MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT O - OPGØRELSEN AF MOMSTILSVARET
Statutory Text (3 Articles)
§ 56
Reglerne om, hvordan registrerede virksomheder skal opgøre momsperiodens tilsvar, den udgående moms (salgsmoms) og den indgående moms (købsmoms) er beskrevet i § 56.
Periodens momstilsvar beregnes som forskellen mellem virksomhedens salgsmoms og købsmoms. Momstilsvaret afregnes efter bestemte regler, se P.2.1.
Overstiger købmomsen for en momsperiode salgsmomsen for samme periode, udbetales forskelsbeløbet efter reglerne i § 63, se P.7.
O.1 Opgørelse
O.1.1 Salgsmoms (udgående afgift)
O.1.2 Købsmoms (indgående afgift)
Virksomhedens salgsmoms omfatter moms af virksomhedens leverancer og erhvervelser. De momspligtige leverancer og erhvervelser er fastsat i §§ 4-13, se D.
Herudover inkluderer salgsmomsen moms af indkøb af ydelser i udlandet, hvor virksomheden er betalingspligtig efter § 46, stk. 1, se L.1.
Som salgsmoms medregnes ikke moms af varer, der er indført fra steder uden for EU, da momsen her afregnes efter reglerne i toldloven.
En periodes salgsmoms omfatter moms af leverancer, erhvervelser og betalingspligtige køb, hvor momspligten for disse er indtrådt i perioden.
Hvornår momspligten for leverancer, erhvervelser og betalingspligtige køb indtræder er beskrevet nærmere i F.
Virksomhedens købsmoms omfatter moms af fradragsberettigede køb m.v., som virksomheden har foretaget i perioden. Hvilke køb, der giver ret til at fradrage, er beskrevet i J.1 og J.2.
Købsmomsen i en momsperiode er momsen af virksomhedens fradragsberettigede køb m.v. i perioden. En undtagelse herfra er moms af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er indført fra steder uden for EU med videresalg med øje, eller indkøbte kunstgenstande, som af sælger er momsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, se G.6 og G.7.
Momsen for disse kan først medregnes til virksomhedens indgående moms i den momsperiode, hvor videresalget sker. Der er kun fradragsret i det omfang, virksomheden ikke har valgt at anvende reglerne i § 69, stk. 2, se R.2.
Afsnit O - Opgørelsen af momstilsvaret
O.1 Opgørelse
O.1.1 Salgsmoms (udgående afgift)
O.1.2 Købsmoms (indgående afgift)