TOLDVEJLEDNING 1998 AFSNIT D.2 - PROVIANTERING
Statutory Text (5 Articles)
Artikel 8 i 6. moms-direktiv
Ved salg om bord i fly, der afgår fra Danmark er beskatningsstedet som udgangspunkt i Danmark. Er salget foretaget i et fly, der afgår fra et andet EU-land er beskatningsstedet dette EU-land.
Salgsregnskabet skal indeholde oplysning om rejseretningen. Hvis det ikke er muligt, betragtes salget indtil videre, som sket fra Danmark med dansk moms.
Det er ikke hensigten med reglerne for beskatning af varer fra told- og afgiftsfri butikker, at varesortimentet udvides. Hensigten er alene at sikre, at der sker beskatning i de tilfælde, hvor de tilladte afgiftsfri salgsmængder overskrides.
D.2.5.1 EF's regler om kontrol med det afgiftsfri salg fra butikker i den interne EU-trafik
Det afgiftsfri salg i told- og afgiftsfri butikker i den interne EU-trafik er tilladt til udgangen af juni måned 1999.
Derfor har Rådet fundet det hensigtsmæssigt, at der føres kontrol med det afgiftsfri salg i den interne EU-trafik, kaldet vendor-control.
Kontrollen med salget af de afgiftsfri varer er baseret på, at den enkelte forhandler selv kontrollerer salget til den enkelte passager og at toldmyndighederne i EU-landene kontrollerer forhandlerens salg.
Rådets retningslinier af 14/12-1992, nr. 10583/92
Følgende varer er omfattet af retningslinierne
- parfume,
- toiletvand,
- spiritus,
- vin,
- tobaksvarer.
Rfo 91/680 EF, art. 28 K nr. 2
Parfumevarer, kaffe, te, chokolade og øl er ikke undergivet retningslinierne, men er undergivet rejsegodsreglernes mængde- og værdigrænser, se D.3.3.
Retningslinierne om vendor-control bygger på et grundprincip i EF-lovgivningen, som siger, at individuelle forhandlere ikke må sælge afgiftsfri varer til passageren ud over den værdigrænse eller de mængder, der kan indføres told- og afgiftsfrit i henhold til rejsegodsreglerne, se D.3.3.
Når passageren foretager flere afgiftsfri indkøb i butikker på en enkelt rejse, må det samlede afgiftsfri indkøb totalt set ikke overskride den mængde- eller værdigrænse, som passageren kan indføre afgiftsfrit i henhold til rejsegodsreglerne.
Derfor skal der ske afstempling af boardingpass eller lignende dokument, der udstedes til hver enkelt passager.
Samtidig skal forhandleren tilrettelægge regnskaberne for den told- og afgiftsfri butik, således at det kan danne grundlag for kontrollen.
Bl.a. skal man fra regnskabet kunne trække periodiske oplysninger om
- antal rejsende,
- antal salgsekspeditioner,
- salg af spiritus og tobaksvarer,
- samt parfume og parfumevarer opdelt efter varekategori.
Medlemslandene kan endvidere fastsætte de kontrolforeskrifter, som de finder nødvendige til at sikre overholdelse af reglerne.
Det afgiftsfri salg om bord på fly og i told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne
EF'S regler om vendor-control er ved proviantering af fly og salg i told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne udmøntet i følgende hovedprincipper
- særlige kontrolforanstaltninger for forudbestilte varer, der udleveres om bord i fly,
- ved salg i told- og afgiftsfri butik i toldlufthavn afstemples boardingpass og udlevering af specificeret kvittering/kassebon,
- instruktion af selskabernes personale om restriktioner, kontrolsystem og mulighed for at afslå salg,
- orientering om reglerne i selskabernes salgsmateriale,
- godkendelse af selskabernes regnskabssystemer,
- fastlæggelse af regler for betaling af moms og eventuelle punktafgifter i de tilfælde, hvor der sælges for mere til den enkelte rejsende end tilladt.
Told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne kan afslå salg, når det af markering på boardingpass eller ordrebekræftelse fremgår, at den rejsende har bestilt afgiftsfri varer ved forudbestilling, der skal leveres om bord i flyet og der i de fastsatte mængder ikke er mulighed for yderligere afgiftsfri indkøb.
