MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT V - STRAFFEBESTEMMELSER
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 8, stk. 1, 4. pkt. Pligt til at oplyse navn og adresse på køber samt salgspris ved overdragelse af en samlet virksomhed eller en del heraf § 23, stk. 4, 2. pkt. Pligt til udstede faktura på afregningstidspunktet ved levering af varer i kommission eller konsignation § 30, stk. 2 Pligt til udfærdige særlig faktura uden moms ved udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte køretøjer § 38, stk. 3, 3. pkt. Pligt til at føre særskilt sektorregnskab, når der foreligger delvis fradragsret for indgående moms, og fordelingen fastsættes sektorvis § 43, stk. 3, nr. 1 Pligt til at foretage momsregulering ved ændret anvendelse af investeringsgoder § 43, stk. 3, nr. 4 Pligt til at foretage momsregulering ved salg af fast ejendom, når køberen ikke overtager reguleringsforpligtelsen § 43, stk. 3, nr. 5 Pligt til at foretage momsregulering ved overdragelse af driftsmidler efter § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen ikke overtager reguleringsforpligtelsen § 47, stk. 1, 1. pkt. Pligt til anmelde momspligtig virksomhed til momsregistrering § 47, stk. 2, 1. pkt. Pligt for momspligtige personer, der ikke har forretningssted her i landet, til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant § 47, stk. 2, 2. pkt. Pligt for udenlandske virksomheder, der foretager erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant § 47, stk. 3, 1. pkt. Pligt til at anmelde flere virksomheder med samme ejer til momsregistrering under eet § 47, stk. 5 Pligt til at anmelde til registrering senest 8 dage inden påbegyndelse af momspligtig virksomhed § 48, 1. pkt. Pligt til registrering ved erhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2 § 52, stk. 1, 1. pkt. Pligt til at udstede faktura ved levering af momspligtige varer og ydelser § 52, stk. 1, 2. pkt. Pligt til at udstede faktura ved delbetaling af en samlet leverance § 52, stk. 1, 4. pkt. Pligt for udstedere af afregningsbilag til at sikre sig, at leverandøren er momsregistreret § 52, stk. 2 Pligt til at udstede kreditnota ved returnering af varer og efterfølgende prisafslag samt faktura ved efterbetaling § 52, stk. 3 Forbud mod at påføre moms på faktura, hvis udstederen ikke er registreret § 52, stk. 5 Pligt til tydeligt at oplyse på prisskilte m.v., hvis prisen ikke indeholder moms § 52, stk. 6 Pligt til at opbevare fakturabilag m.v. § 53, stk. 1, 1. pkt. Pligt, for virksomheder og privatpersoner der kun er registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land, til at udstede faktura ved salg § 53, stk. 2, 1. pkt. Pligt til at indsende kopi af faktura for virksomheder/- privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt. § 56, stk. 3, 2. pkt. Pligt til udskudt medregning af indgående moms i forbindelse med visse varers videresalg § 57, stk. 1, 1. pkt. Pligt til rettidig momsangivelse § 62, stk. 13 Pligt, for arvingerne eller bobestyreren, til at foretage angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer § 64, stk. 2, 1. pkt. Pligt til at angive værdien af momspligtige erhvervelser og momsen heraf inden fastsat frist § 65, stk. 1 Pligt for betalingspligtige personer til at føre forskriftsmæssigt regnskab og til at angive momstilsvar § 67, 2. pkt. Pligt for landbrugs- og fiskerivirksomheder til at føre regnskab på grundlag af periodiske opgørelser § 68, stk. 1, 1. pkt. Pligt for landbrugs- og fiskerivirksomheder til rettidig momsangivelse § 70, stk. 2 Pligt til at udforme faktura uden angivelse af moms ved salg efter de særlige regler om salg af brugte varer m.v. § 72, stk. 3 Pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet ved eftersyn i virksomheder, der får kompensation for moms ved salg af modermælkserstatning § 72, stk. 4 Pligt til at udlevere eller indsende materiale til Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation for moms ved salg af modermælkserstatning § 74, stk. 2 Pligt til at være behjælpelig ved myndighedernes kontroleftersyn § 74, stk. 4 Pligt til at udlevere forretningsbøger, regnskabsmateriale og korrespondance m.v. til kontrolbrug § 75, stk. 1 Pligt for leverandører til registreringspligtige virksomheder til på begæring at give oplysninger om leverancer af varer og ydelser § 75, stk. 2 Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give oplysninger om indkøb af varer og ydelser til virksomheden § 75, stk. 3 Pligt for pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, til på begæring at give oplysninger om økonomiske mellemværender med navngivne registreringspligtige virksomheder § 75, stk. 4 Pligt for forsikringsselskaber til på begæring at give kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af nye lystfartøjer § 76, stk. 5, 2. pkt. Pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give de kommunale skattemyndigheder oplysninger
V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1, nr. 3
Efter § 81, stk. 1, nr. 3, kan der straffes med bøde for at overtræde vilkår fastsat efter følgende bestemmelser
§ 29, stk. 1 Påbud om fastlæggelse af momsgrundlaget ved handel mellem interesseforbundne parter § 38, stk. 3, 1. pkt. Påbud om opgørelse af momsgrundlaget ved hjælp af sektoropdeling
V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr. 6
§ 62, stk. 1 Pligt for virksomheder, der normalt har kvartalsvis afregning, til i visse situationer at indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist § 62, stk. 2 Pligt til selv at starte med den forkortede frist for angivelse og betaling på korrekt tidspunkt § 62, stk. 3 Pligt for landbrugs- og fiskerivirksomheder til i visse situationer at indsende momsangivelse og betale moms med forkortet frist
V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4
Der er ifølge § 81, stk. 1, nr. 4, hjemlet bødeansvar ved overtrædelse af følgende bestemmelser
§ 65, stk. 3, 1. pkt. Pligt for ikke-momsregistrerede til at anmelde erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land § 65, stk. 3, 2. pkt. Pligt til at indbetale moms, jf. § 65, stk. 3, 1.pkt.
V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81, stk. 1, nr. 5
Der kan, i medfør af § 81, stk. 1, nr. 5, pålægges bøde for at undlade at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af følgende bestemmelser
§§ 81 - 82
Momslovens straffebestemmelser findes i §§ 81 - 82.
V.1 Generelle bemærkninger
Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser m.v.) er opfyldt.
Forsæt og grov uagtsomhed
Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgifslove. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af oplysninger.
Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde, der er strafbar.
Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.
V.2 Straffeområdet
V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1, nr. 1
Den centrale straffebestemmelse i momsstrafferetten findes i § 81, stk. 1, nr. 1.
Denne bestemmelse er formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen falder bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.
V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81, stk. 1, nr. 2
Der er bødestraf for at overtræde følgende forpligtelser, der er omfattet af § 81, stk. 1, nr. 2
§ 81, stk. 1, nr. 6, hjemler bødestraf, hvis en vare eller ydelse forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes uden at være momsberigtiget. Forsøg er også strafbart.
V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter § 81, stk. 2
I de forskrifter, der er udstedt i medfør af momsloven, kan der fastsættes bødestraf for den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne, jf. § 81, stk. 2.
Der er fastsat straffebestemmelser i følgende bekendtgørelser
- Bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer (§ 6)
- Bekendtgørelse nr. 551 af 25. juni 1997 om momsloven (§ 92)
V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk. 3
§ 81, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at hvis en af de i V.2.1 - V.2.7 nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen moms eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, er straffen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, selv om virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10, (dvs. på grund af manglende sikkerhedsstillelse), kan også straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Dette følger af § 81, stk. 3, 2. pkt. Denne bestemmelse er ændret ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af forskellige skattelove. Ændringen medfører, at bestemmelsen tillige omfatter virksomheder, der er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, eller virksomheder, der er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5. Det bemærkes i denne forbindelse, at de to sidstnævnte bestemmelser er indføjet i loven ved lov nr. 237 af 2. april 1997 om ændring af forskellige skattelove.
Ved grove overtrædelser af § 81, stk. 3, kan der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2.
Frakendelsen kan ikke ske administrativt.
V.2.9 Kollektivt bødeansvar § 81, stk. 4
Ved lov nr. 237 af 2. april 1997 blev § 81, stk. 4, ændret således, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er ændret som følge af en ændring af straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven.
Ændringen i straffeloven medførte, at der blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar. Det fremgår af forarbejderne til straffelovsændringerne, at det er straffelovens kapitel 5, der finder anvendelse, for så vidt angår bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser.
Begrundelsen for det kollektive bødeansvar er i almindelighed, dels behovet for at kunne ramme skjult skyld hos virksomhedens medarbejdere, dels behovet for at lægge bøden dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.
Bestemmelsen i § 81, stk. 4, er en atypisk bestemmelse, fordi den fraviger dansk strafferets almindelige regler om subjektiv tilregnelse (forsæt/grov uagtsomhed) hos en enkeltperson. Bestemmelsen hjemler således et objektivt bødeansvar.
Det er dog en betingelse for at pålægge et selskab m.v. bødeansvar efter bestemmelsen, at det kan påvises, at de urigtige momsangivelser m.v. skyldes fejl, som kan karakteriseres som forsætlige eller groft uagtsomme.
Forvandlingsstraf kan ikke anvendes.
Bestemmelsen i § 81, stk. 4, udelukker ikke, at der i stedet eller samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den reelt ansvarlige person.
V.3 Processuelle regler
V.3.1 Administrative bødeforelæg § 82, stk. 1
Hvis en overtrædelse af momslovgivningen ikke vil medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren (eller den, han bemyndiger dertil) i medfør af § 82, stk. 1, tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen.
Den pågældende skal være villig til inden for en nærmere angivet frist at betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring forlænges.
Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.
Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om overtrædelse af loven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven.
Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret bemyndigelsen til told- og skatteregionerne.
V.3.2 Retsplejelovens regler § 82, stk. 2
I § 82, stk. 2, er fastsat, at bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.
Bødeforlægget skal således indeholde de angivelser, som i retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af anklageskrifter.
V.3.3 Afgørelsen er endelig § 82, stk. 3
§ 82, stk. 3, indeholder regler om, at afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.
Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.
V.3.4 Ransagning § 82, stk. 4
Ransagning i sager om overtrædelse af momslovgivningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf.
Der kræves således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til retsplejelovens kapitel 73 om ransagning. Se også T.3.2.
V.3.5 Forsvarerbistand
Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984.
I sager om overtrædelse af skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp fra en forsvarer.
Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den pågældende selv og af Told Skat.
Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Told Skat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar.
Forsvareren må ikke uden Told Skat's samtykke udlevere materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan disse regler om aktindsigt fraviges.
Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af statskassen (Told Skat).
Den pågældende skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig, skal han betale.
Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.
Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar.
Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser.
Afsnit V - Straffebestemmelser
V.1 Generelle bemærkninger
V.2 Straffeområdet
V.2.1 Generel straffebestemmelse § 81, stk. 1, nr. 1
V.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser § 81, stk. 1, nr. 2
V.2.3 Tilsidesættelse af vilkår § 81, stk. 1, nr. 3
V.2.4 Undladt anmeldelse ved erhvervelse af nye transportmidler fra andet EU-land § 81, stk. 1, nr. 4
V.2.5 Undladelse af at efterkomme påbud § 81, stk. 1, nr. 5
V.2.6 "Momshæleri" § 81, stk. 1, nr. 6
V.2.7 Overtrædelse af fastsatte forskrifter § 81, stk. 2
V.2.8 Forsætlig overtrædelse § 81, stk. 3
V.2.9 Kollektivt bødeansvar § 81, stk. 4
V.3 Processuelle regler
V.3.1 Administrative bødeforelæg § 82, stk. 1
V.3.2 Retsplejelovens regler § 82, stk. 2
V.3.3 Afgørelsen er endelig § 82, stk. 3
V.3.4 Ransagning § 82, stk. 4
V.3.5 Forsvarerbistand