eller skib kan anses for "anskaffet".

3.2.1 Levering

Betingelsen i AL § 3, nr. 1, om, at driftsmidlet eller skibet er leveret til en igangværende virksomhed, indebærer to kriterier, der begge skal være opfyldt for, at der kan afskrives.

For det første skal der være sket levering af aktivet. Ved levering skal der forstås levering i købelovens forstand, jf. købelovens §§ 9 - 13, hvilket ikke behøver at være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor risikoen for aktivets hændelige undergang overgår fra sælger til køber.

For det andet skal den skattepligtige have påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed i det år, hvori afskrivningen ønskes foretaget. For afskrivning på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe gælder, at afskrivningen ikke kan påbegyndes inden det indkomstår, hvori driftsmidlet eller skibet benyttes erhvervsmæssigt. Hvis driftsmidlet eller skibet i en periode fra erhvervelsestidspunktet alene indgår i den private benyttelse, er der ikke adgang til afskrivning på aktivet i perioden.

3.2.2 Bestemt til at indgå i virksomhedens drift

Betingelsen i AL § 3, nr. 2, indebærer, at driftsmidlet eller skibet skal være anskaffet med henblik på at indgå i virksomhedens drift. Hvis det af de konkrete forhold fremgår, at aktivet kort efter skal videresælges eller indgå i en byttehandel, kan afskrivning ikke foretages.

3.2.3 Færdiggjort til at kunne indgå i driften

Betingelsen i AL § 3, nr. 3, indebærer, at aktivet skal være i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil kunne benyttes i virksomhedens drift efter sit formål.

3.2.4 Fremstilling i egen virksomhed

For fremstilling af driftsmidler eller skibe i egen virksomhed og til brug for denne, gælder som udgangspunkt de samme betingelser for, hvornår anskaffelse anses for at have fundet sted. For aktiver fremstillet i egen virksomhed, eksempelvis når aktivet bygges på det sted i virksomheden, hvor det skal anvendes, er det afgørende, at aktivet er færdigt til brug i virksomheden.

3.3 Ændret benyttelse

Bestemmelsen i AL § 4 fastsætter reglerne for en ændret benyttelse af aktivet. Ved en ændret benyttelse fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Praksis vedrørende opgørelse af genvundne afskrivninger på blandet benyttede biler i virksomhedsordningen, som efterfølgende overgår til privat benyttelse, forudsættes videreført, jf. LV 1998, E.G. 2.1.6.3.

3.4 Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

AL § 5 indeholder reglerne for, hvordan afskrivning af udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe foretages.

Reglerne indeholder flere ændringer i forhold til de hidtil gældende regler.

For det første kan afskrivning foretages med ikke hele procenter. For det andet skal en virksomheds udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe føres på samme afskrivningssaldo. For det tredje er der indført en adgang for Ligningsrådet til at dispensere fra reglen om, at selskabers aktiver til udlejning ikke kan afskrives i anskaffelsesåret.

3.4.1 Afskrivning efter saldoprincippet

Efter AL § 5, stk. 1, skal driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for virksomheden. Efter hidtil gældende regler var der én saldoværdi for samtlige skibe, der hørte til den skattepligtiges virksomhed og udelukkende benyttedes erhvervsmæssigt, medens driftsmidler førtes på en anden saldo.

Har den skattepligtige flere virksomheder, opgøres en saldo for hver virksomhed for sig. I en virksomhed, hvor der er flere personligt og solidarisk hæftende ejere, eksempelvis et interessentskab eller lignende, har hver ejer eller interessent en saldo for sig.

Saldoafskrivningen indebærer blandt andet, at fortjenester og tab i forbindelse med salg af driftsmidler eller skibe på saldoen indirekte påvirker indkomstopgørelsen. Det hænger sammen med, at salgssummer skal fratrækkes saldoen. Hvis et aktiv sælges for et beløb, der er større end aktivets nedskrevne værdi, betyder det, at saldoen formindskes dels med aktivets nedskrevne værdi, dels med resten af salgssummen (fortjenesten). Når saldoen formindskes med fortjenesten, bliver afskrivningerne på de tilbageværende aktiver på saldoen mindre i de kommende år. De formindskede årlige afskrivninger betyder tilsvarende forøgede skattepligtige indkomster, og fortjenesten kommer således til beskatning i de følgende år. På tilsvarende måde vil et tab påvirke de kommende års skattepligtige indkomster gennem forøgede afskrivninger, idet den del af den nedskrevne værdi, som overstiger salgssummen, bliver stående på afskrivningssaldoen og bringes til fradrag gennem de fremtidige afskrivninger.

Efter AL § 5, stk. 2, 1. pkt., foretages afskrivning for et indkomstår på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang opgøres efter reglerne i AL § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Efter AL § 5, stk. 2, 2. pkt., tillægges saldoværdien ved indkomstårets begyndelse anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomstårets løb. Der kræves efter AL § 3, at driftsmidlet eller skibet er leveret til virksomheden inden udgangen af indkomståret, se pkt. 3.2 vedrørende AL § 3. Har den skattepligtige fået frigivet etableringskontomidler eller investeringsfondshenlæggelser, skal hele anskaffelsessummen formindskes med forlods afskrivningen. Tilsvarende gælder, hvor der er foretaget forskudsafskrivning på aktivet.

Endvidere fradrages i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt i indkomstårets løb, jf. AL § 5, stk. 2, 2. pkt. Salgssummen for et solgt aktiv skal fradrages på det tidspunkt, hvor der er sket levering. Efter hidtil gældende ret blev der lagt vægt på det tidspunkt, hvor salget er aftalt.

Efter AL § 5, stk. 2, 3. pkt., behandles udgifter til forbedring af et driftsmiddel eller skib på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum, dvs. udgiften tillægges saldoværdien. AL § 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning og forbedring.

Efter AL § 5, stk. 2, sidste pkt., udgør saldoværdien ved indkomstårets begyndelse det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger, dvs. saldoværdien ved udløbet af det foregående indkomstår.

Aktiver, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles efter de almindelige regler. Det vil sige, at salgssummen skal fragå i saldoværdien ved indkomstårets begyndelse, og at købesummen skal tillægges saldoværdien.

3.4.2 Afskrivningssats

Efter AL § 5, stk. 3, 1. pkt., kan afskrivning højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Afskrivning kan ske med en sats mellem 0 og 30 pct. og behøver ikke at ske med hele procenter.

3.4.3 Restsaldi

Er den afskrivningsberettigede saldoværdi på 9.200 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud. Beløbet er angivet som det regulerede beløb for 1999. Grundbeløbet er på 6.700 kr. (1987) og reguleres efter personskattelovens § 20.

Saldoen skal være nedbragt til 9.200 kr. eller derunder inden årets afskrivninger. Virksomheden kan ikke først afskrive med op til 30 pct. og bringe saldoen ned til 9.200 kr. eller derunder, og derefter fradrage saldoen fuldt ud.

Adgangen til at fradrage restsaldoen er ikke begrænset til det indkomstår, hvori saldoen kommer under den nævnte beløbsgrænse. Fradraget kan ske i et senere indkomstår, såfremt saldoen fortsat er under beløbsgrænsen.

Den skattepligtige kan ikke vælge at fradrage en del af restsaldoen. Saldoen skal i sin helhed fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i AL.

3.4.4 Selskabers udlejningsdriftsmidler

Efter AL § 5, stk. 4, gælder en særregel for selskaber og foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Anskaffer et sådant selskab et driftsmiddel eller et skib med henblik på udlejning, eller erhverver det et driftsmiddel eller et skib, der allerede ved erhvervelsen er udlejet, indgår anskaffelsessummen ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller for indkomståret efter anskaffelsesåret. Der kan ikke afskrives i anskaffelsesåret, men i året efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen. Den del af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet, som ikke er blevet afskrevet, tillægges herefter den almindelige afskrivningssaldo for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

Det følger af AL § 5, stk. 5, at hvis et selskab, som nævnt i AL § 5, stk. 4, sælger et udlejningsdriftsmiddel eller -skib i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, skal fortjeneste eller tab ved handlen fradrages henholdsvis tillægges saldoværdien for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog AL § 9 (se pkt. 3.4.8.). Ved salg i anskaffelsesåret eller året efter anskaffelsesåret finder bestemmelsen om særskilt afskrivning af udlejningsaktiver med indtil 60 pct. ikke anvendelse.

3.4.4.1 Dispensation fra Ligningsrådet

Bestemmelsen i AL § 5, stk. 4, omfatter enhver type udlejningsvirksomhed. Bestemmelsen omfatter også virksomhed med udlejning af eksempelvis biler, hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, entreprenørmaskiner, stilladser, lifte m.v. Bestemmelsen kan således også omfatte udlejning af aktiver, hvor udlejningen er led i normal forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet, og hvor anskaffelsen af udlejningsaktiverne ikke primært må tilskrives de tilhørende skattefordele i form af adgang til skattemæssig afskrivning.

Efter AL § 5, stk. 6, kan Ligningsrådet som noget nyt dispensere fra reglerne om udskydelse af førsteårs afskrivning. Formålet er at friholde selskabers m.v. normale forretningsmæssige virksomhed med udlejning af aktiver. Et selskab, der har udlejningsaktiver, for hvilke der efter reglerne i AL § 5, stk. 4, ikke kan ske afskrivning i anskaffelsesåret, og som ønsker adgang til afskrivning, skal ansøge Ligningsrådet herom.

Selskabet m.v. vil kunne opnå dispensation fra Ligningsrådet i tilfælde, hvor rådet anser det som godtgjort, at anskaffelsen af aktiver, der enten anskaffes med henblik på udlejning, eller som ved anskaffelsen allerede er udlejet, er et led i normal forretningsmæssigt drevet virksomhed i selskabet og i det væsentlige ikke sker med henblik på udnyttelse af skatteregler.

Ved Ligningsrådets vurdering kan det tale imod, at der bevilges dispensation, at selskabet er likvidationsmodent, at selskabet før anskaffelsen i det væsentlige var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, eller at selskabets ejerforhold i forbindelse med anskaffelsen af aktiverne er ændret væsentligt.

Hvor anskaffelsen ikke primært sker med henblik på anvendelse af aktiverne i selskabets egen normale virksomhed, men i stedet primært sker med henblik på at reducere selskabets umiddelbare skattebetaling i kraft af adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffede udlejningsaktiver, taler dette for, at der ikke foreligger normal forretningsmæssigt drevet virksomhed.

Har udlejning af aktiver været selskabets normale virksomhed eller en del heraf i flere år forud for anskaffelsen, eller har selskabets ejerkreds i det væsentlige været uændret i en årrække forud for anskaffelsen, taler dette som udgangspunkt for dispensation.

Det følger af lovens ikrafttrædelsesregler, at Ligningsrådet kan dispensere for udlejningsaktiver, der anskaffes i indkomståret 1999 eller senere.

3.4.5 Straksafskrivning af visse aktiver

I AL § 6, stk. 1, er fastsat, at den skattepligtige i stedet for at afskrive efter saldometoden efter AL § 5 kan vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler m.v. som nævnt i AL § 6, stk. 1, nr. 1 - 4. Fradraget foretages i det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Den skattepligtige skal foretage et valg mellem enten fuld straksafskrivning eller afskrivning efter saldometoden i AL § 5.

De aktiver, der efter AL § 6, stk. 1, kan straksafskrives, er følgende

Nr. 1 - driftsmidler med en fysisk levetid på 3 år eller derunder.

Nr. 2 - driftsmidler med en anskaffelsessum på 9.200 kr. (1999-beløb) eller derunder (se dog nedenfor om aktiver i samlesæt o.lign.).

Nr. 3 - driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Nr. 4 - edb-software.

3.4.5.1 Fysisk levetid

Efter nr. 1 kan der kun ske straksafskrivning, såfremt driftsmidlet eller skibet vil være fysisk opslidt i løbet af 3 år fra erhvervelsen. Det er ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet i løbet af 3 år ikke vil være anvendeligt i en bestemt virksomhed eller til et bestemt formål, da det alene er den fysiske - ikke den teknisk-økonomiske - levetid, der er afgørende for, om der kan ske straksafskrivning.

Ved bedømmelsen af levealderen for et driftsmiddel må man i almindelighed søge vejledning i den gennemsnitlige levealder for driftsmidler af den pågældende kategori, og der gælder ret strenge beviskrav for i det enkelte tilfælde på grund af konkrete forhold at fravige gennemsnitslevetiden.

3.4.5.2 Småaktiver

Efter nr. 2 kan virksomheden straksafskrive aktiver med en anskaffelsessum på 9.200 kr. (1999-beløb) eller derunder.

Det er ikke en betingelse, at udgiften til alle småaktiver fratrækkes straks. Virksomheden kan vælge at fratrække udgiften til visse småaktiver straks, medens udgiften til andre småaktiver indgår i saldoværdien. Det er det enkelte aktivs anskaffelsessum, der er afgørende for, om udgiften kan fradrages straks.

I en række tilfælde skal aktiver med en anskaffelsessum under beløbsgrænsen ikke ses som selvstændige anskaffelser, men de skal sammen med andre anskaffede aktiver ses som ét driftsmiddel. Det vil sige, at det afgørende er, om den samlede anskaffelsessum for de relevante aktiver er under beløbsgrænsen.

Efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. - 4. pkt., skal aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til fungere sammen med allerede anskaffede aktiver. Bestemmelsen gælder derimod ikke for udgifter til vedligeholdelse.

Det afgørende er, om de enkelte aktiver efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet, og ikke den faktiske benyttelse af aktiverne. Det afgørende er, om de anskaffede aktiver funktionsmæssigt udgør et hele. Det er efter bestemmelsen uden betydning, om et aktiv, der er bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv, kan fungere sammen med flere ensartede allerede anskaffede aktiver.

Et samlesæt består ofte af flere ensartede aktiver. Ved anskaffelse af aktiver i et samlesæt eller lignende, sker der kun én samlet anskaffelse, der omfatter alle aktiver i samlesættet eller lignende.

Bestemmelserne finder også anvendelse, selvom samlesættet eller lignende omfatter ét eller flere aktiver med en anskaffelsessum, der overstiger beløbsgrænsen.

I det tilfælde, hvor de enkelte dele i et samlesæt eller lignende anskaffes hver for sig, er anskaffelsen ikke omfattet af bestemmelserne i AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., 1. led. Disse tilfælde er i stedet omfattet af bestemmelserne i AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., 2. led, og 3. pkt. Disse bestemmelser omfatter de tilfælde, hvor der ikke foreligger anskaffelse af et samlesæt eller lignende, fordi samlesættet eller lignende opdeles, og enkeltdelene anskaffes hver for sig, eventuelt på forskellige tidspunkter.

Bestemmelsens 3. pkt. indebærer, at i tilfælde, hvor der anskaffes aktiver, hvis anskaffelsessum samlet overstiger beløbsgrænsen, kan det sidst anskaffede aktiv ikke straksafskrives, medens straksafskrivningen af det først anskaffede aktiv opretholdes. Uanset dette anses der dog kun at foreligge ét driftsmiddel. Dette har bl.a. betydning ved udskiftning af enkelte af de aktiver, der indgår i samlesættet m.v. Det er anskaffelsessummen for det først anskaffede aktiv, der skal anvendes ved afgørelsen af, om den samlede anskaffelsessum overstiger beløbsgrænsen. Bestemmelsen sikrer, at der ikke skal ske ændring af de allerede foretagne straksfradrag eller de foretagne saldoafskrivninger, men virksomheden kan ikke foretage straksafskrivning på de senere anskaffede småaktiver, der er bestemt til at fungere sammen med de allerede anskaffede aktiver.

Ved afgørelsen af, om et aktiv efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., efter sin konstruktion og indretning skal anses for at være bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv, kan indgå, om aktivet er tilsvarende et allerede anskaffet aktiv. Ved afgørelsen kan endvidere indgå, om det funktionsmæssigt hører naturligt sammen med et allerede anskaffet aktiv. Det kan også indgå i afgørelsen, om de pågældende aktiver almindeligvis vil blive anskaffet samlet.

Efter bemærkningerne i lovforslaget til bestemmelserne kan eksempelvis forværk og skillerum til spaltebokse i en landbrugsstald ikke anses for selvstændige driftsmidler, idet de pågældende aktiver må anses for at være bestemt til at fungere samlet. Ligeledes vil dele, der bygges sammen til en reol, stilladsdele, køkkenelementer, der bygges sammen til et færdigt køkken, husdyrbure, pc´er og skærm - uanset at der er tale om separate aktiver - kunne anses for ét driftsmiddel.

Det forhold, at der af hensyn til transport eller lignende sker en adskillelse af et driftsmiddel i mindre enheder, indebærer ikke, at de pågældende enheder af denne grund kan anses for selvstændige driftsmidler. Det er endvidere uden betydning for, om aktiver skal anses for ét driftsmiddel, at de enkelte aktiver faktureres særskilt.

I en række tilfælde foreligger der ikke anskaffelse af et afskrivningsberettiget aktiv, men er tale om vedligeholdelsesudgifter. Dette er eksempelvis tilfældet ved udskiftning af en bordplade til et eksisterende bord, nye dæk til en bil eller et nyt betræk til en stol.

