INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT G BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG, SÆRLIG PENSIONSOPSPARING (SP-BIDRAG) OG A-SKAT

Vejledning om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Afsnit G Beregning af lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) og A-skat

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for beregning af lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat. For så vidt angår en mere generel beskrivelse af den særlige pensionsopsparing, henvises til afsnit A.3.

Beregningen af lønmodtagerbidraget er omtalt i afsnit G.1,beregningen af særlig pensionsopsparing i afsnit G.2, mens beregningen af A-skat er behandlet i afsnit G.3, dog således at der i afsnit G.4 er omtalt visse særlige beregningsregler. I afsnit G.5 omtales den underretningspligt, som indeholdelsespligtige er pålagt i forbindelse med udbetaling af vederlag mv.

For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten og lønmodtagerbidraget skal beregnes af, henvises til afsnit B og C samt for så vidt angår arbejdsgiverbidraget til afsnit F.

Sidst i dette afsnit er optrykt et eksempel på en lønseddel med tilhørende forklarende noter.

G.1 Lønmodtagerbidrag

Lønmodtagerbidraget er i 1999 på 8 pct., jf. AMFL § 5, stk. 2.

Ifølge AMFL § 11, stk. 1, jf. lovbek. nr. 728 af 7. okt. 1998, skal lønmodtagerbidraget beregnes ved enhver udbetaling af løn, vederlag og honorarer, der skal medregnes til bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt litra e i det omfang indkomsterne er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Beregningen og indeholdelsen af lønmodtagerbidraget foretages af arbejdsgiveren/hvervgiveren. Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit A.2.2, afsnit B og C.

Ifølge AMFL § 11, stk. 3 kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes lønmodtagerbidrag af udbetalinger, der i medfør af KSL § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst. Disse udbetalinger er omtalt nærmere i afsnit B.1.2.

Der skal endvidere, jf. AMFL § 11, stk. 6, beregnes et lønmodtagerbidrag af de ydelser, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d (fratrædelsesgodtgørelser m.m). Beregningen skal foretages af den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen.

Beregningen af lønmodtagerbidrag efter AMFL § 11, stk. 1 og stk. 6 foretages i forbindelse med udbetalingen , jf. dog AMFL § 8, stk. 2. Se også afsnit G.3.3.

For så vidt angår lønmodtagerbidrag af indbetalinger som nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra c (indbetalinger til afdækkede pensionsordninger) og litra f, foretages beregningen af lønmodtagerbidraget af pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, jf. AMFL § 11, stk. 5. Der er ikke i AMFL fastsat bestemmelser om, på hvilket tidspunkt pensionsinstituttet skal indeholde lønmodtagerbidrag af pensionsbidragene, men alene bestemmelser om, hvornår lønmodtagerbidraget skal afregnes over for Told*Skat, jf. afsnit H.10.2.

I de tilfælde, hvor det ikke er den udbetalende virksomhed eller pensionsinstuttet, der beregner og indeholder lønmodtagerbidraget af ydelser omfattet af § 8, stk. 1, litra a-f, opkræves lønmodtagerbidraget af Told*Skat, jf. AMFL § 11, stk. 4 og 8. Bidraget opkræves en gang årligt, jf. § AMFL § 13, stk. 3.

G.2 Særlig pensionsopsparing

For så vidt angår den særlige pensionsopsparing på 1 pct., som bl.a. lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. skal betale af indkomst omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a-b, litra d-e, sker beregningen og opkrævningen af den særlige pensionsopsparing efter de regler, der er fastsat i AMFL, jf § 17 f i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998.

Arbejdsgivere mv. skal således med den i ATP-lovens § 17f, stk. 2 særlige fritagelsesbestemmelse for unge, som er fritaget for at betale særlig pensionsopsparing indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år samt ældre fra det kalenderår, hvor de fylder 67 år, indeholde særlig pensionsopsparing af det grundlag, der også skal indeholdes lønmodtagerbidrag af. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med udbetalingen.

For så vidt angår de afgrænsningsproblemer, der kan opstå omkring beregning af særlig pensionsopsparing af løn mv. til unge og ældre, som er fritaget for at betale særlig pensionsopsparing, er disse eksemplificeret til sidst i afsnit G.3.3.

Også angivelses- og betalingsreglerne følger nøje de regler, der er fastsat for så vidt angår arbejdsmarkedsbidraget, jf. også afsnit H.

G. 3 A-skat

Reglerne om beregning og indeholdelse af A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48A-E samt i § 49, men relaterer sig også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 735 af 10. okt. 1998. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 32 og § 47 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Endelig omhandler pkt. 50 - 62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 områder, som er af betydning for spørgsmålet om indeholdelse og beregning af A-skat.

G.3.1 Generelt

Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der ved enhver udbetaling af A-indkomst, indeholdes en foreløbig skat (A-skat). Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra h, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i øvrigt til afsnit D.

Pligten til at indeholde A-skat påhviler alle, der udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til B-indkomst.

Indeholdelsen foretages i praksis ved, at den indeholdelsespligtige, forinden den erhvervede indkomst udbetales til indkomstmodtageren, beregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit fradrag og beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på skattekortet og tilbageholder A-skatten.

G.3.2 Opgørelsen af A-indkomsten

A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL § 43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og 45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst, jf også KSLbek § 21.

A-indkomsten er som udgangspunkt bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til pensionsordninger omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere bortseelsesret for det beregnede lønmodtagerbidrag samt for den beregnede særlige pensionsopsparing.

Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek § 20, henvises til afsnit B.

Indeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 3. Hvis den indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige, og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat, jf. TfS 1994,606 (ØLD) samt TfS 1996,255 (LSR).

Til sidst i dette afsnit er vist et eksempel på en lønseddel/lønafregning, der illustrerer beregningen af lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skatten mv.

G.3.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat

A-skat skal indeholdes på det tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling af acontovederlag, forskud og lignende. Er udbetalingen ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt.

Der er i medfør af KSL § 46, stk. 2, 3. pkt., fastsat særlige regler for, hvornår der skal indeholdes A-skat af feriegodtgørelse. Disse regler fremgår af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 2, hvorefter der skal indeholdes A-skat månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned.

For så vidt angår feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, beskattes denne i fratrædelsesåret, jf. KSLbek § 22, stk. 3. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden.

Der skal indeholdes A-skat (og lønmodtagerbidrag og særlig pensionsopsparing) af værdien af fri telefon og fri bil, som ydes i forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig med, at der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Kan A-skatten mv. af værdien af fri telefon og fri bil ikke rummes i lønnen eller vederlaget, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i lønnen eller vederlaget for den følgende lønperiode inden for året. A-skat mv., som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men indgår i slutopgørelsen, jf. § 23, stk. 2, 3. og 4. pkt. i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Se også afsnit B.1.6.1 og B.1.6.2.

For så vidt angår A-skat af de tilskud til afholdelse af rejseudgifter, som ph.d.-studerende med ret til supplerende ph.d-stipendium modtager fra stipendiegiver, skal A-skatten af tilskuddet fratrækkes i det beløb, der er tilbage, efter der er indeholdt A-skat af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 3.

Hvis en indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 23 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998. Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald. A-skatten skal ligeledes indeholdes senest ved skattepligtens ophør, hvis en person efter en dobbeltbeskatningsaftale bliver skattepligtig til udlandet, jf. § 24 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998.

Erhverves A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren beholder beløb, som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, lønmodtageren afregner med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden. Denne afregningsform kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen, visse provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal, samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-indkomst, der svarer til A-skatten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten til arbejdsgiveren, kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse bestemmelser er fastsat i KSL § 49.

Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af indkomståret, skal reduktionen henføres til det indkomstår, den vedrører, og lønmodtageren skal tilbagebetale bruttobeløbet til arbejdsgiveren. Det for meget indeholdte lønmodtagerbidrag, den særlige pensionsopsparing samt A-skatten reguleres af Told*Skat i forbindelse med udsendelsen af af årsopgørelsen.

Spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver skal indeholde lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af løn mv., kan illustreres således

Bagudlønnede

Lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skatten skal indeholdes med de satser og den trækprocent, der gælder på udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.

Eksempel 1

Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.

Lønnen udbetales 15. nov., og der skal indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat med de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet.

Eksempel 2

Lønperiode: 22. dec. - 4. jan.

Lønnen udbetales den 4. jan., og der skal indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat med de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet.

Forudlønnede

Der skal beregnes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder for den faktiske indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar udbetales i slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes efter det nye skattekort og lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing med de satser, der gælder for det nye år.

Udbetalinger til unge og ældre, der er fritaget for at betale særlig pensionsopsparing

Unge er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget for at betale særlig pensionsopsparing indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde særlig pensionsopsparing ved udbetaling indtræder, kan for så vidt angår 1999 illustreres ved følgende eksempler

Eksempel a

En virksomhed ansatte 1. august 1998 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 1999. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal indeholdes særlig pensionsopsparing i hele 1999. Første gang, der skal indeholdes særlig pensionsopsparing, er når skattekortet for 1999 anvendes.

Eksempel b

En virksomhed ansætter 1. marts 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 11. maj 1999. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen udbetalt hver måned. Der skal fra og med lønudbetalingen for marts 1999 indeholdes særlig pensionsopsparing.

Eksempel c

En virksomhed ansætter 17. dec. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 29. dec. 2000. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 1999 udbetalt 5. jan. 2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen for december 1999.

Eksempel d

En virksomhed ansætter 17. dec. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, der er bagudlønnet, får udbetalt lønnen for december 1999 den 5. jan. 2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen for december 1999.

Eksempel e

En virksomhed ansætter 14. nov. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for november 1999 udbetalt den 5.dec. 1999 og lønnen for december 1999 udbetalt den 5. jan. 2000. Der skal ikke indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen for november, fordi den ansatte ikke fylder 17 år i 1999. Der skal derimod indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen for december, da der for denne indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000.

Eksempel f

En virksomhed ansætter 15. sep. 1999 en medarbejder, der fylder 17 år den 24. dec. 1999. Den ansatte, som er bagudlønnet, får lønnen for december 1999 udbetalt den 5. jan. 2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000. Der skal fra og med lønudbetalingen for september 1999 indeholdes særlig pensionsopsparing.

Ældre er, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 2, fritaget for at betale særlig pensionsopsparing fra det kalenderår, hvor de fylder 67 år.

Spørgsmålet om, hvornår pligten til at indeholde særlig pensionsopsparing ved udbetaling bortfalder, kan for så vidt angår 1999 illustreres ved følgende eksempler

Eksempel g

En virksomhed har ansat eller ansætter en medarbejder, der i løbet af 1999 fylder 67 år. Der skal ikke indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen til den ansatte - heller ikke af den løn, der vedrører perioden før den ansatte fylder 67 år.

Eksempel h

En virksomhed har en ansat, der fylder 67 år den 29. dec. 1999. Den ansatte, der er bagudlønnet, får lønnen for december 1999 udbetalt 5. jan. 2000, og der indeholdes A-skat mv. efter skattekortet for 2000 Der skal ikke indeholdes særlig pensionsopsparing - heller ikke af lønnen for december 1999.

Eksempel i

En virksomhed har en ansat, der fylder 67 år den 2. jan. 2000. Den ansatte, der er forudlønnet, får lønnen for januar 2000 udbetalt 28. dec. 1999, og der indeholdes A-skat efter skattekortet for 2000. Der skal indeholdes særlig pensionsopsparing af lønnen for december 1999, men ikke af lønnen for januar 2000.

G.3.4 Grundlaget for beregning af A-skat

Beregningen af A-skat sker på grundlag af den beregnede A-indkomst samt på grundlag af de oplysninger, som står på indkomstmodtagerens skattekort, det være sig i form af hovedkort, bikort eller frikort, jf. også KSL § 48.

G.3.4.1 Skattekortets oplysninger mv.

Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører. A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Har arbejdsgiveren rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk direkte hos skattemyndighederne gælder der dog særlige regler, jf. afsnit G.3.4.1.1.

På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb der skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af A-skatten, jf. KSL § 48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag. På bikortet anføres intet fradragsbeløb.

Ifølge KSL § 48 A, kan skatteministeren, når særlige grunde taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort (hovedkort) eller bikort. Denne bemyndigelse er udmøntet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, hvorefter Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomst på grundlag af skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse, sociale og statslige pensioner, dagpenge fra anderkendte a-kasser, strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge, sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende.

For så vidt angår de regler, der er fastsat ved beregning af fradrag ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til afsnit G.3.3, mens de regler, der er fastsat for så vidt angår beregning af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved udbetaling af dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i G.3.5.1.1.

Told- og Skattestyrelsen har i medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, stk. 1, sidste pkt. bestemt, at skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede oplysninger. I samarbejde med de sociale forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og SU-styrelsen er der således truffet aftale om, at indeholdelsen kan ske alene på grundlag af elektroniske skattekort. Ifølge denne aftale leverer pensionsudbetalere og SU-Styrelsen oplysninger til Told*Skat om forventede udbetalinger til de enkelte pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen med de elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet, bikortet eller frikortet, der skal anvendes ved indeholdelsen af A-skatten. Hvis hovedkortet anvendes af udbetaleren af pensionen eller SU, udstedes der alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder kan selv få ændret i fordelingen af hoved-/bikort ved henvendelse til kommunens skatteforvaltning.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere i medfør af KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 26, sidste pkt. bestemt, at skattekortet (hovedkortet) ikke i alle tilfælde skal afleveres til den indeholdelsespligtige, samt at der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om der ikke er afleveret skattekort (hovedkort). Se afsnit G.3.5.1.1.

Endelig har Told- og Skattestyrelsen i medfør af den nævnte bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, forudsat den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele perioden. Se også afsnit G.3.4.1.1 og G.3.5.1.1.

Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3, fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 13 i KSLbek. nr. , 734 af 10. okt. 1998 hvorefter skattemyndighederne kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager har meget svingende indkomst som følge af fx sæsonarbejde. Den indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den trækprocent, der står på skattekortet, uden fradrag.

For så vidt angår udstedelse af skattekort til begrænset skattepligtige kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer, gæsteinstruktører og lignende henvises til SD-cirk. 1989-56.

G.3.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb (elektroniske skattekort)

Skattemyndighederne kan i visse tilfælde efter anmodning til Told- og Skattestyrelsen levere skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Den indeholdelsespligtige arbejdsgiver må kun rekvirere skattekortoplysninger på personer, som arbejdsgiveren på anmodningstidspunktet påregner at skulle udbetale A-indkomst til i det følgende indkomstår, jf. også KSL § 74, stk. 1, nr. 5.

Elektroniske oplysninger om skattekortets (hovedkortets) fradragsbeløb leveres kun til én indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Rekvirerer flere indeholdelsespligtige arbejdsgivere hovedkortoplysninger på samme person, vil oplysningerne således ikke blive leveret.

I de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige arbejdsgiver har fået leveret hovedkortets oplysninger elektronisk, skal den ansatte, jf. KSL § 48, stk. 1, 3. pkt. ikke aflevere hovedkortet til arbejdsgiveren. Den ansatte vil ved en tekst på forskudsopgørelsen blive orienteret om, at oplysningerne på hovedkortet er sendt til en nærmere angiven arbejdsgiver, og at det ikke er nødvendigt at aflevere hovedkortet til denne arbejdsgiver, så længe det er denne arbejdsgiver, der skal bruge oplysningerne. Nederst på hovedkortet er der desuden påført en tekst om, at hovedkortoplysningerne er sendt til en arbejdsgiver. Hvis en person skifter arbejdsgiver eller ændrer forskudsregistreringen i løbet af året, skal hovedkortet dog fortsat afleveres. Hvis den indeholdelsespligtige efter at have fået meddelt hovedkortoplysningerne elektronisk får fremlagt et nyt skattekort, skal oplysninger på det nye skattekort anvendes fra den dato, der på skattekortet er anført som "gyldig fra".

Af KSL § 48, stk. 1, 4. pkt. fremgår, at hovedkortet ikke samtidig må benyttes hos andre indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger anvendes hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt oplysningerne elektronisk. Der er i KSL § 75, stk. 1, nr. 2, fastsat straffebestemmelser for omgåelse af bestemmelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt.

Anvendes der bikort eller frikort ved udbetaling af A-indkomsten, kan den indeholdelsespligtige udelukkende rekvirere oplysninger om trækprocent. Oplysninger om trækprocenten på bikort/frikort kan rekvireres af flere indeholdelsespligtige arbejdsgivere samtidig. Den ansatte skal, selv om oplysningerne er leveret elektronisk, forevise bikort eller aflevere frikort til de indeholdelsespligtige arbejdsgivere.

Hvis skattekortoplysninger er leveret elektronisk, skal den indeholdelsespligtige indeholde skatten med den pct., skattemyndighederne har oplyst, jf. TfS 1985, 368 (DEP), hvorimod der - medmindre den indeholdelsespligtige har fået hovedkortoplysningerne elektronisk - kun må gives fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet, jf. skd.60.31.

G.3.5 Beregningen af A-skatten

Beregningen af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger, som den indeholdelsespligtige har modtaget fra skattemyndighederne.

G.3.5.1 Skattekort (hovedkort)

Lønmodtageren skal - medmindre arbejdsgiveren har modtaget oplysningerne elektronisk - aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 32, stk. 2 i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet. Arbejder en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver, hvor lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på hovedkortet. Se også afsnit G.3.5.2.

Hvis en indkomstmodtager, hvis hovedarbejdsgiver ikke har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk, ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere i 1999 indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på 1 pct. Kender den indeholdelsespligtige indkomstmodtagerens trækprocent, fx fordi skattemyndighederne har oplyst denne, skal A-skatten dog indeholdes med denne trækprocent. Den indeholdelsespligtige må derimod ved beregningen af A-skatten kun indrømme de fradrag, der er anført på hovedkortet, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet. Se også SO 1974,220 (SD) samt SO 1981,130 (DEP). Se dog også afsnit G.3.4.1.1.

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig lønmodtagerens personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. nr. , 734 af 10. okt. 1998, § 32, stk. 1. Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab.

Hvis lønmodtageren fx i forbindelse med fratræden forlanger skattekortet (hovedkortet) udleveret, skal arbejdsgiveren beregne A-skatten med den trækprocent, der står på hovedkortet, men må ikke give fradrag for tiden efter udleveringen.

Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af kalenderåret, skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller udleveres til lønmodtageren.

G.3.5.1.1 Fradrag

Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv" indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv lønperiode)

Hovedkortets dagfradrag er 93 kr. Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.

Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)

2.000 kr.

Lønmodtagerbidrag (8 pct.)

- 160 kr.

Særlig pensionsopsparing (1 pct.)

- 20 kr.

A-indkomst

1.820 kr.

Fradrag i følge skattekortet

tirsdag )

onsdag )

torsdag ) 5 dage á 93 kr.

- 465 kr.

fredag )

lørdag )

Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den trækprocent, der står på hovedkortet

1.355 kr.

Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk direkte fra skattemyndighederne - ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten, skd.60.31 (DEP).

Hvis der ikke registreres arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl. overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der beregnes fradrag for hele den periode, opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder f.eks., at der - hvis der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives fradrag for en måned, forudsat lønmodtageren har været ansat hele måneden.

Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten 0". Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i begge perioder.

Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale skatteforvaltning udstede et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. afsnit G.3.4.1.

En arbejdsgiver må ikke give fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.

Arbejdsgivere må ikke give fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får supplerende arbejds-løshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en frigørelsesattest" til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Hvis en fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6 timer, bortfalder de supplerende dagpenge, og arbejdsgiveren skal da give fuldt fradrag for den pågældende uge.

Hvis en ansat får delefterløn, gælder der samme regler for opbevaring af hovedkort og beregning af fradrag, som for ansatte, der får supplerende dagpenge. Arbejdsgiveren må således kun give forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af delefterlønnen.

Social- og sundhedsforvaltninger

Social- og sundhedsforvaltningen kan give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke bruges.

Anerkendte a-kasser

For anerkendte a-kasser er der på enkelte områder (ved udbetaling af delefterløn, supplerende dagpenge og visse kursusgodtgørelser) indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort (hovedkort).

A-kasserne skal som udgangspunkt i lighed med andre indeholdelsespligtige opbevare skattekort (hovedkort) eller på samme vis som andre indeholdelsespligtige basere skattetrækket, herunder indrømme fradrag, på grundlag af elektronisk meddelte skattekortoplysninger.

Ved udbetaling af ydelser som fx efterløn og overgangsydelse kan a-kassen derfor alene give fradrag., hvis skattekortet (hovedkortet) opbevares eller skattekortoplysningerne er indhentet elektronisk, og a-kasserne må ikke give forholdsmæssigt fradrag i forbindelse med udbetaling af disse eller lignende ydelser.

I forbindelse med a-kassernes udbetaling af supplerende dagpenge samt delefterløn, opbevares skattekortet normalt af arbejdsgiveren, men de godkendte a-kasser har fået dispensation til at give et forholdsmæssigt fradrag ved beregningen af a-skatten af disse ydelser. Ved udbetaling af supplerende dagpenge, må a-kassen kun give forholdsmæssigt fradrag, hvis arbejdsgiveren har udstedt en frigørelsesattest til a-kassen. For så vidt angår forholdsmæssigt fradrag ved udbetaling af delefterløn, må a-kassen sikre sig, at arbejdsgiveren ikke giver fuldt fradrag. Har arbejdsgiveren ikke for så vidt angår supplerende dagpenge udstedt en frigørelsesattest eller for så vidt angår delefterløn på anden vis tilkendegivet, at der ikke er givet fuldt fradrag fra virksomhedens side, må a-kassen kun give fradrag, hvis a-kassen opbevarer skattekortet eller på linie med andre indeholdelsespligtige har rekvireret skattekortoplysningerne elektronisk.

I tilfælde, hvor en a-kasse udbetaler fulde dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesgodtgørelse (kursusgodtgørelse), skal a-kassen som udgangspunkt opbevare skattekortet for at kunne give fradrag. I de tilfælde, hvor der forud for ferie-eller kursusperioden udbetales dagpenge ved ledighed, og hvor den pågældende ikke er beskæftiget hos en arbejdsgiver, kan a-kassen give fradrag uden at opbevare skattekortet.

G.3.5.2 Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de øvrige.

Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7, medmindre arbejdsgiveren har modtaget skattekortoplysningerne elektronisk fra skattemyndighederne. Derudover skal der i 1999 indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på 1 pct.

G.3.5.3 Frikort

Frikortet indeholder oplysning om den maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt lønmodtagerbidrag og særlig pensionsopsparing, som kan udbetales til lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, samt en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal notere det trækfri maksimumsbeløb i regnskabet.

På bagsiden af frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte A-indkomst (bruttolønnen ekskl. ATP, lønmodtagerbidrag og særlig pensionsopsparing), jf. vejledningen på bagsiden af frikortet.

Der skal beregnes lønmodtagerbidrag for lønmodtagere, der foreviser frikort, jf. TfS 1994,153 (svar fra skatteministeren). Der skal desuden beregnes særlig pensionsopsparing, jf. dog afsnit A.3.

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale årlige indtægt (ekskl. lønmodtagerbidrag og særlig pensionsopsparing) på frikortets bagside allerede ved kalenderårets begyndelse. Frikortet kan herefter udleveres til lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på frikortet, skal arbejdsgiveren ændre beløbet.

Fremlægger lønmodtageren ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges skattekort (hovedkort) eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7, jf. dog afsnit G.3.4.1.1. Derudover skal der i 1999 indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. og en særlig pensionsopsparing på 1 pct. Se dog også afsnit A.3.

G.3.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af trækprocent

Hvis lønmodtageren fremlægger et ændret skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal de oplysninger, som står på det nye skattekort (hovedkort), bikort eller frikort bruges fra den dato, der på kortet er anført som "gyldig fra". Det er en forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har fået udleveret det nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden skatteberegningen foretages. Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres til den ansatte, men skal tilintetgøres.

Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten indeholdes med en højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet, jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 27. Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye kort.

G.4 Særlige forhold

G.4.1 Øreafrunding

Indeholdte lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat skal angives i hele kr. Det samme gælder arbejdsgiverbidraget.

Indeholdte lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat kan øreafrundes på én af følgende måder

Lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing beregnes med ørebeløb på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing skal anføres med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen.

Øreafrunding foretages således ikke i forbindelse med selve beregningen, men først ved den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb. Øreafrundingen sker da enten efter de almindelige øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens ørebeløb under 50 rundes ned til hele kroner, eller ved at slette ørebeløbet af det samlede indeholdte lønmodtagerbidrag, den særlige pensionsopsparing og A-skat for perioden.

Lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing beregnes på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med ørebeløb. Lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skatten øreafrundes efter de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten og A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.

Ved beregningen af lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing kan AM-indkomsten rundes ned til nærmeste med 10 delelige beløb, inden lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing beregnes. På samme måde kan A-indkomsten rundes ned ved beregningen af A-skatten. Det udregnede lønmodtagerbidrag, den særlige pensionsopsparing og A-skatten skal herefter rundes op til nærmeste hele kronebeløb. Såvel AM-indkomst som A-indkomst samt lønmodtagerbidraget, den særlige pensionsopsparing og A-skat skal, hvis denne metode bruges, anføres uden ørebeløb på lønsedlen.

G.4.2 Personalegader, der er A-indkomst

For så vidt angår opgørelsen af værdien af personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat heraf, henvises til afsnit B.1.6.

G.4.3 Feriegodtgørelse

For så vidt angår beregning af lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af feriegodtgørelse henvises til afsnit B.1.3. og afsnit G.3.3. Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse, skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af fradraget.

Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved beregningen af fradraget

Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der anvendes 3,25 dagfradrag.

Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal der anvendes 1,50 dagfradrag.

Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes 0,75 dagfradrag.

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag. Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til rest.

Ferie med løn

Hvis en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie med løn, skal der indeholdes lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat samt betales arbejdsgiverbidrag af den optjente feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal ske i fratrædelsesmåneden. Selv om der benyttes skattekort, må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten.

Hvis en lønmodtager, der normalt har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ret til ferie hos den nuværende arbejdsgiver og derfor ikke får udbetalt løn for hele ferieperioden, skal der beregnes fradrag for hele perioden. Det er dog en forudsætning, at den nuværende arbejdsgiver opbevarer skattekortet (hovedkortet) under ferien, jf. dog afsnit G.3.4.1.1. Et eventuelt ikke udnyttet fradragsbeløb kan overføres til den efterfølgende periode.

G.4.4 Særlige beregningsregler (LL § 7 O)

Der gælder - som følge af de regler, der er fastsat i LL § 7 O - særlige regler for beregning af lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af bl.a. fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Disse regler er beskrevet i afsnit B.1.11.2.

G.4.5 Arbejdsudleje KSL § 48 B

Hvis en person eller et selskab i udlandet stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af løn mv. til de arbejdsudlejede personer, jf. også afsnit C.1.1.2.

A-skatten beregnes, jf. KSL § 48 B som 30 pct. af bruttoindtægten fratrukket lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing. Til bruttoindtægten medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri kost og logi efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt. skattepligtig godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt værdien af fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994,394 (TSS).

Arbejdsudlejeskat angives og betales efter særlige regler, jf. afsnit H.8.

G.4.6 Udenlandske søfolk KSL § 48 C og KSL § 48 D

For udenlandske søfolk, der er skattepligtige til Danmark, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten fratrukket lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing. For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke udenlandske søfolk, der skal betale lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat henvises til C.1.1.5.

G.4.7 Udenlandske forskere og specialister

For udenlandske forskere og specialister, som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller institutioner, er der indført en særlig 25 pct. beskatning. De bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i afsnit C.1.2.4.

Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb, som vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig angivelse, jf. afsnit H.8.

G.5 Meddelelser til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt lønmodtagerbidrag og indeholdt A-skat, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 32, stk. 3 og AMFL § 11, stk. 1 og 6. Derudover skal arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. underrette lønmodtageren om, hvor meget der er indeholdt i særlig pensionsopsparing, jf. afsnit A.3. Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller afregningsbilaget.

Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den periode, indtægten vedrører, udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt lønmodtagerens navn og personnummer. I stedet for personnummer, kan arbejdsgiveren benytte internt arbejdsnummer.

Lønmodtageren bør opbevare lønsedlen, da den er kvittering for indeholdte lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat.

Hvis der hver måned udbetales det samme beløb fx i forbindelse med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at indkomstmodtageren underrettes én gang, men hvis grundlaget for beregning af lønmodtagerbidraget og den særlige pensionsopsparing eller A-skatten ændres, skal indkomstmodtageren på ny underrettes.

Fremtvingelse af meddelelsen

Hvis den indeholdelsespligtige ikke vil udlevere meddelelsen, kan indkomstmodtageren anmode skattemyndigheden om at fremskaffe meddelelsen, jf. KSL § 84, stk. 2. Meddelelsen kan fremtvinges ved dagbøder, der fastsættes af den stedlige told- og skatteregion, jf. § 2 i bek. nr. 336 af 10. juni 1998 (sagsudlægning).

NOTER

Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt løntillæg på 1.000 kr.

Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel. Bilens værdi er opgjort til 150.000 kr., og det månedlige beskatningsgrundlag er således 160.000 kr. x 24% x 1/12 =3.200 kr.

Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Det forudsættes her, at de faktiske telefonudgifter ikke er mindre end dette beløb.

Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til rådighed.

Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19.

Det er alene lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.

Der skal i 1999 opkræves en særlig pensionsopsparing på 1% af AM-indkomsten.

Se nærmere afsnit A.3.

Ifølge skattekortet (hovedkortet) udgør det månedlige fradrag 6.000 kr.

Trækprocenten udgør 45.

A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet goderne ikke udbetales til medarbejderen.

Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalån på 100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i øvrigt.

Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom. Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning).

Eksemplets opgørelse af indeholdt lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat af optjent feriegodtgørelse forudsætter, at der er tale om en medarbejder uden ret til ferie med løn. Lønmodtagerbidrag, særlig pensionsopsparing og A-skat indeholdes månedligt på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned.

G.1 Lønmodtagerbidrag

G.2 Særlig pensionsopsparing

G. 3 A-skat

G.4 Særlige forhold

G.5 Meddelelser til lønmodtageren