Legislator Case Law & Legislation
E19976MV0023 DK

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT X - EFTERGIVELSE OG HENSTAND

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Stor vejledning 1997

§ 83, stk. 2

Der er ligeledes adgang til at eftergive beløb, som f.eks. direktører dømmes til at betale som erstatning for et selskabs manglende betaling af moms, jf. § 83, stk. 2.

Stor vejledning 1997

§ 83, stk. 3

Ved afgørelse af, om skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for eftergivelse, lægges der vægt på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld til Told Skat, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen, jf. § 83, stk. 3.

Hvis der er andre offentlige eller private kreditorer af væsentlig betydning, vil skyldneren blive henvist til at søge en generel ordning, f.eks. i form af en gældssanering eller en frivillig kreditorordning båret af gældssaneringsprincipperne.

Stor vejledning 1997

§ 83, stk. 5

Eftergivelse af moms m.v. kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

X.2 Henstand

Der kan gives henstand med de samme beløb, som kan eftergives.

X.2.1 Betingelser for henstand § 83, stk. 7

Efter § 83, stk. 7, kan der gives henstand, hvis betingelserne for eftergivelse

efter stk. 1, ikke fuldt ud er opfyldt. Dette medfører, at der kan indrømmes henstand ud over den periode, hvor myndighederne ud fra opkrævningsmæssige hensyn giver henstand.

De kriterier, der taler henholdsvis for og imod eftergivelse, anvendes også ved vurderingen af, om der kan bevilges henstand.

X.3 Hvem kan få henstand og eftergivelse

Fysiske personer § 83, stk. 4

Henstand og eftergivelse kan normalt kun gives til fysiske personer.

De pågældende skal som hovedregel opfylde de betingelser, som fremgår af § 83, stk. 1-3. Er det ikke tilfældet, kan der kun gives henstand eller eftergivelse, når forholdene i ganske særlig grad taler for det, jf. § 83, stk. 8. Der skal således være tale om myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer.

Selskaber og foreninger mv. § 83, stk. 8

Når forholdene i ganske særlig grad taler for det, kan selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign. dog også få henstand og eftergivelse, jf. § 83, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirkulære nr. 91 af 16. juni 1995 om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb mv.

X.4 Bortfald af eftergivelse

Bortfald af eftergivelse § 83, stk. 6

Eftergivelse kan bortfalde, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, jf. § 83, stk. 6, nr. 1.

Delvis eftergivelse kan bortfalde, hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke-eftergivne del af gælden, jf. § 83, stk. 6, nr. 2. Der kan f.eks. være tale om, at skyldneren gennem længere tid undlader at betale, selv om den pågældende har pengene til betalingen.

Stor vejledning 1997

Afsnit X - Eftergivelse og henstand

X.1 Eftergivelse

X.1.1 Betingelser for eftergivelse § 83, stk. 1

Efter reglerne i § 83 er der mulighed for at eftergive moms, renter, gebyrer og administrative bøder, jf. § 83, stk. 1, hvis

- skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

- skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stor vejledning 1997

X.1 Eftergivelse

X.1.1 Betingelser for eftergivelse § 83, stk. 1

X.2 Henstand

X.2.1 Betingelser for henstand § 83, stk. 7

X.3 Hvem kan få henstand og eftergivelse

X.4 Bortfald af eftergivelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →