TOLDVEJLEDNING 1997 AFSNIT C.2 - OPRINDELSE
Statutory Text (2 Articles)
Afsnit C.2 - Oprindelse
Formål
I forbindelse med udførsel og indførsel af varer har eksportører/importører ofte brug for at kunne dokumentere en varers oprindelse.
Behovet for udstedelse af oprindelsesdokumentation kan være begrundet i
- EF's præferenceaftaler med en række lande/landegrupper, hvor dokumentationen er en forudsætning for at varerne kan opnå toldpræference i bestemmelseslandet, se A.8 , eller
- i samhandelen med et 3.land, som EF ikke har indgået præferenceaftale med, men hvor det af andre grunde kan være nødvendigt at kunne dokumentere varernes oprindelse.
Gennemgangen af oprindelsesreglerne er opdelt i to afsnit
- et vedrørende præferenceoprindelse og
- et vedrørende ikke-præferenceoprindelse.
Der er stor forskel på de to typer oprindelsesregler.
Det legale grundlag
Det legale grundlag for udstedelse af dokumentation for præferenceoprindelse fremgår af A.8.
Grundlaget for udstedelse af anden oprindelsesdokumentation, dvs. for ikke-præference oprindelse, fremgår af toldkodeksens artikel 22 - 26 samt gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksens afsnit IV, artikel 35 - 65, hvor kodeksen indeholder de generelle regler for oprindelse, mens der i gennemførelsesbestemmelserne er optaget oprindelsesregler for en række bestemte varer, fx tekstilvarer. Derudover findes de nærmere regler for udstedelsen af disse certifikater i toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 111-114.
C.2.1 Præferenceoprindelse
C.2.1.1 EØS
Den 1. januar 1994 trådte aftalen om Det Europæiske økonomiske - Samarbejdsområde, kaldet EØS, i kraft. På toldpræferenceområdet kan aftalen i praksis betragtes som en slags overbygning på EFTA-aftalerne fra 1972.
Schweiz har dog valgt at stå uden for EØS-aftalen og omtales derfor særskilt i næste afsnit. Når der i det efterfølgende er anført EØS, menes derfor EU og følgende EFTA-lande Norge, Island og Liechtenstein.
Liechtenstein tiltrådte først EØS-aftalen med virkning fra 1. maj 1995.
EF har via en række brevvekslinger med Island og Norge indgået aftaler om toldnedsættelser mv. på blandt andet landbrugsområdet. Dette område er ikke omfattet af EØS-aftalen.
C.2.1.1.1 Vareområdet
Det vareområde, der er omfattet af aftalen, og som dermed kan opnå toldpræference ved indførsel i EØS-landene, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.1.
Betingelser
For at en vare, ved indførsel i et EØS-land, kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalen
2. varen skal have opnået oprindelse inden for EØS-området i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalen
3. varen må alene være transporteret inden for EØS-området
4. varens oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat eller en erklæring fra eksportøren i dennes faktura (fakturaerklæring)
5. der må i almindelighed ikke være udbetalt toldgodtgørelse for varerne.
C.2.1.1.2 Oprindelsesregler
En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation ved udførsel af varer til EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein, er bl.a, at varerne er fremstillet i og har opnået oprindelse i EØS efter reglerne i aftalens oprindelsesprotokol.
Dette kan ske ved, at varerne enten er
1. fuldt ud fremstillet i EØS
eller ved
2. at eventuelle indførte materialer, der ikke har oprindelse i EØS, er undergået en tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning indenfor EØS-området.
Fuldt ud fremstillet
Begrebet "fuldt ud fremstillet" er beskrevet i C.2.1.10.2.1 .
Tilstrækkelig bearbejdet/ forarbejdet
Begrebet tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning dækker over en hovedregel og nogle undtagelser.
Positionsskift
Som hovedregel anses de indførte materialer for tilstrækkeligt bearbejdet/forarbejdet, hvis de ved fremstillingen af færdigvaren skifter toldtarifposition. En nærmere beskrivelse af begrebet positionsskifte fremgår af C.2.1.10.2.3.
Fra hovedreglen er der dog tre undtagelser.
Proceslisten
1. For det første er der for visse varer opstillet særlige regler for fremstillingen. Disse regler fremgår af den såkaldte procesliste, der er optrykt som bilag til aftalen. Af proceslisten fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt ved fremstillingen af den enkelte vare, for at den kan opnå oprindelse.
Som noget specielt i EØS-aftalen er alle varer, der er omfattet af aftalen, medtaget i proceslisten. Det betyder, at også varer hvor hovedreglen om positionsskifte gælder, står i proceslisten. Det samme er ikke tilfældet for aftalen med Schweiz. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af C.2.1.10.2.4.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
2. Den anden undtagelse er reglen om, at utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, fx. simpel påfyldning af flasker, ikke kan give varen oprindelse - heller ikke selvom varen ved fremstillingen skifter toldtarifposition. Hvilke bearbejdninger/forarbejdninger, der er tale om, fremgår af oprindelsesprotokollen til EØS-aftalen. De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.5.
Kumulation
3. Den tredje undtagelse er reglen om fuld kumulation inden for EØS-landene. Denne regel indebærer, at materialer, der indføres fra fx Norge til videreforarbejdning i fx Danmark, indtræder i produktionen, som om de hidrørte fra EU, se C.2.1.10.2.6.
Generel toleranceregel
Oprindelsesreglerne kræves ikke opfyldt for materialer - uden oprindelse - som højst udgør 10% af færdigvarens pris ab fabrik.
Denne generelle toleranceregel gælder ikke for tekstilvarer.
Den generelle toleranceregel er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.7.
Territorialitetsprincippet
Det er en generel betingelse, at oprindelsen skal opnås ved en ubrudt fremstillingsproces inden for EØS - det såkaldte territorialitetsprincip, se C.2.1.10.2.7. Hvis varerne under fremstillingsprocessen forlader EØS indebærer det, at oprindelsesprocessen bliver afbrudt og at en eventuel allerede opnået oprindelse for materialerne mistes.
Undtagelse
Ifølge EØS-aftalen kan varer dog, uden at miste muligheden for at opnå oprindelse, midlertidigt forlade EØS for lønforarbejdning, hvis
1. de udførte materialer er fuldt ud fremstillet i eller har undergået mere end simple bearbejdninger/forarbejdninger i EØS,
2. at eksportøren af den endelige færdigvare overfor toldmyndighederne kan dokumentere, at de varer, der genindføres efter forarbejdning uden for EØS, er resultatet af en forarbejdning af de udførte materialer, og
3. den opnåede værditilvækst udenfor EØS ikke udgør mere end 10% af den endelige færdigvares pris ab fabrik.
Det er således ikke en betingelse, at materialerne har opnået oprindelse i EØS i den udførsel til lønforarbejdning.
Et eventuelt krav om positionsskift må, ved anvendelsen af denne regel, gerne være opfyldt ved forarbejdningen udenfor EØS. For oprindelsesregler med et værdikriterium, dvs. anvendelse af materialer uden oprindelse op til en given værdigrænse, må den samlede værdi af materialer uden oprindelse i EØS og den samlede værditilvækst udenfor EØS tilsammen ikke overstige dette værdikriterie.
Ovennævnte undtagelse fra territorialitetsprincippet gælder ikke for tekstilvarer.
Det skal bemærkes, at de 10% fra territorialprincippet ikke kan lægges sammen med de 10% fra den generelle toleranceregel således, at der kan opnås 20% forarbejdninger uden for EØS.
Oprindelsesreglerne om værdi, enhed, sæt, emballage samt reparation følger de i C.2.1.10.2.7 anførte retningslinier.
C.2.1.1.3 Forsendelsesregler
Varerne må som hovedregel kun være transporteret indenfor EØS. Se C.2.1.10.3.
C.2.1.1.4 Oprindelsesdokumentation
EUR.1
Varernes oprindelse kan dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, der i alle tilfælde skal attesteres af toldmyndighederne.
Fakturaerklæring
For sendinger, som alene indeholder varer med EØS-oprindelse, og hvis værdi ikke overstiger 45.600 kr., anses eksportørens erklæring i fakturaen om varernes oprindelse som tilstrækkelig dokumentation. Erklæringen skal have følgende ordlyd
"Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i EØS."
For varesendinger, som indeholder både varer med og uden EØS-oprindelse, eller med en højere værdi end 45.600 kr., kan varernes EØS-oprindelse kun dokumenteres med en fakturaerklæring, hvis eksportøren har fået en autorisation dertil af toldmyndighederne. Erklæringen skal i disse tilfælde have følgende ordlyd
"Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, (toldmyndighedernes tilladelse nr ...), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i EØS."
Begge fakturaerklæringer skal underskrives af eksportøren og skal ikke attesteres af toldmyndighederne.
Det er imidlertid ikke nødvendigt at fakturaerklæringen underskrives, hvis eksportøren er autoriseret og skriftligt over for toldmyndighederne har afgivet erklæring om, at han
"påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver som eksportør, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift".
En fakturaerklæring kan af eksportøren afgives i forbindelse med varernes udførsel eller efterfølgende. Afgives erklæringen efter at varerne er angivet overfor bestemmelseslandets toldmyndighed, skal der i erklæringen ske henvisning til de dokumenter, der er afgivet til bestemmelseslandets toldmyndighed.
Leverandør-erklæring
En leverandør kan afgive en såkaldt leverandørerklæring for varer, der endnu ikke har opnået oprindelse i EØS men som anvendes i produktion af andre varer indenfor EØS. Erklæringens ordlyd er optrykt som bilag 108 - 111. Hvis leverandøren regelmæssigt forsyner en kunde, kan der under visse omstændigheder udstedes en langtidsleverandørerklæring. Denne erklæring vil normalt være gyldig i op til ét år.
De nærmere regler vedrørende udstedelse og attestation af oprindelsesdokumentation, herunder efterfølgende udstedelse og udstedelse af erstatningscertifikater, fremgår af de generelle dokumentationsregler i C.2.1.10.4.
C.2.1.1.5 Toldgodtgørelse
Der må i almindelighed ikke udstedes oprindelsesdokumentation for eksportvarer, hvis
1. der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller fritagelse for told for de medgåede materialer, eller
2. der er ydet toldgodtgørelse eller fritagelse for told under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvare udføres.
C.2.1.1.6 Brevvekslinger
EF har på landbrugsområdet indgået en række brevvekslinger med Island og Norge om toldnedsættelser mv. på landbrugsvarer, som ikke er omfattet af EØS-aftalen. En stor del af toldnedsættelserne er begrænset af toldkontingentordninger.
Vareområdet som EU indrømmer toldpræference for, er ikke sammenfaldende med de områder, som Island og Norge indrømmer toldpræference for.
Det vareområde der kan opnå toldpræference ved indførsel til EU, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.1.
Det vareområde som Island og Norge indrømmer toldpræference for, fremgår af brevvekslingerne, der er offentliggjort i EF-Tidende, nr. L 109 af 1. maj 1993, med senere ændringer.
Toldpræference gives kun hvis oprindelsesreglerne er opfyldt.
Oprindelsesreglerne fremgår ligeledes af ovenstående EF-Tidende. Varernes oprindelse skal dokumenteres med et EUR.1-certifikat eller en fakturaerklæring, jf. reglerne for oprindelsesdokumentation under EØS-aftalen.
I oprindelsesdokumentationen skal der som oprindelsesland henvises til EU eller Island eller Norge efterfulgt af bogstaverne "AGRI" indsat i parentes.
En række af disse landbrugsprodukter skal være ledsaget af et ægthedscertifikat fx ost og spiritus. Disse ægthedscertifikater kan træde istedet for den ovenfor nævnte oprindelsesdokumentation.
De øvrige betingelser for at opnå toldpræference bl.a. forsendelsesregler og toldgodtgørelsesregler, der er fastsat i protokol 4 i EØS-aftalen, anvendes på tilsvarende måde for de landbrugsvarer, der er omfattet af brevvekslingerne.
C.2.1.2 Schweiz
Schweiz står i en helt speciel situation i forholdet til EØS-landene.
Ifølge oprindelsesprotokollen i handelsaftalen mellem EU og Schweiz opnår Schweiz stort set de samme fordele som landene indenfor EØS-aftalen. Dette gælder bl.a. for så vidt angår generel tolerance, lempelse af territorialkravet og oprindelsesdokumentation, men ikke fuld kumulation, jf. nedenfor.
Derimod omfatter proceslisten alene de varer, hvor der gælder særlige krav til produktionen, se 2.1.10.2.4.
For varer med oprindelse i medfør af aftalen mellem EF og Schweiz benyttes EUR.1 certifikat som bevis på varens oprindelse. Certifikatet skal i alle tilfælde attesteres af toldmyndighederne.
For sendinger, der alene indeholder varer med EU/Schweiz-oprindelse og hvis værdi ikke overstiger 45.600 kr., anses eksportørens erklæring i fakturaen om varernes oprindelse som tilstrækkelig dokumentation. Erklæringen har følgende ordlyd
"Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i......."
Der anføres EØS, EU, Island, Norge eller Schweiz - alt efter hvad der er tilfældet.
For sendinger, der indeholder varer med og uden EU/Schweiz-oprindelse, eller med en højere værdi end 45.600 kr., kan oprindelsen dokumenteres med en fakturaerklæring, hvis eksportøren har fået en autorisation dertil af toldmyndighederne. Erklæringen skal i disse tilfælde have følgende ordlyd
"Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument (toldmyndighedernes tilladelse nr.....), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i......."
Der anføres EØS, EU, Island, Norge eller Schweiz - alt efter hvad der er tilfældet.
Begge fakturaerklæringer skal underskrives af eksportøren - se dog EØS-reglerne, der gælder tilsvarende for Schweiz - og skal ikke attesteres af toldmyndighederne.
Reglerne om fuld kumulation, som gælder indenfor EØS-området, er ikke overført til EU/ Schweiz-aftalen. Her gælder således stadig reglerne om diagonal kumulation. Det vil sige, at der for eksempel ved fremstilling i EU udelukkende kan bygges videre på materialer, der har oprindelse i Schweiz og omvendt.
C.2.1.3 Central - og Østeuropa
EF har indgået præferenceaftaler med Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Estland, Letland, Litauen og Slovenien. Se A.8.
Disse aftaler indebærer, at visse varer med oprindelse i EU eller i de central- og Østeuropæiske lande kan opnå hel eller delvis toldfrihed, dvs. toldpræference ved indførsel til de pågældende lande.
Toldpræferencen omfatter dog kun selve tolden og ikke eventuelle landbrugsafgifter, der er fastsat i henhold til EU's markedsordninger for landbrugsvarer.
C.2.1.3.1 Vareområdet
Det vareområde, der er omfattet af aftalerne, og som dermed kan opnå toldpræference ved indførsel i de anførte lande, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.11, 4.16 og 4.17.
Betingelser
For at en vare, ved indførsel i de anførte lande, kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalen
2. varen skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalen
3. varen skal være transporteret direkte fra EU til det pågældende land eller omvendt.
4. varens oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, som kan være udfærdiget som et langtidscertifikat dvs. LT-certifikat. Reglerne om LT-certifikat gælder dog ikke Estland, Letland og Litauen. I særlige tilfælde kan oprindelsen dokumenteres ved et EUR.2-certifikat.
C.2.1.3.2 Oprindelsesregler
En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation ved udførsel af varer med oprindelse i EU til Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen eller Slovenien eller import fra disse lande til EU, er bl.a, at varerne er fremstillet i og har opnået oprindelse efter reglerne i oprindelsesprotokollen til aftalerne.
Varerne skal således være fremstillet i og have opnået oprindelse i aftalelandene. Dette kan ske ved, at varerne enten er
1. fuldt ud fremstillet i aftalelandene
eller ved
2. at eventuelle indførte materialer, der ikke har oprindelse i EU eller i aftalelandene er undergået en tilstrækkelig forarbejdning/bearbejdning.
Fuldt ud fremstillet
Begrebet "fuldt ud fremstillet" er beskrevet i C.2.1.10.2.1 .
Tilstrækkelig bearbejdet/-forarbejdet
Begrebet tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning dækker over en hovedregel og nogle undtagelser.
Positionsskift
Som hovedregel anses de indførte materialer for tilstrækkeligt bearbejdede/forarbejdede, hvis de ved fremstillingen af færdigvaren skifter toldtarifposition. En nærmere beskrivelse af begrebet positionsskifte fremgår af C.2.1.10.2.3.
Fra hovedreglen er der dog tre undtagelser.
Proceslisten
1. For det første er der for visse varer opstillet særlige regler for fremstillingen. Disse regler fremgår af den såkaldte procesliste, der er optrykt som bilag til aftalen. Af proceslisten fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt ved fremstillingen af den enkelte vare, for at den kan opnå oprindelse. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af C.2.1.10.2.4.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
2. Den anden undtagelse er reglen om, at utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, fx simpel påfyldning af flasker, ikke kan give varen oprindelse. Hvilke bearbejdninger/forarbejdninger, der er tale om, fremgår af oprindelsesprotokollen til aftalen. De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.5.
Kumulation
3. Den tredje undtagelse er reglen om kumulation. Mellem EU og Polen/Ungarn/Tjekkiet/Slovakiet, mellem EU og Estland/Letland/Litauen, og mellem EU og Bulgarien/Rumænien kan der anvendes diagonal kumulation, mens der mellem EU og Slovenien indtil videre kun kan anvendes bilateral kumulation, se C.2.1.10.2.6.
Ved bearbejdning/forarbejdning af materialer med EU-oprindelse inden for de fire aftaleområder, skal materialer med oprindelse i de øvrige lande i området betragtes på lige fod med materialer, der har oprindelse i det pågældende land, hvis der foreligger dokumentation for varernes oprindelse.
Virksomheder, der sælger varer indenfor de fire områder, kan derfor udstede oprindelsesdokumentation for sådanne materialer, også selv om der ikke opnås toldpræference ved indførslen i modtagerlandet.
På samme måde kan EU-virksomheder, der anvender materialer fra de fire områder i sin produktion, regne disse som værende på lige fod med EU-materialer, hvis der foreligger dokumentation i form af EUR.1 eller EUR.2 for, at materialerne har oprindelse i det pågældende område/land.
Ved anvendelse af kumulationsreglerne får den færdige vare oprindelse i det land/EU, hvor den største værditilvækst er sket.
Territorialkrav
I aftalerne mellem EF og de Central- og Østeuropæiske lande findes en bestemmelse om, at oprindelsen for en vare skal opnås ved en ubrudt fremstillingsproces inden for aftaleområderne - det såkaldte territorialkrav eller territorialitets princip, se C.2.1.10.2.7.
Oprindelsesreglerne om værdi, enhed, sæt, emballage samt reparation følger de i C.2.1.10.2.7 anførte retningslinier.
C.2.1.3.3 Forsendelsesregler
Varerne skal være transporteret direkte mellem EU og det pågældende land. Se C.2.1.10.3.
C.2.1.3.4 Oprindelsesdokumentation
EUR.1
Varernes oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, der skal være attesteret af toldmyndighederne.
Eksportører kan, på nærmere fastsatte vilkår, opnå tilladelse til selv at udfærdige og attestere EUR.1-certifikater med et særligt stempel, se bilag 18.
Hvis varernes oprindelse dokumenteres med et langtidscertifikat, LT-certifikat, skal dette være attesteret af toldmyndighederne.
EUR.2
EUR.2-certifikat, som kun indeholder varer med oprindelse i henhold til aftalerne, kan udfærdiges af alle eksportører og skal ikke attesteres af toldmyndighederne for sendinger op til en samlet værdi svarede til
------------------------------------------- Land Værdigrænse Polen ---------- Ungarn ---------- Tjekkiet ---------- Slovakiet 40.200 kr. ---------- Bulgarien ---------- Rumænien ---------- Slovenien ------------------------------------------- Estland ---------- Letland 22.500 kr. ---------- Litauen -------------------------------------------
De nærmere regler vedrørende udstedelse og attestation af oprindelsesdokumentation, herunder efterfølgende udstedelse og udstedelse af erstatningscertifikater, fremgår af de generelle dokumentationsregler i C.2.1.10.4.
C.2.1.4 Færøerne
EF har indgået en frihandelsaftale med Færøerne, se A.8.3.
Aftalen er gensidig og indebærer, at visse varer med oprindelse i EU eller på Færøerne opnår hel eller delvis toldfritagelse dvs. toldpræference ved indførsel til den anden parts toldområde.
C.2.1.4.1 Vareområdet
Det vareområde, der er omfattet af frihandelsaftalen og som dermed kan opnå toldpræference ved indførsel i EU og på Færøerne, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.2.
Betingelser
For at en vare ved indførsel til EU/Færøerne kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalen
2. varen skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalen
3. varen skal være transporteret direkte fra EU til Færøerne eller omvendt
4. varens oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat eller EUR.2-certifikat
5. der må i almindelighed ikke være udbetalt toldgodtgørelse for varerne.
C.2.1.4.2 Oprindelsesregler
En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation ved handel med varer mellem EU og Færøerne er bl.a. at varerne er fremstillet i EU/på Færøerne og har opnået oprindelse efter reglerne i aftalens oprindelsesprotokol.
Som varer med oprindelsesstatus i EU/Færøerne anses
1. varer, der er fuldt ud fremstillet i EU/Færøerne
eller ved
2. at eventuelle indførte materialer, der ikke har oprindelse i EU/på Færøerne, er undergået en tilstrækkelig forarbejdning/bearbejdning indenfor EU/Færøerne.
Fuldt ud fremstillet
Begrebet "fuldt ud fremstillet" er beskrevet i C.2.1.10.2.1.
Tilstrækkelig bearbejdet/forarbejdet
Begrebet tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning dækker over en hovedregel og nogle undtagelser.
Positionsskift
Som hovedregel anses de indførte materialer for tilstrækkeligt bearbejdede/forarbejdede, hvis de ved fremstillingen af færdigvareren skifter toldtarifposition. En nærmere beskrivelse af begrebet positionsskifte fremgår af C.2.1.10.2.3.
Fra hovedreglen er der dog tre undtagelser.
Proceslisten
1. For det første er der for visse varer opstillet særlige regler for fremstillingen. Disse regler fremgår af den såkaldte procesliste, der er optrykt som bilag til aftalen. Af proceslisten fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt ved fremstillingen af den enkelte vare, for at den kan opnå oprindelse. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af C.2.1.10.2.4.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
2. Den anden undtagelse er reglen om, at utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, fx simpel påfyldning af flasker, ikke kan give varen oprindelse. Hvilke bearbejdninger/forarbejdninger, der er tale om, fremgår af aftalen. De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.5.
Kumulation
3. Den tredje undtagelse er reglen om bilateral kumulation. Denne regel indebærer, at der i henholdsvis EU og på Færøerne kan arbejdes videre på varer med oprindelse i EU/på Færøerne, se C.2.1.10.2.6.
Territorialkrav
I aftalen mellem EF og Færøerne findes en bestemmelse om, at oprindelsen for en vare skal opnås ved en ubrudt fremstillingsproces inden for EU/Færøerne - det såkaldte territorialkrav eller territorialitets princip, se C.2.1.10.2.7.
C.2.1.4.3 Forsendelsesregler
Varerne skal være transporteret direkte mellem EU og Færøerne. Se C.2.1.10.3.
C.2.1.4.4 Oprindelsesdokumentation
EUR.1
Varernes oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, der skal være attesteret af toldmyndighederne.
Eksportører kan, på nærmere fastsatte vilkår, opnå tilladelse til selv at udfærdige og attestere EUR.1-certifikater med et særligt stempel, se bilag 18.
EUR.2
EUR.2-certifikat, som kun indeholder varer med oprindelse i henhold til aftalerne, kan udfærdiges af alle eksportører og skal ikke attesteres af toldmyndighederne for sendinger til en samlet værdi svarede til 40.200 kr.
De nærmere regler vedrørende udstedelse og attestation af oprindelsesdokumentation, herunder efterfølgende udstedelse og udstedelse af erstatningscertifikater, fremgår af de generelle dokumentationsregler i C.2.1.10.4.
C.2.1.4.5 Toldgodtgørelse
Der må i almindelighed ikke udstedes oprindelsesdokumentation for eksportvarer, hvis
1. der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller fritagelse for told for de medgåede materialer, eller
2. der er ydet toldgodtgørelse eller fritagelse for told under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres.
C.2.1.4.6 Undtagelser
Som følge af Færøernes frihandelsaftaler med Norge og Island, og fordi Færøerne har en stor samhandel med Danmark med varer med norsk, islandsk eller færøsk oprindelse, er der i aftalerne med disse lande indføjet en "Joint Declaration" vedrørende udstedelse af EUR.1 og EUR.2-certifikater.
Der er herved åbnet mulighed for, at danske virksomheder kan få udstedt EUR-certifikater på leverancer til Færøerne af varer med oprindelse i Norge, Island eller Schweiz eller på leverancer til Norge, Island eller Schweiz af varer med oprindels på Færøerne, på samme betingelse som anført ovenfor. Det er en betingelse, at der kan fremlægges tilfredsstillende bevis for varernes oprindelse. Varer med færøsk oprindelse, som reeksporteres til Norge, Island eller Schweiz , må dog ikke være bragt i fri omsætning i Danmark, dvs. varerne skal have været under toldkontrol i Danmark.
C.2.1.5 Middelhavslandene
EF har indgået præferenceaftaler med Egypten, Jordan, Libanon og Syrien, dvs. Machrek-landene, Algeriet, Marokko og Tunesien, dvs. Magreb-landene, Cypern, Malta, Israel, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, se A.8.4.
Aftalerne indebærer, at visse varer med oprindelse i EU kan opnår hel eller delvis toldfritagelse, dvs. toldpræference ved indførsel til et af de pågældende middelhavslande. Tilsvarende gælder for visse varer med oprindelse i middelhavslandene ved indførsel i EU.
C.2.1.5.1 Vareområdet
De vareområder, der er omfattet af aftalerne og som dermed kan opnå toldpræference ved indførsel til de pågældende lande, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.5, 4.7, 4.8, 4.9, 4.10 og 4.11.
Betingelser
For at en vare ved indførsel til de enkelte middelhavslande kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalen
2. varen skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalen
3. varen skal være transporteret direkte fra EU til det pågældende middelhavsland eller omvendt
4. varens oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, eller i særlig tilfælde et EUR.2-certifikat. Oprindelse for varer fra Israel skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat eller en erklæring fra eksportørens side i dennes faktura (fakturaerklæring)
5. for en vare der udføres fra EU til Israel/til EU fra Israel, må der i almindelighed ikke være udbetalt toldgodtgørelse.
C.2.1.5.2 Oprindelsesregler
En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation i samhandlen mellem EU og Middelhavslandene er bl.a. at varerne er fremstillet i og har opnået oprindelsesstatus efter reglerne i oprindelsesprotokollerne til aftalerne.
Dette kan ske ved, at varerne enten er
1. fuldt ud fremstillet i EU eller i et middelhavsland eller ved
2. at eventuelt indførte materialer, der ikke har oprindelse i EU eller i de lande, der er omfattet aftalerne, har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.
Fuldt ud fremstillet
Begrebet "fuldt ud fremstillet" er beskrevet i C.2.1.10.2.1.
Tilstrækkelig bearbejdet/forbejdet
Begrebet tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning dækker over en hovedregel og nogle undtagelser.
Positionsskift
Som hovedregel anses de indførte materialer for tilstrækkeligt bearbejde de/forarbejdede, hvis de ved fremstillingen af færdigvaren skifter toldtarifposition. En nærmere beskrivelse af begrebet positionsskifte fremgår af C.2.1.10.2.3.
Fra hovedreglen er der dog tre undtagelser.
Proceslisten
1. For det første er der for visse varer opstillet særlige regler for fremstillingen. Disse regler fremgår af den såkaldte procesliste, der er optrykt som bilag til aftalerne. Af proceslisten fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt ved fremstillingen af den enkelte vare, for at den kan opnå oprindelse. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af C.2.1.10.2.4.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
2. Den anden undtagelse er reglen om, at utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, fx simpel påfyldning af flasker, ikke kan give varen oprindelse. Hvilke bearbejdninger/forarbejdninger, der er tale om, fremgår af de enkelte aftaler. De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.5.
Kumulation
3. Den tredje undtagelse er reglen om kumulation.
I EF's aftaler med Egypten, Jordan, Libanon, Syrien, Cypern, Malta, Israel, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien er der adgang til bilateral kumulation, dvs. at varer, der er fremstillet i et af disse lande/EU, ved anvendelse af materialer og halvfabrikata mv. med oprindelse i EU/middelhavs-landet, ikke skal opfylde kravene om tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.
I EF's aftaler med Algeriet, Marokko og Tunesien, dvs. de såkaldte Magreb-lande, er der adgang til fuld kumulation mellem EU og Magreb-landene samt mellem Magreb-landene indbyrdes.
C.2.1.10.2.6. indeholder en nærmere beskrivelse af begrebet kumulation.
Generel tolerenceregel
Oprindelsesreglerne i EF's aftale med Israel kræves dog ikke opfyldt for materialer - uden oprindelse - som højest udgår 10% af færdigvarens pris ab fabrik.
Territorialkrav
I EF's aftale med Israel er det en generel betingelse, at oprindelsen skal opnås ved en ubrudt fremstillingsproces inden for EU/Israel - det såkaldte territorialitetsprincip, se C.2.1.10.2.7. Hvis varerne under fremstillingsprocessen forlader EU/Israel indebærer det, at oprindelsesprocessen bliver afbrudt og at en eventuel allerede opnået oprindelse for materialerne mistes.
Undtagelse
Ifølge aftalen kan varer dog, uden at miste muligheden for at opnå oprindelse, midlertidigt forlade EU/Israel for lønforarbejdning, hvis
1. de udførte materialer er fuldt ud fremstillet i eller har undergået mere end simple bearbejdninger/forarbejdninger i EU/Israel
2. at eksportøren af den endelige færdigvare overfor toldmyndighederne kan dokumentere, at de varer, der genindføres efter forarbejdning uden for EØS, er resultatet af en forarbejdning af de udførte materialer, og
3. den opnåede værditilvækst udenfor EU/Israel ikke udgør mere end 10% af den endelige færdigvares pris ab fabrik.
Det er således ikke en betingelse, at materialerne har opnået oprindelse i EU/Israel inden udførsel til lønforarbejdning.
Et eventuelt krav om positionsskift må, ved anvendelsen af denne regel, gerne være opfyldt ved forarbejdningen udenfor EU/Israel. For oprindelsesregler med et værdikriterium, dvs. anvendelse af materialer uden oprindelse op til en given værdigrænse, må den samlede værdi af materialer uden oprindelse i EU/Israel og den samlede værditilvækst udenfor EU/Isreal tilsammen ikke overstige dette værdikriterie.
Ovennævnte undtagelse fra territorialitetsprincippet gælder ikke for tekstilvarer.
Det skal bemærkes, at de 10% fra territorialprincippet ikke kan lægges sammen med de 10% fra den generelle toleranceregel således, at der kan opnås 20% forarbejdninger uden for EU/Israel.
C.2.1.5.3 Forsendelsesregler
Varerne skal være transporteret direkte mellem EU og det pågældende middelhavsland. Se C.2.1.10.3.
C.2.1.5.4 Oprindelsesdokumentation
EUR.1
Varernes oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et oprindelsescertifikat EUR.1, der skal være attesteret af toldmyndighederne.
EUR.2
For postforsendelser til Machrek-landene, Magreb-landene, Cypern og Malta, er der, inden for en beløbsgrænse, se nedenfor, fastsat lempelser i dokumentationskravene. Her kan dokumentationen bestå af et EUR.2-certifikat.
For forsendelser til Bosnien-Hercegovina, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien kan der ligeledes udfærdiges et EUR.2-certifikat, når samtlige varer i forsendelsen har oprindelse i et af aftalelandene og værdien af forsendelsen ikke overskrider grænserne i skemaet nedenfor.
Fakturaerklæring
For forsendelser til Israel, som kun indeholder varer med oprindelse i et af aftalelandene, og hvis værdi ikke overstiger 45.600 kr. pr. forsendelse, kan der af enhver eksportør afgives en erklæring i fakturaen om oprindelse.
For sendinger til Israel med højere værdi eller sendinger, der indeholder både varer med og varer uden oprindelsesstatus kan der kun afgives fakturaerklæring, hvis eksportøren af toldmyndighederne har fået en autorisation.
---------------------------------------------------------------------- Land Værdigrænse for EUR 2 Anden begrænsning ---------------------------------------------------------------------- Syrien ----------------- Algeriet 16.500 kr. ----------------- Tunesien ----------------------------------------- Egypten Må kun anvendes for ----------------- postforsendelser Jordan 20.450 kr. ----------------- Libanon ----------------- Marokko ----------------------------------------- Cypern 22.500 kr. ----------------- Malta ---------------------------------------------------------------------- Israel 45.600 kr. ---------------------------------------------------------------------- Kroatien ----------------- Bosnien-Hercegovina 24.000 kr. ----------------- Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien ----------------------------------------------------------------------
Fakturaerklæringen skal ikke attesteres af toldmyndighederne men alene forsynes med eksportørens underskrift.
En autoriseret eksportør kan undlade underskriften i fakturaerklæringen, hvis han skriftligt overfor toldmyndighederne erklærer, at han
"påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham som eksportør, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift".
En fakturaerklæring kan af eksportøren afgives i forbindelse med varernes udførsel eller efterfølgende. Afgives erklæringen efter at varerne er angivet overfor bestemmelseslandets toldmyndighed, skal der i erklæringen ske henvisning til de dokumenter, der er afgivet til bestemmelseslandets toldmyndighed.
De nærmere regler vedrørende udstedelse og attestation af oprindelsesdokumentation, herunder efterfølgende udstedelse og udstedelse af erstatningscertifikater, fremgår af de generelle dokumentationsregler i C.2.1.10.4.
C.2.1.5.5 Toldgodtgørelse
Ifølge aftalen med Israel må der i almindelighed ikke udstede oprindelsesdokumentation for eksportvarer, hvis
1. der under proceduren for aktiv forædling er ydet toldgodtgørelse eller fritagelse for told for de medgåede materialer, eller
2. der er ydet toldgodtgørelse eller fritagelse for told under anden form end aktiv forædling for de medgåede materialer, hvis godtgørelsen/fritagelsen er betinget af, at de fremstillede færdigvarer udføres.
I de øvrige aftaler med middelhavslandene er der ikke fastsat nogen begrænsning vedrørende toldgodtgørelse.
C.2.1.6 AVS/OLT
EF har indgået præferenceaftaler med ca. 70 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, de såkaldte AVS-lande, og ca. 20 oversøiske lande og territorier inklusive Grønland, de såkaldte OLT-lande.
Præferenceaftalerne er ensidige, men visse af AVS/OLT-landene indrømmer dog toldpræference for enkelte vareområder med oprindelse i EU. Disse toldpræferencer fremgår ikke af aftalerne, da de egenhændigt er besluttet af de pågældende lande.
C.2.1.6.1 Vareområdet
Det vareområde, der er omfattet af aftalen, og som dermed kan opnå toldpræference ved indførsel til EU, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.13.
Betingelser
For at en præferenceberettiget vare ved indførsel i EU kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalen
2. varen skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalen
3. varen skal være transporteret direkte til EU fra det pågældende AVS/OLT-land
4. varens oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, og i særlige tilfælde kan oprindelsen dokumenteres ved et EUR.2-certifikat
C.2.1.6.2 Oprindelsesregler
Toldpræference i samhandelen mellem EU og AVS/OLT-landene er betinget af, at varerne har opnået oprindelsesstatus efter oprindelsesregler, som er fastsat i aftalen.
Varerne kan således opnå oprindelse ved enten
1. at være fuldt ud fremstillet i EU eller i AVS/OLT-landene,
eller ved
2. at indførte materialer, der ikke har oprindelse i EU eller i AVS/OLT-landene, har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.
Fuldt ud fremstillet
Begrebet "fuldt ud fremstillet" er beskrevet i C.2.1.10.2.1 .
Tilstrækkelig bearbejdet/forarbejdet
Begrebet tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning dækker over en hovedregel og nogle undtagelser.
Positionsskift
Som hovedregel anses de indførte materialer for tilstrækkeligt bearbejdede/forarbejdede, hvis de ved fremstillingen af færdigvaren skifter toldtarifposition. En nærmere beskrivelse af begrebet positionsskifte fremgår af C.2.1.10.2.3.
Fra hovedreglen er der dog tre undtagelser.
Proceslisten
1. For det første er der for visse varer opstillet særlige regler for fremstillingen. Disse regler fremgår af den såkaldte procesliste, der er optrykt som bilag til aftalen. Af proceslisten fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt ved fremstillingen af den enkelte vare, for at den kan opnå oprindelse. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af C.2.1.10.2.4.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
2. Den anden undtagelse er reglen om, at utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, fx simpel påfyldning af flasker, ikke kan give varen oprindelse. Hvilke bearbejdninger/forarbejdninger, der er tale om, fremgår af aftalen. De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.5.
Kumulation
3. Den tredje undtagelse er reglen om fuld kumulation, der gælder for både AVS-landene og OLT-landene. Denne regel indebærer, at der i et af aftalelandene kan arbejdes videre med varer fremstillet i et af de andre aftalelande, selvom varen endnu ikke har opnået oprindelse der, således at den samlede bearbejdning/forarbejdning inden for aftalelandene kan give oprindelse, se C.2.1.10.2.6.
For AVS-landene er der endvidere pr. 1. januar 1996 åbnet mulighed for at kumulere med visse nabolande, som er u-lande, men ikke er omfattet af AVS-aftalen. Muligheden gælder dog ikke tunfiskeprodukter i Toldtariffens kap. 3 eller 16 samt visse andre varer.
Generel tolerenceregel
Oprindelsesreglerne i EF's aftale med AVS-landene kræves dog ikke opfyldt for materialer - uden oprindelse - som højest udgør 15 % af færdigvarens pris ab fabrik.
Territorialkrav
I EF's aftaler med AVS/OLT-landene findes en bestemmelse om, at oprindelsen skal opnås ved en ubrudt fremstillingsproces inden for området EU/AVS/OLT - det såkaldte territorialkrav eller territorialitets princip, se C.2.1.10.2.7.
C.2.1.6.3 Forsendelsesregler
Varerne skal være transporteret direkte til EU fra det pågældende AVS/OLT-land. Se C.2.1.10.3.
C.2.1.6.4 Oprindelsesdokumentation
EUR.1
Varernes oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et oprindelsescertifikat EUR.1, der skal være attesteret af toldmyndighederne.
EUR.2
For postforsendelser er der fastsat lempelser i dokumentationskravene. Oprindelsen kan dokumenteres ved et EUR.2-certifikat, når forsendelsens værdi ikke overstiger 20.450 kr. for OLT-landene og for AVS-landene, når forsendelsens værdi ikke overstiger 3.140 ECU (ca. 24.000 kr. modværdi i danske kroner er endnu ikke fastlagt) og alle varer i forsendelsen har oprindelse.
De nærmere regler vedrørende udstedelse og attestation af oprindelsesdokumentation, herunder efterfølgende udstedelse og udstedelse af erstatningscertifikater fremgår af de generelle dokumentationsregler i C.2.1.10.4.
I aftalen med AVS/OLT-landene er der, som følge af at der er mulighed for fuld kumulation for varer med oprindelse i EU og varer med oprindelse i AVS og OLT, indføjet en bestemmelse om, at der for varer fra EU kan kræves fremlagt en leverandørerklæring
Denne erklæring kan udstedes for varer, der har opnået præference oprindelse såvel som for varer, der ikke har opnået præferenceoprindelse.
Leverandørerklæringen, som skal afgives for hver sending, kan afgives på fakturaen, leveringsseddel eller andet handelsdokument. Den kan også afgives på en særlig blanket.
Leverandørerklæringens ordlyd er optrykt i bilag 108 - 111. Der er forskellige formuleringer alt efter om det gælder varer med præferenceoprindelse eller varer uden præferenceoprindelse.
Erklæringen skal være underskrevet. Når fakturaen og leverandørerklæringen udstedes via EDB, behøver erklæringen ikke at være underskrevet, hvis navnet på den person, der er ansvarlig for erklæringen, fremgår af erklæringen.
C.2.1.6.5 Undtagelser
Visse AVS-lande kræver fremlagt oprindelsescertifikat EUR.1 ved indførsel af varer med oprindelse i EU, uanset at de pågældende lande ikke indrømmer toldpræference for sådanne.
Virksomheder kan derfor hos toldmyndighederne få attesteret EUR.1-certifikater ved eksport til samtlige AVS-lande af varer, der har opnået oprindelsesstatus efter reglerne i oprindelsesprotokollen i AVS-aftalen.
C.2.1.7 U-Landene
EF har, på linie med en række industrilande herunder EFTA-landene, Canada og USA, indgået toldpræferenceaftaler med en række udviklingslande, kaldet u-lande. Disse aftaler kaldes Det Generelle System af Præferencer - GSP. Der er for EU's vedkommende indgået to aftaler - en for industrivarer og en for landbrugsvarer. Se A.8.6.
EF's GSP-aftaler er ensidige, og der er således ikke mulighed for at opnå toldpræference i u-landene for varer, der leveres fra EU.
C.2.1.7.1 Vareområdet
Det vareområde der er omfattet af aftalerne og som dermed kan opnå toldpræference, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.15..
Betingelser
For at en vare ved indførsel til EU kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalerne
2. varen skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalerne
3. varen skal være transporteret direkte fra det pågældende aftaleland til EU
4. varens oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et Form A certifikat, eller i særlig tilfælde ved en formular Apr.
C.2.1.7.2 Oprindelsesregler
En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation ved udførsel af varer med oprindelse i et af de u-lande, som er omfattet af aftalerne er bl.a. at varer er fremstillet i og har opnået oprindelse efter reglerne i oprindelsesprotokollen til aftalerne.
Dette kan ske ved, at varerne enten er
1. fuldt ud fremstillet i de pågældende u-land
eller ved
2. at eventuelt indførte materialer, der ikke har oprindelse i det pågældende u-land er undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.
Fuldt ud fremstillet
Begrebet "fuldt ud fremstillet" er beskrevet i C.2.1.10.2.1.
Tilstrækkelig bearbejdet/forarbejdet
Begrebet tilstrækkelig forarbejdning/bearbejdning dækker over en hovedregel og nogle undtagelser.
Positionsskift
Som hovedregel anses de indførte materialer for tilstrækkeligt bearbejdede/forarbejdede, hvis de ved fremstillingen af færdigvareren skifter toldtarifposition. En nærmere beskrivelse af begrebet positionsskifte fremgår af C.2.1.10.2.3.
Fra hovedreglen er der dog tre undtagelser.
Proceslisten
1. For det første er der for visse varer opstillet særlige regler for fremstillingen. Disse regler fremgår af den såkaldte procesliste, der er optrykt som bilag til aftalen. Af proceslisten fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt ved fremstillingen af den enkelte vare, for at den kan opnå oprindelse. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgå af C.2.1.10.2.4.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
2. Den anden undtagelse er reglen om, at utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, fx simpel påfyldning af flasker, ikke kan give varen oprindelse. Hvilke handlinger, der er tale om, fremgår af aftalen. De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.5.
Kumulation
3. Den tredje undtagelse er reglen om regional kumulation. Denne regel indebærer, at et materiale med oprindelse kan indføres fra et land i regionen - se nedenfor - til et andet land i regionen, og indgå i dette lands produktion som om de var materialer fra dette land.
Regional kumulation kan foregå inden for lande tilhørende følgende regionale sammenslutninger/grupper
--------------------------------------------------------------------- ASEAN-landende CACM-landende ANDEAN-landene --------------------------------------------------------------------- Indonesien Costa Rica Bolivia --------------------------------------------------------------------- Malaysia El Salvador Columbia --------------------------------------------------------------------- Philippinerne Guatamala Ecuador --------------------------------------------------------------------- Singapore Honduras Peru --------------------------------------------------------------------- Thailand Nicaragua Venzuela --------------------------------------------------------------------- Brunei-Darussalam --------------------------------------------------------------------- Vietnam ---------------------------------------------------------------------
Ud over muligheden for regional kumulation indeholder GSP-reglerne også mulighed for at kumulere med EU-materialer. Reglen betyder, at der i GSP-landene kan arbejdes videre på materialer med oprindelse i EU. Ved bestemmelsen af færdigvarens oprindelse, indgår EU-materialerne som om de havde oprindelse i GSP-landet. Denne regel kaldes donorland-ordningen.
C.2.1.10.2.6. indeholder en nærmere beskrivelse af begrebet kumulation.
C.2.1.7.3 Forsendelsesregler
Varerne skal være transporteret direkte fra det pågældende u-land til EU. Se C.2.1.10.3.
C.2.2.7.4. Oprindelsesdokumentation
GSP
Varernes oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et oprindelsescertifikat Form A, også kaldet et GSP-certifikat, der skal være attesteret af det pågældende u-lands kompetente myndighed.
APR
For postforsendelser er der fastsat lempelser i dokumentationskravene. Oprindelsen kan dokumenteres ved en formular APR, når forsendelsens værdi ikke overstiger 20.450 kr., og alle varer i forsendelsen har oprindelse i et af aftalelandene.
De nærmere regler vedrørende udstedelse og attestation af oprindelsesdokumentation, herunder efterfølgende udstedelse og udstedelse af erstatnignscertifikater fremgår af de generelle dokumentationsregler i C.2.1.10.4.
EUR 1
For at et GSP-land kan arbejde videre (kumulere) på materialer med EU-oprindelse, skal denne oprindelse dokumenteres med et EUR 1 certifikat udstedt i EU.
C.2.1.8 Tyrkiet
EU har indgået en associeringaftale, en aftale om en toldunion samt en frihandelsaftale for EKSF-produkter med Tyrkiet. Se A.8.7.
Aftalerne indebærer, at landbrugsvarer og EKSF-produkter med oprindelse i EU eller i Tyrkiet opnår hel eller delvis toldfritagelse dvs. toldpræference ved indførsel til EU eller Tyrkiet.
C.2.1.8.1 Vareområdet
De vareområder, der er omfattet af aftalerne og som dermed kan opnå toldpræference ved indførsel i EU/Tyrkiet, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.12.
Betingelser
For at en vare, bortset fra EKSF-produkter hvor betingelserne fremgår nedenfor, kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. de fleste landbrugsvarer skal have opnået oprindelse i EU, efter aftalens oprindelsesregler
2. de øvrige varer skal være i fri omsætning i EU
3. varernes præferenceberettigelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et A.TR.-certifikat, dog kan A.TR.-1 eller A.TR.-3 certifikater bruges til og med 30. juni 1997.
EKSF
For så vidt angår EKSF-produkter skal følgende betingelser være opfyldt for at der kan opnås toldpræference
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalen
2. varen skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalen
3. varen skal være transporteret direkte fra EU til Tyrkiet eller omvendt
4. varens oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat eller en erklæring fra eksportøren i dennes faktura (fakturaerklæring)
5. der må ikke i almindelighed være udbetalt toldgodtgørelse for varerne.
C.2.1.8.2 Oprindelsesregler
En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation ved udførsel af varer til Tyrkiet er bl.a. at varen er fremstillet i og har opnået oprindelse efter reglerne i aftalernes oprindelsesprotokol. For samhandelen med Tyrkiet gælder, at de fleste landbrugsvarer, der er omfattet af det præferenceberettigede vareområde, skal have oprindelse i EU.
Som varer med oprindelsesstatus i EU anses varer, der er fuldt ud fremstillet der.
For de øvrige varer, bortset fra EKSF-produkter, dvs. industrivarer mv., er der ikke fastsat oprindelsesregler. For disse varer er det en betingelse, at de er i fri omsætning i EU, herunder varer, der stammer fra lande uden for EU eller Tyrkiet, og for hvilke der er betalt told eller tilsvarende afgifter. Der må ikke i almindelighed været udbetalt toldgodtgørelse for disse varerne.
En af betingelserne for udstedelse af oprindelsesdokumentation for EKSF-produkter er bl.a., at varerne er fremstillet i og har opnået oprindelse efter reglerne i aftalens oprindelsesprotokol.
Dette kan ske ved, at varerne enten er
1. fuldt ud fremstillet i EU/Tyrkiet
eller
2. at eventuelle indført materialer, der ikke har oprindelse i EU/Tyrkiet, er undergået en tilstrækkelig forarbejdning/bearbejdning i EU/Tyrkiet.
Fuldt ud fremstillet
Begrebet "fuldt ud fremstillet" er beskrevet i C.2.1.10.2.1.
Tilstrækkelig bearbejdet/forarbejdet
Begrebet tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning dækker over en hovedregel og nogle undtagelser.
Positionsskift
Som hovedregel anses de indførte materialer for tilstrækkeligt bearbejdede/forarbejdede, hvis de ved fremstillingen af færdigvaren skifter toldtarifposition. En nærmere beskrivelse af begrebet positionsskifte fremgår af C.2.1.10.2.3.
Fra hovedreglen er der dog tre undtagelser.
Proceslisten
1. For det første er der for visse varer opstillet særlige regler for fremstillingen. Disse regler fremgår af den såkaldte procesliste, der er optrykt som bilag til aftalen. Af proceslisten fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt ved fremstillingen af den enkelte vare, for at den kan opnå oprindelse. En nærmere beskrivelse af proceslisten fremgår af C.2.1.10.2.4.
Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning
2. Den anden undtagelse er reglen om, at utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger, fx simpel påfyldning af flasker, ikke kan give varen oprindelse - heller ikke selvom varen ved bearbejdning/forarbejdningen skifter toldtarifposition. Hvilke handlinger, der er tale om, fremgår af aftalen. De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger er nærmere beskrevet i C.2.1.10.2.5.
Kumulation
3. Den tredje undtagelse er reglen om bilateral kumulation. Denne regel indebærer, at et materiale med oprindelse, der indføres fra EU til videreforarbejdning i Tyrkiet (eller omvendt), indtræder i produktionen, som om det havde oprindelse i dette land, se C.2.1.10.2.6.
C.2.1.8.3 Forsendelsesregler
For varer, bortset fra EKSF-produkter, er der ikke er fastsat forsendelsesregler.
For så vidt angår EKSF-produkter skal de være transporteret direkte fra EU til Tyrkiet eller omvendt. Se C.2.1.10.3.
C.2.1.8.4 Oprindelsesdokumentation
A.TR
Oprindelsen af industrivarer omfattet af toldunionen og landbrugsvarer omfattet af frihandelsaftalen skal i handelen mellem EU og Tyrkiet dokumenteres ved fremlæggelse af et A.TR.-certifikat.
A.TR.-certifikatet skal være attesteret af toldmyndighederne. Ved udførsel fra EU anvendes det særlige metalstempel, som også benyttes under EU's forsendelsesordning.
Enhver eksportør kan på nærmere fastsatte vilkår opnå tilladelse til selv at udfærdige og attestere A.TR.-certifikater.
Postforsendelser, der forsendes direkte mellem EU og Tyrkiet, vil være præferenceberettiget, hvis adressekortet eller forsendelsen ikke er forsynet med den gule etikette, der anvendes i EU's forsendelsesordning for varer med T 1 status. Etiketten påsættes af udførselslandets kompetente myndigheder.
Ved udførsel med post følges tilsvarende fremgangsmåde som anført i B.1.11.1. Posttrafik.
EKSF EUR.1
EKSF-produkters oprindelse kan dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, der i alle tilfælde skal attesteres af toldmyndighederne.
Fakturaerklæring
For sendinger, som alene indeholder EKSF-varer med oprindelse i EU eller i Tyrkiet, og hvis værdi ikke overstiger 45.600 kr., anses eksportørens erklæring i fakturaen om varernes oprindelse som tilstrækkelig dokumentation. Erklæringen skal have følgende ordlyd
"Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, erklærer, at varerne medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i ....."
For varesendinger, som indeholder både EKSF-varer med og uden oprindelse i EU eller Tyrkiet, eller med højere værdi end 45.600 kr. kan varernes oprindelse kun dokumenteres med en fakturaerklæring, hvis eksportøren har fået en autorisation dertil af toldmyndighederne. Erklæringen skal i disse tilfælde have følgende ordlyd:.
"Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, (toldmyndighedernes tilladelse nr ...), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i ......"
Begge fakturaerklæring skal underskrives af eksportøren og skal ikke attesteres af toldmyndighederne.
Det er imidlertidig ikke nødvendigt, at fakturaerklæringen underskrives, hvis eksportøren er autoriseret og skriftligt over for toldmyndighederne har afgivet erklæring om, at han
"påtager sig det fulde ansvar for alle fakturaerklæringer, der angiver ham som eksportør, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift".
En fakturaerklæring kan af eksportøren afgives i forbindelse med varernes udførsel eller efterfølgende. Afgives erklæringen efter at varerne er angivet overfor bestemmelseslandets toldmyndighed, skal der i erklæringen ske henvisning til de dokumenter, der er afgivet til bestemmelseslandets toldmyndighed.
De generelle dokumentationsregler, se C.2.10.4.
C.2.1.9 øvrige præferenceaftaler
Udover de tidligere nævnte præferenceaftaler, har EF indgået aftaler med, Andorra, Ceuta og Melilla, der udgør en del af det Spanske Kongerige, beliggende i Nordafrika, Gazaområdet og Vestbredden tidligere kaldet De besatte områder, samt 23 u-lande vedrørende håndfremstillede varer og 12 u-lande vedrørende varer fremstillet på håndvæv. Se A.8.
C.2.1.9.1 Vareområdet
De vareområder der er omfattet af aftalerne, og som dermed kan opnå toldpræference ved indførsel i de anførte lande, fremgår af Toldtariffens bilag 4, underbilag 4.0, 4.4, 4.6 og 4.14.
Andorra
Der gælder særlige regler for Andorra, idet der mellem Andorra og EU er oprettet en toldunion for industrivarer, mens der er indgået en præferenceaftale for landbrugsvarer.
Betingelser
For at en vare, der udføres til Andorra, kan opnå toldpræference gælder følgende
1. en vare under Toldtariffens kap 1-24 skal have opnået oprindelse i EU/Andorra i henhold til aftalens oprindelsesregler. Oprindelsen skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, eller ved en erklæring fra eksportøren i dennes faktura
2. en industrivare skal være i fri omsætning i EU/Andorra og ledsaget af et internt forsendelsesdokument T-2.
For at en vare ved indførslen til Ceuta og Melilla samt Gazaområdet og Vestbredden, kan opnå toldpræference, skal følgende betingelser være opfyldt
1. varen skal være omfattet af vareområdet i aftalen
2. varen skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesreglerne anført i aftalen
3. varen må alene transporteret direkte fra EU til det pågældende område
4. varens oprindelse skal for varer fra Ceuta og Melille dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, som kan udfærdiges som et langtidscertifikat dvs. LT-certifikat, eller en erklæring fra eksportøren i dennes faktura, fakturaerklæring.
For varer fra Gazaområdet og Vestbredden skal varernes oprindelse dokumentere ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat, og i særlige tilfælde kan oprindelsen dokumenteres ved et EUR.2-certifikat.
C.2.1.9.2 Oprindelsesregler
En af betingelser for udstedelse af oprindelsesdokumentation ved udførsel af varer med oprindelse i EU til Ceuta og Melilla samt Gazaområdet og Vestbredden, og omvendt, er bl.a. at varerne er fremstillet i aftalelandene og har opnået oprindelse efter reglerne i oprindelsesprotokollen til aftalerne.
For samhandelen med Andorra gælder, at varerne henhørende under Toldtariffens kap 1-24 skal have opnået oprindelse i henhold til oprindelsesregler fastsat i aftalen. For de øvrige varer gælder der ingen oprindelsesregler, her er det alene et krav at varerne er i fri omsætning i EU/Andorra.
Vedrørende reglerne om fuldt ud fremstillet og tilstrækkelig bearbejdet/forarbejdet, herunder hovedregel og undtagelser, henvises til de generelle oprindelsesregler i C.2.1.10.2.
C.2.1.9.3 Forsendelsesregler
Varer til Ceuta og Melilla samt Gazaområdet og Vestbredden, skal være transporteret direkte mellem EU og det pågældende område. Se C.2.1.10.3
For varer, der transporteres mellem EU og Andorra er der ikke fastsat forsendelsesregler.
C.2.1.9.4 Oprindelsesdokumentation
Ceuta og Melilla
EUR.1
Varernes oprindelse skal dokumenteres ved fremlæggelse af et EUR.1-certifikat for varer til/fra Ceuta og Mellila, der i alle tilfælde skal attesteres af toldmyndigheden. I forbindelse med handelen mellem EU og Ceuta og Melilla kan eksportøren, efter autorisation fra den kompetente myndighed, udstede et langtidscertifikat - kaldet LT-certifikat. Certifikatet udstedes på en EUR.1-blanket og skal attesteres af toldmyndighederne.
Fakturaerklæring
For sendinger til/fra Ceuta og Melilla, som alene indeholder varer med oprindelses i EU eller Ceuta og Melilla, og hvis værdi ikke overstiger 40.200 kr., anses eksportørens erklæring i fakturaen om varernes oprindelse som tilstrækkelig dokumentation.
For varesendinger til/fra Ceuta og Melilla som indeholder både varer med og varer uden oprindelse i EU eller Ceuta og Melilla eller med en højere værdi end 40.200 kr. kan varernes oprindelse kun dokumentere med en fakturaerklæring, hvis eksportøren har fået en autorisation dertil af toldmyndighederne.
Begge erklæringen har følgende ordlyd
"Undertegnede eksportør af de af nærværende dokument omfattede varer erklærer, at varerne, medmindre andet er angivet, opfylder betingelserne for opnåelse af oprindelse i den præferentielle samhandel med ... og har oprindelse i ....."
Gazaområdet og Vestbredden
EUR.1
Varernes oprindelse skal dokumentere ved fremlæggelse af et EUR-1-certifikat, der i alle tilfælde skal attesteres af handelskamrene i Gazaområdet og Vestbredden og toldmyndighederne i EU.
EUR.2
For postforsendelser til/fra Gazaområdet og Vestbredden kan der, når forsendelsen kun indeholder varer med oprindelsesstatus, og værdien ikke overstiger 22.500 kr., udfærdiges et EUR.2-certifikat.
Andorra
For varer henhørende under Toldtariffens kap 1-24 som forsendes til Andorra, skal der udstedes et EUR.1-certifikat. Overstiger forsendelsens værdi ikke 22.500 kr., kan eksportøren udfærdige en fakturaerklæring, Fakturaerklæring 2, efter samme retningslinier som er gældende for EF's præferenceaftale med EØS-landene. For de øvrige varer gælder, at de skal forsendes efter reglen for intern fællesskabsforsendelse, på en T2 angivelse.
De nærmere regler vedrørende udstedelse og attestation af oprindelsesdokumentation fremgår af de generelle dokumentationsregler i C.2.1.10.4.
C.2.1.10 Fællesbestemmelser vedrørende præferenceoprindelsesregler
EF har indgået toldpræferenceaftaler, der indeholder aftaler om toldpræferencer, med en lang række lande og landeområder, se A.8.
Aftalerne kan opdeles i 2 kategorier
- gensidige aftaler
og
- ensidige aftaler.
Det er kendetegnende for de gensidige aftaler, at parterne indrømmer hinandens varer toldpræference. Aftalerne giver således handelsfordele til begge parter.
EU har imidlertid også indgået aftaler - præferenceaftaler - med lande/områder, der indebærer, at kun den ene part's varer indrømmes toldpræference. Disse ordninger benævnes ensidige aftaler, og giver kun handelsfordele til den ene part. Som hovedregel vil varer med oprindelse i EU ikke blive indrømmet toldpræference ved udførsel til lande/områder, med hvilke EF har indgået ensidig præferenceaftaler.
Af gensidige aftaler kan nævnes EF's præferenceaftaler med
- de EFTA-lande, der indgår i EØS,
- EFTA-landet Schweiz,
- visse middelhavslande,
- Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Estland, Letland, Litauen og Slovenien,
- Færøerne.
De ensidige aftaler omfatter bl.a. aftaler med
- Udviklingslandene, via GSP-aftalerne,
- AVS- og OLT-lande, dvs. lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt oversøiske lande og territorier, herunder Grønland
- visse lande vedrørende håndfremstillede varer.
Aftalerne er offentliggjort i EF-Tidende. Se skemaet i det indledende afsnit i A.8. Til aftalerne hører såkaldte oprindelsesprotokoller, som nærmere definerer begrebet varer med oprindelse og metoderne for administrativt samarbejde.
Selve oprindelsesprotokollen udstikker således generelle retningslinier for hvordan, og på hvilken måde varer opnår oprindelse i de enkelte aftaler.
De detaljerede oprindelsesbestemmelser er derimod ofte indeholdt i et bilag til oprindelsesprotokollen benævnt proceslisten.
Oprindelsesreglerne og proceslisten er nærmere beskrevet nedenfor i C.2.1.10.2.
C.2.1.10.1 Vareområde
Det præferenceberettigede vareområde er alt afhængig af aftalernes karakter meget forskelligt. I de enkelte aftaler er anført hvilke varer, der er omfattet af adgangen til toldpræference.
Oplysninger om de enkelte præferencearrangementers vareområde mv. ved indførsel til EU fremgår af Toldtariffens bilag 4 og svarer i store træk til det vareområde, der gælder ved eksport til aftalelandene.
Se i øvrigt C.2.1.1 - C.2.1.8, som detaljeret beskriver de enkelte præferenceaftaler.
C.2.1.10.2 Oprindelsesregler
En vare kan ved forarbejdning i EU/det pågældende aftaleland erhverve oprindelse på 2 måder
1. enten ved at være fuldt ud fremstillet i EU/det pågældende aftaleland
eller
2. ved at være tilstrækkeligt bearbejdet/forarbejdet i EU/det pågældende aftaleland.
C.2.1.10.2.1 Fuldt ud fremstillet
Dette oprindelseskriterium anses for opfyldt, når der til den fremstillede varer kun er brugt materialer, der allerede har oprindelse i EU/det pågældende aftaleland.
En liste over hvad der er omfattet fremgår af de enkelte aftaler. Det kan være mineralske produkter, der er udvundet af jorden eller havbunden i EU eller det pågældende aftaleland, fx olie, gas, kul.
Visse vegetabilske produkter kan henføres til ovenstående kategori fx korn, der er høstet i EU/det pågældende aftaleland, eller produkter fra levende dyr, der er opdrættet i EU.
For fisk fanget ved havfiskeri af oprindelseslandets fartøjer, dvs. fartøjet fører landets flag, er der desuden regler om registrering, ejerskab og bemanding.
Generelt gælder det, at hvis der ved fremstillingen er brugt materialer, der er indført til EU udefra, kan varen ikke anses som fuldt ud fremstillet i EU. Den pågældende vare har alligevel mulighed for at få EU-oprindelse, hvis den opfylder reglerne om tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning, se C.2.1.10.2.2.
C.2.1.10.2.2 Tilstrækkelig bearbejdet/forarbejdet
Er der i produktionen af færdigvaren brugt materialer fra andre lande end EU og aftalelandet, skal disse materialer være tilstrækkeligt bearbejdet/forarbejdet i EU/aftalelandet, for at færdigvaren kan få oprindelse i EU eller aftalelandet.
Reglerne for, hvornår et materiale kan anses for at være tilstrækkeligt bearbejdet/forarbejdet, kan opdeles i en hovedregel og en række undtagelser.
Hovedreglen er, at varen skal skifte toldtarifposition. Som undtagelser fra denne hovedregel findes følgende
- varen er omfattet af proceslisten,
- materialerne har kun undergået utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger,
- materialer, som har oprindelse i et land/område, som EU har indgået en præferenceaftale med. Sådanne materialer behøver ikke at opfylde kravene om tilstrækkelig bearbejdning/forarbejdning, idet EU efter aftalerne kan bygge videre dvs. kumulere på disse materialer, efter nærmere fastsatte regler.
C.2.1.10.2.3 Reglen om positionsskifte
Hovedreglen er, at en vare får EU-oprindelse, hvis de anvendte indførte materialer uden EU-oprindelse ved fremstillingen skifter toldposition.
Dette betyder, at færdigvaren skal henføres til en anden toldposition end de indførte materialer.
Ved toldposition forstås i denne sammmenhæng den 4-cifrede hovedposition i HS-nomenklaturen.
Eksempel
Oprindelse opnås
Et par handsker, position 4203, fremstilles af indført svinelæder uden oprindelse, position 4107, og foret med indført, garvet pelsskind uden oprindelse, position 4302.
Handskerne opnår oprindelse ved denne fremstilling, idet de materialer uden oprindelse, der er anvendt alle skifter toldtarifposition.
Oprindelse opnås ikke
Et par handsker, position 4203, fremstilles af indført svinelæder uden oprindelse, der er skåret i form inden indførelsen, position 4203, og foret med indført, garvet pelsskind uden oprindelse, position 4302.
Handskerne opnår ikke oprindelse, idet ikke alle de anvendte materialer uden oprindelse skifter toldtarifposition.
C.2.1.10.2.4 Proceslisten
Den første undtagelse fra hovedreglen, er reglen for varer, der er omfattet af proceslisten. For varer, som er nævnt i proceslisten gælder den eller de regler, der er anført ud for varen i listen. For visse varer kan proceslisten også indeholde krav om positionsskifte.
I EØS-aftalen er alle varer optaget i proceslisten, også i de tilfælde hvor den såkaldte hovedregel om positionsskifte alene gælder.
Proceslisten indeholder op til 4 kolonner, og er generelt opbygget som "modellen" nedenfor.
---------------------------------------------------------------------- HS-position Varebeskrivelse Bearbejdning eller forarbejdning af materialer uden oprindelsesstatus, som giver den færdige vare oprindelsesstatus ---------------------------------------------------------------------- (1) (2) (3) eller (4) ---------------------------------------------------------------------- 2203 Øl Fremstilling ved hvilken alle anvendte materialer henhører under en anden position end den færdige vare ---------------------------------------------------------------------- ex 2811 Svovltrioxid Fremstilling på Fremstilling, ved basis af hvilken værdien svovldioxid af alle anvendte varer ikke overstiger 40% af den færdige varers pris ab fabrik ----------------------------------------------------------------------
De to første kolonner indeholder en beskrivelse af færdigvaren baseret på HS-nomenklaturen.
I første kolonne kan der være anført "ex" foran en position eller et kapitel. Det betyder, at oprindelsesreglen ikke omfatter hele positionen eller kapitlet, men kun de varer, som er nævnt i varebeskrivelseskolonnen, kolonne 2.
I kolonne 3 er anført procesbeskrivelserne for de varer, der er omfattet af listen. I nogle aftaler kan der forekomme en kolonne 4, hvor der er anført alternative regler til dem, der er anført i kolonne 3. I andre aftaler kan der, istedet for en kolonne 4, være anført flere alternative regler i kolonne 3.
Procesbeskrivelserne i kolonne 3 og 4 foreskriver den bearbejdning eller forarbejdning af materialer uden oprindelsesstatus i EU/aftalelandet, som giver den færdige vare oprindelsesstatus der.
Oprindelsesreglerne i kolonne 3 og 4 kan have forskelligt udseende fra vare til vare.
For visse varer gælder der ifølge procesbeskrivelserne et "forbud" mod at benytte varer fra visse positioner i fremstillingen. Noget sådant er tilfældet i "modellen" ovenfor, hvor der til fremstilling af øl, position 2203, kun må anvendes varer uden oprindelse fra andre positioner end position 2203.
En anden type af procesbeskrivelser indeholder et værdikriterie. Der er her tale om, at der ved fremstillingen af den pågældende færdigvare må benyttes materialer uden oprindelse op til en given grænse. I "modellen" ovenfor er dette tilfældet med position ex 2811, hvor der er fastsat en grænse på 40%. Dette krav kan yderligere være knyttet sammen med et krav om, at der skal benyttes en nærmere beskrevet fremstillingsproces.
C.2.1.10.2.5 Utilstrækkelige bearbejdning/forarbejdning
En række bearbejdninger/forarbejdninger betragtes altid som utilstrækkelige til at give en vare oprindelse - også selvom bearbejdningen-/forarbejdningen medfører positionsskifte. De bearbejdninger/forarbejdninger det drejer sig om, fremgår af de enkelte aftaler. Bearbejdningerne/forarbejdningerne omfatter blandt andet
- bearbejdninger/forarbejdninger, som har til formål at opretholde varernes tilstand under deres transport og oplagring, fx luftning, tørring, afkøling, fjernelse af beskadigede dele,
- simple bearbejdninger/forarbejdninger såsom afst vning, sigtning, sortering, opdeling, sammensætning herunder samling i sæt, vask, maling og udskæring,
- simpel påfyldning af flasker og flakoner, fyldning af sække og kasser, indsætning i etuier, æsker, fastgøring på underlag og lignende samt enhver anden simpel indpakning.
C.2.1.10.2.6 Kumulationsbestemmelser
I mange af præferenceaftalerne er der i oprindelsesprotokollerne indsat bestemmelser om, at materialer med oprindelse i aftalelandene ikke skal opfylde protokollens oprindelseskriterier om tilstrækkelig forarbejdning eller bearbejdning.
Denne mulighed for, at visse ikke-EU-materialer oprindelsesmæssigt kan anvendes på lige fod med EU-materialer ved produktionen i EU/aftalelandene kaldes kumulation.
Kumulation kan generelt beskrives som en mulighed for, inden for et bestemt land eller gruppe af lande - afhængig af præferenceaftalernes udformning - at kunne videreforarbejde på materialer med oprindelse hos den anden/de andre aftalepartnere.
Ved denne videreforarbejdning stilles de indførte varer/materialer mv. ikke dårligere end forarbejdningslandets/-områdets egne materialer.
Der findes følgende former for kumulation i præferencesamhandelen mellem EU og dets aftalepartnere
- Bilateral kumulation
- Diagonal kumulation- også kaldet multilateral kumulation
- Regional kumulation
- Fuld kumulation
Bilateral kumulation
Ved bilateral kumulation forstås, at EU og aftalelandet kan bygge videre på hinandens materialer med oprindelse. Dvs. at der i aftalepartneren kan arbejdes videre med materialer med oprindelse i EU og omvendt. Materialerne behøver ved videreforarbejdningen i EU/aftalelandet, ikke at opfylde oprindelseskriteriet om tilstrækkelig forarbejdning eller bearbejdning dér, idet den forarbejdning, der fandt sted i det andet land tæller med i opgørelsen af, hvor varen får oprindelse. Det kan således alligevel være muligt at udstede oprindelsesdokumentation ved eksport til det andet aftaleland.
I den bilateralekumulation er det således alene råvarer, komponenter mv., der allerede ved udførslen fra EU eller det pågældende land har erhvervet oprindelsesstatus efter reglerne for den pågældende råvarer eller komponent, der kan indgå i kumulation ved den videre forarbejdning i importlandet/EU.
Eksempel
Et stof, position 5111.11, væves i Israel af indførte uldfibre og opfylder dermed oprindelsesreglen for stof. Varen har således oprindelse. Stoffet indføres til EU, og forarbejdes til konfektion, position 6204, der hereffeter sendes til Israel.
Efter oprindelsesreglen for konfektion skal fremstillingen heraf ske med udgangspunkt i garn. Dette krav opfyldes ikke ved forarbejdningen i EU, men da stoffet er fremstillet af fibre i Israel, har stoffet ved indførsel til EU allerede oprindelse, som der kan bygges videre på.
Konfektionen, der eksporteres fra EU til Israel har således oprindelse, og der kan udstedes et EUR.1-certitikat for varen ved udførsel til Israel.
Materialer uden oprindelse i EU/aftalelandet betragtes altid som materialer uden oprindelse og skal derfor opfylde de betingelser for varer uden oprindelse som er anført i aftalen, dvs. positionsskift, tilstrækkelig forarbejdning eller bearbejdning osv.
Der er fx adgang til bilateral kumulation i EF's aftaler med Færøerne, visse Middelhavslande fx Malta, Israel, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien samt Cypern.
Diagonal kumulation
Ved diagonal kumulation forstås, at EU og en række aftalepartnere kan bygge videre på hinandens materialer med oprindelse. Ved færdigvarens videreforarbejdning i EU/aftalelandene behøver materialer fra EU/aftalelandene, derfor ikke at opfylde kravene til tilstrækkelig forarbejdning eller bearbejdning for, at der kan udstedes oprindelsesdokumentation ved eksport til de øvrige aftalelande.
Eksempel
Frugt tilhørende toldtariffens kap. 6, der er fuldt ud fremstillet i Egypten, dvs. med oprindelse, sendes til Jordan, hvor de kommes på dåser; dette er en såkaldt utilstrækkelig proces. På grund af muligheden for diagonal kumulation mellem de to lande, kan dåserne med frugt eksporteres til EU med udstedt oprindelsesdokument EUR.1.
Der er fx adgang til diagonal kumulation i EF's aftaler med Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet og Machrek-landene, dvs. Egypten, Jordan, Libanon og Syrien.
Regional kumulation
Ved regional kumulation forstås, at en række lande inden for en regional sammenslutning kan arbejde videre på hinandens varer med oprindelse.
Denne type kumulation svarer stort set til diagonal kumulation. Dog kan der her ikke ske kumulation mellem landene i sammenslutningen og EU. Se dog undtagelsen beskrevet i C.2.1.7.2 - den såkaldte donorland-ordning i GSP-systemet.
Færdigvaren får oprindelse i det land, hvor den sidste forarbejdning finder sted, forudsat at der i dette land er sket den største værditilvækst og der er sket mere end utilstrækkelig behandling i dette land. Ellers har færdigvarenvaren oprindelse i det land, hvor den største værditilvækst er sket.
Eksempel
Et materiale med oprindelse i Malaysia indføres til Singapore og bliver pakket i mindre enheder. Disse eksportes derefter til EU, med oprindelsesdokumentation Form A. Malaysia vil stå opført som oprindelsesland, idet den forarbejdning, der sker i Singapore henføres til listen af utilstrækkelige forarbejdninger.
Fuld kumulation
I modsætning til bilateral kumulation, diagonal kumulation og regional kumulation, hvor der kun kan bygges videre på materialer med oprindelse i et bestemt land eller område, betyder fuld kumulation, at der kan bygges videre på alle materialer, dvs også materialer, der endnu ikke har opnået oprindelse i et bestemt land/område. En eventuel oprindelse opnås først ved videreforarbejdningen i EU/ det område/land med hvilke EF har indgået aftale.
Alle forarbejdninger af råvaren, som foretages inden for aftalelandene medregnes således, når det skal afgøres, om den færdige vare er bearbejdet/forarbejdet tilstrækkelig til at opfylde oprindelsesreglerne.
Fuld kumulation anvendes fx i EF's præferenceaftaler med Algeriet, Marokko og Tunesien (Magreb-landene) og i EØS-aftalen, dvs. EFTA-landene med undtagelse af Schweiz.
Eksempel
Et stof, position 5111, væves i EU af indført garn og opfylder dermed ikke oprindelsesreglen for stof. Stoffet har således ikke oprindelse i EU. Stoffet udføres til Marokko og videreforarbejdes til konfektion, position 6204, der sendes til Algeriet. Efter oprindelsesreglen for konfektion skal fremstillingen ske med udgangspunkt i garn.
Dette krav opfyldes ikke ved forarbejdningen i Marokko, men da stoffet er fremstillet af garn i EU, kan man ved sammenlægning af bearbejdningerne i EU og Marokko opfylde oprindelsesreglen for konfektion til Algeriet.
Da stoffet ved udførsel fra EU til Marokko ikke har oprindelsesstatus, kan der for denne handel ikke udfærdiges EUR.1-certifikat, men leverandøren i EU kan udfærdige en leverandørerklæring for råvarer/halvfabrikata, som ikke har opnået oprindelse. For den konketionerede varer, der eksporters fra Marokko til Algeriet, kan udstedes EUR.-certifikat.
Leverandørerklæringer
Ved anvendelse af kumulationsreglerne skal fremstillingsvirksomheden kunne dokumentere sine udgangsmaterialers oprindelsesstatus enten gennem det ved indfortoldningen fremlagte oprindelsesdokument, eller, hvis der er tale om materialer fra EU-leverandører, gennem en af leverandøren udstedt leverandørerklæring, se C.2.1.10.4.
Alt efter hvilket aftaleområde samhandelen foregår inden for, har leverandørerklæringerne forskellig ordlyd.
C.2.1.10.2.7 Andre bestemmelser vedrørende præferenceoprindelse
Ved anvendelse af oprindelsesreglerne gælder følgende bestemmelser
Værdi
For indførte materialer er værdien lig med toldværdien på indførselstidspunktet.
For EU-materialer er værdien den først konstaterede pris, der ved salg er betalt, eller skal betales for materialerne i EU.
For færdigvaren, dvs. den fremstillede vare, som skal udføres af EU, er værdien lig med varens pris ab fabrik. Pris ab fabrik er den pris, der er betalt til den producent, i hvis virksomhed varen har fået oprindelse.
Enhed
Normalt skal oprindelsen for hver enkelt vareenhed bedømmes særskilt. Det gælder også, selv om varerne leveres i samme sending.
Der er dog en undtagelse fra denne hovedregel. Det er når varerne i en sending efter reglerne i Toldtariffen skal tariferes som én vare. Her skal varen også bedømmes som én vare med hensyn til oprindelse.
Sæt
Varer i sæt kan normalt kun opnå oprindelse, hvis alle varerne i sættet har oprindelse. Her er der dog også en undtagelse.
Sæt må indeholde dele uden oprindelse, hvis deres værdi ikke overstiger 15 % af sættets samlede værdi.
Emballage
Reglerne om oprindelse for emballage følger tariferingsreglerne for emballage.
Disse regler er anført i bestemmelse 5 i Toldtariffens Almindelige Tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur.
Tariferes emballagen således sammen med varen, bedømmes oprindelsen for emballage og vare under ét, dvs. emballagen indgår i bedømmelsen med sin faktiske oprindelse som alle andre anvendte materialer.
Reparation
Varer, der genudføres efter reparation, bedømmes med hensyn til oprindelse ligesom alle andre varer.
Generel tolerance-regel
I visse af EF's præferenceaftaler findes en bestemmelse om, at der må anvendes materialer uden oprindelse ved fremstilling af et produkt, forudsat at disse materialers værdi ikke overskrider en vis %-grænse - typisk 10% - af det færdige produkts pris ab fabrik og et eventuelt værdi-kriterie - dvs. anvendelse af materialer uden oprindelse op til en given værdigrænse - ikke overskrides.
Denne bestemmelse kaldes den generelle toleranceregel, og gælder ikke for varer henhørende under toldtariffens kap. 50-63.
Territorialitetsprincippet
Terriorialkrav eller territorialprincippet indebærer at betingelserne vedrørende oprindelse skal opfyldes uden afbrydelse indenfor aftalelandene. Dog er anvendelsen af en eventuel kumulationsregel undtaget.
Reglen betyder, at en vare, der udføres fra et aftaleland hvor den har opnået oprindelse til et 3. land og genindføres til aftalelandet igen, som hovedregel vil miste sin oprindelse i aftalelandet - og blive en vare uden oprindelse.
Undtaget fra reglen er dog eventuel kumulation samt hvis det overfor toldmyndighederne i aftalelandet kan godtgøres, at den genindførte vare, er den samme som blev udført og at den udførte/genindførte vare ikke har undergået nogen behandling udover hvad der var nødvendigt for dens bevarelse.
C.2.1.10.2.8 Reeksport af varer med præferenceoprindelse
Varer, som har erhvervet oprindelse i EU eller i lande/områder med hvilke fællesskabet har indgået præferenceaftaler, kan ved reeksport fra EU til aftalelandet, respektiv de pågældende lande/områder til EU, bevare den erhvervede oprindelse, hvis de ikke har undergået nogen forarbejdning mv., eller kun har undergået en simpel bearbejdning/forarbejdning, fx påfyldning af flasker.
C.2.1.10.3 Forsendelsesregler
Toldpræference er betinget af, at forsendelsesreglerneer opfyldt.
Som hovedregel skal en vare være transporteret direkte mellem EU og det præferenceland eller -område med hvilket EF har indgået handelsaftale.
Undtaget fra hovedreglen er dog tilfælde hvor
- transporten gennem forsendelseslandene har været nødvendig af geografiske grunde,
- varerne har været under toldkontrol under transporten eller oplagringen,
- varerne ikke har været udbudt til salg eller forbrug i forsendelseslandene
- varerne kun har været oplosset og omladet eller underkastet bearbejdninger/forarbejdninger, som tjener til deres bevarelse.
Dokumentation for forsendelse
De udenlandske toldmyndigheder kan over for EU-eksportørens varemodtager kræve dokumentation for, at forsendelsesreglerne er overholdt.
Forsendelsesreglernes overholdelse kan dokumenteres ved fremlæggelse af
- jernbanefragtbrev,
- konnossement,
- airwaybill etc.
Har varerne været omladet, kan der som dokumentation for, at reglerne om forsendelse er overholdt, fremlægges et gennemgående fragtdokument.
Er der udstedt et nyt fragtbrev under varernes forsendelse, fordi varerne har været omladet eller oplagret i et transitland, skal der fremlægges en erklæring fra toldmyndighederne i det pågældende land.
Denne erklæring skal indeholde
1. En nøjagtig beskrivelse af varerne.
2. Datoen for varernes losning og lastning eller for deres indskibning og udskibning med angivelse af de anvendte fartøjers eller andre transportmidlers navne.
3. Dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke varerne har henligget i transitlandet.
Kan den nævnte dokumentation ikke skaffes, kan der i stedet forelægges anden dokumentation, der beviser, at forsendelsesreglen er overholdt.
Dokumentationen skal kunne godkendes af toldmyndighederne i indførselslandet.
Udstilling
Hvis en vare med præferenceoprindelse af en dansk eksportør er sendt til en udstilling udenfor aftaleområderne og derefter solgt til en køber i aftaleområderne, er der fastsat særlige forsendelses- og dokumentationsregler.
Betingelserne for at udstede oprindelsesdokumentation og dermed for opnåelse af toldpræference i aftalelandene er
1. at varerne af eksportøren er sendt til udstillingslandet og af eksportøren udstillet der, og
2. at varerne af eksportøren er solgt eller på anden måde overdraget til en køber i aftalelandet, og
3. at varerne under udstillingen eller umiddelbart efter er afsendt til aftalelandet i den stand, i hvilken de blev udstillet, og
4. at varerne efter deres afsendelse til udstillingen ikke har været anvendt til andet end forevisning på denne udstilling, og
5. at varerne har været under toldkontrol på udstillingen.
Som udstilling betragtes offentlige udstillinger, messer, skuer og lignende forevisninger vedrørende handel, industri, landbrug eller håndværk.
Udstillinger i butikker eller forretningslokaler foranstaltet i privat øjemed med henblik på salg af de udstillede varer betragtes i denne sammenhæng ikke som udstilling.
Varecertifikater udstedt for udstillingsvarer skal indeholde oplysning om udstillingens navn og adresse samt være ledsaget af en erklæring fra det pågældende lands toldmyndighed om, at varerne har været under toldkontrol på udstillingen.
C.2.1.10.4 Oprindelsesdokumentation
Varer med oprindelse i EU skal ved udførsel til lande og områder EF har indgået gensidige præferenceaftaler med være ledsaget af oprindelsesdokumentation, hvis der anmodes om toldpræference i indførselslandet. Tilsvarende gælder for udførsel af varer fra disse lande/områder til EU.
Som hovedregel findes der følgende former for oprindelsesdokumentation
- Varecertifikater EUR.1
- Langtidscertifikat (LT-certifikat)
- Fakturaerklæringer
- Certifikat EUR.2
- Certifikat - Form A (GSP-certifikat)
- APR-certifikat (GSP-certifikat)
- A.TR.-certifikat (Tyrkiet)
- Leverandørerklæring
Varecertifikater EUR.1
Som hovedregel skal varecertifikater attesteres af eksportørlandets toldmyndigheder for hver enkelt varesending.
En model af det certifikat, der benyttes i de enkelte aftaler, er optrykt som bilag til aftalen.
Varecertifikat EUR.1 er gengivet i bilag 14.
Eksportøren behøver ikke i alle tilfælde , at udstede EUR.1-certifikat for sine varer, idet visse præferenceaftaler muliggør anvendelsen af enklere former for oprindelsesdokumentation nemlig fakturaerklæringer og EUR.2-certifikat.
Der er mulighed for, at eksportører i visse tilfælde kan autoriseres til selv at udstede EUR.1-certifikater, se omtalen af forenklet procedure nedenfor.
Langtidscertifikat
I visse aftaler er der mulighed for at udstede EUR.1-certifikater, der gælder over en længere periode. Disse kaldes langtidscertifikater - LT-certifikater - og gælder 1 år.
Langtidscertifikater udstedes af eksportøren og attesteres af den kompetente myndighed.
Fakturaerklæring
I stedet for at anvende EUR.1-certifikat kan der ved handel med blandt andet EØS-landene og Schweiz af varer med oprindelse i disse lande, udarbejdes en erklæring i virksomhedens eksportfaktura - en såkaldt fakturaerklæring.
Erklæringen afgives for hver enkelt varesending og kan udfærdiges uden toldmyndighederns medvirken.
Der eksisterer to typer af erklæringer.
- Fakturaerklæring 1 hvortil kræves, at eksportøren er autoriseret/godkendt af den kompetente myndighed.
- Fakturaerklæring 2 , der uden videre kan anvendes af alle eksportører i lande, der er omfattet af aftaler med regler om fakturaerklæringer, hvis alle varer i en sending har oprindelse samt værdien holder sig under en given grænse. Disse grænser fremgår af de enkelte afsnit.
Erklæringens ordlyd varierer fra aftale til aftale og fremgår af de enkelte afsnit.
Erklæringerne, der skal skrives på maskine eller påstemples, skal angive sted og dato for udstedelsen samt underskrives med efterfølgende angivelse af fulde navn på den ansvarlige. Kopi af fakturaen og dokumentationsmaterialet skal opbevares i virksomheden i mindst 2 år.
Ved dokumentationsmateriale forstås fx genparter af fortoldningsangivelser, indkøbsfakturaer, leverandørerklæringer, producenterklæringer, oprindelsescertifikater og andet regnskabsmateriale, som kan bevise, at varerne har fået oprindelse som anført i erklæringen.
Fakturaerklæringer anvendes bl.a i aftalerne med EØS-landene, Schweiz, Israel, Ceuta og Melilla samt i EF's præferenceaftale med fyrstendømmet Andorra.
Fakturaerklæringen er optrykt som bilag 19.
Certifikat EUR.2
I andre af EF's gensidige præferenceaftaler kan eksportører udstede EUR.2-certifikat uden toldmyndighedernes medvirken.
Betingelserne herfor er bl.a,
1. at forsendelsen alene indeholder varer med oprindelse i EU eller aftalelandet,
og
2. værdien af forsendelsen må ikke overstige visse beløbsgrænser, som fremgår af oversigt over oprindelsesdokumentation i A.8.9.3.2.
EUR.2-certifikat er gengivet i bilag 15.
Certifikat Form A
Certifikat Form A anvendes ved eksport fra et land omfattet af det generelle system af præferencer - dvs. GSP-ordningerne.
Certifikatet skal udstedes af de kompetente myndigheder i eksportlandet.
I de tilfælde hvor aftalernes mulighed for kumulation er benyttet, skal dette markeres i certifikatets rubrik 4 og 12.
I følge aftalerne kan der under visse omstændigheder ske ombytning af certifikat Form A i Norge eller Schweiz, se nedenfor.
Certifikat Form A er optryk som bilag 16
ARP-certifikat
Dette certifikat kan udstedes i de tilfælde hvor en sending alene indeholder varer med oprindelse samt værdien af sendingen ikke overstiger 20.450 kr.
ARP-certifikatet er optrykt som bilag 17
A.TR.-certifikat
A.TR.-certifikatet anvendes i handelen mellem EU og Tyrkiet for alle varer undtagen EKSF-varer.
Certifikatet skal attesteres af toldmyndighederne for hver enkelt varesending.
Der er mulighed for, at eksportører i visse tilfælde kan autoriseres til selv at udstede A.TR.-certifikater, se omtalen af forenklet procedure nedenfor.
A.TR.-certifikatet er optykt som bilag 69.
Leverandørerklæring
Rådets forordning (EØF) nr. 3351/83 af 14. november 1983 indeholder bestemmelser om anvendelse af leverandørerklæringer. Forordningen er offentliggjort i EF-Tidende nr. L 339/83.
EU-virksomheder, som skal udføre vare fra EU enten i uforarbejdet stand eller efter bearbejdning eller forarbejdning, kan i visse tilfælde afgive en leverandørerklæring om de leverede varers status i forhold til EU's præferenceoprindelsesregler.
Leverandørerklæringer kan af eksportørerne benyttes som dokumentation blandt andet ved ansøgning om udstedelse af varecertifikat EUR.1, eller de kan danne grundlag for udfærdigelse af certifikat EUR.2.
Hvis leverandøren regelmæssigt forsyner en kunde, kan der under visse omstændigheder udstedes en langtidsleverandørerklæring. Denne erklæring vil normalt være gyldig i op til ét år.
I medfør af denne forordning kan toldmyndigheder i EU kræve, at eksportører skal fremlægge et oplysningscertifikat INF 4 med henblik på at efterprøve rigtigheden af oplysninger i afgivne leverandørerklæringer.
Leverandørerklæringen er optrykt som bilag 108 - 111 og INF 4 som bilag 32.
Forenklede procedurer
I EF's aftaler med bl.a. Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Slovenien, Estland, Letland, Litauen samt Færøerne er der mulighed for, at eksportører - såkaldte autoriserede/godkendte eksportører - efter ansøgning kan få autorisation til at udstede oprindelsesdokumentation EUR.1/fakturaerklæring 1/A.TR uden toldmyndighedernes medvirken.
Autorisationerne udstedes af toldmyndighederne. I Danmark er det den told- og skatteregion, hvor virksomheden er registreret. Betingelserne for at få autorisation er
1. At eksportøren hyppigt forsender varer i henhold til aftalen , dvs. med oprindelse.
2. At eksportøren til toldmyndighedens tilfredshed kan give alle nødvendige garantier, så det er muligt, at efterprøve
- varernes oprindelsesstatus
- at oprindelsesprotokollens øvrige betingelser er opfyldt.
Autorisationen udstedes efter eksportørens skriftlige ansøgning, som skal indeholde en tilstrækkelig beskrivelse af virksomhedens produktions- og handelsforhold, herunder en beskrivelse af de varer, som påtænkes udført med oprindelsesdokumentation.
Ansøgningen skal endvidere indeholde oplysning om på hvilken måde varerne opnår oprindelse, samt om på hvilken måde virksomheden sikrer sig, at varer med oprindelse i EU eller aftalelandet ikke blandes sammen med varer med oprindelse uden for ovennævnte land/område.
Endelig skal ansøgningen indeholde en redegørelse for, hvordan og på hvilken måde virksomheden vil kunne dokumentere udgangsmaterialernes oprindelsesstatus.
I autorisationen er anført, hvilke handelsaftaler den omfatter.
Efterfølgende udstedelse
EUR.1-certifikater kan undtagelsesvis udstedes efter varernes udførsel i følgende tilfælde
Når der ved en fejltagelse ikke er udstedt oprindelsesdokumentation ved udførslen.
Når et udstedt varecertifikat af tekniske grunde er blevet afvist i bestemmelseslandet.
Certifikatet skal i disse tilfælde altid attesteres af toldmyndighederne .
I ansøgningen om udstedelse af certifikatet skal eksportøren redegøre for årsagen til anmodningen, jf. ovenfor. Endvidere skal han anføre sted og dato for udførslen.
I certifikatets rubrik 7 anføres påtegningen "Udstedt efterfølgende" på dansk eller på et at de sprog, som er anført i aftalen.
Erstatningscertifikat
Hvis en varesending, der er ankommet til en dansk virksomhed fra et præferenceberettiget land, helt eller delvist skal videresendes i ufortoldet stand til en anden EU-medlemsstat, kan der, efter skriftlig anmodning fra den eksportør der står for videresendelsen, udstedes erstatningscertifikater på den eller de dele af sendingen, som skal videresendes.
I certifikatet, som er en afskrift eller opsplitning af det originale certifikat, skal den danske virksomhed anføres som eksportør, og i rubrik 7 refereres til det oprindelige certifikats nummer og udstedelsesdato.
Erstatningscertifikater skal attesteres af den toldmyndighed, hvor varerne befinder sig under toldkontrol.
Tilsvarende gælder under EØS-aftalen ved reeksport til et EFTA-land af ufortoldede varer med EØS-oprindelse.
Duplikatcertifikat
Er et EUR.1-certifikat bortkommet, blevet stjålet eller blevet delagt, kan der hos den myndighed , der oprindelig attesterede certifikatet, udstedes et duplikat af dette. Duplikatcertifikater påføres det oprindelige certifikats udstedelsesdato og forsynes i rubrik 7 med påtegningen "Duplikat" skrevet på dansk eller på et at de sprog, som er anført i aftalen.
Ombytningscertifikater for varer med U-landsoprindelse
Varemodtagere i EU som reeksporterer varer med oprindelse i et udviklingsland til Norge eller Schweiz, kan efter skriftlig anmodning til toldmyndighederne i EU få det eller de oprindelsescertifikater der er udstedt for varerne, ombyttet med et eller flere oprindelsescertifikater. Tilsvarende gælder for varer, der ankommer til Norge eller Schweiz og som reeksporteres til EU.
I Danmark skal ombytningen foretages ved den told- og skatteregion i hvis område varerne befinder sig.
Der kan ikke ske ombytning af certifikater for varer, som er i fri omsætning/frit forbrug, dvs. varer med toldmæssig status "T-2" - varer som i EU allerede er fortoldet med tarifmæssig told, subsidiært præferencetold.
Eksportøren skal anføre følgende data i ombytningscertifikatet
1. I rubrikken øverst til højre angives navnet på det transitland fx Danmark, hvor ombytningscertifikatet udstedes,
2. I certifikatets rubrik 1 anføres navnet på den eksportør, der genudfører/reeksporterer varerne,
3. I certifikatets rubrik 2 anføres navnet på den endelige varemodtager.
Angivelse af varemodtagerens navn og adresse er ikke obligatorisk.
4. I rubrik 4 anføres en af følgende påtegninger
"REPLACEMENT CERTIFICATE"
eller
"CERTIFICAT DE REPLACEMENT"
samt datoen for udstedelse af det originale oprindelsescertifikat og løbenummer.
C.2.1.10.5 Toldgodtgørelse
Der kan som hovedregel ikke udstedes oprindelsesdokumentation for varer, der udføres efter aktiv forædling, eller hvor der på anden måde er givet godtgørelse eller fritagelse for told, når der er tale om udførsel til EØS, Schweiz, Israel og Færøerne. Se nedenfor. Er der fejlagtigt blevet udstedt oprindelsesdokumentation i et sådant tilfælde, skal der opkræves told af materialerne, jf. artikel 216 i toldkodeks.
Eksportøren må derfor foretage et valg, hvorvidt denne opnår størst fordele ved aktiv forædling - toldgodtgørelse, alternativt, at den udenlandske varemodtager får adgang til hel eller delvis toldfritagelse.
Ved toldgodtgørelse forstås enhver ordning, som medfører, at der gives hel eller delvis tilbagebetaling af told eller fritagelse for told af materialer, der anvendes til fremstilling af varer, som udføres.
Andre former for toldlempelse fx toldsuspension, end use mv., se A.9 og A.11, kan frit ydes, idet denne form for toldlempelse ikke er betinget af, at de bearbejdede/forarbejdede varer udføres.
Forbudet mod toldgodtgørelse/aktiv forædling skal forhindre, at der gennem toldfritagelse for varer (materialer mv.) anvendt til fremstilling af en given eksportvare sker en favorisering af eksportlandets producenter i forhold til producenter af tilsvarende varer i importlandet. Producenterne i importlandet er nemlig ikke i stand til at basere produktionen på toldfritagne varer (materialer mv.).
Forbudet mod toldgodtgørelse/aktiv forædling gælder ikke i følgende tilfælde
- Hvis de indførte materialer ikke er omfattet af vareområdet i EØS-aftalen, i aftalerne mellem EF og Schweiz, Israel eller Færøerne.
- Hvis de indførte materialer er indført fra et af ovennævnte lande og har opnået toldpræference ved indførslen.
C.2.1.10.6 Verifikation
Alle de af EF indgåede aftaler indeholder regler om administrativt samarbejde, herunder regler for kontrol af rigtigheden af oprindelsesdokumenter - kaldet verifikation.
Udenlandske toldmyndigheders anmodninger om verifikation af her i landet udstedte oprindelsesdokumenter modtages af Told- og Skatteregion Sønderborg, der videresender disse til eksportørens hjemregion til nærmere undersøgelse.
Viser en efterfølgende verifikation af et oprindelsesdokument, at varerne ikke har den angivne oprindelse, vil det normalt medføre, at importørlandets myndigheder foretager efteropkrævning af den for lidt betalte told i bestemmelseslandet, ligesom det ofte medfører efterfølgende verifikationsanmodninger vedrørende eksportørens tidligere leverancer til det pågældende land
C.2.1.10.7 Fysisk/regnskabsmæssig adskillelse
Fysisk adskillelse
Virksomheder, der i produktionen bruger materialer både med og uden oprindelse skal normalt for at kunne udstede oprindelsedokumentation holde disse materialer fysisk adskilt.
Dette krav skal være opfyldt for hver enkelt vareenhed.
Det vil sige, at en producent, der både bruger EU-materialer og materialer fra andre lande i sin produktion, skal holde disse materialer fysisk adskilt. Dette kan fx ske ved særskilt oplagring af de to slags materialer eller ved mærkning af materialerne.
Eksempel
En dansk skjortefabrikant bruger både EU-metervarer og japanske metervarer i sin produktion, der eksporteres til Færøerne. Fabrikanten skal i et sådant tilfælde indrette et system, som sikrer, at der kun udfærdiges oprindelsesdokumentation for skjorter, der er fremstillet af metervarer vævet i EU.
Regnskabsmæssig adskillelse
Der er dog i visse tilfælde mulighed for at erstatte den fysiske adskillelse af materialerne med en regnskabsmæssig adskillelse.
Muligheden eksisterer i dag alene i forbindelse med handel mellem EU og Norge og Island.
En regnskabskabsmæssig adskillelse kræver en autorisation/tilladelse fra toldmyndigheden i fremstillingslandet.
Der gælder følgende betingelser for regnskabsmæssig adskillelse
- Ækvivalens
Virksomheden kan kun benytte ækvivalente materialer ved produktion af præferenceberettigede varer under forudsætning af, at der inden for referenceperioden er regnskabsmæssig dækning for materialerne.
Ved ækvivalente materialer i forbindelse med regnskabsmæssig adskillelse forstås, at materialer med oprindelse og materialer uden oprindelse skal være af samme handelsmæssige kvalitet, og have de samme tekniske og fysiske egenskaber. Herudover må materialer uden oprindelse ikke kunne udskilles i det færdige produkt, fx ved navn eller mærke.
- Referenceperiode
Virksomhedens regnskab over anvendte materialer skal referere til en periode, der ikke overstiger 24 måneder. Undtaget herfor er varer under toldtariffens kap. 50-63 (tekstilvarer), hvor referenceperioden er fastsat til 12 måneder.
Disse perioder kan dog efter ansøgning forlænges, hvis særlige forhold taler derfor. En forlængelse af 12 måneders fristen kan dog kun ske efter forudgående kontrol af ansøgervirksomhedens varelager og kan ikke overstige 24 måneder.
Der er to muligheder for fastsættelse af referenceperiodens slutdato, enten
- datoen for oprindelsesdokumentationens udstedelse eller,
- datoen for fremstillingen af det færdige produkt.
Virksomheden kan selv vælge hvilken metode den vil anvende.
- Autorisation
Autorisation/tilladelse til at bruge regnskabsmæssig adskillelse af materialer kan fås efter ansøgning til toldmyndighederne. Kun producentvirksomheder vil kunne autoriseres. Mellemhandlere eller virksomheder, som ikke foretager nogen bearbejdning af materialer, kan ikke autoriseres.
C.2.2 Ikke - præferenceoprindelse
Formål
Udover de oprindelsesregler, der er fastsat i EF's forskellige præferenceaftaler, se A.8, er der i EF-lovgivningen fastsat almindelige oprindelsesregler, de såkaldte ikke-præferencielle oprindelsesregler.
Det legale grundlag
Reglerne fremgår af Toldkodeks artikel 22-26, gennemførelsesbestemmelserne til kodeks artikel 35-65 samt af toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 111-114.
Disse oprindelsesregler er fastsat for at kunne bestemme et oprindelsesland, bl.a. med henblik på følgende formål
- ensartet anvendelse af EU's fælles toldtarif,
- kvantitative restriktioner, fx tekstilkvoter,
- andre forholdsregler, der træffes af EU med hensyn til vareind- og udførslen, fx anti-dumpingtold,
- statistiske formål og
- udstedelse af oprindelsescertifikater.
Disse oprindelsesregler anvendes altså kun, når der er brug for, at fastsætte et oprindelsesland, udenfor de præferenceaftaler, som EF har indgået med lande udenfor EU og udenfor de præferenceaftaler EF ensidigt har indgået, fx GSP-aftalerne, eller når oprindelseslandet ikke kan fastsættes, fordi oprindelsesreglerne i disse præferencearrangementer ikke er opfyldt.
C.2.2.1 Oprindelsesregler
Betingelsen for udstedelse af oprindelsesdokumentation er, at varerne er fremstillet i Danmark, respektive EU, og har opnået oprindelse efter reglerne i toldkodeks og gennemførelsesbestemmelserne hertil.
Dette kan ske ved at varerne enten
- opfylder nedenstående generelle regler vedrørende fuldt ud fremstillede varer eller varer, hvor to eller flere lande har deltaget i fremstillingsprocessen
eller
- hvis der er tale om varer - fx tekstilvarer - omfattet af bilag 11 til gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeks, at de opfylder de heri fastsatte specifikke oprindelsesregler.
C.2.2.1.1 Fuldt ud fremstillede varer
Varer anses for at have oprindelse i et bestemt land når de er fuldt ud fremstillede i dette land. Det vil sige, at der til fremstillingen af den pågældende vare ikke må være brugt materialer eller dele, der hidrører fra andre lande end det land, hvor fremstillingen har fundet sted.
Reglen er identisk med reglen om fuldt ud fremstillet, der er omtalt i C.2.1.10.2.1.
TK art. 23
I kodeksens artikel 23 er optrykt en liste over hvilke varer, der anses for fuldt ud fremstillede. Det drejer sig bl.a. om
- mineralske produkter, der er udvundet i det pågældende land samt varer alene fremstillet af sådanne produkter.
- vegetabilske produkter, der er høstet dér
- levende dyr, der er født og opdrættet dér
- fisk fanget ved havfiskeri fra skibe, der er registreret i det pågældende land og fører dette lands flag, og hvor fangsten er sket uden for andre landes søterritorier.
C.2.2.1.2 To eller flere fremstillingslande
Hvis to eller flere lande har deltaget i en vares fremstilling - fx hvis der i fremstillingslandet er brugt materialer indført fra andre lande - har varen oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede forarbejdning har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at forarbejdningen har fundet sted i en dertil udstyret virksomhed, og at den har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.
TK art. 24
Den nøjagtige formulering af denne oprindelsesregel er anført i toldkodeksens artikel 24.
Denne regel betegnes den generelle oprindelsesregel.
For disse varer skal der således - ved bedømmelse af i hvilket land, varen har oprindelse - i hvert enkelt tilfælde tages stilling til i hvilket land reglen om væsentlig og økonomisk berettiget forarbejdning mv. er opfyldt.
Denne vurdering kan bl.a. omfatte følgende elementer
- medfører den pågældende forarbejdning et positionsskifte? Det vil sige henhører færdigvaren under en anden toldposition - 4 første cifre af varekoden i henhold til Toldtariffen - end de indførte materialer ?
- opnås der ved varens fremstilling en rimelig værditilvækst? Det vil sige udgør de i det pågældende land påløbne omkostninger til arbejdsløn, materialer fra det pågældende land og fortjeneste mv. en rimelig andel i forhold til værdien af materialer, der hidrører fra andre lande? og
- udgør værdien af anvendte materialer fra forarbejdningslandet en rimelig andel af den samlede værditilvækst, således at denne ikke alene består af fortjeneste (økonomisk berettiget forarbejdning).
Hvis der skal tages stilling til, om en vare har oprindelse inden for EU, skal medlemslandene anses som en enhed.
C.2.2.1.3 Varer med specifikke oprindelsesregler
Varer omfattet af bilag 11 til gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeks, bl.a. tekstilvarer, skal opfylde de i bilaget anførte oprindelsesregler.
C.2.2.1.4 Utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger
Da der ved bestemmelse af oprindelseland - hvor to eller flere lande har deltaget i fremstillingen - skal tages stilling til, i hvilket land der er sket en væsentlig forarbejdning, kan visse utilstrækkelige forarbejdninger af en vare aldrig give varen oprindelse i det land, hvor disse forarbejdninger finder sted.
Som eksempler på utilstrækkelige forarbejdninger kan nævnes
- bearbejdninger/forarbejdninger der har til formål at opbevare varerne under deres transport f.eks afkøling,
- omemballering,
- simpel påfyldning af flasker mv.,
- simpel sammenføjning af varedele for at danne en komplet vare, når varedelene ikke hidrører fra samlingslandet.
Disse utilstrækkelige bearbejdninger svarer til de utilstrækkelige bearbejdninger, der heller ikke kan give oprindelse ifølge præferenceaftalerne, se C.2.1.10.2.4.
C.2.2.1.5 Reservedele
Væsentlige reservedele, der er bestemt til maskiner, køretøjer mv., der tidligere er ind- eller udført formodes på nærmere fastsatte betingelser, at have samme oprindelse, som de pågældende maskiner eller køretøjer mv.
C.2.2.2 Oprindelsesdokumentation
Den ikke-præferencielle oprindelse dokumenteres gennem et certifikat A 100, som skal attesteres i Danmark af told- og skatteregionerne eller en af følgende organisationer, der - via toldbehandlingsbekendtgørelsens §§ 111-114 - er autoriseret dertil
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
- Det danske Handelskammer,
- Håndværksrådet,
- Dansk Industri og
- Landbrugsrådet.
TK art. 47
Certifikatet skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere varerne, jf. gennemførelsesbestemmelserne til kodeksen, artikel 47 og certifikatets rubricering i øvrigt. Et aftryk af certifikat og ansøgning (gennemskrivnings blanketsæt) er optrykt som bilag 30.
Certifikatet skal entydigt bekræfte, at varerne har oprindelse i et bestemt anført land.
Ansøgning
Ansøgningen udfyldes ved gennemskrift på blanketsættet A 100.
Ansøgningen må i nødvendigt omfang indeholde oplysninger om art og værdi af anvendte materialer og i givet fald baggrunden for, at varerne har opnået oprindelsesstatus.
Ansøgningen skal være vedlagt fornøden dokumentation. Almindeligvis vil et eksemplar af eksportfakturaen være tilstrækkelig dokumentation, men yderligere dokumentation i form af genparter af fortoldningsangivelser mv. vil kunne kræves.
Vareafsendere, der udfører varer af ensartet karakter, hvis oprindelstatus ikke ændres, kan fritages for at afgive ansøgning ved hver enkelt ekspedition, hvis der afgives en stående erklæring om varernes oprindelsesstatus til toldmyndighederne.
Erklæringen skal indeholde oplysning om de pågældende varers type, dessin-nummer mv., og certifikatets rubrik for varebeskrivelse skal af hensyn til sammenholdelse med den stående erklæring indeholde tilsvarende oplysninger. Ansøgningens rubrik til yderligere oplysninger forsynes med henvisning til den stående erklæring. Andre oplysninger i rubrikken er herefter unødvendige.
Der skal desuden afgives erklæring om, at vareafsenderen indestår for rigtigheden af og følgerne af oprindelsescertifikater, der omfatter en nærmere betegnet vare, og som er udstedt med virksomheden anført som afsender.
Udstedelse af certifikater efter stående erklæring kan kun finde sted ved virksomhedens told- og skatteregion.
Ansøgning om oprindelsescertifikat skal normalt afgives af vareafsenderen. Ansøgningen kan dog afgives af en befuldmægtiget på vareafsenderens vegne. Dette medfører, at speditører mv., der af vareafsenderen er befuldmægtiget, kan anmode om udstedelse af oprindelsescertifikater.
Efterfølgende udstedelse
Oprindelsescertifikater skal i almindelighed udstedes i forbindelse med varernes udførsel. Certifikater kan dog undtagelsesvis udstedes efter varernes udførsel her fra landet. Ansøgningen må så indeholde oplysninger om grunden til den efterfølgende udstedelse, og der må ud over den i almindelighed krævede dokumentation fremlægges kopi af transportdokument eller fragtbrev.
Undtagelse
Der vil ikke kunne udstedes certifikater for varer, der er udført her fra landet, fx for varer, som en herværende virksomhed opbevarer uden for Danmark på toldoplag eller i frihavne beliggende i andre lande.
Reeksport
Ved reeksport af varer, hvor der fremlægges oprindelsescertifikat udstedt i et andet land, kan der på basis af det fremlagte oprindelsescertifikat udstedes det nødvendige antal opdelingscertifikater til brug i senere indførselslande. De udstedte opdelingscertifikater afskrives i det oprindelige certifikat. Ansøgning herom må indeholde oplysning om det oprindelige certifikats nummer, udstedelsessted og dato.
C.2.2.3 Verifikation
Told- og Skatteregion Sønderborg varetager verifikation af oprindelsesdokumentation. Anmodninger fra udenlandske toldmyndigheder om verifikation af oprindelsescertifikater udstedt i Danmark modtages af Told- og Skatteregion Sønderborg. og videresendes til eksportørens told- og skatteregion til nærmere undersøgelse.
C.2 Oprindelse
C.2.1 Præferenceoprindelse
C.2.1.1 EØS
C.2.1.2 Schweiz
C.2.1.3 Central - og Østeuropa
C.2.1.4 Færøerne
C.2.1.5 Middelhavslandene
C.2.1.6 AVS/OLT
C.2.1.7 U-Landene
C.2.1.8 Tyrkiet
C.2.1.9 øvrige præferenceaftaler
C.2.1.10 Fællesbestemmelser vedrørende præferenceoprindelsesregler
C.2.2 Ikke - præferenceoprindelse
C.2.2.1 Oprindelsesregler
C.2.2.2 Oprindelsesdokumentation
C.2.2.3 Verifikation