Legislator Case Law & Legislation
E19976A0000F DK

A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT F - ARBEJDSGIVERS EGET ARBEJDSMARKEDSBIDRAG (ARBEJDSGIVERBIDRAGET)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1997

Afsnit F - Arbejdsgivers eget arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsgiverbidraget)

Arbejdsgivere har fra og med 1. januar 1997 pligt til at betale eget arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet arbejdsgiverbidrag. Dette afsnit omhandler de regler i AMFL, jf. lovbek. nr. 738 af 9. sept. 1995 med senere ændringer, som knytter sig til denne pligt, herunder reglerne for hvordan og hvornår arbejdsgiveren skal opgøre sit bidragsgrundlag, samt hvordan arbejdsgiverbidraget skal angives og betales.

F.1 Bidragspligten

Efter AMFL § 7, stk. 2, påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af AMFL § 7, stk. 1. Pligten til at betale arbejdsgiverbidrag skal imidlertid ses i sammenhæng med, i hvilket omfang der udbetales vederlag som nævnt i AMFL § 9.

Karakteren af den juridiske enhed er ikke afgørende for, om der skal betales arbejdsgiverbidrag eller ej. Såvel selskaber, som enkeltmandsvirksomheder, offentlige institutioner, foreninger og lignende, er således bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 2, hvis de har ansatte, der er bidragspligtige. Selvstændigt erhvervsdrivende, der er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 3, er således tillige bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 2 i det omfang, den selvstændigt erhvervsdrivende har ansatte, der er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1.

Arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte, som er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1, men som er fritaget for bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 4 eller 5, er ikke bidragspligtige af lønudbetalinger mv. til disse personer. Arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte, hvis løn er omfattet af AMFL § 8, stk. 3 og 4, er heller ikke bidragspligtige af lønudbetalinger til disse personer.

Befuldmægtigede for udenlandske virksomheder i medfør af KSL § 46, stk. 4 er bidragspligtige af de lønudbetalinger, de skal indeholde A-skat af. Befuldmægtigede efter KSL § 46, stk. 5 er derimod ikke bidragspligtige.

F.2 Arbejdsgiverbidragets størrelse

Arbejdsgiverbidraget udgør i 1997 0,3 pct. af bidragsgrundlaget og i 1998 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. § 5, stk. 3 i AMFL. I medfør af AMFL § 6 A, som vedtaget ved lov nr. 442 af 14. juni 1995 er arbejdsgiverbidraget for 1997 dog nedsat med 0,11 procentenheder og for 1998 med 0,27 procentenheder.

Arbejdsgiverbidraget betales herefter med 0,19 pct. af bidragsgrundlaget i 1997 og med 0,33 pct. af bidragsgrundlaget i 1998.

F.3 Opgørelse af arbejdsgiverens bidragsgrundlag

Arbejdsgiverens bidragsgrundlag skal opgøres efter § 9, stk. 1 og 2 i AMFL.

Heraf følger, at arbejdsgiverens bidragsgrundlag, jf. AMFL § 9, stk. 1, som ændret ved lov nr. 988 af 22. nov. 1996, er de vederlag i penge mv., der er nævnt i AMFL § 8, stk. 1, litra a-d, dvs.

Løn mv. omfattet af KSL § 43, stk. 1 (AMFL § 8, stk. 1, litra a). Vederlag mv., der med hjemmel i KSL § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, skal dog ikke medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag. Den skattepligtige værdi af A-skattepligtige personalegoder (AMFL § 8, stk. 1, litra b). Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til ordninger omfattet af PBL § 19 (AMFL § 8, stk. 1, litra c). Såvel den ansattes egen indbetaling som arbejdsgiverens indbetaling indgår i bidragsgrundlaget. Fratrædelsesgodtgørelse, efterbetalinger og pensionslignende ydelser til tidligere ansatte m.fl., herunder disses pårørende, kompagnoner og personer med tidligere tillidshverv i virksomheden (AMFL § 8, stk. 1, litra d).

Arbejdsgiverens bidragsgrundlag omfatter, jf. AMFL § 9, stk. 2, tillige beløb, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren indbetaler til pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser (tilsagnsordninger) eller til hjælpe- og understøttelsesfonde godkendt efter PBL § 52.

Arbejdsgiveren skal således dels betale et arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til de nævnte ordninger med satsen for lønmodtagerbidraget, dels med satsen for arbejdsgiverbidraget.

Arbejdsgiverens bidragsgrundlag omfatter ikke udbetalinger af honorarer, vederlag mv., som udbetales for personligt arbejde, der ydes uden for et egentligt ansættelsesforhold, dvs. honorarer mv. omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Det vil sige, at der ikke skal betales arbejdsgiverbidrag af honorarer mv., heller ikke selv om der indeholdes lønmodtagerbidrag af honoraret, hvilket bl.a. er tilfældet for bestyrelseshonorarer. Derimod omfatter arbejdsgiverens bidragsgrundlag honorarudbetalinger (løn), som udbetales i et egentligt ansættelsesforhold, idet sådanne beløb er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a, da beløbet er A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 1.

Beregningen af arbejdsgiverens bidrag sker således som udgangspunkt af det samme grundlag, som det arbejdsgiveren skal indeholde lønmodtagerbidrag af, dog reguleret for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af PBL § 19 og for udbetalinger af vederlag til personer, der ikke er egentlige ansatte.

Arbejdsgiverbidraget af A-skattepligtige personalegoder beregnes også på grundlag af de samme værdier, som bruges ved opgørelsen af lønmodtagerbidraget.

Afgørelser om, i hvilket omfang en ansat skal betale lønmodtagerbidrag af en konkret ydelse, har således også betydning for, om arbejdsgiveren skal betale arbejdsgiverbidrag af den konkrete ydelse. Som et eksempel herpå kan nævnes, at skatte- og bidragsfri rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales til de ansatte, heller ikke skal medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag, ligesom f.eks. afgørelsen om, at refusioner, som arbejdsgiveren modtager fra det offentlige ikke må modregnes i det beløb, arbejdsgiveren skal indeholde lønmodtagerbidrag af, også betyder, at refusionen ikke må modregnes i det beløb, der skal beregnes arbejdsgiverbidrag af.

Beregningen af arbejdsgiverens bidragsgrundlag kan ske på forskellige måde.

Udgangspunktet for beregningen er

de konteringer, der er foretaget i forbindelse med lønudbetalingerne til de ansatte, konteringer for arbejdsgiverens indbetaling til ATP og andre pensionsordninger omfattet af PBL § 19 (arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger).

I det følgende vises to måder at beregne arbejdsgiverens bidragsgrundlag på

Eksempel 1

Der er tale om en lille virksomhed med en ansat, der ikke får særlige løndele ud over det kontante vederlag. Beregningen er vist for den måned, hvor indbetalingen til ATP skal medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag.

Metode A Lønningsbogholderi Metode B + 20.000,00 kr. Løn 20.000,00 kr. Lønmodtagerens - 74,55 kr. eget ATP-bidrag - 74,55 kr. + 2.500,00 kr. Feriepenge + 2.500,00 kr. Bidragsgrundlag 22.425,45 kr. + 22.425,45 kr. Lønmodtagerbidrag 8 pct. (hele kr.) 1.794,00 kr. Andre konti + 670,95 kr. ATP-indbetaling 670,95 kr. + 670,95 kr. ---------------- --------------- 23.096,40 kr. 23.096,40 kr.

Beregningsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget er 23.096,40 kr. Arbejdsgiverbidraget bliver herefter 43,88 kr. (0,19 pct. i 1997). Arbejdsgiverbidraget afrundes inden angivelse og betaling til 44 kr.

Eksempel 1 a

Der er tale om den samme virksomhed som i eksempel 1, men beregningen er vist for de måneder, hvor der ikke er foretaget ATP-indbetalinger.

Metode A Lønningsbogholderi Metode B + 20.000,00 kr. Løn 20.000,00 kr. Lønmodtagerens - 74,55 kr. eget ATP-bidrag - 74,55 kr. + 2.500,00 kr. Feriepenge + 2.500,00 kr. Bidragsgrundlag 22.425,45 kr. + 22.425,45 kr. Lønmodtagerbidrag --------------- 8 pct. (hele kr.) 1.794,00 kr. --------------- 22.425,45 kr. 22.425,45 kr.

Beregningsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget er 22.425,45 kr. Arbejdsgiverbidraget bliver herefter 42,60 kr. (0,19 pct. i 1997). Arbejdsgiverbidraget afrundes inden angivelse og betaling til 43 kr.

Eksempel 2

Beregningen er foretaget for et selskab med 5 ansatte og en bestyrelsesformand.

Udover kontante vederlag ydes der personalegoder, som der skal indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat i, samt bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. I eksemplet indbetaler arbejdsgiveren 15.000 kr. om måneden til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, hvoraf 5.000 kr. er trukket hos de ansatte. Bestyrelsesformanden får et honorar, som der skal indeholdes både lønmodtagerbidrag og A-skat i. Som i eksempel 1 er beregningen af arbejdsgiverbidraget vist for den måned, hvor indbetalingen til ATP skal regnes med til arbejdsgiverens bidragsgrundlag.

Metode A Lønningsbogholderi Metode B + 100.000,00 kr. Løn 100.000,00 kr. Lønmodtagernes - 372,75 kr. egne ATP-bidrag - 372,75 kr. Lønmodtagernes egne - 5.000,00 kr. pensionsbidrag - 5.000,00 kr. A-skattepligtige personalegoder: + 3.833,33 kr. 1 fri bil til 200.000 kr. + 3.833,33 kr. + 500,00 kr. 2 x fri telefon + 500,00 kr. + 13.041,66 kr. Feriepenge +13.041,66 kr. Honorar til bestyrelses- formand + 5.000,00 kr. - 5.000,00 kr. Bidragsgrundlag 117.002,24 kr. +117.002,24 kr. Lønmodtagerbidrag 8 pct. (hele kr.) 9.360,00 kr. Andre konti + 3.354,75 kr. ATP-indbetaling 3.354,75 kr. + 3.354,75 kr. Indbetaling til + 15.000,00 kr. pensionsordning 15.000,00 kr. +15.000,00 kr. --------------- -------------- 130.356,99 kr. 130.356,99 kr.

Beregningsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget er på 130.356,99 kr. Arbejdsgiverbidraget bliver så 247,67 kr. (0,19 pct. i 1997). Arbejdsgiverbidraget afrundes inden angivelse og betaling til 248 kr.

F.3.1 Periodisering, angivelse og betaling af arbejdsgiverbidrag

Opgørelsen af arbejdsgiverens bidragsgrundlag, angivelse og betaling af arbejdsgiverbidraget skal ske samtidig med, at arbejdsgiveren indeholder lønmodtagerbidrag og A-skat.

Selv om arbejdsgiveren principielt skal beregne sit bidragsgrundlag og arbejdsgiverbidraget samtidig med, at der indeholdes lønmodtagerbidrag, vil det i praksis være tilstrækkeligt, at virksomheden foretager opgørelsen månedsvis, hvis dette er mere hensigtsmæssigt.

For så vidt angår indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i PBL, herunder indbetalinger til ATP, skal disse medregnes i den måned, hvor arbejdsgiveren indbetaler beløbet til pensionsordningen.

ATP-beløb, der skal betales i januar 1997, skal ikke medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag. ATP-beløb, der skal betales i januar 1998, skal medregnes til arbejdsgiverens bidragsgrundlag med den sats, som gælder for 1997.

Hvis arbejdsgiveren ønsker det, kan indbetalinger til pensionsordninger omfattet af PBL § 19 medregnes til bidragsgrundlaget måned for måned.

Hvis en ansat udelukkende aflønnes i form af A-skattepligtige personalegoder, skal arbejdsgiveren medregne værdien af disse personalegoder til sit bidragsgrundlag på det tidspunkt, hvor den ansatte godskrives værdien, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10, sidste pkt.

Hvis en virksomhed har ansat begrænset skattepligtige lønmodtagere, som udelukkende aflønnes i form af personalegoder, skal der ikke beregnes arbejdsgiverbidrag af værdien af disse personalegoder.

Arbejdsgiverbidraget skal angives og betales samtidig med indeholdte lønmodtagerbidrag og A-skat, jf. AMFL § 13, stk. 4 samt § 13A, stk. 1. For så vidt angår arbejdsgiverbidrag, som skal betales af virksomheder inden for stat og kommuner m.fl., gælder de regler om fremrykket afregning, som er omtalt i H.6, også for disse virksomheders arbejdsgiverbidrag. Om konsekvenserne af ikke at angive og indbetale arbejdsgiverbidrag til tiden, henvises til H.4 samt til H.5.

Arbejdsgiverbidraget skal angives i en særskilt rubrik på angivelsen. I den forbindelse bemærkes det, at arbejdsgiverbidrag, som vedrører beløb, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren indbetaler til pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser (tilsagnsordninger) eller til hjælpe- og understøttelsesfonde godkendt efter PBL § 52, for så vidt angår det bidrag, der beregnes med satsen for lønmodtagere, skal anføres i den særskilte rubrik herfor, mens den del, der beregnes med satsen for arbejdsgivere, skal anføres i rubrikken for arbejdsgiverbidraget.

F.3.2 Reguleringer

Hvis det i forbindelse med f.eks. ligning eller arbejdsgiverkontrol viser sig, at en ansat har betalt for lidt eller for meget i lønmodtagerbidrag, kan dette medføre, at også arbejdsgiverbidraget skal reguleres.

Denne regulering foretages i medfør af AMFL § 15, stk. 3 af Told Skat. De nærmere regler for, hvordan sådanne reguleringer skal foretages fremgår af § 20 i AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

Stor vejledning 1997

F - Arbejdsgivers eget arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsgiverbidraget)

F.1 Bidragspligten

F.2 Arbejdsgiverbidragets størrelse

F.3 Opgørelse af arbejdsgiverens bidragsgrundlag

F.3.1 Periodisering, angivelse og betaling af arbejdsgiverbidrag

F.3.2 Reguleringer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →