MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT N - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER

§§ 52-55 fastsætter de nærmere regler for registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse, førelse af lister og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til Told Skat.

§ 52 angiver en lang række faktureringsbestemmelser, herunder kravet til en faktura eller et afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og byttehandel.

Der er dog mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende transportydelser, torvesalg m.v. samt for fritagelse for udstedelse af faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.

Reglerne for virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land, findes i § 53.

§ 52, stk. 4, kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 8, stk. 1, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde, har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købs-momsen. Sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.

Bestemmelserne i § 52, stk. 3-4, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og momspligtige ydelser.

N.2.4 Faktureringstidspunkt

Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere end hvad der er almindeligt inden for branchen, (f.eks. uge- eller månedsvis).

Faktureringsstidspunktet anses for at være leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. § 23, stk. 2. Se F.1.1.

Ratebeløb/ acontobeløb

Hvis en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del, jf. § 52, stk. 1.

N.2.5 Afregningsbilag

For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Oplysningerne fremgår af N.2.3.

Efter § 52, stk. 1, må køber kun udstede afregningsbilag inkl. moms, hvis sælger er momsregistreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må køber derfor sikre sig, at sælgeren er momsregistreret.

Inden for f.eks. brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det være af særlig betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens identitet og registreringsforhold.

Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er fritaget for faktureringspligten, hvis køber udsteder et korrekt afregningsbilag.

Hvis en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal sælger gøre køber opmærksom herpå og tilbagebetale momsbeløbet til køber, jf. § 52, stk. 3.

Ved udstedelse af et afregningsbilag har køber altid pligt til at sikre sig, at sælger på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget er momsregistreret. For at kunne overholde faktureringskravene i § 40, stk. 1, i momsbekendtgørelsen skal køber have oplyst sælgers momsnummer, der skal anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.

Er køber usikker på, om sælger på udstedelsestidspunktet er momsregistreret, kan køber få bekræftet oplysningerne om sælgers momsregistrering ved henvendelse til Told Skat.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation. Et afregningsbilag, der er udstedt uden at sælger er momsregistreret, er således som udgangspunkt ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret.

Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger udstede en forskriftsmæssig faktura.

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier m.v.

En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag, jf. § 52, stk. 6.

Det er i tilknytning hertil i momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, fastsat, at virksomheder, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49, skal opbevare regnskabsmateriale (dvs. regnskaber, regnskabsbilag) og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler,

kassestrimler, lageroptællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter det pågældende regnskabsår. Se endvidere N.6.1.

N.2.6.1 Elektronisk medie

Virksomhederne kan opbevare fakturakopier på mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge en udskrift, blot der kan foretages en sådan. Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres Told Skat mulighed for at udøve en betryggende kontrol.

I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for kopifakturaer.

Bestemmelserne om virksomhedens regnskabsførelse og bogføring ved hjælp af edb og mikrofilm findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990.

N.2.7 Prisangivelser

Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter o.lign. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud, jf. § 52, stk. 5.

Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede pris.

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk. 1

Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over salget.

Skatteministeren har i momsbekendtgørelsen fastsat de nærmere regler for indholdet af fakturaen. I momsbekendtgørelsens § 43, er det fastsat, at registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EU-land, og ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, skal udstede en faktura, der indeholder følgende oplysninger

- Udstedelsesdato.

- Sælgers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

- Købers navn og adresse og eventuelt registreringsnummer.

- Værdi af transportmidlet.

- Længde for både, vægt for fly samt slagvolumen eller effekt for landkøretøjer.

- Oplysninger om tidspunktet for eventuel ibrugtagning af transportmidlet.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3, stk. 2, nr. 1, hvor det er angivet, at enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, anses som en afgiftspligtig person, se C.2.1.

Nye transportmidler er defineret i § 11, stk 4, se D.9.1.

N.3.2 Fakturakopi til Told Skat § 53, stk. 2

En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til Told Skat senest 1 måned efter udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet sted.

Registrerede virksomheder behøver først at indsende faktura til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvori leveringen har fundet sted jf. momsbekendtgørelsens § 43, stk. 2.

Tilbagebetaling af moms

Hvis der samtidig med indsendelsen af fakturakopi indsendes dokumentation for den moms, der er betalt ved købet af det pågældende transportmiddel, kan sælger få tilbagebetalt den moms, der tidligere er betalt. Det kan dreje sig om den moms, der er indeholdt i den oprindelige købspris eller den moms, der er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel fra steder uden for EU.

Hvis transportmidlet har tabt i værdi siden anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingsbeløbet forholdsvis mellem den oprindelige anskaffelsespris uden moms og videresalgsprisen.

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

Ved gennemførelsen af det indre marked, blev det administrative samarbejde mellem EU-landene udbygget. Der er fastsat regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for EU-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre EU-lande.

For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er "Listesystemet" (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene via edb.

Listesystemet har følgende to hovedformål

- virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet, og

- medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i forbrugslandet.

De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til listesystemet, findes i momsbekendtgørelsens §§ 72-73.

Registrerede virksomheder, der efter § 34, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, leverer varer uden moms til registrerede virksomheder i andre EU-lande, skal udarbejde

en liste over de i perioden foretagne leverancer. Listen skal indeholde følgende oplysninger

- Virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt listeperiode.

- Køberens registreringsnummer for merværdiafgift (moms).

- Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til hver enkelt køber i andre EU-lande.

- Den samlede værdi af virksomhedens leverancer uden moms til andre EU-lande.

Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert kvartal og afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter listeperiodens udløb. Hvordan disse oplysninger skal angives, se N.4.3.

N.4.2 Undtagelser

Der er i 6. momsdirektiv åbnet mulighed for at lempe kravene for oplysningspligt for små virksomheder. Ministeren har benyttet sig af denne mulighed i momsbekendtgørelsens § 72. Der er forskellige regler alt efter, om virksomheden er registreret som by- eller landbrugsvirksomhed.

N.4.2.1 Landbrug og fiskeri

Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v. efter § 66, kan efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at afgive listeoplysninger for hver 6 måneder, når

- virksomhedens omsætning ikke overstiger 1.600.000 kr. årligt,

- virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden moms ikke overstiger 120.000 kr. årligt, og

- virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Listen skal afleveres senest 2 måneder og 20 dage efter listeperiodens udløb.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

N.4.2.2 Byerhverv

Virksomheder, der er registreret som byerhverv, kan efter anmodning til Told Skat få tilladelse til at oplyse virksomhedens SE-nr., navn og adresse samt køberernes momsregistreringsnumre for merværdiafgift for hvert kalenderår (listeperioden) når

- virksomhedens omsætning ikke overstiger 300.000 kr. årligt,

- virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger 120.000 kr. årligt, og

- virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler.

Oplysningerne skal afgives til Told Skat senest 1 måned og 10 dage efter angivelsesperiodens udløb.

Hvis virksomheden ikke længere opfylder ovennævnte betingelser, skal oplysningerne afgives som beskrevet i det generelle afsnit, se N.4.1.

N.4.2.3 Trekantshandler

Ved trekantshandler skal mellemhandlere særskilt angive følgende oplysninger jf. momsbekendtgørelsens § 80, stk. 2

- Virksomhedens SE. nr., navn og adresse samt listeperiode.

- Den registrerede varemodtagers (i et andet EU-land) registreringsnummer.

- Den samlede værdi af virksomhedens salg uden afgift til den pågældende varemodtager.

N.4.2.4 Lønforarbejdning

Ved lov nr. 1097 af 20. december 1995 bortfaldt bestemmelserne vedrørende lønforarbejdning med virkning fra 1. januar 1996.

De tidligere regler er omtalt i momsvejledning 95.

N.4.3 Angivelsesmåde

Oplysningerne skal afgives jf. momsbekendtgørelsens § 73 , på en af følgende måder

- Ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told Skat.

- Ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told Skats nærmere anvisning.

- Ved at indberette elektronisk til Told Skats edb-system.

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

Det bemærkes, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.

De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 46-47, i momsbekendtgørelsen.

Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til Told Skat, fremgår af regnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 1

For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 46, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige konti, se N.5.2.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af Told Skat, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 2. Hvis Told Skats regnskabshæfte anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.

I momsbekendtgørelsens § 46, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal opfylde de krav, der fremgår af Industriministeriets bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.

De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af momsbekendtgørelsens § 47. I stk. 1, bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for Told Skat's kontrol med momsens rigtige beregning.

Summariske eller periodiske posteringer

Ved summariske posteringer, skal der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler o.lign.. Af disse specifikationer, skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer er sammensat af enkeltposter.

Alle virksomhedens regnskabsregiststreringer skal kunne afstemmes med oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Øvrige krav

Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele Told Skat oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 3.

N.5.1.1 Generelle regler for bogføring

Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales moms, jf. § 49, i momsbekendtgørelsen.

Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på kontoen for købsmoms.

N.5.2 Særlige konti

Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto for eventuel eksportomsætning m.v, jf. momsbekendtgørelsens § 48.

Bestemmelsens enkelte konti er følgende

Købsmomskonto (indgående afgift)

På købsmomskontoen føres momsen på indkøb herunder import af varer og ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til købsmomsen.

For investeringsgoder, der er omfattet af reguleringsforpligtigelsen efter §§ 43-44, skal der føres en særlig konto eller opgørelse, se N.5.2.1.3.

Salgsmomskonto (udgående afgift)

På salgsmomskontoen føres momsen af virksomhedens leverancer, der sælges af virksomheden herunder varer, der udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation m.v., samt ved fraførsel af varer fra et afgiftsoplag.

Konto for moms af EU-erhvervelser (konto for moms af EU-varekøb m.v.)

På kontoen for moms af EU-varekøb føres momsen af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Se L.1.

Kontoen omfatter ikke kun moms af varekøb fra andre EU-lande, men også køb af visse ydelser.

Konto for EU- erhvervelser (momsangivelsens rubrik A)

På denne konto anføres købsprisen for varer, som virksomheden modtager fra andre EU-lande.

Konto for EU- leverancer (momsangivelsens rubrik B)

Her anføres salgsprisen for varer, der leveres til andre EU-lande, og hvoraf der ikke skal betales moms efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, se I.1.1.1-4.

Konto for eksport mv. (momsangivelsens rubrik C)

Konto for eksport m.v. oprettes af virksomheder, der har eksport til lande uden for EU eller andre leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, jf. §§ 15-21, og § 34, stk. 1, nr. 5-16, samt stk. 2-3. På kontoen føres salgsprisen på de foretagne leverancer.

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

Regnskabet over indkøb og momsen heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v, jf. momsbekendtgørelsens § 51.

For virksomheder, der er registreret efter toldloven, skal regnskabet for importerede varer føres på grundlag af månedlige importspecifikationer, som virksomheden har modtaget fra Told Skat. Regnskabet for disse varer kan også føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes med importspecifikationen.

Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først foreligger i måneden efter momsperiodens udløb.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort (41.042) eller kassebilag 41010 (R 99 0) fra Told Skat.

N.5.2.1.1 Bogføring

Bogføringen for en afgiftsperiode skal omfatte de fradragsberettigede køb m.v. efter § 37, stk. 2, der i perioden er faktureret eller fortoldet til virksomheden, jf. momsbekendtgørelsen § 52, stk. 1.

Bogføringen af indkøb kan foretages ved betalingen i stedet for ved fakturaens modtagelse. Købsmomsen opgøres da på grundlag af de i afgiftsperioden foretagne betalinger, jf. § 52, stk. 2, i momsbekendtgodtgørelsen. Benyttes denne fremgangsmåde, er virksomheden berettiget til gennem specificerede opstillinger over gæld til leverandører ved momsperiodens begyndelse og slutning at foretage regulering af købsmomsen, således at denne svarer til de af leverandørerne i perioden fakturerede leverancer.

Købsmomskontoen skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive, efter at leverancer er foretaget, jf. § 53 ,stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, f.eks. fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning, jf. momsbekendtgørelsens § 53, stk. 2.

N.5.2.1.2 Dokumentation

Ifølge momsbekendtgørelsens § 54 skal virksomheder til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.

For varer, der indføres fra steder uden for EU, skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Told Skat om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførsel. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told Skat. Denne dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter toldloven.

Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EU-lande skal der fremlægges fakturaer for erhvervelser, indeholdende såvel køberens som sælgerens momsnumre.

Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssig fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen.

Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 23, stk. 2.

Ved indkøb her i landet, kan fakturaer på højst 200 kr., der er udstedt af virksomheder, der overvejende sælger til private forbrugere (f.eks. detailhandlere), fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.

Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed som modtager.

N.5.2.1.3 Investeringsgoder

Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i overensstemmelse med §§ 43-44.

Regnskabet i disse virksomheder, skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for Told Skats kontrol med, at regulering af købsmomsen finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 55.

Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der benævnes "investeringsgoder", eller føre en særlig opgørelse over disse, jf § 55, stk. 3-4 , i momsbekendtgørelsen.

På kontoen eller opgørelsen indføres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til købsmomsen efter reglerne i lovens kapitel 9, se J. På kontoen eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som skal foretages efter reglerne i §§ 43-44.

Virksomheder, der i henhold til momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelse, samt de reguleringer, som virksomheden skal foretage. Momsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, omhandler salg af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler efter § 43, stk. 3, nr. 4 og 5.

Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told Skat kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale, jf. § 55, stk. 6, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsbeløbet skal medtages ved opgørelse af virksomhedens købsmoms for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres, jf. momsbekendtgørelsens § 55, stk. 2.

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

Bogføringen over salget skal foretages på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1.

Regnskabet over salg og momsen heraf skal for hver afgiftsperiode omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser, fraførsel af EU-varer fra Københavns Frihavn eller et afgiftsoplag samt udtagning af varer og ydelser, jf. § 56, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Momsberigtigelse af varer og ydelser til eget brug m.v. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.

I medfør af momsbekendtgørelsens § 58, kan virksomheder, der efter deres karakter som f.eks. detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvarer, ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og ydelser, indføre dette forbrug i momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode.

Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer m.m. kan normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan momsberegning, se G.4.

N.5.2.2.1 Betalings- og kasseregnskabet

Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.

Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante udbetalinger skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.

Føres der særskilte specifikationer f.eks. kassestrimler, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale.

Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer vedrørende sådant salg, jf. momsbekendtgørelsens § 59.

N.5.2.2.2 Aviser/frimærker

Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af frimærker og aviser efter lovens § 13, stk. 1, nr. 14 og § 34, stk. 1, nr. 14, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet opgøre og fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker, jf. § 59, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsens § 59, stk. 3, skal de periodiske reguleringer vedrørende udestående fordringer og salg af frimærker og aviser fremgå af regnskabet eller af særlige opstillinger, der opbevares sammen med regnskabet.

N.5.2.3 Køb hos registrere- de virksomheder i andre EU-lande

Regnskabet over erhvervelser fra andre EU-lande og indkøb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, skal føres på kontoen for EU-erhvervelser m.v., jf. N.5.2.

Bogføringen af erhvervelser skal foretages på grundlag af de modtagne fakturaer. Tilsvarende gælder for ydelser, som virksomheden er betalingspligtig

for efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3, se L.1.

På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 % moms.

På kontoen for moms af EU-erhvervelser, jf. § 48, stk. 4 ,i momsbekendtgørelsen, anføres det samlede momsbeløb af erhvervelser fra andre EU-lande og køb, for hvilke virksomheden er betalingspligtig efter lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3. Beløbet overføres til momsangivelsen og sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.

Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes værdi ekskl. moms i rubrik "A - værdien uden moms af varer købt i andre EU-lande". Regnskabet med køb af varer og ydelser i andre EU-lande, hvoraf virksomheden er betalingspligtig, skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og ydelser i andre EU-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på momsangivelsen.

Virksomheden kan samtidig anvende de almindelige fradragsregler i lovens kapitel 9 for det tilsvarende EU-momsbeløb. Det beregnede momsbeløb af EU-varekøb behandles således på samme måde, som momsen af varekøb foretaget her i landet. Se i øvrigt afsnit J.

Virksomheder m.v., der er registreret efter lovens § 48 (dvs., ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige for moms), har ikke fradragsret for det beregnede momsbeløb, se M.2.

Disse virksomheder skal føre regnskab over de varer, der erhverves fra andre EU-lande, idet regnskabet skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen heraf. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, i 5 år efter udløbet af det år, hvori den momspligtige erhvervelse finder sted, jf. momsbekendtgørelsens § 66.

Overførsel af varer

Hvis en virksomhed til eget brug har overført varer uden afgift til et andet EU-land med henblik på midlertidig anvendelse, skal det fremgå af regnskabet,

hvilke varer, der er overført, datoen for overførslen og hvortil overførsel er sket, jf. § 77, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

N.5.2.4 Afslutning af konti

Momsbekendtgørelsens § 50, fastsætter reglerne for, hvordan de enkelte konti skal afsluttes.

Momskontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb. Saldoen på kontoen for købsmoms og saldoen på kontoen for moms af EU-erhvervelser m.v., jf. momsbekendtgørelsens § 48, stk. 4, overføres til salgsmomskontoen.

Salgs- og købsmomskontiene viser henholdsvis det momsbeløb, som virksomheden skal indbetale til Told Skat og det momsbeløb, som virksomheden skal have godtgjort.

Ved indbetalingen til eller udbetalingen fra Told Skat føres det betalte eller godtgjorte beløb på kontoen for salgsmomsen, der hermed udlignes.

I stedet for at overføre købsmomsen og momsen af EU-erhvervelser m.v. til kontoen for salgsmomsen kan virksomheden oprette en konto for afregning med Told Skat og overføre momsen hertil.

Momsregnskabet for en momsperiode skal være ført inden momsangivelsens indsendelse. Told Skat kan kræve, at virksomhedens bogføring efter en frist på mindst 14 dage skal være ajourført for momsperioder, for hvilke fristen for indsendelse af angivelsen er udløbet, jf. § 63, i momsbekendtgørelsen.

N.5.3 Særregler for visse virksomheder

Visse virksomheder er efter deres art og handleform, f.eks. detailhandel fra vogn eller torvestade, afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over de enkelte indbetalinger.

Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en del af momsregnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 46, stk. 4.

Virksomhederne skal dog dagligt redegøre for indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.

Den daglige kasseopgørelse skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning.

Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, f.eks. varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug.

Brugte varer

Virksomheder, der leverer brugte varer efter § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, se R.1, skal føre særskilte regnskaber for leverancerne.

Brugte varer efter § 70, stk. 1

Virksomheden skal i regnskabet for hver enkelt vare angive

- lagernummer

- købs- og salgsdato

- købspris og salgspris inkl. moms og

- forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris

Momsgrundlaget for varen udgør 80 % af forskelsbeløbet. Det positive momsbeløb anføres i regnskabet og overføres til kontoen for salgsmoms.

Hvis købsprisen er større end salgsprisen, tilbagebetales momsen ikke.

Brugte varer efter § 70, stk. 5

Der skal føres en konto for virksomhedens samlede indkøb samt en konto for det samlede salg inkl. moms. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.

Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 % af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende periode.

Overstiger beløbet på købskontoen salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til kontoen for købsmoms for den følgende periode. Det er altså her muligt at få det negative momstilsvar overført til næste periode.

Brugte person motorkøretøjer

I virksomhedens regnskab skal der for hvert enkelt køretøj angives

- Lagernummer,

- Købsdato,

- Afregningsbilagsnummer,

- Sælgers (tidligere ejers) navn,

- Afregningspris til sælger,

- Beskrivelse af bilen (type, årgang m.v.),

- Salgsdato,

- Fakturanummer,

- Købers navn,

- Salgspris til køber

Hvis momsen efter fradrag er positivt, overføres beløbet til kontoen for salgsmoms.

Auktionsholdere

Auktionsholdere, der leverer brugte varer efter §§ 70-71, skal føre et særskilt regnskab for de pågældende varer.

Salgsprisen til køber, afregningsprisen til sælger samt beregningen af momsbeløbet skal fremgå direkte af regnskabet.

Reglerne for regnskabskrav for brugte varer findes i momsbekendtgørelsens § 87.

Landbrug/fiskeri

Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v. kan føre momsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser, f.eks. uge-, måneds- eller halvårsopgørelser fra leverandører og aftagere. Det er dog en forudsætning, at opgørelserne ikke omfatter køb eller salg vedrørende to forskellige momsperioder. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som foreskrevet for fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens § 60.

Installering og montering

Virksomheder, der installerer eller monterer varer i et andet EU-land, skal medregne den samlede værdi af varerne til værdien af leverancer af varer på virksomhedens momsangivelse, jf. § 78, i momsbekendtgørelsen.

Hvis det i stedet er en udenlandsk virksomhed, der installerer eller monterer varer her i landet og som er registreringspligtig herfor, skal virksomheden på momsangivelsen for hver momsperiode angive den samlede værdi uden moms af de varer, som kommer fra et andet EU-land, og som virksomheden installerer eller monterer her i landet, jf. § 79, stk. 1, i momsbekendtgørelsen.

Fjernsalg

I momsbekendtgørelsens § 83, fremgår de regnskabsmæssige regler for virksomheder, der ved fjernsalg leverer varer med moms til andre EU-lande. I disse tilfælde skal virksomheden regnskabsføre fjernsalget fordelt på hvert enkelt EU-land.

Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i et eller flere andre EU-lande, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi af de varer, der er leveret som fjernsalg uden moms her fra landet til andre EU-lande.

Virksomhedens momsnummer i de andre EU-lande skal meddeles til told- og skatteregionen, jf. § 83 i momsbekendtgørelsen.

Udenlandske virksomheder, der registreres for fjernsalg her i landet, skal på momsangivelsen angive den samlede værdi uden moms af de varer, der er leveret som fjernsalg her til landet i den pågældende momsperiode, jf. § 84 i momsbekendtgørelsen.

N.5.4 Specifikation

I følge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 2, finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven.

Retningslinierne findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. Bekendtgørelsen er udstedt på baggrund af udviklingen på edb-området, som har medført et behov for modernisering af bogføringslovgivningen. Bekendtgørelsen søger således at tilgodese de teknologiske udviklingsmuligheder samtidig med, at der skabes grundlag for en effektiv og lønsom kontrol ved hjælp af såvel traditionelle som nyudviklede edb-baserede metoder.

Bogføringsbekendtgørelsen omfatter de virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven. Det vil i praksis sige stort set alle virksomheder.

Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i "god bogføringsskik" udgør den overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.

Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, f.eks. automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.

Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i bekendtgørelsen betegnet som kontrolspor.

Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger m.v. Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.

Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af bogføringen, herunder konteringsinstruks.

Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler o.lign. Hvis registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i klarskrift.

Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.

De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier m.v. anses for værende i overensstemmelse med momslovgivningen, hvis bogføringsbekendtgørelsens betingelser herfor i øvrigt opfyldes.

Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.

N.6 Opbevaringspligt og lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

Efter momsbekendtgørelsens § 62, er opbevaringspligten for regnskabsmaterialet 5 år efter udløbet af de pågældende regnskabsår. Dette svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 2, stk. 2. (Lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986, samt bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990). I enkelte tilfælde vil opbevaringspligten være længere, jf. nedenfor.

Opbevaringspligten, der også gælder for virksomheder, der er under registreringsgrænsen i §§ 48-49 (dvs., virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 20.000 kr. årligt samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EU-lande ikke overstiger 80.000 kr.), omfatter regnskaber og regnskabsbilag (herunder også varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler) og andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv.

Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende f.eks. følgesedler, arbejdskort o.lign. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.

Virksomhederne kan dog efter ansøgning til told- og skatteregionen få tilladelse til kun at opbevare kassestrimler i 1 år efter regnskabsårets udløb.

Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere virksomhedernes omsætning.

Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra registrering.

Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en momsregistreret virksomhed, jf. §§ 43-44, skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet, jf. § 62, stk 3.

Opbevaringsstedet

Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor virksomheden er registreret.

Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end på registreringsadressen.

Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet m.v. fra samtlige under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på fællesafregningsadressen.

Den herboende repræsentant for en virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge , skal ifølge momsbekendtgørelsens § 62, stk. 1, opbevare regnskabsmaterialet.

N.6.1.1 Edb-opbevaring og andre særregler

Regnskabsmateriale fra 1. september 1990 kan opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, hvis der foreligger en beskrivelse af opbevaringsmetoden, så materialet kan fremfindes og udskrives i klar-skrift. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og mulighed for opbevaring på edb-medier m.v. gælder følgende undtagelser

- De almindelige beskrivelser af bogføringssystemer skal kun opbevares i ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af automatisk genererede registreringer og opbevaring m.v. af regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares i klarskrift.

- Eksterne grundbilag, der mikrofilmes m.v. Her er opbevaringspligten for de originale bilag ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet.

- Told- og skatteregionens mulighed for at dispensere fra bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, jf. N.6.1.

N.6.2 Lageropgørelse

Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager, jf. § 61. Opgørelsen kan foretages på et tidspunkt, virksomheden selv vælger.

Det vil dog normalt forgå på tidspunktet for virksomhedens almindelige statusopgørelse.

Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte lageropgørelse. Der kan i denne forbindelse henvises til lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993 om skattemæssig opgørelse af varelagre mv.

Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til Told Skat, men opbevares i 5 år ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.

§ 54 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger (lister) om handel med registrerede virksomheder i andre EU-lande. Reglerne herom er nærmere beskrevet

i N.4.

I § 55 fastsættes regnskabsbestemmelser med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt overfor Told Skat, jf. § 75. Det er også fastsat, hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på deres fradragsret for købsmoms.

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser.

Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.Under N.2.2.1-5 gennemgås undtagelserne til faktureringspligten. Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandørvirksomheden og for det andet udgøre dokumentation for købsmomsen hos modtagervirksomheden.

Som et generelt formkrav, kan det udledes af § 52, stk. 6, at fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag skal udstedes i 2 eksemplarer.

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk. 1

Det bestemmes indledningsvis i § 52, stk. 1, at der for hver leverance af momspligtige varer eller ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes en faktura til modtageren.

Selvom der jf. § 34, stk. 1, ikke skal betales moms ved leverancer til andre EU-lande, skal der alligevel udstedes en faktura. Se i øvrigt afsnit I.

Der skal også udstedes en faktura, hvis der skal ske delvis betaling inden leverancen er afsluttet. Efter undtagelsesbestemmelserne i bl.a. momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 3 (byttehandel) og 42 (torvehandel m.v.) modificeres faktureringskravet dog væsentligt.

N.2.2.1 Salg til private

Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder, jf. § 42, i momsbekendtgørelsen.

Undtagelsen i § 42, finder dog ikke anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i andre EU-lande, jf. § 42, sidste pkt.

N.2.2.2 Detailhandlere m.fl.

Detailhandlere og andre virksomheder, hvis salg overvejende sker til private forbrugere, kan også undlade at udstede faktura for salg til andre end private forbrugere, jf. momsbekendtgørelsens § 42. Udstedelse af faktura skal dog ske, hvis køberen anmoder virksomheden herom.

Hvis der ved salg til private forbrugere m.fl. alligevel udstedes faktura, nota eller lignende, behøver disse bilag ikke at opfylde momslovens krav til fakturaer.

N.2.2.3 Byttehandel

Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod betaling med varer eller ydelser, jf. § 40, stk. 3, i momsbekendtgørelsen.

Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura, hvis fakturaen ud over de almindelige regler for fakturaens indhold, også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Se N.2.3 om fakturaens indhold. Fakturaen virker altså her både som faktura og som afregningsbilag.

N.2.2.4 Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer

Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota eller efterbetalingsfaktura.

Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes en kreditnota.

Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller faktura for efterbetaling (efterbetalingsfaktura).

Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, f.eks kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som f.eks. mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura - evt. afregningsbilag - § 52, stk. 2).

De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for fakturaer for efterbetalinger, se N.2.3.

N.2.2.5 Afregningsbilag

Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer, se N.2.5. Udstederen af et afregningsbilag skal desuden sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed.

N.2.3 Fakturaens indhold

I momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, fremgår kravene til fakturaer.

Kravene er de samme som gælder for afregningsbilag og kreditnotaer.

Undtagelserne til fakturakravene fremgår nedenfor under N.2.3.1-9.

En faktura skal som udgangspunkt indeholde et fortløbende nummer eller anden tilsvarende identifikation. Det er tilstrækkeligt, at den fortløbende nummerering el. lign. sker i forbindelse med udstedelsen.

Herudover skal fakturaen indeholde

- udstedelsesdato - sælgers navn og adresse - købers navn og adresse - leverancens art, omfang (mængde) og pris - momsbeløbets størrelse.

Fra 1. januar 1998 skal fakturaen også indeholde sælgers momsregistreringsnummer

Momsbeløbets størrelse

Momsbeløbets størrelse kan enten være angivet selvstændigt eller ved angivelse af at momsen udgør 20% af det samlede beløb (når varen sælges inkl. moms udgør momsen 25/125x100 = 20% af den samlede pris).

Hvis køber er en momsregistreret virksomhed, skal sælgeren angive momsbeløbets størrelse på fakturaen, hvis køberen anmoder herom.

Endvidere skal sælgeren på købers anmodning angive prisen uden moms for de enkelte poster på fakturaen. Disse regler tager hensyn til, at køberens regnskabsførelse kan være indrettet således, at han er interesseret i at få fakturaen specificeret på denne måde.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne.

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet.

Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er aflæst. Forsyningsselskaber m.v., der til brug for betaling af leverance lader forbrugerne selv aflæse måler, vil som fakturadato kunne anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf. § 56, stk. 3, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, og lovens § 56. Se i øvrigt O.1 og F.1.2.

Købekontrakter/ slutsedler

Hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som forskriftmæssige fakturaer, se i øvrigt N.5.2.1.2.

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et EU-køb er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for en dagskurs kan anvendes en periodisk kurs, der gælder for en periode på højst 1 måned, jf. momsbekendtgørelsens § 75.

Blandede leverancer

Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfri leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om leverancens art og omfang.

Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. Det er dog i momsmæssig henseende nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

N.2.3.1 Brugte varer mv.

Efter momsbekendtgørelsens § 86, skal der altid udstedes en særskilt faktura over leverancer af brugte varer.

Foruden de almindelige regler for fakturakrav, se N.2.3, skal fakturaen være forsynet med oplysninger om

- at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v.,

- varens lagernummer,

- at prisen er en samlet pris, inkl. moms, og

- at momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages som købsmoms.

Der må ikke i fakturaen anføres et momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan udregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades.

Ved videresalg under samlerordningen, se R.4.2, skal lagernummeret ikke anføres.

Køb fra private

Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke registrerede virksomheder og private til videresalg efter §§ 70-71, skal i forbindelse med købet udstede et afregningsbilag med de almindelige oplysninger, se N.2.3. Derudover anføres ved videresalg, efter § 70, stk. 1, og § 71, varens lagernummer på afregningsbilaget, jf. momsbekendtgørelsens § 86.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne.

Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen.

Virksomheder, der indkøber brugte varer fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af fakturaer udstedt efter reglerne for brugte varer.

Auktionssalg

For varer, der sælges på auktion efter §§ 70-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Derudover skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se ovenfor. Afregningsbeløbet skal udgøre salgsprisen inkl. moms.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter §§ 70-71.

N.2.3.2 Transportydelser

Reglerne om fakturaens indhold kan fraviges for transportydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 44.

I fakturaer over transport af varer (f.eks. fragtbreve, post- og banekvitteringer) kan oplysninger om kundens navn og adresse undlades. Endvidere behøver sælger ikke at efterkomme en momsregistreret modtagers anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, jf. N.2.3.

N.2.3.3 Benzinregninger

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie, m.v. til brug i vare- og lastvogne, tilhørende registrerede virksomheder, vil det være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen, anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.

N.2.3.4 Salg til registrerede varemodtagere i andre EU-lande

Ved levering af varer til andre EU-lande, som er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-2 og 4, skal der på fakturaen anføres såvel virksomhedens som modtagerens momsregistreringsnummer.

Det samme gælder for virksomheder, der sælger ydelser i form af sagkyndig vurdering af løsøregenstande, arbejde udført på løsøregenstande, transport af varer og hertil knyttede ydelser, jf. lovens § 17, og §§ 19-21, samt virksomheder, der formidler ydelser til momsregistrerede købere i andre EU-lande.

Registreringsnummer momsbek. § 74

Af momsbekendtgørelsens § 74, fremgår det, at virksomheder ved EU-handel skal anvende den alfanumeriske kode (DK) efterfulgt af virksomhedens SE-nummer som registreringsnummer.

Ved angivelse af registreringsnummer på virksomheder i andre EU-lande skal den alfanumeriske landekode ligeledes anføres.

For virksomheder, der er fællesregistreret efter lovens § 47, stk. 4, skal det fælles SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret

anvendes.

For virksomheder der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt, er det den delregistrede virksomheds SE-nummer, navn og adresse, der skal anvendes.

N.2.3.5 Herboende repræsentant

Efter momsbekendtgørelsens § 41, stk. 3, skal udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, på fakturaen anføre repræsentantens navn og adresse eller dennes momsregistreringsnummer.

N.2.3.6 Udenlandsk mønt

Hvis der faktureres i udenlandsk mønt, kræves det, at enten momsbeløbet eller det beløb, hvoraf momsbeløbet skal beregnes, skal være angivet i dansk mønt.

Kopier af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale m.v. skal opbevares på den herværende adresse.

Installering og montering

Udenlandske virksomheder, der kan undlade at beregne moms, fordi momsen påhviler aftageren efter lovens § 46, stk. 1, nr. 2, skal på fakturaen anføre virksomhedens og varemodtagerens momsnummer. På fakturaen skal endvidere anføres, at varemodtager betaler den moms, der påhviler varerne. Aftageren skal på momsangivelsen angive fakturabeløbet og størrelsen af momsen, der påhviler varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 79, stk. 2.

N.2.3.7 Byttehandel

Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør 20% af forskelsbeløbet, jf. lovens § 28, stk. 2. Se i øvrigt G.2.2.

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende leverancer"

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for faktura, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder f.eks. tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift o.lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling. Virksomhederne skal i disse tilfælde medregne hele det for perioden opkrævede beløb til den momspligtige omsætning i den momsperiode, hvori udsendelsen af indbetalingskortene finder sted.

Det samme gælder private og kommunale el-, gas-, vand- og varmeværker samt renovationsvirksomheder m.v., der ligeledes periodisk udsender opkrævninger evt. bilagt en særlig opgørelse.

Såfremt det på disse indbetalingskorts kvitteringsdel og den eventuelle opgørelse anføres, at momsen af den enkelte rate først kan medregnes til modtagerens købsmoms ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige indbetalingsdag for raten eller anden tilsvarende tidsangivelse, kan leverandørvirksomheden først medregne momsbeløbet til salgsmomsen på dette tidspunkt i stedet for ved indbetalingskortenes eller opgørelsens udsendelse til modtageren.

Ved lov nr. 445 af 10. juni 1997 om ændring af lov om afgift af elektricitet er der givet mulighed for, at elselskaber, som hidtil (i 1996) har opgjort den afgiftspligtige mængde el efter forfaldsdatoen, kan bruge forfaldsdatoen i stedet for fakturadatoen frem til den 31. december 1997.

Det er hermed præciseret, at det er fakturadatoen, der skal lægges til grund ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el. Dette gælder både i relation til elafgift, CO2-afgift og særlig svovlafgift af el.

Baggrunden for den skete præcisering er, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor elselskabet angiver og betaler afgifterne til Told Skat, og det tidspunkt, hvor en momsregistreret elkunde kan opnå afgiftsgodtgørelse.

Told- og Skattestyrelsen vil i efteråret 1997 udsende et nyhedsbrev om reglerne for elselskabernes anvendelse af fakturadatoen ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde el og opgørelse af momsen.

N.2.3.9 Kreditkort

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet.

Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for Told Skats kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter Told Skats nærmere bestemmelser.

N.2.3.10 Betalingsoversigter

De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes som udstedelsesdato (fakturadato).

Det godkendes endvidere, at oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse erstattes af et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidspunktet (den 1. i betalingsmåneden). En registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen på dette tidspunkt.

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

Der er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale åbnet mulighed for bogføring på grundlag af elektronisk overførte data af virksomheder, som er bogføringspligtige efter bogføringsloven.

Ved elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.

N.2.3.12 Ikke-registrerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er momsregistreret, må ikke på fakturaer anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms, jf. § 52, stk. 3.

Reglen sikrer, at virksomheder, der ikke er momsregistreret f.eks. fordi omsætningen ikke overstiger 20.000 kr. årligt efter § 49, eller kun leverer ydelser, der er omfatter af § 13, ikke kan anføre momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms.

Hvis virksomheden overtræder denne bestemmelse, kan dette være strafbart efter lovens § 81.

Virksomheder, der alligevel anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal indbetale momsbeløbet til Told Skat.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen, jf. nedenfor N.2.3.13.

Biludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer efter § 30, stk. 1-2, samt virksomheder, der handler med brugte varer efter reglerne i lovens kapitel 17, se R, må heller ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning af momsbeløbet.

N.2.3.13 Uretmæssig opkrævede momsbeløb

Virksomheder, der på en faktura anfører moms med et for stort beløb skal indbetale momsbeløbet til Told Skat jf. § 52, stk. 4. Det samme gælder for virksomheder, der på en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betale moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indeholder moms.

Indbetalingen kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.

Dette kan bl.a. ske ved, at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.

Under N.2.5 gennemgås den situation, hvor en sælger, der ikke er momsregistreret, modtager et afregningsbilag, hvorpå der er anført moms.

Kreditnota

Told Skat kan ikke i medfør af bestemmelsen i § 52, stk. 4, pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms.

Bestemmelsen åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til Told Skat.

Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere m.fl. i strid med bestemmelsen i § 30, stk. 2, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.

Overdragelse af varelagre

Afsnit N - Fakturerings- og regnskabsbestemmelser

N.1 Indledning

N.1 Indledning

N.2 Faktureringsbestemmelser

N.2.1 Generelt

N.2.2 Faktureringspligten § 52, stk. 1

N.2.2.1 Salg til private

N.2.2.2 Detailhandlere m.fl.

N.2.2.3 Byttehandel

N.2.2.4 Kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer

N.2.2.5 Afregningsbilag

N.2.3 Fakturaens indhold

N.2.3.1 Brugte varer mv.

N.2.3.2 Transportydelser

N.2.3.3 Benzinregninger

N.2.3.4 Salg til registrerede varemodtagere i andre EU-lande

N.2.3.5 Herboende repræsentant

N.2.3.6 Udenlandsk mønt

N.2.3.7 Byttehandel

N.2.3.8 Indbetalingskort - "løbende leverancer"

N.2.3.9 Kreditkort

N.2.3.10 Betalingsoversigter

N.2.3.11 Elektronisk overførsel

N.2.3.12 Ikke-registrerede virksomheder

N.2.3.13 Uretmæssig opkrævede momsbeløb

N.2.4 Faktureringstidspunkt

N.2.5 Afregningsbilag

N.2.6 Opbevaring af fakturakopier m.v.

N.2.6.1 Elektronisk medie

N.2.7 Prisangivelser

N.3 Nye transportmidler

N.3.1 Nye transportmidler § 53, stk. 1

N.3.2 Fakturakopi til Told Skat § 53, stk. 2

N.4 Listesystemet

N.4.1 Generelt § 54, stk. 1

N.4.2 Undtagelser

N.4.2.1 Landbrug og fiskeri

N.4.2.2 Byerhverv

N.4.2.3 Trekantshandler

N.4.2.4 Lønforarbejdning

N.4.3 Angivelsesmåde

N.4.4 Gebyr § 54, stk. 2

N.5 Regnskabsbestemmelser

N.5.1 Generelt § 55

N.5.1.1 Generelle regler for bogføring

N.5.2 Særlige konti

N.5.2.1 Købsmoms (indgående afgift)

N.5.2.2 Salgsmoms (udgående afgift)

N.5.2.3 Køb hos registrere- de virksomheder i andre EU-lande

N.5.2.4 Afslutning af konti

N.5.3 Særregler for visse virksomheder

N.5.4 Specifikation

N.6 Opbevaringspligt og lageropgørelse

N.6.1 Opbevaringspligt

N.6.1.1 Edb-opbevaring og andre særregler

N.6.2 Lageropgørelse