A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT B - INDKOMSTARTER

Afsnit B - Indkomstarter

B.1 Diverse lønmodtagerindkomster

I dette afsnit behandles reglerne om indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag vedrørende personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet for en dansk arbejdsgiver.

B.1.1 Afgrænsning af personkredsen

B.1.1.1 A-indkomst

Lønmodtagerbegrebet

Bestemmelsen i KSL 43, stk. 1, jf. lovbek. nr. 519 af 22. juni 1995 med senere ændringer, udgør det centrale område for A-indkomst, hvor indeholdelsen skal foretages i enhver form for vederlag, der ydes som betaling for personligt arbejde eller tjenesteydelse i tjenesteforhold. Dette gælder uanset vederlagets fremtrædelsesform, ligesom det er uden betydning om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse.

Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene tjenestemænd, arbejdere og funktionærer af alle arter, men også alle andre personer, der modtager vederlag for arbejde udført for fremmede. Således anses også løsarbejdere for at erhverve deres indtægt i et tjenesteforhold.

AMFL § 7, stk. 1, litra a, jf. lovbek. nr. 738 af 9. sept. 1995 med senere ændringer, definerer en lønmodtager som en person beskæftiget i et ansættelsesforhold. Der sigtes med udtrykket "beskæftigelse" som udgangspunkt til samme indhold som anvendes i f.eks. ATP-loven og lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love med sikringslignende karakter.

Ifølge ATP-loven er en lønmodtager en person, der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der er et tjenesteforhold, uanset aflønningsformen.

Der er dog afgrænsninger i personkredsen i ATP-loven, som ikke finder anvendelse i AMFL. Efter ATP-loven er medlemmer af arbejdsmarkedets tillægspension kun lønmodtagere i alderen 16 år til 66 år. I TfS 1994,153 fastslår skatteministeren, at også lønmodtagere, som på grund af alder - f.eks. unge under 16 år - ikke skal betale ATP, er omfattet af bidragspligten.

Desuden fremgår det af bemærkningerne til AMFL § 7, stk. 3, at afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afgøres med udgangspunkt i den praksis, der anvendes på skatteområdet, jf. således nedenstående gennemgang af cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Lønmodtagerindkomst kontra indkomst fra selv stændig erhvervsvirksomhed

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Der er imidlertid ikke i skattelovgivningen en definition på, hvad der skal forstås ved henholdvis lønmodtagervirksomhed (typisk modtagere af A-indkomst) og selvstændig erhvervsvirksomhed (typisk modtagere af B-indkomst).

Afgrænsningen må i tvivlstilfælde foretages ved en samlet bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold.

Det er dog muligt at opstille nogle generelle retningslinier for, hvorledes afgrænsningen skal foretages. Skatteministeriet har fremhævet en række forhold, der er angivet i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL. Det understreges i cirkulæret, at kriterierne indgår i forskellige sammenhænge og ikke har lige stor betydning i alle situationer.

Ved vurderingen af, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren, kan følgende tillægges betydning

Hvervgiveren har instruktions-, tilsyns- og kontrolbeføjelser over for hvervtageren. Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme hvervgiver. Vederlaget udgør i overvejende grad en nettoindkomst for indkomstmodtageren. Der er indgået en arbejdskontrakt om en løbende arbejdsydelse, der fastlægger arbejdstid, opsigelsesvarsel, periodisk aflønning mv. Indkomstmodtageren anses i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen for lønmodtager, det være sig i forhold til ferielov, funktionærlov, arbejdsløshedsforsikringslov, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø mv. Indkomstmodtageren afholder ikke driftsudgifter, der efter deres art og omfang ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt for tilsvarende lønmodtagerhverv.

I bedømmelsen indgår udgifter til transport, egen bil, fortæring og overnatning eller andre lignende udgifter kun med begrænset vægt.

Omvendt taler det for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis følgende forhold er til stede

Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet, uden særlig instruktion fra hvervgiveren. Hvervgiveren har - ud over at betale den aftalte modydelse - ikke videregående forpligtelser over for ordretager, og vederlaget betales ofte først, når den aftalte ydelse er udført. Indkomstmodtageren kan typisk frit bestemme, hvorledes kontrakten opfyldes f.eks. ved at antage medhjælp, erhverve råvarer, driftsmidler og lokaler. Indkomstmodtageren er ikke pga. ordren begrænset i sin ret til samtidig at udføre hverv for andre. Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller påtager sig i øvrigt en reel selvstændig økonomisk risiko. Indkomstmodtageren tilkendegiver over for omverdenen ved annoncering, skiltning, optagelse i telefonbog osv. at udføre arbejde af en nærmere bestemt art. Indkomstmodtageren vil under udførelsen af sit erhverv kunne pådrage sig erstatningsansvar såvel i som uden for kontraktsforhold, samt ofte være registreret som momspligtig, lønsumsafgiftspligtig eller indeholdelsespligtig, jf. endvidere LV E.A.4.2 og E.A.4.3.

Det er forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Det betyder, at indkomstmodtageren på samme tid i forhold til visse hvervgivere kan anses som lønmodtager, og i forhold til andre kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Endvidere skal afgrænsningen foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for skattelovgivningens område spørgsmålet er relevant.

Det betyder, at samme indkomstmodtager enten anses som lønmodtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende i alle de situationer, hvor sondringen har betydning. Men man kan naturligvis ikke i enhver henseende slutte modsætningsvis. Det forhold, at hvervgiveren rent faktisk indeholder A-skat, fører derfor ikke til, at indkomstmodtageren ikke kan kvalificeres som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sondringen lønmodtagerforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed er afgørende for sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst og ikke omvendt. Det vil sige, at en ligningsmæssig afgørelse kan medføre en ændring af opkrævningsmåden.

Særligt opregnede A- eller B-indkomster

Ud over vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er de indkomstarter, der er nævnt i KSL § 43, stk. 2, A-indkomst i det omfang, skatteministeren har truffet bestemmelse herom. De indkomstarter, der er gjort til A-indkomst, fremgår af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996.

Der er således en række indkomstarter, der udbetales med skattetræk efter en særlig hjemmel, uden at der af den grund er tale om lønindkomst. Om honorarer, pensioner og overførselsindkomst se afsnit B.2, B.3 og B.5

Endvidere kan skatteministeren bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige A-indkomstbegreb i KSL § 43, ikke skal anses som A-indkomst, jf. KSL § 45, stk. 1. Det betyder, at visse særligt opregnede indkomstarter, som af natur er "vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold", er gjort til B-indkomst. Disse indkomster er opregnet i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21, jf. afsnit B.1.2.

Der forekommer på denne måde en række B-indkomster, uden at indkomstmodtageren af den grund anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Lønmodtagerindkomst kontra selskabsindkomst

Hvis en fysisk person vil drive sin virksomhed i selskabsform, vil formodningen være, at indkomsten som hovedregel også i skattemæssig henseende anses som selskabsindkomst.

Det er dog gennem lovgivningen bestemt, at visse særlige former for virksomhed ikke kan drives af et selskab, men kun af en fysisk person. Det gælder virksomhed som landinspektør, skibs- og varemægler, dispachør og bevillingshaver til hyrevognskørsel, jf. nærmere LV S.C.1.1.1.

Endvidere kan indkomsterhvervelsen være så nær knyttet til den pågældende - typisk selskabets hovedaktionær/hovedanpartshaver - at man må anse indkomsten for erhvervet af personen, uanset at den er indtægtsført i selskabet, jf. herunder TfS 1996,604 (ØLD). Der kan ligeledes være situationer, hvor det er vanskeligt at konstatere, hvem der rent faktisk har erhvervet indkomsten, hvorfor der må en egentligt bevisvurdering til. Dette kan f.eks. forekomme i selskaber, hvor der er sket en sammenblanding af selskabets og hovedaktionærens dispositioner.

Når kunstnere, forfattere, musikere, professionelle sportsfolk m.fl. organiserer deres virksomhed i selskabsform, må der foretages en egentlig vurdering af, om det er den enkelte person eller selskabet, som er den forpligtede udadtil.

Fælles for disse persongruppers indkomsterhvervelse er ofte, at indkomsten udspringer af en virksomhed, som er så nært tilknyttet den enkelte person, at det næppe ville være muligt at lade en anden person udøve det pågældende erhverv, jf. eksempelvis TfS 1994,830 (ØLD). Mens det kun er egentlige kunstnerhonorarer, der skal beskattes hos personen, kan en afledet indtjening såsom rettigheder godt overføres til et selskab. Se f.eks. TOLD SKAT Nyt 1992.24.846 (TfS 1992,550), jf. endvidere LV S.C.1.1.1.

Det bør således undersøges, om der foreligger et lønmodtagerlignende forhold, eller om indkomsten skal betragtes som vederlag for "kunstnerisk arbejde", idet disse to indkomstkategorier efter praksis ofte betragtes som personlig indkomst, hvis indkomsten optjenes af en enkelt person.

Reglerne om indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag udelukker imidlertid ikke, at et selskab eller en anden juridisk enhed kan indgå aftale om levering af tjenesteydelser for hvilke selskabet, og ikke de personer der udfører arbejdet, modtager vederlaget. Det kræver dog, at selskabet er den forpligtende part, og at der består et reelt tjenesteforhold mellem selskabet og de personer, der udfører arbejdet, således at selskabet er indeholdelsespligtig af vederlag til disse personer.

Fuld eller begrænset skattepligt

Det er en almindelig forudsætning for at anse en indkomst som A-indkomst, at indkomstmodtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet. KSL §§ 1 og 2 indeholder reglerne om fysiske personers subjektive skattepligt. Disse regler er nærmere beskrevet i afsnit C.1.1.1 og LV D.A.

B.1.1.2 Arbejdsmarkedsbidrag

Fuld eller begrænset bidragspligt

Bidragspligten for en lønmodtager forudsætter bl.a., at den pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt, herunder arbejde på fly), litra c (udlejning af arbejdskraft) eller litra j (lønindtægt for arbejde på skibe), jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Betingelsen om skattepligten blev indsat ved lov nr. 443 af 1. jun. 1994 (om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde, kildeskatteloven og pensionsbeskatningsloven) med virkning tilbage fra og med den 1. januar 1994.

Bidragspligtige lønmodtagere kan efter bestemmelsen opdeles i to hovedgrupper

Lønmodtagere, der arbejder her i landet for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. Lønmodtagere, der arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver.

Danske og udenlandske statsborgere, der har lønindkomst fra arbejde udført i Danmark, og som er fuldt eller begrænsede skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c eller j, er således som udgangspunkt bidragspligtige, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.

Personer, nævnt i AMFL § 7, stk. 1 og 3, er bidragsfritaget i det omfang, det følger af EU-forordning nr. 1408/71 (med ændringer om social sikring for arbejdstagere mv.) eller efter mellemfolkelige aftaler om social sikring, at de pågældende ikke er undergivet dansk sikringslovgivning, jf. AMFL § 7, stk. 4 - 5.

De i KSL § 3 nævnte personer, som er undtaget fra skattepligten, er heller ikke bidragspligtige. Tilsvarende gælder for herværende diplomater omfattet af Wienerkonventionerne om rettigheder og immuniteter for diplomatiske og konsulære forbindelser.

Endvidere fremgår det af TfS 1996,258, at ansatte ved ambassader, internationale organisationer og udenlandske virksomheder uden hjemting her i landet principielt er bidragspligtige. Imidlertid udbetales lønnen som B-indkomst efter KSL § 44 og er derfor ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a, som alene omhandler løn som nævnt i KSL § 43, stk. 1. Lønnen er heller ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e, da den er optjent i et ansættelsesforhold. Der er således ikke hjemmel til at opkræve bidrag af de nævnte lønindkomster.

Der er ikke for bidragspligten fastsat aldersmæssige begrænsninger eller begrænsninger under hensyn til at lønmodtageren ikke betaler ATP, har frikort eller ikke er berettiget til at modtage ydelser, der er finansieret af de i loven omhandlede fonde, jf. TfS 1996,112 og TfS 1994,153.

Ved arbejde her i landet forstås arbejde udført i Syddanmark. Personer, der modtager lønindkomst for arbejde udført på Færøerne og i Grønland, er kun bidragspligtige af denne indkomst, hvis de er skattepligtige af lønnen i Danmark, jf. TfS 1994,234.

Personer, der er skattepligtige til Danmark efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, litra c eller litra j, og som udfører arbejde på kontinentalsoklen, arbejder med transport på skibe og på luftfartøjer, anses for at udføre arbejde i Danmark og er dermed bidragspligtige, hvorimod vederlag til personer beskæftiget i kulbrintesektoren ikke er bidragsbelagt, jf. afsnit C.1.1.6.

Lønmodtagere, som modtager vederlag for arbejde om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), er heller ikke bidragspligtige, jf. AMFL § 8, stk. 3.

Det fremgår endvidere af AMFL § 8, stk. 4, at aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter § 15, stk. 1, 2 og 4 i lov om kommunal aktivering ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget.

Vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48 henvises til afsnit B.1.5.3 og B.5.

I TfS 1994,193 præciserer Skatteministeriet, at AM-bidrag ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande. Ankenævnet for Bidrag til

Arbejdsmarkedsfonde har i TfS 1994,670 også taget stilling til henholdsvis bidragspligt og bidragsfritagelse vedrørende en række i udlandet bosiddende personer, der er ansat i eller har løsere tilknytning til en dansk virksomhed.

Herudover henvises til TfS 1994,303 og TfS 1995,288 vedrørende bidragspligt for personer, der arbejder for et datterselskab, et fast driftssted eller et repræsentationskontor, som er etableret af en dansk virksomhed i udlandet, jf. herunder også TfS 1996,765 (DANIDA-projekt), TfS 1996,780 (repræsentationskontor i Danmark) og TfS 1996,810 (NATO-udstationering).

For så vidt angår internationale forhold henvises i øvrigt til afsnit C.

B.1.2 Løn og vederlag mv.

Der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Vedrørende betingelsen om personligt arbejde i tjenesteforhold henvises til afsnit B.1.1.

Som eksempler på vederlagstyper nævnes løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og drikkepenge.

Opregningen er ikke udtømmende, og som vederlag i penge betragtes derfor den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, overarbejdsbetaling, rådighedstillæg, akkordfortjeneste, produktionstillæg, bonus, honorar, provision eller andet.

Begrebet dækker også det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie.

Også søgnehelligdagsbetaling er omfattet af begrebet løn. Udbetales søgnehelligdagsbetaling løbende eller som forskud i løbet af indtjeningsåret, skal der indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat i den lønperiode, hvor udbetalingen sker, jf. KSL § 46, stk. 2 og AMFL § 11, stk. 1. Hvis tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling hensættes på en kort- eller mærkeordning, skal der indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat senest 31. december i optjeningsåret.

Godtgørelse for udgifter til rejse- og befordring er omfattet, medmindre betingelserne for skattefrihed er opfyldt, jf. afsnit B.1.7.

Om hævninger i selskaber mv., se SD-cirk. 1979-12 og LV S.F.

Naturalier

Der skal for visse naturalier indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. afsnit B.1.6.

Undtaget for indeholdelse

Af visse særligt opregnede indkomstarter, der er gjort til B-indkomst, skal der ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag ved udbetaling. Det drejer sig om løn mv. ved civil værnepligt, løn mv. til hushjælp o.l. i privat husholdning, værdi af fri kost og logi, som ydes i forbindelse med løn, hvis værdien ikke kan fastsættes efter Ligningsrådets normalsatser, diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere samt årlige vederlag på maks. 1.500 kr. fra forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21 og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9, stk. 1. Told Skat beregner lønmodtagerbidraget på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, jf. AMFL § 11, stk. 4 og lønmodtagerbidraget opkræves i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen, jf. AMFL § 13, stk. 3.

B.1.2.1 Løn/dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel

Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, der udbetales ved ledighed, sygdom eller barsel efter lovgivningen herom, jf. KSL § 43, stk. 2, litra d, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 5, 6 og 8 a.

Der skal derimod ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af dagpengene, idet der i AMFL's forstand er tale om offentlig overførselsindkomst, der ikke har karakter af vederlag for personligt arbejde. Dagpengene er derfor ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Arbejdsgivere, der i den såkaldte arbejdsgiverperiode udbetaler dagpenge efter lovgivningen herom, skal således indeholde A-skat, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 6 og § 8 a, men ikke lønmodtagerbidrag.

Der skal indeholdes A-skat af feriedagpenge, sygeferiedagpenge, supplerende dagpenge, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 5, samt af kontanthjælp, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3, der udbetales til ledige. Det samme gælder dagpenge, som udbetales til personer, der er under uddannelse, på orlov eller sabbat, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 11, eller modtager efterløn og overgangsydelse efter lovgivningen herom, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 5. Af de her nævnte dagpenge mv. skal der ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. ovennævnte.

Der skal ikke indeholdes A-skat af dagpenge, der erstatter B-indkomst eller som ydes som frivillig sikring efter dagpengelovens § 20, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 8 a.

Udbetaler arbejdsgiveren i henhold til kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lov løn under sygdom og barsel mv., skal der indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Af lønnen skal der videre indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Der skal således også indeholdes lønmodtagerbidrag af den løn, der udbetales i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Det gælder, uanset om den løn, der udbetales ligger under, over eller svarer til de maksimale dagpenge og uanset om beløbet kaldes dagpenge eller lignende, og uanset om arbejdsgiveren modtager dagpengerefusion fra det offentlige.

Evt. dagpengerefusion må ikke modregnes, inden der indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat.

Hvis en ansat, der får udbetalt dagpenge efter lovgivningen herom, af arbejdsgiveren får udbetalt forskellen mellem dagpengene og den almindelige løn, skal arbejdsgiveren indeholde lønmodtagerbidrag og A-skat af den supplerende løn.

Arbejdsgivere, der dels udbetaler dagpenge, dels løn under sygdom, skal indeholde lønmodtagerbidrag og A-skat af den samlede udbetaling.

B.1.2.1.1 Selvstændigt erhvervsdrivende

Syge- og barselsdagpenge, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende behandles som virksomhedsindkomst og skal dermed medregnes ved opgørelsen af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed. De nævnte ydelser er derfor omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Se TfS 1995,201.

Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996.

Der skal ikke ved udbetalingen indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, stk. 7.

Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 8 a.

Om sygedagpenge mv. til en ægtefælle, der deltager i driften, se afsnit B.7.2 og B.7.3.

B.1.2.2 Udbetalinger fra medarbejderfonde

Medarbejderfonde kan principielt opdeles i

a) Pensionsfonde godkendt efter PBL § 52. Arbejdsgiveren skal ved indbetaling til sådanne fonde beregne AM-bidrag. Der skal i forbindelse med udbetalinger fra en sådan fond ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag.

b) Hjælpe- og understøttelsesfonde efter LL § 14 F. Disse fonde har til formål at betrygge eller forbedre vilkårene for personer eller pårørende til personer, der er eller har været ansat hos den arbejdsgiver, der indskyder eller har indskudt beløb til fondens virke. Fonde godkendt efter LL § 14 F må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter, men kan yde hjælp til uddannelse, sygehjælp, ferieophold eller sport. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end et år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat eller lønmodtagerbidrag af indbetalinger til sådanne fonde. For så vidt angår udbetalinger, se umiddelbart nedenfor.

c) Andre fonde. Virksomheder, der indbetaler beløb til sådanne fonde, skal ikke indeholde A-skat eller lønmodtagerbidrag af indbetalingen.

For så vidt angår fonde nævnt under b) og c) kan der i forbindelse med uddelinger fra fonden blive tale om, at der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, hvis der udbetales beløb til nuværende eller tidligere ansatte. Der vil således skulle indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag hvis;

midlerne i fonden hidrører fra den virksomhed, hvor modtageren af ydelsen er eller har været ansat, arbejdsgiveren / den tidligere arbejdsgiver eventuelt sammen med én eller flere medarbejderrepræsentanter har afgørende indflydelse på beslutningen om, hvilke ansatte / tidligere ansatte, der skal have udbetalt ydelser fra fonden, kriterierne for uddeling og tidspunktet for beslutningen om at uddele beløb vidner om, at der er tale om løntillæg eller om en pensionslignende ydelse til tidligere ansatte eller disses pårørende.

Spørgsmålet om der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag bør afgøres ved en samlet konkret vurdering.

Om udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver, se afsnit B.3.5.2. Om ydelser fra PBL § 52-fonde, se afsnit B.1.11.

B.1.3 Feriegodtgørelse

Der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af feriegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. De nærmere regler for indeholdelsestidspunktet fremgår, jf. KSL § 46, stk. 2, af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2 og 3, som ændret ved bek. nr. 1012 af 2. dec. 1996.

B.1.3.1 Ferie uden løn

Med mindre andet er aftalt ved overenskomst udgør feriegodtgørelsen 12,5% af lønnen for lønmodtagere med timeløn, ugeløn eller lignende med løbende optjening af feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 12.

For lønmodtagere uden ret til ferie med løn beskattes feriegodtgørelsen i optjeningsåret. For feriegodtgørelse optjent til og med 1996 skal indeholdelse af A-skat ske, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indbetaling til FerieKonto eller ved udstedelse af feriekort mv. Indeholdelse skal dog ske senest den 31. december i optjeningsåret, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2.

Indeholdelse skal derfor også ske senest den 31. december i optjeningsåret i de tilfælde, hvor reglerne for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto eller lignende ordning ikke er fulgt, eller hvor der ved en fejl ikke er udstedt feriekort mv. Det afgørende er, om der er erhvervet endelig ret til beløbet. Det er skattekortets oplysninger og lønmodtagerbidragssatsen for optjeningsåret, der skal anvendes, også i det tilfælde hvor indeholdelsen fejlagtigt først foretages efter den 31. december i optjeningsåret.

For feriegodtgørelse optjent i perioden 1. januar 1997 til og med 31. marts 1997 skal afregning af A-skat ske senest samtidig med A-skat, der er indeholdt i april måned 1997, jf. bek. nr. 1012 af 2. dec. 1996, § 2.

For feriegodtgørelse optjent efter marts måned 1997 skal indeholdelse af A-skat foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2, som ændret ved bek. nr. 1012 af 2. dec. 1996.

Indeholdelse af lønmodtagerbidrag skal ske på samme tidspunkt som indeholdelse af A-skat.

B.1.3.2 Ferie med løn

For lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvori ferien holdes, selvom udbetalingen støtter sig på en i det foregående indkomstår optjent ferieret, idet der først erhverves endelig ret til ferielønnen i det år ferien holdes, jf. lsr. 1973.106.

For den særlige feriegodtgørelse, der kommer til udbetaling i forbindelse med overgang til det nye ferieår, skal indeholdelse foretages på udbetalingstidspunktet. Med mindre andet er aftalt ved overenskomst, udgør tillægget til ferielønnen 1%, jf. ferielovens § 14, stk. 1.

Fratrædelse

Når en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie med løn, skal der beregnes feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 14, stk. 3.

Feriegodtgørelse beskattes i fratrædelsesåret. Ved fratræden til og med 1996 skal indeholdelse af A-skat ske, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indbetaling til FerieKonto eller ved udstedelse af feriekort mv. Indeholdelse skal dog ske senest den 31. december i fratrædelsesåret, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 3.

Ved fratræden i perioden 1. januar 1997 til og med 31. marts 1997 skal afregning af A-skat ske senest samtidig med A-skat, der er indeholdt i april måned 1997, jf. bek. nr. 1012 af 2. dec. 1996, § 2.

Ved fratræden efter marts måned 1997 skal indeholdelse af A-skat foretages i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2, som ændret ved bek. nr. 1012 af 2. dec. 1996.

Indeholdelse af lønmotagerbidrag skal ske på samme tidspunkt.

B.1.3.3 Overgang til anden stilling

Ved overgang fra en stilling uden ret til ferie med løn til en stilling med ret til ferie med løn skal der indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af den indtil overgangen optjente feriegodtgørelse. Desuden skal der indeholdes A-skat af modtagen ferieløn og tillæg til ferieløn.

Hvis det i forbindelse med overgangen aftales mellem lønmodtager og arbejdsgiver, at lønmodtageren får ferie med løn mod at afgive sin tidligere indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst fra arbejdsgiveren i tiltrædelsesåret. Forskelsbeløbet, jf. nedenfor udgør grundlaget for indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag.

Forskelsbeløbet opgøres som forskellen mellem den nye bruttoferieløn - reduceret med den i feriegodtgørelsen fra tidligere ansættelse indeholdte A-skat og lønmodtagerbidrag - og den fra tidligere ansættelse til arbejdsgiveren afleverede nettoferiegodtgørelse.

B.1.3.4 Særlige forhold

Erstatning til tjenestemænd for bortfaldet ferie ydes ved udløbet af det ferieår, i hvilket den bortfaldne ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år. Ved udbetalingen skal der indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som om han var fratrådt tjenesten. Denne feriegodtgørelse beskattes i det år, hvor tjenestefriheden påbegyndes og feriegodtgørelsen godskrives den pågældende. Der skal indeholdes A-skat ved godskrivningen, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2. Efter marts måned 1997 skal indeholdelse foretages i fratrædelsesmåneden, jf. bek. nr. 1012 af 2. dec. 1996.

Indeholdelse af lønmodtagerbidrag skal ske på samme tidspunkt.

Dødsfald

Se afsnit B.1.11.6 om indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag i forbindelse med lønmodtagerens dødsfald.

B.1.4 Jubilæumsgratialer

Jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser, der opfylder betingelserne i LL § 7 O, stk. 1, nr. 2, beskattes alene af 85% af det beløb, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., jf. LL § 7 O, stk. 3. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og udgør for 1996 og 1997 10.200 kr.

Der er tale om jubilæumsgratiale, når udbetalingen i form af gave, gratiale og lignende foretages én gang for alle i anledning af, at den virksomhed, hvori lønmodtageren eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år eller et antal år, der er deleligt med 25, jf. LL § 7 O, stk. 1, nr. 2.

Også gaver, gratialer og lignende udbetalt én gang for alle i anledning af lønmodtagerens jubilæum er omfattet. Efter praksis anses jubilæum at foreligge, når lønmodtageren har været ansat i virksomheden i 25, 35, 40, 45, 50 eller 60 år, jf. lsr. 1962.79, lsr. 1963.88 og lsr. 1966.93.

Om afgrænsning af jubilæumsgratiale omfattet af LL § 7 O, stk. 1, nr. 2 henvises der i øvrigt til LV A.B.1.4. og A.B.1.4.2.

Der skal indeholdes A-skat af gavens skattepligtige værdi, uanset om der er tale om en pengegave eller en tingsgave. Den skattepligtige del, der fremstår som "vederlag i penge" er A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 1, og den skattepligtige del, der udbetales i naturalier, er A-indkomst i medfør af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 24, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, som er udstedt med hjemmel i KSL § 43, stk. 2.

Er der tale om vederlag i penge, skal der indeholdes lønmodtagerbidrag af det fulde beløb af udbetalingen, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af den del af et jubilæumsgratiale mv., der udbetales i naturalier, idet denne del ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Fratrædelsesgodtgørelser, herunder indbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse på en pensionsordning, er behandlet i afsnit B.1.11.2.

B.1.5 Tillæg/tilskud og diverse godtgørelser fra arbejdsgiveren

B.1.5.1 Flyttegodtgørelse

Der skal som udgangspunkt indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af flyttegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Ved TSS-cirk. 1992-13 er der fastsat regler for den skattemæssige behandling af flyttegodtgørelse. Skatteministeren har orienteret om beskatning af flyttegodtgørelse i et svar til Folketinget, jf. TfS 1994,204.

Reglerne gælder for såvel privat som offentligt ansatte.

Ved forflyttelse under samme arbejdsgiver gælder, at hvis arbejdsgiveren godtgør ellers fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal godtgørelsen holdes uden for den ansattes indkomst. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a modsætningsvis. Der er tale om følgende udgifter

a. Flytning af bohave.

b. Rejseudgifter for husstanden.

c. Udgifter til nødvendige installationer.

d. Huslejetab.

Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab.

Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag.

Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Denne praksis er stadfæstet af Vestre

Landsret, se TOLD SKAT Nyt 1993.15.712 (TfS 1993,345). Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag.

Dommen fastslår, at en supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med hvilke udgifter, der rent faktisk afholdes, ikke kan betegnes som udlæg for arbejdsgiveren.

Tjenesteskift fra én statslig institution til en anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Tilsvarende gælder tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Flytteudgifter afholdt i forbindelse hermed er derfor fradragsberettiget, se f.eks SKAT 1988.687 (TfS 1988,611). Arbejdsgiveren kan derfor i stedet godtgøre flytteudgifterne uden indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag. Se i øvrigt LV A.F.1.6.

B.1.5.2 Erstatningsbeløb for opgivelse af tjenestebolig

Erstatningsbeløb, som ydes tjenestemænd for opgivelse af tjenesteboliger, anses for erstatning for indtægtstab og derfor A-indkomst, jf. skd. 26.205. Der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

B.1.5.3 Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste

Begrebet tabt arbejdsfortjeneste dækker i praksis over en række forskellige ydelser. Der kan være tale om løn eller løntillæg, betaling for personligt arbejde udført uden for et ansættelsesforhold eller beløbet kan være udbetalt uden krav om en egentligt arbejdsydelse.

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, der reelt har karakter af en lønudbetaling, dvs. har en nær tilknytning til lønmodtagerens tjenesteforhold, er omfattet af KSL § 43, stk. 1 henholdsvis AMFL § 8, stk. 1, litra a. Eksempelvis kan nævnes erstatning for bortvisning og fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2, litra a og b, jf. TfS 1995,756.

Udbetaler en forening erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at en frivillig ulønnet medhjælper repræsenterer foreningen - f.eks. ved deltagelse på udvalgt hold e.l. - anses beløbet ikke for vederlag. En sådan udbetaling ydes for at friholde medhjælperen for udgifter som følge af indsatsen for foreningen. Der vil derfor være tale om en bidragsfri B-indkomst.

Udbetaler en forening derimod erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til medhjælpere osv. for at udføre en personlig arbejdsydelse for foreningen, anses erstatningen for løn, og der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag. For årlige vederlag på højst 1.500 kr. anses beløbet dog for B-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21, nr. 5 og der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9, stk. 1, litra c. Den ansatte skal i så fald angive beløbet på selvangivelsen og vil i forbindelse med årsopgørelsen blive afkrævet skat og lønmodtagerbidrag.

Kan beløbsmodtageren karakteriseres som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, fastsættes bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra c. Der skal dog kun indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag ved udbetalingen, hvis vederlaget er gjort til A-indkomst.

Endelig fremgår det af § 3, stk. 1 i lov nr. 344 af 6. maj 1996, hvorved AMFL blev ændret, at vederlag efter bistandslovens § 48 udbetalt i perioden den 1. januar 1994 til og med den 31. december 1996 er skatte- og bidragsfritaget, jf. herunder TfS 1996,347.

Se ligeledes afsnit B.1.11.5 vedrørende erstatningsbeløb fra tidligere arbejdsgiver.

Arbejdsskade

En arbejdsgiver kan som erstatningsansvarlig for personskade bl.a. skulle betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2.

I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelse og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte lønmodtager.

Der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder eventuel erstatning i form af indbetalinger til en arbejdsmarkedspensionsordning, der udbetales i henhold til erstatningsansvarslovens § 2. Dette gælder for erstatning udbetalt til en skadelidt lønmodtager, der hverken overenskomstmæssigt, efter individuel kontrakt eller på anden vis har krav på hel eller delvis løn mv. fra arbejdsgiveren i uarbejdsdygtighedsperioden, idet erstatningen ikke har karakter af vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, og dermed ikke er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a. Dette gælder selv om den skadelidtes ansættelsesforhold er opretholdt i sygeperioden, og den pågældende derfor principielt er omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Erstatningen vil af samme grund ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1.

Erstatningen er endvidere ikke gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20 modsætningsvis. Beløbet vil således være B-indkomst.

Vedrørende sygedagpenge udbetalt fra det offentlige, som skadelidte modtager i sygeperioden, henvises der til afsnit B.1.2.1.

B.1.5.4 Løntillæg Udgiftsdækning

Tillæg til løn, som gives til dækning af lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet, f.eks. skur- og tærepenge, smudstillæg, skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse, kilometerpenge, natpenge, uniformsgodtgørelse, kontorholdsgodtgørelse, fejltællingspenge, svindgodtgørelse, værktøjspenge og hundeførertillæg skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. LL § 9, stk. 5, 1. pkt.

Der er tale om vederlag i penge, hvorfor der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af disse tillæg, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Dette gælder uanset om beløbet eventuelt kan fratrækkes på selvangivelsen.

Skatteministeren har redegjort for beskatning og indeholdelse af A-skat af hundeførertillæg i et svar til Folketinget, jf. TfS 1995,254. Der er tale om beskatning af et løntillæg, der udbetales til den ansatte for at denne i forbindelse med sit arbejde anvender et arbejdsredskab, der således stilles til rådighed for arbejdsgiveren. I lighed med andre løntillæg er hundeførertillæg skattepligtig, og arbejdsgiveren skal i lighed med anden pengeløn indeholde A-skat i løntillægget.

Der skal ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, hvis arbejdsgiveren afholder alle udgifter til arbejdsredskaber/- hjælpemidler i forbindelse med arbejdet eller refunderer udgifterne efter reglerne om udlæg efter regning. Se afsnit B.1.7.3 om udlæg for arbejdsgiveren. Er arbejdsredskabet mv. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger der principielt et skattepligtigt gode. Se nærmere afsnit B.1.6 om personalegoder.

B.1.5.5 Konkurrenceklausuler

Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse kan ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør. I begge tilfælde kan vederlaget erlægges som en éngangsydelse eller i løbende ydelser.

Éngangsvederlag

Der skal indeholdes A-skat af vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der ydes som et éngangsvederlag under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 27, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996. Der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, idet vederlaget ikke er omfattet af bidragsgrundlaget i AMFL § 8, stk. 1, litra a, da vederlaget ikke er ydet for personligt arbejde, men derimod for, at modtageren ikke skal påtage sig andet personligt arbejde, eller for en anden form for rådighedsindskrænkelse.

Et éngangsvederlag, der ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, kan erlægges i rater, uden at det betyder, at vederlaget bliver bidragspligtigt. Éngangsvederlag for påtagelse af konkurrenceklausul blev indtil 19. maj 1993 beskattet som særlig indkomst. Efter dette tidspunkt har ydelsen ikke været oplysningspligtig, og éngangsvederlag skulle derfor ikke indberettes for indkomståret 1995. Fra og med 1. januar 1996 er éngangsvederlag for påtagelse af konkurrenceklausul A-indkomst og dermed omfattet af oplysningspligten.

Løbende ydelser

Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der betales i form af tidsubestemte løbende ydelser, er kendetegnet ved, at der er usikkerhed om det samlede beløb, der udbetales.

Ydes vederlaget under tjenesteforholdets beståen, er der tale om et løntillæg, og der skal indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Der skal tillige indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Ydes vederlaget i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, er der tale om A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 2, og der skal derfor indeholdes A-skat. Der skal ligeledes indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d.

B.1.6 Personalegoder

L 180

Skatteministeren har den 27. februar 1997 fremsat forslag til lov (L 180) om ændring af ligningsloven (justering af personalegodebeskatningen).

Lovforslaget går ud på at indføre en beløbsmæssig bagatelgrænse for beskatning af personalegoder. Bagatelgrænsen skal efter forslaget reguleres efter PSL § 20 og bliver for 1997 på 3.900 kr. Efter forslaget skal der således som hovedregel kun foretages beskatning af personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, når personalegodernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen.

Grænsen skal ikke gælde for en række goder, hvor værdien i forvejen fremgår af loven eller er kendt, f.eks. fordi der er indberetningspligt, eller fordi man kan benytte de normalværdier, der fastsættes af Ligningsrådet. Arbejdsgiveren har også indberetningspligt for disse goder.

Det er desuden foreslået, at privat benyttelse af en computer med dertil hørende tilbehør, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed til brug ved arbejdet, ikke skal beskattes. Endvidere foreslås det, at benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed, ikke skal beskattes.

Lovforslaget skal have virkning fra og med indkomståret 1997. Ved redaktionens afslutning var lovforslaget ikke vedtaget. Der vil blive orienteret om vedtagelsen af lovforslaget i Tidskrift for Skatter og Afgifter.

I det følgende beskrives de regler for indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag i personalegoder, der var gældende ved redaktionens afslutning.

LL § 16

Ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 blev der gennemført en ændret beskatning af personalegoder (LL § 16) således, at der i højere grad sker en ligestilling med beskatning af løn i form af pengeydelser. Loven har endvidere til formål at styrke den skattemæssige kontrol med beskatning af personalegoder. Den ændrede beskatning har virkning fra og med indkomståret 1994.

LL § 16 ændrer som udgangspunkt ikke ved den hidtidige afgrænsning mellem skattepligtige og ikke-skattepligtige personalegoder. Således beskattes heller ikke fremover personalegoder, der på arbejdspladsen har karakter af almindelig personalepleje, når goderne for den enkelte ikke har en væsentlig økonomisk værdi. Bestemmelsen ændrer derimod på principperne for værdiansættelsen af skattepligtige personalegoder.

Efter LL § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra.

Det gælder rådighed over bil, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

A- eller B-indkomst

Visse personalegoder skal medregnes til den indkomst, der skal indeholdes A-skat af. Det drejer sig om fri kost og logi omfattet af Ligningsrådets satser, fri bil, fri telefon og telefongodtgørelse, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996. Øvrige personalegoder, der hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20 er B-indkomst. Der skal desuden indeholdes lønmodtagerbidrag af de A-skattepligtige personalegoder med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk, jf. AMFL § 11, stk. 1 og stk. 10.

Derimod er personalegoder, der ikke er A-skattepligtige, bidragsfri.

Afgrænsning

Et skattepligtigt personalegode er et gode, som den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor.

Det gælder både varer og tjenesteydelser, som forbruges umiddelbart, goder, som overdrages til den ansattes ejendom, og goder, som alene overdrages til låns.

Personalegoder sidestilles med løn, og værdien af godet skal medtages ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

De arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder. Arbejdsredskaber og lignende skal alene beskattes, hvis de er til rådighed for privat brug.

Reglerne finder kun anvendelse på personalegoder, der er ydet af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.

Betaling af private udgifter

Betaler arbejdsgiveren den ansattes private udgifter, skal der indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag. Det samme gælder, hvis løn konverteres til naturalieydelser.

Er der tale om naturalieydelser, der ikke er enten konverteret løn, fri kost og logi i tjenesteforhold, fri bil eller fri telefon, skal der som udgangspunkt ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag.

Der kan dog være tilfælde, hvor grænsen mellem naturalieydelser og betaling af private udgifter er flydende. Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet, må afgøres i hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil det være vejledende, men ikke afgørende, hvem regningen er stilet til.

Maskeret udbytte

I særlige tilfælde kan ydelsen ikke betragtes som et personalegode. Ydelsen skal derimod betragtes som maskeret udbytte, og beskatning foretages efter reglerne herom. Se hertil LV S.F.1.2.

Vedrørende værdiansættelsen af personalegoder og personkredsen, der er omfattet af LL § 16, henvises til LV A.B.1.9.1.

B.1.6.1 Firmabil

A-indkomst

Efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 22, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte, jf. LL § 16, stk. 4.

For særlige køretøjer, hvor beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6 eller LL § 16, stk. 3, skal der ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den omtalte bestemmelse i KSLbek. Se LV A.B.1.9.2 om afgrænsning i forhold til firmabil.

Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af firmabil er den skattepligtige værdi af personalegodet, og A-indkomsten beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 23, stk. 2.

Ifølge denne bestemmelse skal indeholdelse foretages på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår.

Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens årsopgørelse.

AM-indkomst

Ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra b, skal der betales lønmodtagerbidrag af værdien af privat anvendelse af bil, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Grundlaget for indeholdelsen af lønmodtagerbidraget udgøres af de værdier, der danner grundlag for indkomstbeskatningen, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 10.

Når der ikke kan ske indeholdelse af lønmodtagerbidrag i udbetalt eller godskrevet løn for samme lønperiode, skal den bidragspligtige indbetale de resterende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Resterende beløb forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelse om bidraget med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 19, stk. 2.

Indeholdelse

Lønmodtagerbidrag og A-skat skal indeholdes for mindst en hel måned (eller to 14 dages perioder), selvom bilen kun har været til rådighed for en del af en måned.

Hvis perioden, hvor der har været fri bil til rådighed, har været afbrudt i en sammenhængende periode på mindst 30 dage, kan der ved den førstkommende lønberegning efter denne periode, undlades at indeholde lønmodtagerbidrag og A-skat for fri bil for én måned.

Skifter en ansat med fri bil til rådighed arbejdsgiver midt i en måned og får han ligeledes fri bil til rådighed hos den nye arbejdsgiver, skal den første arbejdsgiver beregne fri bil til rådighed for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal også beregne værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan tage hensyn til, om den tidligere arbejdsgiver har indeholdt lønmodtagerbidrag og A-skat for fri bil for den pågældende periode mod dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.

Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed, skal der kun indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat af forskelsbeløbet i tiltrædelsesmåneden.

Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil til rådighed, skal der ikke indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat af den fri bil i tiltrædelsesmåneden.

Rådighed

Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Værdien af fri bil til rådighed for privat kørsel er for indkomståret 1996 22% og for indkomståret 1997 og følgende indkomstår 23% af bilens værdi.

For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed.

Værdi

Bilens værdi sættes til mindst 150.000 kr. og højst 400.000 kr. Værdien, der lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.

For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I det 4. og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75% af nyvognsprisen dog ikke til et beløb under 150.000 kr. Ved nyvognsprisen forstås den pris, som faktisk benyttes ved afgiftsberigtigelsen inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør, jf.

TfS 1996,724, hvis prisen er anmeldt pr. 1. oktober 1996 eller senere, jf. lov nr. 489 af 12. dec. 1996 om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende regulering.

Anskaffelsessummen tillægges de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til normalt tilbehør. Se endvidere TfS 1996,487.

Betaler den ansatte arbejdsgiveren for at have bil til rådighed, reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Betalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet. Egenbetaling i form af køb af benzin kan dog under visse omstændigheder medføre nedsættelse af den skattemæssige værdi, jf. TfS 1996,488.

Lejet/leaset bil

Har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed, beskattes den ansatte, som om bilen var købt af arbejdsgiveren, og bilens værdi sættes til nyvognsprisen/anskaffelsessummen på leasingtidspunktet.

Bil med chauffør

Privat kørsel i en firmabil, der føres af en af firmaet betalt chauffør, er ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 16, stk. 4. Kørslen skal derimod værdiansættes til markedsværdien efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. at der sker beskatning af et beløb svarende til, hvad det koster den pågældende at leje en bil med chauffør. Personalegodet er B-indkomst, og der skal ikke betales lønmodtagerbidrag, idet fri bil med chauffør hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, eller AMFL § 8, stk. 1, litra a eller b. Er der tale om kørsel mellem hjem og arbejdsplads, beskattes kørslen ved bortfald af fradragsretten, jf. LL § 9 C, stk. 6.

B.1.6.2 Telefon

A-indkomst

Efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 21, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, skal værdien af hel eller delvis vederlagsfri telefon til rådighed uden for arbejdsstedet henregnes til A-indkomst.

Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af fri telefon til rådighed er den skattepligtige værdi af personalegodet, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 23, stk. 2. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår.

Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens årsopgørelse.

AM-indkomst

Efter AMFL § 8, stk. 1, litra b skal der svares lønmodtagerbidrag af den skattepligtige værdi af privat anvendelse af telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Når der ikke kan ske indeholdelse af lønmodtagerbidrag i udbetalt eller godskrevet løn for samme lønperiode, skal den bidragspligtige indbetale de resterende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Resterende beløb forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelse om bidraget med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 19, stk. 2.

Ved indeholdelsen af lønmodtagerbidrag og A-skat skal der for månedslønnede medregnes 1/12 af årsværdien og for 14-dageslønnede medregnes 1/26 af årsværdien.

Værdi

Værdien af fri telefon udgør for både 1996 og 1997 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), jf. TSS-cirk. 1996-32, hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året, og ellers den forholdsmæssige værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift.

Beløbet dækker abonnementsudgiften og den private del af samtaleudgifterne, uanset om der er stillet én eller flere telefoner til rådighed. Der skal således ikke ske yderligere beskatning, hvis en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, f.eks. biltelefon eller telefon i sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, f.eks. ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes og dermed også i det beløb, der skal indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat af.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte iøvrigt har en privat telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen. Virksomheden må derfor ikke foretage en sådan reduktion ved opgørelsen af grundlaget for indeholdelsen af A-skat og lønmodtagerbidrag.

Reglerne om beskatning af telefon er nærmere beskrevet i LV A.B.1.9.4.

B.1.6.3 Godtgørelse af telefonudgifter

Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes fuldt ud, jf. LL § 16, stk. 1. Den ansatte kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det omfang udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 3.900 kr. (1996 og 1997), jf. LL § 9, stk. 1. Abonnementsudgiften betragtes som en privat udgift, uanset hvilken brug der gøres af telefonen, og er derfor ikke fradragsberettiget.

Bestemmelsen omfatter også tilskud til telefon i sommerhus, telefon i bilen eller mobiltelefon.

LL § 16, stk. 1 forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i et andet navn end firmaets, typisk i den ansattes navn. Se cirk. nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.5. om afgrænsning i forhold til fri telefon.

Betaler fimaet kun for telefonsamtaler "fra hjemmet", der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke et skattepligtigt telefontilskud, men en situation hvor firmaet betaler sine udgifter efter regning.

Der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af telefongodtgørelse/ tilskud, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

B.1.6.4 Helårsbolig

Den ansatte beskattes af værdien af hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed.

Dette personalegode værdiansættes ud fra boligens markedsleje, jf. LL § 16, stk. 3, dog således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt, jf. LL § 16, stk. 7-9.

Ligningsrådet har vedtaget nærmere anvisninger om, hvad ligningsmyndighederne skal forstå ved markedslejen, jf. TSS-cirk. 1996-32 vedrørende værdiansættelse af visse personalegoder for 1997. Der kan iøvrigt henvises til LV A.B.1.9.5.

Værdien af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996. Der er derfor tale om B-indkomst, men arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at der stilles helårsbolig til rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger under Ligningsrådets sats

/ markedslejen.

For direktørboliger eller lignende skal der dog alene ske indberetning om, at den pågældende bolig har været til rådighed, hvis den aftalte leje ligger under markedslejen. Den skattemæssige værdi er her boligens markedsværdi efter en konkret vurdering.

Vedrørende oplysningspligten henvises iøvrigt til afsnit J.

Værdi af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, hvorfor der ikke skal indeholdes lønmodtagerbidrag.

B.1.6.5 Sommerbolig

En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2% pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4% pr. uge, jf. LL § 16, stk. 5.

Værdien af en sommerbolig til rådighed er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt om fri sommerbolig til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf. Indberetningen med angivelse af værdi skal dog kun ske for sommerboliger beliggende her i landet.

Sommerboliger, der er beliggende her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. januar i brugsåret. Se endvidere LV A.B.1.9.6.

B.1.6.6 Lystbåd

Benyttelse af en lystbåd, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. LL § 16, stk. 6. De nærmere regler er beskrevet i LV A.B.1.9.7.

Værdien af lystbåd til rådighed er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

Arbejdsgiveren skal indberette, om den ansatte har haft lystbåd til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf.

B.1.6.7 Radio- og TV-licens

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og TV-licens er skattepligtig, idet udgiften hertil uanset den ansattes erhverv anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige.

Værdiansættelsen sker med udgangspunkt i LL § 16, stk. 3, således at den ansatte beskattes af den faktisk dækkede udgift.

Værdien af en opnået fordel er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt, hvis denne har betalt radio- og TV-licens for den ansatte, herunder betalt for kabel-tv/radio og dekoder vedrørende tv-/radioapparater uden for arbejdsstedet.

Arbejdsgiveren skal give oplysning om den faktiske udgift.

B.1.6.8 Personalelån

Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end mindsterenten, jf. KGL § 7, skal beskattes af den herved opnåede fordel.

Se nærmere LV A.B.1.9.9.

Værdien af en sådan opnået fordel er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt, hvis der er ydet et skattepligtigt personalelån og rentefordelen i indberetningsåret overstiger 1.200 kr. Der skal ikke oplyses om rentefordelens værdi.

B.1.6.9 Avis

Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig, dvs. at aviser, der leveres på arbejdspladsen til anvendelse der, ikke skal beskattes.

Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

B.1.6.10 Kost og logi

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler den ansattes private udgifter såsom kost og logi, vil der være tale om et gode, som den ansatte skal beskattes af.

Værdiansættelsen skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af godet, jf. LL § 16, stk. 3. Ved TSS-cirk. 1996-32 har Ligningsrådet for 1997 vedtaget anvisning for nogle lønmodtagergrupper om normalværdien af kost og logi.

Det gælder de lønmodtagergrupper, hvor kost og logi er en naturlig del af lønnen, eksempelvis medhjælpere ved landbruget, sygehuspersonale mv. Se nærmere om praksis i LV A.B.1.9.11.

I de tilfælde, hvor fri kost og logi er ydet i forbindelse med kontant løn til de lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets anvisning, anses værdien som A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21, nr. 3 modsætningsvis.

Værdien skal ligeledes medregnes til lønmodtagerens bidragsgrundlag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper, skal værdifastsættelsen heraf ske med udgangspunkt i markedsværdien og her det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det sparede privatforbrug, jf. LL § 16, stk. 3.

Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens indkøbs-/fremstillingspris ekskl. faste omkostninger, beskattes som udgangspunkt ikke af det sparede privatforbrug, medmindre godet indebærer en væsentlig økonomisk værdi for den pågældende.

Værdien beskattes som B-indkomst, og der skal ikke betales lønmodtagerbidrag heraf.

B.1.6.11 PC'er

Hvis en ansat af arbejdsgiveren får stillet en PC'er til rådighed i hjemmet alene til erhvervsmæssig anvendelse, er den pågældende ikke skattepligtig heraf.

Om etablering af hjemmearbejdspladser se TfS 1996,781.

Hvis PC'eren anvendes til private formål, skal den ansatte beskattes heraf.

Dette kan også være tilfældet, selvom PC'eren fortrinsvis er stillet til rådighed for erhvervsmæssig anvendelse.

Ved ordninger, hvor de ansatte får stillet en PC'er til rådighed i hjemmet mod at gå ned i løn, skal der være tale om en reel lønnedgang. A-skatten skal således indeholdes i den ansattes samlede løn. Ved lønnedgang forstås, at der indgås en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at den pågældende får mindre i løn. Lønnedgangen skal ske i alle relationer såsom lønmodtagerbidrag, A-skat, feriegodtgørelsesgrundlag, pensionsgrundlag mv.

Lønnedgangen kan ikke betragtes som egenbetaling, idet der ikke er sket betaling med beskattede midler. Beløbet kan således ikke trækkes fra i den skattemæssige værdi af PC'eren.

Hvis arbejdsgiveren fratrækker et medarbejderbidrag til PC'eren, førend der er indeholdt A-skat, lønmodtagerbidrag mv., er der tale om modregning i løn forud for skat, hvilket vil være i strid med KSL § 46, stk. 3. Se endvidere TfS 1996,255.

Værdien af fri PC'er udenfor arbejdsstedet er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

B.1.6.12 Kreditkort

Hvis en ansat får stillet et kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter, sker der ikke beskatning af dette, og der skal ikke betales lønmodtagerbidrag.

Udstedes der privatkort til medarbejdere, er betalingen for udstedelsen/ årsfornyelsen en ydelse, der heller ikke beskattes, da værdien anses for en bagatelagtig ydelse.

B.1.6.13 Arbejdsdragt/uniform

Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes af dette. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan f.eks. være tale om kitler mv. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Den ansatte skal beskattes af værdien af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed.

Værdifastsættelsen heraf sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, hvilket vil sige arbejdsgiverens købspris for det pågældende tøj, jf. LL § 16, stk. 3.

Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

Er der derimod tale om, at den ansatte får udbetalt en uniformsgodtgørelse, eller modtages der tilskud til uniform, er godtgørelsen/tilskuddet omfattet af KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a, og der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag.

B.1.6.14 Fri befordring, herunder frikort til DSB, HT mv.

Ansatte, der har adgang til befordring mellem hjem og arbejdsplads, som arbejdsgiveren har betalt, f.eks. i firmabus eller mandskabsvogn, bliver beskattet heraf, hvis der foretages befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, stk. 6. Hvis der ikke foretages fradrag, sker der ingen beskatning.

Ansatte, der har frikort til offentlige transportmidler, der kan benyttes til befordring mellem hjem og arbejdsplads, skal beskattes med et beløb, der svarer til befordringsfradraget for denne strækning, hvis den ansatte ønsker at foretage dette fradrag. Hvis der ikke foretages befordringsfradrag, sker der heller ikke beskatning.

Det er adgangen til fri transport og ikke benyttelsen heraf, der beskattes. Det er derfor nødvendigt at fraskrive sig adgangen til den fri transport, hvis man ikke ønsker at blive beskattet heraf. Se endvidere LV A.B.1.9.16.

I det omfang den ansatte beskattes af værdien af frikort, beskattes værdien som B-indkomst. Der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af værdien.

B.1.6.15 Rabat

Har den ansatte mulighed for at få rabat på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis rabatten overstiger arbejdsgiverens avance, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.

Skal den ansatte beskattes af en eventuel rabat, beskattes værdien som B-indkomst, da værdien ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996. Der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af værdien, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

B.1.6.16 Frirejser og rejser betalt af arbejdsgiveren

Lønmodtagere, der foretager en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtig heraf, hvis der er tale om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har studierejsen derimod karakter af en hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen. Se endvidere LV A.B.1.9.18.

Værdifastsættelsen af en eventuel privat del sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, jf. LL § 16, stk. 3.

Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

B.1.6.17 Fri undervisning

Beløb, som arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes ikke, hvis der er tale om ajourføring af viden og almindelig efteruddannelse, der har en umiddelbar forbindelse til den ansattes bestående arbejdsopgaver. Se endvidere LV A.B.1.9.19 og TfS 1996,566 vedrørende sondringen mellem på den ene side grunduddannelse og videreuddannelse og på den anden side ajourføring af viden og almindelig efteruddannelse.

B.1.6.18 Løsøre til hjemmet

Udgangspunktet for beskatning af løsøre til rådighed i hjemmet er LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodet således overdrages til låns, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes til på det fri marked.

Overdrages genstanden til eje, skal der tilsvarende ske beskatning af et beløb svarende til salgsprisen på det fri marked. Lejlighedsgaver beskattes dog ikke i praksis, hvis der er tale om gaver af mindre omfang, jf. LV A.B.7.3.1.

Værdien er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b modsætningsvis.

B.1.6.19 Andre personalegoder

Der skal som udgangspunkt ikke indeholdes hverken A-skat eller lønmodtagerbidrag af aktier og lignende, der modtages som led i et ansættelsesforhold.

Reglerne herom er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit B.1.9.

Er der imidlertid tale om et allerede indtjent pengebeløb (løn, provision, bonus eller lignende), som efterfølgende konverteres til aktier, vil aktiernes værdi være A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1. Tilsvarende skal der i sådanne situationer indeholdes lønmodtagerbidrag af aktiernes værdi, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Gaver fra arbejdsgiveren beskattes som personlig indkomst. Der skal som udgangspunkt indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat af gaver i form af gavekort og lignende, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og KSL § 43, stk. 1.

Derimod skal der som udgangspunkt ikke indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat af tingsgaver, som arbejdsgiveren giver til ansatte. Den ansatte skal selv angive værdien af tingsgaven på selvangivelsen og vil i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen blive afkrævet skat af gaven.

Årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår skal kun beskattes, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. (1996). Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud.

Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver finder efter omstændighederne også anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Se endvidere LV A.B.7.3.1 og TfS 1995,176 om beskatning af lejlighedsgaver.

B.1.7 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er ændret ved lov nr. 1063 af 12. dec. 1996. Ændringerne betyder,

at der indføres en tidsbegrænsning på 2 måneder for udbetaling af rejsegodtgørelse, hvis arbejdsstedet er i Danmark, og 4 måneder, hvis arbejdsstedet er i udlandet, at der ikke kan udbetales rejsegodtgørelse ved endagsrejser, at udgifter til logi kun kan dækkes efter regning, at de særlige regler for offentligt ansatte og personer i offentlige hverv ophæves, jf. SL § 5, litra d og LL § 9, stk. 8, at muligheden for at udbetale godtgørelse til visse særlige

erhvervsgrupper bortfalder.

Ovenstående ændringer har først virkning fra 1. april 1999.

Ved udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan der fra 1. januar 1997 som udgangspunkt anvendes de hidtidige regler, idet kun satserne er reguleret.

B.1.7.1 SL § 5, litra d Offentlige hverv

For offentligt ansatte og personer i offentlige hverv er der indført en overgangsregel, således at offentlige institutioner frem til den 31. marts 1999 kan vælge mellem enten at anvende Ligningsrådets regler ved udbetaling af rejse- og befordringsgodtgørelse, eller at anvende de hidtil gældende regler omfattet af SL § 5, litra d, jf. LL § 9, stk. 8. Der kan dog kun udbetales godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur. Fra 1. april 1999 kan offentlige institutioner udelukkende anvende de samme regler som private virksomheder, dvs. Ligningsrådets regler.

Efter LL § 9, stk. 8, jf. SL § 5, litra d medregnes dagpenge og rejsegodtgørelser ikke i indkomstopgørelsen, når de er modtaget i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv, der har nødvendiggjort ophold uden for hjemstedskommunen (dvs. tjenestestedskommunen). Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a modsætningsvis.

De særlige regler om skattefri ydelser efter SL § 5, litra d finder efter LL § 9, stk. 8, kun anvendelse på udbetalinger fra staten, danske kommuner og De

Europæiske Fællesskaber.

Se i øvrigt LV A.B.1.7.1.

B.1.7.2 Rejse- og befordringsgodtgørelse, der ikke er omfattet af SL § 5, litra d

Skattepligtige godtgørelser

Alle andre godtgørelser - end de foran omtalte § 5 d-ydelser - der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Om lønmodtagerens fradragsmuligheder, se LV A.F.3.

Skattefrie godtgørelser

Godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, der opfylder betingelser fastsat af Ligningsrådet, jf. TSS-cirk. 1996-31, er dog skattefrie, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a modsætningsvis.

B.1.7.2.1 Betingelser, generelt

I TSS-cirk. 1996-31 har Ligningsrådet fastsat de fra 1. januar 1997 gældende satser og i øvrigt foretaget en nærmere præcisering af betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse om skattefrihed. Se også cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 16.1.3. og 17.3.3. samt LV A.B.1.7.

Om krav til dokumentation for udbetalte skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se afsnit I.3.

Arbejdsgiver

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan kun udbetales af en arbejdsgiver, jf. LL § 9, stk. 5 og stk. 7. En fagforening kan således ikke udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit til ledige medlemmer i forbindelse med deltagelse på kurser, jf. TfS 1996,246 og TfS 1996,397.

Rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af Ligningsrådet fastsatte satser og regler, er skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, og uafhængig af om denne er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TOLD SKAT Nyt 1993.8.383 (TfS 1993,222) og kommentaren hertil i samme nr. side 394 (TfS 1993,231).

Lønmodtager

Omfattet af LL § 9, stk. 5 og 7 er lønmodtagere, herunder modtagere af lønindkomst, der er gjort til B-indkomst efter KSL § 45, stk. 1, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21. Herudover kan der ikke udbetales skattefrie godtgørelser til B-indkomstmodtagere, herunder personer der uden at være lønmodtagere har aftalt med hvervgiver, at der af opkrævningsmæssige årsager skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag. B-indkomstmodtagere kan dog få dækket rejse- og befordringsudgifter efter reglerne om udlæg efter regning.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der rejser for deres egen virksomhed, kan ikke udbetale skattefrie godtgørelser til sig selv. Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan dog, hvis bilen holdes uden for virksomheden, også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, jf. nærmere LV E.G.1.4.

Ph.D.-studerende, der modtager løn fra deres arbejdsgiver, behandles som lønmodtagere og kan derfor modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter LL § 9, stk. 5 og 7. Derimod er Ph.D.-studerende, der modtager stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte ikke omfattet, jf. TfS 1995,329.

Om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, se afsnit B.1.1.1. Om honorarmodtagere, se afsnit B.2. Om Ph.D.-studerende, se afsnit B.4.5. Om godtgørelse til ulønnede medhjælpere i foreninger, se afsnit B.1.8.1 og LV A.B.2.8.

Bestyrelsesmedlemmer mv.

Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9, stk. 5, gælder tilsvarende for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser mv., jf. LL § 9, stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer mv. er derimod ikke omfattet af LL § 9, stk. 7 (60%-reglen), jf. afsnit B.1.7.2.3.3.

Modregningsforbud

Godtgørelse, der er udbetalt skattefrit, medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn, jf. LL § 9, stk. 5, 7. pkt. Reglen er indført fra og med 1994.

Der gælder således et modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i overensstemmelse med antallet af kørte km og dermed med den udbetalte befordringsgodtgørelse. Udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, der er omfattet af LL § 9, stk. 5, medregnes på samme måde som befordringsgodtgørelse ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

Det står dog lønmodtager og arbejdsgiver frit for at aftale lønvilkår, herunder en generel lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige befordrings- og rejsegodtgørelse omfattet af LL § 9, stk. 5 mod, at der fremover udbetales skattefri godtgørelse oven i lønnen.

Et skattefrit beløb udbetalt efter LL § 9, stk. 7 (60%-reglen) kan uden skattemæssige konsekvenser modregnes i forud aftalt løn, idet denne udbetaling ikke er omfattet af LL § 9, stk. 5, 4. pkt. Se i øvrigt afsnit B.1.7.2.3.3.

Hvis der udbetales mere end satserne

Hvis der udbetales beløb, der er større end Ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. TSS-cirk. 1996-31, pkt. 2.3.1. og 3.2.5. Der skal i så fald indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Foretages der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i dette beløb, jf. SKAT 1987.10.737 (TfS 1987,477). Der kan ikke efterfølgende ske opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et supplerende skattepligtigt løntillæg, se TfS 1994,495, hvor arbejdsgiveren fejlagtigt havde anset 28-dages-reglen for afbrudt ved feriedage mv. og derfor havde undladt at nedsætte godtgørelsen med 1/3. Hele godtgørelsen er derfor skattepligtig fra den 29. kalenderdag.

Hvor en 60%-godtgørelse, jf. LL § 9, stk. 7, er udbetalt med for høje beløb, skal der kun ske beskatning af det overskydende beløb, idet den for høje godtgørelse ikke skal anses for personlig indkomst ifølge LL § 9, stk. 5, da LL § 9, stk. 7 ikke skal sammenholdes med denne bestemmelse, se TfS 1995,342.

Der skal således alene indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i det overskydende beløb.

Hvis der udbetales mindre end satserne - eller slet ikke udbetales nogen godtgørelse

Om lønmodtagerens fradragsmuligheder for rejseudgifter, se TSS-cirk. 1996-31, pkt. 6 og LV A.F.1.1. Om befordringsfradrag, se LV A.F.3.

Faste beløb

Hvis der udbetales faste f.eks. månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt, jf. TSS-cirk. 1996-31, pkt. 2.2. Der skal således indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a, f.eks. ved udbetaling af faste befordringsgodtgørelsesbeløb, der udbetales uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer, eller beløb, der skal dække inden for særlige afstandszoner.

Udlæg efter regning

Dækker arbejdsgiveren en lønmodtagers rejse- og befordringsudgifter mod dokumentation i form af originale (eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som "udlæg efter regning". Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a modsætningsvis.

Arbejdsgiveren kan ikke dække udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn, jf. TfS 1989,396. Om 60%-reglen i LL § 9, stk. 7, se dog afsnit B.1.7.2.3.3.

Hvis en lønmodtager på grund af 50%-reglen (se LV A.B.1.7.2) ikke er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse for rejser uden overnatning, kan fortæringsudgifter sædvanligvis ikke dækkes som udlæg efter regning, da der vil være tale om private udgifter, jf. TfS 1989,396.

Godtgørelse for lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning.

Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for udgifter, når udgifterne er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt direkte af denne. Se TSS-cirk. 1996-31, pkt. 3.2.4.

Ifølge LL § 9, stk. 7, kan arbejdsgiveren dog, hvis denne afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, supplerende udbetale et skattefrit beløb på indtil 60% af Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse, jf. afsnit B.1.7.2.3.3. I den forbindelse vil det kun være muligt at holde dokumenterede udgifter uden for indkomstopgørelsen, hvis de er dækket som udlæg efter regning, dvs. på grundlag af originale eksterne bilag, der indgår i arbejdsgiverens-/hvervgiverens regnskab. Hvis fortærings- og overnatningsudgifter ikke kan anses for dækket som udlæg efter regning, skal modtagne godtgørelser ud over beløb svarende til den faste - udokumenterede

- godtgørelse således medregnes i indkomstopgørelsen, jf. TOLD SKAT Nyt 1993.8.394. Der skal således indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af dette beløb.

Om skattepligtig udgiftsdækning, se afsnit B.1.5.4.

B.1.7.2.2 Befordringsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste. Ved vurderingen af om der er tale om egen bil, skal der lægges vægt på det reelle ejerforhold, jf. TfS 1996,483 og 486. Det er kun erhvervsmæssig befordring omfattet af LL § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, dvs.;

1) kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,

2) kørsel mellem arbejdspladser og

3) kørsel inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsplads

Alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted - og ikke f.eks. til et uddannelsessted - er omfattet af reglerne. Dette gælder, selv om der ydes løn under uddannelsen. Til gengæld er alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, omfattet, herunder - ud over almindelige faste arbejdspladser - f.eks. kundebesøg, konferencer eller steder for afhentning af post eller materialer.

Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dages-reglen i LL § 9 B, jf. nedenfor.

I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses et område som en arbejdsplads. Det gælder f.eks. skove og lufthavnsområder.

Undervisning

Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet. Hvis der er tale om en ansat, som er i færd med at gennemgå en grunduddannelse, der består af såvel en praktikdel som en teoretisk del, og ansættelse hos arbejdsgiveren i første omgang er sket med henblik på en gennemførelse af den praktiske del af uddannelsen, kan arbejdsgiveren derimod ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, når den ansatte kører til undervisning på skole eller lignende.

Dette er f.eks. tilfældet med kontorelever, EFG-elever, sygehjælperelever m.fl.

Om der er tale om et efteruddannelseskursus eller der er tale om videreuddannelse er således bestemmende for, om befordringsgodtgørelse kan anses for skattefri for den ansatte.

Kurser, der har til formål at vedligeholde den pågældendes faglige viden (ajourføringskurser) vil have karakter af efteruddannelse. Korte eller kortere kurser, der skal sætte den ansatte i stand til at bestride en anden arbejdsfunktion, f.eks. betjene en ny maskine, anvende nye teknikker (f.eks. edb), eller indgå i en ændret arbejdsproces, som kræver større teknisk indsigt, vil som oftest kunne anses som efteruddannelse.

Videreuddannelse er der tale om, hvis uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft for den pågældende, således at denne herefter sættes i stand til at bestride en stilling med et nyt , "større" stillingsindhold, eventuelt at den ansatte ligefrem får et overenskomstmæssigt krav på en bedre stilling på arbejdspladsen.

Afgrænsningen mellem efteruddannelse og videreuddannelse må således ske ved, at man sammenholder det enkelte kursustilbud med den ansattes arbejdsfunktion og uddannelse. Bedømmelsen må nødvendigvis ske ud fra den konkrete situation.

Uddannelsesorlov

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til medarbejdere på uddannelsesorlov i forbindelse med kørsel til et uddannelsessted, uanset om der er tale om efteruddannelse eller videreuddannelse, idet den pågældende ikke anses for at have kørsel til en arbejdsplads. Dette er begrundet i den afgørende omstændighed, at arbejdsgiveren ikke har adgang til at udøve de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser, herunder instruktionsbeføjelsen over for medarbejderen i orlovsperioden. En medarbejder på orlov udfører således ikke arbejde for arbejdsgiveren og har som følge heraf heller ikke en arbejdsplads i perioden, jf. TfS 1996,405.

Befordring mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdsplads

Befordring mellem arbejdspladser anses altid for erhvervsmæssig, jf. LL § 9

B, stk. 1, litra b. For lønmodtageres befordring mellem flere arbejdspladser forudsættes, at arbejdet udføres for samme arbejdsgiver, se dog cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.3.1.2. eksempel 2. Kører en lønmodtager fra sin arbejdsgivers virksomhed i arbejdsgiverens interesse ud til andre arbejdspladser, f.eks. andre virksomheder, og tilbage til virksomheden, er den samlede kørsel således erhvervsmæssig. Endvidere henvises til TfS 1996,269 hvor Skatteministeriet præciserer reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse mellem flere arbejdsgivere og 60-dages-reglen.

Også befordring inden for samme arbejdsplads, f.eks. en lufthavn eller et skovområde, anses for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra c.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage er erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra a.

Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en arbejdsplads, bliver kørslen privat fra arbejdsdag nr. 61. Fra den 61. arbejdsdag bliver der tale om en fast arbejdsplads. Alle arbejdsdage skal tælles med uanset længde. Jf. ligeledes TfS 1996,269.

De 60 arbejdsdage i LL § 9 B, stk. 1, litra a behøver ikke at være på hinanden følgende dage. Ved kørsel fra bopælen til en arbejdsplads enkelte dage over en periode skal antallet af arbejdsdage lægges sammen. Sammentællingen skal kun afbrydes, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden lønmodtageren igen kører mellem bopælen og den første arbejdsplads. Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis 60-dagesreglen ikke overskrides, når der regnes 24 måneder tilbage. Det er således kun nødvendigt at gå 2 år tilbage i tiden for at se, om betingelserne er opfyldt.

Denne afbrydelsesregel gør også, at selvom en arbejdsplads én gang er blevet fast, kan den senere blive midlertidig igen. Hertil kræves, at der ikke er kørt mellem bopælen og arbejdspladsen i 60 sammenhængende dage.

Se i øvrigt LV A.F.3.2 og cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.3.1.2.

Godtgørelse af erhvervsmæssige befordringsudgifter

Forudsætningen for at modtage skattefri godtgørelse er, at modtageren af godtgørelsen har afholdt udgifter. Godtgørelse kan ydes efter Ligningsrådets satser. Der kan ikke modtages skattefri godtgørelser i tilfælde, hvor befordringen allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren, f.eks. i form af bil til fri rådighed eller fri rejse på den pågældende strækning. Tilsvarende gælder, at en lønmodtager, der anvender firmabil, der betales af en arbejdsgiver, ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver, ligesom en lønmodtager ikke kan modtage skattefri godtgørelse for samme kørsel fra to arbejdsgivere.

Se nærmere LV A.B.1.7.2 og A.F.3 samt cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.3.3.

B.1.7.2.3 Rejsegodtgørelse

Rejsegodtgørelse, der udbetales efter nedenstående regler, kan udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, jf. LL § 9, stk. 5 og stk. 7. Ligningsrådet har fastsat de nærmere regler, senest ved TSS-cirk. 1996-31. Det er forudsat, at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage, idet der tages hensyn til, om der er tale om rejse med eller uden overnatning.

Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring. Befordringsudgifterne forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som "udlæg efter regning" eller ved udbetaling af godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel til erhvervsmæssig kørsel som foran omtalt.

Om fradragsmuligheder, f.eks. hvor udbetaling af godtgørelse er sket med et lavere beløb end Ligningsrådets satser, se TSS-cirk. 1996-31, pkt. 6.

Det påhviler arbejdsgiveren at påse, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne, jf. afsnit I.3.

Hvis der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor lønmodtagerne ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri godtgørelser, bliver de pågældende lønmodtagere skattepligtige af ydelserne. De udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst hos lønmodtagerne, der i stedet har mulighed for at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler. Der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Rejsebegrebet

Som det fremgår af afsnit B.1.7 har Folketinget ændret reglerne for bl.a. udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ved lov nr. 1063 af 12. dec. 1996.

De nye regler fastslår, at der kun kan udbetales skattefri godtgørelse til en lønmodtager, når denne påføres merudgifter,

fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Den nye rejsedefinition forudsætter således, at det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl. Det indebærer, at den tidligere mulighed for at fastsætte satser for én-dags rejser bortfalder.

Der er samtidig indsat tidsgrænser for, hvor længe man kan være på en bestemt arbejdsplads under begrebet rejse. Man kan kun få skattefri godtgørelse i maksimalt 2 måneder på et arbejdssted i Danmark og i 4 måneder på et arbejdssted i udlandet.

Endelig kan udgifter til logi kun dækkes efter regning.

Ændringerne, der vedrører én-dagsrejser, 2- og 4-månedersreglen og logi-reglen har imidlertid først virkning fra 1. april 1999. De hidtidige regler finder derfor fortsat anvendelse til og med 31. marts 1999, se LV A.B.1.7.2.

B.1.7.2.3.1 Rejse i Danmark

Rejse uden overnatning

Ved rejse i Danmark uden overnatning kan der for 1997 udbetales skattefri godtgørelse med indtil 10,70 kr. pr. påbegyndt time. Beløbet dækker udgifter til fortæring, småfornødenheder mv.

Der skal ske reduktion, hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, se nedenfor.

Skattefri rejsegodtgørelse kan ikke udbetales i de situationer, hvor en lønmodtager har udearbejde uden overnatning i mere end 50% af arbejdstiden inden for lønperioden. En lønperiode er den tid, der ifølge den konkrete ansættelsesaftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte, går mellem hver lønningsdag.

Ved beregning af antallet af rejsedage uden overnatning (udearbejdet) i den pågældende lønperiode medregnes ikke feriedage, sygedage, rejsedage med overnatning og dage, hvor opholdet ude ikke opfylder betingelserne til en rejse. Om rejsebegrebet, se LV A.B.1.7.2.

Når arbejdstiden i lønperioden skal opgøres, tælles alle arbejdsdage med - både dage uden rejse og dage med rejse, herunder med/uden overnatning - ligesom feriedage og sygedage også medregnes.

Hvis lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes 50%-reglen på det konkrete arbejdsforhold.

Rejse med overnatning

Til lønmodtagere på rejse i Danmark med overnatning kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse med følgende beløb

Til natophold (logi)

Dokumenteret udgift eller for 1997 142,00 kr. pr. overnatning.

Til fortæring

For 1997 256,30 kr. pr. hele døgn, der nedsættes med 38,45 kr., hvis morgenmad er inkluderet i hoteludgiften. For tilsluttende rejsedag kan der skattefrit udbetales 10,70 kr. pr. påbegyndt time.

Hvis arbejdsgiveren helt eller delvis vederlagsfrit stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi. For at kunne udbetale godtgørelsen skattefrit skal lønmodtageren således refundere samtlige arbejdsgiverens omkostninger. Er der eksempelvis tale om arbejde på en byggeplads kan der være tale om f.eks. leje af beboelsescontainer, leje af andre containere, der anvendes af de ansatte (f.eks. bad/toilet, fælles opholdsrum), udgifter til transport/opstilling af containerne, pladsleje samt udgifter til el, varme og vand.

Hvis lønmodtageren på rejse i Danmark med eller uden overnatning modtager fri fortæring, skal der ske reduktion i fortæringsgodtgørelsen med 38,45 kr., 76,89 kr. og 76,89 kr. for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.

Hvis lønmodtageren på rejse modtager fri kost og logi på en arbejdsplads i forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste, skal rejsegodtgørelsen, der kan udbetales skattefrit, reduceres på ovennævnte måde, selvom arbejdsgiveren ikke har afholdt udgifterne, herunder kompenseret den, der har afholdt udgifterne, jf. TfS 1996,697.

Samme dækningsprincip

Se LV A.B.1.7.2.

Morgenmadsreglen

Se LV A.B.1.7.2.

28 dages-reglen

Se LV A.B.1.7.2.

B.1.7.2.3.2 Rejse - Færøerne og Grønland

Ved rejse til, i og fra Færøerne og Grønland kan der til lønmodtagere, som modtager løn fra Danmark, hvoraf der skal svares dansk kildeskat som følge af, at lønindtægten er skattepligtig i Danmark, udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder ved rejse i udlandet.

Ved rejse uden overnatning er satserne som ved rejse uden overnatning i Danmark.

Ved rejse med overnatning er satserne for Færøerne som ved rejse med overnatning i Danmark, mens satserne for Grønland er de danske satser for rejse med overnatning med tillæg af 50%.

B.1.7.2.3.3 Rejse i udlandet

Rejse i udlandet uden overnatning

Ved rejse i udlandet uden overnatning kan der udbetales skattefri godtgørelse med timesatserne for rejse i Danmark uden overnatning. Hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, gælder samme regler som ved rejse i Danmark.

Rejse i udlandet med overnatning

Godtgørelse for merudgifter til måltider og småfornødenheder samt lokaltransport ved rejse i udlandet med overnatning kan udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, der svarer til satserne fastsat for statens ansatte ved rejse i udlandet. Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.

Satserne for skattefri rejsegodtgørelse pr. 1. januar 1997 fremgår af Finansministeriets cirkulære nr. 201 af 16. dec. 1996.

Ved siden af den faste skattefri daglige godtgørelse kan arbejdsgiveren uden skattepligt for den ansatte afholde dokumenterede udgifter til overnatning på hotel (udlæg efter regning).

Der kan som godtgørelse af udgifter til overnatning på hotel mv. uden dokumentation ydes en skattefri godtgørelse på 1/3 af det af staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land. For lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb, kan der udbetales 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land. Godtgørelse kan ikke udbetales, hvis arbejdsgiveren stiller logi til rådighed helt eller delvis vederlagsfrit. Hvis lønmodtageren på rejsen modtager delvis fri fortæring, reduceres satsen for det pågældende land med 15%, 30% og 30% for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.

Hvis lønmodtageren på rejse modtager fri kost og logi på en arbejdsplads i forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste, skal rejsegodtgørelsen, der kan udbetales skattefrit, reduceres på ovennævnte måde, selvom arbejdsgiveren ikke har afholdt udgifterne, herunder kompenseret den, der har afholdt udgifterne, jf. TfS 1996,697.

Samme dækningsprincip

Se LV A.B.1.7.2.

Morgenmadsreglen

Se LV A.B.1.7.2.

28 dages-reglen

Se LV A.B.1.7.2.

60%-reglen, LL § 9, stk. 7

Ifølge LL § 9, stk. 7, kan arbejdsgiveren, hvis denne afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, supplerende udbetale et skattefrit beløb på indtil 60% af Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse, dvs. satsen for fortæring. 28 dages-reglen gælder også her. Reglen er alene gældende for lønmodtagere og ikke for bestyrelsesmedlemmer mv. Reglen gælder også ved rejse til Færøerne og Grønland. Om baggrunden for reglens indførelse, se TfS 1991,175.

Arbejdsgiveren kan udbetale godtgørelse efter Ligningsrådets satser uden yderligere refusion af de udgifter, godtgørelsen tilsigter at dække, eller arbejdsgiveren kan dække alle lønmodtagerens udgifter ved refusion efter regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri godtgørelse på op til 60% af Ligningsrådets satser. Hvis kun en del af lønmodtagerens regninger refunderes, kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 60% af Ligningsrådets satser. Om fradragsmuligheder, se TSS-cirk. 1996-31, pkt. 6 og LV A.B.1.7.2.

Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelse efter LL § 9, stk. 7 med beløb, der overstiger 60% af Ligningsrådets satser, skal der kun ske beskatning af det overskydende beløb, se TfS 1995,342, hvilket der skal tages hensyn til ved eventuelt krav om arbejdsgivers hæftelse for manglende A-skat og lønmodtagerbidrag.

For de i afsnit B.1.7.2.3.4 nævnte bestemte erhvervsgrupper kan der udbetales indtil 60% af den for dem gældende særlige sats. Om visse særlige persongrupper, herunder de nævnte bestemte erhvervsgrupper, der som følge af undtagelsesbestemmelserne i TSS-cirk. 1996-31 helt eller delvis er afskåret fra at anvende cirkulærets almindelige bestemmelser, er der fastsat særregler.

Der henvises til LV A.B.2 og A.F.2 (fradrag).

Godtgørelser, der udbetales efter ovennævnte regler er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en reduktion af lønindtægten.

En eventuel modregning skal ske løbende inden for den enkelte lønperiode, jf. TOLD SKAT Nyt 1993.7.326 (TfS 1993,135). Det kan dog, når ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, accepteres, at der sker modregning af et à conto beløb, og at endelig opgørelse sker senest ved udgangen af den følgende måned. For så vidt angår december måned, skal der ske endelig afregning inden indsendelse af oplysningssedler. Dækning af udgifter som udlæg efter regning kan ikke ske i form af modregning i løn.

Skattefri godtgørelse ved rejser i udlandet med overnatning

Satser gældende for 1997.

Bemærkning: Beløbene for Færøerne og Grønland er fastsat på grundlag af de beløb, der gælder for statens ansatte ved rejser i Danmark. For andre lande er beløbet for kost lig med det for statens ansatte gældende beløb, medens beløbene for logi udgør 1/3 af det gældende hoteldispositionsbeløb.

Beløb pr. døgn Beløb pr. døgn de første 28 dage fra den 29. dag Land Valuta Logi Kost Logi Kost EUROPA Belgien BEF 1.633,33 2.700,00 1.225,00 2.025,00 Bulgarien DKK 83,33 250,00 62,50 187,50 Cypern CYP 8,33 25,00 6,25 18,75 Estland DKK 83,33 250,00 62,50 187,50 Finland FIM 185,00 380,00 138,75 285,00 Frankrig FRF 266,67 450,00 200,00 337,50 Grækenland GRD 8.000,00 11.500,00 6.000,00 8625,00 Holland NLG 56,67 123 42,50 92,25 Irland IEP 25,00 46,00 18,75 34,50 Island DKK 233,33 525,00 175,00 393,75 Italien ITL 67.333,33 145.000,00 50.500,00 108.750,00 Letland DKK 113,33 340,00 85,00 255,00 Litauen DKK 100,00 300,00 75,00 225,00 Luxembourg BEF 1.733,33 3.000,00 1.300,00 2.250,00 Norge NOK 310,00 550,00 232,50 412,50 Polen DKK 100,00 300,00 75,00 225,00 Portugal PTE 6.000,00 8.200,00 4.500,00 6.150,00 Rumænien DKK 100,00 300,00 75,00 225,00 Rusland USD 23,33 70,00 17,50 52,50 Schweiz CHF 54,33 110,00 40,75 82,50 Slovakiet DKK 83,33 250,00 62,50 187,50 Spanien ESB 6.000,00 9.300,00 4.500,00 6.975,00 Storbritan- nien GBP 33,00 46,00 24,75 34,50 Sverige SEK 320,00 555,00 240,00 416,25 Tjekkiet DKK 100,00 300,00 75,00 225,00 Tyrkiet USD 15,00 45,00 11,25 33,75 Tyskland DEM 55,00 110,00 41,25 82,50 Ukraine USD 20,00 60,00 15,00 45,00 Ungarn DKK 110,00 330,00 82,50 247,50 Østrig ATS 616,67 830,00 462,50 622,50 NORDAMERIKA Canada CAD 43,33 70,00 32,50 52,50 USA (NewYork) USD 57,33 77,00 43,00 57,75 USA (i øvrigt) USD 46,67 77,00 35,00 57,75 AUSTRALIEN Australien AUD 30,67 92,00 23,00 69,00 New-Zealand NZD 30,00 90,00 22,50 67,50 AFRIKA Egypten EGP 43,33 130,00 32,50 97,50 Elfenbens- kysten XOF 11.000,00 33.000,00 8.250,00 24.750,00 Kenya USD 16,00 48,00 12,00 36,00 Marokko USD 18,33 55,00 13,75 41,25 Mozambique USD 13,33 40,00 10,00 30,00 Sydafrika ZAR 53,33 160,00 40,00 120,00 Tanzania USD 16,67 50,00 12,50 37,50 Tunesien TND 15,00 45,00 11,25 33,75 Zambia USD 13,33 40,00 10,00 30,00 Zimbabwe USD 11,33 35,00 8,50 26,25 MELLEM- OG SYDAMERIKA Argentina USD 21,67 65,00 16,25 48,75 Bolivia USD 11,67 35,00 8,75 26,25 Brasilien (Sao Paulo) USD 25,00 75,00 18,75 56,25 Brasilien (i øvrigt) USD 20,00 60,00 15,00 45,00 Chile USD 16,67 50,00 12,50 37,50 Colombia USD 13,33 40,00 10,00 30,00 Cuba USD 14,00 42,00 10,50 31,50 Mexico USD 14,67 44,00 11,00 33,00 Venezuela USD 16,67 50,00 12,50 37,50 ASIEN Arabiske Emirater, De forenede AED 100,00 300,00 75,00 225,00 Bangladesh USD 13,33 40,00 10,00 30,00 Bhutan INR 300,00 900,00 225,00 675,00 Hong Kong HKD 166,65 500,00 125,00 375,00 Indien INR 400,00 1,200,00 300,00 900,00 Indonesien USD 17,65 53,00 13,25 39,75 Iran USD 10,00 30,00 7,50 22,50 Israel USD 26,65 80,00 20,00 60,00 Japan JPY 5.333,30 16.000,00 4.000,00 12.000,00 Jordan USD 14,30 43,00 10,75 32,25 Kina CNY 200,00 600,00 150,00 450,00 Kuwait KWD 7,00 21,00 5,25 15,75 Malaysia MYR 36,65 110,00 27,50 82,50 Nepal NRS 500,00 1,500,00 375,00 1,125,00 Oman OMR 8,65 26,00 6,50 19,50 Pakistan PKR 300,00 900,00 225,00 675,00 Philippi- nerne USD 16,67 50,00 12,50 37,50 Qatar QAR 66,65 200,00 50,00 150,00 Saudi Arabien SAR 93,33 280,00 70,00 210,00 Singapore SGD 36,65 110,00 27,50 82,50 Sydkorea KRW 23.333,30 70.000,00 17.500,00 52.500,00 Syrien USD 20,00 60,00 15,00 45,00 Thailand THB 466,67 1.400,00 350,00 1275,00 ANDRE LANDE DKR 116,67 350,00 87,50 262,50

B.1.7.2.3.4 Særregler for bestemte erhvervsgrupper

For 1997 gælder der følgende særregler, jf. TSS-cirk. 1996-31, pkt. 5 og pkt. 7.

Handelsrejsende og fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd

Ligningsrådet har ophævet de tidligere gældende særregler for handelsrejsende og for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd. For begge grupper gælder, at udbetaling af skattefri godtgørelse frem til 31. marts 1999 som følge af overgangsordningen kan ske med de satser (50 kr. pr. døgn for handelsrejsende og 75 kr. og 150 kr. for fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd) og på de vilkår, der var gældende for 1996. Se LV A.B.2.5 og A.B 2.7.

Langturschauffører

Ture med kørsel udelukkende i Danmark: 200 kr. pr. afsluttet døgn.

Ture med kørsel både i Danmark og i udlandet: 250 kr. pr. afsluttet døgn.

I stedet for at anvende de særregler, som Ligningsrådet har fastsat for 1997, kan der frem til 31. marts 1999 udbetales godtgørelse med satsen for 1996 (150 kr.) allerede efter 20 timers uafbrudt rejse. Der kan dog kun udbetales godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur. Se endvidere LV A.B.2.11.

Turistchauffører

Ture med kørsel udelukkende i Danmark: 75 kr. pr. afsluttet døgn.

Ture med kørsel både i Danmark og i udlandet: 150 kr. pr. afsluttet døgn.

Se endvidere LV A.B.2.15.

Flyselskabernes flyvende personel

De almindelige satser for 1997 kan benyttes.

Frem til den 31. marts 1999 kan i stedet anvendes statens/Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 pct. for rejser med overnatning i udlandet.

Der kan dog kun udbetales godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur.

Se endvidere LV A.B.2.14.

B.1.7.3 Udlæg for arbejdsgiveren

Beløb, der modtages til dækning af udlæg, som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved indkomstopgørelsen. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a modsætningsvis.

Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som denne godtgør efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal som anført ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke i de tilfælde hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse.

"Udlæg efter regning" foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.

Om udlæg efter regning i relation til skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se nærmere afsnit B.1.7.2.1.

B.1.7.4 Repræsentationstillæg og -tilskud

Alle repræsentationstillæg og -tilskud skal medregnes som personlig indkomst.

Beløbene betragtes som løntillæg, og der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot modtages til dækning for udlæg for arbejdsgiveren, jf. afsnit B.1.7.3.

Om fradrag for repræsentationsudgifter, se LV A.F.1.14.

B.1.8 Vederlag til specielle grupper af lønmodtagere

For specielle grupper af lønmodtagere gælder der særlige skatteregler, som er beskrevet i LV A.B.2.

Imidlertid er de omhandlede persongrupper som udgangspunkt omfattet af kildeskattelovens og arbejdsmarkedsfondslovens opkrævningsregler på samme måde som øvrige lønmodtagere.

Der redegøres i det følgende derfor kun for visse indkomstforhold.

B.1.8.1 Godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger

Efter LL § 7 M kan der udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat af Ligningsrådet, jf. TSS-cirk. 1994-1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter til befordring, rejse, telefon, administration samt køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning.

De foreninger, der kan udbetale skattefri omkostningsgodtgørelse, er foreninger, der udøver skattefri virksomhed. Der er således tale om en bred kreds af foreninger spændende fra idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund, til f.eks. arbejdspladsklubber.

Der skal ikke svares lønmodtagerbidrag af godtgørelser omfattet af LL § 7 M.

Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. Samlede årlige vederlag under 1.500 kr. er dog ikke A-indkomst, men B-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21, nr. 5.

Af skattepligtige vederlag for personligt arbejde skal der svares lønmodtagerbidrag af hele beløbet. Der skal dog ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af samlede årlige vederlag under 1.500 kr., jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9, stk. 1, litra c. Modtageren skal selv betale efter opkrævning, jf. samme bek., § 9, stk 2.

Reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser efter LL § 7 M er nærmere beskrevet i LV A.B.2.8.

B.1.8.2 Militærnægtere

Udbetaling af dagløn til civile værnepligtige beskattes som B-indkomst og der skal ikke indeholdes A-skat, jf. KSL § 45 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21, nr. 1. Der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, stk. 3 og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 9 stk. 1, litra a. Modtageren skal selv betale efter opkrævning ved årsopgørelsen, jf. samme bek., § 9, stk. 2.

Naturalydelser og kostpenge der ydes til civile værnepligtige, er skattefri i henhold til LL § 7, litra s.

B.1.8.3 Civilløn under militærtjeneste

Funktionærer, der under aftjening af værnepligt modtager halv løn - hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af arbejdsgiveren og kun kommer til udbetaling, hvis lønmodtageren efter aftjening af værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden - har først efter et års tjeneste erhvervet endelig ret til den tilbageholdte løn. Der skal derfor først på dette tidspunkt indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 46, stk. 2 og AMFL § 11, stk. 1.

Ligningsrådet har dog godkendt, at funktionærer kan anvende en fordelingsordning, sådan at lønmodtageren udover den i indkomståret udbetalte gage, kan medregne det i indkomståret godskrevne beløb. Det er en forudsætning, at der indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i både den udbetalte og den godskrevne del af denne særlige militærløn. Om øvrige betingelser, se LV A.B.1.5.

B.1.8.4 Drikkepenge og betjeningsafgift

Der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af drikkepenge og betjeningsafgift, der udbetales som en del af aflønningen, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

B.1.9 Medarbejderaktier mv.

Hvis en virksomhed drives i selskabsform, f.eks. som aktieselskab, er det ikke ualmindeligt, at virksomheden som led i en overskudsdelingsordning tilbyder sine ansatte at erhverve aktier i selskabet.

Hvis medarbejderne erhverver aktierne til favørkurs, det vil sige en pris, der ligger under handelsværdien, skal medarbejderne til deres personlige indkomst medregne "rabatten", det vil sige forskellen mellem handelsværdien og den faktiske købspris. Beløbet er B-indkomst, og der er ikke oplysningspligt herom. Der skal ikke beregnes lønmodtagerbidrag af beløbet, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis.

Hvis et allerede optjent beløb (løn, provision, bonus eller lignende) konverteres til f.eks. aktier, vil der dog skulle indeholdes både A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. afsnit B.1.6.19.

Godkendelse af en medarbejderaktieordning er betinget af, at selskabet for hver af de medarbejdere, der i et år har erhvervet medarbejderaktier, senest den 1. februar i det følgende kalenderår udarbejder og opbevarer nærmere oplysninger herom.

Der henvises til LV A.B.1.10 - 12.

B.1.9.1 Medarbejderaktier ifølge tegningsret, LL § 7 A, stk. 1

En told- og skatteregion kan efter LL § 7 A, stk. 1, jf. stk. 5 godkende en medarbejderaktieordning, hvorefter et selskab giver de ansatte ret til at erhverve aktier i selskabet, jf. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 om LL, pkt. 3.

Hvis en medarbejderaktieordning har opnået godkendelse, skal værdien af denne ret ikke medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Aktier, der er omfattet af en godkendt ordning i henhold til LL § 7 A, stk. 1 skal båndlægges i et pengeinstitut i 5 år (hele kalenderår).

B.1.9.2 Medarbejderaktier ved udlodning, LL § 7 A, stk. 2

Efter LL § 7 A, stk. 2, jf. stk. 5 kan der godkendes en medarbejderaktieordning, hvorefter et selskab kan udlodde udbytteandele skattefrit til de ansatte i form af aktier.

Værdien af udlodningen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang udlodningen ikke overstiger en værdi på 6.000 kr. årligt til hver ansat.

Kompetencen til at meddele godkendelse er givet til told- og skatteregionerne, jf. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 om LL, pkt. 3.

Tildelte medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 2 skal båndlægges i et pengeinstitut i mindst 7 år (hele kalenderår).

B.1.9.3 Medarbejderobligationer

Uanset om en virksomhed drives i selskabsform eller som en personligt drevet virksomhed, har virksomheden mulighed for at etablere en medarbejderobligationsordning som led i en overskudsdelingsordning.

Ved en medarbejderobligationsordning forstås, at virksomheden udsteder gældsbreve til medarbejderne på nærmere angivne beløb med angivelse af forrentning og løbetid mv., således at medarbejderne uden at yde vederlag opnår et tilgodehavende i virksomheden.

Værdien af en sådan medarbejderobligation er som udgangspunkt skattepligtig som et løntillæg til medarbejderne.

Det nævnte løntillæg kan dog ikke sidestilles med "vederlag i penge" og der skal derfor ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, modsætningsvis og AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis.

Værdien af en sådan medarbejderobligation er B-indkomst for den ansatte.

B.1.9.3.1 Godkendte medarbejderobligationsordninger, LL § 7 N

Efter LL § 7 N kan told- og skatteregionerne imidlertid godkende en medarbejderobligationsordning, hvorefter en arbejdsgiver udlodder udbytteandele i form af obligationer, der ikke er indkomstskattepligtige for medarbejderen.

Tildelte medarbejderobligationer, der er et led i en godkendt ordning, skal båndlægges i et bestemt pengeinstitut i mindst 5 år (hele kalenderår).

Til forskel fra medarbejderaktieordninger skal virksomheden ved godkendte obligationsordninger betale en afgift på 45% af værdien af de udstedte medarbejderobligationer. Der beregnes kun afgift af værdien af den enkelte obligation, der ligger ud over 1.800 kr.

B.1.9.4 Konvertible obligationer og warrants

En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktieselskab eller et anpartsselskab, som giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på selskabet til en på forhånd fastsat kurs indenfor en fastsat periode. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling.

Konvertible obligationer

Lønaccessorier i form af medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab hvori de er ansat skal indkomstbeskattes på erhvervelsestidspunktet, uanset at udnyttelsen af retten er betinget af f.eks. ansættelsesforholdets fortsatte beståen.

Beskatning som løntillæg hos medarbejderen er afhængig af, at de konvertible obligationer erhverves til en pris, der ligger under handelsværdien.

Værdien af fordelen medregnes som B-indkomst. Der skal ikke beregnes lønmodtagerbidrag af beløbet, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis.

Warrants

Begrebet warrant bruges i flere betydninger og kan vedrøre aktiver som aktier, obligationer eller valuta.

En warrant kan være en ret til at købe (eller sælge) allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier til en i warranten på forhånd fastsat tegningskurs.

Vederlagsfri tildeling af warrants, som lønaccessorium til medarbejdere skal indkomstbeskattes hos medarbejderen på retserhvervelsestidspunktet og medregnes som B-indkomst. Der skal ikke beregnes lønmodtagerbidrag af beløbet, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis.

Retserhvervelsestidspunktet kan være udskudt til et senere tidspunkt end indgåelse af aftalen om erhvervelse af warranten. Det må derfor i visse tilfælde bero på en konkret ligningsmæssig vurdering om retserhvervelsestidspunktet er indtrådt.

B.1.9.5 Køberetter

Når en virksomhed ønsker at begunstige sine medarbejdere på anden vis end ved direkte kontant lønudbetaling, kan det ske ved at give medarbejderne ret til på fordelagtige vilkår, at erhverve aktier i det selskab, hvori de er ansat eller ret til at erhverve andre typer af aktiver.

Ved en aftale om en køberet - til aktier eller andre aktiver - forstås en aftale om, at køberettens indehaver har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato.

Værdien af en køberet til en aktiepost er indkomstskattepligtig på retserhvervelsestidspunktet. Indkomsten er B-indkomst, og der skal ikke svares lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis.

Retserhvervelsestidspunktet kan også her være udskudt til et senere tidspunkt end indgåelse af aftalen om erhvervelse af køberetten. Derfor må det i visse tilfælde bero på en konkret ligningsmæssig vurdering, om retserhvervelsestidspunktet er indtrådt.

Medarbejderen kan også få en ret til at erhverve andre typer af aktiver f.eks. fast ejendom.

Værdien af en sådan køberet er indkomstskattepligtig på udnyttelsestidspunktet og medregnes som B-indkomst. Der skal ikke beregnes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis.

Der henvises til TfS 1995,631, hvor det påpeges, at der ikke skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i aktieretter mv., der ydes som tillæg til løn, og

TfS 1995,613, hvor skatteministeren i overensstemmelse hermed orienterer om den skattemæssige behandling af aktieoptioner i ansættelsesforhold (aktieløn), herunder aktieoptionernes forhold til lønmodtagerbidraget og indberetningsreglerne.

B.1.10 Forsikrings- og pensionsordninger

En arbejdsgiver - både privat og offentlig - kan som led i et ansættelsesforhold foretage indbetalinger til såvel danske som udenlandske forsikringer og pensionsordninger for den ansatte.

Arbejdsgiverens betaling af præmie/bidrag skal i visse tilfælde straks medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst enten som A-indkomst, eller hvor der ikke foreligger noget egentligt ansættelsesforhold som B-indkomst. I andre tilfælde udskydes beskatningstidspunktet til tidspunktet for udbetaling af ydelser fra forsikrings- eller pensionsordningen. Herved udskydes tidspunktet for opgørelsen af A-indkomsten, men ikke tidspunktet for opgørelsen og opkrævningen af lønmodtagerbidraget.

B.1.10.1 Udskydelse af beskatningstidspunktet, PBL § 19

"Bortseelsesreglen" i PBL § 19, jf. lovbek. nr. 776 af 22. aug. 1996, forudsætter, at der er tale om et ansættelsesforhold, og at der foretages indbetaling til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Ansættelsesforhold

Ansættelsesforholdet indebærer, at arbejdsgiveren fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets udførelse.

Kravet om, at ordningen skal være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver medfører, at der ikke kan oprettes ordninger for borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et ansættelsesforhold.

Ifølge ØLD af 11. nov. 1982 (UfR 1983.239) kan en pensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var kommanditist ikke oprettes, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager. Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der etableres pensionsordninger.

Af praksis fra tiden før en kapitalpensionsordning kunne oprettes udenfor ansættelsesforhold, fremgår det, at en skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en sportsklub, for hvilket han modtog 15% af reklameindtægterne i honorar, og dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner mv. for skolevæsenet, ikke i relation til disse erhverv kunne anses for arbejdstager.

PBL kapitel 1 -ordning

De enkelte bestemmelser i PBL, kapitel 1 forudsætter,at pensionsordningen som udgangspunkt er dansk.

For så vidt angår pensionskasser skal de være omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

For så vidt angår forsikringsordninger skal disse være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til af drive livsforsikringsvirskomhed her i landet.

For så vidt angår pengeinstitutordninger skal de oprettes i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser mv., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet.

"Bortseelsesret"

Foretager arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold indbetalinger til pensions- eller forsikringsordninger omfattet af PBL, kapitel 1 (ATP, pensionsordninger med løbende udbetalinger i pensionskasser eller forsikringsselskaber, rateforsikringer og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber samt opsparing- og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter mv. og indeksordninger i forsikringsselskaber eller pengeinstitutter), se herom LV A.C.1.2 og LV A.C.1.6, skal den ansatte ikke medregne arbejdsgiverens indbetaling i den skattepligtige indkomst, jf. "bortseelsesreglen" i PBL § 19. Dette gælder uanset om midlerne helt eller delvist indeholdes i den ansattes løn/vederlag.

Arbejdsgiveren kan "bortse" fra indbetalingen ved opgørelsen af den ansattes A-indkomst og ved beregning af A-skatten. Arbejdsgiveren skal heller ikke beregne lønmodtagerbidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension opgør bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c, jf. AMFL § 11, stk. 5.

"Bortseelsesreglen" gælder også, hvis den ansattes arbejdsgiver er udenlandsk. Er arbejdsgiveren en person, et selskab, en forening, institution mv., der ikke har hjemting her i landet, og som heller ikke har fast driftssted her i landet efter KSL § 2, stk. 1, litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra a, er den udbetalte løn ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Der er hverken praktisk mulighed for eller hjemmel til at indeholde skat i arbejdsgiverens udbetaling. Der er heller ikke hjemmel i AMFL § 7 og § 8 til at opkræve lønmodtagerbidrag af lønudbetalingen.

Tilsvarende gælder løn, der udbetales af herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler, jf. KSL § 44, litra a.

Det må imidlertid antages, at AMFL § 8, stk. 1, litra c og AMFL § 11, stk. 5 indeholder tilstrækkelig hjemmel til at pensionsinstituttet kan opkræve lønmodtagerbidrag af den udenlandske arbejdsgivers indbetalinger til en kapitel 1-ordning, selv om den ansattes indkomst som beskrevet ovenfor ikke kan anses for A-indkomst.

Arbejdsgiverens indbetaling til en kapitalpensionsordning i forsikringsselskab eller pengeinstitut med bortseelsesvirkning er begrænset til 25.000 kr.

Beløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 1996 32.000 kr. og for 1997 32.300 kr. ekskl. lønmodtagerbidrag. De tilsvarende tal inkl. lønmodtagerbidrag udgør for 1996 34.409 kr. og for 1997 35.071 kr.

"Bortseelsesretten" efter PBL § 19 kan først gøres gældende i det år, hvor den ansattes del af præmien/bidraget er tilbageholdt i hans løn og præmien/bidraget er enten forfaldent (forsikring) eller indbetalt (pengeinstitutordning).

Den praktiske betydning heraf er dog ikke stor, idet princippet i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk 1, bevirker, at beløb, der endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren (herunder indbetalt på dennes pensionsordning), først beskattes i det år, hvor udbetalingen til den pågældende lønmodtager henholdsvis indbetalingen til pensionsordningen finder sted, og ikke på det tidspunkt, hvor lønmodtageren har vundet ret til beløbet. Beskatningstidspunktet kan dog ikke udskydes mere end 6 måneder.

Foretager arbejdsgiveren indbetaling til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal arbejdsgiveren og ikke pensionskassen medregne indbetalingerne i lønmodtagerbidragsgrundlaget, jf. AMFL § 9, stk. 2 og § 11, stk. 1, jf. stk. 2.

Nogle ansatte indgår aftale med arbejdsgiveren om indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed sidst på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler tidligere udbetalt løn. Efter pkt. 69 i cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om pensionsbeskatningsloven skal der ske "en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen". Dette må forstås således, at den som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat, også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker, jf. TfS 1996,558. Det samme gælder efter 1994 for så vidt angår lønmodtagerbidraget. Det kan således ikke accepteres, at der indgives negativ lønangivelse. Opfyldes kravet ikke, anses indbetalingen for at være en privat indbetaling med fradrag efter PBL § 18. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt lønmodtagerbidrag af indbetalingen, fordi ordningen er registreret som en arbejdsgiverordning, er der ingen grund til at tilbagebetale bidraget. Er der endnu ikke indeholdt og indbetalt lønmodtagerbidrag må dette efterfølgende opkræves af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med slutbidragsberegningen, idet ordningen yderligere må ændres af pengeinstituttet til at være en privat ordning i stedet for en arbejdsgiverordning.

Fratrædelsesgodtgørelse Jubilæumsgratiale

Det anførte gælder typisk, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i vederlag, der traditionelt henføres til løn, men gælder også, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i et jubilæumsgratiale eller en fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL § 7 O. Om beregning af A-skat og lønmodtagerbidrag i disse tilfælde se nedenfor under B.1.11.2.

Konkurrenceklausul

Da vederlag for en konkurrenceklausul omfattet af LL § 16 E, stk. 1, nr. 5, ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil arbejdsgiveren ikke kunne indeholde pensionsbidrag med "bortseelsesvirkning" efter PBL § 19 i dette vederlag.

Maskeret udbytte/ udlodning

Anses arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning som hel eller delvis udlodning af udbytte til modtageren, fordi denne er hovedaktionær i selskabet, og det samlede vederlag (løn + pensionsbidrag) ikke står i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, skal en forholdsmæssig del af pensionsindbetalingen svarende til den procentdel af det samlede vederlag, der er anset for maskeret udlodning, medregnes til aktieindkomsten, idet PBL § 19 er uanvendelig. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt lønmodtagerbidrag af denne del, skal den forholdsmæssige del af bidraget tilbagebetales og medregnes i aktieindkomsten.

Fraflytning

I PBL §§ 19 A til 19 E er indsat de såkaldte skatteflugtsregler. Reglerne er nærmere beskrevet i cirk. af 30. dec. 1987, kap. 7, afsnit D samt i LVA-.C.1.11.

Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse situationer.

Efterbeskatningsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring- og rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af en arbejdsgiver.

Reglerne gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært, i begge situationer med den virkning, at A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært.

Efterbeskatningen sker ligningsmæssigt ved en forhøjelse af den skattepligtige personlige indkomst for arbejdstageren i de år, hvor A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært gennem "bortseelsesretten". Arbejdsgiverens fradragsret berøres ikke af disse regler.

Til brug ved den ligningsmæssige behandling af efterbeskatningsspørgsmålet er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen er opmærksom på eventuelle ekstraordinære indbetalinger og underretter lønmodtagerens slutligningskommune om størrelsen af disse.

Arbejdsgivere er ved bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 21, pålagt pligt til efter anmodning at give Told- og Skattestyrelsen meddelelse om pensionsindbetalinger for den ansatte i disse situationer. Efter samme bekendtgørelses § 19 skal forsikringsselskaber og pensionskasser efter anmodning fra Told- og

Skattestyrelsen beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. PBL § 19 C, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3.

B.1.10.2 Bidrag til PBL § 52-fonde

Arbejdsgiveren kan fradrage bidrag til fonde, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle eller efterlevende børn, herunder stedbørn under 24 år.

Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end et år ad gangen.

Arbejdsgiverens bidrag er ikke umiddelbart skattepligtigt for de ansatte, idet der først erhverves ret til en skattepligtig indkomst, når tilsagn om støtte foreligger.

Arbejdsgiveren skal imidlertid medregne indbetalinger til godkendte hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af PBL § 52 i lønmodtagerbidraget, jf. AMFL § 9, stk. 2 og § 11, stk. 1, jf. stk. 2.

B.1.10.3 Præmie til gruppelivsforsikring mv.

En gruppelivsforsikring vil som udgangspunkt være omfattet af PBL, kapitel 1, § 10, hvis den tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, og den ikke giver ret til udbetalinger, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år. Præmien vil i så fald være fradragsberettiget. Forsikringens ejer kan dog ved oprettelsen give afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1, ligesom afsnit 1 ikke vil kunne anvendes, hvis ovennævnte krav ikke er opfyldt.

I sidstnævnte tilfælde vil ordningen være omfattet af enten PBL §§ 50 eller 53 A og præmien dermed ikke fradragsberettiget.

En syge- og ulykkesforsikring er omfattet af PBL § 50, hvis den ejes af den ansatte forsikrede. Ejes ordningen af arbejdsgiveren, er den omfattet af SL §§ 4-5. Præmien vil som udgangspunkt ikke være fradragsberettiget.

A-indkomst Kollektiv aftale

Hovedreglen er, at indbetaler arbejdsgiveren i henhold til en kollektiv overenskomst præmie direkte til en gruppelivsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der dækker de ansatte i fritiden, er der som udgangspunkt tale om, at løn overenskomstmæssigt er konverteret til forsikringspræmie. Der skal derfor betales A-skat og lønmodtagerbidrag af præmien, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Individuel aftale

Indbetaler arbejdsgiveren efter individuel aftale med den ansatte, præmie til en livsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den ansatte, og som dækker forsikringsbegivenheder, der indtræffer i fritiden, er præmien ligeledes skattepligtig for den ansatte. Også i denne situation vil der som udgangspunkt være tale om, at løn konverteres til forsikringspræmie, og der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag.

B-indkomst

Har en arbejdsgiver og den ansatte aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af PBL § 19 med den virkning, at arbejdsgiveren ikke medregner præmien i den ansattes A-indkomst, skal den ansatte i stedet medregne bidraget til gruppelivsforsikringen i den skattepligtige indkomst efter PBL § 56, stk. 1, jf. stk. 5. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver foretager indbetalinger til en pensionskasse omfattet af PBL, kapitel 1, og pensionskassen tegner en gruppelivsforsikring for medlemmerne, hvortil den foretager indbetalinger.

Den præmie, forsikringsselskabet afsætter/pensionskassen betaler til gruppelivsforsikringen, er B-indkomst for den ansatte/medlemmet.

Da pensionsinstituttet i begge tilfælde har indeholdt og indbetalt lønmodtagerbidrag efter AMFL § 11, stk. 5, af det beløb arbejdsgiveren har indbetalt til instituttet, skal der ikke opkræves lønmodtagerbidrag af B-indkomsten i forbindelse med udskrivning af slutberegningen.

Pensionsinstituttet har indberetningspligt for præmien til gruppelivsforsikringen for den enkelte forsikrede, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 17.

Individuel og kollektiv

Indbetaler arbejdsgiveren efter individuel eller kollektiv aftale præmie til en kapitallivsforsikring (gruppelivsforsikring) eller til en syge- og ulykkesforsikring, som har til hovedformål at dække den risiko, der er forbundet med arbejdet for arbejdsgiveren, men som også - som et biprodukt - dækker forsikringsrisikoen i den ansattes fritid, er der tale om en naturalieydelse/et personalegode. Dette indebærer, at der ikke skal betales A-skat eller lønmodtagerbidrag af præmien, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b, modsætningsvis.

Der vil typisk være tale om syge- og ulykkesforsikringer herunder certifikattabsforsikringer, der ejes af arbejdsgiveren. Om disse gælder det i øvrigt, at den ansatte skal medregne den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, som B- indkomst. Er der ikke foretaget nogen opdeling af præmien anses 50 pct. af præmien at vedrøre fritiden. Hvis den aftalte forsikringssum er mindre en 500.000 kr., skal præmien efter praksis ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Der henvises til LV A.C.2.

B.1.11 Vederlag fra tidligere arbejdsgiver

Lønmodtagerbidragspligten påhviler efter AMFL § 7, stk. 1, litra b, "personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidserhverv eller erhvervsforhold her i landet".

Bidragsgrundlaget udgør den pågældende ydelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d. Lønmodtagerbidraget opgøres, beregnes og indeholdes af den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 6.

Efter den oprindelige bestemmelse i AMFL § 8, stk. 1, litra d udgør bidragsgrundlaget alle ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i landet. Det drejer sig som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (L326 fra 1993) om fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og andre ydelser, der har karakter af efterløn, pension eller lignende, og som udbetales af arbejdsgiveren til den tidligere ansatte uden at være afdækket i en pensionskasse eller et forsikringsselskab.

Bestemmelsen omfatter efter bemærkningerne blandt andet de såkaldte

"direktørordninger", der er et tilsagn til personer, der er registreret som direktører i henhold til selskabslovgivningen samt direktører i ikke-lovregulerede selskaber, f.eks. direktører i andelskasser. Efter lov om tilsyn med pensionskasser under industriministeren er pensionstilsagn afgivet overfor direktører eller disses efterladte ikke omfattet af en forpligtelse til afdækning, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser § 1, stk. 2, nr. 2. Der henvises til afgørelsen i TfS 1994,672, fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene.

AMFL § 8, stk. 1, litra d omfatter også udbetalinger til pårørende til tidligere ansatte, samt løbende ydelser, der udbetales til tidligere ansatte eller disses pårørende, uanset om ydelserne betegnes som pension eller ventepenge.

Tilsvarende er løbende ydelser, som en sælger af en virksomhed opnår ret til, omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d. Der behøver heller ikke at have foreligget et ansættelsesforhold. Det gælder f.eks. tidligere bestyrelsesmedlemmer, borgmestre m.fl., som også anses for omfattet af bidragspligten, hvis de efterfølgende modtager ydelser, som har sammenhæng med et tidligere hverv.

Det er ikke afgørende om der er tale om A- eller B-indkomst.

Efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 2 henregnes "pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold" til A-indkomst.

Ifølge Per Hessel, "Kildeskatteloven, pligt og ansvar", 3. udgave, 1984, side 111 er pensionslignende ydelser, alderdomsunderstøttelse, understøttelse under sygdom og lignende skattepligtige ydelser, der udbetales fra fagforeninger, kollegiale fonds og lign., ikke omfattet af denne bestemmelse, idet ydelsen ikke udbetales af den tidligere arbejdsgiver og ikke kontraktligt har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. Dette antages at gælde, uanset om arbejdsgiveren yder tilskud til hjælpekassen/fonden.

Bestemmelsen i AMFL § 7, stk. 1, litra b har en tilsvarende formulering

"når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold" . Det må derfor antages, at der kun er begrænset mulighed for at pålægge lønmodtagerbidrag, når ydelsen udbetales af andre end en tidligere arbejdsgiver, jf. afsnit B.1.2.2.

Ydelser fra PBL § 52-fonde er ikke omfattet af bidragspligten. I stedet opkræves lønmodtagerbidraget ved arbejdsgiverens indbetaling, jf. ovenfor under B.1.10.2.

For så vidt angår udbetaling af pensionslignende ydelser fra en tidligere arbejdsgiver til den tidligere ansatte eller dennes efterlevende ægtefælle og/eller børn i henhold til et uafdækket pensionstilsagn, se nedenfor under B.3.5.

B.1.11.1 Rådighedsløn og ventepenge

Rådighedsløn og ventepenge kan gives, hvis en tjenestemandsstilling af den ene eller anden årsag nedlægges, og det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, han er pligtig til at overtage. Rådighedsløn kan udbetales i indtil 3 år (TL § 32).

Rådighedsløn og ventepenge er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 2. Den udbetalende myndighed opgør ligeledes lønmodtagerbidragsgrundlaget mv. efter ovenstående retningslinier, se B.1.11.

B.1.11.2 Fratrædelsesgodtgørelse

Om forståelsen af begrebet fratrædelsesgodtgørelse se LV A.B.1.4.1. Det fremgår heraf, at begrebet "fratrædelsesgodtgørelse" både omfatter en frivillig godtgørelse samt en godtgørelse, der udbetales efter funktionærlovens § 2 a.

Hvis godtgørelsen træder i stedet for løn mv. i lønmodtagerens opsigelsesperiode på indtil 12 måneder, skal godtgørelsen medregnes fuldt ud som egentlig løn. Der kan efter praksis ikke stilles krav om, at der har foreligget et egentligt tjenesteforhold, men det antages dog, at ansættelsen har haft en vis fastere karakter og en vis varighed.

Fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er løn, er skattepligtig indkomst efter LL § 7 O, hvilket medfører, at der af den del af godtgørelsen, som overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst.

Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og udgør både for 1996 og 1997 10.200 kr.

Godtgørelsen skal på forhånd være fastlagt til et bestemt beløb. Udredes beløbet afdragsvis sker der beskatning ved hver udbetaling. Efter 6 måneder skal der som følge af retserhvervelsesreglen i KSL § 46, stk. 2 ske indeholdelse af skatten i restbeløbet på dette tidspunkt. Der indrømmes kun ét bundfradrag.

Den skattepligtige del af godtgørelsen, der vedrører arbejde udført her i landet, er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1 eller efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 24, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a følger godtgørelsens status som A-indkomst af KSL § 43, stk. 1, jf. TfS 1995,756.

Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvis i naturalier, må man skelne imellem, om der reelt er tale om, at arbejdsgiveren konverterer en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse til en naturalieydelse eller ej. I førstnævnte tilfælde fremstår den skattepligtige del som "vederlag i penge" og er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. I sidstnævnte situation er den skattepligtige del A-indkomst i medfør af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 24, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996.

Modtageren af godtgørelsen er bidragspligtig af hele godtgørelsen enten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk.1, litra a eller efter ovenstående regler, se B.1.11. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a følger bidragspligten og grundlaget af AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk. 1, litra a, jf. TfS 1995,756. Der skal ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af den del af godtgørelsen, der ydes som tingsgave/naturalie, idet denne del ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d.

I den udstrækning der foreligger et egentligt tjenesteforhold, kan fratrædelsesgodtgørelsen indbetales på en pensionsordning med "bortseelsesvirkning" efter PBL § 19, jf. foran, afsnit B.1.10.1. Modtageren kan vælge kun at lade den skattepligtige del af godtgørelsen indgå på pensionsordningen og få den skattefrie del udbetalt uden skattetræk.

Eksempel 1

Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales fuldt ud til modtageren

Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr. Lønmodtagerbidrag (8 pct. af 100.000 kr.) - 8.000 kr. ----------- 92.000 kr. Skattefrit beløb (1996/1997) - 10.200 kr. ---------- 81.800 kr. A-skattepligtigt beløb (85 pct. af 81.800 kr.) 69.530 kr.

Lønmodtagerbidraget og A-skatten skal indeholdes ved udbetalingen, dog

senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.

Eksempel 2

Den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales fuldt ud på en

pensionsordning

Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr. Skattefrit beløb (1996/1997) - 10.200 kr. ------------ 89.800 kr. A-skattepligtigt beløb (85 pct. af 89.800 kr.) 76.330 kr. Indbetalt på pensionsordning - 76.330 kr. ------------ A-indkomst 0 kr. Pensionsinstituttet indeholder lønmodtager- bidrag af pensionsindbetalingen (8 pct. af 76.330 kr.) 6.106 kr. Herefter kan der udbetales følgende beløb til modtageren: Skattefri indkomst (100.000 kr. - 76.330 kr.) 23.670 kr. Lønmodtagerbidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (8 pct. af 23.670 kr.) - 1.894 kr. ------------ Til udbetaling 21.776 kr.

Lønmodtagerbidraget skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder

efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.

Eksempel 3

Den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales delvist på en

pensionsordning

Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr. Skattefrit beløb (1996/1997) - 10.200 kr. ------------ 89.800 kr. A-skattepligtigt beløb (85 pct. af 89.800 kr.) 76.330 kr. Indbetalt på pensionsordning - 55.000 kr. ------------ 21.330 kr. Lønmodtagerbidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (8 pct. af 21.330 kr.) - 1.706 kr. ------------ A-indkomst 19.624 kr. Arbejdsgiveren skal således indeholde A-skat af de 19.624 kr. Arbejdsgiveren skal imidlertid også indeholde lønmodtagerbidrag af det skattefri beløb: Skattefri indkomst (100.000 kr. - 76.330 kr.) 23.670 kr. Lønmodtagerbidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (8 pct. af 23.670 kr.) - 1.894 kr. ------------ Skattefrit beløb til udbetaling 21.776 kr.

Arbejdsgiveren skal indeholde i alt (1.706 kr. + 1.894 kr.) = 3.600 kr. i lønmodtagerbidrag, mens pensionsinstituttet indeholder 8 pct. af 55.000 kr. = 4.400 kr. i lønmodtagerbidrag.

Det lønmodtagerbidrag og den A-skat, som arbejdsgiveren skal indeholde, skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.

Eksempel 4

Fratrædelsesgodtgørelsen "udbetales" i form af tingsgave/naturalie

For så vidt angår fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som tingsgave/naturalie gælder, at der skal indeholdes A-skat af 85 pct. af den del af gavens værdi, der overstiger 10.200 kr. (1996/1997). Der skal derimod ikke indeholdes lønmodtagerbidrag af tingsgaven/naturalieydelsen.

Begrænset skattepligt

Ifølge LV D.A.2 er fratrædelsesgodtgørelser normalt A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 og derfor omfattet af den begrænsede skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a. Der har dog været tvivl om, hvorvidt dette også gjaldt, hvor der først blev opnået endelig ret til godtgørelsen efter ophør af virksomhed her i landet. Med virkning fra 1996 er der imidlertid i KSL § 2, stk. 1, litra a indføjet, at det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomhed her i landet. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, følger den begrænsede skattepligt af godtgørelsen af KSL § 2, stk. 1, litra b, idet godtgørelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 24, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996.

Den begrænsede skattepligt for fratrædelsesgodtgørelser omfatter i modsætning til pension kun den del af ydelsen, der kan henføres til den tid, medarbejderen har arbejdet i Danmark.

Danmark kan have afgivet retten til at beskatte godtgørelsen i henhold til en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, i hvilket tilfælde den tidligere arbejdsgiver kan fritages for at indeholde A-skat.

Lønmodtagerbidrag betales efter enten AMFL § 7, stk. 1, litra a eller litra b af hele godtgørelsen, selv om Danmark måtte have afgivet beskatningsretten, idet aftale om afgivelse af beskatningsretten ikke omfatter lønmodtagerbidrag.

I de tilfælde, modtageren af fratrædelsesgodtgørelsen måtte være omfattet af en social konvention, der tillægger en anden stat ret til opkrævning af bidrag, vil modtageren dog være fritaget, jf. afsnit C.

B.1.11.3 Efterbetalinger

AMFL 7, stk. 1, litra b anvender udtrykket "efterbetalinger". Udtrykket er ikke veldefineret, men må antages at omfatte ydelser fra den tidligere arbejdsgiver, som ikke falder ind under en af de øvrige ydelser omhandlet i dette afsnit eller i afsnit B.3.5 nedenfor. Ydelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1 eller efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 2. Lønmodtagerbidrag

opgøres og indeholdes af arbejdsgiveren/den udbetalende virksomhed efter AMFL § 11, stk. 6.

Statsunderstøttelser samt supplerende ydelser til ikke-pensionssikrede ansatte i staten som supplement til den sociale pension er omfattet af bestemmelsen i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d. Det samme gælder tilsvarende ydelser, der udbetales af kommunerne.

B.1.11.4 Indbetaling på pensionsordning

En tidligere arbejdsgiver kan foretage indbetalinger til en af PBL, kapitel 1 omfattet ordning for en tidligere arbejdstager eller efter dennes død til en ordning omfattet af PBL § 2, nr. 4 til sikring af ægtefælle- eller børnepension.

Indbetalingen medregnes hverken i den tidligere arbejdstagers eller efter dennes død ægtefællens, børnenes eller afdøde's bo's skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19.

Den tidligere arbejdsgiver kan derfor "bortse" fra indbetalingen ved opgørelsen af de pågældende personers A-indkomst og ved beregningen af A-skatten. Arbejdsgiveren skal heller ikke beregne lønmodtagerbidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet som udgangspunkt opgør beregningsgrundlaget, jf. AMFL § 11, stk. 5, der bl.a. henviser til AMFL. § 8, stk. 1, litra c.

Bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c omfatter imidlertid kun den nuværende arbejdsgivers indbetaling og ikke en tidligere arbejdsgivers indbetaling til en pensionsordning.

Der er derfor ikke hjemmel til at lade pensionsinstituttet beregne og indeholde lønmodtagerbidrag i den tidligere arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning for den tidligere ansatte eller dennes ægtefælle eller børn.

B.1.11.5 Erstatninger og modkrav

Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af den tidligere arbejdsgiver, anses efter praksis som almindelig personlig indkomst og som A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. Der skal betales lønmodtagerbidrag af erstatningsbeløbet efter AMFL § 7, stk. 1, litra a og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, jf. TfS 1995,756.

Arbejdsgiveren skal foretage indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag i fuldt omfang, selv om der gøres modregningskrav gældende mod A-indkomsten fra arbejdsgiverens side. Dette gælder, selv om sådanne krav efter modregningsreglerne opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten. Selv om arbejdsgiveren således eksempelvis vil kunne modregne personalelån, krav opstået som følge af et retsstridigt forhold fra den ansattes side, erstatning for overtrædelse af en konkurrenceklausul mv., skal modregningen ske med respekt af skattevæsenets krav, jf. KSL § 46, stk. 3. Modregningen kan derfor først foretages efter, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat af A-indkomsten. Se B.1.5.3 om erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste.

B.1.11.6 Lønmodtagerens dødsfald

Når en ansat medarbejder dør, overgår den afdødes tilgodehavende hos virksomheden enten til den efterlevende eller til dødsboet.

Udbetales der løn, som en afdød har erhvervet endelig ret til, skal der - uanset til hvem udbetalingen sker - indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat på grundlag af den afdødes skattekort. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

På tidspunktet for dødsfaldet skal den afdødes tilgodehavende feriegodtgørelse opgøres, herunder løn under ferie optjent inden dødsfaldet. Der skal indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat inden beløbet udbetales til boet.

Ved funktionærens dødsfald ophører arbejdsgiverens lønforpligtelse. Dør funktionæren i ansættelsestiden, tilkommer der dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, en efterløn svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. FUL § 8.

Efterindtægt udbetales til en ægtefælle efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar løn eller pension. Dør tjenestemanden som følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt i 12 måneder. Dør han inden retten til ægtefællepension er opnået, udbetales efterindtægten i 9 måneder. I andre situationer udbetales efterindtægten i 3 måneder.

Efterlønnen og efterindtægten er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 2. A-skatten indeholdes af den tidligere arbejdsgiver efter den berettigedes skattekort. Tilsvarende gælder lønmodtagerbidrag, der i øvrigt beregnes og indeholdes efter de retningslinier, der er beskrevet indledningsvis i B.1.11. Det gør ingen forskel, at ydelsen udbetales til den berettigede efter en DIS-sømand.

Efterindtægt mv., der erhverves af et dødsbo, er ikke A-indkomst.

Hvis virksomheden ved en fejl fortsat har udbetalt løn mv., som en afdød ikke har optjent ret til, og i den forbindelse har indeholdt lønmodtagerbidrag og A-skat, skal virksomheden - hvis den har indbetalt de indeholdte beløb til

Told Skat - nedsætte den følgende indbetaling af lønmodtagerbidrag og A-skat med forskelsbeløbet. Men der må ikke foretages en nedskrivning af lønmodtagerbidraget og A-skatten på den følgende angivelse.

Opdages fejlen først efter kalenderårets udløb, skal bruttobeløbet tilbagebetales til virksomheden. Herefter kan lønmodtagerbidrag og A-skat udbetales af told- og skatteregionen under forudsætning af, at A-skatten ikke allerede er godskrevet i en årsopgørelse. Tilbagebetaler boet nettobeløbet til udbetaleren og giver denne transport i lønmodtagerbidraget og A-skatten, anses dette for tilbagebetaling af bruttobeløbet.

B.2 Honorar

Begrebet honorar kan kort defineres som et vederlag for personligt arbejde, der ikke udføres i et tjenesteforhold.

Udgangspunktet for beskatning af honorarindtægt er, at den pågældende honorarmodtager er fuld eller begrænset skattepligtig her til landet efter KSL §§ 1 og 2.

Bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c påhviler personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig virksomhed.

Bidragsgrundlaget opgøres med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra e.

Ud fra en negativ afgrænsning i forhold til (på den ene side) en lønmodtager og (på den anden side) en selvstændigt erhvervsdrivende, kan en honorarmodtager beskrives som en person, der modtager et vederlag for personligt arbejde, som er udført her i landet uden for tjenesteforhold, hvor vederlaget ikke kan henregnes til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved vurderingen af om der skal indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag kan indgå faktorer som det konkrete indhold af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.

Praksis på området fastslår, at indeholdelsesspørgsmålet må søges afgjort ud fra en samlet bedømmelse af det enkelte beskæftigelsesforhold.

Om indeholdelses- og oplysningspligten henvises der til afsnit D og J.

Afsnit C.3.2 indeholder en beskrivelse af beskatningsforholdene, når honorarmodtageren har bopæl i udlandet.

Afsnit C.4.2 beskriver den situation, hvor personen har bopæl her i landet og modtager honorarer fra udlandet.

Endvidere henvises til afsnit B.5 om overførselsindkomster.

B.2.1 Bestyrelseshonorar

Det fremgår af KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. § 20, nr. 1 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, at godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for betyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende er A-indkomst.

Ud over A-skat skal der i visse tilfælde tillige indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, stk. 1.

Det er uden betydning, om der er tale om udbetalinger fra aktie- eller anpartsselskaber, foreninger, private og offentlige institutioner eller offentlige råd.

Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig eller privat karakter, eller om vedkommende er valgt på generalforsamling eller er udpeget på anden måde.

Foreninger, der som led i deres skattefri virksomhed årligt udbetaler bestyrelseshonorarer til det enkelte bestyrelsesmedlem på 1.500 kr. eller derunder, skal ikke indeholde A- skat eller lønmodtagerbidrag af honoraret.

For så vidt angår honorar til medhjælp for bestyrelser m.v. skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Vederlag for rent lejlighedsvis ydet bistand fra en advokat eller revisor er således ikke A-indkomst, og der skal ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag.

Udbetaler virksomheden bestyrelseshonorar til personer, der bor eller opholder sig i udlandet, skal der som udgangspunkt indeholdes A-skat, selv om de pågældende aldrig har boet eller arbejdet i Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 1. Der skal derimod kun indeholdes lønmodtagerbidrag, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og arbejdet udføres her i landet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c. Se iøvrigt afsnit C.3.2.

Advokaters bestyrelseshonorarer kan anses for at være indkomst for et selskab i de tilfælde, hvor honoraret modtages af advokater, der driver virksomhed i selskabsform, jf. TfS 1996,337. Det er dog en betingelse, at det mellem advokaten, selskabet og de øvrige selskabsdeltagere er aftalt, at bestyrelseshonoraret skal tilfalde selskabet.

Det fremgår endvidere af TfS 1996,337, at bestyrelseshonorar anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed, eller hvis sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i erhvervsvirksomheden.

For at kunne afgøre, hvorvidt det kan undlades at indeholde A-skat og lønmodtagerbidrag i sådanne vederlag, skal der foretages en bedømmelse af de indgåede aftaler i hver enkelt konkrete tilfælde.

B.2.2 Konsulenthonorar

For konsulenter med bopæl i Danmark skal der ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i de udbetalte vederlag, medmindre de udbetales som led i et egentligt ansættelsesforhold. Afgørende for indeholdelsesspørgsmålet er som beskrevet ovenfor en samlet bedømmelse af det enkelte beskæftigelsesforhold, dvs. der er tale om B-indkomst, hvor der ikke kan statueres et egentligt tjenesteforhold eller om selvstændig erhvervsvirksomhed, når virksomheden udøves for egen regning og risiko.

Efter KSL § 43, stk. 2, litra i, jf. § 20, nr. 29 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept.1995, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, henregnes til A-indkomst vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter KSL § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft - direkte eller indirekte - del i ledelsen af, eller kontrollen med kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget.

Her kan nævnes TfS 1989,486, hvor EDB-konsulenter (vikarbureau), ansås for at udføre et personligt arbejde i tjenesteforhold. Udbetalingerne blev derfor anset som A-indkomst.

Skatteministeriet anførte bl.a., at retspraksis - samt skattevæsnets praksis - vedrørende vikarbureauer, taler for A-indkomst, samt at der ingen modgående retspraksis findes på området.

"Tupperware-dommen", jf. TfS 1996,449 er omtalt i afsnit B.2.9 hvortil der henvises.

Som eksempel på en situation, hvor der efter en konkret vurdering blev statueret "selvstændig virksomhed" kan nævnes Vestre Landsrets dom fra 29. nov. 1995, jf. TfS 1996,7. Her blev en ingeniør anset for selvstændigt erhvervsdrivende i forhold til en indgået aftale om konsulentbistand med

"Naturgas Syd".

Et flertal blandt landsdommerne fandt efter en samlet bedømmelse, at ingeniøren måtte anses for at havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, idet det ikke kunne anses for usædvanligt, at konsulentaftalen var tidsbegrænset og indeholdt et opsigelsesvarsel, eller at der skete månedlig afregning af ingeniørens honorar efter forud aftalte takster. Ligeledes fandt flertallet det heller ikke usædvanligt, at selvstændig rådgivningsvirksomhed bliver drevet som enkeltmandsvirksomhed uden medarbejdere og uden lejede lokaler.

Et mindretal af landsdommerne fandt, at ingeniøren ikke kunne anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Der blev specielt lagt vægt på, at konsulentaftalen blev indgået for en 2-årig periode med et gensidigt opsigelsesvarsel på 3 måneder, at ingeniøren var undergivet forflyttelsespligt, og at "Naturgas Syd" reelt var eneste hvervgiver.

Endvidere blev arbejdsopgaverne aftalt løbende med naturgasselskabet, for hvis risiko arbejdet blev udført, og i langt overvejende grad udførtes opgaverne i selskabets lokaler og med sekretærbistand fra selskabet. Ingeniøren ansås ikke for af sit vederlag at have afholdt erhvervsmæssige udgifter, der har ligget væsentlig ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold, idet han fik godtgjort sine udlæg til kørsel mv. og ikke havde udgifter til ansatte.

B.2.3 Honorar til kunstnere m.fl.

En fuldstændig og udtømmende opremsning af indeholdelsesforholdene for erhvervsgruppen "kunstnere" er ikke mulig, ligesom det kan være vanskeligt at afgøre i hvilke situationer, der er tale om vederlag til en "kunstner".

Beskatning af vederlag til kunstnere finder dog sted efter samme regelsæt i skattelovgivningen, som gælder for andre. Hvorvidt der er tale om udbetaling af A- eller B-indkomst, eller om vederlag, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, må afgøres på grundlag af en samlet vurdering.

Med hensyn til beskatning af udenlandske kunstnere, artister mv. henvises til afsnit C.1.1.3.

B.2.3.1 Forfattere

Der skal almindeligvis ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af forfatterhonorar, medmindre forfatteren har indgået en egentligt ansættelsesaftale med den virksomhed, der udbetaler honoraret.

Tilsvarende gælder for biblioteksafgifter og andre vederlag for ophavsrettigheder samt honorarer for enkeltstående artikler til dagspressen, faglige tidsskrifter mv.

En forfatter forespurgte i 1974 det daværende Statsskattedirektorat, om det honorar han modtog fra et fagligt magasin var A- eller B-indkomst. Efter det oplyste var der tale om en løbende levering af artikler til magasinet. Direktoratet svarede, at der mellem forfatteren og det faglige magasin forelå personligt arbejde i et tjenesteforhold, og at de udbetalte honorarer derfor var A-indkomst.

Afgørelsen kan ses i SO 1974.43.

I en anden afgørelse, jf. RR 1979. 69 udtalte Statsskattedirektoratet, at forfatterhonorar kan danne grundlag for henlæggelse til investeringsfond i det omfang, der ikke er tale om bestilt arbejde.

B.2.3.2 Artister og solister

Med udgangspunkt i SD-cirk. nr. 24 af 27. juli. 1981 om skattetræk i vederlag til artister og solister skal der i almindelighed ikke indeholdes A-skat i honorarer, der modtages for virksomhed som udøvende artist og solist.

Cirkulæret blev udsendt på baggrund af Østre Landsrets dom fra 14. juli 1980, offentliggjort i UfR 1981.349.

I dommen hedder det bl.a., at "efter indholdet af de indgåede kontrakter og det i øvrigt oplyste om forholdet mellem sagsøgeren og artisterne findes disse honorarer ikke at kunne betegnes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Da varigheden af de omhandlede engagementer ikke kan bevirke nogen ændring heri, har sagsøgeren ikke efter KSL § 46, jf. § 43, stk. 1, været forpligtet til at indeholde A-skat".

Uanset den konkrete sag, hvorefter indeholdelse af A-skat kan undlades, skal der tages selvstændig stilling til, om vederlaget er omfattet af reglerne om bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c. Eventuelt lønmodtagerbidrag opkræves ved årsopgørelsen.

I en afgørelse fra Landsskatteretten, jf. TfS 1992,550 fremgår det, at to kunstnere, der hver ejede halvdelen af et anpartselskab, hvis formål var at drive musik- og showformidling, var berettiget til at henføre indtægter som medarrangør af koncerter og shows til selskabet. Landsskatteretten lagde vægt på, at medejeren modtog sædvanligt honorar for sin egen gennem selskabet arrangerede optræden.

Dette medfører, at arrangører af koncerter og shows som udgangspunkt ikke kan pålægges indeholdelsespligt af A-skat og lønmodtagerbidrag af honorarer, der udbetales til et selskab, hvorfra kunstnerne normalt modtager deres honorarer.

Skuespillere / scenekunstnere

Vederlag til scenekunstnere, der som skuespillere mv. engageres til optræden i et ensemble, anses som vederlag for et personligt arbejde i tjenesteforhold.

Der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i sådanne udbetalinger, jf. henholdsvis KSL § 46 og AMFL § 11. Indeholdelsespligten påhviler i disse tilfælde den, der som restauratør, arrangør, forening og lignende afholder udgiften til de medvirkendes vederlag. Det gælder, selv om vederlaget ikke udbetales direkte til kunstneren, men til en kapelmester, trupleder, agent, et booking- eller koncertbureau eller anden mellemmand.

I TfS 1987,148 omtales en dom fra Østre Landsret, hvor to booking-firmaer stillede musikere til rådighed for optræden i en restaurant. Afgørende for indeholdelsespligten blev de indgåede aftaler, idet det første firma stillede navngivne musikere til rådighed for restauranten, hvorimod det andet firma forpligtede sig til at stille 1-2 ikke nærmere angivne musikere, til rådighed.

Restauratøren blev anset som arbejdsgiver ved udbetalinger til musikere fra det første booking-firma.

Om de generelle indeholdelsespligter henvises til afsnit D.

B.2.3.3 Musikere (herunder KODA-indtægt)

Vederlag til musikere, der engageres for en periode af én, to eller tre dages varighed, kan efter praksis på området udbetales som B-indkomst.

Der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. henholdsvis KSL § 46 og AMFL § 11 i de situationer, hvor der er tale om et fortsat engagement. Det skyldes, at engagementet får en mere fast karakter, og at et egentligt tjenesteforhold mellem musiker og arbejdsgiver anses for at være etableret.

Indtægter fra KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark) anses normalt for at være vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold.

Der skal derfor ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i forbindelse med udbetalinger, men derimod skal disse vederlag indberettes som B-indkomst, hvorefter betaling af skat og lønmodtagerbidrag sker på grundlag af årsopgørelsen.

B.2.3.4 Immaterielle rettigheder

Vederlag, honorar og lignende for retten til at anvende eller udnytte en immaterial rettighed betegnes almindeligvis som "royalty" og knytter sig specielt til patenter, varemærker, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode. Endvidere knytter sådanne royalties sig til vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Er der tale om udbetaling af royalty til personer med bopæl i Danmark, jf. KSL § 1, skal der ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, idet der er tale om B-indkomst. KSL § 65 C indeholder regler for indeholdelse af den såkaldte royalty-skat (30%) i de tilfælde, hvor udbetaling eller godskrivning sker til en person, omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra i, eller et selskab, som er skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra g.

Vederlag for immaterielle rettigheder, f.eks. forfatterrettigheder, ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst, og der skal ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i sådanne udbetalinger. Vederlaget skal selvangives af den enkelte modtager, og betaling af skat og lønmodtagerbidrag sker i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse.

Der henvises iøvrigt til afsnit C.3.1 og C.4.1.

B.2.4 Discjockeys

Beskatningsforholdene for discjockeys afgøres ud fra en samlet bedømmelse af det/de enkelte beskæftigelsesforhold.

I en sag, afgjort ved landsretten, jf. TfS 1996,284, blev det fastslået efter en samlet bedømmelse, at discjockeys var omfattet af KSL § 43, stk. 1 (tjenesteforhold), og at restauratørerne skulle indeholde A-skat af vederlagene.

At Landsskatteretten i den konkrete afgørelse statuerede et egentligt tjenesteforhold mellem discjockeys og restauratører skyldtes bl.a., at man lagde vægt på at discjockeyerne arbejdede inden for mødetider og efter vagtplaner, fastlagt af restauratørerne, at discjockeyerne benyttede restaurationernes musikanlæg, ligesom de omkostninger, der blev afholdt til medbragte plader og cd´er, var af en begrænset størrelse.

Endvidere blev der lagt vægt på, at engagementerne var langvarige, og at indtægterne, hvortil skattekravene knyttede sig, stort set var discjockeyernes eneste arbejdsindkomst.

Er der på baggrund af en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet grundlag for at statuere A-indkomst, skal der udover A-skat tillige indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, stk. 1.

B.2.5 Mannequiner

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag af vederlag/honorar, som udbetales til mannequiner uden for et egentligt ansættelsesforhold, afgøres ud fra en samlet vurdering af hver enkelt kontraktsforhold.

Er situationen den, at et modelbureau alene formidler kontakten mellem fotomodellerne og fotograferne, og ikke garanterer for modellernes vederlag fra fotograferne, er fotograferne som udgangspunkt indeholdelsespligtige for A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 46, stk. 1 og AMFL § 11, stk. 1.

Af betydning for afgørelsen kan f.eks. være mannequinernes arbejdsforhold, arbejdets karakter, samt hvorvidt der er knyttet en selvstændig økonomisk risiko til hvervet.

Er der tale om udbetalinger til mannequiner i et ansættelsesforhold - f.eks. i et bureau - gælder de almindelige regler for indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 samt AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk. 1, litra a.

B.2.6 Advokat-/ revisorhonorar

En advokats og revisors sædvanlige gage i et ansættelsesforhold vil altid være A-indkomst med deraf følgende indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag.

Derimod kan der rejses tvivl om, hvorvidt en lønnet advokats eller revisors indtægter ved "egne sager" skal anses for A- eller B-indkomst.

Se i øvrigt afsnittet om bestyrelseshonorarer - B.2.2.

B.2.7 Agenthonorar

Det kan være tvivlsomt, om der ved en virksomheds udbetaling af provision eller anden form for vederlag til en agent skal indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, eller om der er tale om selvstændig virksomhed.

Endvidere kan det være tvivlsomt om agenten er omfattet af de danske skatte- og afgiftsregler. Dette spørgsmål er nærmere beskrevet i afsnit C om internationale forhold.

Spørgsmålet om, hvorvidt agenthonoraret skal anses for A-indkomst i et tjenesteforhold eller B-indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, må i tvivlstilfælde afgøres ved en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet.

De enkelte momenter i aftaleforholdet betragtes som støttepunkter, der indgår i en samlet bedømmelse.

I cirkulæret til PSL, cirk. nr. 129 af 4. juli 1994, er der i afsnit 3.1.1 en omtale af de kriterier, der specielt lægges vægt på, og som kan være udslagsgivende ved bedømmelsen af, om agenthonorarer er A- eller B-indkomst, jf. afsnit B.1.1.1.

I en sag om en agent, der formidlede salg af møbler for flere danske virksomheder - fortrinsvis til Norge - fandt Skatteministeriet, at den udbetalte provision fra den pågældende møbelfabrik kunne anses for B-indkomst. Der var i sagen specielt lagt vægt på, at agenten selv tilrettelagde salgsarbejdet og selv afholdt samtlige udgifter i forbindelse hermed.

B.2.8 Distributører Assurandører

Afgørende for beskatningsforholdene for distributører er, om der efter en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet må anses at være tale om et tjenesteforhold eller om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Distributørers arbejdsområde vil som oftest være forbundet med salg og distribution af en konkret virksomheds produkter. Det vil derfor ofte være naturligt, at vederlag for dette personlige arbejde beskattes som A-indkomst, idet det må antages, at arbejdet udføres efter anvisninger fra en arbejdsgiver og samtidig for dennes regning og risiko.

Afgørende for om avisdistributørers vederlag er A- eller B-indkomst kan herefter være, om indkomstmodtageren selv tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Endvidere kan det være afgørende, om indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp.

Det sidste gjorde sig gældende i en sag fra 1988, som blev forelagt for Ligningsrådet, hvor rådet ud fra en samlet bedømmelse fandt, at distributøren drev selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig fordi der blev anvendt lønnet medhjælp i et betydeligt omfang, jf. TfS 1988,233.

Ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på en række kriterier, som er nærmere beskrevet i cirkulæret til PSL, cirk. nr. 129 af 4. juli 1994.

Højesteret har, jf. TfS 1996,449 ("Tupperware-dommen"), ud fra en samlet vurdering fundet det mest nærliggende, at anse tupperwareforhandlerne for selvstændigt erhvervsdrivende.

Højesteret henviste til kriterierne i nævnte cirkulære og lagde specielt vægt på,

at forhandlerne frit bestemmer deres arbejdstid, at de selv afholder alle udgifter, at disse medfører en betydelig omkostningsprocent, at forhandlerne ikke anses som lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven mv., at de er frit stillet med hensyn til at arbejde for andre og antage medhjælp, at de er momsregistreret, samt at de påtager sig en vis økonomisk risiko.

Højesteretsdommen tog udgangspunkt i en dom fra Vestre Landsret fra 10. juni 1994, jf. TfS 1994,514.

For assurandører kan der i et ansættelsesforhold med forsikringsselskabet være truffet aftale om, at assurandøren for lønnen skal afholde lokale kontorudgifter, herunder aflønne ansatte.

Der er tale om et fast ansættelsesforhold, og lønnen udbetales som udgangspunkt til assurandøren som A-indkomst. Ifølge virksomhedsskattelovens definitioner kan assurandører eventuelt anses som selvstændigt erhvervsdrivende med mulighed for at anvende virksomhedsordningen.

Assurandøren kan, for at undgå både at få indeholdt lønmodtagerbidrag og A-skat af lønnen og løbende at skulle betale bidrag og B-skat som selvstændigt erhvervsdrivende, henvende sig til skattemyndighederne og få udstedt en fritagelse for at få indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag af lønnen fra forsikringsselskabet.

I andre situationer kan beskatningsforholdene for provision, honorar og lignende vederlag til assurandører, herunder forsikringsmæglere, afgøres efter en samlet vurdering af forholdet mellem indkomstmodtager og hvervgiver.

Den samlede vurdering kan f.eks. omfatte en vurdering af, i hvilket omfang assurandøren kan antages at bære en selvstændig økonomisk risiko, om der er aftalt et fast opsigelsesvarsel, samt i hvilket omfang assurandøren selvstændigt kan antage eller afvise en forsikring på forsikringsselskabets vegne.

Vestre Landsret har, jf. TfS 1995,458 fastslået, at den sagsøgende assurandør skulle anses som selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår de indtægter han modtog som branddirektør i ét forsikringsselskab, hvorimod han blev anset som lønmodtager i forbindelse med indtægt fra et andet forsikringsselskab.

B.2.9 Bonus

Beskatningsreglerne for "bonus" i relation til "honorarer" vil som hovedregel følge beskatningen af den indkomst eller det honorar, som bonusudbetalingen kan henføres til.

Er der eksempelvis tale om bonus for arbejde i et tjenesteforhold skal beskatning ske i forbindelse med lønudbetaling med heraf følgende indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag.

B.2.10 Kursushonorar

Her kan nævnes en afgørelse, jf. TfS 1987,73, hvor en indtægt for undervisning på et kursus, arrangeret af Dansk Arbejdsgiverforening, blev anset for A-indkomst.

I en anden afgørelse, jf. TfS 1990,370 fastslog Landsskatteretten, at en disponent i et vinfirma, der samtidig havde indtægter fra kurser om vin inden for fritidsundervisningen, ikke kunne anses for at have erhvervet kursushonoraret ved selvstændig virksomhed.

Er der tale om enkeltstående foredrag kan vederlaget herfor anses som B-indkomst for modtageren.

Lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, opkræves i forbindelse med årsopgørelsen for det pågældende indkomstår.

B.2.11 Vikarer

Der henvises til afsnit C.1.1.2, hvor der er en beskrivelse af reglerne om arbejdsudleje, A-skat og lønmodtagerbidrag, ligesom der er en beskrivelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes betydning for arbejdsudleje.

Under afsnit B.2.2 er omtalt en dom fra Østre Landsret, jf. TfS 1989,486 vedrørende vikarbureauer.

Der henvises iøvrigt til afsnit D.3.2 vedrørende indeholdelsespligt for vikarbureauer

B.2.12 Efterlevende efter honorarmodtagere

Pension og lignende skattepligtige ydelser til pårørende til den umiddelbart berettigede tidligere honorarmodtager er A-indkomst, i det omfang der er tale om ydelser, der har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 26, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996.

Bidragspligten er fastsat i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d. Ved lov nr. 443 af 1. juni 1994 blev også udbetalinger til efterlevende efter den umiddelbart berettigede omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d, som har virkning for de omhandlede ydelser, der udbetales fra og med den 1. januar 1995.

Er der tale om udbetaling af andre ydelser til efterlevende efter honorarmodtagere, skal der, hvis der er tale om beløb, som den afdøde selv havde erhvervet ret til, indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag i samme omfang, som der skulle have været indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag, hvis udbetalingen var sket til den afdøde selv, da ydelsen anses for et vederlag for personligt arbejde. Der skal dog ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, hvis beløbet udbetales til et dødsbo. Det er den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, der skal opgøre bidragsgrundlaget og beregne og indeholde bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 6 og 10.

Er der tale om udbetaling af ydelser til de efterladte efter honorarmodtagere, som disse - og ikke den afdøde - har krav på, er der, medmindre der er tale om pensionslignende ydelser, jf. ovenfor, tale om en B-indkomst, der ikke skal betales lønmodtagerbidrag af, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c modsætningsvis.

B.2.13 Indtægt ved partsfiskeri

Andel i udbytte af fiskeri er A-indkomst, og der skal indeholdes såvel A-skat som lønmodtagerbidrag, hvis andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeri, jf. KSL § 43, stk. 2, litra g, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 23, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, og AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. § 11, stk. 1. Dette gælder, når fiskeriet udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes rådighed ved aftale om lån eller leje.

Dette gælder også, hvis modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne fiskeredskaber.

Hvis en fisker holder sin fangst adskilt fra skibets øvrige fangst og kun sælger sin egen fangst, er indtægten ved salget B-indkomst.

B.3 Pension

Arbejdsmarkedsbidrag

Indledningsvis gøres der nogle bemærkninger om lønmodtagerbidrag af udbetalinger fra pensionsordninger. Den efterfølgende gennemgang vil derfor koncentrere sig om spørgsmålet, om udbetalingerne er A-indkomst eller ej.

Lønmodtagerne betaler lønmodtagerbidrag af lønnen, hvori indgår arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger herunder ATP. Pensionsindbetalingerne reduceres med det øremærkede bidrag, der tilbageholdes af pensionsinstituttet. Dette betyder en reduktion af den senere udbetalte pension, hvilket dog modsvares af, at der ikke beregnes bidrag ved udbetaling af pensionen, idet AMFL ikke indeholder hjemmel til at opkræve lønmodtagerbidrag af pensionsudbetalinger fra pensionsinstitutter.

Udgangpunktet er derfor, at i det omfang, der er tale om pension optjent i et ansættelsesforhold (med de få afvigelser, der er nævnt nedenfor under afsnit B.3.4.2 om ATP) betales der lønmodtagerbidrag ved indbetalingen til ordningen og aldrig ved udbetalingen fra ordningen.

Afvigelse herfra er kun gjort, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis undlader at foretage afdækning af ordningen i et pensionsinstitut, idet der i disse situationer er særlig hjemmel i AMFL til at opkræve bidrag. Dette er omtalt nedenfor under afsnit B.3.5 om uafdækkede ordninger.

B.3.1 Afgrænsning

Pension sikrer typisk personer eller disses efterladte et indtægtsgrundlag, når personen har forladt arbejdsmarkedet f.eks. på grund af alder, varig nedsættelse af erhvervsevnen, fysisk/psykisk invaliditet eller på grund af personens død.

Ydelser, der udbetales på samme eller næsten samme grundlag, men som er af mindre permanent karakter, behandles ovenfor under B.1.11, medens andre former for overførselsindkomster behandles nedenfor under B.5.

B.3.2 Folkepension

Alle over 67 år, der har dansk indfødsret, og som opfylder bopælskriteriet, har ret til folkepension, der består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt evt. et særligt pensionstillæg til reelt enlige. Det særlige pensionstillæg kompenserer for ophævelsen af det forhøjede personfradrag. Både grundbeløb, pensionstillæg og særligt pensionstillæg skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Ydelserne er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3.

B.3.3 Førtidspension

Førtidspension kan udbetales ved varig nedsættelse af erhvervsevnen som

Højeste førtidspension til personer mellem 18 og 59 år (ubetydelig erhvervsevne). Mellemste førtidspension til personer mellem 18 og 59 år (erhvervsevnen nedsat med 2/3) eller til personer mellem 60 og 66 år (ubetydelig erhvervsevne). Forhøjet almindelig førtidspension til personer mellem 18 og 59 år (erhvervsevnen nedsat med mindst). Almindelig førtidspension til personer mellem 60 og 66 år (erhvervsevnen nedsat med 2/3 eller med mindst).

Førtidspensionen består ligesom folkepensionen af grundbeløb, pensionstillæg og evt. særligt pensionstillæg. Disse beløb skal medregnes i den skattepligtige indkomst og er A-indkomst, jf. ovenfor under B.3.2. Derudover tillægges forhøjet almindelig førtidspension et førtidsbeløb, mellemste førtidspension et invaliditetsbeløb og højeste førtidspension et invaliditetsbeløb og et erhvervsudygtighedsbeløb.

Derudover kan der tilkendes personer mellem 18 og 66 år invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg.

Personlige tillæg kan søges af pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige.

Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg, invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg, der udbetales i henhold til § 72 c i lov om social bistand, jf. lov nr. 110 af 26. feb. 1996 er skattefri efter LL § 7, litra i.

Erhvervsudygtighedsbeløbet, der indgår i højeste førtidspension, er imidlertid skattepligtigt og A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3.

B.3.4 Afdækkede ordninger

B.3.4.1 Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Fonden forvalter de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1. september 1977 til 31. august 1979. LD udbetalingsafdelingen i ATP administrerer udbetalingen af dyrtidsbeløbene på fondens vegne.

Ved udbetaling fra fonden svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra tilvækst på kontoen efter 31. december 1979 og 25 pct. af resten, jf. PBL § 14 A, jf. lovbek. nr. 776 af 22. aug. 1996.

B.3.4.2 ATP

Arbejdsmarkedets Tillægspension er en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning for alle lønmodtagere. Ordningen bliver finansieret af bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Der betales også bidrag for lønmodtagere, der modtager dagpenge i forbindelse med ledighed, sygedagpenge under sygdom eller barsel eller kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse.

Endvidere er personer, der modtager kontanthjælp eller revalideringshjælp i henhold til henholdsvis § 37 eller § 43, stk. 2 i lov om social bistand blevet

ATP-bidragspligtige fra 1. januar 1997. Det samme gælder personer, der modtager tilbud efter lov om kommunal aktivering § 3 eller §§ 5-8 samt personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år, og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Efter eget valg kan endvidere personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og som modtager overgangsydelse, efterløn eller delefterløn

efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og førtidspensionister omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13 eller personer, der modtager delpension efter lov om delpension, vælge at betale ATP-bidrag af ydelserne.

ATP falder ind under PBL § 2 og er derfor en pensionsordning med løbende livsbetingede udbetalinger dog med mulighed for udbetaling af engangsbeløb ved medlemmets død. Ved udbetaling af engangsbeløb til de efterladte betales der afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B. Løbende ydelser skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1. De løbende ydelser er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19. ATP-fonden beregner og indeholder lønmodtagerbidrag i arbejdsgiverens indbetalinger til fonden (både den ansattes del og arbejdsgiverens del af ATP-indbetalingen), jf. ovenfor under B.1.11 samt i den del af arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser, der indbetales til ATP samt endelig i de kommunale dagpengemyndigheders og arbejdsløshedskassernes indbetalinger til fonden, jf. AMFL §§ 7, stk. 1, litra d, § 8, stk. 1, litra c og f og § 11, stk. 5.

Efter lov nr. 988 af 22. nov. 1996 skal personer, der ved loven er blevet omfattet af ATP-bidragspligten fra 1. januar 1997, også betale lønmodtagerbidrag af ATP-bidraget.

B.3.4.3 Pensionsordninger med løbende (livsbetingede) udbetalinger (skattekode 01, 10 og 16)

Der henvises til LV A.C.1.2 og 1.2.1.

Ordningen skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Ordningen oprettes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. PBL § 2, nr. 4 og §§ 3-6.

Løbende ydelser fra ordningerne skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. Ydelserne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i henhold til pensionsaftalen, eller disponeres der over ordningen, svares der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 29 A, 30, 33 A og 34.

B.3.4.4 Ratepensionsordninger (skattekode 02 og 11 (forsikringer), 07 og 12 (pengeinstitutordninger))

Der henvises til LVA 95, afsnit A.C.1.2, 1.2.2 og 1.2.3.

Ordningerne skal indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen/det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over 10 år ved pensionsbegivenhedens indtræden. Raterne udbetales uanset den umiddelbart berettigedes død.

Ordningerne oprettes enten i et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en kapitalpensionsfond, jf. PBL §§ 8 og 11 A.

Raterne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, nr. 2 og nr. 4. Raterne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19.

Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af aftalte rater, eller disponeres der over ordningen, svares der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 30, 33 A og 34.

B.3.4.5 Indeksordninger (skattekode 04 og 13)

Der henvises til LV A.C.1.6..

I en indekskontrakt skal være fastsat en udbetalingsperiode på 10-15 år, som regnes fra den 1. dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år. En indekskontrakt bortfalder ved interessentens død og beløbet tilfalder dødsboet.

Indeksordninger kunne til og med ultimo 1971 oprettes som en forsikring eller som en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt. Indeksforsikring kunne oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, og en indeksopsparingskonto kunne oprettes i danske pengeinstitutter, jf. PBL § 15.

Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 3. Udbetalingerne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19. Af andre udbetalinger end løbende, f.eks. ved interessentens død eller dispositioner over ordningen, svares en afgift på maksimalt 40 pct., jf. PBL §§ 29, stk. 1, 30, stk. 1, 33 A og 34.

B.3.4.6 Kapitalpensionsordninger (skattekode 03 og 14 (forsikringer), 08 og 15 (pengeinstitutordinger))

Der henvises til LV A.C.1.2.4

En kapitalpensionsordning kommer til udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræden. En kapitalpensionsordning kan oprettes i et forsikringsselskab som en kapitalforsikring eller i et pengeinstitut som en opsparing i pensionsøjemed. Ved udbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden eller ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen svares der en afgift på 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 25-28, 30, 33 A og 34.

Personer, der har fået bevilget orlov til uddannelse, børnepasning eller sabbat, kan til supplerende finansiering af orloven helt eller delvist ophæve en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL § 20 A.

Pensionsinstituttet skal på baggrund af opgivne oplysninger om hidtidige indtægtsforhold og den fremtidige orlovsydelse beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen og beregnes i forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber.

Det hævede beløb indgår i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 5. Beløbet er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19.

B.3.4.7 Andre afdækkede ordninger

Der henvises til LVA.C.2. Det drejer sig om ordninger, hvor der ikke er fradragsret for præmier/bidrag i den skattepligtige indkomst. Det gælder for det første

1) Syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede.

2) Rene risikolivsforsikringer (er ordningen omfattet af PBL kapitel 1, skal der ved oprettelsen være givet afkald på beskatning efter PBL afsnit 1).

3) Visse opsparingslignende livsforsikringer oprettet i udenlandsk forsikringsselskab og fradraget mv. i udenlandsk indkomst.

Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 50, stk. 3. Udbetalingerne er samtidig A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19.

Andre udbetalinger er skattefri, jf. PBL § 50, stk. 4.

Det gælder for det andet

4) Opsparingslignende livsforsikringer, der ikke opfylder betingelserne for fuld fradragsret, samt opsparingslignende livsforsikringer, der opfylder betingelserne for fuld fradragsret, men hvor der er givet afkald ved oprettelse på beskatning efter PBL, afsnit 1.

Tilvæksten er skattepligtig, jf. PBL § 53 A, stk. 3, medens udbetalinger er skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 5.

B.3.5 Uafdækkede pensionsordninger

B.3.5.1 Tjenestemandspension

Tjenestemandspension udbetales af det offentlige som en løbende livsbetinget ydelse som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste. Statstjenestemandspensionen udbetales efter tjenestemandslovgivningen, medens de kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner udbetales efter kommunale og amtskommunale vedtægter.

Ordningerne er omfattet af PBL § 2, nr. l. De løbende udbetalinger skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 19. Udtrædelsesgodtgørelser fra tjenestemandspensionsordninger afgiftsberigtiges med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct. efter PBL §§ 29, 33 A og 34. Det er direkte nævnt i de generelle bemærkninger i forslaget til AMFL (L326 fra 1993), at der ikke skal betales lønmodtagerbidrag af udbetalinger fra tjenestemandspensionsordninger. Balancen i forhold til andre lønmodtagere er sikret gennem ændring af tjenestemandspensionsloven.

B.3.5.2 Tjenestemandspensionslignende pensionsordninger og andre pensionslignende ydelser

For en række tilsagn om pension til ansatte eller efterladte ægtefæller og børn efter ansatte i eksempelvis private skoler og gymnasier, selvejende institutioner, tidligere statsvirksomhed, koncessionerede selskaber eller givet ifølge lov, gælder det, at tilsagnet ikke nødvendigvis skal afdækkes i et pensionsinstitut.

Sådanne tilsagn kan evt. være omfattet af PBL § 2, nr. 2, "pensionsordninger, der modtager statsstøtte". I så fald finder ovenstående regler anvendelse, se B.3.5.1.

Er tilsagnet ikke omfattet af PBL § 2, nr. 2, følger skattepligten af de løbende livsbetingede ydelser til den tidligere ansatte eller hans efterlevede ægtefælle eller børn af SL § 4, litra c. Ydelserne er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 2 og Per Hessel, Kildeskatteloven, pligt og ansvar, 3. udgave, 1984, side 110 f.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagnet skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. LL § 16 E, stk. 1, nr. 6, og medregnes med 85 pct. af den del af vederlaget, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., jf. LL § 7 O, stk. 1, nr. 4 og stk. 3. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og er for både 1996 og 1997 10.200 kr. Den skattepligtige del af afløsningssummen er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 25, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996.

Ved afgrænsningen af, hvilke pensionstilsagn/-ydelser eller afløsningssummer for pensionstilsagn/-ydelser, der er omfattet af bidragspligten i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d, vedrørende "pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold", og hvilke der ikke er omfattet, kan man tage udgangspunkt i det forhold, at betegnelsen pension i denne sammenhæng kun anvendes om ydelser fra pensionsordninger, der er omfattet af PBL. Dernæst har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene udtalt, at udbetalinger fra tjenestemandspensionslignende ordninger fra en tidligere arbejdsgiver alene kan ske bidragsfrit, hvis pensionsordningen ufravigeligt følger de til enhver tid gældende statslige eller kommunale tjenestemandspensionsregler, og de ansattes løn, ansættelses- og pensionsvilkår er underlagt statslige eller kommunale myndigheders godkendelseskompetence. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er der tale om tilsagnsordninger omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra b, uanset de benævnes tjenestemandspensioner og/eller er beregnet efter reglerne for disse, jf. TfS 1996,546.

Der henvises iøvrigt til de generelle bemærkninger ovenfor under B.1.11 samt omtalen samme sted af de såkaldte "direktørordninger", der også falder ind under AMFL § 7, stk. 1, litra b.

For så vidt angår udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver eller til de ansattes efterladte, vil disse ydelser efter omstændighederne kunne anses for ydelser fra en tidligere arbejdsgiver, jf. de opstillede betingelser ovenfor under B.1.2.2.

Begrænset skattepligt

Personer, der uden at være omfattet af KSL § 1, oppebærer indkomst af den i KSL § 43, stk. 2, nævnte art, der er gjort til A-indkomst, bliver begrænset skattepligtig af indkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b.

Af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, følger det herefter, at en sådan person vil være begrænset skattepligtig af

folkepension, førtidspension, (nr. 3) løbende udbetalinger fra ATP, pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepensionsordning, indeksordning, tjenestemands-pensioner og visse andre ordninger samt udbetaling fra kapitalpensionsordning (orlovsydelse), (nr. 19) tjenestemandspensionslignende ydelser mv., (nr. 2) afløsningssum for tjenestemandspensionslignende ydelser, (nr. 25).

En indgået dobbeltbeskatningsaftale med et andet land kan dog medføre, at Danmark ikke kan udnytte beskatningsretten, hvorfor indeholdelse af A-skat kan undlades, men det må ved hver udbetaling kunne dokumenteres, at betingelserne herfor er til stede.

Som omtalt i de generelle bemærkninger under B.3 skal der normalt ikke betales lønmodtagerbidrag af de nævnte pensionsudbetalinger. En undtagelse gælder for de uafdækkede tjenestemandspensionslignende ydelser, der ikke opfylder betingelserne for at blive sidestillet med en tjenestemandspension samt de såkaldte direktørordninger, jf. ovenfor. Bidragspligten følger i disse tilfælde af AMFL § 7, stk. 1, litra b og grundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra d. Det er uden betydning for bidragspligten, om modtageren er fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark. Der henvises i øvrigt til afsnit B.1.11 og afsnit C.

B.4 Støtte til studier mv.

I det følgende beskrives reglerne om indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag ved udbetaling af stipendier, legater og offentlige tilskud til studerende.

B.4.1 Stipendier

Pligten til at betale lønmodtagerbidrag omfatter ikke personer, der modtager stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte, idet ydelserne ikke er optjent i et ansættelsesforhold, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Stipendiemodtageren kan heller ikke omfattes af bidragspligten på baggrund af AMFL § 7, stk. 1, litra

c, idet ydelsen ikke anses som vederlag for personligt arbejde.

Skattepligtige stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra c og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 4.

Pålægges stipendiemodtageren helt eller delvis at tilbagebetale et udbetalt stipendium, skal tilbagebetalingen fratrækkes i det indkomstår, hvori det for meget udbetalte stipendium er modtaget og medregnet ved indkomstopgørelsen, se Told- og Skattestyrelsens meddelelse i TOLD SKAT Nyt 1993.16.764 samt LV A.B.6.5.1.

Der henvises til afsnit B.4.5 vedrørende stipendium til Ph.D.-studerendes studierejser i udlandet.

B.4.2 Legater

Legatmodtagere er ikke bidragspligtige af legater, idet ydelsen hverken er optjent i et ansættelsesforhold eller kan anses som vederlag for personligt arbejde.

Legater til uddannelsesformål er personlig indkomst, uanset om legatet måtte være betinget af en bestemt anvendelse. Dog kan legatet anses for skattefrit, hvis det er ydet på betingelse af, at det anvendes til rejse- og opholdsudgifter ved en studierejse i udlandet, jf. LL § 7 K. Der kan endvidere henvises til LV A.B.6.5.2.

Skattepligtige legater til studerende henregnes til B-indkomst. Vedrørende oplysningspligten henvises til afsnit J.

B.4.3 Ydelser fra arbejdsgiver

Har den studerende under studieperioden bevaret sit ansættelsesforhold, og udbetaler arbejdsgiveren i henhold til en lovmæssig forpligtelse, kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lignende beløb (løn) til den studerende, eventuelt som supplement til stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, er dette beløb omfattet af bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Beløbet vil tilsvarende være A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1.

B.4.4 Offentlige tilskud

Studerende, der modtager offentlige tilskud, bliver som udgangspunkt ikke bidragspligtige af ydelsen. Kun i situationer, hvor ydelsen har karakter af løn eller vederlag for en konkret arbejdsydelse, vil ydelsen være bidragspligtig.

Offentlige tilskud, der gives til børn og unge under 18 år i form af nedsat egenbetaling for ophold og undervisning på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, landbrugshøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler samt for ophold på en kostafdeling ved en friskole, en privat grundskole og en privat gymnasieskole, anses ikke som indkomstskattepligtige. Statens generelle ø-tilskud til unges videreuddannelse anses heller ikke for skattepligtige for unge under 18 år, se endvidere LV A.B.6.5.1.

Er det offentlige tilskud principielt skattepligtigt, hvilket eksempelvis kunne være værdien af fribolig på et studenterkollegium, skal værdien af ydelsen henregnes til B-indkomst.

Enkelte godtgørelser/ydelser til uddannelse fra det offentlige er dog gjort til A-indkomst i medfør af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995. Det drejer sig om uddannelsesgodtgørelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. nævnte bek. § 20, nr. 9. Endvidere drejer det sig om kursusgodtgørelse m.v. efter kapitel 7 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt skoleydelse i henhold til lov nr. 449 af 14. juni 1995 om daghøjskoler og produktionsskoler, jf. samme bek. § 20, nr. 12 og 13.

Ovenstående godtgørelser/ydelser er ikke bidragspligtige, idet der ikke er tale om vederlag for personligt arbejde.

B.4.5 Ph.D.-studerende

Studierejser i udlandet

For Ph.D.-studerende er der med LL § 7 K, stk. 3 og 4 indført særlige regler vedrørende studierejselegater og beløb udbetalt fra den pågældendes uddannelsesinstitution til dækning af udgifter ved studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland. Efter disse regler kan Ph.D.-studerende skattefrit modtage et beløb i form af stipendier og legater, og herudover kan den Ph.D.-studerende fra uddannelsesinstitutionen skattefrit modtage et beløb, der ikke må overstige en af Ligningsrådet fastsat beløbsgrænse. Reglerne er nærmere beskrevet i LV A.B.6.5.2 og i TSS-cirk. 1996-33.

Reglerne i LL § 7 K, stk. 3 og 4 omfatter kun Ph.D.-studerende, der modtager stipendium efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, idet denne gruppe skattemæssigt anses som studerende. Ph.D.-studerende, der modtager løn, dvs. kandidatstipendiater, er ikke omfattet af LL § 7 K for så vidt angår løndelen. De behandles fuldt ud som lønmodtagere. Personer, der er indskrevet ved et Ph.D.-studium, som finansieres ved hjælp af legater, er heller ikke omfattet af bestemmelserne i LL § 7 K, stk. 3 og 4.

Ph.D.-studerende, der modtager stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, og som modtager skattepligtige beløb i forbindelse med studiet, det være sig i form af stipendium, legat eller ydelse fra en uddannelsesinstitution, er ikke bidragspligtige af beløbet, idet der ikke er tale om lønindkomst.

Skattepligtige beløb fra stipendier og legater skal henregnes til henholdsvis A- og B-indkomst, jf. afsnit B.4.1 og B.4.2. Hvis en Ph.D-studerende, der modtager stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, modtager skattepligtige beløb fra den pågældendes uddannelsesinstitution, skal beløbet henregnes til B-indkomst, idet der ikke er tale om lønindkomst.

Studierejser i Danmark

I medfør af § 53 a i lov om Statens Uddannelsesstøtte kan en Ph.D.-studerende på visse betingelser modtage supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark.

Stipendiemodtageren omfattes ikke af bidragspligten, idet ydelsen ikke anses for vederlag for personligt arbejde.

Tilskud, som den Ph.D.-studerende modtager til afholdelse af studierejser i Danmark, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, er A-indkomst, jf. bek. nr. 761 af 20. august 1996, § 1, nr. 1, som ændrer KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995.

Indkomstbeskatningen skal foretages i det indkomstår, hvori tilskud, herunder værdi af billetter og lignende, godskrives modtageren, henholdsvis formuegodet er til rådighed. Hvis tilskuddet er modtaget i form af billetter og lignende, hvori A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal denne A-skat indeholdes i nettobeløbet efter sædvanligt A-skattetræk af det supplerende stipendium, jf. bek. nr. 761 af 20. august 1996, § 1, nr. 2 og 4.

B.5 Diverse overførselsindkomster

Arbejdsmarkedsbidrag

Som tidligere nævnt er det princippet i AMFL, at der for personer pålægges et arbejdsmarkedsbidrag for deres samlede indkomster med tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst fra visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det vil sige, at de overordnede kriterier for afgrænsningen af hvilke indkomster, der er omfattet af bidragspligten efter AMFL, er at indkomsten er vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, personligt arbejde, selvstændig erhvervsvirksomhed eller stammer fra lignende erhvervs- og arbejdsrelaterede forhold.

Modsætningsvis omfatter loven således ikke indkomster og modtagere af indkomster udenfor sådanne beskæftigelses- og erhvervsforhold, uanset om disse indkomster er indkomstskattepligtige eller ej. Offentlige overførselsindkomster, herunder folke- og førtidspension, dagpenge ved ledighed og sygdom og barsel m.fl., egentlige godtgørelser og erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, arbejdsskader, erhvervsevnetab mv., herunder erstatninger efter erstatningsansvarsloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der udbetales fra et forsikringsselskab eller andre til dækning af indkomsttab for skadelidte, skal ikke medregnes i bidragsgrundlaget for lønmodtagere efter AMFL. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder dog, at sådanne overførselsindkomster med flere indgår i bidragsgrundlaget i det omfang indkomsterne skal medregnes til virksomhedsindkomsten og ved opgørelse af det virksomhedsoverskud, der er personlig indkomst for den selvstændige, jf. AMFL § 10.

Til gengæld blev der som led i 1993-reformerne på skatte-, arbejdsmarkeds- og pensionsområdet ved fastsættelsen af ydelsesniveauet for de offentlige overførselsindkomster m.fl. taget højde for, at modtagerne af disse indkomster ikke er omfattet af reglerne om bidragspligt og bidragsgrundlag for lønmodtagere efter AMFL § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1.

Ved lov nr. 480 af 30. juni 1993 gennemførtes en skatteomlægning, der bl.a. indebar en bruttoficering af en række sociale ydelser, herunder især kontanthjælp og andre ydelser, der træder i stedt for en løn. Ved samme lov blev LL § 7, litra j, udformet således, at skattefriheden alene omfatter ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand, jf. lov nr. 110 af 26. feb. 1996 til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en erstatning for en lønindtægt og er således ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7, litra j.

Omstændighederne ved og betingelserne for at modtage ydelser for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social bistand er af en sådan karakter, at ydelserne på trods af det ovenfor anførte kan være omfattet af AMFL. Dette gælder således for modtagere af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social bistand § 48. Blandt de tildelingskriterier, der skal være opfyldt, og som er afgørende for bidragspålæggelse i disse tilfælde er, at tilskuddene til tabt arbejdsfortjeneste skal modsvares af en arbejdsydelse i form af pleje, pasning, genoptræning mv., og at det stilles som en betingelse, at modtageren helt eller delvis har måttet ophøre med anden beskæftigelse. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor vedrørende hjælp i forbindelse med handicap, sygdom mv.

Det vil blive nævnt i det følgende, hvor der er særlig hjemmel til opkrævning af lønmodtagerbidrag.

Sygedagpenge er omtalt ovenfor i afsnit B.1.2.1

B.5.1 Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning for såvel lønmodtagere som selvstændige. Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, som er private foreninger, der ifølge loven alene har til formål at sikre medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde af arbejdsløshed.

Man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) for at kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Man kan højst modtage dagpenge i 5 år, der opdeles i en dagpengeperiode på 2 år og en aktivperiode på 3 år.

Der henvises i øvrigt til lov nr. 706 af 22. juli 1996 om arbejdsløshedsforsikring.

B.5.1.1 Lønmodtagere

Arbejdsløshedsdagpengene (a-dagpenge) udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst et fastsat maksimum.

For deltidsforsikrede udgør a-dagpengene højst 2/3 af a-dagpengene for fultidsforsikrede.

Der gælder en særlig lav sats på 82 pct. for værnepligtige og personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittendsats).

En arbejdsgiver skal betale a-dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til en lønmodtager, der er medlem af en a-kasse, hvis lønmodtageren bliver ledig som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende.

Både arbejdsløshedsdagpengeydelserne og dagpengegodtgørelsen fra arbejdsgiveren er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 5 og 6.

Der indbetales bidrag til ATP for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge eller kursusgodtgørelse. Arbejdsløshedskassen tilbageholder medlemmets bidrag som udgør 1/3 af det samlede bidrag ved udbetaling af dagpengeydelsen. ATP indeholder lønmodtagerbidrag i det samlede indbetalte ATP-bidrag for den arbejdsløse, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d, § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5.

B.5.1.2 Selvstændige

A-dagpenge udbetales ved ledighed på grundlag af den selvstændiges hidtidige arbejdsfortjeneste.

For at kunne få a-dagpenge som selvstændig skal det personlige arbejde i virksomheden være ophørt mere end midlertidigt. Det kan ske ved overdragelse eller lukning samt bortforpagtning eller udlejning.

Beregningen af dagpengesatsen sker med udgangspunkt i gennemsnittet af indtægten af de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år umiddelbart forud for ledigheden.

Det er virksomhedens skattepligtige indkomst, der er udgangspunkt for beregning af dagpengesatsen.

Dagpengeydelserne er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 5.

B.5.2 Orlovsydelser

Lov nr. 5 af 8. jan. 1996 om orlov har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til en række forskellige orlovsordninger, orlov til uddannelse, orlov til sabbat og orlov til børnepasning.

B.5.2.1 Orlov til uddannelse

Orlov til uddannelse er åben for lønmodtagere og selvstændige over 25 år, som er dagpengeberettigede a-kassemedlemmer, der har haft 3 års forudgående beskæftigelse inden for de sidste 5 år, dog kun 2 år for deltidsforsikrede samt ledige, der er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved orlovens start.

Orlovsydelsen udgør for fultidsforsikrede et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 11.

For selvstændigt erhvervsdrivende medregnes ydelsen til virksomhedsindkomsten og ved opgørelsen af det virksomhedsoverskud, der anses som personlig indkomst for den selvstændige. Dermed indgår ydelsen i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende efter AMFL § 10, § 7, stk. 3. Jf. også TfS 1995,201.

B.5.2.2 Orlov til sabbat

Orlov til sabbat er åben for lønmodtagere over 25 år, som er dagpengeberettigede a-kassemedlemmer, der har haft 3 års forudgående beskæftigelse inden for de sidste 5 år, dog kun 2 år for deltidsforsikrede.

Orlovsydelsen udgør 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. (Fra 1. april 1997 kun 60 pct.)

Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 11.

B.5.2.3 Orlov til børnepasning

Orlov til børnepasning er åben for lønmodtagere og selvstændige, der er berettiget til sygedagpenge samt for ledige, der er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp.

Orlovsydelsen udgør 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. (Fra 1. april 1997 kun 60 pct.). Kontanthjælpsmodtagere får nedsat kontanthjælp.

Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 11.

Det gælder om denne orlovsydelse som for orlovsydelsen til uddannelse, at når den udbetales til en selvstændigt erhvervsdrivende, skal den medregnes til virksomhedsindkomsten og dermed indgå i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, jf. § 7, stk. 3, og B.5.2.1

B.5.3 Delefterløn

Delefterlønnen giver de 60-66 årige, der har bopæl i Danmark, mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Overgang til delefterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse, efterløn og delpension.

Der henvises til lov nr. 706 af 22. juli 1996 om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 o til 75 u.

Delefterlønnen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 5.

Fra 1. januar 1997 kan delefterlønsmodtagere vælge at indbetale ATP-bidrag. Det følger af lov nr. 988 af 22. nov. 1996, at ATP skal indeholde lønmodtagerbidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.4 Delpension

Delpensionen giver de 60-66 årige, der har bopæl i Danmark, mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Delpension kræver mindst 10 års fuldt ATP-bidrag indenfor 20 år for en fuldtidsbeskæftiget.

Ordningen administreres af de kommunale sociale myndigheder.

Der henvises til lov nr. 226 af 5. april 1991 med senere ændringer om delpension.

Delpensionen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3.

Fra 1. januar 1997 kan delpensionisten vælge at lade de kommunale sociale myndigheder foretage indbetalinger til ATP. Det følger af lov nr. 988 af 22. nov. 1996, at ATP skal indeholde lønmodtagerbidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.5 Efterløn

Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 66 år om at forlade arbejdsmarkedet og samtidig være sikret en indtægt frem til folkepensionsalderen.

Tilbuddet om efterløn gælder kun, hvis man er medlem af en a-kasse. Efterlønsordningen er en udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af a-kasserne.

Efterløn kan ydes, hvad enten tilbagetrædelsen sker fra beskæftigelse, overgangsydelse, delefterløn eller ledighed.

Der henvises til lov nr. 706 af 22. juli 1996 om arbejdsløshedsforsikring, kapitel 11 a.

Efterlønnen er A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 5.

Fra 1. januar 1997 kan efterlønsmodtagere vælge at lade arbejdsløshedskassen foretage indbetalinger til ATP. Det følger af lov nr. 988 af 22. nov. 1996, at ATP skal indeholde lønmodtagerbidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.6 Bistandshjælp

Når en person kommer ud for en social begivenhed, f.eks. skilsmisse, tab af forsørger, langvarig sygdom eller arbejdsløshed, giver lov om social bistand, jf. lov nr. 110 af 26. feb. 1996 mulighed for kontanthjælp, samt rådgivning og vejledning.

Man kan kun få bistandshjælp, hvis man ikke er berettiget til hjælp efter anden lovgivning. De kommunale sociale myndigheder administrerer bistandshjælpen.

B.5.6.1 Kontanthjælp

Personer over 25 år med forsørgelsespligt kan få udbetalt 80 pct. af dagpengemaksimum ved sygdom. Personer uden forsørgelsespligt kan få udbetalt 60 pct. af dette beløb, jf. § 37 i lov om social bistand.

Den faste løbende kontanthjælp er skattepligtig indkomst, jf. LL § 7, litra f modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3.

Fra 1. januar 1997 er kontanthjælpsmodtagere omfattet af ATP-bidragspligten. De pågældende betaler selv 1/3 af bidraget medens staten betaler det resterende. Det følger af lov nr. 988 af 22. nov. 1996, at ATP skal indeholde lønmodtagerbidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.6.2 Særlig støtte

Hvis en person har særlig vanskelige økonomiske forhold på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan der særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp ydes en særlig støtte mv., jf. lov om social bistand §§ 37 a, 46 og 46 a.

Boligstøtten gives løbende, hvis boligudgiften overstiger en grænseværdi.

Støtte til enkeltudgifter forudsætter, at der er sket en social begivenhed og udgiften ikke kunne være forudset. Eksempler på støtte til enkeltudgifter er beboerindskud, nødvendigt bohave og gældssanering,

Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes af anden lovgivning, og som man ikke selv har midler til at afholde. Det er ikke en betingelse, at der er sket en social begivenhed.

Den særlige støtte er en skattefri ydelse efter LL § 7, litra j. Der skal ikke indeholdes A-skat eller lønmodtagerbidrag i ydelserne.

B.5.6.3 Revalidering

Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning og omskoling, når det må anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Hjælpen udbetales i form af en revalideringsydelse, jf. § 43, stk. 2 i lov om social bistand.

Udover revalideringsydelsen kan der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelse eller evt. handicap, jf. lovens § 43, stk. 2, 6, 7 og 8.

Revalideringsydelsen er skattepligtig, jf. LL § 7, litra j, modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3.

Hvis revalideringen foregår i arbejdsforhold hos private eller offentlige arbejdsgivere på det almindelige arbejdsmarked, kan hjælpen udbetales som løn eller løntilskud indtil niveauet for revalideringsydelsen eller overenskomstens begyndelsesløn.

Revalidender, der modtager løntilskud efter lovens § 43, stk. 8, til niveauet for revalideringsydelsen betaler lønmodtagerbidrag af praktik-, elev- eller lærlingelønnen, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Herved stilles disse revalidender umiddelbart ringere end revalidender, der modtager revalideringsydelse efter lovens § 43, stk. 2, idet sidstnævnte gruppe ikke skal betale lønmodtagerbidrag. Der tages derfor hensyn til revalidendens udgift til lønmodtagerbidrag ved beregning af lønstilskud til revalidender, der er berettiget til løntilskud efter lovens § 43, stk. 8, op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. lovens § 43, stk. 2.

Uddannelses- og handicapbetingede ydelser er skattefri, jf. LL § 7, litra j.

B.5.6.4 Aktivering

Etableringsydelse, der udbetales efter lov nr. 112 af 27. feb. 1996 om aktiv arbejdsmarkedspolitik, § 21, anses for erhvervet som led i modtagerens skattepligtige virksomhedsindkomst og skal derfor medregnes i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, stk. 2, jf. § 7, stk. 3, jf. TfS 1996,606 (LSR).

Personer, der er berettiget til eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand, skal have tilbud om aktivering i form af beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige aktiviteter, jf. lov nr. 36 af 26. jan. 1996, om kommunal aktivering. Aktivitetstilbuddet kan bestå i jobtræning med løntilskud, særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, særligt tilrettelagt aktiverende forløb samt frivillige og ulønnede aktiviteter. Kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed, kan få igangsætningsydelse. Der henvises til lov nr. 36 af 26. jan. 1996 om kommunal aktivering §§ 3, 4, 5-8 og 20.

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse efter lov nr. 97 af 23. feb. 1996 om arbejdsmarkedsuddannelser kan opnå godtgørelse, støtte og tilskud efter lovens kapitel 7.

Når der under aktivering udbetales en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, behandles ydelsen skattemæssigt på samme måde som kontanthjælp efter § 37 og § 37 a i lov om social bistand. Det betyder, at den del af ydelsen, som modsvares af bruttokontanthjælpen er skattepligtig, mens den del, som modsvares af ydelsen efter § 37 a er skattefri, jf. LL § 7, litra f.

Dette indebærer f.eks., at den andel af ydelser efter § 15, stk. 1, § 18 og § 1 i lov om kommunal aktivering, der beregnes efter § 37 a i lov om social bistand er skattefri. Godtgørelser efter § 20 i lov om kommunal aktivering er skattepligtige. Det samme gælder løn i jobtræning efter § 4 og beskæftigelsestillæg i individuel jobtræning efter § 5 i samme lov.

De skattepligtige ydelser er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3, nr. 9, nr. 10 og nr. 12

Der skal ikke betales lønmodtagerbidrag af aktiveringsydelsen. Der betales heller ikke lønmodtagerbidrag af godtgørelsen efter § 20 eller af besæftigelsestillægget i individuel jobtræning, jf. AMFL § 8, stk. 4.

Med hensyn til igangsætningsydelsen skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige del af ydelsen, dvs. den del af ydelsen der vedrører bruttokontanthjælpen. Dette skyldes, at denne del af ydelsen indgår i beregningen af virksomhedens skattemæssige overskud og dermed i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. AMFL § 10. Den skattefri del af igangsætningsydelsen - dvs. den del af ydelsen der vedrører støtte efter lov om social bistand § 37 a - indgår derimod ikke i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag.

Personer, der modtager AMU-godtgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser har siden 1993 skulle betale ATP. ATP har herefter skulle indeholde lønmodtagerbidrag i godtgørelsen, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5.

Fra 1. januar 1997 udvides personkredsen, der skal betale ATP, til også at omfatte personer, der modtager aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering og personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det følger af lov nr. 988 af 22. nov. 1996, at ATP skal indeholde lønmodtagerbidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.6.5 Hjælp i forbindelse med handicap, sygdom mv.

Merudgifter pga. handicap

Hvis man forsørger et handicappet barn i hjemmet, kan man få dækket de ekstraudgifter, der er forbundet med det. Der kan være tale om merudgifter til særlig kost, medicin, særligt stort slid på tøj og sko mv. samt tabt arbejdsfortjeneste pga. pasning af barnet.

Voksne med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, som bor i eget hjem, kan ligeledes få dækket deres merudgifter som følge af handicappet. Se lov om social bistand § 48.

Godtgørelsen er skattefri, jf. LL § 7, litra j.

Ydelsen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7, litra j. Beløbet er A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3. Modtagere af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social bistand § 48 er endvidere bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1, litra c og er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. afsnit B.5 indledningsvis.

Da ydelser efter lov om social bistand § 48 først bruttoficeres fra og med indkomståret 1997 er det imidlertid bestemt i lov nr. 344 af 6. maj 1996, at skattepligten samt bidragspligten efter AMFL udskydes til at gælde fra og med 1. januar 1997, jf. lovens § 2 og § 3.

Godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn

Forældre til alvorligt syge børn under 14 år har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller arbejde i selvstændig virksomhed.

Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Selvstændige uden frivillig forsikring får dog også godtgørelse fra 1. fraværsdag. Se lov om social bistand § 48 a.

Godtgørelsen er skattepligtig og A-indkomst, jf KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3.

Godtgørelsen er bidragspligtig efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra e.

Hjemmehjælp

Bliver man syg, så man ikke kan klare pasningen af hjem, børn eller sig selv, kan man få tilbudt midlertidig hjemmehjælp. For midlertidig hjemmehjælp skal der betales efter nærmere fastsatte regler. Personer med en vedvarende lidelse, kan få varig hjemmehjælp, som ydes uden hensyn til modtagerens indkomstforhold. Se lov om social bistand §§ 50-57.

Da der ydes vederlag for hjemmehjælpen, er der ikke noget at medregne i den skattepligtige indkomst.

Pleje af døende

Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er berettiget til plejevederlag.

Plejevederlaget kan normalt højst udgøre et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Se lov om social bistand § 57 a-f.

Plejevederlaget er skattepligtigt og A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 3.

Vederlaget er endvidere bidragspligtigt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra e.

Hjælpemidler

Hvis man på grund af handicap eller alderdom har behov for særlige hjælpemidler og indretning af boligen, kan der ydes hjælp over lov om social bistand, uden hensyn til indtægtsforhold. Eksempler på hjælpemidler er proteser, støttekorsetter, ortopædisk fodtøj, brilleglas og kontaktlinser. Der kan endvidere gives tilskud til medicin til en varig lidelse. Se lov om social bistand §§ 58 og 59.

Den ydede hjælp er skattefri, jf. LL § 7, litra j.

B.6 Børns indkomst

B.6.1 Beskatning

Børn er, uanset alder og uanset om de er hjemmeboende eller ej, selvstændigt skattepligtige, jf. KSL § 5, stk. 1.

Afgørende for om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene eller hos barnet er, hvem af parterne, der har retlig krav på ydelsen.

Se i øvrigt LV A.A.5 om børns beskatning.

B.6.2 Arbejdsindtægter

B.6.2.1 Generelt

Ved udbetaling af vederlag til børn, skal der indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag efter de almindelige regler.

Af arbejdsmiljølovens § 60 fremgår, at unge i arbejde skal være fyldt 15 år og ikke længere omfattet af undervisningspligten. Der er dog mulighed for lempelser ved lettere arbejde, hvor der er en minimumsaldersgrænse på 13 år.

Reglerne udelukker i midlertid ikke, at barnet kan ansættes selvstændigt til skat af løn indtjent i strid med dette forbud, jf. lsr. 1974.75. Der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk.1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de mindreårige kun finde sted, hvor arbejdets karakter og omfang sammenholdt med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt efter et skøn at foretage en fordeling af vederlagene mellem forældrene og børnene, eller eventuelt at beskatte hele vederlaget hos forældrene, jf. lsr. 1985.108 og ØLD af 26. sept. 1983, jf. skd. 69.212. Afhængig heraf skal der således indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag for barnet og/eller forældrene.

B.6.2.2 Forældres løn til deres børn

Hvis et barn, der ved indkomstårets begyndelse ikke er fyldt 15 år, har arbejde i forældres, stedforældres eller plejeforældres erhvervsvirksomhed, skal lønnen ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst, og forældrene kan ikke fradrage lønnen til barnet, jf. KSL § 5, stk. 3. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Nævnte løn vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a modsætningsvis.

Som forældre anses også adoptivforældre, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 27.

Reglen gælder også, hvis barnet arbejder for en forælder, der ikke har forældremyndigheden, jf. skd. 17.111 og lsr. 1980.30.

I en sag, jf. lsr. 1976.69, blev arbejde udført af en samlevers barn under 15 år anset for udført for en fremmed og ikke i familieforhold, hvorfor lønnen ikke var omfattet af KSL § 5, stk. 3. I afgørelsen blev fradrag for lønudgiften dog nægtet, da det ikke var sandsynliggjort, at barnet havde udført arbejde for beløbet.

Hvis barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, og barnet har udført arbejde svarende til lønnen, skal barnet beskattes heraf på normal vis, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 30. Der skal derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Om barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse skal afgøres i forhold til barnets indkomstår, og det er derfor uden betydning, om forældrene har afvigende indkomstår, jf. skd. 37.130.

Interessentskab eller selskab

Er barnet ansat af en virksomhed, som barnets forældre ejer sammen med andre, eller af et selskab hvori forældrene er hovedaktionærer, er lønindtægten ikke omfattet af KSL § 5, stk. 3, når lønnen udbetales af interessentskabet eller af selskabet. I disse situationer skal der derfor indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag på normal vis, uanset barnets alder. Dette gælder derimod ikke løn, der udbetales af forældrenes andel i overskud, jf. lsr. 1974.74.

Beløb, som et selskab udbetaler som løn til hovedaktionærens børn, skal stå i rimeligt forhold til den præstation, som børnene under hensyn til deres alder mv. kan forventes at yde for selskabet. Beløbet eller en del heraf kan ellers anses som yderligere løn eller maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LV S.F.1.2.1.2.

Deling af udbetalt løn

Forældre, der arbejder som avisuddelere, og i den forbindelse modtager løn med indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag, kan fratrække lønudgifter til børn, der arbejder som hjælpebude, da der er tale om deling af A-indkomst.

Barnets alder er uden betydning, jf. skd. 14.149. I dette tilfælde er der derfor ikke tale om, at børnene modtager løn for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, og forældrene skal derfor ikke indeholde A-skat og lønmodtagerbidrag ved udbetaling af andel til børnene.

Børns selvstændige virksomhed

Ved påstand om at et barn under 15 år driver selvstændig virksomhed skal der tages stilling til, om der er tale om reel selvstændig virksomhed. Ved vurderingen kan der tages hensyn til bl.a. myndighedsloven - fra 1. januar 1997 værgemålsloven - jf. lsr. 1973.72. Er der ikke tale om selvstændig virksomhed må det vurderes, om indkomsten i så fald er omfattet af KSL § 5, stk. 3.

B.7 Ægtefællers indkomst

B.7.1 Afgrænsning

Indkomst vedrørende driften af en erhvervsvirksomhed skal altid beskattes hos den ægtefælle, som driver virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften, er det den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed.

Der henvises i øvrigt til LV A.A.4.5.1 om rette indkomstmodtager i relation til KSL § 25 A, stk. 1 samt LV A.A.4.5.3 om betydningen af, at ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab.

B.7.2 Medarbejdende ægtefælle

Reglerne om medarbejdende ægtefælle findes i KSL § 25 A, stk. 3-6. Reglerne medfører, at indtil 50% af virksomhedens overskud, dog højst 150.100 kr. for 1996 og 151.200 kr. for 1997 (reguleret efter PSL § 20), kan overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle, hvis denne deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Bestemmelsen om overførsel til medarbejdende ægtefælle må betragtes som en regel om skatteberegning. Ved eventuel overførsel til den medarbejdende ægtefælle skal der således ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag, da udbetalingen må anskues som en privat hævning.

Se i øvrigt LV A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle.

Sygedagpenge og orlovsydelser

Syge- og barselsdagpenge og forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en medarbejdende ægtefælle skal medregnes til erhvervsoverskuddet i den virksomhed, der i overvejende grad drives af den anden ægtefælle og indgår dermed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20. Der skal ikke ved udbetalingen indeholdes lønmodtagerbidrag.

Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 8 a. Det bemærkes, at indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, jf. bek. nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 2, stk. 2.

Hvis ægtefællen ikke opfylder kravene til at kunne anses som medarbejdende ægtefælle, eller hvis det undlades at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle, indgår syge- og barselsdagpenge og orlovsydelser dog ikke i erhvervsoverskuddet, men beskattes i stedet hos ægtefællen selv. Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke lønmodtagerbidrag, idet ydelserne i dette tilfælde ikke vil være bidragspligtige, jf. afsnit B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit B.5.2 om orlovsydelser.

B.7.3 Lønaftale

I stedet for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle kan ægtefællerne vælge at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7. I så fald betragtes den ægtefælle, der medregner indkomsten vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed, som arbejdsgiver, og den deltagende ægtefælle betragtes som lønmodtager. Det er ikke, som ved medarbejdende ægtefælle, en betingelse, at ægtefællen deltager i driften i væsentligt omfang, men det er en betingelse for at godkende lønaftalen, at der er tale om et reelt arbejdsforhold, hvor lønnen ikke står i misforhold til ægtefællens arbejdsindsats.

Der skal indeholdes A-skat af den løn, der udbetales til lønmodtagerægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7, 1. pkt. Der skal også indeholdes lønmodtagerbidrag, jf. KSL § 25 A, stk. 7, sidste pkt., jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Den deltagende ægtefælle får ved lønaftale status som lønmodtager, og der kan derfor f.eks. også udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter reglerne herom, ligesom der kan begæres lønindeholdelse efter KSL § 73.

Lønaftalen kan tilsidesættes, hvis arbejdsgiverægtefællen undlader at indeholde A-skat og lønmodtagerbidrag. Det samme gælder, hvis indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag ikke indbetales, eller indbetales så sent, at det kan medføre strafansvar efter KSL afsnit VIII og AMFL § 18. Hvis der er andre ansatte i virksomheden, dækker indbetalingerne af indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag forlods tilsvar, som vedrører de øvrige ansatte.

Se i øvrigt LV A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om lønaftale.

Sygedagpenge og orlovsydelser

Syge- og barselsdagpenge og forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en ægtefælle, der har valgt at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7, skal medregnes hos ægtefællen og indgår derfor ikke i virksomhedens indkomst. Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke lønmodtagerbidrag, idet ydelserne ikke vil være bidragspligtige, jf. afsnit B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit B.5.2 om orlovsydelser.

Hvis der udbetales løn under sygdom mv., mens virksomheden modtager dagpengene på samme måde som for andre lønmodtagere, skal der indeholdes såvel A-skat som lønmodtagerbidrag, jf. afsnit B.1.2.1.

B - Indkomstarter

B.1 Diverse lønmodtagerindkomster

B.1.1 Afgrænsning af personkredsen

B.1.2 Løn og vederlag mv.

B.1.3 Feriegodtgørelse

B.1.4 Jubilæumsgratialer

B.1.5 Tillæg/tilskud og diverse godtgørelser fra arbejdsgiveren

B.1.6 Personalegoder

B.1.7 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.8 Vederlag til specielle grupper af lønmodtagere

B.1.9 Medarbejderaktier mv.

B.1.10 Forsikrings- og pensionsordninger

B.1.11 Vederlag fra tidligere arbejdsgiver

B.2 Honorar

B.2.1 Bestyrelseshonorar

B.2.2 Konsulenthonorar

B.2.3 Honorar til kunstnere m.fl.

B.2.4 Discjockeys

B.2.5 Mannequiner

B.2.6 Advokat-/ revisorhonorar

B.2.7 Agenthonorar

B.2.8 Distributører Assurandører

B.2.9 Bonus

B.2.10 Kursushonorar

B.2.11 Vikarer

B.2.12 Efterlevende efter honorarmodtagere

B.2.13 Indtægt ved partsfiskeri

B.3 Pension

B.3.1 Afgrænsning

B.3.2 Folkepension

B.3.3 Førtidspension

B.3.4 Afdækkede ordninger

B.3.5 Uafdækkede pensionsordninger

B.4 Støtte til studier mv.

B.4.1 Stipendier

B.4.2 Legater

B.4.3 Ydelser fra arbejdsgiver

B.4.4 Offentlige tilskud

B.4.5 Ph.D.-studerende

B.5 Diverse overførselsindkomster

B.5.1 Arbejdsløshedsdagpenge

B.5.2 Orlovsydelser

B.5.3 Delefterløn

B.5.4 Delpension

B.5.5 Efterløn

B.5.6 Bistandshjælp

B.6 Børns indkomst

B.6.1 Beskatning

B.6.2 Arbejdsindtægter

B.7 Ægtefællers indkomst

B.7.1 Afgrænsning

B.7.2 Medarbejdende ægtefælle

B.7.3 Lønaftale