INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT F ARBEJDSGIVERS EGET ARBEJDSMARKEDSBIDRAG (ARBEJDSGIVERBIDRAGET)

Vejledning om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Afsnit F Arbejdsgivers eget arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsgiverbidraget)

Arbejdsgivere har pligt til at betale eget arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet arbejdsgiverbidrag. Dette afsnit omhandler de regler i AMFL, jf. lovbek. nr. 728 af 7. okt. 1998, som knytter sig til denne pligt, herunder reglerne for hvordan og hvornår arbejdsgiveren skal opgøre sit bidragsgrundlag, samt hvordan arbejdsgiverbidraget skal angives og betales.

Det er under omtalen af de enkelte indkomstarter i afsnit B og C omtalt, i hvilket omfang, der skal betales arbejdsgiverbidrag af ydelserne.

F.1 Bidragspligten

Efter AMFL § 7, stk. 2, påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af AMFL § 7, stk. 1. Pligten til at betale arbejdsgiverbidrag skal imidlertid ses i sammenhæng med, i hvilket omfang der udbetales vederlag som nævnt i AMFL § 9.

Karakteren af den juridiske enhed er ikke afgørende for, om der skal betales arbejdsgiverbidrag eller ej. Såvel selskaber, som enkeltmandsvirksomheder, offentlige institutioner, foreninger og lignende, er således bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 2, hvis de har ansatte, der er bidragspligtige. Selvstændigt erhvervsdrivende, der er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 3, er således tillige bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 2 i det omfang, den selvstændigt erhvervsdrivende har ansatte, der er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1.

Arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte, som er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1, men fritaget for bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 4 eller 5, er ikke bidragspligtige af lønudbetalinger mv. til disse personer.

Arbejdsgivere, der beskæftiger bidragspligtige ansatte, for hvilke der ikke kan opgøres et bidragsgrundlag efter AMFL § 8, stk. 1, litra a-d, er heller ikke bidragspligtige af disse udbetalinger. Det samme gælder arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte, der er omfattet af AMFL § 8, stk. 3 og 4 eller af AMFL § 8, stk. 6.

Udenlandske virksomheder, der har fast driftssted i Danmark, er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 2, hvis der ved driftsstedet er beskæftiget ansatte omfattet af AMFL § 7, stk. 1. Udenlandske virksomheder med fast driftssted i Danmark, skal udbetale løn mv. og indeholde A-skat af lønnen til de ansatte gennem en befuldmægtiget, jf. KSL § 46, stk. 4. Den befuldmægtigede skal tillige indeholde lønmodtagerbidrag, jf. § 4 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996. For så vidt angår arbejdsgiverbidraget påhviler det den udenlandske arbejdsgiver at afregne dette, jf. § AMFL § 11, stk. 9. Den udenlandske arbejdsgiver kan dog afregne bidraget via den befuldmægtigede.

Udenlandske virksomheder, som ikke har hjemting eller fast driftssted, men udbetaler løn til ansatte, der er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1, er principielt bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 2. Det forhold, at lønnen er omfattet af KSL § 44, litra b og ikke af § 43, stk. 1 medfører imidlertid, at den udenlandske virksomhed hverken skal opgøre et bidragsgrundlag og indeholde lønmodtagerbidrag eller betale arbejdsgiverbidrag af lønnen til de ansatte, jf.AMFL § 8, stk. 1, litra a og § 9, stk. 1 modsætningsvis.

Hvis en udenlandsk virksomhed, som ikke har hjemting eller fast driftssted i Danmark vælger at udbetale lønnen til de ansatte i Danmark gennem en befuldmægtiget, skal den befuldmægtigede indeholde A-skat, jf. KSL § 46, stk. 5. Der skal derimod ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, da der ikke er opkrævningsmæssig hjemmel hertil, desuagtet de ansatte er bidragspligtige og der er hjemmel til at opgøre et bidragsgrundlag, jf. også TfS 1996,780. Den udenlandske virksomhed har - da virksomheden er bidragspligtig efter AMFL § 7, stk. 2 og der kan opgøres et grundlag efter AMFL § 9 - derimod pligt til at afregne arbejdsgiverbidrag, jf. AMFL § 11, stk. 9.

F.2 Arbejdsgiverbidragets størrelse

Arbejdsgiverbidraget betales med 0,28 pct. af bidragsgrundlaget i 1999. Arbejdsgiverbidraget udgør i 1999 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. § 3, stk. 2 i AMFL. I medfør af AMFL § 4 er arbejdsgiverbidraget for 1999 dog nedsat med 0,32 procentenheder.

F.3 Opgørelse af arbejdsgiverens bidragsgrundlag

Arbejdsgiverens bidragsgrundlag skal opgøres efter § 9, stk. 1 og 2 i AMFL.

Heraf følger, at arbejdsgiverens bidragsgrundlag, jf. AMFL § 9, stk. 1, er de vederlag i penge mv., der er nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra a-d, dvs.

Løn mv. omfattet af KSL § 43, stk. 1 (AMFL § 8, stk. 1, litra a). Vederlag mv., der med hjemmel i KSL § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, skal dog ikke medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag, jf. AMFL § 9, stk. 1.

Den skattepligtige værdi af A-skattepligtige personalegoder (AMFL § 8, stk. 1, litra b).

Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til ordninger omfattet af PBL § 19 (AMFL § 8, stk. 1, litra c). Såvel den ansattes egen indbetaling som arbejdsgiverens indbetaling indgår i bidragsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser i pengeform til tidligere ansatte m.fl., herunder disses pårørende, kompagnoner og personer med tidligere tillidshverv i virksomheden (AMFL § 8, stk. 1, litra d).

Arbejdsgiverens bidragsgrundlag omfatter, jf. AMFL § 9, stk. 2, tillige beløb, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren indbetaler til pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser (tilsagnsordninger) eller til hjælpe- og understøttelsesfonde godkendt efter PBL § 52. Arbejdsgiveren skal således dels betale et arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til de nævnte ordninger med satsen for lønmodtagerbidraget, dels med satsen for arbejdsgiverbidraget .

SP-bidraget, jf. lov nr. 468 af 1. juli 1998, som arbejdsgiveren skal indeholde hos den ansatte, fragår ikke i arbejdsgiverens bidragsgrundlag.

Arbejdsgiverens bidragsgrundlag omfatter ikke udbetalinger af honorarer, vederlag mv., som udbetales for personligt arbejde, der ydes uden for et egentligt ansættelsesforhold, dvs. honorarer mv. omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Det vil sige, at der ikke skal betales arbejdsgiverbidrag af honorarer mv., heller ikke selv om der indeholdes lønmodtagerbidrag af honoraret, hvilket bl.a. er tilfældet for bestyrelseshonorarer. Derimod omfatter arbejdsgiverens bidragsgrundlag honorarudbetalinger (løn), som udbetales i et egentligt ansættelsesforhold, idet sådanne beløb er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a, da beløbet er A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 1.

Beregningen af arbejdsgiverens bidrag sker således som udgangspunkt af det samme grundlag, som det arbejdsgiveren skal indeholde lønmodtagerbidrag af, dog tillagt indbetalinger til pensionsordninger omfattet af PBL § 19 og fratrukket udbetalinger af vederlag til personer, der ikke er egentlige ansatte, jf. eksempel 1 og 1 A nedenfor. Arbejdsgiverbidraget af A-skattepligtige personalegoder beregnes også på grundlag af de samme værdier, som bruges ved opgørelsen af lønmodtagerbidraget.

Afgørelser om, i hvilket omfang en ansat skal betale lønmodtagerbidrag af en konkret ydelse, har således også betydning for, om arbejdsgiveren skal betale arbejdsgiverbidrag af den konkrete ydelse. Som et eksempel herpå kan nævnes, at skatte- og bidragsfri rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales til de ansatte, heller ikke skal medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag, ligesom fx afgørelsen om, at refusioner, som arbejdsgiveren modtager fra det offentlige ikke må modregnes i det beløb, arbejdsgiveren skal indeholde lønmodtagerbidrag af, også betyder, at refusionen ikke må modregnes i det beløb, der skal beregnes arbejdsgiverbidrag af.

Beregningen af arbejdsgiverens bidragsgrundlag kan ske på forskellige måder

Udgangspunktet for beregningen er

de konteringer, der er foretaget i forbindelse med lønudbetalingerne til de ansatte,

konteringer for arbejdsgiverens indbetaling til ATP og andre pensionsordninger omfattet af PBL § 19 (arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger).

I det følgende vises to måder at beregne arbejdsgiverens bidragsgrundlag på

Eksempel 1

Der er tale om en lille virksomhed med en ansat, der ikke får særlige løndele ud over det kontante vederlag. Beregningen er vist for den måned, hvor der er indbetalt ATP for den ansatte.

Metode A

Løsnningsbogholder

Metode B

kr.

kr.

kr.

+ 20.000,00

Løn

20.000,00

- 74,55

Lønmodtagerens eget ATP-bidrag

- 74,55

+ 2.500,00

Feriepenge

+ 2.500,00

Bidragsgrundlag

22.425,45

+ 22.425,45

Lønmodtagerbidrag

8 pct. (hele kr.)

1.794,00

SP-bidrag 1 pct.

224,00

Andre konti

+ 670,95

ATP-indbetaling

670,95

+ 670,95

23.096,40

23.096,40

Beregningsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget er 23.096,40 kr. Arbejdsgiverbidraget bliver herefter 64,67 kr. (0,28 pct. i 1999). Arbejdsgiverbidraget afrundes inden angivelse og betaling til 65 kr.

Eksempel 1 a

Der er tale om samme virksomhed som i eksempel 1, men beregningen er vist for en måned, hvor der ikke er indbetalt ATP.

Medtode A

Lønningsbogholderi

Metode B

kr.

kr.

kr.

+ 20.000,00

Løn

20.000,00

- 74,55

Lønmodtagerens eget ATP-bidrag

- 74,55

+ 2.500,00

Feriepenge

+ 2.500,00

Bidragsgrundlag

22.425,25

+ 22.425,45

Lønmodtagerbidrag

8 pct. (hele kr.)

1.794,00

SP-bidrag 1 pct.

224,00

- 22.425,45

22.425,45

Beregningsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget er 22.425,45 kr. Arbejdsgiverbidraget bliver herefter 62 kr. (0,28 pct. i 1999).

Eksempel 2

Beregningen er foretaget for et selskab med 5 ansatte og en bestyrelsesformand.

Ud over kontante vederlag ydes der personalegoder, som der skal indeholdes lønmodtagerbidrag, SP-bidrag og A-skat i, samt bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. I eksemplet indbetaler arbejdsgiveren 15.000 kr. om måneden til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, hvoraf 5.000 kr. er trukket hos de ansatte. Bestyrelsesformanden får et honorar, hvor der skal indeholdes både lønmodtagerbidrag, SP-bidrag og A-skat i. Som i eksempel 1 er beregningen af arbejdsgiverbidraget vist for den måned, hvor der er indbetalt til ATP og andre arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Metode A

Lønningsbogholderi

Metode B

kr.

kr.

kr.

+ 100.000,00

Løn

100.000,00

- 372,75

Lønmodtagernes egne ATP-bidrag

- 372,75

- 5.000,00

Lønmodtagernes egne pensionsbidrag

- 5.000,00

A-skattepligtige personalegoder

+ 4.000,00

Fri bil 200.000 kr.

+ 4.000,00

+ 500,00

2 x fri telefon

+ 500,00

+ 13.062,50

Feriepenge

+ 13.062,50

Honorar til bestyrelsesformand

+ 5.000,00

- 5.000,00

Lønmodtagernes bidragsgrundlag

117.189,75

117.189,75

Lønmodtagerbidrag 8. pct. (hele kr.)

9.375,00

SP-bidrag 1 pct.

1.171,00

Andre konti

+ 3.354,75

ATP-indbetaling

3.354,75

+ 3.354,75

+ 15.000,00

Indbetaling til pensionsordning

15.000,00

+ 15.000,00

130.544,50

130.544,50

Beregningsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget er på 130.544,50kr. Ar-bejdsgiverbidraget bliver så 365,52 kr. (0,28 pct. i 1999), men afrundes inden angivelse og betaling til 366 kr..

F.3.1 Periodisering, angivelse og betaling af arbejdsgiverbidrag

Opgørelsen af arbejdsgiverens bidragsgrundlag, angivelse og betaling af arbejdsgiverbidraget skal ske samtidig med, at arbejdsgiveren indeholder lønmodtagerbidrag , SP-bidrag og A-skat.

Selv om arbejdsgiveren principielt skal beregne sit bidragsgrundlag og arbejdsgiverbidraget samtidig med, at der indeholdes lønmodtagerbidrag, vil det i praksis være tilstrækkeligt, at virksomheden foretager opgørelsen månedsvis, hvis dette er mere hensigtsmæssigt.

For så vidt angår indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i PBL, herunder indbetalinger til ATP, skal disse medregnes i den måned, hvor arbejdsgiveren indbetaler beløbet til pensionsordningen.

ATP-beløb, der skal betales i jan. 1999, skal medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag med den sats, som gælder for 1998.

Hvis arbejdsgiveren ønsker det, kan indbetalinger til pensionsordninger omfattet af PBL § 19 medregnes til bidragsgrundlaget måned for måned.

Hvis en ansat udelukkende aflønnes i form af A-skattepligtige personalegoder, skal arbejdsgiveren medregne værdien af disse personalegoder til sit bidragsgrundlag på det tidspunkt, hvor den ansatte godskrives værdien, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10, stk. 1, sidste pkt.

Arbejdsgiverbidraget skal angives og betales samtidig med indeholdte løn-modtagerbidrag og A-skat, jf. AMFL § 13, stk. 4 samt § 13A, stk. 1. For så vidt angår arbejdsgiverbidrag, som skal betales af virksomheder inden for stat og kommuner m.fl., gælder de regler om fremrykket afregning, som er omtalt i H.7, også for disse virksomheders arbejdsgiverbidrag. Om konsekvenserne af ikke at angive og indbetale arbejdsgiverbidrag til tiden, henvises til H.5 samt til H.6.

Arbejdsgiverbidraget skal angives i en særskilt rubrik på angivelsen. Arbejdsgiverbidrag af beløb, der vedrører indbetalinger til pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser (tilsagnsordninger) eller til hjælpe- og understøttelsesfonde godkendt efter PBL § 52, skal for så vidt angår det bidrag, der er beregnet med lønmodtagersatsen, anføres i den særskilte rubrik herfor, mens den del, der er beregnet med satsen for arbejdsgivere, skal anføres i rubrikken for arbejdsgiverbidrag.

F.3.2 Reguleringer

Hvis der i årets løb er trukket for meget eller for lidt i lønmodtagerbidrag, kan det betyde, at der også er beregnet for meget eller for lidt i arbejdsgiverbidrag. Har en forkert beregning af lønmodtagerbidraget i løbet af året ført til et forkert arbejdsgiverbidrag, skal der ske regulering af arbejdsgiverbidraget ved en efterangivelse, som fås hos told- og skatteregionerne..

F.1 Bidragspligten

F.2 Arbejdsgiverbidragets størrelse

F.3 Opgørelse af arbejdsgiverens bidragsgrundlag