A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT K - ARBEJDSGIVERKONTROL

Afsnit K - Arbejdsgiverkontrol

Arbejdsgiverkontrollen omfatter administration og kontrol af virksomhedernes indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag, af opgørelse og beregning af arbejdsgiverbidrag samt indberetningspligt.

Arbejdsgiverkontrollen har til formål at sikre en korrekt afregning fra virksomhederne af A-skat og AM-bidrag. Kontrollen har endvidere til formål at sikre, at indberetningspligterne er opfyldt på en måde, der kan give et korrekt grundlag for de kommunale skatteforvaltningers ligning af indkomstmodtagere.

Kontrollen kan gennemføres på grundlag af indkaldt materiale eller ved et besøg i virksomheden, eventuelt i forbindelse med andre kontroller, for eksempel på moms-, told- og/eller skatteområdet.

K.1 Kontrolbeføjelser

Skattemyndighedernes generelle kontrolbeføjelse fremgår af SKL § 6, jf. lovbek. nr. 61 af 8. febr. 1996 med senere ændringer. For en nærmere beskrivelse henvises til LV A.L.3.

Arbejdsgiverkontrollens beføjelser fremgår af KSL § 86, jf. lovbek. nr. 519 af 22. juni 1995 med senere ændringer, og AMFL § 14, jf. lovbek. nr. 738 af 9. sept. 1995 med senere ændringer.

Kontrollen kan gennemføres ved besøg i virksomheden eller ved gennemgang af indhentet regnskabsmateriale mv.

Regnskabsmateriale hos tredjemand

Hvis regnskabsmaterialet beror hos tredjemand, har den indeholdelsespligtige/bidragspligtige pligt til at fremskaffe materialet. Hvis det ikke er muligt på grund af en tredjemands tilbageholdelsesret, kan materialet kun anvendes efter aftale med tredjemanden, idet der ikke i KSL eller AMFL er hjemmel til at kræve materialet udlånt.

K.1.1 Regnskabsmateriale mv.

Arbejdsgiverkontrollens adgang til den indeholdelsespligtiges/bidragspligtiges materiale omfatter efter KSL § 86, stk. 2 alt regnskabsmateriale og efter AMFL § 14, stk. 1 regnskabsmateriale mv. om opgørelse af bidragsgrundlaget mv.

Regnskabsmateriale mv. omfatter også dokumenter af betydning for kontrollen, herunder selskabers revisionsprotokol. Udskrift af bestyrelsens forhandlingsprotokol er ligeledes omfattet, i det omfang protokollen indeholder oplysninger af betydning for kontrollen, f.eks. om bestyrelsens kendskab til overtrædelser af lovgivningen på området.

Regnskabsmateriale mv. skal på arbejdsgiverkontrollens begæring indsendes eller udleveres, jf. KSL § 86, stk. 2 og AMFL § 14, stk. 3.

K.1.2 Kontrolbesøg

Der er endvidere adgang til at foretage eftersyn af regnskabsmateriale mv. hos den indeholdelsespligtige/bidragspligtige på dennes forretningsted, jf. KSL § 86, stk. 2 og AMFL § 14, stk. 1. Hjemlerne er særbestemmelser, der ikke er omfattet af retsplejeloven, og der kan derfor foretages eftersyn uden retskendelse mod behørig legitimation (betingelsen om behørig legitimation er kun eksplicit nævnt i AMFL § 14, stk. 1, men antages at gælde tilsvarende for KSL § 86, stk. 2).

Det er ikke i lovene eller deres motiver angivet, hvornår en kontrol på stedet bør foretrækkes frem for en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale mv.

Kontrolhjemlerne stiller ikke krav om, at kontrolbesøg skal varsles, men varsling bør i almindelighed ske ved forudgående skriftlig og/eller telefonisk henvendelse til den indeholdelsespligtige og/eller bidragspligtige (virksomhedens ejer eller daglige leder mv.).

Uvarslet kontrolbesøg bør kun anvendes, hvis det ikke har været muligt at opnå aftale om kontrolbesøget, eller hvis formålet med kontrolbesøget undtagelsesvis menes at blive svækket ved et varsel.

Selv om arbejdsgiverkontrollen ikke har behov for eller hjemmel til at gennemgå beholdninger, udelukker det ikke en gennemgang af bilag, der opbevares i kassen, for eksempel som en del af kassebeholdningen.

Der er ikke på forretningsstedet lokalemæssige restriktioner, hvis der i lokalerne opbevares materiale af betydning for kontrollen. Regnskabsmateriale kan under kontrolbesøg imidlertid kun gennemgås, hvis den indeholdelsespligtige på anmodning har fremlagt dette.

Indeholdelsespligtige og bidragspligtige skal efter AMFL § 14, stk. 2 yde arbejdsgiverkontrollen hjælp ved eftersynet. Der er ikke nogen tilsvarende pligt efter KSL.

K.1.3 Tvangsmidler

Hvis den indeholdelsespligtige/bidragspligtige eller dennes repræsentant ikke har ønsket at give adgang til de relevante forretningslokaler eller materiale af betydning for kontrollen, kan arbejdsgiverkontrollen ikke på egen hånd eftersøge regnskabsmateriale.

Dagbøder iflg. KSL § 86, stk. 3

For så vidt angår indeholdelsespligtige efter KSL kan adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelse af regnskabsmateriale mv. gennemtvinges ved daglige bøder (tvangsbøder), jf. KSL § 86, stk. 3.

Tvangsbøder pålægges den indeholdelsespligtige. For et selskab pålægges tvangsbøder normalt dets direktør eller daglige leder. Tvangsbøder opkræves ved politiets foranstaltning og kan ved uerholdelighed kræves afsonet.

Ikke betalte tvangsbøder bortfalder, når den indeholdelsespligtige giver arbejdsgiverkontrollen adgang til eftersyn eller indsender det ønskede regnskabsmateriale.

Politiets bistand iflg. AMFL § 14, stk. 4

Hvis den indeholdelsespligtige/bidragspligtige efter AMFL nægter Told Skat adgang til virksomheden, kan politiet yde bistand til gennemtvingelse af adgangen, jf. AMFL § 14, stk. 4.

Der kræves ikke retskendelse, da der er tale om en beføjelse uden for retsplejeloven. Politiet yder derfor kun bistand til overvindelse af eventuelle fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, men ikke til selve kontrollen som ved en ransagning efter retsplejelovens kapitel 73.

K.1.4 Oplysninger fra indkomstmodtager

Efter KSL § 86, stk. 4 kan arbejdsgiverkontrollen hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug for kontrollen.

Bestemmelsen kan for eksempel anvendes for at konstatere omfanget af lønudbetalinger og indeholdelser, hvis der er begrundet formodning om, at den indeholdelsespligtiges regnskabsmateriale er mangelfuldt eller ikke kan tilvejebringes.

Oplysninger fra indkomstmodtagere kan imidlertid ikke gennemtvinges.

Hvis indkomstmodtageren således ikke ønsker at medvirke, må oplysningerne søges indhentet med hjælp fra den kommunale skatteforvaltning, der forestår ligningen af indkomstmodtageren.

K.1.5 Underretning fra kommunale skatteforvaltninger

De kommunale skatteforvaltninger skal, hvis de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksomme på forhold af betydning for kontrollen af bidrag og bidragspligtige, underrette Told Skat herom, jf. AMFL § 14, stk. 5.

K.2 Myndighedsområde

Afgrænsningen af en forvaltningsmyndigheds kompetenceområde foretages ud fra reglerne om den saglige og stedlige kompetencefordeling.

K.2.1 Saglig kompetence

Reglerne om saglig kompetencefordelig bygger bl.a. på den forudsætning, at visse forvaltningsmyndigheder i kraft af deres særlige sagkundskab og opsamlede erfaring er særligt velegnede til at tage sig af bestemte forvaltningsopgaver, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser. Den saglige kompetencefordeling indeholder derfor en fordeling af opgaver mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art.

Told- og skatteregionerne er efter henholdsvis KSL § 89 B og AMFL § 16, stk. 1 bemyndiget til at træffe afgørelse som 1. instans om indeholdelse mv. af A-skat og lønmodtagerbidrag og om betaling af arbejdsgiverbidrag, jf. § 2, stk. 1 i bek. nr. 527 af 17. juni 1996 (udlægningsbekendtgørelsen). Regionerne har således hver især den samme saglige kompetence på arbejdsgiverkontrollens område.

K.2.2 Stedlig kompetence

Reglerne om stedlig kompetence fordeler ensartede forvaltningsopgaver mellem flere sideordnede forvaltningsmyndigheder, således at hver myndighed får tildelt sit stedlige forretningsområde. Efter SSL § 15, jf. lovbek. nr. 517 af 14. juni 1996 har skatteministeren fastsat landets inddeling i told- og skatteregioner samt placeringen af regionale told- og skatteforvaltninger, jf. bek. nr. 203 af 23. marts 1990.

En stedlig kompetenceregel kan være begrundet i en opfattelse af, at et vist stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af en bestemt opgave. En stedlig kompetenceregel kan også være begrundet i hensynet til en rent praktisk arbejdsdeling mellem sideordnede myndigheder. Da der hverken i loven, forarbejderne til loven eller i bekendtgørelsen er angivet særlige hensyn som begrunder afgrænsningen af regionernes forretningsområder, må det antages, at der alene er tale om en rent praktisk arbejdsdeling mellem regionerne.

SE-registreret

Fordelingen af opgaver på de enkelte myndigheders forretningsområder foretages ud fra (sagernes) stedlige tilknytning, f.eks. en parts bopæl eller en fast ejendoms beliggenhed. På arbejdsgiverkontrollens område er den enkelte regions opgaver afgrænset til de virksomheder mv., der er registreret i SE-registret under det enkelte told- og skatteregionsnummer. Se vedrørende registrering afsnit E.

Ikke SE-registreret

Som omtalt i afsnit K.1 udføres kontrolbeføjelserne efter bestemmelserne i henholdsvis KSL § 86 og AMFL § 14. En region kan derfor gennemføre kontrol i en indeholdelsespligtig virksomhed, selvom virksomheden ikke er registreret som indeholdelses- eller indberetningspligtig hos Told Skat.

Gennemførelsen af en sådan kontrol forudsætter, at regionen kan føre bevis for, at virksomheden er indeholdelsespligtig og derfor burde være registreret.

Beviset herfor kan være lønsedler eller oplysninger fra indkomstmodtagere om udbetalinger fra den pågældende virksomhed.

Tværregionalt

Er der iværksat et kontroleftersyn, som medfører en gennemgang af regnskabsmateriale, der findes inden for en anden regions forretningsområde, kan kontrollen videreføres der.

Kontrollen kan ligeledes udstrækkes til at omfatte en virksomhed mv., der selv er SE-registreret som aktiv indeholdelsespligtig i en anden region. Tværregional kontrol bør dog altid ske i samarbejde eller efter aftale med de implicerede regioners arbejdsgiverkontrol.

Fællesafregning

Ansvaret for arbejdsgiverkontrol vedrørende SE-numre, der er omfattet af en tilladelse til fællesafregning, påhviler registreringsregionen for det SE-nummer, hvorunder fællesafregningen sker. Hvis det er nødvendigt, kan regioner vedrørende de af fællesafregningen omfattede inaktive SE-numre inddrages i kontrollen. Dette gælder tilsvarende for virksomheder med filialer.

K.2.3 Inkompetence

Saglig inkompetence foreligger, hvor en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse vedrørende et anliggende, der efter sin art henhører under en anden forvaltningsmyndighed. Denne form for inkompetence vil som hovedregel utvivlsomt medføre ugyldighed ifølge den forvaltningsretlige teori.

Da told- og skatteregionerne på arbejdsgiverkontrollens område besidder den samme saglige kompetence, vil en afgørelse truffet af en region vedrørende en virksomhed, der er registreret i SE-registret under en anden region, ikke medføre saglig inkompetence.

Derimod vil en afgørelse truffet af én region på en anden regions vegne medføre stedlig inkompetence, da den som forvaltningsakt vil være et indgreb i den anden regions stedlige forretningsområde. Dette gælder ifølge den forvaltningsretlige teori også, hvor den stedlige kompetenceregel - som her - ikke kan opfattes som en garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, men alene som udtryk for en arbejdsdeling mellem sideordnede forvaltningsmyndigheder.

Told- og skatteregionerne kan derfor som anført i afsnit K.2.2 gennemføre kontrolarbejdet hver for sig, i samarbejde eller efter aftale på tværs af deres stedlige forretningsområder.

Selve afgørelsen skal derimod træffes af den stedligt kompetente region, selvom den stedlige kompetence udelukkende er baseret på en arbejdsdeling mellem regionerne.

K.3 Afgørelse og klage

Arbejdsgiverkontrol i virksomhederne samt anden sagsbehandling inden for arbejdsgiverkontrollens område kan resultere i følgende typer af afgørelser

afgørelser knyttet til registreringspligten, pålæg om indeholdelse af A-skat og/eller lønmodtagerbidrag, afgørelser om arbejdsgiverens opgørelse af arbejdsgiverbidraget krav om betaling af for lidt indeholdt og/eller angivet A-skat og lønmodtagerbidrag (hæftelse), og afgørelser knyttet til oplysningspligten.

Der er i alle tilfælde tale om afgørelser, som er omfattet af forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning, jf. lov nr. 571 af 19. dec. 1985, som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991. Se afsnit K.3.1.

Arbejdsgiverkontrollens sagsbehandling kan endvidere bestå i besvarelse af forespørgsler (dvs. vejledning) samt beslutninger om

videregivelse af kontroloplysninger til andre myndigheder (kommunale

skatteforvaltninger, regioner), jf. afsnit K.3.1.3,

indhentning af yderligere oplysninger hos andre myndigheder eller virksomheder, jf. myndighedens pligt til af egen drift at oplyse sagen (officialmaksimen), og

vurdering af strafansvar, jf. afsnit M.

Der er i disse tilfælde ikke tale om afgørelser i forvaltningslovens forstand, men om processuelle beslutninger som led i sagens behandling. Hverken vejledning eller processuelle beslutninger er derfor omfattet af pligten til partshøring, begrundelse og klagevejledning.

K.3.1 Regionens afgørelse

Arbejdsgiverkontrollens afgørelser om indeholdelse af A-skat er opkrævningsmæssige afgørelser, der - bortset fra de tilfælde, hvor der er grundlag for hæftelse - har fremtidig virkning.

Forhold, som told- og skatteregionerne opkrævningsmæssigt har taget stilling til, skal derfor ligningsmæssigt bedømmes af de kommunale skatteforvaltninger. Hvis den kommunale skatteforvaltning kommer til et andet resultat end told- og skatteregionen, er regionen som tilsynsmyndighed forpligtet til at sikre, at der er tale om en ligningsmæssig korrekt afgørelse. Er det tilfældet, skal told- og skatteregionens afgørelse ændres.

K.3.1.1 Partshøring

Der er ikke - hverken i KSL, SSL eller AMFL - fastsat særlige regler om partshøring i forbindelse med arbejdsgiverkontrollens afgørelser om indeholdelse af A-skat og/eller lønmodtagerbidrag. Arbejdsgiverkontrollens afgørelser er derfor omfattet af forvaltningsmyndighedernes almindelige pligt til på eget initiativ at foretage partshøring, inden der træffes en bebyrdende afgørelse, jf. FVL §§ 19 og 20.

FVL indeholder ikke en definition af partsbegrebet, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil.

Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til er herefter utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part. Som part anses personer iøvrigt, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald.

Arbejdsgiveren er som afgørelsens adressat utvivlsomt part. Det er dog ofte indkomstmodtageren, der har den væsentligste interesse i sagen, f.eks. når afgørelsen drejer sig om indkomstmodtagerens status som lønmodtager/ selvstændigt erhvervsdrivende, eller om hvorvidt en godtgørelse skal anses for skattepligtig eller ej.

Den enkelte indkomstmodtager kan således - uanset om afgørelsen omfatter få eller mange - have en klar direkte, retlig og individuel interesse i sagens udfald. Det må derfor i det aktuelle tilfælde bero på en konkret vurdering, om der er tale om en eller flere parter.

Hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at told- og skatteregionen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft mulighed for at komme med en udtalelse. Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, jf. FVL § 19, stk. 1.

Der må derfor foretages en vurdering af, om parten/parterne i det aktuelle tilfælde skal høres, før der træffes afgørelse.

Hvis en indkomstmodtager anses for part og er uvidende om, at der ved regionen verserer en sag, som påtænkes afgjort til ugunst for den pågældende, må betingelserne for at foretage partshøring som hovedregel antages at være tilstede.

K.3.1.2 Begrundelse og klage

Arbejdsgiverkontrollens afgørelser er omfattet af de almindelige regler om begrundelse, jf. FVL §§ 22-24. Det betyder, at arbejdsgiverkontrollens bebyrdende afgørelser skal ledsages af en begrundelse, jf. FVL § 22.

Kravene til begrundelsens indhold fremgår af FVL § 24. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, og hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen endvidere angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf.

FVL § 24, stk. 1. Begrundelsen skal om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. FVL § 24, stk. 2. En sådan redegørelse vil f.eks. være fornøden, når sagens faktum er omtvistet eller uklart.

Manglende - eller utilstrækkelig - begrundelse kan medføre, at afgørelsen efter omstændighederne bliver ugyldig.

Arbejdsgiverkontrollens afgørelser er ligeledes omfattet af de almindelige regler om klagevejledning, jf. FVL §§ 25 og 26.

Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, jf. afsnit K.3.3, skal indeholde en vejledning om klageadgang med oplysning om klagemyndighed, fremgangsmåde ved indgivelse af klage samt tidsfrist. Dette gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold, f.eks. i sager om registrering, hvor ansøgning om registrering meddeles ubetinget, jf. afsnit E.2.

K.3.1.3 Tavshedspligt

Ud over den almindelige tavshedspligt, som omfatter alle ansatte inden for den offentlige forvaltning, jf. FVL § 27, findes der på skatteområdet særlige tavshedspligtsbestemmelser.

Skattemyndighederne skal efter disse bestemmelser iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende om de skatte- eller indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet vedrørende forhold, jf. KSL § 87 og SL § 44. "Uvedkommende" fortolkes i denne forbindelse restriktivt i forhold til private. Dvs. at alle andre private/ikke-forvaltningsmyndigheder end den, der har afgivet oplysningen, er uvedkommende, jf. cirk. nr. 39. af 26. marts 1995.

Indkomstmodtager - arbejdsgiver

Den enkelte indkomstmodtagers skatteforhold må derfor ikke drøftes med arbejdsgiveren. Afgørelser og sagsfremstillinger, der vedrører flere parter, bør kun indeholde fortrolige oplysninger, som er af betydning for sagens afgørelse. I sager, hvor der er flere parter, skal der endvidere foretages en vurdering af i hvilket omfang, der ved fremsendelse af afgørelse og sagsfremstilling til den ene part skal fjernes eller bibeholdes evt. fortrolige oplysninger om den anden part.

Vurderingen foretages efter reglerne om aktindsigt i tilsvarende oplysninger, jf. FVL § 15, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i de pågældende oplysninger bør vige for afgørende hensyn til andre private interesser.

Andre forvaltningsmyndigheder

Videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder - uopfordret eller efter anmodning - er omfattet af reglerne i FVL §§ 28-32.

Oplysninger, der er indhentet i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen, jf. KSL § 86, kan således videregives til observation for den kommunale skatteforvaltning, jf. FVL § 28, stk. 3, hvorefter fortrolige oplysninger af økonomisk og erhvervsmæssig art kan videregives til anden forvaltningsmyndighed, når oplysningerne har væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Arbejdsgiverkontrollen kan f.eks. under gennemgang af en indeholdelsespligtigs regnskabsmateriale - med henblik på videregivelse til den kommunale skatteforvaltning - notere sig navn, adresse og udbetalte beløb for personer, som har modtaget ydelser fra den pågældende virksomhed.

K.3.2 Ligningsmyndighedens afgørelse

Ved arbejdsgiverkontrollens afslutning skal der tages stilling til i hvilket omfang, der er behov for videregivelse af kontroloplysninger til andre myndigheder.

Kommunale skatteforvaltninger

Medfører en arbejdsgiverkontrol, at der efterfølgende skal foretages ændringer i virksomhedens angivelser og/eller ansattes skatteansættelser, skal der udarbejdes et kontrolnotat/en kontrolrapport. Kopi heraf skal tilsendes virksomhedens slutligningskommune.

Det præciseres, at de enkelte ansattes slutligningskommuner skal orienteres i alle tilfælde, hvor en region i forbindelse med et arbejdsgiverkontrolbesøg træffer afgørelser, der har betydning for ligningen af de ansatte.

I situationer, hvor en ansat i virksomheden slutlignes i en kommune uden for regionens område, må bestemmelserne i SSL § 12 om ensartet ligning sikres ved aftale mellem virksomhedens registreringsregion og den region, hvorunder den ansattes slutligningskommune hører.

Andre myndigheder

K.3.3 Klage

Ved afgivelse af kontroloplysninger til andre regioner, kan den udarbejdede kontrolrapport eventuelt vedlægges i kopi til en følgeskrivelse.

Har arbejdsgiverkontrollen under et besøg i en virksomhed konstateret forhold, som har betydning for alle regioner, rundsender regionen selv oplysningerne og giver Told- og Skattestyrelsen meddelelse herom.

K.3.3.1 Udlægningsbekendtgørelsen

I bek. nr. 527 af 17. juni 1996 (udlægningsbekendtgørelsen) har skatteministeren i henhold til bl.a. KSL § 89 B, AMFL § 16, stk. 1 - 3 og SKL § 23 B fastsat regler om klage over afgørelser efter disse love, herunder bemyndiget de lokale told- og skatteregioner til at træffe afgørelse som første instans, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 2, stk. 1.

Regionernes afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 11, stk. 1 i bek. nr. 527 af 17. juni 1996 og afsnit K.3.3.2 - K.3.3.7 nedenfor.

Hvis ikke andet er bestemt i loven, er fristen for klage til Told- og Skattestyrelsen 3 måneder, jf. § 10 i bek. nr. 527 af 17. juni 1996.

I relation til AMFL afviger klagereglerne på visse punkter fra det her beskrevne. Om klage efter AMFL, se afsnit K.3.3.7.

I det følgende beskrives klagevejen for en række afgørelser som arbejdsgiverkontrol typisk giver anledning til. Opregningen er ikke udtømmende.

K.3.3.2 Afgørelser vedrørende registrering

Efter § 2, stk. 1 i bek. 527 af 17. juni 1996 har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelser om,

at en indeholdelsespligtig skal registreres i SE-registret, jf. § 18, stk. 1 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, og §§ 1-4 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, at indeholdelsespligtige, der anmeldes til registrering, skal anvende en forkortet afregningsperiode efter KSL § 56, stk. 4, jf. stk. 2 og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996, eller skal stille sikkerhed efter KSL § 56 A, stk. 2 og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996, og at virksomheden ikke kan registreres pga. manglende sikkerhedsstillelse, jf. KSL § 56 A, stk. 3 og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

Disse afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 11, stk. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 11, stk. 4.

K.3.3.3 Afgørelser vedrørende indeholdelse

Efter § 2, stk. 1 i bek. 527 af 17. juni 1996 har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelser om,

at en virksomhed skal indholde A-skat af en given ydelse, jf. KSL § 46, jf. KSL § 43 og/eller, at der skal indeholdes lønmodtagerbidrag af den pågældende ydelse, jf. AMFL § 11, stk. 10, og at der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af ydelser, der uberettiget er udbetalt som skattefri godtgørelse.

De her nævnte afgørelser vedrørende indeholdelse kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 11, stk. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 11, stk. 4.

Pålægger regionen blot virksomheden fremover at udbetale skattefrie godtgørelser i overensstemmelse med satserne, uden samtidig at træffe afgørelse om indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag, er der ikke tale om en afgørelse, og der er derfor ikke klageadgang til Told- og Skattestyelsen.

Om klage over afgørelser, der træffes efter AMFL, se i øvrigt afsnit K.3.3.7.

K.3.3.4 Afgørelser vedrørende angivelse og betaling

Efter § 2, stk. 1 i bek. 527 af 17. juni 1996 har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelser om,

at der skal pålægges afgiftsforhøjelse efter KSL § 57, stk. 2 og AMFL § 13 A, stk. 2, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996, på grund af ikke rettidigt indgivet angivelse, at der skal foretages en foreløbig fastsættelse efter KSL § 69, stk. 3 og AMFL § 13, stk. 7, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 14, og at en allerede registreret indeholdelsespligtig virksomhed skal anvende forkortet afregningsperiode efter KSL § 56, stk. 2 og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996, eller stille sikkerhed efter KSL § 56 A, stk. 1 og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

Disse afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 11, stk. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 11, stk. 4.

K.3.3.5 Afgørelser vedrørende oplysningspligt

Efter § 2, stk. 1 i bek. 527 af 17. juni 1996 har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelse om, at en virksomhed er oplysningspligtig efter SKL §§ 7 og 7 A.

En sådan afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 11, stk. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 11, stk. 4.

K.3.3.6 Afgørelser vedrørende hæftelse

Efter § 2, stk. 1 i bek. 527 af 17. juni 1996 har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelser om

hæftelse for indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag efter KSL § 69, stk. 2 og AMFL § 15, stk. 5, 2. pkt., som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996, lønmodtagerens hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og ikke-indeholdte lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 68 samt AMFL § 15, stk. 1, og den indeholdelsespligtiges hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og ikke-indeholdt lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 69, stk. 1 samt AMFL § 15, stk. 5, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

Disse afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 11, stk. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 11, stk. 4.

K.3.3.7 Afgørelser efter AMFL

Skatteministeren har i henhold til AMFL § 16, stk. 1 fastsat regler om klage over afgørelser efter AMFL. I bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 2, stk. 1 har skatteministeren bemyndiget told- og skatteregionerne til at træffe afgørelse efter AMFL i første instans.

Told- og skatteregionernes afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 11, stk. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 11, stk. 4. Hvis ikke andet er bestemt i loven, er fristen for klage til Told- og Skattestyrelsen 3 måneder, jf. § 10 i bek. nr. 527 af 17 juni 1996.

Dette gælder som udgangspunkt alle afgørelser regionerne træffer efter AMFL, f.eks. afgørelser om pålæg om indeholdelse af lønmodtagerbidrag. For nogle afgørelser efter AMFL fraviges udgangspunktet imidlertid. Disse situationer er beskrevet i det følgende.

Bidragspligt og bidragsgrundlag

Regionernes afgørelser om bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, b, d og § 7, stk. 2 og afgørelser om bidragsgrundlag efter AMFL §§ 8 og 9 kan i overensstemmelse med det netop beskrevne udgangspunkt påklages til Told- og

Skattestyrelsen. Styrelsens afgørelse kan påklages til Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene, jf. AMFL § 17, stk. 2. Fristen for klage til Ankenævnet er 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse, jf. AMFL § 17, stk. 6.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. AMFL § 17, stk. 2.

Fritagelse for og bortfald af bidragspligt

Skatteministeren har i henhold til AMFL § 16, stk. 3 bemyndiget Den Sociale

Sikringsstyrelse (før 10. marts 1997, Direktoratet for Social Sikring og

Bistand) til at træffe afgørelse i første instans efter AMFL § 7, stk. 4 om fritagelse for bidragspligt ved flytning inden for De Euroæiske Fællesskaber, og efter AMFL § 7, stk. 5 om bortfald af bidragspligt i henhold til mellemfolkelige aftaler om social sikring, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 6.

Sikringsstyrelsens afgørelse kan påklages til Ankenævnet for Bidrag til

Arbejdsmarkedsfondene, jf. bek. nr. 527 af 17. juni 1996, § 13. Fristen for klage til Ankenævnet er 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse, jf. AMFL § 17, stk. 6. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. AMFL § 17, stk. 2.

Honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

Regionernes afgørelser efter AMFL § 7, stk. 1, litra c om honorarmodtageres bidragspligt, og efter AMFL § 7, stk. 3 om selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i SSL kap. 3, jf. AMFL § 17, stk. 7. Fristen for klage til Landsskatteretten er 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen, jf. AMFL § 17, stk. 7, der henviser til SSL § 25, stk. 1. Landsskatterettens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Se i øvrigt TfS 1996,340, hvor der er redegjort for baggrunden for udformningen af klagereglerne i AMFL på dette punkt, og om fremgangsmåden ved behandlingen af klager over bidragspligt efter lovens § 7, stk. 1, litra c og § 7, stk. 3.

Domstolsprøvelse

Sager om spørgsmål efter AMFL kan først indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans har afvist at behandle sagen, jf. AMFL § 17 A, stk. 3. Den endelige administrative afgørelse truffet af henholdsvis Told- og Skattestyrelsen, Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene eller Landsskatteretten skal indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse eller sagen er afvist, jf. AMFL § 17 A, stk. 4.

K - Arbejdsgiverkontrol

K.1 Kontrolbeføjelser

K.1.1 Regnskabsmateriale mv.

K.1.2 Kontrolbesøg

K.1.3 Tvangsmidler

K.1.4 Oplysninger fra indkomstmodtager

K.1.5 Underretning fra kommunale skatteforvaltninger

K.2 Myndighedsområde

K.2.1 Saglig kompetence

K.2.2 Stedlig kompetence

K.2.3 Inkompetence

K.3 Afgørelse og klage

K.3.1 Regionens afgørelse

K.3.2 Ligningsmyndighedens afgørelse

K.3.3 Klage