A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT A - DEFINITIONER
Statutory Text (2 Articles)
Afsnit A - Definitioner
A.1 Kildeskat
A.1.1 Baggrund
Med kildeskattens ikrafttræden den 1. januar 1970 er der indført et samtidighedsprincip, idet opkrævning af skat foretages direkte hos arbejdsgiveren efterhånden som indkomsten erhverves og ikke som tidligere hos lønmodtageren efter indkomstårets udløb.
Der er dog tale om en foreløbig skat, og der udfærdiges efterfølgende en årsopgørelse.
KSL er senest optrykt i lovbek. nr. 614 af 10. juli 1997, der senest er ændret ved L 52 om ændring af kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven, konkursskatteloven og boafgiftsloven. (Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed og lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende mv.). L 52 er vedtaget den 16. december 1997. Til loven knytter sig KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, der senest er ændret ved bek. nr. 364 af 24. maj 1997.
A.1.2 A-skat A-indkomst B-skat B-indkomst
A-skat A-indkomst
Foreløbige beløb, der skal indeholdes efter reglerne i KSL §§ 43-49 kaldes "A-skat" og den skattepligtige indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, kaldes "A-indkomst", jf. KSL § 41, stk. 2.
Hovedkriteriet for om der er tale om A-indkomst er, at indkomsten er vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1. I KSL § 43, stk. 2 er opregnet indkomstarter, som efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan henregnes til A-indkomst. Hertil knytter sig KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20.
Hvis udbetalingen foretages af en udenlandsk diplomatisk repræsentation mv. er udbetalingen ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a.
Det samme er tilfældet, hvis udbetalingen foretages af en person mv., der ikke har hjemting her i landet, og der ikke foreligger fast driftssted, jf. KSL § 44, litra b. Der er dog tale om A-indkomst, hvis udbetalingen sker gennem en befuldmægtiget med hjemting her i landet, jf. KSL § 46, stk. 5. Se i øvrigt afsnit C.
Skatteministeren kan bestemme, at en indkomst, der er A-indkomst efter KSL § 43, skal anses for B-indkomst, jf. KSL § 45, stk. 1. Hertil knytter sig KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21.
Naturalieydelser er normalt B-indkomst. Dog er fri kost og logi A-indkomst, hvis det er ydet i forbindelse med vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, og Ligningsrådet har fastsat normalværdi herfor, jf. KSL § 43, stk. 1 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21, nr. 3 modsætningsvis. Fri bil og fri telefon er A-indkomst, når godet er ydet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 21 og 22, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, jf. LL § 16. Hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes private udgifter eller konverterer løn til naturalier, er der også tale om A-indkomst.
Rejse- og befordringsgodtgørelse, jf. LL § 9, stk. 5-9 kan udbetales skattefrit i henhold til reglerne herom, jf. TSS-cirk. 1997-33. Det samme gælder beløb til dækning efter regning af lønmodtagerens udgifter afholdt for arbejdsgiveren.
B-skat B-indkomst
Foreløbige beløb, der skal betales efter en skattebillet, kaldes "B-skat", og den skattepligtige indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat, udbytteskat eller royaltyskat, kaldes "B-indkomst", jf. KSL § 41, stk. 2.
A.1.3 Indeholdelse af A-skat
Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 2. De nærmere regler herfor og de tilhørende regler om skattekort, registreringspligt, angivelse og betaling mv. fremgår af KSL §§ 46-57 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995. Om tidspunktet for indeholdelse, se i øvrigt afsnit G.2.3.
A.1.4 Hæftelse og inddrivelse
Indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige hæfter solidarisk for ikke indeholdt A-skat, jf. KSL §§ 68 og 69, stk. 1. Den indeholdelsespligtige hæfter dog kun ved forsømmelighed.
For indeholdt A-skat hæfter alene den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 2.
Forkortet afregning mv.
Med virkning fra 1. juli 1995 kan den indeholdelsespligtige pålægges forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, jf. KSL § 56, stk. 2-8. Der kan kræves sikkerhedsstillelse for restancer, og registrering kan nægtes ved undladelse heraf, jf. KSL §§ 56 A og 85, stk. 1, 2. pkt. Afviklingsdispositioner med afregning mv. for virksomheder, der nægtes registrering, fremgår af bek. nr. 344 af 28. maj 1995.
A.1.5 Straffebestemmelser
Hvis den indeholdelsespligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed udbetaler løn mv. uden at indeholde A-skat, kan denne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, jf. KSL § 74. Det samme er tilfældet, hvis den indeholdelsespligtige ikke indbetaler indeholdt A-skat.
Indkomstmodtageren vil kunne straffes på samme måde, hvis denne lader sig udbetale A-indkomst og ved, at der ikke er indeholdt A-skat som påbudt, jf. KSL § 75, stk. 1, nr. 1.
A.2 Arbejdsmarkedsbidrag
A.2.1 Baggrund
Indførelsen af AM-bidraget fra 1. januar 1994 har til hensigt, at synliggøre statens udgifter til arbejdsmarkedsformål med henblik på at fremme en forbedring af arbejdsmarkedets strukturer, jf. bemærkningerne til lovforslaget (L 326 / 1993). Indførelsen skal ses i sammenhæng med ændring af PSL og andre skattelove (skatteomlægning) og skal dels medvirke til en nedsættelse af marginalskatterne, dels bringe Danmark et skridt i retning af den praksis en række andre europæiske lande har for at lade statens udgifter til sociale sikringsordninger finansiere via lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag.
AM-bidraget indgår i medfinansieringen af tre fonde, jf. AMFL §§ 1-5
En dagpengefond, der dækker statens udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse.
En aktiveringsfond, der dækker statens udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelse, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov.
En sygedagpengefond, der dækker statens udgifter til syge- og barselsdagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov.
AM-bidrag betales af lønmodtagere og honorarmodtagere (lønmodtagerbidrag), af arbejdsgivere (arbejdsgiverbidrag) og af selvstændigt erhvervsdrivende (bidrag for selvstændige), jf. AMFL § 7, stk. 1-3.
AMFL er senest optrykt i lovbek. nr. 744 af 21. sept. 1997. Til loven knytter sig AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, der senest er ændret ved bek. nr. 164 af 24. feb. 1997.
A.2.2 Bidragspligt og -grundlag
For bidragspligtige lønmodtagere og honorarmodtagere, jf. AMFL § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget (AM-indkomsten) bruttovederlaget samt værdien af de personalegoder, der er A-indkomst, jf. AMFL § 8, stk. 1.
Lønmodtagerbidrag indeholdes af pensionskassen mv. for den del af lønnen, som arbejdsgiveren tilbageholder for den ansatte og indbetaler til pensionsordninger omfattet af PBL § 19, jf. AMFL § 11, stk. 5. Arbejdsgiveren skal derfor se bort fra denne del af lønnen ved opgørelse af bidragsgrundlaget.
For bidragspligtige arbejdsgivere, jf. AMFL § 7, stk. 2 udgør bidragsgrund-laget løn mv., værdien af A-skattepligtige personalegoder, indbetalinger til pensionsordninger omfattet af PBL § 19, fratrædelsesgodtgørelse mv. samt indbetalinger til tilsagnsordninger mv., jf. AMFL § 9, stk. 1 og 2.
Bidragssatser
Lønmodtagerbidraget beregnes som en procentdel af bidragsgrundlaget. Bidragssatserne for lønmodtagere og honorarmodtagere udgør for 1998 8 pct., jf. AMFL § 5, stk. 2.
For arbejdsgiverbidraget udgør bidragssatsen for 1998 0,33 pct., jf. AMFL § 5, stk. 3, jf. § 6 A.
A.2.3 Indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag
Indeholdelse af lønmodtagerbidrag skal foretages af arbejdsgiveren i forbindelse med enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer, fratrædelsesgodtgørelser mv., jf. AMFL § 11, stk. 1, 6 og 10.
For indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til pensionsordninger mv. omfattet af § 19 i PBL, skal indeholdelsen foretages af forsikringsselskabet etc., jf. AMFL § 11, stk. 5 og 10.
For indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i PBL § 52, skal arbejdsgiveren foretage opgørelsen, hvis indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, jf. AMFL § 11, stk. 2.
For honorarer mv. for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, og hvor der ikke er tale om A-indkomst, skal der ikke indeholdes lønmodtagerbidrag ved udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 8.
De nærmere regler for indeholdelse og de tilhørende regler om registreringspligt, angivelse og betaling mv. fremgår af AMFL §§ 11 - 13 A og § 21 samt AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, der senest er ændret ved bek. nr. 164 af 24. feb. 1997.
A.2.4 Hæftelse og inddrivelse
Den bidragspligtige og den indeholdelsespligtige hæfter solidarisk for ikke indeholdt lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 15, stk. 1 og 5, 1. pkt. Den indeholdelsespligtige hæfter dog kun ved forsømmelighed.
For indeholdt lønmodtagerbidrag hæfter alene den indeholdelsespligtige, jf. AMFL § 15, stk. 5, 2. pkt.
Forkortet afregning mv.
De under afsnit A.1.4 nævnte regler om forkortet afregning mv. finder tilsvarende anvendelse for lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag, jf. AMFL § 13, stk. 10.
A.2.5 Straffebestemmelser
Hvis den indeholdelsespligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed udbetaler løn mv. uden at indeholde lønmodtagerbidrag, kan denne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, jf. AMFL § 18, stk. 1 og 2. Det samme er tilfældet, hvis den indeholdelsespligtige ikke indbetaler indeholdte lønmodtagerbidrag.
A.3 Midlertidig pensionsopsparing
*Som led i forbrugsbegrænsende initiativer er der ved lov nr. 803 af 24. oktober 1997 indført regler om en midlertidig pensionsopsparing for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende. Opsparingen udgør 1 pct. af AM-bidragsgrundlaget og er på linie med AM-bidraget fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se i øvrigt afsnit O.*
A.4 Afkald på indtægt
Hvis der gives afkald på løn mv. forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag.
Der skal dog ske indeholdelse, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan beløbet skal anvendes.
Se i øvrigt LV A.A.1.3.9.
A.5 Oplysningspligt
A.5.1 Lønoplysningsseddel
Der skal hvert år indsendes oplysning om udbetaling eller godskrivning af A-indkomster, honorarer, diverse personalegoder mv., jf. SKL §§ 7 og 7 A. SKL er senest optrykt i lovbek. nr. 142 af 18. feb. 1997, der senest er ændret ved § 10 i lov nr. 440 af 10. juni 1997. Til loven knytter sig bek.nr. 1251 af 13. dec. 1996.
På grundlag af bl.a. disse indsendte oplysninger bliver indkomstmodtagerens årsopgørelse dannet.
A.5.2 Personnummerindberetning
Indeholdelsespligtige vedrørende A-skat, der foretager lønudbetalinger mv. har pligt til månedligt at indberette personnumre på de personer, som har fået udbetalt A-indkomst, hvis den indeholdelsespligtige har haft mindst 11 ansatte i det forudgående kalenderår, jf. bek. nr. 975 af 20. nov. 1996.
Baggrunden for indberetningsordningen er ønsket om at reducere fejludbetalinger af offentlige ydelser.
A - Definitioner
A.1 Kildeskat
A.1.1 Baggrund
A.1.2 A-skat A-indkomst B-skat B-indkomst
A.1.3 Indeholdelse af A-skat
A.1.4 Hæftelse og inddrivelse
A.1.5 Straffebestemmelser
A.2 Arbejdsmarkedsbidrag
A.2.1 Baggrund
A.2.2 Bidragspligt og -grundlag
A.2.3 Indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag
A.2.4 Hæftelse og inddrivelse
A.2.5 Straffebestemmelser
A.3 Midlertidig pensionsopsparing
A.4 Afkald på indtægt
A.5 Oplysningspligt
A.5.1 Lønoplysningsseddel
A.5.2 Personnummerindberetning