E19976A0000A

A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT A - DEFINITIONER

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1997

Den fulde tekst A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT A - DEFINITIONER Open official source

Afsnit A - Definitioner

A.1 Kildeskat

A.1.1 Baggrund

Med kildeskattens ikrafttræden den 1. januar 1970 er der indført et samtidighedsprincip, idet opkrævning af skat foretages direkte hos arbejdsgiveren efterhånden som indkomsten erhverves og ikke som tidligere hos lønmodtageren efter indkomstårets udløb.

Der er dog tale om en foreløbig skat, og der udfærdiges efterfølgende en årsopgørelse.

KSL er senest optrykt i lovbek. nr. 519 af 22. juni 1995, der senest er ændret ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. dec. 1996. Til loven knytter sig KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, der senest er ændret ved bek. nr. 1041 af 6. dec. 1996.

A.1.2 A-skat A-indkomst

Foreløbige beløb, der skal indeholdes efter reglerne i KSL §§ 43-49 kaldes "A-skat" og den skattepligtige indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, kaldes "A-indkomst", jf. KSL § 41, stk. 2.

Hovedkriteriet for om der er tale om A-indkomst er, at indkomsten er vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1.

I KSL § 43, stk. 2 er opregnet indkomstarter, som efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan henregnes til A-indkomst. Hertil knytter sig KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20.

Hvis udbetalingen foretages af en udenlandsk diplomatisk repræsentation mv. er udbetalingen ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra a.

Det samme er tilfældet, hvis udbetalingen foretages af en person mv., der ikke har hjemting her i landet, og der ikke foreligger fast driftssted, jf. KSL § 44, litra b. Der er dog tale om A-indkomst, hvis udbetalingen sker gennem en befuldmægtiget med hjemting her i landet, jf. KSL § 46, stk. 5. Se i øvrigt afsnit C.

Skatteministeren kan bestemme, at en indkomst, der er A-indkomst efter KSL § 43, skal anses for B-indkomst, jf. KSL § 45, stk. 1. Hertil knytter sig KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21.

Naturalieydelser er normalt B-indkomst. Dog er fri kost og logi A-indkomst, hvis det er ydet i forbindelse med vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, og Ligningsrådet har fastsat normalværdi herfor, jf. KSL § 43, stk. 1 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 21, nr. 3 modsætningsvis. Fri bil og fri telefon er A-indkomst, når godet er ydet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, nr. 21 og 22, som ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, jf. LL § 16. Hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes private udgifter eller konverterer løn til naturalier, er der også tale om A-indkomst.

Rejse- og befordringsgodtgørelse, jf. LL § 9, stk. 5-7 kan udbetales skattefrit i henhold til reglerne herom, jf. TSS-cirk. 1996-31. Det samme gælder beløb til dækning efter regning af lønmodtagerens udgifter afholdt for arbejdsgiveren.

B-skat

B-indkomst

Foreløbige beløb, der skal betales efter en skattebillet, kaldes "B-skat", og den skattepligtige indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat, udbytteskat eller royaltyskat, kaldes "B-indkomst", jf. KSL § 41, stk. 2.

A.1.3 Indeholdelse af A-skat

Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46, stk. 2. De nærmere regler herfor og de tilhørende regler om skattekort, registreringspligt, angivelse og betaling mv. fremgår af KSL §§ 46-57 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995.

A.1.4 Hæftelse og inddrivelse

Indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige hæfter solidarisk for ikke indeholdt A-skat, jf. KSL §§ 68 og 69, stk. 1. Den indeholdelsespligtige hæfter dog kun ved forsømmelighed.

For indeholdt A-skat hæfter alene den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 2.

Forkortet afregning mv.

Med virkning fra 1. juli 1995 kan den indeholdelsespligtige pålægges forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, jf. KSL § 56, stk. 2-8. Der kan kræves sikkerhedsstillelse for restancer, og registrering kan nægtes ved undladelse heraf, jf. KSL §§ 56 A og 85, stk. 1, 2. pkt. Afviklingsdispositioner med afregning mv. for virksomheder, der nægtes registrering, fremgår af bek. nr. 344 af 28. maj 1995.

A.1.5 Straffebestemmelser

Hvis den indeholdelsespligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed udbetaler løn mv. uden at indeholde A-skat, kan denne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, jf. KSL § 74. Det samme er tilfældet, hvis den indeholdelsespligtige ikke indbetaler indeholdt A-skat.

Indkomstmodtageren vil kunne straffes på samme måde, hvis denne lader sig udbetale A-indkomst og ved, at der ikke er indeholdt A-skat som påbudt, jf. KSL § 75, stk. 1, nr. 1.

A.2 Arbejdsmarkedsbidrag

A.2.1 Baggrund

Indførelsen af AM-bidraget fra 1. januar 1994 har til hensigt, at synliggøre statens udgifter til arbejdsmarkedsformål med henblik på at fremme en forbedring af arbejdsmarkedets strukturer, jf. bemærkningerne til lovforslaget (L 326 / 1993). Indførelsen skal ses i sammenhæng med ændring af PSL og andre skattelove (skatteomlægning) og skal dels medvirke til en nedsættelse af marginalskatterne, dels bringe Danmark et skridt i retning af den praksis en række andre europæiske lande har for at lade statens udgifter til sociale sikringsordninger finansiere via lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag.

AM-bidraget indgår i medfinansieringen af tre fonde, jf. AMFL §§ 1-5

En dagpengefond, der dækker statens udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse.

En aktiveringsfond, der dækker statens udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelse, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov.

En sygedagpengefond, der dækker statens udgifter til syge- og barselsdagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov.

AM-bidrag betales af lønmodtagere og honorarmodtagere (lønmodtagerbidrag), af arbejdsgivere (arbejdsgiverbidrag) og af selvstændigt erhvervsdrivende (bidrag for selvstændige), jf. AMFL § 7, stk. 1-3.

AMFL er senest optrykt i lovbek. nr. 738 af 9. sept. 1995. Seneste lovændring er foretaget ved § 5 i lov nr. 1223 af 27. dec 1996. Til loven knytter sig AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

A.2.2 Bidragspligt og -grundlag

For bidragspligtige lønmodtagere og honorarmodtagere, jf. AMFL § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget (AM-indkomsten) bruttovederlaget samt værdien af de personalegoder, der er A-indkomst, jf. AMFL § 8, stk. 1.

Lønmodtagerbidrag indeholdes af pensionskassen mv. for den del af lønnen, som arbejdsgiveren tilbageholder for den ansatte og indbetaler til pensionsordninger omfattet af PBL § 19, jf. AMFL § 11, stk. 5. Arbejdsgiveren skal derfor se bort fra denne del af lønnen ved opgørelse af bidragsgrundlaget.

For bidragspligtige arbejdsgivere, jf. AMFL § 7, stk. 2 udgør bidragsgrundlaget løn mv., værdien af A-skattepligtige personalegoder, indbetalinger til pensionsordninger omfattet af PBL § 19, fratrædelsesgodtgørelse mv. samt indbetalinger til tilsagnsordninger mv., jf. AMFL § 9, stk. 1 og 2.

Bidragssatser

Lønmodtagerbidraget beregnes som en procentdel af bidragsgrundlaget.

Bidragssatserne for lønmodtagere og honorarmodtagere udgjorde 5% i 1994, 6% i 1995 og 7% i 1996. For 1997 og 1998 udgør bidragssatsen 8%, jf. AMFL § 5, stk. 2.

For arbejdsgiverbidraget udgjorde bidragssatsen 0% i 1994-1996. For 1997 og 1998 udgør bidragssatsen henholdsvis 0,19% og 0,33%, jf. AMFL § 5, stk. 3, jf. § 6 A.

Bidragssatserne kan dog nedreguleres, hvis der ellers vil opstå overskud i de tre fonde set under ét, jf. AMFL § 5, stk. 4.

A.2.3 Indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag

Indeholdelse af lønmodtagerbidrag skal foretages af arbejdsgiveren i forbindelse med enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer, fratrædelsesgodtgørelser mv., jf. AMFL § 11, stk. 1, 6 og 10.

For indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til pensionsordninger mv. omfattet af § 19 i PBL, skal indeholdelsen foretages af forsikringsselskabet etc., jf. AMFL § 11, stk. 5 og 10.

For indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i PBL § 52, skal arbejdsgiveren foretage opgørelsen, hvis indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, jf. AMFL § 11, stk. 2.

For honorarer mv. for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, og hvor der ikke er tale om A-indkomst, skal der ikke indeholdes lønmodtagerbidrag ved udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 8.

De nærmere regler for indeholdelse og de tilhørende regler om registreringspligt, angivelse og betaling mv. fremgår af AMFL §§ 11 - 13 A og § 21 samt AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996.

A.2.4 Hæftelse og inddrivelse

Den bidragspligtige og den indeholdelsespligtige hæfter solidarisk for ikke indeholdt lønmodtagerbidrag, jf. AMFL § 15, stk. 1 og 5, 1. pkt. Den indeholdelsespligtige hæfter dog kun ved forsømmelighed.

For indeholdt lønmodtagerbidrag hæfter alene den indeholdelsespligtige, jf. AMFL § 15, stk. 5, 2. pkt.

Forkortet afregning mv.

De under afsnit A.1.4 nævnte regler om forkortet afregning mv. finder tilsvarende anvendelse for lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag, jf. AMFL § 13, stk. 10.

A.2.5 Straffebestemmelser

Hvis den indeholdelsespligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed udbetaler løn mv. uden at indeholde lønmodtagerbidrag, kan denne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, jf. AMFL § 18, stk. 1 og 2. Det samme er tilfældet, hvis den indeholdelsespligtige ikke indbetaler indeholdte lønmodtagerbidrag.

A.3 Afkald på indtægt

Hvis der gives afkald på løn mv. forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke indeholdes A-skat og lønmodtagerbidrag.

Der skal dog ske indeholdelse, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan beløbet skal anvendes.

Se i øvrigt LV A.A.1.3.9.

A.4 Oplysningspligt

A.4.1 Lønoplysningsseddel

Der skal hvert år indsendes oplysning om udbetaling eller godskrivning af A-indkomster, honorarer, diverse personalegoder mv., jf. SKL §§ 7 og 7 A og tilhørende bek. 1251 af 13. dec. 1996.

På grundlag af bl.a. disse indsendte oplysninger bliver indkomstmodtagerens årsopgørelse dannet.

A.4.2 Personnummerindberetning

Indeholdelsespligtige vedrørende A-skat, der foretager lønudbetalinger mv. fra og med juli 1995, har pligt til månedligt at indberette personnumre på de personer, som har fået udbetalt A-indkomst, hvis den indeholdelsespligtige i det forudgående kalenderår har haft mindst 20 ansatte, eller hvis lønoplysningssedler for 1994 eller senere er indberettet i maskinelt læsbar form, jf. SKL § 7 C og tilhørende bek. nr. 116 af 20. feb. 1995. Den 1. maj 1997 træder bek. nr. 975 af 20. nov. 1996 i kraft, hvorefter der er indberetningspligt, hvis den indeholdelsespligtige har haft mindst 11 ansatte i det forudgående kalenderår. Dette gælder såvel ved manuel som ved maskinel indberetning.

Baggrunden for indberetningsordningen er ønsket om at reducere fejludbetalinger af offentlige ydelser samtidig med, at der er en lønindkomst.