Ved salg i fly er der mulighed for at afslå salg af afgiftsfrie varer, såfremt det konstateres, at den rejsende har udnyttet muligheden ved tidligere afgiftsfrie indkøb. Dette vil eksempelvis være tilfældet i forbindelse med forudbestilte varer, idet udlevering og betaling først sker om bord i flyet.
Det er ikke pålagt den enkelte sælger om bord i fly at kræve dokumentation for, at der ikke er foretaget indkøb i told- og afgiftsfri butikker i lufthavnen, men i tilfælde, hvor det alligevel kan konstateres kan salg afslås.
Reglerne for vendor-control er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for flyselskaberne og told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne.
Passagerfartøjer
Reglerne om vendor-control om bord på passagerfartøjer i rutetrafik fastsættes ved bilaterale aftaler mellem de involverede medlemslande.
Der er indgået aftale mellem Danmark og Tyskland og mellem Danmark og
England om udmøntningen af EF'S regler om vendor-control.
§ 71, stk. 2
Proviantering kræver en tilladelse fra toldcentret. Tilladelse gives enten som en stående tilladelse eller i hvert enkelt tilfælde.
§71, stk. 3
Toldcentret kan tilbagekalde en provianteringstilladelse, hvis ejeren, føreren eller de ansatte på flyet eller skibet ikke overholder vilkårene i tilladelsen.
BKG § 72
Provianteringen sker på grundlag af en skriftlig anmodning, en proviantangivelse, se bilag ?. Der kan anvendes et tilsvarende dokument, såfremt det indeholder samme oplysninger.
Proviantangivelsen skal indeholde oplysning om skibets eller flyets data, herunder art, navn eller nummer og hjemsted.
Desuden skal angivelsen indeholde oplysninger om rejsens mål og varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer.
Endelig skal leverandørens navn, specificerede oplysninger om den ønskede proviant samt oplysning om provianten er til brug om bord eller til salg til passagerer fremgå af angivelsen.
Om reglerne ved fraførsel af told- og afgiftsfri varer fra provianteringsvirksomheder, se A.13.4.2.
BKG § 73
Skibets eller flyets fører eller en særlig befuldmægtiget skal kvittere for proviantens modtagelse om bord.
TL § 39
Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, der transporterer uberigtigede varer eller betinget told-og afgiftsfri varer, hæfter for de på varerne hvilende told og afgiftsbeløb.
Tilsvarende gælder for den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.
Toldcentret kan opkræve told- og afgifter i tilfælde, hvor vilkårene for proviantering med told- og afgiftsfri varer tilsidesættes.
D.2.1.1 Proviantering af skibe
Reglerne vedrørende proviantering af passagerfartøjer, fiskefartøjer, handelsskibe, andre fartøjer og andre specialfartøjer bliver beskrevet i de følgende afsnit.
D.2.1.1.1 Proviantering af passagerfartøjer
BKG § 67, stk. 5
For at passagerfartøjer i udenrigsfart kan få en provianteringstilladelse, skal formålet med ruten være at opretholde trafik i sædvanlig forstand.
Der kan derfor ikke provianteres med varer fritaget for told og afgifter
til forbrug ombord, når der afholdes særlige arrangementer om bord som f.eks. et underholdningsarrangement, og dette er det overvejende formål med sejladsen.
BKG § 68, stk 1
Toldcentret fastsætter efter et skøn omfanget af provianteringen med told- og afgiftsfri varer til passagerfartøjer i rutetrafik.
Provianteringen fastsættes under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer om bord.
Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor omfanget af provianteringen af told- og afgiftsfri varer er fastsat i
- den dansk-tyske overenskomst om toldlettelser i den lille grænsetrafik, artikel 6,
- Den nordiske Provianteringsoverenskomst,
- Øresundsoverenskomsten.
D.2.1.1.2 Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og andre EU-lande
BKG §, 67 stk. 2
Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og et andet EU-land kan provianteres med varer fritaget for told og afgifter til forbrug om bord.
Derimod er varer, der skal sælges til passagerer fra butikkerne om bord, kun fritaget for afgifter.
Provianteringen fastsættes under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer om bord.
Vendorcontrol
For passagerfartøjerne i den interne EU-trafik gælder reglerne om forhandlerkontrol med salget af varerne i butikkerne om bord, også kaldet vendor-control, se D.2, "Det legale grundlag".
Efter disse regler er det de afgiftsfri butikker om bord, der er pålagt kontrollen med, at der ikke sælges mere afgiftsfrit til den enkelte passager, end denne må bringe i land efter de gældende rejsegodsbestemmelser, se D. 3
Den lille grænsetrafik
For passagerfartøjerne i rutetrafik på Flensborg Fjord og andre ruter i det dansk tyske grænseområde er varesortimentet i de afgiftsfri butikker begrænset i den dansk-tyske overenskomst om toldlettelser i den lille grænsetrafik.
Den med Tyskland indgåede bilaterale aftale om vendorcontrol gælder ikke for rutetrafikken omfattet af overenskomsten om toldlettelser i den lille grænsetrafik.
Art. 6
I de afgiftsfri butikker må der sælges tobaksvarer samt chokolade- og sukkervarer fritaget for afgifter. Mængden af tobaksvarer, der må sælges til den enkelte rejsende i hver rejseretning er begrænset til 20 cigaretter eller 20 cigarer eller 50 g. røgtobak pr. rejsende i hver rejseretning, se D.3.3.
Der må kun sælges tobaksvarer til rejsende over 17 år.
Til brug ved servering og udskænkning for passagerne om bord kan der efter toldcentrets skøn provianteres med varer fritaget for told- og afgifter.
D.2.1.1.2.1 Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og ikke-EU-lande
BKG §§, 67 stk. 1 og 68, stk. 1
Passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark og ikke-EU-lande kan til forbrug om bord og salg til passagerne provianteres med varer, der er fritaget for told og afgifter.
Provianteringen fastsættes under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer om bord.
D.2.1.1.2.2 Den nordiske provianteringsoverenskomst
Den nordiske overensskomst, art. 2
Der er indgået en overenskomst mellem Finland, Danmark, Norge og Sverige om proviantering af told- og afgiftsfri varer, der skal forbruges om bord eller sælges til passagererne i de told- og/eller afgiftsfri butikker.
Overenskomsten gælder for passagerfartøjer i udenrigsfart mellem havne i Danmark (undtagen Færøerne og Grønland), Finland, Norge (undtagen Svalbard og Jan Mayen samt Sverige).
art. 5
Salg til passagerer af vin og spiritus i flasker, samt af tobaksvarer og cigaretpapir må kun ske fra kiosk eller lignende salgssted og ikke i forbindelse med servering.
Salg til det ombord ansatte personale er ikke tilladt, se D.3.4.
Der kan kun sælges varer til passagererne svarende til de mængder og værdier, de må tage med i land i henhold til rejsegodsreglerne i de respektive lande, se D.3.3.
Der kan kun sælges varer til passagerer, der har gyldig billet. Ved salget skal personalet på billetten give oplysning om
1. varens art,
2. salgsdato
3. og om fornødent rejsens retning.
Ruter art. 9
Overenskomsten sondrer mellem korte og lange ruter.
Sondring en har betydning for hvilke mængder og hvilke varer, der må sælges til passagererne fra de told og/eller afgiftsfri butikker om bord.
Om en rute har status som en lang eller kort rute bestemmes af de implicerede toldmyndigheder ved forhandling.
Lange ruter
I praksis betragtes
- samtlige ruter mellem Danmark, Finland og Norge samt ruter mellem Danmark og Sverige i Kattegat som lange ruter
- ruten Rønne Ystad som lang rute, når der er daglig sejlads hele året
- mindst én dobbelttur
Korte ruter
- øvrige ruter mellem Danmark og Sverige betragtes som korte ruter.
art. 3
Lange ruter
På lange ruter må der i de told- og afgiftsfri butikker sælges
- spiritus med et alkoholindhold af højst 60 rumfangs procent,
- vin,
- øl,
- tobaksvar er,
- cigaretpapir,
- chokolade og sukkervarer samt parfumer, kosmetik og toiletmidler.
Korte ruter
På korte ruter må der i de told- og/eller afgiftsfri butikker sælges
- tobaksvarer,
- chokolade,
- andre sukkervarer.
art. 4
Salget af tobaksvarer er begrænset til 20 cigaretter eller 10 cigarer eller 50 g. røgtobak pr. rejsende i hver rejseretning, se D.3.3.
Der må kun sælges tobaksvarer til rejsende over 17 år.
Provianteringen af varer til de told- og/eller afgiftsfri butikker afhænger bl.a. af rutens status og passagersammensætningen.
Proviantering af varer fritaget for afgifter fastsættes efter toldcentrets skøn.
D.2.1.1.2.3 Øresundsoverenskomsten
Sverige og Danmark har indgået en bilateral aftale vedrørende passagertrafik på Øresund, kaldet Øresundsoverenskomsten.
Øresundsoverenskomsten, pkt. 1
Aftalen dækker det område, der i nord er begrænset af linjen
Gilleleje-Kullens fyr og i syd linjen Køge-Falsterbo Fyr.
Omfanget af udskænkning af spiritus, vin, øl og maltdrikke til passagererne
ombord afhænger af, om ruten har status som kort eller lang rute.
I praksis betragtes
- ruter inden for området Vedbæk - Landskrona og Køge -
Falsterbo fyr som lange ruter,
- ruter inden for området Gilleleje - Kullens Fyr og Vedbæk -
Landskrona som korte ruter.
Forbruget af drikkevarer beregnes pr. 1000 passagerer i hver rejseretning.
- På lange ruter må der udskænkes 25 liter, henholdsvis spiritus, vin og øl eller andre maltdrikke,
- på korte ruter kun 5 liter.
Salg fra de told- og afgiftsfri butikker
Der må kun sælges tobaksvarer, chokolade og andre sukkervarer fra de told- og/eller afgiftsfri butikker.
Mængden af tobaksvarer, der må sælges til den enkelte rejsende i hver rejseretning, er begrænset til 20 cigaretter eller 10 cigarer eller 50 g. røgtobak pr. rejsende i hver rejseretning uanset om ruten anses som kort eller lang.
Der må kun sælges tobaksvarer til rejsende over 17 år, se D.3.3.
D.2.1.1.3 Udstedelse af landsætnings- og provianteringstilladelse
TL § 59, BKG §§, 67 stk. 5 og 71, stk. 1
For at et rederi kan opnå landsætnings- og provianteringstilladelse skal der
1. være tale om fast rutefart med rederiets egne skibe, eller skibe chartret af rederiet i henhold til en fast aftale,
2. stilles lokaler af nødvendig standard til rådighed, med indretninger, udstyr m.m. for eftersyn af passagerer mv.,
3. etableres nødvendig afspærring mv.,
4. foretages nødvendig skiltning, så passagerer nemt kan følge anviste ruter mv.,
5. foreligge nødvendige tilladelser fra andre myndigheder, herunder politiet,
6. føres et regnskab, som opfylder toldcentrets krav,
7. foretages nødvendig kontrol ved salg af varer i de told- og afgiftsfri butikker. Toldcentret fastsætter reglerne, som f.eks. kan være afstempling af billetter, udstedelse af kassebon mv.,
8. være mulighed for, at told- og afgiftsfri varer kan tages under toldlukke.
Toldcentret kan stille yderligere betingelser for at give tilladelse til landsætning og proviantering.
D.2.1.2 Handelsskibe
BKG § 68, stk 1
Handelsskibe kan provianteres med told- og afgiftsfri varer i passende mængder, som fastsættes af toldcentret under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer.
Proviantering med spiritus, vin, tobaksvarer og cigaretpapir fritaget for told og afgifter kan højst ske med følgende mængder pr. besætningsmedlem eller passager pr. døgn efter rejsens anslåede varighed
- 1/4 liter spiritus. Hvis alkoholindholdet er over 60 rumfangsprocent kun 1/8 liter,
- 1/4 liter vin,
- 40 gram tobaksvarer.
- cigaretpapir
I praksis ansættes cigarer til 5 gram pr. stk., cerutter til 2 ½ gram pr. stk. og cigaretter til 1 gram pr. stk. Cigaretpapir ansættes til 1 stk. pr. gram fintskåret tobak.
BKG § , 68 stk. 4-5
Der er fastsat følgende særlige begrænsninger for proviantering med spiritus
Begrænsninger
- skibe indtil 100 bruttoregistertons må - uanset rejsens varighed - højst provianteres med 1 ½ liter spiritus pr. person, eller hvis ethanolindholdet er over 60 rumfangsprocent (pct.vol.), 3/4 liter pr. person,
- skibe, der udelukkende anløber havne i Finland, Norge, Sverige,
Polen, Estland, Letland, Litauen eller Østersøhavne i Tyskland og
Rusland må højst provianteres med 3/4 liter spiritus pr. besætningsmedlem pr. uge, eller hvis ethanolindholdet er over 60 rumfangsprocent
(pct.vol.) 3/8 liter pr. person.
D.2.1.3 Fiskerfartøjer
BKG § 67, stk. 3 jf.§ 68, stk. 6
Danske fiskerfartøjer
Fartøjer, der afgår på fiskeri af mindst 5 døgns varighed uden for det danske toldområde, kan højst provianteres med følgende varer fritaget for told og afgifter pr. person pr. periode af 5 døgn
- 200 stk cigaretter eller tilsvarende andre tobaksvarer,
- 3/4 kg kaffe,
- 1/4 kg chokolade,
- 30 fl mineralvand,
- for andre fødevarer, der ikke er pålagt punktafgifter, kan der provianteres med en passende mængde - efter toldcentrets skøn.
Eventuel restbeholdning af told-og afgiftsfri proviant, se D.1.1.5.3.
Skal der provianteres for en længere periode, er de nævnte kvanta grundlag for beregningen af proviantmængden.
Provianteringsvirksomheder, der leverer told- og afgiftsfri varer til fiskerfartøjer, skal indføre oplysning om de leverede varer i fartøjets fiskeritoldseddel, se bilag ???.
BKG § 67, stk. 4
Fiskerfartøjer, der deltager i fiskeri på Flensborg Fjord, kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer.
Udenlandske fiskerfartøjer
For udenlandske fiskerfartøjer gælder samme provianteringsregler som for danske fiskerfartøjer.
For at kunne proviantere i Danmark, og forbruge af eventuel medbragt proviant skal udenlandske fiskerfartøjer som hovedregel være i besiddelse af en fiskeritoldseddel, se bilag ???
Medbragt proviant og fiskeritoldsedlens anvendelse, se D.1.
BKG § 68, stk. 6 Fiskeri i fjerne farvande
Udenlandske, grønlandske og færøske fiskerfartøjer, der afgår på fiskeri i fjerne farvande, f.eks. under Grønland og Newfoundland, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer - herunder spiritus - efter de regler, der gælder for handelsskibe.
D.2.1.4 Orlogsfartøjer
BKG § 68, stk. 7
Mellem Told*Skat og Forsvarskommandoen er der indgået en særlig aftale om proviantering af danske orlogsfartøjer med told- og afgiftsfri varer.
D.2.1.5 Andre fartøjer
BKG § 67, stk. 4
Lystfartøjer kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer.
Lystfartøjer
Dog kan fartøjer, der anvendes til et andet hovedformål end lystsejlads, provianteres med told- og afgiftsfri varer, når følgende betingelser er opfyldt
1. rejsens formål må ikke have karakter af lystsejlads,
2. bestemmelsesstedet skal være beliggende i udlandet,
3. fartøjet skal være optaget i Skibsregisteret som passager- eller handelsfartøj,
4. fartøjet skal være udchartret i erhvervsmæssigt øjemed med påmønstret besætning.
Lystfiskerfartøjer
Danske lystfiskerfartøjer kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer, uanset fartøjets status og fremtræden i øvrigt.
Derimod kan udenlandske fartøjer, der i erhvervsmæssigt øjemed sejler med lystfiskere eller med andre sluttede selskaber, provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, som gælder for handelsskibe.
Det er en betingelse, at fartøjets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde.
Privatejede udenlandske lystfartøjer, der i enkeltstående tilfælde udlejes til lystfiskere eller andre sluttede selskaber, kan ikke provianteres med told- og afgiftsfri varer.
Boreplatforme mv.
Boreplatforme mv., der er beliggende uden for det danske toldområde, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, der gælder for handelsskibe, dog med undtagelse af vin og spiritus.
Forsyningsskibe
Forsyningsskibe, der sejler mellem dansk havn og boreplatforme mv, der er beliggende uden for det danske toldområde, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, der gælder for handelsskibe.
Lejrskoleskibe
Lejrskoleskibe kan - uanset om der foreligger charterkontrakt eller ej - provianteres med told- og afgiftsfri varer til den faste besætning og lærere efter de regler, der gælder for handelsskibe. Elever kan således ikke medregnes i tildelingen, dog kan der til langtidselever tildeles tobaksvarer. Det er en betingelse, at skibets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde.
Skoleskibe
Skoleskibe kan provianteres med told- og afgiftsfri varer efter de regler, der gælder for handelsskibe.
Til elever kan der dog ikke tildeles vin og spiritus. Det er en betingelse, at skibets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde.
Hjemmeværnsfartøjer
Hjemmeværnsfartøjer kan provianteres med told- og afgiftsfri varer til brug om bord under den direkte sejlads til og fra udlandet og under fartøjets henliggen i udenlandsk havn. Der skal fremlægges sejlordre udstedt af Marinehjemmeværnet med oplysning om rejsens varighed, anløbssted samt antallet af personer om bord. Varemængden beregnes efter de kvanta, der er fastsat for handelsskibe, se D.2.1.2.
BKG § 68, stk. 7
Stenfiskerfartøjer, slæbebåde, bjergningsfartøjer og lignende specialfartøjer.
Sådanne specialfartøjer kan provianteres med told- og afgiftsfri varer, når bestemmelsesstedet er en udenlandsk havn. Der kan kun provianteres for et antal døgn svarende til en direkte hen- og hjemrejse. Der kan således ikke tildeles proviant til brug under arbejde i rum sø.
Andre specialfartøjer
BKG § 68, stk. 7
Proviantering af andre fartøjer, f.eks.
- Farvandsvæsenets skibe,
- Fiskerikontrollens skibe,
- havundersøgelsesskibe,
- danske statsisbrydere,
- Den svenske kystbevogtnings patruljebåde,
er som hovedregel betinget af, at skibets bestemmelsessted er en havn uden for det danske toldområde. Art og mængde af provianten fastsættes i hvert enkelt tilfælde af toldcentret.
D.2.2 Proviantering af fly i udenrigsfart
BKG § 69, stk. 3
Rute- og charterfly samt taxifly, hvis højest tilladte startvægt er over 5.700 kg eller som permanent er indrettet til befordring af mere end 10 passagerer kan tillades provianteret med told- og/eller afgiftsfri varer.
stk. 4
Fly hvis endelige bestemmelsessted er Malmø samt militærfly og øvrige, mindre fly kan ikke tillades provianteret. Reglen indebærer, at f.eks. sportsfly og lignende ikke kan tillades provianteret, uanset at der påbegyndes en flyvning til steder uden for det danske toldområde.
stk. 1
Fly, der er omfattet af adgangen til proviantering, kan provianteres med told- og afgiftsfri varer til brug om bord og til salg til passagerer, når flyets endelige bestemmelsessted er en landingsplads uden for EU's toldområde.
stk. 2
Hvis flyets endelige landingsplads er inden for EU's toldområde, men uden for det danske toldområde, kan der provianteres med told- og afgiftsfri varer til forbrug om bord og med afgiftsfri varer til salg til passagerer.
Når et fly har kombineret indenrigsfart og udenrigsfart, hvor der f.eks. først flyves mellem to danske lufthavne for derefter at fortsætte til en landingsplads uden for det danske toldområde, betragtes flyvningen mellem de danske lufthavne som en indenrigsrute.
Der kan derfor ikke bruges af proviantbeholdningen, hverken til brug om bord eller til salg til passagerer under flyvning i Danmark.
BKG § 70
Proviantering af fly kan ske med, efter toldcentrets skøn, passende mængder fastsat under hensyn til beholdningerne om bord, rejsens varighed samt antallet af besætningsmedlemmer og passagerer.
TL § 58 og BKG § 71, stk. 2
Der skal indhentes tilladelse til proviantering hos toldcentret, inden proviantering påbegyndes. Tilladelse til proviantering gives enten som en stående tilladelse eller i hver enkelt tilfælde. Stående tilladelse gives som hovedregel, hvor flyene flyver i fast rutefart eller efter faste fartplaner, se A.13.4.2.
Udenlandske flyselskaber
Proviantering af passagerfly, charterfly og taxi-fly, der tilhører udenlandske flyselskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark, sker efter ovenstående regler.
Det er toldmyndighederne i det EU-land, hvor flyselskabet er hjemmehørende, der må sikre, at EF'S regler om vendor-control, overholdes af flyselskabet, se D.2.5.1.
Hvis flyselskabet ikke er registreret i et andet EU-land, kan det betragtes som hjemmehørende i det EU-land, hvor selskabet eventuelt er momsregistreret.
D.2.2.1 Salg af told-og afgiftsfri varer til passagerer om bord på fly i udenrigsfart
TL § 58
Danske flyselskaber skal have bevilling til at sælge told- og/eller afgiftsfri varer til passagererne om bord.
BKG § 71
Flyselskabets regnskabssystem og kontrolforanstaltninger for det told- og/eller afgiftsfri salg om bord skal godkendes, inden der udstedes en bevilling.
Mængden af told- og afgiftsfri varer, der sælges til passagerer, som rejser til et andet EU-land, Norge, eller Grønland, må ikke overstige den mængde, der må indføres told- og afgiftsfrit ved indrejsen, efter det pågældende lands rejsegodsbestemmelser.
Hvis passagererne har bestilt varer gennem flyselskabet til levering om bord på flyet, betragtes det som salg om bord. Disse varer skal være medtaget i proviantangivelsen. Varerne må ikke uddeles på flysæderne før alt jordpersonellet har forladt flyet.
Der må ikke sælges varer til besætningen fra told- og/eller afgiftsfri butik eller lignende salgssted om bord.
Varer, der er bestemt til forbrug om bord kan ikke medtages af besætningen som rejsegods, se D.3.4.
D.2.3 Told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne
BKG § 74
Toldcentret kan give butikker i toldlufthavne bevilling til salg af told og afgiftsfri varer til rejsende, som rejser ud af det danske toldområde.
Til passagerer, der rejser til en lufthavn i et andet EU-land, kan der ikke sælges toldfri, men alene afgiftsfri varer.
Toldcentret kan tillade, at tolden beregnes af toldpligtige varer med en forholdsmæssig andel, svarende til det antal rejsende, der rejser til et andet EU-land sat i forhold til samtlige rejsende passagerer.
BKG § 74, stk. 5
Ansøgning om tilladelse til at drive told- og afgiftsfri butik i en toldlufthavn skal indsendes til den toldcentret, hvor virksomhedens regnskab føres. Dette vil som hovedregel være det toldcentret hvor virksomheden i forvejen hører under.
Virksomhedens regnskabssystem og kontrolforanstaltninger skal være godkendt af toldcentret inden der kan gives tilladelse til at drive butikker i toldlufthavne. Ligeledes skal de lokaler, hvor der oplægges told og afgiftsfrie varer samt drives butik, godkendes.
Tilladelsen indeholder endvidere regler for afstempling af boarding pass eller tilsvarende dokument som følge af EF'S regler om vendorcontrol.
Tilladelsen indeholder reglerne for godkendelse af lokaler mv., samt mindstekrav til regnskabssystem og regler for eventuel betaling af told.
BKG § 75, stk. 1
Bevillingshaveren hæfter for told og afgifter af varer, der ikke forefindes ved toldcentrets eftersyn og som ikke er fraført i overensstemmelse
med bevillingens bestemmelser.
stk. 2
Told og afgifter af varer, der er omfattet af hæftelsen, ansættes skønsmæssigt af toldcentret.
BKG § 76, stk. 1
En tilladelse kan tilbagekaldes, hvis ejeren eller personer beskæftiget i virksomheden har tilsidesat eller tilsidesætter bestemmelserne i tilladelsen.
stk. 2
Tilladelsen bortfalder, hvis bevillingshaveren mister rådigheden over sit bo eller standser sine betalinger.
D.2.4 Beskatning af told- og afgiftsfri varer solgt i told- og afgiftsfri butikker om bord i fly eller i toldlufthavne
TL § 58, stk. 2
Der skal betales afgift, hvis salget i told- og afgiftsfri butikker til rejsende i intern EU-trafik overstiger de fastsatte mængder og værdigrænser.
Toldcentret kan meddele told- og afgiftsfri butikker om bord i fly og i toldlufthavne tilladelse til at betale afgifter af salg til en enkelt rejsende, der overstiger den afgiftsfrie værdigrænse på 700 kr.
Som udgangspunkt skal afgifter og moms angives overfor toldcentret efter hver måneds udløb.
Hvis flyselskabet eller den told- og afgiftsfri butik i toldlufthavnen er momsregistreret i forvejen, kan momsen afregnes via dette registreringsforhold.
BKG § 49, stk. 4
Grænsen for afgiftsfrit salg i told- og afgiftsfri butik af andre varer, f.eks. mindre rejseudstyrsgenstande, parfumevarer og øl er fastsat til max. 700 kr. pr. rejsende.
BKG § 102
Ved salg af flere enkelte varer under værdigrænsen, men med en samlet værdi, der overstiger 700 kr., skal der f.eks. betales moms af den vare, der er årsag til at værdigrænsen overskrides.
En enkelt vares værdi kan ikke opdeles. Overstiger en enkelt vare værdien på 700 kr. skal denne beskattes af den fulde værdi.
Ved salg af varer i beskattet stand i en told- og afgiftsfri butik skal der udstedes en kvitterin g til den rejsende, hvoraf det fremgår, at købet er incl. moms, således at passager en kan dokumen tere at kravene til afgiftsfri indførsel af rejsegods er opfyldt.
Det kan tillades, at salg af varer, der således skal beskattes kan ske fra samme lagerbeholdning, som anvendes til det afgiftsfri salg.
Det kræver, at den told- og afgiftsfri butik kan redegøre for det beskattede salg i regnskabet.
Afsnit D.2 - Proviantering
Formål
Ved proviantering med told- og afgiftsfri varer forstås proviantering med uberigtigede varer, varer fra provianteringsvirksomheder samt varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter.
Ved told- og afgiftsfri varer forstås varer fritaget for told, moms og eventuelle punktafgifter.
Reglerne har til formål at regulere mængden af told- og afgiftsfri varer, der kan provianteres med til salg til passagerer på skibe og fly i udenrigsfart og til salg i told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne.
Reglerne fastsætter også mængden af told- og afgiftsfri varer, der kan provianteres med til besætningens eller passagerernes forbrug om bord i skibe eller fly.
Endelig opfylder reglerne EU's krav til salg i den interne EU-trafik af varer fritaget for moms og punktafgifter.
Det legale grundlag
Reglerne for proviantering findes i toldlovens §§ 67-76 og i toldbehandlingsbekendtgørelsen §§ 66-76.
Endvidere findes grundlaget i EF's retningslinier vedtaget af Rådet den 14. december 1992, nr. 10583/92, om kontrollen med salget i den interne EU -trafik af varer fritaget for moms og punktafgifter.
Retningslinierne omhandler forhandlerkontrol, også kaldet vendorcontrol.
Rådets retningslinier har hjemmel i artikel 28 K i Rådets direktiv af 16. december 1991, 91/680/EF om ændringer til 6. momsdirektiv og artikel 28 i Rådets direktiv af 25. februar 1992, 92/12/EF om harmoniserede punktafgifter.
Ifølge disse regler kan medlemslandene fritage varer for moms og punktafgifter ved salg fra told- og afgiftsfri butikker til passagerer, der rejser fra et medlemsland til en andet.
Fritagelsen gælder til udgangen af juni måned 1999.
Reglerne om proviantering af passagerfartøjer i rutetrafik mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige findes i Den nordiske Provianteringsoverenskomst af 1. januar 1969.
Reglerne om proviantering af passagerfartøjer i rutetrafik på
Øresund findes i Øresundsoverenskomsten af 1. juni 1961.
Reglerne om proviantering af passagerfartøjer i rutetrafik på
Flensborg Fjord findes i artikel 6 i overenskomsten om lettelser i den lille grænsetrafik mellem Danmark og Tyskland af 10. april 1922 se D.2.1; "Fælles regler for proviantering".
D.2.1 Fælles regler for proviantering.
BKG § 67, stk. 1 og § 69, stk. 1
Proviantering af skibe og fly med told- og afgiftsfri varer til salg til passagerer om bord og til forbrug om bord kan finde sted, når skibets eller flyets endelige bestemmelsessted er et anløbssted eller landingssted uden for EU's toldområde.
BKG § 67, stk. 2 og § 69, stk. 2
Hvis det endelige bestemmelsessted er et anløbssted eller en landingsplads inden for EU's toldområde, kan der kun provianteres med told- og afgiftsfri varer til forbrug om bord, medens varer til salg til passagerer kun kan provianteres i afgiftsfri, men ikke i toldfri stand.
D.2.1 Fælles regler for proviantering.
D.2.1.1 Proviantering af skibe
D.2.1.2 Handelsskibe
D.2.1.3 Fiskerfartøjer
D.2.1.4 Orlogsfartøjer
D.2.1.5 Andre fartøjer
D.2.2 Proviantering af fly i udenrigsfart
D.2.2.1 Salg af told-og afgiftsfri varer til passagerer om bord på fly i udenrigsfart
D.2.3 Told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne
D.2.4 Beskatning af told- og afgiftsfri varer solgt i told- og afgiftsfri butikker om bord i fly eller i toldlufthavne
D.2.5.1 EF's regler om kontrol med det afgiftsfri salg fra butikker i den interne EU-trafik