Legislator Case Law & Legislation
E19988T00D06 DK

TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT D.6 - VARER TIL NATO

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1998

Afsnit D.6 - Varer til NATO

Formål

Formålet med reglerne om fritagelse for told og afgifter af varer til

NATO-hovedkvarterer og NATO-personel, her i landet, samt udenlandske NATO-styrker er at opfylde de traktatmæssige forpligtelser herom.

Det legale grundlag

Reglerne om told- og afgiftsfrihed findes i toldlovens § 2, stk. 1, jf.

Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler i overenskomsten mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, se D.5, og toldlovens § 4, nr.3.

Fritagelsen for registreringsafgift for motorkøretøjer gives i henhold til § 2, stk. 2 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997.

Generelle betingelser

Told- og afgiftsfriheden for varer til NATO-personel under tjeneste her i landet er betinget af, at de pågældende personer over for Forsvarsministeriet er anmeldt som berettiget hertil og er optaget på en personliste, der udfærdiges af Forsvarskommandoen.

Ved indførsel fra ikke-EU-lande og Københavns Frihavn skal der afgives en fortoldningsangivelse, A 10. Se bilag 5.

Fortoldningsangivelsen skal ved indførsel af motorkøretøjer, bohave og suppleringsleverancer hertil være vedlagt en tolddeklaration, BALTAP Form No. 5 og i andre tilfælde en application. Se bilag 103 og 104. Blanketterne skal forinden være påtegnet af Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.

Indførsel af varer til brug for udenlandske militære styrker er betinget af, at der afgives en erklæring, Certificate Pol and Rations.

Se bilag 105.

Indførsel af spiritus, vin, øl og tobaksvarer til udenlandske militære styrker er betinget af, at der afgives en erklæring, Certificate duty free items. Se bilag 106. Erklæringen skal forinden indførslen være påtegnet af Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.

Provianteringsvirksomheder kan levere varer told- og afgiftsfrit på grundlag af en application, se bilag 107, som forinden udleveringen er påtegnet af Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.

Ansøgning om told- og afgiftsfrit køb af motorkøretøjer skal sendes til Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.

Moms

Der gives ikke momsfritagelse for varer, der købes her i landet. I visse tilfælde kan der ydes godtgørelse af den moms, der er betalt her i landet. Ordningen administreres af Forsvarskommandoen. Se momsvejledningen Momsvejledningen 1997, K.1.2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →