DK
LIGNINGSVEJLEDNING 1999 C. CIRKULÆRER MV.
Table of Provisions (134)
Statutory Text (134 Articles)
Artikel 1
Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører selskaber i to eller flere medlemsstater.
Bilag 1
1998-35 Skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse og befordring samt fradrag for arbejde i udlandet, gældende fra 1. januar - 31. marts 1999.
1.
I henhold til ligningslovens § 9, stk. 5-9 og § 9 E, stk. 3 samt § 2 i lov nr. 452 af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven, har Ligningsrådet for tidsrummet 1. januar - 31. marts 1999 fastsat følgende
2.
Befordringsgodtgørelse
2.1.
Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb
-kørsel indtil 12.000 km årligt 2,48 kr. pr. km.
-kørsel udover 12.000 km årligt 1,39 kr. pr. km.
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.
2.2.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.
12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri men medregnes ved indkomstopgørelsen.
2.3.
Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.
2.3.1.
Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end de anførte satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9 C. Lønmodtagere som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med de anførte satser, i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst.
2.4.
Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.
3
.Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for merudgifter ved rejse
3.1.
Rejse med overnatning: der kan udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for andre merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Rejse uden overnatning: der kan udbetales skattefri godtgørelse, når en rejse har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig udover 8 km fra arbejdsstedet.
3.2.
Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales
3.2.1.
For rejser uden overnatning når rejsen sker til ét af flere faste arbejdssteder, eller når udearbejdet uden overnatning beslaglægger mere end 50% af arbejdstiden inden for lønperioden.
Om udearbejdet udgør mere end 50% af arbejdstiden afgøres ud fra en opgørelse over, hvor mange rejsedage uden overnatning lønmodtageren har haft i lønperioden. Eventuelle feriedage eller sygedage tæller ikke med som rejsedage. Rejsedage med overnatning indgår ikke i opgørelsen af udedage.
Hvis lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes 50%-reglen på det konkrete arbejdsforhold.
3.2.2.
Når den ansatte i sit hverv transporterer varer eller personer, er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter ligningslovens § 7 r eller § 7 K eller aftjener værnepligt.
3.2.3.
Til dækning af logi hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning eller har stillet logiet til rådighed.
3.2.4.
Til dækning af fortæring hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.
3.2.5.
Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de anførte satser. Hele beløbet anses for personlig indkomst, og fradrag kan foretages i den skattepligtige indkomst, se punkt 6.
Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
3.2.6.
Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.
Dette gælder dog ikke rejsegodtgørelse udbetalt efter cirkulærets pkt. 4.2.3.
4.
Maksimale rejsegodtgørelser.
4.1.
Danmark
4.1.1.
Ved rejse uden overnatning kan der udbetales 11,25 kr. pr. påbegyndt time. Beløbet dækker udgifter til fortæring, småfornødenheder mv.
4.1.2.
Rejse med overnatning.
4.1.2.1.
Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller med 149,50 kr. pr. døgn.
4.1.2.2.
Til fortæring kan der udbetales 269,75 kr. pr. døgn og 11,25 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
4.2.
Udlandet, herunder Færøerne og Grønland.
4.2.1
Ved rejser uden overnatning finder satsen i pkt. 4.1.1. anvendelse.
4.2.2.
Rejse med overnatning.
4.2.2.1.
Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller
-for Færøerne: de danske satser
-for Grønland: de danske satser med tillæg af 50 %
-for andre lande: 1/3 af det for Staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land.
-for lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb: 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land.
4.2.2.2.
Til fortæring kan der udbetales
-for Færøerne: de danske satser
-for Grønland: de danske satser med tillæg af 50 %
-for andre lande: statens satser
Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.
4.2.3.
Dækker arbejdsgiveren ved rejse i udlandet rejseudgifter efter regning, kan arbejdsgiveren uanset pkt. 3.2.5. og 3.2.6. udbetale et skattefrit beløb på indtil 30 % af satsen for fortæring.
For de i pkt. 5. nævnte erhvervsgrupper kan der udbetales indtil 30 % af den for dem gældende sats.
4.3.
Reduktion af satserne.
4.3.1.
Hvis der ved rejse med overnatning arbejdes samme sted udover 28 dage, nedsættes godtgørelsen fra og med den 29. kalenderdag efter arbejdets påbegyndelse. Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28 dages-reglen. Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28 dages-reglen.
28 dages-reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af midlertidigt arbejde andetsteds af under 5 arbejdsdages varighed.
Nedsættelsen udgør 1/3 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i Danmark og 1/4 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i udlandet, herunder Færøerne og Grønland.
4.3.2.
Hvis der stilles fri fortæring til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.
Ved rejse i Danmark med og uden overnatning og ved rejse i udlandet uden overnatning sker der reduktion for morgenmad, frokost og middag med henholdsvis 40,46 kr., 80,93 kr. og 80,93 kr. Ved rejse i udlandet med overnatning reduceres satsen for det pågældende land med 15 %, 30% og 30 % for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
Reduktion efter pkt. 4.3.1. medfører tilsvarende reduktion af ovennævnte satser.
Reduktion skal også finde sted, når fortæring er stillet til rådighed mod delvis betaling.
5.
Særregler for bestemte erhvervsgrupper.
5.1.
Langturschaufførerne
Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 271 kr. pr. døgn.
5.2.
Turistchauffører.
Ved rejse med overnatning i udlandet kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 150 kr. pr. døgn.
Ved rejse med overnatning i Danmark kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 75 kr. pr. døgn.
5.3.
Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder m.v.)
Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og 3.2.2. kan der til dækning af merudgifter udbetales skattefri godtgørelse i overensstemmelse med satserne i pkt. 4.1. og 4.2.
6.
Fradrag.
6.1.
Differencefradrag vedrørende rejsegodtgørelse
6.1.1.
Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de under pkt. 4. og 5. nævnte satser, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen.
6.1.2.
Uanset pkt. 6.1.1. kan lønmodtageren ikke foretage differencefradrag for godtgørelse efter pkt. 4.2.3.
6.1.3.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse i udlandet i stedet for de faktiske merudgifter foretage fradrag med de under pkt. 4. og 5. nævnte satser for rejse i udlandet, jf. ligningslovens § 9, stk. 7. Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for lønmodtageres godtgørelse/fradrag i de pågældende erhverv.
6.2.
Fradrag for arbejde i udlandet.
6.2.1.
Hvis der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, kan lønmodtagere, der ikke er omfattet af de i pkt. 3.2.2. nævnte erhvervsgrupper, ved arbejde i udlandet uden dokumentation fratrække udgifter til kost og logi med satserne i pkt. 4.2.2.
Nedsættelsesreglerne i pkt. 4.3. finder tilsvarende anvendelse.
Det er en betingelse, at arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet, at arbejdet har været forbundet med merudgifter, og at udgifterne hverken helt eller delvist er dækket af arbejdsgiveren.
6.2.2.
Lønmodtagere, der er omfattet af pkt. 6.2.1., og som har haft et uafbrudt ophold i udlandet på 60 døgn, kan uden dokumentation desuden fratrække følgende beløb til dækning af andre merudgifter
Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island : 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.
Ved arbejde uden for Vesteuropa : 140 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.
Afholdelse af ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved opgørelse af udlandsopholdets varighed.
6.2.3.
Eksportmedarbejdere omfattet af Ligningslovens § 9 E, stk. 2 kan foretage fradrag efter pkt. 6.2.2., selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse efter pkt. 4. eller foretaget differencefradrag efter pkt. 6.1. Det er desuden tilstrækkeligt, at der samlet har været tale om ophold i udlandet i mindst 100 døgn. Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.
6.3.
Fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2 kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Lønmodtageres fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2. kan kun fratrækkes i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 4.100 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
6.4
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1999. Samtidig ophæves T S cirkulære 1997-33.
Til og med 31. marts 1999 kan arbejdsgivere og ansatte mv., der hidtil har haft mulighed for at anvende reglerne i statsskattelovens § 5, litra d eller særreglerne i T S-cirkulære 1995-19, pkt. 5, vælge mellem enten at anvende disse regelsæt og satser eller anvende bestemmelserne og satserne i dette cirkulære. Der kan dog kun ske udbetaling af godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur. T S cirkulære 1995-19 vedlagt som bilag.
Ændrede regler pr. 1. april 1999.
Der er ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 vedtaget en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Cirkulære, hvori ændringerne er indarbejdet, foreligger i marts måned 1999. Der foretages bl.a. følgende justeringer
- Der indføres en fælles godtgørelsessats for alle lande. Den fælles sats svarer til den nuværende sats for Danmark. Satsen indføres frem til år 2001 ved gradvist at nedsætte de satser for udlandet, der er højere end den fælles sats.
- Særreglerne for fagforeningsfunktionærer, tillidsmænd og handelsrejsende bortfalder.
- Udgifter til logi kan kun dækkes skattefrit efter regning.
- Udgifter ved endagsrejser uden overnatning kan kun dækkes skattefrit efter regning.
- Der indføres en tidsbegrænsning på tre måneder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i
Danmark og på seks måneder, hvis arbejdsstedet er i udlandet.
- 28-dags reglen om nedsættelse af satserne bortfalder.
Frantz Howitz ; ; ; &nbs p; ; /Finn Thrysøe
1998-36 Værdiansættelse for 1999 af visse personalegoder
Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.
For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.
Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.
Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.
Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.
Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.100 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.
Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse nr. 1251 af 13. december 1996.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder
a. Normalværdi af kost og logi.
For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 25.000 kr. for hele året (2.083 kr. pr. måned).
For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 55 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.
For sømænd, der får fri kost ombord ansættes værdien til 55 kr. pr. dag.
For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 350 kr. pr. måned.
Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.
b. Fri telefon.
Værdien af fri telefon udgør for 1998 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx. biltelefon eller telefon i et sommerhus.
Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx. ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.
Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.
c. Fri helårsbolig.
Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.
Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.
For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.
Bopæls- og fraflytningspligt
Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.
Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).
Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.
Fraflytningspligt
Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.
;
Er lejeren en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes værdien med udgangspunkt i markedslejen.
Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx. el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.
d. Personalelån.
Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end mindsterenten jf. kursgevinstlovens § 38, skal beskattes af den herved opnåede fordel. Reglerne er nærmere beskrevet i SD-cirkulære 1989-27, hvortil der henvises.
e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.
Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.
Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 1999 er satsen 2,48 kr. pr. km.
Ikrafttræden mv.
Cirkulæret afløser TS-cirkulære 1997-35 med virkning fra indkomståret 1999.
Frantz Howitz
;
; ; ; &nbs p; ; ; ; Finn Thrysøe
; ; ; &nbs p; ;
; ; ; &nbs p; ;
Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser.
a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.
b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg og Årslev.
Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser
a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.
b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg og Årslev.
c) Øvrige kommuner.
1998-37 Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C. Kilometersatser for 1999.
Ligningsrådet har på baggrund af statens satser for befordringsgodtgørelse i 1999, fastsat
kilometersatsen i 1999 for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og
arbejdsplads således
0 - 24 km. inkl.intet fradrag
25 - 100 km. inkl. 139 øre pr. km.
over 100 km. 69,5 øre pr. km.
Frantz Howitz / Finn Thrysøe
1998-38 Skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet, gældende fra 1. januar - 31. marts 1999
1.
Der er ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtaget en ændring af lov nr. 305 af 24. april 1996 (ligningsloven). Lovændringen indebærer en midlertidig forlængelse af de indtil udgangen af 1997 gældende særregler for ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v., jf. ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10. Ph.d.-studerende, som kan overgå til lønmodtagerstatus, men vælger at forblive på ph.d.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan således fortsat anvende særreglerne frem til og med 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. februar 1998 har opnået kandidatgrad.
2.
Ifølge § 7 K i ligningsloven er legater, bortset fra legater som omhandlet under pkt. 3, og som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.
3.
Stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri for modtageren for den dels vedkommende, der ikke overstiger 11.600 kr. pr. måned (387 kr. pr. døgn) for 1999. Det er en betingelse, at studierne sker som led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til nævnte ph.d.-studerende, når legaterne er bestemt til studier i udlandet, Færøerne eller Grønland. Skattefrihedsgrænsen gælder under et for stipendier og legater.
Herudover kan en ph.d.-studerende, der modtager stipendium fra statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige beløbsgrænser for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet, jf. pkt. 4, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet.
4.
Ligningsrådet fastsætter beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.
Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet fastsættes til statens satser for godtgørelsesbeløb for merudgifter til kost m.v. med tillæg af en tredjedel af hoteldispositionsbeløbet.
Ligningsrådets beløbsgrænse for beløb til dækning af sædvanlige meromkostning-er gælder kun for den del af opholdet, der ikke overstiger 28 dage. For den del af opholdet i udlandet, der overstiger 28 dage, reduceres beløbsgrænsen til 3/4.
5.
Som bilag til cirkulæret vedlægges oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse samt oversigt over beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet for de mest besøgte lande.
6.
Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 1999 og afløser Told Skat cirkulære 1998-7 af 24. marts 1998.
Ændrede satser pr. 1. april 1999
Der er ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 vedtaget en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til lønmodtagere, herunder en gradvis nedsættelse af godtgørelsessatsen for kost m.v. Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet er baseret på denne sats og skal tilsvarende reduceres. Cirkulære med ændrede satser foreligger i marts måned 1999.
Frantz Howitz ;Finn Thrysøe
Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn
Bilag 1
Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn for sædvanlige meromkostninger ved ophold på sdudiestedet i en række lande for tidsrummet 1. januar - 31.marts 1999.
; ; ; ; første 28 dage efter 28 dage
BelgienBEF (bfr)
CanadaCAD(can.$)
FinlandFIM (mark)
FrankrigFRF (ffr)
; ;
GrækenlandGRD(dr)
HollandNGL(gylden)
IrlandIEP (I. £)
IslandDKK
ItalienITL (lire)
LuxembourgBEF
; ;
NorgeNOK
PortugalPTE (escudos)
SchweizCHF (sfr)
SpanienESP (ptas)
StorbritannienGBP (£)
SverigeSEK
Tyskland DEM
USA (New York)USD
USA (i øvrigt)USD
ØstrigATS (sch)
4.417
125
622
723
24.167
191
77
772
216.667
4.400
885
15.333
171
16.100
85
895
172
145
122
1.490
3.313
94
467
542
18.125
143
58
579
162.500
3.300
664
11.500
128
12.075
64
671
129
109
92
1.118
Oversigt over beløb for sædvanlige udgifter
Bilag 1
Bilag 1 side 1
Tabel til beregning af afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelser m.v.
a.Antal år til
hjemfaldstids-
punktet
b.
Fradrag i indtægten pr.
10.000 kr.'s »korrigeret
hjemfaldsbyrde« på
hjemfaldstidspunkt
kr.
c.
Antal år fra
anskaffelsestids-
punkt til hjemfaldstids-
punkt
d.
Multiplikationsfaktor
100
99
98
97
96
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
84
83
82
81
80
79
78
77
76
75
74
73
72
71
70
69
68
67
66
65
64
63
62
61
60
59
58
57
56
55
54
53
52
51
50
8
8
9
9
9
10
10
10
11
11
12
12
13
13
14
14
15
15
16
17
17
18
19
20
20
21
22
23
23
25
26
27
27
29
30
32
32
34
35
37
38
39
41
43
45
46
48
50
52
54
56
100
99
98
97
96
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
84
83
82
81
80
79
78
77
76
75
74
73
72
71
70
69
68
67
66
65
64
63
62
61
60
59
58
57
56
55
54
53
52
51
50
1,020
1,021
1,022
1,023
1,024
1,025
1,026
1,027
1,028
1,029
1,030
1,031
1,033
1,034
1,036
1,037
1,039
1,040
1,042
1,044
1,045
1,047
1,049
1,051
1,054
1,056
1,058
1,061
1,063
1,066
1,069
1,072
1,075
1,078
1,081
1,085
1,088
1,092
1,096
1,101
1,105
1,110
1,115
1,120
1,125
1,131
1,137
1,143
1,150
1,156
1,164
Bilag 1 side 2
Tabel til beregning af afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelser m.v.
a.
Antal år til
hjemfaldstids-
punktet
b.
Fradrag i indtægten
pr. 10.000 kr.'s
»korrigeret
hjemfaldsbyrde« på
hjemfaldstidspunkt
c.
Antal år fra
anskaffelsestids-
punkt til hjemfaldstids
punkt
d.
Multiplikationsfaktor
49
48
47
46
45
44
43
42
41
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
59
61
63
66
68
72
74
77
80
83
87
90
94
97
102
105
110
114
118
124
128
133
139
144
150
156
163
168
176
182
190
198
205
214
222
231
240
250
260
270
281
292
304
316
329
342
356
369
385
49
48
47
46
45
44
43
42
41
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1,171
1,180
1,188
1,197
1,207
1,217
1,227
1,239
1,250
1,263
1,276
1,291
1,306
1,322
1,339
1,358
1,378
1,399
1,421
1,446
1,472
1,500
1,531
1,564
1,600
1,640
1,683
1,730
1,782
1,840
1,903
1,975
2,055
2,145
2,249
2,367
2,504
2,664
2,854
3,083
3,362
3,713
4,165
4,769
5,615
6,887
9,009
13,263
25,974
1999-03 Efterfølgende af- og nedskrivninger
I medfør af § 13 A i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 362 af 19. juni 1998 og bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998, har Ligningsrådet fastsat nedenstående generelle bestemmelser for administrationen af reglerne om ændring af af- og nedskrivninger efter afskrivningslovens § 52, stk. 2, varelagerlovens § 7, stk. 2, og husdyrsbesætningslovens § 5, stk. 2.
Baggrunden for dette cirkulære er, at det hidtidige cirkulære om efterfølgende afskrivninger, TSS-cirkulære 1998-3, fra og med 1. januar 1999 er forældet som følge af den nye afskrivningslov og konsekvensændringerne som følge af denne lov (lov nr. 433 og 434 af 26. juni 1998).
I modsætning til TSS-cirkulære 1998-3 indeholder dette cirkulære ikke bemyndigelsen til de skatteansættende myndigheder, men alene generelle bestemmelser for behandlingen af sager om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger. Dette skyldes, at de skatteansættende myndigheders bemyndigelse nu fremgår direkte af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, 6 og 14, samt § 2 C, stk. 1, nr. 3. De generelle retningslinier indeholdt i dette cirkulære er dog med nedennævnte undtagelser i overensstemmelse med retningslinierne fastsat i TSS-cirkulære 1998-3 og hidtidig praksis i øvrigt.
I forhold til TSS-cirkulære 1998-3 og hidtidig praksis er der foretaget følgende ændringer
Cirkulæret vedrører alene ændring af af- eller nedskrivningssatser efter afskrivningsloven og husdyrbesætningsloven samt ændring af opgørelsesmåde efter husdyrbesætningsloven og varelagerloven. Ændringer af afskrivningsgrundlaget efter afskrivningsloven og ændringer af opgørelse af værdien af husdyrbesætninger og varelagre efter henholdsvis husdyrbesætningsloven og varelagerloven uden ændring af opgørelsesmåde, behandles efter skattestyrelseslovens regler om genoptagelse.
Ændringer, hvorom der gives meddelelse senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, for hvilket ændringerne ønskes foretaget, er ikke omfattet af cirkulæret. Sådanne ændringer er derimod omfattet af adgangen til ændring efter meddelelse af af- og nedskrivningssatser efter afskrivningslovens § 52, stk. 1, og husdyrbesætningslovens § 5, stk. 1, henholdsvis opgørelsesmåder efter husdyrbesætningslovens § 5, stk. 1, og varelagerlovens § 7, stk. 1.
I relation til afskrivningsloven omfatter cirkulæret fortsat ændring af alle afskrivningssatser efter denne lov. Da afskrivningsloven er udvidet til også at omfatte en række afskrivninger, som tidligere foretoges med hjemmel i andre love, er cirkulærets anvendelsesområde udvidet til også at omfatte disse afskrivninger.
Kompetencen til som første instans at behandle anmodninger om ændring af af- og nedskrivninger tilkommer i alle tilfælde den skatteansættende myndighed. Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan påklages til Ligningsrådet. Dette følger af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 C, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 1, nr. 1, 6 og 14 samt § 13 A.
Der er ikke fastsat særlige regler for tilfælde, hvor der foreligger bødegivende forhold. Bødegivende forhold skal derfor behandles efter samme retningslinier, som gælder for andre tilfælde.
1. Når indkomstansættelsen ændres
1.1. Påtænker den skatteansættende myndighed at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller ansatte indkomst, har den skattepligtige adgang til inden for lovens rammer at få ændret af- og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvis.
1.2. Den skattepligtige skal gøres opmærksom på adgangen til at få ændret af- og nedskrivninger.
1.3. Er ansættelsen påklaget til skatteankenævnet, og anmoder den skattepligtige under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører den skatteansættende myndighed, der har foretaget den påklagede skatteansættelse, ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1. Skatteankenævnet underrettes om ændringen.
1.4.Er ansættelsen påklaget til Landsskatteretten, og anmoder klageren under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører den skatteansættende myndighed, der har foretaget den påklagede ansættelse, ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1. Landsskatteretten underrettes om ændringen.
1.5. Hvor en ansættelse ændres ved en administrativ afgørelse eller dom, har den skattepligtige i samme omfang som nævnt under pkt. 1.1. adgang til at ændre af- og nedskrivninger. Ansøgning herom skal senest indgives enten 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansøgningen vedrører, eller senest 3 måneder efter at den skatteansættende myndighed har orienteret den skattepligtige i medfør af pkt. 1.8.
1.6. Stadfæstes en ansættelse af en administrativ klageinstans eller domstol, og har den skattepligtige ikke tidligere anmodet om ændring af af- og nedskrivninger til udligning af den skatteansættende myndigheds ændring af den selvangivne eller ansatte indkomst, jf. pkt. 1.1., har den skattepligtige adgang til at foretage sådanne kompenserende af- og nedskrivninger, efter at ansættelsen er stadfæstet. Ansøgning herom skal indgives inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.5.
1.7.Hvis en administrativ klageinstans eller domstol giver den skattepligtige helt eller delvis medhold, har den skattepligtige inden for lovens rammer adgang til at tilbageføre efterfølgende af- og nedskrivninger, der allerede er foretaget i medfør
af pkt. 1.1. Ansøgning herom skal fremsættes inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.5.
1.8. Det påhviler den skatteansættende myndighed at gøre den skattepligtige opmærksom på adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i medfør af pkt. 1.5., 1.6., og 1.7.
1.9. Der kan efter et konkret skøn bortses fra undskyldelige overskridelser af ansøgningsfristerne i pkt. 1.5., 1.6. og 1.7.
2. Når indkomstansættelsen ikke er ændret
2.1. Indgives ansøgningen senere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen, men senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når af- eller nedskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt, ligesom den skattepligtige har adgang til efterfølgende at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens § 22, og afskrivninger på fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf. afskrivningslovens § 25, stk. 3. Dette gælder dog ikke i de i pkt. 2.2. nævnte tilfælde.
2.2. Hvor virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, og ansøgningen indgives efter fristen for indgivelse af selvangivelse for ophørs- eller afståelsesåret, har den skattepligtige kun adgang til ændring af af- og nedskrivningerne, når der foreligger særlige omstændigheder.
2.3. Hvis ansøgningen om ændring af af- og nedskrivninger indgives senere end tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, kan ansøgningen kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
3. Påklage
Hvor den skatteansættende myndighed ikke fuldt ud imødekommer ansøgningen, kan afgørelsen påklages til Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 13 A. Klagen indsendes til den skatteansættende myndighed. Hvis den skatteansættende myndighed er en kommunal skattemyndighed, afgiver den en udtalelse til told- og skatteregionen.
4. Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der modtages den 1. januar 1999 eller senere. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 1998-3.
Frantz Howitz
; ; / Kim Lohse
1999-04 Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 1999
Statsskattelovens § 4, jf. lov nr.149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 fastsat følgende vejledende mindstesatser vedrørende 1999
1. Handlendes forbrug af egne varer
Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre det private forbrug. Foreligger der ikke en registrering af eget forbrug, må værdien heraf ansættes skønsmæssigt.
Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Ligningsrådet fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning
Fødevarer
Drikkevarer
12.070 kr.
2.855 kr.
Tobak
Andet
9.400 kr.
1.930 kr.
For tobak bemærkes, at værdien forudsætter et forbrug på 20 stk. cigaretter om dagen.
De ovenfor nævnte tre hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet er sammensat af følgende varegrupper
Brød, mel, gryn og kager
1.445 kr.
Kød og kødvarer
3.500 kr.
Fisk
573 kr.
Mælk, fløde, ost, æg, smør og margarine mv.
2.340 kr.
Frugt, grøntsager og kartofler
1.780 kr.
Kaffe, te, kakao og sukker
1.150 kr.
Andre fødevarer
1.280 kr.
Sodavand o.l.
615 kr.
Spiritus
565 kr.
Vin
420 kr.
Øl
965 kr.
Andet
290 kr.
Vaske- og rengøringsmidler, andre artikler til husholdning
605 kr.
Blomster og planter
350 kr.
Aviser, blade og tidsskrifter
765 kr.
Toiletartikler
210 kr.
Beløbene er eksklusive moms. Vareforbruget er angivet pr. person. For børn, som ikke er fyldt 14 år ved indkomstårets begyndelse, medregnes forbruget med halvdelen af de anførte beløb. Vin, øl og spiritus medregnes dog ikke for børn.
For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser, eksklusive merværdiafgift, pr. person, inklusive børn, som ikke er fyldt 14 år ved indkomstårets begyndelse
Beklædning
3.010 kr.
Fodtøj
640 kr.
Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af cirkulæret, må medregnes efter et konkret skøn.
For restauratører m.v. skal cirkulærets satser lægges til grund med et passende tillæg for eventuelle manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter.
2. Privat andel af telefonudgifter
a.Telefon uden for arbejdsstedet
En telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis
telefonen er placeret i hjemmet eller fritidshus og lign.
telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjemmet, og der kun er én telefon
telefonen er en mobiltelefon, der anvendes delvis privat.
Abonnementsudgift
Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet.
; ;
Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat.
Samtaleudgift
Anvendelse af Ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.
For erhvervsdrivende, som anvender én eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til kr. 1.445 ekskl. moms.
Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.
Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms anses hele udgiften for at være privat.
b. Telefon på arbejdsstedet
Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet.
For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler til kr. 1.445 ekskl. moms. Såfremt den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms pr. år, anses hele udgiften for privat.
3. Privat andel af elektricitet og varme
Privat andel af elektricitet og varme fastsættes på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug
Elforbrug
Til opvarmning
80 kWh pr. m²
Til varmt vand for 1-4 personer
3.000 - 3.600 kWh
Til lys og husholdning
for lejligheder
2.000 kWh
for parcelhuse
4.000 kWh
Olieforbrug
For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes olieforbruget til 2.500 l.
Gasforbrug
For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes gasforbruget til 2.200 m³.
4. Privat hestehold
Udgifterne til hestehold, der ikke er erhvervsmæssigt, ansættes til kr. 2.200,- eksklusive merværdiafgift, pr. hest.
Frantz Howitz
; ; /Kim Lohse
1999-05 Landbrug m.v.: Normalhandelsværdi og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 1998. Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 1999
Ligningsrådet har til brug ved skatteansættelsen for landbrugere m.v. for indkomståret 1998, jf. skattestyrelseslovens § 13, fastsat nedenstående satser for normalhandelsværdier og vejledende fremstillingspriser
a
Normalhandelsværdier
Husdyrbeskatningslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993 som senest ændret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998.
For landbrugere er fastsat følgende normalhandelsværdier pr. 31. december 1998
Normalhandelsværdier (ekskl. moms)
Kvæg, store racer
Over 2 år
5.400 kr.
1-2 år
4.300 kr.
0-1 år
2.300 kr.
Jersey
Over 2 år
3.300 kr.
1-2 år
2.500 kr.
0-1 år
900 kr.
Kødkvæg
Over 2 år
5.600 kr.
1-2 år
5.300 kr.
0-1 år
2.200 kr.
Får og lam
450 kr.
Heste
Over 2 år
6.300 kr.
Små heste og plage
4.500 kr.
Føl
2.600 kr.
Svin
Søer og orner: (avlsdyr)
1.600 kr.
Fedesvin 0-30 kg
160 kr.
Fedesvin 30-60 kg
290 kr.
Fedesvin over 60 kg
420 kr.
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de normalhandelsværdier, der er fastsat ved kalenderårets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de normalhandelsværdier, der sidst er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen benyttes.
b
Vejledende fremstillingspriser (ekskl. moms)
Varelagerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993 som senest ændret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998.
For erhvervsdrivende, der driver hjortefarme eller er pelsdyravlere, er fastsat følgende vejledende fremstillingspriser
Krondyr
1.750 kr.
Kronkalve
1.000 kr.
Dådyr
650 kr.
Dådyrkalve
300 kr.
Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind
100 kr.
Chinchilla
105 kr.
Blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind
250 kr.
Unger under 3 mdr.
0 kr.
Ligningsrådet har til brug for indkomståret 1999 fastsat nedenstående satser
a
Normaludgift pr. kostdag
Statsskattelovens § 6a, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 41 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for to helårsarbejdere.
b
Medhjælperes andel i lejeværdi
Statsskattelovens § 6a, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
For hver medhjælper, som har logi i stuehuset, kan fratrækkes 1600 kr. årligt for andel i lejeværdien.
c
Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere
Statsskattelovens § 4, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
De vejledende mindstesatser er fastsat således
ekskl. moms
25 pct. moms
Okse- og kalvekød/pr. kg
10,85 kr.
2,70 kr.
Svinekød/pr. kg
6,40 kr.
1,60 kr.
Heste pr. kg
6,00 kr.
1,50 kr.
Får og lam/pr. kg
12,00 kr.
3,00 kr.
Fjerkræ og æg/pr. person
135,00 kr.
33,75 kr.
Mælk/pr. person
160,00 kr.
40,00 kr.
Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn, som ikke ved indkomstårets begyndelse er fyldt 14 år.
Frantz Howitz
; ; ; / Kim Lohse
1999-07 Skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse
Der blev ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 og lov nr. 1063 af 12. december
1996 gennemført en række ændringer på området for udbetaling af skattefri
rejsegodtgørelser. En del af disse ændringer har virkning fra 1. april 1999
- Der indføres en fælles godtgørelsessats for alle lande. Den fælles sats
svarer til den nuværende sats for Danmark. Satsen indføres frem til år
2001 ved gradvist at nedsætte de satser for udlandet, der er højere end
den fælles sats.
- Særreglerne for fagforeningsfunktionærer, tillidsmænd og handelsrej
sende bortfalder.
- Udgifter til logi kan kun dækkes skattefrit efter regning.
Udgifter ved endagsrejser uden overnatning kan kun dækkes skattefrit
efter regning.
- Der indføres en tidsbegrænsning på tre måneder for udbetaling af
skattefri rejsegodtgørelse i Danmark og på seks måneder, hvis
arbejdsstedet er i udlandet.
- 28-dages-reglen om nedsættelse af satserne bortfalder.
1.I henhold til ligningslovens § 9, stk. 5-9, og § 9 E, stk. 3, § 2 i lov nr. 452
af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven, samt skattestyrelseslovens §
13, stk. 3, har Ligningsrådet for tidsrummet 1. april - 31. december 1999
fastsat følgende
2. Befordringsgodtgørelse
2.1. Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervs-
mæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke
overstiger følgende beløb
- kørsel indtil 12.000 km årligt 2,48 kr. pr. km.
- kørsel udover 12.000 km årligt 1,39 kr. pr. km.
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.
2.2.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte
kilometer.
12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri men
medregnes ved indkomstopgørelsen.
2.3.
Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren
har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis
firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog
de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet
firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den
arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.
2.3.1.
Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end de anførte satser, anses
hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgi
veren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse,
kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligti
ge indkomst, jf. ligningslovens § 9 C. Lønmodtagere som i forbindelse med
kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere
på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er
modtaget skattefri godtgørelse med de anførte satser, i stedet foretage
fradrag i den personlige indkomst.
2.4. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes
i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i
overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.
3.
Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for merudgifter ved rejse
3.1. Rejse med overnatning: der kan udbetales skattefri godtgørelse for
rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt
udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens
sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har
mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for merudgifter, der
påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem
bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på
sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren
midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.
Varighed for skattefri godtgørelse : der kan udbetales skattefri godtgørel
se i højst 3 måneder, når den midlertidige arbejdsplads er i Danmark og i
højst 6 måneder, når den midlertidige arbejdsplads er i udlandet.
3.2.
Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales
3.2.1
.For rejser under 24 timer.
3.2.2
. For rejser uden overnatning.
3.2.3.
Når den ansatte er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder i
fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster, eller modtager ydelser efter ligningslovens
Bilag 1
Satser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til dækning af kost og småfornøden
heder ved rejse i udlandet for perioden 1. april 1999 - 31. december 1999.
Ved rejse med overnatning kan der pr. døgn udbetales (alle beløb er i danske kr.)
For ikke særligt nævnte lande er satsen fastsat til 324 kr. pr. døgn.
EUROPA
Belgien
Bulgarien
Cypern
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Island
AFRIKA
Elfenbenskysten
Kenya
Marokko
Mozambique
AMERIKA
Argentina
Bolivia
Brasilien
Canada
ASIEN
De forenede Arabi
ske Emirater
Bangladesh
Bhutan
Hong Kong
Indien
Indonesien
Iran
Israel
AUSTRALIEN
Australien
410
271
296
274
420
424
298
368
380
440
318
296
326
271
390
271
368
293
386
271
271
380
271
304
271
390
334
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Rusland
Schweiz
Sydafrika
Tanzania
Tunesien
Chile
Colombia
Cuba
Japan
Jordan
Kina
Korea (Syd)
Kuwait
Malaysia
Nepal
Oman
New Zealand
424
317
274
410
389
317
314
290
390
430
271
283
271
304
271
271
638
278
394
394
378
271
271
373
298
Slovakiet
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyrkiet
Tyskland
Ukraine
Ungarn
Østrig
Zambia
Zimbabwe
Ægypten
Mexico
USA
Venezuela
Pakistan
Philipinerne
Qatar
Saudi Arabien
Singapore
Syrien
Thailand
271
377
415
394
307
304
382
347
317
390
271
271
271
278
411
304
271
339
330
404
348
326
271
For ikke særligt nævnte lande er satsen fastsat til 324 kr. pr. døgn.
1999-09 Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv. og til Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel
1.Foreninger mv.
Efter ligningslovens § 7 M, stk. 1 kan foreninger udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende
2. Rejse- befordrings- og telefonudgifter
2.1.Befordring
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest TS-cirkulære 1999-07.
Begrænsningen i ligningslovens § 9 B finder ikke anvendelse.
2.2. Rejse
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter ligningslovens regler og satser herfor, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 - stk. 8, samt Ligningsrådets årlige cirkulære, senest TS-cirkulære 1999-07.
Til dækning af merudgifter til fortæring kan der ved deltagelse i en-dagsarrangementer, udenbys kampe, stævner m.v. af mindst 5 timers varighed udbetales indtil 40 kr. pr. dag.
2.3. Telefon
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler med indtil 1.000 kr. pr. år.
3. Andre udgifter
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af andre udokumenterede udgifter
Til administrative omkostninger f. eks. kontorartikler, porto og møder kan der udbetales indtil 700 kr. pr. år.
Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f. eks. sportstøj) o. lign. kan der udbetales indtil 1.200 kr. pr. år.
Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 150 kr. pr. kamp, dog højst 300 kr. pr. dag.
4. Hjemmeværnet
Efter ligningslovens § 7 M, stk. 2 er godtgørelser til Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende
5.Rejse-, befordrings- , telefon- og andre godtgørelser.
5.1 .Befordring
Der kan udbetales godtgørelse som anført i pkt. 2.1.
5.2. Rejse
Der kan udbetales godtgørelse som anført i pkt. 2.2.
5.3. Forplejning
I forbindelse med Hjemmeværnets øvelser, undervisning og øvrige arrangementer kan der skattefrit ydes godtgørelse til forplejning, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35 af 9. januar 1996, § 6, stk. 1, fastsatte bestemmelser.
5.4. Almindelig godtgørelse - småfornødenheder
Til kursister på de af Hjemmeværnet godkendte skoler og kurser, hvor kurset medfører overnatning, samt til deltagere i større samlede øvelser af mindst 8 timers uafbrudt varighed, kan der skattefrit udbetales almindelig godtgørelse til dækning af merudgifter til småfornødenheder, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 7 fastsatte bestemmelser.
5.5. Telefon
Til frivilligt hjemmeværnspersonel kan der ydes godtgørelse for anvendelse af privat telefon til tjenstlige samtaler efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 10 fastsatte bestemmelser.
5.6. Spillepenge
Til frivilligt personel, der medvirker under koncerter med Hjemmeværnets musikkorps, kan der til dækning af bl. a. reparation og vedligeholdelse af musikinstrumenter skattefrit udbetales spillepenge efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 5 fastsatte bestemmelser.
5.7. Vagtpenge
Til frivilligt personel der udfører vagttjeneste i forbindelse med Hjemmeværnets udstillinger, kan der til dækning af merudgifter ved vagttjenesten udbetales vagtpenge efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 5 fastsatte bestemmelser.
5.8. Markør/figurantvederlag
Til frivilligt personel, der fungerer som markør ved konkurrenceskydninger samt felt- og kampskydninger eller som figurant i forbindelse med konkurrencer m.v., kan der skattefrit udbetales godtgørelse til dækning af merudgifter til småfornødenheder under udførelse af funktionen, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 4 fastsatte bestemmelser.
6. Generelt
6.1 Fælles bestemmelser for udbetaling af godtgørelser mv.
Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag og oplysningspligt vil herefter være gældende.
Foreningen / Hjemmeværnet kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser, vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation ved eksterne originale bilag.
Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig.
7. Ikrafttrædelse
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1999. Samtidig ophæves TS-cirkulære 1994-1.
Frantz Howitz
; / Finn Thrysøe
1999-14 Ophævelse af SD-cirkulære 1987-9 om afskrivning på bygninger af træ
1.
SD-cirkulære 1987-9 af 27. februar 1987 om afskrivning på bygninger af træ ophæves, da bestemmelsen vedrører afskrivning efter den tidligere gældende afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra d, og da denne lovbestemmelse ikke er videreført med den nye afskrivningslov (lov nr. 433 af 26. juni 1998).
2.
Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1999
Frantz Howitz
; ; / Kim Lohse
1999-16 Ophævelse af SD-cirkulære 1987-46 af 30. oktober 1987 om den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat
1.
SD-cirkulære 1987-46 af 30 oktober 1987 om den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat ophæves. Reglerne om den skattemæssige behandling af sådanne biler vil herefter fremgå af Ligningsvejledningen.
2.
Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1999.
Frantz Howitz
; ; ; / Kim Lohse
1999-17 Fradrag for befordring til efteruddannelsessted under uddannelsesorlov - genoptagelse
1.
Efter ligningslovens § 9 C kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter en sats fastsat af Ligningsrådet. Det er i skatteretlig praksis anerkendt, at et efteruddannelsessted kan anses som en arbejdsplads.
;
2.
Skatteministeriet har indgået forlig i to retssager ved Vestre Landsret, således at der anerkendes befordringsfradrag for kørsel til et efteruddannelses sted, selvom skatteyderen var på uddannelsesorlov.
;
I begge sager var der tale om sygehjælpere, som deltog i et længerevarende efteruddannelseskursus for sygehjælpere på social- og sundhedsskolen. Kurserne var ikke kompetencegivende og tilsigtede alene en ajourføring af sygehjælpernes grunduddannelse. Der var ydet tjenestefrihed ifølge overenskomsten med arbejdsgiverne, og de pågældende oppebar orlovsydelse fra staten samt supplerende godtgørelse fra arbejdsgiverne, således at indtægten i orlovsperioden stort set kunne forblive den samme som hidtil. Endvidere indgik orlovsperioden i rettigheden til ferie med løn og i løn- og ansættelsesanciennitet.
;
Landsskatteretten nægtede fradrag for kørslen til efteruddannelsesstedet. Retten fandt, at klageren under den bevilgede uddannelsesorlov ikke havde haft befordring til et arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 C, idet klageren ikke stod i et sædvanligt tjenesteforhold i orlovsperioden. Landsskatteretten henviste til en afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen i TfS 1996, 405, hvor styrelsen svarer, at når arbejdsgiveren ikke har haft adgang til at udøve de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser - herunder instruktionsbeføjelsen - over medarbejderen i orlovsperioden, udføres ikke arbejde for arbejdsgiveren, og medarbejderen har som følge heraf ikke en arbejdsplads.
;
Skatteministeriet fandt, at det afgørende for sagernes udfald var, hvorvidt efteruddannelsen ud fra en konkret vurdering kunne siges at være gennemført som led i arbejdet. At efteruddannelsen gennemførtes under en orlov, fandt ministeriet ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at udelukke, at uddannelsesstedet kunne betragtes som arbejdstagerens midlertidige arbejdsplads. Er der f.eks. tale om kørsel til en efteruddannelse, som gennemføres efter pålæg fra arbejdsgiveren, vil det normalt være utvivlsomt, at efteruddannelsen gennemføres som et led i arbejdet. Udgifterne hertil må efter ministeriets opfattelse normalt anses for at være omfattet af ligningslovens § 9 C, selvom arbejdsgiveren i uddannelsesperioden ikke fuldt ud bevarer sine sædvanlige instruktionsbeføjelser. Retsforligene er kommenteret i TfS 1999, 278.
;
Det er fortsat ministeriets opfattelse, at der som udgangspunkt ikke kan indrømmes befordringsfradrag til lønmodtagere, der har fået bevilget orlov af arbejdsgiveren. Spørgsmålet må imidlertid afgøres på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete forhold.
;
3.
Skattemyndighederne anmodes om at genoptage sager, hvor befordringsfradrag er blevet nægtet alene med den begrundelse, at skatteyderen var på uddannelsesorlov. Tilsvarende gælder, hvor skatteyderen har afstået fra at tage fradrag på grund af kendskabet til myndighedernes holdning til spørgsmålet. Genoptagelsen skal ske efter nedenstående retningslinier, hvis der ansøges herom eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt.
;
De tilfælde, hvor der kan ske genoptagelse, er, hvor skatteyderen i orlovsperioden opnår løn eller lønindkomstlignende indtægt fra arbejdsgiveren. Her kan der under visse betingelser indrømmes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Udover aflønningen må der lægges vægt på, om den ansatte har bevare sine øvrige rettigheder, det være sig feriepenge, pension, krav om at komme tilbage til samme job, løn- og ansættelsesanciennitet, opsigelsesvarsel mv. Der skal ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
;
På tilsvarende måde vil en arbejdsgiver skattefrit kunne udbetale kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, til den ansatte i situationer, hvor ovenstående forhold taler for at anse et efteruddannelsessted som den ansattes midlertidige arbejdsplads. Skattemyndighederne anmodes derfor om at sørge for, at indkomstansættelser, der er blevet forhøjet som følge af, at udbetalte kørselsgodtgørelser er blevet anset for skattepligtige, genoptages og ændres i overensstemmelse hermed.
;
4.
Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske for indkomstårene 1996, 1997og 1998.
;
5.
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæretbortfalder.
;
;
Frantz Howitz
; ; ; &nbs p; / Finn Thrysøe
1999-19 Skattefri aktieombytning - sagsudlægning
1.
Ligningsrådet bemyndiger herved told- og skatteregionerne til at træffe afgørelse i sager efter aktieavancebeskatningslovens § 13 efter følgende retningslinier
2.
Udlægningen omfatter alle sager om ombytning af aktier eller anparter bortset fra ombytninger,
der omfatter aktier eller anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
for hvilke det ikke er tilkendegivet, at den ejerandel både med hensyn til stemmer og kapital af det fremtidige datterselskab, der erhverves ved ombytningen, vil blive bevaret i mindst 3 år, hvor told- og skatteregionen anser fastsættelse af særlige vilkår - bortset fra et vilkår om anmeldelse af efterfølgende ændringer - for påkrævet,
hvor told- og skatteregionen skønner, at der kan være tale om skatteundgåelse/skatteunddragelse, som rummer spørgsmål af principiel karakter,
hvor der umiddelbart forud for ansøgningen er sket en overdragelse af en aktiepost, gennemført en ændring af vedtægterne el. lign., med den virkning, at en stemmemæssig paritet er ændret til en majoritet,
hvor told- og skatteregionen og kommunen er uenige om, hvorledes sagen skal afgøres.
3.
Udlægningen gælder dog ikke ansøgninger, hvor et selskab på vegne af aktionærerne ansøger om tilladelse til ombytning af børsnoterede aktier, jfr. ABL § 4, stk. 2, 2. pkt, eller hvor der ansøges om tilladelse til ombytning af
aktier i selskaber hjemmehørende udenfor Danmarks grænser. Disse ansøgninger behandles af Told- og Skattestyrelsen. Hvis Told- og Skattestyrelsen finder, at sagen rummer spørgsmål af principiel karakter, eller finder at der er behov for at knytte vilkår til tilladelsen, træffer Ligningsrådet afgørelse.
4.
Told- og skatteregionerne tager stilling til, hvorvidt en påtænkt eller gennemført ændring stemmer overens med tilladelsen, hvis der i tilladelsen er stillet vilkår om anmeldelse af ændringer i de forhold, der ligger til grund for afgørelsen.
Ligningsrådet tager dog stilling,
hvis den oprindelige tilladelse er meddelt af Ligningsrådet,
hvor ændringen indebærer det erhvervende selskabs afståelse af de ombyttede aktier,
hvor ændringen direkte eller indirekte indebærer, at det erhvervende selskabs kapital- eller stemmeandel i det erhvervede selskab bliver mindre end 51%,
når told- og skatteregionen skønner, at der kan være tale om skatteunddragelse / skatteundgåelse
hvis ændringen er af principiel karakter.
5.
Anmodninger efter aktieavancebeskatningslovens § 13, dvs. også anmodninger, hvor Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen skal træffe af gørelse, indsendes til den told- og skatteregion, hvor det selskab, hvori aktier mv. ønskes ombyttet, er hjemmehørende.
I tilfælde, hvor der ønskes ombyttet aktier mv. i flere selskaber hjemmehørende ved forskellige told- og skatteregioner, indsendes anmodningen til den told- og skatteregion, hvor det i økonomisk henseende mest betydende selskab er hjemmehørende.
Øvrige ansøgninger indsendes til Told- og Skattestyrelsen.
6.
Klage over en afgørelse truffet af en told- og skatteregion stiles til Ligningsrådet og indsendes til den told- og skatteregion, som har truffet afgørelsen, senest 3 måneder efter afgørelsen er meddelt skatteyder eller dennes repræsentant.
Klage over en afgørelse truffet af Told- og Skattestyrelsen stiles til Ligningsrådet og indsendes til styrelsen senest 3 måneder efter afgørelsen er meddelt skatteyder eller dennes repræsentant.
7.
Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der modtages d. 1. juli 1999 eller derefter. Cirkulære 1996-23 ophører med at have virkning for ansøgninger, der modtages d. 1. juli 1999 eller derefter.
Frantz Howitz
; ; ; &nbs p; / Jørgen Egelund
1999-21 Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens § 8 A (fradrag for gaver) og § 12, stk. 3, (fradrag for løbende ydelser)
Indledning
1.1. Efter ligningslovens § 8 A kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.
Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening mv. i det pågældende indkomstår er på mindst 500 kr. Fradraget indrømmes kun for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 5.000 kr.
1.2. Efter ligningslovens § 12, stk. 1-3, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages løbende ydelser, som den pågældende har forpligtet sig til at udrede til en forening, fond, stiftelse, institution mv. som er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, eller til et religiøst samfund. Det er en betingelse, at den almennyttige forening mv. anvender sine midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.
Fradrag gives dog kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15% af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner gives fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15% af den skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud.
1.3.Fradragsretten er betinget af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven/den løbende ydelse gives, har godkendt den pågældende forening mv. som berettiget til at modtage gaver og løbende ydelser med denne virkning.
Told- og Skatteregion Nærum er bemyndiget til som 1. instans at godkende foreninger mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3. Regionens afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.
1.4.Ansøgningsfristen for godkendelse efter ligningslovens § 8 A er 1. oktober i det kalenderår, hvor man ønsker godkendelse. Ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, skal indgives i rimelig tid før starten af det
kalenderår, for hvilket godkendelsen skal have virkning. Godkendelsen har virkning indtil den konkret bringes til ophør og skal ikke fornys hvert år.
Told- og Skattestyrelsen offentliggør hvert år en liste over de godkendte foreninger mv.
2. Betingelser for godkendelse
Følgende betingelser skal i almindelighed være opfyldt, for at godkendelse kan gives.
2.1.Generelle krav til vedtægter og lignende
Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at
foreningens mv. formål er almennyttigt, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode,
et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv., som er hjemmehørende her i landet og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, og
foreningen mv. er hjemmehørende her i landet, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet.
2.2. Betingelser i øvrigt for godkendelse efter ligningslovens § 8 A
Godkendelse efter ligningslovens § 8 A af foreninger mv. kan ske, hvisfølgende betingelser er opfyldt
2.2.1. Grundlæggende betingelser
at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000,
at antallet af gavegivere overstiger 150 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, og
at den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.
2.2.2. Foreninger
For foreninger, der er et selvstændigt retssubjekt, kræves yderligere
at foreningens bestyrelse ikke i overvejende grad er selvsupplerende,
at antallet af kontingentbetalende medlemmer overstiger 500, og
at foreningen ikke er medlem af en allerede godkendt hovedforening.
Dette gælder dog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation.
2.2.3. Fonde, andre institutioner, stiftelser mv.
For fonde og andre institutioner mv. kræves - udover at betingelserne i punkt 2.2.1 er opfyldt - at fonden mv. enten er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde eller ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i forhold til stifterne.
2.3. Betingelser i øvrigt for godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3
Godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, kan ske, hvis foreningen mv. anvender sine midler til
Humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller
Forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller
Beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter.
Foreninger skal desuden opfylde betingelserne under punkt 2.2.2, nr. 1, og fonde og andre institutioner mv. skal opfylde betingelserne under punkt 2.2.3.
2.4. Specielt for religiøse samfund
Religiøse samfund kan godkendes både efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når de generelle krav i punkt 2.1 er opfyldt, og når der er tale om trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer.
Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet til udtalelse.
3. Regnskab og kontrol
Told- og Skatteregion Nærum påser, om godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt.
Til brug herfor skal der hvert år, senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, indsendes et regnskab til Told- og Skatteregion Nærum. Told/Skat kan konkret indkræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, specielt hvis foreningen mv. har aktiviteter i udlandet.
Bilag 1
Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet i en række lande for tidsrummet 1. april - 31. december 1999, alle beløb er i danske kr.
første 28 dage
efter 28 dage
Belgien
746
662
Canada
518
462
Finland
704
633
Frankrig
746
665
Grækenland
544
482
Holland
599
541
Irland
670
598
Island
463
457
Italien
754
671
Luxembourg
742
659
Norge
703
625
Portugal
549
490
Schweiz
712
641
Spanien
668
595
Storbritannien
824
722
Sverige
673
603
Tyskland
598
544
USA (New York)
860
748
USA (i øvrigt)
715
639
Østrig
747
658
§ 1, stk. 1, nr. 4
Træffe afgørelse i sager om forældelse af indkomst- og formueskatter. KS R
FRIGØRELSESAFGIFTSLOVEN
§ 1, stk. 3
Godkendelse af aftale om fælleskommunal administration. MIN .
§ 1, stk. 3
Tilbagekaldelse af godkendelse af aftale om fælleskommunal administration. MIN .
Den tidligere § 4, stk. 2
Ekstraordinær genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser for indkomstår før 1997 . R T&S
§ 1, stk. 6
Ydelse af årlig godtgørelse. KS R
VIRKSOMHEDSOMDANNELSESLOVEN
§ 1. Frivillig omlægning af indkomståret
De tidligere regler i selskabsskattelovens § 10, stk. 2 og 3, samt § 36 om fastsættelse og omlægning af indkomståret er med den nye lov blevet ophævet og erstattet med et nyt § 10, stk. 2. I den nye bestemmelse angives de objektive kriterier, hvorefter selskaber m.v. nu kan anmelde en omlægning af indkomståret.
De nye regler gælder for selskaber m.v., der omlægger indkomståret den 26. marts 1999 eller senere (dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende).
Artikel 2
I dette direktiv forstås ved
a)
fusion, den transaktion, hvorved
- et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi
- to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi
- et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde med samtlige aktier eller anparter i dets kapital
b)
spaltning, den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,
c)
tilførsel af aktiver, den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital
d)
ombytning af aktier, den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende selskabsdeltagerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor
e)
et indskydende selskab, det selskab, som overfører sine aktiver og passiver eller tilfører alle eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab
f)
et modtagende selskab, det selskab, som modtager aktiverne og passiverne eller alle eller en eller flere grene af det indskydende selskabs virksomhed
g)
et erhvervet selskab, det selskab, i hvilket et andet selskab erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter
h)
et erhvervende selskab, det selskab, som erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter
i)
en gren af en virksomhed, alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
Bilag 2
Oversigt over beløb for sædvanlige udfgifter til rejse for indkomståret 1999 (enkeltbillet).
De nordiske lande
3.700,- kr.
Øvrige Europa
5.000,- kr
USA
14.400,- kr.
Øvrige Amerika
15.600,- kr.
Fjernøsten
16.700,- kr.
Afrika
14.400,- kr
Australien
23.000,- kr.
Øvrige verden
10.400,- kr.
1998-42 Cirkulære om den skattemæssige behandling af udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe samt genoptagelse heraf
1.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 18, jf. § 13 vedtaget følgende anvisning
Udlodninger modtaget i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
2.
For så vidt angår juridiske personer bortset fra dødsboer gælder anvisningen for skatteansættelser og ændring af skatteansættelser i det omfang, der inden den 1. juli 1998 er udsendt agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven, jf. § 9 i lov nr. 1106 af 29. december 1997 (Statens overtagelse af selskabsligningen).
3.
Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at reglen under pkt. 1 skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.
4.
Garanter, der ved skatteansættelsen ikke er behandlet efter retningslinierne under pkt. 1, kan efter anmodning få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulæres pkt. 4 bortfalder.
Frantz Howitz ; Niels Kristensen ;
1998-43 Fritagelse for beskatning af udenlandske studerendes under hold for indkomståret 1999
Fritagelse for beskatning af udenlandske studerendes underhold for indkomståret 1999
Ligningsrådet har vedtaget følgende
A.
Fradrag for underhold for 1999.
1.
Færøske studerende, der opholder sig i Danmark udelukkende i studieøjemed, er fritaget for
beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendigt for opholdet her. Særligt for overenskomsten
med Færøerne gælder, at fritagelse opnås, uanset om arbejdsvederlaget er indtjent i udlandet
(herunder på Færøerne) eller i Danmark, jf. afsnit IX, stk. 3, i protokollen til den fællesnordiske
dobbeltbeskatningsaftale af 23. september 1996.
Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes ophold, er for indkomståret 1999 fastsat til
57.000 kr.
Beløbet beregnes efter arbejdsmarkedsbidrag.
2.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for filippinske
studerendes ophold i Danmark. Den studerende er fritaget for beskatning af ethvert vederlag,
forudsat at tjenesten udføres i forbindelse med eller i tilknytning til oplæringen, og at vederlaget er
nødvendigt som supplement til de midler, som den studerende har til rådighed til sit underhold, jf.
Bilag 2
Oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse for tidsrummet 1. april - 31. december 1999 (enkeltbillet).
De nordiske lande
3.700 kr.
Øvrige Europa
5.100 kr.
USA
14.400 kr.
Øvrige Amerika
15.600 kr.
Fjernøsten
16.700 kr.
Afrika
14.400 kr.
Australien
23.000 kr.
Øvrige verden
10.400 kr.
1999-27 Cirkulære om dekoncentreret sagsudlægning
1.
I samtlige skatte-, told- og afgiftslove er indført en bestemmelse om, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed (klageafkortning).
Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning (sagsudlægningsbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 362 af 19. juni 1998, bekendtgørelse nr. 968 af 16. december 1998 samt bekendtgørelse nr. 565 af 2. juli 1999.
I den seneste ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen ophæves bl.a. den hidtidige § 2 B, hvorefter told- og skatteregion Esbjerg bemyndiges til at træffe afgørelse i 1. instans om indkomstansættelser efter kulbrinteopkrævningsloven § 2, stk. 3. Den kompetence som told- og skatteregion Esbjerg har ifølge denne bestemmelse indgår nu i nærværende cirkulære om dekoncentreret sagsudlægning, jf. pkt. 3, nr. 2 in fine.
Der er sket ændringer i organiseringen af kontrollen med foreninger mv. godkendt efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3. Før skulle den godkendte almennyttige forening mv. indsende regnskab og andet materiale til den lokale told- og skatteregion, som skulle checke om godkendelsesbetingelserne stadig var opfyldte. Fra og med 1. juli 1999 står told- og skatteregion Nærum for denne kontrol for alle landets godkendte foreninger mv. Tilsvarende er tilfældet for de almennyttige institutioner mv., som er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2. Nærværende cirkulære ændres i overensstemmelse hermed, jf. pkt. 3, nr. 1 og 4.
I cirkulærets pkt. 3, nr. 17 og 18 præciseres en allerede gældende praksis, hvorefter told- og skatteregion Høje-Taastrup træffer visse afgørelser i henhold til registreringsafgiftsloven og i pkt. 5 klargøres det, at visse afgørelser skal påklages til Landsskatteretten.
2.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3 kan direktøren for Told- og Skatte-styrelsen i de i § 2, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos told- og skatteregionerne, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner, bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner samt toldcentre til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt område (dekoncentreret opgavevaretagelse).
3.
Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 2, stk. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til følgende
told- og skatteregioner og toldcentre
Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum træffer endvidere afgørelse i sager om optagelse i kommende cirkulærer om almengørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som er godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, ligesom regionen foretager den løbende kontrol med, at betingelserne for optagelse på listen fortsat er til stede.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Esbjerg. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår indkomstansættelse bemyndiges region Esbjerg til at træffe afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast praksis.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling (medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 N, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.
Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum forestår ligeledes kontrollen med de godkendte foreninger mv.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf. ligningsloven, § 14 C, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.
Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter pensionsbeskatningsloven, § 14 A, § 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29 A, § 29 B, § 30, § 40 A, § 41, stk. 4-6, § 42, stk.2 og §§ 33-39 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1995, træffes af Told- og Skatteregion Maribo. Told- og Skatteregion Maribo træffer endvidere afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter § 50, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991.
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter realrenteafgiftsloven træffes af Told- og Skatteregion Maribo.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven, § 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.
Afgørelser om afgiftsfritagelser efter stempelafgiftsloven, § 62, stk. 5, sidste punktum og stk. 6, sidste punktum, § 77, stk. 2, sidste punktum, § 79, stk. 2 og § 84, stk. 2, træffes af Told- og Skatteregion Høje Taastrup.
Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1, træffes af Told- og Skatteregion Frederiksberg.
Afgørelser om TIR-godkendelse af køretøjer ved Toldcenter København efter toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 2112/78 af 25. juli 1978 om tiltrædelse af TIR-konventionen, træffes af Told- og Skatteregion Køge,Toldcenter Sydvestsjælland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Toldcenter København. Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og Skatteregion Århus,Toldcenter Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.
Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven, § 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.
Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.
Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion Høje-Taastrup.
Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion Høje-Taastrup.
Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25.11.1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af Told- og Skatteregion Frederikshavn.
4.
Cirkulæret træder i kraft den 23. juli 1999.
Samtidig bortfalder cirkulære nr. 25 af 17. februar 1998 (tss-cirkulære 1998-4).
5.
Regionernes og toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 11 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 10 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Frantz Howitz
/ Kim Bak
1999-28 Ophævelse af cirkulære nr. 79 af 9. juli 1986 (SD-cirkulære 1986-22) om omgørelse af hovedaktionærdispositioner
1.
Cirkulære nr. 79 af 9. juli 1986 (SD-cirkulære 1986-22) om omgørelse af hovedaktionærdispositioner ophæves, da cirkulæret er forældet dels som følge af den nye ligningslovs § 2, stk. 4, som blev indsat ved lov nr. 432 af 26. juni 1998, dels som følge af den nye skattestyrelseslovs § 37 C, som blev indsat ved lov nr. 381 af 2. juni 1999.
2.
For omgørelser omfattet af ligningslovens § 2, stk. 4, har ophævelsen virkning for omgørelser som følge af ændringer af den skattepligtige indkomst, der foretages efter den 28. juni 1998. For øvrige omgørelser har ophævelsen virkning for anmodninger eller klager, der indgives efter den 1. juli 1999.
Frantz Howitz
/ Jørgen Egelund
1999-29 Genoptagelse - beskatnings-/retserhvervelsestidspunkt for lønkrav i konkursbo/under betalingsstandsning
1.
Efter kildeskatteloven § 46, stk. 2, skal der indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet og senest 6 måneder efter endelig retserhvervelse.
2.
Højesteret har ved dom af 29. juni 1998 (TfS 1998, 526) ændret Østre Landsrets dom af 13. marts 1997 (TfS 1997, 307), og har dermed fastslået at indeholdelse af A-skat og beskatning af et lønkrav - udover krav fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) - udskydes til udlodningstidspunktet uanset kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.
Der var tale om et lønkrav, der indgik som et krav i konkursboet i en virksomhed, hvor lønmodtageren var ansat indtil konkursen. Kravet omfattede løn og feriepenge, som ikke var blevet dækket af LG.
3.
Højesteret bemærkede i sin afgørelse: På tidspunktet for den ansattes erhvervelse af kravet på erstatning for løntab mod konkursboet var det usikkert, i hvilket omfang og hvornår kravet ville blive opfyldt efter konkurslovens regler. Blandt andet som følge heraf kan boets pligt i medfør af kildeskattelovens § 46 til at indeholde A-skat - uanset 6-månedersfristen i § 46 stk. 2, 2. pkt. - først anses for indtrådt på det tidspunkt, da boet foretog udlodning til opfyldelse af kravet. Det er i kildeskatteloven og dennes forarbejder forudsat, at der også i tilfælde, hvor et lønkrav ikke udbetales på det tidspunkt, hvor lønmodtageren har erhvervet endelig ret til kravet, vil være samtidighed mellem beskatningstidspunkt og indeholdelsestidspunkt, således at lønmodtageren i beskatningsåret godskrives indeholdt foreløbig skat.
På denne baggrund fandt Højesteret, at beskatningstidspunktet var udbetalingstidspunktet.
4.
I situationer, hvor der indtræder konkurs i en arbejdsgivers virksomhed, udskydes indeholdelses- og beskatningstidspunktet for bestående krav på løn - udover LG-krav - dermed til udbetalingstidspunktet. Tilsvarende gælder krav på feriepenge af denne løn, som der også var tale om i højesteretssagen.
Det samme må antages at gælde i situationer, hvor der indtræder betalingsstandsning, fordi der her foreligger en tilsvarende usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår lønkrav mv. vil blive opfyldt efter konkurslovens regler.
5.
I situationer hvor krav på løn og feriepenge - ud over LG-krav - er indtægtsført i det år, hvor der er erhvervet endelig ret til kravet, og der er indtrådt betalingsstandsning eller konkurs inden 6 måneder efter, der er erhvervet endelig ret til indkomsten jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, anmodes skattemyndighederne om at genoptage skatteansættelserne og ændre dem, så beskatningen sker i udlodningsåret ved konkurs, og i det år hvor betalingsstandsning ophører i tilfælde, hvor den ikke fører til konkurs. Genoptagelse skal ske, hvis der ansøges herom eller, forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt.
6.
Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske fra og med indkomståret 1995.
7.
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.
Herefter kan der udelukkende ske genoptagelse efter den almindelige regel i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Det vil sige, at indtil udgangen af år 2000 kan anmodning om genoptagelse af indkomståret 1997 stadig imødekommes.
Frantz Howitz
/ Finn Thrysøe
1999-30 Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund
Indledning
Dette cirkulære indeholder to lister med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv.
Den første liste indeholder fonde, foreninger, institutioner mv., som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, stk. 3, eller efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. nedenfor.
Desuden indeholder cirkulæret på siderne 13-17 en liste med foreninger mv., som før har været godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, men som ikke længere opfylder de særlige betingelser for godkendelse, jf. Told Skat cirkulære nr. 1996-17 om retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens § 8 A (efter 1. juli 1999 Told Skat cirkulære nr. 1999-21), eller som ikke modtager løbende ydelser og derfor ikke kan være godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3. De pågældende foreninger mv. på denne liste anses som udgangspunkt fortsat for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og listen kan dermed tjene som inspiration for personer og organisationer mv., som ønsker at give et bidrag til et godt formål.
Ligningslovens § 8 A
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, markeret med ¹), er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 2, som berettigede til i årene 1998 og 1999 at modtage gaver mv. med fradragsret for giveren. Godkendelsen er givet i henhold til Told Skat cirkulære 1996-17 om retningslinier for godkendelse af foreninger mv. efter ligningslovens § 8 A (efter 1. juli 1999 Told Skat cirkulære nr. 1999-21).
Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening mv. udgør mindst 500 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaverne tilsammen overstiger 500 kr. og kan højst udgøre 5.000 kr.
Optagelse i cirkulæret som godkendt almennyttig forening mv. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, medfører desuden adgang til fritagelse for betaling af boafgift af arv mv., som tilfalder den pågældende forening mv., jf. boafgiftslovens § 3, stk. 2, og § 14, stk. 2, i boafgiftsbekendtgørelsen (efter 1. januar 2000 § 3, stk. 1, litra g, i boafgiftsloven).
Dette års liste indeholder som en overgangsordning godkendelser gældende for to år. Listen indeholder udover godkendelser for 1998 også godkendelser for 1999, for hermed at opnå en så aktuel liste som muligt. Ved foreninger mv., som kun er godkendt for det ene af disse år, vil der derfor være en markering af dette.
Frist for ansøgning om godkendelse er 1. oktober i godkendelsesåret, hvorfor der efter dette cirkulæres udsendelse vil kunne ske yderligere godkendelser af foreninger mv. gældende for 1999. Disse vil blive medtaget i næste års cirkulære med en markering af, at godkendelsen gælder fra og med 1999.
Ligningslovens § 12, stk. 3
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, markeret med ²), er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, til i 1999 at modtage løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 2, med fradragsret for giveren.
Optagelse i cirkulæret som godkendt almennyttig forening mv. efter ligningslovens § 12, stk. 3, medfører desuden adgang til fritagelse for betaling af boafgift af arv mv., som tilfalder den pågældende forening mv., jf. boafgiftslovens § 3, stk. 2, og § 14, stk. 2, i boafgiftsbekendtgørelsen (efter 1. januar 2000 § 3, stk. 1, litra g, i boafgiftsloven).
Boafgiftslovens § 3, stk. 2
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, markeret med ³), er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom, jf. § 14, stk. 2, i boafgiftsbekendtgørelsen (efter 1. januar 2000 § 3, stk. 1, litra g, i boafgiftsloven).
Retningslinierne for optagelse på listen som boafgiftsfritaget er beskrevet i Told Skat cirkulære nr. 1998-5 om etablering af en liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i.h.t. boafgiftslovens § 3, stk. 2 (efter 1. juli 1999 Told Skat cirkulære nr. 1999-22).
A
Adoption Center, Den selvejende institution ¹,²)
ADRA Danmark (Adventist Development and Relief Agency), Foreningen ¹,²)
Afrikanske Lægefond, Den ²)
Agape, Foreningen ¹,²)
Agapes Psykriatiske Center Daggry ²)
AIDS, Fondet til bekæmpelse af ¹,²)
Akademisk Orkester og Kor, Forening ¹)
Aksfællesskabet i Odder, Menigheden ¹,²)
Aktion Børnehjælp, Mother Teresas Medarbejdere i Danmark ¹,²)
Aktionsfond til kristelig U-landshjælp og økumensk Kirketjeneste (AUK) ¹,²)
Akupunkturforeningen (Foreningen til støtte af forskning og videreudvikling af akupunkturs anvendelse indenfor sygdomsbekæmpelse) ²)
Alexander Nevsky Kirken i København ²)
Allerød Frikirke ²)
Almene Formål af 22. august 1989, Foreningen til ¹)
Als og Sundeveds Kattefond ¹)
Alzheimer - Forskningsfonden ¹,²)
Alzheimerforeningen ¹,²)
Amager Kristne Center ¹)
Amnesty International ¹,²)
Andelsforeningernes Humanitære og Kulturelle Fond ²)
Andreassen Fonden, Mogens ²)
Angel Christian Television Trust, The ¹,²)
Ansgarstiftelsen, Den Katolske Kirke i Danmark ¹,²)
AQUA Feskvandsakvarium, Den selvejende institution ³)
Apostolsk Kirke i Danmark ¹,²)
Arbejde Adler, Landsforeningen ¹)
ASF-Dansk Folkehjælp ¹,²)
Askov Højskole ¹)
Askov Møllehus, Den almenvelgørende fond ²)
Astma-Allergi Forbundet ¹,²)
Astma-Allergiforbundets Forskningsfond ¹,²)
Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed ²)
B
B 93's ungdoms- og jubilæumsfond, Foreningen ¹)
Balle Valgmenighed ¹,²)
Bangs Fond, Ingrid og Ole ²)
Baptistmenigheden Allerød Frikirke ¹)
Barlys Venners Fond ¹)
Bedre Hørelse, Landsforeningen for (Dansk Tunghøreforening) ¹,²)
Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Landsforeningen til ¹,²)
Bekæmpelse af kredsløbssygdomme, Landsforeningen til ¹)
Bering Valgmenighed ¹,²)
Betaniamenigheden, Blaahøj ¹,²)
Betaniamenigheden i Hobro ¹,²)
Betesda, Den selvejende institution ¹,²)
Betesda, Vadum Kirkecenter (Det DanskeMissionsforbund) ²)
Bethaniakirken - Tylstrup (Det Danske Missionsforbund) ¹)
Bethaniakirken - Aalborg (Det Danske Missionsforbund) ¹,²)
Bethel Kirken, Det Danske Missionsforbunds menighed i København ¹,²)
Bethelkirkens Baptistmenighed, Aalborg
Bethlehemsfællesskabet ¹,²)
Betlehem, Menigheden - Det Danske Missionsforbunds Kirke, Vanløse ¹)
Betlehemskirken-Vanløse (Det Danske Missionsforbund) ²)
Bibel & Missions Centret ¹,²)
Bibellæser-Ringen i Danmark ¹,²)
Billund Frikirke ¹,²)
Biologi-Efterskolen i Nordjylland, Den selvejende institution ¹)
Birkebjergkirken, Næstved ¹,²)
Bjerringbro Idrætspark, Den selvejende institution ¹)
Blaa Kors, Det, Kristelig Afholdsforening for Danmark ¹,²)
Boholte Kirkes Fond ¹)
Boligfonden for enlige mødre ¹)
Bornholm, Menigheden i Missionskirken, Det Danske Missionsforbund ¹)
Bornholms Baptistmenighed ¹,²)
Boserup Minde, Landsforeningen af Lungehandicappede ¹)
Botosan Children´s Service, Danmark Hjælp til Rumæniens Børn ¹,²)
Bovlund Frimenighed ²)
Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet ¹,²)
Brande Baptistmenighed ¹,²)
Breklum missionens venner i Nordslesvig, Foreningen af ¹,²)
Broderbaandet af 17. april 1917 ¹)
Broholmkirken, Hvidovre Baptistkirke ¹,²)
Brovst Baptistmenighed ¹,²)
Brøchner-Mortensen Fonden ²)
Brødremenigheden Christiansfeld ¹,²)
Brødremenighedens Danske Mission ¹,²)
Brønderslev Baptistmenighed ¹,²)
Brønshøj Kristne Forsamling ¹,²)
Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for ¹)
Børnecancerfonden ¹)
Børnefonden, Den selvejende institution ¹,²)
Børnesagens Fællesråd ¹)
Børns Vilkår, Landsorganisationen ¹,²)
Bøvling Valgmenighed ¹,²)
C
Caravane Missionen Pilgrim Convoy ¹)
Care Danmark, Fonden for frivillig U-landsbistand ¹,²)
Caritas Danmark ¹,²)
Centralmissionen i København ¹,²)
Child Care - International ²)
Christensen, Alfred og hustru, Ellen Marie Augusta Christensen Fonden ³)
Citykirken, Herning ¹,²)
City Kirken, Menigheden ¹,²)
Colitis Ulcerosa og Crohns Sygdom, Landsforeningen til bekæmpelse af ¹)
Cool Sorption Fond af 1988 ²)
Copenhagen Bethel Missionary Baptist Mission-Church ¹)
D
Dalsø Kirke, Menigheden ¹,²)
DAMP Foreningen ¹)
Danadopt, Danish Society for international adoption ¹,²)
Danavox Jubilæumsfond ²)
Dandy-Fonden ²)
Danish Sport Aid ¹)
Danmark-Amerika Fondet ¹)
Danmarks 4 H ¹)
Danmarks Bløderforening ¹,²)
Danmarks Filatelist Forbund ¹)
Danmarks folkekirkelige søndagsskoler og børnegudstjeneste ¹,²)
Danmarks Hindu Kultur Aktivitets Center ¹)
Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse ¹,²)
Danmarks Museum for Lystsejlads Valdemars Slot, Fonden ¹)
Danmarks Naturfond ¹,²)
Danmarks Naturfredningsforening ¹,²)
Danmarks Psoriasis Forening ¹,²)
Danmarks Sportsfiskerforbund ²)
Dansk Armeniermission ¹,²)
Dansk Basketball-Forbund ¹)
Dansk Bibel-Institut ¹,²)
Dansk Bibelskole, Den selvejende institution ¹)
Dansk Blindesamfund ¹,²)
Dansk Børnefond, Foreningen ¹,²)
Dansk Center vedrørende Alkoholisme ¹)
Dansk Cyklist Forbund ¹)
Dansk Dyreværn, Århus ¹,²)
Dansk Døve-Idrætsforbund ¹)
Dansk Epilepsiforening ¹,²)
Dansk Ethioper Mission ¹,²)
Dansk Europamission ¹,²)
Dansk Flygtningehjælp ¹,²)
Dansk Forenet Sudan Mission ²)
Dansk Forening for Rosport ¹)
Dansk Friskoleforening ¹)
Dansk Handicap Forbund ¹,²)
Dansk Handicap Idræts-Forbund ¹)
Dansk Inkontinensforening ²)
Dansk-Jødisk Venskab, Foreningen ¹,²)
Dansk Kano- og Kajak Forbund ¹)
Dansk Kirke i Udlandet ¹,²)
Dansk Kristelig Sygeplejeforening ¹,²)
Dansk Kræftforskningsfond ¹,²)
Dansk Laksefond ¹,²)
Dansk Missionsforbund ¹,²) (8A-godkendt fra og med 1999)
Dansk Missionsråd ¹,²)
Dansk Narkolepsiforening ¹,²)
Dansk Oase ¹,²)
Dansk Ornitologisk Forening ¹,²)
Dansk Papirhandlerforenings Legatfond ¹)
Dansk Parkinsonforening ¹,²)
Dansk Radio-Hjælpefond ¹)
Dansk Rotarys Hjælpearbejde ¹)
Dansk Røde Kors ¹,²)
Dansk Santalmission ¹,²)
Dansk Sejlunion ¹)
Dansk Selskab for Tibetansk Kultur ¹,²)
Dansk Senior Dans, Landsforeningen ¹)
Dansk Skytte Union ¹)
Dansk Svæveflyver Union ¹)
Dansk Sømandskirke i fremmede Havne ¹,²)
Dansk Teltmissions Menighed ¹)
Dansk Unicef Komité - Dansk Komité for Forenede Nationers Børnefond ¹,²)
Dansk Veteranflysamling ¹)
Danske Baptisters Kvindeforbund ¹)
Danske Baptisters Spejderkorps ¹)
Danske Baptisters Ungdomsforbund ¹)
Danske Baptistsamfund, Det ¹,²)
Danske Bibelselskab, Det ¹,²)
Danske Diakonissestiftelse, Den ¹,²)
Danske Døvblinde, Foreningen af - FDDB ¹)
Danske Døves Landsforbund ¹,²)
Danske Frimurerorden, Den, Velfærdsdirektoriet ¹)
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ¹)
Danske Haveselskab Øerne, Det ¹)
Danske Hjælpefond, Den, Landsorganisationen ¹,²)
Danske Hjælpekomité for Spedalskheds mission, Den ¹,²)
Danske Israelindsamling, Den ¹,²)
Danske Israelmission, Den ¹,²)
Danske Missionsforbund - Brovst/Skovsgaard menighed, Det ¹)
Danske Missionsforbund - Frederiksværk menighed, Det ¹)
Danske Missionsselskab, Det ¹,²)
Danske Nationalkomité for Europæisk kulturelt Samarbejde, Den ¹)
Danske Spejderkorps, Det ¹)
Danske Vindkraftværkers Fond ¹)
Diabetesforeningen (Landsforeningen for Sukkersyge) ¹,²)
Diakonhøjskolen i Århus ¹)
Diakonhøjskolens Diakonforbund ¹,²)
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen ¹,²)
Dialogcentret, Danmark ¹,²)
Direktør H. Obbekjer og Hustru Marie Obbekjers Legat ³)
Dyrefondet ¹)
Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Foreningen til ¹)
Dyrenes Dags Komité, Foreningen (fond) ¹)
Døvefonden ¹,²)
Døves Menighed i København og på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, De, Den selvejende institution ¹)
E
EGV-fonden ¹)
Elim, Klemensker, evangelieforsamlingen ²)
En god start i Livet, Fonden ¹)
Ensomme Gamles Værn (EGV-Fonden) ¹)
Esbjerg Baptistmenighed ¹)
Esbjerg Havne-Service ¹)
Europæiske Hus, Det ¹,²)
Evangelieforsamlingen i København ¹,²)
Evangelieforsamlingen i Odense ¹,²)
Evangeliekirken i Varde ¹,²)
Evangeliemenigheden, Fredericia ¹,²)
Evangeliemenigheden i Grenaa ¹,²)
Evangeliemenigheden i Korsør ¹)
Evangeliemenigheden Pinsekirken i Korsør ²)
Evangeliemenigheden på Langeland ²)
Evangeliets Stemme, Organisation ¹,²)
Evangelisk Alliance i Danmark ¹)
Evangelisk Børnemission i Danmark ¹,²)
Evangelisk Luthersk Frikirke i Danmark, Den ¹)
Evangelisk Luthersk Frimenighed, Frederikssund ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i Danmark ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i Jylland ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i København ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening på Bornholm ¹,²)
Evangelisk Luthersk Ungdomsforening ²)
Evangeliske Frikirke, Den ¹,²)
Evangeliske Frikirke, Randers Nord, Den ¹,²)
Exodus-Kirken ²)
F
Falsters Baptistmenighed ¹,²)
Farsø Efterskole ¹)
Farsø Evangeliecenter, Menigheden ¹,²)
Farsø Frimenighed ²)
FDB´s Jubilæumsfond ¹)
Finansforbundets Centrale Hjælpefond ³)
Fiskeri- og søfartsmuseet, Esbjerg ¹)
Fjellerup Valgmenighed ¹,²)
FN-Museet, De Blå Baretter ¹)
Fogs Fond, Tømmerhandler, Johannesi ²)
FOLKEGAVEN 1995, Indsamlingen af ¹)
Folkekirkens Nødhjælp, Den selvejende institution ¹,²)
Folkevirke ¹)
Fond til Lungemedicinsk og Allergologisk Forskning og Uddannelse ²)
Fonden af 28. februar 1970 til støtte for kulturelle formål ²)
Fonden af 2/7 1984 til bekæmpelse af Parkinsons syge ²)
Fonden af 1987 til fremme af cancerforskning ¹)
Fonden for Focolare-Bevægelsen, Maria's Stiftelsesværk, Kvindelige Afdeling ²)
Fondet for forsøg med Sukkerroedyrkning ²)
Fonden for Guds Verdensvide Kirke, Danmark ¹,²)
Fonden for Gymnastikhøjskolen i Ollerup ¹)
Fonden for Migræneforskning ²)
Fonden for Neurologisk Forskning ²)
Fonden for Træer og Miljø ¹,²)
Fonden Fyntour ¹)
Fonden Lolwe ²)
Fonden til fremme af Antroposofisk Kulturel Virksomhed ¹) (godkendt fra og med 1999)
Fonden til fremme af klinisk-eksperimental cancerforskning specielt vedrørende cancer mammae ²)
Fonden til fremme af medicinsk behandling af cancer ²)
Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet ²)
Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg ²)
Foreningen af Døvblinde ¹)
Foreningen af grundvigske valg- og frimenigheder ¹)
Foreningen KKL - Det jødiske Nationalfond ¹)
Foreningen Far til støtte for børn og forældre ¹)
Foreningen for stammere i Danmark ¹)
Foreningen til bevarelse af Nykøbing Mors Sygehus ¹)
Forsøgsdyrenes Værn, Landsforening ¹)
Forum for en Fri Folkekirke ¹,²)
Forældreforeningen Børn med Kræft ¹)
Fransk-Reformerte Kirke i København, Den ²)
Fredebo, Samfundet ¹,²)
Fredericia Baptistmenighed ¹,²)
Fredericia Hjælper Rumænien, Organisationen ²)
Frederiksborg Valgmenighed ²)
Frederikshavn Baptistmenighed ¹,²)
Fregatten Jylland, Den selvejende institution ¹)
Frelsens Hær ¹,²)
Fri Hestehaveskole's Støtteforening, Den ¹)
Fri Kirkesamfund, Det ²)
Frikirken - En åben dør ¹,²)
Frikirken i Espergærde ¹)
Frikirken Troens Vej ¹)
Frikirken på Havnen ¹,²)
Frilandsmuseets Venner ¹)
Friluftsmissionen ¹,²)
Frimenigheden Kilden ²)
Friskolen på Vallekilde-Hørve egnen, Den selvejende institution ¹)
Fristedet i Køge ¹)
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF ¹)
Frøstruphave Efterskole, Den selvejende institution ¹)
Fulton-Stiftelsen, Den selvejende institution ¹)
Fyns Kræftforskningsfond (Fonden af 1987til fremme af Cancerforskning) ¹,²)
Fælleskirkeligt Klosterhus i Norjylland ²)
Fælleskirken ¹,²)
G
Gambias Venner, Foreningen ¹)
Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden ¹)
Genforenings-/Grænsemuseums Fonden, Den selvejende institution ¹)
Gidionitternes Venner, Landsforeningen ²)
Gigtforeningen ¹,²)
Give Baptistmenighed ¹,²)
Give-Egnens Museum ¹)
Gjellerup Valgmenighed ¹,²)
Globorama Fond ¹)
Gratiakirken, Århus (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Grundforskningsfonden ²)
Grænseforeningen ¹)
Græsted Fællesmenighed ¹,²)
Grønbjerg - 2000, Den selvejende institution ¹)
Grønlandske Børn, Foreningen ¹)
Guds Menighedsforsamling, Aalborg ¹)
H
Hals Baptistmenighed ¹,²)
Handelshøjskolen i København ³)
Handicapcentret Nordjylland ¹) (godkendt fra og med 1999)
Handicappede Børns Ferierejser (HBF-Fonden), Den selvejende institution ¹)
Hanne Reintofts Hjælpefond ³)
Havrebjerg Valgmenighed ²)
Hedemølle, Efterskolen, Den selvejende institution ¹)
Hellig Kors Kloster's Fond ¹)
Heltklækkeri Ringkjøbing Fjord, den selvejende institution ²)
Henrik Henriksens Fond ²)
Herlev Baptistmenighed ²)
Hestens Værns Fond til fordel for Foreningen Hestens Værn ¹)
Himmelekspressens Komitès Fond ³)
Historisk Forening for Værløse Kommune (Værløse Museum) ¹)
Hjernesagen, Landsforeningen for Apopleksi- og Afasiramte ¹,²)
Hjemløse Kattes Vel, Foreningen ³)
Hjerteforeningen ¹,²)
Hjorths Legat, Professor Dr. med. Niels ²)
Hjælp Barnet, Hjælpeorganisationen ¹) (godkendt til og med 1998)
Hjørring Baptistmenighed ¹,²)
Hjørring Menighed, Det Danske Missions forbund ¹,²)
Hobro Sygehus, Støtteforeningen for ¹)
Hobro-Terndrup Sygehus, Støtteforeningen for ¹)
Holbæk Baptistmenighed ¹,²)
Holstebro Baptistmenighed ¹,²)
Holstebro Frikirke ¹,²)
Holstebro Valgmenighed ¹,²)
Hospice-Center Sydjylland ¹,²)
Hovborg A.F.K. ¹)
Hovedcirklen (Landsforeningen af Støttegrupper for pludseligt hjerneskadede) ¹)
Husdyrenes Vel Fyn, Foreningen ¹)
Husfællesskabet i Aalborg ¹)
Højbjerg Frikirke ¹)
Højskoleforeningen for Rudolf Steiner Pædagogik ¹)
Høve Valgmenighed ¹,²)
Hårslevhallen, Den selvejende institution ¹)
I
IBIS, Foreningen ¹)
Ibra Radio Danmark, Foreningen ¹)
Ideer for Livet - Fonden ¹)
Indenlandsk Sømandsmission ¹,²)
Informations- og Samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet (IKON), Foreningen ¹,²)
Inge Sørensens Kattehjems Fond ¹)
Ingstrup Baptistmenighed ¹,²)
Instituttet for Anvendt Datateknik, IFAD, Datateknologisk Fond, selvejende institution ²)
Inter Aid Danmark, den selvejende institution ¹,²)
International Børnehjælp ¹,²)
International Christian Embassy Jerusalem, Dansk Afdeling ¹)
International Church of Copenhagen, The ¹)
International Harvest Christian Center ¹,²)
International Out-Reach ¹,²)
Iran Aid, Foreningen ¹,²)
Islamiske Trossamfund i Danmark, Det ¹,²)
Islamiske Trossamfund på Fyn, Det ¹)
Islams Ahmadiyya-Bevægelse i Danmark ²)
J
Jeg vil leve! - Center for retten til liv, Bevægelsen ¹)
Jehovas Vidners Rigssalsforening - Danmark ¹,²)
Jesu Hjerte Menighed (i Det Romersk Katolsk Trossamfund) ¹,²)
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Danmark ¹²)
Jesuskirken, Ringkøbing ¹) (godkendt fra og med 1999)
Jetsmark menighed, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Jetsmark-Vedsted Baptistmenighed ¹,²)
Josva - Fællesskabet i Aalborg ¹,²)
Jugend Musikfond, Nordschleswig ³)
Julemærkekomiteen ¹)
Jyske Musikkonservatorium, Det ³)
K
Karisma Center, København ¹)
Karlslunde Strandkirkes Initiativfond ¹,²)
Karma-Kadjypa Skolen for tibetansk buddhisme/Lamafonden ¹,²)
Karmapa Trust - Det Danske Religiøse Samfund ¹)
Karmelkirkens Baptistmenighed, Aalborg ¹,²)
Katolske Menighedsplejer, Den selvejende institution ¹)
Kattegatcentrets Driftsfond ¹)
Kattegatcentrets Ejendomsfond ¹)
Kattens Værn ¹)
Kerteminde-Dalby Valgmenighed ²)
KFUKs sociale arbejde ¹,²)
KFUM og K i Danmark, Fællesbestyrelsen for ¹)
KFUM og KFUK i Danmark ²)
KFUM-Spejderne i Danmark ¹)
KFUMs Idrætsforbund i Danmark ¹)
KFUMs sociale arbejde i Danmark ¹,²)
KFUMs Soldatermission i Danmark, Landsudvalget for ¹,²)
Kherwara-Missionen ¹,²)
Kildegården, Det kristne Hjælpecenter ¹,²)
Kilden, Frimenigheden ¹)
Kirkefondet ¹,²)
Kirkeklokkens Missions Indsamling Den selvejende institution ¹,²)
Kirkekomiteen for Herlev sogns vestre distrikt ¹)
Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark ¹,²)
Kirkeligt Centrum ¹)
Kirkens Korshær ¹,²)
Kirkesagen på Østerbro, Nykøbing F ¹)
Kirkesamfundet Summit Lighthouse i Danmark ²)
Kirketjenesten i Danmark ¹,²)
Kiropraktikkens Fremme, Landsforeningen ¹,²)
Kjellerup og Omegns Valgmenighed ¹,²)
Klejtrup Musikefterskole, Den selvejende institution ¹)
Klim Valgmenighed ¹,²)
Klostermarksskolen Aalborg ¹)
Kofoeds Skole ¹,²)
Kolonien Filadelfia ¹,²)
Kolonien Filadelfias Videnskabelige Fond, Den selvejende institution ²)
Komiteen Mod Dyreforsøg ³)
Komiteen til indsamling af pengemidler til fordel for museumsvirksomhed omkring Hjemmeværnets historie ¹)
Kong Haakons Kirkes Venner, Foreningen ¹)
Kongelig Dansk Aeroklub ¹)
Kongelige Livgardes Officerskorps Fond, Den ¹) (godkendt fra og med 1999)
Kgl. Mønt- og Medaillesamlings Venner, Den, Selskabet ¹)
Kgl. Vajsenhus, Det ³)
Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Den ¹)
Kongens Ø, Den selvejende institution ²)
Kongensgård Landbrugsskole ¹)
Kopps Legat, Speciallæge Henrich ²)
Koptisk-Ortodokse Kirke, Sankt Maria & Sankt Marcus Kirke i Danmark, Den ¹,²)
Korsevadskolens Støttefond ¹)
Korskirken, Herlev Baptistmenighed ¹)
KRIS, Landsorganisationen ¹)
Krishnabevægelsen Iskcon i Danmark ¹,²)
Kristelig Handicapforening ¹,²)
Kristelig Lytter- og Fjernseerforening, Kirke og Medier, Landsforeningen ¹,²)
Kristelig Lægeforening ²)
Kristelig Lægeforenings Fond for Lægemission ²)
Kristeligt Arbejde blandt Blinde ¹)
Kristeligt Forbund for Studerende og Skoleungdom ¹,²)
Kristeligt Pressebureau ¹)
Kristen Flygtningehjælp, selskabet ¹,²)
Kristen Videnskabs Kirke i København ¹)
Kristen Videnskabs Kirke i Århus ¹)
Kristen Videnskabs Kirken (Christian Science), København, (hjemsted Frederiksberg) ²)
Kristen Videnskabs Kirken (Christian Science), Århus ²)
Kristensamfundet i Danmark (Kristensamfundets Fremme), Foreningen til fremme af den religiøse bevægelse ¹,²)
Kristent Bibel- og Konferencecenter, Den selvejende institution ¹,²)
Kristent Center Herning, Menighed ¹,²)
Kristent Centrum, Den selvejende institution ¹,²)
Kristent Fællesskab, Frimenigheden, København ¹,²)
Kristent Fællesskab, Frimenigheden, Nordsjælland ¹,²)
Kristent Pædagogisk Institut ¹,²)
Kristi Kirke i København ¹)
Kristne Friskoler/Skoleforeningen, Foreningen af ¹)
Kristne Hjælpecenter Kildegården, Det ²)
Kristne Menighed, Den ¹,²)
Kristne Menighed for Holstebro og Omegn, Den ¹,²)
Kristus Kirken, Rødding ¹,²)
Kristuskirkens Baptistmenighed ¹,²)
Kromosomforskningsfonden ²)
Kronjyllands Valgmenighed ¹,²)
Kræfter til Kræft, Patient- og Støtteforeningen ¹) (godkendt fra og med 1999)
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen til ¹,²)
Kræftens Forebyggelse, Landsforeningen til ¹,²)
Kræftforeningen Tidslerne
Kvindecenterfonden, Dannerhuset ¹)
Kvækerne - Vennernes Samfund ²)
Kærnehuset, Vor Frelsers Sogn Vejle ¹,²)
Københavns Bibeltrænings Center, Menigheden ¹,²)
Københavns Evangelisk-Lutherske Frimenighed ¹²)
Københavns Praktiserende Lægers Børnefond ¹)
Københavns Valgmenighed ¹,²)
Købnerkirkens Baptistmenighed ¹,²)
Købstadsmuseet Den Gamle By ¹)
Køge Kulturfond ¹)
L
Landsbyfonden ¹)
Landsforeningen mod Huntingtons Chorea ¹,²)
Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam ¹)
Lassen, Anders, Fond ¹)
Lemvig og Omegns Valgmenighed ¹,²)
Lev, Landsforeningen ¹,²)
Leve Børnene, Fonden ¹)
Ligeværd, Landsforeningen ¹)
Lingvistisk-logopædisk studielegat ²)
Lions Clubs International Multipeldistrikt 106, Danmark ¹)
Lipperts Fond, Søster og Verner ²)
Liselundfonden ¹)
Livets Kilde, Menigheden ¹,²)
Livets Træ, Menigheden ¹) (godkendt til og med 1998)
Livslinien, Fonden ¹)
Lohals Kirke, Langeland (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og Omegn ¹)
Lollands Baptistmenighed ¹,²)
Lousiana, Museum for Moderne kunst ³)
Lundbeck, Poul, civilingeniør og hustrus fond til fremme af radio-logien i Danmark ²)
Lunderskov Efterskole, Den selvejende institution ¹)
Luthersk Missionsforening ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Bornholms afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Københavns afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Lolland-Falster afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Nordsjællands afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Sønderjyllands afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Vestjylland afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Vestsjælland afdeling ¹)
Luthersk Missionsforening, Østjylland afdeling ¹,²)
Lyngby Baptistmenighed ¹,²)
Lægeforeningens forskningsfond ²)
Læger Uden Grænsers Fond ¹,²)
Lænken, Landsforeningen ¹)
Lærernes Missions Forening ¹,²)
Løgstør Baptistmenighed ¹,²)
Løgumkloster Refugium ¹)
Løsning menighed (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Løvenholm Fonden ²)
M
Machsike Hadas, Foreningen ¹,²)
Maran-Ata Menigheden i Jylland ²)
Maran-Ata Menigheden i København ²)
Marjattahjemmenes Støttefond, Den selvejende institution ¹,²)
Martinskirken, København (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Martyrernes Røst, Kristen Mission ¹,²)
Mellemamerika Indsamlingen ²)
Mellemfolkeligt Samvirke ¹,²)
Mellerup Valgmenighed ²)
Menighedsfakultetet, Århus ¹,²)
Menighedsfællesskabet Fisken ¹,²)
Menighedsplejen i Slagelse ¹)
Menighedsplejen Sønder Tranders sogn ¹)
Merkur-Fonden ¹)
Metodistkirken i Danmark ¹,²)
Midtsjællands Baptistmenighed ¹,²)
Mindefond for fru Karla Johnsen, St.Heddinge ²)
Mission Danmark ¹,²)
Missionen blandt Hjemløse ¹)
Missionsfonden af 4. maj 1964 ¹,²)
Missionsforbundets Børn og Unge ¹)
Missionsforbundets Kirke, Espergærde, (Det Danske Missionsforbund) ¹,²)
Missionsfællesskabet Mission Øst ¹,²)
Missionskirken, Osted (Det Danske Missionsforbund) ²)
Missionskirken, Rønne, (Det Danske Missionsforbund) ²)
Moralsk Oprustning, Institutionen ¹,²)
Morslands Historiske Museum ¹)
Morsø Frimenighed ¹,²)
Mosaiske Trossamfund, Det ¹,²)
Multihallen ¹)
Museumsforeningen for Holbæk og Omegn ¹)
Muskelsvindfonden ¹)
Mødrehjælpen af 1983, Den selvejende institution ¹,²)
Møllehus Kirken ¹,²)
Møltrup Optagelseshjem ²)
Møltrup Optagelseshjem, Støttefonden for ¹,²)
Mørks Skole, M., Den selvejende institution ¹)
N
Nationale Åndelige Råd for BAHA'I i Danmark, Det ¹,²)
Nationalforeningen til bekæmpelse af lungesygdomme ¹,²)
Nationalmuseet ¹)
Nazaræerens Kirke, Greve Menighed ¹,²)
Nazaræerens Kirke, Køge Menighed ²)
Nazaræerens Kirke, Rødovre Menighed ¹,²)
Nazaræerens Kirke, Solrød Menighed ²)
Nibe Baptistmenighed ¹,²)
Nicaragua-Indsamlingen ¹)
NOAH, Den selvejende institution ¹,²)
Norddjurslands Valgmenighed ¹,²)
Nordiske Kristne Buddhistmission, Den, danske afdeling ¹,²)
Nordjysk Bibelcenter (NBC) ¹,²)
Nordjysk Humanitærhjælp ¹,²) (§ 8A-godkendt fra og med 1999)
Nordschleswigsche Gemeinde ¹,²)
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium ¹)
Norske Forening av 1863, Den ³)
Nyreforeningen ¹,²)
Nyt Liv - Forbund for Evangelisation i Danmark ¹,²)
Næstved Baptistmenighed ¹,²)
Nødhjælp til Kosovo ¹)
Nørre Nissum Højskole og Efterskole ¹)
Nørresundby Baptistmenighed ¹,²)
O
Oasefællesskabet i Silkeborg Kirke ¹,²)
Odd Fellow Ordenen ³)
Odder Valgmenighed ¹,²)
Odense Baptistmenighed ¹,²)
Odense Menighed, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Odense Valgmenighed ¹,²)
OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, Foreningen ¹)
Operaens Venner's Fond af 1984 ¹)
Operation Mission ¹,²)
Ordet og Israel ¹,²)
Organisationen for Vedvarende Energi, Foreningen ¹)
Ortopæd-Kirurgisk Forskningsfond i Århus ²)
Osted Fri- og Efterskole ¹)
Osted Menighed, Det Danske Missions forbund ¹)
Osted Valgmenighed ¹,²)
Osteoporoseforeningen ¹)
Oure Baptistmenighed ¹,²)
P
Perlen - Huset i Øsløs, Den selvejende institution ¹)
Pindsvinevennerne i Danmark ¹)
Pinsekirken, Amager ¹,²)
Pinsekirken, Herlev ¹,²)
Pinsekirken, Holstebro ¹,²)
Pinsekirken, København ¹,²)
Pinsekirken, Nykøbing F ¹,²)
Pinsekirken, Silkeborg ²)
Pinsekirken, Tønder ²)
Pinsekirken Elim, Horsens ¹,²)
Pinsekirken Elim, Roskilde ²)
Pinsekirken Elim, Rønne ¹,²)
Pinsekirken Esbjerg ¹,²)
Pinsekirken Filadelfia, Århus ¹,²)
Pinsekirken i Brovst ¹,²)
Pinsekirken i Grindsted ¹) (godkendt fra og med 1999)
Pinsekirken i Haderslev ¹,²)
Pinsekirken i Hillerød ¹,²)
Pinsekirken i Mariager ¹)
Pinsekirken i Roskilde ¹)
Pinsekirken i Silkeborg ¹,²)
Pinsekirken i Tønder ¹)
Pinsekirken i Vejle ¹,²)
Pinsekirken Smyrna, Randers ¹)
Pinsemenigheden Elim, Allinge ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Hjørring ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Horsens ¹)
Pinsemenigheden Elim, Tejn ²)
Pinsemenigheden Elim, Thisted ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Aalborg ¹,²)
Pinsemenigheden i Mariager ²)
Pinsemenigheden Tabor, Svendborg ¹,²)
Pinsevækkelsens Efterskole ALTERNA, Den selvejende institution ¹)
Plan International Danmark ¹)
Plesners Mindefond, Ane Cathrine ²)
Plums Økologifond ²)
Porto Novo Missionen i Danmark ¹)
Prader-Willi Syndrom, Landsforeningen ¹)
Praktisk Økologi, Landsforeningen ¹,²)
Projekt Børn, Fonden ¹,²)
Projekt Oscar ²)
Projekt Øst - Skt. Petersborg ¹,²)
Psoriasis Forskningsfonden ¹,²)
Psykiatrifonden ¹,²)
Psykiatrisk Forskningsfond ²)
Psykotiske Børns Vel, Landsforeningen ²)
PTU, Landsforeningen af Polio, Trafik- og Ulykkesskadede ¹,²)
Pårørende til Sindslidende, Landsforeningen ¹,²)
Q
Quo Vadis, Foreningen ¹,²)
R
Randers Valgmenighed af 1993 ¹,²)
Red Barnet, Landsorganisationen ¹,²)
Redningsteknisk Samling, Fonden ³)
Reformerte Menighed i Fredericia, Den ²)
Refugiefonden, Løgumkloster ³)
Refugiets Venners Støttekreds, Løgumkloster ³)
Regnskovsgruppen Nepenthes, Foreningen ¹,²)
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Den selvejende institution ¹,²)
Rehabiliteringsgården Korsly ¹)
Respekt for Menneskeliv, Landsbevægelsen ¹)
Rhema Bibelcenter ¹,²)
Rigsbibliotekarembedet ¹)
Rigshospitalets Forsknings- og Udviklingsfond, Den selvejende institution ²)
Rigssalsforeningen på Bornholm ¹,²)
Riis´ Minde, Den selvejende institution, Johan ¹)
Ring i Ring, Landsforeningen ²)
Rosenkreuzets Internationale skole ¹,²)
Roskilde Baptistmenighed ¹,²)
Roskilde private Realskole, Den selvejende institution ¹)
Rumæniensprojektet af 1992, Landsorganisation til støtte af rumænske børnehjem i Banat provinsen ¹)
Rumænsk-Ortodokse Sogn i Danmark Gudmoders Fødsel - Viborg, Det ¹)
Ryslinge Frimenighed ¹,²)
Ryslinge Valgmenighed ²)
Rødding Frimenighed ¹,²)
Rønde Rotary Klub's Pattaya Fond ¹,²)
S
Salem-Kirken - Frederiksværk (Det Danske Missionsforbund) ²)
Samvirkende Danske Husholdningsforeninger, De ¹)
Samvirkende Menighedsplejer, De, København ¹)
Sankt Lioba Kloster (Den selvejende institution Benediktinerinderne af den hellige Liobas Kongregation i Danmark) ²)
Sankt Vincent Grupperne ¹)
Saron Slettes Missionsselskab Det sidste Udkald ¹,²)
Saronkirken - Århus, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Sathya Sai Baba Landsforeningen (SSBL) ¹,²)
Sct. Maria Stiftelsen ¹,²)
Sct. Maris Hospice Center, Den selvejende institution ¹)
Sct. Markustjenesten v/Sct. Markus Kirken i Aalborg ¹,²)
Sct. Olavs Kirkjulid/Hitt Føroyska Kirkjulidid i Keupmannahavn (Den færøske kirke i København), Foreningen ²)
Scleroseforeningen ¹,²)
SE OG HØRS GUNNAR-NU-FOND ¹)
Selskabet Lysglimt ¹)
Selskabet til støtte for Pakistans Kirke (Church of Pakistan) ¹,²)
Shalom - behandlingscenter, forening ¹,²)
Shri Ram Chandra Mission, foreningen ¹)
Siemensfonden, selvejende institution ²)
Silkeborg Baptistmenighed ¹,²)
SILM Fonden ¹)
Sindal Baptistmenighed ¹,²)
Sindslidendes Fond ²)
Sind/Sindslidendes Vel, Landsforeningen ¹,²)
Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen ¹)
Skanderup Ungdomsskole ¹)
Skanderup Valgmenighed ¹,²)
Skandinavisk Børnemission, Fonden ¹,²)
Skomagergården ¹)
Skolen på Hindholm, Den selvejende institution ¹)
Skovhuset, Den selvejende institution ¹) (godkendt fra og med 1999)
Skuespillerforeningen af 1879 ¹)
Slesvig-Ligaen ¹)
Slesvigsk Samfund ¹)
Smertefris Fond til bevarelse af laksen i Gudenå og Randers Fjord, Peder ¹)
Smyrnakirken, Herning ¹,²)
Små Glæders Legat, De ²)
Social-Økonomisk Forsknings-Bibliotek Henry George Biblioteket ¹)
Solhverv Fonden ²)
Solvognen, Kunst- & Filosoficentret, Den selvejende institution ¹)
Sommerlejren Lyngsbo ¹,²)
Sommersted Ungdomsskole ¹)
Soransk Samfunds Boligfond ¹)
Sorø menighed - Det Danske Missionsforbund ¹)
Sorø-Stenstrup Menighed (Det Danske Missionsforbund) ²)
SOS Baby Hjælps Fonden ¹) (godkendt til og med 8. juni 1998)
SOS-Børnebyerne, Danmark, Fonden ¹,²)
Sozialdienst Nordschleswig ³)
Spastikerforeningen ¹)
Sporvejshistorisk Selskab ¹)
Spædbarnsdød, Landsforeningen ¹)
Sri Lanka Denmark Family Aid Association ¹)
Sri Lanka Hjælpen ²)
St. Alban's church, Copenhagen ¹,²)
St. Petri Tyske Kirke ¹,²)
Statens Arkiver ²)
Statsautoriserede Revisorers Studiefond, Foreningen af ¹)
Steiner-Skoler, Byggefonden for, Rudolf ¹)
Steiner Skolen i Hjortespring, Rudolf ¹)
Steiner Skolen på Midtsjælland ¹)
Stenlille Frikirke ¹,²)
Stevns Valgmenighed ¹,²)
Stille Stuer, De ¹)
Storstrøms Helsecenter ¹)
Strandfællesskabet ¹)
Studentergården ¹)
Studentermenigheden i Århus ¹)
Støtteforeningen for Blinde i Århus ³)
Støttefonden af 1993 for HIV-Positive ¹) (godkendt til og med 1998)
Støtteforeningen for Farsø Sygehus ¹,²)
Støtteforeningen for Skive Sygehus ³)
Støt Tuzlas Skoler ¹)
Sudanmissionen, Folkekirkelig Mission i Afrika ¹,²)
Summit Lighthouse i Danmark, Kirkesamfundet ¹)
Sundby Fælled, Den selvejende institution ¹)
Sunnataram Copenhagen ¹)
Svendborg Amts Museum ¹)
Svendborg Baptistmenighed ¹,²)
Svendborg Søfartsskole ¹)
Svenska Gustafsförsamlingen i Köpenhamn ¹,²)
Sydjysk Rudolf Steiner Forældre- og Støtteforening, selvejende institution ¹)
Sydvestjyllands Efterskole ¹)
Sygeplejerskernes Missionsforbund ¹,²)
Syvende Dags Adventistsamfund, Danmark ¹,²)
Syvende Dags Adventistsamfundets Spejder og Ungdomslejr ¹)
Sæby Baptistmenighed ¹,²)
Sønderborg Pinsemenighed ¹,²)
Sønderborg Kvinde- og Krisecenter ¹ )
Sønderholm Centret - Det Levende Håb ¹)
Sønderjyllands Baptistmenighed ¹,²)
Sønderjyllands Menighed, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Sønderskovhjemmet ¹)
Sdr. Bork Efterskole, Den selvejende institution ¹)
Sdr. Nærå Valgmenighed ²)
Søtoftegård Højskole ¹)
T
Tabor Menigheden Næstved ¹,²)
Teddybjørnefonden ¹)
Terre des Hommes, Danmark ¹,²)
Textil- og Beklædningsindustriens Jubilæumsfond af 1995 ¹)
Thorsted Frimenighed ¹,²)
Thorum Gamle Købmandsgård ¹)
Thylands Baptistmenighed ¹,²)
Thylands Menighed - Det Danske Missionsforbund ¹)
Thylands Menighed Hørdum, (Det Danske Missionsforbund) ²)
Trankebarfondet ¹,²)
Transcendental Meditation, Dansk Forening for Videnskaben om Kreativ Intelligens og Transcendental Meditation, Centret for ¹)
Trapholtfonden ³)
Treenighedskirken, Haderslev (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Troens Bevis, Fonden ¹)
Troens Ord, Brande Kristne Center ¹,²)
Trængstrup Frimenighed ¹,²)
TV Inter ¹)
Tværkulturelt Center, Netværk for tværkulturelt kristent arbejde ¹,²)
Tylstrup Menighed, Det Danske Missionsforbund ¹)
Tysk-Reformerte Kirke i København, Den ¹)
Tølløse Baptistmenighed ¹,²)
Tåsinge Frimenighed ²)
Tåstrup Menighedshus, Den selvejende institution ¹)
U
U-landsfonden af 1962 ¹,²)
U-Landshjælp til selvhjælp ¹,²)
U-Landsimporten, Foreningen ¹) (godkendt fra og med 1999)
Ubberup Valgmenighed ¹,²)
Ungdom med Opgave, Foreningen ¹,²)
Ungdomsskolen Øresund ¹)
Unge Hjem - en folkekirkelig bevægelse ¹)
Unitarisk Kirkesamfund ¹)
V
Vadum menighed (Det Danske Missionsforbund) ¹)
Vagttårnets Bibel og Traktatselskab, Foreningen ¹,²)
Valby Multihal ¹)
Vallekilde Valgmenighed ¹,²)
Vanførefonden ²)
Vartov Valgmenighed ¹,²)
Vejby-Tibirke Selskabet ¹) (godkendt til og med 1998)
Vejle Baptistmenighed ¹,²)
Vejlefjord-Fonden ²)
Vejstrup Valgmenighed ¹,²)
Vennernes Samfund i Danmark (Kvækerne), Menigheden ¹)
Venø Efterskole ¹)
Verdensnaturfonden, World Wildlife Fund Denmark ¹²)
Vesterkirken - Stenum (Det Danske Missionsforbund) ²)
Vestermarkskirken - Grindsted, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Vestfyns Hjemstavnsgård ¹)
Vesthimmerlands Frimenighed ²)
Viborg Baptistmenighed ¹,²)
Vietnamesiske Buddhistiske Forening i Danmark, Den ¹,²)
Vietnamesiske Evangeliske Baptistmenighed i Slagelse, Den ¹,²)
Vissingslegat, Mogens og Jenny ²)
Wizo i Danmark ¹)
Voldhøj Valgmenighed ¹,²)
Vrå Baptistmenighed ¹,²)
Vrå Valgmenighed ¹,²)
Wycliffe Bibeloversættere i Danmark ²)
Værn for værgeløse Dyr, Foreningen til ¹)
Værn om Danmark, Foreningen ¹)
Værn om Synet, Landsforeningen ¹,²)
Y
Yeshuat Tsion, Den Messianske Synagoge I Danmark, ¹,²)
Youth for Christ - Danmark, Bevægelsen ¹,²)
Z
Zion Menigheden
Zionkirken - Brovst (Det Danske Missionsforbund) ²)
Zoologisk Have i København, Den selvejende institution ¹,²)
Æ
Ægteskabs- og Skilsmissehjælpen, Den selvejende institution ²)
Ældre Sagen, Landsforeningen ¹)
Ø
Øjenfonden ¹,²)
Økologiske Råd, Det ¹)
Økumeniske center, Det, Oikumene ²)
Økumeniske fællesråd i Danmark, Det ¹,²)
Økumeniske Studie- og Kontaktcenter, Det ¹,²)
Ølgod Hallen, Den selvejende institution ¹)
Ørslev Kloster, Foreningen ¹) (godkendt fra og med 1999)
Ørum-Hallen, Den selvejende institution ¹)
Øst-Hjælp ¹,²) (§ 8A-godkendt fra og med 1999)
Øster Vrå Baptistmenighed ¹,²)
Østhimmerlands Baptistmenighed ¹,²)
Østsjællandske Jernbaneklub ØSJK, Foreningen ¹)
Østvendsyssel, Hjemstavnsmuseet for ¹)
Å
Aabenraa Friskole, Den selvejende institution ¹)
Åbne Døre, Foreningen ¹,²)
Aagaard Frimenighed ¹,²)
Aalborg Kristne Center, Menigheden ¹,²)
Aalborg Menighedscenter ¹,²)
Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service ¹)
Aalborg Zoologiske Have, selvejende institution ²)
Århus Baptistmenighed ¹,²)
Århus Frimenighed ¹,²)
Århus Symfoniorkester ¹) (godkendt fra og med 1999)
Århus Sømandshjem ¹,²)
Århus Valgmenighed ¹,²)
Aars Vineyeard ¹,²)
Aarup Kristne Fællesskab ¹,²)
Andre almenvelgørende/almennyttige foreninger mv.
Liste over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv. som har fået tilbagekaldt godkendelsen efter ligningslovens § 8 A fra og med 1996, 1997 eller 1998, fordi de ikke længere opfylder de særlige betingelser for godkendelse i Told Skat cirkulære nr. 1996-17 (efter 1. juli 1999 Told Skat cirkulære nr. 1999-21), typisk på grund af for få gavegivere, for få kontingentbetalende medlemmer eller en for lille bruttoindtægt eller formue. Foreninger mv. godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, som har fået tilbagekaldt godkendelsen, fordi foreningen mv. ikke modtager løbende ydelser, vil ligeledes stå opført på listen.
De foreninger mv., som tillige er godkendt efter en af de andre bestemmelser i cirkulæret, står dog alene opført på den ordinære liste.
-- oOo --
A
AGAPE, Den selvejende institution
Agerskov Kristne Friskole
Al´Huda Skolen, Den selvejende institution
Antikvariske Samling, Den
AOPA Danmarks Flyvesikkerhedsfond, Københavns lufthavn
Arbejder-, Håndværker- og Industrimuseet i Horsens
Ask Højskole, Den selvejende institution
Atlantsammenslutningen
Astma-Allergi Forbundet´s Rekreationsfond
Aulum Kristne Friskole, Den selvejende institution
B
Ballerup Ny Skole
Barnets Hus
Biologi Efterskolen i Nordjylland, Den selvejende institution
Birchs Legat for Bornholm, Johannes
Bjergnæsskolen, Den selvejende institition
Bjerringbroegnens Friskole, Den selvejende institution
Blangstedgårdsskolen, Den selvejende institution
Blidstrup Ungdomsskole, Den selvejende institution
Bogø Kostskole/Idrætsefterskolen Grønsund
Boligtrivsel i Centrum
Bornholms Folkehøjskole
Bornholms Kristne Friskole (Davidsskolen)
Bornholmernes Husfond
Brendrup Folkehøjskole
Børnehjælpsdagen i Svendborg
Børne- og Ungdomsfonden for Skals og Omegn
C
Callmann´s Fond, Elsa og Joakim, Arkitekterne
Castberggård, Døves Højskole
Christians Sogns Menighedspleje
Civilforsvarsforbundet
Claus Peter Christensens Mindelegat
D
Da´Capo, Haderslev Aktivitetsfond
Dagcentret Christianshøj
Danmarks Flyvemuseum
Danmarks Kirkelige Mediecenter (Fond), Den selvejende institution
Danmarksunionen af Sorooptimistklubber, organisation
Dansk AFS American Feild Service
Dansk Arbejde, Landsforeningen
Dansk Bueskytteforbund
Dansk center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme DCAA
Dansk Cøliaki Forening
Dansk Designråd´s Fond
Dansk Dyreværns Odense Komite
Dansk Døvblinde-Forening
Dansk Gerontologisk Institut, Indsamlingskomiteen
Dansk Golf Union
Dansk Horton Hovedpineforening
Dansk ICYE (International Christian Youth Exchange)
Dansk Rotarys Ungdomsfond
Dansk Vandrelaug, Landsforeningen
Danske Europabevægelse, Den
Danske Husflidshøjskole, Den
Danske Kunstindustrimuseum, Det
Danske Nationalkomite United World Colleges, Den
Digets Fond
Djursland Efterskole
Dyrlægernes Understøttelsesforening
Dyhrs Skole
E
Efterskolen på Lynghøj, Den selvejende institution
Ejendomsfonden for Rudolf Steiner Skoler i Danmark
Elbæk Folkehøjskole
Errindlev-Hallen, Den selvejende institution
Esbjerg Byfond
Esbjerg Fiskeriforenings Hjælpefond
Esbjerg Højskole
EVÅ-Fonden
F
Falsters Minder, Museet, Den selvejende institution
Familiehøjskolen Skærgården
Fannikerdagen, Foreningen
Fanø Kunstmuseum, Sønderho, Den selvejende institution
Farsø Højskole, Den selvejende institution
Farum Arkiver & Museer
Fattiges Juleglæde, Selskabet
Filipskolen, Aalborg, selvejende institution
Flyverhistorisk Samling
Folkehjem, Den selvejende institution
Fonden af 13. februar 1948 (I C Just´s Fond)
Fonden for Aktive Blinde
Fonden for Dansk Jødisk Museum
Fonden for International Forståelse
Fonden til bevarelse af Gamle Bygninger i Nykøbing Falster
Fonden til Erhvervelse, Bevarelse og Udstilling af Wørzner-Samlingen i Vejle Fonden til støtte for den kirkelig-diakonale undervisning på Kolonien Filadelfia
Fonden til støtte for Onkologisk afdeling ved Esbjerg Centralsygehus
Fonden til støtte for The Hyderabad Children´s Aid Society
Foreningen Flymuseets Venner
Forklarelsens Kirke
Forskerparken i Århus, Foreningen
Forskningshospitalet Niels Steensens Hospitals Sikkerhedsfond
Forældre og Fødsel
Fredericia Vold Fonden
Frihedsmuseets Venner
Frihedsmuseets Venners Fond
Friskolen i Skive
Friskolen i Tvind, Den selvejende institution
Fultons Venner, Foreningen
Funktionærforeningens Uddannelsesfond
Fynslund Hallen, Forening
Faaborg Museum for Fyens Malerkunst
G
Gammel Estrup Jyllaands Herregårdsmuseum
Gammel Sønderho, Fonden
Genner-Hallen, Den selvejende institution
Gentofte Børnevenner, Foreningen
Givskud Zoo, Den selvejende institution
Gjern Kultur- og Idrætscenter, Den selvejende institution
Gudmehallerne, Den selvejende institution
Gundeslevholm Idrætsefterskole, Den selvejende institution
Gylling Mølle, Den selvejende institution
Gørlev Idrætsefterskole, Den selvejende institution
H
Haderslev Krisecenter
Haderslev Realskole
Hammerum Fri- og Efterskole
Haslev Efterskole, Den selvejende institution
Haslev Udvidede Højskole
Haydid Fonden
Hestelund Efterskole, Den selvejende institution
Himmelekspressens Komité (Fond)
Himmerlands Kunstmuseum, Jens Nielsen-Fonden
Historisk Samfund for Ringkøbing Amt
HIV BO-Projektet, Fonden
Hjerteambulance i Møn Kommune, Støttekreds for
Holstebro Aktivitetscenter
Holsted Hallen, Den selvejende institution
Hoptrup Folkehøjskole, Den selvejende institution
Horslunde Realskole
Hulvej Skole
Hundested Handicapgruppe
Husby Efterskole
Husmoderforeninger, De Danske
Hvilehjemmet Bennetgaard for Danske og Danske i Udlandet
Høje-Tåstrup Handicap Fond
Højskolen i Thy´s Støtteforening
Højskolen på Samsø
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole, Den selvejende institution
Haastrup Friskole
I
Ingrid-Fondet for Sønderjylland
International Apostolsk Højskole og Efterskole
International Fond for Vandrer mod Lyset
International Højskole i Danmark, Den selvejende institution
Internationalt Forum
IWGIA-International Work Group For Indigenous Affairs
J
Jensens Ferieudflugter, Gabriel
Jinnah International School, Den selvejende institution
Jubilæumsfonden af 1986
Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Jyske Sammenslutning af Pensionistforeninger, Den
Jægergården, Feriekolonien, Fonden, Den selvejende institution
K
Kalaallit Illuutaat, Grønlændernes Hus
Kalø Landboskole
Kattegatcentrets Venner
KFUK-Spejerne I Danmark
Kirkeligt Samfund
Kjelsø-Lejren, Den selvejende institution
KNO-Fonden, Kunstforeningen for Næstved og Omegns Kunstsamlingsfond
Kochs Skole, Århus, N.
Kolding Festspils Venner, Foreningen
Koldingegnens Idrætsefterskole, Den selvejende institution
Kolonien Filadelfias Dispositionsfond
Komiteen for Svagføreudflugten i Silkeborg
Komiteen til anskaffelse af klokkespil
Kongelige Bibliotek, Det
Kongelige Grønlandsfond, Det
Kongelige Livgardes Officerskorps´ Fond, Den
Kongskilde Friluftsgård
Kratholmskolen
Krisecenter for Kvinder, Den selvejende institution
Kristlig Lægemissions Fond for Lægemission
Kristligt Akademisk Forum
Kristligt Studenter Settlement
Kristne Friskole i Esbjerg, Den selvejende institution
Kristne Gymnasium, Det, Den selvejende institution
Kulturhistorisk Museum, Randers
Kunstbygningen i Vrå, Egelund-Samlingen, Den selvejende institution
Kvindernes U-landsudvalg
Københavns Kommunehospitals 100 års Jubilæumsfond til videnskabeligt arbejde
Københavns Kulturby Fond 96
Købmandsskolen i Aabenraa
Købstadsmuseet Den Gamle By
L
Landsforeningen af Kronisk Syge
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Forbundet af 1948
Landsforeningen for Laryngectomerede (Strubeløse)
Landsforeningen Hjælp Voldsofre
Landsforeningen J.A.K. (Jord-Arbejde-Kapital) - Landsforeningen for økonomisk og menneskelig frigørelse
Landsforeningen J.A.K.´s Støttefond
Landsforeningen til støtte for sent udviklede
Langelands Folkehøjskole, Den selvejende institution
Langskovhallen, Foreningen
Lauget til bæltbåden Dannebrogs bevarelse
Lejbjergcentret
Liselundfondet
Lokalhistorisk Forening i Sakskøbing Kommune
Lollands Højskole, Den selvejende institution
Lykkeskolen, Den selvejende instittution
Løgumkloster Højskole
Løkken Museumsforening
M
Marie Kruses Skole, Den selvejende institution
Mariehjemmene
Marstal Søfartsmuseum
Mermaidfonden
Mindelegatet efter Niels Jacob Collerup-Jørgensen
Modersmål - Selskabet
Molshallen
Munkeruphus, Støtteforeningen
Museet for Besættelsen i Århus, selvejende institution
Museet på Koldinghus
Museumsforeningen for Dronninglund Kommune
Musikhusets Venner, Esbjerg, Foreningen
Mændenes Krisecenter for Mænd og Kvinder
N
Nationalforeningens fond til Bekæmpelse af Lungesygdomme
Nerthus-Stiftelsen
Nielsens Fond for Personer med Specielle Sindslidelser, Ivan
Nivaagaard Teglværks Ringovn, Den selvejende institution
Nordisk Kollegiums Støttefond
Nordmors Fritidscenter, Den selvejende institution
Nordvestjysk Fiskeriefterskole, Den selvejende institution
Nyreforeningens Forskningsfond
O
Odense Junior Klub
Odense Zoologiske Have
Ordblindesagen i Danmark, Landsforeningen for
Orlogsmuseets Venner, Selskabet Pan-Fonden
Pensionisthøjskolen Marielyst, Den selvejende institution
People to People - Danmark
Pindstrup Centret
Pinsevækkelsens Efterskole Frydensberg
Pinsevækkelsens Højskole og Efterskole
Privatskolen Als
R
Radiumstationens Forskningsfond
Refugiets Venners Støttekreds
Region Danmark under The Internataional Association of Y´s Men´s Club
Rehabiliteringscenter for Torturofre i Sønderjylland, selvejende institution
Religionspædagogisk Center, Den selvejende institution
Rhodosfonden
Ribe Kunstmuseum
Ringkjøbing Museum
Rudolf Steiner Skolen i Vejlby-Risskov
Rungstedlundfonden
Rækker Møllergård, Den selvejende institution
Rødding Hallerne
Rødding Højskole, Den selvejende institution
Røgfrit Miljø, Landsforeningen
Rør ved Verden
Rådet for større Badesikkerhed
S
Sammenslutningen af Danske Småøer
Samsø Museum, Den selvejende institution
Schølins Fond, Ebba og Aksel
Selam Friskole
Selskabet Handels- og Søfartsmuseets venner
Selskabet til resturering af Frihedsstøtten
Settlementet Askovgården, København
Settlementet Saxogaard
Skagen Fiskeriforenings understøttelses- og hjælpefond
Skagen Museum
Skanderborg Realskole
Skive Sygehus, Støtteforeningen for
Skovlunde Efterskole
Skovriddergaarden, Den selvejende institution
Skyum Idrætsefterskole, Den selvejende institution
Skælskør Folkehøjskole
Skørbæk-Ejdrup Friskole, Den selvejende institution
Slesvigsk Samfund
Slotsgade 25, Haderslev, Den selvejende institution
Sofievirksomhedernes Bygge- og Hjælpefond, Den selvejende institution
Spejderfonden, Fonden til støtte for arbejdet i Det Danske Spejderkorps
Sproghøjskolen på Kalø
Stages Minde, Stiftelsen, Georg
St. Andst Efterskole, Den selvejende institution
St. Johannes Plejehjem i København
Steiner -Hjemmet Elmehøjen, Rudolf , Den selvejende institution
Steiner Skolen i Vejle, Rudolf
Steiner Skolen i Vendsyssel, Rudolf
Steiner Skolen i Vordingborg, Rudolf
Stensballe Idrætsklubs Ungdomsfond, Den selvejende institution
Stiftelsen Addit Rundhøj
Stiftelsen Håbets Hjem, (fond)
Stomiforeningen COPA
Strandkirken, Marielyst, Den selvejende institution
Stridsholt Ungdomsskole
Strøybergs Fond til bevarelse af Jens Bangs Stenhus, Apoteker S. C.
Straagaards Smedie, Den selvejende institution
Studenterforeningen, København
Støtte for Mødre og Børn, Foreningen til Støvring Højskole
Sundeved-Centret
Sydslesvigsk Studie og Hjælpefond
Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945
Sæby Fonden af 4/8-1984
Sæby Museum
Søfartens Bibliotek
Søndbjerg Ungdomsskole
Sønderjyske Højskole for Musik og Teater, Den, selvejende institution
T
Team Mission, Den selvejende institution
Teknisk Landsforbunds Ferie- og Rekreationslegat
Teknisk Museums Venner
Terndruplundfonden, Den selvejende institution
Thestrups Legat til Kræftforskning, Jens og Maren
Thorsgaard Efterskole
Thorstedlund Kunsthøjskole, Den selvejende institution
Thy Fonden
Tistruplundfonden
Trinbrættet, Den selvejende institution
Tøjhusmuseet
U
U-bådsfonden
U-Landshjælp fra Folk til Folk
Ungdomsringen, Landsforeningen
Unges Hjem, De, Den selvejende institution
Unge Hjems Efterskole
Uniformerede Korps I Viborg, De, Den selvejende institution
V
Varde Bevaringsfond
Vejlefjordskolen
Vejle Fri Børneskole
Vestbirk Friskole, Den selvejende institution
Viborg Menighedspleje
V Thorup Efterskole
Vittrup Efterskole
Vrejlev-Hæstruphallen, Den selvejende institution, (Vrejlev-Hæstrupfonden)
Vaabenhistorisk Selskab
Ø
Økologisk Jordbrug, Landsforeningen
Østvendsyssel Ungdomsskole
Å
Aabenraa Byhistoriske Forenings Bevaringsfond
Aalborg Søfarts- og Marinemuseum
Aalborg Sportshøjskole
Frantz Howitz
/Finn Thrysøe
1999-33 Administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C, 15, 16 og 18
A. Tilregnelse
Overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C og 16 er kun strafbar, hvis der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. Overtrædelse af skattekontrollovens § 15 er kun strafbar, hvis der foreligger forsæt til skatteunddragelse. § 18 er ikke en materiel straffebestemmelse, men en bestemmelse der hjemler (bøde)straf for juridiske personer ved overtrædelse af de i § 18 nævnte straffebestemmelser.
Simpel uagtsomhed, der kan defineres som tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed, er straffri.
Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatteyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal bødekrav ikke rejses.
Er der tvivl om, hvorvidt der foreligger et forsætligt eller kun groft uagtsomt forhold, skal tvivlen på samme måde komme skatteyderen til gode, således at der kun rejses bødekrav efter bestemmelserne om grov uagtsomhed.
Hvor forholdene ved overtrædelse af §§ 13, 13 B, 13 C og 15 taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor de samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelser ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdet enten er straffrit (§ 15) eller højst kan henføres under §§ 13, stk. 2, 13 B, stk. 2 eller 13 C, stk. 2.
B. Bødefastsættelse
1. Skattekontrollovens § 13
Ved forsætlige overtrædelser fastsættes bøden normalt til 2 gange de unddragne skatter.
Ved grov uagtsomhed udgør normalbøden 1 gang de unddragne skatter.
Af den del af en skatteunddragelse, der ikke overstiger 30.000 kr., beregnes bøden dog kun som 1 gang de unddragne skatter ved forsæt og som ½ gang de unddragne skatter ved grov uagtsomhed.
Både forsætligt og groft uagtsomt forhold i samme sag
Hvis der foreligger både et forsætligt og et groft uagtsomt forhold, foretages nedsættelsen af normalbøden til halvdelen af de første 30.000 kr.´s skatteunddragelse såvel for det beløb, som vedrører det forsætlige forhold, som for det beløb, der vedrører det groft uagtsomme forhold.
Hvis der både foreligger forhold, som skyldes grov uagtsomhed og forsætlige forhold, foretages bødeberegningen på følgende måde
- først beregnes bøden vedrørende den unddragelse, som skyldes grov uagtsomhed
- dernæst beregnes bøden vedrørende det forsætlige forhold på toppen af det forhold, som skyldes grov uagtsomhed.
Flere arter af differencer
Hvis der foreligger flere arter af differencer, forholdes der ved beregningen af de bødegivende skatter på følgende måde
- først tillægges de ikke ansvarspådragende, konkrete differencer, hvori der ikke indgår noget ligningsmæssigt skøn,
- dernæst tillægges de differencer, der skyldes grov uagtsomhed, og
- endelig tillægges de differencer, der skyldes forsætligt forhold.
Ikke ansvarspådragende skønsmæssige forhøjelser holdes uden for denne skatteberegning.
Forskydningsdifferencer
Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt til halvdelen af de ovennævnte satser.
Der rejses ikke sag for forskydningsdifferencer
- der ikke overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
- der ikke er væsentlige i forhold til den aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved ikke-væsentlige forstås en difference, der er mindre end 10% af den pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr.
Éngangsindtægter
Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører éngangsindtægter, skal bøden fastsættes således at der er balance mellem dennes størrelse og strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. at der skal ske en efter omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af normalbøden.
2. Skattekontrollovens § 13 B
Bøden beregnes som anført under 1 af den skatteunddragelse, som den urigtige faktura eller dokumentation har medført.
3. Skattekontrollovens § 13 C
Bøden beregnes som anført under 1 af den pågældende leverandørs skatteunddragelse henholdsvis indeholdte skat/arbejdsmarkedsbidrag.
4. Skattekontrollovens § 15
Bøden beregnes som anført under 1 for forsætlige overtrædelser.
5. Skattekontrollovens § 16
Overtrædelse af skattekontrollovens § 16 kan ske på to måder
Enten med forsæt til skatteunddragelse, § 16, stk. 3, dvs. at den pågældende med viden om, at den meddelte ansættelse er for lav og med hensigt til at unddrage det offentlige skat undlader at underrette skattemyndighederne om den for lave ansættelse.
Eller ved forsætligt eller ved grov uagtsomhed at undlade at underrette skattemyndighederne om den for lave ansættelse, § 16, stk. 2. I disse tilfælde har forsættet eller den grove uagtsomhed alene relation til den undladelse af at opfylde handlepligten i § 16, stk. 1 - og ikke til skatteunddragelsen. Denne situation vil som hovedregel foreligge, hvor skatteyderen selv efter udløbet af 4 ugersfristen har underrettet skattemyndighederne om den for lave ansættelse.
Ved overtrædelse af § 16, stk. 3 beregnes bøden efter samme retningslinier som ved forsætlige overtrædelser af § 13, jf. 1.
Ved overtrædelse af § 16, stk. 2 er normalbøden 1/3 af den unddragne skat. Dette gælder for både forsætlige og groft uagtsomme forhold.
Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter § 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor skattemyndighederne har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere fejlen, idet der f.eks. kunne være foretaget en vurdering af de indberettede oplysninger der ligger til grund for skatteansættelsen, eller det kunne være undersøgt om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af overskydende skat var korrekt.
Ansvar for overtrædelse af § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor forholdet må anses at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være tilfældet, hvor det er skatteyderen der er skyld i den for lave skatteansættelse - uden at der dog er fuldt bevismæssigt grundlag for at henføre forholdet til § 16, stk. 3. Ligeledes kan det uanset fejl hos myndighederne være tilfældet, hvor der er udbetalt en stor overskydende skat, der for skatteyderen burde have fremstået som urigtig.
Ved overtrædelse af § 16, stk. 2 skal det vurderes om overtrædelsen er af mere ordenspræget karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende.
6. Skattekontrollovens § 18
Bøden beregnes efter de regler der gælder for den materielle straffebestemmelse, der er overtrådt (§§ 13, 13 B, 13 C eller 16), jf. ovenfor.
C. Forsøg
For forsøg udgør bøden halvdelen af de under B anførte satser.
D. Medvirken
For medvirken udgør bøden halvdelen af de ovenfor under B anførte satser. Det gælder såvel medvirken, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, 2. punktum, som medvirken vedrørende de øvrige straffebestemmelser, jf. straffelovens § 23.
E. Gentagelse
Ved overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser inden 5 år fra det tidspunkt, hvor den pågældende tidligere blev pålagt straf (bødevedtagelse eller straffedom) for overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser, forhøjes normalbøden med 25 %.
F. Afrunding af bøder
Udregnet bødebeløb
Afrundet nedad til et med
fra 1.000 kr. til 2.999 kr.
100 deleligt tal
fra 3.000 kr. til 9.999 kr.
500 deleligt tal
fra 10.000 kr. til 19.999 kr.
1.000 deleligt tal
fra 20.000 kr. til 99.999 kr.
5.000 deleligt tal
fra 100.000 kr. til 199.999 kr.
10.000 deleligt tal
fra 200.000 kr.
25.000 deleligt tal
G. Advarsel
1. Skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C og 15
Hvis der foreligger forsæt til skatteunddragelse, men den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelt afgiftsunddragelse er mindre end 5.000 kr., eller hvis der foreligger grov uagtsomhed, men den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 10.000 kr., afsluttes sagen med en meddelelse til skatteyderen om, at man har konstateret en overtrædelse, men at der efter omstændighederne ikke vil blive foretaget yderligere, idet der dog i tilfælde af gentagen overtrædelse vil blive gjort ansvar gældende - advarsel.
Der kan forholdes på tilsvarende måde, hvor strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende, f.eks. på grund af skatteyderens almindelige personlige og sociale forhold, jf. straffelovens § 80, stk. 1.
Såfremt det allerede ved sagens påbegyndelse ligger klart, at der ikke vil blive tale om bødeansvar, fordi de pågældende unddragelser er mindre end de foran anførte beløb, kan sagen sluttes, uden at der udsendes en advarsel.
2. Skattekontrollovens § 16
Hvis skatteunddragelsen er under de ovenfor under 1 anførte beløb for skatteydere, der har fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, eller hvis indkomstdifferencen er under 20.000 kr. for andre skatteydere, eller strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende, afsluttes sagen på samme måde som beskrevet ovenfor under 1.
H. Nedsættelse af bøder
Straffelovens almindelige del gælder ved behandlingen af administrative bødesager efter skattekontrolloven.
Ved fastsættelsen af bøden kan der derfor tages hensyn til følgende i straffeloven nævnte nedsættelsesgrunde
- skatteyderens betalingsevne, § 51, stk. 2, jf. § 80, stk. 1
- lovovertrædelsens grovhed, oplysninger om skatteyderens person, herunder om hans almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen samt hans bevæggrunde til denne, § 80, stk. 1.
Herunder falder f.eks. ung alder, jf. også § 84, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og høj alder, jf. også nedenfor under I. Der kan også tages hensyn til skatteyderens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale niveau.
- at skatteyderen har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse, § 84, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2
- at skatteyderen, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldtud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsen kan især få betydning ved forskydningsdifferencer, hvor differencen efterfølgende er taget til indtægt.
- at skatteyderen i øvrigt frivilligt har bestræbt sig på at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 8.
Denne bestemmelse kan især få betydning ved forskydningsdifferencer, hvor differencen efterfølgende delvis er taget til indtægt.
- at skatteyderen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, § 84, stk. 1, nr. 9 (selvmelder).
Ved selvanmeldelse efter denne bestemmelse gøres der ikke ansvar gældende såfremt sagen, kan afgøres med en bøde. Dvs. at der ikke gøres bødeansvar gældende i sager om grov uagtsomhed (uanset størrelsen af den unddragne skat og eventuelle afgifter) og i sager om forsæt til skatteunddragelse, såfremt den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Det er en forudsætning for at opnå status som selvmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.
Selvmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som konsekvens, at skatteunddragelsen opdages.
Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvmelderstatus. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor en skatteyder henvender sig til skattemyndighederne forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol af virksomheder i den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende på opdagelse udelukker dog ikke selvmelderstatus.
Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men altså ikke havde det - om opdagelse, afskærer ikke fra at blive anset som selvmelder.
Det påhviler skattemyndighederne at påvise, at skatteyderens henvendelse ikke er sket frivilligt.
Udover af de foran anførte grunde vil bøden kunne nedsættes, hvis følgende forhold foreligger
- der er tale om en let konstaterbar difference.
Bøden vil normalt kunne nedsættes med 1/3.
Hvis differencen vedrører beløb, der automatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses ikke ansvarssag.
- der foreligger medskyld hos en revisor eller anden rådgiver.
I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.
Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, vil grundlaget for at statuere strafansvar hos skatteyderen ofte mangle. Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til halvdelen, en trediedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar for fejlen placeres hos revisor.
- der er tale om gamle forhold.
Bøden nedsættes i almindelighed til halvdelen, når alle overtrædelserne er mere end 5 år gamle.
- skatteyderen har medvirket ved sagens opklaring.
I. Fortrydelse
Hvis en skatteyder senest 6 måneder efter, at han har vedtaget et bødeforelæg meddeler, at han fortryder vedtagelsen, annulleres bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.
Skatteyderen underrettes herom. Underretningen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling, men der skal under alle omstændigheder medtages en passus herom i bødeforelægget.
J. Behandling ved domstolene
Hvis der foreligger forsæt til skatteunddragelse, og skatten og eventuelle afgifter af det unddragne beløb overstiger 100.000 kr., kan sagen ikke afsluttes administrativt. Der bortses fra selskabsskat i det omfang, den samme indkomst er lagt til grund for beskatning i såvel selskabet som hos en hovedaktionær/hovedanpartshaver.
Sager hvor der gøres bødeansvar gældende mod en juridisk person, jf. skattekontrollovens § 18, kan dog altid afsluttes administrativt.
Hvis den pågældende skatteyder er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke kommer til afsoning, kan sagen dog afsluttes administrativt med en bøde beregnet som en normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289, hvilket er tilfældet når skatteunddragelsen overstiger 500.000 kr.
K. Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2000. ; .
Samtidig ophæves Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1990-32 af 1. oktober 1990.
Frantz Howitz
; / Nils Hansen
1999-34 Kompetencen til at behandle skattestraffesager efter skattekontrollovens afsnit III
Efter skattekontrollovens § 20, stk. 1 kan skatteministeren, eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive en skatteyder, at en sag kan afgøres uden retsforfølgning, hvis Ligningsrådet skønner, at overtrædelsen ikke vil medføre højere straf end bøde, og skatteyderen erkender sig skyldig i overtrædelsen samt erklærer sig rede til at betale en nærmere angivet bøde. Skatteministerens beføjelse efter skattekontrollovens § 20 er delegeret til Ligningsrådet, jf. § 5, stk. 2 i forretningsordenen for Ligningsrådet.
Ligningsrådet har i medfør af § 13 i forretningsordenen for Ligningsrådet fastsat følgende for så vidt angår kompetencen i skattestraffesager efter skattekontrollovens afsnit III, dvs. §§ 13 (herunder straffelovens § 289, 1. punktum), 13 A, 13 B, 13 C, 14, 15, 16, 17 og 18.
A.
Ligningsrådet behandler følgende sager m.v.:1. Sager som rådet kræver forelagt og sager som Told- og Skattestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt at forelægge for rådet, herunder sager der frembyder principielle problemer.
2. Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.
3. Sager hvori skatteyderen ønsker personligt foretræde for Ligningsrådet.
4. Opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes behandling af skattestraffesager.
B.
Told- og Skattestyrelsen behandler - med de undtagelser der følger af afsnit A - følgende sager m.v.:1. Sager der udspringer af Told- og Skattestyrelsens kompetence til at ligne visse selskaber.
2. Sager vedrørende ansatte under Skatteministeriets område (Departementet, Told- og Skattestyrelsen, told- og skatteregionerne og Landsskatteretten) samt i de kommunale skatteadministrationer.
3. Spørgsmål om begæring om anke af domme.
4. Spørgsmål om påklage af afgørelser truffet af politimestrene og statsadvokaterne.
C.
Told- og skatteregionerne og skatteforvaltningerne i Københavns og Frederiksberg kommuner behandler alle andre sager end dem, der er omtalt under A og B.I de pågældende sager kan told- og skatteregionerne/skatteforvaltningerne anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis sagen på grund af dens størrelse ikke kan afgøres administrativt, eller den pågældende skatteyder enten tilkendegiver, at han ønsker strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på et fremsendt bødeforelæg.
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2000.
Samtidig ophæves Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1992-8 af 9. juni 1992.
Frantz Howitz
; ; ; &nbs p; ; / Nils Hansen
1999-39 Genoptagelse af den skattepligtige indkomst vedrørende opgørelse af gevinst og tab på gæld i forbindelse med låneomkostninger
1.
Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, opgøres gevinst og tab på gæld, der
skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§
6, 19 eller 20, som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af
gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.
2.
Skatteministeriet offentliggjorde i TfS 1998, 581 en praksisændring,
hvorefter debitor ved fastsættelse af gældens værdi til brug for opgørel
sen af gevinst og tab kan medregne låne- og handelsomkostninger i
anskaffelsessummen/indfrielsessummen efter kursgevinstlovens § 26, stk.
4. Dog kan der ikke medtages omkostninger, for hvilke der er fradragsret
efter andre bestemmelser.
Praksisændringen har virkning for indfrielse/frigørelse af gæld, der sker
den 1. januar 1998 eller senere.
Om den indtil da gældende praksis anførte Skatteministeriet, at låneom
kostninger i forbindelse med påtagelse, frigørelse eller indfrielse af gæld
ikke kunne medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter
kursgevinstloven. Tilsvarende gjaldt handelsomkostninger. I forhold til
obligationsbaserede lån kunne kurtage dog medregnes ved opgørelsen af
gevinst og tab på obligationerne.
3.
Skatteministeriet har den 15. juli 1999 indgået forlig i en sag, der af en
skatteyder var indbragt for Vestre Landsret, jf. TfS 1999, 709.
Sagen vedrørte et selskab, der i 1991 havde optaget en række obliga
tionslån, som blev indfriet i skatteåret 1994/95 i forbindelse med en
låneomlægning. Selskabet havde ved opgørelsen af kursgevinster og -tab
efter kursgevinstloven fradraget handels- og låneomkostninger, som var
afholdt i forbindelse med låneoptagelsen og indfrielsen af lånene.
Skattemyndighederne fandt, at låneomkostninger i form af gebyrer og
stiftelsesprovisioner ikke kunne fratrækkes, mens kurtage kunne
medregnes ved den samlede avanceopgørelse i form af en forhøjelse af
anskaffelsessummen for de underliggende obligationer. Landsskatteretten
stadfæstede ansættelsen. Efter at selskabet havde anlagt sag ved
landsretten, indgik selskabet og Skatteministeriet forlig, således at
selskabet ved opgørelsen af skattepligtige kursgevinster i forbindelse med
låneomlægningen kunne fratrække de stiftelsesprovisioner og gebyrer,
som var afholdt i forbindelse med låneomlægningerne.
4.
Det er således nu Skatteministeriets opfattelse, at også forud for 1. januar
1998 kunne handels- og låneomkostninger i forbindelse med stiftelse og
indfrielse af en gæld tillægges henholdsvis anskaffelses- og indfrielses
summerne ved opgørelse af gevinst og tab efter kursgevinstlovens § 26,
stk. 4. Dette gælder dog kun i det omfang, der ikke har været fradragsret
efter andre bestemmelser.
5.
I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse,
hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågælden
de indkomstår.
Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalen
deråret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i
stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.
6.
Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet, kan der
i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter
anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår,
der har været til prøvelse. Det vil i det pågældende tilfælde sige for
indfrielse af gæld foretaget i indkomståret 1993 eller senere indkomstår,
hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 5.
Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en
indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf.
skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under
iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det
vil sige inden rimelig tid efter, at forholdet der begrunder genoptagelse
er kommet til kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirkulære nr.
116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
7.
Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5-6 skal
indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens §
35, stk. 4.
8.
Cirkulæret vil blive indarbejdet i ligningsvejledningen for 1999, hvorfor
det bortfalder den 1. marts 2000.
Frantz Howitz /Jørgen Egelund
1999-42 Landbrug m.v.: Normalhandelsværdi og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 1999. Normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2000.
Ligningsrådet har til brug ved skatteansættelsen for
landbrugere m.v. for indkomståret 1999, jf. skat
testyrelseslovens § 13, fastsat nedenstående satser
for normalhandelsværdier og vejledende fremstil
lingspriser
a Normalhandelsværdier
Husdyrbeskatningslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 919 af 2. december 1993 som senest ændret ved
lov nr. 434 af 26. juni 1998.
For landbrugere er fastsat følgende normalhandels
værdier pr. 31. december 1999
Normalhandelsværdier (ekskl. moms)
Kvæg, store racer
Over 2 år: 5.200 kr.
1-2 år: 4.200 kr.
0-1 år: 2.200 kr.
Jersey
Over 2 år: 3.200 kr.
1-2 år: 2.500 kr.
0-1 år: 900 kr.
Kødkvæg
Over 2 år: 4.900 kr.
1-2 år: 4.900 kr.
0-1 år: 2.100 kr.
Får og lam: 450 kr.
Heste
Over 2 år: 6.300 kr.
Små heste og
plage: 4.500 kr.
Føl: 2.600 kr.
Svin
Søer og orner: (avlsdyr) 1.900 kr.
Fedesvin 0-30 kg 220 kr.
Fedesvin 30-60 kg: 370 kr.
Fedesvin over 60 kg: 540 kr.
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de
normalhandelsværdier, der er fastsat ved kalender-
årets udgang. Anvendes et andet indkomstår end ka
lenderåret (forskudt indkomstår), skal de normal-
handelsværdier, der sidst er offentliggjort forud
for regnskabsafslutningen benyttes.
b Vejledende fremstillingspriser (ekskl. moms)
Varelagerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2.
december 1993 som senest ændret ved lov nr. 434 af
26. juni 1998.
For erhvervsdrivende, der driver hjortefarme eller
er pelsdyravlere, er fastsat følgende vejledende
fremstillingspriser
Krondyr: 860 kr.
Kronkalve: 500 kr.
Dådyr: 460 kr.
Dådyrkalve: 280 kr.
Mink, herunder avlsdyr,
dyr til pelsning samt skind: 95 kr.
Chinchilla: 110 kr.
Blå- og sølvræve, herunder
avlsdyr, dyr til pelsning
samt skind: 270 kr.
Unger under 3 mdr. 0 kr.
Ligningsrådet har til brug for indkomståret 2000
fastsat nedenstående satser
a Normaludgift pr. kostdag
Statsskattelovens § 6a, jf. lov nr. 149 af 10. april
1922 om indkomstskat til staten som senest ændret
ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i
årets løb har ydet kost til medhjælpere kan i stedet
for den faktiske andel af husholdningsudgifterne
fratrække 41 kr. pr. kostdag for hver medhjælper.
Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke
overstiger det normale antal kostdage for to helårs
arbejdere.
b Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere
Statsskattelovens § 4, jf. lov nr. 149 af 10. april
1922 om indkomstskat til staten som senest ændret
ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
De vejledende mindstesatser er fastsat således
ekskl. moms25% moms
Okse- og kalvekød/pr. kg.: 9,70 kr.2,50 kr.
Svinekød/pr. kg.: 4,70 kr.1,25 kr.
Heste pr. kg.: 6,00 kr. 1,50 kr.
Får og lam/pr. kg.: 12,00 kr.3,00 kr.
Fjerkræ og æg/pr. person: 120,00 kr. 30,00 kr.
Mælk/pr. person: 160,00 kr. 40,00 kr.
Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr.
år, også for børn, som ikke ved indkomstårets begyn
delse er fyldt 14 år.
Frantz Howitz
Kim Lohse
§ 2. Tvangsmæssig omlægning af indkomståret
Endvidere er beføjelsen i selskabsskattelovens § 10, stk. 5 om tvangsmæssig omlægning af indkomståret blevet ændret. Den nye beføjelse fremgår af lovens § 10, stk. 3.
Den nye beføjelse har virkning for tvangsmæssige omlægninger, der foretages den 26. marts 1999 eller senere.
Artikel 3
Ved udrykket selskab i en medlemsstat forstås i dette direktiv ethvert selskab
a)
der antager en af de former, der er anført i bilaget
b)
som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet
c)
som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for skat
- impt des soci t s/vennootschapsbelasting i Belgien
- selskabsskat i Danmark
- Kørperschaftsteuer i Tyskland
- foros eisodimatos nomikon prosopon kerdoskopikoy charaktira i Grækenland
- impuesto sobre sociedades i Spanien
- impt sur les soci t s i Frankrig
- corporation tax i Irland
- imposta sul reddito delle persone giuridiche i Italien
- impt sur le revenu des collectivit s i Luxembourg
- vennootschapsbelasting i Nederlandene
- imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas i Portugal
- corporation tax i Det Forenede Kongerige,
eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de her nævnte former.
AFSNIT II
Bestemmelser vedrørende fusioner, spaltninger samt ombytninger af aktier
§ 3, stk. 1
Tilladelse til skattefri fusion selvom om kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt. R T&S
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, sendes anmodningen til afgørelse i 1. instans af Told- og Skattestyrelsen.
§ 3, stk. 4
Tilladelse til at reglerne i SEL § 3, stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening med almenvelgørende formål. R T&S
§ 3, stk. 5
Fritagelse for opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark. R T&S
§ 3, stk. 3
Tilladelse til ændret regnskabsperiode. R T&S
Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993
Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993 på (A) unoterede aktier og anparter mv., (B) andelsbeviser mv. som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 1, og (C) børsnoterede aktier og anparter mv., som følge af § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove som ændret i § 4 i lov nr. 412 af 14. juni 1995.
A
Ligningsrådet har ved Bindende Forhåndsbesked godkendt handelsværdier på unoterede aktier og anparter pr. 19. maj 1993 til og med rådsmødet den 16. november 1999 i nedennævnte sager. Hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse efter påklage, er den af Landsskatteretten ansatte kurs markeret med *). Hvor kursen har været genstand for domstolsprøvelse, er domstolen samt den fastsatte kurs angivet . Selskaber, der har ændret navn efter kursfastsættelsen, er i oversigten anført med det navn, der var gældende på afgørelsestidspunktet.
Handelsværdi på unoterede aktier og anparter
A.
Advocatio Danmark ApS, SE-nr. 11 16 50 36, kurs 510 *)
Advokatfirmaet de la Cour A/S, SE-nr. 12 65 06 98, kurs 930
A.G. Holding A/S, SE-nr. 11 72 96 49, kurs 3180 (tidligere 2860)
Aktieselskabet af 31. december 1994, SE nr. 60 06 22 50,
kurs 449 446 *). Østre Landsret 446
Alutec A/S, SE-nr. 12 12 83 39, kurs 190
Askgaard Olsen A/S, SE-nr. 16 21 22 88, kurs 515
Atlas Industries A/S, SE-nr. 13 42 14 98, kurs 146,88 *)
Audio Nord Danmark A/S, SE-nr. 87 08 68 28, kurs 3.667
B.
Bach & Egmose A/S, SE-nr. 81 63 89 18, kurs 184
BFC Gruppen A/S, SE-nr. 63 89 08 12, kurs 400
Billund Aquakulturservice ApS, SE-nr. 10 05 97 71, kurs 3750
Biolab A/S, SE-nr. 35 44 53 15, kurs 955
Birk & Boe Rådgivende Ingeniør- og Planlægningsfirma A/S, SE-nr. 11 77 22 34, kurs 200
Bjørslev & Mortensen A/S, SE-nr. 77 38 80 28, kurs 460
Blic ApS, SE-nr. 81 71 37 15, kurs 2502
Brdr. Ludvigsen A/S, SE-nr. 77 58 45 28, kurs 345
Bregnballe & Møller Hansen A/S, SE-nr. 14 82 15 46, kurs 295
Butikshuset A/S, Varde, SE-nr. 29 23 03 15, kurs 1375
Bygma A/S, SE-nr. 22 06 95 19, kurs 393
C.
Campion Production ApS SE nr. 10 02 90 07 ,kurs 8.070
C & J Maskiner A/S, SE-nr. 23 75 21 15, kurs 300
CD-Danmark A/S, SE-nr. 13 38 62 93, kurs 2000
Christensen, Vognmandsforretning A/S, SE-nr. 12 63 44 04, kurs 2549
Christiansøfarten ApS, SE-nr. 50 87 93 13, kurs 4826
Cimbria A/S, SE-nr. 17 52 37 16, kurs 250
Circuit Electric A/S, SE-nr. 66 31 76 17, kurs 663
CJKI-Holding A/S, SE nr. 55 16 32 19, kurs 940
Computer Services ApS, SE-nr. 13 57 62 03, kurs 640
Connector A/S, SE-nr. 15 69 49 98, kurs 100 *) Østre Landsret 100
Copenhagen Capital Management A/S, SE-nr. 16 17 41 81, kurs 120
CP Holding Fredericia A/S, SE-nr. 73 61 38 17, kurs 1630
Crisplant Holding A/S, SE-nr. 15 20 69 77, kurs 2338
Cylindric Denmark A/S, SE-nr. 19 82 83 28, kurs 140
D.
D.A.D.I. A/S, (De Autoriserede Droskeejeres Indkøbsforening), SE-nr. 16 31 70 12, kurs 5000
Dahl Vognmandsforretning A/S, SE-nr. 49 85 72 17, kurs 845
DAI Holding A/S, SE-nr. 85 84 02 15, kurs 165
Damhuskroen 1934 A/S, SE-nr. 11 82 58 10, kurs 1285
Dan Conveyor A/S, SE-nr. 56 27 05 15, kurs 159
DanDisc Production A/S, SE-nr. 10 36 19 07, kurs 900
Danish Carbide Tools A/S, SE-nr. 20 13 64 13, kurs 5700
Danprint A/S, SE-nr. 10 36 95 09, kurs 1600 (tidligere 330)
Dansk-Europæisk Ejendomsinvestering A/S, SE-nr. 13 90 80 79, kurs 140
Dansk Plade Team A/S, SE-nr. 14 22 75 47, kurs 550
Datacon Rådgivende Civiløkonomer A/S, SE-nr. 10 64 89 39, kurs 400 *)
Davidsen Partnere A/S, SE-nr. 10 49 88 99, kurs 150
Dega Ejendomsservice A/S, SE-nr. 70 84 94 10, kurs 245
Digtervejen 9-11 Aalborg ApS, SE-nr. 78 19 68 15, kurs 2982
Domus Vista Stormarked A/S, SE-nr. 82 62 53 13, kurs 880 *)
Drejergangen 9 A/S, SE-nr. 10 58 70 93, kurs 985
E.
Efterbehandlingsfabrikken Foamtex A/S, SE-nr. 83 89 62 13, kurs 9000 *)
Ejendomsaktieselskabet af 21. maj 1960 ApS, SE-nr. 24 77 56 15, kurs 105
Ejendomsaktieselskabet af 15/12 1986, SE-nr. 10 54 39 75, kurs 1340
Ejendomsanpartsselskabet Tordenskjoldsgade 22, Horsens, SE-nr. 24 31 01 16, kurs 932
Ejendomsselskabet af 9. juni 1978 A/S, SE-nr. 87 47 31 12, kurs 165
Ejendomsselskabet Banegårdspladsen 18 ApS, SE-nr. 41 24 25 15, kurs 3630
Ejendomsselskabet Lendrup Strand ApS, SE-nr. 24 18 03 28, kurs 385
Ejendomsselskabet Matr.nr. 3ø og 3aa, Mørdrup by, Mørdrup mfl. A/S, SE-nr. 42 89 89 10, kurs 166 (tidligere 150)
Ejendomsselskabet Nørregade 22 ApS, SE-nr. 24 36 38 13, kurs 4415
Ejendomsselskabet Fjordgaarden, Nørresundby A/S ,SE nr. 14 33 69 15, kurs 785
Ejendomsselskabet ved Grønttorvet Aalborg ApS, SE-nr. 24 81 07 12, kurs 509
Elling & Ejsing Maskinværksted af 1988 A/S, SE-nr. 12 00 40 87, kurs 220
Entreprenørfirmaet Ejvind Laursen, Hedensted A/S, SE-nr. 40 03 85 15, kurs 635
Entreprenørfirmaet Harry Andersen & Søn A/S, SE nr. 12 24 54 83, kurs 370
Esbjerg Oiltool ApS, SE-nr. 10 45 83 74, kurs 15000
Eurodeal A/S, SE-nr. 83 08 92 10, kurs 725
Excel Data A/S, SE-nr. 13 23 83 75, kurs 4000
F.
Fanø Vesterhavsbad A/S, SE-nr. 25 29 12 12, kurs 663
First Investment Partner A/S, SE-nr. 73 51 96 16, kurs 107
Flemming Droob ApS, SE nr. 69 46 06 15, kurs 20.500
Flexiket A/S, SE-nr. 32 17 50 15, kurs 495
Formula Holding A/S, SE-nr. 13 39 93 01, kurs 182
Franck & Tobiesen Holding A/S, SE-nr. 75 19 47 14, kurs 1055
Fredericia Tankvognsudstyr A/S, SE-nr. 38 32 63 17, kurs 5605
Fredsted The A/S, SE nr. 14 06 25 80, kurs 1.665
Fyrkat Invest Hobro ApS, SE-nr. 66 89 82 10, kurs 690
Færch Holding A/S, SE nr. 31 42 71 14, kurs: 5.800
G.
Gartneriet Hedager a/s, SE nr. 87 67 99 18, kurs 184
Gastech-Energi A/S, SE-nr. 15 74 29 84, kurs 125
Genpack Holding A/S, SE-nr. 56 26 12 11, kurs 725
GJA Holding A/S, SE nr. 81 09 10 13, kurs: 2.830
Gladsaxe Klip & Buk ApS, SE-nr. 10 43 38 86, kurs 21840
Gl. Kongevej 82 mfl. ApS, SE-nr. 89 40 02 28, kurs 11445
Graphic Equipment A/S, SE-nr. 10 70 12 36, kurs 378
Grundfos Holding AG, (intet SE-nr.), kurs 7100
H.
H.A. Norlyk & Sønner ApS, SE-nr. 38 56 34 16, kurs 805
HC Gruppen Horsens A/S, SE-nr. 13 72 49 89, kurs 1125
Haderslev Amts Grønmelsfabrik A/S, SE nr. 53 46 45 13, kurs 1.750
Hamang Papirfabrik A/S, (intet SE-nr.), kurs på n.kr. 214.000
Hansens Eftf. A/S, H.S., SE-nr. 10 13 41 88, kurs 1391 *)
Hansen Internationale Boghandel Århus ApS, SE-nr. 86 08 62 12, kurs 2600
Hansen & Co. A/S, William, SE-nr. 11 74 70 43, kurs 685
Hanstholm Bugservice ApS, SE-nr. 73 32 09 17, kurs 900
Haugbyrd & Gunni Pedersen A/S, SE-nr. 14 72 29 39, kurs 600
Hedegaard & Christensens Eftf. A/S, SE-nr. 53 95 57 11, kurs 1401
Hedegaard A/S, K.E., SE-nr. 13 89 42 72, kurs 395 (tidligere 396)
Helioprint Grafisk A/S, SE-nr. 31 71 56 28, kurs 7000
Helsingør Godsregistreringssted A/S, SE-nr. 30 82 40 16, kurs 782
Herning Galvanisering A/S, SE-nr. 65 60 29 11, kurs 263
Herning og Omegns Eksportmarked ApS, SE-nr. 37 67 35 28, kurs 2000 *)
Holdingselskabet FT af 23/4 1991 ApS, SE-nr. 15 06 42 85, kurs 2358
Holstebro Fragtcentral ApS, SE-nr. 45 08 99 16, kurs 100
Hosen A/S, SE-nr. 10 19 30 70, kurs 6011
H.P. Holding A/S, SE-nr. 77 27 92 10, kurs 350
Høyer, Svend, A/S, SE-nr. 13 23 76 97, kurs 554
I.
Inter Express Transport & Spedition A/S, SE-nr. 89 64 56 11, kurs 446 *)
Inter Profiles A/S, SE-nr. 46 30 00 17, kurs 26000 *)
Investeringsselskabet af 22. maj 1992 ApS, SE-nr. 16 25 13 05, kurs 249
J.
Jensby Eftf. A/S, SE-nr. 14 60 58 94, kurs 179,75
Joni Emballage A/S, SE-nr. 23 20 58 15, kurs 350 *)
JPH-Rådgivning A/S, SE-nr. 10 36 27 41, kurs 500
Jydsk Camping Industri A/S, SE nr. 87 61 91 17, kurs 2.200
Jysk Cater Holding A/S, SE-nr. 10 32 56 41, kurs 1600
Jysk Plade Bearbejdnings Center A/S, SE-nr. 13 48 42 79, kurs 628 *)
Jørgensen A/S, Erik K, SE-nr. 83 17 54 19, kurs 584
K.
Kangamiut Fish Holding A/S, SE-nr. 50 83 43 28, kurs 2222
Kbil 38 Nr 1348 ApS, SE-nr. 15 01 10 41, kurs 1137 (tidligere 1020)
Keba Invest, Saltum ApS, SE-nr. 13 04 58 95, kurs 185
Kem-En-Tec A/S, SE-nr. 11 75 78 04, kurs 800
KG Holding af 1986 ApS, SE-nr. 16 55 93 93, kurs 380
Kielberg, Advokatfirmaet A/S, SE-nr. 16 20 46 41, kurs 600 kurs 800, kurs 700, Kursen varierer efter salgssituationen.
KJ Værktøj Finans A/S, SE-nr. 74 91 47 13, kurs 711
Kjeldsen, Erik H., A/S, SE-nr. 16 01 36 17, kurs 9355
Kjær & Richter A/S, Arkitektfirma, SE-nr. 10 54 10 77, kurs 470
Klimax Etikettering A/S, SE-nr. 11 65 52 11, kurs 375 *)
Knudsens Eftf. A/S, A.C., SE-nr. 10 35 60 91, kurs 1126
Kopiservice A/S, SE-nr. 10 27 42 30, kurs 485
Kornerup, Einar, A/S, SE-nr. 13 70 39 06, kurs 551
Kornerup Invest A/S, SE-nr. 75 63 50 28, kurs 6070
Korsgaard, Erling, Revisionsfirmaet ApS, SE-nr. 13 83 56 40, kurs 885
Kosan Technova Holding A/S, SE-nr. 16 27 07 36, kurs 650
KPC Byg A/S, SE-nr. 10 32 60 79, kurs 3258
Kvistgård Stevedore og Handelsanpartsselskab, SE-nr. 75 21 30 18, kurs 3806
Københavns Fisketorv A.m.b.a., SE-nr. 60 71 29 13, kurs 20.532
L.
Langkilde Larsen A/S, SE-nr. 41 58 48 15, kurs 760
Langkilde Larsen, Odder ApS, SE-nr. 89 78 12 13, kurs 514
Larsen Rønne A/S, Paul, SE-nr. 30 36 81 18, kurs 9900
Laursen Holding A/S, Svend Erik, SE-nr. 10 72 17 84, kurs 200
Limfjordsvej 42, Nykøbing Mors ApS, SE-nr. 71 12 40 10, kurs 230
Logimatic A/S, SE-nr. 13 61 11 30, kurs 800
Lokal 7 ApS, SE-nr. 87 56 42 15, kurs 208
Ludvig Bjørns Vinhandel A/S, SE nr. 37 97 08 16, kurs 470
M.
Makab A/S, SE-nr. 14 97 52 17, kurs 2245
Marinus Nielsen af 1985 A/S, SE-nr. 78 56 87 12, kurs 570
Maskinfabrikken Ropox ApS, SE-nr. 70 17 16 19, kurs 946*)
Maskinfabrikken Tresu A/S, SE-nr. 10 14 55 38, kurs 6000
Metallic A/S, SE-nr. 63 64 57 10, kurs 184
Midt Factoring Holding A/S, SE-nr. 12 07 77 77, kurs 3.355 *)
MKI 18 ApS, SE-nr. 46 44 69 17, kurs 530
Mitrax Holding A/S, SE-nr. 10 05 50 16, kurs 50
Modermålets Trykkeri A/S, SE-nr. 36 47 07 12, kurs 450
Mortensen & Beierholm A/S, SE-nr. 15 07 48 33, kurs 204
Møller & Knudsens Eftf. A/S, SE-nr. 74 79 47 18, kurs 2833
Maagesen A/S, Aage, SE-nr. 12 90 10 38, kurs 2600
N.
NB-Engros Isenkram A/S, SE-nr. 52 57 68 14, kurs 225
N&R Gruppen A/S, SE-nr. 16 85 33 48, kurs 197
Nellemann Holding A/S, SE-nr. 30 02 55 12, kurs 3910
Neoplex A/S, SE-nr. 76 95 09 11, kurs 700
Neoplex Invest A/S, SE-nr. 77 18 15 12, kurs 400
Neurosearch A/S, SE-nr. 12 54 61 06, kurs 340
Nielsen, Albert, & Søn A/S, SE-nr. 30 37 33 16, kurs 730
Nielsen, Erik, & N.H. Christensen, Revisionsfirma A/S, SE-nr. 16 05 96 09, kurs 428
Nielsen, M. & Sønner ApS, SE-nr. 52 81 20 11, kurs 3572
Norsoft A/S, SE-nr. 14 40 24 03, kurs 405 *)
Northmik Odense ApS, SE-nr. 14 78 85 06, kurs 190 *)
Ny Kalkbrænderi A/S, SE-nr. 62 50 80 19, kurs 425
O.
Osteometer A/S, SE-nr. 13 19 13 44, kurs 1400
Oticon Holding A/S, SE-nr. 71 18 69 11, kurs 775 (tidligere 320)
Overbye, Jørgen B., A/S, SE-nr. 75 95 99 15, kurs 400
P.
Pantec Maskinfabrik A/S, SE-nr. 10 30 40 75, kurs 330
Performance Management Group A/S, SE-nr. 13 55 49 94, kurs 2500
Petersen, Flemming, A/S, SE-nr. 14 24 70 33, kurs 800
Petersminde Holding A/S, SE-nr. 33 77 87 16, kurs 900
P.I. Holding A/S, SE-nr. 24 31 77 14, kurs 3852
P.K. Invest ApS, SE-nr. 10 32 97 44, kurs 6162
Planet Huse A/S, SE-nr. 12 37 84 32, kurs 885
PNP Audio A/S, SE-nr. 12 37 68 71, kurs 237
Porse & Rasmussen, Revisionsfirmaet A/S, SE-nr. 12 24 75 83, kurs 560
Profil Trading ApS, SE-nr. 10 39 76 77, kurs 1885
Propaganda Holding ApS, SE-nr. 13 89 92 07, kurs 800
R.
Rabami A/S, SE-nr. 14 82 07 01, kurs 1500 (tidligere 880)
Rederiet Danica III ApS, SE-nr. 13 69 26 88, kurs 1185
Rella Holding A/S, SE-nr. 15 35 94 39, kurs 6400
Revisionsfirmaet Asgren & Partnere A/S, SE-nr. 13 36 62 92, kurs 210 *)
Revisionscentret Sønderborg A/S, SE-nr. 10 06 05 32, kurs 695
Revisionscentret Aabenraa A/S, SE-nr. 11 57 28 98, kurs 270
Revisionsfirmaet Edvin Munk, Statsautoriserede Revisorer A/S, SE-nr. 13 92 25 78, kurs 1030
Revisionsfirmaet J.C. Nørgaard, Statsaut. Revisorer A/S, SE-nr. 15 29 09 86, kurs 280
Revisionsfirmaet Jens Mølgård A/S, SE-nr. 14 84 36 04, kurs 285
Revisionsaktieselskabet Aage Maagensen A/S, SE nr.: 14 09 77 08, kurs: 2.600
Ribe Maskinfabrik A/S, SE-nr. 45 76 65 19, kurs 1620
Riises Eftf. A/S, SE-nr. 14 72 86 86, kurs 400
Ringsted Spar Holding A/S, SE-nr. 14 72 35 36, kurs 185
Rio Partner A/S, SE-nr. 14 60 93 42, kurs 520
Rode & Rode A/S, SE-nr. 13 41 78 06, kurs 4753
Rolin & Dam, Holdingselskabet ApS, SE-nr. 13 00 04 92, kurs 22800
Ronald Accessories A/S, SE-nr. 56 30 64 12, kurs 1930
Rosenberger Danmark A/S, SE-nr. 70 70 19 28, kurs 330
Rota Nord Avistryk A/S, SE-nr. 66 12 95 19, kurs 3000 (tidligere 1500)
Rotationen Nykøbing F. A/S, SE-nr. 13 68 52 07, kurs 255
S.
Saatchi & Saatchi Advertising A/S, SE-nr. 10 68 20 02, kurs 10670
Satair Holding A/S, SE-nr. 81 69 24 16, kurs 350 *) (A-aktier), kurs 452 *) (B-aktier)
Schaumanns Klædefabrik A/S, M., SE-nr. 41 80 93 10, kurs 190
Schrøder Plast A/S, SE-nr. 35 65 34 14, kurs 675
Samfundsteknik A/S, SE-nr. 81 61 45 12, kurs 2295
Sandtech Danmark A/S, SE-nr. 53 61 26 28, kurs 485
Scan-Cargo Transport A/S, SE-nr. 11 16 29 83, kurs 800 2.353
Scandia Kalk Holding ApS, SE-nr. 73 52 95 14, kurs 4435
Scandia Kalk International Trading A/S, SE-nr. 44 32 67 28, kurs 270
Schøbel & Marholt Revisionsaktieselskab, SE-nr. 10 35 90 15, kurs 136
Servodan A/S, SE-nr. 35 52 01 12, kurs 180
SGB Glasindustri A/S, SE-nr. 67 29 62 14, kurs 583 *)
Side By Side A/S, SE-nr. 12 37 43 99, kurs 2415
Sieker Print Expo ApS, SE-nr. 14 84 50 70, kurs 412
Sieker Print Skandinavia ApS, SE-nr. 16 22 93 77, kurs 3034
Siersbøl, Hermann, A/S, SE-nr. 53 24 71 13, kurs 915
Silcon A/S, SE-nr. 73 79 19 28, kurs 180
Skandifragt Grenaa A/S, SE-nr. 11 87 28 83, kurs 695
Skandinavisk Tobakskompagni A/S, SE-nr. 83 33 62 18, kurs 1837,50
Skelmose, P., Electronic A/S, SE-nr. 33 78 85 17, kurs 328
Skjern Tricotagefarveri's Holdingselskab A/S, SE-nr. 73 51 51 14, kurs 800
Skou's Maskinfabrik ApS, SE-nr. 30 07 78 14, kurs 2666
Skovlyst Resen ApS, SE-nr. 21 24 41 93, kurs 2050
Sorø Trælasthandel A/S, SE-nr. 70 31 68 11, kurs 370
Spetra A/S, SE-nr. 46 10 54 19, kurs 255
Sportgoods A/S, SE-nr. 82 55 22 19, kurs 350 *)
Statsanstalten Holding A/S, SE-nr. 14 72 20 76, kurs 1675,1
Strø Mølle Akustik A/S, SE nr. 83 15 49 18, kurs: 1294
SØR-WI A/S, SE-nr. 15 47 47 85, kurs 2000 *)
T.
Talkline Nordic A/S, SE-nr. 12 94 04 32, kurs 172 *)
TS Maskincenter A/S, SE-nr. 11 56 89 47, kurs 143
TEBK ApS, SE-nr. 14 74 49 91, kurs 350
Technodan A/S, SE-nr. 10 89 82 34, kurs 531
Telepartner A/S, SE-nr. 10 29 81 48, kurs 4000
Tender Trolleys ApS, SE-nr. 10 69 50 07, kurs 500
Tholstrup Cheese A/S, SE-nr. 70 97 24 17, kurs 4500 pr. 1000 kr. warrant
Thylands Avis af 1986 A/S, SE-nr. 10 04 04 34, kurs 950 (tidligere 420)
Tinghøje Elpro A/S, SE-nr. 15 49 98 34, kurs 105
Titan Biler A/S, SE-nr. 33 64 74 17, kurs 2890
Tjellesen, K.V., A/S, SE-nr. 79 09 18 12, kurs 170 605*) (A-aktier), 550*) (B-aktier )
Tofte & Jørgensen A/S, SE-nr. 17 02 35 19, kurs 2424,24
U.
Ugeavisen for Hammel og Omegn A/S, SE-nr. 86 94 03 19, kurs 273,40
UNI-WAY A/S, SE-nr. 15 45 28 97, kurs 464
V.
Valutainvest IV ApS, SE-nr. 13 51 79 40, kurs 100
Varmekontrol A/S, SE-nr. 12 90 09 88, kurs 400
Ved Grønttorvet Aalborg ApS, SE-nr. 24 81 07 12, kurs 509
Vejle Eksportslagteri A/S, SE nr. 36 87 30 19, kurs 1.050 (for mindretalsaktionærer)
Vesterbro Fotosats ApS, SE-nr. 12 38 87 99, kurs 700
Vestfrost A/S, SE-nr. 37 10 11 17, kurs 250
Vestjydsk Køkken og Træsalg af 1985 ApS, SE-nr. 78 23 71 12,,kurs 4630
Vestobyg I ApS, SE-nr. 45 09 59 16, kurs 5195
Vestobyg II ApS, SE-nr. 49 54 23 13, kurs 2285
Victor Greulich Eftf. A/S, SE-nr. 73 17 99 12, kurs 3650
Victor Hansen International Boghandel Århus ApS, SE-nr. 86 08 62 12, kurs 2600
Viking Life-Saving A/S, SE-nr. 15 01 62 13, kurs 840
Vordingborg Trælasthandel A/S, SE-nr. 70 91 64 28, kurs 1065
Wennerth, Hjalmar A/S, SE-nr. 70 86 81 13, kurs 819
Willumsen, Einar A/S, SE-nr. 10 58 70 93, kurs 870
Ø.
Øst Box A/S, SE-nr. 89 11 83 28, kurs 375
Øernes Revision A/S, SE nr 18 54 54 70, kurs 726 (A-aktier)
Å.
Aabenraa Automobilselskab A/S, SE-nr. 36 32 62 12, kurs 500
Aalborg Foderstof-Import A/S, SE-nr. 19 35 19 12, kurs 2360
Aalborg-Nørresundby Kørelærerforenings Baneanlæg ApS, SE-nr. 10 21 01 00, kurs 120
Aalborg Rutebilstation A/S, SE-nr. 19 38 43 14, kurs 850
Aalborg Træ- & Finerhandel A/S, SE-nr. 23 98 00 10, kurs 283
Aalykke Finans- og Ejendomsselskabet A/S, SE-nr. 21 27 59 13, kurs 165
Aarhus Fragtmandscentral A/S, SE-nr. 39 88 71 18, kurs 1702
Tal.
4A Engros Salg Til Bygge- og Anlæg A/S, SE-nr. 88 70 15 18, kurs 1773 (medarbejderaktier), kurs 1990 (øvrige aktier)
B. Adelgade Industri- og Værkstedshus A.m.b.A., SE-nr. 56 78 35 12, kurs 620.000
Kursliste 20. maj 1993
C. Nedenstående er uddrag af Københavns Fondsbørs' Officiel Kursliste udgivet den 20. maj 1993 -nr. 95 for børsdagen onsdag den 19. maj 1993
1. Pengeinstitutter
Amagerbanken
210,00
Amtsspar Fyn Holding
371,00
Sparekassen Bikuben
228,00
Bonusbanken
1350,00
Den Danske Bank
335,00
Djurslands Bank
335,00
Egnsbank Fyn
580,00
Egnsbank Han Herred
131,00
Egnsbank Nord
271,00
Forstædernes Bank
107,00
Sparekassen Faaborg
360,00
Grønlandsbanken
165,00
Hadsten Bank
180,00
Himmerlandsbanken
56,20
Himmerlandsbanken nye
55,00
Hvidbjerg Bank EM
126,00
Hvidbjerg Bank nye
125,00
Haandværkerbanken i Næstved EM
290,00
Haandværkerbanken i Næstved nye
300,00
InterBank
75,00
Jyske Bank
300,00
Lokalbanken i Hjørring
288,00
Lokalbanken i Nordsjælland
409,00
Lollands Bank
195,00
Midtbank
121,00
Morsø Bank
225,00
Møns Bank
205,00
Spar Nord Holding
220,00
Nordfyns Bank
135,00
Nordvestbank
274,00
Næstved Diskontobank
410,00
Nørresundby Bank
800,00
Ringkjøbing Bank
440,00
Ringkjøbing Landbobank
701,00
Roskilde Bank
240,00
Salling Bank
120,00
Skjern Bank
215,00
Skælskør Bank
270,00
Syd-Sønderjylland Holding
170,00
Tarm Bank
135,00
Totalbanken
160,00
Tønder Bank
900,00
Varde Bank
99,90
Sparbank Vest
321,00
Unidanmark A
188,00
Vestfyns Bank
350,00
Vestjysk Bank
251,00
Vinderup Bank
525,00
Bk. for Vordingborg & Omegn
225,00
Østjydsk Bank
98,60
Aabenraa Kreditbank
860,00
Aars Bank EM
15,50
2. Forsikring
Alm. Brand B
167,00
Baltica
1450,00
Codan Forsikring
4800,00
Dansk Kautionsforsikring
235,00
Skandia Gr. Forsikring
103,00
3. Handel og Service
AGF Kontraktfodbold B
80,00
Andersen & Martini B
279,00
Sophus Berendsen A
435,00
Sophus Berendsen B
425,00
Brøndby IF B
64,10
F.L. Bie B
115,00
Bilsped. B pr. 25 SEK
15,20
Calkas A
115,00
Calkas B
115,00
Christensen & Nielsen B
1100,00
Danske Luftfartsselskab
2240,00
Danske Trælastkompagni
155,00
Datalog F.P. B
240,00
Diesel-Gården B
235,00
DLF-Trifolium A
600,00
DLF-Trifolium B
515,00
DLH B
798,00
DSV B
451,00
G.Falbe-Hansen B
250,00
G.Falbe-Hansen C
250,00
Ford Motor Co.
155,00
Peder P. Hedegaard
2000,00
HT Defta A
2950,00
HT Defta B
1050,00
Inotec B.
65,00
I.P.F.A.
115,00
I.P.F.B.
106,00
ISS-Int. Service System A
198,00
ISS-Int. Service System B
200,00
Walter Jessen pr.
75,00
Walter Jessen pr. B
95,00
Brdr. A & O Johansen pr.
641,00
Brdr. Klee B.
400,00
Korn-og Foderstof Komp.
816,00
Kruckow-Waldorff
550,00
Meydan
28,00
NESA
360,00
Nomeco B
470,00
Nordisk Solar Co. ord.
1280,00
Nordisk Solar Co. B
1250,00
Nordisk Solar Co. C
1250,00
Solar Holding B
1210,00
Rias B
215,00
Sanistål B
669,00
Scanbox Danmark B
216,00
SCS Holding A
Susp.
SCS Holding B
Susp.
SIF Fodbold Support B
60,00
Tele Danmark
158,00
Thorax Holding B
65,70
Tivoli A
2540,00
Tivoli B, T-ret
404,75
Tivoli B
2530,00
Tivoli B, nye
2500,00
U.I.E.
104,00
U.P. ihænde kr. pr. stk. a 10 MYR
80,00
U.P. navne kr. pr. stk. a 1 MYR
7,70
Vejen Trælast
900,00
Vojens Tovværk Holding A
383,00
Vojens Tovværk Holding B
300,00
Wessel & Vett pr.
325,00
Wessel & Vett C
326,00
Østasiatiske Kompagni
104,00
Østasiatiske Kompagni, warrants
20,25
Ø.K. Holding Co.
95,00
4. Rederier
Burwain Tankers Int.
58,00
DFDS
2430,00
J.Lauritzen Holding B
1250,00
Motortramp B
950,00
D/S 1912 A
96500,00
D/S 1912 B
96500,00
D/S Norden
600,00
D/S Orient
696,00
D/S Progress A
Susp.
D/S Progress B
Susp.
Rederiaktieselskabet SIF
3450,00
D/S Svendborg A
141500,00
D/S Svendborg B
140100,00
Sydfyenske D/S
860,00
Sydfyenske D/S nye
860,00
D/S Torm
4120,00
5. Industri
Albani Bryggerierne A
1210,00
Albani Bryggerierne B
960,00
Ambu International B
1170,00
Ove Arkil Holding B
280,00
Asea B-frie pr. 50SEK
372,00
Bang & Olufsen Holding B
235,00
Bloch & Andresen st.
500,00
Bloch & Andresen B
500,00
Blücher Metalvare B
2200,00
Bodilsen Holding
600,00
F.E. Bording B
286,00
Burmeister & Wain Holding B
241,00
Cheminova Holding B
1100,00
Chemitalic B
965,00
Christiani & Nielsen B
125,00
Codan Gummi A (Serie I)
700,00
Codan Gummi B (Se. II+III)
370,00
Coloplast B
580,00
Continental Inv. Company
Susp.
CUBIC B
175,00
Dancall Radio A
Susp.
Dancall Radio B
Susp.
Danisco
792,00
Dansk Data Elektronik B
145,00
Dansk Staldindustri
306,00
Dantax B
120,00
Denka Møbler B
675,00
S. Dyrup & Co. B
1010,00
EDB Gruppen
200,00
Egetæpper B
1500,00
Eskofot B
60,10
Expedit B
608,00
Faxe Bryg Holding B
1210,00
Faxe Kalkbrud ord.
640,00
Faxe Kalkbrud B
605,00
FLS Industries A
510,00
FLS Industries B
494,00
Flügger B
1210,00
Friis Møbler Horsens B
74,90
Gabriel Holding
100,00
Glunz & Jensen Int. B
200,00
GN Store Nord
416,00
GN Store Nord Holding
414,00
GPV Industri B
315,00
Gredana ord.
3290,00
Gredana pr.
3290,00
Gyldendal A
415,00
Gyldendal B
440,00
Hafslund Nycomed frie A pr.5 NOK
128,00
Hafslund Nycomed B pr. 5 NOK
126,00
Chr. Hansen's Lab. B
2510,00
Harboes Bryggeri B
1050,00
Brdr. Hartmann B
1450,00
Hatting Bageri B
560,00
H + H Holding B
265,00
HLJ Industri EM
421,00
Hoffmann & Sønner B
247,00
I.T.H. A
800,00
I.T.H. B
800,00
Investeringsselskabet af 30.4.92
405,00
Jacob Holm & Sønner A
650,00
Jacob Holm & Sønner B
600,00
Horn Belysning B
150,00
Hygæa
509,00
Højgaard Holding A
400,00
Højgaard Holding B
421,00
Incentive
230,00
F.Junckers Industrier
400,00
Jyske Bryg Holding A
1100,00
Jyske Bryg Holding B
1100,00
Kansas Erhv.beklædn.
983,00
Kildemoes Cykelfabrik B
556,00
Kompan International B
843,00
Thorkild Kristensen
230,00
L & N Holding B
70,00
Lindab, B pr. 10 SEK
41,50
Lyskær-Lyfa B
25,70
Micro Matic B
465,00
Migatronic B
686,00
Monb. & Thor. Hold B
920,00
NKT Holding
241,00
Nobel stam frie pr. 5 SEK
12,70
Novo Nordisk B
556,00
Nørhaven B
160,00
C.W. Obel B
11400,00
Objective A
220,00
Objective B
150,00
Obtec
255,00
Orion A
Susp.
Orion B
Susp.
Marius Pedersen B
1060,00
Marius Pedersen B, nye
1100,00
M. Pedersen nye Medarb.
-
Phønix A
950,00
Phønix B
450,00
Phønix C
450,00
Louis Poulsen B
690,00
Radiometer B
398,00
Randers Rebslåeri ord.
409,00
Randers Rebslåeri præf.
207,00
Randers Rebslåeri H
210,00
Rasmussen & Schiøtz Holding B EM
416,00
Rationel Vinduer A
574,00
Rationel Vinduer B
500,00
Rimas-Heden Holding
220,00
Roblon B EM
330,00
Royal Copenhagen (Kgl. Porcel) A
345,00
Royal Copenhagen (Kgl. Porcel) B
317,00
Samson Tange
80,00
Schades Papir
185,00
Schouw & Co. A
825,00
Schouw & Co. B
790,00
Silcon B
227,00
SIS International
360,00
Skako B
260,00
SN Holding
102,00
Spændbeton af 1985 A
500,00
Spændbeton af 1985 B
500,00
Superfos
366,00
System B8 møbler B
601,00
Systema B
320,00
Thrige-Titan A
380,00
Thrige-Titan B
350,00
Topsil B
300,00
VARO B
150,00
Vest-Wood
207,00
Jens Villadsen Fabr.
740,00
Wewers Teglværker
300,00
Aalborg Portland A
540,00
Aalborg Portland B
535,00
Aalborg Portland præf.
445,00
Aarhus Oliefabrik A
265,00
Aarhus Oliefabrik B
260,00
Per Aarsleff B
1100,00
6. Investeringsselskaber
A.B.I.
150,00
Badeanstalten København
4400,00
Ballin & Hertz
Susp.
Baltica Holding
70,30
Brandts Klædefabrik
Susp.
Cederholm & Voss Int. A
79,10
Cederholm & Voss Int. B
79,00
Cederholm & Voss Denmark
110,00
Cederholm & Voss N.V. a 10,00
NLG
30,00
Commercial H.Int. B
Susp.
Commercial Leasing B
Susp.
Currency Invest
185,00
Dan-Ejendomme Holding
975,00
Dansk Industri Invest
55,00
Dansk Kapitalanlæg
109,00
DGK Invest
Susp.
Difko Holding B
130,00
DI-Ejendoms Invest
49,00
DMK VALUTA INVEST 89
1230,00
Ejendomsaktiesel. CEPHEUS
68,00
Ejendomsaktiesel. Copernicus
26,50
Ejendomsaktieselskabet Tyskland
120,00
Ejendomsselskabet EEC
103,00
Ejendomsselskabet Europa
24,50
Ejendomsselskabet Norden
219,00
EPA Invest A
103,80
EPA Invest B
104,40
Euro-Industries
Susp.
Euro Invest FX
1500,00
FIH B
695,00
Hellebæk Fabriker stam.
5200,00
Hellebæk Fabriker B
5200,00
Invest Faaborg
141,00
J.B. World Invest
110,00
Jensen & Møller Invest
3000,00
Julius Koch Gruppen A
116,00
Julius Koch Gruppen B
70,00
Kalkværksgrundene
460,00
Kretahus III
Susp.
Københavns Hippodrom B
113,00
Lex Invest
110,00
Luxor B
756,00
Mikkelsø Invest II
Susp.
Potagua B
667,00
Tellus Ejd.inv. B
70,90
Tellus Ejd.inv. B, warrants
1,30
Theodor Ejendomsinvest B
100,00
TK Ejendomsinvest B
81,90
Topdanmark
858,00
Valuta-AKTIV
90,00
7. Investeringsforeninger
BankInv. 1Akt. ADFU
157,75
BankInv. 2 Akkumul. DFKO
416,50
BankInv. 3 Form.pl.DOU
111,50
BankInv. 4 Udl.obl. IOU
147,00
BankInv. 5 Udl.akt.IAFU
244,75
BankInv. 6 Far East IAFU
176,75
BankInv. 7 Biotech IAFU
155,25
BankInv. 8 Sydeuropa AUIF
64,50
BankInv. 9 Østeuropa UIAF
70,50
BankInv.10 Mexico UIAF
130,00
dk-invest Akk. K.D.O.F.
190,50
dk-invest Pb. Obl.U.D.O.
101,50
dk-invest DK U.D.A.F.
140,50
dk-invest Eu. U.I.A.F.
147,00
dk-invest Am.-Asien UIAF
87,25
dk-invest Verden U.I.A.F.
124,25
dk-invest Miljø U.I.A.F.
111,25
dk-invest Kommunik. UIAF
105,75
dk-invest Afd.Infrastrukt. UIAF
93,25
Carnegie WorldWide U.I.A.F.
105,00
Danske Inv. Danmark UDAF
190,50
Danske Inv. Europa UIAF
91,50
Danske Inv. Verden UIAF
118,50
Danske Inv. Pension UAF
192,25
Danske Inv. Råvarer UIAF
120,75
Danske Inv. Miljø UIAF
125,25
Danske Inv. Dannebrog U.D.O
106,00
Danske Inv. Internat. UIO
101,00
Danske Inv. Stabil K.D.O.F.
311,75
Danske Inv. Genivest K.F.
144,50
EGNS-INV.Afd.1 Akk. K.O.F.
159,50
EGNS-INV.Afd.2.DK U.D.A.F.
225,50
EGNS-INV.Afd.3.Nord. U.A.F.
176,50
EGNS-INV.Afd.4.Eu. U.I.A.F.
90,50
EGNS-INV.Højrente U.D.O.
106,25
ID-Atlantic U.I.A.F.
299,50
ID-Bonds U.D.O.
163,50
ID-Cumulus K.D.O.F.
285,00
ID-Danica U.D.A.F.
136,25
ID-Europa U.I.A.F.
86,25
ID-Global U.I.A.F.
131,75
ID-Nordic U.I.A.F.
147,50
ID-Pacific U.I.A.F.
201,00
Jysk Invest afd. 1 U.O.
103,75
Jysk Invest afd. 2 U
110,75
Jysk Invest afd. 3 U.A.
114,50
Jysk Invest afd. 4 U.O.F.
126,75
Jysk Invest afd. 5 U.A.F.
120,25
Jysk Invest afd. 6 K.O.F.
130,00
Jysk Invest afd. 7 K.A.F.
87,75
Midtinvest Afd.I K.O.F.
120,25
Midtinvest Afd. II U.A.F.
100,75
Midtinvest Afd. III U.O.
112,00
MyInvest afd. P, U.A.F.
99,50
Rationel Inv. Afd.A K.D.F.
374,00
Rationel Inv. Afd. U. UIAF
106,75
Rationel Inv. DK U.D.A.F.
94,50
ROLEMU U.A.
161,75
ROLEMU Pension U.A.F.
86,00
Syd Invest Afd.1. U.D.O
117,75
Syd Invest Afd.2. U.A.F.I.
115,00
Syd Invest Afd.3. U
105,25
Syd Invest Afd.4. U.I.O.
102,25
Syd Invest Afd.5. U.D.A.F.
120,25
Syd Invest Afd.6. F.U.I.A.
125,50
Syd Invest Afd.7. USA UIAF
105,25
Syd Invest Afd.8.Japan UIAF
93,00
Uni-invest Akkuml. KDOF
180,25
Uni-invest World KIAF
117,00
Uni-invest Direct UO
112,25
Uni-invest InterBonds UIO
94,00
Uni-invest Balance U
162,75
Uni-invest Panorama UIAF
202,75
Uni-invest Europa UIAF
105,50
Uni-invest Japan UIAF
76,50
Uni-invest USA UIAF
136,25
Uni-invest Danmark UDAF
170,50
Uni-invest Spanien UIAF
68,25
Uni-invest Tyskland UIAF
105,50
Uni-invest Futura UIAF
146,25
Uni-invest Activa UIAF
98,25
Oversigt over Ligningsrådets satser for 1998 og 1999
Ligningsloven (LL)
1998
1999
Godtgørelses- og evt. fradragssatser vedr. rejseudgifter (LL § 9, stk. 5-7 og § 9 E, stk. 3)
Danmark
Rejse uden overnatning, pr. time
1/1-99-31/3-99
pr. 1/4-99
11,00 kr.
11,25 kr.
0 kr.
Rejse med overnatning
logi, dokumentation eller pr. døgn
1/1-99-31-3-99
pr. 1/4-99
146 kr.
149,50 kr.
97,00 kr.
Rejse med overnatning,
- udokumenterede udgifter til fortæring, pr. døgn 1/1-31/3-99
pr. døgn pr. 1/4-1999
263,45 kr.
269,75 kr.
271,00 kr.
- tilsluttende rejsedag, pr. påbegyndt time 1/1-31/3-99
tilsluttende rejsedag, pr. påbegyndt time pr. 1/4-1999
11,00 kr.
11,25 kr.
11,30 kr.
Udlandet, samt Færøerne og Grønland: Rejse uden overnatning, pr. time 1/1-31/3-99
Rejse uden overnatning, pr. time fra 1/4-1999
11,00 kr.
11,25 kr.
0 kr.
Rejse med overnatning
- udokumenteret udgift til logi, pr. døgn
- Færøerne til 31/3-99
pr. 1/4-99
146 kr.
149,50 kr.
97,00 kr.
- Grønland til 31/3-99
pr 1/4- 99
219 kr.
224,25 kr.
97,00 kr.
- Andre lande
del af det af staten for det pågældende land fastsatte hoteldispositionsbeløb
indtil 31/3-99
pr.1/4-99
1/3
1/3
97,00 kr.
ikke fastsat hoteldispositionsbeløb, del af den faste godtgørelse
indtil 31/3-99
pr. 1/4-99
1/3
1/3
97,00 kr.
Udokumenteret udgift til fortæring: Færøerne
- pr. Døgn
-pr. døgn pr. 1/4-99
Pr. påbegyndt time for tilsluttede rejsedage ; ;
263,45 kr.
269,75 kr.
271,00 kr.
11,30 kr.
Grønland
- pr. døgn 1/1-31/3-99
- pr. døgn pr. 1/4-1999
Pr. påbegyndt time for tilsluttede rejsedage
Andre lande
Statens satser efter 1/4-99
se TSS-cir 1999-07 bilag 1
395,18 kr.
404,63 kr.
360,00 kr.
15,00 kr.
Reduktion efter 28 dage: Danmark
Reglen bortfalder efter den 1/4-1999
1/3
1/3
Udlandet, Færøerne og Grønland
1/4
1/4
Reduktion af satserne ved fri fortæring
Rejse i Danmark med og uden overnatning og rejse i udlandet uden overnatning, reduktion
- morgenmad,
indtil 31/3-99
39,52 kr.
40,46 kr.
- frokost, indtil 31/3-99
79,04 kr.
80,93 kr.
- middag, indtil 31/3-99
79,04 kr.
80,93 kr.
Rejse i udlandet med overnatning, reduktion af satsen for det pågældende land
pr.1/4-99 også gældende for Danmark
- morgenmad
15%
15%
- frokost
30%
30%
- middag
30%
30%
Rejsesærregler for bestemte erhvervsgrupper (LL § 9, stk. 5-7 og § 9 E, stk. 3)
Fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd, rejse udover 8 km fra arbejdsstedet, de almindelige regler eller ingen overnatning
- heldagsmøder (over 4 timer)gælder til 31/3-99
pr 1/4-99
150 kr.
150 kr.
0 kr
-halvdagsmøder (indtil 4 timer), gælder indtil 31/3-99
pr.1/4-99
75 kr
0 kr.
Handelsrejsende, mindst 100 rejsedage årligt á mindst 100 km kørsel pr. rejsedag
50 kr.
0 kr.
Langturschaufførerne.
Kørsel både i Danmark og i udlandet pr. døgn
263 kr.
271 kr.
Turistchauffører for hvert rejsedøgn med overnatning
- i Danmark
75 kr.
75 kr.
- i udlandet
150 kr.
150 kr.
Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder): De almindelige regler, eller ved rejse i udlandet (herunder Færøerne og Grønland)
- med overnatning
Statens/Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 %
Statens/Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 %
Se om særlige betingelser i TS-cirkulære 1995-19, 1997-20 ,1998-35 og 1999-07
Standardfradrag ved arbejde i udlandet (LL § 9, stk. 5-7 og § 9 E, stk. 3)
; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ; ; ; ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ; ; ; ; ; ;
Standardfradrag pr. døgn
- i Vesteuropa
55 kr.
55 kr.
- udenfor Vesteuropa
140 kr.
140 kr.
Erhvervsmæssig kørsel (LL § 9 B)
Kørsel indtil 12.000 km årligt, pr. km
2,39 kr.
2,48 kr.
Kørsel udover 12.000 km årligt, pr. km
1,34 kr.
1,39 kr.
Befordring mellem bopæl og arbejdsplads (LL § 9 C)
0 - 24 km inkl. pr. dag
25 km - 100 km inkl. pr. dag pr. km over 100 km pr. dag pr. km ; ;
intet fradrag
134 øre
0,67 øre
intet fradrag
139øre
0,695 øre
Normalværdi af fri kost og logi
Fri bolig og kost på ansættelsesstedet, medhjælpere ved landbrug m.v.,
hushjælp og sygehuspersonale
- årligt
24.400 kr.
25.000 kr.
- pr. måned
2.033 kr.
2.083kr.
Alene fri kost på ansættelsesstedet, medhjælpere ved landbrug m.v., køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, hushjælp og dermed ligestillede
-fuld kost, pr. dag
55 kr.
55 kr.
- delvis fri kost, normalt 2 måltider pr. dag
45 kr.
45 kr.
- 1 måltid pr. dag
25 kr.
25 kr.
Sømænd fri kost om bord pr. dag
55 kr.
55 kr.
Personale ved militæret, frit kvarter pr. måned (uden for ligningslovens § 7 litra s)
325 kr.
350 kr.
Værdien af fri telefon
- årligt
3.000 kr.
3.000 kr.
- pr. måned
250 kr.
250 kr.
Fri bolig: Se bilag til T&S-cirkulære
1997-35
1998-36
Statsskatteloven (SL)
Erhvervsdrivende - privat andel af telefonudgift ekskl. moms (SL § 4)
Mindsteværdi af privatsamtaler ekskl
moms
1.445 kr.
1.445 kr.
Erhvervsdrivende - privat andel af elektricitet og varme (SL § 4)
Elforbrug
Til opvarmning
Til varmt vand for 1-4 personer
80 kwh pr. m2
3.000-3.600 kwh
80 kwh pr. m2
3.000-3.600 kwh
Til lys og husholdning
- for lejligheder
2.000 kwh
2.000 kwh
- for parcelhuse
4.000 kwh
4.000 kwh
Olieforbrug: ;
1-familiehus på 120-130 m2 ; ; ; &nbs p; ;
2.500l
2.500l
Udgifter til privat hestehold, pr. hest ekskl. moms (SL § 4)
2.200 kr.
2.200 kr.
Handlendes forbrug af egne varer - mindstesatser ekskl. moms (SL § 4)
Fødevarer
12.000 kr.
12.070 kr.
Drikkevarer
2.775 kr.
2.855 kr.
Tobak
9.245 kr.
9.400 kr.
Andet
1.820 kr.
1.930 kr.
Brød, mel og gryn
1.435 kr.
1.445 kr.
Kød, kødvarer og konserves
3.480 kr.
3.500 kr.
Fisk og Fiskekonserves
570 kr.
573 kr.
Mælk, fløde, ost, æg og fedtstof
2.325 kr.
2.340 kr.
Frugt, grøntsager og kartofler
1.770 kr.
1.780 kr.
Kaffe, te, kakao og sukker
1.145 kr.
1.150 kr.
Andre fødevarer
1.275 kr.
1.280 kr.
Drikkevarer
Mineralvand
570 kr.
615 kr.
Spiritus
560 kr.
565 kr.
Vin
415 kr.
420 kr.
Øl
960 kr.
965 kr.
Andet
270 kr.
290 kr.
Vaske og rengøringsmidler, andre artikler til husholdningsbrug
575 kr.
605 kr.
Blomster og planter
330 kr.
350 kr.
Aviser, blade og tidsskrifter
740 kr.
765 kr.
Toiletartikler
200 kr.
210 kr.
Beklædning
2.960 kr.
3.010 kr.
Fodtøj
640 kr.
640 kr.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster (med visse lande)
Udenlandske studerende -
ophold, årlig fradrag
56.000 kr.
57.000 kr.
Landbruget
Husdyrbeskatningsloven (Husdyr)
Normalhandelsværdier for landbrugere pr. 31. december ekskl. moms (Husdy § 2)
; ; ; &nbs p;
Kvæg, store racer
Kreaturer over 2 år
5.400 kr.
; 5.200 kr.
Kreaturer fra 1-2 år
4.300 kr.
4.200 kr.
Kreaturer under 1 å
2.300 kr.
2.200 kr.
Kreaturer af ren jerseyrace
Kreaturer over 2 år
3.300 kr.
3.200 kr.
Kreaturer fra 1-2 år
2.500 kr.
2.500 kr.
Kreaturer under 1 år
900 kr.
900 kr.
Kreaturer af ren kødrace: satser for 1999
Kreaturer over 2 år
5600 kr.
4.900 kr.
Kreaturer fra 1-2 år
5.300 kr.
4.900 kr.
Kreaturer under 1 år
2.200 kr.
2.100 kr.
Får og lam
450 kr.
450 kr.
Heste over 2 år
6.300 kr
6.300 kr.
Små heste og plage
4.500 kr.
4.500 kr.
Føl
2.600 kr.
2.600 kr.
Orner og grisesøer
1.600 kr.
1.900 kr.
Svin 0-30 kg
160 kr.
220 kr.
Svin 30-60 kg
290 kr.
370 kr.
Svin over 60 kg
420 kr.
540 kr.
Varelagerloven
Vejledende fremstillingspriser for hjortefarme og pelsdyravlere ekskl. moms
Krondyr
1.750 kr.
860 kr.
Kronkalve
1.000 kr.
500 kr.
Dådyr
650 kr.
460 kr.
Dådyrkalve
300 kr.
280 kr.
Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind
100 kr.
95 kr.
Chinchilla
105 kr.
110 kr.
Blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind
250 kr.
270 kr.
Unger under 3 måneder af de foran nævnte pelsdyr
0 kr.
0 kr.
Statsskatteloven (SL)
Landbrugeres forbrug af egne produkter - mindstesatser ekskl. moms (SL § 4)
Okse- og kalvekød
10,50 kr.
10,85 kr.
Svinekød
7,20 kr.
6,40 kr.
Heste-
fåre- og lammekød
9,50 kr.
9,50 kr.
6,00 kr.
12,00 kr.
Fjerkræ, herunder æg
120,00 kr.
135,00 kr.
Mælk
180,00 kr.
160,00 kr.
Normaludgift pr. kostdag til medhjælpere i landbrug, gartneri og frugtavl m.v.
(SL § 6a)
41 kr.
41 kr.
Medhjælperes andel i lejeværdi for stuehus - landbrug, årligt (SL § 6a)
1.500 kr.
1.600 kr.
Erhvervsdrivende - privat andel af telefonudgift ekskl. moms (SL § 4):Erhvervsdrivende - privat andel af telefonudgift ekskl. moms (SL § 4):Erhvervsdrivende - privat andel af telefonudgift ekskl. moms (SL § 4):Erhvervsdrivende - privat andel af telefonudgift ekskl. moms (SL § 4)
Finansministeriets cirkulære nr. 204 af 10. december 1998
Finansministeriets Cirkulære nr. 204 af 10. december 1998 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.
Transportgodtgørelse pr. 1. januar 1999
Biler og motorcykler
§ 3. Ophævelse af TS-cirkulære
Som følge af ændringerne i selskabsskatteloven ophæves det hidtil gældende cirkulære om omlægning af regnskabsår mv., nr. 52 i Ministerialtidende 1993 (TS-cirkulære 1993-11), med virkning fra den 26. marts 1999.
Frantz Howitz
; ; / Jens Mørkegaard
1999-25 Mindsterenten for perioden 1. juli til 31. december 1999
1.
Under henvisning til § 38, stk. 1. i lovbekendtgørelse nr. 580 af 5. august 1998 (kursgevinstloven) meddeles det herved, at mindsterenten for perioden 1. juli - 31. december 1999 udgør 4% p.a.
2.
Tidligere gældende mindsterenter har udgjort følgende
2. oktober 1985 - 1. april 1986
9 pct. p.a.
2. april 1986 - 30. juni 1986
7 pct. p.a.
1. juli 1986 - 31. december 1986
8 pct. p.a.
1. januar 1987 - 30. juni 1988
10 pct. p.a.
1. juli 1988 - 16. juni 1991
9 pct. p.a.
17. juni 1991 - 17. maj 1993
8 pct. p.a.
18. maj 1993 - 30. juni 1993
7 pct. p.a.
1. juli 1993 - 31. december 1993
6 pct. p.a.
1. januar 1994 - 30. juni 1994
5 pct. p.a.
1. juli 1994 - 31. december 1994
6 pct. p.a.
1. januar 1995 - 21. december 1995
7 pct. p.a.
22. december 1995 - 21. oktober 1996
6 pct. p.a.
22. oktober 1996 - 30. juni 1999
4 pct. p.a.
3.
Dette cirkulære erstatter TSS-cirkulære 1998-39.
Frantz Howitz
/ Jørgen Egelund
1999-26 Skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet, gældende fra 1. april - 31. december 1999
Indledning
Cirkulæret er ændret i forhold til TSS-cirkulære 1999-12, pkt. 5, 2. afsnit, således at det ikke længere er en betingelse for skattefrihed, at udgiften til rejse kan dokumenteres. Cirkulæret er i øvrigt uændret. For perioden 1. januar - 31. marts 1999 er TSS-cirkulære 1998-38 af 16. december 1998 gældende.
Der er ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtaget en ændring af lov nr. 305 af 24. april 1996 (ligningsloven). Lovændringen indebærer en midlertidig forlængelse af de indtil udgangen af 1997 gældende særregler for ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v., jf. ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10. Ph.d.-studerende, som kan overgå til lønmodtagerstatus, men vælger at forblive på ph.d.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan således fortsat anvende særreglerne frem til og med 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. februar 1998 har opnået kandidatgrad.
Ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 er der vedtaget en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til lønmodtagere, herunder en gradvis nedsættelse af godtgørelsessatsen for kost m.v. Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet, jf. nedenfor pkt. 5, er baseret på denne sats.
Ifølge § 7 K i ligningsloven er legater, bortset fra legater som omhandlet under pkt. 4, og som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.
Stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri for modtageren for den dels vedkommende, der ikke overstiger 11.600 kr. pr. måned (387 kr. pr. døgn) for 1999. Det er en betingelse, at studierne sker som led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til nævnte ph.d.-studerende, når legaterne er bestemt til studier i udlandet, Færøerne eller Grønland. Skattefrihedsgrænsen gælder under et for stipendier og legater. Herudover kan en ph.d.-studerende, der modtager stipendium fra statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige beløbsgrænser for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet, jf. pkt. 5, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet.
Ligningsrådet fastsætter beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet. Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet fastsættes til satserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til dækning af kost og småfornødenheder jf. Told Skat cirkulære 1999-7 med tillæg af en tredjedel af statens hoteldispositionsbeløb. For den del af opholdet i udlandet, der overstiger 28 dage, reduceres hoteldispositionsbeløbet yderligere med 25 pct.
Som bilag til cirkulæret vedlægges oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse samt oversigt over beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet for de mest besøgte lande.
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1999 og afløser ToldSkat cirkulære 1999-12 af 30. marts 1999.
Frantz Howitz
/ Finn Thrysøe
Artikel 4 1.
Fusion eller spaltning medfører ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte aktiver op passiver og disses skattemæssige værdi.
I foregående punktum
- betyder skattemæssig værdi det beløb, som udgør grundlaget, på hvilket en fortjeneste eller et tab ville være blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver og passiver var blevet solgt samtidig med fusionen eller spaltningen, men uafhængigt af transaktionen
- betyder overførte aktiver og passiver de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen eller spaltningen er virkeligt knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som spiller en rolle i forbindelse met de opnåede resultater, således som de beregnes med henblik på beskatningen.
2. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 1 under forudsætning af, at det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende for det indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke havde fundet sted.
3. Såfremt det modtagende selskab i henhold til bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og passiver på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder stk. 1 ikke anvendelse på aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.
Artikel 4 til 6 finder anvendelse på tilførsel af aktiver.
AFSNIT IV
Særtilfældet: tilførsel af et fast driftssted
§ 4, stk. 6
Tillade fonde at hensættelser anvendes efter udløbet af 5 års-fristen. R T&S
§ 4, stk. 7, 1. pkt.
Tillade fonde at foretage visse hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål uden krav om benyttelse inden for 5 år. R T&S
§ 4, stk. 8
Tilladelse til efterfølgende ændring af hensættelser for fonde og foreninger. R T&S .
§ 4, stk. 1
Tilladelse til skattefri fusion, hvor der udenfor normal samhandel er sket overdragelse af aktiver. . R T&S
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, sendes anmodningen til afgørelse i 1. instans af Told- og Skattestyrelsen.
§ 4, stk. 2
Tilladelse for selskaber stiftet inden for en år forud for fusionen til anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven. R T&S
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, sendes anmodningen til afgørelse i 1. instans af Told- og Skattestyrelsen.
§ 4, stk. 4
Henstand med selvangivelsesfristen. KS
Artikel 5
Når det indskydende selskabs hensættelser eller reserver efter lovgivningen er helt eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder i udlandet, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sådanne hensættelser eller reserver kan overføres med samme fritagelse til det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab
er hjemmehørende, idet det modtagende selskab i så fald indtræder i det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser.
§ 5, stk. 4 og 5
Afgøre om en person opfylder betingelsen i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark efter KSL § 1. R T&S
§ 5, stk. 2
Tilladelse til ændring af nedskrivning på besætning mere end 3 måneder efter selvangivelsesfristen. KS LR
INVESTERINGSFONDSLOVEN
§ 5, stk. 1, sidste pkt.
Godkendelse af henlæggelse, selvom indskud er foretaget for sent. KS R
§ 5, stk. 3
Forlængelse af frist for indsendelse af anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang til skattefri virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at fremtvinge indsendelsen af anmeldelsen. R T&S
§ 5 A, stk. 2, sidste pkt.
Forlængelse af frist for indsendelse af anmeldelse samt fastsættelse af bøde ved undladelse heraf . R T&S
§ 5, stk. 1, sidste pkt.
Fritagelse for skattetillæg. KS R
§ 5, stk. 2, 1. pkt.
Fremtvinge indgivelse af selvangivelse ved hjælp af dagbøder. KS R
§ 5, stk. 1
Tilladelse til særligt fradrag for sømænd. R T&S
VARELAGERLOVEN
Artikel 6
Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1 omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det modtagende selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at gælde for det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på deres område, når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab.
§ 6, stk. 1
Udbetaling af ydelsen. T&S
EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN
§ 6, stk. 1
Henstand med betaling af frigørelsesafgift. KS R
§ 6, stk. 6
Dispensation fra fristen for indsendelse af fusionsdokumenter. . R T&S
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, sendes anmodningen til afgørelse i 1. instans af Told- og Skattestyrelsen.
§ 6, stk. 2, 2. pkt.
Forlængelse af 6-årsfristen for anvendelse af henlæggelser. KS R
KILDESKATTELOVEN
§ 6
Tilladelse til at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse særlige institutioner. T&S
§ 6, stk. 2
Godkendelse af aftale om fælleskommunal skatteankenævn. MIN
Artikel 7 1.
Når det modtagende selskab besidder en del af kapitalen i det indskydende selskab, giver det modtagende selskabs kapitalvinding i forbindelse med annulleringen af dets kapitalandel i det indskydende selskab ikke anledning til nogen beskatning.
2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, når det modtagende selskabs kapitalandel i det indskydende selskab ikke overstiger 25 %.
§ 7, stk. 4, sidste pkt.
Henstand med betaling af frigørelsesafgift ud over 12 år. KS R
FUSIONSSKATTELOVEN
§ 7, sidste pkt.
Fastsættelse af bøde ved undladelse af indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet. R T&S
§ 7, stk. 2
Tilladelse til efterfølgende ændring af nedskrivninger. KS LR
VIRKSOMHEDSGODTGØRELSESLOVEN
§ 7 r eller § 7 K.
.
3.2.4.
Til dækning af logi. Arbejdsgiveren kan dog dække udgifterne hertil som
udlæg efter regning eller stille frit logi til rådighed.
3.2.5.
Til dækning af fortæring hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket
denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter,
som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som
udlæg efter regning.
3.2.6.
Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de anførte satser. Hele
beløbet anses for personlig indkomst, og fradrag kan foretages i den
skattepligtige indkomst, se punkt 6.
Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der
overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-
bidrag.
3.2.7.
Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at
lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodt-
gørelse.
Dette gælder dog ikke rejsegodtgørelse udbetalt efter cirkulærets pkt. 4.2.2.
4. Maksimale rejsegodtgørelser.
4.1. Danmark
4.1.2.For rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder
udbetales 271 kr. pr. døgn og 11,30 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende
rejsedag.
4.2.
Udlandet, herunder Færøerne og Grønland.
4.2.1 .
For rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder
udbetales
-for Færøerne: de danske satser.
-for Grønland: 360,00 kr. pr. døgn og 15,00 kr. pr. påbegyndt time for
tilsluttende rejsedage.
-for andre lande: satserne er anført i bilag 1.
4.2.2
. Dækker arbejdsgiveren ved rejse i udlandet rejseudgifter efter regning, kan
arbejdsgiveren uanset pkt. 3.2.5. og 3.2.6. udbetale et skattefrit beløb på
indtil 30 % af satsen for fortæring.
For de i pkt. 5. nævnte erhvervsgrupper kan der udbetales indtil 30 % af den
for dem gældende sats.
4.3. Reduktion af satserne.
4.3.1.
Hvis der stilles fri fortæring til rådighed for lønmodtageren, sker der
reduktion i godtgørelsen.
Døgnsatserne for godtgørelserne efter pkt. 4.1. og 4.2. reduceres med 15 %,
30% og 30 % for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
Reduktion skal også finde sted, når fortæring er stillet til rådighed mod
delvis betaling.
5. Særregler for bestemte erhvervsgrupper.
5.1 Langturschauffører
Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan der udbetales en
skattefri godtgørelse på 271 kr. pr. døgn.
5.2
Turistchauffører.
Ved rejse med overnatning i udlandet kan der udbetales en skattefri
godtgørelse på 150 kr. pr. døgn.
Ved rejse med overnatning i Danmark kan der udbetales en skattefri
godtgørelse på 75 kr. pr. døgn.
5.3. Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder m.v.)
I stedet for godtgørelser efter pkt. 4.2.1. kan der skattefrit udbetales
følgende godtgørelser for rejse til udlandet (herunder Færøerne og Grønland)
med overnatning efter Statens / Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med
tillæg af 30 %. Beløbet reduceres med 1/3 af forskellen mellem beløbet og
271 kr.
6. Fradrag.
6.1. Differencefradrag vedrørende rejsegodtgørelse
6.1.1. Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling
ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de under pkt. 4. og 5. nævnte
satser, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige
indkomst for differencen.
6.1.2.De under punkt 5.3. nævnte ansatte kan for rejser til udlandet med
overnatning fradrage det beløb, hvormed enten Ligningsrådets satser for
1988 uden tillæg af 30 % eller de under pkt. 4 nævnte satser overstiger den
udbetalte godtgørelse.
6.1.3.Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode der
er fastsat som uddannelsestid, kan ikke anvende standardsatserne til fradrag.
6.1.4. Uanset pkt. 6.1.1. kan lønmodtageren ikke foretage differencefradrag for
godtgørelse efter pkt. 4.2.2.
6.1.5
.Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse i udlandet i stedet for de
faktiske merudgifter foretage fradrag med de under pkt. 4. og 5. nævnte
satser for rejse i udlandet, jf. ligningslovens § 9, stk. 7. Fradraget kan
foretages med de satser, der gælder for lønmodtageres godtgørelse/fradrag
i de pågældende erhverv.
6.2. Fradrag for arbejde i udlandet.
6.2.1.Udlandssatsfradrag.
Hvis der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, kan lønmodtagere, der ikke
er omfattet af de i pkt. 3.2.3., pkt. 5. eller pkt. 6.1.3. nævnte erhvervsgrup
per, ved arbejde i udlandet uden dokumentation fratrække udgifter til
fortæring med satserne i pkt. 4.2.1.
Nedsættelsesreglerne i pkt. 4.3. finder tilsvarende anvendelse.
Det er en betingelse, at arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet, at
arbejdet har været forbundet med merudgifter, og at udgifterne hverken helt
eller delvist er dækket af arbejdsgiveren.
6.2.2.Udlandsstandardfradrag.
Lønmodtagere, der er omfattet af pkt. 6.2.1., og som har haft et uafbrudt
ophold i udlandet på mindst 60 døgn, kan, uden dokumentation, som
udlandsfradrag fratrække de i pkt. 6.2.3. nævnte beløb til dækning af andre
merudgifter.
Afholdelse af ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes
ved opgørelsen af udlandsopholdets varighed.
6.2.3.Eksportmedarbejderfradrag.
Eksportmedarbejdere omfattet af ligningslovens § 9 E, stk. 2, som har haft
et uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder eller som har haft ophold i udlandet
af en sammenlagt varighed på mindst 100 døgn i indkomståret, kan uden
dokumentation fratrække 55 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført i
Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført udenfor
Vesteuropa til dækning af andre udgifter, selvom der er udbetalt skattefri
godtgørelse efter pkt. 4 eller foretaget differencefradrag efter pkt. 6.1.1.
Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet
i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.
Ved Vesteuropa forstås Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor
liggende lande, samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island.
6.3.
Fradrag efter pkt. 6.1. og pkt. 6.2. kan, sammen med andre fradrag der
vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske
lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Lønmodtageres fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2. kan kun fratrækkes i det
omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægts
givende arbejde, overstiger 4.100 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
7.
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1999. Samtidig ophæves TS cirkulære
1998-35.
Frantz Howitz
Finn Thrysøe
Artikel 8 1.
Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til en selskabsdeltager i den indskydende eller erhvervede selskab til gengæld for aktier eller anparter
i sidstnævnte ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt, fortjeneste eller kapitalvinding.
2. Medlemsstaterne gør anvendelsen af stk. 1 betinget af, at selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere skattemæssig værdi end den, de ombyttede aktier eller anparter havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombygningen af aktier.
Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af de aktier og anparter, der fandtes inden erhvervelsen.
Ved skattemæssig værdi forstås det beløb, som skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af et overskud eller et tab, som giver anledning til beskatning af selskabsdeltagerens indkomst, overskud eller kapitalvinding.
3. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, har ret til at vælge en anden beskatningsform end den, der er defineret i stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.
4. Stk. 1 til 3 hindrer ikke en medlemsstat i ved beskatningen af selskabsdeltageren at tage hensyn til den kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.
AFSNIT III
Regler for tilførsel af aktiver
§ 8, stk. 2
Forlængelse af frist for udligning af negativ saldo. KS R
§ 8, stk. 2
Tilladelse til forlængelse af etableringsfristen. KS R
FONDSBESKATNINGSLOVEN
§ 8, stk. 6, 4. pkt.
Tilladelse til at underskud fra tidligere år i et selskab kan bringes til fradrag i det modtagende selskab. R T&S .
§ 8 A, stk. 2, 1. pkt.
Godkendelse af foreninger, stiftelser, institutioner mv. med almennyttigt formål. R T&S
§ 8 B, stk. 1, 4. pkt.
Tilladelse til at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages eller afskrives før påbegyndelse af erhverv. R T&S .
§ 8 A-godkendte foreninger mv. indsender med regnskabet oplysning om hjemstedskommune, formue, indtægt, det aktuelle antal kontingentbetalende medlemmer, antal bidragydere, det samlede gavebeløb, de samlede uddelinger samt specifikation af uddelingerne. Der vil kunne rekvireres et skema til brug herfor hos den lokale told- og skatteregion eller Told- og Skatteregion Nærum. Religiøse samfund skal dog blot indsende oplysning om de samlede indkomne bidrag og deres anvendelse.
Er ovennævnte betingelserne ikke længere opfyldt, kan godkendelsen tilbagekaldes. Tilbagekaldelse vil som udgangspunkt ske med virkning for det efterfølgende kalenderår.
4. Ikrafttrædelse
Cirkulæret afløser Told Skat cirkulære 1996-17 (nr. 118 i Ministerialtidende 1996) og har virkning fra 1. juli 1999. Godkendelsen af foreninger mv., der er godkendt i tidligere år, kan tilbagekaldes, hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.
Godkendelsesbemyndigelsen er udlagt til Told- og Skatteregion Nærum med Told/Skat cirkulære 1998-4 (nr. 25 i Ministerialtidende 1998).
Frantz Howitz
; ; / Finn Thrysøe
1999-22 Optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2
Indledning
Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at bevilge boafgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer mv. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
I tilknytning til det årlige TSS-cirkulære om Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund er der mulighed for optagelse i dette liste-cirkulære med markering som godkendt almenvelgørende eller på anden måde almennyttig institution mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Optagelse i cirkulæret som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2 efter forhåndsansøgning
1. Det årlige TSS-cirkulære indeholder en fortegnelse over institutioner mv, der markeret med 1) og/eller 2) er godkendt i henhold til LL §§ 8 A og/eller 12, stk 3.
For disse institutioner mv. kan der ikke søges om optagelse i cirkulæret med markering som boafgiftsfritaget i henhold til boafgiftslovens § 3, stk 2, idet de allerede er fritaget efter den generelle bemyndigelse til skifteretter og bobestyrere i § 14 i Skatteministeriets bkg. nr 465 af 26. juni 1998 om boafgifter og gaveafgift mv.
2. Det årlige TSS-cirkulære indeholder en særlig liste over institutioner mv., som har været godkendt i henhold til LL § 8A, men som ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse i henhold til denne bestemmelse.
Placering på denne særlige liste i cirkulæret har ingen skatte- eller afgiftsmæssige virkninger.
Institutionerne mv. på denne særlige liste kan uden at afvente en konkret arveerhvervelse søge om optagelse i kommende cirkulærer om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Told- og Skatteregion Nærum.
3. Andre almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige institutioner m.v., der allerede har opnået en boafgiftsfritagelse, kan tilsvarende ansøge Told- og Skatteregion Nærum om optagelse i cirkulæret som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, uden at afvente en konkret arveerhvervelse. Ansøgningen må være vedlagt kopi af den meddelte boafgiftsfritagelse samt den dagældende fundats eller vedtægt og kopi af den nugældende fundats eller vedtægt, såfremt den afviger fra den førnævnte.
Ansøgning i andre tilfælde
Andre institutioner m.v. kan i forbindelse med en konkret arveerhvervelse ansøge om boafgiftsfritagelse i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, som almenvelgørende eller iøvrigt almennyttig institution, og kan i denne forbindelse anmode om at blive optaget på det førstkommende cirkulære over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund som godkendt i henhold til LL. § 8A, § 12, stk. 1, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Ansøgningen indsendes til Told- og Skatteregion Nærum, der behandler anmodninger om boafgiftsfritagelse i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, i første instans.
Betingelse for alle institutioner m.v.
Der er en betingelse for optagelse og forbliven på listen over godkendte institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, i liste-cirkulæret, at institutionen mv. årligt indsender sit årsregnskab til Told- og Skatteregion Nærum og giver denne meddelelse om eventuelle ændringer i institutionens vedtægter mv.
Ikrafttrædelse
Cirkulæret afløser TSS-cirkulære 1998-5 (nr. 28 i Ministerialtidende 1998) og har virkning fra 1. juli 1999.
Frantz Howitz
; ; ; &nbs p; /Børge Aagaard
1999-23 Ophævelse af cirkulære om regnskabsomlægning for selskaber mv., omlægning af indkomståret
Ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 (Objektiveringer m.v.) er bl.a. reglerne i selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998 med senere ændringer) om omlægning af indkomståret for selskaber m.v. ændret.
Artikel 9
§ 9, stk. 1
Pålæggelse af dagbøder og foretagelse af udlæg for tvangsbøder. R T&S
Artikel 10 1.
Når der i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden medlemsstat end dette, fraskriver denne medlemsstat sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted. Den stat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne det faste driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet fratrukket selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er udlignet. Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser på denne tilførsel, som om det indskydende selskab var hjemmehørende i førstnævnte stat.
2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding, der opstår for det faste driftssted ved fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, hvis den tillader fradrag af den skat, som i mangel af bestemmelserne i dette direktiv ville være pålagt dette overskud eller denne kapitalvinding i den medlemsstat, hvor dette faste driftssted er beliggende, og hvis den tillader dette fradrag på samme måde og for samme beløb, som den ville have gjort, hvis denne skat faktisk var opgjort og indbetalt.
AFSNIT V
Afsluttende bestemmelser
§ 10, stk. 2, sidste pkt.
Tilladelse til forlængelse af frist for genopførelse ved erstatnings- og forsikringssummer. KS R
§ 10, stk. 5, 1. pkt.
Fritagelse for beskatning af erstatnings- og forsikringssummer, når en lov eller offentlig myndigheds bestemmelse hindrer genopførelse på samme ejendom. R T&S
§ 10, stk. 5, 2. pkt.
Fritagelse for beskatning af erstatnings- og forsikringssummer, hvis skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og som ønskes genopført på en anden af ejeren tilhørende ejendom. R T&S
§ 10, stk. 5, sidste pkt.
Træffe afgørelse om det fremtidige afskrivningsgrundlag og om opgørelsen af anskaffelsessummen ved en evt. senere afståelse. LR
§ 10, stk. 2
Omlægning af regnskabsår. R T&S .
§ 10, stk. 3
Påklage af tvangsmæssig omlægning af indkomstår. R T&S .
§ 10 F, stk. 2
Afgørelse af, om der foreligger et skattearragement. R T&S .
Artikel 11 1.
En medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i afsnit II, III og IV eller inddrage adgangen
til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier
a)
som hovedformål eller som et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse
såfremt en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse
b)
bevirker, at et selskab, hvad enten det er impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere i selskabets organer på samme måde som før transaktionen.
2. Stk. 1, litra b), finder anvendelse, så længe og i det omfang der for de selskaber, der er omfattet af direktivet, ikke gælder fællesskabsforskrifter med tilsvarende bestemmelser om medarbejdernes repræsentation i selskabernes organer.
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
Godkendelse af anbringelse af rateopsparing i pensionsøjmed i en anden institution end bank eller sparekasse. T&S.
Artikel 12 1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1992. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Uanset stk. 1 kan Den Portugisiske Republik udsætte anvendelsen af bestemmelserne om tilførsel af aktiver og ombytning af aktier indtil den 1. januar 1993.
3. Medlemsstaterne sørger for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 13 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 1990.
For Rådet
G. CARLI
Formand
(1) EFT nr. C 39 af 22. 3. 1969, s. 1.(2)
EFT nr. C 51 af 29. 4. 1970, s. 12.(3)
EFT nr. C 100 af 1. 8. 1969, s. 4.
BILAG Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 3, litra a)
a) De selskaber, der i belgisk ret benævnes soci t anonyme/nåmloze vennootschap, soci t en commandite par actions/commanditaire vennootschap op åndelen, soci t priv e responsabilit limit e/besloten vennootschap met beperkte ånsprakelijkheid samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser
b)
de selskaber, der i dansk ret benævnes aktieselskab, anpartsselskab
c)
de selskaber, der i tysk ret benævnes Aktiengesellschaft, Kommanditgesellschaft auf Aktien, Gesellschaft mit beschrænkter Haftung, bergrechtliche Gewerkschaft
d)
de selskaber, der i græsk ret benævnes anonymi etairia
e)
de selskaber, der i spansk ret benævnes sociedad an¢nima, sociedad comanditaria por acciones, sociedad de responsabilidad limitada samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser
f)
de selskaber, der i fransk ret benævnes soci t anonyme, soci t en commandite par actions, soci t responsabilit limit e samt offentlige industri- og handelsvirksomheder og -foretagender
g)
de selskaber, der i irsk ret benævnes public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee, virksomheder, der er registreret i henhold til the Industrial and Provident Societies Acts eller building societies, der er registreret i henhold til the Building Societies Acts
h)
de selskaber, der i italiensk ret benævnes societ per azioni, societ in accomandita per azioni, societ a responsabilit limitata samt offentlige og private industri- og handelsvirksomheder
i)
de selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes soci t anonyme, soci t en commandite par actions, soci t responsabilit limit e
j)
de selskaber, der i nederlandsk ret benævnes nåmloze vennootschap, besloten vennootschap met beperkte ånsprakelijkheid
k)
de handelsselskaber eller almindelige, borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt andre juridiske personer, der driver handels- eller industrivirksomhed, og som er registreret i henhold til Portugals lovgivning
l)
de selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning.
BELGIEN
- 01. Loi du 23/10/1991 transposant en droit belge la Directive du Conseil des Communaut s europ ennes du 23/07/1990 concernant ler gime fiscal commun applicable aux soci tes m res et filiales - Wet van 23/10/1991 tot omzetting in het Belgische recht van de Richtlijn van de Råd van de Europese Gemeenschappen van 23/07/1990 betreffende de gemeenschappenlijke fiscale regeling voor mødermåstchappijen en dochterondernemingen, Moniteur belge du 15/11/1991 Page 25619- 02. Arr t royal du 14/10/1991 modifiant, en mati re de pr compte mobilier, l'arr t royal du 04/03/1965 d' xecution du Code des impts sur les revenus - Koninklijk besluit van 14/10/1991 tot wijziging van het koninklijk besluit van 04/03/1965 tot uitvøring van het wetbøk van deinkomstenbelastingen, op het stuk van de zørende voorheffing, Moniteur belge du 23/10/1991 Page 23852D5 - 01. Gesetz zur Entlastung der Familien und zur Verbesserung der Rahmenbedingungen fuer Investitionen und Arbeitsplætze (Steuerænderungsgesetz 1992 - StÆndG 1992) vom 25/02/1992, Bundesgesetzblatt Teil I Seite 297
TYSKLAND
- 01. Gesetz zur Entlastung der Familien und zur Verbesserung der Rahmenbedingungen fuer Investitionen und Arbeitsplætze (Steuerænderungsgesetz 1992 - StÆndG 1992) vom 25/02/1992, Bundesgesetzblatt Teil I Seite 297D6 - 01. Lov nr. 219 af 03/04/1992, Lovtidende A af 1992 s. 827
DANMARK
- 01. Lov nr. 219 af 03/04/1992, Lovtidende A af 1992 s. 827D7 - 01. Ley n£mero 29/91 de 16/12/1991, de adecuaci¢n de determinados conceptos impositivos a las Directivas y Reglamentos de las Comunidades Europeas, Bolet¡n Oficial del Estado n£mero 301 de 17/12/1991 P gina 40533 (Marginal 30076)
SPANIEN
- 01. Ley n£mero 29/91 de 16/12/1991, de adecuaci¢n de determinados conceptos impositivos a las Directivas y Reglamentos de las Comunidades Europeas, Bolet¡n Oficial del Estado n£mero 301 de 17/12/1991 P gina 40533 (Marginal 30076)D8 - 01. Loi de finances rectificative pour 1991 (Num ro 91-1323 du 30/12/1991), Journal Officiel du 31/12/1991 Page 17278
FRANKRIG
- 01. Loi de finances rectificative pour 1991 (Num ro 91-1323 du 30/12/1991), Journal Officiel du 31/12/1991 Page 17278D9 - 01. Loi num ro 2578 du 13/02/1998, FEK A num ro 30 du 17/02/1998 Page 669
GR'KENLAND
- 01. Loi num ro 2578 du 13/02/1998, FEK A num ro 30 du 17/02/1998 Page 669E0 - 01. The Finance Act, 1991
IRLAND
- 01. The Finance Act, 1991E1 - 01. Decreto-legge del 30/12/1992 n. 544, attuazione della direttiva del Consiglio 90/434/CEE relativa al regime fiscale comune da applicare alle fusioni, alle scissioni, ai conferimenti d'attivo ed agli altri scambi di azioni concernenti societ di Stati membri diversi, Gazzetta Ufficiale - Serie generale - del 13/01/1993 n. 9 pag. 8
Noter
Celexnummer:390L0434
Kilde:EF-Tidende NR. L 225 Af 20/08/1990 S. 0001 - 0005
Myndighed:RÅDET
Form:DIREKTIV
Traktat:DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
Dokumentets dato:23/07/1990
Meddelelsesdato:30/07/1990
Ikrafttrædelsesdato:30/07/1990
Ikrafttrædelse meddelelsesdato
Gyldighedens ophør:99/99/9999
Gennemførelsesdato:01/01/1992
Se art 12
Cirkulæreoversigt
1982-02 Andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift
1. Indledning
Efter udsendelse af SD-cirkulære 1977-5 om andelsbolighaveres rentefradrag m.v. har følgende forhold bevirket, at cirkulærets bestemmelser har måttet optages til revision
1.1. Højesteret har i en dom af 9. februar 1981 (I 195/1980) udtalt, at udstedelsen af et gældsbevis til en andelsboligforening ikke dækkede over en reel skyld til foreningen. Skattemyndighederne var derfor berettigede til ved skatteansættelsen at se bort fra de på gældsbeviset betalte renter af den del af gælden, der lå under den i cirkulæret omtalte grænse på 30.000 kr.
1.2. Ved lov nr. 480 af 5. november 1980 er der indført regler om rentesikret andels boligbyggeri, hvor andelshavernes normale indskud forudsættes at udgøre 20% af ejendomsinvesteringen og i de fleste tilfælde at ligge over 30.000 kr.
1.3. Ligningsmyndighederne har konstateret, at den overvejende del af de gældsbevi ser, som andelshavere har udstedt til deres andelsboligforeninger, er af samme karakter som det gældsbrev, der omhandles i højesterets dom af 9. februar 1981.
2. Fremtidige retningslinier
Ligningsrådet har herefter fastsat følgende retningslinier for den skattemæssige behandling af andelsbolighavere, der har påtaget sig gæld til andelsforeningen eller betaler en særligt lav boligafgift.
2.1. Gældsforhold
Ligningsmyndighederne må foretage en bedømmelse af, om der foreligger et reelt gældsforhold i tilfælde, hvor andelshaveren har udstedt gældsbrev til andelsboligfore ningen. Fører denne bedømmelse til, at gældsforholdet ikke anses for reelt, må rentefradrag nægtes, og gældsbrevet betragtes skattemæssigt som en nullitet. Anses gældsbrevet derimod for reelt, anvendes reglerne om beskatning af differencen mellem »normalleje« og faktisk betalt boligafgift, jf. punkt 2.2. nedenfor. Ved bedømmelsen af gældsforholdets realitet må det lægges til grund, at gælden ikke kan begrunde et rentefradrag, med mindre der foreligger særlige forhold såsom
2.1.1. Foreningen har solgt de af medlemmerne udstedte gældsbreve i det almindelige marked og har anvendt provenuet til anskaffelse eller forbedring af foreningens faste ejendomme.
2.1.2. Foreningen anvender ikke gældsbrevsrenterne til dækning af løbende udgifter, men til konsolidering. Anvender foreningen senere de opsamlede renter til nedsættelse af boligafgiften, kan der dog blive tale om beskatning af boligfordelen.
2.1.3. Gældsbrevet er udstedt i særlig anledning uden sammenhæng med foreningens løbende udgifter eller medlemmets løbende boligafgift, f.eks. til dækning af husle jerestance.
2.1.4. Medlemmerne frigøres ikke for restgælden på et i øvrigt ikke-reelt gældsbrev i forbindelse med fraflytning. Rentefradragsret kan i så fald anerkendes for tiden efter fraflytningen.
2.1.5. I tvivlstilfælde kan der henvises til, om foreningens løbende nettoudgifter dækkes af medlemmernes gældsbrevsrenter, idet der i så fald ikke kan foretages fradrag for nogen del af renterne. Ved ikke-reelle gældsforhold vil der typisk være en modpostering i andelsboligforenin gens regnskab. Denne modpostering kan forekomme som en uforrentet gæld til medlemmerne, undertiden som andelskapital eller reserver. Derimod er det uden betydning for bedømmelsen af gældsforholdets realitet, om medlemmerne hæfter personligt for foreningens gæld. Det er endvidere uden betydning for bedømmelsen, om gældsbrevet henstår uopsige ligt ved flytning, således at den nye andelshaver skal overtage restgælden, eller det annulleres, og indflytteren udsteder et nyt gældsbrev. Det kan heller ikke tillægges betydning, om gældsbrevet er udstedt i forbindelse med foreningens anskaffelse af ejendommen eller ved senere ejendomsinvesteringer.
2.2. Lav boligafgift
2.2.1. Hvor gældsforholdenes realitet kan anerkendes, beskattes differencen mellem »normalleje« og faktisk betalt boligafgift, hvis en tilsvarende nedsættelse af boligafgif ten kan påvises. Det samme gælder, hvor indskud m.v., herunder depositum og forudbetalt husleje, overstiger de nedenfor under punkt 2.2.2. anførte maksimumsgrænser. Dette vil dog normalt betyde, at andelshaveren som boligfordel skal indkomstbeskat tes af differencen mellem normal bankudlånsrente og faktisk renteindtægt af den finansiering, som er ydet ud over de nedenfor under punkt 2.2.2. anførte maksimums grænser. Såfremt indskuddet er foretaget i form af gældsbrev, skal der dog i stedet for banklånsrente tages udgangspunkt i gældsbrevsrenten.
2.2.2. Udtrykket »normalleje« skal i forhold til andelsbolighavere forstås som den boligafgift, der opkræves af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er finansieret ved normal låneoptagelse samt med et andelshaverindskud på ikke over 20 % af ejendom mens anskaffelsespris og senere ejendomsinvesteringer med tillæg af yderligere 5 % af disse beløb til dækning af driftskapital m.v. Indskud på op til 30.000 kr. kan dog altid accepteres uden beskatning af en boligfordel.
3. Ikraftrædelse
Reglen om andelshaverindskud i punkt 2.2.2. finder anvendelse for indkomståret 1981. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 461 af 12. maj 1976 og SD-cirkulære 1977-5 ophæves med virkning fra og med indkomståret 1982.
Hans Westerberg ; ; ; &nbs p; ; ; /Peter Prahl
1982-14 Vedligeholdelsesfradrag vedrørende fredede bygninger
Ligningsrådet har vedtaget følgende anvisning
Ejere af fredede bygninger - bortset fra fredede ejerlejligheder, der bebos af ejeren - kan med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med indkomståret 1982 vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygningerne efter nedenstående retningslinier
Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for de enkelte bygningsdele holdbarhed og en i forhold hertil beregnet istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel.
Denne istandsættelsesudgift reguleres årligt efter byggeprisindekset.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår kan fradraget for de i indkomståret faktisk afholdte udgifter til bygningsistandsættelse herefter ikke overstige et beløb, der opgøres således
Årets samlede beregnede istandsættelsesudgifter for de enkelte bygningsdele.
+ Beregnede istandsættelsesudgifter for tidligere indkomstår, hvor skatteyderen har ejet den pågældende bygning, reguleret efter byggeprisindekset.
- Faktisk afholdte istandsættelsesudgifter for tidligere år, for så vidt angår de tidligere fratrukket efter de foran nævnte retningslinier.
Istandsættelsesudgifter, som dækkes af eventuelle skattefrie tilskud, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere nedsættes de beregnede istandsættelsesudgifter med et beløb svarende til de skattefrie tilskud.
Beregnede istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos ejeren, kan ikke overføres til en eventuel køber af ejendommen.
Det er en betingelse for fradrag efter foranstående retningslinier, at ejeren af en fredet bygning fra Bygnings Frednings Foreningen indhenter en erklæring om størrelsen af det efter foranstående retningslinier opgjorte årlige fradragsbeløb. Erklæringen, der skal vedlægges selvangivelsen, afgives på grundlag af et af foreningen for hver enkelt bygning udarbejdet skema, der indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel. Ligningsmyndigheden kan i tvivlstilfælde forelægge spørgsmålet om størrelsen af de årlige fradragsbeløb for statsskattedirektoratets vurderingsafdeling.
Den skattepligtige skal for hver bygning, der er omfattet af ordningen, vedlægge selvangivelsen en opgørelse over, hvilket beløb, der efter foranstående retningslinier maksimalt kan fratrækkes for det pågældende indkomstår.
Et eksempel er vedlagt som bilag.
Hans Westerberg Marianne Mandahl
Eksempel
Muligt fradrag i indkomståret
1982 (samlet forfald pr. år-beløb)
Istandsættelse i indkomståret 1982
Restsaldo til overførsel til indkomst-året 1983
+ samlet forfald pr. år-beløb i indkomst-året 1983, opgjort i 1982-priser
Ialt ; ; ; &nbs p;
+ indeksering (forudsættes 10 %)
Ialt til fradrag i indkomståret 1983eller til videreførelse til senere indkomstår ;
kr. 36.860
kr. 25.000
kr. 11.860
kr. 36.860
kr. 48.720
kr. 4.872
kr. 53.592
;
;
; ;
1983-03 Fordeling af forsikringspræmie mellem stuehus og driftsbygninger.
Præmieudgifter til skadeforsikring vedrørende landbrugets stuehuse kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen ved siden af standardfradraget, jf. ligningslovens § 15 J.
Omfatter skadeforsikringen såvel driftsbygninger som stuehuset, og er der ikke særskilt oplysning om stuehusets andel af præmien, skal der foreligge en skønsmæssig fordeling af præmien mellem stuehuset og driftsbygningerne.
Den ikke fradragsberettigede del af præmien, der vedrører stuehuset, skal herefter i almindelighed fastsættes til en procentdel af stuehusets kontantværdi. Procentsatsen, der afhænger af forsikringens art og tagmaterialet, fremgår af nedenstående tabel.
Hårdt tag
Stråtag
Bygningsbrand
0,15 %
0,75 %
Bygningsbrand + storm m.v.
0,35 %
0,95 %
Bygningsbrand + storm m.v. +
rørskade
0,60 %
1,20 %
Hans Westerberg /Marianne Mandahl
1983-47 Ligestilling af aktionærer i boligaktieselskaber
1. Ved lov nr. 239 af 8. juni 1979 og lov nr. 486 af 5. november 1980 er boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber sidestillet med andelsboligforeninger med hensyn til fællesskabets stiftelse, procedure ved overdragelse af andel (aktie eller anpart), prisfastsættelse ved overdragelse af andel (aktie eller anpart) m.v. Ligningsrådet har herefter bestemt, at SD- cirkulære 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift skal finde tilsvarende anvendelse på aktionærer og anpartsha vere i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber.
2. Har aktionæren (anpartshaveren) udstedt gældsbrev til selskabet, skal dette bedømmes efter retningslinierne i SD-cirkulære 1982-2, punkt 2.1.
2.1. Foreligger der en i forhold til »normalleje« lav boligafgift, skal den faktisk betalte leje ikke som hidtil sammenholdes med en omkostningsbestemt leje, men med en efter SD-cirkulære 1982-2 opgjort »normalleje«.
2.2. Er den faktiske betalte boligafgift herefter mindre end den opgjorte »normalleje«, indkomstbeskattes aktionæren (anpartshaveren) af forskelsbeløbet. Der foretages ikke regulering af selskabets skatteansættelse, og der gives ikke aktionæren skattegodtgørelse af forskelsbeløbet.
3. Dette cirkulære gælder fra og med indkomståret 1981. Det i SD-cirkulære 1982-2, punkt 3, anførte finder tilsvarende anvendelse for ejere af aktier eller anparter i boligaktieselskaber (boliganpartsselskaber).
Hans Westerberg ; ; ; &nbs p; ; /Niels Kristensen
1984-24 Udgifter til generalforsamling
Ligningsmyndighederne har gennem en årrække fulgt den praksis, at man uden størrre undersøgelser har accepteret, at selskabers udgifter i forbindelse med afholdelse af generalforsamling var fratrukket i selskabers opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Under henvisning hertil har skattedepartementet meddelt, at denne praksis ikke skal ændres, og at udgifter i forbindelse med et selskabs generalforsamling således må anses for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette gælder dog ikke i særlige tilfælde, hvor udgiften klart har karakter af udbytte, hvilket typisk kan være tilfældet, hvor der er tale om uforholdsmæssigt store udgifter i selskaber med en begrænset aktionærkreds.
Hans Westerberg ; ; ; &nbs p; ; ; /Marianne Mandahl
1984-27 Datterselskabslempelse
Ved bekendtgørelse af 6. juli 1984 har ministeren for skatter og afgifter bemyndiget ligningskommissionerne, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommendé dog de. pågældende skattedirektorater til med virkning fra skatteåret 1984/85 som 1. instans at træffe afgørelse i medfør af selskabsskattelovens § 17, stk. -3, 5 17, 3, stk. 3, og 5 18, stk. 3.
2.Datterselskabslempelse indrømmes efter ansøgning aktieselskabet og andre lignende selskaber, sparekasser og brugsforeninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a og 3, når betingelserne i selskabsskattelovens §§ 17, stk. 3, 17.B, og 18, stk. 3, er opfyldt. En fælles betingelse er, at det udbyttemodtagende moderselskab i hele det indkomtår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af det udbyttegivende datterselskabs aktie- eller andelskapital.
Der skal foreligge direkte besiddelse af de udbyttegivende aktier eller andele.Der kan derfor ikke gives lempelse i tilfælde, hvor moderselskabet kun gennem aktiebesiddelse i et tredie selskab, der ejer aktier i det udbyttegivende selskab, indirekte opfylder betingelserne. Besiddelsen anses for direkte, når flere sambeskattede selskaber tilsammen ejer mindst 25 pct. af aktie- aller andelskapitalen i det udbyttegivende datterselskab.
For aktieselskaber og lignende selskaber er udbytte fra danske selskaber skattefri, jf. selsabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det samme gælder udbytte fra udenlandske datterselskaber, såfremt det udenlandske selskab er undergivet beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet,. jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og skattedepartementets cirkulære nr. 14o' af 8. september 1983, pkt. 4. Lempelse kan kun gives for udbyttei der ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser. Udbytte fra selskaber, der har hjemsted i Grønland og på Færøérne, sidestilles med udbytte ra selskaber med hjemsted. i udlandet. .
Sparekasser og brugsforeninger er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk.. 3. For disse skattepligtige.gives.lempelse for ud bytte - for brugsforeninger tillige for dividende, efterbetaling og bonus - fra såvel danske som. fra udenlandske selskaber. Lempelsen reduceres dog med den,:skattegodtgørelse, som er knyttet til datterselskabsudbyttet, jf. pkt. 5 C i skattédepartementets cirkulære nr. 37 af lo. februar 1977 om lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabs ind- komster. Når betingelserne for lempelsen er til stede, gives nedsættelsen i moderselskabets skat af indkomsten for det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget. Lempelsen gives, efter at moderselskabets skat er nedsat med eventuel lempelse for virksomhed i udlandet og /eller nedsat i henhold til dobbeltheskatningsoverenskomster/ligningslovens §33.
Beregningen af lempelsen foretages af ligningskommissionen/skattedirektoratet. Fremgangsmåden ved beregningen af lempelsen.er nærmere beskrevet under afsnit SH 2.3. 1 statsskattédirektoratets lignings-
vejledning for selskaber.
3.Andragende om datteselskabslempelse indsendes herefter til ligningskommissionen, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende til skattedirektoratet.
Andragendet skal indeholde oplysning om datterselskabets navn og hjemsted og om størrelsen af moderselskabets aktie- eller andelsbesiddelse i datterselskabet i hele det indkomstår, hvori udbytte fra datterselskabet er modtaget. Endvidere skal oplyses størrelsen af det udbyttebeløb, der søges datterselskabslempelse for, samt for hvilket indkomstår, datterselskabet har deklareret udbyttet til moderselskabet.
Da reglerne om datterselskabslempelse bygger på creditprincippet, må størrelsen af de af datterselskabet betalte skatter dokumenteres, ligesom det må fremgå, på hvilket grundlag skatteberegningen er foretaget.Yderligere oplysninger m.v. må indkræves i det omfang, det skønnes nødvendigt til behandling af andragendet.
Nedsættelsesbeløbet indberettes af den kommunale ligningsmyndighed til statsskattedirektoratet, Birkerød, på skema § 2o2 samtidig med indberetningen af de øvrige ligningsdata. For skatteåret 1984/85 vil der ikke kunne ske indberetning på skema § 2o2 i men der vil senere tilgå de kommunale ligningsmyndigheder meddelelse om, hvorledes indberetningen skal foregå.
Anmodninger bm lempelse, som den kommunale ligningsmyndighed ikke har haft mulighed. for at færdigbehandle på grund at manglende oplysningen fra selskabet, skal foreløbigt indberettes med det ned sættelsesbeløb, som kan beregnes på baggrund af de foreliggende oplysninger.
Såfremt anmodning om nedsættelse fremkommer og godkendes senere, eller ligningsmyndighedéns behandling af anmodningen medfører andre beløb end de først indberettedes må der efterfølgende reguleres ved ny indberetning. Når ligningsmyndigheden har taget endilig stilling til anmodningen om lempelse- underrettes ansøgeren om afgørelsen.
5.Afgørelsen. truffet af ligning'skommissionernejskattedirektoraterne kan påklages til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan påklages til ministeriet for skatter og afgifter.
Hans Westerberg ; /Flemming Jacoben
1986-31 Skattefri fusion
Behandlingen af sager om skattefri fusion udlægges herved til amtsskatteinspektora terne, direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg kommunes skattedirektorat. De dokumenter og oplysninger, som omhandles i fusionslovens § 6, stk. 4, og § 13, stk. 3, skal herefter indsendes til det amtsskatteinspektorat (skattedirektorat), under hvis område det fortsættende selskab henhører.
Hans Westerberg ; ; ; &nbs p; ; ; /Niels Kristensen
1987-08 Afskrivning - opvaskemaskiner og tørretumblere m.v.
El- og gaskomfurer, køleskabe, vaskemaskiner og hjemmefryser i beboelsesejensomme anses for søgvanligt tilbehør til den faste ejensom(installationer) og medtages således ved vurdering af ejendommen. De nævnte aktiver afskrives som installationer efter afskrivningslovens afsnit IV.
Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe for fremtiden skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør til denne, idet disse effekter nu har stor udbredelse og handles sammen med den faste ejendom. Disse maksiner vil herefter afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV.
Den nye praksis har virkning for afskrivning på akriver der anskaffes efter offentliggørelsen af cirkulæret. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt, behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler.
Hans Westerberg ; /Marianne Mandahl
.
1988-08 Renteperiodisering - indtræden i virksomhedsordningen
1.
Ved indtræden i virksomhedsordningen er periodisering af virksomhedens renter obligatorisk. I virksomhedsindkomsten skal indgå de renter, der er påløbet i det pågældende år, uanset hvornår de er forfaldne.
Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsårets begyndelse, kan ikke indgå i virksomhedsindkomsten, men skal medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet.
Forudforfaldne renter, som først påløber i overgangsåret skal medregnes i virksom hedsindkomsten. Da de også indgår i indkomstopgørelsen for det foregående år, skal dette år genoptages og korrigeres med det pågældende beløb.
2.
Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den skattepligtiges kapitalind komst i overgangsåret, eller at renteperiodisering ved indtræden i virksomhedsordnin gen undlades.
Vælger skatteyderen at undlade periodisering ved sin indtræden i ordningen, skal periodiseringen ske ved overgangsårets udløb.
Hans Westerberg ; ; / Marianne Mandahl
1988-32 Udgifter til regnskab og selvangivelse
.
1.
Udgifter til regnskabsmæssig bistand kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6 a i det omfang, udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det er således en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelsen af indtæg ter, som skal medregnes, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages i indkomsten, jf. ligningsvejledningen 1987, F.4.
2.1.
Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskemaer m.v. er således fradragsberettigede for såvel personligt som selskabsejede virksomheder. Dette gælder også, selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selv om selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet.
2.2.
ndeholder sådanne bistandsudgifter undtagelsesvis også egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejeren eller for hovedaktio næren skal et beløb svarende til den private andel af udgifter til regnskabsmæssig bistand behandles som virksomhedsejerens eller hovedaktionærens private udgifter. Den private andel kan i sådanne tilfælde ansættes til 1.000 kr. excl. moms.
3.
Interessentskaber og kommanditselskaber kan på samme måde som nævnt under punkt 2 fratrække udgifter til regnskabsmæssig bistand i selskabets regnskab. Interes senter og kommanditister kan i almindelighed ikke herudover fratrække udgifter til opstilling af det private regnskab og selvangivelsen.
Hans Westerberg ; ; /Marianne Mandahl
1989-02 Den skattemæssige behandling af kontingenter til registreringspligtige foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven § 1, nr.2 og 3.
1. Selvstændige erhvervsdrivende.
Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmerafregistrerings- pligtige foreninger, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til kontingenter til foreningen efter reglerne i ligningslovens § 13.
Fradraget foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om skatteyderen anvender virksomhedsskatteord ningen.
For selvstændige erhvervsdrivende kan en del af kontingentud giften imidlertid anses for en driftsomkostning, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.
Afgørende for medlemmets fradragsret er den skattemæssige fordeling af kontingentet ved opgørelsen af foreningens skat tepligtige indkomst. Kontingent, der medgår til dækning af udgifter af erhvervsmæssig karakter i foreningen, kan fradrages ved opgørelsen af medlemmets personlige indkomst. Kontingent, der medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter, kan fradrages ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning, at det over for vedkommende lignings myndighed kan dokumenteres eller på anden tilfredsstillende måde sandsynliggøres, at kontingentet må anses for medgået til dækning af henholdsvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige ydelser. Medlemmet kan ikke anvende en anden fordeling ved indkomstop gørelsen, end den der for det tilsvarende indkomstår anvendes ved foreningens indkomstopgørelse. 1.1 Ved afgørelsen af, om en del af kontingentet kan anses for medgået tiludgifter af erhvervsmæssig karakter, må henses til serviceaktivitetens art, regler for kontingent Indbetalinger m.v. - herunder om medlemmet vil have mulig- hed for at få en tilsvarende ydelse uden for foreningen, og om ydelsen også tilbydes eller sælges til ikke-medlemmer. Vejle dende for hvad erhvervsmæssig indtægt omfatter er bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, der nævner indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Endvidere vil fx udgifter ved forlags-og kursusvirk somhed, samt undervisnings- og'kónsulentvirksomhed ofte være erhvervsmæssig karakter. 1.2 Foretager foreningen en fordeling af kontingentet, såle- des at 50 pct. henføres til erhvervsmæssig udgift og 50 pct. til ikke-erhvervsmæ-ssig udgift ved foreningens indkomstop fØrelse, vil ordelingen umiddelbart kunne lægges til grund ved ligningen. 1.3. Foretager foreningen ingen opdeling, anses kontingentind- betalingerne for medgået til ikke-erhvervsmaessige udgifter ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst, og kontin gentet er alene fradragsberettiget ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst. 2.Lønmodtagere. For medlemmer, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende, kan udgifter til kontingent til foreningen fradrages ved opgørelsen af medlemmetsskattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens 5 13,når kontingentet medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter i forenin- gen. Kontingent, der medgår til udgifter af erhvervs- mæssig karakter i foreningen, kan fradrages i den skatte pligtige indkomst i'det omfang bidraget sammen med. even tuelle øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 3.200 kr. (for indkomståret 1988), jf.ligningslovens § 9, stk. 1. Ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst anses kontingentindtægten tilsvarende for medgået til henholdvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige udgifter. 2.l.. Når arbejdsgiveren betaler kontingentet for lønmodtageren betragtes den del af kontingentet, der medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter i foreningen som et løntillæg. Den ansatte skal medtage beløbet i den personlige indkomst og kan foretage ligningsmaessigt fradrag ved opgørelsen af den skat tepligtige indkomst. Den del af kontingentet, der medgår til udgifter af erhvervs mæssig karakter i foreningen indgår ikke i lønmodtagerens indkomst, når arbejdsgiveren betaler kontingentet for den pågældende. 3.Ikrafttræden. Nærværende cirkulære har virkning fra og med indkomståret 1988 (skatteåret 1989/90).
H ans Westerberg ; ; ; &nbs p; ; ; ; /K urt Ove Rasmussen
1989-27 Beskatning af personalelån
; ; ; &nbs p; ; ;
Ligningsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 388 af 7. juni 1989 - lov om ændring af forskellige skattelove (Anparter) - ændret den hidtil gældende anvisning om kommanditisters fradrag af underskud med virkning fra og med indkomståret 1989. ; ;
Anvisningen gælder herefter kun for kommanditister, der har indkomst, der ikke er omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13, stk. 6. ; ;
Anvisningen er endvidere formuleret således, at den alene omhandler de særligt fastsatte fradragsbegrænsningsregler, således at den hidtidige anvisnings pkt. 1, afsnit 1 og 2, pkt. 5, afsnit 1 og pkt. 6 er udgået. Disse afsnit gengav kun, hvad der følger af de almindeligt gældende skatteregler. ; ;
Anvisningen har herefter fra og med indkomståret 1989 følgende ordlyd
Kommanditisters fradrag af underskud m.v.
For kommanditister, som har indkomst, som ikke er omfattet af reglen i personskatte lovens § 13, stk. 6, gælder de under pkt. 1 - 4 nævnte fradragsbegrænsningsregler. ; ; ; &nbs p;
1. Fradragskontoen. ; ;
Kommanditisten kan ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse, idet anpart i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger alene kan fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen.
Ved opgørelse af saldoen på fradragskontoen medtages følgende beløb
a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud. ; ;
b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der medregnes såvel udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser. ; ;
c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere. ; ;
d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestå ende i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital. ; ;
e) Beskattede avancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den udstræk ning disse modsvarer af- og nedskrivninger, der er fragået fradragskontoen. ; ;
f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f.eks. kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital. ; ; ; &nbs p;
Der fragår følgende beløb
g) Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen. ; ;
h) Skattemæssigt fratrukne af- og nedskrivninger på anpart i selskabets aktiver. ; ;
i) Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af investeringsfondshenlæggelse eller indskud på etableringskonto. ; ;
j) Forskudsafskrivninger på anpart i selskabets aktiver. ; ;
k) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag. ; ; ; &nbs p;
2. Fælles saldoværdikonto.
Foretager en kommanditist i medfør af afskrivningslovens regler saldoafskrivning på en fælles saldoværdikonto, hvori indgår anpart i aktiver i kommanditselskabet og aktiver uden for kommanditselskabet (såvel anpart i andre kommanditselskabers aktiver som aktiver i virksomhed, hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig) gælder
a) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes
anpart i kommanditselskabets driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, og ·skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger (hvorved forstås skattemæs sige afskrivninger bortset fra saldoafskrivninger) vedrørende anpart i kommanditselskabets aktiver, hvis summen af de gennem årene foretagne fradrag for anpart i driftsunderskud, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger tillige med anpart i realiserede ikke fratrukne formuetab vedrørende kommanditselskabet overstiger hæftelsen for den pågældende anpart.
b) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes anpart i kommanditselskabets(ernes) driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger vedrørende anpart i kommanditselskabets(ernes) aktiver, samt · skattemæssige saldoafskrivninger på den fælles saldoværdikonto, hvis de samlede skattemæssige fradrag gennem årene og konstaterede ikke fratrukne formuetab overstiger summen af de pågældende anparters hæftelse.
Dette betyder, at der føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto. Den fælles fradragskonto godskrives anparternes hæftelse m.v. og belastes med skattemæssige driftsunderskud, nedskrivninger og separate afskrivninger, realiserede formuetab samt de skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.
Den fælles fradragskonto kan ikke godskrives et beløb vedrørende en anpart, der overstiger det beløb, der er ført som tilgang på den fælles saldoværdikonto fra anparten.
Indgår der i saldoværdikontoen tilgang fra virksomhed hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig, godskrives den fælles fradragskonto et beløb svarende til tilgangen i den fælles saldoværdi fra denne virksomhed, og den fælles fradragskonto belastes med de samlede skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto. ; ; ; &nbs p;
3. Konsekvenser af fradragsbegrænsninger.
;
Skattemæssige afskrivninger, der efter punkterne 1 eller 2 ikke kan foretages med virkning for indkomstopgørelsen, anses for ikke foretaget. I det omfang skattemæssige afskrivninger kan foretages, anses bundne afskrivninger for foretaget forud for afskrivninger, der efter kommanditistens valg kunne være henskudt til et senere indkomstår.
Anpart i driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, for hvilke fradrag er nægtet ved indkomstopgørelsen under hensyn til fradragskontoens udvisende, kan uden tidsbegrænsning bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen inden for en på fradragskontoen i senere indkomstår fremkommen positiv saldo. ; ; ; &nbs p;
4. Den skattepligtige formue. ;
En kommanditist kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue fratrække et større beløb vedrørende kommanditanparten end svarende til restindskudsforpligtelsen (forskellen mellem hæftelsen og de faktisk foretagne indskud). ; ; ; &nbs p; ;
C.A. Nielsen ; ; ; &nbs p; ; ; / Kirsten Bay Hansen
1990-01 Kommanditisters fradrag af underskud mv.
; ; ; &nbs p; ; ;
Ligningsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 388 af 7. juni 1989 - lov om ændring af forskellige skattelove (Anparter) - ændret den hidtil gældende anvisning om kommanditisters fradrag af underskud med virkning fra og med indkomståret 1989. ; ;
Anvisningen gælder herefter kun for kommanditister, der har indkomst, der ikke er omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13, stk. 6.
Anvisningen er endvidere formuleret således, at den alene omhandler de særligt fastsatte fradragsbegrænsningsregler, således at den hidtidige anvisnings pkt. 1, afsnit 1 og 2, pkt. 5, afsnit 1 og pkt. 6 er udgået. Disse afsnit gengav kun, hvad der følger af de almindeligt gældende skatteregler. ; ;
Anvisningen har herefter fra og med indkomståret 1989 følgende ordlyd
Kommanditisters fradrag af underskud m.v.
For kommanditister, som har indkomst, som ikke er omfattet af reglen i personskatte lovens § 13, stk. 6, gælder de under pkt. 1 - 4 nævnte fradragsbegrænsningsregler. ; ; ; &nbs p;
1. Fradragskontoen.
; ;
Kommanditisten kan ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse, idet anpart i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger alene kan fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen.
Ved opgørelse af saldoen på fradragskontoen medtages følgende beløb
a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud. ; ;
b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der medregnes såvel udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser. ; ;
c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere. ; ;
d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestå ende i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital. ; ;
e) Beskattede avancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den udstræk ning disse modsvarer af- og nedskrivninger, der er fragået fradragskontoen. ; ;
f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f.eks. kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.
; ; ; &nbs p;
Der fragår følgende beløb
g)Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen. ; ;
h) Skattemæssigt fratrukne af- og nedskrivninger på anpart i selskabets aktiver. ; ;
i) Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af investeringsfondshenlæggelse eller indskud på etableringskonto. ; ;
j) Forskudsafskrivninger på anpart i selskabets aktiver. ; ;
k) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag.
; ; ; &nbs p;
2. Fælles saldoværdikonto.
Foretager en kommanditist i medfør af afskrivningslovens regler saldoafskrivning på en fælles saldoværdikonto, hvori indgår anpart i aktiver i kommanditselskabet og aktiver uden for kommanditselskabet (såvel anpart i andre kommanditselskabers aktiver som aktiver i virksomhed, hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig) gælder
a) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes ·anpart i kommanditselskabets driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, og ·skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger (hvorved forstås skattemæs sige afskrivninger bortset fra saldoafskrivninger) vedrørende anpart i kommanditsel ; skabets aktiver, hvis summen af de gennem årene foretagne fradrag for anpart i driftsunderskud, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger tillige med anpart i realiserede ikke fratrukne formuetab vedrørende kommanditselskabet overstiger hæftelsen for den pågældende anpart.
b) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes anpart i kommanditselskabets(ernes) driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger vedrørende anpart i kommanditselskabets(ernes) aktiver, samt skattemæssige saldoafskrivninger på den fælles saldoværdikonto, hvis de samlede skattemæssige fradrag gennem årene og konstaterede ikke fratrukne formuetab overstiger summen af de pågældende anparters hæftelse.
Dette betyder, at der føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto.
Den fælles fradragskonto godskrives anparternes hæftelse m.v. og belastes med skattemæssige driftsunderskud, nedskrivninger og separate afskrivninger, realiserede formuetab samt de skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.
Den fælles fradragskonto kan ikke godskrives et beløb vedrørende en anpart, der overstiger det beløb, der er ført som tilgang på den fælles saldoværdikonto fra anparten.
Indgår der i saldoværdikontoen tilgang fra virksomhed hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig, godskrives den fælles fradragskonto et beløb svarende til tilgangen i den fælles saldoværdi fra denne virksomhed, og den fælles fradragskonto belastes med de samlede skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto. ; ; ; &nbs p;
3. Konsekvenser af fradragsbegrænsninger. ; ;
Skattemæssige afskrivninger, der efter punkterne 1 eller 2 ikke kan foretages med virkning for indkomstopgørelsen, anses for ikke foretaget.
I det omfang skattemæssige afskrivninger kan foretages, anses bundne afskrivninger for foretaget forud for afskrivninger, der efter kommanditistens valg kunne være henskudt til et senere indkomstår.
Anpart i driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, for hvilke fradrag er nægtet ved indkomstopgørelsen under hensyn til fradragskontoens udvisende, kan uden tidsbegrænsning bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen inden for en på fradragskontoen i senere indkomstår fremkommen positiv saldo. ; ; ; &nbs p;
4. Den skattepligtige formue.
; ;
En kommanditist kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue fratrække et større beløb vedrørende kommanditanparten end svarende til restindskudsforpligtelsen (forskellen mellem hæftelsen og de faktisk foretagne indskud). ; ; ; &nbs p; ;
C.A. Nielsen ; ; / Kirsten Bay Hansen
1990-15 Principskifte ved opgørelsen af fortjeneste/tab på fordringer, gæld og næringsaktier.
; ; ; &nbs p; ; ;
I medfør af kursgevinstlovens § 8, stk. 1, kan Ligningsrådet meddele tilladelse til, at skattepligtige kan anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst/tab på fordringer og gæld. ; ;
Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan Ligningsrådet tillade overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet eller omvendt ved opgørelsen af gevinst/tab på næringaktier. ; ;
I medfør af disse bestemmelser bemyndiger Ligningsrådet herved de kommunale skattemyndigheder til at meddele skattepligtige tilladelse til overgang fra realisations princippet til realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst/tab på fordringer og gæld i såvel dansk mønt som udenlandsk valuta og på næringsaktier. For virksomhe der, som i henhold til ligningslovens § 29 skal udarbejde et fælles skatteregnskab, meddeles tilladelse til principskifte dog af Told- og Skattestyrelsen. ; ;
Tilladelse til principskifte forudsætter, at ansøgningen ikke hovedsagelig må anses for begrundet i ønsker om at udskyde eller fremskynde beskatningstidspunktet.
Tilladelse til overgang til realisationsprincippet bør kun gives i ganske særlige tilfælde. ; ;
Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan indbringes for den regionale told- og skatteforvaltning. Dog kan afgørelser truffet af de kommunale skattemyndigheder i København og Frederiksberg kommuner indbringes for Told- og Skattestyrelsen
Ligningsrådets bemyndigelse træder i kraft 1. april 1990. Samtidig ophæves SD- cirkulærerne 1987-35 og 1989-11. ; ; ; &nbs p; ;
Carsten Jarlov ; ; ; &nbs p; /Hans Christensen ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ;
1990-49 Decentralisering af responderende virksomhed
Telefoniske og skriftlige henvendelser fra skatteydere og rådgivere mv. vedrørende skattemæssige spørgsmål skal som hidtil rettes til den kommunale skattemyndighed.
De statslige skattemyndigheder udøver dog fortsat i et vist omfang almindelig responderende virksomhed. Som led i decentraliseringen af told- og skattevæsenet varetager denne opgave af told- og skatteregionerne jf. skattestyrelseslovens § 16, stk. 1. Henvendelsen til de statslige myndigheder vedrørende skattemæssige spørgsmål mv. skal derfor rettes til regionen.
Cirkulæret har virkning for henvendelser mv. den 2. januar 1991 eller senere.
; Carsten Jarlov ; /Hans Jørgen Mortensen
1992-13 Flytteudgifter
;
Flytteudgifter ; ;
1. Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen. ; ;
2. Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal indtægtsføres i den personlige indkomst. ;
Følgende udgifter kan fratrækkes: ;
a. Flytning af bohave. ;
b. Rejseudgifter for husstanden.
c. Udgifter til nødvendige installationer. ;
d. Huslejetab. ; ;
Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Hvis arbejdsgiveren godtgør de under a-d nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågæl dende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen. ; ;
3. De ansatte kan dog herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på kr. 3. - 6.000 afhængig af bohavets og husstandens størrelse. ; ;
4. Dette cirkulære træder i kraft den 15. november 1992. Cirkulæret har virkning for flytteudgifter, der er afholdt den 1. juli 1989 og senere. ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp;
Carsten Jarlov ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; /Finn Thrysøe
1993-09 Genoptagelse af skatteansættelser i anledning af at domstolene eller Landskatteretten har underkendt ligningsmyndighedernes praksis.
; ;
1. Genoptagelse af skatteansættelser for tidligere indkomstår, som følge af, at hidtidig ligningspraksis er blevet underkendt ved domstolene eller ved Landsskatteretten, kan ske ved den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Anmodning om genoptagelse skal fremsættes inden 3 år efter udløbet af det pågælden de indkomstår. For indkomstår før 1990 er fristen 5 år. ; ;
2. For at sikre en ensartet behandling af skatteyderne, udsender Told- og Skattestyrel sen særlige genoptagelsescirkulærer, der giver adgang til genoptagelse med hensyn til indkomstår, der ligger indtil 3 år (5 år) forud for den først underkendende afgørelse.
Told- og Skattestyrelsen udsender sådanne genoptagelsescirkulærer, når
a) Højesteret har taget stilling til hidtidig ligningspraksis ved enten selv at underkende den eller at stadfæste en underkendende landsretsdom,
b) en for Højesteret anlagt appelsag vedrørende en underkendende landsretsdom hæves på Skatteministeriets foranledning,
c) landsrettens underkendende dom ikke er appelleret inden udløbet af ankefristen,
d) en ved landsretten anlagt sag vedrørende en underkendende landsskatteretsafgørel se hæves på Skatteministeriets foranledning,
e) en underkendende landsskatteretsafgørelse ikke indbringes for domstolene. ; ;
3. Den udvidede adgang til genoptagelse kan kun anvendes af ligningsmyndighederne i de tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære herom.
Told- og skattestyrelsen vil i hvert enkelt genoptagelsescirkulære fastsætte en frist for indsendelse af anmodninger om genoptagelse efter det pågældende cirkulære. ; ;
4. Cirkulæret træder i kraft 1. april 1993. Samtidig ophæves følgende cirkulærer: ; TS-cirkulære 1991-10, ;
TS-cirkulære 1990-38, ;
SD-cirkulære 1989-24, ;
SD-cirkulære 1988-43, ;
SD-cirkulære 1988-28, ;
SD-cirkulære 1987-44, ;
SD-cirkulære 1986-17, ;
SD-cirkulære 1984-18. ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp;
Carsten Jarlov ; ; ; &nbs p; ; ; /Ruth Kjærskov
1994-01 Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv.
1.
Efter ligningslovens § 7 M kan foreninger udbetale
skattefri godtgørelse til ulønnede
bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede
medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens
skattefri virksomhed.
Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbe-
tales til dækning af udgifter, som modtageren afholder
på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke over-
stiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende
2.
Rejse- befordrings- og telefonudgifter
2.1
Befordring
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter
til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser
for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 91
stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest T"S-
cirkulære 1993-23.
Begrænsningen i ligningslovens § 9 B finder ikke
anvendelse.
2.2
Rejse
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseud-
gifter efter Ligningsrådets regler og satser herfor,
jf. ligningslovens § 9, stk. 5, og Ligningsrådets
årlige cirkulære, senest T"S-cirkulære 1993-23.
2.3.
Telefon
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til
telefonsamtaler med indtil 800 kr. pr. år.
3.
Andre udgifter
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af andre
udokumenterede udgifter
Til administrative omkostninger f.eks. kontorartikler,
porto og møder kan der udbetales indtil 600 kr. pr.
år.
Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning
(f.eks. sportstøj) o.lign. kan der udbetales indtil
1.000 kr. pr. år.
Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en
skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 100 kr. pr.
kamp dog højst 200 kr.pr. idrætsarrangement.
4.
Betingelser for udbetaling af godtgørelse mv.
Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de
nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er
udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De al-
mindelige regler om indeholdelse af A- skat, arbejds-
markedsbidrag og oplysningspligt vil herefter være
gældende.
Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse
efter ovenstående satser vælge at godtgøre udgifterne
efter dokumentation af et regningsbeløb.
Der kan ikke for ét indkomstår skattefrit udbetales
godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter
regning. Dette princip gælder for hver af de anførte
udgiftstyper for sig.
5
Ikrafttrædelse mv.
Cirkulæret træder kraft ved offentliggørelsen i
Ministerialtidende og har virkning for godtgørelse,
der udbetales fra og med den 1. februar 1994, fra
hvilken dato SD-cirkulære 1987-12 ophæves.
Carsten Jarlov /Finn-Thrysøe
1995-17 Efterfølgende hensættelser efter fondsbeskatningsloven
I medfør af § 4, stk. 8, i fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, bemyndiger Ligningsrådet hermed de lignende myndigheder til at tillade ændring af hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, og 7, efter følgende retningslinjer
1. Ligningsmyndighedens kompetence.
1.1 Påtænker ligningsmyndigheden at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller ansatte indkomst, har den pågældende fond eller forening efter ansøgning adgang til inden for lovens rammer at få ændret hensættelser for samme indkomstår i et sådant omfang, at den påtænkte ændring udlignes helt eller delvist. Ligningsmyndigheden træffer normalt afgørelsen om ændrede hensættelser samtidigt med afgørelsen om ansættelsesændringen. Der kan ikke gives tilladelse til efterfølgende ændring af hensættelser, hvis der foreligger bødegivende forhold. Fonden eller foreningen bør gøres opmærksom på adgangen til at få ændret hensættelser.
1.2 Er ansættelsen påklaget til skatteankenævnet, fremsendes anmodningen om ændring af hensættelser til skatteankenævnet. Tiltræder skatteankenævnet helt eller delvist den påklagede forhøjelse, videresendes anmodningen til ligningsmyndigheden, der derefter træffer afgørelsen efter samme regler som angivet under 1.1. Afgørelsen træffes normalt, inden årsopgørelse udsendes.
1.3 Er ansættelsen påklaget til Landsskatteretten, fremsendes anmodningen om ændring til Landsskatteretten. Tiltræder Landsskatteretten helt eller delvist den påklagede forhøjelse, videresendes anmodningen til ligningsmyndigheden, der derefter træffer afgørelsen efter samme regler som angivet under 1.1. Afgørelsen træffes normalt inden udsendelse af årsopgørelse.
1.4 Er ansættelsen indbragt for domstolene, fremsendes anmodningen til ligningsmyndigheden der træffer afgørelse i sagen, når rettens afgørelse foreligger. Afgørelsen træffes efter samme regler som angivet under 1.1. Afgørelsen træffes normalt inden udsendelse af årsopgørelse.
1.5 En anmodning, der fremsættes, efter at den endelige afgørelse vedrørende ansættelsen er truffet, skal sendes direkte til ligningsmyndigheden og være denne i hænde senest ved udløbet af fristen for påklage, f.s.v.a. domme afsagt af Højesteret dog 1 måned efter dommens afsigelse. Får fonden helt eller delvist medhold ved anke eller sagens indbringelse for domstolene, tilbageføres i samme omfang eventuelle efterfølgende hensættelser, der er foretaget til udligning af den påklagede ansættelsesændring.
1.6 Hvor ligningsmyndigheden ikke fuldt ud imødekommer ansøgningen, kan afgørelsen påklages til Ligningsrådet. Klagen indsendes til ligningsmyndigheden, der med sine bemærkninger videresender sagen til Told- og Skattestyrelsen.
2. Andre tilfælde.
2.1 Efterfølgende ændring af hensættelser kan i andre tilfælde kun tillades af Ligningsrådet. Ansøgninger til Ligningsrådet skal indsendes til ligningsmyndigheden, som afgiver sin udtalelse til Told- og skattestyrelsen.
2.2 Ansøgninger kan ikke forventes imødekommet, hvis de alene er begrundet i ændringer af skattelovgivningen.
3. Ikrafttræden.
Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der fremkommer i anledning af, at en ansættelse er foretaget den 1. juli 1995 eller senere, jf. lov nr. 180 af 23. marts 1995, § 10, stk. 9.
Ole Kjær ; /Ebbe Willumsen
; ; ; &nbs p;
1995-19 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, samt fradrag for arbejde i udlandet, gældende fra 2. januar 1996.
1. I henhold til ligningslovens § 9, stk. 5 - 7 og § 9 E, stk. 3, har Ligningsrådet fastsat følgende
2. Befordringsgodtgørelse
2.1. Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb
kørsel indtil 12.000 km årligt 2,30 kr. pr. km.
kørsel udover 12.000 km årligt 1,25 kr. pr. km.
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.
2.2. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.
12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri men medregnes ved indkomstopgørelsen.
2.3. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte.
Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.
2.3.1. Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end de anførte satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis det beløb, der overstiger satsen i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, af arbejdsgiveren er anset for løn.
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9 C. Lønmodtagere som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på een gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med de anførte satser, i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst.
2.4. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.
3. Betingelser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse
3.1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse, når en rejse er forbundet med overnatning, eller når en rejse har en varighd af mindst 5 timer og strækker sig udover 8 km fra arbejdsstedet.
3.2. Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales
3.2.1. For rejser uden overnatning, når rejsen sker til et af flere faste arbejdssteder, eller når udearbejdet uden overnatning beslaglægger mere end 50 % af arbejdstiden indenfor lønperioden.
Om udearbejdet udgør mere end 50 % af arbejdstiden afgøres udfra en opgørelse over, hvor mange rejsedage uden overnatning lønmodtageren har haft i lønperioden. Eventuelle feriedage eller sygedage tælles ikke med som rejsedage. Rejsedage med overnatning indgår ikke i opgørelsen af udedage.
Hvis lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes 50 % reglen på det konkrete arbejdsforhold.
3.2.2. Når den ansatte i sit hverv transporterer varer eller personer, er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, modtager godtgørelser efter statsskattelovens § 5, litra d, eller ydelser efter ligningslovens § 7 r eller § 7 K.
3.2.3. Når den ansatte udstationeres samme sted i så lang en periode eller under sådanne omstændigheder, at udstationeringsstedet (udstationeringsområdet) antager karakter af fast arbejdssted (arbejdsområde).
3.2.4. Til dækning af logi, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning eller har stillet logiet til rådighed.
3.2.5. Til dækning af fortæring, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.
3.2.6. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de anførte satser. Hele beløbet anses for personlig indkomst, og fradrag kan foretages i den skattepligtige indkomst, se punkt 6.
Dette gælder dog ikke, hvis det beløb, der overstiger satsen i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, af arbejdsgiveren er anset for løn.
3.2.7. Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.
Dette gælder dog ikke rejsegodtgørelse udbetalt efter cirkulærets pkt. 4.2.3.
4. Maksimale rejsegodtgørelser.
4.1. Danmark
4.1.1. Ved rejse uden overnatning, kan der udbetales 10,50 kr. pr. påbegyndt time. Beløbet dækker udgifter til fortæring, småfornødenheder m.v.
4.1.2. Rejse med overnatning.
4.1.2.1 Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller med 139,50 kr. pr. døgn.
4.1.2.2. Til fortæring kan der udbetales 251,70 kr. pr. døgn og 10,50 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
4.2. Udlandet, herunder Færøerne og Grønland.
4.2.1. Ved rejser uden overnatning finder satsen i pkt. 4.1.1. anvendelse.
4.2.2. Rejse med overnatning.
4.2.2.1. Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller
for Færøerne : de danske satser
for Grønland : de danske satser med tillæg af 50 %
for andre lande: 1/3 af det for Staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land.
for lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb: 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land.
4.2.2.2. Til fortæring kan der udbetales
for Færøerne: de danske satser
for Grønland: de danske satser med tillæg af 50 %
for andre lande : statens satser
Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.
4.2.3. Dækker arbejdsgiveren ved rejse i udlandet rejseudgifter efter regning, kan arbejdsgiveren uanset pkt. 3.2.5. og 3.2.6. udbetale et skattefrit beløb på indtil 60 % af satsen for fortæring.
For de i pkt. 5. nævnt erhvervsgrupper kan der udbetales indtil 60 % af den for dem gældende særlige sats.
Modregnes 60 % godtgørelsen i lønnen, skal det ske inden for den enkelte lønperiode. Det kan dog, når ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, accepteres, at der sker modregning af et a contobeløb, og at endelig opgørelse sker senest ved udgangen af den efterfølgende måned. For så vidt angår december måned, skal der ske endelig afregning inden indsendelse af oplysningssedler.
4.3. Reduktion af satserne.
4.3.1. Hvis der ved rejse med overnatning arbejdes samme sted udover 28 dage, nedsættes godtgørelsen fra og med den 29. kalenderdag efter arbejdets påbegyndelse. Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28 dages reglen.
Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28 dages reglen.
28 dages reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af midlertidigt arbejde andetsteds af under 5 arbejdsdages varighed.
Nedsættelsen udgør 1/3 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i Danmark og 1/4 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i udlandet, herunder Færøerne og Grønland.
4.3.2. Hvis der stilles fri fortæring til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.
Ved rejse i Danmark med og uden overnatning og ved rejse i udlandet uden overnatning sker der reduktion for morgenmad, frokost og middag med henholdsvis 37,76 kr., 75,51 kr. og 75,51 kr. Ved rejse i udlandet med overnatning reduceres satsen for det pågældende land med 15 %, 30 % og 30 % for henholdsvis morgenmad, frokost og middag. Reduktion efter pkt. 4.3.1. medfører tilsvarende reduktion af ovennævnte satser.
Reduktionen skal også finde sted, når fortæring er stillet til rådighed mod delvis betaling.
5. Særregler for bestemte erhvervsgrupper.
5.1. Fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd.
Uanset 5 timers reglen i pkt. 3.1. og timesatsen i pkt. 4.1.1. kan der udbetales skattefri godtgørelse til fagforbundenes funktionærer
og tillidsmænd, når de rejser udover 8 km fra arbejdsstedet, og rejsen ikke er forbundet med overnatning. Ved møder under 4 timer kan der udbetales 75 kr., ved møder over 4 timer kan der udbetales 150 kr.
5.2. Handelsrejsende.
Uanset 50 % reglen i pkt. 3.2.1. kan der udbetales en skattefri godtgørelse til ansatte, der udelukkende har salgsopsøgende arbejde, og som har mindst 100 rejsedage om året, hvor de kører mindst 100 km pr. rejsedag. Godtgørelsen udgør 50 kr. pr. rejsedag (med mindst 100 km's kørsel).
Beløbet dækker merudgifter til kost samt udgifter til telefon, porto, repræsentation m.v.
5.3. Langturschauffører.
Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og 3.2.2. kan der uden dokumentation for udgifter til natophold skattefrit udbetales 150 kr. pr. rejsedag til lastvognschauffører på langtur (uafbrudt rejsetid mindst 20 timer).
5.4. Turistchauffører.
Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og 3.2.2. kan der til dækning af småfornødenheder pr. døgn med overnatning skattefrit udbetales 44 kr. ved rejse i Danmark og 80 kr. ved rejse i udlandet.
Udbetaling kan alene ske pr. fulde døgn af rejsens varighd.
5.5. Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder m.v.)
Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og pkt. 3.2.2. og satserne i pkt. 4.2. kan der skattefrit udbetales følgende godtgørelser
For rejse i Danmark : satserne i pkt. 4.1.
For rejse til udlandet (herunder Færøerne og Grønland)
Uden overnatning: Satsen i pkt. 4.1.1.
Med overnatning : Statens/Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 %.
Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt time af rejsens varighed.
6. Fradrag.
6.1. Differencefradrag vedrørende rejsegodtgørelse
6.1.1. Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de under pkt. 4. og 5. nævnte satser, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen. De under pkt. 5.5. nævnte ansatte kan for rejser til udlandet med overnatning fradrage det beløb, hvormed Ligningsrådets satser uden tillæg af 30 % overstiger den udbetalte godtgørelse.
6.1.2. Uanset pkt. 6.1.1. kan lønmodtageren ikke foretage differencefradrag for godtgørelse efter pkt. 4.2.3.
6.2. Fradrag-for arbejde i udlandet.
6.2.1. Hvis der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, kan lønmodtagere, der ikke er omfattet af de i pkt. 3.2.2. nævnte erhvervsgrupper, ved arbejde i udlandet uden dokumentation fratrække udgifter til kost og logi med satserne i pkt. 4.2.2.
Nedsættelsesreglerne i pkt. 4.3. finder tilsvarende anvendelse.
Det er en betingelse, at arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet, og at udgifterne hverken helt eller delvist er dækket af arbejdsgiveren.
6.2.2. Lønmodtagere, der er omfattet af pkt. 6.2.1. og som har haft et uafbrudt ophold i udlandet på 60 døgn, kan uden dokumentation desuden fratrække følgende beløb til dækning af andre merudgifter
Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island : 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.
Ved arbejde uden for Vesteuropa : 140 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.
Afholdelse af ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved opgørelse af udlandsopholdets varighed.
6.2.3. Eksportmedarbejdere omfattet af Ligningslovens § 9 E, stk. 2, kan foretage fradrag efter pkt. 6.2.2., selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse efter pkt. 4. eller foretaget differencefradrag efter pkt. 6.1. Det er desuden tilstrækkeligt, at der samlet har været tale om ophold i udlandet i mindst 100 døgn. Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.
6.3. Fradrag efter pkt. 6.2 kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2. kan kun fratrækkes i det omfang det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 3.900 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1996. Samtidig ophæves T*S cirkulære 1994-21 og SD cirkulære 1988-15.
Ligningsrådet har besluttet, at de under punkt 5 nævnte særregler for bestemte erhvervsgrupper er ophævet med virkning fra 1. januar 1997
Ole Kjær ; ; ; &nbs p; /Finn Thrysøe
1996-08 Vuderingsmyndighedens og told- og skatteregionernes adgang til at foretage nye vurderinger af fast ejendom og til at ændre tidligere foretagne vurderinger.
1. Vurdering i første instans
1.1. Vurdering af en fast ejendom foretages af vurderingsrådet i første instans.
1.2. Vurderingsrådet kan foretage vurdering af en fast ejendom, hvor en sådan med urette ikke er foretaget tidligere. Vurderingsrådet kan ikke foretage en sådan nyvurdering senere end 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, medmindre Told- og Skattestyrelsen er underrettet om den påtænkte ansæt-telse eller fordeling.
1.3. Told- og skatteregionen kan pålægge vurderingsrådet at foretage en vurdering som nævnt i punkt 1.2. og kan bestemme, at en sådan nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for fremtiden, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 6.Ved told- og skatteregionen forstås i dette cirkulære den lokale told- og skatteregion, der fører det stats-lige tilsyn med vedkommende skyldråd.
1.4. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 972 af 1. december 1994 af forretningsorden for vurderingsråd.
2. Klage over vurderingsrådets afgørelser
2.1. Skyldrådet påkender klager over vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger, jf. vurderingslovens § 35, stk. 1, litra b. Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives til vurderingsrådet, jf. vurderingslovens § 42, stk. 1, 1. og 7. pkt.Kredsen af klageberettigede er angivet i vurderings-lovens § 42, stk. 1, 1. - 5. pkt.Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skyldrådet. Hvis vurderingsrådet på baggrund af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen eller fordelingen og herunder opnår enighed med klageren, kan det undlade at videresende klagen til skyldrådet, jf. vurderingslovens § 42, stk 1, 6. og 8. pkt.
2.2. Ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 1996 er klagefristen den 15. oktober 1996. Ved fremtidige almindelige vurderinger er klagefristen den 1. juli i vurderingsåret. Ved andre ansættelser og fordelinger foretaget af vurderingsrådet er klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om ansættelsen eller fordelingen, jf. vurderingslovens § 42, stk. 2.
2.3. Er klage indgivet indtil 2 måneder efter udløbet af den i punkt 2.2. nævnte frist, kan skyldrådet, såfremt det finder, at undskyldende omstændigheder gør sig gældende, se bort fra overskridelsen af klage-fristen, jf. vurderingslovens § 42, stk. 3.
2.4. Told- og skatteregionen kan i øvrigt, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet skal tage en klage under påkendelse, uanset at klage-fristen er overskredet, jf. vurderingslovens 42, stk. 4.
2.5. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 973 af 1. december 1994 af forretningsorden for skyldråd.
3. Genoptagelse efter begæring3.1.
Med virkning fra den 1. januar 1996 er der ud over muligheden for at indgive klage indført adgangtil, at vurderingsmyndigheden på visse betingelserkan genoptage en vurdering af en fast ejendom. Vurderingsrådet eller, såfremt skyldrådet har afsagt kendelse, skyldrådet, kan således genoptage en ansættelse, når en klageberettiget fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse, jf. vurderingslovens § 41, 1. pkt.
Genoptagelsesbegæringen skal indgives til vurderingsmyndigheden inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, jf. vurderingslovens § 41, 2. pkt.
Vurderingsmyndigheden kan ikke genoptage en regulering af en ansættelse som omhandlet i den ophævede bestemmelse i vurderingslovens § 2 A.
En genoptagelsesbegæring, der er imødekommet, kan ikke tilbagekaldes.
3.2. Punkt 3.1. har virkning for genoptagelsesbegæringer, der indgives den 1. januar 1996 eller senere.
3.3. Genoptagelse efter punkt 3.1. kan ikke finde sted i det omfang Landsskatteretten eller Ligningsrådet, herunder told- og skatteregionen efter bemyndigelse, jf. nedenfor under punkt 5, har taget stilling til ansættelsen.
3.4. Fører genoptagelsen til en ændret ansættelse, kan denne påklages efter reglerne i vurderingslo-vens § 42 eller skattestyrelseslovens 2 3.
3.5. Vurderingsmyndighedens afslag på en begæring om genoptagelse kan indbringes for den lokale told- og skatteregion.
3.6. Fører genoptagelsen til en ændret ansættelse, har den nye ansættelse skattemæssig virkning tilbage til det tidspunkt, da den genoptagne ansættelse havde virkning, dog ikke udover den aktuelle ejers besiddelsestid, medmindre også den tidligere ejer har begæret genoptagelsen.
4. Berigtigelser
4.1. Vurderingsmyndighederne kan berigtige regne- eller skrivefejl i deres egne afgørelser.
4.2. Berigtigelser kan alene ske inden for vurderingsåret.
5. Revision af vurderinger af fast ejendom
5.1. Told- og Skattestyrelsen fører tilsyn med, at vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.
Told- og Skattestyrelsen udarbejder forud for en almindelig vurdering en plan for denne og for tilsynet med vurderingsarbejdet. Endvidere forsyner Told- og Skattestyrelsen vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug for vurderingen og giver dem anvisninger med hensyn til fremgangsmåden og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve vurderingen. Disse planer og anvisninger forelægges Ligningsrådet. Således godkendte planer og anvisningerne skal følges af vurderingsmyndighederne, jf. skattestyrelseslovens § 13.
5.2. Told- og Skattestyrelsen skal undersøge rigtigheden af vurderingsrådenes og skyldrådenes afgørelser. Dette sker efter regler, der udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen og godkendes af Lignings-rådet, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.
Den lokale told- og skatteregion fører på Told- og Skattestyrelsens og Ligningsrådets vegne tilsynet med, at vurderingen af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde indenfor skyldkredse, hvor regionen fører det statslige tilsyn med vedkommende skyldråd, jf. skattestyrelseslovens § 16, stk. 1.
Told- og skatteregionen har adgang til indsigt i vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde, herunder til at deltage i vurderings- og skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret og til at udtage vurderingssager til gennemgang, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 2 og 3.
5.3. Efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen kan Ligningsrådet optage vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri (revisioner). Lignings-rådet kan herunder bestemme, fra hvilket tidspunkt en ændring skal have skattemæssig virkning, jf. skatte- styrelseslovens § 19, stk. 1.
Revisionsbeføjelsen udøves som led i tilsynet med, at vurderingen af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1. Revisioner adskiller sig fra behandling af klager og begæringer om genoptagelser, jf. ovenfor punkt 2 og 3, ved at være iværksat på den tilsynsførende myndigheds foranledning. Revision forudsætter i almindelighed, at der foreligger væsentlige fejl eller afvigelser.
Der kan være anledning til at foretage revision i tre hovedtilfældegrupper
-hvor klagebehandling viser, at der (tillige) er væsentlige fejl ved ansættelser eller fordelinger, der ikke er påklaget,
-hvor undersøgelser af bestemte geografiske områder eller med hensyn til visse ejendomskategorier giver grundlag for det, eller
-hvor tilsynsmyndigheden på anden måde bliver opmærksom på, at en konkret vurdering er forkert.Foretagelsen af en revision beror på en konkret afvejning. I sidstnævnte tilfælde kan der, udover at fejlen eller afvigelsen er væsentlig, lægges vægt på, om det kan tilregnes vurderingsmyndigheden, at der ikke er foretaget en korrekt ansættelse eller fordeling.
5.4. Revision kan ikke finde sted i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen eller fordelingen.
5.5. Efter indstilling fra Ligningsrådet har skatte-ministeren bemyndiget de lokale told- og skatte-regioner, der fører tilsyn med et skyldråd, til at udøve revisionskompetencen efter skattestyrelseslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., jf. skattestyrelseslovens § 17, stk. 4. Told- og Skattestyrelsen kan i samråd med Ligningsrådets formand udtage revisionssager af særlig betydning til forelæggelse for Ligningsrådet.
5.6. En told- og skatteregion kan ikke foretage revision af en ansættelse eller fordeling senere end 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, medmindre Told- og Skattestyrelsen har godkendt den påtænkte ansættelse eller fordeling.En told- og skatteregion kan dog gennemføre en ansættelse eller fordeling, hvor et skyldråd harudtaget en vurdering til undersøgelse før den 1. januar 1996.
5.7. Ligningsrådet kan efter skattestyrelseslovens § 19, stk. 1, 2. pkt. træffe afgørelse om den skattemæssige virkning af en revision af en vurdering.
Fører en revision, som en told- og skatteregion foretager efter punkt 5.5., til en nedsættelse af ansættelsen, har den nye ansættelse skattemæssig virkning tilbage til det tidspunkt, da den reviderede ansættelse havde virkning, dog ikke udover den aktuelle ejers besiddelsestid, medmindre også den tidligere ejer har begæret ændringen.
En forhøjelse af en ansættelse tillægges sædvanligvis alene fremtidig skattemæssig virkning, medmindre revisionen har sammenhæng med fejl eller afvigelser, som i overvejende grad må tilregnes ejeren. Forhøjelsen kan ikke tillægges skattemæssig virkning udover 5 år, regnet fra det tidspunkt, da myndig- hederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre revisionen.
6. Cirkulæret erstatter Told- og attestyrelsens cirkulære 1990-42.
Frantz Howitz ; ; /Jens Mørkegaard
1996-12 Udlægning af visse anmodninger om bindende forhåndsbesked
Udlægning af visse anmodninger om bindende forhåndsbesked.
1.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 17, stk. 4, 2. pkt. truffet beslutning om at udlægge kompetencen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 1 i lov om forhåndsbesked til told- og skatteregionerne.
Udlægningen gælder
- sager om værdiansættelse, der ikke indeholder fortolkningsproblemer, og
- sager om næring ved fast ejendom.
2.
Told- og Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse om, at kompetencen til at afgive bindende forhåndsbesked om det stillede spørgsmål udlægges til den stedlige told- og skatteregion. Det skal i den forbindelse præciseres, at bindende forhåndsbeskeder således afgives enten af Ligningsrådet eller af told- og skatteregionerne.
3.
Anmodninger om bidende forhåndsbesked indsendes til Told- og Skatte-styrelsen.
Told- og Skattestyrelsen orienterer forespørgeren om, hvilken statslig myndighed, der vil behandle anmodningen om bindende forhåndsbesked.
4.
Told- og Skattestyrelsen anfører i fremsendelsesskrivelsen til told- og skatteregionen, om anmodningen om bindende forhåndsbesked sendes til regionen til afgørelse eller blot til udarbejdelse af sagsfremstilling og svarudkast med henblik på senere forelæggelse for Ligningsrådet.
5. Told- og Skattestyrelsen kan tilbagekalde sin beslutning om udlægning.
Told- og Skattestyrelsen afgør klager over, at en sag er udlagt.
6.
Hvis regionen og kommunen er uenige om, hvorledes den bindende forhåndsbesked bør besvares, forelægges sagen for Ligningsrådet til afgørelse.
7
Told- og skatteregionernes bindende forhåndsbeskeder kan påklages til Lands-skatteretten, jf. herom skatteministerens bekendtgørelse nr. 95 af 22. februar 1996, § 13 A, pkt. 2.
8. Told- og Skattestyrelsen deltager på regionens vegne i retsmøder i Lands-skatteretten i de udlagte sager.
9.
Told- og skatteregionerne skal indsende kopi af samtlige bindende forhåndsbeskeder til Told- og Skattestyrelsen bl.a. med henblik på vurdering af, om afgørelsen skal offentliggøres. Told- og Skattestyrelsen orienterer Ligningsrådet om af-gørelsen i de udlagte sager.
10.
Cirkulæret træder i kraft den 17. juni 1996.
Frantz Howitz ; ; ; &nbs p; / Ruth Kjærskov
1996-16 Kontantomregning af overdragelssummer for driftsmidler og skibe, visse formuegoder, godtgørelse og vederlag samt ombygninger og særindretninger af lejede lokaler
I bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 har skatteministeren i medfør af afskrivningslovens § 33 A og ligningslovens §§ 16 E, stk. 6, og 14 J, 3. pkt., fastsat nærmere retningslinier for kontantomregning af overdragelsessummer vedrørende ovennævnte formuegoder.
Der har vist sig behov for at afklare en række
spørgsmål i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne om kontantomregning.
Ligningsrådet har derfor i medfør af skattestyrelseslovens § 13, stk. 3, vedtaget følgende anvisning
1.
Overdragelse af driftsmidler, skibe, hvori der ikke ydes børsnoterede obligationslån, formuegoder, godtgørelser og vederlag omfattet af ligningslovens § 16 E samt ombygninger og særindretninger af lejede lokaler
Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale har først virkning fra og med den 1. juli 1994.
1.1.
Overdragelser inden den 1. juli 1994
Parterne skal ansætte kursen til fordringens handelsværdi. Som grundlag for at finde denne værdi er
hver af parterne berettiget - men ikke forpligtet - til at anvende Told- og Skattestyrelsens kurstabeller til kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer for fast ejendom.
1.2.
Perioden fra og med 1. juli 1994 til og med 30. september 1995
Told- og Skattestyrelsen har i kvartalsvise meddelel ser om kontantomregning bestemt, at kurstabellerne for fast ejendom tilsvarende finder anvendelse. Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at fravige tabellen. ;
1.3.
Perioden fra 1. oktober 1995
Told- og Skattestyrelsen udsender kvartalsvis en særlig kurstabel, der skal anvendes ved kontantomregning af overdragelsessummer for aktiver m.v. omfattet af afskrivningslovens afsnit I-III og ligningsloven.
Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at fravige tabellen.
2.
Skibe, hvori der ydes børsnoterede obligationslån
2.1
Lån i skibe, der ydes i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskursen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. 2.2. Andre lån med sikkerhed i skibe kursansættes efterreglerne i pkt. 1.
2.2.
Andre lån med sikkerhed i skibe kursansættes efter reglerne i pkt. 1.
.Frantz Howitz ; ; ; &nbs p; Kim Lohse
1996-23 Skattefri aktieombygning - sagsudlægning
1.
Ligningsrådet bemyndiger herved told- og skattere-
gionerne til at træffe afgørelse i sager efter ak-
tieavancebeskatningslovens § 13 efter følgende ret-
ninglinier
2.
Udlægningen omfatter alle sager om ombytning af aktier
eller anparter bortset fra ombytninger,
- der omfatter aktier eller anparter omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
- for hvilke det ikke er tilkendegivet, at den
ejerandel både med hensyn til stemmer og kapital
af det fremtidige datterselskab, der erhverves ved
ombytningen, vil blive bevaret i mindst 3 år,
- hvor told- og skatteregionen anser fastsættelse
af særlige vilkår - bortset fra et ejertidsvilkår
- for påkrævet,
- for hvilke told- og skatteregionen skønner, at
der kan være tale om skatteundgåelse/skatteund-
dragelse,
- der er af principiel karakter.
3.
Uanset stk, 2 skal sager, hvor told- og skatteregionen
og kommunen er uenige om, hvorledes sagen skal
afgøres, forelægges for Ligningsrådet.
4
.Samtlige anmodninger efter aktieavancebeskatningslo-
vens § 13, dvs. også anmodninger, hvor Ligningsrådet
efter punkt 2 skal træffe afgørelse, indsendes til den
told- og skatteregion, hvor selskabet, hvori aktier
mv. ønskes ombyttes, er hjemmehørende.
I tilfælde, hvor der ønskes ombyttet aktier mv, i
flere selskaber hjemmehørende ved forskellige told-
og skatteregioner, indsendes anmodningen til den told-
og skatteregion, hvor det i økonomisk henseende mest
betydende selskab er hjemmehørende.
5
.Klager over afgørelser efter punkt 1 stiles til
Ligningsrådet og indsendes til den told- og skat-
teregion, som har truffet afgørelsen, senest 3 måneder
efter afgørelsen er blevet meddelt skatteyder eller
dennes repræsentant.
6
.Cirkulæret træder i kraft ved offentliggørelsen i
Ministerialtidende.
Udlægningen til told- og skatteregionerne efter punkt
1 - 4 har virkning for anmodninger, der indgives den
1. januar 1997 eller senere.
For verserende sager, hvori der på ikrafttrædelses-
tidspunktet ikke er truffet afgørelse, og for anmod-
ninger, der indgives indtil den 1. januar 1997,
bemyndiges Told- og Skattestyrelsen til at træffe
afgørelse efter nærværende cirkulære.
Frantz Howitz
/ Michael Bjørn Hansen
1996-27 Fastlæggelse af slutligningskommunen for grænsegængere
1.Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995 om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat sker slutligning i den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl pr. 31. december i indkomståret, hvor den skattepligtige senest har haft bopæl eller i den kommune der har fået den skatte-pligtige optaget i CSR.
Personer, der vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere, har ofte hverken bopælskommune eller registrering i CSR.
2.I henhold til bekendtgørelsens § 15 afgør skatteministeren i tvivlstilfælde, i hvilken kommune en person skal slutlignes.
I henhold til § 7, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 527 af 17. juni 1996 om sagsudlægning til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. bemyndiges Told- og Skattestyrelsen til at træffe afgørelse i sager vedrørende kildeskattebekendtgørelsens §§ 10 og 15.
3.Told- og Skattestyrelsen har i henhold til denne bemyndigelse truffet afgørelse om, at for personer, der vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere, og som er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c eller litra j, skal slutligningen ske i den kommune, hvor den skattepligtiges arbejdsgiver er registreret som indeholdelsespligtig. For personer der er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, skal slutligningen ske i Esbjerg kommune.
Frantz Howitz ; ; Niels Andersen
;
1997-19 Cirkulære om A) genoptagelse af avance- eller udlodningsbeskatning for sælgere af tømte selskaber som følge af erstatningspligt for selskabsskat - samt om B) genoptagelse af de tømte selskabers skatteansættelser.
1.Højesterets og Østre Landsrets domme i ambisagerne
Højesterets domme af 15. marts 1994 i sagerne vedrørende Denkavit International B.V. og Bose A/S og Østre Landsrets domme af 18. januar 1996 og 28. marts 1996 i sagerne vedrørende I/S Smedetoften og HG 333 Geysir medfører, at sager om tilbagebetaling af ambi fremover skal behandles efter følgende retningslinier
2.Bevisbyrde m.m.
I Højesterets domme anføres det, at opkrævede ambibeløb skal tilbagebetales, medmindre de må anses for overvæltet på senere omsætningsled. Det præciseres i landsretsdommen vedrørende Geysir, at ambi skal tilbagebetales, hvis virksomheden har lidt tab ved sin afgiftserlæggelse.
Det er i dommen vedrørende Geysir yderligere anført, at adgangen til tilbagesøgning i et tilfælde som det foreliggende skal afgøres efter dansk ret. Disse regler skal dels være de samme, som finder anvendelse, når tilbagesøgningsgrunden ikke er en overtrædelse af fællesskabsretten, og dels må de ikke på forhånd gøre muligheden for tilbagesøgning illusorisk. Det fremgår også, at der ikke må opstilles uafbeviselige økonomiske teorier, formodnings- og/eller bevisbyrderegler, der fører til det resultat, at tilbagesøgningen bliver illusorisk.
Spørgsmålet om overvæltning skal afgøres ved en konkret bevisbedømmelse, hvor bevisbyrden for, at dette ikke er sket, ikke påhviler virksomheden. Skatteministeriet pålægges heller ikke generelt bevisbyrden.
3.Sparede arbejdsgiverafgifter m.m.
Det fremgår af højesteretsdommen vedrørende Bose A/S og af landsretsdommen vedrørende Geysir, at der skal foretages fuldt fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter. Landsretten præciserer, at fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter er inklusive anslået besparelse på sygedagpenge udfra princippet om, at virksomheden kun kan få erstattet det tab, der er tilbage, efter at evt. formuefordele, som skaden har tilført skadelidte, er fratrukket.
Har virksomheden flere forskellige aktiviteter indenfor samme juridiske enhed, skal alene fradrages de sparede arbejdsgiverafgifter m.m., der vedrører den aktivitet, for hvilken der søges om tilbagebetaling af ambi, medmindre virksomheden herved opnår en berigelse, f.eks. som følge af, at ambi er overvæltet fuldt ud på de øvrige aktiviteter.
For virksomheder med flere forskellige juridiske enheder vil sparede arbejdsgiverafgifter m.m. som udgangspunkt ikke kunne overføres mellem de juridiske enheder, medmindre der er tale om koncernforbundne enheder, som ejer eller ejes af hinanden 100%, og hvor alle ansatte er ansat i den ene virksomhed, eller de koncernforbundne virksomheder handler indbyrdes sammen.
4.Marked med fri prisdannelse
Landsretten udtaler i dommen Geysir, at ambi var en generel afgift, som beregnet efter momsmetoden, ud fra en isoleret betragtning, ligesom moms, har en tendens til i hvert fald på lidt længere sigt i almindelighed at blive overvæltet på priserne. Men om dette rent faktisk er sket, afhænger af en lang række faktorer, herunder navnlig varens art, afsætningsformen, markedets karakter og den konkrete konkurrencesituation, som virksomheden til enhver tid befandt sig i.
Ved stillingtagen til overvæltningsspørgsmålet skal fortsat tillige indgå en vurdering af, hvordan omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi som helhed påvirkede virksomhedens konkurrencesituation.
4.1.Vurdering af konkurrencesituationen
I lyset af højesteretsdommene og landsretsdommen vil der uanset påbegyndelsestidspunktet for samtlige virksomheder, der har opereret på et marked med fri prisdannelse, ved den konkrete bevisførelse bl.a. skulle henses til en lang række konkrete faktorer, når der skal tages stilling til, om ambien er overvæltet på et senere omsætningsled, herunder navnlig
-Udbud og efterspørgsel.
-Konkurrenceforhold.
-Varens art, herunder kvalitet.
- Markedstrukturen m.v.
4.2.Importvirksomheder
For importvirksomheder har Højesteret i dommene af 15. marts 1994 i sagerne vedrørende Denkavit International B.V. og Bose A/S lagt særlig vægt på, i hvilket omfang importvirksomhedens produkter konkurrerede med produkter fremstillet i Danmark og på lønomkostningernes andel af værdien af produkter af den pågældende art.
Har importvirksomheden således ikke været i konkurrence med danske virksomheder, fordi den er alene på det danske marked eller kun konkurrerer med andre importører, er der ikke holdepunkt i dommene for tilbagebetaling, medmindre særlige forhold som ovenfor nævnt gør sig gældende.
For at tilbagebetaling kan ske i konsekvens af dommene, må der for en importvirksomhed foreligge følgende forhold
-Virksomheden skal have været i reel konkurrence med danske producenter af tilsvarende varer.
-Virksomheden skal have sparet mindre i arbejdsgiverafgifter m.m., end den har betalt i ambi.
-Virksomhedens konkurrencemæssige situation skal være forringet som følge af omlægningen, dvs. at der er tale om løntunge danske produkter, således at den danske virksomhed sparede mere i arbejdsgiverafgifter end importøren på de konkurrerende produkter.
-De danske konkurrenter har sparet væsentligt mere i arbejdsgiverafgifter, end de har betalt i ambi.
-Den konkurrencemæssige forringelse skal være ikke uvæsentlig.
-Ambien må ikke have været overvæltet gennem prisforhøjelser.
Tilbagebetaling kan videre komme på tale, hvor særlige omstændigheder har sat de sædvanlige prismekanismer ud af kraft. Det er ikke muligt på forhånd at foretage en opregning af de særlige omstændigheder, der kan være tale om, men som eksempel kan nævnes fastpriskontrakter, jf. nedenfor i pkt. 5.
4.3.Konkurrenceundersøgelse
Hvis en virksomheds konkurrencesituation er blevet forringet i forbindelse med omlægningen af arbejdsgiverafgifter m.m. til ambi, må regionerne evt. i samarbejde med virksomheden tilvejebringe oplysninger til belysning af konkurrencesituationen, og hvorledes denne i givet fald er blevet forringet.
Der kan blandt andet være behov for en belysning af følgende forhold
-Virksomhedens sparede arbejdsgiverafgifter.
-Virksomhedens varesortiment.
-Virksomhedens eventuelle karakter af importør (størrelse af dens import, danske produktion og eksport).
-Navn og adresse på danske producenter, som virksomheden er i reel konkurrence med på hver varekategori (herunder oplysninger om varernes art, sammenlignelighed og priselasticitet, og om virksomhedens skønnede markedsandele).
-Størrelsen af de danske konkurrenters ambibetalinger og besparelse på arbejdsgiverafgifter m.m., og hvor stor en del heraf, der kan henføres til de konkurrerende varer,
-Oplysninger om størrelsen af dansk lønandel i de konkurrerende varer.
4.4.Vurdering af regnskaber og priser
I såvel højesteretsdommene som landsretsdommen vedrørende Geysir fastslås det, at en vurdering af virksomhedens priser og regnskaber m.v. bør indgå ved vurderingen af virksomhedens krav om tilbagebetaling.
Der bør derfor ske en undersøgelse af blandt andet følgende
-Oplysninger om hvordan virksomheden forholdt sig ved indførelsen af ambi, herunder evt. korrespondance med kunderne ved ambiens indførelse.
-Om konkurrenterne forhøjede deres priser med ambi.
-Kalkulationer.
- Prisudvikling for hvert produkt.
-Prispolitik.
-Indtjening, herunder udvikling i omsætning og bruttoavance.
Har en virksomhed forhøjet sine priser med ambi, evt. efter fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter m.m., eller har virksomheden en prisfastsættelse, der konkret viser, at overvæltning er sket, kan et krav om tilbagebetaling afslås.
4.5.Negativ ambi
For virksomheder, hvor lov om arbejdsmarkedsbidrag totalt set ikke har medført en indbetaling fra den afgiftspligtige, skal krav om tilbagetaling af ambi behandles efter de almindelige retningslinier fastsat i nærværende cirkulære.
5.Fastpriskontrakter m.v.
Østre Landsret har i tre domme af 18. januar 1996 vedrørende I/S Smedetoften fastslået, at udlejer, der har forholdt sig passivt forstået som undladelse af at rejse krav eller tage forbehold om at gøre krav gældende om ambi over for lejer, inden for kortere tid efter ambiens indførelse, er afskåret fra at få ambien godtgjort af lejer i de kontrakter, der er indgået, før ambi blev en kendt omkostningsfaktor.
Dommene betyder, at alle udlejere, der ikke inden for kortere tid efter ambiens indførelse har rejst krav om godtgørelse af ambi hos lejer, nu vil have krav på tilbagebetaling af den indbetalte ambi efter fradrag for de sparede arbejdsgiverafgifter m.m., jf. cirkulærets pkt. 3, og fradrag for den købsambi, der relaterer sig til de kontrakter, hvor der skal ske tilbagebetaling.
6.Forelæggelse for virksomheden
Inden der i sagsbehandlingen anvendes prisoplysninger, oplysning om sparede arbejdsgiverafgifter m.m., som ikke er offentlig tilgængelige, fra konkurrenter, skal regionen sikre sig konkurrenternes samtykke hertil.
I forhold til den virksomhed, som har fremsat krav om tilbagebetaling, skal regionen i alle tilfælde forelægge udkast til indstilling for virksomheden, således at eventuelle yderligere oplysninger og synspunkter kan blive inddraget og behandlet i sagen inden fremsendelse til styrelsen.
7.Genoptagelse af allerede afgjorte sager
Hvis en virksomhed efterfølgende fremlægger nye oplysninger af ikke uvæsentlig betydning for tilbagebetalingsspørgsmålet, kan sagen genoptages.
Anmodning om genoptagelse skal fremsættes overfor styrelsen. Hvis sagen genoptages, vil regionen blive bedt om en fornyet indstilling.
8.Ikrafttræden mv.
Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1996. Cirkulæret finder anvendelse ved behandlingen af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag mv. i henhold til lov nr. 389 af 20. maj 1992. Told Skat cirkulæreskrivelse af 12. april 1994, nr. 1994-04, ophæves samtidig hermed.
Frantz Howitz ; ; ; &nbs p; / Børge Aagaard Pedersen
1997-22 Klage i "massesager"
Landsskatteretten har truffet afgørelse i en række 10-mandsprojektsager, jf. bl.a. TfS 1996.458, TfS 1996.459 og TfS 1996.485. En del af disse sager er indbragt for domstolene som pilotsager.
I TfS 1997.230 har Skatteministeriets Departement kommenteret 10- mandsprojekterne.
Told- og Skattestyrelsen skal herved supplere Departementets kommentar.
1.Skatteankenævnene kan i 10-mandsprojektsagerne og andre tilsvarende massesager efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af den af skatteankenævnet afgjorte klage med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen).
Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til skatteyderens fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom.
Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet på tilsagnstidspunktet, jf. herom 1908- loven.
Skatteankenævnet skal orientere den kommunale skatteforvaltning om genoptagelsestilsagnet.
Derimod kan de kommunale skatteforvaltninger ikke give et sådant genoptagelsestilsagn, hvis dette indebærer, at der til sin tid skal ske genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser.
2.Der kan gives henstand med skattebetalingen ikke blot i tilfælde, hvor skatteyderen har påklaget sin egen skatteansættelse, men også i tilfælde, hvor skatteyderen har modtaget et genoptagelsestilsagn, som henviser til en verserende pilotsag, og som således træder i stedet for påklage, jf. kildeskattelovens § §73 D og 73 E.
Om de nærmere betingelser for henstand henvises til Skatteministeriets cirkulære nr. 91 af 16. juni 1995 , afsnit 4.
Henstandsanmodningen skal være vedlagt kopi af genoptagelsestilsagnet.
Henstanden skal betinges af, at vedkommende selv retter henvendelse til den kommune, der har meddelt henstanden, når der foreligger en endelig domstolsafgørelse på området.
Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse må afgøres efter de sædvanlige retningslinier.
Den kommunale skatteforvaltning må også selv være opmærksom på de endelige domstolsafgørelser.
3.Hvis den endelige afgørelse i pilotsagen giver anledning til genoptagelse, er der i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 hjemmel til, at den stedlige told- og skatteregion kan tillade konsekvensændringer af skatteansættelserne for efterfølgende indkomstår, hvis underskuddet fra anpartsprojektet ikke kan rummes i positiv indkomst for det pågældende indkomstår.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 har virkning fra og med indkomståret 1990.
4. De investorforeninger, der er dannet med det formål at føre 10-mandsprojektsagerne ved Landsskatteretten og domstolene, kan ansøge om og modtage omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i 10-mandsprojekterne efter fuldmagt fra den enkelte investor.
Ansøgningen skal være vedlagt en fuldmagtsblanket underskrevet af investor. Derimod behøver ansøgningen ikke at være underskrevet af ansøgeren.
Desuden skal ansøgningen være vedlagt kopi af de regninger, der søges omkostningsdækning for, samt dokumentation for, at beløbet er betalt.
Regningerne skal være bilagt en liste over samtlige de investorer, der betaler en andel af regningerne.
Regningerne stiles til de på listen opførte investorer hver for den andel, der er opført på listen ud for hver investor. Regningerne skal af advokaten/revisoren være forsynet med en erklæring til myndighederne om, at udgifterne er dækningsberettigede efter lovens regler om omkostningsdækning.
Bistanden må udelukkende relatere sig til bistand i forbindelse med behandlingen af 10-mandsprojektsagerne i skatteankenævnet, Landsskatteretten og ved domstolene. Udgifterne til bistand i forbindelse med klagesagerne ved skatteankenævnet skal være betalt i 1997 eller senere. Regningerne må ikke indeholde bistand for udarbejdelse af regnskaber m.v.
Hvis dom eller kendelse er afsagt eller der foreligger et genoptagelsestilsagn, skal kopi heraf være vedlagt ansøgningen.
Ansøgningen skal behandles af told- og skatteregionen i det område, hvor den tilskudsberettigede bor på ansøgningstidspunktet. For tilskudsberettigede i København eller på Frederiksberg dog vedkommende skattedirektorat.
Told- og skatteregionerne/skattedirektoraterne skal sikre sig, at der foreligger en dom/kendelse eller et genoptagelsestilsagn.
Der må ikke udbetales mere i omkostningsdækning, end hvad der ellers ville blive udbetalt, hvis udgifterne ikke var blevet delt mellem flere.
Frantz Howitz ; ; ;/Normann Nielsen
1997-29 Beskatning under ophold i Grønland
Omtryk
A.Skattepligt
En person, der rejser til Grønland, og som bevarer sin bopæl i Danmark, vil være fuldt skattepligtig ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, uanset hvor længe opholdet i Grønland varer.
Efter den grønlandske indkomstskattelov vil denne person blive fuldt skattepligtig til Grønland senest efter 6 måneders ophold der.
Den herved opståede konflikt løses efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Grønland, artikel 4. Efter denne regel vil Grønland efter 6 måneders ophold blive betragtet som bopælsland med virkning fra opholdets begyndelse.
Hvis opholdet i Grønland varer 6 måneder eller mere, medfører det, at Grønland kan beskatte den samlede indkomst (globalindkomsten) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for sådanne indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til som kildeland. Danmark kan alene beskatte disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de indtægter, der er nævnt i kildeskattelovens § 2.
Hvis opholdet i Grønland varer mindre end 6 måneder, kan Danmark beskatte den samlede indkomst (globalindkomsten) og skal give credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af indtægter, som Grønland efter dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til som kildeland.
B.
Forskudsregistrering
For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge kildeskattelovens § 53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder.
For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører ved fraflytning til fremmed stat.
C.
Fritagelse for dansk skattetræk i løn indtjent ved arbejde i Grønland
Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven i løn m.v. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i Grønland eller om bord i skibe, der er hjemmehørende i Grønland.
Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes. Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato, arbejdsperiode i Grønland, adresser m.v. skal sendes til den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed.
Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske forskudregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopæls-kommune.
I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge kildeskattelovens § 62D til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven - blanket 01.006.
D.
Fritagelse for dansk skattetræk i pensionsydelser og andre indtægter
I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor Grønland har beskatningsretten ifølge dobbeltbeskatningsaftalen, kan bopælskommunen udstede en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudregistreringen af indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom ifølge dobbeltbeskatningsaftalens artikel 26 om gensidig bistand.
E.
Indeholdelse af kildeskat til Grønland
På baggrund af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 25 om indeholdelse af kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der fastsat regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland i bekendtgørelsen til kildeskatteloven (senest Bek. nr. 768 af 19.9.1995) kapitel 15.
De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told- og Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for indeholdelsespligtige her i landet.
For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn m.v. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt til Grønland.
F.
Ophævelse af tidligere cirkulære
Dette cirkulære erstatter i sin helhed SD-cirkulære 1980-18, som samtidig ophæves.
Frantz Howitz ; ; ; /Ebbe Willumsen
1997-37 Cirkulære om genoptagelse af lejeindtægts- beregning ved vederlagsfri ejendomsudlejning i sameje samt praksisændring fra 1998.
( Told- og Skatteregionerne samt de kommunale skattemyndigheder)
1.Vestre Landsret har ved dom af 23. juni 1997 (TfS 1997. 613) statueret, at en moder, der
vederlagsfrit udlejede en ejerlejlighed til sin datter kunne anvende pct.- reglerne i ligningsloven,
som udgangspunkt for beregningen af udlejningsværdien. Moderen ejede 90 pct. af lejligheden og
datteren 10 pct. Moderen boede ikke i lejligheden. Retten anfører, at Ligningsvejledningens tekst
om emnet i 1991 har givet moderen en forventning om procentreglernes anvendelse.
Landsretten bemærker, at den omstændighed, at der i den konkrete sag er tale om et gavemiljø,
ikke kan anvendes som begrundelse for at fravige en opgørelse efter den procentvist opgjorte
lejeværdi, idet der er tale om en
situation, som må antages at foreligge i de fleste tilfælde af vederlagsfri overladelse af fast
ejendom. Det var derfor ifølge retten ikke forventeligt, at gavesituationen helt generelt skulle falde
udenfor anvendelsesområdet om procentvist opgjort lejeindtægt, som nævnt i
Ligningsvejledningen for 1991.
Dommen er endelig.
2. Det er Skatteministeriets opfattelse, at dommens resultat også har betydning for de
efterfølgende indkomstår, eftersom Ligningsvejledningerne for de efterfølgende år ikke omtaler
forhold, der tilstrækkeligt tydeligt viser, at retstilstanden er ændret.
Ligningsvejledningen for 1997 er ændret i overensstemmelse med dommens resultat. Af
Ligningsvejledningen for 1997 fremgår herefter, at skatteydere, der ejer en ejendom i sameje, og
som udlejer en andel af ejendommen til en medejer, som bebor ejendommen, ved beregningen af
udlejningsværdien kan medregne den forholdsmæssige andel af den procentvist opgjorte lejeværdi.
3.Skattemyndighederne anmodes om at foretage genoptagelse efter ovenstående retningslinier,
hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Genoptagelse
kan ske vedrørende indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Ansøgning om genoptagelse af
skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket
tidspunkt cirkulæret bortfalder.
4.I dommen anføres, at bestemmelsen i ligningslovens § 15 I ikke udelukker, at lejeværdien af
ejendommen for den af ejerne, som ikke bebor ejendommen, fastsættes til en forholdsmæssig del
af ejendommens objektive udlejningsværdi. Dommen begrundes som nævnt med et
forventningsprincip som følge af Ligningsvejledningens tekst.
Blandt andet under henvisning til dommens præmisser er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse,
at formuleringen af ligningslovens § 15 I - når der ikke foreligger en berettiget forventning til et
andet resultat - må føre til, at udlejere i samejesituationer i alle tilfælde skal beregne en
forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi, jf. statsskattelovens § 4, litra b.
Fra og med indkomståret 1998 skal udlejningsværdien derfor fastsættes til en forholdsmæssig del
af ejendommens objektive udlejningsværdi.
Frantz Howitz ; ; /Kim Lohse
1998-02 Gennemførelse af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager
Skatte- og momskrav gennemføres efter de retningslinier, som er angivet nedenfor under I, i skatte- og momsstraffesager, der indbringes for retten. Hvis der rejses straffesag i en sag, som verserer ved et skatteankenævn eller Landsskatteretten, afgøres det efter de nedenfor under II fastsatte retningslinier, om straffesagen eller klagesagen skal søges fremmet, Retningslinierne følges både i sager, hvor der er tale om enten skatteunddragelse eller momsunddragelse og i fællessager.
I. Gennemførelse af skatte- og momskrav
A. Skatteansættelse
1. I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i form af skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse. Efterbe-skatnin gen foretages, før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren eller senest før anklageskriftet udarbejdes. I følgende tilfælde medtages skattekravet under straffesagen: ;
a. Når sagen vedrører unddragelse af selskabsskatter, anmodes politime steren om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for de unddragne skatter, hvis
-der findes grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver) og ;
-det er tvivlsomt, om selskabet kan betale skatten. I disse tilfælde gennemføres tillige ændring af selskabets indkomst i form af skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren anmodes om at rejse tiltale eller senest før anklageskriftet udarbejdes. ;
Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages til et skatteankenævn eller Landsskatteretten, afgøres det efter reglerne nedenfor under II.
A., om straffesagen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionæren/-anpartshaveren) eller klagesagen skal søges fremmet. ;
b. Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 anmodes politimesteren om, at påstå tiltalte dømt til at efterbetale de unddragne skatter.
2. I de sager, der er udtaget i forbindelse med den kommunale ligning, foretages skatteansættelsen som udgangspunkt af kommunen med klageadgang til skatteankenævnet. ;
I vigtigere sager med betydelige unddragelser og navnlig hvor frihedsstraf kan komme på tale, foretages skatteansættelsen så vidt muligt af regionen med klageadgang til Landsskatteretten.
B. Gennemførelse af momskrav Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i momslovens § 77 af regionen, før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren. I følgende tilfælde medtages momskravet under straffesagen
a. Når momsunddragelsen er sket i et selskab, anmodes politimesteren om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis
- der findes grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver) og
- det er tvivlsomt, om selskabet kan betale momsen.
b. Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed og tiltalen (også) rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen. ;
I situationerne ovenfor under a. og b. opgøres tillige momstilsvar for henholdsvis selskabet og den registrerede virksomheds indehaver.
II. Klagesager. Fremme eller berostillelse i forhold til straffesagen.
A. Klage over skatteansættelse
1.
I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten alene vedrører skatteforhøjelser, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i skattestraffesagen uafhængigt af hinanden.
2.
Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især ;
- mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt, ;
- klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af ; materielle regler,
- klagesager, hvor opgørelsen af en udeholdt indkomsts størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.
I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over skatteansættelsen ;
- hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen, ; - hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som ikke frembyder ; ; ;fortolkningsmæssig tvivl,
- hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes opret holdt indtil domsafsigelsen.
3.
I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen, sendes begæring om tiltale først til politimesteren, når den administrative klagebehandling er gennemført. Regionen underretter skatteankenævnet eller
Landsskatteretten om, at der senere vil blive rejst ansvarssag. ;
Hvis politiet allerede er inddraget i sagen, anmoder regionen politimesteren om at stille straffesagen i bero.
4.
I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, indstiller regionen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, at sagsbehandlingen stilles i bero.
5.
Regionen kan, selv om skatteansættelsen er indbragt for et skatteankenævn eller Landsskatteretten, anmode politimesteren om at rejse tiltale i tilfælde, hvor strafansvaret ellers ville forældes.
6.
Klagesager, der behandles før straffesager, søges fremmet mest muligt. Straffesager, der behandles forud for klagesager, søges fremmet mest muligt.
B. Klage over fastsættelse af momstilsvar.
Ved klage til Landsskatteretten forholdes efter samme retningslinier som anført ovenfor under II, A, 2.
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1998, jf. § 40 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret klagestruktur mv.). Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994-8 af 26. april 1994 ophæves
Frantz Howitz ; ; ; /Søren Vilhelmsen
1998-12 Justering af diverse bemyndigelsescirkulærer som følge af statens overtagelse af selskabsligningen
1.
Ligningsrådet har i en række cirkulærer bemyndiget kommunerne til at træffe konkrete afgørelser vedrørende også selskabers skatteansættelser.
Med statens overtagelse af selskabsligningen pr. 1. juli 1998 er det nødvendigt at trække nogle af disse bemyndigelser tilbage og overføre dem til den skatteansættende myndighed .
Ved den skatteansættende myndighed forstås den skattemyndighed, der rent faktisk foretager skatteansættelsen, hvad enten ansættelsen foretages af told- og skatteregionen i medfør af skattestyrelseslovens § 12 A eller af den kommunale myndighed i henhold til indgået aftale, jf. skattestyrelseslovens § 38, stk. 2.
2.
Følgende cirkulærer skal herefter ændres
SD-cirkulære nr. 1986-22 (omgørelse)
I 1. afsnit ændres de lokale ligningsmyndigheder til de skatteansættende myndigheder .
I 2. afsnit ændres ligningsmyndigheden til myndigheden .
SD-cirkulære nr. 1986-31 (skattefri fusion)
I 1. afsnit udgår direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg kommunes skattedirektorat og amtsskatteinspektoraterne ændres til told- og skatteregionerne .
I 2. afsnit udgår (skattedirektorat) og det amtsskatteinspektorat ændres til den told- og skatteregion .
TSS-cirkulære nr. 1990-15 (principskifte/fordringer mv.)
I 3. afsnit ændres de kommunale skattemyndigheder til de skatteansættende myndigheder .
6. afsnit ændres til
Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen .
TSS-cirkulære 1993-11 (omlægning af regnskabsår)
I 1. afsnit på side 1 ændres de kommunale skattemyndigheder til de skatteansættende myndigheder .
I sidste afsnit på side 1 ændres aktuelle mandtalskommune to gange til aktuelle ansættelsesmyndighed .
Under punkt 4, 1. afsnit på side 2 ændres ordene told- og skatteregionen, hvorunder selskabets aktuelle mandtalskommune hører til selskabets told- og skatteregion og ordene told- og skatteregionen, hvorunder moderselskabets aktuelle mandtalskommune hører til moderselskabets told- og skatteregion .
Punkt 4, 2. afsnit udgår.
TSS-cirkulære nr. 1993-17 (principskifte/obligationer)
I 2. afsnit ændres de kommunale skattemyndigheder til de skatteansættende myndigheder .
I 3. afsnit ændres den kommunale skattemyndigheds til den skatteansættende myndigheds .
Den resterende del af afsnittet udgår.
TSS-cirkulære nr. 1995-17 (efterfølgende fondshenlæggelser)
Ordene de lignende myndigheder ændres til de skatteansættende myndigheder og ligningsmyndigheden og ligningsmyndighedens ændres til myndig-heden eller myndighedens .
Punkt 1.2. udgår. Punkterne 1.3. til 1.6. bliver herefter punkterne 1.2. til 1.5.
I punkterne 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5 (tidligere 1.3, 1.4, 1.5.og 1.6) ændres ligningsmyndigheden til den skatteansættende myndighed .
I punkt 2.1. udgår 2. punktum.
TSS-cirkulære nr. 1996-12 (udlægning/bindende forhåndsbeskeder)
Under punkt 6 indføjes efter forhåndsbesked ordene vedrørende personer eller dødsboer .
TSS-cirkulære nr. 1996-23 (udlægning/skattefri aktieombytning)
Under punkt 3 indføjes efter sagen ordene vedrørende personer eller døds-boer .
TSS-cirkulære nr. 1997-39 (sambeskatning)
I afsnit 4 ændres Den kommunale skattemyndighed til Den skatteansættende myndighed .
I betingelse 1.4 ændres Den kommunale skattemyndighed til Den skatteansættende myndighed .
I vilkår 2.7. ændres den kommunale skattemyndighed til den skatteansættende myndighed .
I vilkår 2.10. ændres Den kommunale skattemyndighed til Den skatteansættende myndighed .
Vilkår 3. formuleres således: Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den myndighed, som foretager skatteansættelsen af modersel- skabet
Vilkår 3.1. formuleres således: Klage over nægtet sambeskatning stiles til Lig- ningsrådet og indsendes til den told- og skatteregion, hvorunder moderselskabet hører.
Vilkår 3.2. formuleres således: Skatteansættelsen for de sambeskattede sel- skaber foretages af den myndighed, som foretager skatteansættelsen af modersel- skabet.
TSS-cirkulære nr. 1998-3 (efterfølgende af- og nedskrivninger)
Ordene de lignende myndigheder og lign. ændres til de skatteansættende myndigheder
Under punkt 3.3 ændres ligningsmyndigheden, som afgiver sin til den skatteansættende myndighed. Hvis denne er en anden end told- og skatteregionen afgives udtalelse .
3. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1998. Ændringerne vedrørerne TSS-cirkulære 1993-17 og TSS-cirkulære 1997-39 - bortset fra ændringerne vedrørende vilkår 3.2 - gælder dog først fra 1. oktober 1998.
Frantz Howitz ; ; /Ruth Kjærskov
1998-23 Cirkulære om revurdering af afslag på anmodninger om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, om meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft og om efterfølgende ændring.
1.
Indledning.
Ved en dom af 2. marts 1998 (TfS 1998,313) har Vestre Landsret underkendt den hidtidige praksis i sager om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger efter afskrivningslovens § 18, stk. 2. Dommen er ikke anket til Højesteret.
Dommens præmisser indeholder følgende to krav til vurderingen efter afskrivningslovens § 18, stk. 2
Den teknisk-økonomisk forældelse skal på lige fod med fysisk nedslidning kunne begrunde afskrivningsret efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.
Undtagelsesbestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 4 og 5, kan ikke anvendes som støtte for et afslag på anmodninger om sidestilling, da der er tale om konkrete undtagelser, og da stk. 2 alene henviser til stk. 1, litra a og b.
Dommen tager ikke direkte stilling til, om afslag kan baseres på sammenligninger med de i afskrivningslovens § 18, stk. 3, nævnte kontor- og beboelsesbygninger, da den konkrete sag ikke gav anledning hertil. Ligningsrådet finder dog at begrundelsen for, at stk. 4 og 5 ikke kan anvendes som støtte for et afslag, også fører til, at stk. 3 ikke kan anvendes som støtte for et afslag.
Ved afgørelser truffet forud for den 22. april 1997 indgik den teknisk-økonomiske forældelse ikke på lige fod med fysisk nedslidning i vurderingen. Dette blev ændret fra og med den 22. april 1997, jf. således TfS 1997,638. Afgørelser truffet efter denne dato opfylder dermed det første af de to krav, der stilles i dommen, hvorimod afgørelser truffet forud for denne dato som udgangspunkt ikke opfylder det første krav.
Derimod er der såvel forud for som efter den 22. april 1997 meddelt afslag med støtte i sammenligninger med de i afskrivningslovens § 18, stk. 3-5, nævnte bygninger.
Dommen giver dermed anledning til revurdering af tidligere meddelte afslag, som ikke opfylder de krav, der stilles i dommen. Herom nedenfor i pkt. 2.
Der kan være skatteydere, som på grund af hidtidig praksis har afholdt sig fra at ansøge Ligningsrådet om tilladelse til sidestilling i tilfælde, hvor der efter praksis ville være meddelt afslag. Derfor er der nedenfor i pkt. 3 givet regler for meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft.
Pkt. 2 og 3 bygger på, at tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft efter revurdering eller anmodning alene skal kunne gives for indkomstår, hvori der kan foretages efterfølgende afskrivninger på den pågældende bygning. Reglerne om efterfølgende afskrivninger findes i afskrivningslovens § 30, stk. 3, og i TSS-cirkulære 1998-3.
Det forhold, at Ligningsrådets praksis vedrørende sidestilling er underkendt, anses ikke i sig selv for en sådan særlig omstændighed, som kan begrunde tilladelse til efterfølgende afskrivninger udenfor den i TSS-cirkulære 1998-3, pkt. 2.2 nævnte tidsfrist på tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Omvendt anses underkendelsen af Ligningsrådets praksis for tilstrækkelig begrundelse for at imødekomme anmodninger om efterfølgende afskrivninger inden for den nævnte tre-års frist. Tilladelse til efterfølgende afskrivninger kan gives udenfor tidsfristen på tre år, når der er tale om afskrivninger til kompensation for en ansættelsesændring, jf. således de nærmere betingelser for ændring af afskrivningerne i anledning af ansættelsesændringer i TSS-cirkulære 1998-3, pkt. 1. Såfremt betingelserne for efterfølgende afskrivninger til kompensation for ansættelsesændringer er opfyldt, vil en tilladelse til sidestilling dermed kunne gives med virkning for indkomstår, der ligger udenfor fristen på tre år. Hjemlen hertil er afskrivningslovens § 30, stk. 3.
Afskrivningerne kan alene tillades ændret for indkomstår, hvori ansøgeren har ejet den pågældende bygning, og bygningen har opfyldt betingelserne for sidestilling, jf. således afskrivningslovens § 22, stk. 1, og 24, stk.
3. Afskrivningerne kan ikke tillades ændret for det indkomstår, hvori den pågældende bygning afhændes eller nedrives, jf. således afskrivningslovens § 24, stk. 2.
2.Revurdering af tidligere meddelte afslag.
2.1Ligningsrådet vil af egen drift med virkning for indkomstår, som udløber den 2. marts 1995 (3 år forud for dommen) eller senere, revurdere afslag meddelt forud for dommen, som ikke opfylder de to krav, som stilles i dommen. Revurderingen af egen drift forudsætter, at ansøgeren ejer den pågældende bygning inden for den nævnte periode. Revurderingen er derimod som udgangspunkt uafhængig af, hvornår afslaget er meddelt. Dog forudsætter revurderingen af egen drift, at den pågældende sag stadig forefindes, hvilket ikke er tilfældet for sager afgjort forud for 1980.
2.2Revurdering af afslag meddelt forud for dommen, som ikke opfylder de to krav, dommen stiller, kan ligeledes ske efter anmodning. Pkt. 3.1 og 3.2 finder tilsvarende anvendelse for sådanne anmodninger.
3.Tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft.
3.1.Anmodning om sidestilling med tilbagevirkende kraft kan imødekommes med virkning for indkomstår, som udløber den 2. marts 1995 eller senere, såfremt anmodningen indgives senest den 1. september 1999.
3.2.Indgives anmodningen efter den 1. september 1999 kan sidestilling med tilbagevirkende kraft tillades med virkning for indkomstår, som udløber 3 år eller mindre forud for modtagelsen af anmodningen.
3.3.Dette cirkulære omfatter alene anmodninger om sidestilling med tilbagevirkende kraft, hvis den pågældende bygning er ejet af ansøgeren og opfylder betingelserne for sidestilling i indkomstår, for hvilke selvangivelsen er indgivet forud for den 1. september 1998.
4.Generelle regler.
4.1.Efter anmodning kan revurdering efter pkt. 2 og sidestilling med tilbagevirkende kraft efter pkt. 3 gives med virkning for indkomstår, som ligger forud for de i pkt. 2.1., 3.1 eller 3.2 nævnte indkomstår, når betingelserne for efterfølgende afskrivninger til kompensation for ansættelsesændringer i TSS-cirkulære nr. 1998-3, pkt. 1, er opfyldt for de pågældende år.
4.2.Revurdering efter pkt. 2 og sidestilling med tilbagevirkende kraft efter pkt. 3 kan alene gives med virkning for indkomstår, for hvilke ansøgeren efter afskrivningslovens øvrige regler kan foretage skattemæssige afskrivninger på den pågældende bygning.
4.3.Efterfølgende afskrivninger på den pågældende bygning kan tillades for indkomstår, for hvilke en revurdering eller en tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft efter dette cirkulære har virkning. Efterfølgende afskrivninger efter dette cirkulære behandles uanset TSS-cirkulære 1998-3 af Ligningsrådet.
5.Ikrafttrædelse.
Dette cirkulære træder i kraft den 1. september 1998.
Frantz Howitz ; / Kim Lohse
1998-28 Cirkulære om genoptagelse af sager, hvor der er beregnet procenttillæg efter kildeskattelovens § 61 i forbindelse med mellemperiode- og dødsbobeskatning.
Told Skat cirkulære 1998-28 j. nr.99/98-403-00020 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret af 29-10-1998 .
1. Efter § 89 i dødsboskatteloven finder skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstid, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter tilsvarende anvendelse på de skattekrav, der er nævnt i dødsboskatteloven.
I punkt 18.2 i cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven er bl.a. anført: Det betyder bl.a., at der efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 skal beregnes procentgodtgørelse på 4 pct af en eventuel overskydende skat og procenttilæg på 7 pct. af en eventuel restskat.
2. Der har været rejst spørgsmål om rigtigheden af denne fortolkning, og Skatteministeriets departement har i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998,510 offentliggjort en afgørelse, hvorefter departementet efter fornyede overvejelser finder, at der ikke anses at være hjemmel til at opkræve procenttillæg eller udbetale procentgodtgørelse efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 ved opkrævning eller tilbagebetaling af skattebeløb i tilfælde, hvor der foretages mellemperiodebeskatning eller dødsbobeskatning af dødsboer efter dødsboskattelovens be-stemmelser herom. Som følge heraf skal sætningen i cirkulærets punkt 18.2 om beregning af procentgodtgørelse og procenttillæg samt tilsvarende sætning i Ligningsvejledningen for 1997 (Beskatning ved dødsfald) , afsnit B.G.3.2, udgå.
3. Skattemyndighederne anmodes på denne baggrund om efter anmodning fra bobestyreren eller den af boets arvinger befuldmægtigede at genoptage skatteansættelsen og ændre denne, hvor der er beregnet procenttillæg efter de under pkt. 1 beskrevne regler
Genoptagelse kan endvidere foretages, hvis skattemyndigheden på andet grundlag er bekendt med, at der foreligger tilfælde, hvor der uberettiget er beregnet et sådant procenttillæg.
Da tilbagebetaling af procenttillægget kan medføre uheldige konsekvenser, f. eks at omkostningerne ved boets genoptagelse er større end tilbagebetalingsbeløbet, eller at boet skal betale dødsboskat, bør skattemyndigheden i disse tilfælde forinden genoptagelsen rette henvendelse til boet med henblik på afklaring af, om boet rent faktisk ønsker tilbagebetalingen.
4. Ansøgning om genoptagelse af indkomstansættelserne efter pkt. 2 og 3 skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af kalenderåret 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.
5. Tilbagebetalingen, der skal forrentes efter reglerne i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb, sker til den på-gældende bobestyrer eller boets befuldmægtigede.
Frantz Howitz ; /Kim Lohse
1998-29 Godkendelse af transfer pricing ændringer mv.
Told Skat cirkulære 1998-29 j.nr.99/98-4060-000007 Selskabsbeskatningsafdelingen Kontoret for International Selskabsbeskatning af 30.10-1998
1. Ved lov nr. 131 af 25/2 1998 (lovforslag L 84 - oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner) indsattes § 3 B i skattekontrolloven. Loven er nærmere omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 84 af 15/5 1998.
Formålet med loven er at øge skattemyndighedernes muligheder for at sikre korrekt prisfastsættelse og derved korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af grænserne (transfer pricing). Dette skete ved bl.a. at indføre særlige udvidede oplysnings- og dokumentationsforpligtelser i transfer pricing tilfælde.
Samtidig indførtes en særlig godkendelsesprocedure i transfer pricing sager, jf. § 3 B, stk. 5, 2. pkt. Godkendelsesproceduren indebærer, at en skattemyndighed, som i grænseoverskridende tilfælde ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville være fastsat, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (arms længde prisen), i alle tilfælde skal indhente godkendelse hos den centrale told- og skatteforvaltning.
Godkendelse skal indhentes såvel i tilfælde, hvor skattemyndigheden vil forhøje den skattepligtige indkomst, som i tilfælde, hvor skattemyndigheden (på den skattepligtiges begæring) vil nedsætte den skattepligtige indkomst, herunder når der er tale om en såkaldt korresponderende nedsættelse i forbindelse med udenlandske forhøjelser.
2. Efter loven er virkningstidspunktet for godkendelsesproceduren indkomståret 1999.
Af hensyn til Told- og Skattestyrelsens tilsyn med transfer pricing området og sikring af en ensartet ligning over hele landet pålægges de skatteansættende myndigheder imidlertid allerede nu at indhente forudgående godkendelse til transfer pricing ændringer (både forhøjelser og nedsættelser) for så vidt angår juridiske personer, bortset fra dødsboer.
Der skal indhentes godkendelse uanset, om den skatteansættende myndighed er en kommune, en told- og skatteregion eller Selskabsrevisionsafdelingen i Told- og Skattestyrelsen.
3. Der skal også indhentes godkendelse i tilfælde, hvor én skattemyndighed (f.eks. en told- og skatteregion) som en følge af revisions- eller kontrolvirksomhed vil ændre en skatteansættelse foretaget af en anden skattemyndighed (f.eks. en kommune).
4. Cirkulæret træder i kraft og har virkning fra og med den 15. november 1998. D.v.s., at for så vidt angår for forhøjelser af den skattepligtige indkomst, skal der indhentes godkendelse i relation til agterskrivelser, der afsendes den 15. november 1998 eller senere. For nedsættelser, herunder korresponderende nedsættelser, er det afgørende om den skattepligtige får meddelt tilladelse til nedsættelse den 15. november 1998 eller senere.
5. Anmodningen om godkendelse indsendes direkte til kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø. Kontoret, der henhører under Selskabsbeskatningsafdelingen, er også kompetent myndighed for så vidt angår transfer pricing sager i relation til de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og EF-Voldgiftskonventionen.
6. Dette cirkulære omfatter ikke fysiske personer og dødsboer. For disse skattepligtige skal der først indhentes godkendelse fra og med indkomståret 1999, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt.
Frantz Howitz ; /Lisbeth Rasmussen
1998-31 Selskabsskattelovens § 17, stk. 2 - Beregning af datterselskabslempelse
1. Skatteministeriet, Departementet har truffet en afgørelse, der ændrer den hidtil anvendte metode til beregning af datterselskabslempelse i henhold til selskabsskattelovens § 17, stk. 2.
Afgørelsen er sålydende
Datterselskabslempelsen efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, udgør den del af moderselskabets indkomstskat, der forholdsmæssigt vedrører det skattepligtige udbytte (moderselskabsbrøken). Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet (datterselskabsbrøken).
Den maksimale lempelse i relation til moderselskabet og i relation til datterselskabet beregnes, hvorefter der gives lempelse for det laveste af disse.
Departementet har på foranledning af en henvendelse fra et revisionsfirma udarbejdet følgende eksempel, der illustrerer hvorledes datterselskabslempelsen efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, beregnes
Eksempel
Et moderselskab har ejet 25 pct. af et datterselskab i udlandet siden stiftelsen. Lempelsen for det deklarerede udbytte vedrørende år 1 og 2 kan beregnes som følger
Datterselskabet
1. år
Skattepligtig indkomst 6.000
Indkomstskat 1.200
Samlet udbytte 3.000
Udbytte til moderselskabet 750
Moderselskabet (1995)
Skattepligtig indkomst 10.000
Heraf nettoindtægt fra udlandet 2.000
Skat 3.400
Udlandslempelse,
3.400 x ½ x 2.000/10.000 x 5/7 243
Skat at betale 3.157
Nettoindtægten fra udlandet stammer fra et eksemptionsland
Lempelse 3.157 x 2.000/10.000 632
Skat at betale efter lempelse 2.525
Udbyttet fra datterselskabet berettiger efter den pågældende DBO til creditlempelse
Creditlempelse 3.157 x 750/10.000 237
dog maks. den udenlandske skat af udbyttet,
i dette tilfælde 10 pct. 75
Skat at betale efter creditlempelse 2.450
Datterselskabslempelsen i relation til moderselskabet kan herefter beregnes således
Moderselskabsbrøk
750 x 3.157/10.000 237
- heraf allerede lempet 75 ; ;
162
Datterselskabet
År 1
IndkomstSkatIndkomst efter skat Årets indkomst og skat6.0001.2004.800 Udbytte3.7507503.000 Til rest år 12.2504501.800
Datterselskabslempelsen i relation til datterselskabet kan herefter beregnes således
Den indkomst, der ligger til grund for det samlede udbytte udloddet for år 1, udgør 3.750, og den underliggende selskabsskat heraf udgør 750. Den underliggende selskabsskat er beregnet på følgende vis
1.200 / 4.800 x 3.000 = 750.
Hidtil er lempelsen i relation til datterselskabet beregnet ved følgende brøk
Udbytte x skat / skattepligtig indkomst,
svarende til: 3.000 x 1.200 / 6.000 = 600.
Denne beregningsmetode medfører imidlertid en for lav lempelse, idet det faktisk udbetalte udbytte (netto) anvendes i forhold til en skattepligtig bruttoindkomst. Ved anvendelsen af datterselskabsbrøken anvendes i stedet for udbytte den indkomst, der ligger til grund for udbyttet (brutto)
3.750 x 1.200 / 6.000 = 750.
Moderselskabets andel af den betalte skat udgør: 750/3.000 x 750 ~ 188. Lempelsen i relation til moderselskabet udgør 162, hvorfor der gives datterselskabslempelse for 162.
Datterselskabet
2. år
Skattepligtig indkomst 2.000
Indkomstskat 200
Samlet udbytte 4.000
Udbytte til moderselskabet 1.000
Moderselskabet (1996)
Skattepligtig indkomst10.000
Heraf nettoindtægt fra udlandet 2.000
Skat 3.400
Udlandslempelse,
3.400 x ½ x 2.000/10.000 x 4/7 ; 194
Skat at betale 3.206
Nettoindtægten fra udlandet stammer fra et eksemptionsland
Lempelse 3.206 x 2.000/10.000 ; 641
Skat at betale efter lempelse 2.565
Udbyttet fra datterselskabet berettiger efter den pågældende DBO til creditlempelse
Creditlempelse 3.206 x 1.000/10.000 ; 321
dog maks. den udenlandske skat af udbyttet,
i dette tilfælde 10 pct. 100
Skat at betale efter creditlempelse 2.465
Datterselskabslempelsen kan herefter beregnes således
Moderselskabsbrøk
1.000 x 3.206/10.000 321
- heraf allerede lempet 100 ; ; 221
Datterselskabet
År 2
Indkomst 2.000
Skat 200
Indkomst efter skat 1.800
Årets indkomst og skat
Til rest år 1og 2
Indkomst 4.250
Skat 650
Indkomst efter skat 3.600
Udbytte 4000
Udloddet indkomst 4.250
skat 650
Indkomst efter skat 3.600
F. eks. udlodning aktiekapital/ overkursfond
Indkomst efter skat 400
Datterselskabslempelsen i relation til datterselskabet kan herefter beregnes således
Den indkomst, der ligger til grund for det samlede udbytte udloddet for år 1, udgør 4.250, og den underliggende selskabsskat heraf udgør 650.
Heraf udgør moderselskabets andel af den betalte skat: 1.000/4000 x 650 ~ 163. Lempelsen i relation til moderselskabet udgør 221, hvorfor der gives datterselskabslempelse for 163.
Af beregningen af lempelsen for år 2 fremgår, at hele skatten henføres til udbyttet, såfremt det samlede udbytte overstiger den skattepligtige indkomst minus selskabsskatten. Eksemplet angiver tillige, at udlodningen for år 2 først foretages af indkomst fra år 1, og derefter af indkomst fra år 2. Datterselskabsudbytter hjemtages efter FIFO-princippet.
Ligningsvejledningen (senest LV 97, S.E.2.3.1. og S.E.3.) vil blive ændret i overensstemmelse med ovenstående snarest muligt (indkomståret 1998).
2. Skattemyndighederne anmodes om at foretage genoptagelse efter ovenstående retningslinier, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Genoptagelse kan ske vedrørende indkomstårene 1995, 1996 og 1997. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.
Frantz Howitz /Niels Kristensen
1998-32 Kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven
1.
I henhold til afskrivningslovens § 45 skal anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og
vederlag for aktiver omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi.
Endvidere følger det af § 4 i lov om ejendomsavancebeskatning, jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af
2/8 1997 med senere ændringer, at anskaffelses- og afståelsessummer efter
ejendomsavancebeskatningsloven skal omregnes til kontantværdi.
Hidtil er de nærmere retningslinier for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer
efter afskrivningsloven og ligningsloven blevet fastsat af skatteministeren i bekendtgørelse nr. 486
af 31/5 1994, mens retningslinierne for kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter
ejendomsavancebeskatningsloven er blevet fastsat i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994.
Ved lov nr. 433 af 26/6 1998 om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) er
skatteministerens hjemmel til at udstede regler om kontantomregning og regler om oplysningspligt
ophævet. Derfor er bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om kontantværdiansættelse af
overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven og om oplysningspligt efter
afskrivningsloven bortfaldet. Tilsvarende er kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994 om
kontantomregning efter ejendomsavancebeskatningslovenbortfaldet.
I denne anvisning har Ligningsrådet fastsat vejledende retningslinier for omregning af de nævnte
overdragelsessummer til kontantværdi.
I henhold til bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 har Told- og Skattestyrelsen udstedt tabeller,
der har skullet anvendes ved opgørelse af overdragelsessummer for afskrivningsberettigede
bygninger m.v. De samme tabeller er blevet anvendt som vejledende for fastsættelse af
kursværdien for private pantebreve i forbindelse med avanceopgørelsen efter
ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994. I medfør
af § 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 har Told- og Skattestyrelsen endvidere udsendt en
særlig tabel til brug for kontantværdiansættelse af overdragelsessummer for driftsmidler og skibe,
ombygninger og særindretninger af lejede lokaler samt visse formuegoder, godtgørelser og
vederlag.
De værdiansættelser, der er blevet fastsat i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994,
har i visse tilfælde afveget en del fra handelsværdien for de pågældende aktiver. I
afskrivningsloven af 26/6 1998 er retsstillingen derfor blevet ændret således, at det nu alene
fremgår af lovgivningen, at overdragelsessummerne for de pågældende aktiver skal omregnes til
den kontante kursværdi, dvs. handelsværdi.
De nedenfor anførte retningslinier er udelukkende af vejledende karakter, idet også individuelle
forhold skal indgå i vurderingen af en fordrings handelsværdi.
2.Anvendelsesområdet for cirkulæret
2.1.Cirkulæret omfatter retningslinier for kontantomregning af overdragelsessummer for følgende
aktiver
a)Aktiver omfattet af afskrivningsloven, jf. denne lovs 45, stk. 1.
b)Fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 4.
3.
Generelle bestemmelser
3.1.Omregning til kontantværdi sker ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen,
godtgørelsen eller vederlaget sammen med kursværdien af den resterende del af
overdragelsessummen m.v.
3.2.Ved kontantomregning efter afskrivningsloven og ligningsloven skal der, når overdragelsen
samtidig omfatter fast ejendom, driftsmidler eller goodwill m.v., foretages en fordeling af den
kontantomregnede overdragelsessum mellem de afskrivningsberettigede bygninger m.v. og disse
indbyrdes, den resterende del af ejendommen og de øvrige nævnte formuegoder. Fordelingen
foretages med udgangspunkt i, hvad køber og sælger har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden
skriftlig måde, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2-4.
3.3.Ved kontantomregning efter ejendomsavancebeskatningsloven skal de beregnede beløb
fordeles forholdsmæssigt i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6-8.
3.4.Omregning til kontantværdi sker efter kursværdien på overdragelsestidspunktet (anskaffelses-
henholdsvis afståelsestidspunktet). Overdragelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor der er indgået
bindende aftale om overdragelse af aktivet.
Hvis det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at et aktiv er købt til markedspris for
kontantkøb, og forrentning og vilkår i øvrigt ikke afviger fra markedsvilkårene for finansiering af
den pågældende type aktiver, kan den aftalte pris umiddelbart danne grundlag for afskrivningerne.
3.5.For gæld, der kan indfries til kurs pari, vil kursen normalt kun ligge over 100,
når dette tilsiges af fordringens forrentning sammenholdt med opsigelses-varslets længde.
4.Kontantomregning af obligationsbaserede lån
4.1.Den ikke kontante del af overdragelsessummen omregnes til den kontante handelsværdi efter
følgende retningslinier
a) Lån i fast ejendom eller skibe, der er ydet i form af børsnoterede obligatioer, ansættes til
børskursen.
b)
Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelse af fast ejendom,
og som modsvares af børsnoterede obligationer, ansættes til lånets pålydende. Er kontantlånet
ikke optaget i forbindelse med overdragelsen, ansættes kursværdien til børskursen på de
underliggende obligationer.
c) Anslået realkreditlån, der senere udbetales kontant, ansættes til den børskurs, der er gældende
den dag, de underliggende obligationer sælges. Anslået realkreditlån, der senere overføres til
låntagerens konto i Værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der gælder den dag, obligationerne
overføres.
4.2.
Den børskurs, der anvendes efter pkt. 4.1., er alle handler-kursen kl. 17. Alle handler-kursen
beregnes af Københavns Fondsbørs som et vejet gennemsnit af alle de handler, der indgår i alle
handler-omsætningen på det i pkt. 3.4. nævnte tidspunkt, jf. dog pkt. 4.1., litra c. For så vidt
angår obligationer, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs,
der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs
(FIBV), anvendes den kurs, hvortil obligationerne er noteret. Tilsvarende gælder for obligationer,
der er optaget til offentlig notering på et andet marked,
der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.
4.3. Realkreditlån, der ikke omfattes af pkt 4.1., skal kontantomregnes til den kurs, hvortil lånet
på det aktuelle tidspunkt kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for det
pågældende lån.
5.Kontantomregning af andre lån
Kontantværdien for fordringer og gæld, der ikke er omfattet af pkt. 4., værdiansættes efter et
skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Ved udøvelsen af skønnet
skal der henses til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed, herunder eventuel pantesikkerhed
og kaution samt skyldnerens formodede betalingsevne. Efter omstændighederne vil indhentede
erklæringer fra sagkyndige kunne tillægges betydning.
Hvor der er tale om fordringer, for hvilke der eksisterer et egentligt marked, vil markedsprisen for
den pågældende fordring skulle lægges til grund.
Overdragne lån optaget i FIH, skal kontantomregnes til den kurs, hvortil lånet på det aktuelle
tidspunkt kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for de pågældende lån.
Hvis uafhængige parter med modsat rettede interesser aftaler en kursværdi, som begge parter
benytter, vil denne kursværdi normalt blive lagt til grund.
Told- og Skattestyrelsen udgiver kvartalsvis et tabelmateriale, der er vejledende for ansættelsen af
kursværdien af fordringer omfattet af dette afsnit. Tabelmaterialet indeholder forudsætningerne
for de angivne kurser samt en beskrivelse af de forhold, der vil påvirke kurserne i opad- eller
nedadgående retning.
Hvor der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvor den ene af parterne på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde, følger det af domspraksis, at kursansættelsen skal
foretages under hensyntagen til den sikkerhed, der følger af interessefællesskabet. Højesteret har
således i to domme, begge af 3/12 1984, refereret i Tidsskrift for Skatteret 1984, 582 og 586,
godkendt, at skattemyndighederne ansatte to gældsbreve udstedt ved virksomhedsomdannelse til
kurs 80. Højesteret udtalte, at skattemyndighederne ikke alene var bundet til at lade
værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men at det måtte tillægges afgørende
betydning, at kreditor som følge af retsforholdets særlige karakter havde haft indgående kendskab
til og indflydelse på selskabets forhold, og at gældsbrevet ikke var bestemt til omsætning.
Under hensyntagen til renteniveauet på overdragelsestidspunktet kan kursværdien overstige kurs
80.
Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med fastsat lav rente i en periode, hvorefter gælden
refinansieres ved optagelse af obligationslån, kursansættes den første periode efter reglerne i pkt.
5. Ved afståelse af bygningen efter den fastsatte periode anvendes reglerne i pkt. 4.
6.Særregler for inkonverterbare lån
Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, indeholder en særregel for kontantomregning af
inkonverterbare lån, som sælger har stiftet eller overtaget inden den 19. maj 1993. Særreglen
omfatter både inkonverterbare obligationslån og inkonverterbare kontantlån. Den gælder alene for
opgørelsen af sælgerens afståelsessum. Den gælder ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen
ved købers videresalg.
Særreglerne betyder, at et inkonverterbart lån, der af sælger er stiftet eller overtaget inden den 19.
maj 1993, medtages til den pålydende værdi af restgælden på det tinglyste lån, såfremt
1) kursen er 100 eller derunder ved stiftelsen, hhv. overtagelsen, og
2) kursen er 100 eller derover ved afståelsen af den faste ejendom.
Et lån anses for stiftet, når der er indgået et bindende låneforhold. Et lån i fast ejendom anses for
overtaget på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om erhvervelse af den faste
ejendom.
Opgørelse af kursen ved stiftelse, overtagelse eller afståelse
A. Kontantlån
Et inkonverterbart kontantlån anses for at have kurs 100, såfremt restgælden og indfrielsesbeløbet
er lige store. Hvis indfrielsesbeløbet overstiger restgælden (kursen på de underliggende
obligationer er over 100), er kursen over 100.
Overtages et kontantlån, er indfrielsesbeløbet det beløb, hvortil lånet på overtagelsestidspunktet
kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for lånet.
Kontantlån antages altid at have kurs 100 på stiftelsestidspunktet. Det gælder også lån, der er
optaget i forbindelse med overdragelsen af en ejendom, når lånet indgår i købesummen med lånets
pålydende.
B. Obligationslån
Overtages et obligationslån, er det obligationernes kurs på overtagelsestidspunktet, som skal
bruges.
Stiftes et obligationslån, er kursen ved stiftelsen den samme som kursen på obligationerne, når
disse udstedes, dvs. når obligationerne sælges eller overføres til låntagerens konto i
Værdipapircentralen.
7. Andre bestemmelser
7.1.Hvis de skatteansættende myndigheder bliver opmærksomme på, at køber og sælger ikke
anvender samme kurs, fastsætter myndighederne den kontante handelsværdi.
7.2.Brugs- , rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi opgjort efter
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1068 af 18/12 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-,
rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.
7.3.Ved overdragelse af et formuegode, hvorpå der hviler en forpligtelse som nævnt i pkt. 7.2.,
opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne
påoverdragelsestidspunktet.
8 .Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1999. Der skal dog ikke ske kontantomregning
af anskaffelsessummer m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere
indkomstår, når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes.
Frantz Howitz ; ;/Kim Lohse
;
1998-34 Skatteansættende myndigheder for juridiske personer bortset fra dødsboer.
Told Skat cirkulære 1998-34 j.nr.99-98-430-00076 Selskabsbeskatningsafdelingen Ligningskontoret af 11.12-1998.
1.
I henhold til § 18, stk. 1, i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning har direktøren for Told- og Skattestyrelsen indgået aftaler med en række kommuner om udførelsen af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver.
Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har endvidere i henhold til bekendtgørelsens § 19 udtaget en række nærmere bestemte selskaber mv. til ligning i Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen). En fortegnelse over disse selskaber er offentliggjort i Told Skat Cirkulære 1998-24.
Bilag 1 til dette cirkulære indeholder en fortegnelse over de skatteansættende myndigheder for juridiske personer, bortset fra dødsboer, der ikke skal lignes af Told- og Skattestyrelsen.
I bilagets venstre søjle er landets kommuner opstillet i alfabetisk rækkefølge. Den skatteansætte myndighed for juridiske personer, bortset fra dødsboer, med hjemsted i de respektive kommuner fremgår af den højre søjle.
2.Den skatteansættende myndighed skal fremover varetage ligningsopgaven, hvilket indebærer at indsendelse af selvangivelse og andre henvendelser i relation hertil skal ske til den i bilag 1 anførte skatteansættende myndighed.
Dette gælder, selvom der er tale om indkomstår, der ligger forud for indkomst-året 1998.
Fx skal anmodning om genoptagelse indenfor fristerne, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, rettes til den i bilag 1 anførte skatteansættende myndighed, uanset hvilket indkomstår, det drejer sig om.
Eventuel klage over skatteansættelser foretaget af den skatteansættende myndighed skal ske til Landsskatteretten. Det samme gælder afslag på en anmodning om ordinær genoptagelse.
Den skatteansættende myndighed skal endvidere varetage den sædvanlige vejledning og responderende virksomhed overfor selskaberne mv.
3.Flytter et selskab mv. hjemsted, kan den skatteansættende myndighed, som selskabet mv. er fraflyttet, fortsat foretage skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for så vidt angår de indkomstår, hvor selskabet havde hjemsted i den pågældende skatteansættende myndigheds område. Den skatteansættende myndighed for et givet indkomstår er ifølge de aftaler, der er indgået med kommunerne, den skatteansættende myndighed, hvor selskabet mv. havde hjemsted den 5. september i det kalenderår, som indkomståret udgør eller træder i stedet for.
Er de tidligere skatteansættelser foretaget af en kommunal skattemyndighed, der senere er ophørt som skatteansættende myndighed, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for de pågældende indkomstår foretages af den told- og skatteregion, i hvis område kommunen er beliggende på det tidspunkt, hvor der begæres genoptagelse. Er ophøret som skatteansættende myndighed sket som følge af optagelse i et kommunalt fællesskab, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for de pågældende indkomstår foretages af den skatteansættende myndighed for det kommunale fællesskab.
4.Det under punkt 3. anførte gælder også for indkomståret 1997 og tidligere år, såfremt den daværende hjemstedskommune i øvrigt er skatteansættende myndighed i følge en aftale om udførelse af selskabsligning.
Har Kommune A udsendt en agterskrivelse i august 1998 vedrørende en skatteansættelse for indkomståret 1997, kan Kommune A f. eks. den 15. oktober 1998 afslutte sagen med en kendelse, uanset at selskabet eventuelt har flyttet hjemsted til Kommune B pr. 1. september 1998.
Har Kommune A ikke indgået aftale om udførelse selskabsligning, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for indkomståret 1997 og tidligere år foretages af den skatteansættende myndighed, som selskabet hører under for indkomståret 1998, jf. bilag 1
Skattestyrelsen har besluttet skal lignes i Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen).
Det under pkt. 3, 1. afsnit, anførte gælder dog tilsvarende, når et selskab mv. overføres fra Selskabsrevisionsafdelingen til en anden skatteansættende myndighed.
Frantz Howitz/Jens Mørkegaard
§ 12, stk. 1
Henstand med betaling af skat af ejendomsavance. KS R
§ 12, stk. 4, sidste pkt.
Tillade at fristen for genanskaffelse forlænges. KS R
ETABLERINGSKONTOLOVEN
§ 12, stk. 3
Godkendelse af almennyttige foreninger mv. som berettiget til at modtage løbende ydelser. R T&S
§ 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
Godkendelse af anbringelse af opsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse. T&S.
§ 12
Tilladelse til anden opgørelsesmåde. T&S efter indstilling fra LR.
§ 13, stk. 1 og 3
Tilladelse til aktieombytning. R T&S.
Sager, der vedrører principielle spørgsmål, sager, hvor der ikke er skabt en praksis eller sager, hvor regionen ikke kan træffe afgørelse, afgøres i 1. instans af Told- og Skattestyrelsen.
§ 13 a, stk. 5, 1. pkt.
Tilladelse til henstand med betaling af skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende sikkerhedsstillelse. R T&S
BØRNEFAMILIEYDELSESLOV
§ 13, stk. 4
Fritagelse for 6-månedersfristen for indsendelse af fusionsdokumenter. R T&S
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, sendes anmodningen til afgørelse i 1. instans af Told- og Skattestyrelsen.
§ 13, stk. 1
Lønramme
Gifte
Ugifte
kr.
kr.
1-16
2.450
6.230
17-24
16.320
8.160
25-34
24.350
12.180
35-42
38.000
19.000
§ 14
Træffe afgørelse om skattepligt af konkursindkomsten. KS R
§ 15, stk. 3, nr. 3
Tillade fonde at indgive erklæring i stedet for selvangivelse . R T&S
FORÆLDELSESLOVEN (1908-loven)
§ 15, stk. 3
Skattepligt af konkursindkomsten ved usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold. KS R
§ 15.
Almindelig godkendt kørsel: 139 øre pr. km
§ 15, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Tilladelse til beskatning efter § 15, stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i Danmark og selskab hjemmehørende i udlandet. T&S.
§ 15, stk. 6, 1. og 2. pkt.
Tilladelse for selskaber hjemmehørende i udlandet til at aktier anses for afhændet i det omfang, de vederlægges med andet end aktier. T&S .
§ 15 A, stk. 1, 1. og 3. pkt.
Tilladelse til beskatning efter § 15B ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat. T&S .
§ 15 A, stk. 4
Tilladelse til investeringsforeninger til at anvende fusionsskattelovens regler. R LSR .
§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og stk. 2, 7. pkt.
Fastsættelse af fordeling af sikkerhedsfondshenlæggelser ved spaltning. R T&S .
§ 15 B, stk. 5, 1. og 2. pkt.
Tilladelse til at § 15, stk. 4 finder anvendelse , når et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes. R T&S .
§ 15 C, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Tilladelse til beskatning efter § 15d ved tilførsel af aktiver, når begge seæskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat. T&S .
§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk. 3, 5. pkt.
Tilladelse til fordeling af sikkerhedsfondshenlæggelser ved tilførsel af aktiver. R T&S .
HUSDYRBESÆTNINGSLOVEN
§ 16
Kørsel i henhold til bemyndigelse: Indtil 12.000 km i et finansår.......248 øre pr. km Udover 12.000 km i et finansår....139 øre pr. km
§ 17, stk. 2, 1. pkt.
Datterselskabslempelse. R T&S
§ 17
Kørsel i udlandet: 139 øre pr. km.
Knallerter og cykler
§ 18
Der ydes godtgørelse med 38 øre pr. km.
Cykelgodtgørelsen kan ikke overstige 1.322 kr. pr. finansår. ; ; ; &nbs p; ; ;
Finansministeriets Cirkulære nr. 204 af 10. december 1998 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.
Time- og dagpenge, hoteldispositionsbeløb og fast nattillæg i Danmark og på Færøerne pr. 1. januar 1999.
Dagpenge
Timepenge
Hoteldispositionsbeløb
Fast nattillæg
jf. § 21
stk 1 og 2
jf. § 21
stk 1 og 2
Hovedstadsom-
råde
og Færøerne
Øvrige land
jf. § 34
stk 1 og 2
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
I. Ureducerede satser
269,75
11,25
740,00
610,00
149,50
II. Satser reduceret med 1/3,
jf. § 38, stk. 1
179,85
7,50
493,00
407,00
99,50
Færøerne med 1/6
jf. § 38,stk.1
224,80
9,40
617,00
124,50
Måltidsfradrag jf. §22 ;
Morgenmad
Frokost
Middag
Fuld kost
kr.
kr.
kr.
kr.
Ureducerede satser
40,46
80.93
80,93
202,32
Satser reduceret med 1/3 jf.§ 38, stk. 1
26,98
53,96
53,96
134,90
Færøerne med 1/6,
jf. § 38, stk. 1
33,72
67,44
67,44
168,60
; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp;
Dagpenge og hoteldispositionsbeløb
Finansministeriets Cirkulære nr. 204 af 10. december 1998 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.
Dagpenge og hoteldispositionsbeløb i udlandet (almindeligt besøgte lande, jf § 21, stk. 3 og § 30, stk 1) pr. 1. januar 1999.
; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ;
Dagpenge
Hoteldisposi-
tionsbeløb
; ; ; &nbs p; ; ;
Belgien
BEF
2600
5.450
Canada
CAD
72
160+tax
Finland
FIM
395
680
Frankrig
FRF
440
850
Grækenland
GRD
13.500
32.000
Holland
NLG
123
205
Irland
IEP
46
92
Island
DKK
525
740
Italien
ITL
130.000
260.000
Luxemborg
LUF
2.600
5.400
Norge
NOK
520
1.095
Portugal
PTE
9.000
19.000
Schweiz
CHF
110
182
Spanien
ESP
9.600
19.500
Storbritannien
GBP
46
116
Sverige
SEK
555
1020
Tyskland
DEM
115
170
USA,New York
USD
75
210+tax
USA, i øvrigt
USD
75
142+tax
Østrig
ATS
830
1.980
Dagpenge i udlandet
Finansministeriets Cirkulære nr. 204 af 10. december 1998 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.
Dagpenge i udlandet (sjældnere besøgte lande, jf § 21, stk. 3) pr. 1. januar 1999.
AFRIKA ;
Elfenbenskysten
XOF
30.000
Kenya
USD
48
Marokko
USD
55
Mozambique
USD
35
Sydafrika
ZAR
170
Tanzania
USD
45
Tunesien
TND
45
Zambia
USD
40
Zimbabwe
USD
30
Ægypten
EGP
135
MELLEM- OG SYDAMERIKA ; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ; ; ;
;
Argentina
USD
70
Bolivia
USD
30
Brasilien
USD
65
Chile ;
USD
50
Colombia
USD
40
Cuba
USD
42
Mexico
USD
44
Venezuela
USD
50
; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ; ; ;
ASIEN
Arabiske Emirater, De forenede
AED
250
Bangladesh
USD
40
Bhutan
INR
900
Hong Kong
HKD
515
Indien
INR
1.200
Indonesien
USD
50
Singapore
SGD
100
Syrien
USD
55
Thailand
THB
1.300
Iran
USD
30
Israel
USD
70
Japan
JPY
14.500
Jordan
USD
44
Kina
CNY
575
Korea(syd-)
KRW
80.000
Kuwait
KWD
20
Malaysia
MYR
110
Nepal
NPR
1.600
Oman
OMR
25
Pakistan
PKR
1.200
Philippinerne
USD
50
Qatar
QAR
200
Saudi Arabien
SAR
270
; ; ; &nbs p; ; ; ; &n bsp; ;
AUSTRALIEN
Australien
AUD
90
New Zealand
NZD
90
EUROPA
Bulgarien
DDK
250
Cypern
CYP
24
Estland
DKK
275
Letland
DKK
340
Litauen
DKK
275
Polen
DKK
340
Rumænien
DKK
300
Rusland
USD
70
Slovakiet
DKK
240
Tjekkiet
DKK
325
Tyrkiet
USD
50
Ukraine
USD
60
Ungarn
DKK
340
Supplerende flyttegodtgørelse pr. 1. januar 1999
Finansministeriets Cirkulære nr. 204 af 10. december 1998 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.
Supplerende flyttegodtgørelse pr. 1. januar 1999
§ 19 E
Fritage helt eller delvist for indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D. KS R
artikel 20, litra b), i overenskomsten af 30. juni 1995 med Filippinerne. Fradraget gives kun i et
tidsrum, der sammenlagt ikke overstiger 2 år fra datoen for den første ankomst.
3.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for grønlandske
studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 18, stk. 2, i aftalen af 18. oktober 1979 med Grønlands
hjemmestyre.
4.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for indonesiske
studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 28. december 1985 med
Indonesien.
5.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for islandske
studerendes ophold i Danmark, jf. afsnit IX, stk. 4, i protokollen til den fællesnordiske
overenskomst af 23. september 1996.
6.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for israelske
studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning
i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet, jf. artikel 19 i
overenskomsten af 27. juni 1966 med Israel.
7.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for kinesiske
studerendes ophold i Danmark. Fritagelsen gælder dog kun for arbejde, der ikke har forbindelse
med den pågældendes studieophold, jf. artikel 21, stk. 1, litra (iii), i overenskomsten af 26. marts
1986 med Kina. En fritagelse skal dog, jf. artikel 21, stk. 2, kun vedvare i en sådan periode, som
med rimelighed og efter sædvane er nødvendig for at fuldføre uddannelsen. En fysisk person kan
aldrig opnå begunstigelsen i mere end 5 år fra begyndelsen af et sådant studium eller uddannelse at
regne.
8.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for marokkanske
studerendes ophold i Danmark. Fritagelsen gælder for studiets normale varighed med tillæg af et
år, jf. artikel 20 i overenskomst af 8. maj 1984 med Marokko.
9.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for pakistanske
studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 21 i overenskomsten af 22. oktober 1987 med Pakistan.
10.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for rumænske
studerendes ophold. Fritagelsen gælder for en periode, der er begrænset til 5 år fra ankomsten til
Danmark, jf. artikel 22, stk. 2, i overenskomsten af 13. december 1976 med Rumænien.
11.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for spanske
studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning
i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet, jf. artikel 21 i
overenskomsten af 3. juli 1972 med Spanien.
12.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for thailandske
studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne eller uddannelsen ikke er af
underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet,
jf. artikel 19 i overenskomsten af 14. april 1965 med Thailand.
13.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for ophold for
studerende fra Trinidad og Tobago. Begunstigelsen kan kun strække sig over et sådant tidsrum,
som kan anses for rimeligt eller sædvanligt for at fuldføre formålet med besøget, men i intet
tilfælde skal nogen fysisk person nyde godt af begunstigelsen i mere end fem skatteår, jf. artikel
XVIII i overenskomsten af 20. juni 1969 med Trinidad og Tobago.
14.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for tunesiske
studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2 i overenskomsten af 5. februar 1981 med
Tunesien. Fritagelsen gælder for en periode af højst 5 år.
15.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for tyrkiske
studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 30. maj 1991 med
Tyrkiet.
16.
Detamme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for ukrainske
studerendes underhold, studium eller uddannelse, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 5.
marts 1996 med Ukraine.
17.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt for vietnamesiske
studerendes underhold eller uddannelse, forudsat vederlaget er nødvendigt for at supplere de
midler, der står til rådighed for den studerendes underhold, jf. artikel 20, stk. 2 i overenskomsten
af 31. maj 1995 med Vietnam.
18.
Det samme beløb skal for indkomståret 1999 lægges til grund som nødvendigt ophold for
zambianske studerende, jf. artikel XX, stk. 3, i overenskomsten af 13. september 1973 med
Zambia.
B. Reduktion af fradraget.
De nævnte beløb reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold
eller uddannelse, samt med beløb, der er skattefrie her i landet, herunder i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Frantz Howitz ; ; ; &nbs p; /Ebbe Willumsen
1999-01 Afskrivning på ejendomme hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art
1.
I henhold til afskrivningslovens § 25, stk. 3, 3. pkt., skal afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, der er omfattet af afskrivningslovens § 25, stk. 3, 1. pkt., ske efter en progressivt stigende skala fastsat af Ligningsrådet.
Ligningsrådet har i tabellen i bilag 1 til denne anvisning fastsat en sådan skala.
2. Vejledning i beregning af den årlige afskrivning
Først foretages en beløbsmæssig opgørelse af hjemfaldsbyrden. Dette sker ved, at ejerens faktiske erhvervelsessum (købesum tillagt evt. byggesum) nedsættes med det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald, ligesom der foretages fradrag for beløb, der er afskrevet efter de tidligere regler om ekstraordinære afskrivninger, samt for anskaffelsessummer for installationer, der afskrives særskilt.
Dernæst opgøres antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet.
Hjemfaldsbyrden multipliceres herefter med den faktor i tabellens kolonne d, som står ud for det tal i kolonne c, der angiver antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet. Herved beregnes den korrigerede hjemfaldsbyrde.
Derpå opgøres antallet af år fra henholdsvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet.
Det beløb, der kan afskrives pr. 10.000 kr. korrigeret hjemfaldsbyrde, kan herefter aflæses i kolonne b mellem de to tal i kolonne a, der angiver antallet af år fra henholdsvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet.
Eksempel
En ejendom er anskaffet i 1972 for 2.000.000 kr. Hjemfaldstidspunktet er år 2052. Der er afskrevet 50.000 kr. som ekstraordinære afskrivninger. I anskaffelsessummen indgår installationer for 100.000 kr., der er afskrevet særskilt.
Afskrivningen for indkomståret 1999 beregnes således
Hjemfaldsbyrdens størrelse
2.000.000 kr. - 50.000 kr. - 100.000 kr. = 1.850.000 kr.
Antal år fra ejendommens anskaffelse til hjemfaldstidspunktet: 80.
Multiplikationsfaktor: 1,045.
Den korrigerede hjemfaldsbyrde beregnes til
1,045 x 1.850.000 kr. = 1.933.250 kr.
Antallet af år fra henholdvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet er 53 og 52.
Når antallet af år til hjemfaldstidspunktet er 53-52, kan der pr. 10.000 kr. korrigeret hjemfaldsbyrde afskrives 50 kr.
Den samlede afskrivning for indkomståret 1999 kan herefter beregnes til
1.933.250 kr. x 50 kr. = 9.666 kr.
10.000 kr.
3. Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1999.
Frantz Howitz
; /Kim Lohse
§ 20, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. R T&S
KURSGEVINSTLOVEN
§ 20, stk. 1
Kompetence til at afgøre visse skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk. 1992-8.
Ligningsrådet træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit B og told- og skatteregionerne træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit C.
Ved udarbejdelsen af bødeforlæg er der tale om et tilbud, der ikke kan påklages. Accepteres tilbuddet ikke, skal spørgsmålet om overtrædelsen af skattekontrollovens afsnit III afgøres ved domstolene som en straffesag efter retsplejelovens regler.
SKATTESTYRELSESLOVEN
§ 20 A
Anmodning om bindende forhåndsbesked Visse sagstyper er udlagt i 1. instans til told- og skatteregionerne, jf. TSS-cirk. 19996-12. R/LR LSR
§ 21 A, stk. 2
Tilladelse til tilbagebetaling af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1.
KS R
§ 22, stk. 2, 3. og 4. pkt.
Tilladelse til ændring af indkomstår . KS R
§ 23,stk.1
Lønramme
Gifte
Ugifte
kr.
kr.
1-16
6.230
2.080
17-24
8.160
2.720
25-34
12.180
4.060
35-42
19.000
6.330
; ; ; &nbs p; ; ; ;
Afgørelser om begrebet "erhvervsdrivende" i EFL's forstand
Begrebet varer
ØL har ved dom af 16. juni 1987 (UfR 1987.864) truffet afgørelse, hvorefter en fond blev anset for erhvervsdrivende, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Fonden havde til formål bl.a. at udbrede kendskab til dyr primært ved at udgive et månedsblad, der udsendtes dels til betalende abonnenter, dels gratis til biblioteker mv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt, at den kontingentindbetaling, der blev foretaget til fonden, dækkede fondens udgifter til trykning, udgivelse og distribution, hvorfor der var tale om et indirekte vederlag for bladet. ØL fandt, at fonden var pligtig at lade sig registrere i henhold til EFL, selv om formålet måtte anses for at være af almenvelgørende karakter, og uanset at bladet udsendtes som led i formålets fremme, og at driften var underskudsgivende. Retten udtalte, at udgivelsen af månedsbladet var omfattet af udtrykket varer i EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Retten lagde til grund, at en ikke uvæsentlig del af bladets oplag tilgik abonnenterne, således at der måtte antages at være tale om en vare, for hvilken fonden normalt modtog vederlag. Fonden fandtes heller ikke at kunne påberåbe sig EFL § 1, stk. 3, da det ikke kunne antages, at udgivelsen af bladet var af begrænset omfang i forhold til fondens samlede virke. Om begrebet varer kan endvidere henvises til afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende en fond, hvis formål var at anvende midlerne til gavn for syge og svagelige børn. Fonden drev flere julemærkehjem, og midlerne til drift af disse hjem blev dækket delvis ved salg af julemærker. De øvrige driftsudgifter blev efter aftale dækket af amtskommunale tilskud. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt, at fonden var erhvervsdrivende, da salget af julemærker betød, at fonden overdrog varer, for hvilke den modtog vederlag, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 1.
Tjenesteydelser
En tilsvarende afgørelse traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en sag vedrørende en fond, der bl.a. havde til formål at stille transport og kommunikationsmidler til rådighed for en anden juridisk person. Det fremgik af sagen, at leasingtageren over perioden betalte et vederlag svarende til transportmidlernes indkøbspris, samt at leasingtageren selv afholdt diverse udgifter ved det leasede. Da der blev overdraget tjenesteydelser mod vederlag, var fonden erhvervsdrivende i medfør af EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Det var i den forbindelse ikke afgørende, om der konkret blev indvundet overskud til fonden.
Vederlag for ydelser
EFL § 1, stk. 2, nr. 1, omfatter bl.a. ydelser, for hvilke der normalt modtages vederlag. En fond, der ikke skulle modtage betaling for sine ydelser, som alene baseredes på offentlige midler, blev ikke anset for erhvervsdrivende af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondens formål var at fremme og udbrede viden om teknologi til bedre drift af biogasanlæg m.m. Af budget og oplysninger fremgik, at fonden over en treårig periode alene skulle fordele offentlige tilskud til forskningsudgifter.
Lejeindtægter for idrætshaller
Lejeindtægter, som idrætsforeninger og andre organisationer, der er anset for at være fonde, modtager for benyttelse af idrætshaller, betales eller refunderes ofte af stat eller kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Disse lejeindtægter er af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derfor ikke blevet betragtet som erhvervsmæssige, og institutionerne kan herefter ikke anses for erhvervsdrivende, såfremt der ikke er andre indtægter af erhvervsmæssig art.
Salg eller udlejning af fast ejendom
Ifølge EFL § 1, stk. 2, nr. 2, er en fond erhvervsdrivende, hvis den udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom. Erhvervsankenævnet har stadfæstet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var erhvervsdrivende, ligesom fondens virksomhed ikke var omfattet af lovens § 1, stk. 3. Fonden havde til formål at yde hele eller delvise friboliger. Fonden havde bruttoindtægter fordelt på to ejendomme på i alt ca. 700.000 kr., hvoraf ca. 150.000 kr. blev ydet som tilskud til delvise friboliger i den ene ejendom. Nævnet udtalte, at der ved afgørelsen af, om en fond er erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 2, nr. 1, ikke stilles krav om, at fonden skal have et uden for fondens erhvervsvirksomhed liggende uddelingsformål. Formålet kan være alene at opretholde og videreføre en virksomhed. En fond anses også for erhvervsdrivende, hvis den har et ideelt eller almennyttigt formål, der opfyldes ved anvendelse af overskuddet fra en virksomhed af erhvervsmæssig karakter. Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i en sag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bedømmelsen af erhvervsindtægternes størrelse havde medtaget betaling af varmebidrag. Sagen vedrørte en legatstiftelse, hvis formål var at anvende legatets ejendom og øvrige formue til hel eller delvis fribolig for værdige og trængende medlemmer af en faglig organisation. Ifølge årsregnskabet, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen traf afgørelse på grundlag af, var huslejeindtægten ca. 200.000 kr. Udover huslejen betalte lejerne varmebidrag med ca. 110.000 kr. hvert år. Ankenævnet fandt, at fonden var erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 1, nr. 2, da lejeindtægten i hvert fald i det væsentlige dækkede udgifterne ved driften af den pågældende ejendom. Imidlertid fandt ankenævnet, at man ved opgørelsen af erhvervsmæssig indtægter normalt ikke bør medregne lejernes betaling af varmebidrag. Ankenævnet fandt herefter, at fonden var omfattet af EFL § 1, stk. 3, om virksomhed af begrænset omfang, hvorfor fonden ikke kunne anses for erhvervsdrivende.
Begrebet holdingfonde i EFL's forstand.
Begrebet erhvervsdrivende fonde omfatter også holdingfonde, hvor fonden besidder flertallet af stemmerne i et selskab,fx pga. aktiebesiddelse, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 3, samt fonde, der i øvrigt har bestemmende indflydelse og betydelig andel i en anden virksomhed og dens driftsresultat (aftaleholdingfond), jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 4. Erhvervsankenævnet har tiltrådt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var omfattet af EFL § 1, stk. 2, nr. 3, da fonden ejede hele aktiekapitalen i selskabet. I forbindelse med omdannelse af en personligt drevet virksomhed til aktieselskab blev hele aktiekapitalen overdraget til en i den anledning oprettet fond. Fondens overskud skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse. Det fremgik af vedtægten, at fondens besiddelse af aktiekapitalen ikke skulle anvendes til at hindre selskabets drift, således som denne blev tilrettelagt af selskabets ledelse. Såfremt der opstod modstridende ønsker om ændringer mellem fondens og selskabets ledelse, skulle afgørelse herom træffes ved voldgift. Endvidere havde aktieselskabets og fondens ledelse vedtaget en hensigtserklæring, hvorefter de hidtidige ledelsesprincipper ikke ændredes ved firmaets omdannelse til aktieselskab og kapitalens overførsel til en fond. En fond anses ikke for at have den i EFL § 1, stk. 2, nr. 3, omhandlede forbindelse med et selskab, så længe overdrageren har stemmeret på de til fonden overdragne aktier. Dette fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse vedrørende en fond, der modtog majoriteten af den aktieklasse, der havde afgørende stemmeindflydelse i et aktieselskab. Det fremgik af overenskomsten mellem fonden og overdrageren af aktierne, at så længe overdrageren levede, forbeholdt han sig stemmeretten på aktierne.
Vejledning om fondsbegreber
Indledning
1. Ved lov nr. 300 af 6. juni 1984, lov om fonde og visse foreninger, gennemførtes en samlet lovfæstelse af de væsentligste retsprincipper vedrørende fonde. I loven var det endvidere foreskrevet, at fonde af bestyrelsen skulle anmeldes til registrering i Fondsregistret, og at denne registrering var afgørende for en fonds evne til som sådan at erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser, jf. nærmere lovens §§ 4 og 5.
2. Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 ændredes fondsloven med virkning fra 1. januar 1992, blandt andet således at den beskrevne registreringsordning er bortfaldet.
3. I forbindelse med registreringsordningen havde Fondsregistret blandt andet til opgave at bedømme, om en institution kunne betegnes som en fond i lovens forstand. Opgaven med den begrebsmæssige afgrænsning af fonde er som følge af lovændringen fra 1. januar 1992 overgået til de stedlige kommunale ligningsmyndigheder, dog for så vidt angår erhvervsdrivende fonde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
4. I det følgende redegøres for nogle fondsretlige karakteristika, som i forbindelse med Fondsregistrets hidtidige fondsafgrænsningsopgave har haft betydning for, om en institution kunne betegnes som en fond i lovens forstand. Redegørelsen har karakter af en bred orientering om nogle grundlæggende retsprincipper, som har været af betydning for Fondsregistrets virksomhed i forbindelse med fondsafgrænsningsopgaven. En langt mere detaljeret og udtømmende beskrivelse af fondsområdet findes i Betænkning nr. 970/1982 og den kommenterede fondslov, Fonde og foreninger, 3. udgave, Gads forlag, 1992, hvortil henvises.
II. Definition af fondsbegrebet
1. Der findes ikke i fondsloven eller andre love nogen definition af begrebet fond. Det er imidlertid en forudsætning bag fondsloven, at kun visse af de institutioner, der kalder sig selvejende, eller som anvender betegnelsen fond, legat eller stiftelse, er fonde i lovens forstand. Det afgørende er ikke, hvad institutionen kalder sig selv, men om institutionen efter sit retsgrundlag, det vil sige stiftelsesmåde og vedtægt, kan karakteriseres som en selvejende institution (fond). Fælles for de pågældende institutioner er, at ingen fysisk eller juridisk person uden for institutionen har ejendomsretten til institutionens formue; institutionen kan dermed betegnes som selvejende. Den selvejende institution (fonden) er et selvstændigt retssubjekt og kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, som tilkommer og påhviler institutionen.
2. Ved afgrænsningen af fondsbegrebet har Fondsregistret taget udgangspunkt i karakteristika, som kendetegner fonde i lovens forstand. Disse karakteristika, som gennemgås nærmere nedenfor, har i Fondsregistrets administrative praksis som regel skullet foreligge opfyldt alle sammen, for at en institution kunne betegnes som en fond med den ovenfor nævnte retsvirkning.
III. De fondsretlige karakteristika
1. På grundlag af forarbejderne til fondsloven af 1984, herunder blandt andet Betænkning om fonde, nr. 970, side 43 og følgende, har Fondsregistret ved fondsafgrænsningen for ikke-erhvervsdrivende fonde lagt vægt på følgende retlige karakteristika som afgørende for, om en institution kan betegnes som en fond
a) Fonden skal have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
Det har været et gyldighedskrav, at institutionen dokumenterer at være ejer af et formuegode, som er uigenkaldeligt udskilt fra stifteren. En intetejende institution er således ikke blevet betragtet som en fond. Der har imidlertid ikke været stillet særlig strenge krav til måden, hvorpå institutionens formue tilvejebringes, og såvel fordringer som andre rettigheder, der kan opgøres økonomisk med den fornødne sikkerhed, har Fondsregistret betragtet som formue, der kunne opfylde kapitalkravet. Det samme gælder fast ejendom, løsøre og eventuelt samlinger af løsøre, hvor enten en offentlig vurdering, en kvalificeret handelsmæssig vurdering eller efter omstændighederne dokumentation for godets forsikrede værdi har indgået i den samlede bedømmelse af, om en egentlig kapitaldannelse af varig karakter måtte anses for tilsigtet.
Eksempel: En institution, som varetog regional erhvervsudvikling, (j.nr. 1989-711-380), kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond. Det fremgik af vedtægten og regnskabet, at institutionens driftsudgifter primært blev dækket via tilskud fra nogle kommuner. Endvidere fremgik det, at overskud, der ikke var medgået til driften af institutionen, blev tilbagebetalt til tilskudsgiverne. Der blev ikke tilført institutionskapital. Fondsregistret fandt, at institutionen ikke opfyldte det grundlæggende fondsretlige krav om at have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Fondsregistret lagde vægt på, at der ikke var tilsigtet en egentlig kapitaldannelse, og at der skete tilbageførsel af eventuelle midler til stiftere og bidragydere. Det har undertiden givet anledning til tvivl, om det kunne kræves, at en fond ved stiftelsen er ejer af en formue, eller om en berettiget forventning eller et bindende tilsagn herom kunne være tilstrækkeligt. Fondsregistret fandt det tilstrækkeligt, at stifteren påtog sig en retligt bindende forpligtelse, således at han ville handle retsstridigt over for fonden, hvis forpligtelsen ikke opfyldtes, og således at der var skabt en ret for fonden eller de, der repræsenterer den, til at kræve forpligtelsen opfyldt. I bedømmelsen af, om der måtte antages at være sket en uigenkaldelig udskillelse af aktiver af økonomisk værdi, indgår de almindelige formueretlige betingelser for at påtage sig bindende forpligtelser. Formuen skal desuden være effektivt udskilt fra stifterens og bidragyderens øvrige formue, således at fondens aktiver ved oprettelsen skal være uigenkaldeligt overdraget til fonden, og således at fondens midler ikke efterfølgende må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller faste samlever eller stifterens hjemmeboende børn under 18 år. Dette forbud mod tilbageførsel omfatter såvel tilbagebetaling af kapitalen, herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, som legatportioner, lån af enhver art, herunder lån mod sikkerhed, samt kaution og garantistillelse for stifterens og dennes nærtståendes forpligtelser. Det bemærkes dog, at den nævnte grundsætning, som har hjemmel blandt andet i fondslovens § 31, i et vist (snævert) omfang vil kunne fraviges ved en udtrykkelig vedtægtsbestemmelse. For eksempel vil det næppe være udelukket at godkende en fond, der ifølge vedtægten - som et blandt flere andre formål - skal indrømme stifteren en begrænset rentenydelsesret, når blot dette ikke forudsætter en beslutning fra bestyrelsen. Men udgangspunktet er, at vedtægtsbestemte ydelser til stifteren eller hans nærmeste pårørende kan bringe fondens retlige status i tvivl.
Eksempel: En institution, der betegnede sig fond, kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond i fondslovens forstand. Det fremgik udtrykkeligt af vedtægten, at fonden, der havde til formål at fremskaffe risikovillig og billig finansiering af diverse formål, primært produktionsejendomme og boliger, modtog indskud fra privatpersoner, herunder via en spareforening. De modtagne indskud tilhørte institutionen, men indskuddet gav indskyderen adgang til at låne et tilsvarende beløb af fonden. Man betalte ikke rente af dette lån men alene et administrationsgebyr. Indskyderen havde mulighed for at overdrage retten til at modtage lån til andre. I takt med at lånene blev tilbagebetalt, åbnedes der mulighed for, at indskyderen kunne optage nye lån eller overdrage låneretten til andre. Fondsregistret fandt, at der ikke var tale om en uigenkaldeligt udskilt formue. Kravet om uigenkaldelig udskillelse anså Fondsregistret endvidere ikke for opfyldt i tilfælde, hvor stifteren forbeholdt sig den fuldstændige rentenydelse i sin levetid. Der må således foretages en vurdering af, om fondens hovedfunktion reelt er at sikre stifteren en indtægt af kapital, som hans kreditorer ikke kan angribe. Hvis det må antages, at dette har spillet en ikke uvæsentlig rolle, har det været Fondsregistrets opfattelse, at der ikke forelå en gyldig fond, jf. nedenfor pkt. VIII.
b) Bestemt formål.
Der henvises til betænkning om fonde (nr. 970/1982) s. 50. Det er en gyldighedsbetingelse, at der i stiftelsesgrundlaget er optaget et eller flere nærmere angivne formål, som fonden skal tilgodese. Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at fondens formål ikke må stride mod lov og ærbarhed. Endvidere må fondens formål ikke stride mod de præceptive regler i fondsloven som for eksempel § 7, ligesom det antages, at fonde, hvis formål åbenbart er uden fornuftig mening, eller er umuligt at opfylde, ikke gyldigt kan stiftes. I praksis må man nok sætte en grænse for, hvor bredt formålet kan beskrives. Det kan accepteres, at fonden skal begunstige almenvelgørende formål, men videre kan man næppe gå. En stifter kunne således efter Fondsregistrets opfattelse ikke gyldigt bestemme, at fonden skal begunstige de formål, bestyrelsen ønsker eller lignende.
c) Selvstændig ledelse.
Der henvises til betænkning om fonde (nr. 970/1982) s. 62. Kravet har i almindelighed været opfyldt, hvis ét medlem af bestyrelsen har indtaget en uvildig og uafhængig stilling i forhold til stifteren. Kravet om selvstændighed er derimod ikke opfyldt i tilfælde, hvor stifteren skal give sit samtykke til alle beslutninger eller har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger. Dog kan stifteren nok gyldigt bestemme, at hans samtykke kræves ved visse beslutninger, for eksempel vedtægtsændringer eller salg af midler, der er givet til fonden.
Eksempel: En lystbådehavns Fond (j.nr. 1987-711-1049) kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond. Fondsregistret lagde ved afgørelsen særligt vægt på, at 2 af de 3 medlemmer af bestyrelsen, der var valgt af institutionens stifter, et byråd, ifølge vedtægten kunne, hvis de var enige herom, med opsættende virkning forlange en beslutning udsat for behandling og afgørelse i byrådet. Institutionens bestyrelse skulle i så fald respektere byrådets afgørelse. Denne bestemmelse indebar en generel vetoret for byrådet over for bestyrelsens beslutninger, hvorfor institutionen, sålænge denne bestemmelse fandtes i vedtægten, ikke kunne siges at have en selvstændig bestyrelse, der var uafhængig af stifteren.
I visse institutioner anføres det i vedtægten, at fondens højeste myndighed er generalforsamlingen (eventuelt repræsentantskabet eller lignende). Efter Fondsregistrets praksis på dette område fratager denne konstruktion i sig selv ikke institutionen sin karakter af at være en fond.
Det følger imidlertid af fondslovens § 11, at en fond ledes af en bestyrelse. Dette indebærer, at alle væsentlige beslutninger retligt skal være bestyrelsens. Der er dog intet til hinder for, at generalforsamlingen ifølge vedtægten skal meddele samtykke til visse nærmere bestemte beslutninger, for eksempel vedtægtsændringer og opløsning af fonden, men ledelsen af fonden og ansvaret herfor skal påhvile bestyrelsen.
d) Fondens varighed.
Det har været Fondsregistrets udgangspunkt, at en fond som regel må være bestemt til at virke uden tidsbegrænsning, jf. også fondsbetænkningen, side 45 - 46. Gennem en del år forud for fondsloven havde man imidlertid accepteret, at fonde kunne have en vis forud fastlagt virkeperiode, dog ikke under l0 år. Fondsregistret har i sin administrative praksis fulgt samme retningslinjer og kun i meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor det i øvrigt var særlig klart, at der tilsigtedes etableret en egentlig fond, har man accepteret en lidt kortere virkeperiode.
IV. Afgrænsning af fonde i forhold til foreninger.
1. Det karakteristiske ved en forening er, at den har en medlemskreds, der er gået sammen om et fælles formål. Medlemmerne har som udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold til medlemsformuen. Undertiden har det givet anledning til en betydelig tvivl, om en institution måtte betegnes som en fond eller en forening. Navnlig i tilfælde hvor det i vedtægterne er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af foreningsformuen, kan en afgrænsning volde vanskeligheder. Generelt har det været Fondsregistrets opfattelse, at en endelig administrativ afgørelse af spørgsmålet må afhænge af en samlet vurdering af institutionens stiftelsesområde og vedtægternes bestemmelser om ledelsesform, opløsning o.s.v.
2. I særlige tvivlstilfælde har Fondsregistret ved afgrænsningen i forhold til foreninger blandt andet lagt vægt på følgende
a) Medlemselementets udformning.
Navnlig kommer det i betragtning, i hvilket omfang der er en egentlig medlemsaktivitet, og om denne medlemsaktivitet er et hovedelement eller i øvrigt udfra en økonomisk betragtning et relativt væsentligt element i institutionens virksomhed. Dette er som regel ikke tilfældet, hvis medlemskredsen kun betaler et meget beskedent kontingent, og der kun er ringe eller måske ingen mødeaktivitet for medlemmer. Endelig lægges der nogen vægt på forholdet mellem medlemskredsen og den persongruppe, institutionen efter sit formål skal tilgodese. Et væsentligt personsammenfald taler imod at betragte institutionen som en fond.
b) Institutionens navn, selvom dette dog ikke kan tillægges nogen særlig selvstændig betydning.
c) Endelig må der lægges nogen vægt på, hvem der vælger institutionens ledelse, og i hvilket omfang medlemmerne reelt har mulighed for at få ændret vedtægterne.
Eksempel: En garantifond med tilknytning til entreprenørbranchen kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond (j.nr. l989-710-434). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at institutionen havde medlemmer, at den blev ledet af en generalforsamling, og at institutionens midler blev tilvejebragt ved en fast afgift pr. aftaget kilo af et produkt, som blev betalt af medlemmerne. Man lagde endvidere vægt på, at institutionen ifølge sit formål fungerede som en forsikringsordning, der blandt andet skulle sætte autoriserede entreprenører i stand til at yde garantier på facadebehandlinger med produktet. Det har generelt været Fondsregistrets opfattelse, at vedtægtsbestemmelser om en medlemskreds, et kontingent eller lignende i væsentlig grad har talt for at betragte en institution som en forening og dermed udenfor fondsbegrebet.
V. Afgrænsning af fonde i forhold til indsamlinger.
2. Indsamlinger
En indsamling kan foreligge, når en kreds af personer, ofte betegnet som en bestyrelse eller en komite, går sammen om at indsamle en formue, der skal gå til et bestemt formål, og således at de indsamlede midler - med ganske få undtagelser - ikke går tilbage til bidragyderne. En indsamling er således typisk en tidsbegrænset virksomhed. Selve de indsamlede midler - og ikke kun afkastet af disse - tilsigtes anvendt efter formålet. Dermed er der tydeligvis ikke tale om en fond.
Eksempel: En kirkelig hjælpeorganisations institution i Danmark kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond, men havde karakter af en indsamlingsorganisation henhørende under den pågældende kirke (j.nr. 1989-711-326). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik, at organisationens midler var tilvejebragt ved spontane bidrag, ved indsamlinger og ved bidrag fra andre private og offentlige organisationer, og at det af regnskabet fremgik, at den væsentligste del af de modtagne bidrag var anvendt til forskellige hjælpearbejder.
Eksempel: Et særligt Jubilæumslegat var efter Fondsregistrets opfattelse ikke en fond men derimod en opsparing i en loge, (j.nr 13210). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at legatets nettoindtægt skulle tillægges kapitalen, og at der ikke skulle ske nogen som helst uddeling af legatet forinden logens 75 års stiftelsesdag, hvor der skulle uddeles maksimum 75.000 kr. Legatet skulle derefter fortsætte på fundatsens vilkår og betingelser indtil logens 100 års stiftelsesdag, hvor hele legatets til den tid værende kapital skulle uddeles til samme formål.
VI. Om familiefideikommisser.
Et familiefideikommis er en formue, om hvilken det er bestemt, at den skal nedarves i en bestemt familie, således at den efter visse arvegangsregler tilfalder flere ved opretterens død ufødte generationer efter hinanden, se nærmere fondsbetænkningen side 51 og følgende. Trods ligheder med familiefonde og legater indeholder fideikommisserne så mange helt specielle karakteristika, at det må anses for rigtigst begrebsmæssigt at holde fideikommisser adskilt fra fonde. Adgangen til at oprette familiefonde begrænses i øvrigt af fondslovens § 7, der skal ses i sammenhæng med forbudet mod stiftelse af familiefideikommisser, jf. grundlovens § 84.
VII. Om båndlagte midler og rentenydelseskapitaler.
Båndlagte kapitaler kan etableres ved testamente eller gave. Når arv eller gave er båndlagt, kan arvingen eller gavemodtageren ikke råde over kapitalen i levende live men alene hæve renten. Kreditorerne kan ikke søge fyldestgørelse i kapitalen, så længe den begunstigede lever. Båndlagte kapitaler adskiller sig blandt andet fra fonde derved, at der ved båndlagte kapitaler ikke som ved fonde er en selvstændig ledelse, der bestyrer kapitalen. Endvidere kan en fond inden for vedtægtens rammer råde over kapitalen, som også kan tjene som grundlag for fondens kreditorer, og fonden har selv ejendomsretten til kapitalen. En båndlagt kapital falder i arv efter den person, der er begunstiget. Derimod kan der ikke ske arvefald efter en fond, der ingen arvinger har. Ved rentenydelseskapitaler tilkommer alene renten den begunstigede. Kapitalen tilhører aldrig den pågældende.
Eksempel: En institution, der bar et familienavn og betegnelsens fond, var efter Fondsregistrets opfattelse ikke en fond i lovens forstand, men havde karakter af en rentenydelseskapital (j.nr. 1988- 711-89). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var tænkt etableret en institution af mere varig karakter, men at institutionen skulle ophøre med at eksistere, når rentenyderen afgik ved døden. Kapitalen faldt ved rentenyderens død i arv til en afholdsforening.
VIII. Afslutning.
Fondsregistrets almindelige fastlæggelse af fondsbegrebet i det enkelte tilfælde er, som nævnt ovenfor, ophørt ved lovændringen den 1. januar 1992. Den hermed beskrevne fastlæggelse af fondsafgrænsningen i relation til visse typiske tilfældegrupper er ikke udtømmende. Det har været Fondsregistrets generelle erfaring, at den begrebsmæssige afgrænsning af fonde undertiden kan være forbundet med betydelig tvivl, og at det altid har været nødvendigt at foretage en konkret og samlet bedømmelse af hver enkelt sag i lyset af de synspunkter, der er nævnt ovenfor. foretage en konkret og samlet bedømmelse af hver enkelt sag i lyset af de synspunkter, der er nævnt ovenfor.
90/434/Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990. om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater .
EF-Tidende NR. L 225 Af 20/08/1990 S. 0001 - 0005
Indhold
RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990
om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (90/434/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger
Transaktioner som fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater kan være nødvendige for, at der i Fællesskabet kan skabes vilkår, der svarer til vilkårene i et indre marked, og for dermed at sikre, at det fælles marked etableres og fungerer tilfredsstillende disse transaktioner må ikke hindres af særlige begrænsninger, ulemper eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes skatteregler
der bør derfor for disse transaktioner indføres konkurrencemæssigt neutrale skatteregler, således at virksomhederne kan tilpasse sig vilkårene i det fælles marked, øge deres produktivitet og styrke deres konkurrencemæssige stilling internationalt
de skatteregler, der gælder for disse transaktioner, er i øjeblikket mindre fordelagtige end dem, der gælder for selskaber, der er hjemmehørende i samme medlemsstat
denne forskelsbehandling må bringes til ophør
det er ikke muligt at nå dette mål ved ad udvide de i medlemsstaterne gældende ordninger til at omfatte hele
Fællesskabet, idet forskellene mellem disse ordninger vil kunne føre til fordrejninger
den eneste tilfredsstillende løsning på dette er en fælles beskatningsordning
den fælles beskatningsordning bør sikre, at en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier ikke beskattes, men skal samtidig tilgodese de finansielle interesser i den stat, hvor det indskydende eller det erhvervede selskab er hjemmehørende
en fusion, en spaltning og en tilførsel af aktiver vil normalt enten omforme det indskydende selskab til et fast driftssted for det selskab, der modtager tilførslen, eller knytte aktiverne til et af sidstnævnte selskabs faste driftssteder
den ordning med udskydelse af beskatningen af kapitalvinding ved de tilførte værdier, indtil de rent faktisk realiseres, som gælder for de af disse værdier, der knyttes til dette faste driftssted, gør det muligt at undgå at beskatte den derved fremkomne kapitalvinding, samtidig med at det sikres, at den sidenhen, når den realiseres, bliver beskattet i den stat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende
der skal også fastlægges en skattemæssig ordning for visse af det indskydende selskabs henlæggelser, reserver eller tab, og der skal fastsættes regler for de skattemæssige problemer, der opstår, når det ene af de to selskaber har en kapitalandel i det andet selskab
at selskabsdeltagere i det indskydende selskab tildeles kapitalandele i det modtagende eller erhvervende selskab, må ikke i sig selv føre til nogen form for beskatning af disse selskabsdeltagere
medlemsstaterne bør have mulighed for at kunne afslå at anvende direktivet, når en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier har til formål at begå skattesvig eller skatteunddragelse eller bevirker, at et selskab, hvad enten det er impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere i selskabets organer -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV
AFSNIT I
Almindelige Bestemmelser
§ 24, stk. 2
Forlængelse af fristen for genopførelse eller genanskaffelse af skadelidt formuegode. KS R
§ 25, stk. 2, 3 pkt.
Tilladelse til principskifte ved opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til realisationsprincip), medmindre der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere, jf. LL § 29 .KS R
§ 25, stk. 3, 3 pkt.
Tilladelse til at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum.ved opgørelsen af gevinst/tab ved afståelse af obligationer, medmindre der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere, jf. LL § 29. KS R
§ 25, stk. 5
Tilladelse til anden opgørelsesmetode. R T&S
§ 29, stk. 4
Pålæggelse af dagsbøder til indgivelse af opgørelse over beskatningsgrundlaget. SKAM.
PENSIONSBESKATNINGSLOVEN
§ 29 C
Nedssættelse af a-contoskat. SKAM.
§ 31, stk. 1
Tilladelse til sambeskatning. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1997-39, som ændret ved TSS-cirkulære 1998-12. SKAM
SKATTEKONTROLLOVEN
§ 33, stk. 2
Tilladelse til at gevinst og tab på kontrakter medregnes efter realisationsprincippet. R T&S
LIGNINGSLOVEN
§ 33 G, stk. 1
Eftergivelse af skat, når der indgår aktieudbytte efter Ll § 16 A. R T&S .
PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN
§ 33 A
Afgørelse om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. . R T&S
§ 33 E
Afgøre sagen administrativt ved bødeforløg. R T&S
§ 35, stk. 1, nr. 9
Tilladelse til, at skatteansættelsen for indkomstår 1997 og frem ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed. Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet er det T&S, der har kompetencen. R T&S .
§ 36
Forlængelse af 4-årsfristen i § 34 . KS R
§ 37 C
Tilladelse til omgørelse. KS LR .
LOV OM SÆRLIGE FRADRAG FOR SØMÆND
§ 40, stk. 7
Rentefri henstand med betaling af skatten af fortjeneste efter afskrivningsloven § 40, stk. 6. R T&S .
§ 51
Tilladelse til at afskrivning på aktiver, der anvendes til forsøg og forskning, påbegyndes, før igangsættelsen af erhvervsvirksomhed. KS R
§ 52, stk. 2
Tilladelse til at ændre afskrivningssatsen efter 3 måneder fra udløbet af selvangivelsesfristen. KS LR
AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN
§ 52, stk. 2, sidste pkt .
Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder. KS R
§ 53, stk. 4
Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af forskudsskema. KS R
§ 61, stk. 1
Afgøre sagen administrative ved bødeforlæg. R T&S .
BØRNEOPSPARINGSKONTI
Bek. § 4, stk 5
Tiladelse til at indestående hæves ved sygdom. Bkg. nr. 815 af 27. oktober 1997. T&S
Bek. § 6, stk. 1
Dispensation i forbindelse med oprettelse af mere end én børneopsparingskonto. Bek. nr. 815 af 27. oktober 1997. R T&S
SELSKABSSKATTELOVEN
§ 66, stk. 2, 1. pkt.
Henstand med betaling af udbytteskat. R T&S
§ 67, stk. 2, sidste pkt.
Kontant udbetaling af udbytte. R T&S
§ 73, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, 1. pkt.
Pålægge arbejdsgiver lønindeholdelse. KS R
§ 73 B-D
Eftergivelse eller henstand med betaling af skatter, bøder, erstatning mv. R T&S
§ 84, stk. 2
Fremtvingelse af underretning om indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder. R T&S
§ 85, stk. 3
Pålæg af dagbøder for at fremskaffe oplysninger om indholdelsespligtige. R T&S
§ 86, stk. 3
Pålægge dagbøder for at fremtvinge adgang til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale mv. R T&S
§ 89
Midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. KS R
KONKURSSKATTELOVEN
C. Cirkulærer mv.
Forord
Told- og Skattestyrelsen udgiver hvert år en ligningsvejledning til skattemyndighederne.
Vejledningen har til formål at være en hjælp - en håndbog - i det praktiske ligningsarbejde. Den består af fem bind samt et bilagstillæg.
Vejledningen giver udtryk for Told- og Skattestyrelsens opfattelse af gældende praksis, og er bindende for de lignende myndigheder, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder, det vil sige lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Ligningsrådets praksis.
Endvidere vil vejledningen ikke være bindende i det omfang skatteyderne kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. Dette vil kunne forekomme, hvis en skærpet virkning ikke har været offentliggjort på relevant måde i forhold til den hidtidige beskrivelse i vejledningen.
I det omfang vejledningen gengiver indholdet af anvisninger godkendt af Ligningsrådet, jf. skattestyrelseslovens § 13, stk. 3, vil den tillige være bindende for skatteankenævnene. Sådanne anvisninger kan fortsat være gældende, selvom det oprindelige cirkulære er ophævet. Den fulde tekst vil i så fald være optaget i ligningsvejledningen, og det vil fremgå, at der er tale om en ligningsrådsanvisning. Øvrige gældende cirkulærer for indkomståret 1998 fra Ligningsrådet og styrelsen optrykkes i bilagstillægget.
Skatteministeriets lovcirkulærer indarbejdes løbende i vejledningen - som udgangspunkt i deres helhed.
I dette års ligningsvejledning er følgende lovcirkulærer indarbejdet
Cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984 om skattefri virksomhedsomdannelse
Cirkulære nr. 20 af 2. december 1986 om beskatning af fortjeneste ved 1. gangsafståelser af visse ejerlejligheder
Cirkulære nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelser
Cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier
Cirkulære nr. 166 af 12. september 1994 om ejendomsavancebeskatningsloven
Cirkulære nr. 215 af 20. december 1995 om beskatning ved afståelse af aktier
Cirkulære nr. 145 af 12. august 1998 om aktieafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven
Cirkulære nr. 194 af 26. november 1998 om tegningsretter
Cirkulære nr. 91 af 18. juni 1999 om selskabsskatteloven og skattefri virksomhedsomdannelse
Vejledningen er i øvrigt ajourført med nyt lovstof, nye retsafgørelser, kendelser fra Landsskatteretten mv.
Nyt stof, væsentlige ændringer og satsændringer i forhold til sidste års udgave er markeret på denne måde.
Ligningsvejledningen har været behandlet i fire redaktionsudvalg bestående af repræsentanter for Københavns og Frederiksberg kommuner, Skattechefforeningen, Kommunernes Landsforening, Told- og skatteregionerne, afdelinger i Told- og Skattestyrelsen samt Skatteministeriets Departement.
Told- og Skattestyrelsen vil gerne takke medlemmerne af redaktionsudvalgene for den indsats, de har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af ligningsvejledningen.
Vejledningen finder anvendelse ved ligningen for indkomståret 1999. De regler, der gælder for 2000 om arbejdsmarkedsbidrag og Den særlige pensionsopsparing er beskrevet i Told- og skattestyrelsens Vejledning om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Afgørelser mv., der har betydning for ligningen, vil løbende blive offentliggjort i TfS.
Er der tvivl om, hvorvidt en konkret sag er dækket af ligningsvejledningens tekst, kan spørgsmålet forelægges for Told- og skatteregionen.
Told- og Skattestyrelsen
Forkortelser
AL = Afskrivningsloven
AAL = Arveafgiftsloven
ABL = Aktieavancebeskatningsloven
AMFL = Arbejdsmarkedsfondsloven
AM-bidrag = Arbejdsmarkedsbidrag (lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag)
bek. = bekendtgørelse
BF = Bindende forhåndsbesked
BAL = Boafgiftsloven
DBO = Dobbeltbeskatningsoverenskomster
DBSL = Dødsboskatteloven
DEP = Skatteministeriets departement
DMP = Den midlertidige pensionsopsparing
DSL = Dødsboskifteloven
EBL = Ejendomsavancebeskatningsloven
ELBL = Ejerlejlighedsavancebeskatningsloven
ETBL = Etableringskontoloven
FBL = Fondsbeskatningsloven
FOB = Folketingets Ombudsmands beretning
FUL = Fusionsskatteloven
FVL = Forvaltningsloven
fx = for eksempel
HR = Højesteret
HRD = Højesterets dom
HUSDY = Husdyrbeskatningsloven
IFL = Investeringsfondsloven
jf. = jævnfør
KSL = Kildeskatteloven
KKSL = Konkursskatteloven
KGL = Kursgevinstloven
LOSR = Landsoverskatterådet
LL = Ligningsloven
LR = Ligningsrådet
LSR = Landsskatteretten
OFL = Offentlighedsloven
PAL = Pensionsafkastsbeskatningsloven
PBL = Pensionsbeskatningsloven
PSL = Personskatteloven
RAL = Realrenteafgiftsloven
RR = Revision og Regnskabsvæsen
RFL = Renteforsikringsloven
RPL = Retsplejeloven
SEL = Selskabsskatteloven
SKL = Skattekontrolloven
SO = Skattepolitisk Oversigt
SP = Den særlige pensionsopsparing
SSL = Skattestyrelsesloven
SL = Statsskatteloven
LOSI = Særlig indkomstskattelov
TfS = Tidskrift for Skatter og Afgifter
TSR = Told- og Skatteregionerne
TSS = Told- og Skattestyrelsen
VL = Vestre Landsret
VLD = Vestre Landsretsdom
VURDL = Vurderingsloven
ØL = Østre Landsret
ØLD = Østre Landsretsdom
TfS (fx 1994, 438) = Tidsskrift for Skatter og Afgifter, årgang og løbenr.
TOLD SKAT Nyt (fx 1991.20.1124) = Information fra Skatteministeriet og Landskatteretten, årgang, hæfte nr. og sidetal (fra 1991.20 og frem)
lsr. (fx 1986.22) = Meddelelser fra Landskatteretten, årgang og kendelsesnummer
skd. (fx 77.997) = Meddelelser fra skattedepartementet, hæfte nr. og sidetal
skd. cirk. = Skattedepartementet cirkulære med nr. og dato
skm. cirk. = Skatteministeriet, departementets cirkulære med nr. og dato
SD-cirk. (fx 1988-15) = Statsskattedirektoratets cirkulære, årgang og nr.
TSS-cirk. (fx 1991-12) = Told- og Skattestyrelsens cirkulære, årgang og nr.
Henvisninger til andre afsnit i Ligningsvejledningen sker ved angivelse af det pågældende afsnits punktbetegnelse, fx A.A.1.2, som er en henvisning til vejledningens Almindelige del.
Ligningsvejledningen er opdelt i fem bind samt et bilag
LVA= Almindelig del
LVE= Erhvervsdrivende
LVS= Aktionærer og Selskaber
LVB= Beskatning ved dødsfald
LVD= Dobbeltbeskatning
LV bilag (BIL)= Cirkulære mv.
Oversigt over bemyndigelser
Nedenfor følger en oversigt over lovbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelser af overordnede skattemyndigheder (skatteministeren, Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale skattemyndigheder eller told- og skatteregionerne.
Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af skatteministeren ved sagsudlægningsbekendtgørelsen (bek. nr. 1070 af 17. december 1999 ). Er bemyndigelsen givet med en anden hjemmel eller af en anden skattemyndighed end ministeren, er dette anført med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i oversigten er desuden medtaget bestemmelser, hvor kompetencen til at træffe afgørelser fremgår af selve lovbestemmelsen.
Ved hver lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der skal træffe afgørelse i sagen. Herudover er klageinstansen anført.
KS står for den kommunale skattemyndighed.
R står for regionen
T&S står for Told- og Skattestyrelsen
LSR står for Landsskatteretten
MIN står for skatteministeren
SKAM står for skatteansættende myndighed
I tilfælde, hvor lovbestemmelsen omfatter både fysiske og juridiske personer gælder det om kompetenceforholdet anførte kun for fysiske personer og dødsboer. For juridiske personer henvises til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 B og § 6, stk. 5.
Det skal bemærkes, at en afgørelse skal påklages inden 3 måneder til klagemyndigheden, og at klageinstansens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed for så vidt angår sagsområder omfattet af sagsudlægningsbekendtgørelsen.
AFSKRIVNINGSLOVEN
Forkortelser
Oversigt over bemyndigelser
Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993
Handelsværdi på unoterede aktier og anparter
Kursliste 20. maj 1993
Oversigt over Ligningsrådets satser for 1998 og 1999
Finansministeriets cirkulære nr. 204 af 10. december 1998
Dagpenge og hoteldispositionsbeløb
Dagpenge i udlandet
Supplerende flyttegodtgørelse pr. 1. januar 1999
Afgørelser om begrebet "erhvervsdrivende" i EFL's forstand
Vejledning om fondsbegreber
90/434/Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990. om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater .
Cirkulæreoversigt
1982-02 Andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift
1982-14 Vedligeholdelsesfradrag vedrørende fredede bygninger
1983-03 Fordeling af forsikringspræmie mellem stuehus og driftsbygninger.
1983-47 Ligestilling af aktionærer i boligaktieselskaber
1984-24 Udgifter til generalforsamling
1984-27 Datterselskabslempelse
1986-31 Skattefri fusion
1987-08 Afskrivning - opvaskemaskiner og tørretumblere m.v.
1988-08 Renteperiodisering - indtræden i virksomhedsordningen
1988-32 Udgifter til regnskab og selvangivelse
1989-02 Den skattemæssige behandling af kontingenter til registreringspligtige foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven § 1, nr.2 og 3.
1989-27 Beskatning af personalelån
1990-01 Kommanditisters fradrag af underskud mv.
1990-15 Principskifte ved opgørelsen af fortjeneste/tab på fordringer, gæld og næringsaktier.
1990-49 Decentralisering af responderende virksomhed
1992-13 Flytteudgifter
1993-09 Genoptagelse af skatteansættelser i anledning af at domstolene eller Landskatteretten har underkendt ligningsmyndighedernes praksis.
1994-01 Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv.
1995-17 Efterfølgende hensættelser efter fondsbeskatningsloven
1995-19 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, samt fradrag for arbejde i udlandet, gældende fra 2. januar 1996.
1996-08 Vuderingsmyndighedens og told- og skatteregionernes adgang til at foretage nye vurderinger af fast ejendom og til at ændre tidligere foretagne vurderinger.
1996-12 Udlægning af visse anmodninger om bindende forhåndsbesked
1996-16 Kontantomregning af overdragelssummer for driftsmidler og skibe, visse formuegoder, godtgørelse og vederlag samt ombygninger og særindretninger af lejede lokaler
1996-23 Skattefri aktieombygning - sagsudlægning
1996-27 Fastlæggelse af slutligningskommunen for grænsegængere
1997-19 Cirkulære om A) genoptagelse af avance- eller udlodningsbeskatning for sælgere af tømte selskaber som følge af erstatningspligt for selskabsskat - samt om B) genoptagelse af de tømte selskabers skatteansættelser.
1997-22 Klage i "massesager"
1997-29 Beskatning under ophold i Grønland
1997-37 Cirkulære om genoptagelse af lejeindtægts- beregning ved vederlagsfri ejendomsudlejning i sameje samt praksisændring fra 1998.
1998-02 Gennemførelse af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager
1998-12 Justering af diverse bemyndigelsescirkulærer som følge af statens overtagelse af selskabsligningen
1998-23 Cirkulære om revurdering af afslag på anmodninger om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, om meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft og om efterfølgende ændring.
1998-28 Cirkulære om genoptagelse af sager, hvor der er beregnet procenttillæg efter kildeskattelovens § 61 i forbindelse med mellemperiode- og dødsbobeskatning.
1998-29 Godkendelse af transfer pricing ændringer mv.
1998-31 Selskabsskattelovens § 17, stk. 2 - Beregning af datterselskabslempelse
1998-32 Kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven
1998-34 Skatteansættende myndigheder for juridiske personer bortset fra dødsboer.
1998-35 Skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse og befordring samt fradrag for arbejde i udlandet, gældende fra 1. januar - 31. marts 1999.
1998-36 Værdiansættelse for 1999 af visse personalegoder
1998-37 Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C. Kilometersatser for 1999.
1998-38 Skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet, gældende fra 1. januar - 31. marts 1999
1998-42 Cirkulære om den skattemæssige behandling af udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe samt genoptagelse heraf
1998-43 Fritagelse for beskatning af udenlandske studerendes under hold for indkomståret 1999
1999-01 Afskrivning på ejendomme hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art
1999-03 Efterfølgende af- og nedskrivninger
1999-04 Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 1999
1999-05 Landbrug m.v.: Normalhandelsværdi og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 1998. Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 1999
1999-07 Skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse
1999-09 Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv. og til Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel
1999-14 Ophævelse af SD-cirkulære 1987-9 om afskrivning på bygninger af træ
1999-16 Ophævelse af SD-cirkulære 1987-46 af 30. oktober 1987 om den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat
1999-17 Fradrag for befordring til efteruddannelsessted under uddannelsesorlov - genoptagelse
1999-19 Skattefri aktieombytning - sagsudlægning
1999-21 Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens § 8 A (fradrag for gaver) og § 12, stk. 3, (fradrag for løbende ydelser)
1999-22 Optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2
1999-23 Ophævelse af cirkulære om regnskabsomlægning for selskaber mv., omlægning af indkomståret
1999-25 Mindsterenten for perioden 1. juli til 31. december 1999
1999-26 Skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet, gældende fra 1. april - 31. december 1999
1999-27 Cirkulære om dekoncentreret sagsudlægning
1999-28 Ophævelse af cirkulære nr. 79 af 9. juli 1986 (SD-cirkulære 1986-22) om omgørelse af hovedaktionærdispositioner
1999-29 Genoptagelse - beskatnings-/retserhvervelsestidspunkt for lønkrav i konkursbo/under betalingsstandsning
1999-30 Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund
1999-33 Administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C, 15, 16 og 18
1999-34 Kompetencen til at behandle skattestraffesager efter skattekontrollovens afsnit III
1999-39 Genoptagelse af den skattepligtige indkomst vedrørende opgørelse af gevinst og tab på gæld i forbindelse med låneomkostninger
1999-42 Landbrug m.v.: Normalhandelsværdi og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 1999. Normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2000.