Anskaffelse af aktiver, der blot anvendes i samme lokale, er ikke omfattet af de nye regler, når de ikke samtidig udgør en funktionsmæssig helhed. Dette er eksempelvis tilfældet, når der anskaffes en ny reol, der stilles i et lokale, hvor der i forvejen findes en ældre reol, eller når der anskaffes flere fritstående bardiske. Anskaffelse af en skrivebordsstol til et skrivebord, en lampe til et bord eller et bord til en printer er andre eksempler på anskaffelser, der heller ikke kan anses for omfattet af de nye regler. En mobiltelefon, der også kan sende e-post-meddelelser til en pc'er, kan ligeledes ikke anses for anskaffelse af aktiver, for hvilke de nye regler skal finde anvendelse.

Det er i øvrigt i alle tilfælde et anliggende for de lignende myndigheder ud fra de relevante forhold ved anskaffelsen at tage stilling til, om anskaffelse af småaktiver i konkrete tilfælde er omfattet af de nye regler.

Efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., sidestilles udgifter til forbedring af et småaktiv med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv. Efter hidtil gældende praksis kan forbedringsudgifter på småaktiver straksafskrives i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes, selvom udgiften til aktivet og forbedringsudgiften ikke ville kunne straksafskrives, hvis de pågældende udgifter blev set under ét.

Ved udskiftning af aktiver i samlesæt eller aktiver, der er bestemt til at fungere sammen, skal er tages stilling til, om udgiften skal anses for at vedrøre vedligeholdelse eller forbedring.

Den hidtil gældende begrænsning for nystartede virksomheder, hvorefter straksafskrivning af småaktiver i det indkomstår, hvori en virksomhed påbegyndes, og det følgende indkomstår, kun kunne anvendes på småaktiver med en samlet anskaffelsessum på indtil 342.200 kr. (1998-beløb) er ikke videreført i den nye AL.

3.4.5.3 Driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Efter nr. 3 kan virksomheden straksafskrive anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed, bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

3.4.5.4 Edb-software

Efter nr. 4 kan virksomheden straksafskrive anskaffelsessummen for edb-software. Det følger af AL § 2, stk. 2, at udgifter til edb-software vil kunne straksafskrives efter AL § 6, stk.1, nr. 4, uanset at virksomheden alene erhverver en tidsubegrænset rettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

3.4.5.5 Salg af straksafskrevne aktiver

Efter AL § 6, stk. 2, skal salgssummen ved salg af et straksafskrevet driftsmiddel m.v. - når der ikke er tale om virksomhedsophør, jf. AL § 9 - medregnes i den skattepligtige indkomst for salgs- og leveringsåret. Dette svarer til hidtil gældende ret, bortset fra, at der stilles krav om levering, jf. ovenfor under pkt. 3.4.1.

3.4.5.6 Selskabers udlejningsdriftsmidler m.v.

Efter AL § 6, stk. 3, kan selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver som nævnt i AL § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved anskaffelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst i indkomståret efter anskaffelsesåret. Ligningsrådet kan dog i konkrete tilfælde efter ansøgning give tilladelse til, at selskabet kan straksafskrive sådanne småaktiver i anskaffelsesåret. Se nærmere under pkt. 3.4.4.1.

Såfremt et selskab m.v. sælger et aktiv, der er omfattet af AL § 6, stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted.

3.4.6 Skade på et driftsmiddel eller skib

Efter AL § 7, stk. 1, kan virksomheden fradrage udgift til reparation af en skade på et driftsmiddel eller skib i det indkomstår, hvori reparationen foretages. Er der ikke udbetalt nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele reparationsudgiften fradrages.

Er der udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, og er den mindre end reparationsudgiften, kan virksomheden kun foretage fradrag med det beløb, hvormed reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Er forsikrings- eller erstatningssummen større end reparationsudgiften, skal forskelsbeløbet fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne.

Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden. Overstiger den afholdte udgift, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, betragtes det overskydende beløb som en forbedringsudgift, der skal tillægges saldoen, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel

I anledning af en skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på 100.000 kr. Virksomheden afholder udgifter på driftsmidlet på i alt 150.000 kr. Det ville have kostet 130.000 kr. at bringe driftsmidlet i samme stand, som før skaden skete. Herefter kan forskellen mellem de 130.000 kr. og den udbetalte forsikringssum på 100.000 kr. eller 30.000 kr. fradrages fuldt ud, medens forskellen mellem den afholdte udgift på 150.000 kr. og de 130.000 kr. eller 20.000 kr. skal tillægges saldoen som en forbedringsudgift.

Hvis skaden er forvoldt ved ejerens forsætlig skadevoldende adfærd eller i forbindelse med ejerens strafbare handlinger, kan der dog ikke foretages noget fradrag.

Med hensyn til tab ved konfiskation af driftsmidler gælder det, at et tab, der skyldes konfiskation på grund af skatteyderens egen strafbare adfærd, ikke kan fratrækkes.

3.4.7 Negativ saldo

AL § 8 omhandler behandlingen af en negativ saldo.

De beløb, der skal fragå i saldoværdien som følge af salg m.v., kan være så store, at saldoværdien bliver negativ. Afhændes der driftsmidler m.v. på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ, forøges den negative saldo med de modtagne salgssummer m.m. Anskaffes der derimod driftsmidler m.v., medens saldoværdien er negativ, udlignes den negative saldo helt eller delvis med anskaffelsessummerne.

En negativ saldoværdi repræsenterer en skattepligtig fortjeneste på driftsmidler m.v. Virksomheden kan vælge helt eller delvis at udligne den negative saldo i det indkomstår, hvori den er opstået, ved at tage beløbet til indtægt således, at saldoen bliver nul.

Hvis den negative saldo ikke udlignes, overføres den til næste indkomstår, hvor den kan udlignes ved anskaffelser i løbet af dette indkomstår. Sker dette ikke, skal den negative saldo medregnes ved opgørelsen af indkomsten for sidstnævnte indkomstår.

Er den negative saldo formindsket ved udgangen af det år, hvori den skal indtægtsføres (år 2), skal der indtægtsføres et beløb, således at saldoen bliver nul, jf. nedenstående eksempel.

Hvis den negative saldo er forøget ved udgangen af år 2, skal kun den negative saldo ved udgangen af år 1 indtægtsføres i år 2. Det resterende negative beløb kan overføres til år 3.

Eksempel

År 1

Saldoværdi ved årets begyndelse (positiv)

500.000 kr.

Salgssum for solgte driftsmidler

- 750.000 kr.

- 250.000 kr.

Anskaffelsessum for anskaffelser, der er foretaget i løbet af året

70.000 kr.

Saldoværdi i slutningen af året (negativ)

- 180.000 kr.

Saldoværdi i slutningen af året overføres til begyndelsen af år 2

- 180.000 kr.

År 2

Salgssum for solgte driftsmidler

- 10.000 kr.

- 190.000 kr.

Anskaffelsessum for anskaffelser, der er foretaget i løbet af året

40.000 kr.

Saldoværdi i slutningen af året (negativ)

- 150.000 kr.

Beløbet på 150.000 kr. indtægtsføres i år 2.

3.4.7.1 Fristforlængelse for udligning af negativ saldo

Efter AL § 8, stk. 2, kan fristen for udligning af en negativ saldo i særlige tilfælde forlænges efter tilladelse fra skatteministeren.

Virksomheden kan opnå en forlængelse af fristen for udligning af et negativt saldobeløb, når der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter stk. 1, og anskaffelsen af disse aktiver kan udligne den negative saldo. Det er herudover et krav, at aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb, og virksomheden ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af fristen efter AL § 8, stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget af, at virksomheden stiller sikkerhed for betalingen af det skattekrav, der vil opstå, såfremt den negative saldo må tages til indtægt ved fristens udløb.

Ved bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998 er kompetencen efter AL § 8, stk. 2, udlagt til den skatteansættende myndighed. I det omfang den skatteansættende myndighed er en kommunal skatteforvaltning, kan myndighedens afgørelse påklages til told- og skatteregionen. I det omfang den skatteansættende myndighed er en told- og skatteregion, kan myndighedens afgørelse påklages til Told- og Skattestyrelsen. I det omfang den skatteansættende myndighed er Told- og Skattestyrelsen, kan afgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Der henvises iøvrigt til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 C, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 1, nr. 1, § 11 og § 12.

3.4.8 Salg eller ophør af virksomhed

AL § 9 indeholder reglerne for beskatning ved salg eller ophør af en virksomhed.

AL indeholder ikke nye retningslinjer for, hvornår en virksomhed kan anses for at være ophørt, eller hvornår der foreligger en eller flere virksomheder.

3.4.8.1 Ophør eller fortsættelse af en virksomhed

Det kan undertiden volde vanskeligheder at afgøre, om en skattepligtig er ophørt med sin virksomhed, eller om der alene foreligger salg af aktiver fra en virksomhed. Det må i den forbindelse afgøres ved en konkret vurdering, om der foreligger én eller flere virksomheder.

Hvis "virksomhederne" udgør én virksomhed, skal salgssummen for de afhændede driftsmidler fragå i saldoværdien, jf. pkt. 3.4.1, men når man frem til, at der er tale om flere selvstændige virksomheder, skal der ved salg af en af disse virksomheder foretages en opgørelse af fortjeneste eller tab på driftsmidler og skibe, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.4.8.2 En eller flere virksomheder

Ved den konkrete afgørelse af, om en aktivitet må behandles som én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved én virksomhed. Driver den skattepligtige f.eks. landbrug samtidig med en fabrikationsvirksomhed, er der klart tale om flere virksomheder både i almindelig sprogbrug og i skattemæssig forstand. Hvis en skattepligtig driver en række ensartede virksomheder, kan der ved afgørelsen bl.a. henses til, om der har været fælles regnskabsføring, fælles saldoafskrivning, fælles administration, fælles indkøb m.v. Der kan også lægges vægt på den nærmere karakter af skatteyderens indsats i virksomheden.

3.4.8.3 Opgørelse af fortjeneste og tab ved ophør m.v.

Efter AL § 9, stk. 1, kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidlerne eller skibene for det indkomstår, hvori virksomhedens salg eller ophør finder sted (ophørsåret). Opgørelsen af fortjeneste eller tab på driftsmidlerne eller skibene skal ske samlet.

Hvis salgssummerne for de driftsmidler, der er afhændet i ophørsåret, er større end saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, er forskelsbeløbet udtryk for en fortjeneste, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel 1

Salgssum for driftsmidler, der indgår i saldoværdien ved årets begyndelse, og driftsmidler, der er købt i årets løb

160.000 kr.

+ salgssum for (straksafskrevet) værktøj

10.000 kr.

Samlet salgssum

170.000 kr.

Saldoværdi ved indkomstårets begyndelse

100.000 kr.

+ anskaffelsessum for driftsmidler

20.000 kr.

120.000 kr.

Fortjeneste

50.000 kr.

Ved opgørelsen af forskelsbeløbet medregnes også salgssummerne vedrørende driftsmidler m.v. i AL § 6, stk. 1. Ved opgørelsen af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse må der ikke medregnes anskaffelsessummer for de driftsmidler, der er omfattet af AL § 6, stk. 1, og som er fradraget ved indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår.

Eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i AL § 5, stk. 4, og AL § 6, stk. 3, om udskydelse af førsteårs afskrivning for selskabers udlejningsdriftsmidler ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke allerede er tillagt saldoen, fradrages efter AL § 9, stk. 3, i de salgssummer, der er nævnt i AL § 9, stk. 1.

Såfremt saldoen ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjenesten eller tabet efter AL § 9, stk. 1, som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb, som svarer til den negative saldo, og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel 2

Driftsmiddelsaldoen ved indkomstårets begyndelse er negativ (-50.000 kr.).

Salgssum for driftsmidler, der indgår i saldoværdien ved årets begyndelse, og driftsmidler, der er købt i årets løb

40.000 kr.

Salgssum for (straksafskrevet) værktøj

10.000 kr.

Samlet salgssum

50.000 kr.

Positivt beløb svarende til den negative saldo

50.000 kr.

100.000 kr.

Anskaffelsessum for maskiner købt i salgsåret

- 30.000 kr.

Fortjeneste

70.000 kr.

En virksomhed kan være ophørt eller solgt, selvom ikke alle driftsmidler eller skibe er solgt eller på anden måde afhændet. Disse tilfælde er omhandlet i AL § 9, stk. 2 og 5. I AL § 9, stk. 2, er fastsat, at har virksomheden ved ophørsårets afslutning endnu ikke solgt eller på anden måde afhændet alle de driftsmidler og skibe, der har indgået i virksomheden, videreføres en eventuel positiv saldo for efterfølgende indkomstår. Så længe der er usolgte driftsmidler eller skibe i virksomheden, kan der ikke ske endelig opgørelse af fortjeneste eller tab. Fortjeneste eller tab kan først beskattes, når det sidste driftsmiddel eller skib er solgt eller på anden måde afhændet.

Når salgssummen er mindre end saldoværdien, fratrækkes salgssummen i saldoværdien, og saldoen videreføres. I efterfølgende år fratrækkes salgssummerne ligeledes i saldoværdien, og saldoen videreføres. Der kan hverken i ophørsåret eller i årene efter ophørsåret foretages afskrivning. Hvis det sidste driftsmiddel eller skib er solgt eller på anden måde afhændet, og saldoværdien efter fradrag af samtlige salgssummer fortsat er positiv, kan et beløb svarende til saldoværdien fratrækkes som tab. En positiv saldo i denne situation er udtryk for, at virksomheden ikke har fået fradrag for hele værdiforringelsen på de benyttede driftsmidler og skibe.

Efter AL § 9, stk. 4, skal personer kun medregne fortjeneste eller tab opgjort efter AL § 9, stk. 1 og 2, med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

AL § 9, stk. 5, omhandler salg af et driftsmiddel eller skib udover de tilfælde, der er nævnt i AL § 9, stk. 2. Da AL § 9, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor salgssummer kan fradrages i saldoværdien, vedrører AL § 9, stk. 5, de tilfælde, hvor salgssummer ikke yderligere kan reducere en saldoværdi, dvs. hvor saldoen er reduceret til 0 eller til et negativt beløb.

Efter AL § 9, stk. 5, skal salgssummen medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted, hvis virksomheden således sælger et driftsmiddel eller skib efter ophørsårets udløb udover de tilfælde, der er nævnt i stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at når saldoen er reduceret til 0 eller et negativt beløb, skal hele salgssummen medregnes til den skattepligtige indkomst, idet virksomheden i denne situation har fået fradrag for samtlige afskrivningsberettigede udgifter til driftsmidler og skibe, herunder også for driftsmidler, der ikke er solgt. Hvis salgssummen overstiger en positiv saldo, fradrages salgssummen i saldoen indtil den er reduceret til 0, og herefter beskattes det overskydende beløb.

Personer skal kun medregne 90 pct. af salgssummen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. AL § 9, stk. 4.

3.4.9 Dok- og beddingsanlæg

AL § 10 indeholder reglerne for dok- og beddingsanlæg.

Efter bestemmelsen kan AL §§ 5 - 9 anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt til en samlet anskaffelsessum af et beløb på mindst 523.600 kr. (1999-beløb), og af, at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte regler. Beløbet er angivet som det regulerede beløb for 1999. Grundbeløbet er på 385.000 kr. og reguleres efter PSL § 20. Beløbsgrænsen er forhøjet fra 200.000 kr.

AL § 10 indebærer, at dok- og beddingsanlæg afskrives på samme saldo som virksomhedens driftsmidler og skibe. Der henvises herom til pkt. 3.6.

3.5 Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

AL indeholder i §§ 11 - 13 reglerne for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe. AL §§ 2 - 4 om fælles bestemmelser for driftsmidler og skibe finder anvendelse for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.

Efter AL § 11, stk. 1, skal afskrivning på driftsmidler og skibe, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål, foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

3.5.1 Ejerens brug afgørende

Afgørende for, om reglerne for delvist erhvervsmæssigt benyttede aktiver eller for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede aktiver, jf. pkt. 3.4 skal anvendes, er, hvilken brug den skattepligtige selv gør af driftsmidlet. Et driftsmiddel falder kun ind under reglerne i dette afsnit, hvis driftsmidlet ved siden af den erhvervsmæssige benyttelse også benyttes til den skattepligtiges egne private formål.

3.5.2 Afskrivningsmetode

I AL § 11, stk. 2, fastsættes nærmere, hvordan afskrivningsgrundlaget løbende opgøres, og hvordan virksomheden skal beregne afskrivningerne. Afskrivning kan beregnes med indtil 30 pct. af anskaffelsessummen, respektive det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den beregnede afskrivning kan virksomheden fradrage et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i året.

3.5.3 Restsaldi

AL § 11, stk. 3, vedrører de tilfælde, hvor anskaffelsessummen inden årets afskrivning er nedbragt til et "restbeløb" på 9.200 kr.(1999-beløb) eller derunder. Efter bestemmelsen fradrages den del af restbeløbet, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det indkomstår, hvori der foretages restfradrag, fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Når dette restfradrag er foretaget, kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Adgangen til at fradrage hele det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel, er ikke begrænset til det indkomstår, hvori anskaffelsessummen er nedbragt til den nævnte beløbsgrænse eller derunder. Fradraget kan ske i et senere indkomstår.

Den skattepligtige kan ikke vælge kun at fradrage en del af det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Beløbet skal i sin helhed fradrages eller afskrives.

3.5.4 Småaktiver

Der er som noget nyt adgang til at foretage straksafskrivning, når aktivets anskaffelsessum ikke overstiger 9.200 kr. (1999-beløb). Udgør an- skaffelsessummen 9.200 kr. (1999-beløb) eller derunder for et blandet benyttet aktiv, kan den del heraf, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Det er ikke en betingelse, at fradraget sker i det indkomstår, hvori anskaffelsen sker. Udgør anskaffelsessummen et beløb over den nævnte beløbsgrænse, skal der ske afskrivning efter AL §11, stk. 2, uanset, at den del af den samlede anskaffelsessum, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, er under beløbsgrænsen.

Hermed er der for blandet benyttede aktiver indført en regel, der svarer til "småaktivreglen" i AL § 6, stk. 1, nr. 2, jf. pkt. 3.4.5.2.

3.5.5 Forbedringsudgifter

Efter AL § 11, stk. 4, behandles forbedringsudgifter som an- skaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører. Det vil sige, at forbedringsudgifter i det indkomstår, hvori de er afholdt, skal tillægges det pågældende aktivs uafskrevne restværdi og afskrives sammen med denne.

3.5.6 Samlesæt m.v.

Efter AL § 11, stk. 5, finder reglerne i AL § 6, stk. 1, nr. 2, 2. - 4. pkt. for aktiver med en anskaffelsessum på 9.200 kr. (1999-beløb) eller derunder tilsvarende anvendelse. Der henvises til pkt. 3.4.5.2, hvoraf bl.a. fremgår, at efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, kan aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Uanset dette foreligger der imidlertid kun ét driftsmiddel. Hvor eksempelvis det først anskaffede aktiv anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt og det sidst anskaffede aktiv anvendes delvis erhvervsmæssigt, og de to aktiver skal anses for ét driftsmiddel, medfører dette, at der bliver tale om et delvist erhvervsmæssigt driftsmiddel. Efter AL § 4 skal det fuldt ud erhvervsmæssigt benyttede aktiv derfor behandles som om det er solgt.

Er den samlede anskaffelsessum for aktiver i samlesæt m.m. over beløbsgrænsen, skal anskaffelsessummen for det sidst anskaffede aktiv tillægges det uafskrevne beløb for det først anskaffede aktiv.

3.5.7 Beskatning af fortjeneste og tab ved salg

I AL § 12 er reglerne for beskatning af fortjeneste og tab fastsat. Sælges et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib, kan der ikke beregnes afskrivning for salgsåret på det solgte driftsmiddel eller skib.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Fortjeneste og tab medregnes 100 pct., jf. nedenstående eksempel.

Eksempel

Et driftsmiddel, som ejeren benytter både erhvervsmæssigt og privat, anskaffes i år 1 for 150.000 kr. Anskaffelsessummen skal ikke deles op i en afskrivningsberettiget del og en ikke-afskrivningsberettiget del.

År 1

Anskaffelsessum

150.000 kr.

Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 30 pct.

45.000 kr.

Den erhvervsmæssige andel af driftsmidlets benyttelse har udgjort halvdelen, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage det halve af 45.000 kr. = 22.500 kr.

År 2

Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse

105.000 kr.

I løbet af året er driftsmidlet forbedret for

10.000 kr.

Afskrivning beregnes på grundlag af

115.000 kr.

Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 30 pct.

34.500 kr.

Den erhvervsmæssige andel af benyttelsen har udgjort 30 pct., og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage 30 pct. af 34.500 kr. = 10.350 kr.

År 3

Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse

80.500 kr.

Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 30 pct.

24.150 kr.

Den erhvervsmæssige andel af benyttelsen har udgjort halvdelen, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage halvdelen af 24.150 kr. = 12.075 kr.

År 4

Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse

56.350 kr.

I løbet af året er driftsmidlet forbedret for

650 kr.

57.000 kr.

Det uafskrevne beløb udgør herefter

57.000 kr.

I år 4 sælges driftsmidlet for

125.000 kr.

Herfra trækkes det uafskrevne beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret

57.000 kr.

Fortjeneste

68.000 kr.

De foretagne skattemæssige afskrivninger for år 1, 2 og 3 udgør henholdsvis 22.500 kr., 10.350 kr. og 12.075 kr., i alt 44.925 kr. De beregnede afskrivninger for år 1, 2 og 3 udgjorde henholdsvis 45.000 kr., 34.500 kr. og 24.150 kr., i alt 103.650 kr. Ved indkomstopgørelsen for år 4 skal den skattepligtige herefter medregne

44.925

af fortjenesten på 68.000 kr. eller 29.473 kr.

103.650

Sælges driftsmidlet i stedet i år 4 for

20.000 kr.

- det uafskrevne beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret

57.000 kr.

Tab

37.000 kr.

Heraf kan den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 4 fradrage den del, der svarer til forholdet mellem de samlede fore- tagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger, altså

44.925

af tabet på 37.000 kr. eller 16.037 kr.

103.650

3.5.8 Skade på blandet benyttet aktiv

AL § 13 indeholder reglerne for skadestilfælde.

I AL § 13, stk. 1, er fastsat, at udgår et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab opgøres efter reglerne i AL § 12, jf. pkt. 3.5.7.

I AL § 13, stk. 2, er fastsat, at hvis reparationsudgifterne på et blandet benyttet driftsmiddel eller skib er større end en udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 13, stk. 2, 1. pkt.

Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 13, stk. 2, 2. pkt.

3.6 Om dannelse af en fælles saldo for driftsmidler, skibe og dok-og beddingsanlæg i indkomståret 1999

AL § 57 indeholder reglerne for dannelsen af den fælles saldo for driftsmidler, skibe og dok- og beddingsanlæg, der skal ske primo indkomståret 1999.

Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den tidligere lovs § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 overføres til saldoen for driftsmidler og skibe som nævnt i AL § 5 ved begyndelsen af indkomståret 1999. Efter AL § 57 gælder endvidere, at den særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den tidligere lovs § 29 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 ligeledes overføres til den samlede saldo for driftsmidler og skibe som nævnt i AL § 5.

En negativ saldo for skibe eller driftsmidler ved udgangen af indkomståret 1998 kan herved modregnes i en positiv saldo for driftsmidler henholdsvis skibe ved udgangen af indkomståret 1998.

3.7 Overgangsregler

I AL kapitel 7 findes der for enkelte områder særlige overgangsregler, der fraviger reglerne om, at de nye regler har virkning fra og med indkomståret 1999.

3.7.1 Miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v.

Den tidligere lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, indeholdt i §§ 3 A og 21 A regler om adgang til straksafskrivning for udgifter til de miljøforbedrende driftsmidler og anlæg i landbrug m.v., der er omtalt i § 1 i loven om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Efter § 3 A, stk. 2, i den tidligere afskrivningslov skal salgssummer og forsikrings- og erstatningssummer vedrørende de miljøforbedrende driftsmidler behandles efter de hidtidige regler i AL § 3, stk. 5, dvs. de skal fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted. Med AL § 62, stk. 1, er den hidtidige regel videreført.

Efter den tidligere lovs § 21 A, stk. 2, skal de udgifter, der straksafskrives efter samme paragrafs stk. 1, indgå i opgørelsen af genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning. Denne regel er videreført med AL § 62, stk. 2.

3.7.2 Erhvervszoner

AL indeholder i §§ 63 og 64 regler om afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner. Reglerne er en videreførelse af tilsvarende regler i den hidtil gældende afskrivningslov.

Reglerne i AL § 63, stk. 1 - 6 , svarer til den hidtil gældende AL § 2 A. Reglerne, der giver mulighed for at afskrive med dobbelte satser, gælder for de til en virksomhed hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet efter, at erhvervszonen blev udpeget. Reglerne gælder, når den skattepligtige inden udgangen af kalenderåret 1994 driver erhvervsvirksomhed i en erhvervszone. Adgangen til afskrivning med dobbelte satser på driftsmidler i erhvervszoner gælder indtil udgangen af indkomståret 1999.

AL § 63, stk. 7, er en videreførelse af den hidtil gældende AL § 5, stk. 2. Det fremgår af bestemmelsen, at foretager en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo efter AL § 5, kan et negativt saldobeløb, der måtte fremkomme, udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.

AL § 63, stk. 8, indeholder en nyaffattet bestemmelse om overgang fra den særskilte saldo til den ordinære driftsmiddelsaldo ved udløbet af de særlige erhvervszoneregler. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb skal efter bestemmelsen tillægges saldoværdien på den ordinære driftsmiddelsaldo ved begyndelsen af indkomståret 2000.

AL § 64 indeholder regler for driftsmidler, der afskrives på særskilt saldo, og som flyttes uden for erhvervszonen, og for driftsmidler uden for en erhvervszonene, der flyttes til en erhvervszone.

I AL § 64, stk. 1, er fastsat, at såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives på en særskilt saldo som nævnt i AL § 63, flyttes uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens ordinære driftsmiddelsaldo. I AL § 64, stk.2, er fastsat, at såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en erhvervszone, og betingelserne for afskrivning på særskilt saldo som nævnt i AL § 63 er opfyldt, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

Bestemmelserne svarer til den hidtil gældende AL § 32 B.

3.7.3 Udlejningsaktiver og forlods afskrivning

AL § 67 fastsætter regler for selskaber og foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverver aktiver omfattet af straksafskrivningsreglen i AL § 6, stk. 1, med henblik på udlejning eller som allerede ved anskaffelsen er udlejet. AL § 67 sikrer, at disse selskaber ikke kan straksfradrage udgifter til anskaffelsen efter AL § 6, stk. 3, hvis der måtte være anvendt investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på aktiverne. Bestemmelsen fandtes i den tidligere lovs § 3, stk. 7, 2. pkt.

3.7.4 Leasingaktiver

Efter AL § 68 opretholdes visse regler i den tidligere afskrivningslov for aktiver anskaffet før den 12. maj 1989. Den tidligere afskrivningslovs afsnit V A, der begrænsede afskrivningsadgangen i forbindelse med leasingvirksomhed, blev ophævet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989. Ophævelsen havde dog kun virkning for aktiver anskaffet den 12. maj 1989 eller senere.

For aktiver anskaffet før den 12. maj 1989 blev leasingreglerne således opretholdt, hvilket er videreført ved AL § 68. Efter leasingreglerne var der ingen adgang til at pristalsregulere anskaffelsessummen for nærmere afgrænsede aktiver, der udlejes, og ingen mulighed for løbende at foretage afskrivninger.

Stor vejledning 1999

Afskrivningsloven

Afsnit 3 Driftsmidler og skibe

3.1 Fælles bestemmelser

Stor vejledning 1999

3.1 Fælles bestemmelser

3.2 Anskaffelse

3.3 Ændret benyttelse

3.4 Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

3.5 Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

3.6 Om dannelse af en fælles saldo for driftsmidler, skibe og dok-og beddingsanlæg i indkomståret 1999

3.7 Overgangsregler

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →