MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT Z - FORVALTNINGSRET OG MOMSVEJLEDNINGEN SOM RETSKILDE

Afsnit Z - Forvaltningsret og Momsvejledningen som retskilde

Z.1 Forvaltningsret

Z.1.1 Forvaltningsloven

Momssager er omfattet af forvaltningsloven (FVL), jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer.

Forvaltningsloven indeholder bl.a. regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Z.1.1.1 Partshøring FVL §§ 19 - 21

Reglerne i forvaltningsloven om partshøring på myndighedernes initiativ har til formål at sikre, at den, der er part i en forvaltningssag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med samt kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres.

Parten får derved lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes.

Partshøringsreglerne indebærer således en mulighed for parten til at påpege misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, og parten er dermed med til at sikre, at myndighedernes afgørelser træffes på det bedst mulige grundlag.

Reglerne om partshøring indebærer, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse i sagen, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af udtalelsen.

Forvaltningsloven indeholder visse undtagelser fra myndighedernes pligt til at iværksætte partshøring. Dette er således f.eks. tilfældet, hvis det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Undladelse af partshøring på myndighedens initiativ eller efter partens begæring vil, hvor myndigheden har haft pligt til at høre - efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Dette må antages at være tilfældet med hensyn til bebyrdende afgørelser, såfremt der senere, på partens initiativ, fremkommer nye oplysninger, som er af betydning for sagens afgørelse. Der vil dog ikke foreligge ugyldighed, hvis det faktiske grundlag for afgørelsen er uændret, og den begåede fejl ikke har betydning for sagens materielle udfald, jf. TfS 1996, 485 og Ligningsvejledning 1996, afsnit A.K.3.5.

Z.1.1.2 Begrundelse FVL §§ 22 - 24

Reglerne om begrundelse indebærer, at en skriftlig afgørelse, der ikke fuldt ud giver parten medhold, skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse.

Begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold.

Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold. Begæringen om en skriftlig begrundelse skal fremsættes inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Myndigheden er ikke længere forpligtet til at begrunde afgørelsen over for parten, såfremt begæringen om en skriftlig begrundelse fremsættes senere end 14 dage efter, at parten har modtaget mundtlig underretning om afgørelsen.

Reglerne om en efterfølgende skriftlig begrundelse medfører ikke, at afgørelsens retsvirkninger udsættes.

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler (f.eks. lov eller bekendtgørelse), efter hvilke, afgørelsen er truffet. Det bør i videst muligt omfang tilstræbes at nævne den konkrete bestemmelse, der er lagt til grund for afgørelsen.

I de tilfælde, hvor den trufne afgørelse beror på en fortolkning af de anvendte bestemmelser, må der tillige redegøres for indholdet af den anlagte fortolkning.

Ved skønsmæssige afgørelser skal desuden angives de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Hvis afgørelsen er baseret på en foreliggende praksis, der er offentligt tilgængelig eller almindeligt kendt, f.eks. fordi den er omtalt i et cirkulære, TsF, Momsvejledningen eller lignende, bør der henvises til en sådan praksis i begrundelsen, jf. i øvrigt nedenfor om Momsvejledningens retskildemæssige

værdi.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Ved vurderingen af om, og i hvilket omfang, der bør redegøres for myndighedens opfattelse af sagens faktum, kan der dels lægges vægt på, om sagens faktum er omtvistet, dels på hvorvidt parten må antages at være bekendt med dette faktum i forvejen.

En begrundelse skal som udgangspunkt alene henvise til de af de ovennævnte omstændigheder, der er tillagt vægt ved afgørelsen. Begrundelsen bør dog tillige kommentere en parts væsentlige og relevante anbringender, uanset om de ikke direkte har haft betydning for afgørelsen.

Hvis afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet, kan dette efter omstændighederne medføre ugyldighed. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvor begrundelsen helt mangler eller på afgørende punkter er ufyldestgørende.

Z.1.1.3 Klagevejledning FVL §§ 25 - 26

Skriftlige afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevejledning. Mundtlige afgørelser skal om fornødent også ledsages af en klagevejledning. Klagevejledningen skal ikke gives, hvis afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold.

Klagevejledningen skal indeholde oplysning om klageinstans og fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, herunder eventuelle tidsfrister. Dette gælder også afgørelser, der kan indbringes for domstolene, hvis der gælder en lovbestemt frist for indbringelsen. Der henvises herom til afsnit U om klageadgang.

Det vil desuden være nærliggende at oplyse om, at bestemte dokumenter eller oplysninger bør ledsage klagen. Klagevejledningen skal udformes således, at modtageren ikke med rimelighed kan komme i tvivl om, hvornår en klage skal være kommet i klagemyndighedens besiddelse.

Manglende klagevejledning kan ikke medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Derimod vil manglende klagevejledning kunne føre til, at klagen ikke kan afvises alene med den begrundelse, at en eventuel klagefrist er overskredet, eller en foreskrevet fremgangsmåde for indgivelse af klage ikke er fulgt.

I de tilfælde, hvor klagevejledningen er urigtig, hvis der f.eks. er angivet en længere klagefrist end den, der er fastsat i lovgivningen, må fejlen normalt medføre, at klagen må anses for rettidig, såfremt den angivne klagefrist er overholdt.

Z.1.2 Ligningsvejledningen

I Ligningsvejledning 1996, afsnit A.K om skatteprocessen, særligt afsnit

A.K.3, er bl.a. omtalt andre af forvaltningslovens regler, som også kan have betydning på momsområdet.

Z.1.3 Vejledninger

Z.1.4 Aktindsigt

Vejledninger, f.eks. mundtlige svar på telefoniske henvendelser, vil ofte være af så generel karakter, at der ikke er tale om egentlige afgørelser.

Forvaltningsloven indeholder i kap. 4 regler om parters adgang til aktindsigt. Reglerne gælder udelukkende parter i afgørelsessager.

Offentlighedsloven, lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer, indeholder de almindelige regler om adgangen til aktindsigt.

Offentlighedsloven gælder både for parter og for andre samt for andre sager end afgørelsessager og har således et bredere anvendelsesområde end forvaltningsloven.

Det følger af hovedreglen i forvaltningslovens § 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Forvaltningslovens § 10 beskriver omfanget af partens aktindsigt, og henviser til undtagelserne i lovens §§ 12 - 15.

Det følger af forvaltningslovens § 16, stk. 2, og af offentlighedslovens § 16, stk. 2, at den pågældende forvaltningsmyndighed som hovedregel skal besvare begæringen om aktindsigt inden 10 dage.

Uberettiget afslag på en begæring om aktindsigt, der fremsættes før, der er truffet afgørelse i sagen, vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig. Såfremt begæringen om aktindsigt først er fremsat efter, at der er truffet afgørelse i sagen, vil et eventuelt uberettiget afslag på aktindsigt ikke kunne få betydning for afgørelsens gyldighed.

Hovedreglen om aktindsigt efter offentlighedsloven findes i lovens § 4, stk. 1, hvorefter enhver, med de undtagelser der er nævnt i lovens §§ 7 - 11 og § 14, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Z.2 Momsvejledningen som retskilde

Z.2.1 Momsvejledningens indhold

Momsvejledningen indeholder en beskrivelse af momsloven med tilhørende bekendtgørelser, visse EU-regler, administrativ praksis og domstolsafgørelser.

Administrativ praksis vil først og fremmest sige afgørelser fra Momsnævnet og Skatteministeriet, henholdsvis Told- og Skattestyrelsen og Departementet, der har været offentliggjort i det til Momsvejledning 1993 hørende afgørelsesbind og i TfS.

Z.2.2 Retskildeværdi

I TfS 1994, 660, refereres en redegørelse udfærdiget af Skatteministeriets

Retssikkerhedsudvalg, dels om Ligningsvejledningen kan anses for bindende for lignings- og klagemyndighederne, dels i hvilket omfang skatteyderne kan støtte ret på Ligningsvejledningens udsagn i begunstigende retning.

Momsvejledningen skal ligesom Ligningsvejledningen sikre, at der på landsplan sker en ensartet forvaltning af reglerne. Derfor kan Retssikkerhedsudvalgets redegørelse og dens konklusioner i vidt omfang overføres til Momsvejledningen.

Det betyder, at Momsvejledningens udsagn er direkte bindende for de statslige myndigheder, medmindre der er tale om udsagn, der er i direkte modstrid med højere rangerende retskilder, hvilket først og fremmest vil sige lovbestemmelser, men også f.eks. fast administrativ praksis.

I forhold til Momsnævnet og Skatteministeriet er Momsvejledningen dog kun bindende i det omfang, borgerne kan støtte ret på Momsvejledningen.

Ud fra en lighedsgrundsætning kan borgerne støtte ret på Momsvejledningen i samme omfang, som vejledningen, som ovenfor nævnt, er bindende for de statslige myndigheder.

I et tilsvarende omfang kan borgerne endvidere støtte ret på beskrivelsen af praksis i den senest udgivne momsvejledning, indtil denne beskrivelse måtte blive ændret ved relevant offentliggørelse. Ændringen vil i givet fald alene have fremtidig virkning fra offentliggørelsen.

Z.1 Forvaltningsret

Z.1.1 Forvaltningsloven

Z.1.1.1 Partshøring FVL §§ 19 - 21

Z.1.1.2 Begrundelse FVL §§ 22 - 24

Z.1.1.3 Klagevejledning FVL §§ 25 - 26

Z.1.2 Ligningsvejledningen

Z.1.3 Vejledninger

Z.1.4 Aktindsigt

Z.2 Momsvejledningen som retskilde

Z.2.1 Momsvejledningens indhold

Z.2.2 Retskildeværdi