DK
LIGNINGSVEJLEDNING 1998 D. DOBBELTBESKATNING
Table of Provisions (2,707)
Statutory Text (2,707 Articles)
Artikel 1. Omfattede personer
Artiklen fastsætter de af overenskomsten omfattede personer. Normalt bestemmes, at overenskomsten skal finde anvendelse på alle fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i én af eller begge de kontraherende stater. Ved hjemmehørende forstår man, at personen som følge af særlige tilknytningsmomenter er fuldt skattepligtig til den pågældende stat, jf. nedenfor artikel 4.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af overenskomsten omfattede personer.
Artikel 1
Filippinerne kan beskatte filippinske statsborgere, hjemmehørende i Danmark efter regler, der var gældende, da overenskomsten blev indgået. Danmark skal ikke indrømme credit for denne skat på 1-3 pct. af den skattepligtige nettoindkomst.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 1
Afgift ved tilbagekøb af rateforsikring er ikke omfattet af skatter som nævnt i stk. 1 og 2, og Danmark er derfor berettiget til at kræve afgiften betalt, jf. ØLD af 5. maj 1992, refereret i Told*Skat Nyt 1992.16.477 (TfS 1992, 291).
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: Personer, der er omfattet af DBO'en.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: Personer, der er omfattet af DBO'en.
Artikel 1: Personer, der er omfattet af DBO'en.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede skattepligtige.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1:De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 1
DBO'en omhandler ikke hollandsk "Heffingsrente", der kan sidestilles med dansk kontrollovstillæg TfS 1995, 690.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af overenskomsten omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1:De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer.
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1
De af DBO'en omfattede skattepligtige
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1
Formålet med overenskomsten
Artikel 1
Generel hensigtserklæring om samarbejde for at undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter.
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1: De af DBO'en omfattede skattepligtige.
Artikel 1
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 1
Det er uden betydning for spørgsmålet, om der foreligger dobbeltbeskatning, om beskatningen af den pågældende indkomst sker i samme tidsrum i begge lande.
DBO'en omfatter ikke formueskat, lokale amerikanske skatter og »branch profit tax«, TfS 1993,594.
Artikel 1
De af aftalen omfattede personer
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer
Artikel 1
De af DBO'en omfattede personer og skatter
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 2. Omfattede skatter
I de danske DBO'er nævnes de omfattede skatter udførligt i denne bestemmelse. Straftillæg eller renter, som pålægges ifølge de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, som DBO'en gælder for, er normalt ikke omfattet af udtrykket "skatter".
Det betyder, at det pågældende land ved lempelse af dobbeltbeskatning efter DBO'en ikke er forpligtet til at give lempelse for procenttillæg efter KSL § 61, stk. 2, og kontrollovstillæg samt for morarenter. Danmark er ved lempelse efter DBO'en ikke forpligtet til at modregne de nævnte tillæg og morarenter og er ikke forpligtet til at give lempelse for tilsvarende tillæg og morarenter i det andet land.
Hvis der ikke er tale om skatter omfattet af en overenskomst, men derimod afgifter og lignende, vil erhvervsdrivende personer og foretagender hjemmehørende i Danmark, eventuelt kunne fratrække sådanne udenlandske afgifter ud fra et driftsomkostningssynspunkt jf. SL § 6, a.
I medd. fra Skd. 1977, s. 109, nr. 45, udtales det, at Skattedepartementet ikke finder, at bestemmelserne i de foreliggende DBO'er er til hinder for at Danmark kan fastholde krav på afgift i henhold til PBL, selv om den afgiftspligtige er bosat i et land, hvormed Danmark har indgået en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning. Jf. endvidere Skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, kap. 1, pkt. 1 til PBL. Tilsvarende gælder vedrørende realrenteafgift. Se også ØLD refereret i Told*Skat Nyt 1992.16.477 (TfS 1992.291).
Skatteministeriet, Departementet, har i TfS 1994,193 vedrørende bidrag til arbejdsmarkedsfondene, jf. lov nr. 448 af 30. jun. 1993 med senere ændringer, svaret, at bidragene ikke er omfattet af DBO'erne. Det gælder også DBO'erne med Kina, Indien, Indonesien, Tanzania, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, hvori der nævnes de bidrag til dagpenge, der blev indført ved Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lov nr. 262 af 7. jun. 1972, og som bortfaldt fra og med 1987.
Artikel 2: Definitioner.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
Ved gensidig aftale kan de kompetente myndigheder beslutte, at nye skatter, der ikke automatisk vil være omfattet, skal være omfattet af DBO'en.
Artikel 2: De af overenskomsten omfattede skatter.
Artikel 2: Definitioner.
Artikel 2
Udtrykket "person" omfatter også kommanditselskaber og interessentskaber. Danmark kan derfor for sådanne selskaber, som har sit skatteretlige domicil i Frankrig, kun beskatte den del af overskuddet, som svarer til det i indkomståret udloddede udbytte til de enkelte kommanditister og interessenter, jf. art. 8.
En fysisk person anses for hjemmehørende i det land, hvor han har sin faste bopæl, dvs. centrum for den pågældendes livsinteresser. Skattemæssigt hjemsted er i Frankrig ikke nødvendigvis knyttet til en bolig.
Bestemmelsen i artikel 2, stk. 3, litra (d) om forsikringsskab finder kun anvendelse, når man kan anse foretagendet for at drive en normal handelsvirksomhed i det andet land gennem vedkommende repræsentant.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
Kulbrinteskat er omfattet af DBO'en.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
Aftalen finder ikke anvendelse for erhvervsvirksomheders indkomst ved virksomhed i henhold til koncession efter lov for Grønland om mineralske råstoffer.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
Med virkning fra 1. jan. 1993 er kulbrinteskat omfattet af DBO'en.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
Formueskatter er ikke omfattet af DBO'en.
Den af de australske enkeltstater opkrævede lønskat er ikke omfattet af DBO'en.
Artikel 2
DBO'en omfatter ikke formueskat. (Se dog artikel 8, stk. 3).
Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.
Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
DBO'en omhandler ikke formueskat.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
Ved gensidig aftale kan de kompetente myndigheder beslutte, at nye skatter, der ikke automatisk vil være omfattet, skal være omfattet af DBO'en.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
Ved gensidig aftale kan de kompetente myndigheder beslutte, at nye skatter, der ikke automatisk vil være omfattet, skal være omfattet af DBO'en.
Artikel 2: De af overenskomsten omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2:De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: Almindelige definitioner.
Artikel 2
Fra den 1. jan. 1988 omfatter DBO'en ikke de Nederlandske Antiller og Aruba.
Kommanditselskaber er selvstændige skattesubjekter i henhold til Hollands interne lovgivning.
DBO'en omfatter fra 1. jan. 1990 også kontinentalsoklen, jf. Told*Skat Nyt 1993.2.55 (TfS 1993, 43).
DBO'en indeholder ingen regler for, hvornår bygnings-, anlægs- eller installationsarbejder udgør et fast driftssted.
Under henvisning til artikel 6, stk. 3, medfører salg af varer fra et lager i den ene af de 2 stater fast driftssted i oplagringsstaten, uagtet salgskontrakten er indgået i den anden stat.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
DBO'en omfatter ikke formueskatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter. (Ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2:De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter. (ændret ved protokol af 11. mar. 1997)
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter (ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 2
DBO'en omfatter ikke formueskat.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter.
Artikel 2: Skatter, der er omfattet af DBO'en.
Artikel 2
DBO'en omfatter ikke formueskat. Skattedepartementet har udtalt, at den britiske Poll tax (»Community Charge«) ikke er omfattet af DBO'en, jf. Skat 1990.9.680.
Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
Overenskomstens anvendelsesområde
Artikel 2
Regel om hvilke skatter og hvilke personer og dødsboer, der er omfattet af overenskomstens kapitler, samt i hvilke tilfælde arv og gave er omfattet af overenskomstens forskellige kapitler. Når det gælder skatter henvises til bilaget til overenskomsten jf. artikel 2, stk. 2.
Artikel 2
DBO'en omfatter ikke formueskatter.
"Excess remittance", der pålignes udbytte- og royaltyindtægter, er ikke omfattet. Denne skat er progressiv og pålægges de nævnte indtægter efter fradrag af kildeskat. En i Danmark hjemmehørende skatteyder, der er pålignet de nævnte, fra DBO'en undtagne skatter, vil imidlertid kunne få nedsættelse af de danske skatter efter LL § 33.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
Almindelig definitioner og fast driftssted
Artikel 2
DBO'en indeholder ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter fast praksis fortolkes overenskomsten i denne relation i overensstemmelse med principperne i OECD's modeloverenskomst, TfS 1994,184 og TfS 1995,731.
Dobbeltbeskatning ophæves som angivet i artikel 15.
Artikel 2
De af aftalen omfattede skatter
Artikel 2
De af DBO'en omfattede skatter
Artikel 2
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 2
Bestemmelsen om en juridisk persons bopæl i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde, gælder også for personlige selskaber og andre sammenslutninger af personer, som i henhold til den for dem gældende interne lovgivning ikke anses for juridiske personer. Bestemmelsen tager sigte på specielle østrigske forhold.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 2
DBO'en omfatter bl.a. skatter i henhold til kulbrinteskatteloven samt skatter, der pålignes den samlede lønsum.
Kapitel III
Beskatning af dødsboer, arv og gave
Kapitel II
Beskatning af indkomst og formue
Kapitel IV
Bistand i skattesager
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
Kapitel VI
Særlige bestemmelser
Kapitel V
Beskyttelse af skatteydere og fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 3. Alm. definitioner
I denne artikel defineres forskellige udtryk, der anvendes i overenskomsten, fx "person", "selskab", "foretagende i en kontraherende stat", "international trafik", "kompetent myndighed". Derudover indeholder artiklen en generel fortolkningsregel.
Det bemærkes, at nogle stater betragter kommanditselskaber og interessentskaber som selvstændige skattepligtige enheder, medens andre stater beskatter de enkelte kommanditister eller interessenter.
Det fremgår af Skm.bek.nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning § 6, stk. 2, at Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelser, der efter dobbeltbeskatningsoverenskomster træffes af "den kompetente myndighed", i konkrete sager. Se også artikel 25 og de der nævnte afgørelser.
Artikel 3
DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.
Artikel 3
Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af overenskomsten.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokler.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en. »International trafik« omfatter også vejtransport.
Artikel 3
Fortjeneste ved industri og handel
Artikel 3
Hvis en virksomhed har et fast driftssted i det andet land, kan dette land (kildelandet) ikke alene beskatte indkomst, der kan henføres til dette faste driftssted, men tillige samtlige andre indtægter, f.eks. renter, udbytter, og royalty, som virksomheden oppebærer fra kildelandet, og som ikke vedrører det faste driftssted.
Indkomsten fra det første driftssted opgjort på tilsvarende områder som indkomsten i et datterselskab efter artikel 4.
International skattepraksis på baggrund af OECD's modeloverenskomst med kommentarer blev lagt til grund ved opgørelsen af indkomsten for en filial af et amerikansk selskab. Der kunne herefter ikke fratrækkes renter og kursreguleringer vedrørende interne lån i filialens indkomst i Danmark, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.4.143 (H) (TfS 1993,7).
En bankfilial blev nægtet fradragsret for renter og kurstab af indskudskapital, stillet til rådighed af selskabet, samt indskudskapital i form af lån fra en søsterfilial, idet de ikke vedrørte egentlige bankforretninger, og således ikke var omfattet af særreglen for finansforetagender i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 7, pkt. 18, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.12.584 (TfS 1993,288) (LSR) og TfS 1996, 115 (retsforlig).
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
Omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3
Andre indkomster, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Artikel 3
Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en finder alene anvendelse på den del af Cypern, som er kontrolleret af Nicosiaregeringen. (Den græsk/cypriotiske del). Den øvrige del af Cypern er ikke omfattet af nogen DBO.
Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBOén.
Artikel 3: Indtægt af fast ejendom.
Artikel 3
Avance ved salg af fast ejendom er ikke omfattet af DBO'en. En eventuel dobbeltbeskatning skal løses ved konkret forhandling mellem de kompetente myndigheder, hvorefter der i tilfælde af eventuel dobbeltbeskatning vil kunne ske lempelse efter LL § 33 for den betalte franske skat.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artikel 3
Kontinentalsoklen er omfattet.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.
Artikel 3
I stk. 1 defineres de i overenskomsten almindeligt forekommende udtryk. Definitionen af Danmark omfatter den del af kontinentalsoklen, hvorover Danmark i overensstemmelse med international ret kan udøve suverænitetsrettigheder. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af definitionen af Danmark. Begrebet "den virkelige ledelses sæde" er ikke anvendt i definitionen af "international trafik". I stedet lægges der vægt på, hvor foretagendet er hjemmehørende.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artikel 3
Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artikel 3
Kontinentalsoklen er omfattet af DBO'en.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Dødsboer anses for at være selskaber i DBO'ens forstand.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel. Udtrykket "foretagende i en kontraherende stat" betyder, for så vidt angår Jugoslavien, en organisation af fællesarbejde og andre selvstyrende organisationer og samfund samt arbejdere, som hver for sig udfører uafhængig virksomhed.
Et foretagende, som er oprettet i Danmark, og som drives af en person hjemmehørende i Jugoslavien, er også omfattet af begrebet.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Begge staters kontinentalsokkel er omfattet af DBOen.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel. Ifølge slutprotokollen finder DBO'en ikke anvendelse på holdingselskaber, omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning. Heller ikke på indkomst som personer, hjemmehørende i Danmark, erhverver fra sådanne selskaber eller på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge landes kontinentalsokkel. Udtrykket "person" omfatter ikke et interessentskab.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en gælder begge staters kontinentalsokler.
Artikel 3:Almindelige definitioner.
Artikel 3
Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3
:DBO'en gælder begge landes kontinentalsokkel. Mexico omfatter også den eksklusive økonomiske zone, inden for hvilken Mexico kan udøve suverænitetsrettigheder i henhold til national lov og international ret. Ved definitionen af international trafik anvendens "hjemmehørende" i stedet for "den virkelige ledelses sæde".
Artikel 3: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 3
Det skattemæssige hjemsted for personer, der ikke har fast bopæl i nogen af staterne, fastlægges på grundlag af, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Denne bedømmelse går forud for kriteriet vedrørende de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.
Personer, som lever om bord i skibe eller luftfartøjer uden at være bosat i nogen af staterne, er bosat der, hvor skibet eller luftfartøjet har sit hjemsted.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel. En bestyrer af en trust, der er undergivet beskatning i New Zealand skal behandles som den retmæssige ejer af modtagne udbytter, renter og royalties.
Artikel 3: Almindelige definitioner. (ændret ved protokol af 6. okt. 1997)
Artikel 3
Definitionen af international trafik afviger fra OECD-modellen af hensyn til beskatning af kapitalgevinster, og fordi der er tale om en multilateral aftale.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
International trafik omfatter foruden skibs- og lufttransport også transport med jernbane samt lastbiler, busser og endvidere i medfør af slutprotokollen også containertransport, "lighter-aboard-ship"-systemet samt andet udstyr af tilsvarende art.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
"International transport" omfatter også jernbane- og vejtransport. "Selskab" omfatter også et "joint venture", der er stiftet i henhold til rumænsk lovgivning.
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3:Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en gælder begge landes kontinentalsokkel. Ved definitionen af international trafik anvendes "hjemmehørende" i stedet for "den virkelige ledelses sæde". International trafik dækker enhver transport med et hvilket som helst transportmiddel.
Artikel 3: Almindelig definitioner. (ændret ved protokol af 11. mar. 1997)
Artikel 3: Almindelige definitioner (ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 3
DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.
Artikel 3: Nogle almindelige definitioner.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
"Selskab" omfatter også belgiske interessentskaber, der normalt beskattes som selskaber i Belgien.
Kontinentalsoklerne er omfattet af DBO'en.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3
Almindelige definitioner (ændret ved protokol af 1. juli 1991). (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 3
DBO'en gælder ikke Jersey, Guernsey, Isle of Man og Gibraltar.
International trafik drives af "et foretagende i en kontraherende stat" ikke der "hvor ledelsen har sit sæde."
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
DBO'en omfatter begge staters kontinentalsokkel.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3: Almindelige definitioner.
Artikel 3
Udtrykket »selskab« betyder enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person i henhold til den herom gældende lovgivning i den ene eller begge de kontraherende stater, og indbefatter enhver gruppe eller sammenslutning af personer, som beskattes på væsentlig samme måde som en juridisk person.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.
Artikel 3
Definitioner
Artikel 3
DBO'en omfatter den danske kontinentalsokkel.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
Den danske kontinentalsokkel er omfattet af DBO'en.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 3
Begge staters kontinentalsokkel er omfattet.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted
Efter denne artikel betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, der i henhold til lovgivningen er fuldt skattepligtig til den pågældende stat. Det kan være på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.
Hvor en fysisk person herefter må anses for hjemmehørende i begge stater, skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han
har fast bolig til sin rådighed,
har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),
sædvanligvis opholder sig,
er statsborger.
Se nærmere i kommentarerne til OECD-modellens artikel 4.
Kan det ikke efter disse retningslinjer afgøres, hvilket land, der i relation til DBO'en skal anses for bopælsland, og hvilket der skal anses for kildeland, afgøres spørgsmålet af de kompetente myndigheder ved forhandling.
En skatteyder, der havde bolig i både Danmark og Storbritannien, blev i henhold til artikel 4, stk. 2 a, anset for hjemmehørende i Danmark. TfS 1996.51 - tidligere ØLD i TfS 1993,534. Udtrykket "hjemmehørende" omfatter også staten, enhver politisk underafdeling og lokal myndighed.
Midlertidige ophold - dobbelt domicil
Dobbeltdomicil foreligger, hvor en person efter interne danske regler er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig til et andet land.
I de fleste DBO'er, som Danmark har indgået, findes der en bestemmelse om dobbeltdomicil, som svarer til artikel 4, stk. 2, i OECD's modelkonvention. Efter denne bestemmelse er det afgørende, hvor den pågældende person anses for hjemmehørende.
Hvis en person med dobbeltdomicil således efter DBO'en må anses for hjemmehørende i Danmark, er det Danmark, der som bopælsland, har beskatningsretten til den pågældende persons globalindkomst. Hvis DBO'en derimod bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i det andet land, der således bliver bopælsland, får Danmark status som kildeland. Dette er efter praksis ensbetydende med, at der til Danmark kun skal selvangives indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO særskilt har beskatningsretten til. Samme praksis gælder, hvis der i en af Danmark indgået DBO ikke findes en bestemmelse om skattemæssigt hjemsted, idet aftalen da udfyldes med principperne i artikel 4 i OECD's modelaftale , jf. TfS 1995.731 . Se også afsnit D.A.1.1.2.1. Hvor Danmark har status som kildeland, kan derkun fratrækkes udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO kan beskatte, jf. KSL § 1, stk. 2.
Til belysning af indkomstopgørelsen i en situation, hvor Danmark har status som kildeland, skal angives et eksempel
kr.
Lønindkomst fra Sverige(svensk arbejdsgiver)
210.000
Underskud af ejerbolig, Sverige
11.000
Overskud af ejerbolig, Danmark
13.000
Pensionsindtægter, Danmark
40.000
Renteudgifter vedr. dansk bolig
20.000
Underskud, skibsanparter, Danmark
17.000
Den skattepligtige indkomst opgøres herefter således
Personlig indkomst
Pensionsindtægter, Danmark
40.000
Kapitalindkomst
Overskud af ejerbolig, Danmark
13.000
Renteudgifter vedr. dansk bolig
-20.000
Underskud, skibsanparter, Danmark
-17.000
-24.000
Skattepligtig indkomst
16.000
Vedrørende "dobbelt domicil", se Skat 1990.12.990 (BF) (TfS 1990.560) og Told*Skat Nyt 1991.11.610 (BF) (TfS 1991.261), hvor Ligningsrådet i begge sager tilkendegav, at spørgerne måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Se endvidere ØLD i Told*Skat Nyt 1992.21.645 (Ø) (TfS 1992. 433) stadfæstet af højesteret, jf. TfS 1994.184) (HRD) og Told*Skat Nyt 1993.6.272 (BF) (TfS 1993.165).
Vedrørende beskatning af orlovsydelser under ophold i udlandet se TfS 1994,225.
Hvis et selskab mv. anses for dobbeltdomicileret, skal selskabet mv. anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken den virkelige ledelse har sit sæde. I TfS 1998.607 fastslog højesteret, at et dansk indregistreret aktieselskab, der var et helejet D/S af et tysk M/S, ansås for at have daglig ledelse i Danmark. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at ved "selskabets egentlige ledelse" i artikel 4, stk. 3 i OECD modeloverenskomsten måtte forstås, at hovedvægten må lægges på, hvor den daglige ledelse varetages. Se om samme problemstilling TfS 1998.263, kommenteret af Departementet i TfS 1998.265 Se også afsnit S.A.1.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat", betyder i Bulgarien enhver fysisk person, som er bulgarsk statsborger, og enhver juridisk person, som har sit hovedkontor i Bulgarien eller er registreret der. Dobbeltdomicil løses efter kriteriet "midtpunktet for livsinteresser". Fører dette ikke til en afgørelse, skal det løses ved en gensidig aftale.
Artikel 4: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Det er præciseret, at begrebet "skattemæssigt hjemmehørende" også omfatter staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Et "offentligt organ" er nærmere defineret i protokolbestemmelse nr. 1.
Ikke-fysiske personer, der efter artiklens stykke 1 er hjemmehørende i begge stater, anses i hver af staterne for ikke at være hjemmehørende i den anden stat, indtil der mellem de kompetente myndigheder er indgået anden aftale.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Indtil der er opnået enighed om en ikke-fysisk persons hjemsted, skal personen ikke af nogen af staterne anses for at være hjemmehørende i den anden stat.
Artikel 4: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Begrebet fast driftssted finder kun anvendelse for "industri-, mine-, handels- eller finansvirksomhed". Hverken bygge- og anlægsvirksomhed eller tilsynsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed er omfattet af bestemmelsen, jf. TfS 1996, 460.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Såfremt en fysisk person ud fra kriterierne bopæl, ophold e.l., anses for bosat i begge dele af riget, skal han anses for at være bosat i den del af riget, hvor han opholder sig mindst 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarigt ophold pga. ferie e.l. uden for den omhandlede del af riget. Grønland vil således i DBO'ens forstand efter 6 måneders ophold dér blive betragtet som "bopælsland" (fra opholdets begyndelse).
Ophold
Ved udmåling af opholdsperioden regnes i måneder, og såvel til- som fraflytningsdagen medregnes. Herefter er det faktiske dageantal i en måned uden betydning. Et ophold i Grønland med ankomst 5. jan. og udrejse 4. juli samme år anses for et ophold på 6 måneder, og 6-måneders betingelsen i art. 4, stk. 2, er dermed opfyldt.
Det må i det enkelte tilfælde afgøres konkret, om der både med hensyn til varigheden og arten af opholdet reelt er tale om "kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende".
Ferie e.l.
For ferie skal det normalt gælde, at den skal være aftalt som led i arbejdsforholdet, eller at ferien skal stå i et rimeligt forhold til den forudgående arbejdsperiode og arbejdets omfang i denne periode. Opsparede feriedage eller afspadsering af overarbejde kan derfor anses for ferie i denne sammenhæng.
For så vidt angår varigheden af "ferie eller lignende", foretages afgrænsningen derfor heller ikke efter et generelt fastsat dageantal, hvorfor den overgrænse for ferie o.l. på 42 dage inden for 6 måneder, der er fastsat i LL § 33A, er uden selvstændig betydning i relation til DBO'ens art. 4, stk. 2.
Som eksempler på kortvarige ophold pga. ferie .e.l. kan nævnes
Offentligt ansat, som afvikler almindelig opsparet ferie, 6 uger, tilligemed afspadsering af overarbejde og mistede fridage, 11 uger, i alt 17 uger.
Pilot i turnusordning, 1 måneds tjeneste - 1 måneds ferie etc..
Fisker på en rejetrawler med ca. 3 måneders tjeneste - 3 måneders ferie etc.
Omfattet af kortvarigt ophold på grund af ferie e.l. er normalt endvidere kortvarige kursusophold, barselsorlov, hospitalsophold o.l.
Omvendt vil en arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, medføre, at opholdet i Grønland er afbrudt.
Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et ophold i Grønland kan ikke medregnes til opholdsperioden i Grønland.
Søfolk
En dansk styrmands beskæftigelse på et i Danmark hjemmehørende fiskerfartøj, der drev rejefiskeri ved Grønland, anses for at have afbrydende virkning på hans ophold i Grønland med den følge, at dette ophold ikke havde været af 6 måneders varighed, hvorfor Danmark måtte anses for "bopælsland" i medfør af artikel 4, jf. lsr. 1982.186.
VL har afsagt dom vedrørende en fisker, der i 1983 og 1984 var beskæftiget på et dansk indregistreret skib i de grønlandske farvande. Han lejede den 1. jun. 1983 en etværelseslejlighed i Grønland. Det lykkedes ham først at få solgt sin ejerlejlighed i Århus pr. 1. sep.1984. Retten lagde til grund, at han i tiden 1. jan. 1983 - 31. aug. 1984 havde haft en ejerlejlighed til fri rådighed i Danmark, mens han i Grønland kun disponerede over et mindre lejet værelse, ligesom han periodevis opholdt sig i Danmark. Han havde derfor ikke opgivet sin bopæl i Danmark. Ophold på skibet måtte, da dette var indregistreret i Danmark, anses for ophold i Danmark, således at han efter DBO'en med Grønland måtte anses for bosat i Danmark, se TfS 1994,232.
Med hensyn til danske søfolk, der opretholder bopæl i Danmark, og som gør tjeneste om bord på skibe, der er registreret med hjemsted i Grønland, gælder, at sådan tjeneste sidestilles med ophold i Grønland. 6 måneders tjeneste har således til følge, at Grønland i DBO'ens forstand skal anses som "bopælsland" - også ved anvendelse af artikel 15, stk. 2, anses Grønland som "bopælsland", se Skd.medd. nr. 54, s. 207-08.
Ophold i Grønland mindst 6 mdr.
Varer opholdet i Grønland 6 måneder eller mere, medfører dette, at Grønland kan beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for sådanne indtægter, som Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til som "kildeland". Danmark kan alene beskatte disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de indtægter, der er nævnt i KSL § 2.
En skatteyder arbejdede i perioden 26. apr. til 31. okt. i Grønland. Under arbejdsperioden arbejdede han i tre-holdsskift, og arbejdstiden oversteg i perioden væsentligt 40 timer pr. uge. Overarbejdet blev afspadseret ved et ophold i Danmark på 59 dage. LSR fandt, at afbrydelsen af skatteyderens ophold i Grønland måtte antages at have været kortvarig, hvorfor han i perioden 26. apr. til 31. okt. 1983 måtte anses for at have været hjemmehørende i Grønland i henhold til DBO'en, se Skat 1987.2.137, (TfS 1987,89).
Ophold i Grønland under 6 mdr.
Varer opholdet i Grønland mindre end 6 måneder, kan Danmark beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af indtægter, som Grønland efter DBO'en har beskatningsretten til som "kildeland" (fx lønindtægt i forbindelse med udstationering til Grønland i over 60 dage).
TSS-cirk. 1997-29
Dette cirkulære erstatter i sin helhed SD-cirkulære 1980-18, som samtidig er ophævet
Forskudsregistrering
For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge KSL § 53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder. For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører ved fraflytning til fremmed stat, jf. TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998, 43.
Fritagelse for dansk skattetræk
1. I løn indtjent ved arbejde i Grønland
Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter KSL i løn m.v. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i Grønland eller om bord i skibe, der er hjemmehørende i Grønland. Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes. Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato, arbejdsperiode i Grønland, adresser m.v. skal sendes til den grønlandske forskudsregi streringsmyndighed. Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske forskudregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopæls-kommune. I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge KSL § 62 D til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk efter KSL - blanket 01.006.
2. I pensionsydelser og andre indtægter
I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor Grønland har beskatningsretten ifølge dobbeltbeskatningsaftalen, kan bopælskommunen udstede en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudregistreringen af indkomstmodtageren. Når der i disse tilfælde udstedes en fritagelse for skattetræk, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom ifølge DBO'ens artikel 26 om gensidig bistand, jf. TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998, 43.
Indeholdelse af kildeskat til Grønland
På baggrund af DBO'ens artikel 25 om indeholdelse af kildeskat og ifølge KSL § 88 er der fastsat regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland, jf. KSLbek. 734 af 10. okt. 1998, kapitel 15. De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til TSS sammen med en redegørelse efter reglerne herom for indeholelsespligtige her i landet. For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn m.v. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt til Grønland, jf. TSS-cirk. 1997-29 og TfS 1998, 43..
Fuldt skattepligtige - Selvangivelse
Personer, der opholder sig mindst 6 måneder i Grønland, men som stadig er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 1, fordi de
ikke har opgivet deres bopæl her, skal benytte sædvanlig selvangivelsesblanket for fuldt skattepligtige, selv om Danmark i henhold til DBO'en kun kan gennemføre "kildelandsbeskatning".
Omregning til hel-årsindkomst
Der skal i det år, hvor grønlandsopholdet påbegyndes, og i det år, hvori opholdet slutter, ikke ske omregning til helårsindkomst i henhold til PSL § 14, da den fulde skattepligt ikke er ophørt.
Samlivet mellem ægtefællerne i skattemæssig henseende ophører ikke "automatisk" ved påbegyndelsen af grønlandsopholdet. Hvis ægtefællen forbliver i Danmark, må spørgsmålet om samlivets eventuelle ophør afgøres konkret.
Indkomstopgørelsen
Skatteyderen vil ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst til Danmark kun have fradragsret for udgifter, hvortil Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til indtægten, jf. KSL § 1, stk. 2. Der vil derfor ikke være fradragsret for fx underholdsbidrag (LL §§ 10 og 11), løbende ydelser (LL § 12), præmier og indskud omfattet af pensionsbeskatningsloven, og renter af studielån, almindelige forbrugslån mv. Et nettounderskud ved drift af erhvervsvirksomhed i Grønland vil derfor heller ikke kunne fradrages.
Vedr. indkomstopgørelsen, se endvidere afsnit DD.
Skatteberegning
Skatteberegningen foretages som for fuldt skattepligtige personer i almindelighed. Da Danmark i de her omhandlede tilfælde kun er "kildeland", skal positiv grønlandsk indkomst ikke på nogen måde påvirke skatteberegningen her i landet; det samme gælder positiv udenlandsk eller færøsk indkomst.
Indskud efter ETBL, IFL og PBL fra personer, der er skattepligtige i Danmark, kan ikke ske i grønlandske pengeinstitutter.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Ved fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted anvendes ikke statsborgerskab.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4: Skattemæssig bopæl.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Hvis en ikke-fysisk person efter stk. 1 anses for hjemme-hørende i begge aftalestater, er det i stk. 3 bestemt, at de kompetente myndigheder skal bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet gennem anvendelse af den gensidige aftaleprocedure.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Dobbeltdomicilsituationer for fysiske personer løses ved gensidig aftale på grundlag af OECD's regelsæt i artikel 4, stk. 2. Blandt andet under hensyntagen hertil blev Japan anset for domicilland ved fraflytning til Japan og afhændelse af bolig i Danmark, idet der alene måtte antages at være bolig til rådighed i Japan, selv om beskatning i Japan ville ske som "non-permanent resident taxpayer" (BF). Told*Skat Nyt 1993.6.272, (TfS 1993, 165). Den interne japanske beskatning af "non-permanent resident taxpayers" omfatter dels indkomst fra kilder i Japan, dels fra kilder uden for Japan, som udbetales i eller overføres til Japan, jf. Told*Skat Nyt 1993.15.753, (TfS 1993, 403).
Juridiske personers skattemæssige hjemsted er der, hvor hovedkontoret er beliggende.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Det skattemæssige hjemsted for ikke-fysiske personer, der har sin virkelige ledelse i den ene stat, og som har sit hovedkontor i den anden stat, afgøres ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Det er præciseret, at begrebet "skattemæssigt hjemmehørende" også omfatter staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Et "offentligt organ" er nærmere defineret i protokolbestemmelse nr. 1.
Ikke-fysiske personer, der efter artiklens stykke 1 er hjemmehørende i begge stater, anses i hver af staterne for ikke at være hjemmehørende i den anden stat, indtil der mellem de kompetente myndigheder er indgået anden aftale.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Det er præciseret, at begrebet "skattemæssigt hjemmehørende" også omfatter staten, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Et "offentligt organ" er nærmere defineret i protokolbestemmelse nr. 1.
Ikke-fysiske personer, der efter artiklens stykke 1 er hjemmehørende i begge stater, anses i hver af staterne for ikke at være hjemmehørende i den anden stat, indtil der mellem de kompetente myndigheder er indgået anden aftale.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4:Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
De kompetente myndigheder afgør hvordan DBO'en anvendes for en ikke fysisk person der er skattemæssig hjemmehørende i begge stater efter stk.1.
Artikel 4: Andre indkomster og formuer.
Artikel 4
Fortjeneste ved salg af fast ejendom, herunder genvundne afskrivninger, beskattes i den stat, hvori ejeren er hjemmehørende. TfS 1995, 642 (LSR).
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
En ikke-fysisk person, der ifølge stk. 1 er hjemmehørende i begge stater, anses for hjemmehørende i den stat, hvor den er stiftet. Artiklen indeholder ikke nogen bestemmelse om, at de kompetente myndigheder skal træffe afgørelse om, hvor en person er hjemmehørende, når de foranstående bestemmelser ikke er tilstrækkelige. Det er efter australsk opfattelse et domstolsanliggende.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Et svensk selskab, der var købt af et dansk selskab, blev anset for skattepligtigt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne havde bopæl i Danmark, men bestyrelsen havde sit sæde i Sverige, hvor det første bestyrelsesmøde blev afholdt. Direktøren havde bopæl og daglig beskæftigelse i Danmark, og eventuelle beslutninger vedrørende den daglige ledelse i selskabet ville blive truffet i Danmark. Beslutninger, der krævede bestyrelsens stillingtagen, ville blive truffet på bestyrelsesmøder, der ofte blev afholdt i Sverige. Ligningsrådet fandt, at selskabets ledelse havde sæde i Danmark. Ligningsrådet lagde herved vægt på, at hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet ville foregå i Danmark, og at beslutninger, der vedrører aktier i selskabet, ville blive truffet i Danmark, TfS 1996, 476.
Et finsk holdingsselskab blev anset for fuldt skattepligtigt til Danmark, idet ledelsen fandtes, at have sit sæde i Danmark. Selskabets aktionær, der var hjemmehørende i Danmark, traf alle ledelsesmæssige beslutninger, TfS 1998, 334 (BF).
DBO'en omfatter et I/S, når dette beskattes som en hjemmehørende person.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4:Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Staten, politiske underafdelinger og lokale myndigheder er ikke omfattet af bestemmelsen.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Under udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" hører tillige personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: DBO'ens gyldighedsområde.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Sydafrika begrænser det skattemæssige hjemsted til personer, der har fast bopæl i eller ledelsens sæde er i Sydafrika.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Skattemæssigt bopæl
Artikel 4
En juridisk person anses for bosiddende i den af staterne, i hvilken det er indregistreret, eller i henhold til hvis lovgivning det har status som et selskab.
Hvis selskabet er bosiddende i begge stater, skal det anses for at være bosiddende i den stat, i hvilken dets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Indtil der er opnået enighed om en ikke-fysisk persons hjemsted, skal personen ikke af nogen af staterne anses for at være hjemmehørende i den anden stat.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
»Lovmæssige hovedkontor« henviser til den tyrkiske handelslovgivning, jf. art. 3, stk. 1, litra f.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
En "ikke-fysisk" person anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den er registreret. Er en sådan person imidlertid registreret i den ene stat og har sin virkelige ledelses sæde i den anden, skal de kompetente myndigheder ved gensidig aftale afgøre, hvor den pågældende skal anses for at være hjemmehørende. Så længe sådan gensidig aftale ikke foreligger kan de to stater se bort fra dobeltbeskatningsaftalen.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
Artikel 4
Indkomst af fast ejendom
Artikel 4
Omfatter også fortjeneste ved salg af fast ejendom.
Artiklen gælder også for indkomst af faste ejendomme tilhørende erhvervsvirksomheder, samt for indkomst af faste ejendomme, der anvendes ved udøvelse af frit erhverv.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 5. Fast driftssted
Efter denne artikel betyder udtrykket "fast driftssted" navnlig et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Der vil dog ikke være tale om fast driftssted, hvis virksomheden har hjælpe- eller forberedelseskarakter, se herom nedenfor.
Udtrykket "forretningssted" dækker alle lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at udøve foretagendets virksomhed, hvad enten de udelukkende bruges til dette formål eller ej. Et forretningssted kan også eksistere, hvor der ingen lokaler hverken findes eller er fornødne til udøvelsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til rådighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller på anden måde stilles til rådighed for foretagendet. Et forretningssted kan således bestå i en stadeplads på et marked eller visse permanent benyttede områder i et frilager. I TfS 1998.89 (lsr) blev et dansk selskab, der ydede rådgivning inden for Management Buy Out fra England, hvor det havde lokaler til rådighed, ikke anset at drive virksomhed i udlandet fra et fast driftssted. Der kunne derfor ikke indrømmes udlandslempelse.
At forretningsstedet skal være "fast" betyder, at der sædvanligvis skal være en forbindelse mellem forretningsstedet og en særlig geografisk bestemt lokalitet. Forretningsstedet skal også have en vis grad af varighed og ikke blot være midlertidigt.
Et fast driftssted opstår, så snart foretagendet begynder at udøve sin forretningsvirksomhed gennem et fast forretningssted. Dette er tilfældet, så snart foretagendet på forretningsstedet forbereder den virksomhed, som forretningsstedet skal tjene permanent. En svensk kraftværksvirksomhed deltog sammen med en dansk virksomhed som interessent i et interessentskab (I/S B), hvis formål var at opføre, eje og drive et kraftværk i Danmark. I opførelsesperioden stillede det svenske selskab visse medarbejdere til rådighed på timelønsbasis, men projektering og opførelse blev forestået af et andet dansk selskab, og det svenske selskab havde ikke indtægter herved og drev ikke bygge- og anlægsvirksomhed og fik derfor først fast driftssted fra tidspunktet for idriftssættelsen af kraftværket, jf. TfS 1996.619(LSR).
Det faste driftssted ophører med at eksisterer med det faste forretningssteds afvikling eller ved ophør af al virksomhed gennem det.
Som eksempler på et fast forretningssted kan anføres
et sted, hvorfra et foretagende ledes,
en filial,
et kontor,
en fabrik,
et værksted, og
en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes fx en juletræsplantage. I sidstnævnte tilfælde vil der være tale om fast driftssted, selv om salget af træerne ikke finder sted i kildelandet, idet selve træproduktionen ikke kan anses for hjælpevirksomhed. Hvis juletræsplantagen hverken ejes eller er forpagtet, vil agentreglen være afgørende for, om der kan statueres fast driftssted, se nedenfor.
For at et forretningssted skal udgøre et fast driftssted, skal det foretagende, der benytter det, udøve sin virksomhed helt eller delvis gennem det.
Udlejning af driftsmateriel eller andet løsøre vil kun medføre fast driftssted, hvis administrationen af udlejningen foregår i det land, hvor det pågældende løsøre udlejes.
Se endvidere Skat 1989.11.862 (HRD)(TfS 1989.605), hvorefter nogle licensindtægter fra Schweiz blev beskattet i Danmark, fordi licensindehaverne ikke havde fast driftssted i Schweiz.
Byggeri mv.
Et bygnings-, anlægs eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
Agenter
Selv om der ikke foreligger et fast forretningssted, vil der alligevel være fast driftssted, hvis virksomheden i kildelandet udøves gennem en agent, der repræsenterer foretagendet i hjemlandet og af dette foretagende har fået fuldmagt til at indgå bindende aftaler og rent faktisk udøver en sådan fuldmagt. Se hertil Told*Skat Nyt 1992.11.327 (BF)(TfS 1992.294), hvor Ligningsrådet lagde til grund, at uanset at de af agenten indhentede ordrer skulle godkendes af selskabet i hjemlandet, ville der alligevel være tale om fast driftssted, hvis ikke de danske kunder i henhold til almindelig fuldmagtslære udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at købsaftalen ikke var bindende, før den var godkendt af selskabet i hjemlandet. Se også TfS 1997, 713 VLD.
Uafhængige repræsentanter
Hvis virksomheden i kildelandet ikke udøves gennem en tilknyttet agent, men derimod gennem en uafhængig repræsentant, vil det være en yderligere betingelse for fast driftssted, at den uafhængige repræsentants dispositioner ligger udenfor rammerneaf hans egen sædvanlige erhvervsvirksomhed. I en situation, hvor to advokater udøvede en virksomhed, der er sædvanlig for ejendomsadministratorer, og hvor de i denne forbindelse handlede inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed samt ikke kunne betegnes som afhængige repræsentanter efter DBO'en med Schweiz art, 5, stk. 4, forelå der ikke fast driftssted, jf. art. 5, stk. 5, TfS 1996.532 (HRD).
Undtagne aktiviteter
Uanset om det faste driftssted grunder sig på et fast forretningssted, en agent eller en uafhængig repræsentant, vil der ikke kunne statueres fast driftssted, hvis den virksomhed, der udøves i kildelandet, har hjælpe- eller forberedelseskarakter i forhold til virksomhedens hovedformål. Som eksempler på sådanne hjælpefunktioner kan anføres indkøb af produkter til videreforarbejdelse, reklame- og udstillingsvirksomhed (se t&s Nyt 1991.13.721 (LSR) (TfS 1991. 309)), lagerfunktioner og ekspeditionspræget virksomhed efter salg er afsluttet (se Skat 1989.3.239 (LSR) (TfS 1989.165) og t&s Nyt 1991.1.34 (BF) (TfS 1991.38).
Om begrænset skattepligt for udenlandske selskaber med fast driftssted her i landet, se også LV S.A.2.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Skibs- og luftfart
Artikel 5
Indkomst ved skibs- eller luftfart beskattes i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende, jf. bek. af noteveksling af 6. juli 1987. Bek.n har virkning fra 1. jan. 1987.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Bygge-, anlægs-, monterings-, og installationsarbejder udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6 måneder. På tilsvarende måde vil konsulentbistand m.v. udgøre et fast driftssted, hvis denne bistand ydes i mere end 6 måneder inden for en 12 månedersperiode.
Endvidere skal virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og udvinding af kulbrinteforekomster altid anses for at være udøvet fra et fast driftssted eller et fast sted (artikel 14), jf. artikel 23.
Der foreligger fast driftssted, hvis en agent udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for hovedforetagendet samt i visse tilfælde når agenten eller foretagendet selv opretholder et varelager med henblik på regelmæssig levering af varer for foretagendet.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Artiklen omfatter også oliekilder. Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed medfører fast driftssted. Det samme gælder tilsynsvirksomhed med sådant arbejde.
Artikel 5
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 5
Ansvarlig eller stille deltagelse i et selskab beskattes i den stat, hvor selskabet har et fast driftssted. Derimod bevirker deltagelse i et selskab gennem besiddelse af aktier, obligationer eller andele i andelsselskaber og selskaber med begrænset ansvar ikke, at indehaveren skal beskattes efter de her nævnte regler.
Artikel 5
Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed udgør et fast driftssted.
Et forsikringsselskab har altid fast driftssted i den anden stat, hvis det opkræver præmier dér eller forsikrer risici der.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Udtrykket "fast driftssted" omfatter ikke et varelager, som udstilles af et foretagende på en prøvemesse eller udstilling, og som sælges efter lukningen af prøvemessen eller udstillingen.
Artikel 5: Skibs- og luftfart.
Artikel 5
Fortjeneste ved skibs- eller luftfart beskattes i den stat, hvor den person, der udøver virksomheden, er bosat eller hjemmehørende. Fortjeneste fra sådan virksomhed fritages således for beskatning i det andet land, også for så vidt den hidrører fra et fast driftssted i dette.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 6 måneder.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Det er fremhævet i stk. 2, litra h, at lokaler og lagerbygninger, der benyttes som salgssteder, vil udgøre et fast driftssted. Dette er en præcisering af OECDs modeloverenskomst, jf. stk. 4 a og b, hvorefter sådanne lokaler ikke medfører fast driftssted, hvis de anvendes til oplagring, udstilling eller udlevering.
Efter stk. 3 vil et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde kun udgøre et fast driftssted, hvis det varer mere end 6 måneder. Det samme gælder forundersøgelser og efterforskning af naturforekomster.
Artikel 5: Fast driftssted
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Et bygge-, anlægs-, montage- og installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør et fast driftssted.
En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på vegne af et foretagende, er ikke en uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Virksomhed i forbindelse med bygge- og anlæg omfatter også tilsyns-virksomhed i forbindelse hermed. Der anses at foreligge et fast driftssted, når arbejdet strækker sig over mindst 183 dage.
Et foretagendes levering af tjenesteydelser af rådgivende art, gennem ansatte eller andet personel skal også udgøre et fast driftssted, når virksomheden varer over 183 dage inden for en 12-måneders-periode.
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udvinding af naturforekomster anses at udgøre et fast driftssted fra den første dag.
En boreplatform udgør dog først et fast driftssted, hvis dens virksomhed varer i mere end 365 dage i nogen 18-måneders-periode.
En afhængig agent anses for at udgøre et fast driftssted, også når han opretholder et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer for foretagendet.
En agent anses ikke for uafhængig, hvis han udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for foretagendet.
Artikel 5: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 5: Fast driftssted
Artikel 5
Bygnings-, anlægs eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted efter 9 mdr.
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster anses for fast driftssted eller fast sted, hvis virksomheden overstiger 30 dage inden for en 12 mdr.s periode. Hvis virksomhed af væsentlig samme art udøves af indbyrdes forbundne foretagender, ses perioden for foretagenderne under ét.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 3 måneder.
Udøvelse af tilsynsvirksomhed i mere end 3 måneder ved et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde medfører, at der statueres fast driftssted.
En uafhængig repræsentant, som ikke har nogen fuldmagt til at indgå aftaler, men som har et varelager, som tilhører foretagendet, hvorfra han, regelmæssigt effektuerer ordrer, skal anses for et fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
I stk. 2 er angivet eksempler på, hvad begrebet "fast driftssted" især omfatter. Under litra f, er anvendt formuleringen: "en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor efterforskning af eller udvinding af naturforekomster finder sted". Ordet "efterforskning" er ikke medtaget i OECD-modellen.
Det bemærkes, at efterforskning og udvinding af naturforekomster uden for kysten særskilt er omhandlet i artikel 23. Medtagelsen af ordet "efterforskning" under litra f, i artikel 5 vil kun have betydning i forbindelse med efterforskning af naturforekomster på land.
I stk. 3 om bygge- og anlægsvirksomhed er medtaget "tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed" og i stk. 3, litra b, er bestemt, at et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af rådgivende art gennem ansatte eller andet personale, også skal udgøre et fast driftssted.
De omhandlede aktiviteter skal udgøre et fast driftssted, hvis de varer i mere end 6 måneder.
De tjenesteydelser, der er omfattet af bestemmelsen under litra b), er tjenesteydelser, der udføres i den stat, hvorfra betalingerne hidrører. Hvis tjenesteydelserne er leveret uden for den stat, fra hvilken betalingerne hidrører, vil disse skulle henføres under artiklen om "royalties", se nærmere omtalen af artikel 12.
I stk. 3, litra c, er indsat en bestemmelse, om at fiskerivirksomhed, der varer mere end 3 måneder inden for en 12-måneders periode, skal udgøre et fast driftssted. Det er oplyst, at Argentina har en økonomisk zone, der strækker sig 200 sømil ud fra kysten. Argentina har således retten til at udnytte dette område. De gældende regler i international ret tillader imidlertid ikke en stat at beskatte sådan virksomhed i det omfang, den finder sted uden for territorialfarvandet, der strækker sig 12 sømil ud fra kysten.
Endelig er bestemmelsen i stk. 6 om "uafhængige agenter" indsnævret i forhold til OECD-modellen, idet en agent ikke skal anses for uafhængig, hvis vedkommende udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for ét foretagende.
Artikel 5
Som grundlag for fast driftssted er medtaget lagerbygninger, hvor en person stiller indretninger til oplagring til rådighed for andre, jf. stk. 2, litra g, samt lokaler, der benyttes til butik eller til at modtage eller anmode om ordrer, jf. stk. 2, litra i. Det samme gælder installationer til efterforskning af naturforekomster, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder på sammenlagt mindst 183 dage i en 12-måneders periode, jf. stk. 2, litra j. Anlægsarbejder mv. medfører fast driftssted, hvis virksomheden vedvarer i en periode på 183 dage eller mere, jf. stk. 2, litra k.
Udlevering fra lager anses ikke for en hjælpefunktion.
Agentreglen er videregående end OECD's modeloverenskomst, idet der uafhængigt af fuldmagt til agenten bliver tale om fast driftssted, hvis agenten regelmæssigt udleverer varer fra foretagendets varelager eller hvis agenten sikrer ordrer næsten udelukkende for foretagendet og tilhørende foretagender, jf. stk. 4.
Selv om en uafhængig repræsentant handler inden for sin sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer, vil der alligevel blive tale om fast driftssted, hvis en sådan repræsentant næsten udelukkende udfører virksomhed for foretagendet og tilhørende foretagender, jf. stk. 5.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Ifølge en protokol til DBO'en foreligger der fast driftssted ved virksomhed, der består i forundersøgelser eller efterforskning efter kulbrinter, som udøves med skibe, borerigge og installationer.
Ved bygge- og anlægsarbejder foreligger der fast driftssted efter 6 måneder. Samle- og monteringsarbejde, der udføres af en hovedentreprenør, medfører fast driftssted efter 3 måneder.
Ved tjenesteydelser af rådgivende karakter foreligger der fast driftssted, hvis disse ydelser leveres i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 3 måneder, inden for en 12-måneders periode.
Et forsikringsselskab har altid fast driftssted i den anden stat, hvis det opkræver præmier dér eller forsikrer risici dér.
Artikel 5: Fast driftssted
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted
Artikel 5
Eksemplifikationen i stk. 2 af aktiviteter, der giver fast driftssted, er udvidet med
et lager eller lokaliteter, der anvendes som salgssted, (litra f)
en lagerbygning med hensyn til en person, der yder lagerfaciliteter til andre, (litra g).
Det er en forudsætning for at statuere fast driftssted efter stk. 2, litra f, at der er ansat eller en agent involveret i transaktionen.
Fast driftssted efter stk. 2, litra g, foreligger, hvis der erhverves indkomst ved udlejning af lagerplads.
Et bygnings-, anlægs-, samle-, monterings- eller opmudringsarbejde og en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning eller udvinding af naturforekomster, samt tilsyn i forbindelse hermed udgør fast driftssted, hvis det varer i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode.
OECD-modellens stk. 4, litra f, er ikke med, hvorfor der vil foreligge fast driftssted ved samtidig udøvelse af de i stk. 3 nævnte ikke driftsstedsgivende aktiviteter.
Agentreglen i stk. 4 er udvidet i forhold til OECD-modellen, således at der foreligger fast driftssted, hvis en agent uden fuldmagt til at indgå bindende aftaler sædvanligvis opretholder et varelager, fra hvilket varer regelmæssigt udleveres for en virksomhed.
Reglen i stk. 5 er snævrere end OECD-modellen, således at en uafhængig agent skal anses for afhængig, hvis stort set hele agentens virksomhed vedrører et foretagende.
Indbyrdes forbundne selskaber anses ikke for en virksomhed.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Tilsynsvirksomhed i forbindelse med bygnings-, anlægs- og monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 12 måneder.
Virksomhed bestående i formidling af engagementer for de i artikel 17 omhandlede kunstnere udgør et fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde samt tilsynsvirksomhed ved forannævnte virksomheder af mere end seks måneders varighed udgør et fast driftssted.
En uafhængig agent kan konstituere fast driftssted, hvis han opretholder et lager, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer.
Der foreligger fast driftssted for en forsikringsvirksomhed, der opkræver præmier eller forsikrer risici gennem en ikke uafhængig repræsentant som omhandlet i artiklens stk. 6.
En uafhængig repræsentant omhandler ikke en sådan person, der i det væsentlige kun er knyttet til en virksomhed.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Et bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde anses for et fast driftssted, når det varer mere end 6 måneder. Dette gælder også for tilsynsførende virksomhed i forbindelse med ovennævnte arbejder.
En installation, en borerig eller et skib, som anvendes til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, anses for et fast driftssted, når det er anvendt hertil i mere end 3 måneder.
Levering af tjenesteydelser, herunder rådgivende virksomhed, anses for et fast driftssted, når arbejdet med samme projekt i en eller flere perioder tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12-måneders periode. En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende arbejder for en virksomhed, skal ikke anses som en uafhængig repræsentant i stk. 6's forstand, hvis det påvises, at dispositionerne imellem parterne ikke er truffet under frie vilkår.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsarbejder samt personlige tjenesteydelser (tilsyn, teknisk bistand o.l) i forbindelse hermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør et fast driftssted.
Installationer, som anvendes til udforskning af naturforekomster, udgør et fast driftssted efter 6 måneder.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Et bygge-, anlægs-, montage- og instalationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør fast driftssted.
En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på vegne af et foretagende, er ikke en uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Indkomst fra tilsynsvirksomhed i mere end 12 måneder i forbindelse med et bygningsarbejde e.l.beskattes som driftsstedsindkomst.
Artikel 5
Et bygge-, anlægs-, montage- og installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed af en varighed på mere end 6 måneder udgør fast driftssted.
En repræsentant, der udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på vegne af et foretagende, er ikke en uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Fast driftssted indbefatter et landbrug eller en plantage og et sted, hvor skov eller skovbrugsprodukter udnyttes.
Stedet for bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør et fast driftssted efter 6 måneder.
Tilsynsvirksomhed med et anlægs- eller monteringsarbejde i mere end 6 måneder samt virksomhed, der består i at arrangere optræden af professionelle kunstnere udgør også et fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Bestemmelsen i stk. 2 er udvidet i forhold til OECD's modeloverenskomst til også at omfatte en butik (litra d). Dette indbærer dog ikke nogen udvidelse af fast driftsstedsbegrebet.
I stk. 3 er det tidsmæssige krav for at statuere fast driftssted ved bygge- og anlægsvirksomhed indskrænket til 6 måneder.
Den negative begrænsning af fast driftssted er udvidet i stk. 4, litra e, om fast forretningssted udelukkende med henblik på reklamering, udlevering af oplysninger, på videnskabelige undersøgelser eller på lignende former for virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende karakter.
OECD-modellens stk.4, litra f, er ikke med, hvorfor der vil foreligge fast driftssted ved samtidig udøvelse af de i stk. 4 nævnte ikke driftsstedgivende aktiviteter.
Artikel 5:Fast driftssted.
Artikel 5
Bygge-, anlæg-, montage- eller installationsarbejde udgør et fast driftssted efter 6 måneder. Forsikringsselskaber har fast driftssted, hvis de driver virksomhed i den anden stat.
Artikel 5: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Tilsynsvirksomhed i forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde samt virksomhed i forbindelse med kulbrinteindvinding udgør et fast driftssted efter 12 måneder.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden hjælpende personale-indsats i forbindelse med et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsprojekt, der varer i mere end 12 måneder, medfører fast driftssted.
Den virksomhed, som foretagender, der har interessefællesskab, udøver, medregnes under visse omstændigheder ved opgørelse af et projekts varighed.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Et bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde anses for et fast driftssted, når det varer mere end 6 måneder. Dette gælder også for tilsynsførende virksomhed i forbindelse med ovennævnte arbejder.
Virksomhed på land med borerigge udgør et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode på 6 måneder indenfor en 12-måneders periode.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Ifølge slutprotokollen kræves, at et bygnings- anlægs- eller monteringsarbejde varer i mere end 18 måneder for at statuere fast driftssted, så længe langtidshandelsaftalen af 3. dec. 1970 mellem de to lande er i kraft. Det er fra Udenrigsministeriet oplyst, at aftalen ikke længere er gældende, men at substansen i aftalen er ført videre i de senere aftaler mellem EU og Polen. TfS 1994,416. Er dette ikke tilfældet, statueres fast driftssted efter 12 måneder.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Der foreligger ikke fast driftssted, hvis et foretagende efter lukning af en lejlighedsvis afholdt midlertidig udstilling sælger de udstillede varer.
Artikel 5:Fast driftssted.
Artikel 5
Et fast driftssted omfatter tillige en lagerbygning, hvor en person stiller indretninger til oplagring til rådighed for andre.
Bygge- og anlægsvirksomhed udgør et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 183 dage.
Reglen om, at der ikke foreligger et fast driftssted, hvis en virksomhed udøver aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter, gælder alene for reklamevirksomhed, oplysningsvirksomhed, videnskabelige undersøgelser e.l.
Der foreligger et fast driftssted, hvis en ikke-uafhængig agent i kildestaten opretholder et varelager for foretagendet, hvorfra han regelmæssigt leverer varer for eller på vegne af foretagendet. (Anderledes ved lejlighedsvis udlevering).
Der foreligger et fast driftssted, når en ikke-uafhængig agent i kildestaten sædvanligvis, udelukkende eller næsten udelukkende (75 pct. af agentens kommission eller af den totale kontraktsums bruttobeløb) skaffer varesalgsordrer til foretagendet selv eller til andre foretagender, som det kontrollerer, eller som det har en kontrollerende interesse i.
Artikel 5
Stedet hvor naturforeskomster efterforskes, udvindes eller forundersøges udgør et fast driftssted. En boreplatform udgør et fast driftssted, hvis virksomheder varer mere end 365 dage inden for en hvilken som helst 18-måneders periode.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør først et fast driftssted, når det har en varighed af mere end 24 måneder.
10 pct. af indkomst fra forsikringsforetagender med fast driftssted i begge stater henføres forlods til den stat hvor foretagendet har sit sæde.
Artikel 5: Fast driftssted (ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 5
Et bygnings-, anlægs-, monterings- eller samlearbejde samt tilsyn hermed udgør et fast driftssted, når sådant arbejde vedvarer i mere end 6 måneder inden for en 12-måneders periode.
Levering af tjenesteydelser som fx rådgivningsvirksomhed gennem ansatte eller andet personale i arbejdsstaten, anses for et driftssted, hvis det varer mere end 90 dage inden for enhver 12-månedersperiode.
Endvidere anses en lagerbygning til udlevering af færdigvarer for et fast driftssted.
Artikel 5: Indkomst af fast repræsentation.
Artikel 5
Udtrykket "fast repræsentation" anvendes i stedet for "fast driftssted".
Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde betragtes som virksomhed udført gennem fast repræsentation, hvis dets varighed overstiger 24 måneder. Der er i overenskomsten mulighed for dispensation.
En virksomhed anses ikke som udøvet gennem en fast repræsentation, hvis udstillingsgenstande sælges efter en udstillingsafslutning.
Fast repræsentation foreligger ikke ved udøvelse af reklamevirksomhed og marketing.
Fast repræsentation foreligger ej heller ved udførelse af projekteringsarbejde, konstruktions- og projekteringsarbejde og videnskabelige forskningsarbejder (herunder fælles), udførelse af engineering, og forsøg med modeller af varer, maskiner og udstyr, udførelse af teknisk betjening af maskiner og udstyr, hvis denne virksomhed er af forberedende eller hjælpende karakter i forhold til personens hovedvirksomhed.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
I tilfælde, hvor et foretagende i den ene stat samtidig udfører flere bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejder i den anden stat, der hver især varer under 12 måneder, skal de kompetente myndigheder ifølge protokollen afgøre, hvorvidt der er tale om et fast driftssted i arbejdsstaten.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 5
Fast driftssted omfatter bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der varer i mere end 6 måneder.
Artikel 5
Fast driftssted (ændret ved protokol af 1. juli 1991).
Artikel 5
Kildelandet har efter protokollen som hovedregel beskatningsretten til indkomst fra kulbrintevirksomhed og virksomhed, der udføres i tilknytning hertil, fra 1. dag.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Tilsynsvirksomhed på selve bygge- og anlægsarbejdet medfører fast driftssted og medregnes til 12 måneders perioden.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed medfører fast driftssted.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Et foretagende anses for at have et fast driftssted i den anden stat, når det udfører et anlægs-, installations- eller monteringsarbejde, hvis varighed overstiger 3 måneder.
Tilsvarende anses virksomhed med formidling af engagementer for professionelle kunstnere for et fast driftssted.
Opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til videnskabelig forskning eller lignende anses ikke for et fast driftssted.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Et forsikringsselskab har altid fast driftssted i den anden stat, hvis det opkræver præmier eller forsikrer risici der.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Fast driftssted omfatter også en forretning eller andet vareudsalg og et lager. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed udgør et fast driftssted.
Fast driftssted foreligger, hvor personer opretholder et varelager, hvorfra de regelmæssigt opfylder ordrer eller foretager leveringer på foretagendets vegne.
Fast driftssted foreligger endvidere, hvor personer opretholder udstyr eller maskiner til udlejning eller andet formål i et tidsrum af 6 måneder eller derover, eller sælger varer, der har undergået en væsentlig forandring eller bearbejdelse i den pågældende stat.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Et lager, en forretning eller lignende til oplagring af varer tilhørende en virksomhed, udgør et fast driftssted, såfremt der derfra udleveres varer til opfyldelse af ordrer, og såfremt virksomheden forvaltes af en ansat, eller af en repræsentant for virksomheden, eller lager opretholdes af en person i førstnævnte stat, som regelmæssigt fra lageret udleverer varer i foretagendets navn eller for foretagendets regning.
Et bygningsarbejde, midlertidigt monteringsarbejde eller tilsyn, udgør et fast driftssted efter 6 måneders varighed.
Såfremt det midlertidige monteringsarbejde eller tilsyn følges af salg af maskiner eller redskaber og omkostningerne ved arbejdet overstiger 10% af prisen på maskinerne/redskaberne, er der tale om et fast driftssted efter blot 3 måneders varighed af arbejdet.
Et forsikringsselskab anses for at have fast driftssted i en stat, hvis det opkræver præmier dér eller dækker risici dér gennem en repræsentant, som ikke er en uafhængig repræsentant (dvs. ikke er en uafhængig repræsentant eller lignende, der handler inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed).
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde udgør et fast driftssted, hvis det varer mere end 6 måneder.
Fast driftssted foreligger endvidere hvor et foretagende i en stat, har en »afhængig« repræsentant, der i den anden stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftale i foretagendes navn, samt hvor repræsentanten, uden at have en sådan fuldmagt, sædvanligvis opretholder et varelager i denne anden stat, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne.
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Fast driftssted
Artikel 5
Et bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde skal have en varighed af mindst 24 måneder, før der er tale om fast driftssted.
Monteringsvirksomhed i forbindelse med leverancer af maskiner og udstyr er ikke omfattet af udtrykket »fast driftssted« uanset arbejdets varighed.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom
Beskatningsretten til indkomst af fast ejendom (herunder indkomster fra landbrug og skovbrug) er tillagt det land, hvor den faste ejendom er beliggende. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, som det har i henhold til lovgivningen i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder, som er omfattet af den almindelige lovgivning om fast ejendom, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.
En i Schweiz bosat dansk statsborger var kommanditist, hhv. interessent i to selskaber, der hver ejede og drev en udlejningsejendom. Skatteyderen havde for indkomstårene 1978-1981 henlagt til investeringsfonds på grundlag af sin andel af selskabernes overskud og fratrukket henlæggelserne i den skattepligtige indkomst. Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om beskatning skulle opgøres efter den dagældende bestemmelse i KSL § 2, stk. 1, litra d (nu litra e), jf. art. 6 og 11 i DBO'en, og at renteindtægten, som hidrørte fra investeringskonti, ikke kunne sidestilles med indtægter, der var oppebåret på ejendommene. Renterne og indeståender skulle herefter ikke medregnes i skatteyderens indkomst og formue, jf. TfS 1996,532 HRD.
Se lsr. 1983.155, hvor det blev fastslået, at indkomst af fast ejendom i Østrig skulle medregnes efter nettoprincippet, dvs. efter fradrag af prioritetsrenter. Se tilsvarende f.s.a. en ejendom i Frankrig, TfS 1994,604 (LSR). I TfS 1998.402 (lsr) blev renter af et personalelån - optaget uden sikkerhed i ejendommen til finansiering af køb af ejerlejlighed - ikke godkendt fradraget i den begrænsede skattepligtige indkomst. Se endvidere TfS 1998.431 (lsr). I denne sag skulle valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i udlejningsejendom i Tyskland ikke indgå ved nettoopgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejning af ejendommen.
Artikel 6: Udbytter, renter, leje, royalties (ekskl. forfatterrettigheder).
Artikel 6
Kildelandet har beskatningsretten til aktieudbytte, rente, leje og royalty med 15 pct.
Der er ikke længere nogen særregel for moderselskaber.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Brug, udleje mv. af fast ejendom, der er knyttet til aktier eller andre andele i et selskab, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Skibs- og luftfartsvirksomhed.
Artikel 6
Bestemmelsens anvendelsesområde er ikke begrænset til international trafik.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Rettigheder til fast ejendom i form af fx forkøbsret eller ret til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster er omfattet af artiklen jf. protokollen pkt. 1
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Reglen omfatter i modsætning til OECD modelkonvention også enhver forkøbsret eller lignende rettighed med hensyn til ejendommen.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Definitionen af fast ejendom omfatter også enhver option e.l. rettighed med hensyn hertil.
Brug, udleje mv. af fast ejendom, der er knyttet til aktier eller andre andele i et selskab, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Definitionen af fast ejendom omfatter også enhver option eller lignende rettighed med hensyn hertil.
Brug, udleje mv. af fast ejendom, der er knyttet til aktier eller andre andele i et selskab, kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6:Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Artiklen indeholder en bestemmelse om, at indkomst ved anvendelsen af en brugsret til fast ejendom beskattes i det land, hvor den faste ejendom er beliggende. Det er en forudsætning, at brugsretten er knyttet til besiddelsen af aktier eller lignende i et ejendomsselskab. Avance ved salg af 2 grunde beliggende i Norge kunne ifølge den nordiske DBO, artikel 6, stk. 1, beskattes i Norge. Den norske skat var endnu ikke endelig opgjort og betalt, og der kunne derfor først indrømmes credit i dansk skat, når behørig dokumentation for betaling forelå, jf. TfS 1995, 750.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6:Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6, stk. 1 og 2, afviger fra de tilsvarende bestemmelser i modelkonventionens artikel 6, stk. 1-3. Modelkonventionens bestemmelser gælder også for landbrugs- og skovbrugsejendomme, hvorimod overenskomsten betragter landbrugs- og skovbrugsejendomme som fast driftssted.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af international transportvirksomhed.
Artikel 6
Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Indkomst af aktier, der giver aktieejerne rettigheder i fast ejendom, der ejes af selskabet, beskattes i den stat hvor ejendommen er beliggende.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Udtrykket »fast ejendom« omfatter også royalty, der betales for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Fiskepladser, især i Tyrkiets økonomiske zone i Sortehavet, omfattes efter bestemmelsen i stk. 2, af definitionen af fast ejendom.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6
Udbytte
Artikel 6
Kildestaten har beskatningsret til udbytte med 15 pct., dog højst med 5 pct, når
det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 95 pct. af stemmerne i det udbyttegivende selskab,
rente- og udbytteindtægter udgør mindre end 25 pct. af det udbyttegivende selskabs bruttoindkomst.
Nedsættelse til 5 pct. kommer dog ikke til anvendelse, såfremt vedkommende datterselskabs bruttoindtægt for mere end 25 pct. består i rente- og udbyttebeløb fra andre end dets egne datterselskaber, og ej heller, hvis forbindelsen mellem de to selskaber i første række er arrangeret eller opretholdes med henblik på opnåelsen af en sådan skattenedsættelse.
Se dog bemærkningerne til artikel 3.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artikel 10.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
Artikel 6
Udgifter på fast ejendom (herunder renter af gæld), som en fuld skattepligtig person i et land ejer i det andet land, skal tillades fradraget i kildelandet efter samme betingelser, som gælder for fuldt skattepligtige personer i kildelandet.
Artikel 6
Fast driftssted
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 6og7
Fortjeneste, som stammer fra landbrug eller en plantage, der er beliggende i en af staterne, skal behandles som fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i henhold til artikel 7.
Artikel 7. Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende. Artiklen må sammenholdes med artikel 5 og 9.
Hvis virksomheden driver erhvervsvirksomhed i et andet land gennem et dér liggende fast driftssted, kan dette land beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted. Til sådan fortjeneste henregnes også udbytte, renteindtægter og royalties, der har direkte forbindelse til det faste driftssted, jf. artiklerne 10, stk. 4, 11, stk. 4 og 12, stk. 3.
Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste kan der fradrages de udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
Ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst for en borerig, hvor der var udført arbejde offshore i en skattepligtsperiode 14/9-17/11 1992, fandt Landsskatteretten, efter at der ved sagens behandling ved retten var blevet forelagt oplysninger om riggens aktiviteter i 1992, at det måtte anses for tilstrækkeligt godtgjort, at omkostninger, som var afholdt i perioden 29/8-21/11 1992, måtte anses for afholdt med henblik på at opnå fortjeneste i kontraktsperioden. Udgifterne måtte derfor anses for at have haft en nødvendig og funktionel sammenhæng med indkomsten fra det faste driftssted, TfS, xxxx, xxx.
Ved opgørelsen af den begrænset skattepligtige indkomst ved udførelse af seismisk efterforskning til søs havde et selskab fratrukket faste udgifter for ledighedsperioder udenfor den danske skattepligtsperiode. Ved ansættelsen var der godkendt fradrag for omkostninger for en periode fra ca. 14 dage før til ca. 14 dage efter kontraktsperioden, men nægtet fradrag for ledighedsperioder herudover. Landsskatteretten fandt, at den del af indkomstårets samlede faste udgifter, som kunne fragå i den danske begrænset skattepligtige indkomst, skulle beregnes på grundlag af et skøn over antal dage, der i løbet af indkomståret var medgået til udførelsen af indtægtsgivende kontrakter på dansk område. Landsskatteretten bemærkede, at selskabet ikke havde gjort gældende, at en større andel af ledighedsperioderne havde direkte tilknytning til den danske kontrakt, og stadfæstede derfor ansættelsen, TfS xxxx, xxx
Der er dog betalinger, som ikke tillades fradraget ved opgørelsen af det faste driftssteds skattepligtige fortjeneste. Det gælder fx betalinger under betegnelsen renter eller royalties, som foretages af et fast driftssted til dets hovedkontor til gengæld for lånte beløb eller til gengæld for patenter, som er stillet til rådighed for det faste driftssted af hovedkontoret. Se herom Told*Skat Nyt 1993.4.143 (HRD) (TfS 1993,7).
Særlige hensyn tages imidlertid til rentebetalinger foretaget indbyrdes af forskellige dele af et finansforetagende (fx en bank) og hidrørende fra kortvarige lån, idet det at yde og modtage kortvarige lån er snævert knyttet til disse foretagenders almindelige forretning.
Om et tilfælde, hvor en bankfilial ikke kunne fradrage renter og kurstab af indskudskapital, der var stillet til rådighed af selskabet, samt indskudskapital i form af lån fra en søsterfilial, se Told*Skat Nyt 1993.12.584 (LSR) (TfS 1993,288). Kendelsen var indbragt for domstolene for så vidt angår spørgsmålet om indskudskapital lånt af søsterfilialen. Sagen er hævet efter ØL's tilkendegivelse af, at retten tiltræder Landsskatterettens afgørelse i det omfang den er indbragt for domstolene. TfS 1996,715.
Om begrebet finansforetagende, se TfS 1994,552 (BF).
Om indkomstopgørelsen for udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige her i landet, se også LV S.C.8.2.
Hvis her i landet fuldt skattepligtige personer har indkomst fra udenlandske kommanditselskaber, og disse selskaber anses for selvstændige skattesubjekter i de pågældende lande, foreligger der som udgangspunkt ikke juridisk dobbeltbeskatning, fordi det ifølge dansk ret er kommanditisterne, der beskattes. Der vil derfor som udgangspunkt ikke kunne gives lempelse efter DBO'erne. Der kan derimod gives credit for betalt selskabsskat, som Danmark betragter som betalt af de enkelte deltagere, med hjemmel i LL § 33. Om et tilfælde, hvor kommanditselskabet efter DBO'en må anses for et selskab, se TfS 1994,301 (BF) og TfS 1995,905 (LSR).
En person, der er bosiddende i udlandet og modtager forpagtningsafgifter fra en virksomhed i Danmark uden at tage aktivt del i driften, anses for at have driftssted her, således at Danmark vil have beskatningsretten til forpagtningsafgiften, uanset hvorledes denne er beregnet, se Skattedepartementets udtalelse i Skat 1987,888 (TfS 1987,639).
Endvidere vil en person bosat i udlandet, der modtager løbende ydelser fra en virksomhed i Danmark, som han tidligere har været medejer af og taget del i driften af, være sidestillet med en person, der driver virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark, jf. TfS 1989,38 (HRD). Danmark vil således have beskatningsretten til den løbende ydelse.
Hvis der er tale om en egentlig pensionsydelse, se nedenfor artikel 18.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Forfatterrettigheder.
Artikel 7
Copyright royalties, dvs. afgifter af forfatterrettigheder og andre lignende vederlag, som betales for udnyttelsen af litterære værker, dramatiske værker, musik- eller kunstværker, skal ikke beskattes i den stat, hvorfra indtægten hidrører. Sådanne indtægter beskattes i den stat, hvor den person, som indtægterne tilflyder, har sin bopæl.
Medens royalties i almindelighed falder ind under reglerne i artikel 6, hvorefter kildestaten har forbeholdt sig at opkræve en skat på indtil 15 pct. gælder der for de i artikel 7 omhandlede forfatterrettigheder og andre lignende vederlag den særlige regel, at kildestaten giver et ubetinget afkald på enhver beskatning af disse indtægter. Leje eller afgifter af spillefilm falder ind under artikel 6, hvorefter kildestaten har beskatningsretten.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte foretagendets indkomst ved salg af varer af samme e.l. art som dem, der sælges gennem det faste driftssted, eller ved anden erhvervsvirksomhed af samme e.l. art som den, der udøves gennem det faste driftssted.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at sådant salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af det faste driftssted.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Den anden stat kan også beskatte fortjeneste, som et foretagende oppebærer ved salg af samme e.l. art som dem, der sælges gennem et fast driftssted i det andet land, medmindre det omhandlede salg ikke med rimelighed kunne være foretaget af driftsstedet.
Indkomst fra udleje af containere er omfattet af artiklen, hvad enten udlejen er tilknyttet international trafik eller ej.
Artikel 7: Danske selskabers beskatning i Frankrig.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7: Indkomst af erhvervsejendom.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
I den fortjeneste, der henføres til virksomhedens faste driftssted i det andet land, indgår også salg i denne anden stat af varer, der er tilsvarende de varer, der sælges gennem det faste driftssted. Det samme gælder fortjeneste ved anden erhvervsvirksomhed, der svarer til den virksomhed, der udøves gennem det faste driftssted, jf. stk. 1.
I forbindelse med fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste er det præciseret, at der ikke kan fradrages ydelser som fx royalties, administrationsafgifter eller renter (gælder dog ikke for bankforetagender), der betales til hovedforetagendet, medmindre disse betalinger sker som godtgørelse for afholdte udgifter, jf. stk. 3.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7
I den indkomst, der skal henføres til det faste driftssted, indgår også indkomst ved erhvervsvirksomhed af samme e.l. art, der udøves udenfor det faste driftssted, medmindre virksomheden kan påvise, at sådan anden erhvervsvirksomhed ikke med rimelighed kunne være varetaget af det faste driftssted.
Artikel 7
Stk. 1 er udvidet i forhold til OECD-modellen. Et foretagende kan således beskattes i driftsstedsstaten ikke alene af den fortjenste, der kan henføres til driftsstedet, men ifølge litra b og c, også af salg og virksomhed i øvrigt, der normalt udøves gennem det faste driftssted. Bestemmelserne i litra b og c, vil dog ikke finde anvendelse, hvis foretagendet kan godtgøre, at et sådant salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være udøvet af foretagendet.
Efter stk. 4 kan fortjeneste, som et foretagende erhverver ved forsikringsvirksomhed (inklusive genforsikring) i en stat, beskattes i denne stat, selvom foretagendet ikke har et fast driftssted. Skatten må ikke overstige 2,5 pct. af præmiens bruttobeløb.
I en til overenskomsten knyttet protokol er indsat 3 bestemmelser, der vedrører denne artikel
1. En stat er ikke, jf. stk. 3, forpligtet til at indrømme fradrag for udgifter i videre omfang end det, der er hjemlet i den interne lovgivning.
2. For så vidt angår stk. 6 er det bestemt, at eksport af varer til et foretagende i den anden stat uanset bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, litra d, fremdeles skal være underlagt gældende national lovgivning vedrørende eksport.
3. Leasing-betalinger i forbindelse med leasing med forkøbsret af maskinelt, videnskabeligt eller industrielt udstyr skal være fritaget for skat i den stat, hvorfra betalingen stammer, i overensstemmelse med denne stats interne regler.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7
Bestemmelsen anvendes på den fortjeneste, som en i Danmark hjemmehørende person opnår ved deltagelse i et "joint venture" sammen med et jugoslavisk foretagende i Jugoslavien.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7
Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte hovedforetagendets indkomst i den pågældende stat ved salg af varer eller tjenesteydelser af samme art som de, der sælges gennem det faste driftssted.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Ved fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste, er der ikke fradragsret for royalty, honorar for patenter, provisioner og renter (undtagen banker) der betales til hovedkontorer eller beslægtede selskaber.
Tilsvarende betalinger fra hovedkontoret skal heller ikke medregnes til det faste driftssteds fortjeneste.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte foretagendets indkomst ved salg af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem det faste driftssted, eller ved anden erhvervsvirksomhed af samme eller lignende art som den, der udøves gennem det faste driftssted. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at sådan salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af det faste driftssted.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, kan også beskatte foretagendets indkomst ved salg af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem det faste driftssted, eller ved anden erhvervsvirksomhed af samme eller lignende art som den, der udøves gennem det faste driftssted. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at sådan salg eller virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af det faste driftssted.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Indkomst ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Af stk. 3 fremgår, at de omkostninger, der kan fratrækkes ved opgørelsen af et fast driftssteds fortjeneste, skal være forbundne med tjenesteydelser til det faste driftssted.
Artikel 7:Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Salg af samme slags varer som produceres i det faste driftssted kan beskattes i den anden stat. I stk. 3 er opregnet en række indtægter og udgifter, der skal tages i betragtning ved opgørelsen af fortjenesten i det faste driftssted.
Artikel 7: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Interne regler om fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste i tilfælde af utilstrækkelige oplysninger kan anvendes.
Australske forsikringsselskaber med fast driftssted i Danmark kan i medfør af bestemmelsen beskattes efter SEL § 12, stk. 3.
Artikel 7
Begge stater forbeholder sig ret til at beskatte indkomst ved forsikringsvirksomhed.
Artikel 7: Indkomst ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Ved opgørelsen af den begrænsede skattepligtige indkomst for borerigge, hvor der er udført arbejde offshore i en skattepligtsperiode på under 1 år - se TfS 1995, 646. Se også afsnit D.D.2 (artikel 7).
Protokol II vedrører beskatning af indkomst i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund.
Protokol III vedrører deling af beskatningsretten til SAS, Scanair og SAS Commuter.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Ved fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste, er der ikke fradragsret for royalty, honorarer for patenter, provisioner og renter (undtagen banker) der betales til hovedkontorer eller beslægtede selskaber.
Tilsvarende betalinger fra hovedkontoret skal heller ikke medregnes til det faste driftssteds fortjeneste.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7:Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7
Kommanditselskaber i Schweiz betragtes ikke som selvstændige skattesubjekter.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7: Indkomst af ophavsrettigheder og licenser.
Artikel 7
Artiklen indeholder detaljerede opregninger af, hvilke former for ophavsrettigheder og licenser den omfatter.
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7
Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Artikel 7
I artiklen er indsat en bestemmelse om omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor et fast driftssted sælger varer og tjenesteydelser af samme eller lignende art som foretagendet. I disse tilfælde skal fortjenesten henføres til det faste driftssted, medmindre foretagendet kan godtgøre, at de omhandlede salg og tjenester ikke skal henføres hertil.
Artikel 7
Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Artikel 7
Fradragsretten for et fast driftssteds omkostninger gælder ikke omkostninger, der ikke er fradragsberettigede efter de interne regler i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende.
Indkomst fra leasing af containere skal i alle tilfælde beskattes i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i artiklen.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7
Fortjeneste ved industri eller handel.
Artikel 7
Omfatter beskatningsretten til fortjeneste ved industri og handel, mens modeloverenskomstens artikel 7 omfatter erhvervsvirksomhed generelt.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7
Licensbetalinger til hovedvirksomheden (eller til andre faste driftssteder af foretagendet), samt visse renter og provisioner, kan ikke fradrages ved opgørelsen af driftsstedets virksomhed.
En interessents andel i fortjeneste fra et foretagende, der er etableret som »sociètè de fait« eller som »stille selskab« (»association en participation«), kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendet har et fast driftssted.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artikel 7
I stk. 3 er det udtrykkeligt fastsat, hvilke indtægter og udgifter, der kan tages i betragtning. For så vidt angår det sidste er det fastsat, at driftsstedet ikke kan fradrage royalties, betaling for retten til at anvende patenter eller andre rettigheder eller som kommission for særligt udførte tjenesteydelser eller, medmindre der er tale om en bankvirksomhed, som renter af gæld til hovedkontoret. Formuleringen er indeholdt i FN-modellen, men svarer i det hele til de anbefalinger, der er indeholdt i OECD-modellens kommentar.
Artikel 7
Fortjeneste ved forretningsvirksomhed
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7
Levering af varer til et fast driftssted til dets eget brug kan ikke være grundlag for henførelse af fortjeneste til det faste driftssted.
Artikel 7
Renter
Artikel 7
Bopælsstaten har beskatningsretten til renter.
Se dog bemærkningerne til artikel 3.
Artikel 7
Fortjeneste af erhvervsvirksomhed
Artikel 7
Hvis et foretagende i den ene stat har et fast driftssted i den anden stat, kan den stat (kildestaten) ikke alene beskatte fortjeneste opnået i det faste driftssted, men også fortjeneste opnået ved tilsvarende virksomhed udøvet i kildestaten uden om det faste driftssted, med mindre det kan godtgøres, at disse yderligere aktiviteter ikke med rimelighed ville kunne have været udøvet gennem et fast driftssted ("force of attraction").
Hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.
Artikel 7
Fortjeneste af forretningsvirksomhed
Artikel 7
Fsa. fortjeneste ved forretningsvirksomhed bestemmes i artikel 7, stk. 3, 2. pkt., at DBO'en ikke skal kunne forhindre den enkelte stat i at anvende eventuelle interne regler om skønsmæssig ansættelse i tilfælde af utilstrækkelige oplysninger om den enkelte virksomheds fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 7
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 7: Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.
Artikel 8. Skibs- og luftfart
Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde, hvilket for den omhandlede virksomhed er en særregel i forhold til, hvad der ellers ville følge af artikel 5 om fast driftssted. Se også Told*Skat Nyt 1993.19.870 (TfS 1993,475). I de danske DBO'er omfatter artiklen ofte også fortjeneste ved containerleasing, som en international skibs- eller luftfartsvirksomhed oppebærer ved drift af supplerende eller lejlighedsvis karakter. Som eksempler kan nævnes den dansk-indiske og den dansk-egyptiske DBO.
Artikel 8
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som erhverves af SAS.
Artikel 8
Ifølge stk.1 er beskatningsretten tillagt den stat, hvori skibs- eller luftfartsforetagendet er hjemmehørende.
Artikel 8
International transport
Artikel 8
Fortjeneste ved drift af lastbiler og busser beskattes efter samme regler som gælder for skibe og luftfartøjer, dvs. det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Fortjeneste ved agenturer i tilknytning til skibsfart, luftfart eller vejtransport beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS.
Artikel 8
Royalty
Artikel 8
Bopælsstaten har beskatningsretten til royalties.
Se dog bemærkningerne til artikel 3.
Artikel 8
Skibsfart og luftfart
Artikel 8
Fortjeneste opnået ved drift af skibe og fly i international trafik kan kun beskattes i den stat, hvor det foretagende, der driver de pågældende skibe eller fly, er registreret, dvs. i bopælsstaten.
Vietnam opkræver en fragtskat på udenlandske skibe i international trafik. Fragtskatten udgør 3 pct. af udgående last. Efter aftalen er trådt i kraft kan Vietnam ikke længere opkræve denne fragtskat af danske skibe.
Artiklen omfatter også indkomst fra udleje af skibe og fly på "bare-boat"-basis og indkomst fra anvendelse og udleje af containere, når sådan udleje eller anvendelse har tilknytning til driften af skibe eller fly i international trafik.
Artiklen finder også anvendelse på konsortier. SAS's fortjeneste ved beflyvninger på Vietnam vil blive beskattet i Danmark i forhold til Det Danske Luftfartsselskabs andel af SAS.
Artikel 8
Skibsfart og luftfart
Artikel 8
Artiklen skal også finde anvendelse ved afståelse af formuegenstande tilhørende SAS for så vidt angår den danske andel af fortjenesten.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artikel 8: Transportforetagender.
Artikel 8
Ifølge slutprotokollen finder bestemmelsen anvendelse på den danske deltagelse i SAS.
Artikel 8
Fortjeneste ved virksomhed med køretøjer til jernbane- eller vejtransport i international trafik beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som erhverves af SAS.
Artikel 8: Offentlige hverv.
Artikel 8
Bestemmelsen omfatter kun vederlag fra staten. Vederlag udbetalt af en anden offentlig myndighed, fx en kommune, skal derfor behandles efter hovedreglen for lønindtægt mv.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Bestemmelsen omfatter også brug og drift af containere i international trafik. I stk. 6 er givet en særlig regel for at hindre skattefritagelse i begge stater, når den cypritotiske lovgivning (nerchart shipping) finder anvendelse. I disse tilfælde bliver der under visse omstændigheder tale om dansk beskatning. Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, der erhverves af SAS.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Beskatningsretten er som i OECDs modeloverenskomst tildelt den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Efter stk. 3 finder artiklen tilsvarende anvendelse på lejeindtægter af skibe og luftfartøjer i international trafik, hvis udlejningsvirksomheden er direkte forbundet med den i stk. 1 nævnte virksomhed. Det samme gælder indkomst ved anvendelse, vedligeholdelse og udleje af containere, anhængere til indlandstransport af disse, samt andet lignende materiel.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8: Skibsfart, luftfart og containere
Artikel 8
Beskatningsretten til fortjeneste ved drift af skibe og luftfartøjer i international trafik er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For såvidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved transport i indre farvande, der derfor er omfattet af artikel 7.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan beskattes i en stat i det omfang, fortjenesten hidrører fra kilder i denne stat. Den skat, der pålignes, må ikke overstige a) halvanden pct. af bruttoindtægten erhvervet fra kilder i denne stat, eller b) den mindste sats, der kan pålægges fortjeneste af samme art, der erhverves af en person, der er hjemmehørende i en tredje stat.
Fortjeneste, der erhverves af et foretagende ved supplyvirksomhed med skib eller luftfartøj til et sted eller mellem steder, hvor der uden for kysten i den anden stat udøves virksomhed i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af havbunden og dens undergrund samt disses naturforekomster, kan som udgangspunkt kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Sådan fortjeneste, der opstår i Filippinerne, kan imidlertid også beskattes i Filippinerne, men skatten må ikke overstige a) 8 pct. af det modtagne bruttobeløb, eller b) den mindste filippinske skattesats, der pålægges sådan fortjeneste, der under lignende omstændigheder oppebæres af et foretagende i en tredje stat.
Fortjeneste ved virksomhed, som erhverves af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8: Udbytte mv.
Artikel 8
Indkomst af rørlig kapitalformue beskattes i bopælsstaten.
Indkomst af rørlig kapitalformue omfatter indtægter af værdipapirer og indkomster, der kan sidestilles hermed (udbytte af aktier, stifterandele, gælds- og kommanditistbeviser og obligationer).
Skatteministeriet, Departementet, har den 30. juli 1996 udtalt, at den franske précompte-skat i relation til den dansk-franske DBO skal sidestilles med udbytte modtaget direkte fra selskabet, jf. TfS 1996, 687.
Ved udbytte af kommanditistbeviser forstås den indkomst, som er udloddet.
Fortjeneste ved salg af aktier er ikke omfattet af DBO'en, og eventuel dobbeltbeskatning af denne avance skal derfor løses ved forhandling mellem de kompetente myndigheder.
Artikel 8: Skibsfart og luftfart
Artikel 8
Fortjeneste ved international skibsfart beskattes i den kontraherende stat, hvor skibet er registreret eller forsynet med papirer.
Artiklen omfatter også indtægt ved udleje af skibe eller luftfartøjer på full- eller bare-boat basis i international trafik.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af SAS' fortjeneste.
Artikel 8: Indkomst ved skibs- og luftfart.
Artikel 8: Luftfart.
Artikel 8
Renteindtægter, der erhverves i forbindelse med luftfartsvirksomhed, beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende, dvs. kildelandets beskatningsret efter artikel 12 viger, jf. stk. 4.
Artikel 8
Efter stk. 1, kan fortjeneste opnået ved drift af skibe og fly i international trafik kun beskattes i den stat, hvor skibs- eller luftfartsforetagendet er hjemmehørende. Efter stk. 2 omfatter fortjenesten indkomst ved anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere. Det er en forudsætning, at disse aktiviteter er et led i skibs- eller luftfartsvirksomheden.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8: Skibs- og luftfart samt containere
Artikel 8
Artiklen omfatter fortjeneste ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af SAS' fortjeneste.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8: Skibs- og luftfart
Artikel 8
Artiklen indeholder en containerbestemmelse, hvorefter indkomst, der erhverves ved at anvende, opretholde eller udleje containere (herunder anhængere, pramme o.l. materiel til transport af containere) kun kan beskattes i kildelandet i det omfang, anvendelsen er til transport af varer i international trafik.
Hvad angår SAS, finder artiklen kun anvendelse for den danske andel af indkomsten.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed beskattes i den stat, hvor foretagendet er beliggende.
Fortjeneste erhvervet fra partrederier og andre foretagender med mere end én deltager kan kun beskattes hos den enkelte deltager eller interessent i forhold til dennes ideelle ejerandel, når selskabet er oprettet i medfør af lovgivningen i dette land, og det ikke udgør en selvstændig skattepligtig enhed.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Fortjeneste ved skibsfart i international trafik kan beskattes i begge de kontraherende stater, men skatten nedsættes med halvdelen, når et foretagende i den ene stat erhverver fortjeneste fra skibsfart i den anden stat.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Bestemmelsen omfatter ikke fortjeneste ved driften af både i indre farvande.
For så vidt angår SAS, finder bestemmelsen kun anvendelse på den danske andel af fortjenesten.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, finder bestemmelsen kun anvendelse på den danske andel af fortjenesten.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Beskatningsretten til fortjeneste ved drift af skibe og luftfartøjer i international trafik er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved transport i indre farvande, der derfor er omfattet af artikel 7.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Bestemmelsen omfatter enhver form for skibs- og luftfartsvirksomhed, og ikke kun international trafik.
Fortjeneste, som erhverves ved transport med skib eller fly af passagerer, husdyr, post eller varer, der indskibes i en kontraherende stat for at blive losset på en anden plads i denne stat, behandles som fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed, der er begrænset udelukkende til pladser i denne stat.
Bestemmelsen finder fx anvendelse, når et dansk skib, der transporterer varer fra én australsk havn til en anden australsk havn, undervejs anløber en havn i tredieland.
Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed beskattes i den stat, hvor den, der driver virksomheden, er hjemmehørende.
Fortjeneste kan beskattes i den stat, hvor foretagendet ikke er hjemmehørende, såfremt virksomheden er begrænset til pladser i denne anden stat, fx forsyningsfartøjer til boreplatforme.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som erhverves af SAS.
Artikel 8
Beskatningsretten til fortjeneste ved drift af skibe og luftfartøjer i international trafik er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved transport i indre farvande, der derfor er omfattet af artikel 7.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Danmark har beskatningsret til den danske andel af fortjenesten, som erhverves af SAS.
Artikel 8: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.
Artikel 8:Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Fortjeneste beskattes i den stat hvor foretagendet er hjemmehørende. Transport med andre transportmidler eller tilvejebringelse af overnatningsmuligheder (eks. transithotel) er ikke omfattet at bestemmelsen. Fortjeneste ved udleje af containere er omfattet af artikel 8, medmindre de udelukkende anvendes mellem pladser indenfor en stat.
Artikel 8: Indkomst ved skibs- og luftfart.
Artikel 8
Bestemmelsen er ikke begrænset til kun at omfatte international trafik.
Artikel 8: Skibsfart og luftfart.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
:Fortjeneste ved skibs- og luftfart i international trafik beskattes i den af staterne, hvor foretagendet er hjemmehørende.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Artiklen indeholder en containerbestemmelse, ifølge hvilken indkomst, der oppebæres af en person ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, der benyttes til transport af gods eller varer, kun kan beskattes i den stat, hvori personen er hjemmehørende , medmindre containerne alene anvendes mellem pladser i den anden stat.
I protokollens afsnit III er der fastsat særlige beskatningsregler for så vidt angår luftfartsvirksomhed, der drives af SAS, Scanair eller SAS Commuter, eller anden lignende SAS virksomhed.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed kan beskattes i kildelandet.I de første 5 år DBO'en finder anvendelse (1988-1992) skal skatten dog reduceres med 50% og i de efterfølgende 5 år (1993-1997) skal skatten reduceres med 25%.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS.
Artikel 8: International transport.
Artikel 8
Artiklen omfatter i overensstemmelse med artikel 3 også drift med jernbaner samt busser og lastbiler, og anvendes uanset om de pågældende driftsmidler ejes eller lejes af virksomheden.
Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS beskattes i Danmark.
Artikel 8: Transportforetagender.
Artikel 8
Fortjeneste ved drift af lastbiler og busser beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8
Indkomst ved luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den stat, hvor flyselskabet er hjemmehørende.
Indkomst, som et foretagende i den ene stat optjener ved skibsfartsvirksomhed i international trafik, beskattes også i den anden stat, hvis indkomsten hidrører fra denne stat. Den bangladeshiske fragtskat nedsættes dog til det halve, og kan ikke overstige 4 pct.
Fortjeneste ved virksomhed, der erhverves af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8:Indkomst fra international trafik.
Artikel 8
Fortjeneste beskattes i den stat hvor foretagendet er hjemmehørende. Fortjeneste ved udleje m.v. af transportfaciliteter, herunder containere i international trafik, er omfattet af artikel 8. Supply-virksomhed i forbindelse med kulbrinteudvinding anses for international trafik. Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8: Skibs- og luftfart. (ændret ved protokol af 11. mar. 1997)
Artikel 8
Fortjeneste ved virksomhed, der oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Fortjeneste ved skibsfart i international trafik kan beskattes i kildestaten. Skatten af fortjenesten skal dog nedsættes med 50%.
Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed og skibsfart mellem 2 destinationer i kildestaten kan, uden nedsættelse, beskattes i kildestaten.
Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8: Udbytter.
Artikel 8
Kildelandet har beskatningsretten til udbytter med 15%.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Såfremt skibs- og luftfartsvirksomhed drives af ansvarlige interessenter hjemmehørende i de kontraherende stater, og sædet for den virkelige ledelse ikke kan bestemmes, fordeles beskatningsretten efter deltagernes anparter, jf. protokollen.
Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8: Skibs- og luftfartsvirksomhed.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Skibsfartsvirksomhed. som et i den ene stat hjemmehørende foretagende udfører i den anden stat i international trafik, hvis sådan trafik er mere end lejlighedsvis, kan beskattes i kildelandet med halv sats.
Fortjeneste ved virksomhed, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 8
Skibs- og luftfart. (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 8
Fortjeneste ved udleje af skibe og fly på bare-boat basis beskattes som skibs- og luftfart.
Artiklen indeholder en container bestemmelse og en SAS bestemmelse.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artikel 8
Det er afgørende, hvor et foretagende er hjemmehørende og ikke, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.
Bestemmelsen omfatter udtrykkeligt udleje af skibe og fly på bareboat-basis samt fortjeneste ved brug og udleje af containere i tilknytning til skibs- eller flyvirksomhed.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af SAS-fortjeneste.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artikel 8
Fortjeneste ved skibsfart i international trafik beskattes i begge stater.
Hvis et foretagende hjemmehørende i en af staterne får skibsfartsindtægter fra den anden stat, kan fortjenesten højst udgøre 5 pct. af bruttofragtindtægterne. Den beregnede skat skal i henhold til DBO'en nedsættes med 50 pct.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artikel 8
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS. Fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed, kan beskattes i begge stater, såfremt foretagendet er hjemmehørende i den ene stat og udøver virksomhed i den anden stat.
Skatten i kildelandet skal dog reduceres med et beløb svarende til 50 pct. heraf.
Når indkomst flyder fra Thailand til en skibsfartsvirksomhed i Danmark, skal den pågældende indkomst herefter medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst her i landet, men halvdelen af den i Thailand pålignede skat af den pågældende indkomst skal fradrages i den danske skat. Fradraget skal dog ikke kunne overstige den del af skatten, som forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er genstand for beskatning i Thailand.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artikel 8
Modelkonventionens artikel 8, stk. 2, om fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved transport i indre farvande, er ikke medtaget. Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artikel 8
Skibs- og luftfart
Artikel 8
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten, som oppebæres af SAS.
Artikel 8
Skibsfart, luftfart og vejtransport
Artikel 8
Fortjeneste ved skibsvirksomhed i international trafik kan også kildelandsbeskattes, men det pålignede beløb skal nedsættes, så det svarer til 50 pct. af skatten.
Artiklen omfatter også fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere.
Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed og transport med køretøjer i international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
Danmark har beskatningsretten til den danske andel af SAS' fortjeneste.
Artikel 8
Skibsfart, transport ad indre vandveje og luftfart
Artikel 8
Artiklen omfatter også indkomst, som et foretagende har erhvervet ved anvendelse eller udlejning af containere mv. til transport af varer i international trafik, hvis denne indkomst står i forbindelse med indkomst fra international trafik.
Artikel 8
International transport
Artikel 9. Associerede foretagender
Hvor indbyrdes forbundne virksomheder (associerede foretagender) aftaler vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, fx afregningspriser (transfer-pricing), der ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan den eventuelle yderligere fortjeneste, der ville være blevet opnået, såfremt der havde været tale om uafhængige parter, medregnes til foretagendets fortjeneste og beskattes (arms-længde princippet). Ud over kommentarerne til artikel 9 henvises herom til OECD's "Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations" (Munksgaards Forlag A/S 1995). Se også om koncernforbundne selskaber LV S.D.4.
Ved lov nr. 131 af 25/2 1998 er der i SKL § 3 B indført en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne transaktioner. Selvangivelsespigten har virkning pr. 1/1 1998, medens kravet om opbevaring har virkning pr. 1/1 1999.
Ved lov nr. 432 af 26/6 1998 er armslængde princippet samt værn mod tynd kapitalisering lovfæstet. Armslængde princippet har virkning fra lovens ikrafttræden, medens reglerne om tynd kapitalisering har virkning for indkomstår, der påbegyndes 1/1 1999 eller senere.
EU-Voldgiftskonventionen er ratificeret af Danmark, jf. lov nr. 763 af 27. nov. 1991 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud. Konventionen foreskriver en procedure, hvorefter de kompetente myndigheder i de pågældende lande har en frist på 2 år til at aftale ophævelse af dobbeltbeskatningen af de forbundne foretagender. Ved overskridelse af denne frist skal dobbeltbeskatningen løses ved voldgift. Loven er trådt i kraft 1. jan. 1995, jf. skm.bek. nr. 1023 af 13. dec. 1994.
Artikel 9A: Udbytter og udlodninger i moder- og datterselskabsforhold.
Artikel 9B: Afståelse af aktier eller udbyttebeviser.
Artikel 9B
Indkomst ved salg af aktier og udbyttebeviser beskattes i bopælsstaten, medmindre den kan relateres til et fast driftssted i kildelandet.
Kildelandet kan beskatte indkomst ved salg af aktier og udbyttebeviser, når indkomsten oppebæres af en fysisk person, der har været bosat i kildelandet indenfor de sidste 5 år forud for salget, og indkomsten ikke beskattes med mindst 15% i bopælslandet,
Artikel 9
Kildestaten har beskatningsretten til udbytter med 15 pct. I moder-/datterselskabsforhold kan kildestaten dog kun beskatte med 5 pct. under forudsætning af en ejerandel på 25 pct. af kapitalen. Fortjeneste, der erhverves af deltagere i joint ventures, der er oprettet i henhold til bulgarsk lovgivning, anses ikke for udbytte.
Artikel 9: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 9
Danmark har som arbejdsstat beskatningsretten til arbejde, der udføres for en person, der ikke er bosat eller hjemmehørende i Canada.
De danske og canadiske myndigheder har indgået gensidig aftale (mutual agreement) om, at et bonusbeløb, som et dansk selskab tildelte en fratrådt koncernchef, der var blevet fuldt skattepligtig til Canada, ikke var omfattet af DBO'ens artikel 9. Da der i den dansk-canadiske DBO ikke findes en artikel om "other income", opnåedes enighed om, at beløbet ikke var omfattet af DBO'en, hvorefter intet var til hinder for dansk beskatning af bonusbeløbet. Canada indrømmede som bopælsstat skatteyderen credit for den danske skat, se TfS 1994, 535 (TSS).
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til indkomståret.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Forbundne foretagender.
Artikel 9: Renter.
Artikel 9
Bopælslandet har beskatningsretten til renter.
Obligationsrenter er ikke omfattet af artikel 9, men af artikel 8.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9: Associerede foretagender.
Artikel 9: Skibsfart.
Artikel 9
Kildelandet kan beskatte skibsfart med 50 pct. de første 5 år og 25 pct. de efterfølgende 5 år af den skat, der kan opkræves efter nationallovgivning i den stat, hvor virksomhedens virkelige ledelse har sit sæde.
Vedrørende renteindtægter, der oppebæres i forbindelse med skibsfartsvirksomhed, findes en tilsvarende regel som i artikel 8, se ovenfor, jf. stk. 4 litra a.
Artiklen omfatter også fortjeneste ved brug af udlejning af containere, herunder trailere til transport af containere, jf. stk. 4, litra b.
Artiklen indeholder ingen bestemmelse om beskatningsret i de situationer, hvor virksomhedens ledelse har sit sæde om bord på et skib.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9: Associerede foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Associerede foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indkomst ved skibs- og luftfart.
Artikel 9
Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan beskattes såvel i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende (bopælsstaten), som i den stat, hvori virksomheden udøves (kildestaten), uanset om der er et fast driftssted i kildestaten. Den i kildestaten pålignede skat skal dog reduceres med 50%.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9:Indbyrdes forbundne selskaber.
Artikel 9
Interne regler om fastsættelse af et foretagendes fortjeneste i tilfælde af utilstrækkelige oplysninger kan anvendes.
Artikel 9: Udbytte.
Artikel 9
Kildelandet kan beskatte udbytte med 15%. Dette gælder dog ikke moder-/datterselskabsforhold; i disse tilfælde kan kildelandet ikke beskatte udbyttet.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artik2l 10.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9
En stat skal kun foretage reguleringer, hvis den anser skatteansættelsen i den anden stat for berettiget både i princip og beløb.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.
Artikel 9:Regulering af indkomst.
Artikel 9
"Arm's length-princippet" mellem koncernforbundne selskaber er præciseret. Der skal kun foretages korresponderende justeringer, hvis staten er enig i den foretagne korrektion.
Artikel 9: Forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Renter.
Artikel 9
Renter kan kun beskattes i bopælslandet.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 9
Forbundne foretagender
Artikel 9
Indbyrdes afhængige foretagender
Artikel 9
Associerede foretagender
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9
Associerede foretagender
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9
Artiklen afviger fra modellen, idet en korresponderende justering skal foretages, hvis den pågældende stat er enig og i det omfang, det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
Artikel 9
Indkomst af fast ejendom
Artikel 9
Artiklen omfatter også royalty for udnyttelsen af gruber, stenbrud og andre naturkilder i det land, hvori vedkommende naturkilde er beliggende.
Artikel 9
DBO'en indeholder ingen bestemmelse om gensidig forpligtelse til at foretage regulering i transfer pricingsager.
Artikel 9
Forbundne foretagender
Artikel 9
Associerede foretagender
Artikel 9
Royalties
Artikel 9
Bopælslandet har beskatningsretten til royalties.
Hvor udbetalinger sker fra et selskab i den ene stat til en modtager i den anden stat, som ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, har kildelandet beskatningsretten til royalties med 10 pct. Indkomst ved afståelse af rettigheder som nævnt i artiklen beskattes ligeledes i bopælsstaten.
Artikel 9: Indbyrdes afhængige foretagender.
Artikel 9: Udbytte.
Artikel 10. Udbytter
Udbytte, der udbetales fra et selskab, beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende. De kontraherende stater kan dog aftale, at udbyttet under visse nærmere begrænsninger også beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.
Udtrykket "udbytte" betyder i modelkonventionens artikel 10 indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stifterandele eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der underkastes samme beskatning som indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende.
I de tilfælde, hvor ejeren af udbyttet udøver erhvervsvirksomhed i den stat, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted, anvendes bestemmelsen ikke. Det samme gælder, hvor ejeren udfører frit erhverv i den anden stat fra et fast sted. Det er i begge tilfælde en betingelse, at de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted. I disse situationer anvendes bestemmelserne i artikel 7 eller 14.
Hvor et selskab hjemmehørende i en stat oppebærer fortjeneste eller indkomst fra en anden stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet. Dette gælder dog ikke i det omfang, sådanne udbytter betales til en person, som er hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller fast forretningssted i denne anden stat. Staten kan heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede indkomst nogen skat på ikke-udloddet indkomst, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede indkomst helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.
Vedrørende selskaber henledes opmærksomheden på lov nr. 219 af 3. apr. 1992 om moder-/datterselskabsdirektivet 90/435/EØF. Herefter omfatter skattepligten ifølge SEL § 2, stk. 1, litra c ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU (moderselskabet), modtager i udbytte fra et selskab, der hjemmehørende her i landet (datterselskabet). Se også S.A.2.6 samt D.E. under de enkelte EU-landes udbyttebestemmelser.
Såfremt bopælslandet helt eller delvis også har beskatningsretten til udbyttet, vil den pågældende udbyttemodtager kunne søge udbytteskatten refunderet.
Tilbagesøgning af dansk udbytteskat efter visse overenskomster
T&S indgik med virkning fra 1. apr. 1992 en aftale for 7 lande (Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxemburg og USA) om en særlig ordning, hvorefter den danske udbytteskat afregnes med den skattesats, som Danmark som kildeland er berettiget til at oppebære. Med virkning fra 1. feb. 1993 er ordningen udvidet til også at omfatte Canada, Irland, Schweiz, Grækenland og Storbritannien.
Ordningen gælder kun for fysiske personer, som har ladet deres aktier deponere i et dansk pengeinstitut til registrering og administration af Værdipapircentralen (VP-konto).
Ordningen forudsætter en attestation fra vedkommende udenlandske skattemyndighed om den udbytteberettigedes bopæls- og skattepligtsforhold.
Til dette brug er udarbejdet blanketterne 02.009 - 02.012. Blanketterne foreligger på engelsk, tysk og fransk samt en særlig for Storbritannien.
Med virkning fra 4. sep. 1992 er der indgået aftale om tilbageholdelse af reduceret svensk udbytteskat for aktier i svenske selskaber registreret i Værdipapircentralen og noteret på Københavns Fondsbørs. Se i øvrigt T&S-cirk. 1993.12.
Tilbagesøgning af dansk udbytteskat i øvrigt
Hvor modtageren af dansk udbytte, som ikke er omfattet af nogen særordning, bor i et af de nedenfor anførte lande, skal der indeholdes 25% kildeskat jf. KSL § 2, stk. 1, litra f. Herefter kan eventuel for meget betalt kildeskat søges tilbage, og der skal benyttes den for det pågældende udland gældende danske blanket, da den i blanketten anførte fremgangsmåde med attestation af den fremmede statsmyndighed er udtrykkeligt aftalt med det pågældende lands finansministerium.
Oversigt over dansk beskatningsret vedr. aktieudbytte i ht. indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning
(Tallene er angivet i procent)
ModerLand
Alm.aktionær
selskab
Formular
Argentina
15¹
10¹
06.003
Australien
15
15
06.003
Bangladesh
15
10
06.003
Belgien
15
0
06.003
Brasilien
25
25
06.003
Bulgarien
15
5
06.003
Canada
15
5 4
06.003
Cypern
15
10
06.003
Egypten
20
15
06.003
England
15
0
06.006
Estland
15
5
06.003
Filippinerne
15
10
06.003
Finland
15
0 7
06.003
Frankrig
0
0
06.007
Færøerne
15
0 7
06.003
Grækenland
18
0
06.003
Grønland
25
25
Holland
15
0 6
06.003
Indien
25
15
06.003
Indonesien
20
10
06.003
Irland
15
0
06.003
Island
15
0 7
06.003
Israel
15
5
06.003
Italien
15
0
06.003
Jamaica
15
10
06.003
Japan
15
10
06.003
Jugoslavien
15
5
06.003
Kenya
30²
20
06.003
(Forbundsrepublikken) Kina
10
10
06.003
Korea
15
15
06.003
Kroatien
15
5
06.003
Letland
15
5
06.003
Litauen
15
5
06.003
Luxembourg
15
0
06.003
Makedonien
15
5
06.003
Malaysia
0
0
06.003
Marokko
25
10
06.003
Mexico
15 5
0 5
06.003
New Zealand
15
15
06.003
Norge
15
0 7
06.003
Pakistan
25
15
06.003
Polen
15
5
06.003
Rumænien
15
10
06.003
Rusland
1 0 ³
1 0 ³
06.003
Schweiz
0
0
06.002
Singapore
10
5
06.003
Slovakiet
15
15
06.003
Slovenien
15
5
06.003
Spanien
15
0
06.003
Sri Lanka
15
15
06.003
Sverige
15
0 7
06.003
Sydafrika
15
5
06.003
Tanzania
15
15
06.003
Thailand
25
20
06.003
Tjekkiet
15
15
06.003
Trinidad og Tobago
20
10
06.003
Tunesien
15
15
06.003
Tyrkiet
20
15
06.003
Tyskland
15
0 8
06.005
Ukraine
15
5
06.003
Ungarn
15
5
06.003
USA
15
5
06.008
Vietnam
15
5/10
06.003
Zambia
15
15
06.003
Østrig
10
10
06.003
note 1: Fra 1. januar 1998.
note 2: Som dansk kildeskat kan der dog højst indeholdes 25% jf. KSL § 2, stk. 1, litra f.
note 3: Fra 1. januar 1998
note 4: Fra 1. januar 1999, dog 10% af udbytte fra visse investeringsaktieselskaber
note 5: Fra 1. januar 1998
note 6: Til moderselskab henregnes et selskab, der direkte besidder mindst 10 % af kapitalen i det udbyttegivende selskab. Virkning fra 1. januar 1999
note 7: Til moderselskab henregnes et selskab, der direkte besidder mindst 10% af kapitalen i det udbyttegivende selskab. Virkning fra 1. januar 1998.
note 8: Til moderselskab henregnes et selskab, der direkte besidder mindst 10% af kapitalen i det udbyttegivende selskab
Blanketterne fås hos skatteforvaltningerne og hos told- og skatteregionerne.
Tilbagebetaling af udenlandsk skat af udbytte, renter og royalties
Hvis et land, som kildeland, indeholder skat af udbytte, renter eller royalties med en højere sats end den sats, der er aftalt i DBO'en, kan den for meget betalte skat tilbagesøges.
Anmodning om tilbagebetaling skal indgives til skattemyndighederne i det pågældende land. Forinden skal anmodningen attesteres af told- og skatteregionen, henholdsvis København eller Frederiksberg kommune.
Til brug ved tilbagesøgningen har flere lande udarbejdet en særlig blanket. Oplysninger herom må søges hos skattemyndighederne i det pågældende land eller eventuelt det pågældende lands ambassade her i landet, ligesom blanketten i givet fald også må rekvireres der.
Enkelte lande har som Danmark en ordning, hvorefter skatten af udbytte, renter eller royalties indeholdes med aftalesatsen. Oplysninger herom må søges hos skattemyndighederne i det pågældende land eller eventuelt det pågældende lands ambassade her i landet, ligesom relevante blanketter må rekvireres der.
Artikel 10A
Renter
Artikel 10A
Bopælslandet har beskatningsretten til renter.
Om tilbagebetaling af for meget tilbageholdt kildeskat, se ovenfor fsa. udbytte.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 15 pct. i moder/datterselskabsforhold og med 20 pct. i andre tilfælde. If. stk. 4 kan et fast driftssted pålægges en yderligere »udbytteskat« på 7,5 pct. af overskud efter skat, jf. artikel 7.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildestaten har beskatningsret til udbytte med 15 pct. Når et selskab ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, har kildestaten beskatningsret til udbyttet med 5 pct.
Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet. Se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.
Som følge af, at Tyskland ikke indrømmer udenlandske aktionærer skattegodtgørelse, skal danske aktionærer, der modtager udbytte fra tyske selskaber, ikke medregne skattegodtgørelsen. Ved indkomstopgørelsen medregnes udbyttet før fradrag af udbytteskat. Se også Bet. 1098, 1987, bilag 4, om den tyske udbyttebeskatning.
Med hensyn til definitionen af udbytte omfatter udtrykket i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et "Partiarisches Darlehen", "Gewinnobligationen" og lignende overskudsafhængig afkast så vel som udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger.
Indkomst af rettigheder og fordringer, der deltager i overskud, herunder i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et "Partiarisches Darlehen"eller "Gewinnobligationen", beskattes i kildestaten, i henhold til lovgivningen der, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud. Kildeskatten må dog ikke overstige 25 pct. af bruttoindkomsten. "Partiarisches Darlehen" er et lån, som er afhængigt af overskud. "Gewinnobligationen" er obligationer, hvor afkastet beregnes i forhold til overskuddet.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2 artikel 10.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 15 pct., når den retmæssige ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat, i moder-datterselskabsforhold dog kun med 5 pct.
Skatteministeriet har på forespørgsel udtalt, at kravet om mindst 25 pct. ejerskab af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab direkte alene vedrører det udenlandske datterselskab i første led i en mulig kæde af selskaber, TfS 1996,579.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildestaten har beskatningsret til udbytte med 5 pct. i moder-/ datterselskabsforhold. I alle andre tilfælde kan kildestaten beskatte udbytte med 15 pct.
Artikel 10
Offentlige hverv og pensioner samt private pensioner og livrenter
Artikel 10
Stk. 1 om offentlige pensioner omfatter også sociale ydelser, således at f.eks. folkepension kildelandsbeskattes i Danmark.
Social security
Dansk beskatning af social security lempes efter exemptionsprincippet, se nedenfor under artikel 15.
Hvis en amerikansk banks herværende filial indbetaler bidrag til amerikansk social security for lokalt ansatte amerikanske statsborgere med bopæl her i landet, vil de skattemæssige konsekvenser heraf være,
at bidragene er en fradragsberettiget driftsudgift for den herværende bankfilial,
at bidragene for medarbejderne er en skat, der ikke kan fradrages ved deres indkomstopgørelse,
at der skal indeholdes A-skat af den til bidragene svarende del af medarbejdernes løn,
at bidragene ikke berettiger til »credit-nedslag«, hverken i medfør af art. XI (1) i den dansk-amerikanske DBO af 6. maj 1948 eller i medfør af LL § 33, da lønnen udbetales for arbejde udført her i landet, samt
at der ikke i PBL er hjemmel til at godkende individuelle ordninger af den omhandlede karakter. (Skd.medd. 1979 nr. 48, s. 21-22).
Veteranpension behandles på samme måde som ovennævnte »social security« RR, 1957, 248. Tilsvarende gælder også periodiske pensionsydelser fra »United States of America Railroad Retirement Board«, jf. LSRM 1976.94.
Pension fra hæren (Retired pay) er omfattet af art. X, stk. 1, i DBO'en, hvorfor Danmark i henhold til art. XV ved beregningen af skatten giver nedslag for de skatter, der er erlagt i USA.
Statspension for ansatte ved ambassaden og regeringsansatte er ikke social security, jf. TfS 1996, 761 (LSR).
Den skat, som opkræves i USA under forkortelsen FICA, berettiger også til credit her, hvis arbejdet er udført i USA. Det gælder dog ikke lønindtægt ved arbejde her i landet (art. 11). Det betyder f.eks., at en af arbejdstageren betalt FICA-tax (bidrag til social security, for så vidt denne skat har relation til arbejdet her i landet, ikke giver adgang til nedslag (credit) i Danmark. Da der er tale om en skat, vil FICA-tax heller ikke kunne fradrages i indkomsten.
I henhold til stk. 2 og stk. 3 beskattes private pensioner i bopælslandet, men amerikansk pension til amerikanske statsborgere med bopæl i Danmark kan også beskattes i USA og lempes efter artikel 15.
Med private pensioner sidestilles kontraktligt fastsatte løbende ydelser af enhver art.
Artikel 10
Kildestaten har beskatningsretten til udbytte med 25 pct. Dette gælder også i forholdet mellem moder- og datterselskaber.
Danske selskabers faste driftssteder (filialer) beskattes ifølge brasiliansk lovgivning, som om de er datterselskaber. Reglen indebærer, at driftsstedets overskud først bliver beskattet med gældende selskabsskatteprocent, og at overskuddet, efter fradrag af selskabsskatter, derefter kan undergives excess remittance tax med 25 pct., jf. artikel 2.
Artikel 10
Udbytter
Artikel 10
Kildestaten kan højst beskatte med følgende satser
5 pct. hvis der er tale om moder/datterselskabsforhold med en ejerandel på mindst 70 pct., eller hvis det udbyttemodtagende selskab har investeret mindst 12 millioner U.S.dollars.
10 pct. i moder/datterselskabsforhold, hvor ejerandelen er mellem 25 pct. og 70 pct.
15 pct. i alle andre tilfælde
Udbytte omfatter også indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodninger, er hjemmehørende.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsret til udbytte med 15 pct.
Artikel 10
Udbytter
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsret til udbytte med 10 pct.
Se skd.cirk. nr. 90 af 25. jan. 1972 om tilbagebetaling af for meget tilbageholdt kildeskat. Ansøgning om tilbagebetaling skal indgives inden 3 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket det skattepligtige beløb forfaldt til betaling.
Artikel 10: Renter.
Artikel 10
Bopælsstaten har beskatningsretten til renter.
Artikel 10: Pensioner og livrenter.
Artikel 10
Pensioner herunder også offentlige og livrenter beskattes altid i bopælsstaten. Bestemmelsen omfatter også sociale pensioner, fx folkepension.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artikel 10.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct., dog kun 10 pct., hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Danmark har som kildeland beskatningsretten til 20 pct. af udbytte, dog 15 pct. i moder/datterselskabsforhold. Egypten har som kildeland beskatningsretten til 15 pct. af udbytte. Uanset dette har Egypten ret til at afkræve fysiske personer hjemmehørende i Danmark almindelig indkomstskat af nettoudbyttet fra Egypten, dog maksimalt et gennemsnit på 20 pct. af nettoudbyttet.
Egypten kan fuldt ud beskatte udbytte, der er udloddet af et dansk selskab i Egypten, forudsat udbyttemodtageren er en fysisk person, der er hjemmehørende i Egypten eller har egyptisk statsborgerskab, jf. stk. 6.
Artikel 10: Udbytter
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 5 pct. i moder-/ datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Udbytte i moder-/datterselskabsforhold (et selskabs direkte ejerskab af mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab) beskattes i den stat, hvorfra det betales, med 10 pct. Uden for moder-/datterselskabsforhold er satsen 15 pct.
En stat har ret til at påligne em filial af et udenlandsk selskab en skat på maksimalt 10 pct. (ud over selskabsskatten) på overførsel af fortjeneste til hovedkontoret.
Artikel 10: Royalties.
Artikel 10
Bopælslandet har beskatningsretten til royalty.
Beskatningsretten til royalty vedr. fast ejendom og udnyttelse af naturforekomster er dog hos kildelandet.
Artikel 10: Udbytte
Artikel 10
Grækenland og Danmark har som kildeland beskatningsretten til udbytter med hhv. 38 pct. og 18 pct. Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har Danmark ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes fra et dansk datterselskab til et græsk moderselskab. Se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6. Grækenland kan derimod i henhold til særordning gennemføre kildelandsbeskatning indtil 31. dec. 1999.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artikel 10.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Udbytte kan fuldt ud beskattes i både kilde- og bopælsland. Som kildeland kan Danmark beskatte udbytte med 25 pct. for begrænset skattepligtige og med op til 40 pct. for fuldt skattepligtige.
I henhold til tillægsaftale af 31. aug. 1997 tilkommer beskatningsretten til udbytter og bestyrelseshonorar den del af riget, hvor selskabet er registreret, selvom ledelsen er placeret i den anden del af riget. Grønland kan fra og med den 31. aug. 1997 beskatte udbytter fra selskaber registreret i Grønland, uanset selskabets ledelse måtte være placeret i Danmark.
Danmark skal som bopælsland give creditlempelse for den i Grønland betalte udbytteskat.
Udbytteskat indeholdes i Grønland med de for selskabets skattekommune gældende udskrivningsprocenter på vedtagelsestidspunktet. Udbytteskatten er en endelig skat.
Artikel 10
Den stat, hvorfra udbyttet betales, har ret til at indeholde kildeskat med 10 pct. i udbytte, der betales til et selskab, der mindst ejer 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet. I stk. 6 er det bestemt, at faste driftssteder ud over selskabsskatten kan pålægges en tillægsskat. Denne tillægsskat kan ikke overstige 10 pct.
For såvidt angår protokolbestemmelsen, se omtalen af artikel 12.
Artikel 10: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
I moder-datterselskabsforhold har kildestaten beskatningsretten med 10 pct. I alle andre tilfælde har kildestaten beskatningsretten med 20 pct.
I tilfælde, hvor et dansk selskab har et fast driftssted i Indonesien, kan der udover selskabsskatten pålægges en skat, som ikke må overstige 15 pct. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse på kontrakter, som vedrører olie- og gassektoren eller anden minedriftssektor, når kontrakten er indgået 31. dec. 1983 eller tidligere.
Artikel 10: Udbytte
Artikel 10
Danmark kan som kildeland beskatte udbytte med 15 pct. såfremt modtageren er en fysisk person eller et selskab med under 25 pct.'s aktiebesiddelse. Derimod kan udbytte til irske moderselskaber, der ejer mindst 25 pct. af aktie-kapitalen i det danske selskab, ikke beskattes i Danmark.
Samme beskatningsret er tillagt Irland som kildestat, dog forudsat, at den danske udbyttemodtager efter bestemmelsen i art. 10, stk. 3, er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår udbyttet. Dette betyder, at Irland frafalder beskatningsretten, hvis udbyttemodtageren ikke er berettiget til at modtage irsk skattegodtgørelse.
Som udgangspunkt beskattes danske moderselskaber ikke af udbytte fra mindst 25 pct.-ejede irske datterselskaber. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis det irske datterselskab er beskæftiget inden for den finansielle sektor og kun betaler 10 pct. i skat, jf. artikel 23, stk. 6, samt protokol mv., der indeholder aftale om en godkendelsesprocedure.
Definitionen af udtrykket "udbytte" svarer i princippet til modelkonventionens definition. Af en supplerende bestemmelse i protokollens pkt. 2 fremgår imidlertid, at hverken Danmark eller Irland er forpligtet til at fortolke begrebet udbytte på samme måde, men dobbeltbeskatning på grund heraf skal søges undgået ved gensidig aftale.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artikel 10.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Udbytte til en i Israel bosiddende person beskattes i Danmark med 15 pct.
Hvis modtageren er et selskab, der direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerne, er den danske skat 5 pct.
Israelsk udbytte, der udbetales til en i Danmark bosiddende person, må ikke beskattes i Israel med mere end 25 pct.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct.
Udbytter, der kan henføres til et fast driftssted eller fast sted, beskattes efter reglerne i artikel 7 eller artikel 14.
Italien skal indrømme fuld credit for udenlandsk selskabsskat, selvom det italienske selskab, der modtager udbyttet, i visse tilfælde alene beskattes af 40 pct. af udbyttet, jf. Skat Udland 1996, 174.
Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet, se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.
Artikel 10: Udbytte
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 10 pct. i moder-/ datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde.
Beløb, der overføres fra et fast driftssted i et land til et selskab i et andet land, kan beskattes med 10 pct. i kildelandet, jf. stk. 6. Denne regel kan udnyttes af Jamaica, der har intern hjemmel til at beskatte med 33 pct. efter selskabsskat.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 10 pct. i moder-/ datterselskabs forhold og 15 pct. i alle andre tilfælde.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Kildestaten har beskatningsretten til udbytte med 15 pct.
I moder-/datterselskaber kan kildestaten dog kun beskatte med 5 pct.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildelandet kan i moder-/datterselskabsforhold beskatte med 20 pct.
Ved et moderselskab forstås et selskab der har ejet mindst 25 pct. af den stemmeberettigede aktiekapital i det udbyttegivende selskab i et tidsrum af seks måneder umiddelbart før udbytteudbetalingen.
Kildelandet har beskatningsretten til 30 pct. i alle andre tilfælde.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 10 pct.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct. også i moder-/datterselskabsforhold.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 5 pct. i moder-/ datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 5 pct. i moder-/ datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 5 pct. i moder-/datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde.
Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet, se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.F.2, artikel 10.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Kildelandet frafalder beskatningen af aktieudbytter. I Malaysia betales imidlertid en skat på 30% i 1997 af den del af overskuddet, der udloddes. Denne skat er en selskabsskat, som Danmark giver credit for.
Efter DBO'ens artikel 21, stk. 4, skal Danmark herefter som bopælsland indrømme credit for den omhandlede malaysiske selskabsskat (for så vidt udbyttet ikke er fritaget for malaysisk beskatning i henhold til den malaysiske Investment Incentives Act fra 1968, idet sådant udbytte er fritaget for dansk beskatning og derfor udgår helt af beskatningsgrundlaget i Danmark).
En her i landet hjemmehørende aktionær, der vælger at påberåbe sig DBO'en, skal ved indkomstopgørelsen her i landet medregne aktieudbytte fra Malaysia med nettobeløbet efter fradrag af malayisk selskabsskat, jf. TfS 1997, 543 lsr samt TSS-cirk. 1997-15. Creditberegningen svarer til beregningsreglen i LL § 33.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 10% i moder-/ datterselskabsforhold og med 25% i andre tilfælde.
Artikel 10:Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten kan ikke beskatte i moder-/datterselskabsforhold - 15 pct. i alle andre tilfælde.
Artikel 10: Renter.
Artikel 10
Bopælslandet har beskatningsretten til renter. DBO'en vedrører alene en rimelig og fornuftig rente for den gæld, der betales for.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildelandsbeskatning af udbytte på 15%. Ingen særregel for moder-/datterselskaber.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Udbytte beskattes i kildelandet med 15%. Udbytte er dog fritaget for beskatning i moder-/datterselskabsforhold. Island kan beskatte i moder-/datterselskabsforhold med optil 15 %, hvis udbyttet er fratrukket i selskabsindkomsten ved beregning af islandsk skat .
Et moderselskab er defineret som et selskab, der direkte ejer mindst 10% af kapitalen i datterselskabet.
Bestemmelserne om moder-/datterselskaber gælder ikke for personsammenslutninger og dødsboer.
De kompetente myndigheder kan aftale fritagelse for udbytteskat til skattefrie almenvelgørende institutioner.
Vedrørende normænd og svenskeres tilbagesøgning af dansk udbytteskat og danskeres tilbagesøgning af udbytteskat fra svenske aktier, der er registreret i Værdipapircentralen, se afsnit D.D.2 artikel 10.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte bruttoudbyttet med højst 10 pct., hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udloddende selskab. I alle andre tilfælde kan kildestaten beskatte med højst 15 pct. af bruttoudbyttet.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsret til udbytte med 15%.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsret til udbytte med 5% i moder/datterselskabsforhold og med 15% i andre tilfælde.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15%, dog kun 10% for så vidt angår udbytte til moderselskaber, der ejer mindst 25% af det udbyttebetalende selskabs aktiekapital.
Fortjeneste, der udloddes af ovennævnte "joint ventures" sidestilles med udbytte.
Artikel 10:Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte med 10 pct. i alle tilfælde. Der er ingen begrænsning af beskatningretten i moder-/datterselskabsforhold.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Bopælslandet har beskatningsretten til udbytte.
Dansk udbytteskat refunderes fuldt ud (artikel 10) til modtagere hjemmehørende i Schweiz. Schweizisk fritagelse for skat af udbytte fra Schweiz gives i form af refusion af skatten (Verrechungssteuer).
Den til brug ved refusion af schweizisk udbytteskat anvendte blanket "Form 89" tilsendes ligningskommunen, når denne er København eller Frederiksberg. I andre tilfælde sendes blanketten til den pågældende told- og skatteregion.
Blanketten videresendes fra kommunen/regionen med behørig attest til Told- og Skattestyrelsen, Kontrol- og Inddrivelsesafdelingen , der - som den kompetente myndighed i relation til dobbeltbeskatningsaftalen - attesterer denne. Blanketten sendes herfra videre til Schweiz.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2 artikel 10.
Artikel 10: Udbytte. (Ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Kildestaten har beskatningsretten til udbytte med 5% i moder-/datterselskabsforhold og med 10% i alle andre tilfælde.
Artikel 10: Formuebeskatning.
Artikel 10: Udbytter.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytter med 10 pct. i moder-/datterselskabsforhold, hvor der er en ejerandel på 50 pct., og med 15 pct. i andre tilfælde.
Spanien kan efter interne regler begrænse denne beskatningsret yderligere. I det tilfælde gives der dog alligevel credit for det fulde beløb, som Spanien har beskatningsretten til (matching credit). Om tilbagesøgning af spansk udbytteskat se afsnit DD, art. 10.
Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet, se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.
Ligningsrådet fandt, at udbetalinger til et dansk selskab i dets egenskab af kommanditist i et spansk kommanditselskab ville være udbytte omfattet af artikel 10, stk. 3, i den dansk-spanske DBO, idet det spanske kommanditselskab blev beskattet på samme måde som aktieselskaber. Udbyttet var ikke omfattet af SEL § 13, stk. 3. TfS 1994, 301 (BF). TfS 1995, 905 (LSR)
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 10
Der sondres ikke mellem moderselskaber og andre udbyttemodtagere, og satsen for kildelandsbeskatning er 15 pct.
Artikel 10
Udbytter. (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct.
Danmark har, i medfør af artikel 28, den fulde beskatningsret af udbytte indtil overførsel til Storbritannien er sket, dvs. Danmark er berettiget til efter KSL § 2, stk. 4, at beskatte med 25 pct.
Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet, se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.
Stk. 6 indeholder en antimisbrugsbestemmelse. Såfremt denne anvendes, skal den anden stat underrettes.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2 artikel 10.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildestaten kan beskatte udbytte med 5 pct. i moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i andre tilfælde.
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct. Udlodning fra belgiske interessentskaber anses for udbytte, når interessentskabet beskattes som et selskab. Hvis betingelserne i EU's moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet. Se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.
Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2, artikel 10.
Artikel 10
Udbytter
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 15 pct.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsret til udbytte. I moder-/ datterselskabsforhold kan beskatningen i kildelandet ikke overstige 20 pct.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildestaten har beskatningsret til udbytte med 15%.
Der gælder ikke en særlig sats for udbytte i moder-/datter selskabsforhold.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsret til udbytte med 20%. I moder-/datterselskabsforhold kan der dog beskattes med 10%.
Hvor et selskab i den ene stat har et fast driftssted i den anden stat, hvorfra det oppebærer fortjeneste eller indkomst, kan enhver udbetaling af fortjeneste til en person i den anden stat, beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, men skatten må ikke overstige 10%.
Udbytte omfatter alt, hvad der efter lovgivningen i henholdsvis Trinidad og Tobago og Danmark anses som udlodning.
Artikel 10
Udbytte
Artikel 10
Kildelandet har beskatningsret til udbytte med 15%. Der gælder ingen særregel i moder-/datterselskabsforhold.
Den stat, hvori et selskab har fast driftssted, kan med visse begrænsninger pålægge driftsstedets overskud en »udbytteskat« på højst 15% ud over den selskabsskat, der er pålagt driftsstedets fortjeneste. Bestemmelsen vedrører den tunesiske beskatning af overskud fra et i Tunesien beliggende fast driftssted, når dette overskud overføres til driftsstedets danske selskab. Reglens praktisering i Tunesien er nærmere angivet i artiklen.
Artikel 11. Renter
Renter beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende.
De kontraherende stater kan dog aftale, at renter under visse nærmere begrænsninger også beskattes i den stat, hvorfra de udbetales.
Udtrykket "rente" betyder i modelkonventionens artikel 11 indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i debitors fortjeneste eller ikke, og indkomst fra statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, herunder gevinster og præmier, der er knyttet til sådanne værdipapirer. Straftillæg for for sen betaling anses ikke for renter i denne artikel.
Hvis ejeren af renten udøver erhvervsvirksomhed i den stat, hvorfra renten hidrører, gennem et fast driftssted eller udfører frit erhverv i denne stat fra et fast sted, anvendes bestemmelsen ikke. Det er en betingelse, at den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted.
Renter anses for at hidrøre fra en af staterne, såfremt de udbetales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling deraf, en lokal myndighed deri eller en i den pågældende stat hjemmehørende person. Såfremt denne person, der betaler renten - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - imidlertid i en anden stat end den, hvori han er hjemmehørende, har et fast driftssted eller fast forretningssted, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, blev stiftet, og renteudgiften afholdes af det pågældende faste driftssted eller faste forretningssted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, i hvilken det faste driftssted eller faste forretningssted er beliggende.
I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der er berettiget til at modtage renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at rentebeløbet set i forhold til den gældsfordring, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, finder bestemmelserne alene anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af staterne under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i modelkonventionen.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsret til renter med 12%.
Reglen gælder ikke renter af lån, som ydes til den tunesiske stat af den danske stat mv.
Renter af lån mv. ydet af Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, eller tilsvarende fonds, kan heller ikke beskattes i Tunesien.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte renter med højst 15 pct.
Renter, der betales til regeringen, Den Tyrkiske Centralbank (Türkiske Cumhuriyet Merkez Bankasi) eller til Danmarks Nationalbank er fritaget for beskatning i kildestaten.
Renter af betaling i en aftalt periode, i forbindelse med salg af varer eller udstyr af industriel kommerciel eller videnskabelig art, er fritaget for kildelandsbeskatning.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Bopælsstaten har beskatningsretten til renter.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte 10 pct.
Stk. 3 indeholder en række tilfælde, hvor renter ikke kan beskattes i kildestaten. Hvis renterne hidrører fra Ukraine, kan de således kun beskattes i Danmark, hvis de betales til den danske stat, mv. Danmarks Nationalbank, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for Mellem- og Østeuropa. De kompetente myndigheder kan træffe aftale om at fritage institutioner, der svarer til de to sidstnævnte, for kildeskat. Endelig kan renter kun beskattes i Danmark, hvis de er betalt i henhold til en gæld, der hidrører fra et dansk foretagendes salg på kredit af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr til et foretagende i Ukraine.
Stk. 8 indeholder en antimisbrugsbestemmelse.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Bopælsstaten har beskatningsretten til renter.
Artikel 11
Kildestaten har beskatningsretten til renter med 15 pct. Kildestatens beskatningsret er dog ikke begrænset, når renten tilfalder et fast driftssted i en tredie stat.
Renter, der betales til en af staterne, en politisk underafdeling eller Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, er fritaget for beskatning i kildestaten.
Artikel 11
Personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder frit erhverv
Artikel 11
Vederlag for personligt arbejde, herunder frit erhverv, beskattes i bopælsstaten, enten
når et midlertidigt ophold ikke overstiger sammenlagt 90 dage inden for et indkomstår og vederlaget for arbejdet ikke overstiger 3.000 $ eller,
når arbejdsgiveren er hjemmehørende i bopælsstaten og opholdet ikke overstiger 180 dage inden for indkomståret uanset arbejdsvederlagets størrelse.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Renter kan beskattes i kildelandet med 10 pct.
Undtaget herfra er for Vietnams vedkommende renter, der betales til den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ, til Danmarks Nationalbank samt til enhver anden institution, hvis kapital helt eller hovedsageligt ejes af den danske stat, som der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsret til renter med 10 pct.
Renter, der betales til en af regeringerne og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, er ifølge protokolbestemmelsen II fritaget for beskatning i kildestaten.
Artikel 11
Frit erhverv
Artikel 11: Royalties.
Artikel 11
Bopælsstaten har beskatningsretten til royalties.
Artikel 11: Professorregel.
Artikel 11
Vederlag for midlertidig undervisning ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år beskattes ikke i opholdsstaten. Vederlaget må ikke medregnes ved progressionsberegningen.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct. Dog forhindrer artikel 11, stk. 3, normalt Cypern i at udnytte denne beskatningsret.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 15 pct.
Artiklen indeholder i modsætning til artikel 12 ingen bestemmelse om, at renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, selv om rentebetaleren alene har fast driftssted dér uden i øvrigt at være hjemmehørende i den nævnte stat.
Artikel 11: Renter
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte renter med 10 pct.
Kildestaten kan dog ikke beskatte
renter, derbetales til en stat eller en af dens offentlige institutioner eller til nærmere angivne institutioner - for Danmarks vedkommende Nationalbanken, IFU, IFØ, Dansk eksportfinanseringsfond, Danmarks Skibskreditfond e.l., hvis det er aftalt mellem de kompetente myndigheder (stk. 3, litra a og b),
renter, der betales til en i den anden stat hjemmehørende person, hvis lånet er garanteret af en af de institutioner, der er omfattet af pkt. 1,
renter hidrørende fra salg på kredit af varer eller udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art, medmindre salget er sket mellem forbundne personer. En person er forbundet med en anden person, når personen direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af den anden person, jf. i øvrigt protokolbestemmelse nr. 4.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildestaten har beskatningsretten til renter med 10 pct. Kildestaten kan ikke beskatte renter, der betales af lån fra den anden stat eller fra enhver styrelse eller ethvert organ (herunder et kreditinstitut), der ejes eller kontrolleres af den anden stat).
Artikel 11: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 11
En pensioneret skibs- og maskiningeniør blev valgt til formand for et udvalg i et fransk selskab, ligesom han ved en anden skrivelse blev tildelt et hverv med at gennemføre visse sales promotion operationer i Finland, Sverige og Danmark for samme selskab. For dette hverv skulle han have et vederlag på 150.000 FF årligt.ØL fandt det ikke godtgjort, at en del af vederlaget vedrørte hvervet som udvalgsformand, hvorfor hele beløbet skulle beskattes i Danmark som bopælsland, se TfS 1994, 231.
Artikel 11: Renter
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 8 pct.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Bopælslandet har beskatningsretten til renter.
I en afgørelse refereret i TfS 1994,656 har T&S taget stilling til et spørgsmål om periodisering af renter for en her i landet bosat skatteyder, der i perioden 1. jan. -22. sept. 1993 havde sit skattemæssige hjemsted i Grønland. T&S fandt, under hensyntagen til, at Grønland for den nævnte periode havde haft beskatningsretten til renter, at den del af de pr. 31. dec. 1993 tilskrevne renteindtægter, der forholdsmæssigt vedrørte perioden 1. jan. - 22. sept. 1993, måtte holdes uden for indkomstopgørelsen. Resultatet blev således det samme, som hvis bestemmelsen i LL § 5B havde fundet anvendelse.
Artikel 11
Efter stk. 2 kan renter beskattes i kildestaten med 12 pct.
I stk. 3 er imidlertid opregnet en række tilfælde, hvor renten ikke kan beskattes af "kildestaten". Hvis renten hidrører fra Argentina, kan den kun beskattes i Danmark, hvis den betales til den danske stat m.v., Danmarks National Bank, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Dansk Eksportfinansieringsfond eller Danmarks Skibskreditfond.
Renten kan endvidere kun beskattes i Danmark, hvis den vedrører et lån med løbetid på mindst 3 år, som er garanteret af en af de ovennævnte institutioner, eller hvis den betales til banker eller kreditinstitutter vedrørende lån ydet på særligt fordelagtige vilkår.
Endelig kan renten kun beskattes i Danmark, hvis den er betalt i henhold til en gæld, der stammer fra et dansk foretagendes salg på kredit af handelsvarer eller udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art til et foretagende i Argentina. Om den nærmere forståelse af denne bestemmelse henvises til pkt. 16 i OECD-modellens kommentar til artikel 11. For så vidt angår protokolbestemmelsen, se omtalen under artikel 12.
Artikel 11: Udbytte.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til udbytte med 25 pct., dog kun 15 pct., hvis der er tale om moder/datterselskabsforhold.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Når renter betales til regeringen i den anden stat eller visse bestemt angivne offentlige institutioner, opkræves der ikke skat i kildestaten.
Artikel 11: Renter
Artikel 11
Renter kan kun beskattes i den stat, hvor den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende.
Driver den retmæssige ejer af renten erhvervsmæssig virksomhed fra et fast driftssted eller frit erhverv fra et fast sted i den stat, hvor renten hidrører fra, og vedrører renten dette faste driftssted eller faste sted, skal renten dog beskattes i henhold til art. 7 henholdsvis art. 14.
Efter en supplerende bestemmelse i protokollens pkt. 2 fremgår imidlertid, at hverken Danmark eller Irland er forpligtet til at fortolke begrebet renter på samme måde, men dobbeltbeskatning på grund heraf skal søges undgået ved gensidig aftale.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Renter må i kildelandet beskattes med 25 pct.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 15 pct.
Renter, der betales til eller af en regering eller af en lokal myndighed, samt renter, der betales til organisationer eller virksomheder i forbindelse med lån, der er givet ifølge en aftale mellem de to regeringer, er fritaget for kildelandsbeskatning.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11: Renter
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte renter med 12,5 pct. Satsen er dog nedsat til 0 pct. i tilfælde, hvor renterne erhverves af en af de kontraherende stater eller de i stk. 3 nævnte institutioner .
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct.
Renter, der betales til en af staterne, en politisk underafdeling eller Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene er fritaget for beskatning i kildestaten.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Renter kan kun beskattes i bopælsstaten medmindre der kan henføres til et fast driftssted i kildestaten.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 20 pct. Renter af lån ydet af en regering mv. er dog fritaget for beskatning i låntagerlandet. IFU er omfattet af denne bestemmelse.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct., medmindre renter tilfalder den anden stats regering eller lokale myndighed. I så fald er renten fritaget for skat.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renten 15 pct.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte renter med 10 pct.
Kildestaten kan dog ikke beskatte
renter, der betales til en stat eller en af dens offentlige institutioner eller til nærmere angivne institutioner - for Danmarks vedkommende Nationalbanken, IFU, IFØ, Dansk eksportfinanseringsfond, Danmarks Skibskreditfond eller lignende, hvis det er aftalt mellem de kompetente myndigheder (stk. 3, litra a og b),
renter, der betales til en i den anden stat hjemmehørende person, hvis lånet er garanteret af en af de institutioner, der er omfattet af pkt. 1,
renter hidrørende fra salg på kredit af varer eller udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art, medmindre salget er sket mellem forbundne personer. En person er forbundet med en anden person, når personen direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af den anden person, jf. i øvrigt protokolbestemmelse nr. 4.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte renter med 10 pct.
Kildestaten kan dog ikke beskatte
renter, der betales til en stat eller en af dens offentlige institutioner eller til nærmere angivne institutioner - for Danmarks vedkommende Nationalbanken, IFU, IFØ, Dansk eksportfinanseringsfond, Danmarks Skibskreditfond e.l., hvis det er aftalt mellem de kompetente myndigheder (stk. 3, litra a og b),
renter, der betales til en i den anden stat hjemmehørende person, hvis lånet er garanteret af en af de institutioner, der er omfattet af punkt 1,
renter hidrørende fra salg på kredit af varer eller udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art, medmindre salget er sket mellem forbundne personer. En person er forbundet med en anden person, når personen direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af den anden person, jf. i øvrigt protokolbestemmelse nr. 4.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Renter kan kun beskattes i bopælslandet.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Beskatningsretten til renter tilkommer kildelandet. Fra malaysisk side frafaldes beskatning dog helt, såfremt det til grund liggende lån efter DBO'ens undertegnelse godkendes af Malaysias regering. Sådan godkendelse gives, når regeringen anser lånet for at være i landets interesse. Danmark skal i tilfælde af beskatningsafkald give "matching credit" for 50% af den skat, som Malaysia frafalder.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte renter med 10%.
Renter af lån eller kreditter ydet af en stat eller en af dens offentlige institutioner til den anden stat eller en af dens offentlige institutioner kan ikke beskattes i nogen af staterne ifølge stk. 7.
Artikel 11:Renter.
Artikel 11
Kildestaten kan beskatte renter, der betales til banker med 5 pct. og i alle andre tilfælde med 15 pct.. Stk. 3 indeholder bestemmelser om bopælslandsbeskatning i særlige låneforhold og til særlige rentemodtagere. Stk. 8 indeholder en antimisbrugsbestemmelse.
Artikel 11: Royalties.
Artikel 11
Bopælsstaten har beskatningsretten til royalty. Teknisk bistand er omfattet af royaltybestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter også salgssummer i forbindelse med afhændelse af royaltyrettigheder. DBO'en vedrører alene et rimeligt og fornuftigt vederlag eller royalty for de rettigheder, der betales for.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandsbeskatning af renter på 10%.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Bopælslandet har beskatningsretten til renteindtægter.
Artikel 11
Kildestaten har beskatningsretten til renter med 10 pct. Kildestaten kan ikke beskatte renter, der tilfalder den anden stats nationalbank eller regering eller betales af lån, der er ydet, garanteret eller sikret af den anden stats regering, nationalbank eller enhver styrelse, institution m.v., der ejes eller kontrolleres af regeringen i den anden stat. Det gælder også, når renterne betales til en person i den anden stat som led i en finanasieringskontrakt ved køb af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller ved opførelse af industrielle, kommercielle eller videnskabelige anlæg eller offentlige arbejder.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 15%.
Kildestatens beskatningsret kan dog ikke opretholdes, når renten betales til regeringen i den anden stat, ligesom renter fra Pakistan vedrørende et godkendt lån fra Danmark er fritaget for beskatning i Pakistan.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Renter kan kun beskattes i bopælslandet.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med indtil 10%.
Kildelandet har ikke beskatningsret til renter, som en låntager betaler til den anden stat, eller en offentlig myndighed i denne stat, som ikke er skattepligtig.
Det samme gælder, når långiveren har bopæl i den anden stat i det omfang renterne vedrører et lån, der er garanteret, sikret eller indirekte finansieret af denne stat eller en offentlig myndighed i denne stat.
Artikel 11:Renter.
Artikel 11
Bopælstaten alene kan beskatte renter, når den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende der.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kommanditselskaber i Schweiz er ikke selvstændige skattesubjekter. Bopælslandet har beskatningsretten til renter.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildestaten har beskatningsretten til renter med 15%, medmindre renterne tilfalder den anden stats regering. I sådanne tilfælde er renterne fritaget for skat.
Artikel 11: Indkomst af formue.
Artikel 11
Indkomst ved mageskifte beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.
Indkomst ved salg, bytte, udlejning eller andre former for benyttelse af rørlig formue, beskattes i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10%.
Da Spanien har ophævet den begrænsede skattepligt på renter der udbetales til EU bosatte personer, er grundlaget for matching credit bortfaldet.
Artikel 11: Renter.
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 10 pct.
Artikel 11
Renter (ændret ved protokol af 1. juli 1991). (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 11+12
Bopælslandet har beskatningsretten til renter og royalties.
Danmark og Storbritannien har ved gensidig forhandling aftalt beskatningsret til beløb, der i Danmark blev anset for renter og i Storbritannien som udbytte. TfS 1994, 536.
I begge artikler indsætter den nye protokol en ny antimisbrugsbestemmelse
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 15 pct.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Bopælsstaten har beskatningsretten til renter.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsretten til renter med 12½ pct.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsret til renter. Renter, der oppebæres af regeringen i en af de kontraherende stater eller af et pengeinstitut, som ejes fuldt ud af en af de kontraherende stater, er undtaget fra beskatning i den anden stat.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Bopælslandet alene har beskatningsretten til renter.
Artikel 11
Renter
Artikel 11
Kildelandet har beskatningsret til renter med 15%.
Artikel 12. Royalties
Royalties beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor den person, der er den retmæssige ejer af beløbet, er bosat.
Udtrykket "royalties" betyder i modelkonventionens artikel 12 betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Det danske beskatningsgrundlag for royalty i KSL § 2, stk. 1, litra i, jf. KSL § 65, stk. 4, omfatter i modsætning til artikel 12 ikke betalinger for anvendelse af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde f.eks. forfatterroyalty samt royalty for brug af musik, spillefilm m.v. Grundlaget omfatter i lighed med artikel 12 heller ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Et sådant vederlag falder i stedet ind under reglerne for beskatning af fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, jf. artikel 5 og 7.
I tilfælde, hvor ejeren af nævnte royalties udøver erhvervsvirksomhed i den stat, hvorfra de nævnte royalties hidrører, gennem et fast driftssted eller udfører frit erhverv i denne anden stat fra et fast sted, anvendes bestemmelserne ikke. Det er en betingelse, at den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste forretningssted. I disse situationer anvendes bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.
I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der er berettiget til at modtage nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, anvendes bestemmelserne i modelkonventionens artikel alene på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af staterne under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i modelkonventionen.
Artikel 12
Kildestaten har beskatningsretten til royalties med 15 pct.
Vederlag for benyttelse af varemærker samt for royalties, der fra et selskab betales til en person, der kontrollerer mindst 50 pct. af selskabets kapital, beskattes dog med 25 pct.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildestaten er tillagt ret til at beskatte visse former for royalties med 10 pct. Det drejer sig om enhver ophavsret til litterært,kunst- nerisk og videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm og film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser), ethvert varemærke, patent, mønster enhver model eller tegning.
Følgende royalties kan kun beskattes i den stat, hvori modtageren er hjemmehørende: Vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger (knowhow) om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Danmark indrømmer max. credit for den Ukrainske kildeskat af royalties.
Stk. 6 indeholder en antimisbrugsbestemmelse.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Bopælsstaten har beskatningsretten til royalties.
Artikel 12
Kapitalgevinster (ikke ratificeret)
Artikel 12
Artiklen omfatter ikke den i artikel 10 omhandlede løn til offentligt ansatte.
Hvert land kan efter protokollen til aftalen beskatte kapitalgevinster efter sine interne regler, og Danmark lemper efter LL § 33.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Der skelnes mellem industrielle royalties og andre royalties. Kildestaten kan højst beskatte industrielle royalties med 5 pct. og andre royalties med 15 pct.
Industrielle royalties er ethvert patent, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle eller videnskabelige erfaringer eller for anvendelsen eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, der medfører overførsel af knowhow.
Andre royalties er ophavsrettigheder til litterære og kunstneriske værker - filmrettigheder, TV-rettigheder etc. - ophavsrettigheder til videnskabelige arbejder og varemærker samt ovennævnte anvendelse af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, når dette ikke medfører overførsel af know-how.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsret til royalties med 15 pct. For at opnå nedsættelse af royaltyskatten skal royalty modtageren dokumentere at være hjemmehørende i Zambia.
Artikel 12: Kapitalgevinster.
Artikel 12
Bestyrelseshonorar
Artikel 12
Hvis en af staterne på grund af sin interne lovgivning er forhindret i at beskatte bestyrelseshonorarer, forbeholdes beskatningsretten den anden stat.
Artikel 12
Fortjeneste ved afhændelse af køretøjer til jernbane- eller vejtransport, der anvendes i international trafik, beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 12: Studerende.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 20 pct.
I modsætning til artikel 11 indeholder artikel 12 i stk. 5, en bestemmelse om, at royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, selv om royaltybetaleren alene har fast driftssted dér uden i øvrigt at være hjemmehørende i den nævnte stat.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Royaltydefinitionen er udvidet med betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, hvor kildestaten kan beskatte med 5 pct. Indkomst fra leasing af sådant udstyr er omfattet af bestemmelsen.I andre tilfælde kan kildestaten beskatte royalties med 10 pct.
Ved protokolbestemmelse nr. 5 er det bestemt, at betalinger for brugen af boreplatforme e.l. udstyr, der anvendes i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, ikke er royalties.
Stk. 7 indeholder en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der sikrer Danmark samme fordel, hvis Estland med andre OECD-lande aftaler en lavere kildestatssats eller en snævrere definition af royalties.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12: Royalties
Artikel 12
Kildestaten kan beskatte royalties med 15 pct. af bruttobeløbet.
Definitionen af royalties er lidt bredere end i modeloverenskomsten.
Artikel 12: Offentlige hverv.
Artikel 12
Frankrig har beskatningsretten til løn til ansatte ved Det officielle franske Turistkontor i København, idet kontoret henhører under en fransk statsinstitution.
Ansatte ved Den franske Skole er skattepligtige her af indtægterne, idet skolen er en selvejende institution, jf. ØLD af 22. nov. 1976, refereret i UfR 1977.214.
KTAS betragtedes i relation til DBO'en som en privatretlig juridisk person, og som følge heraf har Frankrig beskatningsretten til den løn, som modtages for arbejde i Frankrig, når arbejdet varer mere end 12 måneder, Skat 1988.4.234, (TfS 1988, 226).
Artikel 12: Royalties
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 5 pct.
Protokolbestemmelse vedr. betaling for leasing af containere.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 10%.
Artikel 12: Renter.
Artikel 12
Bortset fra de undtagelser, der er omtalt under artiklerne 8 og 9, har kildelandet beskatningsretten til renter med 15 pct., når renterne betales til en person i bopælsstaten, dog kun 10 pct., hvis der er tale om renter af banklån, jf. stk. 2.
Kildelandet har dog ingen beskatningsret til renter, hvis disse betales til offentlige myndigheder i den anden stat, se artiklens stk. 3.
For renter af lån ydet inden denne DBO's ikrafttræden gælder den gamle DBO, hvorefter kildestaten havde den fulde beskatningsret til renter, jf. stk. 2.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Der er indrømmet "kildestaten" en beskatningsret, og der er yderligere tale om en bredere definition af royalties.
Den videre definition omfatter især
1) nyheder,
2) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,
3) ydelse af teknisk bistand, når denne bistand er ydet uden for den stat, hvorfra betalingerne hidrører, og
4) videobånd eller andre gengivelsesmidler, der anvendes i forbindelse med fjernsynsudsendelser, jf. stk. 3. Kildestaten har ret til at beskatte med 4 forskellige satser (3, 5, 10 eller 15 pct.) alt efter, hvilke royaltybetalinger der er tale om.
Der indeholdes royaltyskat såvel som udbytte- og renteskat. Dette forhold kan i flere tilfælde betyde en skat, der er meget belastende for en virksomhed, hvis der er knyttet store omkostninger til indtægtserhvervelsen. Der er i 2 protokolbestemmelser taget højde for dette forhold med hensyn til visse indkomster
- i protokollens stk. 3, litra b, ii) er det med hensyn til teknisk bistand bestemt, at skatten fastsættes, efter at der er indrømmet fradrag for de udgifter, der direkte er forbundet med denne virksomhed. I det omfang den tekniske bistand ydes i Argentina, er forholdet omfattet af artikel 5, stk. 3, litra b, dvs. at betalingen for den tekniske bistand kun kan beskattes, hvis den varer i over 6 måneder. Hvis der bliver tale om beskatning, vil denne ske på nettobasis.
- i protokollens stk. 3, litra b, iii) bestemmes, at royaltyskatten på betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende borerigge beregnes på nettobasis, idet udlejeren kan fratrække nødvendige udgifter i forbindelse med udlejningen. Det er en betingelse, at udlejeren skal bære disse udgifter i henhold til kontrakten. Yderligere to bestemmelser vedrører artikel 12
- efter stk. 3, litra a, skal satsen, der er nævnt under litra b, i artikel 12, stk. 3 (5 pct.), for Argentinas vedkommende kun finde anvendelse, når royaltybeløbet (for ophavsret) betales til forfatteren selv eller til hans efterkommere.
- efter stk. 3, litra b (i) skal satsen i artikel 12, stk. 2, litra c, (10 pct.) kun anvendes, når krav i den nationale lovgivning til bl.a. registrering er opfyldt.
To protokolbestemmelser vedrører artikel 10, 11 og 12
I protokollens stk. 4 er indsat en bestemmelse, der vedrører tilbagebetalingsproceduren i forbindelse med for meget indeholdt kildeskat i udbytte-, rente- eller royaltybetalinger. Det fremgår af bestemmelsen, at anmodning om refusion skal indgives til den kompetente skattemyndighed inden for 3 år efter det år, hvori skatten er blevet opkrævet. Under forudsætning af, at den fornødne dokumentation foreligger, skal der ske refusion inden for 12 måneder.
Den anden protokolbestemmelse, der er indsat som stk. 7, indeholder en såkaldt mestbegunstigelsesklausul. Ifølge denne skal Argentina, hvis det efter 25. marts 1994 med et tredjeland, der er medlem af OECD, undertegner en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der indeholder gunstigere bestemmelse end de, der er indeholdt i artikel 10, stk. 6 (i nærværende aftale), eller indeholder lavere rater end de, der er fastsat i nærværende aftales artikel 10, 11 og 12, automatisk indrømme Danmark disse mere gunstige bestemmelse eller disse lavere satser. Det samme skal gælde, hvis definitionen af royalties indsnævres.
Artikel 12
Kildestaten har beskatningsretten til royalty med 15 pct.
Artikel 12: Royalties
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Royalties beskattes i kildelandet med 10 pct.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 5 pct.
Artikel 12: Royalties
Artikel 12
Kildestaten kan beskatte royalties med 10 pct.
Stk. 5 angiver nærmere regler for, hvilken stat, der skal anses for kildestat.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 10 pct.
Royalty-begrebet omfatter også betalinger i henhold til en totalbefragtningskontrakt (bareboat charter) vedrørende skibe og luftfartøjer.
Endvidere er beløb ved afståelse af enhver forfatterret, enhver ret til kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode omfattet af royalty-begrebet.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Royalties beskattes i kildestaten med 10 pct.
Begrebet "royalties" omfatter også vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende film eller bånd til radio- og fjernsynsudsendelser.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 20 pct.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 10 pct. Kildelandets beskatningsret skal beregnes på grundlag af 70 pct. af royalty-beløbet, jf. protokollen, hvor det er erhvervet ved udleje af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 10 pct., når der er tale om industriel investering, og 15 pct. i alle andre tilfælde.
Royaltybegrebet omfatter ligeledes skibe og luftfartøjer, der er udlejede på bare-boat- charterkontrakter.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Royaltydefinitionen er udvidet med betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, hvor kildestaten kan beskatte med 5 pct. I andre tilfælde kan kildestaten beskatte royalties med 10 pct.
Ved protokolbestemmelse nr. 5 er det bestemt, at betalinger for brugen af boreplatforme eller lignende udstyr, der anvendes i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, ikke er royalties.
Stk. 7 indeholder en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der sikrer Danmark samme fordel, hvis Letland med andre OECD-lande aftaler en lavere kildestatssats eller en snævrere definition af royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 10 pct. Definitionen af royalty er udvidet i forhold til modelkonventionen, jf. DBO'ens artikel 12, stk. 3, litra d og f.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Royaltydefinitionen er udvidet med betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, hvor kildestaten kan beskatte med 5 pct. I andre tilfælde kan kildestaten beskatte royalties med 10 pct.
Ved protokolbestemmelse nr. 5 er det bestemt, at betalinger for brugen af boreplatforme eller lignende udstyr, der anvendes i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, ikke er royalties.
Stk. 7 indeholder en såkaldt mestbegunstigelsesklausul, der sikrer Danmark samme fordel, hvis Litauen med andre OECD-lande aftaler en lavere kildestatssats eller en snævrere definition af royalties.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Royalties kan kun beskattes i bopælslandet.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Begge stater kan beskatte royalties. Malaysia vil imidlertid frafalde beskatning, såfremt der er tale om godkendte royalties. Sådan godkendelse vil blive givet, når de principper og formål, som ligger bag Malaysias "Investment Incentive Act" er opfyldt. På samme måde som for renter skal Danmark i såfald give "matching credit" for 50% af den skat Malaysia frafalder.
Artiklen omfatter ikke royalty eller andet vederlag, som betales for litterære eller kunstneriske ophavsrettigheder, for spillefilm eller bånd til fjernsyns- eller radioudsendelser eller for driften af en grube, oliekilde, stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster eller skov og skovprodukter udnyttes.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildestaten kan beskatte royalties med 10%.
Definitionen af royalties er udvidet med betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende landbrugsmæssigt, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, som ikke udgør en fast ejendom som omhandlet i artikel 6. Desuden er definitionen udvidet med betalinger for oplysninger om landbrugsmæssige erfaringer samt betalinger for økonomiske og tekniske undersøgelser.
Artikel 12:Royalties.
Artikel 12
Kildestaten kan beskatte royalty med 10 pct. Leasing af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr beskattes som royalty, bortset fra containere der er omfattet af artikel 8. Betaling for teknisk bistand beskattes i henhold til artikel 7 og 14, bortset fra overdragelser af egentlig "knowhow". Stk. 5 indeholder en definition af kildestaten af hensyn til den delte beskatningsret jf. stk. 2.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12: Frit erhverv.
Artikel 12
Bestemmelsen omfatter også kunstnerisk virksomhed.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandsbeskatning af royalties på 10%.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalty med 12%.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 10%.
Artikel 12: Provisionsindtægter.
Artikel 12
Kildestaten har beskatningsretten til royalties med højst 10 pct. af bruttobeløbet.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til provisionsindtægter med 4%.
Artikel 12:Royalties.
Artikel 12
Royalty kan kun beskattes i bopælsstaten. Leasing af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr beskattes som royalty, bortset fra containere, der er omfattet af artikel 8.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Bopælslandet har beskatningsretten til royalty.
Artikel 12: Royalties. (Ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 12
Kildestaten har beskatningsretten til royalties med 15%.
Bestemmelsen omfatter også fortjeneste ved salg af rettighederne.
Artikel 12: Fysiske personers indkomster, herunder professorer, studerende og sportsfolk.
Artikel 12
183-dages-reglens anvendelse inden for kalenderåret udvides for tekniske eksperter til 365 dage inden for to på hinanden følgende kalenderår.
I tilfælde, hvor både 183 dagesbetingelsen og 365 dagesbetingelsen er opfyldt, har Skattedepartementet oplyst, at bestemmelsen forstås således, at arbejdsstaten har beskatningsretten til løn, der oppebæres af en teknisk ekspert for virksomhed i denne stat, når opholdet i arbejdsstaten overstiger 365 dage inden for to på hinanden følgende kalenderår, jf. Skat 1988.10.612. (TfS 1988,575).
Omfattende tekniske kundskaber havde betydning i forbindelse med udnævnelsen til direktør, og denne indsigt måtte antages at være en nødvendig forudsætning for varetagelsen af de med stillingen forbundne administrative og koordinerende funktioner. Ligningsrådet fandt, at den omhandlede direktør måtte anses for teknisk ekspert i relation til DBO'en, TfS 1995,243 (BF).
Lønindtægt fra et bygning-, anlægs- og monteringsarbejde kan beskattes i arbejdsstaten, såfremt der er statueret fast repræsentation efter artikel 5, stk. 4.
Studerende, licentiatstuderende og praktikanter beskattes ikke af stipendier de modtager fra kilder uden for opholdsstaten. Fritagelsen gælder for det tidsrum, der er nødvendigt til at opfylde formålet med opholdet, men kan ikke overstige 6 år.
Journalister og korrespondenter for presse, radio eller fjernsyn er fritaget for beskatning i arbejdsstaten.
Endvidere er personale på transportmidler samt personale ved turistorganisationerne fritaget for beskatning i arbejdsstaten.
Indkomst ved turnévirksomhed og sportsstævner samt beløb for erstatning for skader på fysisk person er ligeledes fritaget for beskatning i kildestaten.
Artikel 12 indeholder endelig en professorregel, hvorefter vederlag for undervisning, forskning, deltagelse i videnskabelige, tekniske eller faglige konferencer, eller gennemførelse af regeringssamarbejdsprogrammer er fritaget for beskatning i opholdsstaten i op til et år. Opholdet skal ske efter indbydelse af et statsorgan, en statsinstitution, en læreanstalt eller et videnskabeligt forskningsinstitut.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 6%.
Royalties omfatter også leje af transportmidler.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 10 pct.
Artikel 12
Royalties (ændret ved protokol af 1. juli 1991). (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 20 pct.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsret til royalties med 15 pct.
Salg af rettigheder eller ejendele, hvortil royaltyydelsen er knyttet, kan beskattes ligeledes med 15 pct. i kildelandet.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildestaten har beskatningsret til industrielle royalties med 5%, hvorimod bopælsstaten alene har beskatningsretten til kulturelle royalties.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsret til royalties med 15%.
Forfatter- og kunstnerrettigheder (bortset fra royalties af filmrettigheder, fjernsyns- og radiobånd o.l.) er dog helt fritaget for beskatning i kildestaten.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildelandet har beskatningsret til royalties med 15%.
Betalinger for tekniske og økonomiske undersøgelser og for optagelser til brug for radio- og fjernsynsudsendelser er omfattet.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Kildestaten har beskatningsret til royalties med 10 pct.
Definitionen af royalties er udvidet til også at omfatte salg af ophørsrettigheder som nævnt i artiklen samt betaling for anvendelsen af, eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.
Ifølge protokollens pkt. 4 skal bestemmelsen vedrørende betaling af enhver art, der modtages som vederlag for salg af formuegoder, finde anvendelse, medmindre det kan bevises, at den omhandlede betaling er vederlag for en reel overdragelse af de omhandlede formuegoder. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i artikel 13 anvendelse.
Artikel 12
Royalties
Artikel 12
Bopælsstaten har beskatningsretten til royalties.
Artikel 13. Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom beliggende i en anden stat - som omtalt i artikel 6 - beskattes i denne stat.
Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består af fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende har i en anden stat, beskattes i denne anden stat. Det samme gælder ved afståelse af aktiver, der ikke består af fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person anvender til udøvelse af frit erhverv i en anden stat. I begge tilfælde gælder det samme for fortjeneste ved afståelse af selve det faste driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller ved afståelse af et fast sted.
Fortjeneste ved afståelse af skibe og luftfartøjer i international trafik, skibe, der benyttes til transport i indre farvande, eller aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til driften af sådanne skibe, beskattes kun i den stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver beskattes i det land, hvor afhænderen er hjemmehørende.
Efter dansk opfattelse omfatter artiklen også indtægt ved udleje af erhvervsaktiverne.
Ved afhændelse af aktiver, hvor avancen er undergivet beskatning her til landet efter reglerne om begrænset skattepligt, skal fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsesprisen m.v. eller værdien i handel og vandel på tidspunktet for skattepligtens indtræden.
Vedrørende beskatning af og lempelse for genvundne afskrivninger, se Skat 1987.6.427 (TfS 1987,269), Skat 1989.2.156 (TfS 1989,77). Om goodwill se Told*Skat Nyt 1993.5.212 (TfS 1993,80). Se i øvrigt D.C.3.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver eller rettigheder end de i artiklen omhandlede kan beskattes i begge stater.
Fortjeneste ved salg af aktier kan beskattes i begge lande (artikel 13, stk. 3). Danmark skal imidlertid indrømme lempelse i den danske skat, uanset at Brasilien som kildestat ikke beskatter aktieavancen ("matching credit" - artikel 23, stk. 2), jf. Skat 1988.1.52. (TfS 1988, 23).
Artikel 13: Frit erhverv.
Artikel 13: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 13
Dobbeltbeskatning ophæves ved creditmetoden. Der gives ikke lempelse i den danske skat, hvis Canada ikke har udnyttet beskatningsretten, jf. TfS 1995, 728 (LSR).
I øvrigt
Der er ingen bestemmelse om anden indkomst svarende til artikel 21 i OECDs modelkonvention.
Vedr. udstationering til Canada se TfS 1998, 532 (LSR), hvor en person blev udstationeret i Canada pr. 1. okt. 1995. Den fulde skattepligt til Danmark ophørte den 30. sep.1995. LSR fandt, at den pågældende først havde erhvervet ret til et beløb, som vedkommende modtog af arbejdsgiveren til dækning af etableringsudgifter i Canada, ved tiltrædelse af stillingen den 1. okt. 1995. Beløbet skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. KSL § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, litra b. Se ligeledes D.A.1.1.2.7.
Cypern
Bek. nr. 15 af 11. feb. 1983 af DBO af 26. maj 1981. Skd.cirk.
nr. 77 af 26. jan. 1982 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Cypern er 25 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Efter stk. 4 gælder særligt, at hvis et selskabs formue hovedsageligt består af fast ejendom, kan fortjeneste ved overdragelse af aktier i dette selskab, beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.
Efter stk. 5 kan fortjeneste ved afhændelse af øvrige aktier beskattes i den stat, hvor det aktieudstedende selskab er hjemmehørende, forudsat de afhændede aktier udgør mindst 15 pct. af aktiekapitalen.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.
Beskatningsretten til fortjeneste ved salg af skibe og luftfartøjer, som anvendes i international trafik, er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.
Kildestaten kan ikke beskatte en eventuel formueforøgelse på en boreplatform, der udgør fast driftssted efter artikel 21, stk. 2, - se i øvrigt artikel 21, stk. 5.
En person, der er fraflyttet en stat og beskattet dér på grundlag af aktiers værdi ved fraflytningen, kan i tilflytterstaten anvende denne værdi som anskaffelsessum, når aktierne senere sælges.
En stat kan beskatte fortjeneste ved afståelse af aktier mv. i selskaber i denne stat i en periode på maksimalt 10 år efter en fysisk persons flytning til den anden stat.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artikel 13
Fortjeneste ved afhændelse af andele i et selskab, andel i et interessentskab eller i en trust, hvis aktiver hovedsageligt består af en fast ejendom, beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende.
Artikel 13: Pensioner.
Artikel 13
Danmark har som bopælsland beskatningsretten til alle former for privat pension, fx invaliditetsydelser modtaget fra La Caisse Regionale d'Assurance Maladie de Strasbourg, idet der ikke har været tale om ansættelsesforhold til offentlige franske myndigheder, Skat 1987.12.844, (TfS 1987, 541). Offentlige sociale pensioner, fx folkepension, er omfattet af artikel 18 , jf. TfS 1997, 128.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artikel 13
Beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, følger beskatningsretten til fortjenesten i henhold til artikel 8.
Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande.
Artikel 13: Royalties og honorarer for teknisk bistand.
Artikel 13
Foruden sædvanlige royalties omfatter artiklen vederlag for teknisk bistand, hvorved forstås tjenesteydelser af ekspertkarakter, jf. stk. 4. Kildestaten har beskatningsretten til de nævnte ydelser med 20 pct.
Efter stk. 6 anses royalties og vederlag for teknisk bistand for at hidrøre fra en kontraherende stat, selv om betaleren af ydelserne alene har fast driftssted dér uden i øvrigt at være hjemmehørende i den nævnte stat.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artikel 13
Denne bestemmelse afviger på flere punkter fra OECD-modellen. Det hænger sammen med, at Argentina som udgangspunkt ønsker kildelandsbeskatning med hensyn til alle kapitalgevinster undtagen de, der stammer fra afhændelsen af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik.
Efter stk. 3 kan fortjeneste ved afhændelse af forretningsaktiver, der anvendes i økonomisk øjemed i en stat, og som ikke er omfattet af stk. 1 og stk. 2, kun beskattes i den stat, hvori afhænderen er hjemmehørende. Dette stk. omfatter fx leaset udstyr og containere.
I stk. 4 bestemmes, at fortjeneste ved afhændelse af skibe og luftfartøjer kun kan beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
I stk. 5 er bestemt, at fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en stat, kan beskattes i denne stat. Skatten skal ikke kunne overstige de i artikel 10, stk. 2, anførte satser.
Efter stk. 7 kan fortjeneste ved afhændelsen af ethvert formuegode, der ikke tidligere er nævnt, og som befinder sig i den anden stat, beskattes i begge stater.
Stk. 9 indeholder en regel om fraflytningsbeskatning med hensyn til aktier, jf. § 13 a i aktieavancebeskatningsloven. Det er i en protokolbestemmelse fastsat, at stykket kun skal finde anvendelse på hovedaktionæraktier.
Artikel 13
Fortjeneste ved salg af aktier i et "fast ejendomsselskab", hvor mindst 50 pct. af værdien hidrører direkte eller indirekte fra fast ejendom, beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.
I henhold til stk. 8 skal Irland respektere Danmarks ret til fraflytningsbeskatning vedrørende aktier.
Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande.
Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande.
Artikel 13
I et memorandum til tillægsprotokollen af 25. nov. 1988 har Italien erklæret sig enig i, at fortjeneste ved afståelse af rettigheder til forundersøgelse, efterforskning eller indvinding skal beskattes i den stat, hvor kulbrinteforekomsten findes, jf. stk. 1, sammenholdt med artikel 6, stk. 2.
Artikel 13: Ledelsesgodtgørelse
Artikel 13
Kildestaten kan beskatte ledelsesgodtgørelse med 10 pct.
Udtrykket "ledelsesgodtgørelse" omfatter betalinger af enhver art til enhver person - bortset fra ansatte hos den person, der præsterer betalingerne - for eller med hensyn til tilvejebringelse af industriel eller kommerciel rådgivning eller ledelse, teknisk bistand e.l. bistand eller tjenester, jf. stk. 3.
Ledelsesgodtgørelse omfatter ikke betalinger for frit erhverv, se artikel 16.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den, der modtager ledelsesgodtgørelsen, har fast driftssted i kildestaten, jf. stk. 4 og stk. 5.
Personer, der modtager ledelsesgodtgørelse, kan vælge at lade denne beskatte efter artikel 7.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Hvor en person har fortjeneste ved salg af aktier i et selskab hjemmehørende i det andet aftaleland, kan dette land beskatte fortjenesten, når den pågældende og dennes nært tilknyttede personer har ejet mindst 25 pct. af selskabets samlede kapital i hele det pågældende indkomstår, og når de aktier, den pågældende og sådanne nært tilknyttede personer har afhændet inden for det pågældende beskatningsår, sammenlagt udgør mindst 5 pct. af selskabets fulde aktiekapital.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.
Artikel 13: Afhændelse af ejendele.
Artikel 13
Fortjeneste, der erhverves af en person, der inden for de sidste 10 år har boet i en af staterne, kan beskattes i denne stat.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end dem, der er nævnt i artiklen, kan beskattes i kildestaten. For så vidt angår SAS, finder bestemmelsen kun anvendelse på den danske andel af fortjenesten.
Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.
Beskatningsretten til fortjeneste ved salg af skibe og luftfartøjer, som anvendes i international trafik, er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.
Kildestaten kan ikke beskatte en eventuel formueforøgelse på en boreplatform, der udgør fast driftssted efter artikel 21, stk. 2 - se i øvrigt artikel 21, stk. 5.
En person, der er fraflyttet en stat og beskattet dér på grundlag af aktiers værdi ved fraflytningen, kan i tilflytterstaten anvende denne værdi som anskaffelsessum, når aktierne senere sælges.
En stat kan beskatte fortjeneste ved afståelse af aktier mv. i selskaber i denne stat i en periode på maksimalt 10 år efter en fysisk persons flytning til den anden stat.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.
Beskatningsretten til fortjeneste ved salg af skibe og luftfartøjer, som anvendes i international trafik, er tillagt den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. For så vidt angår SAS, har Danmark beskatningsretten til den danske andel af fortjenesten.
Kildestaten kan ikke beskatte en eventuel formueforøgelse på en boreplatform, der udgør fast driftssted efter artikel 21, stk. 2 - se i øvrigt artikel 21, stk. 5.
En person, der er fraflyttet en stat og beskattet dér på grundlag af aktiers værdi ved fraflytningen, kan i tilflytterstaten anvende denne værdi som anskaffelsessum, når aktierne senere sælges.
En stat kan beskatte fortjeneste ved afståelse af aktier mv. i selskaber i denne stat i en periode på maksimalt 10 år efter en fysisk persons flytning til den anden stat.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af erhvervsaktiver, der har tilknytning til et fast driftssted eller et fast sted, kan beskattes i kildelandet. Dette gælder også for skibe og luftfartøjer. Artikel 13 regulerer ikke beskatningen af fortjeneste ved afståelse af aktiver, der hverken er fast ejendom eller erhvervsaktiver. Sådanne fortjenester er omfattet af artikel 21.
Australien har ved lov besluttet, at fortjeneste ved salg af fast ejendom - ejet indirekte af flere enheder, der er begrænset skattepligtige - skal beskattes, hvor ejendommen er beliggende.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13:Kapitalgevinster.
Artikel 13
:Fortjeneste ved salg af aktier og lignende i "ejendomsselskaber" beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Hovedaktionærer, der gennem en 12 måneders periode forud for afståelsen har ejet mindst 25 pct., beskattes af fortjeneste på aktier og andre rettigheder i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Stk. 8 indeholder en bestemmelse til undgåelse af dobbeltbeskatning på urealiserede aktieavancer.
Artikel 13: Personligt arbejde i tjenesteforhold, hovedregel.
Artikel 13: Afhændelse af ejendele.
Artikel 13
Det bemærkes, at bestemmelsen omhandler afhændelse af ejendele og ikke kapitalgevinster.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Artiklen indeholder en bestemmelse svarende til artikel 6, hvorefter beskatningsretten til salg af aktier, hvortil der er knyttet en brugsret, tilkommer det land, hvor ejendommen er beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af containere beskattes i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden stat.
Efter stk. 7 har kildestaten beskatningsretten i en 5 års periode efter fraflytning af en fysisk person til fortjeneste ved afhændelse af aktier mv. i selskaber, der er hjemmehørende i kildestaten. Bopælsstaten skal herefter give credit for den i kildestaten erlagte skat.
Protokollens afsnit III indeholder bestemmelser om beskatningsretten ved afhændelse af andele i skibs- og luftfartsvirksomhed samt containervirksomhed, der ejes af flere andelshavere, jf. artikel 8.
Protokollens afsnit IV giver Danmark ret til at gennemføre fraflytningsbeskatning jf. ABL § 13a.
Artikel 13: Honorarer for teknisk bistand.
Artikel 13
Honorarer for teknisk bistand beskattes som hovedregel i bopælsstaten.Kildelandet har dog beskatningsretten til honorarer med 12% af bruttobeløbet.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af befordringsmidler der anvendes i international trafik, jf. artikel 3, er tillagt det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sæde.
Artikel 13: Royalties.
Artikel 13
Kildelandet har beskatningsretten til royalties med 10%.
Artikel 13:Indkomst fra afståelse af aktiver.
Artikel 13
Fortjeneste ved salg af fast ejendom eller anden rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast (drifts) sted, kan beskattes i den stat, hvor ejendommen eller det faste (drifts) sted er beliggende - d.v.s i kildestaten. Fortjeneste ved salg af transportmidler, herunder containere anvendt i international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvor sælgeren er hjemmehørende.
Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande. (ændret ved protokol af 11. mar. 1997)
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 13: Personligt arbejde, herunder frit erhverv.
Artikel 13
Bopælslandets beskatningsret er betinget af, at indkomsten er skattepligtig der.
Kildestaten har ikke alene beskatningsretten til indkomst ved frit erhverv, når der er etableret et fast sted der, men også når betalingen afholdes af en person, der er hjemmehørende i kildestaten.
Indkomst ved personligt arbejde om bord på et skib eller luftfartøj i international trafik beskattes i det land, hvori personen er hjemmehørende.
Artikel 13
Kildestatens beskatningsret gælder også ved fortjeneste ved salg af aktier eller rettigheder i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom eller rettigheder i fast ejendom, forudsat sådan fortjeneste er underlagt samme skatteregler som fortjeneste ved salg af fast ejendom. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på fast ejendom, der har tilknytning til et selskabs industrielle, kommercielle eller landbrugsmæssige virksomhed, eller til en persons udøvelse af frit erhverv.
Artikel 13: Statsansatte.
Artikel 13
Personer, der arbejder i organisationer eller foretagender, der udøver kommerciel virksomhed, fx i danske kommercielle organisationer eller i sovjetiske udenrigshandelssammenslutninger anses ikke for at udøve offentlige hverv.
Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.
Artikel 13
I tilfælde af fortjeneste ved afståelse af aktiver i skibs- eller luftfartsvirksomhed, der drives af ansvarlige in-teressenter, hjemmehørende i de kontraherende stater, og hvor sædet for den virkelige ledelse ikke kan bestemmes, skal der i henhold til protokollen ske en fordeling af beskatningsretten efter deltagernes anparter.
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 13
Kapitalgevinster (ændret ved protokol af 1. juli 1991). (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 13
Kapitalgevinster
Artikel 13
Aktiers anskaffelsessum kan ansættes til værdien på tilflytningstidspunktet, såfremt fraflytningslandet har beskattet en urealiseret værditilvækst.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
Artikel 13
Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande
Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande.
Artikel 13
Kapitalgevinster
Artikel 13
Ledelsesomkostninger
Artikel 13
Særregel om beskatningsretten til ledelsesomkostninger. Skatten på betalinger mv. for ledelse og andet personligt, fagligt og teknisk arbejde, udført i den ene stat af en i den anden stat hjemmehørende person, må højst udgøre 5%. Bestemmelsen er indsat efter ønske fra Trinidad og Tobago, idet man for at undgå, at udenlandske selskaber deler deres indtægter fra Trinidad og Tobago op i »andre« indtægter fra Trinidad og Tobago og i vederlag til hovedaktionær eller direktør o.l. med en lavere beskatning til følge, har indført en særlig hjemmel til beskatning af sådanne vederlag. Skatten udskrives med den almindelige selskabsskat eller »standardrate«.
Såfremt betalingen kan henføres til et fast driftssted i det land, hvori arbejdet er udført, finder artikel 7 anvendelse.
Artikel 13
Kapitalgevinster
Artikel 13
Kapitalgevinster
Artikel 13
Fortjeneste ved salg af andre formuegoder end fast ejendom, rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted eller et fast sted, skibe, luftfartøjer eller køretøjer til vejtransport, kan beskattes i kildestaten, såfremt perioden mellem erhvervelse og afståelse ikke overstiger et år.
Artikel 13
Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande
Artikel 13
Reglen om salg af fast ejendom er udvidet med en regel om, at det samme gælder ved afståelse af aktier i et selskab m.v., hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil. Reglen gælder også afståelse af aktier i et selskab m.v., hvis datterselselskabs aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil.
Der er indsat en regel om fraflytterbeskatning.
Artikel 13
Kapitalgevinster
Artikel 13
Ifølge stk. 2 kan fortjeneste ved afhændelse af ikke-børsnoterede aktier eller andele i selskaber, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom, beskattes i den stat, hvori den faste ejendom er beliggende.
Ifølge stk. 7 er indsat en bestemmelse, hvorefter ikke-realiserede aktieavancer beskattes ved fraflytning. Bestemmelsen sikrer, at den pågældende ved senere afhændelse af aktierne i udlandet, kun beskattes af den del af avancen, der er opstået efter tidspunktet for fraflytningen fra Danmark.
Artikel 13: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.
Artikel 13
Kapitalgevinster
Artikel 13
Studerende
Artikel 13
Artiklen hjemler en begrænset skattefrihed i opholdslandet for statsborgere i det ene land, som i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i det andet land. Skattefriheden omfatter kun beløb, der udefra, dvs. i almindelighed fra hjemlandet, ydes den pågældende til hans studier og ophold, men ikke eventuel arbejdsindtægt i opholdslandet eller udbytte af formue eller andre egne indtægter.
Der er ikke krav om, at de studerende skal have været hjemmehørende i bopælsstaten umiddelbart forud for opholdet i kildestaten.
Artikel 13
Fortjeneste ved afhændelse af aktiver
Artikel 13
Fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktier hovedsagelig består af fast ejendom, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Kildelandets beskatningsret omfatter også fortjenester ved afhændelse af aktier, hvis den afhændede aktiepost repræsenterer en deltagelse på mindst 10 pct. i et selskab, der er hjemmehørende i kildestaten.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly eller containere, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælsstaten.
I stk. 5 er indsat en bestemmelse til regulering af de særlige forhold omkring SAS.
I stk. 8 er indsat en bestemmelse, der har til formål at sikre, at den avance, der er beskattet ved fraflytning her fra landet, ikke beskattes en gang til i forbindelse med senere afhændelse af aktierne i den anden stat. Vietnam vil i denne situation således kun kunne beskatte den del af aktieavancen, der er opstået efter fraflytningen fra Danmark.
Artikel 13
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande
Artikel 13
Bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, om afståelse af skibe og luftfartøjer samt dertil knyttet løsøre finder ligeledes anvendelse på den danske andel af fortjeneste, som oppebæres af SAS, jf. protokollens pkt. 1.
Artikel 13
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 13
183 dages reglen anvendes i forhold til skatteåret.
Bopælsstaten har beskatningsretten til lønindkomst, når modtageren udelukkende eller overvejende gør tjeneste om bord på luftfartøjer tilhørende et luftfartøjforetagende i en af de to stater. Ifølge slutprotokollen til denne bestemmelse, skal den også anvendes på personer ansat i SAS. Søfolk, der udelukkende eller overvejende udfører tjeneste ombord på skibe, anses for at have udført deres arbejde i den af de to stater, hvor den virkelige ledelse for det foretagende, der driver fartøjerne, befinder sig. Personer, der gør tjeneste i danske rederier, er således skattepligtige her.
Artikel 14. Frit erhverv
Fysiske personers indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende, medmindre der foreligger et fast sted, i en anden stat.
Ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter forståes især selvstændig videnskabelig, litterær, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed i forbindelse med liberale erhverv som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor. Opregningen er dog ikke udtømmende. Som øvrige omfattede eksempler kan nævnes konsulent- og servicepræget virksomhed, hvorimod industriel og handelsmæssig virksomhed ikke er omfattet af denne artikel, men derimod af artikel 5 om fast driftssted. Kunstneres og sportsfolks selvstændige virksomhed vil typisk være omfattet af en særskilt artikel, se modelaftalens artikel 17. Om afgrænsningen mellem honorar for selvstændig virksomhed og vederlag for arbejde i tjenesteforhold, henvises til afsnit E.A.4.2. og skd.cirk. om PSL nr. 129 af 4. jul. 1994, afsnit B, pkt. 3.1.1.
Ved et fast sted forstås, at der disponeres over en lokalitet, hvorfra virksomheden udøves, eller som danner udgangspunkt for udøvelse af virksomheden.
Om fordelingen af indtægter og udgifter mellem virksomheden i bopælslandet og det faste sted i kildelandet henvises til principperne i modelaftalens artikel 7, der finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 14
Beskatningsretten til indkomst ved frit erhverv tilkommer kildestaten, hvis betalingen afholdes at et fast driftssted i kildestaten eller et selskab, der er hjemmehørende der.
Artikel 14
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 14
Hvis en af staterne på grund af sin interne lovgivning er forhindret i at beskatte vederlag til kunstnere og sportsfolk, forbeholdes beskatningsretten den anden stat.
Artikel 14: Gage, løn og andet lignende vederlag.
Artikel 14
Artiklen omfatter også lønindkomst optjent ved arbejde på et køretøj til jernbane- eller vejtransport, der anvendes i international trafik, og beskatningsretten er tillagt den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik.
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til kalenderåret.
Artikel 14: Udveksling af oplysninger.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Såfremt en person, der udøver frit erhverv, opholder sig i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i skatteåret (kalenderåret), har kildestaten beskatningsretten til den indkomst, der kan henføres til udøvelsen af det frie erhverv i kildestaten, selv om der ikke foreligger et fast sted.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Der foreligger fast sted ved ophold i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Frit erhverv
Artikel 14
Arbejdsstaten kan også beskatte, hvis personen opholder sig i denne stat i mere end 183 dage i en 12-måneders periode.
Artikel 14: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 14
Bopælslandets beskatningsret opretholdes, såfremt følgende 2 betingelser begge er opfyldt
Den pågældende skal være ansat i og få udbetalt løn af et foretagende eller en befuldmægtiget i bopælsstaten.
Den pågældende skal under udførelse af et midlertidigt arbejde i den anden stat kun opholde sig i denne i mindre end 12 måneder.
I andre tilfælde beskattes løn, bortset fra løn omfattet af artikel 12, i kildestaten.
I henhold til indgået aftale vedr. art. 14 anses tjeneste om bord på skibe og luftfartøjer for udøvet i den stat, hvor den virkelige ledelse befinder sig.
Artikel 14: Frit erhverv
Artikel 14
Opholdsstaten har beskatningsretten til indkomst, som en fysisk person har oppebåret under ophold på mere end 183 dage i 2 på hinanden følgende kalenderår.
Opholdsstaten har en subsidiær beskatningsret til indkomst ved frit erhverv.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Indkomst ved frit erhverv kan beskattes på Grønland, når en person har et fast sted dér eller med henblik på udøvelsen af sin virksomhed opholder sig der i 90 dage i sammenhæng.
Artikel 14: Kapitalgevinster.
Artikel 14
Efter stk. 4 gælder særligt, at hvis et selskabs formue hovedsageligt består af fast ejendom, kan fortjeneste ved overdragelse af aktier i dette selskab beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.
Efter stk. 5 kan fortjeneste ved afhændelse af øvrige aktier beskattes i den stat, hvor det aktieudstedende selskab er hjemmehørende, forudsat de afhændede aktier udgør mindst 15 pct. af aktiekapitalen.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Indkomst fra frit erhverv kan kun beskattes i den stat, hvor den person, der udfører hvervet, er hjemmehørende, medmindre vedkommende i den anden stat har et fast sted, der til stadighed står til den pågældendes rådighed. Herudover vil personen imidlertid også kunne beskattes i den anden stat, hvis vedkommende opholder sig dér i mindst 90 dage inden for en 12-måneders-periode.
Artikel 14
Kildestaten har beskatningsretten til indkomst ved frit erhverv, hvis opholdet overstiger 91 dage inden for en 12-måneders periode.
Artikel 14: Frit erhverv
Artikel 14: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 14
183-dages reglen anvendes i forhold til skatteåret. Udtrykket "vederlag for personlige tjenesteydelser" omfatter også indkomst ved selvstændigt arbejde, fx læger, ingeniører osv.
Ydelser under et kibbutzophold i Israel i form af kost og logi, lommepenge samt betaling af afdrag på studiegæld blev anset for arbejdsvederlag, jf. Skat 1986.10.608, TfS 1986, 552.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Begrænsning af fordele
Artikel 14
De to stater kan nægte at nedsætte skatten i henhold til artiklerne 10, 11, 12 og 13, når modtageren kontrolleres af en person, der ikke er hjemmehørende i nogen af staterne, men i en stat, med hvilken kildestaten ikke har DBO.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Indkomst ved frit erhverv kan beskattes i kildelandet ikke blot, når der foreligger fast sted, men også når personen opholder sig dér i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i et skatteår.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Eksperthonorarer.
Artikel 14
Kildelandet har beskatningsretten til eksperthonorarer med 20 pct. Udtrykket "eksperthonorarer" betyder betalinger af enhver art til personer - bortset fra ansatte hos den person, der foretager udbetalingen - som vederlag for enhver tjeneste af administrativ, teknisk, faglig eller konsultativ art.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Indkomst ved frit erhverv kan beskattes i kildelandet ikke blot, når der foreligger fast sted, men også når personen opholder sig dér i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i et kalenderår.
Artikel 14: Personligt arbejde i tjenesteforhold, samt frit erhverv.
Artikel 14
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Der foreligger fast sted ved ophold i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Der foreligger fast sted ved ophold i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode.
Artikel 14
Opregningen i artikel 14, stk. 2, af, hvad der må anses for frit erhverv, er udtømmende.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 14
Bestemmelsen finder også anvendelse på selskabsdirektører og bestyrelsesmedlemmer. For sidstnævntes vedkommende svarer bestemmelsen til modelkonventionen art. 16.
183 dages reglen anvendes på kalenderåret. Endvidere kræves, at ingen del af opholdet i den anden stat i løbet af et kalenderår er led i sammenhængende ophold på mere end 183 dage, og desuden at indtægten er undergivet beskatning i arbejdstagerens bopælsstat.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Indkomst ved frit erhverv kan også beskattes i kildestaten, selvom der ikke foreligger et fast sted, såfremt virksomheden udøves i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for et kalenderår.
Artikel 14:Frit erhverv.
Artikel 14
Kildestaten kan beskatte, hvis personer opholder sig dér i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode.
Artikel 14: Personligt arbejde i tjenesteforhold, modifikation.
Artikel 14
183 dages reglen anvendes i forhold til indkomståret. Arbejdsudleje omfattes fra 1/1-97 af bestemmelsen, jf. TfS 1997, 356.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Kildestaten har beskatningsretten til indkomst ved frit erhverv, når opholdet dér overstiger 183 dage i det pågældende indkomstår. 183 dages reglen anvendes i forhold til indkomståret, der for New Zealands vedkommende er 1. apr. til 31. mar.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Såfremt en person opholder sig i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, har kildestaten beskatningsretten til den indkomst, der kan henføres til opholdet, selv om der ikke foreligger fast sted.
Artikel 14: Kapitalgevinster.
Artikel 14
Fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvor fast ejendom udgør mindst 50% af aktiverne, kan beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.
Fortjeneste ved salg af aktier, som udgør mindst 30% af aktiekapitalen i et selskab, kan beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14: Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande.
Artikel 14
Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, som oppebæres af den danske interessent i SAS, beskattes i Danmark.
Artikel 14:Indkomst fra frit erhverv.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Kildestaten kan også beskatte indkomst fra frit erhverv, hvis den pågældende persons ophold i kildestaten strækker sig over en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 120 dage i et skatteår.
Artikel 14: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 14: Pensioner.
Artikel 14
Kildestaten har beskatningsretten til statspensioner, private pensioner og sociale pensioner.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Indtægt ved frit erhverv kan beskattes i kildestaten, såfremt den pågældende opholder sig dér i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 90 dage inden for det pågældende skatteår, selv om der ikke foreligger et fast sted for den pågældende i kildestaten.
Artikel 14: Offentlige hverv.
Artikel 14
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 14
Frit erhverv (ændret ved protokol af 1. juli 1991).
Artikel 14
Kildelandet kan beskatte indkomst fra frit erhverv - uanset om der foreligger et fast sted - hvis udøveren opholder sig i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12 måneders periode.
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Frit erhverv kan beskattes i arbejdsstaten, hvis opholdet varer mere end 183 dage inden for en 12 måneders periode.
Artikel 14
Eksperthonorarer
Artikel 14
Kildelandet har beskatningsretten til eksperthonorarer med 20 pct.
Artikel 14
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 14
183-dages reglen anvendes i forhold til skatteåret. Bopælsstatens beskatningsret er særlig betinget af, at arbejdsgiveren tillige er bosat i bopælsstaten, samt at vederlaget ikke er trukket fra en fortjeneste, der kan beskattes i kildelandet.
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 14
Personlige tjenesteydelser
Artikel 14
Vederlag for personlige tjenesteydelser kan beskattes i kildelandet/arbejdslandet, når vederlaget overstiger 5.000 US$.
183 dages reglen anvendes i forhold til skatteåret.
Artiklen gælder desuden løn til direktører samt bestyrelseshonorarer.
Artikel 14
Frit erhverv.
Artikel 14
Såfremt en person opholder sig i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i et skatteår, har kildestaten også beskatningsret til den indkomst, der kan henføres til opholdet i kildestaten, selv om der ikke foreligger fast sted.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 14
Frit erhverv kan beskattes i arbejdsstaten, såfremt opholdet varer mere end 183 dage inden for en sammenhængende 12-månedersperiode.
Indkomst ved frit erhverv, herunder arbejde som tilsynsførende eller andet arbejde af lignende art, der oppebæres af en virksomhed i en af staterne, kan beskattes i arbejdsstaten, hvis
virksomheden enten har et fast driftssted i den anden stat, eller
arbejdsperioden overstiger 183 dage inden for en sammenhængende 12-månedersperiode.
Virksomheden kan i disse tilfælde i stedet vælge at blive beskattet i overensstemmelse med artikel 7.
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 14
Professorer og lærere
Artikel 14
Vederlag for professorers eller læreres midlertidige undervisning ved en undervisningsanstalt i en periode på højst 2 år beskattes ikke i opholdsstaten. Om fortolkningen af reglen, se TfS 1994,184 (H) og TfS 1996,472.
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 14
Kildelandet har beskatningsretten, hvis den pågældende person opholder sig i kildestaten i mindst 183 dage i det pågældende skatteår.
Artikel 14
Frit erhverv
Artikel 15. Løn
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende. Såfremt arbejdet er udført i den anden stat, beskattes vederlaget dér. Bopælsstaten har i visse tilfælde beskatningsretten, hvis
183 dages-reglen
Modtageren opholder sig i den anden stat i en periode (eller måske flere), der ikke overstiger 183 dage i nogen 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
Vederlaget ikke udredes som sådant af et fast driftssted eller lignende, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
Såfremt opholdet i arbejdsstaten overstiger 183 dage, eller ovenstående betingelser for at bopælsstaten tillægges beskatningsretten i øvrigt ikke er opfyldt, tillægges arbejdsstaten beskatningsretten fra opholdets begyndelse.
Arbejdsgiver
Udtrykket arbejdsgiver er ikke nærmere defineret i modeloverenskomstens artikel 15. I kommentarerne til artiklen, pkt. 8 nævnes, at arbejdsgiveren er den person, der har rettighederne til det udførte arbejde, og som bærer ansvaret og risikoen. I tilfælde af arbejdsudleje må det derfor ud fra de faktiske forhold afgøres, om arbejdsgiverfunktionerne hovedsagelig udøves af formidleren/udlejeren eller brugeren af arbejdskraften. Om et tilfælde hvor arbejdsgiverfunktionerne forblev hos den hidtidige arbejdsgiver, se TfS 1994,655 (MA).
Sagen vedrørte beskatningsretten til en række britiske ansattes løn i 1991. Arbejdsgiveren A Ltd. fik i 1990 fast driftssted ifølge DBO'ens artikel 5, stk. 3. Dette medførte dansk beskatningsret efter overenskomstens artikel 15, stk. 2. Repræsentanterne for A Ltd. meddelte imidlertid, at der med virkning fra 1. jan. 1991 var indgået serviceaftale om arbejdsudleje med det 100% ejede datterselskab B Ltd., som derfor skulle anses som arbejdsgiver. B Ltd. havde ikke fast driftssted i Danmark. Med de kompetente myndigheder i Storbritannien blev der herefter indgået gensidig aftale (mutual agreement) om beskatningsretten. Under hensyn til serviceaftalens indhold og de faktiske forhold var der enighed om, at A Ltd. fortsat måtte anses for arbejdsgiver i 1991, og der forelå derfor fortsat dansk beskatningsret, jf. artikel 15, stk. 2.
Opgørelsen af de 183 dage
Ved anvendelsen af 183 dages-reglen medregnes samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der foreligger et ansættelsesforhold eller ej, og der medregnes såvel hele som brudte døgn i opholdsstaten (arbejdsstaten). Ved brudte døgn forstås, udover tilrejse- og afrejsedage, også løbende arbejdsdage uden overnatning i arbejdsstaten. Ferier, weekendophold eller andre ophold uden for arbejdsstaten skal derimod ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage o.lign. arbejdsfrie dage, der tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod medregnes til de 183 dage.
Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder sig) i fx Norge fra søndag aften til fredag eftermiddag vil alene den efter fredagen følgende lørdag i den pågældende uge fragå ved beregningen af opholdets længde i Norge, skd. 65.146. Om brudte døgn ved opgørelsen af 183 dage samt tidsgrænserne i LL § 33A, se også TfS 1997, 556 (ØLD).
I en række DBO'er gælder 183-dages reglen inden for et indkomstår i stedet for en 12-månedersperiode.
I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183-dages reglen. Fx kan lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Irland, beskattes i Danmark, såfremt arbejdstageren ikke opholder sig der i en periode, der overstiger 183 dage inden for Irlands skatteår, der løber fra 6. apr. til 5. apr. året efter.
Visse af de indgåede DBO'er afviger fra modelkonventionens 183-dages regel, idet der gælder andre frister, fx Frankrig: 12 måneder, Grønland: 60 dage i sammenhæng og Malaysia: 183 dage i kalenderåret og ingen del af opholdet må være led i et sammenhængende ophold på mere end 183 dage.
Betalingen af vederlag
Det er en betingelse for kildelandets beskatningsafkald, at lønnen ikke hidrører fra lokal arbejdsgiver. Som hovedregel er det derimod uden betydning om lønnen betales af en arbejdsgiver i bopælslandet eller et tredje land. Der er dog afvigelser herfra, idet kildelandsafkaldet i en række aftaler udtrykkelig er betinget af, at arbejdet er udført for et i Danmark hjemmehørende foretagende eller på dettes vegne (det gælder således aftalerne med Frankrig, Malaysia, Thailand og USA). Efter aftalen med Grønland er afkaldet betinget af at den pågældende "fortsat er beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver".
Forundersøgelse, efterforskning mv.
Ifølge den fælles nordiske DBO gælder der særlige regler for lønindtægt ved arbejde, der udføres ud for landets kyster for arbejdsgivere, som driver virksomhed med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster, og hvor det pågældende havbundsområde ikke hører til arbejdstagerens bopælsland. Sådan lønindtægt kan normalt beskattes i arbejdslandet, hvis arbejdet strækker sig over mere end 30 dage indenfor en 12-måneders-periode, se nærmere aftalens artikel 21, stk. 6 og 7.
Der er lignende bestemmelser om beskatning af arbejdsgivere og lønmodtagere, beskæftiget ved forundersøgelse og efterforskning, i en række DBO'er. Se fx DBO'erne med Irland, Grønland og Italien, jf. afsnit D.E.
Subsidiær beskatningsret
Arbejdslandets beskatningsafkald er i nogle aftaler gjort betinget af, at lønnen beskattes i bopælslandet (Australien, Norden og Malaysia). Arbejdslandet har i disse tilfælde en subsidiær beskatningsret til lønnen. I aftalen med Tyskland har bopælslandet subsidiær beskatningsret f.s.a. vederlag for udførelsen af offentligt hverv, såfremt arbejdslandet ikke har intern hjemmel til at beskatte.
Anvendelsen af en beskatningsret
Selv om en person opfylder betingelsen for beskatning her, fordi han er her i mere end 183 dage inden for kalenderåret, kan Danmark kun udnytte beskatningsretten til den fra hjemlandet modtagne løn, såfremt den pågældende er fuldt skattepligtig efter KSL § 1. For personer omfattet af KBL gælder særlige regler. For så vidt alene KSL § 1, stk. 1, nr. 2, kommer i betragtning, vil der forekomme tilfælde, hvor Danmark ikke kan beskatte nogen del af lønnen, uanset beskatningsretten efter DBO'en tilkommer Danmark.
Et eksempel vil belyse dette
En udlænding bliver af sin udenlandske arbejdsgiver udstationeret til arbejde i Danmark i perioderne 15/1-1/6 og 1/10-15/12, medens han i perioden 2/6- 30/9 har arbejdet og holdt ferie i sit hjemland. Efter 183-dages reglen har Danmark beskatningsretten til den i Danmark indtjente løn; men da der ikke er indtrådt fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, og der ikke foreligger begrænset skattepligt for så vidt angår løn fra en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted her, kan Danmark ikke udnytte beskatningsretten.
Arbejdsudleje
183-dages reglen fraviges endvidere, hvis det efter en DBO kan lægges til grund, at arbejdsstaten har beskatningsretten til vederlag til en arbejdsudlejet person, se D.A.2.3. Er det tilfældet, har arbejdsstaten beskatningsretten til lønindkomsten fra 1. dag. OECD's modeloverenskomst indeholder endnu ikke regler om arbejdsudleje, men der er opnået principiel enighed mellem OECD-landene om, at arbejdsudlejesynspunket bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for personlig arbejde i tjenesteforhold. Der henvises i øvrigt til kommentaren til OECD-modellens artikel 15 i pkt. 8.
Dette er dog ikke ensbetydende med, at alle OECD-landene bilateralt anerkender arbejdsudlejebegrebet, jf. nedenfor.
Særskilte regler om arbejdsudleje findes kun i enkelte af de af Danmark indgåede DBO'er, fx den nordiske DBO og DBO'en mellem Danmark og Storbritannien, hvor artikel 15 er ændret med virkning fra 1. jan. 1992 samt DBO'en med Tyskland, hvor der er indføjet en regel i artikel 15, stk. 4, om indgåelse af aftale om arbejdsudleje. Hvad angår de DBO'er, der ikke indeholder særskilte bestemmelser om arbejdsudleje, gælder, at arbejdsudlejebegrebet anvendes i forhold til de pågældende lande, hvilket betyder beskatning fra første dag i Danmark som arbejdsstat . Se TfS 1997,356 . Schweiz mener, at kommentarerne i pkt. 8 til OECD-modellens artikel 15, kun skal anvendes på international udleje af arbejdskraft i tilfælde, hvor der foreligger dispositioner, der har karakter af misbrug.
Professorreglen
I visse DBO'er er der en såkaldt "professorregel" - hvorefter en professor eller lærer, der er hjemmehørende i den ene stat og som modtager vederlag for undervisning ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet statsområde under et midlertidigt ophold af ikke over 2 år, skal være fritaget for at svare skat i dette andet statsområde af vederlaget. Se nærmere i den enkelte DBO. Det skal kunne dokumenteres, at der fortsat foreligger fuld skattepligt til hjemlandet.
Om anvendelsen af professorreglen i den dansk-amerikanske DBO henvises til Told*Skat Nyt 1992.21.645 (ØLD) (TfS 1992,433), som er stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 1994,184 (HRD). DBO'ens krav om bopæl i USA og midlertidigt ophold i Danmark var ikke opfyldt. Om halv lempelse ifølge LL § 33 A, stk. 3, pga. dansk beskatningsret ifølge en professorregel, se TfS 1996,472 (LSR).
Arbejde om bord på skib eller luftfartøj
Vederlag for personligt arbejde, udført om bord på skib eller luftfartøj i international trafik, kan beskattes i den stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Er der tale om mandskab hjemmehørende i udlandet, har Danmark imidlertid kun intern hjemmel til at beskatte indkomst for arbejde udført her i landet eller ombord på luftfartøj med hjemsted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. Beskatningsretten til arbejde om bord på skibe i international trafik, udført af en person hjemmehørende i UK som led i et ansættelsesforhold med et 100%-ejet datterselskab af DFDS A/S i Miami, tilkom UK, idet den daglige ledelse foregik i datterselskabet i Miami, (TfS 1998,265, forlig i HR)
SAS
I de fleste DBO'er er der indført en bestemmelse, hvorefter personer, hjemmehørende i Danmark, som udfører arbejde for SAS bliver beskattet i Danmark. Se om den begrænsede skattepligt ved arbejde på luftfartøjer, jf. D.A.2.1.
Artikel 15
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til kalenderåret. Kan en skibsfartsvirksomheds ledelse ikke stedfæstes, kan vederlaget beskattes i skibets registreringsstat.
Vederlag for arbejde, der overvejende er udført om bord på SAS' luftfartøjer, kan kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat.
Artikel 15
183 dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Chauffører beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15
Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 15
Dobbeltbeskatning ophæves ved anvendelse af creditmetoden. Den dansk-amerikanske DBO fortolkes i overensstemmelse med principperne i OECD's modelkonvention, jf. også ØLD af 12. aug. 1992 refereret i TOLD*SKAT Nyt 1992.21.645 (TfS 1992,433) samt TfS 1994,184 (H). Som en følge heraf kan Danmark alene beskatte sådanne indtægter, som Danmark som kildeland har beskatningsretten til, hvis USA må anses for bopælslandet i DBO'ens forstand. Progressionsretten i henhold til artikel 15 anses alene at tilkomme bopælslandet.
For så vidt angår pensionsindtægter som »social security« eller anden offentlig ydelse, der af særlige grunde ikke beskattes i USA, anvendes exemption (ny metode).
Skattedepartementet har udtalt, at denne fremgangsmåde også gælder i de situationer, hvor social security beskattes i USA med 15 pct, jf. TfS 1984,167 og TfS 1984,318.
En statspensionsordning for ansatte ved ambassader og regeringsansatte kunne ikke sidestilles med social security eller anden offentlig ydelse, der af særlige grunde ikke blev beskattet i USA. Modtageren var derfor kun berettiget til creditlempelse, jf. overenskomstens artikel X og XV, TfS 1996, 761 (LSR).
Branch Profit tax er en skat, der i USA pålægges udenlandske virksomheders filialer.
Skatten berettiger ikke til lempelse, jf. ovenfor artikel 1, og heller ikke til lempelse efter LL § 33.
Andre afgørelser
»Texas school tax« sidestilles med ejendomsskat efter dansk lovgivning, jf. skd.medd. 1976, nr. 37, s. 131.
Amerikanske statsborgere, der er stationeret her i landet i henhold til den mellem Danmark og USA under 27.1.1950 afsluttede overenskomst om gensidig bistand på forsvarets område, er i henhold til den nævnte overenskomst skattepligtige til den danske stat efter de for diplomatisk personale gældende regler, jf. bek. nr. 14 af 20. februar 1950.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe eller fly i international trafik kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende, mens stk. 4 omhandler de særlige forhold omkring SAS.
Artikel 15
Personlige tjenesteydelser
Artikel 15
183 dages reglen anvendes i forhold til indkomståret eller skatteåret. Skatteåret i Zambia er 1. april-31. marts.
Vederlag, der oppebæres af personer hjemmehørende i Danmark og ansatte i SAS, kan udelukkende beskattes i Danmark.
Artikel 15
Pensioner
Artikel 15
Private pensioner er omfattet af denne bestemmelse og beskattes i bopælslandet.
Artikel 15: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 15: Territorial udvidelse.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SASs luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til skatteåret (kalenderåret).
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
Det er i protokolbestemmelse nr. 7 præciseret, at 183-dages reglen ikke finder anvendelse ved arbejdsudleje, og samtidig er der angivet retningslinier for, hvornår en arbejdstager skal anses for arbejdsudlejet.
Vederlag for arbejde, der udføres ombord på skibe eller luftfartøjer i inter-national trafik, kan beskattes i den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. Hvis arbejdet er udført for et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande (SAS), gælder dog, at vederlaget kun kan beskattes i den ansattes bopælsstat.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
Lønindkomst ved arbejde, der udføres om bord på skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende. Lønindkomst, der erhverves ved arbejde, der udføres om bord på supply-fartøjer og lign., kan beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Lønindkomsten kan også beskattes i den stat, hvor aktiviteten udøves, men denne skat må ikke overstige 15 pct. af det modtagne beløb.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Frit erhverv.
Artikel 15
Artikel 15 blev ved HRD af 31. okt. 1980 (Skd.medd. nr. 56, side 50-52) ikke anset at være til hinder for beskatning her i landet af indkomst ved en kunstmalers salg her i 1970 af grafiske arbejder, som var udført i Frankrig i årene 1961-62, medens den pågældende var bosiddende i Frankrig og undergivet indkomstbeskatning dér.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til kalenderåret. Vederlag optjent ved international skibs- eller luftfart beskattes i den stat, hvor foretagendet i henhold til artikel 8 beskattes.
Danmark har beskatningsretten til vederlag optjent i SAS' internationale trafik for personer hjemmehørende i Danmark.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 15
Bopælsstatens beskatningsret opretholdes, hvis opholdet i den del af riget, hvor arbejdet udføres, ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, og den pågældende fortsat er beskæftiget hos og aflønnet af den sædvanlige arbejdsgiver. Det er uden betydning, om arbejdsvederlaget betales af en arbejdsgiver eller et fast driftssted i arbejdsstaten.
Artiklen omfatter også offentligt ansatte. Godtgørelser efter SL § 5 d, der udbetales for udførelse af offentlige hverv i Grønland, kan kun beskattes i Danmark i de første 2 år, hvor de udbetales, jf. bek. nr. 800 af 26. nov. 1990. SL § 5 d og LL § 9, stk. 8 og 9 er ophævet med virkning fra 1. jan. 1997. Offentligt ansatte og personer med offentlige erhverv skal derfor som udgangspunkt benytte samme regler vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse som privat ansatte. Der er dog indført en overgangsordning for perioden 1. jan. 1997 - 31. mar. 1999, således at arbejdsgivere og ansatte mv., der hidtil har anvendt reglerne i SL § 5 d, kan vælge mellem enten at anvende dette reglesæt eller anvende de bestemmelser og satser, der er fastsat af Ligningsrådet. Der kan dog kun ske udbetaling af godtgørelse efter et regelsæt for den samme tur, jf. nærmere herom i LV A.B.1.7.1
Personer bosat i den ene del af riget, der arbejder på et skib, der er registreret i den anden del af riget, kan kun beskattes i bopælsstaten.
Undtaget herfra er personer bosat i Grønland, der arbejder på dansk indregistrerede skibe, der sejler i udenrigs- eller nærfart, idet Danmark her har beskatningsretten. Den indeholdte skat overføres til Grønlands landskasse, jf. KSL § 48 C, stk. 2.
Med virkning fra 1. jan. 1998 kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført om bord på et luftfartøj i international trafik, beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Kildelandet skal i indkomståret 1998 indrømme credit, såfremt skatten der, overstiger skatten af den tilsvarende indkomst i bopælsstaten.
Ved tillægsaftale af 17. november 1995, jf. bek.nr. 247 af 29. mar. 1996, er det bestemt, at i tilfælde, hvor tilflytning kortvarigt forsinkes på grund af bohaveflytning, trafikforhold e.l., og arbejdet derfor ikke er udført i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består, kan gage, løn o.l. vederlag beskattes i den del af riget, hvor tjenesteforholdet består. Endvidere kan beskatning i denne del af riget finde sted, når tilflytning forsinkes på grund af kortvarig kursusdeltagelse, forudsat at vederlaget betales til offentligt ansatte eller ansatte i selskaber helt eller delvist under Grønlands Hjemmestyre. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte vederlaget.
Det fremgår af bek.nr. 816 af 17 okt.1995 af aftale i henhold til artikel 24 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, at Grønland og Danmark den 18 aug. 1995 har indgået aftale om, at ydelser i form af bonus, løn under ferie, ventepenge/rådighedsløn, gratiale, engangsvederlag, erstatning for uberettiget afskedigelse og lign. skal anses for omfattet af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftales artikel 15, der omhandler beskatningen af vederlag for personlige tjenesteydelser.
Med de undtagelser, som fremgår af artikel 15, kan sådanne ydelser, uanset udbetalingstidspunkt eller retserhvervelsestidspunkt, beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført. Kan denne del af riget på grund af sin lovgivning ikke gennemføre beskatningen, kan den anden del af riget beskatte ydelsen. Dette indebærer, at gage, løn og andet lignende vederlag, som kommer til udbetaling efter fraflytning fra den del af riget, hvor arbejdet er udført, kan beskattes i denne del af riget. Det er uden betydning, om arbejdstageren har været fuldt eller begrænset skattepligtig i den del af riget, hvor arbejdet er udført.
Aftalen omfatter ikke sygedagpenge, kursusgodtgørelse, arbejdsløshedsunderstøttelse, tabt arbejdsfortjeneste, orlovsydelser til uddannelse, sabbat eller børnepasning, pensioner m.m. Aftalen har virkning fra og med 1 jan. 1996.
Artikel 15: Frit erhverv.
Artikel 15
Såfremt en person, der udøver frit erhverv, opholder sig i kildestaten i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i et skatteår, har kildestaten beskatningsretten til den indkomst, der kan henføres til udøvelsen af det frie erhverv i kildestaten, selv om der ikke foreligger et fast sted.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
Det irske skatteår løber fra 6. apr. til 5. apr. 183-dages reglen er betinget af ophold inden for skatteåret.
Artiklen indeholder en bestemmelse om arbejdsudleje.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemme-hørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 15
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret.
Artikel 15: Kapitalgevinster
Artikel 15
Artiklen omfatter også indkomst ved salg af aktier e.l. i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af ejendomme i kildestaten. "Hovedsageligt" betyder ifølge protokolbestemmelse 50 pct. eller mere.
Efter stk. 4 kan salg af aktier beskattes i den stat, hvor selskabet er beliggende, hvis de solgte aktier udgør en besiddelse på mindst 30 pct. i selskabet.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret.
Artikel 15
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til indkomståret. Det australske indkomstår går fra 1. jul. til 30. jun. Anvendelse af 183-dages reglen er betinget af, at indkomsten er skattepligtig i bopælsstaten.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser samt offentlige hverv.
Artikel 15
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Bestemmelsen omfatter både private og offentlige tjenesteydelser. Gage og løn udbetalt af Jugoslaviens repræsentation for "Joint Economic" anses for udbetalt af en offentlig myndighed.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Frit erhverv.
Artikel 15
Indkomst ved frit erhverv kan beskattes i kildelandet ikke blot, når der foreligger fast driftssted, men også når personen opholder sig i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i et kalenderår.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Bestyrelseshonorar.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
Det er i protokolbestemmelse nr. 7 præciseret, at 183 dages reglen ikke finder anvendelse ved arbejdsudleje, og samtidig er der angivet retningslinier for, hvornår en arbejdstager skal anses for arbejdsudlejet.
Vederlag for arbejde, der udføres ombord på skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan beskattes i den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. Hvis arbejdet er udført for et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande (SAS), gælder dog, at vederlaget kun kan beskattes i den ansattes bopælsstat.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforholld.
Artikel 15
Det er i protokolbestemmelse nr. 7 præciseret, at 183-dages reglen ikke finder anvendelse ved arbejdsudleje, og samtidig er der angivet retningslinier for, hvornår en arbejdstager skal anses for arbejdsudlejet.
Vederlag for arbejde, der udføres ombord på skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan beskattes i den stat, hvor skibs- eller luftfartsvirksomheden er hjemmehørende. Hvis arbejdet er udført for et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande (SAS), gælder dog, at vederlaget kun kan beskattes i den ansattes bopælsstat.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret.
Artikel 15: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
183 dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15:Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
Løn for arbejde i skibs- og luftfart i international trafik kan beskattes i den stat, hvor foretagendet, der driver virksomheden, er hjemmehørende.
Artikel 15: Offentlige hverv samt private og offentlige pensioner.
Artikel 15
Hollandske invalidepensionsydelser til ofre for tysk koncentrationslejrophold er omfattet af artikel 4, jf. skd.medd. nr. 39, s. 281. Det samme gælder ydelser modtaget som følge af ophold i japansk koncentrationslejr, jf. skd.medd. nr. 43, s. 260. I overensstemmelse med en henstilling fra det hollandske finansministerium fritages ydelser fra Uitkeringsraad til dækning af medicinudgifter til ofre for forfølgelse i Europa og Østasien i tiden 1940-45 for beskatning her i landet, jf. skd.medd. nr. 43, s. 260.
Hollandske AAW/WAO-uitkering invalide-/arbejdsudygtighedspensioner kan beskattes i Holland. Danmark lemper med credit for hollandsk skat.
Hollandske AOW-pensioner (Algemene Ouderdomswet) anses for omfattet af artikel 15, nr. 1, således at beskatningsretten tilkommer Holland, jf. Skd.medd. nr. 32, s. 94.
Artikel 15
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 15
Vederlag for personligt arbejde om bord på skib eller luftfartøj beskattes i den stat hvor foretagendet er hjemmehørende.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 15
Det er skrevet direkte i artiklen, at 183 dages reglen ikke finder anvendelse ved arbejdsudleje. I protokollens afsnit V til DBO'en er det angivet, hvornår der skal anses at foreligge arbejdsudleje.
I protokollens afsnit V er der endvidere indsat en regel om beskatning af danskere ansat på danske tog og svenskere ansat på svenske tog mellem Danmark og Sverige , hvorefter den stat hvor personen er hjemmehørende, har beskatningsretten til lønnen .
Grænsegængerreglen er afskaffet med virkning fra 1. januar 1997 TfS 1997, 155. Personer omfattet af reglen, kan fortsætte med at anvende denne, så længe betingelserne opfyldes.
Der er mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Sverige indgået en aftale om forståelsen af begrebet "kortere afbrydelse" af tjenesten, for fortsat at kunne bevare status som grænsegænger. TfS 1997, 62.
Arbejde udført om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik, kan beskattes i den stat, hvis nationalitet skibet har. Udenlandske skibe, der befragtes på bare-boat basis af et foretagende i en af staterne sidestilles hermed.
Flagstaten alene er tillagt beskatningsretten til og med år 2000 jf. Art. 31, stk. 3.
Arbejde udført om bord på luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat. Bestemmelsen gælder tillige ved national trafik for SAS, Scanair og SAS Commuter jf. protokollens pkt. III.
Arbejde om bord på fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj tilkommer ligeledes den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende. Dette gælder også, når vederlaget består i andel af overskuddet.
De kompetente norske og danske skattemyndigheder er blevet enige om følgende fortolkning af art. 7 og 15 i DBO'en: Når en person foruden at være parthaver i et partrederi også deltager i selve fiskeriet om bord på partrederiets kutter, så anses hele indtægten for omfattet af art. 7.
Artikel 15: Frit erhverv.
Artikel 15
Indkomst ved frit erhverv kan beskattes i kildestaten, hvis opholdet dèr er mindst 183 dage i det pågældende skatteår, eller hvis arbejdet udføres for en person med hjemsted i kildestaten og indkomsten overstiger 75.000rs. (PKR) i et skatteår eller modværdien heraf i danske kroner.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 15
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Chauffører på lastbiler og busser samt togførere beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sæde.
Artikel 15: Frit erhverv.
Artikel 15
Kildelandet har beskatningsretten til indkomst ved frit erhverv, selv om der ikke foreligger fast sted, såfremt erhvervsudøveren opholder sig i kildelandet i tilsammen 183 dage eller mere inden for det pågældende skatteår.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 15:Indkomst fra arbejde i ansættelsesforhold.
Artikel 15
Løn for arbejde om bord på et transportmiddel i international trafik kan beskattes i den stat, hvor personen, der driver virksomheden, er hjemmehørende (også supply-virksomhed). Løn for arbejde i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed, der ikke udgør et fast driftssted og ikke beskattes i kildestaten, kan kun beskattes i bopælsstaten. Løn til journalister og korrespondenter kan, hvis opholdet ikke overstiger 5 år, kun beskattes i den stat, hvorfra lønnen kommer. Løn m.v., som en i Danmark hjemmehørende person modtager for arbejde udført på et SAS fly i international trafik, kan kun beskattes i Danmark.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser. (ændret ved protokol af 11. mar. 1997)
Artikel 15
183 dages reglen anvendes i forhold til skatteåret. Hvis vederlaget for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller luftfartøj ikke beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde, kan vederlaget beskattes i den anden stat.
Vederlag, som en i Danmark hjemmehørende person oppebærer for arbejde udført på et af SAS's luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark.
Artikel 15: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 15
Indtægt som kunstner eller sportsmand er fritaget for beskatning i kildelandet, hvis virksomheden helt eller delvist er finansieret af offentlige midler.
Artikel 15: Andre indkomster.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 15
183 dages reglen anvendes i forhold til skatteåret. I tilfælde af skibs- og luftfartsvirksomhed, der drives af ansvarlige interessenter og hvor det ikke kan fastslås, hvor virksomhedens virkelige ledelse har sæde, skal vederlag for personligt arbejde på sådant fartøj beskattes i den stat, hvor der er sket indregistrering.
Artikel 15: Personligt arbejde og frit erhverv.
Artikel 15
183-dages reglen finder anvendelse i forhold til kalenderåret.
Artikel 15
Omhandler både liberale erhvervsudøvere og personligt arbejde i tjenesteforhold.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold (ændret ved protokol af 1. juli 1991). (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 15
Protokollens stk. 3 omhandler arbejdsudleje, hvor kildestaten har beskatningsretten fra 1. dag. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Indtægt fra skibs- og luftfart i international trafik, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendet der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende under forudsætning af, at indtægten er skattepligtig der.
DIS-indkomst anses for skattepligtigt i Danmark med virkning fra 1. jan. 1989.
Danmark havde efter aftale med Storbritannien beskatningsretten til løn for arbejde udført om bord på 2 borerigge. Boreriggen blev anset for at have fast driftssted, jf. art. 5, stk. 3 (bygge- og anlægsarbejde i 12 måneder). TfS 1994, 655.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
Indkomst for arbejde om bord på skib eller luftfartøj i international trafik beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.
Artikel 15
Frit erhverv
Artikel 15
Bestyrelseshonorar
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15
Frit erhverv
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 15
Indkomst ved frit erhverv beskattes i den stat, hvor erhvervet udføres.
Reglen gælder også for kunstnere og sportsfolk.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
183 dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres i forbindelse med et køretøj til vejtransport, der anvendes i international trafik af et foretagende i en af de kontraherende stater, beskattes i denne stat. Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik.
Gage, løn og andet lignende vederlag, der oppebæres af en statsborger i én stat for arbejde udført i den anden stat gennem et fast driftssted tilhørende et luftfartsselskab eller luftfartskonsortium i den førstnævnte stat, kan kun beskattes i den stat, hvori han er statsborger.
Hvis den stat, i hvilken personen er statsborger, ifølge sin lovgivning ikke kan beskatte betalingerne, kan sådanne betalinger kun beskattes i den stat, hvori arbejdet er udført.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
183 dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret.
Der er indsat en regel om arbejdsudleje. I disse tilfælde skal de kompetente myndigheder indgå de nødvendige aftaler både for at undgå dobbeltbeskatning og sikre beskatning, jf. også artikel 43.
Der er en SAS-regel i artiklens stk. 3.
Om halv lempelse ifølge LL § 33 A, stk. 3 i de tilfælde, hvor den ansatte uanset periodeangivelsen i ansættelseskontrakten kun opholder sig i Tyskland i 183 dage eller derunder, se afsnit D.C.2.7.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 15
I henhold til stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe eller fly i international trafik beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsforetagendet er hjemmehørende.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 16. Bestyrelseshonorar
Vederlag for arbejde som bestyrelsesmedlem i et selskab, kan beskattes i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.
Da det undertiden kan være vanskeligt at konstatere, hvor arbejdet er udført, er bestemmelsen formuleret under forudsætning af, at arbejdet er udført i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar og vederlag til funktionærer i ledende direktørstillinger.
Artikel 16
Den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, har beskatningsretten til såvel bestyrelseshonorarer som lønninger til personer i ledende direktørstillinger.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Professorer og lærere.
Artikel 16
Vederlag for midlertidig undervisning ved universiteter mv. i en periode på højst 2 år beskattes ikke i opholdsstaten.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
183-dages reglen anvendes i forhold til skatteåret, der løber fra 1. apr. - 31. mar. Efter stk. 4 har Danmark beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som en person hjemmehørende i Danmark udfører om bord på luftfartøj i international trafik tilhørende SAS.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer
Artikel 16: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Frit erhverv
Artikel 16
Kildestaten kan også beskatte indkomst fra frit erhverv, hvis det samlede ophold dér i et indkomstår overstiger 90 dage, eller hvis vederlaget betales af en person, der er hjemmehørende eller udredes af et fast driftssted eller fast sted i arbejdsstaten, og overstiger et beløb svarende til 45.000 kr. i et indkomstår.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16
Bestemmelsen omfatter også vederlag som medlem af et repræsentantskab for et selskab.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 16
183-dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 16
Kunstnere og sportsfolk er fritaget for beskatning i kildestaten, hvis besøget helt eller i det væsentlige støttes af offentlige midler fra bopælslandet.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Offentlige hverv.
Artikel 16
Vederlag udbetalt af en forretningsvirksomhed, der drives af regeringen i en af de 2 stater, beskattes i bopælslandet.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16:Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Personligt arbejde i tjenesteforhold.
Artikel 16
183 dages reglen anvendes i forhold til skatteåret, der for Pakistans vedkommende er 1. jul. - 30. jun.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 16
183 dages reglen anvendes i forhold til skatteåret. Chauffører på lastbiler og busser beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16:Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Offentlige hverv.
Artikel 16: Skattemæssige begunstigelser.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16: Bestyrelseshonorar.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
Personlige tjenesteydelser
Artikel 16
183 dages reglen anvendes i forhold til kalenderåret.
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har optjent ved arbejde om bord på et af SAS's luftfartøjer i international trafik.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 16
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 16
Bestyrelseshonorar
Artikel 16
Offentlige hverv
Artikel 16
Kildestaten har beskatningsretten til vederlag for offentlige hverv betinget af, at modtageren ikke har fast bopæl i opholdsstaten, eller at han alene har en sådan bopæl for at varetage det offentlige hverv. Fritagelsen gælder også vederlag fra lokale myndigheder o.l. For pensioner gælder disse betingelser ikke.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
Vederlag for medlemskab af tilsynsråd for et selskab kan beskattes, hvor selskabet er hjemmehørende.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
Artiklen indeholder en regel om, at beskatning af ledelsen af et selskab beskattes på samme måde som bestyrelsen. Både i TfS 1997,312 og TfS 1997, 526 har der været spørgsmål om fortolkningen af denne regel. Det er den øverste ansvarlige ledelse af selskabet, efter reglerne i erhvervslovgivningen i det land, hvor selskabet er hjemmehørende, der er omfattet , TfS 1998, 4 . I TfS 1997, 526 var der tale om en prokurist, som på grundlag af ansættelseskontrakten m.v. ikke blev anset for omfattet af reglen.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
Ikke-diskriminering
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Artikel 16
Offentlige hverv og pensioner
Artikel 16
Sociale ydelser som f.eks. folkepension beskattes i kildelandet.
Bestemmelsen omfatter de ansatte ved Den Østrigske Handelsdelegation i Danmark. Skatteretligt skal de behandles, som om de var ansat i Bundeswirtschaftskammer i Wien. Handelsdelegationen anses derfor for omfattet af udtrykket »andre offentligretlige juridiske personer« i artikel 16, stk. 1, således at lønindtægter, som oppebæres af de ansatte, er fritaget for beskatning i Danmark og i stedet undergives beskatning i Østrig.
Pensioner, der udbetales fra Pensionsversicherungsanstalt der Angestelten er sociale pensioner, som er omfattet af DBO'ens artikel 16, nr. 1.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 14.
Artikel 16
Indkomst for virksomhed, udøvet af kunstnere og sportsfolk i henhold til en kulturaftale, beskattes i den stat, hvorfra de pågældende er udsendt, jf. stk. 3.
Artikel 16: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk
Indkomst, der oppebæres som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, beskattes i det land, hvori virksomheden udøves. Se D.A.2.9 om intern hjemmel for beskatning i Danmark.
Artikel 17
Alle former for pension, herunder udbetalinger i henhold til sociale sikringsordninger, kan kun beskattes i kildestaten.
Artikel 17: Ikrafttræden.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Danmark kan ikke beskatte optrædende cypriotiske kunstnere og sportsfolk, hvis deres besøg her i landet helt eller væsentligst er støttet af offentlige midler fra Cypern.
Artikel 17: Optrædende kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Den stat, hvor kunstneren eller sportsmanden optræder, kan ikke beskatte, hvis besøget udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den anden stat. Det gælder dog ikke, hvis forholdet falder ind under artikel 7, 14 eller 15.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Studerende.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Bestyrelseshonorarer og direktørvederlag.
Artikel 17
Den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, har beskatningsretten til såvel bestyrelseshonorarer som lønninger til personer i ledende direktørstillinger.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17: Pensioner og livrenter.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artikel 17
Danmark har beskatningsretten til lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har erhvervet ved arbejde om bord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
: Stk. 3 bestemmer, at kildestaten ikke kan beskatte, når den pågældendes besøg i kildestaten i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra bopælsstaten.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Hvor et kultur- eller sportsudvekslingsprogram er godkendt af begge stater, har de optrædendes bopælsstat beskatningsretten.
Artikel 17: Bestyrelseshonorar.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk er fritaget for beskatning i kildestaten, når arbejdet er et led i et kulturudvekslingsprogram.
Artikel 17: Pensioner og udbetalinger i henhold til socialforsikringslovgivningen.
Artikel 17
Pensioner og lignende vederlag samt sociale ydelser beskattes i kildelandet.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Den stat, hvor kunstneren eller sportsmanden optræder, kan ikke beskatte, hvis besøget udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den anden stat. Det gælder dog ikke, hvis forholdet falder ind under artikel 7, 14 eller 15.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Optrædende.
Artikel 17
Den stat, hvor kunstneren eller sportsmanden optræder, kan ikke beskatte, hvis besøget udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den anden stat. Det gælder dog ikke, hvis forholdet falder ind under artikel 7, 14 eller 15.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Pensioner.
Artikel 17
Bopælslandet har beskatningsretten til private pensioner og livrenter. DBO'en omfatter ikke sociale pensioner, som derfor kan beskattes af kildelandet. Hvis Danmark er bopælsland, kan der lempes efter LL § 33.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Kunstneres og sportsfolks indkomst kan beskattes i den stat, hvori de udøver deres virksomhed. Herfra gælder der en undtagelse ifølge stk. 3, der tager sigte på kulturel udveksling mellem de to lande. Undtagelsen vedrører virksomhed udøvet af den anden stats organisationer, hvor disse organisationer ikke har vinding som formål, og virksomhed udøvet af disse organisationers ansatte, medmindre de ansatte virker for egen regning.
Artikel 17:Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Personligt arbejde om bord på skibe og luftfartøjer i international trafik.
Artikel 17
Vederlag for personligt arbejde om bord i skibe og luftfartøjer i international trafik beskattes i bopælslandet.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Kunstnere og sportsudøvere.
Artikel 17
Beskatningsretten er tillagt bopælsstaten, hvis besøget i den stat, hvori aktiviteten udøves, hovedsagelig betales af offentlige midler fra bopælsstaten.
Artikel 17: Bestyrelseshonorar.
Artikel 17
Kildestaten har beskatningsretten til gage og løn til en funktionær i en ledende direktørstilling. Udtrykket "ledende direktørstilling" omfatter en begrænset gruppe stillinger, som indebærer hovedansvaret for den almindelige ledelse af selskabets forretninger, bortset fra bestyrelsesmedlemmernes arbejde. Udtrykket skal således omfatte en person, som handler både som medlem af bestyrelsen og som direktør i ledende direktørstilling.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Bestyrelseshonorar.
Artikel 17:Indkomst for kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk beskattes ikke i den stat, hvor virksomheden udøves, hvis det er et led i kulturelt samarbejde betalt af den anden stat.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Studerende og praktikanter.
Artikel 17
En stat kan ikke beskatte en kunstner eller sportsmand, hvis dennes besøg i denne stat i væsentligt omfang er støttet af midler fra den anden stat.
Artikel 17
Studerendes ophold i kildelandet må ikke overstige 5 år.Vederlag oppebåret for personligt arbejde i kildelandet er skattefrit indtil et beløb af 2.500 $.
Ved ophold i kildelandet i indtil 12 måneder, udsendt af fx en statslig, videnskabelig eller uddannelsesmæssig organisation udelukkende med det formål at erhverve teknisk, faglig eller forretningsmæssig erfaring, skal personen være fritaget for beskatning af indkomst fra udlandet eller fra kildelandet af vederlag, der har tilknytning til opholdets formål indtil 4.000 $ for et kalenderår.
Ved ophold i kildelandet indtil 5 år med henblik på studier, forskning eller uddannelse, efter aftale med kildelandets regering, eller anden offentlig myndighed, skal personen være fritaget for skat af vederlag for arbejde med tilknytning til studierne eller forskningen, af et beløb indtil 4.000 $ pr. kalenderår.
Artikel 17: Undgåelse af skattemæssig diskriminering.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Bestyrelseshonorarer
Artikel 17
Pensioner
Artikel 17
Både private og offentlige pensioner og andet vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser, kan beskattes i kildelandet.
Såfremt den person, der udbetaler indkomsten, har et fast driftssted i en af staterne, anses kildestaten i den forbindelse for det sted, hvor det faste driftssted er beliggende, når pensionen er fratrukket indkomsten af det faste driftssted.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Indkomst ved kunstnerisk eller sportslig virksomhed som led i en kulturaftale, kan kun beskattes i bopælsstaten.
Artikel 17
Pensioner
Artikel 17
Bopælslandet har beskatningsretten til enhver form for privat pension og livrente. Det samme gælder sociale pensioner.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk beskattes ikke i kildestaten, såfremt besøget i væsentligt omfang understøttes af offentlige midler fra bopælsstaten, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Reglerne om kildestatsbeskatning gælder ikke i tilfælde, hvor besøget i væsentligt omfang direkte eller indirekte er støttet af offentlige midler fra bopælsstaten.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Ifølge stk. 3 kan indkomst ved kunstnerisk og sportslig virksomhed kun beskattes i den stat, hvor kunstneren eller sportsmanden er hjemmehørende, hvis virksomheden i det væsentlige støttes af offentlige midler fra en stat, eller hvis virksomheden udøves i forbindelse med et kulturelt udvekslingsprogram.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Fortjeneste ved virksomhed, udøvet af kunstnere og sportsfolk i henhold til en kulturaftale mellem Danmark og Ungarn, beskattes i den stat, hvorfra de pågældende er udsendt.
Artikel 17
Udveksling af oplysninger
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed, undtagen når der er tale om aktiviteter under et kulturudvekslingsprogram. Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, f.eks. et selskab.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 17
Studerende
Artikel 17
Studerende er undtaget fra beskatning i opholdsstaten for vederlag for en beskæftigelse, der ikke overstiger 183 dage inden for et kalenderår, når arbejdet udøves som et led i en uddannelse.
Ved opgørelsen af den her omhandlede 183 dages-regel medregnes alene varigheden af den i artikel 17, stk. 2, anførte lønnede beskæftigelse, hvorimod varigheden af det samlede ophold her i landet i et kalenderår - herunder f.eks. ferie eller en ulønnet undervisningsperiode - vil være uden betydning.
Artikel 17: Pensioner og betalinger i henhold til sociale sikringsordninger.
Artikel 18. Pensioner
Private pensioner beskattes som hovedregel i det land, hvor modtageren er hjemmehørende.
Artikel 18
Bopælslandet har beskatningsretten til private pensioner, der udbetales for tidligere tjenesteydelser. Øvrige private pensioner er omfattet af artikel 21.
Kildelandet har beskatningsretten til sociale ydelser, fx folkepension.
Artikel 18 og 19
Bistand til opkrævning af skat mv
Artikel 18
Bestemmelsen i stk. 4 medfører, at Danmark normalt kun kan søge den amerikanske stats bistand til opkrævning af danske skatter hos ikke-amerikanske statsborgere, der har ophold i USA.
Artikel 18
Pensioner og lignende betalinger
Artikel 18
Kildelandet kan beskatte pensionsbeløb, der udbetales til en person, der er flyttet til den anden stat.
Artikel 18
Pensioner
Artikel 18
Formue
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18
Private pensioner o.l. vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser, kan kun beskattes i kildestaten.
Artikel 18: Offentlige hverv.
Artikel 18
Bestemmelserne i artikel 14 eller artikel 15 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives af det offentlige i en af staterne.
Dette gælder dog ikke vederlag, som ansatte i foretagender, institutioner og organisationer modtager, forudsat at disse udelukkende opholder sig i arbejdsstaten med det formål at drive et sådant erhverv og samtidig modtager vederlag hidrørende fra kilder i udsendelsesstaten.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 16.
Artikel 18: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18
Både offentlige og private pensioner, livrenter og sociale ydelser er omfattet af denne artikel. Private pensioner behøver ikke at knytte sig til tidligere ansættelsesforhold. Kildelandet har beskatningsretten.
Artikel 18: Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag.
Artikel 18
Kildelandet har beskatningsretten til alle former for pensioner, fx livrenter og sociale sikringsydelser samt offentlige og private pensioner, uanset om disse står i forbindelse med tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold.
Endvidere følger det af stk. 2, at bopælsstaten har beskatningsretten til underholdsbidrag, forudsat modtageren er skattepligtig af beløbet i bopælsstaten.
Artikel 18 omfatter dog kun private pensioner, der står i forbindelse med tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold, hvorimod andre pensionsordninger, som modtageren selv har oprettet, er omfattet af artikel 21 om anden indkomst. Anden indkomst beskattes også som hovedregel i bopælslandet. Det kan dog forekomme, at en DBO under artiklen om private pensioner også medtager pension, der ikke har været et led i et ansættelsesforhold.
I henhold til den nordiske DBO er beskatningsretten til private pensioner tillagt udbetalingslandet.
For så vidt angår sociale pensioner, fx folkepension og ATP, er der i adskillige DBO'er taget udtrykkelig stilling til fordelingen af beskatningsretten, som typisk vil være tillagt udbetalingslandet. Afgrænsningen af sociale pensioner overfor andre ydelser kan dog volde problemer. Se herom TfS 1998,306. Vedrørende den dansk/engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst se TfS 1998,635 (ØLD) Hvis en DBO ikke særskilt har nævnt sociale pensioner, vil disse være omfattet af artiklen om anden indkomst. Der kan dog i enkelte DBO'er, fx den dansk-canadiske, være tale om, at der i artiklen om pensioner er anvendt udtrykket "enhver pension". Er det tilfældet, vil sociale pensioner være omfattet, medmindre andet fremgår af DBO'en eller en tilknyttet vejledning.
Vedrørende afgift ved ophævelse af pensionsordninger henvises der til bemærkningerne til artikel 2.
Med hensyn til tjenestemandspension og lignende henvises der til artikel 19.
Artikel 18: Pensioner, livrenter og lignende betalinger.
Artikel 18
Artiklen omfatter sociale pensioner, der kun kan beskattes i udbetalingsstaten. Udbetalingsstaten kan også beskatte med 15 pct. af bruttobeløbet af pensioner, livrenter og andre lignende betalinger i tilfælde, hvor modtageren har været hjemmehørende der. Det gælder dog ikke, hvis modtageren er statsløs eller statsborger i den anden stat (uden samtidig at være statsborger i udbetalingsstaten).
Artikel 18: Pensioner o.l. betalinger.
Artikel 18
Sociale sikringsydelser, som en person modtager i en stat, kan kun beskattes i denne stat.
Ingen af staterne er frataget retten til at beskatte egne statsborgere af pensioner og lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser.
Artikel 18: Andre indkomster.
Artikel 18
Bopælsstaten har beskatningsretten.
Alderspension fra La Caisse Régionale d´Assurance Viellese er omfattet af bestemmelsen, jf. TfS 1997, 128.
Artikel 18: Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag
Artikel 18
Bopælslandet har beskatningsretten til pensioner og livrenter, medmindre modtageren er statsborger i kildelandet. I så fald har kildelandet beskatningsretten.
Kildelandet har beskatningsretten til sociale ydelser.
Underholdsbidrag o.l., der er skattepligtige i bopælslandet, kan kun beskattes i bopælslandet.
Artikel 18: Studerende.
Artikel 18
Studerende fra Grønland er fritaget for beskatning i Danmark af
beløb modtaget fra Grønland eller udlandet til underhold, studier eller uddannelse
andre indtægter (herunder beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser), der er nødvendige for deres ophold.
Der stilles ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til studiet/uddannelsen/kurset e.l. Både grunduddannelse, efterfølgende uddannelse og videreuddannelse samt en evt. senere anden uddannelse er omfattet af artiklens regler. Det samme gælder kursusdeltagelse, herunder også faglige kurser, eksempelvis i egenskab af tillidsrepræsentanter.
Der stilles ikke krav om, at den studerende umiddelbart før studiet/uddannelsen var bosat i Grønland, eller at opholdet udelukkende er i studie- eller uddannelsesøjemed.
De særlige regler om "studerende" gælder dog kun under selve studiet/uddannelsen/kurset, herunder almindelig ferie. I en periode under studiet e.l., eksempelvis med almindeligt erhvervsarbejde eller arbejdsløshed i en periode før, under eller efter studiet, finder reglerne således ikke anvendelse.
Fritagelsen gives i form af et fradrag i den personlige indkomst, der for 1998 udgør 56.000 kr.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet eller Grønland til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. . TSS-cirk. 1997-28 og TfS 1998, 42.
Rentetilskud efter lov nr. 292 af 9. jul. 1982 om gældssanering af statsgaranterede studielån, der udbetales kvartalsvis, skal beskattes i det land, hvor modtageren på udbetalingstidspunktet er bosiddende.
Artikel 18: Pensioner og livrenter
Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 18
Efter stk. 3 og stk. 4 har bopælsstaten beskatningsretten, hvis kunstneres eller sportsfolks virksomhed udelukkende eller i væsentligt omfang støttes af offentlige myndigheder i denne stat.
Artikel 18: Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag.
Artikel 18
Kildelandet har beskatningsretten til pensioner, både private og offentlige, sociale sikringsydelser og livrenter.
Underholdsbidrag har bopælslandet derimod beskatningsretten til.
Artikel 18: Pensioner, livrenter o.l. betalinger
Artikel 18
Kildestaten har beskatningsretten til sociale pensioner.
Hvis en person, som har været hjemmehørende i Danmark, flytter til Irland og dér modtager pension fra kilder i Danmark, kan Danmark beskatte pensionen. Dette gælder dog ikke, hvis pensionisten er irsk statsborger uden samtidig at være dansk statsborger.
Artikel 18: Offentligt hverv.
Artikel 18
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 16.
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18
Artiklen omfatter kun private pensioner, der udbetales for tidligere tjenesteforhold, hvorimod andre private pensioner samt sociale pensioner, fx folkepension, er omfattet af artikel 22.
Bopælslandet har beskatningsretten i begge artikler.
Artikel 18
Bestemmelsen omfatter, ud over livrenter, alle pensioner (både private og offentlige) - uanset om de har forbindelse med et tidligere tjenesteforhold eller ej - og alle betalinger, der ydes i henhold til en stats sociallovgivning. Det er bestemt, at de nævnte ydelser kan beskattes i begge stater.
Artikel 18: Bestyrelseshonorarer
Artikel 18: Private pensioner.
Artikel 18: Pensioner og sociale ydelser.
Artikel 18
Offentlige pensioner kan kun beskattes i kildestaten.
Har en stat drevet forretningsvirksomhed, kan offentlige pensioner herfra kun beskattes i bopælslandet.
Private pensioner beskattes i bopælslandet.
Sociale pensioner beskattes i kildestaten.
Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 18: Pensioner og sociale sikringsydelser.
Artikel 18
Ydelser i henhold til det sociale sikringssystem kan kun beskattes i kildestaten (fx folkepension).
Artikel 18: Offentlige hverv.
Artikel 18
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 16.
Artikel 18: Pensioner, livrenter o.l.betalinger.
Artikel 18: Pensioner og livrenter.
Artikel 18
Artiklen omfatter sociale pensioner, der kun kan beskattes i udbetalingsstaten. Udbetalingsstaten kan også beskatte med 15 pct. af bruttobeløbet af pensioner, livrenter og andre lignende betalinger i tilfælde, hvor modtageren har været hjemmehørende der. Det gælder dog ikke, hvis modtageren er statsløs eller statsborger i den anden stat (uden samtidig at være statsborger i udbetalingsstaten).
Artikel 18: Pensioner, livrenter og lignende betalinger.
Artikel 18
Artiklen omfatter sociale pensioner, der kun kan beskattes i udbetalingsstaten. Udbetalingsstaten kan også beskatte med 15 pct. af bruttobeløbet af pensioner, livrenter og andre lignende betalinger i tilfælde, hvor modtageren har været hjemmehørende der. Det gælder dog ikke, hvis modtageren er statsløs eller statsborger i den anden stat (uden samtidig at være statsborger i udbetalingsstaten).
Artikel 18: Pensioner og offentlige sociale sikringsydelser.
Artikel 18
Sociale sikringsydelser, som fx folkepension kan kun beskattes i kildelandet.
Artikel 18: Professorer.
Artikel 18
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode, som ikke overstiger 2 år, beskattes ikke i opholdsstaten under forudsætning af, at opholdet sker efter indbydelse fra et universitet eller lignende.
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18:Pensioner og lignende udbetalinger.
Artikel 18
Pensioner og livrenter, der udbetales iht. sociallovgivningen, kan kun beskattes i kildestaten. Kildestaten kan beskatte pensioner, andre lignende vederlag og livrenter med 17,5 pct. såfremt modtageren har været hjemmehørende i kildestaten og ikke er statsborger i bopælsstaten. Stk. 4 definerer livrenter.
Artikel 18
Artiklen omfatter også livrenter. Offentlige pensioner og pensioner i henhold til den sociale sikringslovgivning kan beskattes i kildestaten, hvis modtageren er statsborger i kildestaten.
Artikel 18: Professorer og lærere.
Artikel 18
Vederlag for midlertidig undervisning ved universiteter mv. i en periode, der ikke overstiger 2 år, beskattes ikke i opholdsstaten.
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18
Kildestaten kan beskatte sociale ydelser og pensioner.
Artikel 18: Pension m.m.
Artikel 18
Kildelandet har beskatningsretten til pensioner, det gælder såvel offentlige som private pensioner, livrenter og ydelser i henhold til sociallovgivningen (fx folkepension). Ydelser til børnepasningsorlov og uddannelsesorlov anses jf. protokollens pkt. VII, stk. 2 for omfattet af udtrykket sociale sikringsydelser.
I forholdet mellem Danmark og Færøerne er der imidlertid i protokollen pkt. VII, stk. 1 indsat den regel, at sådanne ydelser kun kan beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. I PBL § 40 A er der etableret en deleordning mellem Danmark og Færøerne vedrørende den afgift efter PBL, som en fuldt skattepligtig person på Færøerne skal betale ved udbetaling af en i Danmark oprettet pensionsordning, jf. D.A.2.2, pensions- og forsikringsudbetalinger.
Artiklen indeholder også en bestemmelse om beskatning af underholdsbidrag, som en person, der bor i en stat betaler til en ægtefælle eller børn, der bor i en anden stat. Sådanne bidrag er fritaget for beskatning i "modtagerstaten", såfremt bidraget havde været fritaget for beskatning i "yderstaten", hvis modtageren havde boet der.
I Norge er pensioner, der udbetales til personer, der er hjemmehørende i udlandet, ikke omfattet af begrænset skattepligt. Danmark kan derfor som bopælsland beskatte sådanne pensioner i medfør af den subsidiære beskatningsret i art. 26, stk. 2. Der kan indrømmes fradrag på optil 20.000 SEK i den norske pension. Fradraget gives i den personlige indkomst, TfS 1998, 704.
Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18: Kunstnere og sportsfolk.
Artikel 18
Bopælslandet har beskatningsretten til indkomst ved aktiviteter, der er udført inden for rammerne af den dansk-rumænske kulturaftale.
Artikel 18: Pensioner o.l. betalinger.
Artikel 18:Pensioner og lignende betalinger.
Artikel 18
Pensioner, livrenter og andre lignende betalinger kan kun beskattes i kildestaten. Stk. 2 definerer livrenter.
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18: Indkomst, som ikke udtrykkeligt er omtalt.
Artikel 18
Indtægter, som fx kapitalgevinster, pensioner og copyrights, der ikke udtrykkeligt er nævnt i DBO'en, kan beskattes i kildelandet.
Artikel 18: DBO'ens anvendelse.
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18: Pensioner, sociale ydelser og livrenter.
Artikel 18
Kildelandet har beskatningsretten til alle private pensioner, samt sociale pensioner, fx folkepension.
Artikel 18
Pensioner og livrenter. (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 18
Betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en stat, modtager i medfør af sociallovgivningen i den anden stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
Kildestaten kan beskatte pensioner, medmindre de tilfalder en person, der er statsborger i bopælssstaten.
Artikel 18
Den nye protokol indsætter en ny artikel 18, hvorefter kildestaten har beskatningsretten til alle pensioner, livrenter og andre lignende vederlag.
Danmark nedsætter den personlige og den skattepligtige indkomst med optil 200.000 kr., såfremt personen modtog indkomst omfattet af stk. 2, og var hjemmehørende i Storbritannien og Nordirland senest den 12. mar. 1997, jf. § 2 i lov nr. 1138 af 10. juni 1997 om indgåelse af protokol til DBO'en.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
Artikel 18
Udbetalingsstaten har beskatningsretten til udbetalinger i henhold til sociallovgivningen.
Udbetalingsstaten har beskatningsretten til pensioner, livrenter og lignende vederlag, der udbetales til personer, der tidligere var hjemmehørende i denne stat.
Artikel 18
Kunstnere og sportsfolk
Artikel 18
Kunstnere og sportsfolks honorarer beskattes kun i bopælsstaten, såfremt der er tale om besøg, der helt eller i al væsentlighed er støttet af offentlige midler fra bopælsstaten.
Artikel 18
Offentlige hverv
Artikel 18
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 16.
Artikel 18
Pensioner og sociale sikringsydelser
Artikel 18
Udbetalinger i henhold til sociallovgivningen (inkl. folkepension) kan kun beskattes i kildestaten.
Artikel 18
Studenter og praktikanter
Artikel 18: Pensioner.
Artikel 18
Studenter, praktikanter og stipendiater er fritaget for beskatning i studiestaten af gaver, stipendier og lignende, understøttelser fra offentlige organisationer fra udlandet samt af arbejdsvederlag, der er nødvendigt for ophold og uddannelse. Dette beløb er for indkomståret 199 8 fastsat til 5 6 .000 kr. TSSCIR 1997-28.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark.
Studietiden skal være rimelig eller sædvanlig og skattefritagelsen kan højst opnås for fem år.
Udstationerede volontører og deltagere i statsunderstøttede uddannelsesprogrammer er i indtil et år fritaget i opholdsstaten for beskatning af henholdsvis lønindtægt og uddannelsesstøtte.
Artikel 18
Pensioner
Artikel 18
Pensioner, livrenter og lignende ydelser
Artikel 18
Artiklen vedrører også pensioner, vederlag, udbetalinger og lignende ydelser, der udbetales i henhold til den sociale sikringslovgivning.
Kildestaten har beskatningsretten. Skatten skal dog nedsættes med et beløb svarende til 50 pct. af denne skat.
Såfremt ydelserne alene består af pensioner, vederlag, udbetalinger og lignende ydelser, der udbetales i henhold til den sociale sikringslovgivning, er disse fritaget for skat i kildestaten.
Artikel 18
Pensioner og lignende ydelser
Artikel 18
Sociale ydelser såsom folke- og invalidepension mv. er omfattet af denne bestemmelse, og skal beskattes i kildestaten. Reglen omfatter også udbetalinger fra ATP og Bundesversicherungsanstalt für Angestellte. Se i øvrigt SU 1995,10 hvor de gamle og ny regler sammenlignes i et svar til Folketingets Skatteudvalg.
Artiklen omfatter ligeledes de særlige pensioner mv., der udbetales som godtgørelse for en skade, der er opstået som følge af krigshandlinger eller politisk forfølgelse jf. stk. 3, hvorefter kildelandet har beskatningsretten. For så vidt angår private pensioner, er der i stk. 4 en beskatningsret for kildelandet, i de tilfælde, hvor en person var hjemmehørende i denne stat og er blevet hjemmehørende i den anden stat. Reglen om kildestatsbeskatning af private pensioner for fraflyttede personer gælder dog ikke for personer, som allerede inden den ny overenskomsts ikrafttræden (dvs. den 25 dec. 1996) er blevet hjemmehørende i den anden stat end den, hvorfra pensionen udbetales.
Danmark skal give eksemptionslempelse for så vidt angår ydelser, der betales fra Tyskland til personer bosiddende i Danmark, når der er tale om ydelser, der falder ind under art. 18, stk. 2, i den dansk-tyske DBO, dvs. ydelser i henhold til tysk sociallovgivning. Dette gælder uanset, at visse af disse ydelser ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med et nettobeløb, TfS 1998, 307.
Ifølge lov nr. 492 af 12/6 1996 skal reglen ved den skattemæssige behandling her i landet ikke omfatte fysiske personer, der er hjemmehørende i Tyskland og blev hjemmehørende dér senest den 31. december 1996.
Artikel 18
Pensioner
Artikel 18
Ifølge stk. 1 kan private pensioner, der udbetales for tidligere beskæftigelse, samt livrenter, kun beskattes i den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.
I stk. 2 er bestemt, at betalinger, som en person modtager i henhold til sociallovgivningen i en stat, kun kan beskattes i denne stat.
Stk. 3 indeholder en væsentlig begrænsning af reglen i stk. 1. Det er bestemt, at de i stk. 1 omhandlede ydelser også kan beskattes i udbetalerstaten i alle tilfælde, hvor modtageren tidligere har været hjemmehørende i udbetalerstaten.
Artikel 18
Pensioner og sociale sikringsydelser
Artikel 18
Sociale ydelser, f.eks. folkepension, kan kun beskattes i kildestaten.
Artikel 19. Offentlige hverv
Gage, løn og andet lignende vederlag, der udbetales for personligt arbejde og pensioner (tjenestemandspensioner o.lign.), der udbetales for tidligere personligt arbejde af en af de kontraherende stater, m.v., beskattes i den stat, der udbetaler vederlaget eller pensionen. Beskatningsretten til vederlag tilkommer dog den stat, hvor arbejdet er udført, såfremt modtageren enten er statsborger i denne stat, eller ikke blev hjemmehørende dér alene med det formål at udføre hvervet. Beskatningsretten til pension tilkommer dog den anden stat og ikke udbetalerstaten, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne anden stat.
Som eksempler på institutioner, der som arbejdsgiver efter dansk opfattelse anses for offentlig, kan nævnes Det kongelige Teater, Odense Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Radio, Nationalbanken, ATP og Lodspensionskassen. Se også Skat 1989.1.76 (TfS 1989,23). I øvrigt vil Offentlighedslovens og Forvaltningslovens definitioner på offentlige myndigheder have vejledende betydning. Se også "Juridisk grundbog", afsnittet vedr. forvaltningsmyndigheder.
Derimod er løn og pensioner fra bl.a., Lægernes pensionskasse, Dyrlægernes Pensionskasse, Forst- og Agronomforbundets Pensionskasse, Apotekervæsenets Pensionskasse og Hovedstadens Naturgasselskab I/S anset for udbetalt af private virksomheder og institutioner.
Hvis staten eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed udbetaler gage, løn og andet lignende vederlag og pensioner for tjenesteydelser i forbindelse med en virksomhed, de driver, anvendes bestemmelsen i artikel 15, 16, 17 og 18 i stedet for. Se i øvrigt afsnittet om systemeksport i D.C.2.7.
Artikel 19: Offentlige ydelser.
Artikel 19
Offentlige hverv
Artikel 19
Offentlige hverv
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Offentlige erhverv
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Offentlige hverv
Artikel 19
Artiklen adskiller sig fra OECD-konventionens tilsvarende bestemmelse og fra DBO'ens øvrige artikler ved at udelukke bopælsstaten fra at medtage vederlaget eller pensionen i beskatningsgrundlaget, ligesom ydelserne ej heller kan medtages ved fastsættelsen af skattesatsen for anden indtægt.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Undgåelse af dobbeltbeskatning
Artikel 19
Ophævelse af dobbeltbeskatning sker efter exemption (gl. metode).
Som undtagelse herfra gælder indkomst under artikel 9 (royalties) og artikel 10 (udbytte), hvor dobbeltbeskatningen undgås ved anvendelse af creditmetoden.
Artikel 19
Offentlige vederlag og pensioner samt sociale pensioner, fx folkepension, kan kun beskattes i kildestaten.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Studerende.
Artikel 19
Til bestemmelsen knytter sig protokolbestemmelse 2), der bestemmer, at opholdsstaten er berettiget til at beskatte betalinger for udførelse af hverv i denne stat, mens betalinger fra udlandet ikke skal medregnes til den pågældendes skattepligtige indkomst.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
I stk. 2 er fremhævet, at artiklen finder tilsvarende anvendelse på vederlag fra en række institutioner, der udøver offentlig service.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentligt hverv
Artikel 19: Offentligt hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af denne bestemmelse og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Metode til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 19
I alle tilfælde ophæves dobbeltbeskatning ved anvendelse af exemption (gl. metode) således, at de indtægter, som Frankrig har beskatningsretten til, ikke skal indgå i indkomstopgørelsen, men kun ved skatteberegningen.
Exemption sker ved selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan der ved skatteberegningen medtages exemptede indkomster, således som det er tilfældet efter artikel 19, stk. 2.
Således, som progressionsforbeholdet er formuleret, har Danmark ret til at medtage globalindkomsten ved skatteberegningen, uanset om skatteyderen er begrænset skattepligtig eller fuld skattepligtig, og uanset om Frankrig anses for bopælsland.
For begrænset skattepligtige kan dog kun medregnes indkomster omfattet af KSL § 2, når skattepligten ikke anses for endeligt opfyldt ved en erlagt skat.
Ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig blev renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr. henført til denne ejendom, som skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio.kr., idet LSR fandt, at der forelå en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem optagelsen af de omhandlede udlandslån og erhvervelsen af den faste ejendom i Frankrig, se TfS 1994, 604 og LV. D.B.
Fritagelse for skat på udbytte og renter
Fritagelse for fransk kildeskat på udbytte og renter er betinget af, at der indgives ansøgning herom, forinden beløbet udbetales eller hæves.
Ansøgninger om fritagelse skal - efter at være attesteret af den danske skattemyndighed - af ansøgeren fremsendes til det franske selskab (den franske sammenslutning), der udbetaler renten eller udbyttet. Ansøgningen kan evt. indsendes til den bank, bankier e.l. i Frankrig, der har værdipapirerne i depot. Ansøgningen skal således ikke sendes til de franske skattemyndigheder. Skemaet må rekvireres i Frankrig hos det udbetalende selskab, banken eller skattemyndighederne.
Færøerne
Se under Norden
Grækenland
Bek. nr. 46 af 4. maj 1965 - skibs- og luftfart.
Bek. nr. 41 af 30. apr. 1992 af DBO af 18. maj 1989.
Selskabsskatteprocenten i Grækenland er 35/40 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 19: Offentlige hverv
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artiklen har ingen pensionsbestemmelse. Offentlige pensioner er omfattet af artikel 18.
Artikel 19: Dødsbo.
Artikel 19
Indtægter fra et dødsbo kan kun beskattes, hvor dødsboet er hjemmehørende.
DBSL § 1, stk. 2, finder ikke anvendelse på dødsboer, hvor afdøde umiddelbart før dødstidspunktet var bosat i Grønland.
Artikel 19: Offentlige vederlag og pensioner.
Artikel 19
Artiklen omhandler ikke private pensioner, der er omfattet af artikel 21 om anden indkomst.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 18.
Artikel 19
: Denne artikel, der kun angår løn m.v., der betales af en stat for udførelse af hverv for denne stat, er i overensstemmelse med OECD-modellen. "Offentlige" pensioner er omfattet af artikel 18.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentlige hverv
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Studerende.
Artikel 19
Bestemmelsen fritager ikke alene for beskatning i opholdslandet af beløb, der hidrører fra kilder uden for denne stat, men også af danske legater. Fritagelsen gælder endvidere for vederlag for tjenesteydelser, der er nødvendige for den pågældendes underhold, forudsat at studierne ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke vederlaget er ydet.
For indkomståret . 1998 udgør dette beløb 56.000 kr . Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes her. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. . TSS-cirk. 1997-28 og TfS 1998, 42.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Ved protokolbestemmelse er det bestemt, at Italienske statsborgere, der før 1. jan. 1985 er ansat ved offentlige italienske institutioner i Danmark, med virkning fra 1. jan. 1978 kun kan beskattes i Italien. Efter det oplyste berører denne overgangsregel kun en del af de ansatte ved det italienske kulturinstitut i Danmark.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Kunstnere og sportsfolk
Artikel 19
Bestemmelsen kan ikke anvendes,
hvis kunstnerens eller sportsudøverens besøg for en væsentlig del støttes af offentlige midler fra den anden stat,
på en organisation, hvis virksomhed ikke er kommerciel, og hvis indkomst ikke for nogen dels vedkommende betales til indehavere eller medlemmer,
på en kunstner eller sportsudøver for tjenester udført for en organisation som nævnt ovenfor.
Af en protokolbestemmelse fremgår, at dette gælder, uanset om indkomsten tilfalder en person, der ikke kontrolleres af kunstneren eller sportsudøveren.
Artikel 19: Offentligt erhverv.
Artikel 19: Offentlige hverv, og pensioner.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Studerende.
Artikel 19
En studerende, der er indtegnet ved et jugoslavisk universitet, kan skattefrit tjene 4.500 kr. årligt i Danmark, såfremt beskæftigelsens formål er at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studierne - og beskæftigelsen højst varer 100 dage inden for et kalenderår. Den studerende kan dog højst blive fri for beskatning af 1.500 kr. månedligt.
Endvidere kan en jugoslavisk studerende, der er indtegnet ved et dansk universitet mv. - eller en praktikant eller en lærling - skattefrit tjene 18.000 kr. årligt.
Tidsmæssigt er denne fritagelsesregel begrænset til normal studietid, højst 3 år.
Personfradraget indgår i de ovennævnte maksimumsbeløb.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19: Vederlag og pensioner for udførelse af offentlige hverv.
Artikel 19: Professorer og lærere.
Artikel 19
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år beskattes ikke i opholdsstaten.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Studerende.
Artikel 19
Studerende eller lærlinge, der er hjemmehørende i en af de 2 stater umiddelbart før han besøger den anden stat, og som opholder sig i højst 2 år - regnet fra ankomsten - i den anden stat som studerende ved et anerkendt universitet mv. eller som godkendt lærling eller som et led i handelsmæssig eller teknisk uddannelse, er fritaget for beskatning af lønindtægter og stipendier. Indtægt ved lønarbejde i Danmark ud over 3000 malaysiske dollar kan beskattes her. Ud over reglerne om beskatning af studerende indeholder artiklen bestemmelser om beskatning af forsknings-/uddannelsesstipendiater og om beskatning af tekniske, faglige eller forretningsmæssige praktikanter.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19:Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentlig ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentligt hverv.
Artikel 19: Studerende og lærlinge.
Artikel 19
Studerende og lærlinge er fritaget for beskatning af vederlag, der fra udlandet ydes til den pågældendes underhold, undervisning og oplæring. Skattefritagelsen skal ydes uanset om den pågældende ikke har bevaret bopæl i fraflytningsstaten.
Ovennævnte indtægter skal medregnes til indkomstopgørelsen af progressionshensyn.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
"Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Offentlige pensioner er ikke omfattet af artiklen (se artikel 18).
Efter protokollens pkt. VIII gælder mellem Danmark og Færøerne, at beskatningsretten til vederlag for udførelsen af offentlige hverv er tillagt den del af riget, hvor arbejdet er udført. Beskatningsretten er dog hos den del af riget, hvor personen er bosat, hvis arbejdet i nogen periode eller tidsperioder tilsammen ikke overstiger 120 dage indenfor nogen 12 måneders periode i den del af riget hvor arbejdet udføres og vederlaget betales af det sædvanlige arbejdssted.
De to dele af riget har dog forbeholdt sig beskatningsretten til ydelser, der udbetales af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved det offentlige hverv under tjeneste i den anden del af riget, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag. Dette gælder i de første 5 år disse ydelser oppebæres.
Det norske Finansdepartement har udtalt, at Norsk Rikskringkasting - efter at være overgået til en selvejende stiftelse - ikke har karakter af en offentlig institution. Vederlag fra NK er således ikke omfattet af artikel 19.
Særligt vedrørende Sverige
En dansk statsborger, som havde et barn i døgnpleje, fraflyttede til Sverige og modtog fortsat døgnplejevederlag fra Københavns magistrat, idet barnet flyttede med til Sverige. Ifølge Skattedepartementet er plejevederlaget vederlag for varetagelsen af hverv i kommunens tjeneste, således at artikel 19 skal finde anvendelse.
En dansker, der af SIDA i Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark) udsendes som ulandsmedarbejder, bliver i Sverige beskattet som embedsmand. Det er herefter antaget, at lønnen fra SIDA er omfattet af DBO'ens artikel 19 (offentlige hverv). Lønindtægt fra "Individuell Människohjälp" i Sverige kan ikke sidestilles med indtægt fra SIDA.
Ingen af nedennævnte institutioner har en sådan karakter af offentlige institutioner, at indkomst hidrørende fra disse skal behandles efter art. 19
Malmø Stadsteater, Stiftelsen Malmø Koncerthus, Helsingborgs koncertforening, H/B Göteborgs Musiksälskap, A/B Folkets Park, Stockholms Parkteater, Musik- og teaternämden, Lund, Institut for Rikskoncerter, Sveriges TV A/B, Sveriges Riksradio A/B.
Artikel 19: Pensioner, sociale sikringsydelser, livrenter og underholdsbidrag.
Artikel 19
Private pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser kan beskattes i kildestaten.
Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser kan kun beskattes i bopælsstaten under forudsætning af, at de er skattepligtige dèr.
Artikel 19: Offentligt hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Pensioner, livrenter og sociale ydelser.
Artikel 19
Sociale ydelser, fx folkepension, beskattes i kildelandet.
Artikel 19:Vederlag til offentligt ansatte.
Artikel 19
Vederlag til offentlig ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Begrænsning af skattelempelse.
Artikel 19
Det er en betingelse for beskatningsafkald eller reduktion af skat på indkomst fra kilder i Danmark, at indkomsten hjemtages til Singapore.
Artikel 19: Udveksling af oplysninger.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 19: Offentlige vederlag og pensioner.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19: Studerende.
Artikel 19
Offentlige hverv (ændret ved protokol af 1. juli 1991).
Artikel 19
Personer, der ikke er danske statsborgere, er fra 1. jan. 1980 fritaget for dansk beskatning af vederlag, som oppebæres for udførelsen af hverv for den engelske ambassade eller for the British Council i København. Fritagelsen gives som »fuld exemption«. (Skd.medd. nr. 66, side 251).
Artikel 19
Offentligt hverv
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Pensioner og sociale ydelser
Artikel 19
Udbetalinger i henhold til sociallovgivningen beskattes i kildestaten.
Artikel 19
Studerende
Artikel 19
Studerende og uddannelsessøgende, bosiddende i en af de to stater, som midlertidigt og udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i den anden stat, fritages for beskatning i opholdsstaten af understøttelse, som udbetales til dem til deres ophold, undervisning eller uddannelse. Det samme gælder danske legater. Det gælder også beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser, udført i opholdsstaten, forudsat at disse tjenesteydelser har forbindelse med studierne eller uddannelsen eller er nødvendige for den pågældendes ophold.
En thailandsk lærling, der med bevarelse af sin bopæl i Thailand opholder sig her for at uddanne sig, kan herefter hverken beskattes af de underhold, han modtager, eller af legater eller af indtægt ved lønnet arbejde her i landet, for så vidt arbejdet er et led i hans uddannelse, eller er nødvendigt for hans underhold.
Studerende er skattefrie af vederlag oppebåret til et nødvendigt underhold, forudsat at studierne eller uddannelsen ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke vederlagene er ydet. Dette beløb er for indkomståret 199 8 fastsat til 5 6 .000 kr. TfS 199 7-28 .
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark.
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Offentlige hverv
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Professorer og lærere
Artikel 19
Professorer og lærere, som i højst 2 år opholder sig i den anden stat for at undervise ved et universitet eller lignende, beskattes ikke i den anden stat af vederlaget for sådan undervisning. Reglen finder ikke anvendelse, når arbejdet udføres i henhold til en kontrakt med regeringen i det land, hvor arbejdet udføres, indeholdende særbestemmelser om ansættelsesvilkårene.
Artikel 19
Offentlige hverv
Artikel 19
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Offentlige hverv
Artikel 19
Vederlag og pensioner kan kun beskattes i kildestaten. Heraf følger blandt andet at lokalt ansat personale ved den tyrkiske ambassade i Danmark, kun kan beskattes i Tyrkiet.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 17.
Artikel 19
Offentlige hverv
Artikel 19
Der er en subsidiær beskatningsret for bopælslandet, hvis vederlaget ikke kan beskattes i kildestaten efter denne stats lovgivning. Dette gælder dog kun, hvis modtageren af vederlaget ikke er statsborger i kildestaten.
I stk. 4 er der en særregel for vederlag og pension udbetalt af P&T, DSB og Nationalbanken i Danmark og for vederlag og pension udbetalt af en række tilsvarende institutioner i Tyskland.
Der er også en særregel om Det danske Kulturinstitut i Tyskland og det tyske Goethe Institut i Danmark og andre tilsvarende institutioner, som de to landes kompetente myndigheder bliver enige om.
Derudover er der en særregel om vederlag, der udbetales som udligningsbeløb fra offentlige midler i den ene stat til lærerpersonale, som er midlertidigt ansat i den anden stat.
Hvis kildestaten ikke kan beskatte disse beløb, skal artikel 15 anvendes.
Artikel 20. Studerende
Studerende og lærlinge, der i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i et andet land og som umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i det andet land, skal ikke beskattes i opholdslandet af de beløb, der hidrører fra kilder uden for dette land, ydet til den pågældendes underhold, undervisning eller uddannelse.
Da der i de forskellige DBO'er er en varierende ordlyd af denne bestemmelse, er det ordlyden i den enkelte DBO, der er afgørende for, hvilket land beskatningsretten tilfalder.
For så vidt angår stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte medfører fx den nordiske DBO artikel 20, at Danmark vil have beskatningsretten, hvis en dansker midlertidigt studerer i et andet nordisk land. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende allerede ved studiets påbegyndelse var hjemmehørende i det andet nordiske land. Hvis der i en DBO ikke findes en artikel om studerende, vil S.U.-beløb være omfattet af artiklen om anden indkomst, jf. Told*Skat Nyt 1992.20.617 (TfS 1992,503).
I henhold til en række DBO'er beskattes arbejdsvederlag, der er nødvendigt for opholdet her i landet ikke. Ligningsrådet har for 1998 fastsat beløbet til 56.000 kr. Beløbet beregnes efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag jf. TfS 1996,600. Fradraget indrømmes udover sædvanlige ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med de beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, samt med beløb, der er skattefrie her i landet, herunder i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale , jf. TSS-cirk. 1997-28 Om orlovsydelser i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet, se TfS 1994,225 og TfS 1998.640.
Artikel 20
Vederlag for forskning, undervisning, etc. ved universiteter mv. i en periode indtil 2 år beskattes i bopælsstaten, når besøget sker efter invitation eller som led i en officiel kuturudveksling. Kildestaten har en subsidiær beskatningsret.
Artikel 20: Anden indkomst.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20: Studerende og praktikanter.
Artikel 20
Skattefritagelsen for studerende i opholdsstaten er begrænset til det tidsrum, der med rimelighed eller sædvanligvis kræves for at færdiggøre uddannelsen, dog maksimalt 5 år i træk, jf. stk. 3.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20: Professorer og lærere.
Artikel 20
Professorer eller lærere skal i en periode på to år fra deres ankomst til arbejdsstaten være fritaget for beskatning i denne stat af vederlag, som de modtager for deres undervisning eller forskning. Fritagelsen gælder ikke, hvis forskningen hovedsageligt udføres til fordel for en eller flere bestemte personer.
Artikel 20: Formue.
Artikel 20: Studerende
Artikel 20: Studerende
Artikel 20: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt.
Artikel 20
Bopælslandet har beskatningsretten til indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt. Artiklen omfatter bl.a. alle former for pensioner, såvel offentlige som private og sociale.
Efter aftale af 21. aug. 1990 (bek. nr. 800 af 26. nov. 1990) beskatter Grønland ikke længere løbende rentetilskrivninger til pensionsordninger i danske pengeinstitutter, arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger til offentlige ansatte, der er udsendt fra Danmark og pensionsordninger, der ophæves i utide.
Kursusgodtgørelse, der af danske fagforeninger udbetales til i Grønland hjemmehørende medlemmer i forbindelse med kurser her i landet, er omfattet af artikel 20 om anden indkomst, se TfS 1994,313.
Artikel 20: Studerende og erhvervspraktikanter.
Artikel 20
Foruden skattefritagelse for beløb, der modtages fra hjemlandet, er en studerende i kildestaten fritaget for arbejdsvederlag op til 20.000 kr. pr. år, forudsat arbejdet er direkte forbundet med hans studier eller er nødvendigt for hans underhold.
De nævnte skattefritagelser er begrænset til det tidsrum, der med rimelighed eller sædvanligvis kræves for at færdiggøre uddannelsen, dog maximalt 5 år i træk.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20
Vederlag for udførelse af arbejde, der har forbindelse med studiet, eller som er nødvendige for underholdet, beskattes ikke i opholdsstaten. Beløbet er for . 1998 fastsat til 56.000 kr. Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf.. TSS-cirk. 1997-28 og TfS 1998, 42.
Artikel 20: Lærere og studerende
Artikel 20: Professorer, lærere og videnskabsmænd.
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år beskattes ikke i opholdsstaten.
Artikel 20: Professorer og lærere.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil ét år kan kun beskattes i bopælsstaten.
Artikel 20: Pensioner, livrenter, betalinger modtaget i henhold til socialt sikringssystem og underholdsbidrag
Artikel 20
Alle pensioner, livrenter samt sociale sikringsydelser, kan kun beskattes i kildestaten.
Underholdsbidrag kan kun beskattes i den stat hvor modtageren er hjemmehørende. Hvis bidragyderen ikke har fradragsret, kan bidragene imidlertid kun beskattes i den stat, hvor bidragyderen er hjemmehørende.
Artikel 20: Professorer.
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år kan kun beskattes i bopælsstaten.
Artikel 20: Andre indkomster.
Artikel 20: Pensioner og livrenter.
Artikel 20
Kildelandet har beskatningsretten til både offentlige og private pensioner og livrenter. Sociale pensioner, fx folkepension, er omfattet af artikel 23.
Artikel 20: Lærere og forskere.
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 3 år beskattes ikke i opholdsstaten.
Artikel 20
Artiklen omfatter alene studerende, og ikke erhvervspraktikanter.
Artikel 20: Studerende og praktikanter.
Artikel 20
Studerendes ophold i kildestaten må ikke overstige 5 år.
Vederlag for personligt arbejde på max. 20.000 kr. pr. kalenderår er fritaget for beskatning i kildestaten.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20
Artiklen omfatter også praktikanter.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20
Artiklen omfatter også praktikanter.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20: Offentlige myndigheders skattefritagelse.
Artikel 20
Regeringen i den ene stat fritages for beskatning i den anden stat af enhver indkomst, som hidrører fra denne stat.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20: Studerende, erhvervspraktikanter og lærere.
Artikel 20
Bestemmelsen fritager ikke alene for beskatning i opholdslandet af beløb, der hidrører fra kilder uden for denne stat, men også af danske legater. Beløb som studerende eller erhvervspraktikanter modtager eller tjener til dækning af nødvendige udgifter til underhold, studium eller uddannelse er fritaget for beskatning i opholdsstaten under studiets eller uddannelsens normale varighed med tillæg af 1 år. For indkomståret 1998 udgør beløbet 56.000 kr.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes her. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. TSS-cirk. nr. 1997-28.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20: Dødsboer.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20: Studerende og praktikanter.
Artikel 20
I protokollens afsnit IX er der indsat bestemmelser, hvorefter studerende og praktikanter fra Færøerne og Island er fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendige for opholdet her. Fritagelsen gælder, uanset om arbejdsvederlaget er indtjent i Danmark eller i udlandet. For indkomståret 1998 udgør beløbet 56.000 kr. TSS-cirk. 1997-28. Beløbet beregnes efter arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig pensionsopsparing.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet, eller for så vidt angår færinger Færøerne eller udlandet, til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. TSS-cirk.nr. 1997-28 . Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning, ligesom skattefriheden kun gælder for normal studietid, jf. nærmere stk. 3 og 4.
Med hensyn til afgørelsen af om en person er studerende eller ej henvises til LSR 1978,28 og LSR 1972-4.1621.
T&S har udtalt, at en færøsk studerende, der efter at have taget HF-eksamen i Danmark påbegyndte en social- og sundhedsuddannelse her, fortsat var berettiget til ovennævnte fradrag. Det samme ville gælde, hvis der i stedet for HF var tale om studentereksamen eller lign., se Told*Skat Nyt 1992.11.332 (TfS 1992, 297).
En person havde opholdt sig i Danmark i en periode før påbegyndelsen af en uddannelse. Hun var ikke berettiget til Islandsfradrag, idet det ikke fandtes godtgjort, at hun havde opholdt sig her i landet udelukkende i studie- og uddannelsesøjemed. TfS 1996, 777.
I protokollen, afsnit IX, stk. 5, er der fastsat bestemmelser om beskatning af indkomst fra praktik og ferieansættelse formidlet af Nordjobb.
Artikel 20: Offentlige hverv.
Artikel 20
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 18.
Artikel 20: Lærere, forskere og studerende.
Artikel 20
Vederlag for undervisning eller forskning ved universitet, anden ikke erhvervsmæssig videnskabelig institution eller forskningsinstitution under midlertidig ophold af ikke over 2 år kan kun beskattes i bopælslandet.
En polsk filminstruktør, der i en periode på 3 måneder arbejdede som gæstelærer ved Den danske Filmskole, blev anset for omfattet af bestemmelsen.
Det er ingen betingelse for studielandets beskatningsafkald overfor en studerende, lærling eller praktikant, at den pågældende var hjemmehørende i bopælsstaten umiddelbart før opholdet i studiestaten.
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter m.v. i en periode, som ikke overstiger 2 år, beskattes ikke i opholdsstaten under forudsætning af, at opholdet sker efter indbydelse fra et universitet .e.l.
Artikel 20: Offentlige hverv.
Artikel 20
Personer, der er ansat ved rumænske erhvervsdrivende statsforetagender anses ikke for ansat af den rumænske stat.
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 18.
Artikel 20:Beløb betalt til studerende, erhvervspraktikanter, lærere og forskere
Artikel 20
Stk. 2 indeholder en "professorregel" hvorefter gæstelærere, forskere og lignende på visse betingelser ikke beskattes i bopælslandet i op til 2 år af vederlag, der kommer fra kildelandet.
Artikel 20: Studerende.
Artikel 20: Ophævelse af dobbeltbeskatning. (Ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 20
Danmark ophæver som hovedregel dobbeltbeskatning efter exemption (ny metode).
For så vidt angår indkomster, som nævnt i artikel 8, stk. 4, skibsfart, artikel 11, renter, artikel 12, royalties og artikel 14, bestyrelseshonorarer, lemper Danmark efter credit-princippet, uden hensyntagen til skattefritagelser eller -nedsættelser i Singapore (matching credit for skat af renter efter artikel 11, stk. 2,15% og for skat af royalty artikel 12, stk. 2,15%).
For alle udbyttemodtagere skal der lempes med 20% af udbyttets bruttobeløb (matching credit), dog kun 10%, hvis udbyttet ikke er betalt af indkomst fra aktiv handels- eller forretningsvirksomhed i Singapore. Udbytte, der er fritaget for skat i Singapore, vil ligeledes være fritaget for skat i Danmark.
Et selskab, der ejer mere end 25% af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i Singapore, skal være fritaget for skat i Danmark, medmindre udbyttet er fritaget for beskatning i Singapore - Da 5% fradrag i skatten af udbyttebruttobeløbet.
Indkomst fra kilder i Danmark til regeringen eller anden offentlig myndighed i Singapore, skal være fritaget for skat i Danmark.
Slovakiet
Slovakiet er indtrådt i DBO'en med det tidligere Tjekkoslovakiet, se Tjekkiet, TfS 1995,2.
Slovenien
Slovenien er indtrådt i DBO'en med det tidligere Jugoslavien, jf. Told*Skat Nyt 1993.5.172.
SNG-staterne
Armenien, Azerbajdzhan, Georgien, Hviderusland (Belarus), Kirgizstan, Moldavien (Moldeva), Tadzhikistan, Turkmenistan og Uzbekistan.
Den tidligere sovjetiske DBO anvendes i forhold til de nævnte lande. Told*Skat Nyt 1992.13.367. (TfS 1992,376).
Kazakhstan har meddelt, at overenskomsten ikke anvendes efter 1. jan. 1995.
Der indgået selvstændig overenskomst med Ukraine ved BEK nr. 116 af 310 1996 af overenskoms af 5. marts 1996 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Ukraines regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter TfS 1996, 758 , og med Rusland ved BEK nr. 91 af 19. juni 1997 af DBO af 8. feb. 1996, TfS 1997, 575. DBO'en har virkning fra 1. jan 1998 .
Verbalnoter af 21. mar. og 10. maj 1960 om personbeskatning. Skibsfartsoverenskomst af 17. okt. 1973. Protokol af 9. feb. 1971 til luftfartsoverenskomst af 31. mar. 1956. Overenskomst af 3. dec. 1971 om international biltrafik.
Bek. nr. 69 af 18. jul. 1987 af DBO af 21. okt. 1986. Cirk. nr. 154 af 29. sept. 1987 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Azerbajdzhan er 32 pct. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst i nogle af landene.
Indholdsfortegnelse
Artikel 20: Afgørelse af tvivlsspørgsmål.
Artikel 20
Fristen for indgivelse af anmodning om indgåelse af gensidige aftaler er 2 år.
Overenskomsten indeholder ingen metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning. Denne mangel på metodebestemmelse betyder, at lempelse i henhold til DBO'en skal følge de nationale lempelsesregler, som findes i lovgivningen i de to stater. Danmark skal således yde "credit-nedslag" i henhold til LL § 33, eller "exemptionsnedslag" i henhold til LL § 33 A.
Spanien
Bek. nr. 70 af 16. aug. 1973 af DBO af 3. jul. 1972. Skd.cirk. nr. 27 af 4. feb. 1974 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Spanien er 35 pct. Med virkning fra 1. jan. 1997 er den nedsat til 30 pct., hvis den skattepligtiges indkomst er under 15 mio ESP (ca. 680.000 kr.) Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 20: Professorer, lærere og videnskabsmænd.
Artikel 20: Professorer og studerende, lærlinge eller praktikanter.
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universitet mv. i en periode på højst 2 år beskattes ikke i opholdsstaten.
Artikel 20: Andre indkomster.
Artikel 20
Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt i de øvrige artikler, kan kun beskattes i bopælsstaten, idet dog sådan indkomst kan beskattes i begge stater, når indkomsten hidrører fra den anden stat.
Artikel 20
Studerende
Artikel 20
Forskere er ikke omfattet af artiklen (skd. nr. 72, side 62). Bopælslandet har beskatningsretten til private pensioner, der ikke er omfattet af art. 18.
Artikel 20
Studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter
Artikel 20
Offentligt hverv
Artikel 20
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 18.
Artikel 20
Professorer, lærere og videnskabsmænd
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universitet mv. i en midlertidig opholdsperiode på højst 2 år beskattes ikke i opholdsstaten. Den nævnte 2-års frist begynder at løbe straks fra ankomsten.
Artikel 20
Vederlag for midlertidig undervisning eller videnskabelig forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år kan kun beskattes i bopælslandet.
Artikel 20
Studerende
Artikel 20
Credit
Artikel 20
Dobbeltbeskatningen ophæves som hovedregel efter credit-metoden.
For så vidt der er tale om indkomst bestående i udbytter, udbetalt af et selskab hjemmehørende i Trinidad og Tobago til et dansk selskab, som direkte eller indirekte behersker mindst 10% af stemmerne i selskabet i Trinidad og Tobago, skal der ved beregningen af fradraget tillige tages hensyn til den skat, som skal svares af selskabet i Trinidad og Tobago af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
Danmark skal give credit for sådanne skatter i Trinidad og Tobago, som i henhold til de i artiklen anførte lovbestemmelser er blevet eftergivet eller nedsat ud fra udviklingssynspunkter (matching credit).
Tunesien
Bek. nr. 78 af 29. juli 1981 af DBO af 5. feb. 1981. Skd.cirk. nr. 23 af 26. feb. 1982 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Tunesien er 35 pct. for skatteåret (= kalenderåret) 1998 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 20
Studerende
Artikel 20
Vederlag, der anses for nødvendigt for en studerendes underhold eller studium, er fritaget for beskatning i arbejdsstaten i en periode på max. 5 år.
Dette beløb er for indkomståret 199 8 fastsat til 5 6 .000 kr. jf. TSSCIR 1997-28. Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark.
Størrelsen af det nødvendige beløb, der kan tjenes skattefrit ved lønarbejde, formindskes med beløb, der er omfattet af artiklens stk. 1.
Artikel 20
Lærer og studerende
Artikel 20
Skattefritagelsen for studerende, erhvervspraktikanter mfl. omfatter også indkomst for personligt arbejde, såfremt dette står i forbindelse med studiet eller uddannelsen, dog højst med et beløb, der svarer til, hvad der er nødvendigt for hans underhold. Ligningsrådet har for indkomståret 199 8 fastsat beløbet til 5 6 .000 kr. jf. TSSCIR 1997-28 .
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark.
Artiklen indeholder endvidere en »professorregel« i forbindelse med undervisning eller videnskabelig forskning i op til 2 år. Fritagelse gælder vederlag for undervisning og forskning, forudsat at disse beløb hidrører fra kilder uden for opholdsstaten. Reglen finder ikke anvendelse på forskning, der ikke drives i almenvellets interesse, men hovedsagelig til privat fordel for en eller flere bestemte personer.
Artikel 20
Studerende
Artikel 20
Beskatningsretten til SU, der udbetales fra Danmark til personer med bopæl i Tyskland, og som alene pendler til et uddannelsessted i Danmark, tilkommer Tyskland, jf. TfS 1996,800.
Artikel 20
Studerende
Artikel 20: Lærere og videnskabsmænd.
Artikel 20
Skattefriheden for beløb til ophold eller uddannelse omfatter også danske legater. Studerende er skattefrie af vederlag oppebåret til et nødvendigt ophold, forudsat at studierne eller uddannelsen ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke vederlagene er ydet. Beløbet er for 199 8 af Ligningsrådet fastsat til 5 6 .000 kr., jf. TSS - cir. nr. 199 7 -2 8 .
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse , og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. ovennævnte cirkulære.
Artikel 20
Studerende
Artikel 20
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 20
Artiklen indeholder ikke nogen tidsfrist for skatteyderen til at indbringe sagen for de kompetente myndigheder.
Vietnam
Bekg. nr. 50 af 23/5 1996 af aftale af 31/5 1995. Selskabsskatteprocenten er 10/15/20/25 pct. for helt eller delvist udenlandsk ejede selskaber afhængig af aktivitet mv. og 25/35/45 pct. for andre selskaber. Selskaber med udenlandsk deltagelse anvender sædvanligvis kalenderåret som skatteår. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Vietnam anvender ikke globalindkomstprincippet.
Indhold
Artikel 20
Studerende og praktikanter
Artikel 20
Vederlag for tjenesteydelser udført i opholdsstaten skal ikke beskattes, hvis sådan tjenesteydelser har tilknytning til den studerendes studium eller uddannelse og vederlaget er nødvendigt for at supplere de midler, der står til rådighed for hans underhold. Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, er for indkomståret 1998 fastsat til kr. 56.000, TSCIR 1998-28. Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark.
Artikel 20
Forskere og studerende
Artikel 20
Vederlag for forskning ved universiteter eller lignende i en periode, der ikke overstiger 2 år, beskattes ikke i den midlertidige opholdsstat.
Endvidere er studerende og lærlinge fritaget for beskatning af løn for arbejde udført i studiestaten, såfremt arbejdet enten har direkte forbindelse med uddannelsen/oplæringen eller har til formål at skaffe ham midler til hans underhold. Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes ophold, er for indkomståret 199 8 fastsat til kr. 5 6 .000 , jf. TSSCIR 1997-28 .
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark.
Artikel 20
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 21. Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Indkomster, der ikke er udtrykkeligt omtalt i de foregående artikler, beskattes kun i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende. For så vidt angår forholdet mellem denne artikel og artikel 18, se TfS 1998,306.
Artikel 21A: Indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding.
Artikel 21: Studerende.
Artikel 21
Studerende eller praktikanter beskattes ikke af vederlag for arbejde i opholdsstaten, når vederlaget i et kalenderår ikke overstiger 4.000 US $ i et tidsrum, der ikke overstiger 3 kalenderår.
Artikel 21: Formue.
Artikel 21
Artiklen omfatter også formue, der består af køretøjer til jernbane- eller vejtransport, der anvendes i international trafik, og beskatningsretten er tillagt den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 21: Andre indkomster.
Artikel 21: Professorer, lærere og forskere.
Artikel 21
Artiklen omfatter vederlag for undervisning og forskning på højere læreanstalter mv. Bestemmelsen omfatter ikke vederlag for forskning, hvis forskningen ikke er udført i almenvellets interesse. Arbejdsstatens afkald på beskatning er betinget af, at opholdet ikke overstiger 2 år.
Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artikel 21
Ved virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter foreligger der fast driftssted eller fast sted fra 1. dag. Det gælder ikke boreplatformsvirksomhed udøvet uden for kysten, der kun udgør fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Ved sådant fast driftssted for boreplatforme kan kildelandet ikke beskatte en eventuel formueforøgelse - se stk. 5.
Supply-virksomhed i forbindelse med aktiviteter uden for kysten kan kun beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende. Tilsvarende gælder for løn til de ansatte ved sådan virksomhed.
Artikel 21: Studerende og praktikanter.
Artikel 21: Andre indkomster
Artikel 21
I en periode på op til to år beskatter studiestaten ikke vederlag for tjenesteydelser, forudsat at tjenesteydelserne har tilknytning til studiet eller uddannelsen, og vederlaget er nødvendigt for den studerendes underhold. Det beløb, der er nødvendigt for den studerendes underhold, er for indkomståret 1998 fastsat til 56.000 kr, jf. TSS-cirk. 1997-28 og TfS 1998, 42.
Artikel 21: Ikke-diskriminering.
Artikel 21: Andre indkomster
Artikel 21: Beskatning af formue.
Artikel 21
Uanset artikel 15 kan indtægter indtjent ved kulbrintevirksomhed beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført.
Artikel 21: Anden indkomst.
Artikel 21
Kildestaten har efter stk. 3 beskatningsretten til andre indkomster, der hidrører fra denne stat, herunder private pensioner af enhver art.
Artikel 21: Lærere og forskere.
Artikel 21
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning i almenvellets interesse ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år beskattes ikke i opholdsstaten, hvis vederlaget beskattes i den anden stat.
Artikel 21: Andre indkomster
Artikel 21
Artiklens stk. 1 og stk. 2 er i overensstemmelse med OECD-modellen. Ifølge stk. 1 kan således indkomster, der ikke er behandlet i de foregående artikler, kun beskattes i den stat, hvori indkomstmodtageren er hjemmehørende.
I stk. 3 er det imidlertid bestemt, at sådanne indkomster også kan beskattes i den anden stat i de tilfælde, hvor de hidrører fra denne anden stat. Dette indebærer, at indkomst fra tredjelande kun kan beskattes i den stat, hvor indkomstmodtageren er hjemmehørende.
Artikel 21: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt.
Artikel 21: Studerende.
Artikel 21: Offentlige hverv
Artikel 21
Vederlag til offentligt ansatte kunstnere og sportsfolk er omfattet af bestemmelserne i denne artikel og ikke af artikel 19.
Artikel 21: Studerende.
Artikel 21: Formue.
Artikel 21: Studerende og lærlinge.
Artikel 21
Studerende og lærlinge beskattes ikke af vederlag for personligt arbejde i opholdsstaten, når vederlaget ikke overstiger 13.500 kr. Dette gælder i maksimalt 3 på hinanden følgende år.
Artikel 21: Studerende, erhvervspraktikanter og trainees.
Artikel 21
Stipendier, legater mv. fra statslige, almenvelgørende, videnskabelige institutioner mv., som er ydet til den studerendes underhold, studium eller uddannelse er skattefri.
Skattefritagelsen for studerende mfl. omfatter også indkomst af personligt arbejde i opholdsstaten, dog højst med et beløb der svarer til, hvad der er nødvendigt for hans underhold.
Ligningsrådet har for indkomståret 1998 fastsat beløbet til 56.000 kr . Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. TSS-cirk. 1997-28 og TfS 1998, 42.
Skattefritagelsen gælder kun i 5 år, og vedrører kun arbejde, der ikke står i forbindelse med studieopholdet.
Artikel 21: Ikke udtrykkeligt omtalte indkomster.
Artikel 21: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 21
Dobbeltbeskatning ophæves efter creditmetoden.
For så vidt angår indkomst i form af udbytte til et dansk moderselskab, skal der tages hensyn til den "underliggende selskabsskat", som det koreanske datterselskab svarer af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udloddes.
Danmark indrømmer efter stk. 4 "matching credit" for visse koreanske skatter, der er eftergivet eller nedsat ud fra et udviklingssynspunkt.
Kroatien
Kroatien er indtrådt i DBO'en med det tidligere Jugoslavien, jf. TfS 1995, 678.
Kuwait
Bek. nr. 81 af 13. sep. 1977 af overenskomst af 27. feb. 1997 - luftfartsindtægter.
Letland (Latvia)
Bek. af DBO af 10. dec. 1993. DBO'en har virkning fra og med 1. jan. 1994.
Selskabsskatteprocenten i Letland er for private foretagender 25 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Letland har med virkning fra 1. apr. 1996 indført kildeskat med 25 pct. på alle former for betalinger til personer og selskaber i skatteoaser. Både personer, selskaber og fast driftssteder er omfattet af bestemmelsen Skat.Udland 1996, 176.
Med virkning fra 1. mar. 1997 har Letland etableret en lavskattezone for selskaber, der udøver aktivitet i Liepaja-området. Selskabsskatten nedsættes herved til 5 pct., Skat.Udland 1997, 186.
Indholdsfortegnelse
Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artikel 21
Ved virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter foreligger der fast driftssted eller fast sted fra 1. dag. Det gælder ikke boreplatformsvirksomhed udøvet uden for kysten, der kun udgør fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Ved sådant fast driftssted for boreplatforme kan kildelandet ikke beskatte en eventuel formueforøgelse - se stk. 5.
Supply-virksomhed i forbindelse med aktiviteter uden for kysten kan kun beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende. Tilsvarende gælder for løn til de ansatte ved sådan virksomhed.
Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artikel 21
Ved virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter foreligger der fast driftssted eller fast sted fra 1. dag. Det gælder ikke boreplatformsvirksomhed udøvet uden for kysten, der kun udgør fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode. Ved sådant fast driftssted for boreplatforme kan kildelandet ikke beskatte en eventuel formueforøgelse - se stk. 5.
Supply-virksomhed i forbindelse med aktiviteter uden for kysten kan kun beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende. Tilsvarende gælder for løn til de ansatte ved sådan virksomhed.
Artikel 21: Andre indkomster.
Artikel 21: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 21
Danmark ophæver dobbeltbeskatning efter exemption (ny metode). Credit-princippet anvendes dog ved indkomst ved skibs- eller luftfartsvirksomheder (artikel 9), aktieudbytte (artikel 10), renter (artikel 11) og royalties (artikel 12).
For så vidt angår regeringsgodkendte lånerenter og royalities indrømmes et creditnedslag på 50 pct. af den skat som Malaysia ville have og krævet, hvis beskatningen ikke var frafaldet.
Marokko
Bek.nr. 77 af 15/8 1994 af DBO af 8. maj 1984. DBO'en har virkning fra 1. jan. 1992, jf. TfS 1994,617.
Selskabsskatteprocenten i Marokko er som hovedregel 35%. Banker og forsikringsselskaber betaler 39,6% i skat. Generelt beskatter Marokko kun fra marokkanske midler. Der er ingen carryback regler.
Indholdsfortegnelse
Artikel 21: Andre indkomster.
Artikel 21
Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt i de øvrige artikler, beskattes i bopælsstaten, men den anden stat kan også beskatte sådan indkomst, såfremt indkomsten hidrører fra denne stat.
Artikel 21
Anden indkomst kan også beskattes i kildestaten.
Artikel 21:Andre indkomster.
Artikel 21
Indkomster, der ikke er omfattet af overenskomsten, kan beskattes både i kilde- og bopælsland.
Artikel 21: Formue.
Artikel 21: Andre indkomster.
Artikel 21
Bopælsstaten har som hovedregel beskatningsretten. Dog forbeholder kildestaten sig beskatningsret til indkomster hidrørende fra denne stat.
Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster. (ændret ved protokol af 6. okt. 1997)
Artikel 21
Artiklen har som hovedregel kun betydning for personer mv., der udelukkende er skattepligtige efter KBLs bestemmelser.
Der er i artiklen særlige regler om fast driftssted, idet der foreligger fast driftssted, når virksomheden sammenlagt inden for en 12 måneders periode overstiger 30 dage.
Beskatningsretten til vederlag, som en arbejdstager, der er hjemmehørende i en af staterne, inden for artiklens anvendelsesområde modtager for arbejde i en anden stat, kan som hovedregel kun beskattes i denne anden stat (arbejdsstaten).
Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser
Hvis arbejdet ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode, har arbejdstagerens bopælsstat beskatningsretten. Det gælder også, selvom arbejdet udføres for en udenlandsk arbejdsgiver, der har fast driftssted i Danmark efter artikel 5.
Hvis arbejdet udføres om bord på forsyningsbåd eller -skib, kan vederlaget beskattes i den stat, hvor den person der anvender skibet eller båden er hjemmehørende jf. protokol af 6. okt. 1997 afsnit III.
vis arbejdet udføres om bord på forsyningsluftfartøj, kan vederlaget kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende .
Artikel 21: Studerende.
Artikel 21
Bestemmelsen omfatter både studerende og erhvervspraktikanter.Tilskud, stipendier mv., som tildeles den pågældende fra udlandet, er fritaget for beskatning i studielandet. Det samme gælder vederlag for udførelse af hverv i studiestaten, såfremt hvervet står i forbindelse med studierne eller uddannelsen eller er nødvendige til underholdet. For indkomståret 1998 udgør beløbet 56.000 kr., TSS-cirk. 1997-28.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. TSS-cirk.nr. 1997-28.
Der er ikke krav om at den pågældende skal have været hjemmehørende i en anden stat umiddelbart forud for opholdet i kildestaten.
Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udvinding af kulbrinter.
Artikel 21: Andre indkomster.
Artikel 21: Professorer.
Artikel 21
Vederlag for undervisning eller forskning ved universitet mv. i den anden stat kan for en periode på højst 2 år kun beskattes i bopælslandet. Bestemmelsen omfatter ikke vederlag for forskning, såfremt forskningen ikke er udført i offentlig interesse.
Artikel 21:Andre indkomster.
Artikel 21: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt.
Artikel 21
Bopælslandet har beskatningsretten til private pensioner, som ikke er omfattet af art. 18.
Artikel 21: Ikke-diskriminering.
Artikel 21: Territorial udvidelse.
Artikel 21: Studerende.
Artikel 21
Skattefriheden for beløb til ophold, undervisning eller uddannelse omfatter også danske legater. Studerende er skattefrie af vederlag oppebåret til et nødvendigt ophold forudsat at studierne eller uddannelsen ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke vederlagene er ydet. Dette beløb er for indkomståret 1998 fastsat til 56.000 kr. jf. TSS-cirk. 1997-28.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. TSS-cirk.nr. 1997-28.
Artikel 21
Der foreligger fast driftssted, når perioden eller perioder sammenlagt overstiger 60 dage i en 12-måneders-periode. Ved boreplatformvirksomhed foreligger der fast driftssted, når perioden eller perioderne overstiger 365 dage i en 18-måneders-periode.
Artikel 21: Formue.
Artikel 21
Andre indkomster (ændret ved protokol af 1. juli 1991)
Artikel 21
Kildelandet har beskatningsret til indkomst udbetalt af båndlagte midler eller fra dødsboer, som er under behandling.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre miniraler
Artikel 21
Der foreligger fast driftssted, når perioden eller perioder sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.
Fortjeneste ved supplyvirksomhed beskattes i den stat, hvor supplyvirksomheden er hjemmehørende.
Lønindkomst i forbindelse med supplyvirksomhed beskattes i den stat hvor supplyvirksomheden er hjemmehørende.
Artikel 21
Studerende
Artikel 21
En studerende, der har arbejdet i studiestaten, beskattes af lønnen, såfremt arbejdet har direkte forbindelse med hans studier mv., og såfremt han ikke umiddelbart før påbegyndelsen af studierne mv. var hjemmehørende i studiestaten. Det er en betingelse for skattefriheden, at arbejdsperioden ikke overstiger 183 dage inden for et kalenderår.
Stipendiater fra Tanzania kan tillige fritages for beskatning af stipendier modtaget fra Danmark, jf. LL § 7 K, stk. 9.
Artikel 21
Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Artikel 21
Indkomster, der ikke udtrykkeligt er nævnt i DBO'en, kan beskattes i kildelandet.
Artikel 21
Andre indkomster
Artikel 21: Indkomst der ikke udtrykkeligt er omtalt.
Artikel 21
Ikke-diskriminering
Artikel 21
Andre indkomster
Artikel 21
Sociale pensioner og livrenter er ikke særskilt nævnt i DBO'en og beskattes derfor i bopælslandet.
Artikel 21
Andre indkomster
Artikel 21
Indkomster, som ikke udtrykkeligt er nævnt i DBO'en, kan beskattes i kildestaten.
Indkomst, der ikke hidrører fra nogen af de to kontraherende stater, kan kun beskattes i den stat, hvor den person, der modtager indkomsten, er hjemmehørende.
Artikel 21
Andre indkomster
Artikel 21
Andre indkomster
Artikel 21
Andre indkomster
Artikel 21
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 21
Lærere, professorer og forskere
Artikel 21
Kildelandets beskatningsafkald er betinget af, at bopælslandet faktisk beskatter sådan indkomst.
Artikel 21
Lærere, gæsteforskere o.l. skal i en periode på to år fra deres ankomst til arbejdsstaten være fritaget for beskatning i denne stat af vederlag for undervisning, forelæsningsvirksomhed eller forskning.
Artikel 21
Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt
Artikel 21
Dødsboer
Artikel 21
Dansk lovgivnings bestemmelser om indkomst- og formuebeskatning af uafsluttede dødsboer finder ikke anvendelse, for så vidt arvingen ifølge DBO'ens bestemmelser beskattes direkte i Østrig af indkomst og formue hidrørende fra boet.
Artikel 22.
Formue, bestående af fast ejendom - som omtalt i artikel 6 - beliggende i en anden stat, kan beskattes i denne anden stat.
Det samme gælder formue, bestående af aktiver, bortset fra fast ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en af staterne har i den anden stat, samt formue bestående i aktiver, der hører til et fast sted, der er til rådighed for en person i den anden stat til udøvelse af frit erhverv.
Formue, bestående af skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, og af skibe, der anvendes til transport i indre farvande, og af aktiver - bortset fra fast ejendom - som anvendes ved driften af sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Alle andre arter af formue kan kun beskattes i den stat, hvor formueejeren er hjemmehørende.
Fra og med indkomståret 1997 er reglerne om formuebeskatning ophævet, jf. lov nr. 1219 af 27. december 1996.
Artikel 22A: Ikke-diskriminering.
Artikel 22
I tilfælde, hvor Danmark som bopælsstat skal lempe for indkomst og formue, der kan beskattes i Bulgarien, anvendes creditmetoden. Dog lempes efter exemption (ny metode) vedrørende indkomst omfattet af artikel 17 (pensioner) og artikel 18 (offentlige hverv).
Danmark har forpligtet sig til at indrømme matching credit, for så vidt angår indkomst erhvervet af et joint venture hjemmehørende i Bulgarien. Den bulgarske skat skal dog i intet tilfælde beregnes til en sats, der overstiger 45 pct., og bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt den danske deltager ejer mere end 10 pct. i det pågældende joint venture.
Canada
Bek. nr. 61 af 18. okt. 1956 af DBO af 30. sep. 1955. Skd.cirk. nr. 137 af 20. sep. 1958 (vejledning). Bek. nr. 83 af 26. aug. 1965 af tillægsDBO af 27. nov. 1964. Skd.cirk. nr. 252 af 8. dec. 1965 vedrørende tillægsoverenskomsten.Selskabsskatteprocenten i Canada er 28 . Hertil lægges en tillægsskat på 4 pct. samt lokale skatter, typisk på mellem 6,02 pct. og 14,12 pct. Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 3 år.
Ny overenskomst, bek. nr. 14 af 3. jun. 1998 af DBO af 17. sep. 1997, der vil få virkning fra og med 1999. Samtidig vil de tidligere overenskomster ophøre med at have virkning.
Indholdsfortegnelse
Artikel 22: Formue.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Kildestaten har efter stk.
3 beskatningsretten til andre indkomster, der hidrører fra denne stat.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Anden indkomst kan også beskattes i kildestaten.
Artiklen finder kun anvendelse på indkomst fra fast ejendom, når indkomstmodtageren har fast driftssted eller fast sted i kildestaten, hvor så henholdsvis artikel 7 og 14 anvendes.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Andre indkomster kan også beskattes i den anden stat, hvis de hidrører fra kilder i denne stat.
Artikel 22: Uafsluttede dødsboer.
Artikel 22: Formue
Artikel 22: Indkomstkilde.
Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 22
Dobbeltbeskatning ophæves efter creditmetoden.
Et påtænkt salg af en advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i Danmark. Ved creditberegningen efter stk. 1 a) skulle der ikke ske opdeling af fortjenesten, jf. art. 13, stk. 2, og der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten, jf. stk. 2, Told*Skat Nyt 1993.5.212, (TfS 1993,80) og 1993.7.336, (TfS 1993,193).
LSR har i en afgørelse offentliggjort i TfS 1994,77 udtalt, at Danmark som bopælsland var berettiget til ved skatteberegningen at medtage en i Grønland optjent indkomst. Da opholdet i Grønland havde varet mere end 60 dage, havde Grønland beskatningsretten til indkomsten. Som følge af tidligere års fremførelsesberettiget underskud var den i Danmark optjente indkomst, inkl. grønlandsk indkomstskat, ansat til 0, og der kunne derfor ikke beregnes creditlempelse for grønlandsk skat. Lempelse kunne ikke foretages i et senere år.
6%-tillægget i henhold til den grønlandske indkomstskattelovs § 65, stk. 1 og 2, betragtes som en skat, for hvilken der gives credit ved den danske skatteberegning.
Der gives derimod ikke credit for 8%-tillægget, da dette ikke er en skat men en form for strafrente.
Artikel 22: Formue.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Kildelandet har også beskatningsretten til indkomster, der hidrører fra kildelandet, og som ikke er omtalt i DBO'en.
Artikel 22: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artikel 22
Der foreligger fast driftssted fra første dag ved aktiviteter i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udvinding af kulbrinter.
Aktivitet med offshoreborerigge danner først fast driftssted, når den har varet mere end 365 dage inden for en 18-måneders periode.
Supply-virksomhed beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Lønindkomst ved supply-virksomhed beskattes, jf. art. 15, stk. 3.
Stk. 5 indeholder en bestemmelse om beskatning at mobile borerigge, når disse flyttes ud af et sokkelområde.
Artikel 22: Formue.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22: Studerende
Artikel 22
Indkomst, der erhverves af en dansker, og som efter DBO'en kan beskattes i Australien, skal anses for at være indkomst, der hidrører fra kilder i Australien. Indkomst, der erhverves af en australier og som efter DBO'en kan beskattes i Danmark, anses som indkomst, der hidrører fra kilder i Danmark.
Bestemmelsen hænger sammen med, at Australien efter sine interne regler ikke beskatter indkomst fra udlandet, medens Australien på den anden side anser udenlandske personer for hjemmehørende i videre omfang end sædvanligt.
Artikel 22
Studerende er i kildestaten fritaget for beskatning af arbejdsvederlag op til 20.000 kr. pr. kalenderår, forudsat at arbejdet har direkte forbindelse til studierne eller er nødvendigt for den studerendes underhold.
Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, der højst kan indrømmes i 5 år.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 22
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved anvendelse af creditmetoden.
I de tilfælde, hvor en given indkomst eller formue kun kan beskattes i Jugoslavien (artikel 15, stk. 3 og 4 (offentligt hverv) og artikel 18, stk. 3 (offentlige pensioner)), ophæves dobbeltbeskatning ved exemption (ny metode).
Kenya
Bek. nr. 78 af 20. sep. 1973 af DBO af 13. dec. 1972.
Skd.cirk. nr. 9 af 10. jan. 1974 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Kenya er 32,5. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 22: Lærere.
Artikel 22
Vederlag for midlertidig undervisning eller forskning ved universiteter mv. i en periode på indtil 2 år beskattes ikke i opholdsstaten. Undladelse af beskatning gælder kun i det omfang, indkomsten beskattes i bopælslandet. Skattefritagelsen gælder ikke vederlag for forskning, der udelukkende er til personlig fordel.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Kildelandet kan beskatte andre indtægter, som ikke er omfattet af de øvrige artikler.
Artikel 22: Ikke-diskriminering.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Anden indkomst kan også beskattes i kildestaten.
Artiklen finder kun anvendelse på indkomst fra fast ejendom, når indkomstmodtageren har fast driftssted eller fast sted i kildestaten, hvor så henholdsvis artikel 7 og 14 anvendes.
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Anden indkomst kan også beskattes i kildestaten.
Artiklen finder kun anvendelse på indkomst fra fast ejendom, når indkomstmodtageren har fast driftssted eller fast sted i kildestaten, hvor så henholdsvis artikel 7 og 14 anvendes.
Artikel 22: Formue.
Artikel 22: Udveksling af oplysninger.
Artikel 22: Formue.
Artikel 22:Formue.
Artikel 22: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 22
Dobbeltbeskatning ophæves efter creditprincippet.
Indtægter omfattet af artikel 19 lempes dog efter exemption (ny metode).
Da bidrag til de hollandske sociale forsikringsordninger (AOW) ikke anses for en skat, som er omfattet af DBO mellem Nederlandene og Danmark, kan der ikke efter DBO'en lempes for betalte bidrag til disse ordninger. (Skd. nr. 76, s. 741).
Et dansk moderselskab var sambeskattet med et hollandsk datterselskab, som i Holland havde fået udbetalt et W.I.R. Premiumtilskud. Dette beløb, som er en art investeringstilskud, fragik i den pålignede hollandske skat. Den skattenedsættelse, som herefter skulle indrømmes det danske moderselskab skulle beregnes på grundlag af den pålignede hollandske skat uden nedslag for W.I.R. Premium-tilskuddet.
Artikel 22: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 22
Også kildestaten kan beskatte "andre indkomster".
Artikel 22
Dobbeltbeskatning ophæves efter creditmetoden.
Dog skal indkomst omfattet af artikel 19 lempes efter exemption (ny metode).
Norden
Norden
Bek. nr. 92 af 25. juni 1997 af DBO af 23. sep. 1996 mellem Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige vedrørende indkomst- og formueskat. DBO'en har virkning fra 1. jan. 1998, TfS 1997, 576.
Bek. nr. 3 af 2. feb. 1998 af protokol af 6. okt. 1997 til den nordiske DBO. Protokollen har virkning fra 1. jan. 1998, TfS 1998, 28.
Bek. nr. 115 af 11. nov. 1992 af DBO af 12. sept. 1989 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige vedrørende skatter af arv og gave. DBO'en trådte i kraft den 19. aug. 1992 og har virkning fra den 18. okt. 1992.
Bek. nr. 8 af 7. feb. 1994 - tillægsaftale til overenskomst vedrørende arv og gaver. Tillægsaftalen har virkning fra 19. aug. 1992.
Selskabsskatteprocenten i Island er 33%, i Norge, i Sverige og Finland 28%. På Færøerne er selskabsskatteprocenten 27%, hvis aktie/anpartskapitalen er over 80.000 kr. og 49%, hvis den er under 80.000 kr. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst med undtagelse af Norge, hvor et selskabs underskud i likvidationsåret kan tilbageføres og modregnes i selskabets overskud (positiv indkomst) de foregående to år.
Indholdsfortegnelse
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 22
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor der til et fast driftssted eller fast sted hører en fast ejendom, som omhandlet i artikel 6. Sådan indkomst beskattes i overensstemmelse med artikel 6.
DBO'en indeholder ingen særlige bestemmelser vedrørende stipendiater (ex. NORDITA-stipendiater), hvorfor bopælslandet har beskatningsretten til de modtagne stipendier. Mange stipendiater anses for dog at have bevaret bopælen i hjemlandet, hvorfor stipendiet ikke beskattes i Danmark.
Artikel 22: Virksomhed ud for kysten.
Artikel 22
Der foreligger fast driftssted/fast sted, når virksomheden uden for kysten sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.
Aktiviteter udøvet af indbyrdes afhængige foretagender skal i visse tilfælde anses for udøvet af et foretagende.
Fortjenester ved transport af forsyninger eller personel til offshoreaktiviteter samt virksomhed med bugserbåde og lignende beskattes i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde. Løn i forbindelse med ovennævnte aktiviteter beskattes som i artikel 16, stk. 3.
Artikel 22: Formue.
Artikel 22
Driftsmidler, der anvendes til vejtransport, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sæde.
Artikel 22: Studerende og praktikanter.
Artikel 22
Beløb til nødvendigt underhold mv. til en studerende er fritaget for beskatning, når det modtages af kilder uden for opholdsstaten. Det samme gælder indkomst for personligt arbejde, som den studerende oppebærer i opholdsstaten i op til 5 år. Dette beløb er for indkomståret 1998 fastsat til 56.000 kr.. TSS-cirk. nr. 1997-28.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag, herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes i Danmark. Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige stipendier, der modtages fra Danmark, jf. TSS-cirk.nr. 1997-28.
Artikel 22:Formue.
Artikel 22: Beskatning af formue.
Artikel 22: Formue.
Artikel 22: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 22: DBO'ens ikrafttræden.
Artikel 22: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt.
Artikel 22
Private pensionsordninger uden for tjenesteforhold, som ikke er omfattet af art. 18, beskattes i bopælslandet.
Folkepensionen er omfattet af bestemmelsen.
Artikel 22: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 22
Som hovedregel ophæves efter credit-princippet.
Indkomsten fra offentlige hverv (artikel 14) og pensioner (artikel 18) ophæves efter exemption (ny metode).
Udbytter og renter lempes efter matching-credit metoden.
Storbritanien
Bek. nr. 6 af 12. feb. 1981 af DBO af 11. nov. 1980. Bek. nr. 7 af 22. jan. 1992 af protokol af 1. jul. 1991 om ændring af ovennævnte DBO. Protokollen trådte i kraft 19. dec. 1991 og har for Danmarks vedkommende virkning fra 1. jan. 1992, jf. TOLD SKAT Nyt 1992.6.166. (TfS 1992, 428).
BEK nr. 93 af 31. juli 1997 af protokol af 15. okt. 1996 til ovennævnte DBO. Protokollen trådte i kraft den 20. juni 1997 og har virkning fra og med 1. jan. 1998 TfS 1997, 239, 1997, 410 og 1997, 683. Selskabsskatteprocenten i Storbritannien erl 31 pct. og 21 pct. for Small Companies (indkomst under 300.000 £). Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 1 år .
Indhold
Artikel 22
Ophævelse af dobbeltbeskatning (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 22
Som hovedregel ophæves dobbeltbeskatning ved anvendelse af creditmetoden.
Når det drejer sig om indkomst, som kun kan beskattes i Storbritannien, anvendes dog exemption (ny metode). Den nye protokol indsætter bestemmelser om lempelse af udbytte til et dansk moderselskab fra et UK datterselskab.
Vedrørende betalt ydelse til engelsk sygeforsikring (National Health Insurance) har Skattedepartementet udtalt, at ydelsen ikke kan betragtes som betalt skat, og den kan derfor hverken medtages ved beregningen af nedslag efter DBO'ens regler eller ved nedslag i henhold til LL § 33.
Artikel 22
Andre indkomster
Artikel 22: Indkomst, der ikke er udtrykkeligt omtalt.
Artikel 22
Andre indkomster
Artikel 22
Bopælslandet har beskatningsretten til private pensioner, der ikke er omfattet af art. 19.
Artikel 22
Formue
Artikel 22
Formue
Artikel 22
Samråd
Artikel 22
Formue
Artikel 22
Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 22
Indkomst, der ifølge DBO'en kan beskattes i Tyrkiet, lempes i Danmark efter creditmetoden. Indkomst, der kun kan beskattes i Tyrkiet, kan medregnes til beskatningsgrundlaget i Danmark, og der skal gives exemption med progressionsforbehold.
Danmark skal indrømme matching-credit, såfremt skatten i Tyrkiet nedsættes eller bortfalder i forbindelse med foranstaltninger til fremme af den økonomiske udvikling.
Der skal ikke indrømmes credit vedrørende udbytte, renter eller royalties med en større procentsats, end der er fastsat i henholdsvis artikel 10, 11 eller 12.
En eventuel lavere tyrkisk skattesats for udbytte, renter og royalties for begrænset skattepligtige, er dog et maksimum for den credit, der skal indrømmes.
Artikel 22
Formue
Artikel 22
Formue
Artikel 22
Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt i DBO'en, kan beskattes i begge stater. En evt. dobbeltbeskatning ophæves af bopælsstaten efter bestemmelsen i artikel 23.
Artiklen omfatter bl.a. private pensioner, der ikke er et led i et tidligere tjenesteforhold.
Artikel 22
Formue
Artikel 22
Fastsættelse af nærmere regler vedrørende fremgangsmåden ved gensidig bistand
Artikel 22
Andre indkomster
Artikel 22
Omfatter bl.a. sociale pensioner. Stk. 2 giver mulighed for kildelandsbeskatning af eksempelvis sociale pensioner.
Artikel 22
Personlige begunstigelser
Artikel 22
Det er særligt fastslået, at fysiske personer, som er hjemmehørende i Danmark eller Zambia, i de respektive stater kan gøre krav på de samme personlige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som henholdsvis danske og zambiske statsborgere, der ikke er hjemmehørende i de pågældende stater, kan opnå.
Artikel 22
Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23 A + B
Under forudsætning af at Danmark er bopælslandet, kan principperne for de forskellige metoder beskrives således
Creditmetoden
Denne metode giver Danmark ret til at medregne den udenlandske indtægt fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dobbeltbeskatningen ophæves herefter ved, at Danmark i de beregnede skatter giver et nedslag med det mindste af følgende to beløb
a) Den udenlandske skat af den udenlandske indtægt.
b) Den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indtægt.
Beløbet under a) benævnes "fuld credit", medens beløbet under b) benævnes "almindelig credit". Det vil ses, at dette system medfører, at der indrømmes fuld credit, når den udenlandske skat er mindre end den danske beregnet som anført under b), men kun almindelig credit, når den udenlandske skat er højere. Den skattepligtige skal fremlægge dokumentation for størrelsen af den i udlandet betalte skat.
Matching credit
Nogle lande, fx udviklingslande, som har en særlig interesse i udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt eller delvis kan bortfalde. DBO' en vil i sådanne tilfælde ofte indeholde bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes med hensyntagen til den skat, som den udenlandske stat kunne have opkrævet, hvis de pågældende lempelsesregler ikke havde eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der foreligger attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst og den skat, der kunne have været opkrævet.
Exemption med progressionsforbehold (gl. metode)
Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men medtages alene ved skatteberegningen.
Exemption med progressionsforbehold (ny metode)
Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, men der indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Fuld exemption
Den udenlandske indkomst medtages hverken ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved skatteberegningen, der altså alene sker på grundlag af beregningen af indkomst i Danmark.
Lempelsesberegningen
Se afsnit D.C.3.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved anvendelse af exemption (ny metode). For så vidt angår rente- og royalty-indtægter (artikel 11 og 12), anvendes creditmetoden, men således at den brasilianske skat altid anses for pålignet med 25 pct. (matching credit). Creditnedslaget kan dog aldrig overstige den forholdsmæssige andel af den danske skat, der falder på indkomsten fra Brasilien.
Bulgarien
Bek. nr. 100 af 11. sep. 1990 af DBO af 2. dec. 1988.
Selskabsskatteprocenten i Bulgarien er 30. Der betales endvidere en lokal selskabsskat på 10pct., der er fradragsberettiget ved opgørelsen af den statslige selskabsskat. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Ikke-diskriminering.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Lempelsesmetoden er credit.
Dog er der matching credit på renter og udbytte. Der er en særlig bestemmelse om nedslag for den underliggende selskabsskat for cypriotisk moderselskaber med et datterselskab i Danmark.
Indkomst omfattet af artiklerne 18 og 19 lempes efter exemption (ny metode).
Beskatningsafkaldet er begrænset i visse tilfælde, hvor den anden stat alene beskatter den del, der er indført i landet.
Egypten
Bek. nr. 49 af 24 apr. 1990 af DBO af 9. feb. 1989.
Selskabsskatteprocenten i Egypten er 40 ; der er dog særlige beskatningsprocenter for visse selskaber, ligesom der er regler om skattefri perioder og særlige skattefrie zoner. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Lempelsesmetoden er almindelig credit svarende til reglen i LL § 33.
For indkomster omfattet af artiklerne 18 og 19 skal bopælsstaten dog lempe efter exemption (gl. metode), jf. stk. 2.
Stk. 3 indeholder en bestemmelse om matching credit i tilfælde, hvor skat, der ellers skulle betales, er blevet nedsat eller frafaldet i medfør af lovbestemmelser om skattebegunstigede foranstaltninger.
England (og Nordirland)
Se under Storbritannien.
Estland(Estonia)
Bek.nr. 22 af 21. februar 1994 af DBO af 4. maj 1993.
Selskabsskatteprocenten i Estland er 26 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Formue.
Artikel 23
Formue bestående af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.
Artikel 23: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23: Virksomhed ud for kysten
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves som udgangspunkt ved almindelig credit. Hvor en indkomst kun kan beskattes i Filippinerne, lemper Danmark efter exemption (ny metode). Modtager et dansk selskab udbytte fra et filippinsk selskab, skal Danmark indrømme credit for den underliggende selskabsskat, hvis det danske selskab mindst ejer 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab.
Artikel 23: Udveksling af oplysninger.
Artikel 23: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves ved creditmetoden.
Danmark kan som bopælsland medregne indkomst, som kun kan beskattes i Grækenland (artiklerne 8, 13, 15 og 18), i beskatningsgrundlaget (ny exemption).
Grønland
Bek. nr. 475 af 21. nov. 1979 af DBO af 18. okt. 1979 - indkomst- og formueskat samt bistand i skattesager.
Skatteministeriets vejledning, cirk. nr. 40, af 23. jan. 1980.
Bek. nr. 449 af 9. aug. 1984 af tillægsaftale af 15. jun. 1983.
Bek. nr. 37 af 20. jan. 1986 af aftale om bistand i skattesager.
Bek. nr. 186 af 24. mar. 1987 om tillægsaftale af 26. nov. 1986, særligt vedrørende beskatning i forbindelse med kulbrinteaktiviteter.
Bek. nr. 800 af 26. nov. 1990 af aftale om beskatning inden for pensionsområdet og af dagpenge og rejsegodtgørelser til offentligt ansatte.
Bek. nr. 801 af 26. nov. 1990 af tillægsaftale af 21. aug. 1990 (om beskatning af Royal Greenlands aktiviteter i Danmark).
Bek. nr. 114 af 14. feb. 1991 af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. aug. 1990 (om beskatning af Royal Greenlands aktiviteter i Danmark).
Bek. nr. 42 af 30. apr. 1992 af overenskomst af 7. dec. 1989 om bistand i skattesager.
Bek. nr. 795 af 1. okt. 1993, kapitel 15, om opkrævning af kildeskat til Grønland.
Bek. nr. 936 af 7. dec. 1993 af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. aug. 1990, (beskatningen af Kalaallit Niuerfiat's aktiviteter i Danmark).
Bek.nr. 816 af 17. oktober 1995 af aftale i henhold til artikel 24.
Bek.nr. 247 af 29. marts 1996 af tillægsaftale af 17. november 1995 til den dansk-grønlandske DBO.
Bek. nr. 106 af 7. feb. 1997 at aftale i henhold til tillægsaftale af 21. aug. 1990 (TELE Attavequaatit's aktiviteter i Danmark.)
Med mindre andet er nævnt under omtalen af de enkelte DBO'er, omfatter udtrykket "Danmark" ikke Grønland.
Selskabsskatteprocenten i Grønland er 35 .Underskud kan i særlige tilfælde efter ansøgning tillades tilbageført til tidligere år med positiv indkomst.
Bek. nr. 152 af 23. feb. 1998 af to tillægsaftaler af 31. aug. 1997. Ændring af dobbeltbeskatningsaftalens regler for beskatning af udbytte og bestyrelseshonorarer samt forskellige pensioner og dagpenge, rejsegodtgørelser. Ændringen er nærmere omtalt i TfS 1997, 884.
Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, L 148 fremsat den 17. dec. 1998.
Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1998, 75.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Ikke-diskriminering.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Lempelsesmetoden er almindelig credit svarende til reglen i LL § 33.
For indkomster omfattet af artikel 19 skal bopælslandet dog lempe efter exemption (ny metode).
Efter stk. 3, litra d og e, giver Danmark matching credit i en række tilfælde, hvor der efter indisk lovgivning er bevilget skattefritagelse.
Indonesien
Bek. nr. 14 af 30. jan. 1987 af DBO af 28. dec. 1985. DBO'en har virkning fra 1. jan. 1987.
Selskabsskatteprocenten i Indonesien er 30 .På lave indkomster er procenten dog mindre. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Som hovedregel ophæves dobbeltbeskatning ved creditmetoden. Hvor indkomst kun kan beskattes i Indonesien (artikel 18 og 19, stk. 1), lempes dobbeltbeskatningen efter exemption (ny metode).
Iran
Notevekslinger af 3. sep. og 13. sep. 1956 - SAS.
Irland
Bek. nr. 115 af 3. nov. 1993 af DBO af 26. mar. 1993.
Selskabsskatteprocenten i Irland er generelt 32 pct. Der findes særlige skattesatser bl. a. for indkomst fra salg af varer produceret i Irland og indkomst fra virksomhed i Shannon Airport Development Zone eller fra International Financial Services Center i Dublin. Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 1 år.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Det er udnyttelse af kulbrinteforekomster, der har den største aktualitet i denne bestemmelse. Efter stk. 2 og stk. 3 medfører den omhandlede virksomhed, at der foreligger et fast driftssted i det omfang, aktiviteten overstiger 30 dage inden for en 12-måneders-periode.
I henhold til artiklens stk. 4 kan fortjeneste ved supply-virksomhed kun beskattes i den stat, hvori foretagende er hjemmehørende.
Stk. 5 indeholder reglerne om beskatningsretten til løn og lignende vederlag, der oppebæres i forbindelse med den virksomhed, der er omfattet af artiklen. Hvis lønnen m.v. betales af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den stat, hvori arbejdet udføres, kan lønnen imidlertid kun beskattes af arbejdsstaten, hvis arbejdet varer i mere end 30 dage inden for en 12-måneders-periode. Såfremt arbejdet udføres på et supply-fartøj kan vederlaget kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
I stk. 6 er bestemt, at fortjeneste, som en person, hjemmehørende i en stat, erhverver ved afhændelse af
1) efterforsknings- og udnyttelsesrettigheder, og
2) aktiver i den anden stat, der anvendes i forbindelse med den omhandlede virksomhed, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves efter credit-metoden. I tilfælde, hvor indkomst efter DBO'en kun kan beskattes i den ene af staterne, benyttes exemptionsprincippet (ny metode).
Der er endvidere fastsat et særligt matching-credit-princip, når der for en midlertidig periode er indrømmet nedsættelse af skatten af et foretagendes fortjeneste med det formål at tilskynde økonomisk udvikling i staten ("skattenedsat fortjeneste").
I stk. 6 er der indsat en særlig bestemmelse om, at der på fortjeneste eller på udbytte, der betales af sådan fortjeneste, der er fortjeneste ved fremstilling eller salg af varer eller tjenesteydelser, kan indrømmes matching-credit.
Finansielle tjenesteydelser er her undtaget, medmindre andet er aftalt mellem de kompetente myndigheder.
Aftalens hovedformål er beskrevet i et "aftalememorandum" til DBO'en.
Det er kun TSS, der kan indgå aftaler med de irske myndigheder om godkendelse af matching-credit lempelse for visse finansielle tjenesteydelser.
I tilknytning til DBO'ens art. 23, stk. 6, er der opnået enighed om en godkendelsesprocedure og om principper af betydning for godkendelse af skattebegunstiget virksomhed inden for den finansielle sektor. Disse dokumenter indgik ikke i de bilag, som blev underskrevet og senere offentliggjort sammen med DBO'en. Bilagene er offentliggjort i TfS 1994,150.
Udbytter fra et irsk skovselskab er skattefri for et dansk kapitalformidlingsselskab, og denne skattefrihed er ikke kun gældende til den 1. jan. 2000, i medfør af artikel 23, stk. 1, litra (b), sammenholdt med stk. 6, litra (b), TfS 1996, 185.
Island
Se under Norden.
Israel
Bek. nr. 85 af 10. nov. 1966 af DBO af 27. jun. 1966. Skd.cirk.nr. 270 af 20. dec. 1968 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Israel er 36 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1997, 299.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Exemption-metoden.
Artikel 23-24
Som hovedregel ophæves dobbeltbeskatning ved hjælp af exemption (ny metode).
Som undtagelse herfra gælder indkomst under artikel 10 (udbytter), artikel 11 (renter) og artikel 12 (royalties), hvor dobbeltbeskatningen undgås ved anvendelse af creditmetoden.
Danmark skal altid lempe med 25 pct. på udbytte- og renteindtægter, selvom Israel ikke skulle beskatte sådanne indkomster (matching credit).
Italien
Bek. nr. 60 af 1. jul. 1983 af DBO af 26. feb. 1980.
Bek. nr. 109 af 22. okt. 1992 af protokol af 25. nov. 1988 (har virkning fra 1. jan 1993).
Bek. nr. 81 af 30. jul. 1968 af DBO af 10. mar. 1966 (arvemidler).
Selskabsskatteprocenten i Italien er 37 plus tillægsskatter på mellem 12,5 og 27 pct. afhængigt af selskabets formue. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1998, 210
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Formue.
Artikel 23: Andre indkomster
Artikel 23
Anden indkomst kan også beskattes i kildestaten.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves efter credit-metoden.
Dog skal bopælslandet give fuld exemption for indtægt for kilder, der er omfattet af artikel 19, stk. 1, 2. pkt. og artiklerne 20 og 21.
Jordan
Bek. nr. 114 af 21. okt.1974 - skibs- og luftfart.
Jugoslavien
Bek. nr. 70 af 30. jun. 1982 om DBO af 19. mar. 1981. Skd.cirk. af 1. nov. 1982 (vejledning). Skd.cirk. af 26. okt. 1983, hvorefter DBO'en også omfatter kontinentalsoklen.
Slovenien, Kroatien og Makedonien er indtrådt i DBO'en med det tidligere Jugoslavien. Danmark har med virkning fra den 12. apr.1996 anerkendt Serbien/Montenegro under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, der fra den nævnte dato har succederet i DBO'en mellem Danmark og Jugoslavien, jf. TfS 1996, 674.DBO'en gælder ikke for Bosnien-Herzegovina.
Selskabsskatteprocenten i Slovenien er 25 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst. Ifølge en rammelov for Forbundsrepublikken Jugoslavien vil selskabsskatten blive mellem 20 pct. og 30 pct. For begrænset skattepligtige uden fast driftssted bliver selskabsskatten 20 pct. Ny-etablerede selskaber får adgang til en 6-årig skatte-fritagelse.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Ikke-diskriminering.
Artikel 23: Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Bopælslandets beskatningsret er betinget af, at indkomsten er skattepligtig der.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Danmark lemper som hovedregel ved hjælp af creditmetoden.
Indtægter efter artikel 19 lempes dog ved hjælp af exemption (ny metode).
Der gives endvidere "matching credit" for så vidt angår udbytte (10 pct.), renter (10 pct.), royalties (20 pct.) og indkomst fra "joint ventures".
Korea
Bek. nr. 45 af 27. mar. 1979 af DBO af 11. okt. 1977. Skd.cirk. nr. 130 af 7. aug. 1979 (vejledning). Cirk. af 9. apr. 1985 om artikel 21, stk. 4.
Maximum selskabsskatteprocenten i Korea er 28. I visse tilfælde er der en tillægsskat på 10. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 23: Formue.
Artikel 23
Formue bestående af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.
Artikel 23: Formue.
Artikel 23
Formue bestående af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom i den anden stat, kan beskattes i denne stat.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Dobbeltbeskatning undgås som hovedregel ved creditmetoden.
Indkomst omfattet af artikel 18, stk. 2 (sociale pensioner) og artikel 19 (offentlige vederlag) lempes dog efter exemption (ny metode).
Ifølge slutprotokollen skal et dansk moderselskab, der modtager udbytte fra sit datterselskab i Luxembourg have lempelse ikke blot for den luxembourgske udbytteskat, men også for den underliggende selskabsskat. Bestemmelsen svarer til SEL's regler om datterselskabslempelse.
Ved creditlempelsen for udbytteskat skal der ses bort fra den midlertidige skattegodtgørelse, der er givet i Luxembourg.
Endvidere er der i protokollen en bestemmelse om matching credit for så vidt angår indkomst til personer, der i Luxembourg er indrømmet skattenedsættelse for investeringsfremmende foranstaltninger.
Makedonien
Makedonien er indtrådt i DBO'en med det tidligere Jugoslavien, jf. TfS 1995, 780.
Malaysia
Bek. nr. 53 af 4. aug. 1972 af DBO af 4. dec. 1970. Skd.cirk. nr. 226 af 28. okt. 1974 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Malaysia er 28 pct. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23
Som hovedregel ophæves dobbeltbeskatning ved creditmetoden.
Exemption (ny metode) anvendes dog ved indkomst omfattet af artikel 19.
Bangladesh
Bek. nr. 10 af 30. jan. 1997 af DBO af 16. juli. 1996 med Bangladesh. Selskabsskatteprocenten i Bangladesh er . 40. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Ikke-diskriminering.
Artikel 23: Undgåelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Lempelsesmetoden er almindelig credit. For indkomst, der kun kan beskattes i kildestaten, skal bopælsstaten yde nedslag efter exemption (ny metode).
I stk. 3 er der indsat en gensidig matching credit regel for de tilfælde, hvor en af staterne efter interne regler giver skattefritagelse eller skattenedsættelse til foranstaltninger til fremme af investeringer.
Artikel 23:Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter. Artikel 24:Ophævelse af dobbetlbeskatning.
Artikel 23
Kulbrintevirksomhed medfører fast driftssted/sted efter 30 dage inden for nogen 12-måneders periode. Boreplatformsvirksomhed udøvet uden for kysten medfører først fast driftssted, når virksomheden har varet i mere end 183 dage inden for nogen 12-måneders periode. Indtægt ved udlejning af borerigge kan vælges beskattet efter bestemmelserne i artikel 7 (nettoresultat), i stedet for som royalty (bruttoresultat) efter artikel 12.
Artikel 23: Udveksling af oplysninger.
Artikel 23
Oplysningspligten omfatter ikke kontroloplysninger fra banker og lignende institutioner, jf. vejledning af 21. dec. 1960.
New Zealand
Bek. nr. 97 af 28. okt. 1981 af DBO af 10. okt. 1980. Skd.cirk. nr. 14 af 3. feb. 1982 (vejledning). Bek. nr. 13 af 23. jan. 1987 af protokol nr. 2 af 12. mar. 1985.
Selskabsskatteprocenten i New Zealand er 33% for hjemmehørende selskaber og 38% for filialer af ikke-hjemmehørende selskaber. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 23: Formue.
Artikel 23: Andre indkomster.
Artikel 23: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Kildelandet kan beskatte andre indtægter, som ikke er omfattet af de øvrige artikler.
Artikel 23: Ophævelse af dobbeltbeskatning. (Ændret ved protokol af 17. maj 1994)
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved creditmetoden.Indkomst ved international transport (artikel 8), salg af internationale transportmidler (artikel 13, stk. 2, 2. afsnit) og offentligt hverv (artikel 19) lempes dog efter exemption (ny metode).
Ved protokollen er der indført matching credit for virksomhed med salg eller fremstilling af varer eller tjenesteydelser (bortset fra tjenesteydelser inden for den finansielle sektor) forudsat, at ikke over 25% af virksomhedens indkomster kan henføres til renter og fortjeneste ved salg af aktier og obligationer. Udbytte fra et polsk datterselskab til et dansk moderselskab lempes på samme måde. Matching creditbestemmelsen er gældende til og med indkomståret 1996.
Rumænien
Bek. nr. 20 af 23. feb. 1978 af DBO af 13. dec. 1976.Skd.cirk. nr. 262 af 14. dec. 1977 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Rumænien er 38 pct. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Andre indkomster.
Artikel 23
Private pensioner, der ikke er omfattet af art.19, beskattes i bopælslandet.
Artikel 23:Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning. (ændret ved protokol af 11. mar. 1997)
Artikel 23
Lempelsesmetoden er almindelig credit.
For indkomst. der kun kan beskattes i Schweiz, skal Danmark indrømme lempelse med eksemption (ny metode)
Artikel 23: Udveksling af oplysninger.
Artikel 23: DBO'ens ophør.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 23
Hovedreglen er credit.
Ikrafttræden: Overenskomsten har virkning i Danmark fra den 1. jan. 1997, og i Bangladesh fra den 1. jul.1997.
Belgien
Bek. nr. 5 af 20. jan. 1971 af DBO af 16. okt. 1969. Skd.cirk. nr. 166 af 27. jun. 1972 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Belgien er 40,17 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 23: Formue.
Artikel 23: Ikke-diskriminering.
Artikel 23
Ikke-diskriminering
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Indkomst, der ifølge DBO'en kan beskattes i Sydafrika, lempes i Danmark efter creditmetoden. Indkomst, der kun kan beskattes i Sydafrika, kan medregnes til beskatningsgrundlaget i Danmark, og der skal gives exemption med progressionsforbehold.
Artikel 23
Formue
Artikel 23
Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Dobbeltbeskatningen ophæves som hovedregel efter exemption-metoden (gl. metode).
Dobbeltbeskatning af royalty og skibsfartsvirksomhed ophæves efter credit-metoden.
Lempelse efter DBO'en med Thailand kom ikke i betragtning for såvidt angik en filial af en tysk bank, der drev bankvirksomhed her i landet, allerede fordi filialen kun var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter SEL § 2, og derfor ikke i DBO'ens forstand var hjemmehørende her i landet, jf. TfS 1994,302.
Tjekkiet
Tjekkiet og Slovakiet er indtrådt i DBO'en med det tidligere Tjekkoslovakiet. Bek. nr. 66 af 11. juli 1983 af DBO af 5. maj 1982. Skd.cirk. nr. 8 af 13. jan. 1983 (vejledning). Bek. af protokol af 11. sep. 1992 til DBO af 5. maj 1982. Protokollen er trådt i kraft den 18. dec. 1992 og har virkning for kalenderåret 1993 og senere, jf. TfS 1995,2.
Selskabsskatteprocenten i Tjekkiet er 3 5 pct. for skatteåret (=kalenderåret) 1998 og i Slovakiet 40 pct. for skatteåret (=kalenderåret) 1998 . Der er ingen carry-backregler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst i hverken Tjekkiet eller Slovakiet.
Indhold
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning. (Udvidet ved protokol af 11. sep. 1992)
Artikel 23
Danmark skal som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning ved anvendelsen af credit-metoden.
Dog skal Danmark for så vidt angår indkomst som omhandlet i artikel 18, stk. 2 (ydelser i henhold til sociallovgivningen) og artikel 19 (offentlige hverv) ophæve dobbeltbeskatning ved anvendelse af exemption (ny metode).
Danskere, der efter DBO'en har krav på nedsættelse af den tjekkoslovakiske tjekkiske/slovakiske skat, vil få nedsættelsen direkte ved kilden. Det vil sige, at der ikke vil være brug for særlige blanketter til tilbagesøgning af for meget betalt skat.
Endvidere skal Danmark ophæve dobbeltbeskatning af nærmere angivet fortjeneste af erhvervsvirksomhed fra fast driftssted (artikel 7) og udbytte (artikel 10) efter regler om matching-credit. Matching-credit reglerne har foreløbig virkning i 5 år, jf. TOLD SKAT Nyt 1993.5.172 (TfS 1993,124).
Trinidad og Tobago
Bek. nr. 88 af 12. okt. 1971 af DBO af 20. juni 1969. Skd.cirk. nr. 75 af 14. feb. 1974 (vejledning). Selskabsskatteprocenten i Trinidad og Tobago er 35 pct. for skatteåret (=kalenderåret) 1998 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 23: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 23
Udveksling af oplysninger
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved creditmetoden.
Dog gives der ny exemption for vederlag i form af en interessents andel i et fast driftssted (artikel 7, stk. 8) samt for vederlag ved offentligt hverv (artikel 19).
Endvidere er der tale om matching credit. Reglen finder anvendelse for så vidt angår tunesiske skatter, for hvilke der for et begrænset tidsrum indrømmes fritagelse eller nedsættelse i medfør af tunesisk lovgivning vedrørende foranstaltninger til fremme af investeringer. En liste over de love, hvor dette er tilfældet, er opregnet i protokollen til DBO'en.
Tyrkiet
Bek. nr. 129 af 14. december 1993 af DBO af 30. maj 1991. DBO'en har virkning fra 1. jan. 1991.
Selskabsskatteprocenten i Tyrkiet er 25 pct. for skatteåret (= selskabets almindelige regnskabsår) 1998 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 23
Ikke-diskriminering
Artikel 23
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artikel 23
Artiklen indeholder en række særregler om virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter.
Artikel 23
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter og andre naturforekomster
Artikel 23
Ifølge stk. 1 og 2 medfører den omhandlede virksomhed fast driftssted (eller fast sted), hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for nogen 12 måneders-periode. Herved fraviges bestemmelserne i art. 5 og 14.
Ifølge stk. 3 skal borerigvirksomhed, der udøves uden for kysten, kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 6 måneder inden for en 12 måneders-periode.
I stk. 4 er der indsat en bestemmelse om, at kapitalgevinster på boreplatforme, der anses for oppebåret på det tidspunkt, hvor boreplatformvirksomheden ophører med at være skattepligtig i en stat, uden at ophøret sker i forbindelse med salg af platformen, ikke kan beskattes i denne stat.
Artiklen indeholder ikke særregler om supply-virksomhed.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved creditmetoden.
Når det drejer sig om indkomst, der er omfattet af artikel 8, artikel 13 (3) og (4), samt artikel 19 anvendes dog exemption (ny metode).
For indkomståret 1992 og 5 år frem skal der gives matching credit for indkomst omfattet af artikel 7 under visse nærmere betingelser og fuld exemption for udbytter fra ungarske datterselskaber, der driver virksomhed med fremstilling eller salg af varer eller tjenesteydelser.
USA
Bek. nr. 1 af 11. jan. 1949 af DBO af 6. maj 1948. Skd. cirk. nr. 232 af 12. sept. 1949 (Vejledning).
Bek. nr. 26 af 24. juni 1952 vedrørende fritagelse for skatter og afgifter for så vidt angår visse af De Forenede Staters udgifter til det fælles forsvar.
Bek. nr. 130 af 15. dec. 1986 af DBO af 27. apr. 1983 vedrørende skatter i boer, arv, gaver og visse andre overførsler.
Bekg. nr. 70 af 29/9 1987 af noteveksling af 6. juli 1987 vedrørende skibs- og luftfartsindtægter.
Selskabsskatteprocenten i USA er indkomstafhængig. Indkomst på mellem $ 75.000 og $ 10 mio. beskattes med 34 pct. for skatteåret (=selskabets regnskabsår) 1998 . Der er carryback-regler for nettounderskud (dvs. bruttoindkomsten fratrukket de fradragsberettigede udgifter), som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 3 år.
Indhold
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning sker som hovedregel efter credit-metoden.
Offentlige vederlag og pensioner (artikel 18, stk. 2 og artikel 19) lempes dog efter exemption (ny metode).
Der gives ikke credit ved skatteberegningen for sociale bidrag betalt i Bel-gien.
Artikel 23
Ikrafttræden og opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 23
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 23
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved creditmetoden.
Vedrørende creditnedslag for udbytte skal der udover den skat, som kildestaten er berettiget til, også gives creditnedslag for den underliggende selskabsskat, som vedrører udbyttet. Zambia opkræver for tiden ikke udbytteskat.
Danmark er forpligtet til at give creditnedslag for zambisk skat, som er frafaldet i henhold til særlige love til fremme af kapitalinvesteringer i visse industrier mv. (matching credit).
Vederlag og pensioner til offentlig ansatte skal i bopælsstaten ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (fuld exemption).
Artikel 23
Udveksling af oplysninger
Artikel 24
Ifølge denne artikel må der ikke ske diskriminering af et lands statsborgere ved at disse i den anden stat pålægges en anderledes eller mere byrdefuld beskatning. Om ikke-diskrimineringsregler i international beskatning, se SU 1993.306.
Artikel 24B: Særregel om statsejede aktie- eller anpartsselskaber.
Artikel 24B
Aktiviteter, der udøves af Royal Greenland i et dansk registreret aktie- eller anpartsselskab, undergives dansk beskatning i overensstemmelse med SEL's bestemmelser.
Beskatningsretten til aktiviteter, som udøvedes i Den Kongelige Grønlandske Handel før overdragelsen til Hjemmestyret, og som nu udøves af Royal Greenland i Danmark gennem et her beliggende fast driftssted, tilfalder alene
Grønland. Disse aktiviteter udgøres af salg og distribution af især følgende fiskeriprodukter, som har grønlandsk oprindelse
Pakkede rejer.
Portionsstørrelser af torsk, hellefisk og laks mv.
Aktiviteterne kan udvides til at omfatte andre aktiviteter, herunder udskæring og pakkeri, som af Royal Greenland dokumenteres tidligere at have været udøvet af Den Kongelige Grønlandske Handel.
Der henvises til bek. nr. 801 af 26. nov. 1990 af tillægsaftale af 21. aug. 1990 og bek. nr. 114 af 14. feb. 1991 af aftale hertil.
Aktiviteter, der udøves af TELE Attaveqaatit i et dansk registreret aktie- eller anpartsselskab undergives beskatning i Danmark i overensstemmelse med selskabslovgivningens bestemmelser.
Beskatningsretten til aktiviteter, som udøvedes i Grønlands Tekniske Organisation før overdragelsen til hjemmestyret, og som nu udøves af TELE Attaveqaatit i Danmark gennem et der beliggende fast driftssted, tilfalder alene Grønland. Der vil være tale om anlægsfunktioner, planlægningsfunktioner, markedsfunktioner og skibsradiofunktioner.
Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets bek. nr. 106 af 7. feb. 1994 af aftale i henhold til tillægsaftale af 21. aug. 1990 til den dansk-grønlandske DBO af 18. okt. 1979.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 24
Lempelsesmetoden er almindelig credit. Som bopælsland skal Danmark give skattenedsættelse ved exemption (ny metode) for indkomst, der kun kan beskattes i Estland.
Danmark indrømmer matching-credit for indkomst fra fast driftssted i Estland, forudsat
at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og
at ikke mere end 25 pct. af indkomsten består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller af indkomst fra tredjestater.
Endvidere er udbytte fra et estisk til et dansk selskab fritaget for dansk skat. Det er en betingelse,
at det danske selskab mindst ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det estiske selskab,
at datterselskabet driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og
at højst 25 pct. af datterselskabets fortjeneste hidrører fra trediestater.
Reglerne om matching credit og skattefritagelse for udbytte har foreløbig virkning i 10 år.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Inddrivelse af skattekrav.
Artikel 24: Ikke-diskriminering
Artikel 24: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 24: Ikke-diskriminering
Artikel 24: Credit-metoden.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 24
DBO'en er en creditoverenskomst, men er der tale om indkomst, som "kun kan" beskattes i Italien (artiklerne 19 og 20), anvender Danmark som bopælsland exemption (ny metode).
Matching-credit anvendes i tilfælde, hvor skatter, der er omfattet af DBO'en, i overensstemmelse med lovgivningen i en af staterne ikke opkræves eller nedsættes for en begrænset periode.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 24
Lempelsesmetoden er almindelig credit.
For indkomst, der kun kan beskattes på Jamaica (artikel 20), skal Danmark som bopælsland dog lempe efter exemption (ny metode).
Stk. 3 indeholder en bestemmelse om matching credit i tilfælde, hvor den skat, som efter DBO'en kunne have været opkrævet i Jamaica, er blevet nedsat eller frafaldet i henhold til nærmere angivne bestemmelser i skattelovgivningen i Jamaica.
I relation til artikel 10 gives kun credit for den aftalte 10 pct. og 15 pct. beskatning.
I stk. 4 er indsat en regel om subsidiær beskatningsret, hvorefter lempelse kun skal indrømmes, hvis indkomsten bliver beskattet i den anden stat.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 24: Skatter på formue.
Artikel 24
Formue bestående af skibe og fly i international trafik og fast ejendom knyttet hertil kan kun beskattes i den stat, hvor skibs- og luftfartsvirksomheden er hjemmehørende.
Artikel 24
For Danmarks vedkommende anvendes som hovedregel metoden "almindelig credit" til at ophæve dobbeltbeskatning.
Danmark har imidlertid accepteret et argentinsk ønske om "matching credit". Reglen om "matching credit" er begrænset til erhvervsmæssig virksomhed, omfattet af artikel 7. Rene finansielle transaktioner er undtaget. Det er gjort til en betingelse, at ikke over 25 pct. af foretagendets fortjeneste består af renter eller af kapitalgevinster fra afhændelsen af aktier eller obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater.
Under litra e, opregnes de bestemmelser i argentinsk lovgivning, som kan danne grundlag for indrømmelse af "matching credit".
Endvidere er det i litra f, bestemt, at udbytter fra et argentisk selskab til et dansk selskab er fritaget for beskatning i Danmark. Det er en betingelse, at det danske selskab mindst ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det argentiske selskab. Det er endvidere en betingelse, at datterselskabet driver erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabsindkomsten består af renter eller af kapitalgevinster på værdipapirer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater.
"Matching credit" og skattefritagelsen for udbytter er ifølge litra g, begrænset til 10 år. Denne periode kan forlænges.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Udveksling af oplysninger.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 24
Lempelsesmetoden er almindelig credit. Som bopælsland skal Danmark give skattenedsættelse ved exemption (ny metode) for indkomst, der kun kan beskattes i Letland.
Danmark indrømmer matching-credit for indkomst fra fast driftssted i Letland, forudsat
at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og
at ikke mere end 25 pct. af indkomsten består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller af indkomst fra tredjestater.
Endvidere er udbytte fra et lettisk til et dansk selskab fritaget for dansk skat. Det er en betingelse,
at det danske selskab mindst ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det lettiske selskab,
at datterselskabet driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og
at højst 25 pct. af datterselskabets fortjeneste hidrører fra trediestater.
Reglerne om matching credit og skattefritagelse for udbytte har foreløbig virkning i 10 år.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 24
Lempelsesmetoden er almindelig credit. Som bopælsland skal Danmark give skattenedsættelse ved exemption (ny metode) for indkomst, der kun kan beskattes i Litauen.
Danmark indrømmer matching-credit for indkomst fra fast driftssted i Litauen, forudsat
at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inde for den finansielle sektor), og
at ikke mere end 25 pct. af indkomsten består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller af indkomst fra tredjestater.
Endvidere er udbytte fra et litauisk til et dansk selskab fritaget for dansk skat. Det er en betingelse,
at det danske selskab mindst ejer 25 pct. af aktiekapitalen i det litauenske selskab,
at datterselskabet driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og
at højst 25 pct. af datterselskabets fortjeneste hidrører fra trediestater.
Reglerne om matching credit og skattefritagelse for udbytte har foreløbig virkning i 10 år.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24
Lempelsesmetoden er almindelig credit. For indkomst, der kun kan beskattes i Mexico, skal Danmark indrømme lempelse efter eksemption (ny metode). Danmark indrømmer matching credit for mexicansk skat af virksomhedsoverskud, jf. artikel 7 og af udbytte, jf. artikel 10, som i henhold til mexicansk lovgivning artikel 13, 51, 51A og 143 er indrømmet nedsættelse eller fritagelse. Bestemmelsen gælder ikke for erhvervsvirksomhed inden for den finansielle sektor. Matching credit bestemmelsen er gældende til og med 2012.
Nederlandene
Bek. nr. 9 af 21. feb. 1958 af DBO af 20. feb. 1957. Skd.cirk. nr. 265 af 21. dec. 1960 (vejledning). Bek. nr. 67 af 10. sept. 1966 af tillægsoverenskomst af 20. jan. 1966. Skd.cirk. nr. 103 af 26. apr. 1968 om tillægsoverenskomsten af 20. jan. 1966.
Ny DBO trådte i kraft 6. mar. 1998 og har virkning fra 1999, TfS 1998, 851.
Selskabsskatteprocenten i Nederlandene er 35%. Der er carryback-regler underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 3 år.
Indholdsfortegnelse
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 24: Gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter.
Artikel 24: Udveksling af oplysninger.
Artikel 24: Dødsbo.
Artikel 24: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 24
Danmark skal som hovedregel lempe efter credit-metoden.For så vidt angår artikel 8, (fortjeneste ved luftfartsvirksomhed), artikel 19 (private pensioner, livrenter, sikringsydelser og underholdsbidrag) og artikel 20 (offentlige erhverv) skal Danmark lempe efter exemption (ny metode).
I de første 10 år i hvilke DBO'en har virkning skal Danmark indrømme "matching-credit" for så vidt angår indkomster som nævnt i artikel 7, fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, artikel 10 udbytte, artikel 11 renter, artikel 12 royalties og artikel 13 honorarer for teknisk bistand.
Polen
Bek. nr. 2 af 6. jan. 1977 af DBO af 6. apr. 1976. Skd.cirk. nr. 8 af 11. jan. 1977 (vejledning). Bek.nr. 15 af 4. feb. 1995 af protokol af 17. maj 1994. Protokollen har virkning for Danmark fra og med indkomståret 1992.
Selskabsskatteprocenten i Polen er 36 pct. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Beskatning af formue.
Artikel 24:Ikke-diskriminering.
Artikel 24
Lempelsesmetoden er almindelig credit. For indkomst, der kun kan beskattes i Rusland, skal Danmark indrømme lempelse efter eksemption (ny metode).
Schweiz
Bek. nr. 117 af 31. okt. 1974 af DBO af 23. nov. 1973. Skd.cirk. nr. 219 af 16. okt. 1974 (vejledning).
Bek. nr. 116 af 31. okt. 1974 af DBO af 23. nov. 1973 om arvemidler.
Bek. nr. 37 af 2. jun. 1978 om udvidelse til Færøerne af den dansk-schweiziske DBO.
Selskabsskatteprocenten i Schweiz er 10-27%. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Bek. nr. 2 af 27. jan. 1998 af protokol af 11. mar. 1997 til ændring af DBO mellem Danmark og Schweiz, Tf'S 1998, 196.
Indholdsfortegnelse
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 24: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 24
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved exemption (ny metode).
Dog ophæves dobbeltbeskatning af udbytte (artikel 10), renter (artikel 11) og royalties (artikel 12) ved creditmetoden.
Det skal bemærkes, at der er tale om matching credit vedrørende disse indtægtsarter, når Spanien efter interne regler har begrænset sin skat heraf.
Dobbeltbeskatning af formueskat af en i Spanien beliggende fast ejendom, der ikke er knyttet til et fast driftssted, løses ligeledes ved credit-metoden.
Vederlag og pensioner til offentligt ansatte (artikel 19, stk. 1) skal i bopælsstaten ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (fuld exemption).
Tilbagesøgning af skat på udbytte
Fra 1. feb. 1992 hæfter spanske udbyttebetalende selskaber og spanske depositarer af aktier for begrænset skattepligtiges udbytteskat. Dette betyder, at selskabet kan tilbageholde udbytteskat med DBO'ens skattesats, hvis der foreligger en bopælserklæring. Hvis selskabet tilbageholder fuld spansk udbytteskat, kan den spanske bank, der har aktierne i depot, søge om tilbagebetaling af den overskydende skat. Det er ligeledes en betingelse, at den spanske depotbank har modtaget en bopælserklæring fra skatteyderen.
Sri Lanka
Bek. nr. 59 af 1. jul. 1983 af DBO af 22. dec. 1981. Skd.cirk. nr. 60 af 13. maj 1983 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Sri Lanka er 35%. Der er carryback-regler for underskud i forbindelse med virksomhedsophør, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 3 år.
Indholdsfortegnelse
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 24
Ikke-diskriminering
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 24
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved credit-metoden.I de tilfælde, hvor indkomst og formue »kun kan« beskattes i kildestaten, ophæves dobbeltbeskatning efter exemption (ny metode).
Dette gælder for artikel 8, stk. 1 (luftfart), artikel 13, stk. 2 (afståelse af skibe og fly i international trafik), artikel 20 (offentlige hverv) og artikel 23, stk. 3 (formuebeskatning af skibe og fly i international trafik).
Thailand
Bek. nr. 13 af 24. feb. 1966 af DBO af 14. apr. 1965. Skd.cirk. nr. 129 af 6. juni 1968 (vejledning). Selskabsskatteprocenten i Thailand er 30 pct. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 24
Ikke-diskriminering
Artikel 24
Ikke-diskriminering
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24
Territorial udvidelse
Artikel 24
Ikke-diskriminering
Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 24
Undgåelse af dobbeltbeskatning
Artikel 24
Dobbeltbeskatning ophæves i Danmark, som hovedregel efter creditmetoden. Se også TfS 1996,464.
Dog anvendes metoden exemption med progressionsforbehold (ny-metode) i de tilfælde, hvor en indkomst efter overenskomsten kun kan beskattes i Tyskland, samt i visse tilfælde, hvor et dansk moderselskab modtager udbytte fra et tysk datterselskab. Endelig anvendes metoden vedr. lønindtægt, som kan beskattes i Tyskland. . Ifølge artikel 24, stk. 2, litra f og g, kan indtægt fra personligt arbejde i tjenesteforhold lempes efter eksemptionsprincippet, men kun i de tilfælde, hvor der overfor de kompetente myndigheder i Danmark forelægges dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat af den pågældende indkomst. En kommunal skatteforvaltningen spurgte Told- og Skattestyrelsen om, hvorvidt det pågældende dokumentationskrav var opfyldt i følgende to situationer: Eks. 1: En til Danmark fuld skattepligtig skatteyder har arbejdet og opholdt sig Tyskland i mere end 183 dage i indkomståret 1997. Arbejdsgiveren er dansk, og der er trukket forskudsvis AM-bidrag og A-skat. Skatteyderen opfylder ikke betingelserne i ligningslovens § 33 A. Skatteyderen har ikke betalt tysk forskudsskat eller i øvrigt taget skridt til at indbetale tysk skat. Han selvangiver den tyske lønindtægt på sin danske "Selvangivelse for udenlandsk indkomst" (blanket 4.012). Eks. 2: Samme eksempel som nr. 1, men skatteyderen oplyser nu, at han har indgivet tysk selvangivelse, og at den heraf følgende tyske skat sandsynligvis vil blive opkrævet i september 1999. Efter at have forelagt spørgsmålene for Skatteministeriets departement svarede Told- og Skattestyrelsen således: Ifølge artikel 24, stk. 2, litra g, skal der som anført foreligge dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat. Det forhold, at der som nævnt i eks. 1 selvangives udenlandsk indkomst her i landet, og at de danske skattemyndigheder på baggrund heraf uopfordret underretter de tyske skattemyndigheder, opfylder efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke den i artikel 24, stk. 2, litra g, stillede betingelse om, at der herved er taget skridt til betaling af tysk skat af den pågældende indkomst. Resultatet er derfor, at der alene skal indrømmes creditlempelse med kr. 0 som betalt tysk skat. Heller ikke i den i eks. 2 optegnede situation er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyderen ved - dokumenterbart - at have indsendt selvangivelse til de tyske skattemyndigheder, har truffet sådanne sædvanlige foranstaltninger til at betale tysk skat, at denne situation er dækket af betingelsen i artikel 24, stk. 2, litra g. Resultatet bliver derfor, at der indrømmes en creditlempelse på kr. 0, og der vil først kunne lempes efter eksemptionsreglen, når skatteyderen senere kan fremvise en opkrævning på den tyske skat, TfS 1998, 299. Se også KSL § 62D og LV D.C, som bl.a. vedrører Tyskland.
Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgifter til arbejdsløshedsforsikring ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS 1995,752 (LSR). Se også TOLD*SKAT Nyt 1993,5,215 (TfS 1993,106).
Gewerbesteuer kan ikke sidestilles med i de i LL § 14, stk. 1, nævnte skatter af næring eller med driftsomkostninger efter SL § 6 a, men må anses for en indkomst- og formueskat, der ikke kan fradrages, skd.medd. nr. 28, s. 75.
Artkel 26
Både Danmark og Tyskland anvender creditmetoden til lempelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 24
Såvel Ukraine som Danmark lemper dobbeltbeskatning efter creditmetoden. Danmark anvender metoden "almindelig credit", men i tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskatte i Ukraine, anvendes dog eksemptionsmetoden (ny metode).
Artikel 24
Ikke-diskriminering
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 24
Lempelsesmetoden er ordinær credit. Kan indkomsten kun beskattes i Vietnam, anvender Danmark exemption med progressionsforbehold. Danmark giver matching credit ved betaling af industrielle royalties og ved fortjeneste ved erhvervsvirksomhed uden for den finansielle sektor udøvet gennem et fast driftssted. Endvidere gives der dansk exemption for udbytter, der betales fra et vietnamesisk datterselskab til et dansk moderselskab. Reglerne om matching credit og exemption gælder i 10 år fra aftalens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til lempelsesbestemmelsen.
Artikel 24
Belgien har ret til beskatning af den dobbelte lejeværdi af en belgisk bolig, uanset om denne lejes eller ejes, der står til rådighed for en her i landet hjemmehørende person.
Brasilien
Bek. nr. 125 af 20. dec. 1974 af DBO af 27. aug. 1974. Skd.cirk. af 5. maj 1975 (vejledning). Skd.cirk. af 26. okt. 1983 udvidelse af DBO'en til staternes kontinentalsokkel.
Selskabsskatteprocenten i Brasilien er 15 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1998, 286.
Indholdsfortegnelse
Artikel 24
Ikke-diskriminering
Artikel 24
Artiklen indeholder dog den særlige regel, at Zambia ikke er forpligtet til at yde ikke-statsborgere de lempelser, der efter Section 42 C i The Zambian Income Tax Act, 1966, kan indrømmes zambiske statsborgere. Alene zambiske statsborgere kan herefter få fradrag i Zambia for prioritetsrenter for lån, der er optaget til private formål.
Østrig
Bek. nr. 17 af 21. marts 1962 af DBO af 23. okt. 1961. Bek. nr. 127 af 28. nov. 1968 om udvidelse til Færøerne af DBO af 23. okt. 1961. Bek. nr. 15 af 28. jan. 1972 af protokol af 29. okt. 1970 om ændring af DBO. Skd.cirk. nr. 138 af 7. juni 1962 (vejledning). Skd.cirk. nr. 90 af 25. jan. 1972. Skd.cir. nr. 137 af 22. juni 1972 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Østrig er 34 pct. Skatteåret svarer til kalenderåret. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 24
Fortolkningsspørgsmål
Artikel 24: Ikke-diskriminering.
Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25
Denne artikel beskriver den fremgangsmåde, der skal følges, når der opstår vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål med hensyn til fortolkning eller anvendelse af en DBO.
Den gensidige aftaleprocedure, som er beskrevet i artiklen, anvendes i praksis hovedsageligt til at fastlægge beskatningsretten i tilfælde, hvor der er opstået dobbeltbeskatning. I Danmark er T&S den kompetente myndighed i disse sager. Som eksempler på afgørelser kan henvises til TfS 1994,313, TfS 1994, 535, TfS 1994,536, TfS 1994,539 og TfS 1994,655.
Hvis en i Danmark fuldt skattepligtig skatteyder i forbindelse med indkomsterhvervelse i udlandet bliver pålagt at betale skatter, som kan søges tilbage, fordi Danmark har beskatningsretten til den pågældende indkomst, må skatteyderen selv udfærdige en anmodning, der herefter kan attesteres af en told- og skatteregion, henholdsvis København og Frederiksberg kommune.
Det samme gælder, hvis en virksomhed, der udfører arbejde i udlandet, bliver pålagt at betale afgifter, der ikke er omfattet af en DBO, men som kan søges tilbage mod dokumentation af fuld skattepligt til Danmark.
Artikel 25: Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 25: Indeholdelse af kildeskat.
Artikel 25
Indeholdelsespligt for danske arbejdsgivere af grønlandsk kildeskat, jf. KSL § 88 og kap. 15 i bek. nr. 734 af 10. okt. 1998.
Holland
Se under Nederlandene.
Indien
Bek. nr. 118 af 10. nov. 1989 af DBO af 8. mar. 1989. DBO'en har virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 1. jan. 1990, og gælder også for Færøerne.
Selskabsskatteprocenten i Indien er 35 med tillæg for visse selskaber. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1997, 151.
Indholdsfortegnelse
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidig aftale.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 25: Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Ikke-diskriminering
Artikel 25: Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Ikke-diskriminering
Artikel 25
OECD-modellens bestemmelse om, at ikke-diskriminering også skal finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i nogen af staterne, er udeladt.
Artikel 25: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Udveksling af oplysninger.
Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 25
Lempelse sker som hovedregel efter credit-metoden. Danmark skal kun give credit for skat, der er opkrævet i overensstemmelse med § 88, stk. 2, i East African Income Tax Management Act.
Hvor en indkomst skal være fritaget for beskatning i bopælslandet, indrømmes der exemptionslempelse (gl. metode). Det er tilfældet i artikel 20, stk. 2 (offentlige pensioner), artikel 21 om studerende og lærlinge samt artikel 22 om lærere.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 25: Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Udveksling af oplysninger.
Artikel 25: Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Territorial udvidelse.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25:Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Afgrænsning af oplysningspligt.
Artikel 25: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 25
Danmark skal som bopælsstat som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning ved credit.
Indtægt omfattet af artikel 15 (personlige tjenesteydelser) bortset fra stk. 3, skibe i international trafik jf. dog art. 31, stk. 3 , artikel 18, stk. 1 (pension m.m.), artikel 19 (offentlige hverv) og artikel 21, stk. 7, (arbejde inden for den af artiklen omfattede kulbrintevirksomhed) lempes dog efter exemption (ny metode).
Virkningerne af de 2 beregningsmetoder er nærmere beskrevet i Told*Skat Nyt 1993.7.279.
I forbindelse med arbejde indenfor koncernforhold eller andre former for interessefællesskab, anvendes dog creditreglen, medmindre arbejdstageren kan påvise, at
han har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder, eller han kan påvise,
at lønomkostningerne med rette har belastet foretagendet eller det faste driftssted i arbejdsstaten.
Bevillingsafgift (artistskat), der af en her bosat kunstner mv. erlægges i Sverige, udgør 15% af bruttoindtægten. Afgiften erlægges af artisten, dvs. fratrækkes forinden udbetaling finder sted. Der gives credit ved skatteberegningen, da indkomsten henføres til artikel 17.
Såfremt der med arrangøren er truffet aftale om "fri skat", beregnes afgiften til 17,65% af nettoydelserne, hvilket modsvarer 15% af bruttobeløbet. Afgiften erlægges af arrangøren udover den aftalte løn og anden godtgørelse. I disse tilfælde kan nedslag kun indrømmes, såfremt der foreligger en af arrangøren underskreven kvittering for indeholdelse af afgiften eller en af de svenske skattemyndigheder udfærdiget attest for den indbetalte afgift.
Artikel 25: Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 25
Dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel ved creditmetoden.
Dobbeltbeskatning af indkomst omfattet af artikel 8, 14, stk. 3 og 20 ophæves efter exemption (ny metode).
Rusland
Bek. nr. 91 af 19/6 1997 af DBO af 8/2 1996. DBO'en har virkning fra 1. jan. 1998, jf. TfS1997, 575. Selskabsskatteprocenten i Rusland er 13 pct. til staten og op til 22 pct. lokal skat. Bank- og forsikringsvirksomhed kan beskattes med op til 30 pct. lokal skat. Der er ingen carryback regler.
Indholdsfortegnelse
Artikel 25:Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Territorial udvidelse.
Artikel 25: Ikke-diskriminering.
Artikel 25: Udveksling af oplysninger.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
Artikel 25
Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 25
Fremgangsmåde ved indgåelse af indbyrdes aftaler
Artikel 25
Ikrafttrædelsestidspunkt
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
Artikel 25
Beskatningsregler
Artikel 25
Ikke-diskriminering
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 25
Begrænsning af aftalefordele
Artikel 25: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25
Artiklen er en antimisbrugsbestemmelse, som er nødvendig, fordi Vietnam ved indgåelse af aftalen ikke beskatter efter globalindkomstprincippet. Bestemmelsen hindrer, at tredjelandsindkomst kanaliseres ind i Vietnam, hvor de efter de p.t. gældende vietnamesiske regler ikke vil blive beskattet, og derfra skattefrit videre til Danmark.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 25
Ikke-diskriminering
Artikel 25: Udveksling af oplysninger.
Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 25: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26
De kontraherende stater skal under visse nærmere betingelser udveksle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i den indgåede DBO.
Udveksling af kontroloplysninger skal ske til følgende adresse
SKATTEMINISTERIET
Told- og Skattestyrelsen
Kontrol- og inddrivelsesafdelingen
Postboks 2760
Østbanegade 123
2100 København Ø
Telefon 35 29 73 00
Telefax 35 29 24 24
Vedrørende inddrivelse af danske skattekrav i udlandet henvises der til T&S-cirk. 1990-9.
Vedrørende gensidig administrativ bistand, se lov nr. 132 af 26. feb. 1992 om sådan bistand i sager om direkte og indirekte skatter mellem stater, der er medlem af Europarådet eller OECD. Konventionen trådte i kraft den 1. april 1995 efter at den var tiltrådt af Danmark, Finland, Norge, Sverige og USA. Fra 1. november 1996 er Island omfattet og fra 1. februar 1997 Kongeriget Nederlandene. Se TfS 1997, 157.
For lande, der er medlem af EU, suppleres artiklen af direktiver, som er indarbejdet i medlemslandenes lovgivning. Se lov nr. 635 af 13. dec. 1978 om gensidig bistand inden for området direkte skatter og bek.nr. 965 af 5. dec. 1986 om gensidig bistand inden for områderne direkte skatter og merværdiafgift.
Den gældende bestemmelse i KSL § 88 var en udmøntning af artikel 25 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979. Det er her aftalt, at når en person eller et selskab mv. i den ene del af riget udbetaler løn og pension, som kan beskattes i den anden del af riget, skal den pågældende foretage indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget.
Efter den ny affattelse af § 88, stk. 1, er skatteministeren bemyndiget til at indgå aftaler med Færøerne og Grønland om, at Danmark skal indeholde færøsk og grønlandsk kildeskat.
Aftalerne skal være gensidige, så Færøerne og Grønland også skal indeholde dansk kildeskat.
Den aftale, som allerede er indgået med de grønlandske myndigheder, er fortsat omfattet af den ny § 88.
Efter den ny affattelse af § 88, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at indgå aftaler med fremmede stater om overførsel af skat. Herefter kan danske skattemyndigheder overføre skatter, som de har opkrævet vedrørende en indkomst, der skal beskattes i en anden stat, til dækning af den anden stats skattekrav af samme indkomst.
Det er en betingelse, at aftalerne er gensidige, så fremmede stater også kan overføre skatter, som de har opkrævet vedrørende en indkomst, der skal beskattes her i landet, til dækning af de danske skattekrav af samme indkomst.
Aftaler om overførsel af skat kan dog kun indgås med fremmede stater, hvis skattemyndigheder arbejder sammen med danske skattemyndigheder i et særligt omfang, nemlig stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv eller OECD/Europarådets bistandskonvention.
Danmark har allerede indgået en aftale af 19. juni 1991 med de andre nordiske lande om overførsel af forskudsskatter, som er opkrævet i én stat, men som vedrører lønindkomst, der beskattes i en anden stat. Denne aftale blev indgået med hjemmel i (den nu ophævede) lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning mv. Aftalen gælder fortsat.
Efter § 88, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opkrævning og afregning af skatter, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og 2.
For så vidt angår den gældende aftale med Grønland, er der allerede fastsat nærmere regler om kildeskat til Grønland i §§ 53-55 i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995 om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Territorial udvidelse.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger
Artikel 26: Gensidig bistand.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftale
Artikel 26
2 års-frist for indbringelse af sager for de kompetente myndigheder om stedfunden beskatning, der ikke er i overensstemmelse med DBO'ens bestemmelser.
Artikel 26: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 26: Ikke-diskriminering.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Territorial udvidelse.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 26: Ikrafttræden.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26:Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Ikke-diskriminering.
Artikel 26: Territorial udvidelse.
Artikel 26: Generelle regler om beskatningen.
Artikel 26
Artiklen indeholder en generel regel om subsidiær beskatningsret for bopælsstaten, jf. stk. 2. Artiklen indeholder tillige en regel om subsidiær beskatningsret for arbejdsstaten vedr. indkomst omfattet af artikel 14, stk. 1, og 15, stk, 2 og 4 litra a og b . Den subsidiære beskatningsret kan kun bringes i anvendelse, når den stat, der umiddelbart er tillagt beskatningsretten, på grund af intern hjemmel ikke kan beskatte. I tilfælde, hvor der grundet bundfradrag ikke pålignes skat af en indkomst, træder den subsidiære beskatningsret således ikke i anvendelse.
Som eksempel på indkomst, hvor den subsidiære beskatningsret kan anvendes, kan nævnes pensioner, der fra Norge udbetales til personer, der er hjemmehørende i et andet nordisk land, jf. eksempelvis Told*Skat Nyt 1993.23.1063 (TfS 1993, 547). Der kan dog indrømmes et fradrag på optil 20.000 SEK ved indkomstopgørelsen. TfS 1998, 704.
Modsat kan den subsidiære beskatningsret ikke anvendes på indkomst til personer, der gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Dette beror på, at der i dansk lovgivning (KSL § 2, stk. 1, litra j) er hjemmel til at beskatte udenlandske sømænd.
Den subsidiære beskatningsret kan heller ikke anvendes på svensk folkepension, eller finsk folkepension eller anden socialgodtgørelse, der er skattefri i Finland.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Ikke-diskriminering.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26:Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Tilbagebetalingsprocedure.
Artikel 26: Ikrafttræden.
Artikel 26: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 26: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 26
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
Artikel 26
Administrativ bistand
Artikel 26
Artiklen indeholder bestemmelser om bistand til forkyndelse og opkrævning af skatter, der er omfattet af artikel 2.
Artikel 26
Undgåelse af dobbeltbeskatning
Artikel 26
Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
Artikel 26
Ikke-diskriminering
Artikel 26
Der gælder følgende afvigelser fra ikke-diskrimineringskravet
Undtaget er vietnamesisk skat på overførsel af erhvervsindkomst, som højst kan udgøre 10 pct., og som pålægges udenlandske erhvervsdrivende.
Undtaget er endvidere vietnamesisk skat på aktiviteter i landbrugssektoren, hvor man ved aftalens indgåelse har en indbygget diskriminering af den udenlandske partner i jointventures.
Endelig kan der efter intern vietnamesisk lovgivning individuelt aftales skattemæssige vilkår for en udenlandsk investering.
Zambia
Bek. nr. 120 af 8. dec. 1974 af DBO af 13. sept. 1973 med Zambia til undgåelse af dobbeltbeskatning. Skd.cirk. nr. 240 af 19. nov. 1974 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten varierer fra 15 pct. til 45 pct. afhængig af branche. Skatteåret slutter den 31. marts 1999.Der er ingen carry-backregler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26
Territorial udvidelse
Artikel 26
DBO'en omfatter Færøerne, jf. bek.nr. 127 af 28. nov. 1968.
Tilbagesøgning af skat på udbytte
Kompetencen til at tilbagebetale østrigsk udbytteskat er tillagt et lokalt skattedirektorat. Anmodninger om tilbagebetaling skal derfor sendes til Finanzlandesdirektion für Wien, Niederösterreich und Burgenland, Geschäft-abteilung 10, Wollzeile 1-3, A-1010 Wien, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.20.600 (TfS 1992,527).
D.F. Internationale og danske organisationer
D.F.1 Internationale organisationer
Ved lov nr. 567 af 30.11.1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m. bestemmes, at der ved mellemfolkelig overenskomst kan indrømmes internationale organisationer og institutioner samt disses embedsmænd, og eventuelt personer, der optræder på de pågældende institutioners vegne, særlige rettigheder og immuniteter. Dette medfører skattefrihed for den faste stab af embedsmænd i en sådan organisation. Hvis andre personer end den faste stab skal være omfattet af skattefriheden, skal dette udtrykkeligt være hjemlet i overenskomsten vedrørende den pågældende organisation.
Skattefritagelsen indrømmes kun på begæring, og under forudsætning af, at der fra den organisation, hvor den pågældende er ansat, foreligger erklæring om, at organisationen anser den pågældende for ansat som embedsmand (official eller staff member) og at vedkommende er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i art ... i konvention af ... vedrørende ... (navnet på den pågældende organisation).
Mange organisationer ansætter specialister til særlige projekter. Disse personer benævnes bl.a. som "Field Officer", "Expert on Mission", "Tecnical Adviser" eller lignende. Disse er ofte ikke en del af den faste stab af embedsmænd ved den pågældende organisation.
En ansættelse på ekstern basis vil ikke berettige til skattefritagelse. Der kan indrømmes lempelse efter LL § 33 A, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Ansøgningen om skattefritagelse indsendes til det lokale skattevæsen, bilagt den foran omtalte erklæring. Et eventuelt afslag kan påklages til skatteankenævnet og videre til Landsskatteretten
Gives skattefritagelsen som "fuld exemption" ("objektiv fritagelse"), kan der ikke fratrækkes driftsudgifter eller befordringsudgifter vedrørende erhvervelsen af den skattefrie løn.
Skattefritagelse kan indrømmes personer ansat ved bl.a. FN og FN's hjælpeorganisationer samt en række internationale organisationer med hvilke Danmark har underskrevet konventioner eller aftaler.
Skattefriheden for organisationernes embedsmænd gives som "fuld exemption" (objektiv skattefritagelse) eller som gammel eller ny exemption (dvs. med progression). Den metode, der skal anvendes fremgår af den pågældende konvention eller aftale.
Objektiv skattefritagelse
Objektiv skattefritagelse kan indrømmes til personer ansat ved følgende internationale organisationer
ADB - Asian Development Bank - Den asiatiske udviklingsbank. Overenskomst af 4. dec. 1965, art. 56(2), dog kan et medlem sammen med ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet deponere en erklæring gående ud på, at det pågældende medlem for sig og sine myndigheder bevarer retten til at beskatte lønninger og emolumenter, der af banken udbetales til personer, som er statsborgere i eller står i andet tilhørsforhold til det.
AFDB - African Development Bank - Den afrikanske udviklingsbank. Overenskomst af 4. aug. 1965, art. 57(2).
AFDF - African Development Fund - Den afrikanske udviklingsfond. Overenskomst af 29. nov. 1972, art. 40(4).
ARBEJSDMILJØAGENTUR, Det Europæiske (i Bilbao), de ansatte følger EU-protokollens art. 12-16 om skattefritagelse.
CE - Conseil de l'Europe, Europarådet. Overenskomst af 2. sept. 1949, art. 18 for så vidt angår embedsmænd, tillægsprotokol af 6. nov. 1952 og tillægsprotokol af 15. dec. 1956 og 18. jun. 1990, art. 1 for så vidt angår medlemmer af kommissionen og medlemmer af domstolen.
CEMT - Conférence Européenne des Ministéres des Transport. Følger OECD lempelsesregler.
DEN FÆLLES RÅVAREFOND - art. 48: "....som ikke er disse landes indbyggere, statsborgere eller undersåttere."
EAST FISH - FN underorganisation der skal hjælpe østeuropæiske lande med at effektivisere fiskeindustrien.
ECB - European Central Bank, de ansatte følger EU-protokollens art. 12-16 om skattefritagelse.
ECE - FN's Økonomiske kommission for Europa.
ECA - FN's Økonomiske kommission for Afrika.
ECLAC - FN's Økonomiske kommission for Latinamerika og Caribien -tidligere ECCA.
EIB - Den europæiske investeringsbank. Følger EU lempelsesregler.
EKSF - Det Europæiske Kul og Stål Fællesskab, følger EU protokollens art. 13-16.
EMBC - European Molecular Biology Conference.
EMBL - European Molecular Biology Laboratory.
EMBO - European Molecular Biology Organisation.
EMI - European Monetary Institute, de ansatte følger EU-protokollens art. 12-16 om skattefritagelse.
EPTA - FN's udvidende tekniske bistandsprogram for mindre udviklede lande.
ERC - Det europæiske radiokommunikationskontor i Europa. Værtsover-enskomst. TOLD*SKAT Nyt 1992.7.213 (TfS 1992, 225).
ESCAP - Economic & Social Commission for Asia and The Pacific.
EU - art. 13 og 14. Se tillige det særlige afsnit nedenfor.
EURATOM - følger EU protokollens art. 13-16.
FAO - FN's levnedsmiddels- og landbrugsorganisation.
FN - art. V, stk. 18 b.
FN's særorganisationer - art. VI, stk. 19(b).
IAEA - International Atomic Energy Agency - Den internationale Atom-energi Organisation - Overenskomst af 1. juli 1959.
IAPSO - Inter-Agency Procurement Services Office.
ICLARM - International Center for living aquatic ressources management. ICM - Intergovernmental Committee for Migration.
IBRD og IMF - Den internationale bank for genopbygning og udvikling (Verdensbanken) og den internationale valutafond, art. 9, b (medmindre de pågældende er statsborgere, undersåtter eller står i et lokalt tilhørsforhold til opholdslandet).
ICAO - Organisationen for international civil luftfart.
ICES - Det internationale havbundsundersøgelsesråd, art. VIII. Værtsoverenskomst.
ICSID - Konventionen om bilæggelse af investeringstvister mellem stater og andre landes statsborgere, art. 24,2: "...medmindre modtagerne af ydelserne er statsborgere i det land, hvor de udøver deres funktioner."
IDB - Den interamerikanske udviklingsbank, afsnit 9,b: "Ingen skat må pålægges lønninger og honorarer, der af banken udbetales til bestyrelsesmedlemmer, stedfortrædere, tjenestemænd eller ansatte som ikke er indlændinge."
IEA - Det internationale energi agentur. Følger OECD lempelsesregler.
IFAD - International Fund for Agricultural Development.
IMO - Den internationale rådgivende søfartsorganisation.
INMARSAT - Den internationale maritime satellitorganisation, art. 26,1.
IOC - Intergovernmental Oceanographic Commission.
IOM - International Organisation of Migration.
ITU - International Telecommunications Union - Den internationale tele-kommunikations union - Værtsoverenkomst.
IUCN - International Union for Conservation of nature and natural res-sources.
MILJØAGENTUR, DET EUROPÆISKE, aftale om hjemsted art. 4, tjenestemænd og øvrige ansatte følger EU-protokollens art. 12-16 om skattefritagelse.
Mekong River Commission. Organisation under ESCAP paraplyen.
Multinational Corps Northeast - fælles dansk-tysk-polsk korps. Skattefrihed for de udenlandske officerer, art. 8, stk. 1.
NATO, art. 10,1: "Medl. af en styrke eller et civilt element skal nyde skattefritagelse i modtagerlandet med hensyn til de lønninger og emolumenter, de i denne egenskab modtager fra afsenderlandet,...". Se i øvrigt protokol af 11. aug. 1955, art. 7: "... dog skal nærværende stykke ikke fritage noget sådant medlem eller funktionær for beskatning pålagt af det land i hvilket den pågældende er statsborger."
Den nordatlantiske traktat mellem regeringerne i DK og USA om forsvaret af Grønland.
OECD - følger FNs særorganisationer.
SHIRBRIG - UN Stand-by Forces High Readiness Brigade - Skattefrihed af løn fra Planlægningselementet til udenlandske officerer, art. 9, stk. 1, litra e.
UNAIDS - Joint United Nations Programme on AIDS (UNDP, UNESCO, UNFPA, UNICEF, WHO and World Bank
UNCDF - United Nations Capital Development Fund.
UNCHR - United Nations Centre for Human Rights.
UNCHS - United Nations Centre for Human Settlement (Habitat) .
UNCTC - United Nations Centre on Transnational Corporations.
UNDCP - United Nations Drug Control Programme.
UNDP - United Nations Development Programme. (SKD 55.302).
UNEP - United Nations Environment Programme. (SKD 67.374).
UNESCO - Konvention om indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt materiale - Additional protocol to the multilateral convention for the avoidance of double taxation of copyright royalties - 13. dec. 1979 - Protokol af 26. nov. 1976 til UNESCO-overenskomst af 22. nov. 1950 om indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt materiale.
UNFPA - United Nations Fund for population activities.
UNHCR - FN's højkommissariat for flygtninge.
UNIC - United Nations Information Center for the Nordic Countries.
UNIDO - United Nations Industrial Development Organization.
UNIFEM - United Nations Development Fund for Women.
UNIPAC, art. VI, e: »Exemption from all taxes, excise duties and other levies, it being understood, however, that UNICEF shall not request exemption from taxes or levies which are, in fact, no more than charges for public utility services.« - Værtsoverenskomst.
UNOPS - FN-kontor med ansvar for indkøb af varer og tjenesteydelser samt ansættelse af rådgivere.
UNRWA - United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East.
UNSO - United Nations Sudano-Sahelian Office.
UPU - Universal Postal Union - Verdenspostunionen - Værtsoverenskomst.
WCO - World Customs Organization, Annex-Legal capacity, privileges and immunities of the council, art. VI, section 17 b.
WHO, art. VIII, stk. 22(1) embedsmænd "...fritages for beskatning af de lønninger og ydelser, der betales dem af organisationen.". Art. 24, generaldirektøren mv.: "Foruden immuniteter og rettigheder som er angivet i stk. 22 og 23 tilstås der generaldirektøren mv. ... de samme forrettigheder og immuniteter, fritagelser og lettelser som efter folkeretten tilstås diplomatiske udsendinge." - Værtsoverenskomst.
WMO - World Meteorological Organization - Den meteorologiske Ver-densorganisation - Konvention af 11.apr. 1947.
Pensionsbidrag til FN er ikke fradragsberettiget, skd. 31.12.
Pensioner, udbetalt af FN's pensionsfond, som led i det tidligere ansættelsesforhold, er skattepligtige. En person blev under en udstationering til en Natobase i Tyskland ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i art. 10, da han ikke direkte var ansat under Nato, jf. Skat 1990.4.226.
En ved UNICEF ansat dansker spurgte, hvordan han ville blive beskattet af sin pension, hvis han tager bopæl her. Pensionsordningen ville komme til udbetaling i 1976, dels i form af et éngangsbeløb svarende til 1/3 af ordningens værdi, dels ved en løbende livsbetinget alderspension med tilknyttet enkepension svarende til resten af ordningens værdi. Man svarede, at ordningen ikke kunne anses for omfattet af PBLs bestemmelser, og at der derfor ikke blev tale om afgift efter denne lov. Engangsbeløbet måtte derfor anses for skattefrit, jf. SL § 5, litra b, medens den løbende alders- og enkepension var indkomstskattepligtig, jf. samme lovs § 4, litra c.
Lempelse med exemption - ny metode
Lempelse med exemption - ny metode kan indrømmes personer ansat ved
ECMWF (European Centre for Medium Range Weather Forecast). Art. 15,1.
ESA (European Space Agency)
ESO (European Southernhemisphere Observatory)
ESRO (European Space Research Organisation)
ETO - Det europæiske telekommunikationskontor i København. Værtsoverenskomst. TfS 1994,282.
EUMESAT, art. 10 g.
EUROCONTROL, Additional Protocol, art. 1.
Helsingforskommissionen - Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersø-området af 22. marts 1974 og 2. februar 1998 art. 8.
Nordisk Ministerråds Sekretariat, art. 7. Se tillige det særlige afsnit nedenfor.
Nordisk Ministerråds Præsidiesekretariat, art. 7. Se tillige det særlige afsnit nedenfor.
OSCE - Konferencen for sikkerhed og samarbejde i Europa. Værtsoverenskomst. TOLD*SKAT Nyt 1993.6.224 (TfS 1993, 169).
Østersørådets Kommissær for Demokratiske Institutioner og Menneske-rettigheder, herunder Rettigheder for Personer tilhørende Mindretal, og dennes sekretariat i København. Værtsoverenskomst art. X. Bestemmelsen har virkning fra 1. okt. 1994. TfS 1995,533.
Lempelse med exemption - gammel metode
Lempelse med exemption - gammel metode kan indrømmes personer ansat ved
Den europæiske bank for genopbygning og udvikling, art. 53, stk. 6.
Det europæiske universitet i Firenze, art 12. (LSR 1981.194)
EPO - Den europæiske patentorganisation, art. 16: "De kontraherende stater kan dog tage de således fritagne lønninger i betragtning ved beskatningen af indkomster fra andre kilder".
EUTELSAT, art. 9,2.
INTELSAT - International Telecommunications Satellite Organization - Den internationale telekommunikationssatellit organisation - Overenskomst af 20. aug. 1971. Bek. nr. 106 af 19. nov. 1973. Art. XV, jf. art. 7e i protokollen om immuniteter og rettigheder.
Specielt
Sekretariatet for europæisk politisk samarbejde, art. 40: "Med hensyn til privilegier og immuniteter sidestilles medlemmerne af sekretariatet for det europæiske politiske samarbejde med medarbejderne ved de høje kontraherende parters diplomatiske repræsentationer på det sted hvor sekretariatet er placeret."
Reglerne i kongelig anordning af 1951 (FN) anvendes analogt for NATO og OECD.
For så vidt angår nedennævnte organisationer og institutioner , eller organisationer og institutioner der ikke er nævnt i listen og som ikke er FN-hjælpeorganisationer, skal man, forinden der indrømmes skattelempelse, anmode ansøgeren om at fremlægge en kopi af artiklen vedrørende immuniteter og rettigheder i den pågældende aftale eller konvention, for af afgøre den aktuelle lempelsesmetode.
Den internationale domstol.
EAC - European Association for Cooperation.
Europafonden - Protokol om Europafondens Immuniteter.
Europarådet. Kommissionen for Menneskerettigheder og Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Konvention af 4. nov. 1950 med efterfølgende ændringer, 5. tillægsprotokol af 18. juni 1990, hvormed immuniteten er udvidet til at omfatte vederlag og diæter til medlemmer af Kommissionen og Domstolen, herunder vederlag til tidligere medlemmer, der efter at være blevet skiftet ud fortsætter behandlingen af en sag. Immuniteten omfatter også ad hoc medlemmer og senest den 6. protokol om immuniteter til dommeren i "future Single Court" .
Haager-konventionen (honorarer til medlemmer af Den Permanente Vold-giftsret).
IFC - Det internationale finansieringsinstitut.
ITO - Den internationale handelsorganisation.
NORDSAD - Fond til støtte for drift af joint-ventures og andre samar-bejdsprojekter i SADCC-lande oprettet 31. jan. 1990.
Paris-kommission - Konvention til forhindring af landsbaseret havforurening af 4. juni 1974.
UN's International School, New York.
Der foreligger ikke aftaler med følgende organisationer, om skattemæssige immunitet
Der foreligger ikke aftaler med følgende organisationer, om skattemæssige immuniteter og rettigheder.
ADDA - Agricultural Development Denmark Asia.
CERN - European Council for Nuclear Research - Det europæiske råd for atomkerneforskning, Geneve, Schweiz - Danmark har ikke indgået aftale om skattefrihed.
CIAT - International Center of Tropical Agriculture.
CIFOR - Centre for International Research i Forestry.
CIMMIT - Det internationale Majs- og Hvedeforædlingscenter.
EFTA - European Free Trade Association (4. jan. 1960) - Danmark udtrådt 1. jan. 1973.
FEDER - European Regional Development Fund - Den europæiske Fond for Regionaludvikling (oprettet 1. jan. 1975) - Spørgsmålet om privilegier er p.t. uafklaret.
ICARDA - The International Center for Agricultural Research in Dry Areas.
ICRAF - International Council for Research in Agroforestry.
IIMI - International Irrigation Management Institute.
IITA - International Institute of Tropical Agriculture.
IPGRI - The International Plant Genetic Resources Institute.
IRRI - The International Rice Research Institute
ISNAR - International Services for National Agricultural Research.
METER-KONVENTIONEN - af 20. maj 1875/6. okt. 1921 - Ingen bestemmelser om skattefrihed for personale ved det ved konventionen oprettede internationale Bureau for Mål og Vægt med sæde i Paris - Aftale indgået mellem Bureauet og den franske regering om, at det ved bureauet ansatte personale er fritaget for indkomst- og formueskat til den franske stat.
EU
Ansatte i organisationen, Kommissionens medlemmer samt dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter ved EF-domstolen er objektivt skattefri af indtægten fra organisationen (fuld exemption). Der kan ikke fratrækkes driftsudgifter eller befordringsudgifter vedrørende erhvervelsen af den skattefrie løn.
Personer, der er udstationeret af den danske stat til midlertidig tjeneste ved EU-Kommissionen, skal i henhold til LL § 7r, 2. pkt. ikke medregne beløb, der udbetales af EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med udstationeringer, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
»En ægtefælle til en EU-ansat er omfattet af bestemmelsen om objektiv skattefrihed, hvorefter begge ægtefæller skal betragtes, som om de har bevaret deres tidligere bopæl i Danmark. Dette gælder dog ikke ægtefæller, der er »selverhvervende«, hvilket efter Skattedepartementets opfattelse betyder, at ægtefællen har selvstændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og lignende.
EU-ansatte, der tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark), skal betragtes som om de har bevaret bopæl her i landet, jf. Skd.cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, lsr. 1981.106. Det samme gælder ægtefæller der ikke er selverhvervende samt i visse tilfælde børn, se nærmere herom under D.A.1.2.1. (EU). Endelig gælder det tilsvarende for personer, der allerede ved ansættelsen i EU opholder sig i det land, hvori de skal forrette tjeneste og som ved ansættelsen er skattepligtig her til landet i henhold til KSL § 1, jf. skd. 29.174 og 63.349.
Bopælen anses også for bevaret i de tilfælde, hvor den ansatte flytter til en anden EU-medlemsstat for at forrette tjeneste for EU, skd. 71.661. For en person, der kan godtgøre, at han allerede inden sin ansættelse som EU-embedsmand i eksempelvis Bruxelles, havde truffet foranstaltninger til at tage ophold der, vil Belgien blive anset for bopælslandet, jf. EU-dom af 17. jun. 1993.
En EU-tjenestemand var i medfør af art. 14 i protokol om EU's privilegier fortsat fuldt skattepligtig til Danmark. Dette indebar, at han her skulle beskattes af sin samlede årsindtægt - bortset fra EU-lønnen - uanset dennes art og oprindelsessted. Da lejeværdi af egen bolig efter danske regler anses for indtægt, og beskattes uafhængigt af hvilken lønindkomst, der oppebæres, skulle EU-tjenestemanden her beskattes af lejeværdien af hans bolig i Luxembourg (Skat 1987.1.59). (TfS 1987, 41).
En skatteyder var i 1974 tiltrådt en stilling i De europæiske Fællesskaber og havde i den forbindelse afviklet sin bopælmæssige tilknytning til Danmark. Siden 1979 havde skatteyderen som ansat i EU forrettet tjeneste i lande uden for EU. Skattepligten efter art. 14 i protokol vedrørende De europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter vedvarer sålænge, den ansatte under sin ansættelse i EU opholder sig på en medlemsstats område (Skat 1987.4.294). (TfS 1987, 200).
En skatteyder deltog som konsulent ved et EF-projekt om undersøgelse af fiskerisektoren i Kina som grundlag for en eventuel EF-støtte til et udviklingsprogram. Skatteyderens deltagelse i projektet var kommet i stand ved en skrivelse fra et rådgivende ingeniørfirma til skatteyderen, hvori det meddelte, at "EF har valgt Dem som kandidat til tjenesterejsen til Kina". Forud for rejsen til Kina deltog skatteyderen i en briefing i Bruxelles. For konsulentarbejdet udbetales der ham et vederlag på 76.500 kr. Skatteyderen fandtes ikke at have godtgjort, at vederlaget var udbetalt ham som led i et ansættelsesforhold i EF, og beløbet fandtes indkomstskattepligtigt i Danmark. TfS 1996. 119 (ØLD).
Pensioner fra EU er skattefri, jf. Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2.
EU-freelancetolke
De ved EU-parlamentet beskæftigede freelance-tolke er fra og med den 1. mar. 1983 fritaget for national beskatning af vederlag for tolkevirksomhed ved parlamentet. Det skattemæssige hjemsted vil som for øvrige EU-ansatte være Danmark med mindre, der i opholdsstaten udøves anden virksomhed.
Freelance-tolke ved kommissionen og freelance-tolke ved EU-Domstolen er fritaget for beskatning fra og med 1. jan. 1989, jf. TSS cirk. 1991-3.
Skattefritagelsen gælder også for freelance-tolkes vederlag for skriftligt oversættelsesarbejde, såfremt dette sker som led i ansættelsesforholdet, dvs. der skal være betalt skat til EU.
EU-parlementarikere
Se LV.A.B.2.4.
Europa-skolen
Danmark har ved sin tiltrædelse af statutten for Europa-skolen indgået en international overenskomst, som forpligter Danmark til at give afkald på beskatning af de beløb, som skolen udbetaler de enkelte lærere i tilskud til den nationale nettoløn. Den fra hjemlandet udbetalte normale løn er altså fortsat skattepligtig indkomst.
I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C.
De internationale organisationer I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C. formidler udenlandske studerendes praktikophold 2-3 sommermåneder i danske virksomheder. Der ydes en mindre løn, som dækker nødvendige leveomkostninger.
De pågældende er skattepligtige efter KSL § 2 og de modtagne ydelser kan ikke henføres til B-indkomst. Visse DBO'er fritager for skattebetaling. Der indrømmes personfradrag efter de almindelige regler.
Det nordiske Ministerråds sekretariater mv.
Ved aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Nordisk Ministerråds sekretariat mv. kan aftalelandene ikke kræve skat (herunder opkrævninger med tilsvarende virkning som direkte skatter) af løn og anden godtgørelse, som sekretariaterne udbetaler deres fast ansatte personale.
Myndighederne i aftalelandene har ret til at tage det fast ansatte personales løn og anden godtgørelse i betragtning ved beregning af skat, som i henhold til landets lov (eller gældende DBO'er) pålægges indtægt fra anden kilde end sekretariatet.
I Danmark er oprettet Nordisk Ministerråds Sekretariatet med adresse: St. Strandstræde 18, 1255 København K, tlf. 33 96 02 00 .
Skattefritagelsesbestemmelsen vil være at praktisere således
Vederlag fra sekretariatet medregnes til den her i landet skattepligtige indkomst, hvorefter den del af skatten, der forholdsmæssigt vedrører sekretariatsindkomsten, frafaldes (»ny exemption«), skd. 27. 15 .
Bestemmelsen i PSL § 13, stk. 5, kan ikke anvendes vedrørende personer ansat ved ministerrådets sekretariat.
D.F.2 Udsendte DANIDA-rådgivere, FN-udsendte og firmaeksperter
Med virkning fra 1. jan. 1995 er tekstanmærkning nr. 51 til finanslovens § 38 ophævet.
Dette medfører, at der ikke kan indrømmes skattefritagelse med fuld exemption til udsendte bistandsarbejdere mv. efter denne dato.
I Lov om ændring af Ligningsloven (Lov nr. 1115 af 21. december 1994 om Beskatning af lønarbejde i udlandet mv.) og Lov om ændring af visse skattelove (Lov nr. 312 af 17. maj 1995 om International beskatning) er der imidlertid visse overgangsbestemmelser.
Det gælder bl.a. for udsendte bistandsarbejdere, at såfremt deres kontrakt med DANIDA eller anden tilsvarende organisation er indgået før 1. jan. 1995, kan der fortsat indrømmes skattefritagelse med fuld exemption efter den tidligere tekstanmærkning.
D.F.2.1 DANIDA-rådgivere
Danske statsborgere, der udsendes af DANIDA er fuldt skattepligtige til Danmark jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 4, - udsendt af den danske stat til tjeneste uden for riget.
Danske statsborgere, der er bosat i udlandet og som udsendes som DANIDA-rådgivere, vil blive fuldt skattepligtige til Danmark jf. KSL § 1, nr. 1, stk. 4.
Personerne skal indgive selvangivelse på sædvanlig måde, og kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst indrømmes fradrag for arbejde i udlandet efter de almindelige regler.
For rådgivere, der udsendes af DANIDA på kontrakter af mere end 6 måneders varighed, vil der kunne indrømmes lempelse efter LL § 33 A, hvilket indebærer, at der gives en skattelempelse med så stor en del af den samlede danske skat, som falder på indkomsten (netto dvs. efter evt. fradrag for arbejde i udlandet mv.) der er optjent ved arbejde i udlandet.
Om lempelsesreglerne i øvrigt efter LL 33A henvises til afsnit D.C.2.
Der kan ansøges om en skattefritagelse hos bopælskommunen inden udrejse, således at lønnen kan blive udbetalt uden skattetræk fra første dag, hvis bestemmelserne i LL §33A i øvrigt anses for opfyldt.
For en medrejsende ægtefælle og hjemmeboende børn gælder de samme bestemmelser om skattepligten og muligheden for skattelempelse.
Såfremt ægtefællen tager arbejde i det fremmede land, kan der indtræde skattepligt til dette land. En eventuel dobbeltbeskatning løses efter en DBO eller efter interne danske regler i LL.
D.F.2.2 FN-udsendte
FN-udsendte vil opnå skattefritagelse i Danmark af FN-lønnen i henhold til bestemmelserne i Art. V om immuniteter og rettigheder i FN-konventionen.
Se D.F.1
Hvis boligen bibeholdes i Danmark, og der dermed fortsat vil være fuld skattepligt, skal der indsendes selvangivelse til Danmark efter de almindelige regler. Disse personer vil, hvis de anses for skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat efter bestemmelserne i en DBO, dog alene kunne fratrække udgifter jf. KSL § 1, stk. 2., der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.
Har Danmark ikke nogen DBO med det pågældende land, anses personen for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
D.F.2.3 Firmaeksperter
Ikke offentligt ansatte eksperter, der er udsendt til bistandsarbejde i udviklingslande i forbindelse med statslånsprojekter og ansat gennem et firma med hvem DANIDA har indgået kontrakt, kunne tidligere, hvis opholdet i udlandet varede mellem 3 og 6 måneder, opnå skattelempelse efter tekstanmærkningen.
Personer, der efter 1. jan. 1995 udsendes som firmaeksperter, beskattes i Danmark efter almindelige regler.
D.F.2.4 NORAD, SIDA og FINIDA
Der kan indrømmes lempelse efter LL's regler eller efter en DBO for det vederlag udsendte med bopæl i Danmark oppebærer fra NORAD (Norge), SIDA (Sverige) eller FINIDA (Finland) for arbejde i udviklingslandene. Beskatningsretten til vederlaget tilkommer det pågældende nordiske land i henhold til den nordiske DBO artikel 19.
D.F.3 Stipendiater fra udviklingslandene
Med virkning fra 1. jan. 1995 er tekstanmærkning nr. 50 til finanslovens §38, hvorefter der kunne indrømmes skattefritagelse til studerende og forskningsstipendiater fra udviklingslandene, ophævet.
Med virkning fra 1. jan. 1995 er der i LL § 7K indsat et stk. 9, hvorefter
»Legater er skattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland. Ligningsrådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande.«
Der kan være tale om såvel stipendier, der hidrører fra offentlige som private midler, ligesom der kan være tale om stipendier, der hidrører fra Danmark, hjemlandet eller andre lande.
Ligningsrådet har for 1997 fastsat at følgende lande skal anses for udviklingslande: Afghanistan, Albanien, Algeriet, Angola, Armenien, Azerbadjan, Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Bosnien-Herzegovina, Burkina Faso, Burundi, Cambodia, Cameroun, Colombia, Comorerne, Congo, Cuba, Den demokratiske republik Congo, Den dominikanske Republik, Den tidligere Jugoslaviske republik Makedonien, Den centralafrikanske Republik, Djibouti, Ecuador, Egypten, Elfenbenskysten, El Salvador, Eritrea, Etiopien, Fiji, Filippinerne, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Gambia, Gaza/Vestbredden, Georgien, Ghana, Guatemala, Guinea, Guinea Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Jamaica, Jordan, Kapverdiske Øer, Kazakhstan, Kenya, Kina, Kiribati, Kirgizistan, Den demokratiske folkerepublik Korea, Laos, Lesotho, Liberia, Madagaskar, Malawi, Maldiverne, Mali, Marokko, Marshall Øerne, Mauretanien, Mikronesien, Moldova , Mongoliet, Mozambique, Myanmar, Namibia, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Pakistan, Papau New Guinea, Paraguay, Peru, Rwanda, Sao Tomé & Principe, Senegal, Sierra Leone, Salomonøerne, Somalia, Sri Lanka, St. Vincent & Grenadinerne, Sudan, Suriname , Swaziland, Sydafrika, Syrien, Tadjikistan, Tanzania, Tchad, Togo, Tonga, Tunesien, Turkmenistan, Tuvalu, Uganda, Uzbekistan, Vanuatu, Vestsamoa, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe, Ækvatorial Guinea.
Listen over lande som Ligningsrådet godkendte i 1997 er uændret.
Ansøgning om skattefritagelse indsendes til den kommunale ligningsmyndighed. Eventuel klage sker til told- og skatteregionen.
D.F.4. PLO og Taipei Economic and cultural Office
Med hjemmel i tekstanmærkning til finansloven nr. 51 B. ad 38.11.01.10. bemyndiges skatteministeren til at nedsætte skatten for personer, der tager bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at forrette tjeneste ved PLO's repræsentationskontor eller Taipei Economic And Cultural Office i København.
For de pågældende personer nedsættes skatten af den skattepligtige indkomst med det beløb, som forholdsmæssigt falder på vederlaget for tjeneste for henholdsvis PLO og Taipei Economic And Cultural Office.
Artikel 26: Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 26: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27
De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer nyder, berøres ikke af en indgået DBO.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Bistand ved inddrivelse.
Artikel 27: Ikrafttræden.
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 27: Ikrafttræden.
Artikel 27: Bistand til opkrævning af skat.
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger
Artikel 27: Udveksling af oplysninger
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 27: Ikrafttræden.
Artikel 27: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 27
Der er en 3-årsfrist for indgivelse af anmodning om iværksættelse af den gensidige aftaleprocedure.
Kina
Bek. nr. 15 af 2. mar. 1987 af DBO af 26. mar. 1986. DBO'en har virkning fra 1. jan. 1987.
Selskabsskatteprocenten i Kina er 30 samt en lokal selskabsskat på 3 pct. I visse tilfælde reduceres selskabsskatten til henholdsvis 24 pct. og 15 pct. for visse udenlandske foretagender. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Det kinesiske skatteministerium har officielt tilkendegivet, at Kina ikke anser Hongkong for omfattet af de dobbeltbeskatningsaftaler, Kina har indgået. Begrundelsen herfor er, at de kinesiske skattelove heller ikke efter 1. juli1997 vil gælde for Hongkong, Skat.Udland 1997, 58. Se i øvrigt Skat.Udland 1996, 415.
Indholdsfortegnelse
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 27: Ikrafttræden.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Bistand til opkrævning af skat.
Artikel 27: Ikrafttræden.
Artikel 27: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 27: Bistand til opkrævning.
Artikel 27
Der ydes bistand og støtte med hensyn til opkrævningen af skatter, som er omfattet af DBO'en, og med hensyn til afgiftsforhøjelser, tillægsafgifter, forsinkelsesgebyrer, renter og omkostninger forbundne med disse skatter bortset fra omkostninger af strafferetlig karakter.
Den stat der ønsker bistand skal vedlægge de dokumenter, der ifølge lovgivningen og administrative forskrifter kræves som attestation for at, at de beløb, der skal opkræves, er endeligt forfaldne til betaling. Herefter sker opkrævning og inddrivelse i den anden stat efter denne stats regler.
Artikel 27:Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Ligestillingsbestemmelse.
Artikel 27: Ikrafttræden.
Artikel 27: Forbud mod diskriminering.
Artikel 27
Ikke-diskrimineringsbestemmelsen i den tidligere dansk/færøske DBO førte ikke til, at en person, der i en periode var fuldt skattepligtig til Færøerne, fik fradrag på Færøerne for et uerholdeligt løntilgodehavende, jf. TfS 1994, 539.
Øresundsforbindelsen
Protokollens afsnit II omhandler indkomster og fortjenester oppebåret af personer eller foretagender, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige i forbindelse med aktiviteter ved opførelsen og driften af den faste forbindelse over Øresund.
Indkomster og fortjenester kan i henhold til bestemmelsen kun beskattes i den stat, hvor personen eller foretagendet er hjemmehørende.
Der er ved gensidig aftale mellem de danske og svenske skattemyndigheder opnået enighed om definitionen af den faste forbindelse over Øresund. Definitionen omfatter anlægget fra kyst til kyst dvs. tunnel, kunstig ø, bro, kunstig halvø samt billetterminalen i Sverige.
Departementet og de svenske skattemyndigheder er ved gensidig aftale blevet enige om, at deltagerne i interessentskaber, konsortier mv., der ikke anses selvstændige skattesubjekter, omfattes af protokolbestemmelsen om Øresundsforbindelsen. TfS 1996, 270.
Nordisk bistandsaftale samt trækaftale
Den 7. december 1989 indgik Danmark overenskomst med de nordiske lande om bistand i skattesager. Overenskomsten indeholder bl.a. regler om gensidig bistand med inddrivelse af skatter samt udveksling af oplysninger.
Med hjemmel i aftalens artikel 20 er der ligeledes mellem de nordiske lande indgået en aftale om foranstaltninger til at hindre, at forskudsskat trækkes i mere end en kontraherende stat samt, hvis det efterfølgende viser sig, at skat-ten skulle have været erlagt i et andet land, samt regler om overførsel af den allerede betalt forskudsskat til det land der har beskatningsretten.
Administrationen af denne aftale varetages af Told og Skatteregion Sønderborg.
Forskudstræk i bopælsstaten artikel 3.
Hvis bopælsstaten, fx Danmark, antager, at arbejdet kommer til at vare i en eller flere perioder, der tilsammen ikke vil overstige 183 dage inden for en 12 måneders periode, og det står klart, at vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark, skal der betales forskudsskat til Danmark.
Skattemyndigheden i arbejdsstaten, f.eks. Norge, skal i sådanne tilfælde undlade at kræve forskudsskat.
Det er dog en forudsætning, at det ved skriftlig meddelelse fra de danske myndigheder godtgøres, at indeholdelse af forskudsskat sker her. Dette sker ved udstedelse af blanket NT 1 .
I tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at arbejdet i Norge kommer til at vare mere end 183 dage, vil beskatningsretten overgå til Norge, hvortil der herefter skal indbetales forskudsskat.
Forskudsskat i arbejdsstaten
De norske myndigheder skal underrette bopælsstaten, Danmark om, at forskudsskatten bliver trukket i arbejdsstaten, jf. art. 3, stk. 3 .
I tilfælde hvor den skattepligtige skal arbejde i Norge
i mere end 183 dage,
lønnen belaster et fast driftssted eller et fast sted i arbejdsstaten eller,
der er tale om arbejdsudleje, skal der indbetales forskudsskat til arbejdsstaten.
Skattemyndighederne i arbejdsstaten (Norge) skal underrette skattemyndighederne i bopælsstaten (Danmark) om, at forskudsskatten trækkes i Norge. Dette sker ved hjælp af blanket NT 3 eller lignende dokumentation , fx kopi af norsk skattekort.
Når meddelelsen er modtaget, skal skattemyndigheden i bopælstaten (Danmark) efter anmodning fra arbejdstager udstede en blanket NT 2 , hvorefter de danske skattemyndigheder bekræfter, at der ikke skal trækkes forskudsskat i Danmark.
Forskudsskat erlagt i bopælsstat artikel 8 og 9
I de tilfælde, hvor den skattepligtige selv henvender sig til den danske skattemyndighed med anmodning om lempelse ved skatteberegningen, på grund af arbejde udført i et af de øvrige nordiske lande, skal den danske skattemyndighed, før eventuel overskydende skat udbetales, fremsende en forespørgsel til det pågældende land, hvor den skattepligtige har udført arbejde, om det andet land har et skattekrav på den skattepligtige . Dette gøres ved hjælp af blanket NT 5.
I de tilfælde, hvor det andet nordiske land har et skattekrav på den skattepligtige og ønsker forskudsskatten overført, fremsendes en anmodning om overførsel af skat blanket NT 4 til Told og Skatteregion Sønderborg.
Told og Skatteregion Sønderborg fremsender herefter den modtagne NT 4 blanket til den kommunale skattemyndighed, med anmodning om at ændre årsopgørelsen for det pågældende år og overføre overskydende skat til Told og Skatteregion Sønderborg.
Told og Skatteregion Sønderborg foranlediger afregning til de udenlandske myndigheder og eventuel restbeløb renteberegnes og returneres til den skattepligtiges ligningskommune til udbetaling til den skattepligtige efter eventuel modregning i danske krav.
Overførsel af skat erlagt i et af de andre nordiske lande
I de tilfælde, hvor det viser sig at Danmark har beskatningsretten til en indkomst optjent af en skattepligtig ved arbejde i et af de andre nordiske lande, fremsendes anmodning om overførsel af skat på blanket NT 4 til Told og Skatteregion Sønderborg. Herefter foranlediger regionen skatten overført til Danmark.
Når skatten er modtaget udfærdiger Told og Skatteregion Sønderborg en fiktiv oplysningsseddel (s74), hvor den modtagne skat anføres som indeholdt A-skat. Oplysningssedlen fremsendes herefter til den anmodende kommunale skattemyndighed til manuel indberetning til slutsystemet, hvorefter der udskrives en ændret årsopgørelse.
Norge
Se under Norden.
Pakistan
Bek. nr. 93 af 9. nov. 1987 af DBO af 22. okt. 1987.
DBO'en har virkning fra 1. jan. 1988.
Selskabsskatteprocenten i Pakistan i perioden 1.juli 1997 - 30. juni 1998 er 30 pct. for børsnoterede selskaber, 40 pct. for andre selskaber og 55 pct. for bankvirksomheder. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 27: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 27:Andre skattemæssige begunstigelser.
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27
Der kan kun udveksles oplysninger, som er nødvendige for gennemførelse af overenskomstens bestemmelser.
Artikel 27: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 27: Udveksling af oplysninger.
Artikel 27: Ikrafttræden.
Artikel 27
Territorial udvidelse
Artikel 27
Bistand ved inddrivelse
Artikel 27
Artiklen indeholder bestemmelser om bistand til opkrævning af skatter, der er omfattet af artikel 2.
Artikel 27: Bistand ved inddrivelse.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
Artikel 27
Diplomatiske og konsulære privilegier
Artikel 27
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 27
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 27
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 27
Diplomater i den anden stat eller i en tredje stat skal anses for hjemmehørende i udsendelsesstaten, hvis de er undergivet samme skattemæssige forpligtelser, med hensyn til beskatning af hele indkomsten, som personer, der er hjemmehørende der, samt at han ifølge folkeretten er skattefritaget i modtagerstaten af indkomst uden for denne stat.
Tyskland
Bek. nr. 158 af 6. december 1996 af DBO af 22. november 1995 . Overenskomsten har virkning fra 1. januar 1997, jf. TfS 1996,867.
Tillægsaftale af 9. sept. 1985 (udlevering af lovovertrædere og gensidig retshjælp i straffesager vedrørende fiskal kriminalitet).
Selskabsskatteprocenten i Tyskland er 45 pct. + 7½ pct. ekstraskat . Skatteåret 1998 svarer til kalenderåret 1998. Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 2 år. Der kan maksimalt tilbageføres 10 mio. DM.
Indhold
Artikel 27
5 års regel
Artikel 27
Artiklen indeholder en undtagelsesregel til artikel 4, således at især udstationerede personer, kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuldt skattepligtige, i en periode efter de er flyttet til det andet land.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
Artikel 27
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 27: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd.
Artikel 27
Indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 27
Diplomatiske og konsulære embedsmænd
Artikel 27
Ikrafttræden
Artikel 27: Territorial udvidelse.
Artikel 27: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 27: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd.
Artikel 28
Ifølge denne artikel kan en DBO udvides til at omfatte enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser en af de kontraherende stater er ansvarlig.
Artikel 28A: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller indvinding af kulbrinter.
Artikel 28A
Forskellige bestemmelser, der finder anvendelse på visse former for virksomhed uden for kysten (indsat ved protokol af 1. juli 1991).
Artikel 28A
Der foreligger fast driftssted/fast sted fra den første dag, når virksomhed uden for kysten drives i forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af olie eller gas i havbunden eller undergrunden. Fortjenester ved skibs- eller flytransport af forsyninger eller personel til virksomhed uden for kysten samt virksomhed med bugserbåde eller ankerhåndteringsfartøjer beskattes i den stat, hvor virksomhedens virkelige ledelse har sit sæde.
Løn i forbindelse med ovennævnte aktiviteter kan kun beskattes der hvor arbejdet udføres. Løn i forbindelse med supply-virksomhed kan kun beskattes i den stat, hvor supply-virksomhedens ledelse har sit virkelige sæde.
Artiklen indeholder en bestemmelse om subsidiær beskatningsret til løn.
Sverige
Se under Norden.
Sydafrika
Bek. nr. 7 af 29. jan. 1996 af overenskomst af 21. juni 1995 til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. TfS 1996.202.
Overenskomsten har virkning fra 1. januar 1996.
Den tidligere aftale - Bek. nr. 4 af 17 feb. 1951 om skibs- og luftfart - bortfalder med ikrafttræden af overenskomsten.
Selskabsskatteprocenten i Sydafrika er 35 pct. for det skatteår der slutter 31. marts 199 8 ( skatteåret er selskabets regnskabsår ). Der er ingen carry-backregler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 28: Bistand til opkrævning.
Artikel 28
Der ydes bistand med hensyn til opkrævningen af skatter, der er omfattet af DBO'en, samt renter og bøder i forbindelse hermed. Anmodningen om bistand skal vedlægges bevis for, at de skyldige beløb er endelig fastsat. Herefter sker opkrævning og inddrivelse i den anden stat efter denne stats regler.
Hvis skattekravet ikke er endeligt fastsat, kan den anden stat anmodes om at foretage foreløbige foranstaltninger til sikring af kravet.
En anmodning om bistand må kun fremsættes, hvis skatteyderen ikke har tilstrækkelige aktiver i den stat, hvor skattebeløbet skyldes, til inddrivelse heraf.
EU
Der henvises til afsnit D.F om beskatning af medarbejdere i internationale og danske organisationer.
Falklandsøerne
Omfattet af 1950-DBO'en med Storbritannien.
(Ophævet med virkning fra 1. jan. 1998).
Filippinerne
Bek nr. 11 af 30. jan. 1997 af DBO af 30. jun 1995.
Selskabsskatteprocenten i Filippinerne er 34 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 28: Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 28: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 28: Territorial udvidelse
Artikel 28: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 28: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd.
Artikel 28: Territorial udvidelse.
Artikel 28: Territorial udvidelse
Artikel 28: Bistand med hensyn til opkrævningen af skatter.
Artikel 28: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 28: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 28 A
Artiklen har virkning fra 1. jan. 1993.
Der foreligger fast driftssted/fast sted, når aktiviteterne sammenlagt overstiger 90 dage inden for en 12-måneders periode, jf. stk. 2.
Aktiviteter udøvet af indbyrdes afhængige foretagender i artikel 9's forstand, skal i visse tilfælde anses for udøvet af et foretagende, jf. stk. 2, 2. pkt.
Offshoreaktiviteter med borerigge og skibe i forbindelse med forundersøgelse udgør fast driftssted, hvis aktiviteten sammenlagt overstiger 180 dage inden for en 12 måneders periode, jf. stk. 3.
Skibs- og flytransport af forsyninger eller personel til offshoreaktiviteter samt virksomhed med bugserbåde og lignende beskattes i den stat, hvorfra den effektive ledelse af virksomheden udøves, jf. stk. 4.
Løn i forbindelse med aktiviteter omfattet af stk. 4 beskattes efter artikel 15, stk. 3.
Jamaica
Bek. nr. 24 af 12. feb. 1992 af DBO af 16. aug. 1990.
Selskabsskatteprocenten i Jamaica er 33 1/3 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 28: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd
Artikel 28: Territorial udvidelse.
Artikel 28: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 28: Udveksling af oplysninger.
Artikel 28: Ikrafttræden.
Artikel 28: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 28: Bistand til opkrævning.
Artikel 28
Der ydes bistand med hensyn til opkrævningen af skatter, der er omfattet af DBO'en, samt renter og bøde i forbindelse hermed. Anmodningen om bistand skal vedlægges bevis for, at de skyldige beløb er endelig fastsat. Herefter sker opkrævning og inddrivelse i den anden stat efter denne stats regler.
Hvis skattekravet ikke er endeligt fastsat, kan den anden stat anmodes om at foretage foreløbige foranstaltninger til sikring af kravet.
En anmodning om bistand må kun fremsættes, hvis skatteyderen ikke har tilstrækkelige aktiver i den stat, hvor skattebeløbet skyldes, til inddrivelse heraf.
Artikel 28: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 28: Bistand til opkrævning.
Artikel 28
Der ydes bistand med hensyn til opkrævningen af skatter, der er omfattet af DBO'en, samt renter og bøde i forbindelse hermed. Anmodningen om bistand skal vedlægges bevis for, at de skyldige beløb er endelig fastsat. Herefter sker opkrævning og inddrivelse i den anden stat efter denne stats regler.
Hvis skattekravet ikke er endeligt fastsat, kan den anden stat anmodes om at foretage foreløbige foranstaltninger til sikring af kravet.
En anmodning om bistand må kun fremsættes, hvis skatteyderen ikke har tilstrækkelig aktiver i den stat, hvor skattebeløbet skyldes, til inddrivelse heraf.
Artikel 28: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 28: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 28
Der er indsat en regel i stk. 2 om, at en stats diplomater i den anden stat eller en tredje stat skal anses for hjemmehørende i udsendelsesstaten, hvis de er undergivet de samme skattemæssige forpligtelser med hensyn til beskatning af hele indkomsten, som personer, der er hjemmehørende i udsendelsesstaten.
Endvidere gælder DBO'en ikke for internationale organisationer, disses organer eller embedsmænd og heller ikke diplomater for en tredje stat, der opholder sig i Danmark eller Marokko og ikke er undergivet de samme forpligtelser med hensyn til beskatning af hele deres indkomst, som personer, der er hjemmehørende der.
Artikel 28:Medlemmer af diplomatiske of konsulære repræsentationer.
Artikel 28: Fremgangsmåde ved udveksling af oplysninger.
Artikel 28: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 28: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 28: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 28: Territorial udvidelse.
Artikel 28: Ikrafttræden.
Artikel 28: Udveksling af oplysninger.
Artikel 28: Ikrafttræden.
Artikel 28: Forskellige bestemmelser.
Herunder specialregler for dødsboer.
Artikel 28
Schweiziske statsborgere, som er hjemmehørende i Danmark, kan efter artikel 28, stk. 3, i den skattepligtige indkomst fratrække bidrag til den offentlige schweiziske forsikring for ældre, efterladte og invalide (AHV), (Alters-, Hinterlassen- und Invalidenversicherung).
Personer, der er bosat i den ene stat, men ikke er statsborgere i denne stat, har ret til fradrag i den skattepligtige indkomst for bidrag, der indbetales til en skattemæssig anerkendt personalepensionsordning i den anden stat. Det er en betingelse, at vedkommende person allerede er medlem af pågældende personalepensionsordning i det ene land, før han bosætter sig i det andet.
Bidraget til en schweizisk arbejdsmarkedspension var fuldt fradragsberettiget, uanset at dette var beregnet af bruttoindtægten hidrørende fra Danmark, Norge og Sverige, TfS 1997, 917(LSR)
Artikel 28: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 28: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 28
Forskellige bestemmelser (ændret ved protokol af 15. okt. 1996)
Artikel 28
Artiklens stk. 1 indeholder en regel om subsidiær beskatningsret til Danmark som kildeland for fysiske personer, der er hjemmehørende i Storbritannien.
Reglen er i den nye protokol ændret således, at Danmark som kildeland beskatter den del af indkomsten, der ikke er beskattet i UK
Om beskatning af ikke overførte renter og livrenter, se TOLD*SKAT Nyt 1993.7.333f. (TfS 1993, 180 og 181).
Personer, der er blevet hjemmehørende i Danmark, som har den samme arbejdsgiver, eller forbundet arbejdsgiver, som inden Danmark blev bopælsstat, og som umiddelbart før han blev hjemmehørende i Danmark var medlem af en anerkendt pensionsordning i UK, kan fradrage sine egne indbetalinger eller bortse fra arbejdsgiverindbetalinger ved indkomstopgørelsen. Det er en forudsætning, at pensionsordningen ville kunne anerkendes som en fradragsberettiget ordning i Danmark.
Anmodning om godkendelse af engelske pensionsordninger indgives til Told- og Skattestyrelsen.
En engelsk pensionsordning, der kunne komme til udbetaling ved det fyldte 50. år, kunne ikke skattemæssigt anerkendes i Danmark, TfS 1998, 221(LSR).
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 28: Forskellige bestemmelser.
Artikel 28
Diplomatiske og konsulære embedsmænd
Artikel 28
Territorial udvidelse
Artikel 28
Territorial udvidelse
Artikel 28
Territorial udvidelse
Artikel 28
Territorial udvidelse
Artikel 28
Fradrag af gæld
Artikel 28
Administrativ bistand
Artikel 28
Ifølge denne artikel forpligter de to stater sig til at yde hinanden bistand med opkrævningen af de skatter, der er omfattet af overenskomsten.
Ungarn
Bek. nr. 131 af 12. nov. 1979 af DBO af 24. okt. 1978. Skd.cirk. nr. 54 af 17. marts 1980 (vejledning). Lov nr. 424 af 14. juni 1995 om tiltrædelse af protokol af 17. marts 1995 til overenskomst af 24. okt. 1978. Selskabsskatteprocenten i Ungarn er 18 pct. for skatteåret (= kalenderåret) 1998 . Der gælder særlige regler for udenlandske selskaber. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 28
Ikrafttræden
Artikel 28
Udveksling af oplysninger
Artikel 28: Metoder om praktisering.
Artikel 28
Territorial udvidelse
Artikel 28
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 28: Ikrafttræden.
Artikel 28: Territorial udvidelse.
Artikel 28: Forskellige bestemmelser.
Artikel 29
Af denne artikel fremgår det, hvornår DBO'en skal ratificeres og fra hvilket tidspunkt DBO'en skal have virkning.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Ikrafttræden
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Ikrafttræden.
Artikel 29: Ikrafttræden
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Territorial udvidelse
Artikel 29: Ikrafttræden.
Artikel 29: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 29: Territorial udvidelse
Artikel 29: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 29: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 29: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 29: Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 29: Ikrafttræden.
Artikel 29: Diplomatiske og konsulære embedsmænd.
Artikel 29:Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 29: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29
Ikrafttræden
Artikel 29
Begrænsning af begunstigelser
Artikel 29
Indfører en stat lempeligere eller ingen beskatning af off-shore virksomhed, forpligter dette ikke den anden stat til at anvende nogen begrænsning i sin beskatningsret til en sådan indkomst.
Sydafrika anvender ikke globalindkomstprincippet, hvorfor Danmark i visse tilfælde kan beskatte hele indkomsten, hvis denne ikke beskattes i Sydafrika.
Tanzania
Bek. nr. 11 af 7. feb. 1977 af DBO af 6. maj 1976 med Tanzania til undgåelse af dobbeltbeskatning. Skd.cirk. nr. 53 af 3. marts 1977 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Tanzania er 30 pct. for det skatteår, der slutter den 30/6-1998 . Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 29
Territorial udvidelse
Artikel 29
Ikrafttræden
Artikel 29
Ikrafttræden
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29
Ikrafttræden
Artikel 29
Ikrafttræden
Artikel 29
Genstand for bistand
Artikel 29
De kompetente myndigheder skal yde hinanden bistand i nærmere bestemt omfang.
Artikel 29
Medlemmer af diplomatiske eller permanente repræsentationer og konsulære embeder
Artikel 29
Ophør
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 29
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Artikel 29
Ikrafttræden
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 29: Ikrafttræden.
Artikel 29: Territorial udvidelse.
Artikel 29: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 30
DBO'en kan af parterne opsiges med mindst 6 måneders varsel før udgangen af et kalenderår.
D.E Indgåede overenskomster og aftaler
I dette afsnit nævnes de lande og områder, med hvilke der er indgået overenskomster eller aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning (DBO).
For hvert land er nævnt dato for bek. af DBO'en samt nr. og dato for Skatteministeriets cirkulære (vejledning).
For de lande, hvor der er indgået aftaler, der omfatter mere end enkeltstående indkomstarter, er der anført en indholdsfortegnelse til DBO'en.
Dernæst er de artikler omtalt, som enten afviger fra OECD's modeloverenskomst, eller hvor der er truffet særlige afgørelser.
Argentina
Bek. nr. 53 af 1. feb. 1949 om indkomst af skibs- og luftfart bortfalder i forbindelse med ikrafttræden af bek. nr. 120 af 3. nov. 1997 af DBO af 12. dec. 1995
Indholdsfortegnelse
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30
Overenskomsten har virkning fra og med indkomståret 1997.
jf. TfS 1998, 323.
Finland
Se under Norden.
Forbundsrepublikken Jugoslavien
Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og Montenegro) er indtrådt i DBO'en med det tidligere Jugoslavien, jf. TfS 1996, 674. Se under Jugoslavien.
Frankrig
Bek. nr. 36 af 27. jun. 1958 af DBO af 8. feb. 1957. Skd.cirk. nr. 218 af 12. okt. 1960 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Frankrig er 33 1/3 . Der gælder midlertidige tillægsskatter. Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 3 år.
Skattesystemet er beskrevet i Skat.Udland 1998, 103.
Indholdsfortegnelse
Artikel 30: Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 30: Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 30: Diplomatiske og konsulære tjenestemænd.
Artikel 30: Tilbagebetalinger.
Artikel 30: Ikrafttræden
Artikel 30
DBO'en, der trådte i kraft den 10. okt. 1991, anvendes fra 1. dec. 1991 for skatter, der indeholdes ved kilden, og for andre skatter fra skattepligtsperioder, som begynder 1. jan. 1992 eller senere.
Japan
Bek. nr. 132 af 16. dec. 1968 af DBO af 3. feb. 1968. Skd.cirk. nr. 104 af 31. mar. 1970 (vejledning). Protokol af 3. feb. 1968 vedrørende kontinentalsoklen.
Selskabsskatteprocenten i Japan er 37,5 for selskaber med en indbetalt kapital på mere end 100 mio. JPY (100 JPY= ca. 5 kr). Selskaber med mindre kapital beskattes med 29 pct. af indkomst op til 8 mio. JPY, mens den øvrige indkomst beskattes med 37,5 pct.. Der er carryback-regler for underskud, som kan tilbageføres og modregnes i positiv indkomst i 1 år. Reglen er midlertidigt ude af kraft for skatteår, der ender mellem 1. apr. 1992 og 31. mar. 1996.
Det japanske skattesystem er beskrevet i Skat.Udland 1997, 67.
Indholdsfortegnelse
Artikel 30: Ikrafttræden
Artikel 30: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 30: Territorial udvidelse.
Artikel 30: Territorial udvidelse.
Artikel 30: Territorial udvidelse.
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30
DBO'en har virkning for skatter, der opkræves ved kilden, af indkomst oppebåret eller udbetalt fra og med 1. jan. 1992 og for så vidt angår andre skatter, der vedrører indkomst for skattepligtsperioder, som ophører fra og med denne dato.
For så vidt angår formueskat har DBO'en virkning for formue, der foreligger den 31. dec. 1991.
Mexico
Bek. nr. 1 af 19/1 1998 af DBO af 11/6 1997. DBO'en har virkning fra 1. jan. 1998, jf. TfS1997,902. Selskabsskatteprocenten i Mexico er 34 pct. Der er ingen carryback regler.
Indholdsfortegnelse
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30: Territorial udvidelse.
Artikel 30: Territorial udvidelse.
Artikel 30
: Overenskomsten har virkning fra og med 1. jan 1998, jf. TfS 1997, 855 (dep).
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30: Udvidelse af DBO'ens territoriale anvendelsesområde.
Artikel 30: Territorialudvidelse.
Artikel 30
DBO'en omfatter også Færøerne.
Serbien/Montenegro
Den jugoslaviske dobbeltbeskatningsaftale anvendes fra 12. april 1996. Serbien/Montenegro er anerkendt under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien. TfS 1996,674.
Singapore
Bek. ne 105 af 11. nov. 1986 af DBO af 3. feb. 1986. Bek. nr. 1 af 2. jan. 1995 af protokol af 17. maj 1994, TfS 1995,87.
Selskabsskatteprocenten i Singapore er 26%. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 30
Territorial udvidelse
Artikel 30
Ikrafttræden
Artikel 30
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 30
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 30: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelse fra OECD-modellen og praksis
Artikel 30
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 30
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 30
Oplysninger efter særlig anmodning
Artikel 30
Den kompetente myndighed i den ene stat skal efter anmodning fra den kompetente myndighed i den anden stat yde alle oplysninger, som er nødvendige for denne stat til påligning, opkrævning, inddrivelse og tvangsinddrivelse af skat eller for anvendelsen af overenskomsten.
Artikel 30
Territorial udvidelse
Artikel 30
Territorial udvidelse
Artikel 30
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - og praksis
Artikel 30: Ikrafttræden og suspension af tidligere aftaler.
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 30: Ikrafttræden.
Artikel 30: Territorial udvidelse.
Artikel 31: Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31: Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31
DBO'en har virkning fra og med 1. jan. 1994.
Libanon
Bek. nr. 41 af 23. jun.1967 af overenskomst af 29. mar. 1967 - skibs- og luftfartsindtægter.
Litauen
Bek. af DBO af 13. okt. 1993. DBO'en har virkning fra og med 1. jan. 1994.
Selskabsskatteprocenten i Litauen er 29 - i visse tilfælde dog 10 .Fra den 1. aug. 1996 vil et litauisk selskab - bortset fra visse selskaber i oliesektoren - hvori udenlandske investorer investerer mindst 2 mio. USD, være 100 pct. skattefritaget i 3 år herefter og yderligere være 50 pct. skattefritaget de næstfølgende 3 år. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31
DBO'en har virkning fra og med 1. jan. 1994.
Luxembourg
Bek. nr. 95 af 23. sept. 1982 af DBO af 17. nov. 1980. Skd.cirk. nr. 74 af 28. apr. 1982 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten til staten i Luxembourg er 30 . Hertil lægges arbejdsmarkedsbidrag og kommunale skatter. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31:Opsigelse.
Protokol
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 31
: Overenskomsten er uopsigelig i de første 6 år efter den trådte i kraft.
Australien
Bek. nr. 33 af 22. mar. 1982 af DBO af 1. apr. 1981. Skatteministeriets cirk. af 4. jan. 1983 (vejledning).
Selskabsskatteprocenten i Australien er 36 Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indholdsfortegnelse
Artikel 31: Ophørsbestemmelse vedrørende tidligere indgåede aftaler.
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31
Ikrafttræden
Artikel 31
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 31
Oplysninger uden særlig anmodning
Artikel 31
Den kompetente myndighed skal uden forudgående anmodning videregive oplysninger i en række nærmere angivne tilfælde, herunder når der er grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i den anden stat.
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31
Ikrafttræden
Artikel 31
Ikrafttræden
Artikel 31: Ophør.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 32: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32: Ophør.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 32
Indbyrdes modstridende oplysninger
Artikel 32
Der skal ske underretning, hvis de modtagne oplysninger forekommer at være i modstrid med oplysninger, som den kompetente myndighed er i besiddelse af.
Artikel 32
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
Artikel 32
Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis.
Artikel 32: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32: Ikrafttræden.
Artikel 32: Opsigelse.
Protokol II Øresundsforbindelsen
Nordisk bistandstale samt trækaftale
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 32: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 33: Opsigelse.
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis
Artikel 33
Inddrivelse af skattekrav
Artikel 33
Reglen forpligter de to stater til inddrivelse af skattekrav.
Artikel 34
Forældelsesfrister
Artikel 34
Bestemmelsen regulerer lovvalget i forældelsesspørgsmål.
Artikel 35
Forkyndelse af dokumenter
Artikel 35
Reglen forpligter de to stater til at yde bistand med forkyndelse af dokumenter.
Artikel 36
Indholdet og svaret på anmodning om bistand
Artikel 36
Det er her nærmere angivet, hvilke oplysninger, der skal med i forbindelse med en anmodning om bistand, samt regler om underretning om resultatet.
Artikel 37
Begrænsninger i pligten til at yde bistand
Artikel 37
I reglen er der fastlagt nærmere regler om begrænsninger i pligten til at yde bistand.
Artikel 38
Tavshedspligt
Artikel 38
De modtagne oplysninger er undergivet tavshedspligt efter reglerne i den modtagende stat eller efter reglerne i den meddelende stat, hvis disse regler er mere restriktive. Oplysningerne må meddeles til personer eller myndigheder beskæftiget med forskellige nærmere nævnte opgaver vedrørende skat.
Artikel 39
Klager
Artikel 39
Bestemmelsen fastslår, at klager som hovedregel skal behandles af den stat, der har truffet foranstaltninger i henhold til overenskomsten.
Artikel 40
Omkostninger
Artikel 40
Sædvanlige omkostninger ved at yde bistand dækkes af det land, der yder bistand. Ekstraordinære omkostninger dækkes af det land, der anmoder om bistanden.
Artikel 41
Ikke-diskriminering
Artikel 41
Statsløse personer er ikke omfattet af artiklen.
Artikel 42
Forhandlinger
Artikel 42
Reglen giver mulighed for forhandlinger mellem de kompetente myndigheder om tvivlsspørgsmål m.v.
Artikel 43
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artikel 43
Artiklen er udvidet med en regel om tilfælde, hvor de kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden med henblik på så vidt muligt at opnå enighed.
Artikel 44
Fremgangsmåde
Artikel 44
De to landes kompetente myndigheder kan kommunikere direkte med hinanden, og de kan anmode et uafhængigt organ om at afgive en ekspertudtalelse om en konkret sag. Derudover kan der blive tale om anvendelse af et voldgiftsudvalg ifølge EU´s voldgiftskonvention (Konvention af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud - 90/436/EØF).
Artikel 45
Anvendelsen af overenskomsten i særlige sager
Artikel 45
Artiklen handler om skift fra eksemptionsmetoden til creditmetoden, dels for konkrete sager, dels generelt for bestemte indkomsttyper.
Artikel 46
Tilbagebetaling af kildeskat
Artikel 46
Artiklen vedrører tilbagebetaling af kildeskat efter anmodning vedr. især udbytter, renter og royalties. Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling af kildeskat er 4 år efter udløbet af det kalenderår, hvor den pågældende indkomst blev udbetalt. Anmodning om tilbagebetaling skal rettes til den stat, der har tilbageholdt kildeskatten. Denne stat kan forlange en bekræftelse vedr. fuld skattepligt fra den anden stat.
Artikel 47
Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
Artikel 47
Artiklen indeholder en subsidiær beskatningsret for udsenderstaten, når modtagerstaten ikke kan beskatte pga folkeretten eller særlige aftaler. Derudover er der en særlig regel om, hvor de pågældende skal anses for hjemmehørende.
Ukraine
Bekg. nr. 161 af 3. oktober 1996 af DBO af 5. marts 1996. Selskabsskatteprocenten er 30 pct. for skatteåret (kalenderåret) 1998 . Anden skatteprocent gælder dog for overskud af visse aktiviteter. Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere år med positiv indkomst.
Indhold
Artikel 48
Territorial udvidelse
§ 48 E-skatten kan ikke reduceres med værdien af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 4.
Begrænsning i overførsel af uudnyttet bundfradrag og personfradrag
"Hvis personen er gift, kan reglen om overførsel af uudnyttet bundfradrag, jf. PSL § 6a, stk. 3, ikke anvendes for bundfradrag, der tilkommer personen i indkomstår, hvor der er valgt §48E-beskatning.
Reglen om overførsel af uudnyttet personfradrag i PSL § 10, stk. 3 kan heller ikke anvendes for personfradrag, der tilkommer personen i indkomstår, hvor der er valgt §48E-beskatning.
Selvangivelse og ligning
"Den indeholdte §48E-skat er en endelig skat, og den indkomst, der beskattes på denne måde, skal derfor ikke selvangives, bortset fra tilfælde, hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.5. Anden indkomst skal selvangives efter de almindelige regler herom.
Skattemyndighederne kan imidlertid som led i det almindelige ligningsarbejde foretage en nærmere vurdering af, om betingelserne for §48E- beskatning er opfyldt.
Skattemyndighederne kan ligeledes i forbindelse med ligningen anmode lønmodtageren om en tro og love-erklæring om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af §48E-beskatning.
Indeholdelsesog beskatningstidspunkt
"Kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelses- og beskatningstidspunkt finder anvendelse på §48E-skatten, medmindre bestemmelserne er fraveget ved § 48 E. Indeholdelsen af §48E-skat er reguleret i § 46, hvorefter indeholdelse normalt skal foretages ved udbetalingen af vederlaget. De indeholdte beløb skal afregnes til det offentlige efter reglerne i § 56, og der skal afleveres redegørelser efter § 57.
Det fremgår endvidere af § 48 E, stk. 4, at indkomstskattepligten af veder-laget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.
Såfremt en §48E-beskattet lønmodtager bliver skattepligtig af lønindkomst i forbindelse med arbejde i udlandet, kan der gives lempelse efter de sædvanlige regler herom.
D.B.5.4 Øvrig indkomst
Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren
Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, vil en persons øvrige indkomst skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig indkomst henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra arbejdsgiveren som vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48 E, fx værdi af kost og logi, selvom der er tale om A-indkomst efter bestemmelsen i KSL § 43, stk. 1. Det gælder også fri boligfra §48E-ansættelsesforholdet.
Fradragsbegrænsningen
I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den be-grænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det vederlag, der § 48 E-beskattes, ikke kan foretages. Denne begrænsning gælder fx befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for dobbelt husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den modifikation, der er beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke fradrag for A-kassebidrag og pensionsindbetalinger til privattegnede danske ordninger, jf. PBL § 18. Adgangen til at fratrække udgifter er for personer med dobbeltdomicil blevet begrænset ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, således at der kun kan fratrækkes udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.
For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet, vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger oprettet i Schweiz og England, jf. de pågældende landes DBO med Danmark, artikel 28.
Om A-kassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.
Bortset herfra opgøres øvrig indkomst som for andre fuldt skattepligtige, dvs. under anvendelse af PSL's regler om personfradrag, jf. PSL § 10, under-skud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.
Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under DD 2, artikel 4.
D.B.5.5 Efterbeskatning
Hvornår foretages efterbeskatning
Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet efter reglerne om § 48 E-beskatning, i stedet for medregnes i den skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler for de år, som vederlaget og fradragene skattemæssigt vedrører. Tidligere indeholdt § 48 E-skat behandles som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår, jf. KSL § 48 E, stk. 5 og 7. En evt. restskat vil blive belagt med procenttillæg, jf. kildeskattelovens § 61.
Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger dette, jf. KSL § 48 E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra ansættelsesforholdets påbegyndelse. Se Told*Skat Nyt 1993.20.910 (TfS 1993.488) om fraflytning til Sverige og status som grænsegænger og TfS 1995.78 om forældreorlov. Se TfS 1997,355 hvor en tidligere §48E-beskattet person ikke blev efterbeskattet, da han 2 år senere fik tilbudt et nyt varigt job her i landet, og hvor hans familie nu skulle flytte med til Danmark. Der skulle ikke ske efterbeskatning i en situation, hvor en ansat efter en periode på 36 måneder med §48E-beskatning avancerede til en ny stilling hos samme arbejdsgiver. Se TfS 1997, 869.
Fortrydelsesret Efterbeskatning efter eget valg
Indtil udløbet af en ansættelseskontrakt med §48E-beskatning kan den skattepligtige bestemme, at vederlaget i penge i stedet for §48E-beskatning skal indkomstbeskattes efter de almindelige regler. Dette kan ske for hele ansættelsesperioden, herunder også afsluttede indkomstår, eller alene med fremtidig virkning, men ikke alene med tilbagevirkende kraft.
Hvis den ansatte vælger sig tilbage til almindelig indkomstbeskatning med fremtidig virkning, således at §48E-beskatning opretholdes for den periode, der allerede er gået skal den skattepligtige overholde fristerne for henholdsvis indgåelse af ny kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere ovenfor under afsnit D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede fra det tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet efter KSL § 48 E. Inden for det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny vælge sig tilbage til § 48 E-beskatning.
Hvis den ansatte vælger sig tilbage til almindelig indkomstbeskatning med virkning for hele ansættelsesperioden, således at den hidtidige §48E- beskat-ning bortfalder, er der ingen pligt til at opfylde en af de under D.B.5.2. nævnte betingelser for ophør af §48E-ansættelsesforholdet. Indbetalt §48E-skat behandles i disse tilfælde som indeholdt foreløbig skat for de pågældende indkomstår, jf. ovenfor.
Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser
Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt, fx fordi lønmodtageren bliver medejer i virksomheden, som nævnt under D.B.5.1, vil der ikke længere være tale om et ansættelsesforhold i KSL § 48 E's forstand. § 48 E-beskatningen vil da ophøre med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen vil kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er fraflyttet Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL § 48 E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist regnes allerede fra det tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt.
§ 48 E-beskatning vil under alle omstændigheder ikke kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet ophæves inden der er forløbet 6 måneder. Tilsvarende gælder, hvis en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt inden der er forløbet 6 måneder fra ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Om efterbeskatning af en forsker, der ikke opnåede forskningsrådsgodkendelse af forskningsprojekt i det efterfølgende ansættelsesforhold, se TfS 1997, 873.
En skatteyder A ønskede efter en periode på 36 måneder med § 48 E-beskatning at skifte job. Den ny kontrakt var på 4 år og ønskedes indgået med C A/S ved udløb af den hidtidige kontrakt med B A/S. Told- og skatteregionen havde svaret, at der skal ske efterbeskatning efter KSL § 48 E, stk. 5, jf. stk. 7, idet der kun kan ske en forlængelse af kontrakten med den virksomhed, hvormed den oprindelige ansættelseskontrakt er indgået. A påklagede afgørelsen, idet han mente, at han også efter et jobskifte havde samme arbejdsgiver, fordi den hidtidige arbejdsgiver er et selskab, der delvis og indirekte er ejet af en udenlandsk stat, og A's nye arbejdsgiver er et selskab, der ejes af den samme stat. TSS var enig med told- og skatteregionen i, at et jobskifte til en anden virksomhed ville medføre efterbeskatning. TSS var således også enig med told- og skatteregionen i, at A skiftede arbejdsgiver ved fremover at arbejde for C A/S i stedet for at arbejde for B A/S. Der er tale om to forskellige selskaber, hvilket ejerkredsen ikke kan ændre. (TfS 1998, 78).
En ansat kunne efter en periode på 32 måneder med § 48 E-beskatning skifte til en ny stilling på 4 måneder med § 48 E-beskatning. I den aktuelle sag havde den ansatte indgået en 12 måneders-kontrakt med den nye arbejdsgiver, og efterbeskatning kunne undgås ved anvendelse af fortrydelsesretten i § 48 E (TfS 1998, 163) .
Efterbeskatningsreglen er en specialregel der fraviger 3-års-reglen i skat-testyrelseslovens § 35, stk. 1.
D.B.5.6 Ikrafttrædelse
Om § 48 E-beskatningens indførelse og overgangsbestemmelser i den forbindelse, se tidligere udgaver af Ligningsvejledningen.
Lov nr. 398 af 22. maj 1996 om udvidelse af forlængelsesperioden uden § 48 E-beskatning til 48 måneder har virkning for ansættelseskontrakter, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden den 7. maj 1996 (jf. bek.nr. 859 af 24. september 1996).
Loven kan på visse betingelser også anvendes på ansættelsesforhold, hvor den skattepligtige er blevet § 48 E-beskattet, men hvor der på grund af overskridelse af den hidtidige periode i § 48 E, stk. 7, skal ske efterbeskatning efter § 48 E, stk. 5.
Der gælder følgende betingelser
Der skal være tale om samme ansættelsesforhold, som blev forlænget efter § 48 E, stk. 7,
ansættelsesforholdet skal være opretholdt ved lovens ikrafttræden den 7. maj 1996, og
parterne i det samme løbende ansættelsesforhold skal efter dette tidspunkt aftale, at ansættelsesforholdet skal omfattes af periodeforlængelsen fra 24 til 48 måneder. Den samlede forlængelse af en ansættelseskontrakt efter § 48 E, stk. 7, kan højst udgøre 48 måneder i alt.
D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt
D.B.6.1 Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og LSR. 1973.96. For så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst, betyder dette, at der udover de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. LSR 1984.159, analogt. Derimod kan A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.
Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19.
En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93.
Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. Skat 1988.12.790 (TfS 1988,689).
Er skattepligtsperioden kortere end et år, skal der omregnes til helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig, alene fordi han har indtjent løn-beløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. LSR. 1974.2.
Omregning skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. LSR. 1979.92 og TfS 1997,816 (BF).
Grænsegængerreglerne
Der henvises til afsnit D.B.8.
Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden
KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.
Se D.B.4.3 om KSL § 9.
LL § 9 F Fradrag
Ifølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer, der er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 31.400 kr. (1998)
Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 31.400 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger.
Fradraget på 31.400 kr. gives i indkomst omfattet af KSL § 2. stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.
Hvis ægtefællen har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag, bortfalder fradraget efter LL § 9 F for den skattepligtige, uanset om ægtefællen ikke har udnyttet sit personfradrag fuldt ud, jf. pkt. 16.3 i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C) eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit personfradrag ved skatteberegningen.
Fradraget efter LL § 9 F er ikke omfattet af fradragsbegrænsningen efter LL § 9, stk. 1, da fradraget ikke kan anses for at vedrøre udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse, jf. pkt. 16.3 i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
En begrænset skattepligtig lønmodtager, der vælger beskatning efter KSL afsnit I A om beskatning af grænsegængere, vil bl.a. kunne overføre et eventuelt uudnyttet personfradrag fra ægtefællen, jf. KSL § 5 C. Det følger af KSL § 5 B, stk. 3, at fradrag efter LL § 9 F fortabes, hvis der vælges beskatning efter bestemmelserne i KSL afsnit I A.
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke beregnede renter af egenkapital jf. LSR. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL § 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.
Renteudgifter vedrørende et personalelån ydet af en international organisation kunne ikke fratrækkes, idet lånet ikke var ydet med sikkerhed i den faste ejendom (TfS 1998, 402 (LSR))
80 %-reglen"
Ved indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag for renter af almindelig prioritetsgæld samt af anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80 % af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb. Yderligere renteudgifter tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne, opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden for 80 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af rentefradraget.
Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal beskattes af avance ved salg af ejendom.
Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.
Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset skattepligt, KSL § 9.
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af bestemmelserne i § 2, stk. 1 a, b, d og e, skal der foretages en samlet opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.
Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16.
I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale, træffer TSS bestemmelse om, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.
Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544.
Udbytteindtægt
Udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
Sømænd
Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejledningens alm. del.
D.B.6.2 Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala, medens der betales kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1998 er 31%, jf. TfS 1997, 935 .
Dette gælder dog ikke personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytte), litra h (renter), litra i (royalty) eller litra j (lønindkomst om bord på dansk skib), idet disse personer betaler en bruttoskat på 30 %. Begrænset skattepligtige personer efter KSL § 2, stk. 1, litra f (udbytte), betaler fra og med indkomståret 1996 en bruttoskat på 25%.
Skattesatsen for udbytte, renter og royalty kan dog i medfør af en DBO være lavere. Undertiden er Danmark som kildeland afskåret fra at beskatte sådanne indtægter, se afsnit D.E.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk. 1-2, jf. stk. 5.
Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede skatter.
Se i øvrigt pkt. 11.2 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.
Fremførsel af underskud
Retten til af fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset skattepligtige.
Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset skattepligt. Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset skattepligtig for en del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv ansættelse som fuldt skattepligtig for en anden del af samme indkomstår.
På grund af udrejse blev der foretaget to ansættelser for en skatteyder, som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og en som begrænset skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om fremførsel af tidligere års underskud, jf. Skat 1987.8.600 (TfS 1987,384).
Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet omregnet til "helårsunderskud", der kan bringes til fradrag i de følgende indkomstår, se afsnit A.A.2.3.1.5.
D.B.6.3 Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a (løn-indkomst), litra b (anden A-indkomst), litra d (erhvervsvirksomhed), litra e (fast ejendom), litra h (renter), samt litra f (udbytte, hvis der ikke er indeholdt kildeskat) er pligtige at selvangive disse indtægter.
Ved begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. l, litra f (udbytte) og litra i (royalty) er modtageren fritaget for pligten til at selvangive indkomsten, hvis der er indeholdt kildeskat ved udbetalingen.
D.B.7 Afsluttende ansættelse
Efter kap. 5 i bek. nr. 873 af 17. okt. 1994 om afsluttende ansættelse skal der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.
Det gælder, når
skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død
begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1
en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en DBO.
D.B.7.1 Frist
Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører.
Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter fristen også denne selvangivelse.
Der kan normalt indrømmes udsættelse med indgivelsen af selvangivelsen.
D.B.7.2 Indhold
Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.
D.B.8 Grænsegængerreglerne
Ved lov nr. 1095 af 20. december 1995 (grænsegængere) indsattes afsnit I A i KSL. Efter afsnittet kan lønmodtagere og selvstændige hjemmehørende i udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark, vælge at få fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige forhold på lige fod med fuldt skattepligtige personer, samt at blive ligestillet ved skatteberegningen. Vedrørende de pågældende regler er udsendt skm. cirk. nr. 78 af 24. april 1996.
D.B.8.1 Hvem er omfattet af ordningen?
Begrænset skattepligtige samt dobbeltdomicilerede, der opfylder visse betingelser, kan vælge at blive beskattet efter KSL afsnit I A. Derved får den skattepligtige ved indkomstopgørelsen adgang til en række fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som efter de almindelige regler er forbeholdt fuldt skattepligtige, samt få foretaget skatteberegningen som en fuldt skattepligtig.
D.B.8.1.1 Indledning
D.B.8.1.2 Hjemmehørende i udlandet
Afsnit I A omfatter skattepligtige, der enten er begrænset skattepligtige efter KSL § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21 samt dobbeltdomicilerede personer, jf. KSL § 5 A, stk. 1. Fuldt skattepligtige hjemmehørende her i landet er ikke omfattet. I tilfælde, hvor en person i en del af året er begrænset skattepligtig eller dobbeltdomicileret, men i den anden del af året almindelig fuldt skattepligtig, vil reglerne dog kunne finde anvendelse i den første del af året. Den skattepligtiges statsborgerskab er uden betydning.
D.B.8.1.3 75. pct.'s kravet opfyldt via positiv indkomst
Adgang til ordningen vil normalt forudsætte, at personen i et indkomstår oppebærer indkomst fra personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller oppebærer indkomst som er sidestillet hermed, og at den del af denne indkomst, som beskattes efter interne danske subjektive og objektive regler samt efter en eventuel indgået DBO (herefter kvalificerende indkomst), udgør mindst 75 pct. af personens samlede indkomst (herefter globalindkomst).
Er den kvalificerende indkomst negativ vil den skattepligtige eventuelt alligevel kunne være omfattet, jf. D.B.8.1.6.
Ved vurderingen af, om betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt behandles ægtefæller separat.
De skattepligtiges danske indkomstår vil typisk være sammenfaldende med kalenderåret og således udgøre 12 måneder. Såfremt indkomståret er mindre end 12 måneder, fx fordi en lønmodtager kun arbejder her i landet i en periode på 5 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af om den pågældende oppebærer mindst 75 pct. af sin globalindkomst her i landet, jf. KSL § 5 A, stk. 4. Se dog D.B.8.1.5 om tilfælde, hvor den skattepligtige dør i løbet af indkomståret.
Eksempel
En person er bosat i Tyskland i hele år 2. Den pågældende arbejder fra 1/1 år 1 til 1/9 år 2 i Tyskland og oppebærer tysk lønindkomst svarende til 200.000 kr. Fra 1/9 år 2 til 31/12 år 2 arbejder den pågældende i Danmark for en dansk arbejdsgiver og oppebærer dansk lønindkomst på 100.000 kr. Det danske indkomstår er således kun 4 måneder. Ved beregningen af om 75 pct.s betingelsen er opfyldt anvendes derfor kalenderåret år 2. Dette indebærer, at den tyske lønindkomst på 200.000 kr. indgår ved beregningen af, om 75 pct.s betingelsen er opfyldt.
D.B.8.1.3.1 Opgørelse af den kvalificerende indkomst
D.B.8.1.3.1.1 Krav om
indkomst type
Ud over indkomst fra personligt arbejde (såvel i som uden for tjenesteforhold) og selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. KSL § 5 A, stk. 1, anses også arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelse samt dagpenge ved sygdom og fødsel som indkomst fra personligt arbejde, jf. KSL § 5 A, stk. 2.
Tilsvarende anses pensioner, ventepenge o.l. som indkomst fra personligt arbejde, forudsat at den pågældende i mindst 5 år i de seneste 10 år forud for pensioneringen som erhvervsaktiv opfyldte betingelserne for at blive beskattet efter afsnit I A, jf. KSL § 5 A, stk. 3. Det er ikke en betingelse, at skatteyderen rent faktisk valgte beskatning efter afsnit I A. Ved opgørelsen af om 5-års-reglen er opfyldt medregnes også indkomstår tidligere end 1992 (lovens virkningstidspunkt), jf. KSL § 5 D, stk. 3. For indkomstår før 1992 må der således foretages en vurdering af om skatteyderen ville have opfyldt betingelserne i afsnit I A, såfremt regelsættet havde været i kraft i de relevante 10 år inden pensioneringen. 10-års-fristen regnes fra indkomståret umiddelbart før det indkomstår, hvor skatteyderen oppebærer de første skattepligtige ydelser i form af pension, ventepenge el. lign.
Andre typer af dansk indkomst, herunder fx indkomst fra fast ejendom indgår ikke i den kvalificerende indkomst. Såfremt indkomsten fra den faste ejendom er at anse som indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, vil den dog indgå i den kvalificerende indkomst. Tilsvarende vil indkomst fra renter, udbytter og royalties oppebåret her i landet ikke kunne indgå i den kvalificerende indkomst, medmindre der er tale om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, fx såfremt en renteindtægt er tilknyttet et fast driftssted beliggende her i landet.
D.B.8.1.3.1.2 Krav om
skattepligt efter danske regler
Indkomsten fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed skal være skattepligtig efter danske regler.
For så vidt angår begrænset skattepligtige følger skattepligten af KSL § 2 eller kulbrinteskatteloven, jf. afsnit D.A.2.
Dobbeltdomicilerede er skattepligtige efter KSL § 1, hvorfor skattepligten omfatter enhver indkomst fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. SL § 4. I praksis vil det dog på grund af DBO'en stort set være de samme indkomsttyper, som omfattes af KSL § 2, der indgår i den kvalifi-cerende indkomst. Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte DBO'er henvises til afsnit D.E.
Ikke skattepligtige ydelser, fx skattefri godtgørelser efter LL § 9, stk. 5, 7 og 8, invaliditetsydelse efter lov om social pension indgår ikke i den kvalificerende indkomst. Tilsvarende gælder udbetalinger fra private forsi-kringsordninger eller fra Lønmodtagerens Dyrtidsfond, der ikke indkomstbeskattes, men i stedet pålægges afgift efter PBL, eller udbetales helt skatte- og afgiftsfrit.
D.B.8.1.3.1.3 Krav om beskatning
efter en DBO
Kun indkomst, som Danmark som kildeland og/eller som arbejdsstat kan beskatte efter en eventuel indgået DBO indgår i den kvalificerende indkomst. Danmarks DBO'er følger som regel OECD's modeloverenskomst, jf. afsnit D.D.2. Med hensyn til bestemmelserne i de enkelte DBO'er henvises til afsnit D.E.
Opgørelse af den kvalificerende indkomst
Indledningsvis bemærkes, at fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår ikke indgår ved beregningen af den kvalificerende indkomst.
Den kvalificerende indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, der finder anvendelse for begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede, herunder med fradragsbegrænsningerne i KSL § 1, stk. 2, og KSL § 2, stk. 2. Pensionsbidrag omfattet af bortseelsesretten efter PBL § 19 indgår ikke i den kvalificerende indkomst.
For lønmodtagere fragår altså i bruttoindkomsten udgifter, der vedrører lønindkomsten og som derfor er fradragsberettigede efter almindelige regler, såsom fagforeningskontingent, udgifter til befordring, udgifter ved dobbelt husførelse samt øvrige lønmodtagerudgifter (der overstiger grundbeløbet i LL § 9, stk. 1). Endvidere fragår arbejdsmarkedsbidrag , særlig pensionsopsparing og ATP. Derimod fragår private renteudgifter, underholdsbidrag, indbetalinger til private pensionsordninger m.m. samt grænsegængerfradrag efter LL § 9 F ikke.
Tilsvarende principper gælder for bruttobeskattede lønmodtagere. I det omfang en sådan lønmodtager har faktiske udgifter til fagforeningskontingent m.m. samt arbejdsmarkedsbidrag , særlig pensionsopsparing og ATP, som, hvis den pågældende blev beskattet af nettoindkomsten, kunne fradrages i lønindkomsten, skal sådanne udgifter således fragå.
For pensionister, rådgivere, konsulenter, bestyrelsesmedlemmer m.m. opgøres den kvalificerende indkomst efter samme principper.
Den kvalificerende indkomst for selvstændige med fast driftssted eller fast sted i Danmark opgøres efter tilsvarende principper. Dvs. overskuddet fra virksomheden fratrukket kontingenter vedrørende virksomheden og pligtigt arbejdsmarkedsbidrag (m.v.), der påhviler denne. Hertil lægges nettofinansieringsudgifter (renteudgifter og kurstab på gæld), som er fradraget ved indkomstopgørelsen.
Selv om indkomstansættelsen omfatter en periode kortere end 1 år skal der ikke foretages omregning efter PSL § 14.
D.B.8.1.3.2 Opgørelse af globalindkomsten
I globalindkomsten indgår som udgangspunkt al indkomst uanset hvorfra den hidrører. Dvs. både indkomst oppebåret i Danmark (såvel kvalificerende indkomst som anden indkomst, fx renter, udbytter og royalties samt fast ejendom) og indkomst oppebåret i udlandet. Også indtægter af bolig i egen ejendom, uanset om den faste ejendom er beliggende i Danmark eller i udlandet, indgår i globalindkomsten.
Indtægter, som efter danske regler er skattefritaget, indgår ikke i globalindkomsten. Således vil aktieavancer, som er skattefritaget efter ABL § 4, kapitalgevinster på fast ejendom som er skattefritaget efter EBL § 8 (afståelse af egen bolig) og lignende indtægter ikke indgå i globalindkomsten. Gaver eller arv mellem nærtstående m.m., der ikke indgår i den skattepligtige indkomst, men pålægges gave- eller boafgift efter boafgiftsloven, skal heller ikke indgå i globalindkomsten. Dette gælder også gave eller arv hidrørende fra udlandet, der ville være pålagt gave- eller boafgift efter boafgiftsloven, såfremt erhvervelsen havde hidrørt fra Danmark. Tilsvarende gælder udbetalinger, der pålægges kapitalafgift efter PBL, eller som hverken indkomstbeskattes eller pålægges kapitalafgift. Udenlandske sociale bidrag, der påhviler arbejdsgiveren, indgår ikke i globalindkomsten.
Der opgøres kun én type indkomst - den skattepligtige indkomst - hvorfor det er uden betydning om der er tale om indkomst, som, hvis den skulle beskattes i Danmark, havde status som aktieindkomst eller (før indkomståret 1996) var undergivet særlig indkomstskat. Ved den nærmere opgørelse af globalindkomsten opdeles denne i to dele - kvalificerende indkomst og øvrig indkomst.
Den kvalificerende indkomst indgår umiddelbart således som beregnet ovenfor under D.B.8.1.3.1.
Den øvrige indkomst udgør bruttoindtægterne med fradrag af driftsomkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, opgjort efter danske regler. Fagforeningskontingent, befordringsudgifter m.m. vedrørende udenlandsk lønindkomst er ikke driftsomkostninger og fragår således ikke bruttoindtægten. Tilsvarende vil renteudgifter og kurstab, herunder prioritetsrenter m.m. vedrørende bolig i egen ejendom beliggende i Danmark eller i udlandet, ikke fragå i den øvrige indkomst. Udenlandske sociale bidrag, der påhviler lønmodtageren, samt udgifter, der slet ikke knytter sig til en indtægt (private renteudgifter, underholdsbidrag, private pensionsordninger m.m.), fragår ikke i globalindkomsten. Det her anførte må ikke forveksles med spørgsmålet om fradrag ved indkomstopgørelsen for personlige og familiemæssige udgifter - se herom nedenfor under D.B.8.2.
Som ved den kvalificerende indkomst skal der ikke ved den øvrige indkomst tages hensyn til underskud fra tidligere år. Dette gælder såvel dansk som udenlandsk indkomst.
Udgør den kvalificerende indkomst mindst 75 pct. af globalindkomsten, er betingelsen opfyldt. Såfremt den kvalificerende indkomst er positiv og globalindkomsten er negativ, fx fordi en udenlandsk lønmodtager har underskud fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, anses 75 pct.s betingelsen for opfyldt.
D.B.8.1.3.3 Eksempel Lønmodtager
L er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver i Sønderjylland. L er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2, stk. 1, litra a. I 1998 oppebærer L 300.000 kr. i lønindtægt fra sin danske arbejdsgiver. Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten efter DBO'ens artikel 15, og L er socialt sikret i Danmark. L betaler 4.000 kr. årligt i fagforeningskontingent samt har 2.000 kr. i befordringsfradrag. L oppebærer i 1998 endvidere 10.000 kr. i renteindtægter fra en post danske statsobligationer og 15.000 kr. i udbytte fra et tysk selskab. L bor i en ejerbolig til en værdi af 1,5 mio. kr. Da ejendommen efter sin art og anvendelse kunne anvende procentreglerne, hvis den lå her i landet, er der ved den skønnede lejeværdiberegning henset til, hvorledes lejeværdi beregnes for en tilsvarende fast ejendom beliggende her i landet. Lejeværdien udgør herefter 2 pct. af 1,5 mio. svarende til 30.000 kr. Herfra trækkes standardfradrag på 3.000 kr.
Opgørelse af den kvalificerende indkomst
Bruttoløn
300.000 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag m.v.
27.000 kr.
Fagforeningskontingent
4.000 kr.
Befordringsudgifter
2.000 kr..
33.000 kr.
33.000 kr.
Kvalificerende indkomst
267.000 kr.
Opgørelse af globalindkomsten
Øvrig indkomst
Renteindtægter
10.000 kr.
Udbytter
15.000 kr.
Overskud af fast ejendom
27.000 kr.
Kvalificerende indkomst
267.000 kr.
I alt
319.000 kr.
Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 83,7 pct. (267.000 kr./319.000 kr.), og L opfylder således 75 pct. kravet. Det bemærkes at eventuelle renteudgifter fra prioritetsgæld m.m. eller anden gæld vedrørende den faste ejendom ikke fragår i den øvrige indkomst.
D.B.8.1.3.4 Eksempel Lønmodtager
De faktiske forhold angående den kvalificerende indkomst svarer til eksempel D.B.8.1.3.3, bortset fra, at den danske lønindkomst nu er 200.000 kr. L bor i en lejebolig. L har et bijob i Tyskland og oppebærer bruttolønindtægter herfra svarende til 50.000 kr. Endvidere modtager L 20.000 kr. i bankrenter. L har årlige renteudgifter på 100.000 kr. hidrørende fra et lån optaget til erhvervelse af en post aktier. A er endelig medlem af en dansk a-kasse og betaler årligt 4.000 kr. i kontingent.
Opgørelse af den kvalificerende indkomst
Bruttoløn
200.000 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag m.v.
18.000 kr.
Fagforeningskontingent
4.000 kr.
Befordringsudgifter
2.000 kr.
24.000 kr.
24.000 kr.
Kvalificerende indkomst
176.000 kr.
Opgørelse af globalindkomsten
Øvrig indkomst
Renteindtægter
20.000 kr.
Tysk lønindkomst
50.000 kr.
Kvalificerende indkomst
176.000 kr.
I alt
246.000 kr.
Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 71,5 pct. (176.000 kr./246.000 kr.) af globalindkomsten, og L opfylder således ikke 75 pct.s kravet. A-kassekontingentet er ikke fragået i den kvalificerende lønindkomst, ligesom renteudgifterne er globalindkomsten uvedkommende.
D.B.8.1.3.5 Eksempel Selvstændig
S er en i Sverige bosat fysioterapeut, der driver virksomhed både i Danmark og i Sverige. I 1998 giver selve driften af den danske klinik (fast sted) et overskud på 475.000 kr. Summen af kapitalindtægter og kapitaludgifter (renteindtægter og renteindtægter samt kurstab), der vedrører klinikken, er i 1998 negativ med 25.000 kr. Overskuddet i Sverige eksklusive renteudgifter og kurstab på den svenske klinik er 200.000 DKK. Til opstart af den svenske klinik har S lånt et beløb svarende til 1 mio. DKK, der medfører en årlig renteudgift på 100.000 DKK.
Den kvalificerende indkomst udgør selve driftsoverskuddet på 475.000 kr. med tillæg af de 25.000 kr. i fratrukne finansieringsudgifter, i alt 500.000 kr. Globalindkomsten er de 500.000 kr. plus 200.000 kr., i alt 700.000 kr. (de 100.000 kr. i renteudgifter fragår ikke). Den kvalificerende indkomst udgør herefter ca. 71 pct. (500.000 kr./700.000 kr.) af globalindkomsten, og S opfylder således ikke 75 pct.s kravet.
D.B.8.1.4 Særligt ved til- og fraflytning
Såfremt den skattepligtige i et indkomstår skifter status fra at være hjemmehørende i Danmark til at være hjemmehørende i udlandet, eller omvendt, finder afsnit I A anvendelse i den del af året, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende i Danmark.
I den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i udlandet, opgøres den kvalificerende indkomst og globalindkomsten som anført under D.B.8.1.3.
For den periode, hvor den skattepligtige er hjemmehørende i Danmark, medregnes til den kvalificerende indkomst indtægter fra personligt arbejde, fra selvstændig erhvervsvirksomhed samt dermed sidestillede indkomster, jf. KSL § 5 A, stk. 2, og stk. 3, der hidrører fra og som kan beskattes i Danmark. Indkomst oppebåret ved arbejde m.m. i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne indgår således ikke i den kvalificerende indkomst. I globalindkomsten indgår alle indtægter oppebåret af den skattepligtige. Både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige, idet der ikke foretages omregning til helårsindkomst efter PSL § 14.
D.B.8.1.5 Særligt ved død
I tilfælde, hvor den skattepligtige i løbet af året afgår ved døden, skal der ved beregningen af, om 75 pct.s betingelsen er opfyldt, alene ses på perioden fra indkomstårets start (dog eventuelt kalenderårets start, hvis dette er et tidligere tidspunkt) til selve dødsfaldet (mellemperioden).
Perioden efter dødsfaldet er derimod uden betydning.
Kun indtægter og udgifter, der kan henføres til mellemperioden efter de almindelige regler herom, indgår i den kvalificerende indkomst og i globalindkomsten og opgøres nærmere som nævnt under D.B.8.1.3.
Se D.B.8.3.4 om betydningen af at blive beskattet som grænsegænger i dødsåret.
D.B.8.1.6 75 pct. kravet opfyldt via negativ indkomst
I tilfælde, hvor både den kvalificerende og globalindkomsten er negativ, kan 75 pct.s betingelsen også være opfyldt, jf. KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt.
Det er dog en forudsætning, at personen i det seneste år, hvor den kvalificerende indkomst var positiv, er blevet beskattet efter afsnit I A. Den skattepligtige kan godt i flere år have både negativ kvalificerende indkomst og globalindkomst og være omfattet af ordningen i disse år.
Eksempel
En person (S) bosat i udlandet driver selvstændig erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i Danmark. I år 1 giver virksomheden overskud, og S vælger beskatning efter afsnit I A. I år 2-4 giver virksomheden underskud på 100, og da S ikke oppebærer andre indtægter i år 2-4, er både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten negativ. S opfylder betingelsen i både år 2, 3 og 4.
Den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter helt tilsvarende principper som nævnt under D.B.8.1.3.
Reglen sikrer, at eksempelvis en selvstændig erhvervsdrivende, som i en årrække udelukkende har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, ikke i et eller flere år, hvor erhvervsvirksomheden giver et underskud, afskæres fra at udnytte fradrag, der vedrører personlige og familiemæssige forhold. Det samlede underskud vil herefter kunne overføres til en eventuel ægtefælle med positiv kvalificerende indkomst, som beskattes efter afsnit I A, eller fremføres til brug for senere år, hvor den skattepligtige igen beskattes efter afsnit I A.
D.B.8.1.7 Valg af ordning
Såfremt 75 pct.s betingelsen er opfyldt, kan skatteyderen vælge at blive beskattet efter afsnit I A (herefter som "grænsegænger"). Anmodning herom skal ske ved indgivelse af selvangivelse til den kommunale skattemyndighed, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 1. pkt. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen, hvilket skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af ligningsfristen i SSL § 3, stk. 1, jf. KSL § 5 D, stk. 1, 2 og 3. pkt. Såvel beslutning om at blive beskattet som grænsegænger, som ikke at blive det, kan omgøres inden ligningsfristen.
D.B.8.2 Fradrag ved indkomstopgørelsen for personlige og familiemæssige udgifter
Grænsegængeren får adgang til de fradrag for personlige og familiemæssige udgifter, som er oplistet i KSL § 5 B. Gifte grænsegængere vil til gengæld ikke få grænsegængerfradrag efter LL § 9 F.
D.B.8.2.1 Bolig i egen ejendom - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1
Bestemmelsen sikrer, at grænsegængere får adgang til at fradrage udgifter (herunder renteudgifter) fra egen bolig, i anden dansk indkomst. Såfremt ejendommen giver overskud, fx fordi ejendommen er ubehæftet, skal dette overskud ikke beskattes i Danmark.
Såfremt den faste ejendom er beliggende i Danmark, er der efter de alminde-lige regler adgang til fradrag for udgifter, herunder renteudgifter, fra den faste ejendom, i fx dansk lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. Reglerne herom, herunder den såkaldte 80 pct.s regel, jf. D.B.6.1, ændres ikke af KSL § 5 B, nr. 1, der således alene har betydning for grænsegængerens udenlandske bolig. Har grænsegængeren egen bolig både i Danmark og i udlandet, vil førstnævnte skulle behandles efter de almindelige regler og sidstnævnte behandles efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1.
Det er et krav, at den faste ejendom helt eller delvist anvendes af ejeren selv til helårs- eller delårsbeboelse, jf. praksis for hvornår en fast ejendom er omfattet af reglerne om lejeværdi efter LL §§ 15 A ff. Bestemmelsen omfatter således ejendomme, der udlejes en del af året, og ejendomme, hvoraf en del udlejes hele året, men ikke ejendomme, der i hele året benyttes til udlejning. Udgiften opgøres på "almindelig vis" som underskud af bolig i egen ejen-dom. Dvs. indtægter minus udgifter, idet renteudgifter, der vedrører ejendommen, skal fragå som en udgift.
Indtægterne omfatter lejeværdi af egen bolig og faktiske lejeindtægter. 7.000 kr.s reglen samt 40 pct.s reglen, jf. LL § 15 O, der finder anvendelse for ferieboliger, anvendes tilsvarende for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Også de særlige regler om skattefrit bundgrænsebeløb ved udleje af værelser eller bolig, jf. LL § 15 P, finder anvendelse.
Lejeværdi af egen bolig fastsættes efter den eksisterende praksis for faste ejendomme i udlandet. Udgangspunktet er herefter markedslejen, idet lejevær-di efter procentreglerne i LL §§ 15 A ff. kun finder anvendelse for danske ejendomme. Kunne ejendommen imidlertid efter sin art og anvendelse benytte procentreglerne, såfremt den lå her i landet, tages der ved skønnet hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for en tilsvarende fast ejendom beliggende her i landet, jf. D.B.1.4.1.
Udgifter, herunder renteudgifter, skal "vedrøre" ejendommen. Skatteyderen skal derfor kunne påvise, at gælden er opstået i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, eller udgifter der i øvrigt vedrører ejendommen, fx ombygningsudgifter, jf. nærmere herom afsnit D.B.1.4.2. Dette vil således være tilfældet, såfremt der er tale om renter af prioritetsgæld eller såfremt lånet i øvrigt har dannet basis for finansieringen af ejendommen. Såfremt lånet ikke vedrører ejendommen, vil der eventuelt i stedet kunne gives fradrag efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2 (andre private renteudgifter). Vedrører kun en del af gælden den faste ejendom, er det denne forholdsmæssige del af renteudgifterne, der kan fradrages. Der skal tages hensyn til standardfradrag efter LL § 15 J, såfremt der i øvrigt er adgang hertil.
Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende den faste ejendom fradrages som udgangspunkt på forfaldstidspunktet, jf. LL § 5, stk. 1, sam-menholdt med LL § 8, stk. 3, litra a og b. Undtagelserne fra dette princip finder dog tilsvarende anvendelse, herunder fx begrænsningen f.s.v. angår forudforfaldne renter, jf. LL § 5, stk. 2, maksimeringen til 2,5 pct. ved stiftelsesprovisioner o.l., jf. LL § 5, stk. 3, sammenholdt med § 8, stk. 3, litra c, krav om betaling af renterne, jf. § 5, stk. 7-8.
F.s.v.a. gifte grænsegængere bestemmer KSL § 24 A, at kapitalindkomster medregnes hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet, mens kapitaludgifter fratrækkes hos den ægtefælle, der hæfter for betalingerne. Også i tilfælde, hvor grænsegængeren hæfter for rentebetalingerne, mens ægtefællen har rådighed over ejendommen, vil indtægterne af ejendommen skulle reducere den fradragsberettigede (rente)udgift. Såfremt det ikke kan afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstbeløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Efter praksis, jf. cirkulære nr. 135 af 4/11 1988, pkt. 20, tillades det dog - da det så længe ægteskabet består, som følge af reglerne af beregning af ægtefællernes skat, som hovedregel er uden betydning for ægtefællernes samlede skat, hvorledes kapitaludgifter m.m. er fordelt mellem dem - at ægtefællerne frit fordeler renteudgifterne mellem sig. Dette gælder dog bl.a. ikke i separations- eller skilsmisseåret, såfremt ægtefællerne ophæver samlivet uden separation eller skilsmisse, eller i tilfælde, hvor den ene ægtefælle oppebærer lempelsesberettiget indkomst, f. eks. lønindkomst omfattet af LL § 33 A. For grænsegængere vil adgangen til frit at fordele renteudgifterne mellem sig være forbeholdt tilfælde, hvor begge ægtefæller beskattes som grænsegængere eller begge er (dobbeltdomicilerede) fuldt skattepligtige. I tilfælde, hvor grænsegængeren eksempelvis har fradrag for halvdelen af renteudgifterne, vil disse kun skulle reduceres med halvdelen af overskuddet (lejeværdi af egen bolig og faktiske lejeindtægter) i ejendommen.
Overdrages den faste ejendom fra ægtefællen til grænsegængeren, og over-tager sidstnævnte helt eller delvist gældsforpligtelserne, der vedrører ejendommen, vil grænsegængeren i tiden efter overdragelsen få helt eller delvist fradrag for renteudgifterne.
Lever grænsegængeren i et papirløst forhold, følges blot den almindelige praksis om fordeling af gæld og derved også renteudgifter.
I det omfang, udgifterne overstiger indtægterne, vil nettounderskuddet som kapitalindkomstunderskud kunne fradrages ved den danske indkomstopgørelse.
D.B.8.2.1.1 Eksempel
M er en tysk grænsegænger og gift med H. M erhvervede før ægteskabet med H en ejerlejlighed til en værdi svarende til 1. mio. kr. kontant. M havde selv en halv million, mens den anden halve million blev finansieret ved et banklån med sikkerhed i lejligheden til en rente på 10 pct. Efterfølgende har M optaget et lån svarende til 250.000 kr. til en rente på 10 pct. til brug for køb af en lystbåd. M udlejer et værelse til en studerende for et månedligt beløb svarende til 2000 kr.
M har rådighed over ejendommen, ligesom gældsforpligtelserne påhviler M.
Lejeværdien udgør i princippet markedslejen, jf. SL § 4, stk. 1, litra b, men da ejendommen efter sin art og anvendelse kunne anvende procentreglerne, hvis den lå her i landet, tages der ved skønnet hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for en tilsvarende fast ejendom beliggende her i landet. Lejeværdien udgør herefter 2 pct. af 1 mio. kr. svarende til 20.000 kr. M vælger at anvende LL § 15 P, hvorefter kun den del af lejeindtægten fra det udlejede værelse, der overstiger 2/3 (ca. 13.000 kr.) af den årlige lejeværdi for hele ejendommen skal indgå som indtægt, dvs. 11.000 kr.
Da der er tale om en ejerlejlighed, som ikke i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt, er der ikke adgang til standardfradrag eller til fradrag for de faktiske driftsudgifter.
Udgifter på ejendommen
Renteudgifter på ejendommen
50.000 kr.
Indtægter af ejendommen
Lejeværdi af egen bolig
20.000 kr.
Lejeindtægt til beskatning efter LL § 15 P
11.000 kr.
I alt
31.000 kr.
31.000 kr.
Fradragsberettiget udgift
.
19.000 kr
Det bemærkes, at renterne på lånet til erhvervelse af lystbåden ikke indgår ved beregningen af fradraget, da det ikke vedrører ejendommen. Renterne vil i stedet kunne fradrages efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2.
D.B.8.2.2 Andre private renteudgifter m.m. KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2
Grænsegængeren vil også kunne fradrage øvrige private renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m., jf. LL § 5 sammenholdt med LL § 8, stk. 3, litra a-c, der ikke vedrører bolig i egen ejendom.
Der vil eksempelvis være tale om renter m.m. af forbrugslån, studiegæld o.l. Renter af lån optaget til erhvervelse af aktier, obligationer m.m. samt renteudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed er derimod ikke fradragsberettigede. Ved afgrænsningen af, om en renteudgift m.m. er privat eller ej, vil der i øvrigt kunne henses til den afgrænsning, der anvendes i virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af indskudskontoen. Har en skatteyder flere konti, fx en lønkonto og en opsparingskonto, i et eller flere pengeinstitutter, anses den fradragsberettigede renteudgift m.m. for at være nettoudgiften på disse konti. Har den skattepligtige andre private udenlandske eller danske renteindtægter, skal sådanne renteindtægter også indgå ved beregningen af nettorenteudgiften m.m.
Såfremt en grænsegænger oppebærer skattepligtige renteindtægter fra Dan-mark, som efter en DBO kun delvist kan (brutto)beskattes i Danmark, fx med 10 pct. af bruttoindkomsten, vil en sådan indtægt dog ikke skulle indgå ved opgørelsen af den fradragsberettigede nettorenteudgift.
Renteudgifter m.m. opgøres og medregnes efter de almindelige principper, jf. ovf. D.B.8.2.1.
Det under D.B.8.2.1 anførte om ægtefæller og ugifte samlevende finder tilsvarende anvendelse for øvrige private renteudgifter m.m.
Nettounderskuddet fradrages i kapitalindkomsten.
D.B.8.2.3 Pensionsindbetalinger og A-kasse bidrag - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 3
Indbetalinger til private pensionsordninger og til A-kasse, der er fradragsberettigede efter PBL § 18 og § 49, stk. 1, vil efter de almindelige regler kunne fradrages uanset samme lovs § 54, stk. 1.
F.s.v. angår pensionsordninger er det et krav, at der er tale om en dansk ordning, idet indbetalinger til udenlandske pensionsinstitutter ikke er fradragsberettigede. I relation til A-kasse er det ikke en betingelse, at der er tale om indbetalinger til en dansk A-kasse. Såvel frivillige som tvungne indbetalinger til udenlandske arbejdsløshedsordninger er fradragsberettigede. Selvstændige erhvervsdrivende, der betaler til Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse el. lign., vil også få fradrag. Det bemærkes, at det er uden betydning for adgangen til fradrag om Danmark efter en DBO vil kunne beskatte (eventuelle) senere udbetalinger.
Pensionsindbetalinger fradrages i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3, mens A-kassekontingent alene fradrages i den skattepligtige indkomst.
D.B.8.2.4 Velgørende foreninger - KSL § 5 B, stk. 1, nr. 4
I henhold til LL § 8 A kan gaver ydet til visse vel gørende/almennyttige foreninger, som er godkendt af skatteministeren, i visse tilfælde fradrages i den skattepligtige indkomst. Se nærmere afsnit A.F.5.
D.B.8.2.5 Underholdsbidrag KSL § 5 B, stk. 1, nr. 5
Bidrag i anledning af skilsmisse til ægtefælle eller børn vil - i henhold til almindelige regler og gældende praksis - være fradragsberettigede efter LL § 10, stk. 1. Det er således bl.a. en betingelse, at bidraget er fastsat af en dansk eller udenlandsk offentlig myndighed eller ved klar aftale mellem parterne, samt at bidraget er forfaldent og betalt.
Efter LL § 10, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse ved bidrag til ægtefælle eller børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne pga. faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til skat. Sidstnævnte betingelse er opfyldt, såfremt ægtefællerne i skattemæssig henseende ville være blevet ansat selvstændigt til skat efter danske regler, hvis de havde haft status som et almindeligt fuldt skattepligtigt ægtepar. Det afgørende er således om ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Bidrag skal være fastsat/godkendt af dansk eller udenlandsk offentlig myndighed og kravet skal være forfaldent og betalt.
Endelig er bidrag til børn uden for ægteskab fradragsberettigede efter LL § 11, når der påhviler forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige for barnet og barnet ikke opholder sig hos bidragyderen. Det er tilstrækkeligt, at bidragsgrundlaget er en aftale mellem parterne, og kravet skal være forfaldent og betalt.
Underholdsbidrag efter LL § 10 og § 11 sker alene i den skattepligtige indkomst, idet overgangsreglen for 1994 og 1995 i PSL § 27 a dog også finder anvendelse for grænsegængere. I øvrigt henvises til afsnit A.F.4.
Med virkning fra og med indkomståret 1997 er der indsat en ny bestemmelse i KSL (§ 5 B, stk. 1, nr. 6), hvorefter obligatoriske udenlandske sociale bidrag kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. AMFL § 7, stk. 4 eller 5.
D.B.8.2.6 Bruttobeskattede lønmodtagergrupper - KSL § 5 B, stk. 2
Arbejdsudlejede, søfolk, og kulbrintefolk, jf. KSL § 48 B og C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, beskattes efter de gældende regler med 30 pct. af bruttoindkomsten uden adgang til fradrag af nogen art, heller ikke for udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.
Vælger de pågældende lønmodtagere beskatning efter afsnit I A, gives der fradrag for personlige og familiemæssige udgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1-5. Efter KSL § 5 B, stk. 2, vil de pågældende endvidere i lighed med almindelige begrænset skattepligtige lønmodtagere m.fl. få fradrag for udgifter, der vedrører den danske lønindkomst. Dvs. for fagforeningskontin-gent, befordringsudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter m.m. efter de almindelige regler herom.
D.B.8.3 Skatteberegning
D.B.8.3.1 Indledning
Både begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede grænsegængere vil få skatten beregnet på samme måde som fuldt skattepligtige, jf. KSL § 5 C. KSL § 5 C har primært betydning for begrænset skattepligtige, i og med at dobbeltdomicilerede ved skatteberegningen er ligestillet med almindelige fuldt skattepligtige. Dobbeltdomicilerede har således altid adgang til personfradrag og undergives aldrig nettobeskatning af hverken visse lønindkomster eller af kapitalindkomster. I tilfælde, hvor en dobbeltdomicileret er gift, og ægtefællen enten er begrænset skattepligtig her til landet eller slet ikke skattepligtig til Danmark, vil bestemmelsen dog få betydning, idet den pågældende vil kunne overføre uudnyttet personfradrag m.m. fra ægtefællen, jf. nærmere herom D.B.8.3.3.
I og med at afsnit I A ikke omfatter almindeligt fuldt skattepligtige, som er hjemmehørende i Danmark, har KSL § 5 C ikke betydning for disse personer. Dette indebærer, at i alle tilfælde, hvor enten den skattepligtige selv eller dennes ægtefælle er fuldt skattepligtig efter KSL § 1 og hjemmehørende i Danmark efter DBO'en, vil de almindelige krav til sambeskatning i KSL § 4 finde anvendelse.
Bestemmelsen ændrer ikke ved de regler, der forudsætningsvis afgør, hvilke indkomster der indgår ved grænsegængerens indkomstopgørelse og derved også ved skatteberegningen. Eksempelvis vil der ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen for en begrænset skattepligtig grænsegænger bosat i Tyskland ikke skulle tages hensyn til tyske udbytteindtægter eller underskud fra erhvervsmæssig virksomhed i Tyskland.
KSL § 5 C ændrer heller ikke ved det forhold, at begrænset skattepligtige betaler kommunal skat med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrund-et til nærmeste hele procent, jf. kommuneskattelovens § 9, stk. 1. Det bemærkes endelig, at der fortsat vil skulle foretages omregning til helårsindkomst efter PSL § 14, såfremt indkomstansættelsen omfatter en periode kortere end 1 år. At der ved bedømmelsen af om 75 pct.s betingelsen er opfyldt i KSL § 5 A altid mindst anvendes et helt kalenderår, indebærer således ikke at indkomstansættelsen automatisk omfatter et helt år.
D.B.8.3.2 Enlige grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1
F.s.v. angår begrænset skattepligtige grænsegængere medfører bestemmelsen, at selvstændige og bruttobeskattede lønmodtagere får personfradrag efter PSL § 10.
Adgangen til bruttobeskatning for lønmodtagere bortfalder til gengæld. Lønindtægterne vil indgå ved skatteberegningen som personlig indkomst og der vil skulle foretages almindelig (netto)beskatning, idet der også skal svares kommuneskat.
Tilsvarende vil beskatningen af renter, udbytter og royalties som udgangspunkt ske efter de almindelige regler, og ikke med 25 eller 30 pct. af bruttobeløbet, jf. KSL §§ 2, stk. 5 (renter), 65 (udbytter) og 65 C (royalties). Indtægterne vil indgå som henholdsvis kapitalindkomst, aktieindkomst eller personlig indkomst.
Såfremt Danmark efter en indgået DBO helt er afskåret fra at beskatte en dansk renteindtægt, indgår denne indtægt dog slet ikke ved indkomstopgørelsen, men vil dog reducere den fradragsberettigede (netto)renteudgift efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil sådanne royalty- eller udbytteindtægter ikke indgå ved indkomstopgørelsen.
Kan Danmark beskatte en rente- eller royaltyindtægt delvist, fx med 10 pct. af bruttobeløbet, vil sådanne indtægter endvidere skulle opgøres særskilt og derfor (heller) ikke indgå ved den almindelige indkomstopgørelse. De private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, vil herefter først skulle reducere de bruttobeskattede danske renteindtægter, hvorfor kun "restrenteudgiften" indgår ved den almindelige indkomstopgørelse.
Eksempel
M, der er en begrænset skattepligtig lønmodtager, er bosat i et land, med hvilket Danmark har indgået en DBO. M har en post danske statsobligationer på 20.000 kr., hvorfra han modtager en årlige renteindtægt på 2.000 kr. M er omfattet af KSL § 2, stk. 5. Danmark må efter den pågældende DBO opkræve kildeskat med 5 pct. M har øvrige private renteudgifter efter KSL § 5 B, stk. 1, nr. 2, på 4.000 kr. De 2.000 kr. af de 4.000 kr. vil herefter eliminere kildeskatten på renter, mens de resterende 2.000 kr. vil indgå i den almindelige indkomstopgørelse.
Danske udbytter, der delvist kan beskattes her i landet efter en DBO, indgår på almindelig vis i aktieindkomsten.
Bortset fra det netop anførte om bruttobeskattede renteindtægter m.m. har bestemmelsen som nævnt under D.B.8.3.1 ikke betydning for dobbeltdomicilerede enlige grænsegængere.
D.B.8.3.2.1 Særligt vedrørende underskud ved negativ kvalificerende indkomst
Som nævnt under D.B.8.1.6 kan 75 pct.s betingelsen være opfyldt, hvis både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten er negativ, jf. KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt. Virkningen heraf er, at grænsegængerens driftsunderskud forøges med udgifter, der vedrører personlige og familiemæssige forhold.
Den del af underskuddet, der hidrører fra de private udgifter, jf. KSL § 5 B, stk. 1 (herefter fiktivt underskud), kan kun udnyttes i senere indkomstår, hvor den skattepligtige igen beskattes som grænsegænger på grund af positiv kvalificerende indkomst, mens der ikke er begrænsninger i adgangen til at udnytte selve driftsunderskuddet. Fremførselsadgangen for både det fiktive underskud og driftsunderskuddet er begrænset til 5 år fra det år, hvor underskuddet opstår, jf. LL § 15.
Ved fremførsel af underskud anvendes som efter de almindelige regler de ældste underskud først. Fremføres underskud fra samme indkomstår til et senere indkomstår, hvor 75 pct.s betingelsen igen er opfyldt, og kan hele underskuddet ikke udnyttes, anvendes en forholdsmæssig del af hvert af de to underskud.
D.B.8.3.3 Gifte grænsegængere - KSL § 5 C, stk. 1 og 2
Ud over, at det i D.B.8.3.2 anførte for enlige (adgang til personfradrag, overgang til nettobeskatning af visse indtægter m.m.) også gælder for en gift grænsegænger, vil en gift grænsegænger ved skatteberegningen endvidere få mulighed for at overføre uudnyttet personfradrag og bundfradrag fra en udenlandsk ægtefælle, der ikke selv er grænsegænger. Er begge ægtefæller grænsegængere, vil der kunne overføres uudnyttede personfradrag og bundfradrag mellem ægtefællerne, ligesom der vil kunne overføres underskud mellem ægtefællerne.
Adgangen til overførsel af bundfradrag, personfradrag m.m. mellem ægte-fællerne forudsætter altid, at disse fysisk faktisk har samme bopæl ved indkomstårets udgang. De almindelige samlivskrav i PSL, som finder anvendelse for fuldt skattepligtige, herunder dobbeltdomicilerede, skal endvidere også være opfyldt for begrænset skattepligtige grænsegængere. Det er herefter normalt en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Fælles beregning af topskat m.m. forudsætter dog, at ægtefællerne var samlevende i hele indkomståret og at dette udgjorde en periode på mindst et år.
D.B.8.3.3.1 Uudnyttede personfradrag og bundfradrag m.m.
Ægtefællen er ikke grænsegænger
Grænsegængeren vil kunne overføre uudnyttet personfradrag fra ægtefællen i henhold til PSL § 10.
Endvidere vil der kunne overføres ikke udnyttede bundfradrag i mellemskattegrundlaget fra ægtefællen, jf. PSL § 6 a, stk. 3, ligesom et negativt mellemskattegrundlag efter PSL § 6, stk. 4, vil kunne overføres fra ægtefællen. Ved opgørelsen af disse overførsler i mellemskattegrundlaget vil ægtefællens (danske eller) udenlandske underholdsbidrag i henhold til overgangsreglen i PSL § 27 a indgå.
I indkomstårene 1994 og 1995 vil der endvidere ved beregningen af indkomstskatten efter PSL § 8 kunne overføres uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen, jf. PSL § 8, stk. 3.
Efter de almindelige regler om beregning af topskat opgøres ægtefællernes topskat af nettokapitalindkomsten fælles, idet der gives et samlet bundfradrag på 42.800 kr. (1998). Skatten beregnes hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, og opkræves, afhængig af forholdet mellem de to ægtefællers nettokapitalindkomst, hos enten begge ægtefæller eller hos kun den ene af ægtefællerne. Dette system kan ikke direkte overføres til en grænsegænger, hvis ægtefælle ikke selv er grænsegænger. Ligestillingen sker herefter på den måde, at grænsegængeren i princippet behandles som enlig. Først opgøres grænsegængerens nettokapitalindkomst. Denne reduceres herefter med ægtefællens eventuelle negative kapitalindkomst samt uudnyttet bundfradrag på 21.400 kr. (1998). Er ægtefællens nettokapitalindkomst positiv, overføres et eventuelt uudnyttet bundfradrag på 21.400 kr. (1998) fra ægtefællen til grænsegængeren, der således (helt eller delvist) får adgang til et ekstra bundfradrag. Topskatten opkræves herefter hos grænsegængeren selv. Såfremt ægtefællen selv skal betale topskat, herunder af nettokapitalindkomst, beregnes og opkræves denne topskat særskilt hos denne.
Fuldt skattepligtige beskattes efter PSL § 8 A af aktieindkomst - såvel udbytter og aktieavancer/tab - op til et grundbeløb på 35.000 kr. (1998) med 25 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, beregnes med 40 pct., idet der er adgang til at overføre såvel negativ aktieindkomst som uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller. Begrænset skattepligtige beskattes derimod kun af udbytter og ikke af aktieavancer, og (fra og med indkomståret 1996) altid med 25 pct. Overstiger udbytterne grundbeløbet vil en begrænset skattepligtig grænsegænger skulle betale 40 pct. i aktieindkomst. Er den begrænset skattepligtige grænsegænger hjemmehørende i en stat, med hvilken Danmark har indgået en DBO, vil der imidlertid skulle betales et mindre beløb, således typisk 10-15 pct., hvorfor det er ufornødent at overføre uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen. Derimod vil eventuel negativ aktieindkomst hos ægtefællen kunne overføres til grænsegængeren.
Ved beregningen af de personfradrag, bundfradrag m.m., der kan overføres fra ægtefællen, tages hensyn til ægtefællens samlede danske som udenlandske indkomster (globalindkomst), jf. KSL § 5 C, stk. 2, 1. led. PSL 13, stk. 5, hvorefter der ved overførsel af negativt mellemskattegrundlag efter PSL § 6 a, stk. 4, bortses fra udenlandsk personlig indkomst, finder således ikke anvendelse.
Dette indebærer nærmere, at der for ægtefællen skal foretages en (fiktiv) indkomstopgørelse omfattende alle danske og udenlandske indtægter og fradrag, som om ægtefællen havde været hjemmehørende i Danmark. Ved denne fiktive indkomstopgørelse bortses fra tidligere års underskud.
Er ægtefællen selv begrænset skattepligtig til Danmark, vil der også blive foretaget en almindelig faktisk indkomstopgørelse for ægtefællen. Denne faktiske indkomstopgørelse har ikke betydning ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m., der kan overføres til grænsegængeren.
Ægtefællen er selv grænsegænger
De umiddelbart ovenfor nævnte regler finder med nedennævnte undtagelser også anvendelse, når begge ægtefæller beskattes som grænsegængere.
Ved beregningen af uudnyttede bundfradrag m.m. tages alene hensyn til ægtefællernes danske indkomster, som efter en eventuel DBO beskattes her i landet, jf. KSL § 5 C, stk. 2, 2. pkt., 2. led. Endvidere vil der kunne overføres både fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle, og omvendt. Se D.B.8.3.3.2 om adgangen til overførsel af underskud mellem ægtefæller.
D.B.8.3.3.2 Underskud
Der vil endvidere kunne overføres underskud mellem ægtefællerne i henhold til PSL § 13, stk. 2 og stk. 4, samt VSL § 13. Det er dog en forudsætning, at begge ægtefæller i det år, hvor underskuddet opstår, er grænsegængere efter KSL § 5 A, stk. 1, 2. pkt. (positiv kvalificerende indkomst) eller KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt. (negativ kvalificerende indkomst).
Kan underskuddet i underskudsåret ikke udnyttes fuldt ud af den anden ægtefælle, kan restunderskuddet fremføres til senere indkomstår, hvor ægtefællen med underskud igen beskattes som grænsegænger. Dog maksimalt i 5 år, jf. PSL § 13.
Det beregnede underskud, der er adgang til at overføre mellem ægtefællerne, indeholder alene underskud fra danske "indkomstkomponenter" med tillæg af fradrag for personlige og familiemæssige udgifter iht. KSL § 5 B. PSL § 13, stk. 5, har ifølge sagens natur derfor ikke betydning ved opgørelse af underskuddet.
Det for enlige under D.B.8.3.2.1 anførte vedrørende underskud ved negativ kvalificerende indkomst finder tilsvarende anvendelse for gifte grænsegængere.
D.B.8.3.3.3 Begge ægtefæller omfattet af KSL § 1
Er begge ægtefæller skattepligtige efter KSL § 1, men hjemmehørende i udlandet efter en indgået DBO, finder KSL § 5 C ikke anvendelse, jf. KSL § 5 C, stk. 2, sidste pkt. I så fald anvendes de almindelige skatteberegningsregler for fuldt skattepligtige. Det er herefter ikke et krav f.s.v. angår overførsel af underskud mellem ægtefæller, at begge ægtefæller beskattes som grænsegængere. Tilsvarende gælder, hvor den ene ægtefælle efter DBO'en er hjemmehørende i Danmark.
D.B.8.3.4 Dødsfald
Den skattepligtige vil som nævnt under D.B.8.1.5 kunne have status som grænsegænger fra indkomstårets start til dødsdagen (mellemperioden).
Dette indebærer for det første, at der ved indkomstopgørelsen i mellemperioden gives fradrag for de udgifter, som er nævnt i KSL § 5 B, stk. 1, og stk. 2, der kan henføres til denne periode.
Skatteberegningen for begrænset skattepligtige i mellemperioden vil for det andet blive foretaget som om grænsegængeren var fuldt skattepligtig. Som hovedregel vil skatten af afdødes indkomst i mellemperioden være endeligt afgjort ved betalingen af foreløbige skatter. Såvel boet som skattemyndighederne kan dog stille krav om, at der foretages en afsluttende ansættelse.
D.B.8.4 Forskudsregistrering
Grænsegængeren vil ved forskudsregistreringen kunne få taget hensyn til fradrag for personlige og familiemæssige forhold m.m. Dette gælder dog ikke bruttobeskattede lønmodtagere, der ikke forskudsregistreres.
D.B.8.5 Kommunal ligningsmyndighed
For almindelige lønmodtagere, selvstændige m.m. foretages slutligningen efter de almindelige regler herom i kildeskattebekendtgørelsens kap. 4.
D.B.8.6 Bruttoskatter og kildeskatter
Indeholdte bruttoskatter med 30 pct. for visse begrænset lønmodtagere anses som forskudskatter og fragår således den endeligt beregnede skat. Tilsvarende gælder kildeskatter på udbytter og royalties. F.s.v. angår renter skal den begrænset skattepligtige selv indbetale skatten på 30 pct., hvorfor der ikke vil være indeholdt kildeskat.
Der vil også skulle betales kommuneskat af de nævnte indtægter.
D.B.8.7 Ikrafttræden og genoptagelse af skatteansættelser
Lov nr. 1095 af 20. december 1995 har virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomstårene 1992-1994 skulle der senest 31/12 1997 ske anmod-ning om genoptagelse. For senere indkomstår skal skatteyderen ved indgivelse af selvangivelsen tage stilling til, om der ønskes beskatning som grænsegænger.
D.C Lempelsesregler og lempelsesberegning
LL § 33 og § 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler finder anvendelse, når der ikke foreligger en DBO mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det er mere fordelagtigt at benytte de interne lempelsesregler i stedet for en DBO.
Det fremgår af det efterfølgende afsnit D.C.3, efter hvilke principper opgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal foretages, samt hvordan lempelsesberegningen skal foretages efter credit- og exemptionsmetoden, uanset om lempelsen sker i henhold til nationale lempelsesregler eller i henhold til en DBO.
KSL § 62 D
Med virkning fra 29. dec. 1996 er der indsat en ny regel i KSL § 62 D, som ændrer reglerne om forskudsregistrering i forbindelse med lønindkomst for arbejde i udlandet, som er lempelsesberettiget efter LL § 33 A eller en DBO.
Formålet med KSL § 62 D er at mindske problemer med, at danske skattemyndigheder skal inddrive udenlandsk skat hos en dansk lønmodtager, der har arbejdet i udlandet, eller at danske arbejdsgivere kommer til at betale udenlandsk skat for deres medarbejdere, der har arbejdet i udlandet. Reglen gælder derfor kun, hvis lønmodtageren ikke betaler skat i arbejdsstaten, selv om denne stat kan beskatte lønindkomsten, eller hvis der ikke er taget skridt over for arbejdsstatens skattemyndigheder til betaling af denne stats skat. Reglen gælder også kun ved arbejde i bestemte stater, som har en aftale med Danmark om bistand til inddrivelse af skatter, og hvor aftalen omfatter lønindkomsten.
KSL § 62 D medfører alene en ændring af forskudsregistreringen i for-bindelse med arbejde i udlandet, idet der i visse tilfælde skal ses bort fra reglerne i LL § 33 A eller i DBO'erne om nedsættelse af dansk skat af udenlandsk lønindkomst. § 62 D medfører derimod ikke en ændring af beregningen af slutskatten. Anvendelsen af LL § 33 A eller vedkommende DBO vil derfor medføre en overskydende skat, der eventuelt kan anvendes til dækning af arbejdsstatens skat.
Betingelserne for anvendelsen af § 62 D
Artikel 49
Ikrafttræden
Artikel 50
Gyldighedperiode, Opsigelse
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis
§ 62 D, stk. 1, skal anvendes i tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig lønmodtager har lønindkomst ved arbejde på Færøerne, i Grønland eller i udlandet (arbejdsstaten), og lønmodtageren er omfattet af regler om skattenedsættelse i LL § 33 A eller i DBO'en med arbejdsstaten. Løn for arbejde på Færøerne eller i Grønland kan dog kun være omfattet af en DBO.
Under hensyn til formålet med loven (bl.a. at imødegå problemer med danske myndigheders inddrivelse af udenlandske skatter af løn for arbejde i udlandet) skal reglen kun anvendes for lønindkomst ved arbejde i bestemte fremmede stater, som har aftale med Danmark om bistand med inddrivelse af skattekrav. § 62 D skal kun anvendes ved arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv eller OECD/Europarådets bistandskonvention, og som har en aftale med Danmark om administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.
Efter de gældende internationale aftaler vil reglen derfor kun omfatte arbejde udført i Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Island, Luxembourg, Norge, Sverige, Tyskland og USA (i det omfang, lønmodtageren ikke er dansk statsborger) samt på Færøerne og i Grønland.
Efterhånden som flere lande bliver omfattet af disse internationale aftaler, vil området for reglens anvendelse blive udvidet.
§ 62 D skal derimod ikke anvendes i de tilfælde, hvor arbejdsstaten efter dens DBO med Danmark er afskåret fra at beskatte lønindkomsten, og hvor der efter LL § 33 A, stk. 3, gives halv nedsættelse af den danske skat af den udenlandske lønindkomst, jf. D.C.2.7.
Reglen gælder heller ikke for personer, der er udsendt af den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for riget, idet disse personer ikke kan beskattes af den stat, hvor de udfører deres tjeneste.
§ 62 D skal ikke anvendes, hvis de danske skattemyndigheder får dokumentation for, at lønmodtageren betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet dér.
Dokumentation for skattebetaling
Lønmodtageren kan mest direkte dokumentere skattebetaling til arbejdsstaten ved at forevise kvitteringer for betalt skat til arbejdsstaten eller lønsedler, som viser, at arbejdsgiveren har trukket skat til arbejdsstaten.
Dokumentation kan også ske ved, at den pågældendes arbejdsgiver attest-erer, at der sker indeholdelse af skat til arbejdsstaten.
Lønmodtageren kan også opfylde kravet om dokumentation ved at godtgøre, at den pågældende er tilmeldt de relevante skattemyndigheder i arbejdsstaten. Det forudsættes, at tilmeldingen indeholder de korrekte oplysninger om arbejdsforholdet i denne stat.
Det kræves således ikke ubetinget, at lønmodtageren rent faktisk betaler skat til arbejdsstaten, hvis det kan dokumenteres, at denne stats skattemyndigheder er bekendt med arbejdsforholdet.
Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdet udføres i et land, som først opkræver skat af lønnen i året efter den er optjent.
Det kan også være tilfældet, hvis lønmodtageren har søgt arbejdsstatens skattemyndigheder om at blive omfattet af særlige skatteregler, og arbejdsstatens skattemyndigheder har bevilget henstand med skattebetaling efter landets almindelige regler i den periode, ansøgningen behandles.
Hvis en lønmodtager ved påbegyndelsen af et arbejdsforhold i udlandet ikke kan dokumentere skattebetaling til arbejdsstaten, vil betingelserne for anvendelsen af § 62 D være opfyldt for den pågældende, således at der ikke kan ske nedsættelse af de foreløbige skatter ved forskudsregistreringen. Dette forhindrer imidlertid ikke, at forskudsregistreringen kan ændres, hvis lønmodtageren forelægger den nødvendige dokumentation på et tidspunkt under arbejdsforholdet. Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af for meget betalt skat efter KSL § 55, hvis det i øvrigt følger af den normale praksis efter denne regel.
Virkningen af § 62 D
§ 62 D medfører, at der ved forskudsregistreringen (eller ved ændring af forskudsregistreringen) ikke skal tages hensyn til reglerne i LL § 33 A eller i en DBO med arbejdsstaten. Det medfører, at de foreløbige skatter af udenlandsk lønindkomst ikke bliver nedsat efter disse regler.
På samme måde kan en lønmodtager i løbet af et indkomstår ikke anmode om tilbagebetaling af for meget betalt skat for samme indkomstår, jf. KSL § 55, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst, medmindre skattebetaling til udlandet dokumenteres.
§ 62 D medfører alene, at der ved forskudsregistreringen skal ses bort fra reglerne i LL § 33 A eller i en DBO om nedsættelse af dansk skat. Reglen medfører derimod ikke, at der ved forskudsregistreringen skal ses bort fra fradrag for udgifter for arbejde i udlandet, jf. afsnit D.B.2.
Når der ikke er taget hensyn til regler om skattenedsættelse ved forskudsregistreringen, vil de foreløbige skatter alt andet lige blive større end den endelige skat.
Trækaftaler
I de tilfælde, hvor der er en aftale mellem Danmark og arbejdsstaten om overførsel af foreløbige skatter, kan det beløb, der er blevet indeholdt for meget i foreløbige skatter, blive overført til skattemyndighederne i arbejdsstaten i overensstemmelse med aftalens regler. For tiden er der kun en sådan "trækaftale" mellem de nordiske lande, jf. afsnit D.E. under Norden, men bestemmelsen i KSL § 88, stk. 2, giver hjemmel til indgåelse af flere aftaler.
Det beløb, der overføres til arbejdsstaten efter trækaftalen, vil blive modregnet i denne stats skattekrav mod lønmodtageren.
Hvis der ikke foreligger en trækaftale, vil det beløb, der er indeholdt for meget som foreløbige skatter, blive udbetalt (med godtgørelse efter de sædvanlige regler) til lønmodtageren ved årsopgørelsen.
Lønmodtageren kan anvende den overskydende skat til betaling af arbejdsstatens skat.
Bistandsaftaler
Hvis arbejdsstatens myndigheder på tidspunktet for udbetaling af den overskydende skat har opgjort skattekravet mod den danske lønmodtager og anmodet de danske skattemyndigheder om bistand til inddrivelse af dette skattekrav, kan det beløb, der skal udbetales til lønmodtageren, anvendes til betaling af arbejdsstatens skattekrav.
De danske skattemyndigheder skal yde bistand til inddrivelse af arbejdsstatens skattekrav i overensstemmelse med reglerne i den eller de aftaler om administrativ bistand, som Danmark har med den stat, hvor arbejdet er udført. Hvis lønmodtageren har indsigelser mod arbejdsstatens skattekrav, afhænger det af den pågældende aftale om bistand, i hvilket omfang de danske skattemyndigheder skal afvente udfaldet af denne klage eller eventuelt foretage sikringsforanstaltninger.
Hvis arbejdsstatens myndigheder har opgjort skattekravet mod en dansk lønmodtager og pålagt den pågældendes arbejdsgiver at betale skattekravet, kan det beløb, der skal udbetales som overskydende dansk skat, dog i stedet blive overført til betaling af det beløb, som arbejdsgiveren har betalt, jf. KSL § 62 D, stk. 2.
Dette gælder også i tilfælde, hvor danske myndigheder har andre krav mod den pågældende lønmodtager. Hvis omvendt arbejdsgiveren har andre krav mod lønmodtageren (end den betalte udenlandske skat), kan den overskydende skat ikke overføres til arbejdsgiveren til dækning af disse krav.
Den overskydende skat for en lønmodtager kan kun overføres til den pågældendes arbejdsgiver, hvis denne først har dokumenteret over for de danske skattemyndigheder, at han har betalt lønmodtagerens skat til arbejdsstaten.
D.C.1 Ligningslovens § 33
Hvis en skattepligtig har betalt skat i "udlandet" af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne, erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et nedslag svarende til
Den i "udlandet" betalte skat - dog højst
Den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den "udenlandske" indkomst.
Der henvises til pkt. 5.1 ff i skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i LL § 33, stk. 2, en yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det skattebeløb, det pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører. En "senere" påligning af skat til udlandet med deraf følgende indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.
Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske regler er positiv, jf. LSR. 1984.174.
Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler, kan der således ikke indrømmes lempelse, medmindre der i den danske ind-komstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme ind-komstkilde i udlandet, se nærmere D.C.3. (indledningen).
Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale "Lohnsteuer" til myndighederne i det tidligere DDR for de i selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i det tidligere DDR. De ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33.
Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end vekselkursen, skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved indkomstopgørelsen anvendte kurs.
Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.
Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske indkomster, jf. LSR. 1976.99 og Skat 1988.7.411 (TfS 1988,429).
LL § 33 gælder kun indkomstskat.
LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.
LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller § 33 C, jf. LL § 33, stk. 7.
Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk firma, kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i henhold til LL § 33. Det skyldes, at kilden i relation til vederlag for personligt arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres. Tilsvarende gælder for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer.
Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg mv., der ikke er omfattet af DBO'en, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til LL § 33.
Med hensyn til bestemmelserne i LL § 33, stk. 3 - 6, henvises til skm. cir. nr. 72. af 17. apr. 1996, pkt. 5.1.2 - 5.1.5. Vedrørende LL § 33, stk. 8, (fragtskatter) henvises til pkt. 5.9 i skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997. Stk. 8 har virkning fra 1996. Hvis indkomståret 1996 er påbegyndt før den 6. dec. 1995, har ændringen dog først virkning fra indkomståret 1997.
Skat fra tredjeland
Ved beregningen af lempelse efter LL § 33, stk. 1, for kildeskat af renteindkomst fra tredjelande, hvis indkomstmodtageren er en filial af et i Danmark hjemmehørende foretagende, kan creditlempelsen ikke overstige den i filiallandet betalte skat og den kildeskat, som tredjelandet har indeholdt i forbindelse med betalingen til filiallandet. Den kan endvidere ikke overstige den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt falder på tredjelandsindkomsten.
Tilsvarende gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et datterselskab, der er sambeskattet med et i Danmark hjemmehørende foretagende, jf. skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996, pkt. 5.1.1.
Dette skal forstås således, at lempelse af skat fra et tredjeland, hvor den retmæssige ejer af indkomst er et med et dansk moderselskab sambeskattet udenlandsk datterselskab, hverken kan ske i henhold til DBO mellem Danmark og det pågældende tredjeland eller efter DBO mellem Danmark og det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Lempelse for datterselskabets skat kan i sådanne tilfælde enten ske i henhold til DBO - men da kun for den skat som datterselskabet pålignes af aftalelandet efter evt. lempelse for tredjelandsskat - eller i henhold til LL § 33, hvorefter der tillige kan ske lempelse for tredjelandsskatten efter samme regler som for filialer.
D.C.2 Ligningslovens § 33 A
Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse betingelser lempelsesberettiget ved skatteberegningen.
LL § 33 A omfatter kun personer, der er fuldt skattepligtige efter KSL § 1, og lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Lempelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget.
LL § 33 A kan finde anvendelse, uanset om der er tale om arbejde for en dansk eller for en udenlandsk arbejdsgiver.
Der henvises til pkt. 5.2 ff i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Ændrede regler fra og med 1995
Ved lov nr. 1115 af 21. dec. 1994 er LL § 33 A ændret med virkning fra og med indkomståret 1995. LL § 33 A omfatter herefter som hovedregel alle fuldt skattepligtige personer, der udfører arbejde som lønmodtager under ophold i udlandet i en periode af mindst 6 måneders varighed.
Dette indebærer, at § 33 A nu som hovedregel omfatter såvel privat ansatte som offentligt ansatte, herunder Danida-udsendte m.fl.), der hidtil har været omfattet af diverse tekstanmærkninger til finansloven, såvel som piloter, søfolk og personer, der udfører arbejde i forbindelse med olieudvinding. - Personer, som gør tjeneste på DIS-skibe, er som hidtil omfattet af LL § 33 C. Der henvises til afsnit A.B.3.
Overgangsregler
For så vidt angår personer, der er udsendt til udførelse af bistandsarbejde, bevares i en overgangsperiode retstilstanden efter de tidligere tekstanmærkninger til finansloven, jf. herom ligningsvejledningen for 1994, afsnit D.F.2 og D.F.4.
Med hensyn til øvrige overgangsregler henvises til ligningsvejledningen for 1996.
D.C.2.1 LL § 33 A, stk. 1 Lønindkomst
Ved lønindkomst forstås den kontante løn inkl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle løntillæg, modtaget i anledning af udlandsarbejdet. Afgørende er således om lønnen, tantiemen m.m. vedrører arbejdet i udlandet, mens selve udbetalingstidspunktet som sådant er uden betydning, jf. pkt. 5.2.5 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Endvidere er feriegodtgørelse optjent i forbindelse med udlandsarbejdet omfattet i det omfang, feriegodtgørelsen efter almindelige regler skal medregnes i den skattepligtige indkomst i indkomståret.
Får en lønmodtager løn under ferie, medregnes den under ferien udbetalte løn i det år, hvor ferien holdes, selv om ferielønnen er optjent inden udlandsopholdet. Dette gælder dog kun ferie af et normalt omfang set i forhold til udstationeringsperioden. Efterfølgende ferieløn er ikke omfattet af § 33 A, uanset om ferielønnen er optjent under udlandsopholdet.
Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som fx fri kørsel, bolig, telefon, beklædning mv.
Derimod er lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, fx gaver og særlige belønninger samt fratrædelsesgodtgørelser ved stillingsophør og jubilæumsgratialer, der kan henføres til LL § 7 O, stk. 1, ikke omfattet af § 33 A, jf. pkt. 5.2.5 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996. Dog vil den eventuelle del af en fratrædelsesgodtgørelse, der udgør løn i opsigelsesperioden, og som derved ikke beskattes efter den særlige opgørelsesmetode i LL § 7 O, stk. 3, være omfattet af § 33 A, forudsat at den skattepligtige opholder sig i udlandet i opsigelsesperioden.
De nævnte engangsydelser vil dog være omfattet af § 33 A, hvis de udelukkende hidrører fra et ansættelsesforhold i udlandet.
Det er udtrykkelig anført i LL § 33 A, stk. 1, 2. pkt., at nedsættelsen ikke omfatter den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Dette gælder også for ydremissionærer, der - fx i forbindelse med et ferieophold i Danmark - udfører informationsarbejde her i landet, jf. TS-Nyt 1993, s. 1044 (TfS 1993,553). I det foreliggende tilfælde anså TSS derimod ikke den pågældende missionærs udlandsophold for afbrudt ved, at han udførte informationsopgaver under ferieopholdet.
D.C.2.2 Ophold uden for riget
Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der optjener indkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget, dvs. uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet, fx handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende, er ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil fx langturschauffører, der er udstationeret til udlandet for at udføre arbejde bestående i eksportkørsel mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd. 76.739.
Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er erhvervet under ophold uden for riget.
Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, som ikke kan anses for nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet af den nedenfor under D.C.2.4 (42-dagesreglen) anførte varighed, anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.
Udlandsopholdet anses ligeledes for afbrudt, hvis der under ophold i Danmark oppebæres arbejdsløshedsunderstøttelse.
Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et kortere varende kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet, anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt, såfremt de nedenfor under D.C.2.4 anførte betingelser er opfyldt. Den godtgørelse, der erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor ikke til nedslag efter LL § 33 A.
D.C.2.3 Mindst 6 måneder
Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 månedersperioden kan påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår. Opholdets varighed skal kunne godtgøres på en efter ligningsmyndighedernes skøn betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ophold i Danmark af den nedenfor under D.C.2.4 anførte karakter og varighed, gælder som en samlet opholdsperiode.
Også brudte døgn medregnes ved opgørelsen af de 6 måneder, jf. kam-meradvokatens procedure i ØLD af 18. juni 1997 (TfS 1997,556).
LSR fandt ikke, at en udstationering, der varede 183 dage (fra den 23. mar. til den 21. sep.) berettigede til lempelse, da udtrykket "ophold i mindst 6 måneder" skulle forstås som en månedsregel. Det var uden betydning, at udstationeringsperioden, der af arbejdsgiveren var planlagt til ca. 7 måneder, blev afkortet (TfS 1995,137 (LSR)).
Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således medtages fx ferieophold i udlandet også ved beregning af 6 måneders-perioden, jf. LSR.1986.65 og Skat 1988.3.141 (TfS 1988,169).
Ved beregningen af 6 måneders-perioden kan der kun tages hensyn til perioder med fuld skattepligt, LSR. 1979.192 - se dog den i ligningsvejledningen for 1995 omtalte særlige overgangsregel vedrørende personer, som ved udløbet af indkomståret 1994 var fuldt skattepligtige efter den dagældende KSL § 1, stk. 1, nr. 2.
Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om udlandsopholdets afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige årsager, jf. LSR. 1981.95 (LL § 33 A ikke anset anvendelig, selv om ophør af ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og LSR. 1983.59 (arbejdsforholdet ophørt på grund af uoverensstemmelse).
Sømænd, der går i land efter tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i DIS, og erhverver lønindkomst i udlandet, kan medregne ophold om bord på skibet ved opgørelsen af, om den pågældende har opholdt sig uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end ophold i Danmark af den nedenfor under D.C.2.4 anførte karakter og varighed, jf. LL § 33 A, stk. 1, sidste pkt.
D.C.2.4 42-dagesreglen
Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.
Som "nødvendigt arbejde" kan fx nævnes afrapportering overfor bestyr-else, modtagelse af instrukser m.m. Der må ved afgørelsen af, hvad der anses for nødvendigt arbejde anlægges en streng vurdering.
Med "direkte i forbindelse med arbejdsopholdet" stilles der krav om, at arbejdsopholdet i Danmark skal vedrøre hovedbeskæftigelsen i udlandet. Har en person fx et bijob i udlandet, vil et arbejdsophold i Danmark i forbindelse hermed ikke stå i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og opholdet i udlandet vil dermed være afbrudt.
Opholdet i forbindelse med udførelse af nødvendigt arbejde medregnes i opgørelsen af de 42 dage. Der kan således maksimalt udføres nødvendigt arbejde i Danmark i 42 dage over en periode på 6 måneder
Begrænsningen for så vidt angår erhvervsmæssigt betingede ophold medfører, at eksempelvis deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark afbryder opholdet.
Under hensyn til, at en skatteyder - udover ophold i Danmark i forbindelse med ferie og lignende, som ikke ville overstige 7 dage i gennemsnit pr. måned - ville opholde sig i Danmark i det omfang, det var nødvendigt på grund af afrapportering og eventuelt deltagelse i kurser af relevans for det arbejde, han udførte i udlandet, samt at skatteyderen endvidere i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i danske virksomheder ville deltage i 1-dags møder i forbindelse med andet ophold i Danmark, fandt Ligningsrådet ikke, at skatteyderen ville være berettiget til lempelse i henhold til LL § 33 A (TfS 1995,243 (BF)).
Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42 dage , jf. ØLD af 18. juni 1997 (TfS 1997,556) .
Hvis således en person fx ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dages ophold i Danmark (skd. 70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget udover 42 dage inden for 6 måneder, fx nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at retten til at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.
Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til 7 dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6 måneder, medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges.
Eksempel
En lønmodtager påbegynder et udlandsophold den 15. jan. og afslutter opholdet den 25. sept. samme år. Den pågældende kan opholde sig i Danmark på ferie el. lign. i 58 dage uden at fortabe retten til skattefritagelse.
Nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende, som afslutning på et udlandsophold, kan ikke medregnes til 6 måneders-perioden.
D.C.2.5 Nedslagsregler
Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den del af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst. Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode. Ved nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.
For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives creditnedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre indkomst-arter samtidig med nedslag efter § 33 A, stk. 1, foretages beregningerne hver for sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske skatter.
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller kan der efter PSL § 13, stk. 5, ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A. Fradrag for arbejde i udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den udenlandske indkomst, hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det underskud, der efter PSL § 13 kan overføres til en ægtefælle, skd. 71.660.
Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL § 33 A, kan skatteyderen ifølge pkt. 5.2.7 i skm.cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996 vælge, at lempelsesreglerne i DBO'en skal anvendes. Dette kan have betydning i relation til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13, og med hensyn til fremførsel af underskud, hvor en DBO lemper beskatningen efter exemption med progressionsforbehold (gl. metode).
D.C.2.6 Tjeneste for den danske stat mv. LL § 33 A, stk. 2
Personer, der oppebærer lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, er som udgangspunkt berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Sådanne personer kan dog i henhold til LL § 33 A, stk. 2, ikke få skattefritagelse, såfremt der samtidig modtages ydelser efter LL § 7, litra r, eller LL § 9, stk. 5. Med virkning fra 1. jan. 1997 er den hidtidige henvisning i LL § 33 A, stk. 2, til LL § 9, stk. 8, og SL § 5, litra d, ændret til LL § 9, stk. 5. Ændringen er en konsekvens af, at SL § 5, litra d, er ophævet, og LL § 9 er ændret, jf. lov nr. 1063 af 12. dec. 1996. Overgangsbestemmelserne i ændringslovens § 5, stk. 4, betyder dog, at virkningerne for lempelse efter § LL 33 A udskydes, til overgangsperioden er udløbet 1. apr. 1999.
Modtager en person, der af den danske stat er udsendt til midlertidig tjeneste ved EU-Kommissionen, og som af EU-Kommissionen modtager lignende ydelser til dækning af merudgifter i forbindelse med opholdet, der efter LL § 7, litra r, 2. pkt., er skattefri, vil der heller ikke kunne opnås skattefritagelse efter § 33 A.
Dagpenge udbetalt under lokale tjenesterejser foretaget fra eller internt i udstationeringslandet medfører ikke, at muligheden for skattefritagelse bortfalder.
Såfremt lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, er det en betingelse for skattefritagelse efter LL § 33 A, at det af den kollektivt aftalte løn udtrykkeligt fremgår, at lønnen er fastsat under hensyn til, at den er skattefri.
I visse tilfælde er offentligt ansattes løn ikke reguleret af kollektive aftaler. Lønnen er således fastsat i henhold til en individuel aftale indgået mellem den udsendende offentlige myndighed og arbejdstageren. At vilkårene i den individuelle lønaftale, herunder størrelsen af lønnen, rent teknisk fastsættes på den måde, at der henvises til en kollektiv aftale, ændrer ikke ved, at lønnen er fastsat i henhold til en individuel lønaftale, jf. pkt. 5.2.14 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Som eksempler på personer, hvis løn ikke er fastsat i henhold til en kollektiv aftale, men efter en individuel lønaftale, kan nævnes personer udsendt af Danida, DANCED-rådgivere udsendt af Miljøstyrelsen samt FN-vagterne i Irak.
Er lønnen fastsat i henhold til en kollektiv aftale, uden at det af denne udtrykkeligt fremgår, at lønnen er aftalt under hensyn til, at den er skattefri, kan der ikke gives skattefritagelse efter § 33 A. Lempelse for eventuel betalt skat i udlandet må derfor ske efter LL § 33, jf. ligeledes pkt. 5.2.14 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Modtager en person, der af den danske stat m.v. fx er udlånt til en international organisation, af denne organisation et løntillæg oveni den løn, der modtages af den danske stat m.v., vil et sådant løntillæg være omfattet af LL § 33 A, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Dette gælder uanset, om lønnen fra den danske stat m.v. er omfattet af LL § 33 A.
Følgende kategorier af personer er ikke anset for at oppebære lønindkomst ved tjeneste for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed
Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene), jf. skat 1986.9.563 (TfS 1986,500).
Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne (jf. skd. 39.291) eller af Dansk Kirke i udlandet samt velfærdssekretærer udsendt af handelsflådens velfærdsråd.
En kok ansat af en dansk ambassadør eller en husbestyrerinde ansat af en dansk generalkonsul, jf. skat 1990.12.991 (TfS 1990,549).
Udsendte fra Dansk Flygtningehjælp, jf. Told*Skat Nyt 1993.20.875 (TfS 1993,489).
Følgende kategorier af personer er derimod anset for at oppebære lønindkomst ved tjeneste for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed
Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes uden tjenestefrihed eller stilles til rådighed for private foretagender, jf. bl.a. skd. 76.740 om offentlig ansatte, stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond og Skat 1989.1.72 (TfS 1989,5) om en laboratorietekniker ansat i Sundhedsstyrelsen, der var stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond.
Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes eller stilles til rådighed for IFU, jf. skat 1986.9.563 (TfS 1986,500).
En ansat i forsvaret, der efter aftale mellem Forsvaret og Dansk Røde Kors blev udsendt som repræsentant for Røde Kors til et afrikansk land, jf. skat 1989.11.871 (TfS 1989,623).
Medarbejdere ved AMU-centre, TfS 1994,890.
Ved afgørelsen af, hvorvidt en virksomhed skal betragtes som den danske stat eller anden offentlig myndighed, kan vejledning findes i "Juridisk Grundbog", afsnittet vedrørende forvaltningsmyndigheder.
Med hensyn til personer, der er udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat elle en anden dansk myndighed, henvises til afsnit D.C.2.7.
D.C.2.7 Halvt nedslag LL § 33 A, stk. 3
For så vidt angår personer, der enten
ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, eller
er udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller en anden dansk offentlig myndighed
gælder, at såfremt Danmark efter en DBO er tillagt beskatningsretten til den udenlandske lønindkomst, kan den samlede indkomstskat kun nedsættes med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, jf. LL § 33 A, stk. 3. Det er uden betydning, om der foreligger en faktisk dobbeltbeskatningssituation, jf. TfS 1997,129 (ØLD).
Privat ansatte
Danmark vil for så vidt angår privat ansatte som hovedregel have beskatningsretten i tilfælde, hvor en arbejdstager opholder sig i en stat, hvormed Danmark har indgået DBO, i ikke over 183 dage inden for et år (skatteår, kalenderår eller løbende 12 måneders periode), og vederlaget betales af eller for en i forhold til arbejdsstaten udenlandsk arbejdsgiver.
I disse tilfælde vil den privat ansatte - hvis betingelserne for lempelse i øvrigt er opfyldt - i medfør af LL § 33 A, stk. 3, få halv lempelse.
Ved anvendelsen af 183 dages-reglen i DBO'en medregnes samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der foreligger et ansættelsesforhold. I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183 dages-reglen, se herved Skat 1986.7.468 (TfS 1986,389).
Beskatningsretten til indtægt optjent som "visiting professor" ved et universitet i USA ansås for at være tillagt Danmark efter DBO'en. Der godkendtes derfor kun halv lempelse ved skatteberegningen efter LL § 33 A, stk. 4 (nu stk. 3) (TfS 1996, 472 (LSR).
Der kunne godkendes fuld lempelse efter LL § 33 A for indkomst, der var indtjent af en byggeleder ved et bygge- og anlægsarbejde i Ukraine, der havde haft en varighed af mere end 24 måneder. Forholdet, der vedrørte indkomstårene 1992 og 1993, ansås omfattet af DBO'en mellem Danmark og USSR af 21/10 1986, hvorefter beskatningsretten tilkom Ukraine fra arbejdets påbegyndelse (TfS 1997,592).
I visse tilfælde gælder en DBO for mere end én af de stater, der er opstået ved opløsning af den stat, overenskomsten oprindelig er indgået med. Som eksempler herpå kan nævnes overenskomsten med det tidligere Tjekkoslovakiet, der nu finder anvendelse på såvel Tjekkiet som Slovakiet, overenskomsten med den tidligere Sovjetunion, der nu finder anvendelse på visse SNG-lande, samt overenskomsten med den tidligere Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien, der nu anvendes for så vidt angår Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien/Montenegro), Slovenien, Kroatien og Makedonien, jf. afsnit D.E.
I sådanne tilfælde må det tillægges afgørende betydning, at der nu er tale om selvstændige stater, hvorfor Danmark, for så vidt overenskomsten indeholder en 183 dages-regel, vil have beskatningsretten til vedkommende lønindkomst i det omfang, en arbejdstager opholder sig i en af disse stater i ikke over 183 dage inden for et kalenderår/12 måneders periode - jf. afsnit D.E vedrørende de enkelte overenskomster. Hvis fx en lønmodtager af sin danske arbejdsgiver er blevet udsendt til at udføre arbejde i henholdsvis Tjekkiet i perioden 1. mar. - 30. juni. 1998 og Slovakiet i perioden 1. jul. - 31. okt. 1998, vil der således alene kunne indrømmes halv lempelse efter LL § 33 A, stk. 3.
Eksempel
Til belysning af samspillet mellem 6 måneders-betingelsen i LL § 33 A, stk. 1, og 183 dages-reglen i diverse DBO'er, kan anføres følgende eksempel
En privat ansat arbejdstager, som er ansat hos en dansk arbejdsgiver, arbejder i følgende lande og perioder
- i land A fra 1/8 til 30/11 år 1,
- i land B fra 1/12 år 1 til 30/4 år 2,
- i land C fra 1/5 år 2 til 30/6 år 2,
- i Danmark fra 1/7 år 2 til 14/10 år 2, og
- i land B fra 15/10 år 2 til 31/12 år 2.
Derefter arbejder arbejdstageren i en længere periode i Danmark.
Land A og Danmark har ikke DBO. Da det samlede ophold uden for riget varer fra 1/8 år 1 til 30/6 år 2 eller mere end 6 måneder, gives der skattenedsættelse efter LL § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land A.
Land B og Danmark har derimod DBO. Da arbejdstageren i år 1 ikke har opholdt sig i land B i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/ løbende år, har Danmark retten til at beskatte år 1-indkomsten i land B. Der gives derfor kun skattenedsættelse efter LL § 33 A, stk. 3, med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på år 1-lønindkomsten i land B.
I år 2 opholder arbejdstageren sig i land B fra 1/1 til 30/4 og fra 15/10 til 31/12, eller mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende år. Da land B derfor har retten til at beskatte år 2-indkomsten i dette land, gives der nedsættelse i medfør af LL § 33 A, stk. 1, med hele den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land B i perioden fra 1/1 til 30/4 år 2.
Der gives ikke nedsættelse efter LL § 33 A for perioden fra 15/10 til 31/12 år 2, idet betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder, alene afbrudt af ferie el. lign. af en samlet varighed på højst 42 dage, ikke er opfyldt for denne periodes vedkommende, da arbejdet i Danmark i perioden 1/7 år 2 til 14/10 år 2 har afbrudt det tidligere udlandsophold. Der kan derimod gives nedsættelse af den danske skat efter reglerne i DBO'en eller reglerne i LL § 33.
Land C og Danmark har også DBO. Da arbejdstageren ikke har opholdt sig i land C i mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår/løbende år, har Danmark retten til at beskatte indkomsten i land C. Der gives derfor alene nedsættelse efter LL § 33 A, stk. 3, med halvdelen af den del af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten i land C.
Systemeksport
Med hensyn til personer, der er udsendt som led i den danske stats eller anden dansk offentlig myndigheds (herunder kommuners og amtskommuners) deltagelse i systemeksport, vil det som udgangspunkt være sådan, at uanset hvor længe sådanne personer opholder sig i arbejdsstaten, vil Danmark i henhold til DBO'en have beskatningsretten til lønindkomsten, jf. i øvrigt afsnit D.D., artikel 19.
Imidlertid indeholder DBO'erne sædvanligvis en regel om, at arbejdsstaten er berettiget til at beskatte lønindkomsten, forudsat at dette udbetales for hverv i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, der drives af staten.
I den forbindelse er der truffet afgørelse om, at den del af Vejdirektoratets virksomhed, der består i rådgivende ingeniørarbejde, der udføres på forretningsmæssige vilkår, falder ind under en sådan bestemmelse under forudsætning af, at DBO'ens bestemmelser i øvrigt giver arbejdsstaten en ret til at beskatte.
For lande, hvormed Danmark har indgået DBO, der indeholder ovennævnte regel, betyder det sammenfattende, at offentligt ansatte, der udsendes som led i det offentliges systemeksport, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt (jf. afsnit D.D.2) kan indrømmes fuld lempelse, såfremt systemeksporten har karakter af erhvervsvirksomhed.
Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden, "systemer" eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i henhold til de gældende bevillingsregler.
Personer udsendt af den danske stat eller af en anden offentlig myndighed, som ikke udfører systemeksport, gives fuld lempelse, forudsat at de ikke modtager ydelser som nævnt ovenfor under D.C.2.6, uanset om Danmark i henhold til en DBO har beskatningsretten til lønindkomsten.
Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, må kunne dokumentere dette ved erklæring fra vedkommende styrelse mv. Af erklæringen skal det videre fremgå, at den offentligt ansatte ikke samtidig har modtaget ydelser som nævnt ovenfor under D.C.2.6.
D.C.3 Lempelsesberegning
Lempelse for udenlandsk indkomst efter PSL skal for indkomståret 1998 beregnes særskilt for hver af de skatteberegninger, som er angivet i PSL §§ 6 (bundskat), 6 a (mellemskat), 7 (topskat), 8 a (skat af aktieindkomst) og 8 b (skat af CFC-indkomst, jf. pkt. 8.4 i skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.)
Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og eventuel kirkeskat foretages på samme måde som for bundskatten, jf. nedenfor.
Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt (kilde-)beskattet.
Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal lempelsesberegningerne foretages for hvert enkelt land for sig.
Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved lempelsesberegningen.
Den udenlandske skattepligtige indkomst, personlige indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres efter danske regler.
Fradrag i forbindelse med den udenlandske indkomsterhvervelse skal fragå i den udenlandske indkomst. Det er altså den udenlandske nettoindkomst, der indgår i lempelsesbrøkens tæller. Se nærmere herom nedenfor under afsnit D.C.3.3 og D.C.3.4.
D.C.3.1 Lempelsesbrøker
Beregning af nedslag i bundskat, kommunale skatter og kirkeskat
Når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land, er udgangspunktet for lempelsesberegningerne de nedenfor angivne brøker.
Nedslag i bundskat beregnes således
bundskat x udenlandsk indkomst
skattepligtig almindelig indkomst
Den skat, der indgår i brøkens tæller, er skatten efter fradrag af skatteværdien af personfradraget.
Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske indkomst, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst.
Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen for de indkomstarter, der indgår i den skattepligtige indkomst, jf. ovenfor, indgår hver del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning for, som udenlandsk indkomst i brøkens tæller. Har den skattepligtige fx en udenlandsk lønindkomst og en særskilt beskattet renteindkomst, beregnes den maksimale creditlempelse herefter som
bundskat x udenlandsk lønindkomst
skattepligtig almindelig indkomst
bundskat x udenlandsk renteindkomst
skattepligtig almindelig indkomst
Lempelsesberegningerne vedrørende de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og eventuel kirkeskat foretages på samme måde som for bundskatten.
Beregning af nedslag i mellemskat
Nedslaget beregnes således
mellemskat x udenlandsk indkomst
personlig indkomst +/- kapitalindkomst
Den mellemskat, der indgår i tælleren, er mellemskatten efter modregning af eventuel resterende skatteværdi af personfradraget.
Den udenlandske indkomst, der indgår i brøkens tæller, er den udenlandske indkomst, der indgår i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.
Såfremt der skal foretages særskilt beregning af lempelsen, indgår hver del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning for, som udenlandsk indkomst i brøkens tæller, jf. det anførte ovenfor vedrørende beregning af nedslag i bundskat, kommunale skatter og kirkeskat.
Beregning af nedslag i topskat
Nedslaget beregnes for en enlig således
topskat x udenlandsk indkomst
personlig indkomst + kapitalindkomst over 21.400 kr.
Den topskat, der indgår i tælleren, er topskatten efter modregning af eventuel resterende skatteværdi af personfradraget.
Kapitalindkomst indgår kun i beregningen af topskatten med den del, der overstiger en bundgrænse på 21.400 kr..
Den udenlandske kapitalindkomst, der indgår i brøkens tæller, skal fastsættes under hensyntagen til denne bundgrænse.
Såfremt både den udenlandske og den danske kapitalindkomst er positiv, indgår den udenlandske kapitalindkomst i brøkens tæller med den del, der kommer til beskatning, når der tages hensyn til den del af bundgrænsen på 21.400 kr., der falder på den udenlandske kapitalindkomst.
Den udenlandske kapitalindkomst i tælleren nedsættes således med
21.400 kr. x udenlandsk kapitalindkomst
samlet kapitalindkomst
Den kapitalindkomst, der indgår i lempelsesbrøkens nævner, er den samlede kapitalindkomst - 21.400 kr.
Såfremt den danske kapitalindkomst er negativ, mens den udenlandske er positiv, fragår den negative danske kapitalindkomst først i den positive udenlandske kapitalindkomst. I brøkens tæller indgår herefter den samlede positive kapitalindkomst, der overstiger 21.400 kr.
Skal der foretages samlet lempelsesberegning i topskatten for den udenlandske indkomst, indgår udenlandsk indkomst i brøkens tæller med summen af udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som anført ovenfor.
Skal der foretages særskilt beregning af lempelsen for henholdsvis udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst, er den udenlandske indkomst i brøkens tæller henholdsvis udenlandsk personlig indkomst og udenlandsk kapitalindkomst reguleret som anført ovenfor.
Med hensyn til denne særskilte lempelsesberegning kan henvises til eksempel 19.2.3 i skm. cir. nr. 129 af 4. juli 1994.
Udenlandske aktieudbytter og fortjeneste/tab ved afståelse af udenlandske aktier mv.
Der henvises til Oversigt 5 i skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994, hvoraf det bl.a. fremgår, i hvilke tilfælde udenlandske aktieudbytter og fortjeneste og tab ved afståelse af udenlandske aktier mv. beskattes som henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.
Med hensyn til lempelsesberegning (credit) vedrørende udenlandsk aktieindkomst henvises til eksempel D.C.3.2.
Fortjenester ved afståelse af udenlandske aktier mv. vil i øvrigt kun undtagelsesvis være lempelsesberettigede, idet beskatningsretten til sådanne fortjenester som hovedregel alene tilkommer bopælslandet. En vigtig undtagelse herfra er den nordiske DBO, hvor kildestaten bl.a. har beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af aktier mv. i selskaber, der er hjemmehørende i kildestaten. Se i øvrigt herom under afsnit D.E.
D.C.3.2 Udenlandsk indkomst, ikke skattepligtig
Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler, skal den udenlandske skat ikke indgå i den danske lempelsesberegning, dog bortset fra tilfælde, hvor der i den danske indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der knytter sig til den samme indkomstkilde i udlandet, se SKAT 1987.6.427 (TfS 1987,269) (Ø).
I denne sag var skatteyderen blevet beskattet af avance samt genvundne afskrivninger ved afståelse af en fast ejendom på Grønland. Avancen var ikke skattepligtig i Danmark i henhold til reglerne i EBL, men da de danske regler medførte beskatning af genvundne afskrivninger vedrørende samme ejendom, kunne den grønlandske skat medføre lempelse i dansk skat, dog maksimalt med et beløb svarende til den del af den danske skat, der kunne henføres til genvundne afskrivninger.
I en kendelse af 18/11 1992 vedrørende en BF, jf. Told*Skat Nyt 1993.5.212 (TfS 1993,80), tog LSR stilling til et tilfælde, hvor et påtænkt salg af en advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i Danmark. Ved beregningen af credit efter den dansk-grønlandske DBO art. 22, stk. 1 a), skulle der ikke ske opdeling af fortjenesten, jf. art. 13, stk. 2, og der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten, jf. art. 22, stk. 2. Kendelsen er kommenteret i Told*Skat Nyt 1993.7.336 (TfS 1993,193).
Ved Lov nr. 1121 af 21. dec. 1994 (misbrug af DBO'er) er der foretaget ændringer af LL § 5 C og § 5 D samt indsat en ny LL § 5 F og en ny KGL § 6 C (fra og med 1998 KGL § 5 (selskaber) og KGL § 18 (personer)) . Loven, der har virkning for udgifter og tab, der vedrører tiden efter d. 30. nov. 1994, har til formål at imødegå skattearbitrage ved udnyttelse af DBO'er til at opnå vilkårligt store fradrag.
I hovedtræk går ændringerne ud på, at der ikke kan gives fradrag for vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af en rentebærende fordring, såfremt afkastet af fordringen, eller gevinster på fordringen omfattet af KGL, som følge af reglerne i en DBO ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere gives der ikke fradrag for renteudgifter m.v. på et lån, der er anvendt til erhvervelse af en fordring, såfremt afkastet af fordringen som følge af reglerne i en DBO ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende kan der ikke opnås fradrag for tab på fordringer, såfremt renteindtægterne på fordringen som følge af reglerne i en DBO ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For at modvirke omgåelse af reglerne ved indskydelse af et eller flere selskaber mellem den her i landet hjemmehørende skattepligtige, som har optaget et lån, og den udenlandske skyldner, bestemmes det i LL § 5 F, stk. 2, at fradrag også nægtes ved køb af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte ejer fordringer, hvis afkast ikke kan beskattes som følge af en DBO. Mht. de nærmere betingelser henvises til § 5 F, stk. 2..
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at loven specielt tager sigte på DBO'en med Brasilien, der indeholder en særlig bestemmelse om, at renter, der hidrører fra gældsbeviser eller obligationer mv. udstedt af den brasilianske stat, som tilfalder personer eller selskaber mv., der er hjemmehørende i Danmark, kun kan beskattes i Brasilien. Sådanne renteindtægter skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet. I dette tilfælde er LL § 33 F (nettoprincippet, jf. nedenfor), derfor ikke et tilstrækkeligt værn imod skattearbitrage, idet der ikke skal opgøres nogen lempelsesberettiget brasiliansk indkomst.
Skattepligtige omfattet af KSL § 1, SEL § 1 eller FBL § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat, jf. LL § 5 G, der ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 (international sambeskatning m.v.) er indsat med virkning fra 1. jan. 1996.
Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. KGL § 4, stk. 2, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.
Herved er der indført en generel bestemmelse, hvorefter der ikke ved den danske indkomstopgørelse kan opnås fradrag for udgifter, som efter udenlandske regler kan fradrages indkomst oppebåret af skatteyderen eller af selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis denne indkomst ikke indgår i den danske skatteberegning. Der henvises til pkt. 5.2 i skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.
D.C.3.3 Fradrag i udenlandsk indkomst
Den udenlandske indkomst opgøres efter danske regler.
Lempelsesberettiget udenlandsk lønindkomst skal ved lempelsesberegningen reduceres med de fradrag, der direkte vedrører erhvervelsen af den udenlandske lønindkomst. Dette gælder fx udgifter til kost og logi samt standardfradrag, se nærmere herom under afsnit D.B.2.
A-kassebidrag anses ikke for at have en sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen, at de skal fragå ved lempelsesberegningen, jf. Told*Skat Nyt 1992.10.300 (TfS 1992,280) (LSR) og TfS 1995,752 (LSR). Fagforenings-kontingenter anses derimod som udgangspunkt for at have en sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen, at kontingenterne skal reducere den lempelses-berettigede lønindkomst. I den ovenfor nævnte afgørelse TfS 1995,752 var der tale om en skatteyder, der havde sideløbende ansættelse i et dansk moderselskab og et tysk datterselskab. LSR fandt, at udgiften til fagligt kontingent havde en sådan tilknytning til indkomsterhvervelsen fra begge selskaber, at den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skulle nedsættes forholdsmæssigt med kontingentet.
Hvis der kun er oppebåret udenlandsk lønindkomst i en del af indkomståret, skal den lempelsesberettigede indkomst maksimalt reduceres med den forholdsmæssige del af kontingentet, der kan henføres til opholdet i udlandet.
Hvis det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af en dansk fagforening er uden forbindelse med arbejdet i udlandet, skal kontingentet ikke fragå i den udenlandske lønindkomst, jf. LSR 1984.159.
Den udenlandske lønindkomst skal ikke reduceres med fradrag for indskud på etableringskonto.
Udgifter, som lønmodtagere har i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i udlandet, kan kun fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i det omfang de overstiger det i LL § 9, stk. 1, fastsatte bundfradrag, der for 1997 udgør 3.900 kr. Dette gælder fx fradrag for kost og logi og standardfradrag.
Fradragsbegrænsningen efter pkt. 6.3 i TSS-cirk. 1997-33 vedrørende fradrag for kost og logi samt standardfradrag opgjort efter Ligningsrådets satser skal først gøres gældende efter, at det opgjorte fradrag er reduceret med bundfradraget i LL § 9, stk. 1.
Hvis en skatteyder har lønindkomst fra både indland og udland, skal man ved lempelsesberegningen fortrinsvis gøre begrænsningen i henhold til LL § 9, stk. 1, gældende overfor de udenlandske udgifter, jf. Skat 1990.6.479.
D.C.3.4 Nettoprincip
Ved opgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst anvendes et "nettoprincip" for alle arter af udenlandsk indkomst - herunder også for så vidt angår udenlandske rente-, udbytte- og royaltyindtægter, uanset om de pågældende indtægter hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed eller ikke - jf. LL § 33 F, hvorefter der (LL § 33 F, stk. 1) i forbindelse med beregningen af den maksimale nedsættelse af dansk skat i henhold til en DBO eller LL § 33 ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre denne indkomst.
Hovedregel (den direkte metode)
LL § 33 F, stk. 1, fastslår den direkte metode, hvorefter der ved opgørelse af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, skal fratrækkes de udgifter, der anses at vedrøre denne indkomst. En udgift vedrører en udenlandsk indtægt, hvis der består en klar sammenhæng mellem udgiften og den udenlandske indtægt. Der kan eksempelvis være tale om renteudgifter, som vedrører et lån, der er optaget netop med henblik på at erhverve den udenlandske indkomst. Tilsvarende vil royaltybetalinger for patenter, der udelukkende anvendes i den udenlandske virksomhed, have en sådan nær sammenhæng med den udenlandske indkomst, at den efter den direkte metode kan henføres hertil, jf. pkt. 5.4 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Subsidiær regel (forholdsmæssig fordeling)
Der er dog i LL § 33 F, stk. 2, fastsat en subsidiær regel, hvorefter udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.
Som eksempler på udgifter, som ikke kan henføres til en bestemt indkomst, kan nævnes generalomkostninger og renteudgifter vedrørende en kassekredit, som anvendes til generel finansiering af både indenlandske og udenlandske aktiviteter m.m, jf. ligeledes pkt. 5.4 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Bidrag til en schweizisk arbejdsmarkedspension ansås for fuldt fradragsberettiget i medfør af den dansk-schweiziske DBO artikel 28, stk. 4. Under hensyn til, at der var tale om bidrag til en schweizisk arbejdsmarkedspensionsordning, fandt LSR endvidere - uanset at bidragets størrelse blev beregnet på grundlag af klagerens bruttolønindkomst - at bidraget ikke kunne anses for en udgift, der direkte vedrørte erhvervelsen af den udenlandske lønindkomst. Bidraget til den omhandlede pensionsordning skulle derfor ikke i henhold til LL § 33 F, stk. 2, ved lempelsesberegningen fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttolønindkomst (TfS 1997, 917) .
Kreditsalg
For eksportører, der foretager kreditsalg til udlandet, gælder endvidere den undtagelse, at den rente, som eksportøren selv har måttet betale for at finansiere dette kreditsalg, ikke skal fragå ved lempelsesberegningen, jf. LL § 33 F, stk. 3. Baggrunden for dette er, at en sådan renteudgift oftest vil være en del af salgsprisen snarere end en kapitalinvestering, idet den fra eksportøren blot vil "gå videre" til kunden.
Ligningsrådet fandt, at det ved beregningen af den maksimale nedsættelse af en bankfilials danske skat efter LL § 33 for thailandsk skat af renteindtægter var det i LL § 33 F, stk. 1, subsidiært stk. 2, omhandlede nettoprincip, der skulle finde anvendelse. Undtagelsesbestemmelsen i LL § 33 F, stk. 3, fandt ikke anvendelse, da det stillede spørgsmål ikke vedrørte lempelsesberegningen for vedkommende eksportør af det pågældende produktionsudstyr, men alene lempelsesberegningen for den pågældende bankfilial selv (TfS 1994,302 (BF)).
Anvendelsesområde
Nettoprincippet i LL § 33 F, herunder fordelingsreglen i § 33 F, stk. 2, finder anvendelse ved enhver lempelse for dobbeltbeskatning, uanset hvad den udenlandske indkomst består af og uanset, om det er en person eller et selskab m.v., der oppebærer den udenlandske indkomst. Således finder reglen også anvendelse ved beregning af lempelse for faste driftssteder i udlandet.
Bestemmelsen i § 33 F vil derimod ikke aktualiseres ved beregning af lempelse efter LL § 33 for sambeskattede udenlandske datterselskaber. Det hænger sammen med, at der i disse tilfælde, forinden lempelsesberegningen efter § 33, i forbindelse med indkomstopgørelsen i det danske moderselskab og det udenlandske datterselskab er foretaget en endelig fordeling af indtægter og udgifter mellem de to selskaber, jf. pkt. 5.4 i skm. cir. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Bestemmelsen i LL § 33 F, stk. 1, indebærer bl.a., at personer, der ved deltagelse i arrangementer med lånte midler med henblik på investering i udlandet erhverver udenlandsk renteindkomst, som er omfattet af en bestemmelse om skattefritagelse eller skattelempelse, omfattes af det nævnte "nettoprincip", således at de udenlandske renteindtægter ved lempelsesberegningen skal reduceres med de renteudgifter, der vedrører det pågældende lånearrangement.
Periodisering
Endvidere indeholder LL § 5 D periodiserings- og indkomstopgørelsesregler, der skal forhindre, at nettoprincippet i LL § 33 F omgås ved at placere udgifterne i et andet år end indtægterne.
I henhold til LL § 5 D skal der ved opgørelsen af udenlandsk renteindkomst ske fordeling af renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, over den periode renteindtægterne og renteudgifterne vedrører. Provisioner mv. som nævnt i LL § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.
Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften - uanset bestemmelsen i LL § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for den pågældende kapitalindkomst.
LL § 33 F gælder for såvel fysiske som juridiske personer, hvorimod LL § 5 D kun gælder for fysiske personer (uden for næring).
Bestemmelserne i LL §§ 5 D og 33 F har virkning for udgifter og indtægter, der vedrører tiden efter den 19. maj 1993. Med hensyn til diverse overgangsproblemer kan henvises til afsnit D.C.3 i ligningsvejledningen for 1993.
Skatteministeren har i en besvarelse af diverse spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg taget stilling til en række fortolkningsspørgsmål vedrørende anvendelsen af LL §§ 5 D og 33 F, se Told*Skat Nyt 1993.21.913.
I øvrigt henvises til skm. cirk. nr. 9 af 14/1 1994 om ændring af beregningsregler for lempelse efter LL, KSL og PSL.
Skatteministeriet har hævet en retssag anlagt mod et selskab ejet af et pengeinstitut, der i LSR havde fået medhold i, at lempelsen i den danske skatteberegning vedrørende udenlandske renteindtægter oppebåret ved næringsvirksomhed skulle ske efter et bruttoprincip. Kendelsen har ikke tidligere været offentliggjort af LSR. Sagen vedrørte renteindtægter for tiden inden den 19/5 1993, idet der for tiden efter nævnte dato i LL § 33 F er etableret hjemmel til generelt at lempe efter et nettoprincip. I Skatteministeriets kommentar anføres, at årsagen til, at sagen er hævet, er manglende aktualitet som følge af de konkrete omstændigheder. Det er således fortsat Skatteministeriets opfattelse, som forudsat i forarbejderne til LL § 33 F, at retstilstanden for tiden inden den 19/5 1993 var, at der også i situationer som den foreliggende skulle lempes efter et nettoprincip. (TfS 1995, 836).
D.C.3.5 Ægtefæller - overførsel af underskud
Ved overførsel efter PSL § 13, stk. 2 eller 4, eller PSL § 6 a, stk. 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet , jf. PSL § 13, stk. 5. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af PSL § 3, stk. 2. Den udenlandske personlige indkomst, der kan bortses fra, er således nettoindtægten, dvs. bruttoindtægten i vedkommende land reduceret med fradrag, der har direkte tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, fx fradrag for arbejde i udlandet. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller § 33 C.
Reglen i PSL § 13, stk. 5, bestemmer, hvorledes det underskud, der kan overføres til ægtefællen efter PSL § 13, stk. 2 eller 4, og PSL § 6 a, stk. 4, skal beregnes, idet det fastslås, at der i denne relation skal ses bort fra udenlandsk personlig indkomst. Kapital- og aktieindkomst, der beskattes i udlandet, indgår derimod på normal vis ved beregningen af det underskud, der overføres til ægtefællen.
Reglen i PSL § 13, stk. 5, bevirker endvidere, at en ægtefælles underskud ikke skal modregnes i den anden ægtefælles udenlandske indkomst.
Ved underskudsopgørelsen ses der bort fra udenlandsk personlig indkomst, for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til en DBO eller LL § 33. Det er uden betydning, om en skattefritagelse i en DBO beror på en exemptions- eller creditlempelse. PSL § 13, stk. 5, finder derimod som nævnt ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til LL § 33 A eller § 33 C. I disse tilfælde medregnes indkomsten således ved beregningen af underskuddet.
Det er dog en betingelse for, at der kan bortses fra udenlandsk personlig indkomst, at udlandet kan beskatte indkomsten i sin helhed. Er beskatningsretten fx delt mellem Danmark og udlandet, er denne betingelse ikke opfyldt, jf. pkt. 19.3 i skm. cirk. nr. 129 af 4/7 1994. For så vidt angår personlig indkomst, forekommer delt beskatningsret i visse DBO'er med hensyn til royalties, jf. herom afsnit D.E.
Ved anvendelsen af PSL § 13, stk. 5, for indkomståret 1992, (da bestemmelsen også fandt anvendelse på udenlandsk kapitalindkomst), skulle der ikke bortses fra indkomst i form af renteindtægt af portugisiske obligationer og udbytteindtægt af irske aktier. Det afgørende var, at den dagældende DBO for Portugals vedkommende delte beskatningsretten til renteindtægter mellem Portugal og Danmark, og for Irlands vedkommende henhørte beskatningsretten af udbytteindkomst til Danmark (TfS 1996, 163 (LSR)). Tilsvarende afgørelse i TfS 1998, 456 (ØLD).
Virkningen af reglen i PSL § 13, stk. 5, kan nærmere belyses ved følgende eksempel
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Personlig indkomst (dansk)
75.000
220.000
Personlig indkomst (udenlandsk)
350.000
0
Personlig indkomst i alt
425.000
220.000
Renteindtægter (danske)
20.000
10.000
Renteindtægter (udenlandske)
10.000
0
Renteudgifter (danske)
50.000
40.000
Renteudgifter (udenlandske)
200.000
0
Kapitalindkomst i alt
-220.000
-30.000
Ligningsmæssige fradrag
5.000
10.000
Skattepligtig indkomst
200.000
180.000
Indkomstgrundlag mht. bundskat og kommunale skatter i relation til PSL § 13, stk. 5
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Skattepligtig indkomst
200.000
180.000
- Udenlandsk personlig indkomst
350.000
0
-150.000 overføres>
30.000
Indkomstgrundlag mht. mellemskat i relation til PSL § 13, stk. 5
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Skattepligtig indkomst
200.000
180.000
+ Ligningsmæssige fradrag
5.000
10.000
- Udenlandsk personlig indkomst
350.000
0
-145.000 overføres>
45.000
Indkomstgrundlag mht. topskat i relation til PSL § 13, stk. 5
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Personlig indkomst (dansk)
75.000
220.000
Positiv nettokapitalindkomst
0
0
75.000 (intet at overføre)
220.000
(I det foreliggende tilfælde er dette uden praktisk betydning, da ægtefælle 2 i forvejen ikke skal betale topskat).
Det skal fremhæves, at det alene er ved overførsel af underskud mellem ægtefæller, at der kan ses bort fra udenlandsk indkomst efter PSL 13, stk. 5, og altså ikke ved fremførsel af underskud hverken for den ægtefælle, der har den udenlandske indkomst, eller for den anden ægtefælle. Dette kan belyses ved følgende (forenklede) eksempel
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Udenlandsk personlig indkomst
300.000
0
Renteudgift
-100.000
0
Dansk personlig indkomst
0
75.000
Skattepligtig indkomst
200.000
75.000
I dette tilfælde kan der ved overførsel af underskud mellem ægtefællerne ses bort fra ægtefælle 1's udenlandske indkomst på 300.000 kr., hvorefter 75.000 kr. kan overføres til ægtefælle 2. Det resterende underskud for ægtefælle 1 kan ikke fremføres, hverken af ægtefælle 1 eller ægtefælle 2.
Hvis ægtefælle 1's renteudgift i eksemplet havde været 400.000 kr., ville den skattepligtige indkomst være negativ med 100.000 kr. Af den negative ind-komst på 100.000 kr. ville 75.000 kr. kunne overføres til ægtefælle 2, mens 25.000 kr. ville kunne fremføres af ægtefælle 1 til modregning i dansk ind-komst.
Hvis en lønindkomst både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL § 33 A, kan skatteyderen som nævnt i afsnit D.C.2.5 vælge, at lempelsesreglerne i DBO'en skal anvendes. Dette kan bl.a. have betydning i relation til fremførsel af underskud til senere indkomstår efter PSL § 13, stk. 5.
Fordeling af kapitalindkomst
Ved LSR-kendelse (Told*Skat Nyt 1992.6.183) (TfS 1992,138) blev der som følge af, at en af ægtefællerne havde udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33 A, foretaget en fordeling af overskud og renteudgifter vedrørende fast ejendom med halvdelen til hver ægtefælle i overensstemmelse med KSL § 24 A. Se også afsnit A.A.4.1.
I alle tilfælde, hvor en ægtefælle eller begge har lempelsesberettiget ind-komst, skal kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne i overensstemmelse med principperne i KSL § 24 A (jf. herom afsnit A.A.4.1). Det er i denne forbindelse uden betydning, hvorvidt lempelse skal indrømmes efter LL § 33, LL § 33 A eller i medfør af en DBO. Det er ligeledes uden betydning, hvilken lempelsesmetode der skal anvendes (credit, exemption, ny metode eller exemption, gammel metode). Også i tilfælde, hvor en ægtefælle eller begge har indkomst, som er objektivt skattefri (personer ansat ved diverse internationale organisationer, jf. afsnit D.F.1), skal kapitalindkomsten fordeles mellem ægtefællerne i overensstemmelse med principperne i KSL § 24 A.
I henhold til KSL § 24 B skal - i tilfælde, hvor en af ægtefællerne eller begge har lempelsesberettigede udenlandske kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte - den i LL § 33 F nævnte opgørelse (jf. ovenfor) foretages på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindtægter eller kapitaludgifter.
Uudnyttet personfradrag
Ved opgørelsen af eventuelt uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk. 3, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der ikke hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb. 1974, skd. 57.160 og Skat 1986.11.655 (TfS 1986576).
Fremførsel af underskud
Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig indkomst, og som i år 2 fx har såvel positiv dansk som positiv tysk indkomst, er der ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at bortse fra indtægter eller fradrag. Indkomstopgørelsen for år 2 skal foretages således
Dansk personlig indkomst
50.000
Tysk personlig indkomst
116.000
166.000
- Underskud for år 1
60.000
Skattepligtig indkomst
106.000
og skatteberegningen skal derfor foretages således, at nedslagsbrøken bliver
116.000
106.000 = ingen skat at betale
D.C.3.6 Lempelsesmetoder
D.C.3.6.1 Eksempel (creditmetoden)
En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 1998 har erhvervet lønindkomst fra USA ved arbejde dér i 9 måneder for en dansk arbejdsgiver.
Indkomstopgørelse
Lønindkomst i Danmark
45.000
Lønindkomst i USA
135.000
Lønindkomst i alt
180.000
Samlet personlig indkomst
(efter arbejdsmarkedsbidrag)
180.000
Nettokapitalindkomst
-30.000
Standardfradrag for arbejde i udlandet uden for Vesteuropa
9 mdr. á 30 dage á 140 kr. pr. dag - 4.000 kr. = 33.800
Skattepligtig indkomst 116.200
Betalt skat i USA = 35.000 kr.
Skatteberegning
Bundskat
6.784
Amstsskat
9.667
Kommuneskat
18.486
Kirkeskat
534
Skat af skattepligtig indkomst i alt
35.471
Mellemskat
660
Topskat
0
Lempelsesberegning
Skat af skattepligtig indkomst
35.471 x (135.000 - 33.800)
= 30.892
116.200
Begrænsningen i henhold til LL § 9, stk. 1, der udgør 4.000 kr., gøres fortrinsvis gældende over for de udenlandske udgifter.
Mellemskat
660 x 135.000
= 594
(180.000 - 30.000)
Der skal ikke svares topskat, jf. ovenfor.
Beregnet skat af den udenlandske indkomst: 31.486
Nedslaget i den samlede skat udgør herefter det beregnede lempelsesbeløb på 31.486 kr. (almindelig credit). Hvis den betalte skat i USA havde været mindre end det beregnede lempelsesbeløb, ville nedslaget have svaret til den i USA betalte skat (fuld credit). Nedslaget efter ovenstående lempelsesbrøk (31.486 kr.) er identisk med nedslag beregnet ved exemption med progressionsforbehold (ny metode), jf. eksempel D.C.3.6.4.
I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en skatteyder af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han ved skatteberegningen her i landet refunderet et beløb svarende til den udenlandske skat, medens han, såfremt hans gennemsnitsskatteprocent her i landet er mindre end den udenlandske, kun får nedslag svarende til den danske skat, der falder på den udenlandske indtægt.
D.C.3.6.2 Eksempel (creditmetoden)
Indkomstopgørelse
Dansk personlig indkomst
200.000
Dansk aktieindkomst
70.000
Udenlandsk aktieindkomst
30.000
Udenlandsk udbytteskat
9.000
Heraf har kildelandet i henhold til. DBO'en ret til at beholde
4.500
Skat af aktieindtægt
25% skat af 35.000=
8.750,00
40% skat af 65.000=
26.000,00
Lempelsesberegning
8.750,00 x 30.000
100.000 =
2.625,00
26.000 x 30.000
100.000=
7.800,00
I alt
10.425,00
Lempelsen kan, jf. LL § 33, stk. 2, højst udgøre det beløb, kildelandet i h.t. DBO'en har ret til at beholde, d.v.s. 4.500 kr.
Lempelse i 25 % skatten
4.500 X 2.625,00
10.425,00 =
1.133,09
Lempelse i 40% skatten
4.500 x 7.800,00
10.425,00 =
3.366,90
Lempelse i alt
4.500,00
D.C.3.6.3 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (gl. metode))
Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men medtages alene ved skatteberegningen.
Indkomstopgørelse
Personlig indkomst, Frankrig
75.000
Nettokapitalindkomst, Frankrig
8.000
Personlig indkomst, Danmark
85.000
Nettokapitalindkomst, Danmark
12.000
Skattepligtig indkomst
97.000
Nettoindkomst, Frankrig
83.000
Samlet indkomst
180.000
Samlet personlig indkomst (efter evt. arbejdsmarkedsbidrag)
160.000
Samlet nettokapitalindkomst
20.000
Beregnet skat af samlet indkomst
Kommuneskat
30.463
Amtskommuneskat
16.940
Kirkeskat
1.010
Bundskat
11.888
Skat af samlet "skattepligtig indkomst" i alt
60.301
Mellemskat
2.460
Topskat
0
Faktisk skat af skattepligtig indkomst
60.301 x 97.000
80.000 = 32.495
Faktisk mellemskat
2.460 x 97.000
180.000 =
Skat at påligne i alt: 33.820
Eventuelt nedslag for renteindtægter m.v. (jf. afsnit A.A.1.2) beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst (altså ekskl. udenlandsk indkomst).
Hvis en lønindkomst både er omfattet af lempelsesreglerne i en DBO og LL § 33 A, kan skatteyderen som nævnt i afsnit D.C.2.5 vælge, at lempelsesreglerne i DBO'en skal anvendes. Dette kan bl.a. have betydning i relation til fremførsel af underskud til senere indkomstår efter PSL § 13, hvis lønindkomsten hidrører fra en stat, med hvilken Danmark har indgået en DBO, der anvender nedslagsmetoden exemption med progressionsforbehold, gl. metode.
D.C.3.6.4 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (ny metode))
Den udenlandske indkomst medregnes i den til Danmark skattepligtige indkomst, men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den samlede, danske skat, der falder på den udenlandske indkomst. Skatterne udregnes på samme måde som under eksempel D.C.3.3 ovenfor, bortset fra, at renteindtægtsnedslag og eventuelt skattemæssigt underskud til fremførsel til senere indkomstår efter PSL § 13 beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst (inkl. udenlandsk indkomst). For så vidt angår anvendelsen af bestemmelsen i PSL § 13, stk. 5, vedrørende overførsel af underskud til en ægtefælle henvises til det ovenfor i afsnit D.C.3 herom anførte.
En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 1998, har erhvervet lønindkomst fra Brasilien ved arbejde der i 9 måneder for en dansk arbejdsgiver.
Indkomstopgørelse
Lønindkomst i Danmark
45.000
Lønindkomst i Brasilien
135.000
Lønindkomst i alt
180.000
Samlet personlig indkomst (efter evt. arbejdsmarkedsbidrag) 180.000
Nettokapitalindkomst: -30.000
Standardfradrag for arbejde i udlandet uden for Vesteuropa
9 mdr. á 30 dage á 140 kr. pr. dag - 4.000 kr. = - 33.800
Skattepligtig indkomst: 116.200
Skatteberegning: Se eksempel D.C.3.6.1
Nedslaget i den samlede skat udgør herefter det beregnede lempelsesbeløb på 31.486 kr., jf. eksempel D.C.3.6.1 Størrelsen af den i Brasilien betalte skat er uden betydning, uanset om beløbet er større eller mindre end det beregnede lempelsesbeløb.
D.C.3.6.5 Eksempel (exemption med progressionsforbehold (ny metode))
Ugift pensionist
Folkepension
90.000
Svensk ATP
30.000
Personlig indkomst
120.000
Skattepligtig indkomst
120.000
Skatteberegning
Kommuneskat
18.163
Amtskommuneskat
10.100
Kirkeskat
602
Bundskat
7.088
Mellemskat
0
Topskat
0
Samlet skat af skattepligtig indkomst
35.953< TD>
Lempelsesberegning
Skat af skattepligtig indkomst
35.953 x 30.000 = 8988
120.000
Skat efter lempelse 26.965
D.D OECD's modelkonvention
D.D.1 Skattepligtens omfang
D.D.1.1 Fuldt og begrænset skattepligt
Fuldt skattepligtige personer
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst, hvad enten indkomsten hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL § 4. Beskattes en eller flere af de erhvervede indkomstarter også i udlandet (kildelandet), opstår der dobbeltbeskatning.
Begrænset skattepligtige personer
Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, og som oppebærer indkomst herfra, bliver evt. begrænset skattepligtige efter KSL § 2, jf. afsnit D.A.". Beskattes den pågældende indkomst også i den skattepligtiges bopælsland, vil der også i disse tilfælde forekomme dobbeltbeskatning.
For at imødegå dobbeltbeskatning er der indgået DBO'er med en række lande, ligesom aftaler er indgået med Færøerne og Grønland.
Ifølge pkt. 1 i indledningen til OECD-kommentaren kan international juridisk dobbeltbeskatning generelt defineres som påligning af sammenlignelige skatter i to (eller flere) stater hos det samme skattesubjekt af den samme indkomst eller formue i normalt sammenfaldende skatteperioder
D.D.1.2 Samspil mellem dansk og udenlandsk skattesystem
DBO'erne skal hindre, at samme indkomst beskattes i både kildeland og bopælsland. Med henblik herpå fordeles beskatningsretten mellem kildeland og bopælsland.
Hvis der ikke er intern hjemmel til at beskatte en indkomst, som et land ifølge aftalen har fået tillagt beskatningsretten til, vil indkomsten ikke blive beskattet, medmindre det andet land ifølge aftalen er tillagt en subsidiær beskatningsret.
Blandt andet med henblik på at afgøre, om et andet land kan udnytte sin beskatningsret i sådanne situationer, er det af betydning at have kendskab til udenlandske skattesystemer.
Når der er betalt skat i et kildeland af en indkomst, som samtidig indgår i indkomstopgørelsen i Danmark, skal Danmark som bopælsland lempe den danske skat, hvis kildelandet iflg. overenskomsten er tillagt beskatningsretten..
I de tilfælde, hvor lempelsen beregnes efter creditprincippet, er den afhængig af den faktisk betalte skat i kildelandet.
Med henblik på kontrolmulighederne omkring den faktisk betalte udenlandske skat vil det også være hensigtsmæssigt med et vist kendskab til skattesystemet i det pågældende land.
Det gælder fx på områder som skatteprocent, betalingsmåde (a contoskat, renter i den forbindelse, som måske kan være fratrukket som udgift), carry-back regler, der kan ændre skatten for tidligere år, afgifter, der evt. vil kunne opfattes som skatter, men som ikke er dækket af overenskomsten med det pågældende land m.v.
En summarisk beskrivelse af andre landes skattesystemer findes i de store revisionsfirmaers Worldwide Tax Guides, samt i løsbladsværker fra IBFD (International Bureau af Fiscal Documentation).
Under omtalen af de enkelte DBO'er vil selskabsskatteprocenten i det pågældende land være anført tillige med oplysning om carry-back regler.
D.D.2 OECD's modelkonvention
Fra dansk side tilstræbes en vis ensartethed i de danske DBO'er, idet overenskomsterne søges opbygget i overensstemmelse med principperne i den modelkonvention, som OECD har udarbejdet.
Siden 1963 har OECD modelkonventionen til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst- og formueskatter haft stor indvirkning på forhandlingen, brugen og fortolkningen af DBO'er.
For det første har OECD medlemslandene i stor udstrækning rettet sig efter modelkonventionen ved indgåelseog revision af bilaterale DBO'er.
Modelkonventionens betydning kan måles i antallet af afsluttede overenskomster medlemslandene imellem og i det forhold, at disse DBO'er i overensstemmelse med OECD-rådets anbefalinger følger modelkonventionens mønster og i de fleste tilfælde også dens hovedbestemmelser.
For det andet rækker modelkonventionens virkning langt ud over OECD's område. Den er blevet brugt som et grundlag ved forhandlinger mellem medlems- og ikke-medlemslande, og også indbyrdes mellem ikke-medlemslande, samt i andre verdensomspændende eller regionale, internationale organisationers arbejde på dobbeltbeskatningsområdet og med beslægtede problemer. Den er også blevet benyttet som grundlag for FN's dobbeltbeskatningskonventionsmodel mellem I- og U-lande, hvori der gengives store dele af konventionens bestemmelser og kommentarer.
For det tredje har anerkendelsen af modelkonventionens bestemmelser og disses indarbejdelse i størstedelen af de bilaterale DBO'er medvirket til, at kommentarerne til modelkonventionens bestemmelser er blevet en vidt anerkendt vejledning i fortolkningen og anvendelsen af eksisterende bilaterale DBO'ers bestemmelser. Dette har lettet fortolkningen af og gennemførelsen af en fælles linie for disse bilaterale DBO'er.
Den seneste udgave af OECD's modelkonvention er fra 1997. Se også SU 1994.283, SU 1995.153 og SU 1998,130 om opdateringerne af modellen.
Også her i landet anvendes OECD's modelkonvention og kommentarerne til den som fortolkningsbidrag til de af Danmark indgåede DBO'er. Dette er også fastslået ved HRD i Told*Skat Nyt 1993.4.143 (Texaco) ( TfS 1993,7).
Desuden kan nævnes Told*Skat Nyt 1992.16.477 (Ø) (TfS 1992,291) og Told*Skat Nyt 1992.21.645 (Ø) (TfS 1992,433), som er stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 1994.184 (HRD) samt TfS 1996,532 (HRD).
Modelkonventionen er opbygget efter følgende principper
Kapitel I Anvendelsesområde
Kapitel II Definitioner
Kapitel III Beskatning af indkomst
I dette kapitel fastsættes om bopælslandet eller kildelandet, således som disse er fastlagt efter artikel 4, har beskatningsretten til forskellige typer af indkomst.
Kapitel IV Beskatning af formue
Kapitel V Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
Kapitel VI Særlige bestemmelser
Kapitel VII Slutbestemmelser
Ligningsvejledningen 1998
D. Dobbeltbeskatning
Ligningsvejledning 1998, Dobbeltbeskatning
ISBN 87-90405-77-3
ISSN 0907-9796
Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen Østbanegade 123 2100 København Ø
Dobbeltbeskatning 199 8 er trykt hos Aarhuus Stiftsbogtrykkerie Told- og Skattestyrelsen, 199 9
Købes hos boghandleren eller bestilles hos: Statens Information Publikationsafdelingen Postboks 1103 1009 København K Tlf. 33 37 92 28 Fax. 33 37 92 80 E-post sp@si.dk
D.A Fuld og begrænset skattepligt
D.A.1 Fuld skattepligt
Der foreligger fuld skattepligt for
personer, der har bopæl her i landet (KSL § 1, stk. 1, nr. 1)
personer, der opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder (KSL § 1, stk. 1, nr. 2)
danske statsborgere, der gør tjeneste eller varigt opholder sig ombord på skibe med hjemsted her (KSL § 1, stk. 1, nr. 3)
danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget (KSL § 1, stk. 1, nr. 4).
D.A.1.1 KSL § 1, stk. 1, nr. 1 - Bopæl
Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, følges hidtidig praksis, dvs. at der lægges vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her.
I Skd.'s vejledning til SL anførtes endvidere: »Har en person bolig såvel her i landet som i udlandet, må det på lignende måde afgøres hvilken af disse boliger, der må betragtes som hans egentlige hjemsted, i hvilken henseende det navnlig vil komme i betragtning, hvor den pågældendes familie, hvis han har en sådan, opholder sig, hvor han har truffet de mest omfattende foranstaltninger til sit underhold, eller hvor han længst eller hyppigst opholder sig.« Det her anførte foregriber i vidt omfang bestemmelserne i de indgåede DBO'er vedrørende »skattemæssigt hjemsted«, svarende til artikel 4 i OECD's modelkonvention, jf. herom afsnit D.D.2.
Der kan henvises til afsnittet: "Kildeskattelovens bopælsbegreb", s. 25ff, i Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget, februar 1996.
I praksis vil statuering af bopæl efter de nugældende regler i KSL være afhængig af, om den pågældende har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl. De konkrete omstændigheder kan dog, specielt i en fraflytningssituation, være af en sådan art, at afgørelsen af, om der foreligger bopæl, må foretages efter en samlet bedømmelse, se nærmere under afsnit D.A.1.1.2.
Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende, medens mere formelle kriterier - såsom til- eller framelding til folkeregistret og ansøgning om opholdstilladelse - ikke spiller nogen selvstændig rolle, jf. fx LSR. 1981.99 og ØLD af 10. sept. 1982 (Skd. 65.170).
D.A.1.1.1 Tilflytning - Bopæl og ophold
Ved tilflytning er det normalt uden betydning at fastslå, om den pågældende har taget bopæl her eller om der kun er tale om ophold, idet skattepligten i almindelighed først indtræder, når den pågældende tager ophold her (KSL § 7, stk. 1). Se LSR. 1983.157 og TS-Nyt 1991.1.8 (TfS 1990,465) ( (HRD). Det er kun nødvendigt at tage stilling til, om skatteyderen har erhvervet bopæl her i de tilfælde,
hvor opholdet strækker sig over mindre end 6 måneder,
hvor der er spørgsmål om undtagelse fra skattepligten efter 6 månedersreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 2, jf. i denne forbindelse den nedenfor under D.A.1.3 omtalte »turistregel« i KSL § 8, stk. 2, der alene udgør en undtagelse fra KSL § 1, stk. 1, nr. 2, men ikke kommer i betragtning, såfremt skatteyderen har erhvervet bopæl her, eller
hvor den pågældende påny afbryder opholdet, således at det skal afgøres, om bopæl er bevaret.
Fuld skattepligt indtræder som nævnt ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her, idet KSL § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
Hvad er »kortvarigt ophold«?
Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder ikke for »kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende«, skd. 21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes i denne forbindelse ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt må der ved afgørelsen lægges vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.
De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, må betragtes som et maksimum for ophold uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (»løbende«) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, fx hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran anførte må i hvert fald lægges til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have karakter af »ferie eller lignende« fra det pågældende land.
I andre tilfælde må der foretages en mere konkret vurdering af, om opholdet her har det fornødne feriemæssige præg. Efter omstændighederne kan den fulde skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, indtræde straks fra begyndelsen af det første ophold efter bopælserhvervelsen. Dette kan således være tilfældet, hvor der foreligger personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her (jf. ovenfor). Se fx TS-Nyt 1991.11.610 (TfS 1991,261) (BF) og TS-Nyt 1992.6. 192 (TfS 1992,198) (BF), hvor der i sidstnævnte sag var tale om ca. 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger i en ejerlejlighed i Danmark. Samme resultat kan ligeledes fremkomme, selv om vedkommendes indtægtsgivende (hoved)erhverv udøves i udlandet, navnlig når den pågældende ikke har bopæl i og anden fast tilknytning til et andet land (jf. ovenfor), og derfor som regel opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som flypilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed herfor, og der således ikke foreligger ferieophold i Danmark, »set fra« et »hjemsted« i udlandet. Særlig klart vil forholdet være, hvis boligen her tillige benyttes til helårsbeboelse af den pågældendes familie eller faste samlivspartner. Selv om dette var tilfældet i TS-Nyt 1992.15.445 (TfS 1992,388) (LSR), indtrådte der ikke fuld skattepligt under hensyn til, at skatteyderen i en begrænset periode opretholdt sin bolig og sit arbejde i udlandet, og først efter denne periodes udløb ville flytte til hustruen i Danmark.
Om tilfælde, hvor skattepligten er indtrådt, fordi opholdet ikke er blevet anset for »kortvarigt på grund af ferie eller lignende«, se Skat 1987.4.281 (TfS 1987,195 ) (LSR) og TS-Nyt 1991.1.8 (TfS 1990,465) (H).
LSR fandt ikke, at en i Schweiz bosat operasangers ophold her i landet i forbindelse med et enkeltstående arrangement af kortere varighed inden for et år i sig selv ville føre til indtrædelse af fuld skattepligt (TfS 1997,590).
Indgangsværdier
KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde, hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været fuldt skattepligtige efter KSL § 1, jf. KSL § 9, stk. 6.
Asylansøgere
For personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., indtræder skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, og 2, først på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven - jf. KSL §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 3Asylansøgere, der har indtægter ved lønnet arbejde, kan ikke opnå personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 5, 3. pkt. LL § 9 F, stk. 1 og 2, finder heller ikke anvendelse for de pågældende personer.
D.A.1.1.2 Fraflytning - Hvornår er bopæl bevaret?
Selv om fastlæggelsen af KSL's bopælsbegreb ved fraflytning i princippet sker ud fra en samlet bedømmelse af skatteyderens forhold, viser praksis, at den fortsatte rådighed over en helårsbolig spiller en central rolle ved denne bedømmelse. Fx vil den fortsatte dispositionsret over den indtil fraflytningen benyttede bolig, eller eventuelt en anden bolig, sædvanligvis være ensbetydende med, at bopælen anses for opretholdt, medmindre boligen udlejes/fremlejes uopsigeligt for udlejeren/fremlejeren i mindst 3 år, jf. SKD 21.139, LSR 1975.102, LSR 1976.88 og Skat 1985.11.311 LSR ((TfS 1986, 16 (dobbeltdomicil løst til fordel for Norge)). Se også TS-Nyt 1992.15.435 (TfS 1992,316) (HRD), hvor skatteyderen opholdt sig 7 år i udlandet med sin familie og ikke havde anden tilknytning til Danmark end ejendomsret til et parcelhus. Fuld skattepligt blev opretholdt, da huset udelukkende havde været udlejet i perioder på under 3 år. Der kan dog være så klare indikationer på, at en skatteyder og hans eventuelle familie har til hensigt fast at blive boende i udlandet, at der ses bort fra 3-års betingelsen, TfS 1998, 652. Som eksempel på en proformaudlejning, se UfR 1976.925 (HRD).
3-årsbetingelsen anses for opfyldt, selvom
en udlejer klausulerer lejemålet således, at lejemålet kan opsiges af ham med et kortere varsel end 3 år, såfremt boligen sælges og som følge heraf overtages af en ny ejer i umiddelbar fortsættelse heraf, eller
lejemålet forinden udløbet af 3-årsperioden opsiges af lejeren eller lejemålet ophører af anden grund, fx pga. af lejerens død, og nyt lejemål herefter indgås bindende for udlejeren for den resterende del af 3-årsperioden, eller
udlejeren tilkendegiver at ville vende tilbage til Danmark efter 3-årsperiodens udløb (TfS 1994,217).
D.A.1.1.2.1 Rådighed over helårsbolig
I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, vil dette normalt være en tilstrækkelig betingelse til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, se UfR 1982.708 (ØLD) og TS-Nyt 1991.8.424 (TfS 1991,132) (LSR) (kendelsen er kommenteret i TS-Nyt 1991.8.432 og i TfS 1991,125). Som eksempler på fortsat bopæl kan udover de ovenfor under D.A.1.1.2 nævnte afgørelser anføres: LSR 1982.185, UfR 1982.558 (HRD), Skat 1986.10. 608 (TfS 1986,552) (LSR) og Skat 1987.10.732 (TfS 1987,475) (LSR). I sidstnævnte 2 afgørelser blev dobbeltdomicil løst til fordel for det pågældende udland.
.
En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien ultimo 1981, blev af skattemyndighederne anset for fuldt skattepligtig her til landet for indkomstårene 1981-1984 inkl. Højesteret lagde ved afgørelsen vægt på, at skatteyderen havde bevaret en bopælsmulighed på sit danske gods, uanset det blev fremført, at hovedbygningen var lejet ud. Ud over bopælsmuligheden på godset var skatteyderen gået i realitetsforhandlinger om at købe en anden ejendom, inden han flyttede fra Danmark. Uanset sidstnævnte ejendom, på skatteyderens forlangende, fik ændret status fra helårsbolig til sommerhusbeboelse i forbindelse med hans overtagelse af den, tillagde Højesteret ejendommens indretning og de af ham foretagne forbedringer afgørende betydning, ligesom man tillagde det betydning, at han havde benyttet ejendommen i et ikke uvæsentligt antal dage i den omtvistede periode. Derfor fandtes han også at have haft skatteretlig bopælsmulighed i denne ejendom. Sagsøgeren havde på intet tidspunkt erhvervsmæssige aktiviteter i Storbritannien. Reglen i KSL § 7, stk. 1, fandtes uden betydning i den pågældende sag, TfS 1996, 51.
Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette står i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, vil den fraflyttede ægtefælles bopæl fortsætte, hvis den anden ægtefælle opretholder det fælles hjem. Som eksempel herpå kan nævnes afgørelserne UfR 1975.1079 (HRD), Skat 1987.4.281 (TfS 1987, 195) (LSR), LSR 1982.187 (dobbeltdomicil løst til fordel for Spanien) samt Skat 1990.12.990 (TfS 1990,560) (BF). Modsat dog Skat 1986.6.389 (TfS 1986,299) (ØLD), hvor den fraflyttede ægtefælles skattepligt blev anset for ophørt. Til grund herfor lå dog bl.a., at det var oplyst, at den anden ægtefælles forbliven i Danmark havde midlertidig karakter. Som eksempler på afgørelser, hvor den fraflyttede ægtefælles bopæl er anset for ophørt som følge af samlivsophævelse, se LSR 1984.175 og Skat 1986.11.663 (TfS 1986,611).
Er der tale om samlivsforhold vil spørgsmålet om den fraflyttedes fortsatte bopæl bero på en konkret vurdering af samlivsforholdets karakter, se Skat 1987.1.48 (TfS 1987,25) (LSR). Der vil ofte i disse situationer være tale om, at den fraflyttede samlivspartners fulde skattepligt afhænger af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, fx erhvervsmæssige interesser og tilknytning til det andet land, se Skat 1988.10.596 (TfS 1988,506) (HRD) og Skat 1989.1.60 (TfS 1989,155) (VLD). En tilsvarende samlet bedømmelse kan i særlige tilfælde medføre fortsat bopæl uanset boligmulighedens form, se UfR 1987.888 (HRD) og TS-Nyt 1991.15.817 (TfS 1991,308) (ØLD) (vekslende boligmuligheder) og Skat 1988.7.401 (TfS 1988,411) (LSR) (bolig i tilknytning til kontor på campingplads). Rådighed over sommerhuse behandles særskilt nedenfor under D.A.1.1.2.2.
Bopæl kan på den anden side set ikke anses for bevaret, hvis skatteyderen ikke under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet, se , TfS 1998, 606 (HRD) og TfS 1998, 556 (LSR).
En samlet bedømmelse kan omvendt føre til, at rådighed over en helårsbolig ikke er tilstrækkeligt til at anse bopælen for opretholdt, se LSR 1977.1, UfR 1982.708 (ØLD) (Brasiliensdommen) samt TfS 1985.335 (ØLD).
Hvis en skatteyder, der har boet hos forældrene, midlertidigt flytter til udlandet , vil bopæl i Danmark normalt blive anset for opretholdt , hvis boligmuligheden hos forældrene bevares .
D.A.1.1.2.2 Særligt om sommerhuse
Den fortsatte besiddelse af et sommerhus eller anden ejendom, der ikke kan sidestilles med en helårsbolig, vil som udgangspunkt ikke konstituere bopæl, forudsat sommerhuset alene anvendes til ferie eller lignende. Af Skat 1989.4. 332 (TfS 1989,245) (LSR) fremgår, at ferieophold på op til 6 måneders varighed pr. år ikke konstituerer bopæl, forudsat der ikke er andre væsentlige tilknytningsmomenter til Danmark. Er der det, typisk i form af væsentlige erhvervsinteresser, vil afgørelsen om fortsat bopæl ske på grundlag af en samlet bedømmelse af de foreliggende omstændigheder, se fx Skat 1987.4.283 (TfS 1987,178) (LSR), hvor bopælen ansås for bevaret, bl.a. under hensyn til den fortsatte besiddelse af et bortforpagtet gods.
Det samme vil naturligvis være tilfældet, hvis et sommerhus rent faktisk fungerer som skatteyderens sædvanlige bolig, se Skat 1985.1.23 ((TfS 1985, 169 (LSR)), men modsat TS-Nyt 1992.17.507 (TfS 1992,424) (LSR), hvor der var tale om brug af sommerhuset i vinterhalvåret, men dog kun for en kortere periode.
Hvis et sommerhus benyttes som boligmulighed i forbindelse med varetagelse af et arbejde, vil der ligeledes være tale om andet formål end ferie eller lignende, se UfR 1987.888 (H) og TfS 1996,846 (BF). Der blev dog ikke statueret bopæl i et tilfælde, hvor skatteyderen under sit ophold i et sommerhus nogle uger om året uden vederlag bistod sin søn med pelsningsarbejde på en minkfarm, se TfS 1990.163 (LSR). Derimod blev der statueret fuld skattepligt i et tilfælde, hvor skatteyderen boede med sin familie i England samtidig med, at han mandag-fredag arbejdede som direktør i Danmark og i den forbindelse bl.a. overnattede i sit sommerhus her, jf. TS-Nyt 1991.11.610 (TfS 1991,261) (BF).
Hvis sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, vil det næppe kunne bevirke, at bopæl er opretholdt, forudsat det udelukkende anvendes i ferieøjemed, samt forudsat at det har status som sommerhus. Se TfS 1990.163 (LSR). I TfS 1996, 51(ØLD) blev der statueret fuld skattepligt bl.a. under hensyn til sommerhusets indretning og størrelse samt omfanget af de investeringer, der var foretaget til forbedring af ejendommen. Se også Skat 1987.4.283 (TfS 1987,178) (LSR), hvor bl.a. sommerhusets karakter er anført til støtte for afgørelsen om fuld skattepligt.
D.A.1.1.2.3 Andre momenter, herunder skatteyders subjektive hensigter
Praksis viser, at opretholdelse af bopæl ved fraflytning i altovervejende grad støttes på objektive kriterier. Skatteyderens subjektive hensigter er dog undertiden også tillagt betydning, se fx de under 1.1.2.1 nævnte domme UfR 1982.708 (ØLD) og Skat 1986.6.389 (TfS 1986,299) (ØLD) samt TfS 1991, 132, og TfS 1998, 652 . Tilsvarende TS-Nyt 1991.8.424 (TfS 1991,132) (LSR) samt Skat 1987.1.48 (TfS 1987,25) (LSR), hvor boligmulighed hos en tidligere samlever blev tillagt delvis betydning, fordi parterne efterfølgende giftede sig. Endelig kan nævnes Skat 1987.8.559 (TfS 1987,333) (HRD), hvor skatteyderens fraflytning ikke blev anset for definitiv som følge af dispositioner omkring afståelse af erhvervsinteresser. Dommen er også nævnt under afsnit D.A.1.1.2.4.
De mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, fx ejerskab til en her i landet indregistreret bil, medlemskab af foreninger og lignende, kan ikke tillægges selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse.
D.A.1.1.2.4 Skæringstidspunkt, når boligen afhændes
Når den hidtidige helårsbolig agtes afstået i forbindelse med fraflytningen, kan der særligt i salgssituationer opstå tvivl om, på hvilket tidspunkt bopælen skal anses for opgivet, hvis huset ikke er solgt ved fraflytningen. Ophør af bopæl er ikke absolut betinget af, at salg har fundet sted, idet karakteren af skatteyderens salgsbestræbelser sammenholdt med hans faktiske flytning til det andet land, fx flytning af indbo, kan bevirke, at rådigheden over boligen må anses for opgivet under forudsætning af, at salget senere gennemføres, se fx TS-Nyt 1992.17.507 (TfS 1992,424) (LSR).
I dommen UfR 1982.708 (ØLD) blev bopælen dog anset for opgivet, selv om forsøg på salg af huset blev indstillet, idet det blev lagt til grund, at skatteyderen havde haft en hensigt om varigt at bosætte sig i udlandet. Som et konkret eksempel på at bopælen i en salgssituation ikke var opgivet ved fraflytningen, se Skat 1987.8.559 (TfS 1987,333) (H).
En fisker, der i 1983 og 1984 var beskæftiget på et dansk indregistreret skib i de grønlandske farvande, lejede 1. juni 1983 et værelse i Grønland. Det lykkedes ham først at få solgt sin ejerlejlighed i Danmark pr. 1. sept. 1984. VL lagde til grund, at han i tiden 1. jan. 1983 - 31. aug. 1984 havde haft en ejerlejlighed til fri rådighed i Danmark, medens han i Grønland kun disponerede over et mindre, lejet værelse, ligesom han periodevis opholdt sig i Danmark. Han havde derfor ikke opgivet sin bopæl i Danmark. Ophold på skibet måtte, da dette var indregistreret som hjemmehørende i Danmark, anses for ophold i Danmark, således at han efter DBO'en med Grønland måtte anses for bosat i Danmark (TfS 1994,232).
D.A.1.1.2.5 Dobbeltdomicil
Hvis en skatteyder er undergivet fuld skattepligt såvel til Danmark som til et andet land, foreligger der såkaldt dobbeltdomicil. Den dobbeltbeskatning, som kan forekomme i sådanne tilfælde, må løses ved hjælp af DBO'erne eller ved hjælp af reglerne i LL §§ 33 og 33 A. Der henvises herom til afsnit D.D.2. Hvis en DBO ikke indeholder en bestemmelse, der i tilfælde af dobbeltdomicil tager stilling til skattemæssigt hjemsted, følger Danmark den praksis at lade artikel 4 i OECD's Modelaftale finde anvendelse, således at en gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder alene bliver nødvendig, hvis en person bliver anset for hjemmehørende i begge lande, jf. fx TfS 1995,731 (BF).
Som anført i afsnit D.D.2, artikel 4, vil Danmark, såfremt en person med dobbeltdomicil efter vedkommende DBO må anses for hjemmehørende her i landet, som bopælsland have beskatningsretten til den pågældende persons globalindkomst. Hvis DBO'en derimod bestemmer, at personen må anses for hjemmehørende i det andet land, der således bliver bopælsland, får Danmark status som kildeland. I sidstnævnte tilfælde skal der ved indkomstopgørelsen til Danmark kun medregnes indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO særskilt har beskatningsretten til i sin egenskab af kildeland.
Begrænsning af fradragsret
I de tilfælde, hvor Danmark kun har status som kildeland, kan vedkommende personer kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter den pågældende DBO kan beskatte, jf. KSL § 1, stk. 2, . Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der er tale om grænsegængere med dobbeltdomicil, jf. afsnit D.B.8, som har valgt beskatning efter KSL afsnit I A (§§ 5 A - 5 D). Eksempelvis vil en person, der bevarer sin fulde skattepligt til Danmark, i forbindelse med at vedkommende tillige bliver fuldt skattepligtig i et andet land, og som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende der, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter, såsom renter vedrørende forbrugslån. Det skyldes, at renteudgifterne ikke har tilknytning til en indkomst, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte. Ligeledes vil indbetalinger på pensionsordninger ikke give fradrag ved den danske skatteberegning. På den anden side vil eksempelvis prioritetsrenter vedrørende en fast ejendom beliggende i Danmark kunne fradrages i den danske indkomst, idet Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark. .
I mange af de af Danmark indgåede DBO'er er kildelandets beskatningsret med hensyn til aktieudbytter, renter og/eller royalties begrænset til en nærmere angivet procent af bruttoindkomsten (jf. nærmere afsnit D.E), ligesom Danmark som kildeland i nogle tilfælde er helt afskåret fra at beskatte sådanne indtægter. Dette gælder også for så vidt angår personer med dobbeltdomicil, der efter DBO må anses for hjemmehørende i et andet land, selvom sådanne personer for så vidt er skattepligtige her til landet efter KSL § 1.
Dette indebærer bl.a., at hvis en sådan person fx modtager aktieudbytte fra danske selskaber, som normalt kunne beskattes med 25% eller 40% efter PSL § 8 a, vil den danske skat, der kan pålignes det omhandlede udbytte, ikke kunne overstige den procent af bruttoudbyttet, som Danmark under hensyn til sin status som kildeland efter vedkommende DBO har ret til at beholde.
Se endvidere TfS 1994,656 vedrørende periodisering af renter for en her i landet bosat skatteyder, der i en del af indkomståret i henhold til den dansk-grønlandske DBO havde haft sit skattemæssige hjemsted i Grønland.
D.A.1.1.2.6 EF/EU
Personer, som udelukkende med henblik på virksomhed i De Europæiske Fællesskabers tjeneste, tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark), skal betragtes, som om de har bevaret deres bopæl i Danmark, jf. art. 14 i protokol om EU's privilegier mv. Denne bopælsmæssige tilknytning til hjemlandet vedvarer under hele ansættelsesperioden uanset skatteyderens øvrige dispositioner, og skatteyderen kan ikke give afkald på sin bopælsmæssige (og dermed skattemæssige) tilknytning til hjemlandet, jf. skd. 71.661. Se i øvrigt afsnit D.F.
Vedrørende en EU-tjenestemands beskatning af lejeværdi af egen bolig i Luxembourg, se Skat 1987.1.58 (TfS 1987,41) og Skat 1988.6.343 (TfS 1988,319).
En ægtefælle til en EU-ansat er ligeledes omfattet af protokollens art. 14, medmindre vedkommende er »selverhvervende«, hvorved forstås, at ægtefællen har selvstændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og lign.
For børn af EU-tjenestemænd fortsætter den fulde skattepligt til Danmark, så længe forældrene tager vare på eller forsørger børnene. Dette kriterium er opfyldt for børn under 18 år. Det samme gælder for børn over 18 år, der er under skole- eller erhvervsmæssig uddannelse, dog længst til det 26. år, jf. bilag VII i vedtægten for tjenestemænd og øvrige ansatte i De europæiske Fællesskaber.
D.A.1.1.2.7 Personer, der tager ophold i udlandet
Fuld skattepligt til Danmark ophører, når bopæl her i landet opgives, medmindre der foreligger fuld skattepligt efter andre bestemmelser i KSL § 1. Det er uden betydning, om der er en lav eller slet ingen indkomstbeskatning i det land, hvortil den pågældende skatteyder flytter efter opgivelsen af bopæl her i landet.
Til brug for skattemyndighedernes bedømmelse af skattepligtsforholdene i forbindelse med fraflytning er der udarbejdet to blanketter, 04.029 (vedrørende bopælsforhold her i landet) og 02.013 (vedrørende attestation af bopæl i udlandet).
D.A.1.1.2.8 Personer, der tager ophold i Grønland
Udrejse til Grønland sidestilles med udrejse til fremmed stat eller Færøerne
Udrejse til Grønland med bevarelse af bopæl her i landet: Der vil foreligge skattepligt både her og i Grønland. Beskatningsproblemerne løses ved DBO'en med Grønland. Se afsnit D.E.
Udrejse til Grønland med opgivelse af bopæl her i landet: Skattepligten her til landet bortfalder.
D.A.1.1.2.9 Beskatning af genvundne af- og nedskrivninger
Hvis en person ophører med at være fuldt skattepligtig, uden at der er tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke efter fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen, jf. KSL § 10. Se afsnit D.B.4.3.
Fraflytningsbeskatningen er begrænset til at omfatte af- og nedskrivningsberettigede aktiver. Omfattet er derfor aktiver, der er afskrivningsberettigede efter blandt andet afskrivningslovens regler. Selvom et aktiv er afskrevet til nul, er det fortsat omfattet af fraflytningsbeskatningen. ABL § 13 a og KGL § 37 finder anvendelse i forhold til aktiver omfattet af disse bestemmelser.
TSS har udtalt, at det efter styrelsens opfattelse alene er aktiver, der efter ophør af fuld skattepligt, respektive domicilskift efter en DBO, ikke længere er omfattet af dansk beskatningsret, som kan anses for afhændede i relation til KSL § 10. Ved afgørelsen af, om et aktiv er omfattet af dansk beskatningsret, må der lægges vægt på såvel interne danske regler som bestemmelser i DBO'er.
For så vidt angår personer, der før 2/11 1994 efter bestemmelserne i en DBO var blevet hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, men som pr. nævnte dato fortsat var skattepligtige efter KSL § 1, vil aktiver, der pr. nævnte dato ikke var omfattet af dansk beskatningsret - for så vidt vedkommende skatteyder ikke på ny bliver hjemmehørende her i landet - efter styrelsens opfattelse ikke kunne anses for omfattede af KSL § 10.
For så vidt angår faste ejendomme, beliggende her i landet, og aktiver, der er tilknyttet et fast driftssted her i landet, vil ophør af skattepligt efter KSL § 1 efter styrelsens opfattelse ikke udløse fraflytningsbeskatning efter KSL § 10, idet der i sådanne tilfælde vil indtræde begrænset skattepligt efter KSL § 2, ligesom der fortsat vil foreligge dansk beskatningsret efter DBO'erne (TfS 1996, 322).
D.A.1.2 KSL. § 1, stk. 1, nr. 2
I henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 2, foreligger der fuld skattepligt for personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder.
For at ophold her i landet skal medføre skattepligt, skal der være tale om et sammenhængende ophold på 6 måneder. I 6-måneders opholdet medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.
Om et sådant ophold skal anses for kortvarigt, afgøres i overensstemmelse med praksis i henhold til KSL § 7, stk. 1, se under D.A.1.1.1.
En udlænding, der arbejdede i Danmark i mere end 6 måneder, og som tilbragte weekends og fridage i sit hjem i udlandet, blev ikke anset for skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 3, (nu nr. 2), jf. TfS 1986,313 (LSR). Det fremgår af afgørelsen, at den pågældende klager kunne overnatte på sit kontor her i landet, og således forudsætningsvis ikke havde bolig til rådighed her.
Arbejde på boreplatform
Såfremt udenlandske arbejdere udelukkende befinder sig på en boreplatform, medens de arbejder her i landet, kan deres tilstedeværelse i Danmark ikke betragtes som et ophold, der omfattes af KSL § 1, stk. 1, nr. 2.
Fra opholdets begyndelse
Skattepligten indtræder efter denne bestemmelse straks fra begyndelsen af det ophold, der begrunder den fulde skattepligt, jf. KSL § 8, stk. 1, og vedvarer indtil opholdet ophører, se LSR. 1983.157. En fravigelse af dette princip, se TfS 1985, 588 (LSR) .
Den konkrete anledning til opholdet her i landet er uden selvstændig betydning. Selv om opholdet er ufrivilligt som følge af pasinddragelse eller andre påtvungne omstændigheder som fx sygdom, medfører opholdet skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, såfremt det varer mindst 6 måneder, jf. Skat 1987.10.736 (TfS 1987,479) og Skat 1988.3.139 (TfS 1988,154) (LSR). I tilfælde af dobbeltdomicil vil en DBO dog typisk medføre, at en skatteyder under et ufrivilligt ophold må anses for skattemæssigt hjemmehørende i det pågældende udland.
I tilfælde, hvor det ikke allerede ved begyndelsen af et ophold her i landet er sikkert, at opholdet vil komme til at strække sig over mindst 6 måneder, foretages beskatningen indtil videre efter reglerne for begrænset skattepligtige. Først når det viser sig, at opholdet vil blive udstrakt, eller rent faktisk har strakt sig, over mindst 6 måneder, foretages beskatningen med virkning tilbage fra opholdets begyndelse, efter reglerne for fuldt skattepligtige personer.
Med hensyn til personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., henvises til afsnit D.A.1.1.1.
Turistreglen - KSL § 8, stk. 2
Den såkaldte »turistregel« i KSL § 8, stk. 2, udgør en undtagelse fra KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, og som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, er fritaget for skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 2, indtil opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Lønarbejde udelukker ikke anvendelsen af KSL § 8 stk, 2, jf. Skat 1985. 6. 161. Se endvidere TS-Nyt 1991.1.8 (TfS 1990,465) (HRD).
Reglerne om begrænset skattepligt bevirker imidlertid, at en turist eller studerende, der vel opfylder betingelserne for fritagelse for fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, bliver begrænset skattepligtig, hvis han har indtægt ved lønarbejde her i landet, da turistreglen ikke medfører fritagelse for den begrænsede skattepligt efter KSL § 2.
Det Danske Missionsselskabs missionærer, der med bevarelse af bopæl og skattepligt i udlandet er hjemme på ferie i Danmark ca. ½ år med års mellemrum, er omfattet af KSL § 8, stk. 2. Den under ferien udbetalte løn er ikke skattepligtig her. Med hensyn til missionærer, der under udlandsopholdet fortsat er omfattet af fuld skattepligt efter KSL § 1, og som i forbindelse med ferieophold i Danmark udfører informationsarbejde her i landet, henvises til afsnit D.C.2.1.
KSL § 8, stk. 2, omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller en videreuddannelse inden for deres fag og under deres ophold her i landet aflønnes som færdiguddannede.
Hvis en turist eller studerende inden for den i bestemmelsen omhandlede toårsperiode får ophold her i mere end 365 dage, indtræder hans fulde skattepligt fra den 366. dag og altså ikke med tilbagevirkende kraft til den dag, hvor opholdet tog sin begyndelse.
D.A.1.3 KSL § 1, stk. 1, nr. 3
I henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 3, foreligger der fuld skattepligt for danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1-2, gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her.
Danske statsborgere fritages for skattepligten som følge af opholdet på danske skibe, såfremt de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.
Med bopæl i udlandet sidestilles bopæl i Grønland og på Færøerne. Grønlændere, der gør tjeneste om bord på danske skibe, bliver derfor ikke fuldt skattepligtige her til landet i medfør af KSL § 1, stk. 1, nr. 3.
En udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været fuldt skattepligtig her i landet, sidestilles i denne forbindelse med en dansk statsborger.
Skattepligten omfatter også personer, der varigt opholder sig om bord uden at gøre egentlig tjeneste på skibet, altså også fx hovmestre og skibstandlæger.
Ved varigt ophold forstås i denne forbindelse en periode af mindst 6 måneders varighed.
Bestemmelsen i KSL § 1, stk. 1, nr. 3, tager ikke stilling til spørgsmålet om, hvilke skattepligtige sømænd, der er omfattet af Lov om særlige fradrag til sømænd mv., se herom i afsnit A.B.3.
D.A.1.4 KSL § 1, stk. 1, nr. 4
Der foreligger fuld skattepligt for danske statsborgere, som af den danske stat eller af danske kommuner (såvel primærkommuner som amtskommuner), er udsendt til tjeneste uden for Riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i KSL § 1, stk. 1, nr. 1-2. Færøerne og Grønland anses ikke i denne henseende for at ligge uden for Riget.
Reglen medfører skattepligt for en række personer, der ellers ofte ville være fritaget både for skattepligt til Danmark og til bopælslandet. Samtidig med reglens indførelse blev indsat bestemmelsen i LL § 7 r indsat, hvorefter udetillæg, hjemflytningstillæg, bosættelsespenge og andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet, er skattefri.
Skattepligten for de af staten og kommunerne udsendte omfatter tillige de med sådanne personer samlevende ægtefæller og deres hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse. Det er dog en forudsætning for, at disse »tilknyttede« personer forbliver fuldt skattepligtige, at de er danske statsborgere, og at de ikke er skattepligtige til fremmed stat efter reglerne for derboende personer. Fritagelsen for fuld skattepligt omfatter også tilfælde, hvor ægtefællen og børnene svare skat til anden fremmed stat end den, hvor de er udsendt til.
I henhold til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er en af den danske stat udsendt diplomatisk repræsentant fritaget for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for indkomst hidrørende fra Danmark.
De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske (eller konsulære) repræsentationer nyder, berøres ikke af en mellem Danmark og modtagerstaten indgået DBO, jf. afsnit D.D ad OECD Modeloverenskomstens artikel 27. Dette indebærer, at Danmark kan beskatte al indkomst her fra landet i henhold til den interne danske skattelovgivning.
Samme fritagelse for beskatning i modtagerstaten af (bl.a.) alle former for indkomst hidrørende fra Danmark (herunder fx orlovsydelser) gælder endvidere en diplomatisk repræsentants familiemedlemmer tilhørende hans husstand, dog kun såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten.
Fritagelsen gælder ligeledes medlemmer af repræsentationens administrative og tekniske personale samt de familiemedlemmer, der tilhører deres husstand, såfremt de pågældende hverken er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne. Udtrykket »fast bopæl i modtagerstaten« betyder fast bopæl på tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen, således at en efterfølgende etablering af fast bopæl i modtagerstaten ikke udelukker skattefritagelse i denne stat (jf. tilsvarende det i afsnit D.A.3 anførte vedrørende fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter mv.).
De af fritagelsen efter Wienerkonventionen omfattede »tilknyttede« personer forbliver således fuldt skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, hvis de er danske statsborgere og ikke er skattepligtige til tredjeland efter reglerne for derboende personer, og heller ikke forud for flytningen til modtagerstaten var skattepligtige til denne efter reglerne for derboende personer, idet de pågældende personer ikke i forbindelse med flytningen til modtagerstaten bliver skattepligtige til denne efter reglerne for derboende personer.
Udsendt af den danske stat
Selv om der i første række tages sigte på sådanne personer, der i kraft af de folkeretlige immunitetsregler ikke er underkastet beskatning i opholdsstaten, omfatter bestemmelsen efter sin ordlyd dog en større personkreds og altså også sådanne af den danske stat og danske kommuner i deres tjeneste udsendte personer, der ikke nyder skattefrihed i opholdslandet.
Det er ikke en betingelse for reglens anvendelse, at den udsendte er tjenestemandsansat.
Danske statsborgere, der er bosiddende i udlandet, og som på lokalt plan opnår ansættelse til fx kontorarbejde i den danske ambassade i bopælslandet, bliver ikke skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, idet de pågældende ikke er udsendte. En dansk statsborger, der havde boet 3 år i Japan og var japansk gift, blev ikke skattepligtig efter bestemmelsen, da han blev ansat som eksportstipendiat for Danmarks Erhvervsfond med virke i Japan, idet han ikke kunne anses for udsendt til tjeneste uden for riget (Skat 1987.1.44) (TfS 1987,23).
Personer i følgende ansættelsesforhold er skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4
DANIDA-udsendte, jf. afsnit D.F.2.1
Eksportstipendiater udsendt af Erhvervsministeriet (Erhvervsfremme Styrelsen)
Personer tjenstgørende ved den danske militære enhed på Cypern, selv om enheden kommandomæssigt stod under FN's generalsekretær (LSR 1973.93 og LSR 1974.1)
Følgende personer er derimod ikke anset for skattepligtige efter bestemmelsen
Velfærdssekretærer beskæftigede ved handelsflådens velfærdsråd i udlandet
En dyrlæge ansat i et udviklingslands centraladministration, der oppebar løntilskud fra den danske stat (Skd. 13.91)
Medarbejdere udsendt af Danmarks Turistråd
Ulandsfrivillige udsendt af Folkekirkens Nødhjælp
En DSB tjenestemand med 3 års tjenestefrihed med henblik på midlertidig ansættelse i selskabet »Interfrigo«, Schweiz, uanset at han under opholdet i Schweiz oppebar et løntillæg fra DSB, som ikke kunne beskattes her i landet
Korrespondent i Danmarks Radio, LSR 1975.100
En person ansat i Worlds Customs Co-operation Council, TfS 1998, 402
D.A.2 Begrænset skattepligt
D.A.2.1 KSL § 2, stk. 1, a Lønindtægt
Bestemmelsen i KSL § 2, stk. 1, litra a, omfatter personer, der oppebærer indkomst af den i KSL § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Den begrænsede skattepligt omfatter således den del af A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, som vedrører arbejde i Danmark.
Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, 2. pkt . Den begrænsede skattepligt omfatter herefter alle ydelser, som en arbejdsgiver betaler til en begrænset skattepligtig person for arbejde, udført her i landet. Dette gælder således også, selvom den pågældende først har erhvervet ret til vederlaget efter afslutningen af virksomheden (arbejdsforholdet) her i landet.
A-indkomst
A-indkomst foreligger, når der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold for en arbejdsgiver, der har hjemting her i landet eller er skattepligtig her til landet af virksomhed med fast driftssted, jf. KSL §§ 43 og 44.
I de fleste tilfælde vil det ikke være vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man normalt uden vanskeligheder bortse fra tilfælde, der falder udenfor bestemmelsens område, fordi der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af de retningslinier, der er anført i Skattedepartementets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område. I TfS 1998, 556, var et honorar ikke begrænset skattepligtigt, fordi der ikke var tale om personligt arbejde udført i tjenesteforhold. I forbindelse med fratræden af stilling havde en skatteyder opnået ret til successiv udbetaling af 12 måneders løn, uanset han var blevet fritstillet. På et tidspunkt i løbet af denne 12 måneders periode flyttede skatteyder til udlandet, og tiltrådte dér en ny stilling. Ud fra en konkret vurdering af fratrædelsesaftalens indhold var Landsskatteretten af den opfattelse, at retten til den resterende fratrædelsesgodtgørelse indtrådte successivt, og at udbetalingerne derfor var begrænset skattepligtige hertil, TfS 1998, 652.
For et udenlandsk bygge-/anlægsforetagende foreligger der - uanset hjemting - skattepligt fra 1. dag, jf. sidste punktum i KSL § 2, stk. 1, litra d. Det forhold, at det udenlandske bygge-/anlægsforetagende kan blive fritaget for at lade lønnen udbetale gennem en befuldmægtiget her i landet efter KSL § 46, stk. 4, har ikke betydning for de ansattes skattepligt. De af Danmark indgåede DBO'er vil imidlertid - hvis arbejdsgiveren ikke har fast driftssted her i landet - medføre, at beskatning af de begrænset skattepligtige medarbejdere ikke kan gennemføres, hvis deres ophold her i landet ikke har oversteget 183 dage inden for et år.
Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemsted her i landet, og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i KSL § 44, litra b, og det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse, jf. KSL § 46, stk. 5.
Fratrædelsesgodtgørelse og gratialer mv. omfattet af LL § 7 O, er normalt A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1. Ydelserne er derfor omfattet af den begrænsede skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, hvis de knytter sig til et ansættelsesforhold, hvor betingelserne i øvrigt er opfyldt. En ydelse, der er omfattet af LL § 7, litra a, men som ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra b, idet denne er A-indkomst, jf. bek. om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. nr. 734 af 10. oktober 1998.
For udenlandske gæsteforskere ved danske forskningsinstitutter gælder den særlige praksis, at - hvis opholdet i Danmark ikke overstiger 3 måneder - anses der ikke at foreligge et tjenesteforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end beløb, der ikke overstiger Ligningsrådets satser, jf. LL § 9, stk. 5, samt beløb til dækning af rejseudgiften til og fra Danmark. Det er samtidig en betingelse, at gæsteforskeren under opholdet i Danmark fortsat er i et ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor.
En skatteyder var ansat i en tysk virksomhed, som var ejer af et datterselskab i Danmark. Skatteyderen var ifølge sin ansættelseskontrakt ansat i det tyske moderselskab, men med det danske datterselskab som arbejdsområde. Han havde ledelsen af det danske selskab og var over for Aktieselskabs-Registeret anmeldt som direktør. Han underskrev samtlige forhandlerkontrakter med selskabet, og det danske elskab afholdt hans rejse- og repræsentations- samt biludgifter. Han var aflønnet af det tyske moderselskab og havde bopæl i Tyskland. Østre Landsret fandt, at skatteyderens lønindtægt hidrørte fra virksomhed udført her i landet og var undergivet skattepligt i Danmark. Betingelserne i DBO'en for at lade beskatningsretten til lønindkomsten tilfalde Tyskland var ikke opfyldt, TfS 1996, 248 ØLD. Dommen er appelleret.
Et stipendium fra Statens medicinske Forskningsråd til en amerikansk ingeniør blev ikke anset for begrænset skattepligtigt, fordi beløbet ikke kunne anses for arbejdsindkomst, men derimod et af KSL § 43, stk. 2, litra e, omfattet beløb, der imidlertid ikke ved bekendtgørelse var gjort til A-indkomst, jf. skd.37.141.
Tilsvarende blev stipendier og lommepenge til udenlandske trainees, der kom her til landet for en periode på 2 måneder som en del af et industrielt aktionsprogram, og som fortsat var ansat hos deres arbejdsgiver i hjemlandet, ikke anset for omfattet af den begrænsede skattepligtigt, jf. TS-Nyt 1993.3.113 (TfS 1993,67).
Arbejde udført her i landet
En i udlandet bosat chauffør, der kører for en dansk vognmand, er kun begrænset skattepligtig af den del af lønnen, der vedrører kørsel i Danmark. I andre tilfælde, hvor en person, der er bosat i udlandet, arbejder for en dansk arbejdsgiver i både Danmark og i udlandet, omfatter skattepligten tilsvarende kun en del af den udbetalte løn.
Hvor der er tale om feriegodtgørelse, skal beløbet være optjent i forbindelse med arbejde i Danmark.
Andet
Visse former for lønindtægt er ikke A-indkomst, jf. KSL § 45, stk. 1. Uanset dette kan indtægten dog være undergivet begrænset skattepligt i henhold til KSL § 2, stk. 1, litra a. Som eksempel herpå kan nævnes løn til hushjælp mv. i private hjem. Lønnen - herunder værdien af fri kost og logi - er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og dermed begrænset skattepligtigt, selv om der er tale om B-indkomst
Lønindtægt på skibe og fartøjer
Lønindtægt, der indtjenes om bord på skibe og luftfartøjer med hjemsted her i landet, vil være begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a, hvis der er tale om indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1.
Et luftfartøj/skib har hjemsted i Danmark, når det er registreret her. Selvom luftfartøjet/skibet er registreret med hjemsted i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, anses luftfartøjet/skibet for at have hjemsted i Danmark, hvis det uden besætning (»bare boat«) overtages til befragtning af eller sælges til en dansk virksomhed. Det samme gælder, hvis et danskejet luftfartøj/skib med dansk besætning bliver registreret i udlandet, medmindre der er tale om, at luftfartøjet/skibet uden besætning er overtaget til befragtning af en udenlandsk virksomhed.
Omvendt vil et luftfartøj/skib, der er registreret med hjemsted i Danmark, ikke have hjemsted her, hvis luftfartøjet/skibet uden besætning er overtaget til befragtning af en udenlandsk virksomhed.
Betingelsen for, at et luftfartøj/skib er overtaget uden besætning er, at der med luftfartøjet/skibet ikke medfølger personer, der er i et ansættelsesforhold til bortforpagteren.
Den begrænsede skattepligt omfatter vederlag, der er A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1.
Skatteministeriet, Departementet har, i en sag vedrørende en i Monaco bosat pilot, der er ansat i SAS' danske afdeling, hvor han flyver i international trafik, udtalt, at vederlag for arbejde på de dansk registrerede fly, skal beskattes i Danmark, jf. TS-Nyt 1993.19.870 (TfS 1993,475).
Særligt vedrørende skibe
Såfremt skibet kan defineres som et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart i henhold til § 2 i lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag til sømænd mv., medfører KSL § 2, stk. 7, jf. § 48 C, at den begrænsede skattepligt afgøres med en bruttobeskatning på 30% af A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1, herunder fratrædelsesgodtgørelser mv. omfattet af LL § 7 O, se nærmere herom i afsnit A.B.3.
Er der tale om vederlag for arbejde udført om bord på et dansk skib indregistreret i DIS, skal begrænset skattepligtige ikke betale skat af vederlag, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, jf. KSL § 48 D. Dette gælder således også ydelser omfattet af LL § 7 O.
Hvornår indtræder skattepligten
Begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, indtræder efter det almindelige princip i KSL § 6, når skattepligtsbetingelsen er opfyldt, dvs. fra det tidspunkt, den pågældende oppebærer lønindtægt ved virksomhed udført her i landet. Det er i denne forbindelse afgørende, hvornår arbejdet er påbegyndt, medens der ikke kan lægges vægt på tidspunktet for lønudbetalingen.
En person, der opholder sig nogen tid her i landet, før han tager lønarbejde, vil altså få en periode uden begrænset skattepligt fra opholdets begyndelse og indtil det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes. Bliver han i stedet for fuldt skattepligtig, fordi opholdet bliver af 6 måneders varighed eller derover, indtræder den fulde skattepligt imidlertid fra opholdets begyndelse.
Hvis en ikke fuldt skattepligtig person nu og da tager arbejde her i landet for en dansk arbejdsgiver inden for samme år, indtræder og ophører skattepligten flere gange inden for samme år, og der skal principielt foretages et tilsvarende antal ansættelser. Se herom nærmere i afsnit D.B.
En finsk kapelmester, der i henhold til kontrakt havde været ansat som kunstnerisk leder af et dansk byorkester i hele indkomståret, blev dog anset for begrænset skattepligtig for hele det pågældende indkomstår, og ikke kun for de 12 perioder (af en varighed fra 2 til 34 dage), i hvilke han havde opholdt sig her i landet, jf. LSR 1979.92 og TfS 1997,816 (BF).
D.A.2.2 KSL § 2, stk. 1 b - Anden A-indkomst
Personer, der uden at være omfattet af KSL § 1, oppebærer indkomst af den i KSL § 43, stk. 2, nævnte art, der er gjort til A-indkomst, bliver ligeledes begrænset skattepligtige.
Denne bestemmelse har især betydning for personer, der oppebærer bestyrelseshonorarer, pensioner, skattepligtige forsikringsydelser mv. her fra landet.
De indkomster, der er gjort til A-indkomst, fremgår af bek. nr. 734 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
Bortset fra konsulenthonorar (se herom nedenfor) stilles der ikke krav om anden tilknytning her til landet end den, der ligger i, at den skattepligtige indkomst hidrører her fra landet.
DBO'er kan dog medføre, at Danmark er afskåret fra at udnytte den beskatningsret, som KSL § 2, stk. 1, litra b, giver.
Hvis beskatningsretten efter DBO'en tilkommer vedkommende udland, kan indeholdelse undlades, men det må ved hver udbetaling kunne dokumenteres, at betingelserne herfor er til stede. Til brug herfor kan eventuelt anvendes blanket 02.013 (vedrørende attestation af bopæl i udlandet).
I TfS 1998, 532, havde skatteyderen, mens han endnu var fuld skattepligtig til Danmark, indgået aftale med sin danske arbejdsgiver om, at han skulle udstationeres til et koncernen tilhørende canadisk datterselskab, og at han i den forbindelse skulle have udbetalt et engangsvederlag til dækning af flytteomkostninger. Vederlaget udbetaltes, efter at den fulde skattepligt til Danmark var ophørt, og retten til vederlaget var betinget af, at skatteyderen tiltrådte stillingen i Canada. Denne stilling blev først tiltrådt efter ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Derfor, og da vederlaget måtte sidestilles med en flyttegodtgørelse, var der ikke hjemmel til at beskatte det her i landet.
Folkepension m.v.
Begrænset skattepligtig er endvidere folkepension, førtids pension og andre skattepligtige sociale ydelser, KSL § 43, stk. 2, og BEK nr. 734 af 10. oktober 1998, § 20, nr. 3.
Bestemmelsen omfatter skattepligtige løbende ydelser i henhold til lov om social pension.
Sociale ydelser, der er fritaget for beskatning efter LL § 7, som f.eks. invaliditetsydelser, personlige tillæg, bistand- og plejetillæg, understøttelser og andre lignende ydelser eller børnetilskud, er ikke omfattet af bestemmelsen.
SU
Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte er også A-indkomst. Om behandlingen af disse stipendier i relation til DBO'erne henvises til afsnit D.D.2, artikel 20 om studerende, jf. KSL § 43, stk. 2, og BEK nr. 734 af 10. oktober 1998, § 20, nr. 4.
Arbejdsløshedsdagpenge
I henhold til KSL § 43, stk. 2, litra d, er arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel ligeledes begrænset skattepligtige. Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt efter lov om seniorydelse anses for A-indkomst efter kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 5, uanset hvorledes understøttelsen beregnes. Tilsvarende gælder strejke- og lockoutgodtgørelser samt løn mv., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller svangerskab og fødsel, jf. nr. 7. Hvis arbejdsløshedskassen yder lån til konfliktramte medlemmer, må der foretages en konkret vurdering af, om der reelt foreligger et låneforhold. Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring er ligeledes A-indkomst. Det samme gælder dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20, jf. bek. nr. 734 af 10. oktober 1998 § 20 , nr. 8, litra a. Endvidere omfattes en række skattepligtige erstatningsydelser i henhold til forskellige love, jf. bek. nr. 734 af 10. oktober 1998, § 20, nr. 8, litra b - litra j.
Understøttelser
Efter KSL § 43, stk. 2, litra e, er understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonde, legater eller lignende, begrænset skattepligtige. Bek. nr. 734 af 10. oktober 1998 § 20, nr. 9 - nr. 18, omfatter en række ydelser og godtgørelser efter forskellige love om arbejdsformidling, uddannelse og omskoling mv. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet for så vidt angår understøttelser eller andre ydelser fra private fonde, legater og lignende.
Orlovsydelser
Tilsvarende er orlovsydelser i henhold til lov om orlov, A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, og BEK nr. 734 af 10. oktober 1998, § 20, nr. 11. Om behandlingen af disse henvises til TfS 1994,225 og TfS 1998, 640 .
Bestyrelseshonorar
Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende er omfattet af den begrænsede skattepligt, KSL § 43, stk. 2, og BEK nr. 734 af 10. oktober 1998, § 20, nr. 1. Om de pågældende sammenslutninger virker inden for private organisationer, f.eks. aktieselskaber, eller om der er tale om offentlige råd og lignende, er uden betydning, ligesom det i sidstnævnte tilfælde er uden betydning, om der er tale om frivilligt medlemskab, eller dette f.eks. beror på offentligt ombud. Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig karakter, eller om vedkommende er bestyrelsesmedlem i en sportsforening, grundejerforening eller lignende. Det er uden betydning for den begrænsede skattepligt af bestyrelseshonorarer, om bestyrelsesmøderne afholdes her i landet eller i udlandet. For så vidt angår honorar til medhjælp, skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Rent lejlighedsvis ydet bistand fra en advokat eller en revisor falder uden for bestemmelsen.
Konsulenthonorar
Der foreligger begrænset skattepligt af vederlag, der modtages fra en virksomhed her i landet, som rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp for virksomheden, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, smh. m. KSL § 43, stk. 2, litra i, og BEK nr. 734 af 10. oktober 1998, § 20, nr. 29.
Bestemmelsen omfatter alene begrænset skattepligtige personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark på grund af bopæl her i landet. Det er uden betydning, om virksomheden som konsulent, rådgiver eller lignende må anses som personligt arbejde i et tjenesteforhold eller som selvstændig erhvervsvirksomhed, når virksomheden udføres i udlandet. Udføres virksomheden her i landet, omfatter bestemmelsen kun selvstændig erhvervsvirksomhed, når der ikke foreligger et fast driftssted, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d. Hvis personen derimod anses som lønmodtager, er forholdet omfattet af KSL § 43, stk. 1, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. Bestemmelsen omfatter endvidere ikke medlemmer af bestyrelser, udvalg, råd, kommissioner mv., eller medhjælp for disse, jf. KSL § 43, stk. 2, litra a.
Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i ABL § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.
Der kan efter omstændighederne blive tale om at anse en del af honoraret som godtgørelse for medlemskab af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, smh. m. KSL § 43, stk. 2, litra a. Selv om dette ingen betydning har for selve skattepligten til Danmark, vil det ofte på grund af de indgåede DBO'er have betydning for udnyttelsen af beskatningsretten.
I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med fremmede stater, er det oftest aftalt, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden stat. Er arbejdet udført dér, kan vederlaget, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Det er ligeledes oftest aftalt, at indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted. Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt "anden indkomst" kun kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende. Dette indebærer, at hvis konsulenten er hjemmehørende i et aftaleland, kan Danmark - uanset den nye bestemmelse om konsulenthonorarer - i reglen kun beskatte vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i landet. En skatteyders fulde skattepligt var ophørt i forbindelse med udrejse til England. Skatteyderen ejede halvdelen af aktiekapitalen i et dansk selskab, som han udførte arbejde for i England. Vederlaget herfor ansås for omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i. Det var uden betydning, om arbejdet var udført i et tjenesteforhold, TfS 1998, 354 (HRD )
Pensions- og forsikringsudbetalinger
De skattepligtige forsikringsudbetalinger, der er A-indkomst i henhold til bek. nr. 734 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.,jf. § 20, nr. 2, nr. 25 og nr. 26, begrunder begrænset skattepligt, hvad enten modtageren - f.eks. under en tidligere opholds- eller bopælsperiode - har haft fradragsret for præmierne eller ikke.
Det er ligeledes uden betydning, om det tjenesteforhold, som pensionen har sammenhæng med, vedrører arbejde, der har været udført i Danmark eller i udlandet, jf. skd.15.13.
Pension og ventepenge, samt lignende skattepligtige ydelser, er begrænset skattepligtige, når de har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.
"Lignende skattepligtige ydelser" omfatter løbende ydelser, som uden at blive benævnt pension eller ventepenge udbetales fra en virksomhed til tidligere ansatte eller disses pårørende. Løbende ydelser, der ikke udbetales af den tidligere arbejdsgiver, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Omfattet er endvidere skattepligtige vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. LL § 7 O, stk. 1, nr. 4 og stk. 3.
Endelig omfattes pension og lignende skattepligtige ydelser, når de har sammenhæng med et tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Om beskatning af ordninger, der før den 18/2-1992 er henført til den daværende § 50 i PBL, kan henvises til LV 1992 , afsnit A.C. 2.4. Afgift i anledning af udbetaling fra eller ophævelse af en pensions- eller forsikringsordning skal ifølge PBL § 32, stk. 1, svares af det fulde beløb, selv om arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted. For indbetalinger før lovens ikrafttræden den 1. jan. 1972 gælder PBL § 32, stk. 2. Sådanne afgifter er ikke omfattet af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, ØLD refereret i TS-Nyt 1992.16.477 (TfS 1992, 291).
I relation til Færøerne medfører PBL § 40 A, at afgiften skal fordeles mellem Danmark og Færøerne, hvis den afgiftspligtige er fuldt skattepligtig til Færøerne på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Der foretages dog ikke en sådan fordeling, hvis den afgiftspligtige på nævnte tidspunkt også er fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende der. Om den nærmere fordeling af afgiften henvises til PBL § 40 A, stk. 2 og 3.
D.A.2.3 KSL § 2, stk. 1 c. Udlejning af arbejdskraft
Bestemmelsen medfører begrænset skattepligt af lønindkomst for en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren), for at udføre arbejde her i landet. Reglen finder ikke anvendelse, hvis arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a. Reglen finder heller ikke anvendelse, hvis udlejeren er en arbejdsgiver her i landet. Det bemærkes endvidere, at personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver, ikke vil være begrænset skattepligtige efter arbejdsudlejereglen, jf. skatte- og afgiftsudvalgets betænkning af 28. maj 1982 (L 130 1981-82, 2. samling).
Det særegne ved arbejdsudlejesituationen er således, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med, at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Det er uden betydning, om udlejer er en person eller et selskab. Afgørelsen af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, om
1) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
2) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
3) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
4) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
5) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.
Forskellen mellem reglerne om arbejdsudleje og det almindelige A-indkomstbegreb i KSL § 43, stk. 1, er, at arbejdstageren ikke er ansat og lønnet af den danske hvervgiver. Ved opgørelsen af trækgrundlaget må den indeholdelsespligtige (hvervgiveren) derfor skaffe sig oplysning om, hvor stor en del af vederlaget til udlejeren, der skal anses som vederlag til den udlejede arbejdstager. Hvis en dansk virksomhed, som befuldmægtiget for den udenlandske arbejdsgiver, udbetaler lønnen til arbejdstageren, er lønnen A-indkomst for arbejdstageren efter den almindelige regel i KSL § 43, stk. 1, jf. § 46, stk. 5. Hvis en arbejdstager står i tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, der stiller vedkommende til rådighed for at udføre arbejde for en anden virksomhed med hjemsted her i landet eller i udlandet, finder reglerne om beskatning af arbejdsvederlag ved arbejdsudleje ikke anvendelse. Den egentlige arbejdsgiver vil da være indeholdelsespligtig efter de sædvanlige regler. Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde i tilknytning til kulbrinteindvinding her i landet, vil være omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje, såfremt hvervgiveren har hjemting her i landet. Er det ikke tilfældet, vil de pågældende personer i stedet være omfattet af § 21, stk. 2, i lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven). Skatten svares da med 30 pct. af bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske arbejdsgiver (udlejer).
Arbejdsudlejebegrebet forudsætter, at der ikke er tale om en entreprisesituation, hvilket fx betyder, at arbejdsudlejesynspunktet næppe kan gøres gældende, hvis der er tale om en ekspert med sådanne kvalifikationer, at hvervgiveren er uden forudsætninger for at varetage den overordnede ledelse af den opgave, der skal udføres. Bortset herfra vil arbejdstagerens individuelle kvalifikationer ikke i sig selv være til hinder for, at der er tale om arbejdsudleje.
Beskatningsgrundlaget er arbejdstagerens vederlag i penge samt ydet fri kost og logi, jf. KSL § 43, stk. 2, litra h. Grundlaget omfatter også værdien af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994,394. Der kan ikke foretages nogen form for fradrag i indkomst, hvori der af hvervgiveren skal indeholdes en endelig skat på 30%, medmindre arbejdstageren har valgt beskatning efter KSL §§ 5 A-5 D.
Om arbejdsudleje i relation til de af Danmark indgåede DBO'er henvises til D.D.2, artikel 15 . Reglerne anvendes nu også i relation til Frankrig og Nederlandene, TfS 1997, 356 .
D.A.2.4 KSL § 2, stk. 1 d. Erhvervsvirksomhed
Der foreligger begrænset skattepligt, når personer, der uden at være omfattet af KSL § 1,
udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller
er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, eller
har bortforpagtet en sådan virksomhed.
En person udøver erhverv her i landet, selv om virksomheden drives i interessentskabsform, se LSR1983.60. Det er dog en forudsætning, at indtægten kan henføres til interessentskabets drift, se LSR 1981.197.
Er der derimod tale om et aktieselskab, bliver aktionæren ikke begrænset skattepligtig efter denne bestemmelse, men efter KSL § 2, stk. 1, litra f (udbytte). »Pensionsydelser«, der blev beregnet som en andel i overskuddet i det interessentskab, som en skatteyder havde været medejer af, var omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d, jf. HRD af 14. dec. 1988 (TfS 1989.38).
Deltagelse som kommanditist i flere rederikommanditselskaber blev anset som en samlet virksomhed. Den begrænsede skattepligt ophørte derfor først ved afhændelse af den sidste anpart, hvorfor tilbageføring af forskudsafskrivninger i forbindelse med annullation af en skibsbygningskontrakt inden dette tidspunkt medførte beskatning efter KSL § 2, stk. 1, litra c (nu § 2, stk. 1, litra d), jf. ØLD af 3. dec. 1982 (skd.66.299).
En forpagter blev anset for begrænset skattepligtig af indkomst ved salg af en kornbeholdning, som han havde i behold efter forpagtningsforholdets ophør og fraflytning til udlandet. Da forretningsstedet ikke kunne anses for afviklet, før kornbeholdningen var solgt, og da indkomsten endvidere måtte anses som afkast af den faste ejendom, hvor han som forpagter havde været ansvarlig for driften, var indkomsten omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d og litra e (TfS 1995,543 (LSR)).
Den begrænsede skattepligt er ikke betinget af, at de modtagne ydelser kan karakteriseres som »andel i overskud«. Løbende ydelser, der er variable efter omsætningens størrelse, vil således medføre begrænset skattepligt. Det samme gælder løbende ydelser, der hverken er afhængige af overskud eller omsætning.
En forpagtningsafgift er, uanset om den er variabel eller fast, omfattet af den begrænsede skattepligt. En restauratør, der havde bortforpagtet sin virksomhed efter fraflytning til Spanien mod en fast forpagtningsafgift, ansås således for begrænset skattepligtig af forpagtningsafgiften, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ligesom Danmark efter DBO'en havde beskatningsretten til indtægten, TfS 1995, 865 (LSR). Om mulighederne for at udnytte beskatningsretten til disse løbende ydelser i henhold til de af Danmark indgåede DBO'er, se afsnit D.D.1.2 (artikel 7).
Den begrænsede skattepligt omfatter fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til et fast driftssted her i landet.
Overførsel til brug i udlandet af formuegoder som nævnt i LL § 16 E, stk. 1, nr. 1-3 - goodwill, tidsbegrænsede rettigheder (knowhow) og udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt - sidestilles med salg. Salgssummen ansættes til værdien i handel og vandel på overførselstidspunktet.
Den begrænsede skattepligt omfatter avance og tab på formuegoder, der er knyttet til den begrænset skattepligtige virksomhed, for eksempel driftsmidler, skibe tidsbegrænsede rettigheder (patentret og lignende), rettigheder iflg. udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakter og aktier mv., der tilhører det faste driftssted samt fast ejendom.
Gevinster og tab, som begrænset skattepligtige personer realiserer ved afståelse af formuegoder, er fortsat kun skattepligtige i den udstrækning, skattepligt er hjemlet i den øvrige skattelovgivning.
KSL § 9 indeholder regler om indgangsværdier for aktiver for personer, der bliver begrænset skattepligtige her til landet, og som ikke umiddelbart forinden har været fuldt skattepligtige. Se afsnit D.B.4.3. I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med fremmede stater, er det oftest aftalt, at fortjeneste indvundet af et foretagende(dvs. en erhvervsdrivende person eller et selskab), som er hjemmehørende i den ene kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, med mindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i denne anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
Dette indebærer, at Danmark i henhold til indgående dobbeltbeskatningsoverenskomster som oftest har retten til at beskattes løbende ydelser og forpagtningsaftgifter af en sådan virksomhed.
Fast driftssted
Den begrænsede skattepligt som følge af erhvervsvirksomhed er betinget af, at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet, hvorved forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå fortjeneste.
Ved fastlæggelsen af, hvornår der i øvrigt foreligger fast driftssted, lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der har fundet sted i tilknytning til vore DBO'er. Endvidere bemærkes, at der med hensyn til afgrænsningen af, hvad der i KSL § 2, stk. 1, litra d, skal forstås ved et fast driftssted kan der henvises til artikel 5 i OECD's Modelkonvention. Der henvises derfor til den nærmere beskrivelse af fast driftssted under D.D.2 vedrørende artikel 5.
For bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed foreligger der fast driftssted fra første dag. For bygge- og anlægsvirksomheder, der er hjemmehørende i et land, som Danmark har indgået en DBO med, kan beskatning dog ikke gennemføres, medmindre der foreligger fast driftssted efter DBO´en.
Når det kan lægges til grund, at der er fast driftssted i Danmark, vil den begrænsede skattepligt omfatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted efter principperne i artikel 7 i OECD's Modelkonvention. Heri indgår også udbytte, renter og royalties, som ud fra driftsmæssige synspunkter direkte kan henføres til det faste driftssted.
Tilsvarende vil driftsmæssigt betingede renteudgifter kunne fradrages i det faste driftssteds resultat, jf. TS-Nyt 1993.4.143 (TfS 1993,7). Udenlandske konkurser er ikke omfattet af KKSL. Det betyder, at skattelovgivningens almindelige regler anvendes i disse tilfælde. En begrænset skattepligtig person (såvel som et begrænset skattepligtigt selskab) skal derfor på sædvanlig vis opgøre sin indkomst efter reglerne for begrænset skattepligtige uden hensyn til reglerne i KKSL.
Fast driftssted og fiskale repræsentanter
Udenlandske foretagender, der driver erhvervsvirksomhed her i landet, er begrænset skattepligtige, hvis dette sker gennem et fast driftssted, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d. Denne bestemmelse definerer ikke selv, hvornår et udenlandsk foretagende har et fast driftssted i Danmark. Dette afgøres i stedet efter retningslinierne i artikel 5 i OECD's Modelkonvention om indkomst og formue. Artikel 5, stk. 5 og stk. 6 - i daglig tale benævnt »agentreglen« - omhandler de tilfælde, hvor et udenlandsk foretagende ikke har et fast forretningssted i Danmark i henhold til de foregående stykker i artiklen. Hvis foretagendet udøver sine aktiviteter gennem en repræsentant i Danmark, vil det i visse tilfælde (alligevel) have fast driftssted her i landet. Artikel 5, stk. 5, i modelkonventionen omfatter de afhængige repræsentanter. Som afhængig repræsentant anses en person eller et selskab, der enten er juridisk eller økonomisk afhængig af det udenlandske foretagende. Lønmodtagere vil altid være afhængige. Hvis foretagendet udøver virksomhed gennem en sådan afhængig repræsentant, der har og sædvanligvis udøver fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses foretagendet normalt for at have fast driftssted i Danmark. Modelkonventionens artikel 5, stk. 6, vedrører uafhængige repræsentanter. Dvs. personer og selskaber, der både er juridisk og økonomisk uafhængige af det udenlandske foretagende. Bestemmelsen fastslår, at det udenlandske foretagende ikke har fast driftssted i Danmark, hvis det udøver virksomhed gennem en sådan uafhængig repræsentant, der handler inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed. Anvendelsen af agentreglen i artikel 5, stk. 5 og stk. 6, er imidlertid i praksis forbundet med betydelig usikkerhed i tilfælde, hvor repræsentanten ikke er en ansat lønmodtager. Det er på den baggrund, at KSL § 2, stk. 9, fastsætter udtrykkelige interne regler for udenlandske foretagenders fjernsalg i Danmark gennem en repræsentant. Af KSL § 2, stk. 9, 1. pkt., følger, at det forhold, at en (dansk) repræsentant for et udenlandsk foretagende udfører såkaldt fjernsalg til danske eller udenlandske kunder ikke medfører, at det udenlandske foretagende får fast driftssted i Danmark efter agentreglen. Det bemærkes, at bestemmelserne forudsætningsvis kun har betydning i tilfælde, hvor repræsentanten udøver en fuldmagt til at binde det udenlandske foretagende. Har repræsentanten ikke fuldmagt til at indgå aftaler for det udenlandske foretagende, vil der allerede efter de almindelige regler ikke være fast driftssted efter agentreglen. Repræsentanten kan være såvel en person som et selskab m.v., herunder eventuelt også et koncernforbundet selskab. Repræsentanten må dog ikke være en lønmodtager ansat hos det udenlandske foretagende. Om repræsentanten er uafhængig eller ej er uden betydning. Det er ligeledes uden betydning om denne handler inden for rammerne af sin sædvanlige virksomhed. Det er således kun en betingelse, at repræsentantens salgsvirksomhed for det udenlandske foretagende alene kan karakteriseres som fjernsalg. Som fjernsalg forstås efter SEL § 2, stk. 6, 2. pkt., og KSL § 2, stk. 9, 2. pkt., (passiv) ordreoptagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, EDI (Electronic Data Interchange) og lign. Udøver repræsentanten også andre former for salgsvirksomhed for det udenlandske foretagende - herunder naturligvis særligt opsøgende kundekontakt (personligt, pr. telefon el.lign.), men også mere generel markedsføring og rådgivning - finder reglen ikke anvendelse. Repræsentanten kan derimod godt udføre andre opgaver end salgsopgaver for det udenlandske selskab - således for eksempel indpakning, opmagasinering, forsendelse, fakturering, opkrævning, reparation og produktion. Repræsentanten kan også fungere som fiskal repræsentant i relation til momslovgivningen. Med henblik på at modvirke udnyttelse af reglen - for eksempel via opsplitning af salgsfunktionerne - er det i KSL § 2, stk. 9, 3. pkt., fastsat, at reglen ikke finder anvendelse, hvis det udenlandske foretagende - eller hermed forbundne eller beslægtede selskaber, personer, fonde eller truster - i forbindelse med repræsentantens salg, udøver nogen form for erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, der står i forbindelse med repræsentantens salg. Dette gælder, hvad enten der er tale om salgsvirksomhed eller anden virksomhed i forbindelse med fjernsalget. Det udenlandske foretagende mv. kan dermed for eksempel ikke have aktivt opererende sælgere og rådgivere i Danmark inden eller i forbindelse med indgåelse af salgsaftalen eller udføre reparationer eller serviceydelser i Danmark efter selve salget. Det kan heller ikke udføre virksomhed af forberedende eller hjælpende art som nævnt i OECD's Modeloverenskomst artikel 5, stk. 4, litra a-f. Markedsføring gennem danske eller udenlandske medier anses i denne forbindelse ikke som værende erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Det forhold, at kunden for eksempel pr. telefon kan kontakte det udenlandske foretagende i udlandet med henblik på eksempelvis at modtage telefonisk teknisk support eller for at reklamere over mangler, skal heller ikke i denne forbindelse betragtes som værende erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Det udenlandske foretagende kan frit udøve salgsvirksomhed eller anden virksomhed i udlandet vedrørende de udenlandske kunder, som repræsentanten indgår kontrakt med for det udenlandske foretagende. Afgrænsningen af den personkreds af forbundne eller beslægtede selskaber, personer m.v., der er afskåret fra at udøve virksomhed i Danmark i forbindelse med salget varierer i sagens natur efter, om det udenlandske foretagende er et selskab m.v. eller et personbeskattet foretagende. For en person m.v. er der tale om en med fuldmagtsgiveren nærtstående person, jf. LL§ 16 H, stk. 1, 4.-5. pkt., om en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller et selskab, som i fællesskab med fuldmagtsgiveren direkte eller indirekte kontrolleres, jf. LL § 16 H, stk. 1, 3. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster, samt en fond eller en trust stiftet af et kontrolleret selskab. Der bemærkes, at KSL § 2, stk. 9, alene er en justering af de interne skattepligtsregler i tilfælde, hvor et udenlandsk foretagende udøver virksomhed i Danmark. Ændringen har derimod ikke betydning for Danmarks fortolkning af indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, og dermed ikke den omvendte situation, hvor et dansk foretagende udøver virksomhed i form af fjernsalg i udlandet gennem en afhængig eller uafhængig repræsentant. Dette betyder igen, at det danske foretagende ikke - i tilfælde, hvor den fremmede stat er af den opfattelse, at fjernsalget etablerer fast driftssted i denne stat - vil være afskåret fra lempelse efter dobbeltbeskatningsaftalens lempelsesbestemmelse eller LL § 33. Reglen har heller ikke betydning for reglen om udlandslempelse.
D.A.2.5 KSL § 2, stk. 1 e - Fast ejendom
Personer, der uden at være omfattet af KSL § 1, ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familie-fideikommis, herunder kapital båndlagt i henhold til lensafløsningsloven, er begrænset skattepligtige.
Også bortforpagteren af en ejendom må som ejer af ejendommen anses for skattepligtig efter denne bestemmelse.
Det følger af princippet i LSR 1970.85 og LSR 1972.8, at renter af indestående i Grundejernes Investeringsfond ikke skal medregnes ved opgørelsen af ejendomsoverskuddet, da indeståendet ikke kan henføres til ejendommens driftskapital. Dette fremgår også af skd.34.266, hvor det tillige afgøres, at beløbene, når de frigives ved bindingsperiodens ophør, ikke er omfattet af den begrænsede skattepligt.
En i Schweiz bosat dansk statsborger var kommanditist, hhv. interessent i to selskaber, der hver ejede og drev en udlejningsejendom. Skatteyderen havde for indkomstårene 1978-1981 henlagt til investeringsfonds på grundlag af sin andel af selskabernes overskud og fratrukket henlæggelserne i den skattepligtige indkomst. Højesteret fandt, at spørgsmålet om beskatning skulle opgøres efter den dagældende bestemmelse i KSL § 2, stk. 1, litra d (nu litra e), jf. art. 6 og 11 i DBO'en med Schweiz, og at renteindtægten, som hidrørte fra investeringsfondskonti, ikke kunne sidestilles med indtægter, der var oppebåret på ejendommene. Renterne skulle herefter ikke medregnes i skatteyderens indkomst, TfS 1996, 532 (HRD).
En begrænset skattepligtig havde optaget et lån i England til finansiering af købet af et sommerhus her i landet. Da lånet ikke var ydet med sikkerhed i sommerhuset, kunne renter af lånet ikke fragå i overskuddet af sommerhuset, (TfS 1995,643).
Gevinster og tab, som begrænset skattepligtige personer realiserer ved afståelse af formuegoder, er fortsat kun skattepligtige i den udstrækning, skattepligt er hjemlet i den øvrige skattelovgivning.
Om den særlige 80%-begrænsning vedrørende renter af gæld i fast ejendom, se nærmere under afsnit D.B.6.1.
D.A.2.6 KSL § 2, stk. 1 f. Udbytteindtægter - visse aktieafståelser
Der foreligger begrænset skattepligt i alle tilfælde, hvor personer, der uden at være omfattet af KSL § 1, oppebærer udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af LL § 16 B. Det er uden betydning for spørgsmålet om begrænset skattepligt, hvorvidt der er pligt til at indeholde udbytteskat af vedkommende beløb, ligesom den begrænsede skattepligt også omfatter såkaldt maskeret udbytte/udlodning. Der er således begrænset skattepligt af alt, hvad et selskab udlodder, bortset fra fondsaktier samt udlodning af likvidationsprovenu i selskabets opløsningsår, jf. LL § 16 A, stk. 1. Sædvanligvis kan det først ved den efterfølgende ligning konstateres, om der er opstået begrænset skattepligt som følge af en maskeret udlodning. Der skal derfor ikke ske indeholdelse af udbytteskat. I stedet er der - i princippet - gennemført en selvangivelsesordning. Der foretages ingen forskudsregistrering af maskeret udbytte. Dette fremgår af den årlige forskudsregistrerings- bekendtgørelse. Opkrævningen og betaling af skatten af maskeret udbytte følger reglerne for opkrævning mv. af slutskat mv. i KSL afsnit V. Skatten af maskeret udbytte beregnes som en 25 pct. bruttoskat. Eventuelt vil denne procentsats blive nedsat, såfremt Danmark har aftalt en lavere kildestatsbeskatning af udbytter i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er hjemmehørende. Alle former for udbytteindkomster mv., som er omfattet af den begrænsede skattepligt, beskattes med 25 pct. bruttoskat, i lighed med det hidtil gældende for udbytteindkomster, omfattet af den begrænsede skattepligt. Dette gælder også udbytter, som indgår i et fast driftssted her i landet.
D.A.2.7 KSL § 2, stk. 1 h. Renter
Renter fra kilder her i landet medfører begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra h.
Den begrænsede skattepligt efter denne bestemmelse omfatter kun personer, som har været fuldt skattepligtige efter KSL § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligt efter denne bestemmelse, jf. KSL § 2, stk. 5. Endvidere omfatter den begrænsede skattepligt kun personer, hvis skattepligt efter KSL § 1 er ophørt 18. feb. 1987 eller senere.
Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i medfør af § 2, stk. 1, litra h), finder LL § 5 B tilsvarende anvendelse, jf. KSL § 2, stk. 5, 6. pkt., - dvs. at renteindtægter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fordeles over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i LL § 5, stk. 6.
Den begrænsede skattepligt omfatter også renter af fordringer, som en fraflyttet person erhverver i Danmark efter ophøret af fuld skattepligt. Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal som hovedregel beskattes med en bruttoskat på 30%. Som oftest vil en DBO dog føre til, at bopælslandet har den udelukkende beskatningsret til renteindtægter. Renteindtægter, der er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i landet, vil være omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra d. Disse renter skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Se nærmere under D.A.2.4. Der er som nævnt tale om en bruttobeskatning af renter. Dette medfører, at den udenlandske fordringshaver ved opgørelsen af den skattepligtige renteindtægt og ved skatteberegningen ikke kan opnå
fradrag for udgifter i forbindelse med erhvervelsen af de skattepligtige renter (heller ikke renteudgifter),
fradrag for underskud ved anden begrænset skattepligtig virksomhed,
personfradrag.
Ved beregningen af den skat, som skal opkræves, skal de danske skattemyndigheder som nævnt ovenfor i hvert enkelt tilfælde tage hensyn til regler om bortfald eller nedsættelse af kildestatsbeskatning af renter i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har indgået med den stat, hvor fordringshaveren er hjemmehørende, hvis modtageren dokumenterer at være hjemmehørende i den anden stat. I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst i den anden stat. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningsretten er opfyldt.
D.A.2.8 KSL § 2, stk. 1 i. Royalty
Der foreligger begrænset skattepligt af royalty betalt fra kilder her i landet til modtagere i udlandet.
Det er en betingelse for den begrænsede skattepligt, at royaltybetaleren har hjemting her i landet. Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af en befuldmægtiget, der har hjemting her, jf. KSL § 65 C, stk. 1.
Til reglerne om den begrænsede skattepligt er knyttet nogle undtagelser, ligesom der er knyttet regler om indeholdelsespligt.
Der er således ikke begrænset skattepligt i tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende her i landet, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i udlandet, og royaltybetaleren er dette faste driftssted. Det er dog en betingelse, at royaltyen betales for det faste driftssteds egen anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret.
Omvendt skal der indeholdes royaltyskat, selvom betalingen foretages af et fast driftssted, som en dansk person har i udlandet, hvis royaltyen betales for anvendelse af den udenlandske royaltymodtagers eneret ved virksomhed her i landet.
Den begrænsede skattepligt omfatter ikke tilfælde, hvor royaltymodtageren er en person, der er hjemmehørende i udlandet, men har virksomhed med fast driftssted her i landet, og hvor den eneret, som royaltyen betales for, er knyttet til dette faste driftssted. I disse tilfælde indgår royaltyen ved opgørelsen af det faste driftssteds overskud, som er omfattet af begrænset skattepligt efter reglerne i KSL § 2, stk. 1, litra d.
Hvad er royalty?
Til royalty, hvori der skal indeholdes royaltyskat, henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, jf. KSL § 65 C, stk. 4. Dette gælder uanset om betalingen sker løbende, eller om der er tale om et engangsbeløb.
Royalty, hvori der skal foretages indeholdelse, omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder. Derimod omfatter royalty ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder. Betaling for køb af patenter, varemærker mv. er således ikke omfattet af royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af de nye regler.
Definition af royalty svarer delvis til den definition af royalty, som findes i artikel 12 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
KSL § 65 C, stk. 4, omfatter dog ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde. Reglerne omfatter således ikke forfatterroyalty og royalty for brug af musik, spillefilm, video mv.
Indkomst ved udleje (leasing) af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr (som for eksempel biler, containere, edb-anlæg og kontorudstyr) er således ikke omfattet af indeholdelsespligten. Royalty-definitionens led om vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer omfatter begrebet knowhow.
Som knowhow anses al uafsløret teknisk information, uanset om den er egnet for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle genfremstilling af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Knowhow udgør det, som en producent ikke kan erfare ved blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske fremskridt. I knowhow kontrakten erklærer den ene part sig villig til at delagtiggøre den anden part i sin særlige viden og erfaring, som forbliver uafsløret for offentligheden og således, at denne kan benytte den til sin egen fordel. Betaling for ydelse af knowhow er derfor omfattet af royaltybeskatningen og der skal derfor indeholdes royaltyskat.
Udenfor begrebet knowhow falder kontrakter om levering af tjenesteydelser, hvor en af parterne selv påtager sig at benytte sit fags sædvanlige færdigheder til fordel for den anden part.
I mange tilfælde dækker kontrakter både over knowhow og ydelse af teknisk assistance. Der kan for eksempel være tale om udførelse af specifikke arbejdsydelser i forbindelse med det konkrete projekt for at sikre, at maskiner mv. kan fungere optimalt, når der tages hensyn til den enkelte kundes forhold. Vederlaget for sådan almindelig teknisk assistance er ikke omfattet af royalty-definitionen. Vederlaget kan kun beskattes i Danmark, hvis den udenlandske kontraktshaver har en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, og ydelsen af den tekniske assistance er knyttet til denne virksomhed.
På grundlag af de oplysninger, som en sådan blandet kontrakt indeholder, må det aftalte vederlag fordeles på de forskellige ydelser, som vederlaget dækker, således at hver del af vederlaget får den korrekte skattemæssige behandling.
Fritagelse for indeholdelse af royaltyskat
Royaltyskatten er en endelig skat, der betales ved, at den danske royaltybetaler indeholder 30 pct. af den udbetalte royalty, jf. KSL § 2, stk. 7.
Danmark har dog i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater aftalt, at den stat, hvorfra et royaltybeløb hidrører (kildestaten), enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte royaltybetalinger til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat (bopælsstaten).
I sådanne tilfælde må bruttobeskatningen på 30 pct. bortfalde eller nedsættes i overensstemmelse med reglerne i overenskomsten, såfremt der foreligger dokumentation for skattepligt til det pågældende land.
I § 65 C, stk. 2, er der givet hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at der i disse tilfælde slet ikke skal foretages indeholdelse eller kun skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 30 pct.
I overensstemmelse hermed er der i bek. nr. 734 af 10. oktober 1998 § 46 bestemt, at royaltybetaleren enten slet ikke skal indeholde royaltyskat eller kun skal indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct., således at indeholdelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler.
I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster findes der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til modtagere i den anden stat kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen er skattepligtig i den anden stat; i modsat fald har Danmark en "subsidiær beskatningsret". Sådanne regler findes bl.a. i overenskomsten med Cypern, Irland og Storbritannien. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningsretten er opfyldt. For royaltybeløb, der betales til personer eller selskaber mv. i for eksempel Storbritannien, er det således en betingelse for bortfald eller begrænsning af indeholdelsespligten, at royaltymodtageren dokumenterer, at beløbet er overført til eller modtaget i Storbritannien, hvilket er en betingelse for beskatning dér.
Ansøgning om bortfald eller nedsættelse af indeholdelse af royaltyskat skal indsendes til told- og skatteregionen, som giver meddelelse om afgørelsen til den skattepligtige royaltymodtager og til den indeholdelsespligtige royaltybetaler.
Det vil normalt kun være nødvendigt én gang at dokumentere, at royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvormed Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt ingen eller begrænset beskatning af royalty.
Dette gælder også, når royaltymodtageren er hjemmehørende i en fremmed stat mv., og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat indeholder en bestemmelse om subsidiær dansk beskatningsret. I disse tilfælde vil fritagelsen som nævnt være betinget af, at royaltybeløbet overføres til modtagerens hjemland. Told- og skatteregionen vil dog altid kunne kræve fornyet dokumentation.
Det påhviler den skattepligtige royaltymodtager at give meddelelse til told- og skatteregionen, hvis den pågældende skattepligtiges forhold mv. ændres.
D.A.2.9 Beskatning af udenlandske artister m fl.
Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark bliver i almindelighed ikke skattepligtige af honorarer oppebåret i Danmark, se dog D.A.1.3 (om fuld skattepligt efter 6 måneders ophold).
Hvis der derimod er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold, hvor vederlaget er A-indkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a, samt § 43, stk. 1, bliver de pågældende skattepligtige fra 1. dag. Dette kan f.eks. gælde professionelle fodboldspillere og ishockeyspillere samt gæsteforelæsere, scenografer og lignende, jf. SD-cirk. 1989-56 om skattetræk.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt der foreligger arbejde i tjenesteforhold, må afgørelsen ske på grundlag af de retningslinier, der er anført i afsnit B.3.1.1.. Fra praksis kan nævnes UfR 1973,151 (HRD), UfR 1975,511 (HRD) og U 1981.349 (ØLD ).
D.A.2.10 Skattepligt ifølge KBL
Personer, der har indtægt i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område og dertil knyttet virksomhed, er skattepligtige til Danmark i medfør af KBL. For disse personer indebærer KBL derfor en udvidelse af den subjektive skattepligt.
Ansættelsen af koncessionshavernes indtægt i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter foretages af Ligningsrådet og TSS foretager ligning, beregning og opkrævning af skatter, der pålignes i medfør af KBL.
I det omfang personer, der har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet, ikke tillige er fuldt skattepligtige efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtige efter KSL § 2, foretages ansættelsen af Ligningsrådet, og Told- og Skatteregion Esbjerg foretager ligning, beregning og opkrævning af skatter, der pålignes i medfør af KBL. Det samme gælder for personer, som ikke er omfattet af KSL § 1, og som i forbindelse med virksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet.
For andre personer, der udfører virksomhed knyttet til den danske kulbrinteaktivitet, og som tillige er skattepligtige efter KSL §§ 1 og 2 gælder der ingen særlige regler i KBL med hensyn til ansættelse, beregning og opkrævning af skatter. Ansættelsen for disse personer foretages af de kommunale ligningsmyndigheder.
D.A.2.11 EØFG - Fordeling af overskud
EU's rådsforordning nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om Europæiske Økonomiske Firmagrupper (EØFG) finder anvendelse fra den 1. jul. 1989.
Ifølge forordningens artikel 21 betragtes overskud eller underskud som følge af firmagruppens virksomhed som medlemmernes eget overskud eller underskud og fordeles mellem dem i det forhold, der er fastsat i stiftelsesoverenskomsten, eller hvis et sådant forhold ikke er fastsat, i lige store dele.
Ifølge forordningens artikel 40 er det kun det enkelte medlem af gruppen, og ikke selve gruppen, der skal svare skat af resultatet af gruppens virksomhed.
Europæiske Økonomiske Firmagrupper behandles i Danmark generelt, herunder i skattemæssig henseende, som interessentskaber.
Et dansk medlem af en Europæisk Økonomisk Firmagruppe beskattes i Danmark af sin andel af gruppens overskud eller underskud opgjort efter danske regler. Har medlemmet som følge af sin deltagelse i gruppen fast driftssted i en anden stat, kan medlemmet beskattes af sin andel af det faste driftssteds indkomst efter de nationale regler i denne anden stat. I så fald nedsættes beskatningen her i landet efter reglerne i en eventuel DBO mellem Danmark og den pågældende stat eller efter LL § 33.
Registrering i Danmark af en Europæisk Økonomisk Firmagruppe medfører, at gruppen får værneting her i landet, men ikke (automatisk) at gruppens udenlandske medlemmer får fast driftssted her i landet. Det må afgøres individuelt for hvert medlem, om medlemmet er begrænset skattepligtig her i landet i medfør af reglerne i KSL § 2 eller SEL § 2. Firmagruppen har hjemsted - og dermed hjemting - på det sted inden for Fællesskabet, hvor enten firmagruppen har sit hovedkontor eller et af firmagruppens medlemmer har sit hovedkontor eller udøver sin hovedaktivitet, forudsat at firmagruppen reelt udøver virksomhed fra dette sted. Det må ligeledes afgøres individuelt for hvert medlem, om Danmark i henhold til DBO'en med den stat, hvor medlemmet er hjemmehørende, som kildestat har ret til at beskatte medlemmets indkomst her i landet.
De ansatte i en firmagruppe med hjemting eller fast driftssted i Danmark er skattepligtige efter de almindelige regler i KSL § 1 og § 2, se afsnit D.A.1. og D.A.2.
D.A.2.12 Begrænset skattepligt og dobbeltbeskatningsaftaler
Den begrænsede skattepligt efter KSL § 2 omfatter typisk personer med bopæl i en fremmed stat, som modtager indkomst fra kilder her i landet.
Efter de DBO´er, som Danmark har indgået med fremmede stater, vil Danmark som oftest have ret til at beskatte indtægter, som er indkomstskattepligtige efter KSL § 2, stk. 1.
I DBO´erne er det typisk aftalt, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der oppebæres af en person hjemmehørende i den ene stat, kun kan beskattes i denne stat (bopælsstaten), medmindre arbejdet er udført i den anden stat (arbejdsstaten). Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat. Vederlaget kan dog kun beskattes i bopælsstaten, hvis
1) modtageren opholder sig i arbejdsstaten i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår/kalenderår, og
2) vederlaget betales af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, og
3) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i arbejdsstaten.
I tilfælde af arbejdsudleje, er det i den nordiske DBO aftalt, at arbejdsstaten har beskatningsretten til arbejdsvederlaget, uanset at modtagerens ophold i denne stat er under 183 dage. I andre tilfælde end Norden har de kompetente myndigheder mulighed for at aftale, at den virksomhed, som lejer arbejdskraften, må anses som arbejdsgiver, således at arbejdsstaten har beskatningsretten til arbejdsvederlaget.
For så vidt angår konsulenthonorarer, medfører DBO´erne, at Danmark kun har beskatningsretten, hvis særlige betingelser er opfyldt.
DBO´erne medfører typisk, at indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for vedkommende i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af den pågældendes virksomhed. Såfremt den pågældende har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang, indkomsten kan henføres til dette faste sted.
Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt "anden indkomst" kun kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.
Dette indebærer, at hvis konsulenten er hjemmehørende i et aftaleland, kan Danmark i reglen kun beskatte konsulenthonoraret som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller som indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i landet.
Efter bestemmelserne i en række DBO´er er Danmark forpligtiget til helt eller delvis at frafalde beskatningen af udbytte-, rente- eller royalty-betalinger fra kilder her i landet til modtagere i de pågældende lande.
For så vidt angår udbytte, vil det udbyttebetalende selskab tilbageholde 25 pct. udbytteskat efter de sædvanlige regler, uanset at aktionæren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en overenskomst helt eller delvist har givet afkald på retten til at beskatte udbyttebetalinger her fra landet. I så fald vil aktionæren få udbytteskatten tilbagebetalt.
For så vidt angår renter, vil opkrævningen af skatten ikke ske ved indeholdelse. Den udenlandske fordringshaver skal indbetale skatten efter opkrævning fra de danske skattemyndigheder. Ved beregningen af den skat, som skal opkræves, skal skattemyndigheden tage hensyn til regler om bortfald eller nedsættelse af dansk rentebeskatning i en eventuel DBO med den stat, hvor fordringshaveren er hjemmehørende.
For så vidt angår royaltybetalinger skal opkrævningen af den danske skat ske ved, at royaltybetaleren indeholder 30 pct. royaltyskat. Hvis royaltymodtageren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en DBO helt eller delvist har givet afkald på dansk beskatning af royalty, kan royaltybetaleren få Told- og Skattestyrelsens tilladelse til at undlade at indeholde royaltyskat eller indeholde royaltyskat med en lavere sats end 30 pct.
I nogle DBO´er findes der regler om, at Danmarks afkald på eller begrænsning af retten til at beskatte betalinger fra kilder her i landet til en modtager i den anden stat kun gælder, hvis modtageren dokumenterer, at betalingen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i den anden stat. I disse tilfælde må modtageren dokumentere, at denne betingelse for Danmarks afkald på eller begrænsning af beskatningsretten er opfyldt.
D.A.3 Undtagelser fra skattepligten
D.A.3.1 Kongehuset
Ifølge KSL § 3, stk. 1, er kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til Grundlovens § 11 er fastsat årpenge, og disses ægtefæller, fritaget for enhver skattepligt - fuld eller begrænset.
D.A.3.2 Diplomatiske repræsentanter mv.
KSL § 3, stk. 2, henviser om beskatningen af fremmede staters herværende diplomater i henhold til Wienerkonventionens bestemmelser.
Danske statsborgere
Danske statsborgere er som hovedregel fuldt skattepligtige. Undtagelse fra denne hovedregel gælder alene for repræsentationens chef og det diplomatiske personale, dvs. de medlemmer af repræsentationens personale, der har diplomatisk rang. Disse personer er, selv om de er danske statsborgere, fritaget for fuld skattepligt i medfør af KSL § 1, men de er begrænset skattepligtige i overensstemmelse med reglerne i KSL § 2.
Der er ikke hjemmel til at påligne ansatte ved ambassader (eller ved internationale organisationer og udenlandske virksomheder) arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomst omfattet af KSL § 44 (B-indkomst), jf. TfS 1996, 258.
Udenlandske statsborgere
Repræsentationens chef og det diplomatiske personale er fritaget for fuld skattepligt i medfør af KSL § 1, men de er begrænset skattepligtige efter reglerne i KSL § 2.
Det administrative og tekniske personale er, såfremt de ikke har fast bopæl her i landet, fritaget for fuld skattepligt i medfør af § KSL 1, men de er begrænset skattepligtige efter reglerne i KSL § 2.
Tjenestepersonale (dvs. personale, beskæftiget som hushjælp, aflønnet af udsenderstaten) samt private tjenestefolk er fritaget for beskatning af indtægter i forbindelse med tjenesten (den fra ambassaden oppebårne løn), men kun, såfremt de ikke har fast bopæl her i landet.
Familiemedlemmer til repræsentationens chef, til det diplomatiske personale samt til det administrative og tekniske personale og tilhørende disses husstand er fritaget for beskatning i samme omfang som det pågældende medlem af repræsentationen. For familiemedlemmer til tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
Betydningen af DBO
Beskatning efter Wienerkonventionens regler kan ikke ske i strid med bestemmelserne i en mellem Danmark og vedkommende fremmede land indgået DBO. Det bemærkes særligt, at der i mange af DBO'erne er optaget en regel om, at beskatningsretten til lønninger mv., der udbetales af en af staterne, tilkommer denne stat.
D.A.3.3 Konsulatsembedsmænd
De nærmere regler om beskatningen af konsulatsembedsmænd findes i KSL § 3, stk. 3, hvori der henvises til bestemmelserne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser.
Danske statsborgere
Danske statsborgere, der virker som konsulatsembedsmænd i fremmede magters herværende konsulater, er fuldt skattepligtige, og de skal beskattes af deres indtægt fra konsulatet.
Udenlandske statsborgere med fast bopæl
Udenlandske statsborgere, der har fast bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige i medfør af KSL § 1.
Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl her i landet
Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl her i landet, ansat ved
Konsulater, ledet af »udsendte konsuler« (consules missi)
Konsulatsembedsmænd og konsulatsfunktionærer, som ikke har privat indtægtsgivende beskæftigelse, er fritaget for fuld skattepligt i medfør af KSL § 1, men de er begrænset skattepligtige efter reglerne i KSL § 2.
Konsulatsfunktionærer, som har privat indtægtsgivende beskæftigelse her, er fuldt skattepligtige i medfør af § KSL 1.
Tjenestepersonale (dvs. personale, beskæftiget som hushjælp, aflønnet af udsenderstaten) er fuldt skattepligtige i medfør af § KSL 1. Har de ikke privat indtægtsgivende beskæftigelse her, er de fritaget for beskatning af den løn, som de modtager for deres tjeneste ved konsulatet.
Familiemedlemmer til konsulatsembedsmænd og -funktionærer og tilhørende disses husstand er fritaget for beskatning i samme omfang som de ved konsulatet beskæftigede. For familiemedlemmer til tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
For privat tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
Konsulater, ledet af »honorære konsuler« (consules electi)
Konsulatsembedsmænd er fritaget for beskatning af vederlag, som de modtager fra udsenderstaten for varetagelsen af konsulære opgaver.
For konsulatsfunktionærer, tjenestepersonale og familiemedlemmer til den ved konsulatet beskæftigede gælder ingen skattemæssige særregler.
Det bemærkes, at KSL § 3, stk. 3, (om konsuler m fl..) bl.a. adskiller sig fra KSL § 3, stk. 2, ved ikke at nævne privat tjenerskab. Det skyldes, at konsularkonventionen ikke, som diplomatkonventionen, indeholder skattemæssige særregler for denne persongruppe.
Såvel diplomatkonventionen som konsularkonventionen indeholder bestemmelse om, at »fast bopæl i modtagerstaten« udelukker skattefrihed. Dette udtryk - »fast bopæl i modtagerstaten« - betyder i begge konventioner: fast bopæl på tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen, således at en efterfølgende etablering af fast bopæl her ikke udelukker skattefrihed.
Konventionens bestemmelse om skattefrihed skal forstås således, at gebyrer og afgifter, som oppebæres af en konsulær repræsentation, er skattefri uanset konsulens status.
Sådanne indtægter vil derfor uden beskatning kunne overføres til udsenderstaten eller anvendes til den konsulære repræsentations indretning og drift.
I det omfang sådanne indtægter anvendes eller hæves personligt af en honorær konsul, der er statsborger eller fast bosiddende i modtagerlandet, har konsulen derimod ikke krav på skattefrihed.
D.B Opgørelse af indkomstgrundlaget
D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person - Globalindkomstprincippet
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL § 4. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning, se herom afsnittene D.C og D.E.
D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst
Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske skatter kan ikke fratrækkes.
Af hensyn til en eventuel lempelsesberegning vil det være nødvendigt at opgøre en udenlandsk nettoindkomst. Det gælder, uanset om den udenlandske indkomst skal medtages i den skattepligtige indkomst eller ej. Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal reduceres med de udgifter, der knytter sig til indkomsten. Om lempelsesberegning i øvrigt henvises til afsnit D.C.3.
Hvis den udenlandske indkomst - opgjort efter danske ligningsregler - er negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her. Dette gælder uanset, om der er indgået DBO med kildelandet, og i givet fald uanset, hvilken form for lempelsesmetode (credit eller exemption) der skal anvendes.
Ved opgørelse af udenlandsk indkomst i tilfælde, hvor der er udført arbejde såvel i som uden for Danmark, kan der som fordelingsfaktor, i mangel af tilstrækkelige oplysninger, anvendes antallet af arbejdsdage i udlandet i forhold til det samlede antal arbejdsdage.
Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indkomst må man i mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til fx bruttoindtægterne.
Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår - jf. LL § 5 I, der blev indsat med lov nr. 487 af 12. juni 1996. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der henvises til pkt. 5.3. i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.
Begrænsning af fradragsret ved dobbeltdomicil
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, som ændret ved lov nr. 1095 af 20/12-1995, er der i KSL § 1, stk. 2, indført fradragsbegrænsning for dobbeltdomicilerede personer, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Den dobbeltdomicilerede person kan alene få fradrag for udgifter, der vedrører indkomster, som Danmark beskatter i henhold til DBO'en. Begrænsningen modificeres dog af grænsegængerreglerne i KSL afsnit I A.
Efter KSL § 1, stk. 2, vil en dobbeltdomicileret person, som anses for hjemmehørende i et andet land, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter (fx vedr. forbrugslån), da renteudgifterne ikke har tilknytning til en indkomst, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Prioritetsrenter vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark vil kunne fradrages i den danske indkomst, idet Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark. Der henvises til pkt. 5.1 i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.
Pensioner
Med hensyn til udbetalinger fra udenlandske pensions-/forsikringsordninger henvises til afsnit A.C.2.
Artister og musikere
Med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse skal fællesudgifter som fx afskrivning på bil og driftsmidler fordeles forholdsmæssigt mellem udenlandsk og dansk indkomst, mens eksempelvis hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.
Søfolk
Udenlandsk sømandsindtægt giver ret til fradrag efter reglerne om særlige fradrag til sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et udenlandsk skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.
Au-pairs
Værdien af fri kost og logi ved au-pair-ophold i udlandet skal medregnes ved indkomstopgørelsen, men der er adgang til fradrag efter reglerne om fradrag for arbejde i udlandet, herunder standardfradrag, se afsnit D.B.2.
Hvis der foreligger en DBO med arbejdslandet, vil dette have ret til at beskatte lønnen fra værtsfamilien, herunder værdien af fri kost og logi.
Danske au-pairs vil typisk fortsat opretholde bopæl her i landet under deres udlandsophold, og vil derfor fortsat være fuldt skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. afsnit D.A.1.1. Under hensyn til lønnens beskedne størrelse, sammenholdt med reglerne om fradrag for arbejde i udlandet samt personfradrag, vil de normalt ikke blive pålignet nogen dansk skat, hvis au-pair-opholdet i udlandet har varet hele indkomståret eller en væsentlig del af dette.
D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet
Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være væsentligt mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.
Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares), eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der, skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.
Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.
I LSR 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.
D.B.1.3 Gaver fra udlandet
Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.
D.B.1.4 Udenlandske ejendomme
I de af Danmark indgåede DBO'er gælder, at beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende (kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter DBO'ens bestemmelser.
Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med (eksempelvis Andorra, Gibraltar, Monaco eller Portugal), indrømmes der nedslag i henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet af indkomst/overskud af ejendommen.
Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske ligningsregler, ganske som hvis ejendommen var beliggende i Danmark. Se bl.a. LSR 1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes.
Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter et nettoprincip, jf. LL § 33 F og afsnit D.C.3. Dette indebærer bl.a., at renteudgifter, der vedrører den udenlandske ejendom, skal fragå i ejendommens over-/underskud. Der bliver således kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.
Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset at beskatningsretten til overskud er tillagt kildelandet.
Opgørelsen af drifts- og renteudgifter vedrørende en ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med creditlande. Om lempelsesmetoder henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 23 A og 23 B samt afsnittene D.C.3 og D.D.2.
D.B.1.4.1 Indtægtssiden
Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst, jf. pkt. 4.1.3 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994, medmindre de er omfattet af de særlige anpartsregler, jf. cirkulærets afsnit 20 og afsnit E.F. Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme regler som for ejendomme her i landet.
Lejeværdi
Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf. afsnit A.D.3.4.3.
Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende procent-reglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet , jf. TfS 1997,501 (LSR).
Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden, dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.
D.B.1.4.2 Udgiftssiden
De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark.
Standardfradrag
Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.2.2.2.
Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf. LL § 15 J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.
Ejendomsskatter
I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. afsnit E.K.2.2.
Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til udlejningsperioden.
I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter, som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan godkendes beror på en konkret vurdering.
Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSR 1985.125 (et beløb, benævnt "droits payes au Tresor", betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406, TfS 1986,355, (tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt "Arbitrio de Plus-Valia").
Fradrag efter LL § 15 O
Det i afsnit A.D.3.2.7 omtalte bundfradrag på 7.000 kr. samt opgørelse efter 40%-reglen kan også anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7 og pkt. 10.9 i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996.
Renteudgifter
Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang, den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.
Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det konkret kan påvises/sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, fx ombygningsudgifter.
Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom. se TfS 1994, 604, hvor LSR ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig henførte renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM, optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr., til den faste ejendom i Frankrig, som skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio. kr.
I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den udenlandske ejendom. Således har LSR i LSR 1983,155, statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som sikkerhed for lån, herunder fx lån mod håndpant i ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.
I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.
Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske eller den "danske" indkomst, skal renteudgifterne fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. den subsidiære regel i LL § 33 F, stk. 2. I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.
Valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i en udlejningsejendom beliggende i Tyskland skulle ikke fragå ved nettoopgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejning af ejendommen (TfS 1998, 431 (LSR)).
Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80%-regel, der gælder for begrænsede skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten af udenlandske ejendomme.
Afskrivning
Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter AL's regler.
Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis en DBO har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag efter DBO'ens metodebestemmelse. Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3), kan der, for så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme, blive tale om genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5.
D.B.1.5 Fast driftssted
Det skattemæssige resultat vedrørende et udenlandsk fast driftssted opgøres efter danske regler.
Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet henvises til OECD modelaftalens artikel 7, se D.D.2.
Genbeskatning
Hvis en person i sin skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, kan der i efterfølgende indkomstår blive tale om at genbeskatte dette underskud efter reglerne i LL § 33 D. I det følgende omtales som hovedregel alene fast driftssted; men det angivne gælder også for fast ejendom.
LL § 33 D blev indført ved lov nr. 219 af 3. april 1992. Bestemmelsen er efterfølgende blevet omformuleret og dens anvendelsesområde udvidet ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 og lov nr. 487 af 12. juni 1996. Forinden disse ændringer angik LL § 33 D alene genbeskatning af tidligere fradragne underskud i faste driftssteder og fra faste ejendomme. Efter lovændringen ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 omfatter bestemmelsen nu også situationer, hvor et fast driftssted/en fast ejendom først giver overskud og dernæst underskud. Endvidere er LL § 33 D blevet ændret således, at flere faste driftssteder og/eller faste ejendomme i det samme land anses for et fast driftssted/en fast ejendom. Der henvises til pkt. 5.5 i Skm. cir. nr. 82 af 29. maj 1997.
Genbeskatning forudsætter,
at lempelse af dansk beskatning i henhold til en DBO med det land, hvor det faste driftssted er beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel metode, se D.C.3. Hvis en person her i landet har flere faste driftssteder i samme fremmede land, skal de anses som ét fast driftssted.
at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted, eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst skulle medregnes med et beløb svarende til, overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.
at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.
at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud eller fortjeneste fra samme stat fra tidligere år, der overstiger nævnte underskud.
For så vidt angår begrænsning for fradrag af underskud, afskæres adgangen til at modregne underskud fra et fast driftssted i et eksemptionsland i den danske indkomstopgørelse i det omfang, underskuddet modsvares af et overskud eller en fortjeneste i det faste driftssted fra tidligere indkomstår. Hvis et beløb svarende til det tidligere overskud helt eller delvist er medregnet ved indkomstopgørelsen i Danmark i forbindelse med genbeskatning efter LL § 33 D, stk. 2, reducerer dette overskud ikke adgangen til at medregne senere overskud i den danske indkomstopgørelse. Ved lov nr. 487 af 12/6-1996 er LL § 33 D ændret således, at hvis et udenlandsk fast driftssted afhændes til et koncernforbundet selskab, eller hvis ledelsen i det faste driftssted flytter sæde, skal tidligere års fratrukne underskud, som ikke allerede er modsvaret af efterfølgende års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen finder dog ikke anvendelse, hvis det faste driftssted overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, såfremt underskud fra det faste driftssted efter udenlandske regler kan overføres til det erhvervende selskab. I så fald foretages genbeskatning af de fratrukne underskud, som ikke er modsvaret af senere års overskud, efter bestemmelsen i LL § 33 E hos det erhvervende selskab. Disse regler finder anvendelse på indkomstår, der påbegyndes efter den 6/12-1995.
D.B.1.6 Beskatning af indtægt fra udlandet
For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved beskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde
A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1998
Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta, skal medregnes ved indkomstopgørelsen jf. KGL § 16 (fordringer) og § 23 (gæld).
Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger medregnes, se afsnit A.D.2.
Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske kroner reguleres af KGL § 14, jf. § 38 . Det afgørende for skattepligten er i disse tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.
KGL § 37 indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den sidestiller ophør af dansk skattepligt eller domicilskift efter en DBO med realisation, hvorved beskatning af kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.
Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten ophører efter at have bestået i mindst 7 år ud af de seneste 10 år.
Der henvises i øvrigt til afsnit A.D 2.
Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.
Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1998
Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1998.
Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret 1998 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb.
Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i anvisningerne for tidligere år.
Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de principielt medregnes til indkomsten for indkomståret 1998.
Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved indkomstopgørelsen, kan der dog i hver enkelt tilfælde ved henvendelse til den kommunale skattemyndighed fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.
Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet hjemtages.
Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringerne i fordringernes værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told- og skatteregionen og i København og Frederiksberg kommune til vedkommende skattedirektorat til afgørelse af eventuel efterbeskatning.
D.B.2. Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet
Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og logi, befordring, fagligt kontingent/A-kassebidrag samt standardfradrag.
De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan i øvrigt henvises til TSS's publikation "Om skat og arbejde i udlandet", jan. 1997.
Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til afsnit D.C.3.
Ændring af reglerne om skattefri rejsegodtgørelse
"Ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 er der gennemført en række ændringer af reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, jf.TSS-cirk. 1997-20.
D.B.2.1 Kost og logi
For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter efter SL § 6 a eller fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser efter TSS-cirk. 1997-33 ). I sidstnævnte tilfælde kan der blive tale om fradrag efter cirkulærets pkt. 6.2.1 eller differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1.
Dokumenterede udgifter (SL § 6 a)
Ved fradrag efter SL § 6 a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i rimelig grad sandsynliggøres, se Told*Skat Nyt 1991.21.1210 (v), (TfS 1991,460), og TfS 1992.242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg).
Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel- og restaurationsregninger og lignende.
Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan der foretages fradrag for differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.
Fradrag efter pkt. 6.2.1 i TSS-cirk.
1997-33
Fradrag efter pkt. 6.2.1 indrømmes kun til lønmodtagere.Kandidatstipendiatmodtagere er fra 1. jan. 1995 ikke længere omfattet af reglerne om fradrag for arbejde i udlandet, men af reglerne i LL § 7 K. Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.6.5.2.
Reglerne finder ikke anvendelse på lønmodtagere, der i deres hverv transporterer varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer, i luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.
Fradrag er betinget af, at arbejdet har været forbundet med merudgifter, samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede løn i den danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4. Der kan derimod ikke stilles krav om, at lønmodtageren skal dokumentere størrelsen af de afholdte udgifter.
Endvidere er fradrag betinget af, at der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, herunder godtgørelse omfattet af SL § 5 d og ydelser omfattet af LL § 7 r. I givet fald kan der kun indrømmes fradrag, hvis forholdet er omfattet af reglerne om differencefradrag.
Hvis lønmodtagerens udgifter - hver udgiftstype (kost og logi) for sig -er dækket som udlæg efter regning, kan der ikke indrømmes fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser. Ved delvis dækning af kostudgifter efter regning er lønmodtageren derfor henvist til at foretage fradrag for de dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter, som ikke er dækket af arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse. Morgenmad, der er en del af overnatningsudgifter, der betales af arbejdsgiveren, anses i den sammenhæng ikke for dækket som udlæg efter regning. Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.
Fradrag kan kun indrømmes, når arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet. Uden overnatning er der kun fradrag for kost, hvis forholdet er omfattet af reglerne om differencefradrag.
Som følge heraf kan lønmodtagere, der alene beskattes i Danmark efter grænsegængerreglerne i protokollen til den nordiske DBO, og som dagligt rejser til og fra arbejdet i Sverige, ikke opnå fradrag for kost.
Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS 1992.140, hvor LSR fandt, at en skatteyder, der vikarierede for en slægtning i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til fradrag for kost og logi. Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis lønmodtageren har arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver.
Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, jf. TSS-cirk. 1997-33 og afsnit A.B.1.7.2. I Ligningsvejledningens bilagsdel er optaget Finansministeriets satser vedrørende offentligt ansatte.
Der kan ikke indrømmes fradrag for logi, hvis arbejdsgiveren har stillet logi til rådighed for lønmodtageren. Tilsvarende kan der ikke indrømmes fradrag, hvis logiet er stillet til rådighed mod en betaling, der ikke skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil. I stedet gives der fradrag med det faktisk betalte beløb.
Hvis lønmodtageren har modtaget fri kost, skal kostfradraget reduceres efter reglen i cirkulærets pkt. 4.3.2 (15% for morgenmad, 30% for frokost og 30% for middag).
Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/4 efter 28-dages ophold samme sted. Dette gælder også ved arbejde på Færøerne og i Grønland. Hvis der arbejdes samme sted hen over 1. jan., skal fradraget for det nye år fortsat foretages med det reducerede beløb.
Fravær på grund af ferie og lignende kan - uanset varighed - ikke medføre, at en ny 28-dages periode begynder. Derimod kan en ny 28-dages periode begynde, hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde andetsteds i mindst 5 dage, og fraværet nødvendiggør logiskifte.
Fradraget kan - sammen med standardfradraget, jf. nedenfor under D.B.2.2 - ikke overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske indkomstopgørelse efter reduktion med andre fradrag vedrørende den uden-landske indkomst, jf. TfS 1997,872. Ved fradrag for arbejde i udlandet efter dokumentation for udgifterne gælder der ikke tilsvarende begrænsninger, jf. ligeledes TfS 1997,872. Begrænsningen gøres først gældende, efter at de samlede opgjorte fradrag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1, jf. afsnit D.C.3.
Differencefradrag efter punkt 6.1 i TSS-cirk.
1997-33
Er der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan der indrømmes fradrag svarende til differencen mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb, der faktisk er udbetalt.Reglen omfatter også personer omfattet af LL § 9, stk. 6.
Adgangen til differencefradrag omfatter kun rejsegodtgørelse, men ikke befordringsgodtgørelse.
Forudsætningsvis indrømmes differencefradrag kun i forbindelse med rejse for arbejdsgiver/hvervgiver.
Lønmodtagere, der er omfattet af cirkulærets pkt. 5.1 - 5.3 inkl., kan dog opnå fradrag i forhold til de for disse særligt fastsatte satser. Lønmodtagere om-fattet af cirkulærets pkt. 5.5 kan alene fradrage det beløb, hvormed LR's satser (pr. 1. jan. 1988) uden tillæg af 30% overstiger den udbetalte godtgørelse.
Overgangsregel
"I TSS-cirk. 1997-33 , pkt. 6.4 er der fastsat følgende overgangsregel
"Til og med 31. marts 1999 kan arbejdsgivere og ansatte mv., der hidtil har haft mulighed for at anvende reglerne i statsskattelovens § 5, litra d, eller særreglerne i TS-cirkulære 1995-19, pkt. 5, vælge mellem enten at anvende disse regelsæt og satser eller anvende bestemmelserne og satserne i dette cirkulære (= TSS-cirk. 1997-33 ). Der kan dog kun ske udbetaling af godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur."
Der kan ikke indrømmes fradrag for ikke udbetalt skattefri godtgørelse efter LL § 9, stk. 7, (fra 1. juli 1997: § 9, stk. 9).
Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.
En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. Told*Skat Nyt 1992.17.513, (TfS 1992,422). LSR lagde i den forbindelse vægt på, at den pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som offentligt ansatte.
Ændret praksis vedrørende modregning
"Godtgørelser, der udbetales efter LL § 9, stk. 7, (fra 1. juli 1997 LL § 9, stk. 9) er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en reduktion af lønindtægten, jf. afsnit A.B.1.7.2. Det har hidtil været antaget, at en eventuel modregning skal ske løbende inden for den enkelte lønperiode.
Ved ØLD af 20. jan. 1997 (TfS 1997,160) er det imidlertid statueret, at det ikke fremgår af LL § 9, stk. 7, eller af bestemmelsens forarbejder, at der er knyttet vilkår som de ovenfor nævnte til udnyttelsen af muligheden for at lade den skattefri godtgørelse modsvare en del af lønindtægten. ØL fandt herefter ikke, at der var hjemmel til at nægte vedkommende skatteyder at foretage modregning med fradragsret efter udløbet af de pågældende indkomstår.
Det må herefter lægges til grund, at skatteydere, der (før 1. juli 1997) var omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 7, vil kunne foretage modregning som nævnt også efter udløbet af vedkommende indkomstår, jf. TSS-cirk. 1997-26. Tilsvarende gælder skatteydere, der (fra 1. juli 1997) er omfattet af LL § 9, stk. 9.
Selvstændige
Selvstændigt erhvervsdrivende kan, jf. pkt. 6.1.3 i TSS-cirk. 1997-33 , fra og med 1. juli 1997 ved rejse i udlandet i stedet for de faktiske merudgifter foretage fradrag med de under cirkulærets pkt. 4. og 5. nævnte satser for rejse i udlandet, jf. den fra og med 1. juli 1997 gældende formulering af LL § 9, stk. 7. Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for lønmodtageres godtgørelse/fradrag i de pågældende erhverv.
D.B.2.2 Standardfradrag
Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i udlandet på mindst 60 hele døgn. De 60 døgn behøver ikke at ligge inden for samme kalenderår.
Fradraget kan indrømmes samtidigt med, at der indrømmes fradrag for kost og logi efter pkt. 6.2.1 i TSS-cirk. 1997-33 , jf. afsnit D.B.2.1. Standardfradrag kan ikke - når der bortses fra eksportmedarbejdere - indrømmes, hvis lønmodtageren har fået dækket sine rejseudgifter efter regning, ved skattefri godtgørelse eller foretaget differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1, jf. afsnit D.B.2.1.
Det er uden betydning, om lønnen er erhvervet hos en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.
Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5 d eller ydelser efter LL § 7 r (udetillæg mv.) eller LL § 7 K, og lønmodtagere, der transporterer varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer, i luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan ikke få standardfradrag, hvilket også gælder danske grænsegængere.
Dog kan lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 6.2.1 opnå standardfradrag.
Lønmodtagere, der udfører privat husligt arbejde, er ikke udelukket fra at få standardfradrag.
Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i udlandet, bortset fra udgifter til fagligt kontingent, A-kassebidrag, befordring mellem bopæl og arbejdsstedet i udlandet efter LL § 9 C og udgifter til kost og logi.
Standardfradraget dækker også udgifter til lokaltransport i arbejdslandet, bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads, der berettiger til fradrag efter LL § 9 C.
Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island udgør fradraget 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn. Ved arbejde uden for Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr. opgjorte eller fulde døgn.
Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan i denne relation ikke medregnes ved opgørelsen af udlandsopholdets varighed.
Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at fratrække dokumenterede merudgifter.
Eksportmedarbejdere
LL § 9 E udvider udlandsstandardfradraget til også at omfatte eksportmedarbejdere, der ikke opfylder betingelsen om 2 måneders uafbrudt ophold i udlandet. Denne persongruppe har mulighed for at sammenlægge kortere ophold ved afgørelsen af, om de er berettigede til fradraget. Det er dog en betingelse, at disse ophold tilsammen skal have udgjort mindst 100 døgn.
LL § 9 E omfatter herefter lønmodtagere, der udfører arbejde som eksportmedarbejdere i den virksomhed, de er ansat i. Derimod kan selvstændige erhvervsdrivende ikke opnå dette fradrag. Efter ordlyden undtages medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter. Kun ansatte, der kan betegnes som eksportmedarbejdere, er omfattet af bestemmelsens ordlyd. Der må herved tages hensyn til, hvad der er medarbejderens væsentligste funktion i virksomheden. Lønmodtagere i virksomhedens salgsafdeling, der eksporterer dens produkter, er omfattet. Det gælder således salgsmedarbejdere og efter omstændighederne salgsdirektøren. Medarbejdere, der udelukkende eller overvejende varetager administrative opgaver, er derimod ikke omfattet. Den omstændighed,at en medarbejder benyttes til flere funktioner, udelukker ikke, at vedkommende anses for eksportmedarbejder, når blot han eller hun har det som sin væsentligste funktion at sælge virksomhedens produkter.
Det kræves yderligere, at lønmodtageren udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller opfylde sådanne aftaler. Salgsaftalen skal enten omfatte varer og tjenesteydelser, der er fremstillet i Danmark og sælges til udlandet, eller salg til udlandet af varer og tjenesteydelser, der er fremstillet i udlandet ved udsendt dansk arbejdskraft. I sidstnævnte tilfælde kan varer også omfatte opførelse af bygninger og lignende.
Formålet med lønmodtagerens rejse kan for det første være at opnå salg. Udtrykket angiver, at alle faser af salgsarbejdet er omfattet. Det gælder både det salgsopsøgende forarbejde eller kundepleje og kontraktsforhandlinger og indgåelse af salgsaftalen.
Formålet med lønmodtagerens rejse kan for det andet være at opfylde salgsaftaler. Herved forstås opstilling af leverancen samt accessoriske ydelser inden for den sædvanlige garantiperiode. Montører og andre medarbejdere fra virksomhedens produktionsafdeling, der udsendes for at opstille og afprøve leverancen, er således omfattet af personkredsen.
Lønmodtageren skal udføre arbejde for en dansk arbejdsgiver. Det betyder, at vederlaget ifølge salgsaftalen skal indgå i en virksomhed her i landet. Det er endelig en betingelse, at medarbejderen udfører arbejde i udlandet. Afholdelse af ferie i udlandet medregnes ikke ved sammenlægningen af de kortvarige ophold. Weekendophold, der er nødvendiggjort af arbejdet, medregnes til den periode, hvor lønmodtageren arbejder i udlandet. Hvis opholdene i udlandet sammenlægges, skal de omfatte mindst 100 døgn i alt. Heri ligger et minimumskrav om, at hvert enkelt ophold i udlandet skal vare mindst 24 timer for at kunne medregnes. Til gengæld kan hvert efterfølgende påbegyndt døgn medregnes. En medarbejder, der påbegynder rejsen kl. 12.00 den ene dag og afslutter rejsen den følgende dag kl. 22.00, kan medregne 2 døgn ved opgørelsen af den samlede periode.
Efter LL § 9 E, stk. 3, beregnes fradraget på grundlag af Ligningsrådets gældende anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet, jf. de ovenfor nævnte beløb. Den skattepligtiges adgang til i stedet at foretage fradrag for sine faktiske merudgifter ved udlandsopholdet berøres ikke.
Efter LL § 9, stk. 5, sidste pkt., kan rejseudgifter ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse for udgifterne. Efter § 9 E kan eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det betyder, at eksportmedarbejdere kan foretage fradrag efter § 9 E for udokumenterede merudgifter ved rejse og ophold i udlandet samtidig med, at arbejdsgiveren udbetaler skattefri rejsegodtgørelse efter Ligningsrådets satser. Af kontrolmæssige hensyn er det efter § 9 E, stk. 4, en betingelse for udlandsstandardfradraget, at arbejdsgiveren afgiver en erklæring om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og lønindkomsten under udlandsopholdene.
Fradrag efter § 9 E er ligesom udlandsstandardfradraget omfattet af reglen i § LL 9, stk. 1, hvorefter fradraget medregnes ved opgørelsen af de udgifter, der kun kan fradrages i det omfang, de overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for indkomståret 1998 4.000 kr. . Kravet om, at salgsvarerne skal være fremstillet ved dansk arbejdskraft, kan dog fraviges i visse tilfælde, jf. Told*Skat Nyt 1993.12.608 (BF), TfS 1993,351.
En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af LSR anset for at være eksportmedarbejder, se TfS 1992.97.
Eksportmedarbejdere kan i overensstemmelse med LL § 9 E, stk. 1, 1. punktum, få standardfradrag samtidig med, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, jf. også Told*Skat Nyt 1993.12.608 (TfS 1993,351) og TfS 1992.97.
.
D.B.2.3 Befordring
Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9 C (bopæl/arbejdsplads), jf. reglerne i afsnit A.F.3.
Bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads i udlandet, der berettiger til fradrag efter LL § 9 C, kan der kun gives særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis der ikke gives standardfradrag.
D.B.2.4 Fagligt kontingent og A-kassebidrag
Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og A-kassebidrag efter reglerne i afsnit A.F.1.16. Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgiften til arbejdsløshedsforsikring ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS 1995.752 (LSR).
D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til landet
D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)
Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med opholdet.
Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave. Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.
Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og skatteforvaltningerne i København og på Frederiksberg.
Når betingelserne for at indrømme fradraget er til stede, gives der et fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen inkl. alle tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.
Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens indtræden.
Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år. Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette skal tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget indrømmes. LSR har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til satserne for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år. Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag fremtidig kun skal finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag forsætlig eller ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, herunder om opholdets forventede varighed.
Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske arbejdsgiver.
Hvis en udenlandsk arbejdsgiver efter KSL § 46, stk. 4, er forpligtet til at have en befuldmægtiget her i landet, som indeholder A-skat, og som således ikke er arbejdsgiver for den udenlandske medarbejder, kan der indrømmes teknikerfradrag.
Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse samtidig med teknikerfradraget.
D.B.3.2 Dobbelt husførelse
Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler afsnit A.F.1.3.
D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt
Der henvises til PSL § 14 samt pkt. I.18 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994 om PSL.
D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten Løn
I henhold til bek. om opkrævning af indkomstskat for personer m.v., der senest er ændret ved bek. nr. 734 af 10. okt. 1998 , skal A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.
Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder, efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan fx være tale om tantiemer fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1, litra a. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.
I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte retningslinier.
Renter
I LL § 5, stk. 6 og § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt hvor en skattepligtig efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.
Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved indkomstopgørelsen.
Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder renteudgifter, foretages efter et rent "refusionsprincip" (opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig her) 1. aug. 1977, købte 1. sept. 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153. LSR 1982,77.
D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. I.18 i Skm. cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.
Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL § 9, stk. 1, omhandlede bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.
Engangsindtægter
Som engangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan nævnes
spekulationsgevinster
indkomstskattepligtige gaver
aktieudbytte
tantiemer
feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, jf. LSR. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien 1. apr., skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år, jf. Skat 1985.9.256 (TfS 1985,655).
Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS 1987,390).
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for skattepligtsperioden, jf. LL § 5 B, omregnes, således at indtægten svarer til et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv., jf. skd. 62.246.
Indtægter, der skal omregnes
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten, således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis fx
vederlag, der var honorar for udført arbejde, jf. LSR. 1962.92
løn oppebåret af lærer i 11 måneder, jf. LSR. 1966.8
bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på datoen for skattepligtens ophør.
beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.
feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Forældreorlovsydelse (TfS 1998, 640).
Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen til udlandet, Skat 1987.8.597 (TfS 1987,390).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. LSR.1982.77.
Engangsudgifter
Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes
kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til helårsindkomst i henhold til PSL § 14, jf. LSR. 1983.58 og Skat 1988.2.89 (TfS 1988,58).
Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der skete fremførsel af tidligere års underskud, Skat 1987.8.599 (TfS 1987,385).
Visse udenlandske studerendes fradrag for nødvendigt underhold - 56.000 kr. for 1998 - fragår med en forholdsmæssig andel i delårsindkomsten.
Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 3, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige indkomst er 0 kr. eller negativ.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår, gælder særlige regler om opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirk. nr. 135 af 4/11 1988, kap. 6.
Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, jf. Skat 1988.8.496 (TfS 1988,577).
D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden
KSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde, hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO.
Ifølge KSL § 9, stk. 5, finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter KSL § 1.
Som hovedregel anses aktiver - bortset fra afskrivningsberettigede aktiver - og passiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.
For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse af indgangsværdier. Disse aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt og for den faktiske anskaffelsessum, maksimalt afskrevet efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, hvis denne værdi er mindre end den værdi, der fremkommer ved at foretage maksimale afskrivninger efter danske regler på den faktiske anskaffelsessum.
Om et aktiv er afskrivningsberettiget, afgøres ud fra de gældende danske afskrivningsregler på tilflytningstidspunktet.
For at forhindre, at der i afståelsessituationen sker beskatning af genvundne afskrivninger, som ikke er foretaget af den skattepligtige, fastslår KSL § 9, stk. 3, at genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk beskatning højst kan udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under dansk beskatning. En eventuel fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter KSL § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.
Om KSL § 9 henvises i øvrigt til skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 3.2.
Fraflytningsbeskatning ved skattepligtens ophør
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der endvidere indsat en ny bestemmelse i KSL § 10 om beskatning af genvundne af- og nedskrivninger ved fraflytning. Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ophør af fuld skattepligt (KSL § 1) eller hvis en person efter en DBO bliver hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller Grønland.
Fraflytningsbeskatningen gennemføres ved, at de skatterelevante aktiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen.
En betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde er, at der er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten til. Hvis aktiverne fx indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil fraflytningsbeskatning ikke finde sted.
Om KSL § 10 henvises i øvrigt til skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 4.
D.B.4.4 Skatteberegningen personfradrag
Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL §§ 5-8 og nedsættes med skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.
Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 3.
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytningen til udlandet kan overføres til manden, når ægtefællerne er sambeskattede ved fraflytningen til udlandet, se skd. 32.105.
I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede fradrag til den anden ægtefælle, idet "indkomstårets udgang" i denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb som følge af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. Skat 1987.7.523 (TfS 1987,358).
D.B.5 Beskatning af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske forskere
D.B.5.1 Indledning
Beskatning ifølge KSL § 48 E blev indført med lov nr. 489 af 24. jun. 1992.
Loven har til formål at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder. Formålet tilgodeses ved, at højtlønnede medarbejdere og forskere, der flytter til Danmark i forbindelse med en tidsbegrænset ansættelse på mellem 6 og 36 måneder i en virksomhed eller forskningsinstitution her i landet, under visse betingelser i stedet for sædvanlig indkomstbeskatning kan vælge at lade sig beskatte med § 48E-skat af vederlaget uden fradrag af nogen art.
Ordningen er dog ikke forbeholdt nogen bestemt branche, og kan fx også anvendes i idrætsverdenen, når blot betingelserne er opfyldt. Se TfS 1997,573.
Blandt andet på baggrund af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov nr. 448 af 30. jun. 1993 med senere ændringer, er der sket ændringer i ordningen ved lov nr. 296 af 27. apr. 1994. Fra 1. aug. 1994 er skatteprocenten således nedsat fra 30 til 25, idet personer omfattet af KSL § 48 E-ordningen også skal betale arbejdsmarkedsbidrag . Se også Told*Skat Nyt 1993. 16.776 (TfS 1993.425) om betydningen af de indførte arbejdsmarkedsbidrag. § 48E er ændret ved lov nr. 398 af 22. maj 1996 (forlængelsesperioden). Loven er trådt i kraft den 7. maj 1996, jf. bek.nr. 859 af 24. september 1996.For at kunne anvende ordningen stilles der en række krav både til løn-modtageren og til arbejdsgiveren.
Grundlæggende betingelser Krav vedr. lønmodtageren og kontrakten
Ordningen omfatter personer, der i forbindelse med tiltrædelse af lønnet arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en kontraktsfastsat periode på mellem mindst 6 og højst 36 måneder samtidig bliver fuldt skattepligtige her. Dette betyder, at lønmodtageren skal påbegynde ansættelsesforholdet uden unødigt ophold og i naturlig forlængelse af tidspunktet for den fulde skattepligts indtræden. Med virkning for personer, hvis skattepligt ifølge KSL § 1 indtræder efter 30. jul. 1994, er der mulighed for, at ansætte de pågældende personer for en prøveperiode på fx 3 måneder, inden de tager bopæl her og dermed bliver fuldt skattepligtige, jf. KSL § 1. Se også TfS 1995.755.
Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for anvendelse af ordningen.
Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis medgår til flytning og indretning af bolig. Se om en specialist, som påbegyndte et ansættelsesforhold 5 måneder efter skattepligtens indtræden, og derfor ikke kunne opnå beskatning efter KSL § 48 E, TfS 1995.182.
Er der derimod tale om en studerende, der fortsat er skattepligtig til sit hjemland og som efterfølgende får en ansættelse efter KSL § 48 E, anses skattepligten først indtrådt ved ansættelsesforholdets begyndelse, jf. KSL § 8, stk. 2, jf. TfS 1995.755. Om opdeling af den samlede 36-mdr. periode i flere ansættelsesforhold, se D.B.5.2.
Tidligere skattepligt til Danmark
Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det dog være en betingelse for at blive omfattet af ordningen, at personen kan godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til ophør med henblik på anvendelse af ordningen. Dette kan kræves bekræftet i en tro og love erklæring til skattemyndighederne.
Ikke andel i ledelse mv. som medejer
Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelseskontrakten er indgået. KSL § 43, stk. 2, litra i, 3-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Dette betyder, at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige har eller har haft en sådan forbindelse med den ansættende virksomhed, at § 48 E-ordningen ikke kan anvendes, skal henses til, om personen ejer eller har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50% af stemmeværdien i det udbetalende selskab mv. Heri medregnes aktier, der samtidig tilhører den skattepligtiges nærmeste familie. Aktier, der tilhører en tidligere ægtefælle til denne personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til denne personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Herudover medregnes aktier, der tilhører selskaber mv., som den skattepligtiges nærmeste familie har haft bestemmende indflydelse over.
Hvis den udbetalende virksomhed er personligt ejet, henses til, om den skattepligtige ejer eller har ejet 25% eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. Her anvendes samme kriterier som for aktionærer.
Dette gælder ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, men gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således at § 48 E-beskatning ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som ovenfor beskrevet får andel i en virksomheds ledelse eller kapital. Se nærmere om efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser under afsnit D.B.5.5.
En direktør, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab, kan anvende ordningen, jf. Told*Skat Nyt 1993.20. 910 (TfS 1993.488) og TfS 1994,715 vedrørende et bestyrelsesmedlem.
Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt
Hvis §48E-beskatning ønskes anvendt, skal arbejdsgiveren være omfattet af én af følgende grupper
Personer eller dødsboer, der er fuldt skattepligtige, jf.KSL § 1.
Personer eller dødsboer, der udøver erhverv med eller deltager i virksomhed med fast driftssted i Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d.
Her i landet hjemmehørende selskaber m.v., jf. SEL § 1.
Selskaber m.v., der har hjemsted i udlandet, men som udøver erhverv med eller deltager i virksomhed med fast driftssted i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a.
Institutioner m.v. omfattet af SEL § 3.
Fonde, foreninger m.v., jf. FBL § 1.
I de under litra b og d nævnte situationer er det en forudsætning for anvendelse af §48E-beskatning, at lønmodtageren er tilknyttet det faste driftssted, og at lønnen kan henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.
Arbejdsgiveren kan endvidere være et interessentskab. Det er i så fald en betingelse, at samtlige deltagere i interessentskabet er omfattet af en af ovennævnte grupper, a-f, i relation til den erhvervsudøvelse, hvortil den pågældende medarbejder knyttes.
Den indkomst, der undergives §48E-beskatning, skal være A-indkomst for modtageren, således at der kan indeholdes 25 pct.s endelig A-skat. Heraf følger, at arbejdsgiveren skal have hjemting i Danmark eller have fast driftssted og dermed en befuldmægtiget med hjemting i Danmark, der kan forestå indeholdelsen af §48E-skatten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4. Se også D.A.2.1.(lønindtægt).
Hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en af ovennævnte grupper, kan §48E-beskatning ikke benyttes. Dette gælder, uanset om der indeholdes A-skat, fx i forbindelse med arbejdsudleje.
Hvis kravene til arbejdsgiveren svigter under ansættelsesforholdet, finder reglerne om manglende overholdelse af de grundlæggende betingelser anvendelse. Det betyder, at §48E-beskatningen ophører fra det tidspunkt, hvor kravene til arbejdsgiveren ikke er opfyldt. Lønmodtageren skal inden 1 måned fra samme tidspunkt forholde sig på samme måde som ved ophør af ansættelsen. Se D.B.5.2. Er der ikke forløbet mindst 6 måneder fra ansættelsesforholdets påbegyndelse til kravene ikke længere er opfyldt, bortfalder §48E-beskatningen for hele perioden.
Kravet til vederlagets størrelse
Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1, skal udgøre et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned før skat. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. For 1998 udgør beløbet 46.200 kr. pr. måned.
Der skal være tale om et i henhold til kontrakten garanteret optjent mindstebeløb hver måned af den nævnte størrelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at et beløb af den nævnte størrelse hver måned er udbetalt, hvis beløbet ikke også er optjent hver måned. Det er ligeledes ikke tilstrækkeligt, at vederlaget i gennemsnit over perioden opfylder mindstekravet.
Arbejdsgiverens betaling i henhold til ansættelseskontrakten af lønmodtagerens faste udgifter, fx boligudgifter, kan medregnes ved opfyldelsen af mindstekravet til vederlaget, selv om der ikke er tale om månedlig udbetaling, men fx kvartalsvis betaling. Sådanne beløb anses for optjent løbende, og beløbene kan derfor omregnet til månedsbasis medgå ved opfyldelsen af mindstekravet.
For så vidt angår den nærmere definition af "vederlaget i penge" henvises til D.B.5.3, hvoraf det bl.a. fremgår, at ATP og arbejdsmarkedsbidrag ikke medregnes.
Særligt om forskere
Hvis personen ifølge ansættelseskontrakten skal drive forskning her i landet, og hvis det forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt af et forskningsråd, kan vederlaget i penge beskattes efter ordningen, selv om mindstekravet til vederlagets størrelse ikke er opfyldt. Hvis mindstekravet til vederlagets størrelse er opfyldt, er det omvendt ikke en betingelse for at anvende ordningen, at forskningsprojektet er godkendt af et forskningsråd.
Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende forskers deltagelse kan antages at være af afgørende betydning for forskningsprojektets gennemførelse.
Ansøgning om godkendelse af forskningsprojektet indgives af den ansæt-tende virksomhed eller forskningsinstitution til forskningsrådet. Ansøgningen skal indeholde en nærmere beskrivelse af forskningsprojektet samt oplysning om, hvilke forskere der knyttes til projektet, og om de budgetterede omkostninger ved projektet med særlig angivelse af løn, vederlag og andre ydelser til de tilknyttede forskere. Se også TfS 1997, 670 hvor et godkendt forskningsprojekt delvist blev financieret ved hjælp af midler fra en udenlandsk fond.
For forskere kan der eventuelt blive tale om anvendelse af den såkaldte "professorregel", som findes i visse DBO'er.
Dødsboer
For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt sin indkomst § 48 E-beskattet, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død, jf. døds-boskattelovens § 13, stk. 4. En eventuel efterløn til afdødes ægtefælle eller børn beskattes hos modtageren efter de almindelige regler.
D.B.5.2 Løbende betingelser
De formelle betingelser. Valg af § 48 E-beskatning
Hvis alle betingelser er opfyldte, kan lønmodtageren vælge §48E-beskatning af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten i stedet for almindelig indkomstbeskatning.
I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 25% af bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for manglende indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for § 48 E-træk ikke er opfyldt. Ifølge bek. nr. 734 af 10. okt. 1998 om opkrævning m.v. af indkomstskat, § 18, stk. 4, skal arbejdsgiveren inden 8 dage give meddelelse om ansættelseskontrakten til told- og skatteregionen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens navn, adresse og SE-nr., medarbejderens navn, adresse og cpr.nr. samt kontraktsperioden.
Hvis arbejdsgiveren er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for § 48E- beskatning er opfyldte, kan arbejdsgiveren forelægge ansættelseskontrakten og, hvis der er tale om en forsker, der ikke opfylder vederlagskravet, tillige forskningsrådets godkendelse af forskningsprojektet, for den lokale told- og skatteregion med henblik på at få en accept af, at der kun skal indeholdes 25 pct.s A-skat.
Hvis told- og skatteregionen finder, at betingelserne for anvendelse af § 48E- beskatning er opfyldte, meddeler myndigheden herefter arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren kan indeholde 25-pct.s A-skat.
Skattemyndighederne kan i denne forbindelse anmode lønmodtageren om en tro og love-erklæring vedrørende eventuel tidligere skattepligt og eventuel deltagelse i ledelsen af den ansættende virksomhed.
Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrollen, dvs. told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse /ansvar efter KSL §§ 69 og 74.
Efterfølgende valg af §48E-beskatning
Hvis lønmodtageren først vælger §48E-beskatning, efter at arbejdsgiveren én eller flere gange har trukket almindelig A-skat, reguleres den indbetalte skat for det indeværende år mellem skattemyndighederne og arbejdsgiveren.
Hvis lønmodtageren vælger §48E-beskatning for afsluttede indkomstår, indgives ny selvangivelse for disse indkomstår, og der udskrives en ny almindelig årsopgørelse, hvor den løn, der skal undergives §48E-beskatning, ikke er medtaget. Skattemyndighederne opkræver §48E-skatten for afsluttede indkomstår hos lønmodtageren, fortrinsvis ved modregning i den overskydende skat. Ved behandling af anmodning om §48E-beskatning for afsluttede indkomstår anvendes reglerne om genoptagelse i skattestyrelsesloven.
Ansættelsesforholdets ophør Betingelserne for opdeling af den samlede 36-mdr. periode
Når et ansættelsesforhold, hvor § 48 E-beskatning har fundet sted, ophører, og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person inden for en frist på 1 måned efter ophør et af dette ansættelsesforhold have mulighed for at indgå en ny kontrakt af en varighed, der maksimalt andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af tidligere kontraktsperioder.
I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1 måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL § 48 E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet § 48 E-beskattet, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.5. Personen kan også vælge at bringe den fulde skattepligt til ophør inden 1 måned og derved undgå efterbeskatning. Der skal være tale om et reelt ophør. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at den pågældende senere kan vende tilbage til Danmark som fuldt skattepligtig.
Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt, forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. Det nye ansættelsesforhold kan derfor højst udgøre en periode svarende til 36 måneder reduceret med perioder, hvor der tidligere er sket §48E- beskatning.
Er der tidligere anvendt §48E-beskatning i mere end 30 måneder, kan §48E- beskatning ikke anvendes yderligere, da kontrakten skal løbe i mindst 6 måneder. I tilfælde, hvor lønmodtageren tidligere har anvendt §48E- beskatning, vil der normalt ikke være grundlag for en nærmere vurdering af, om lønmodtageren har bragt den tidligere fulde skattepligt til Danmark til ophør med henblik på senere på ny at benytte §48E-ordningen. Muligheden for at blive omfattet af ordningen bortfalder dog, når der er forløbet 10 år fra påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.
Forlængelse uden §48 E-beskatning
Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med den samlede periode på 36 måneder, forlænges uden at efterbeskatning skal finde sted. Forlængelsen kan ikke aftales allerede fra kontraktens start, jf. TfS 1996.580. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive beskattet efter almindelige regler. Muligheden for forlængelse er blevet udvidet fra 24 til 48 måneder ved lov nr. 398 af 22. maj 1996. Loven er sat i kraft den 7. maj 1996 ved bek.nr. 859 af 24. september 1996.
Den løn, der tidligere er blevet § 48 E-beskattet, vil blive efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis personen ikke senest 1 måned efter forlængelsesperiodens ophør har bragt sin fulde skattepligt til Danmark til ophør i forbindelse med en egentlig fraflytning.
Flere samtidige ansættelsesforhold
"Hvis den skattepligtige har indgået flere sideløbende ansættelseskontrakter med forskellige arbejdsgivere, kan §48E-beskatning kun anvendes, i det omfang betingelserne er opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold.
D.B.5.3 Beregningsgrundlaget
Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk.1
Grundlaget for beregningen af § 48 E-skatten er personens vederlag i penge i henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet ovenfor. Ved vederlag i penge forstås A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1, excl. værdi af fri kost og logi. "Vederlaget i penge" omfatter således pengebeløb i henhold til ansættelseskontrakten i form af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser. Omfattet er endvidere arbejdsgiverens betaling af den ansattes private udgifter, fx boligudgifter.
Arbejdsgiverens godtgørelse af udgifter, der er påført lønmodtageren i for-bindelse med arbejdets udførelse, er fritaget for §48E-beskatning i samme omfang, som tilfældet er ved almindelig indkomstbeskatning. "Vederlaget i penge" omfatter således de godtgørelser, der ikke er skattefri efter ligningslovens § 9, stk. 5 og 7.
Vælges §48E-beskatning, er hele vederlaget i penge omfattet af ordningen, så længe denne benyttes. Lønmodtageren kan ikke fra samme arbejdsgiver på samme tid modtage anden indkomst i form af "vederlag i penge", som holdes uden for §48E-beskatningen.
Vederlag i penge omfatter også beløb og vederlag efter LL § 16 (personalegoder), der er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 samt seneste KSL bekg. nr. 734 af 10. okt. 1998 .Derimod vil naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren, fx fri kost og logi, ikke indgå i beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.
Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7O, er som hovedregel A-indkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL § 43, stk. 1, se TfS 1996.620 vedr. konsekvenserne, når der udbetales godtgørelse ved fratræden af stilling til en § 48 E-ansat. Det samme gælder andre engangsbeløb som fx provision, bonus og tantieme. Om udbetaling af bonus, se TfS 1996.822. Vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul er ikke omfattet. Se TfS 1997,74.
Beløb, der ikke er omfattet af ordningen Ikke skattepligtige ydelser m.v.
Som nævnt svarer "vederlaget i penge" til, hvad der er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, dog undtaget fri kost og logi. Indkomster, der alene er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, fx bestyrelseshonorarer og lignende, er ikke omfattet af §48E-beskatningen.
Beløb, der ikke er skattepligtige, medregnes ikke i grundlaget for §48E- skatten. Dette gælder fx arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, ATP og arbejdsmarkedsbidrag samt godt-gørelser, der er skattefri efter ligningslovens § 9, stk. 5 og 7. Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, der anses for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er kun omfattet af §48E-beskatning, i det omfang beløbene er skattepligtige, jf. ligningslovens § 7 O. Den skattefri del er altså ikke omfattet.
Vederlag i form af naturalieydelser, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, som fx fri bolig og lignende, er ikke omfattet af §48E-beskatningen, men er skattepligtig efter de almindelige regler herom. Er der tale om pen-sionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger dog skulle indgå i beregningsgrundlaget.
Ingen fradrag
Beregningsgrundlaget kan ikke reduceres med nogen form for fradrag. Transportfradrag, flytteudgifter, dobbelt husførelse, privattegnede pen-sionsordninger, fagforening, arbejdsløshedskasse og øvrige lønmodtagerudgifter kan således ikke fradrages i trækgrundlaget for §48E-skatten. Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til fagforening og A-kasse, gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse anses for at knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskabet af en fagforening er uden forbindelse med erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.
Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af bruttobeskat-ningsordningen opretholder medlemskab i en fagforening i hjemlandet under opholdet i Danmark, se fx LSR 1984.159 om den omvendte situation.
Derimod vil A-kassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for fradrag i øvrig indkomst.
Se også Told*Skat Nyt 1992.10.300 LSR (TfS 1992.280) og TfS 1995.752 (LSR) vedr. tilsvarende problem i forbindelse med lempelsesberegningen for udenlandsk lønindkomst.
Ligningsvejledning 1998, Dobbeltbeskatning
D.A Fuld og begrænset skattepligt
D.B Opgørelse af indkomstgrundlaget
D.C Lempelsesregler og lempelsesberegning
D.D OECD's modelkonvention
D.E Indgåede overenskomster og aftaler
D.F. Internationale og danske organisationer