Legislator Case Law & Legislation
E19988T00D05 DK

TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT D.5 - VARER TIL DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER, INTERNATIONALE ORGANISATIONER SAMT DET DERTIL KNYTTEDE PERSONALE

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1998

Afsnit D.5 - Varer til diplomatiske og konsulære repræsentationer, internationale organisationer samt det dertil knyttede personale

Formål

Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner og overenskomster, hvorefter der kan gives told- og afgiftsfrihed for varer, der indføres til diplomatiske og konsulære repræsentationer, internationale organisationer samt det dertil knyttede personale.

Formålet med regler om told- og afgiftsfrihed er at opfylde de diplomatiske

repræsentationer og internationale organisationers krav på immunitet.

Det legale grundlag

Reglerne om at give told- og afgiftsfrihed findes i toldlovens § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldlovens § 4, nr. 3.

Fritagelse for registreringsafgift for motorkøretøjer gives i henhold til § 2, stk. 2 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997.

Følgende internationale konventioner og overenskomster er gældende

====================================================================== Internationale konventioner og overenskomster Artikel ====================================================================== Konventionen om FN's rettigheder, art. II, stk. 7 b i II BKG af 10. juli 1948 og art. III, stk. 9 b i BKG a III 11. april 1950 Overenskomst af 29. juni 1955 mellem Verdenssundheds- VIII organisationen, WHO og den danske regering om rettigheder og immuniteter mv. Aftale af 12. april 1983 med De forenede Nationer om VIII hovedkontoret i København for UNICEF's integrerede forsyningscenter Aftale af 25. januar 1989 med De Forenede Nationers VIII Udviklingsprogram om hovedkontoret i København for det fælles indkøbskontor, IAPSO Aftale af 31. januar 1989 med De Forenede Nationer om FN's V Informationskontor for de nordiske lande i København Aftale af 18. september 1991 med the European VIII Radiocommunications Committee om etablering af hovedkvarter for the European Radiocommunications Office, ERO Aftale af 15. januar 1993 med CSCE-forsamlingen om etablering af et CSCE-sekretariat i København Værtsaftale af 2. juni 1995 for Østersørådets Kommissær for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, herunder Rettigheder for Personer tilhørende Mindretal, og dennes sekretariat i København ---------------------------------------------------------------------- Overenskomst af 19. juni 1951 mellem deltagerne i IV og VIII Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker samt Protokol af 28. august 1952 om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. Se D.6 ---------------------------------------------------------------------- Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske 36, stk. 1 forbindelser pkt. a og b samt art.37, stk. 1 og 2 ---------------------------------------------------------------------- Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære 50, stk. 1 forbindelser pkt. a og b samt stk. 2 ---------------------------------------------------------------------- 2. protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske 4 og 12 Fællesskabers Privilegier og immuniteter ---------------------------------------------------------------------- Overenskomst af 24. juli 1968 mellem Det internationale IV og VIII Havundersøgelsesråd og den danske regering ---------------------------------------------------------------------- Konvention af 30. maj 1975 vedrørende oprettelsen af en europæisk rumorganisation. Told- og afgifts- fritagelsen omfatter udelukkende varer, der indføres til brug for rumforskningsopgaver i henhold til ESA-programmet. Se D.5 ESA ---------------------------------------------------------------------- Aftale af 13. maj 1987 med Finland, Island, Norge og 6 og 8 Sverige om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat samt tillægsprotokol af 13. maj 1987 ---------------------------------------------------------------------- Aftale af 10. maj 1995 med Det Europæiske Miljøagentur om hjemsted ---------------------------------------------------------------------- Aftale af 3. juni 1997 for personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG) ----------------------------------------------------------------------

Generelt

Told- og afgiftsfriheden er begrænset til repræsentationer, organisationer og institutioner samt personer, der over for Udenrigsministeriet

er anmeldt som berettiget hertil, og som er optaget i Udenrigsministeriets diplomatkalender eller lister, der udarbejdes af Udenrigsministeriet.

Told- og afgiftsfrihed kan gives ved indførsel af varer fra ikke EU-lande, Københavns Frihavn eller ved levering fra provianteringsvirksomheder her i landet.

ESA

Ifølge bestemmelser i konventionen vedrørende oprettelse af en europæisk rumfartsorganisation kan der indrømmes told- og afgiftsfrihed for varer, der indføres til brug for rumforskningsopgaver i henhold til ESA-programmet.

Virksomheder, der ønsker told- og afgiftsfrihed for sådanne varer, kan ansøge om en bevilling hertil. Ansøgning skal ske til toldcentret.

Indførsel

Ved indførsel fra ikke EU-lande og Københavns Frihavn skal der afgives en fortoldningsangivelse, A 10, se bilag 5.

Fortoldningsangivelsen skal være vedlagt en tolddeklaration - formular 13.004, 13.005 eller F 2037, se bilag 100, 101 og 102.

- Formular 13.004 er til brug for de diplomatiske og konsulære repræsentationer samt personer med diplomatisk status.

- Formular 13.005 er til brug for de internationale organisationer bortset fra NATO.

- Formular F 2037 er til brug for missionschefer, der er akkrediteret Danmark, men bosiddende uden for Danmark.

Deklarationerne skal være underskrevet af rekvirenten og påtegnet af chefen for repræsentationen eller organisationen eller en dertil bemyndiget person.

Anmodning om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer skal sendes til Toldcenter København.

Varer fra provianteringsvirksomheder

Provianteringsvirksomheder kan levere varer told- og afgiftsfrit under forudsætning af, at modtagerne er berettiget hertil.

Ved køb af varer afleveres den udfyldte tolddeklaration til virksomhederne, som herefter kan udlevere varerne.

Virksomhederne sender hvert kvartal deklarationernes kontroldele til de toldcentre, hvor virksomhederne er registreret.

Varer fra registrerede punktafgiftsvirksomheder

Registrerede punktafgiftsvirksomheder kan levere varer afgiftsfrit under forudsætning af, at modtagerne er berettiget til afgiftsfritagelse.

Ved køb af varerne afleveres den udfyldte tolddeklaration til virksomhederne, som herefter kan udlevere varerne.

Virksomhederne sender hvert kvartal deklarationernes kontroldele til de toldcentre, hvor virksomhederne er registreret.

Moms

Diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer samt tilknyttede personer med diplomatisk status, kan på visse betingelser få godtgjort moms, der er betalt her i landet. Denne tilbagebetaling administreres af Udenrigsministeriet. Se Momsvejledningen 1997, K.1.2.

Stor vejledning 1998

Varer til diplomatiske og konsulære repræsentationer, internationale organisationer samt det dertil knyttede personale

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →