Legislator Case Law & Legislation
E19976A0000H DK

A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT H - ANGIVELSE OG BETALING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Stor vejledning 1997

§§ 56, 56 A, 57, 63, 83 og 88 i KSL, jf. lovbek. nr. 519 af 22. juni 1995 med senere ændringer, §§ 28-29 samt §§ 53-55 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995 om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, pkt. 63 - 67, 79 samt 123 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, §§ 13 og 15 i AMFL, jf. lovbek. nr. 738 af 9. sept. 1995 med senere ændringer, og §§ 11 - 18 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996 om arbejdsmarkedsbidrag.

H.2 Generelt

Indeholdt A-skat, lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag skal angives og indbetales på samme blanket én gang om måneden, jf. dog afsnit H.5.1. Se også afsnit H.6 om særlige regler om fremrykket afregning for offentlige institutioner mv.

Endvidere skal det bidrag, som arbejdsgiveren skal betale af beløb, som han indbetaler til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser eller til en pensionsfond godkendt efter PBL § 52, og som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, angives på samme angivelse som indeholdt A-skat, lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag.

Indeholdt A-skat, lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag samt AM-bidrag af indbetalinger til de tidligere nævnte pensionskasser mv. skal angives i overensstemmelse med rubriceringen på den angivelse (girokort), som Told

Skat sender til virksomheden, jf. § 28, stk. 2 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek nr. 1041 af 6. dec. 1996, samt § 12, stk. 1 og 2 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996. Beløbene kan dog også angives ved hjælp af edb, se afsnit H.3.1.

Beløbene skal angives i hele kroner, jf. § 12, stk. 2 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Hvis den indeholdelsespligtige udbetaler løn mv. fra flere virksomheder med hver sit SE-nummer, skal der indsendes en angivelse for hver enkelt virksomhed, jf. § 28, stk 3 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995 samt § 3 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

For virksomheder, der har fået tilladelse til at angive sporadisk, se afsnit H.4, skal der dog maksimalt indeholdes og betales A-skat og lønmodtagerbidrag samt arbejdsgiverbidrag 4 gange om året, jf. også skd. 61.161.

Beløb, der er indeholdt i en måned, forfalder til betaling den 1. i den efterfølgende måned med sidste rettidige indbetaling den 10. i den pågældende måned.

Beløb, der er indeholdt i december måned, skal dog først angives og betales den 17. januar. Se § 28, stk. 1 og 2 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, samt § 13 i AMFL. Se også afsnit H.6 om de særlige regler om fremrykket afregning for offentlige institutioner mv.

Virksomheden kan undlade at indbetale indeholdt A-skat, lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag, hvis det samlede månedlige tilsvar er under 25 kr., jf. KSL § 56, stk. 1, og § 18, stk. 1 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996. A-skat og AM-bidrag skal dog altid angives.

Arbejdsgiveren skal indsende angivelse, selvom han ikke kan indbetale A-skat og AM-bidrag til tiden. Indsendes angivelsen for sent, vil der blive opkrævet afgiftsforhøjelse, jf. afsnit H.4.1.

Virksomheden har pligt til at opbevare kopi af angivelsen i 5 år, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 36 og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 37.

H.3 Udsendelse af angivelser (girokort)

Virksomheder, der er registreret som indeholdelsespligtige, får omkring den 20. januar tilsendt 12 angivelser (girokort), som dækker perioden januar til december samt 4 ekstra angivelser, som kan bruges, hvis man skriver forkert eller har brug for at indsende supplerende angivelser/indbetalinger. Yderligere angivelser kan fås ved henvendelse til told- og skatteregionen.

Virksomheder, der er registreret som "sporadisk", se afsnit H.4, får tilsendt 6 indbetalingskort uden påført periode.

Virksomheder, der registreres i årets løb, får tilsendt et antal angivelser svarende til det antal måneder, som virksomheden antages at være indeholdelsespligtig i resten af kalenderåret.

Offentlige institutioner mv., der har fremrykket afregning, får tilsendt særlige angivelser og indbetalingskort, se afsnit H.6.2. Virksomheder, der er registreret for indeholdelse af grønlandsskat, får tilsendt særlige indbetalingskort, se afsnit H.11.

Har virksomheden ikke modtaget indbetalingskort, skal den kontakte told- og skatteregionen. Er indbetalingskortene ikke modtaget, når A-skat og AM-bidrag skal betales, skal indbetalingen ske til told-og skatteregionen, der samtidig skal have oplyst, hvordan indbetalingen fordeler sig på indeholdt A-skat, indeholdt lønmodtagerbidrag og på arbejdsgiverbidrag.

Betales beløbet med en check til told- og skatteregionen, skal angivelsen vedlægges.

H.3.1 Edb-angivelse

Det er også muligt at angive A-skat og AM-bidrag ved hjælp af edb, jf. § 12, stk. 3 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996. Denne angivelse kan foregå via lønbureauer eller via virksomhedens egen aftale med Pengeinstitutternes BetalingsService (PBS).

Benytter virksomheden et lønbureau til angivelse og indbetaling, får virksomheden tilsendt 4 indbetalingskort, som skal benyttes, hvis virksomheden for en periode skal angive og indbetale yderligere beløb eller slet intet beløb (dvs. 0-angive). Virksomheden skal selv påføre perioden, som angivelsen gælder for.

H.4 Rettidig angivelse og betaling

Angivelse og betaling er sket rettidig, når

beløbet er indbetalt til et pengeinstitut, et posthus eller en told- og skatteregion senest sidste rettidige betalingsdag, anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, således at overførsel fra virksomhedens konto til Told Skat's konto kan ske senest på sidste rettidige betalingsdag, Told Skat modtager virksomhedens check med posten senest sidste rettidige betalingsdag.

Falder den sidste rettidige betalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. AMFL § 13, stk. 5.

Ophører en indeholdelsespligtig med at drive virksomhed, skal den pågældende senest 10 dage efter ophørsdagen angive og indbetale A-skat og AM-bidrag vedrørende tiden siden udløbet af den seneste angivelsesperiode, jf. § 28, stk. 4 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, og § 16 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Virksomheden skal også indsende angivelser for måneder, hvor der ikke er udbetalt løn mv., hvori der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, eller hvor der af andre grunde ikke er indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag (0-angivelse). Der skal også indsendes angivelse, selv om virksomheden kun har indeholdt lønmodtagerbidrag, f.eks. fordi lønmodtageren anvender frikort.

Sporadisk angivelse

Hvis virksomheden i bestemte måneder ikke udbetaler løn mv., som der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af eller betales arbejdsgiverbidrag af, kan virksomheden få tilladelse til ikke at indsende angivelse for disse måneder, jf. § 28, stk. 6 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec 1996, og § 13 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996 (sporadisk angivelse). Anmodning herom skal indsendes til told- og skatteregionen.

Udbetaler virksomheden løn mv., hvoraf der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, i mere end 4 måneder om året, skal den dog indsende angivelse for alle årets måneder.

H.4.1 Afgiftsforhøjelse

Indsendes angivelsen ikke til tiden, og er tilsvaret positivt, beregner Told Skat en afgift (en såkaldt afgiftsforhøjelse) på 1 % af det samlede bidrags- og A-skattebeløb. Afgiften ved for sen angivelse udgør mindst 500 kr. og højst 1.100 kr., jf. KSL § 57, stk. 2, og AMFL § 13 A, stk. 2.

Hvis A-skatte- og AM-bidragsbeløbet er nul, skal der ikke betales afgift første gang, der ikke angives til tiden. I gentagelsestilfælde skal der betales en afgift på 500 kr. Det gælder dog ikke, hvis der er forløbet mere end 2 år, siden en nulangivelse sidst er indsendt for sent, jf. KSL § 57, stk. 2, og AMFL § 13

A, stk. 2, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

H.4.2 Foreløbig fastsættelse

Indsendes angivelsen ikke rettidigt, vil Told Skat foreløbigt fastsætte A-skatten og lønmodtagerbidraget til et skønsmæssigt beløb, og der opkræves et gebyr på 150 kr., jf. KSL § 69, stk. 3, AMFL § 13, stk. 7, og § 14 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Afgift for manglende indsendelse af angivelse eller gebyr for foreløbig fastsættelse af indeholdte beløb må ikke påføres angivelsen over indeholdte beløb.

Virksomheden vil efterfølgende modtage en opkrævning på disse beløb.

H.4.3 Efterangivelse

Hvis virksomheden konstaterer, at der på grund af skrivefejl eller lignende er forskel på de angivne beløb og de faktisk indeholdte beløb i en tidligere indsendt angivelse, kan det angivne beløb rettes ved at indsende en efterangivelse til told- og skatteregionen. Blanketten kan fås hos told-og skatteregionen.

Medfører rettelsen, at det tidligere angivne beløb forøges, skal forskelsbeløbet straks indbetales til told- og skatteregionen. Dette følger af KSL § 56, stk. 1, jf. pkt. 65 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, samt af AMFL 13, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.

Medfører rettelsen, at et tidligere angivet beløb formindskes, skal indbetalingen for den efterfølgende periode nedsættes med forskelsbeløbet, men uden at A-skatten eller AM-bidraget nedsættes på angivelsen for den pågældende periode. Medmindre særlige forhold taler imod, kommer tilbagebetaling således kun på tale, hvis forskelsbeløbet ikke kan modregnes, jf. KSL § 56, stk. 9, og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 17, stk. 1. Se også pkt. 65 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1995.

Tilbagebetaling sker kun, hvis forskelsbeløbet er på 25 kr eller derover, jf. KSL § 56, stk. 9, og § 18, stk. 2 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Tilsvarende

skal virksomheden kun indbetale, hvis forskelsbeløbet er på 25 kr. eller derover, jf. § 29 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, og § 18, stk. 1 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Er der i et kalenderår indeholdt for meget A-skat og/eller lønmodtagerbidrag, skal arbejdsgiveren korrigere det for meget indeholdte beløb på en efterangivelse og udbetale det for meget indeholdte beløb til lønmodtageren.

Opdages fejlen først efter, at arbejdsgiveren har indsendt oplysningsseddel (og anført det fejlagtigt indeholdte beløb) for den pågældende, skal arbejdsgiveren ikke foretage sig noget, idet det for meget indeholdte beløb vil blive udbetalt af Told Skat direkte til den pågældende i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen.

Hvis det, efter at der er indsendt oplysningsseddel for den pågældende lønmodtager, konstateres, at virksomheden har udbetalt for meget løn mv., hvori der er indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag, skal lønmodtageren tilbagebetale

bruttobeløbet til virksomheden. Lønmodtageren vil blive godskrevet den for meget indeholdte A-skat ved årsopgørelsen, jf. pkt. 65 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988. Tilsvarende gør sig gældende for lønmodtagerbidraget.

Hvis der ved en fejl fortsat udbetales løn mv., hvori der er indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag, efter et dødsfald, og fejlen først opdages efter kalenderårets

udløb, skal boet tilbagebetale bruttobeløbet til virksomheden. Boet kan herefter, forudsat boet ikke ved en afsluttende ansættelse er godskrevet A-skat og lønmodtagerbidrag, få disse beløb tilbagebetalt. Anmodning herom rettes til den told- og skatteregion, hvor boet er hjemmehørende.

Hvis det i forbindelse med f.eks. ligning eller arbejdsgiverkontrol viser sig, at en ansat har betalt for meget eller for lidt i lønmodtagerbidrag, kan dette medføre, at også arbejdsgiverbidraget skal reguleres. Denne regulering foretages i medfør af AMFL § 15, stk. 3, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996, af Told Skat. De nærmere regler for, hvordan sådanne reguleringer skal foretages, fremgår af § 20 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

H.5 For sen betaling

Betaler virksomheden indeholdt A-skat og/eller lønmodtagerbidrag for sent, skal den betale rente, jf. KSL § 63, stk. 2, og AMFL § 13, stk. 6. Renten er på 1,3 % pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Renten af arbejdsgiverbidraget er på 1 % pr. påbegyndt måned. Forfaldsdagen er den 1. i den måned, hvor A-skatten, lønmodtagerbidraget og arbejdsgiverbidraget skal indbetales.

Rente af for sent indbetalt A-skat og AM-bidrag opkræves med et fælles mindstebeløb på 25 kr. Se endvidere afsnit H.6.4 vedrørende fremrykket afregning for offentlige virksomheder mv.

Renten må ikke påføres angivelsen over indeholdte beløb. Virksomheden vil efterfølgende modtage en opkrævning på renten.

Udsendes der rykker på grund af manglende betaling af A-skat og/eller AM-bidrag, opkræves et gebyr på 65 kr., jf. KSL § 63, stk. 2, og AMFL § 13, stk. 6.

H.5.1 Forkortet afregningsperiode mv. (kreditbegrænsning)

Igangværende virksomheder kan pålægges at bruge en forkortet afregningsperiode på 14 dage eller en uge samt at angive og indbetale A-skat og AM-bidrag den 3. hverdag efter udløbet af den forkortede periode, jf. KSL § 56, stk. 2, og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

Forkortet afregningsperiode mv. skal pålægges, hvis virksomheden enten

to gange inden for en 12-måneders periode ikke har indbetalt A-skat eller AM-bidrag til tiden og er i restance med en af perioderne, eller er i restance med A-skat, AM-bidrag eller beløb vedrørende andre registreringsforhold inden for skatte- og afgiftsområdet, og den samlede restance overstiger 25.000 kr.

Virksomheden vil ikke blive pålagt forkortet afregning, hvis den betaler sin gæld inden 10 dage efter modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteregionen.

Told Skat kan dispensere fra kravet om forkortet afregningsperiode, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afregningsperiode, jf, KSL § 56, stk. 3, og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996..

Udefra kommende omstændigheder kan således midlertidigt have umuliggjort rettidig betaling. Som eksempler herpå kan nævnes pludselig opstået alvorlig sygdom eller ulykkestilfælde i et enkeltmandsfirma, manglende betaling fra en i forhold til virksomhedens økonomi særligt betydningsfuld debitor på grund af dennes konkurs eller betalingsstandsning.

I særlige tilfælde kan der fastsættes en kortere betalingsfrist end de ovenfor nævnte, jf. KSL § 56, stk. 3, og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996. Det kan eksempelvis komme på tale, hvor virksomheden er af ganske kortvarig karakter, f.eks. enkeltdagsarrangementer.

Indeholdelsespligtige, der er blevet pålagt forkortet afregningsperiode, kan anvende sædvanlig afregningsperiode, når den indeholdelsespligtige i en 12-måneders periode rettidigt har indbetalt A-skat og AM-bidrag, og den indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat, AM-bidrag eller beløb vedrørende andre registreringsforhold, jf. KSL § 56, stk. 6, og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode, jf. KSL § 56, stk. 8, og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

H.5.1.1 Sikkerhedsstillelse

Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende forkortet afregningsperiode mv. vælge at stille sikkerhed i mindst et år for et beløb, der svarer til restancerne med A-skat, lønmodtagerbidrag og moms med tillæg af de forventede tilsvar heraf for en 3-måneders periode, jf. KSL § 56, stk. 5, og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

Overholdes et pålæg om forkortet afregning ikke, vil igangværende virksomheder også kunne afkræves sikkerhedsstillelse, jf. KSL § 56 A, stk. 1, og AMFL § 13, stk. 10, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996.

For så vidt angår nye virksomheder henvises til afsnit E.

H.6 Fremrykket afregning (offentlige virksomheder mv.)

Fra 1. januar 1997 skal kommunale og statslige institutioner afregne A-skat og AM-bidrag på et tidligere tidspunkt end hidtil. Afregningen sker herefter to gange om måneden, nemlig én afregning vedrørende forudbetalt A-indkomst, (forudløn) og én afregning vedrørende bagudbetalt A-indkomst (bagudløn).

Det gælder også A-skat og eventuelt lønmodtagerbidrag af pensioner og sociale ydelser mv., jf. § 28, stk. 7 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, og § 15, stk. 1 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996. Den fremrykkede afregning gælder også arbejdsgiverbidraget.

Følgende institutioner er iflg. § 28, stk. 8 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, og § 15, stk. 2 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996 omfattet af den fremrykkede ordning

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove, jf. § 2, stk. 1 i lov nr. 131 om statens regnskabsvæsen mv. af 28. marts 1984.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2 i lov nr. 131 om statens regnskabsvæsen mv. af 28 marts 1984 har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen og regler, der udstedes efter loven, skal finde anvendelse.

3) Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere, jf. Finansministeriets budgetvejledning 1996, pkt. 20.1.21.

4) Kommuner.

5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.

Finansministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl, om hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af nr. 1-3. Indenrigsministeren træffer afgørelse i de tilfælde, hvor der opstår tvivl, om hvorvidt en indeholdelsespligtig er omfattet af nr. 4-6, jf. § 28, stk. 9 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, og § 15, stk. 3 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Hvis der i en konkret sag opstår tvivl om, hvorvidt en institution er omfattet af reglerne, henvises institutionen til at få truffet en afgørelse af henholdsvis

Finansministeriet eller Indenrigsministeriet.

Den fremrykkede afregningsordning gælder ikke for amtskommunerne.

Arbejdsløshedskasserne er omfattet af ordningen, men har fået dispensation til at afregne efter de almindelige regler, dog således at kasserne senest pr. 1. september 1997 overgår til reglerne for fremrykket afregning.

H.6.1 Angivelse og betaling

Forudløn mm.

A-skat og lønmodtagerbidrag af A-indkomst, der vedrører personer, som får udbetalt A-indkomsten, før retten til indkomsten er erhvervet (forudlønnede), skal angives og betales den første hverdag (bankdag) i den måned lønnen, pensionen eller ydelserne mv. vedrører.

Bagudløn mm.

A-skat og lønmodtagerbidrag af A-indkomst, der vedrører personer, som får udbetalt A-indkomsten, efter at retten til indkomsten er erhvervet (bagudlønnede), skal betales senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned lønnen, pensionen eller ydelserne mv. vedrører. Angivelsen skal afgives til told- og skatteregionen senest 2 hverdage (bankdage) før sidste rettidige betalingsdag.

Edb-indberettere

Hvis den indeholdelsespligtige foretager elektronisk indberetning, skal oplysningerne afgives senest kl. 12 på forfaldsdagen. Det vil for forudløn mv. sige kl. 12 den første hverdag (bankdag) i måneden og for bagudløn kl. 12 den sidste hverdag (bankdag) i måneden.

Berigtigelser og afstemningsbeløb mv.

A-skat og AM-bidrag, som f.eks. først konstateres eller opstår i forbindelse med årets regnskabsafslutning, skal afregnes senest den 17. januar.

Periodeafgrænsninger

A-skat og AM-bidrag skal som nævnt afregnes i den måned, indkomsten vedrører.

Udbetales der A-indkomst så sent på måneden, at A-skatten og AM-bidraget på grund af institutionens administrative rutiner (edb-kørsler) ikke kan nå at blive medtaget i den aktuelle angivelse, kan beløbene efter omstændighederne medtages i den følgende angivelse, jf. dog nedenfor vedrørende december måned. Det kan f.eks. dreje sig om forudbetalt kontanthjælp, som på grund af periode eller opgørelsestidspunkt ikke kan indgå i angivelsen, som afgives den 1. hverdag i måneden. A-skat og AM-bidrag kan således i dette tilfælde medtages i den følgende angivelse, dvs. den angivelse, der for bagudløn afgives 2 hverdage før sidste rettidige betalingsdag, jf. § 28, stk. 7 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, og § 15, stk. 1, i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

For så vidt angår december skal der til brug ved afregning af A-skat og AM-bidrag af ovennævnte udbetalinger, som evt. først ville kunne medtages i en angivelse i januar, samt af eventuelle afstemningsbeløb, berigtigelser mv., dog ske særskilt afregning ved benyttelse af en særlig angivelse og et særligt indbetalingskort. Betaling og angivelse skal ske senest den 17. januar, jf. ovenfor om afstemningsbeløb og berigtigelser, jf. § 28, stk. 7 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, og § 15, stk. 1, i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

H.6.2 Udsendelse af angivelser og indbetalingskort

For at muliggøre rettidig indtægtsførsel i statsregnskabet har det været nødvendigt at skille angivelse og betaling, således at der benyttes et selvstændigt indbetalingskort til brug ved indbetalingen af det samlede A-skatte- og bidragstilsvar og en selvstændig angivelse.

Indbetalingskortene, som udsendes til de indeholdelsespligtige forud for kalenderårets begyndelse, er i rubrikken "periode" påført f.eks. 9701-F og 9701-B for henholdsvis forudløn og bagudløn for januar måned 1997. De tilsvarende angivelser er i rubrikken "periode" begge påført 970131. Derudover er der på angivelserne anført henholdsvis forudløn og bagudløn.

Sammen med de ordinære giroindbetalingskort og angivelser får de indeholdelsespligtige tilsendt et giroindbetalingskort og angivelse til brug ved afregningen den 17. januar 1997 (i 1998 den 19. januar), jf. afsnit H.6.1, samt 3 blanke giroindbetalingskort og angivelser uden påført periode, som kan bruges, hvis der skrives forkert, eller hvis der skal angives yderligere beløb.

Hvis den indeholdelsespligtige er registreret som edb-indberetter, tilsendes der 4 blanke angivelser og indbetalingskort, som kan benyttes, hvis der for en periode skal angives og betales yderligere beløb eller slet intet beløb, dvs. 0-angivelse. Yderligere angivelser og indbetalingskort kan fås ved henvendelse til told- og skatteregionen.

H.6.3 Afgift ved for sen angivelse

Selvom der skal indsendes 2 angivelser for hver måned, kan der maksimalt opkræves én samlet afgift på 1.100 kr. vedr. for sen angivelse (såkaldt afgiftsforhøjelse). Hvis begge angivelser for en måned er indsendt for sent, skal tilsvaret for begge angivelser således indgå i beregningen af afgiften, der herefter mindst skal udgøre 500 kr. og højst 1.100 kr pr. periode, jf. § 28, stk. 11 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, og § 15, stk. 5 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996. Beregningen af afgiften sker i øvrigt efter de almindelige regler, se afsnit H.4.1.

H.6.4 For sen betaling

Er en betaling af A-skat og AM-bidrag ikke sket rettidigt, skal der beregnes morarenter efter de sædvanlige regler regler herom, se afsnit H.5.

Renten skal for så vidt angår bagudlønnede beregnes fra den første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag og for forudlønnede fra den første i måneden, jf. § 28, stk. 10 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, som ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996, og § 15, stk. 4 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

H.7 Arbejdsudleje

Hvervgiveren (den danske virksomhed) skal angive og indbetale A-skat og AM-bidrag vedrørende arbejdsudleje, se afsnit C.1.1.2, til

Told Skat

Postboks 2740

2100 København Ø

Girokonto nr. 359-6222

Hvervgiveren skal ikke bruge de sædvanlige angivelser til A-skat og AM-bidrag ved angivelse og betaling af arbejdsudlejeskat. Betaling skal i stedet ske på et almindeligt indbetalingskort eller ved check, mens angivelsen skal ske ved at indsende en fortegnelse over de lejede personer.

Fortegnelsen skal indeholde oplysning om

hvervgiverens SE-nummer, navn og fødselsdag for hver lejet person, perioden som lønmodtagerbidraget, A-skatten og arbejdsgiverbidraget vedrører, størrelsen af det indeholdte A-skattebeløb, det indeholdte lønmodtagerbidrag samt det beregnede arbejdsgiverbidrag.

Hvis indkomsten er modtaget af den arbejdsudlejedes eget selskab, skal der tillige gives oplysning om selskabets navn og adresse.

Indeholdt arbejdsudlejeskat mv. skal angives og betales efter samme regler, som gælder for angivelse og betaling af A-skat og AM-bidrag i øvrigt, ligesom der ved for sen indsendelse af angivelse eller ved for sen betaling beregnes gebyrer og renter efter de almindelige regler.

Hvervgiveren skal ikke indsende oplysningssedler for arbejdsudlejede personer.

H.8 Udenlandske specialister og forskere mv. (KSL § 48 E)

Ved ansættelseskontrakter, hvor arbejdstageren har valgt at få vederlaget beskattet efter reglerne i KSL § 48 E, skal arbejdsgiveren inden 8 dage give told- og skatteregionen meddelelse herom.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om

arbejdsgivers navn, adresse og SE-nummer, arbejdstagers navn, adresse og CPR-nummer, og kontraktperioden.

Til brug for angivelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag udsender told- og skatteregionen særlige indbetalingskort, der skal anvendes.

Angivelse og indbetaling skal holdes adskilt fra angivelse og indbetaling af almindelig A-skat og AM-bidrag.

Angivelse og indbetaling skal i øvrigt ske til arbejdsgiverens told- og skatteregion efter samme regler, som gælder for angivelse og betaling af A-skat og AM-bidrag i øvrigt, ligesom der ved for sen indsendelse af angivelse eller ved for sen betaling beregnes gebyrer og renter efter de almindelige regler.

Efter årets udgang skal der indgives en særlig oplysningsseddel.

H.9 Pensionsinstitutter

H.9.1 A-skat

Pensionsinstitutterne skal hver måned angive og indbetale indeholdt A-skat af pensionsudbetalinger omfattet af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19, på en angivelse, som Told Skat sender til pensionsinstituttet. Angivelse og betaling skal ske efter de almindelige regler.

Ved for sen betaling beregnes gebyrer og renter ligeledes efter de almindelige regler.

H.9.2 Lønmodtagerbidrag

Pensionsinstitutterne skal angive og indbetale de lønmodtagerbidrag, som institutterne har indeholdt i indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, den 10. december i kalenderåret. Angivelsen og betalingen sker på grundlag af de forventede pensionsindbetalinger og er således en acontoafregning, jf. AMFL § 13, stk. 2.

Den endelige angivelse og betaling af indeholdte lønmodtagerbidrag skal ske senest den 1. april i det følgende år. Overskydende lønmodtagerbidrag indbetales til Told Skat, der også tilbagebetaler eventuelt for meget betalt lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 13, stk. 2. En eventuel tilbagebetaling skal ske senest 3 uger efter, at Told Skat har modtaget angivelsen. Kan Told Skat på grund af den indeholdelsespligtiges forhold ikke kontrollere angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil den indeholdelsespligtiges forhold ikke længere hindrer kontrol. Tilbagebetaling finder i øvrigt kun sted, hvis beløbet er på 25 kr. eller derover, jf. også AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 18, stk. 2.

Angivelse og betaling foretages på en angivelse, som Told Skat sender til pensionsinstitutterne.

Efterregulering af lønmodtagerbidrag efter den 1. april sker enten ved, at bidraget medtages eller modregnes i den førstkommende afregning i december eller ved, at der løbende foretages efterangivelse på en særlig efterangivelse.

H.10 Lønmodtagernes Garantifond

KSL § 83 fastslår, at det påhviler den, der har udbetalt A-indkomst, at indbetale den A-skat, som Lønmodtagernes Garantifond (herefter kaldet LG) fratrækker ved udbetaling af beløb efter § 2, stk. 1, 3. pkt. i lov om Lønmodtagernes

Garantifond. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.

Pkt. 123 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 fastslår ligeledes, at pligten til at indbetale den A-skat, som LG fratrækker, påhviler den, der skulle have foretaget indeholdelse, hvis udbetalingen ikke blev foretaget gennem fonden.

Se også SO 1983,81.

Tilsvarende gælder i øvrigt lønmodtagerbidrag, som vedrører indkomst udbetalt af LG.

H.11 Grønlandsk kildeskat

Personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger og institutioner mv., der har hjemting i Danmark, skal indeholde grønlandsk kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af løn, honorarer og ved udbetaling af pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat, jf. KSL § 88, som ændret ved lov nr. 1216 af 27. dec 1996, samt § 53 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995.

Indeholdt grønlandsk kildeskat skal angives og indbetales til Told- og

Skattestyrelsen på en særlig angivelse (girokort), som Told Skat sender til de virksomheder, der er registreret for indeholdelse af grønlandsk skat. Reglerne for angivelse og betaling, herunder rentetilskrivning ved for sen indbetaling mv. følger i øvrigt de almindelige regler, som gælder for indeholdelse af dansk A-skat, jf. § 54, stk. 2 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995.

Om indeholdelse af kildeskat til Grønland kan i øvrigt henvises til cirk. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 79.

Spørgsmål vedrørende den grønlandske skatteordning kan rettes til

Grønlands Hjemmestyre Skattedirektoratet, Danmarkskontoret Pilestræde 52, Postboks 2151 1016 København K Tlf. 33 13 42 24

H.12 Strafansvar

En arbejdsgiver kan straffes med bøde, hvis den pågældende forsætligt eller ved grov uagtsomhed

undlader at indbetale indeholdte beløb i rette tid, undlader at indsende angivelsen i rette tid eller afgiver urigtige oplysninger på angivelsen,

jf. KSL § 74, stk. 1, og AMFL § 18, stk. 1.

Er de nævnte forseelser begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat eller bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, jf. KSL § 74, stk. 2, og AMFL § 18, stk. 2.

For så vidt angår strafansvar i øvrigt henvises til afsnit M.

Stor vejledning 1997

Afsnit H - Angivelse og betaling

H.1 Regelgrundlag

Reglerne om indbetaling og angivelse af indeholdt A-skat samt om AM-bidrag findes i

Stor vejledning 1997

H - Angivelse og betaling

H.1 Regelgrundlag

H.2 Generelt

H.3 Udsendelse af angivelser (girokort)

H.3.1 Edb-angivelse

H.4 Rettidig angivelse og betaling

H.4.1 Afgiftsforhøjelse

H.4.2 Foreløbig fastsættelse

H.4.3 Efterangivelse

H.5 For sen betaling

H.5.1 Forkortet afregningsperiode mv. (kreditbegrænsning)

H.6 Fremrykket afregning (offentlige virksomheder mv.)

H.6.1 Angivelse og betaling

H.6.2 Udsendelse af angivelser og indbetalingskort

H.6.3 Afgift ved for sen angivelse

H.6.4 For sen betaling

H.7 Arbejdsudleje

H.8 Udenlandske specialister og forskere mv. (KSL § 48 E)

H.9 Pensionsinstitutter

H.9.1 A-skat

H.9.2 Lønmodtagerbidrag

H.10 Lønmodtagernes Garantifond

H.11 Grønlandsk kildeskat

H.12 Strafansvar

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →