DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BL

§ 11, stk. 4, henviser til personer, der er omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke, der efter stk. 3 er fastsat regler om, at arbejdsgiverne ikke skal opgøre et bidragsgrundlag for personer, der i medfør af KSL § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst. Reglerne herom er fastsat i bek. nr. 1250 af 16. december 1996. Efter § 11, stk. 8, opgør de statslige told- og skattemyndigheder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, på grund af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger

Eventuelle pensionsindbetalinger efter AMFL § 8, stk. 1, litra c og f, er ikke omfattet af endelighedsbestemmelsen i AMFL § 13, stk. 12. Dette skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget af de omhandlede pensionsindbetalinger som udgangspunkt opkræves og reguleres uafhængigt af afdøde som et mellemværende mellem arbejdsgiveren henholdsvis de kommunale dagpengemyndigheder eller en A-kasse, pensionsinstituttet m.fl. og de statslige told- og skattemyndigheder, jf. AMFL § 11, stk. 5, og § 13, stk. 2. Eventuelle krav om efterbetaling af for lidt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller udbetaling af for meget indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 15, stk. 1, fordrer ikke en slutbidragsopgørelse for den bidragspligtige og vil i disse - formentlig fåtallige - situationer vedrøre dødsboet uafhængigt af bestemmelsen i § 13, stk. 12.

Hæftelse for bidrag forfaldne før dødsfaldet

Er der for en selvstændig erhvervsdrivende ikke sket betaling af foreløbige bidrag, der er forfaldne før dødsfaldet, hæftes der er for disse bidrag efter DBSL regler om hæftelse, jf. DBSL § 88. Er der for lønmodtagere, for hvem arbejdsgiveren indeholder arbejdsmarkedsbidrag, ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt med et for lille beløb, finder AMFL's regler om hæftelse og inddrivelse m.v. anvendelse over for arbejdsgiveren, jf. DBSL §§ 87-88.

Hvis det konstateres, at afdøde har betalt for lidt i arbejdsmarkedsbidrag i indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, sker efterbetaling og hæftelse i disse tilfælde efter reglerne herom i DBSL §§ 87-88.

Dette betyder, at såfremt dødsfaldet finder sted, inden der er foretaget en ansættelse af arbejdsmarkedsbidraget, eller inden en eventuel efterfølgende ændret ansættelse heraf, og fremsat eventuelt krav om efterbetaling, opgøres efterbetalingskravet efter de almindelige regler for fremsættelse af krav vedrørende personlige skatter i DBSL § 87.

Frist for fremsættelse af efterbetalingskrav

Efterbetalingskravet skal være fremsat over for den eller dem, der hæfter for krav mod afdøde senest 3 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. I boer, der er udleveret til den efterlevende ægtefælle efter DSL § 22 ("150.000 kr.s-reglen"), og hvor der derfor ikke foreligger en opgørelse over afdødes aktiver og passiver ved dødsfaldet, regnes fristen på tre måneder dog fra meddelelsen herom.

Skattemyndighederne kan anmode om yderligere oplysninger vedrørende afdødes aktiver og passiver, og såfremt boet m.v. ikke er fremkommet med oplysningerne inden for en nærmere fastsat frist, udskydes 3-månedersfristen således, at den først udløber 2 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget oplysningerne. Reglerne i SKL § 6 C hvorefter skattemyndighederne kan anmode om yderligere oplysninger, gælder.

Proklama

Reglerne om udstedelse af proklama i dødsboer i DSL finder ikke anvendelse over for skattekrav, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse, jf. DBSL § 87, stk. 5. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på arbejdsmarkedsbidrag.

Hvem hæfter

For skyldige arbejdsmarkedsbidrag hæftes der efter reglerne i DBSL § 88 om hæftelse for personlige skatter.

Dette betyder, at såfremt boet er undergivet skifte, hæfter boet for de skyldige arbejdsmarkedsbidrag. Såfremt arvingerne har delt boet uden at sikre sig, at boets gældsposter er afviklet, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden.

Er boet uskiftet, påhviler betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag den efterlevende ægtefælle. Hvis afdøde ud over fællesboet også efterlod sig et særbo, som er skiftet, hæfter særboet og den efterlevende ægtefælle solidarisk for afdødes arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis et uskiftet bo skiftes i den efterlevende ægtefælles levende live, hæfter boet og den efterlevende ægtefælle solidarisk for eventuelle krav på arbejdsmarkedsbidrag mod afdøde.

Hvis boet er under insolvensbehandling fritages afdødes efterlevende ægtefælle og arvinger for hæftelsen for skyldige arbejdsmarkedsbidrag.

B.L.1.4 Værdiansættelsesspørgsmål - BAL

Handelsværdien pr. skæringsdagen/dagen for a contoudlodning

Efter § 12 i BAL, som ændret ved lov nr. 1222 af 27. december 1996, lovbekendtgørelse nr. 642 af 2/8-1997 gælder, at boet selv foretager værdiansættelsen af et aktiv eller passiv. Værdien ansættes i boopgørelsen til aktivernes handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.

Med hensyn til aktiver, der er aconto-udloddet, fastsættes værdien til handelsværdien på udlodningsdagen.

Sagkyndig vurdering

Efter de nye regler i DSL's kapitel 26 kan skifteretten efter anmodning bestemme, at handelsværdien af boets aktiver og passiver skal fastsættes ved en sagkyndig vurdering. Skifteretten vil således efter anmodning kunne træffe bestemmelse om omvurdering, hvis der er begået fejl ved vurderingens udførelse, som kan have påvirket vurderingsresultatet, hvis vurderingen i øvrigt ikke er foretaget på betryggende måde, eller hvis aktivets eller passivets handelsværdi må antages at afvige væsentlig fra vurderingsresultatet.

Den kommunale skattemyndighed kan ikke ændre resultatet af en sagkyndig vurdering. Det er skifterettens afgørelse, om der har foreligget en sagkyndig vurdering.

Skatteforvaltningens muligheder for ændringer af værdiansættelsen

Hvis en værdiansættelse i en boopgørelse ikke er fastsat ved en sagkyndig vurdering, er skattemyndigheden ikke bundet heraf. Skattemyndigheden har to muligheder for at få ændret værdiansættelsen. Skattemyndigheden kan enten anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering, eller skattemyndigheden kan ændre den af boet foretagne værdiansættelse.

Frister

Hvis skattemyndigheden vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker den kommunale skattemyndighed sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom.

Hvis den kommunale skattemyndighed vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om

Boets reaktionsmulighed mod ændring i værdiansættelsen

ændringen forlange sagkyndig vurdering. Skattemyndigheden har således mulighed for at korrigere værdiansættelsen for åbenbare fejl uden udmelding af sagkyndig vurdering. Hvis skattemyndighedens ændrede værdiansættelse bygger på andet end retning af fejl, kan den også lægges til grund, hvis boet ikke inden 4 uger anmoder skifteretten om at udmelde en sagkyndig vurdering. Skattemyndigheden kan således ikke mod boets ønske gennemføre en ændret værdiansættelse, idet boet så kan anmode om sagkyndig vurdering.

Skattemyndigheden er bundet af en sagkyndig vurdering, der er udmeldt af skifteretten, medmindre betingelserne for omvurdering er til stede, jf. DSL § 94.

Ingen mulighed for påklage af værdiansættelsen i det ligningsmæssige klagesystem

Det forhold, at skifterettens afgørelser er judicielle, medfører, at der ikke kan klages over værdiansættelse efter det ligningsmæssige klagesystem. Som følge heraf er værdiansættelserne udgået af opregningen af den kommunale skattemyndigheds ligningsmæssige kompetencer i SSL § 2, nr. 2, ligesom der er foretaget en konsekvensændring af SSL § 21, stk. 4, jf. § 30 i lov nr. 1223 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af DSL og DBSL m.v.).

Passivposter

Reglerne om beregning af passivposter i dødsboerne er overført til BAL som § 13 a ved lov nr. 1222 af 27. december 1996 om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af DSL og DBSL m.v.). Herudover er der gennemført den ændring, at boerne fremover selv skal angive passivposterne i boopgørelsen, således at den kommunale skattemyndighed fremover skal efterprøve beregningen af passivposterne.

Passivposterne anvendes ved beregningen af bo- og tillægsboafgift, idet de fratrækkes i den afgiftspligtige arvebeholdning. Passivposterne anses for udlagt sammen med aktivet, og kan desuden - afhængig af de involverede parters aftale - anvendes ved den interne fordeling af boets beholdning mellem arvingerne. I relation til dødsbobeskatningen har passivposterne derimod kun betydning i ganske specielle situationer, jf. bl.a. DBSL § 37, stk. 2, om begrænsninger i adgangen til succession.

I det omfang en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter DBSL § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret.

Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. I tilfælde af delvis succession skal der ske en forholdsmæssig reduktion af passivposten.

Passivposterne beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis aktivet var blevet solgt på skæringsdagen i boopgørelsen. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet den kommunale skattemyndighed meddelelse herom i henhold til DBSL § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen. Ved opgørelsen af fortjeneste, der ville være aktieindkomst, skal der ikke ske nedsættelse efter DBSL § 32, stk. 2 og 4.

Passivposten udgør 30 pct. af den beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter DBSL § 39, stk. 2, beregnes der af indestående med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct., og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør passivposten 12 pct.

I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter DBSL § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konkunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Den pågældende efterlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel.

Passivpostberegningen kan påklages til skatteankenævnet

For så vidt angår passivpostberegningen kan den kommunale skattemyndigheds afgørelser som hidtil påklages inden for det ligningsmæssige klagesystem. Dette gælder dog ikke, hvis der bag uenigheden om passivpostberegningen ligger en uenighed om værdiansættelsen af det pågældende aktiv. I så fald skal uenigheden løses i det skiftemæssige vurderingssystem, jf. ovenfor.

De gennemførte regler betyder, at passivpostberegningerne fortsat omfattes af det ligningsmæssige klagesystem, men med den indskrænkning, at dette ikke gælder værdiansættelsen af de bagved liggende aktiver. For så vidt angår klagesager ved Landskatteretten er det ved en ændring af SSL § 30, stk. 1, 2. pkt., præciseret, at der ikke kan iværksættes syn og skøn af værdiansættelsen.

B.L.1.5 Oplysningspligt - SKL

Skattemyndighederne har til opgave at ansætte skattepligtige i skat. Til det formål er den enkelte skattepligtige pålagt en selvangivelsespligt.

Selvangivelsespligten indebærer ikke kun en pligt til at selvangive skatterelevante oplysninger, men også en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger til brug for skattemyndighedernes bedømmelse af kvaliteten af disse oplysninger.

Oplysningspligtige vedr. afdødes skattemæssige forhold

I de tilfælde, hvor den skattepligtige er afgået ved døden, er oplysningerne om afdødes økonomiske forhold overgået fra afdøde til skifteretten, dødsboet, arvingerne eller en efterlevende ægtefælle. Som følge heraf er der ved § 29 i lov nr. 1223 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af DSL og DBSL m.v.) indsat en bestemmelse i SKL som § 6 C, hvorefter de ovenfor nævnte pålægges en oplysningspligt overfor skattemyndighederne vedrørende afdødes skattemæssige forhold. Oplysningspligten omfatter enhver oplysning af betydning for opgørelsen af skattekrav, der udspringer af afdødes skattepligt. Oplysningspligten omfatter også oplysninger om, hvem der er arvinger i boet, og hvorledes boet skiftebehandles.

Udskydelse af anmeldelsesfrist

Oplysningspligtens overholdelse er sanktioneret således, at fristen i § 87, stk. 2, i DBSL for skattemyndighedernes anmeldelse af skattekrav i boet udskydes, hvis en anmodning om oplysninger efter SKL § 6 C, stk. 1, ikke efterkommes indenfor en nærmere angiven rimelig frist, jf. § 87, stk. 3, i DBSL.

Automatisk indberetning

Efter SKL § 6 C, stk. 2, vil skifteretterne blive pålagt at foretage automatiske indberetninger om dødsboer til skattemyndighederne efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren er bemyndiget til at foreskrive, hvilke booplysninger, der skal indberettes, samt hvornår, i hvilken form og hvortil oplysningerne skal indberettes.

Afsnit BL

B.L.1 Andre skatte- og afgiftslove

Ændringer mv. i andre skatte- og afgiftslove som følge af DBSL og DSL.

B.L.1.1 Proklamareglerne

Obligatorisk proklama i egentligt skiftede boer

Efter §§ 81-83 i DSL gøres udstedelse af proklama obligatorisk i alle egentligt skiftede boer, dvs. privatskiftede boer og bobestyrerbehandlede boer. Anmeldelse af eventuelle krav skal foretages af de enkelte kreditorer.

I alle andre boer gøres det muligt at udstede proklama, herunder også i boer, der er udleveret til uskiftet bo.

Der skabes således sikkerhed for, om boet er solvent eller ej, at afdødes kreditorer får dækning i boets aktiver, inden de deles mellem arvingerne, og at arvingerne ikke bliver mødt med ubekendte krav efter boets afslutning.

8 ugers præklusionsfrist

Som hovedregel vil der skulle udstedes proklama umiddelbart efter, at der er truffet afgørelse om et bos behandlingsmåde. Fra proklamaets udstedelse løber der en frist på 8 uger, hvorefter et krav prækluderes, hvis det ikke er opgjort og anmeldt. Kan et krav ikke opgøres endeligt inden for denne frist, kan en skønsmæssig angivelse af kravet anmeldes. Det endeligt opgjorte krav skal da anmeldes inden for en yderligere frist på 8 uger.

Krav der ikke prækluderes

Proklamaet vedrører alle krav mod afdøde indtil dødstidspunktet. Visse nærmere opregnede krav prækluderes dog ikke. Det gælder bl.a. skatter og afgifter i det omfang, det er bestemt i anden lovgivning.

Skattekrav under påklage omfattes af proklama

Efter DBSL § 87, stk. 5, finder reglerne i DSL om udstedelse af proklama i dødsboer således ikke anvendelse over for skattekrav, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse. Dette gælder, uanset om skattekravet vedrører indkomstår forud for dødsåret, mellemperioden eller der er tale om tillægsskattekrav. Skattekrav, der er under påklage, anses for opgjort forud for proklamaets udstedelse, uanset at opgørelsen ikke er endelig. Sådanne krav er således omfattet af et proklama.

Angivelsesperioder og -frist i forskellige afgiftslove

Gevinstafgift

Som følge af de nye præklusionsregler er der bl.a. sket en ændring af de tidligere gældende angivelsesperioder i lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner, lov om afgift af lønsum, lov om merværdiafgift og lov om afgift af ledningsført vand. Efter de nye regler skal arvingerne inden 30 dage efter proklamaets udstedelse angive afgiften fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet, jf. nærmere herom nedenfor. Herudover er der ikke indført en bestemmelse i gevinstafgiftsloven hvorefter krav på gevinstafgift ikke prækluderes.

Kontrol af angivelserne

Gevinstafgift

Det vil sige, at arvingerne for så vidt angår de ovennævnte afgifter skal indgive en anmeldelse for den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren dør, på et tidligere tidspunkt end afdøde selv ville have skullet gøre. Anmeldelsen skal indgives senest en måned efter proklamaets udstedelse og skal omfatte perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsfaldet. Finder told- og skatteregionen, at anmeldelsen er korrekt, anmeldes kravet i henhold hertil. Er told- og skatteregionen derimod i tvivl om, hvorvidt anmeldelsen er korrekt, og foretager den derfor kontrol i virksomheden, inden et krav kan anmeldes, skal dette ske inden for fristerne på to gange 8 uger.

Særlig afgiftslovgivning

Efter lov om afgift af affald og råstoffer er afgiftsperioden for virksomheder registreret efter loven kvartalet med senest frist for angivelse den 15. i måneden efter afgiftsperioden.

Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 er der som § 19, stk. 2, i lov om afgift af affald og råstoffer fastsat, at arvinger eller bobestyreren senest 30 dage efter udstedelse af proklama skal angive afgiften for perioden fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet.

En overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Efter lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) er afgiftsperioden for virksomheder registreret efter loven kvartalet med seneste frist for angivelse den 15. i måneden efter afgiftsperioden.

Som følge heraf er det ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 i § 11 i lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) fastsat, at arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter udstedelse af proklama efter § 81 i DBSL skal angive afgiften for perioden fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet.

En overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde ved forsæt eller grov uagtsomhed .

Lønsumsafgiftsloven

Virksomheder, der efter lønsumsafgiftslovens § 6 a først skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften alene på grundlag af lønsummen, skal efter udløbet af virksomhedens indkomstår foretage en endelig opgørelse reguleret i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs. korrigeret for overskud/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår. Har virksomheden i indkomståret haft overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort efter reglerne i IFL § 4, stk. 1, skal virksomheden indbetale yderligere afgift af dette overskud. Har der været underskud i indkomståret, skal virksomheden tilsvarende have tilbagebetalt afgift.

Efter DBSL skal der som udgangspunkt ikke det år, virksomhedens indehaver afgår ved døden, foretages en skatteansættelse for mellemperioden, dvs, perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og indtil dødsdagen. Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger for dødsåret er således endelige, og der skal ikke udarbejdes en selvangivelse for mellemperioden alene for at kunne opgøre den endelige lønsumsafgift.

Virksomheden afskæres dog ikke fra tilbagebetaling af afgift i de tilfælde, hvor virksomheden har haft underskud i mellemperioden. Boet kan selv vælge at opgøre den skattepligtige indkomst for mellemperioden og på grundlag heraf foretage en endelig opgørelse af lønsumsafgiften. Opgørelsen af mellemperiodeindkomsten skal ske efter reglerne i DBSL. Hvis opgørelsen ikke samtidig tjener indkomstskatteformål, omfattes den ikke af

SSL's regler. Vælger boet at foretage endelig opgørelse og angivelse, vil tilbagebetaling ske efter lovens almindelig regler.

Efter lønsumsafgiftslovens § 6 er opgørelsesperioden kvartalet med seneste frist for angivelse 3 måneder og 15 dage efter opgørelsesperiodens udløb. Efter de nye dødsboskifteregler skal krav anmeldes inden 8 uger efter bekendtgørelse af proklama. Proklamaet vil også prækludere uforfaldne krav efter lønsumsafgiftsloven.

Proklama særlig angivelse

Det er ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 som § 10, stk. 2, i lønsumsafgiftsloven fastsat, at dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama i boet efter DSL § 81, skal arvingerne eller bobestyreren foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsfaldet. Den særlige angivelse skal ske senest 30 dage efter bekendtgørelsen af proklama. I visse tilfælde vil angivelsesfristen efter lovens § 6 og § 6 a for det forudgående kvartal ikke være udløbet, når boet skal angive for den løbende opgørelsesperiode efter 30-dages fristen. Afgiften for den tidligere periode skal i disse tilfælde angives samtidig med angivelsen for den løbende periode.

Boets angivelsesfrister kan illustreres med følgende eksempel

Eksempel - lønsumsafgift

Dør virksomhedens indehaver den 1. februar 1997, og bekendtgøres proklama i boet den 17. februar, skal boet senest den 19. marts angive lønsumsafgiften for perioden 1. januar - 1. februar 1997. Har virksomhedens indehaver ikke inden sin død angivet afgiften for 4. kvartal 1996, hvor angivelsesfristen først udløber den 15. april 1997, skal boet angive afgiften sammen med angivelsen for den løbende periode, dvs. den 19. marts.

Det fremgår af § 10, stk. 3, som affattet ved lov nr. 1223 af 27. december 1996, at indbetaling af endelig afgift efter lovens § 6 b for et tidligere afsluttet indkomstår - når virksomhedens indehaver er afgået ved døden efter ind-komstårets udløb, men angivelsesfristen for den endelige afgift ikke er udløb-et, og angivelsen ikke er sket ved dødsfaldet - ikke omfattes af et i dødsboet udstedt proklama. Efter § 83, stk. 2, nr. 4, i DSL undtages krav på skatter og afgifter i det omfang, det er bestemt i anden lovgivning, fra et i dødsboet udstedt proklama. Når der her undtages et krav på endelig lønsumsafgift fra proklamaet, skyldes det, at opgørelsen af den endelige afgift forudsætter en forudgående opgørelse af den skattepligtige indkomst. I § 87, stk. 5, i DBSL er det fastsat, at skattekrav ikke prækluderes, medmindre skattekravet er opgjort ved proklamaets udstedelse.

Efter lov om afgift af ledningsført vand er afgiftsperioden for virksomheder registreret efter loven kvartalet med seneste frist for angivelse den 15. i måneden efter afgiftsperioden. Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 blev det som § 15 a i lov om afgift af ledningsført vand fastslås det, at arvingerne og bobestyreren senest 30 dage efter udstedelse af proklama skal angive afgiften for perioden fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet. En overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Bestemmelsen vil antagelig kun være relevant i et meget begrænset antal tilfælde, da de fleste private vandværker er andelsselskaber og lign.

Momsloven

Efter momslovens § 57 er afgiftsperioden som udgangspunkt kvartalet med seneste frist for angivelse 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

For virksomheder, der er momsregistreret som landbrug og fiskeri m.v., er afgiftsperioderne efter lovens § 68 første og anden halvdel af kalenderåret / regnskabsåret med seneste frist for angivelse den 20. i den tredje kalendermåned efter udløbet af afgiftsperioden. Efter de nye dødsboskifteregler skal krav anmeldes inden 8 uger efter bekendtgørelse af proklama. Proklamaet vil også prækludere uforfaldne krav efter momsloven.

Det er i § 62, stk. 13, i momsloven som affattet ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 fastsat en kort angivelsesfrist, når virksomhedens indehaver afgår ved døden, og der udstedes proklama i boet. Den særlige angivelse skal ske senest 30 dage efter bekendtgørelsen af proklama.

Angivelsen skal omfatte perioden fra afgiftsperiodens start og indtil dødsdagen. I visse tilfælde vil angivelsesfristen for en tidligere afsluttet afgiftsperiode ikke være udløbet, når boet skal angive for den løbende afgiftsperiode efter den foreslåede 30-dages frist. Det vil kunne ske, når virksomheden er registreret som landbrug og fiskeri m.v., hvor der er en forholdsvis lang angivelsesfrist på 2 måneder og 20 dage. Afgiften for den tidligere periode skal i disse tilfælde skal angives samtidig med angivelsen for den løbende periode.

Eksempel - moms

Boets angivelsesfrister kan illustreres med følgende eksempel, hvor virksomheden er registreret som landbrug med første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder

Dør virksomhedens indehaver den 15. januar 1997, og bekendtgøres proklama i boet den 28. januar, skal boet senest den 27. februar angive momsen for perioden 1. - 15. januar 1997. Har virksomhedens indehaver ikke inden sin død angivet afgiften for 2. halvår 1996, hvor angivelsesfristen først udløber den 20. marts 1997, skal boet angive afgiften sammen med angivelsen for den løbende periode, dvs. den 27. februar.

Efter gevinstafgiftsloven som ændret ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 skal afgiften ikke angives inden for faste terminer, men senest 14 dage efter, at resultatet af bortlodningen eller konkurrencen foreligger. Da bortlodninger og konkurrencer kan finde sted over flere måneder, er det i lovens § 6 A bestemt, at krav på gevinstafgift ikke prækluderes.

B.L.1.2 Insolvente dødsboer - DBSL og KKSL

Insolvensbehandling af dødsboer

Efter DSL § 69 træffer skifteretten afgørelse om insolvensbehandling af insolvente dødsboer og udpeger en bobestyrer, jf. dog DSL § 70, stk. 2, hvorefter der kan træffes afgørelse om udvidet bostyre efter konkurslovens bestemmelser. Når skifteretten efter DSL § 69 har truffet beslutning om insolvensbehandling af et insolvent, fuldt skattepligtigt dødsbo, omfattes dødsboet efter DBSL § 52, stk. 2, af KKSL's regler. Af dødsboskattereglerne er det herefter i disse tilfælde kun DBSL § 52, der finder anvendelse, jf.

DSL § 2, stk. 3. Således finder blandt andet de regler, der gælder for afdødes efterlevende ægtefælle efter DBSL's kapitel 7 ikke anvendelse, hvis afdødes bo er taget under konkursbehandling.

Afdøde gift og insolvent ved dødsfaldet

Hvis afdøde var gift ved dødsfaldet, og hvis kun afdøde selv var insolvent, omfatter insolvensbehandlingen kun afdødes formue. Den anden ægtefælles formue opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler i DSL's kapitel 16 separat med henblik på boslodsveksling (det vil her sige overførsel af halvdelen af nettoværdierne i den solvente ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje samt skilsmissesæreje uden modydelse). I tilfælde, hvor skifteretten træffer afgørelse om insolvensbehandling af boet, jf. DSL § 69, indebærer KKSL kapitel 3 A, at afdødes ægtefælle beskattes efter de samme regler som gælder for beskatning af andre fallenters ægtefæller. De særlige regler, der gælder for afdødes ægtefælle efter DBSL, finder således ikke anvendelse, hvor afdødes bo er taget under insolvensbehandling.

Efterlevende ægtefælle insolvent

Hvis kun den efterlevende ægtefælle er insolvent, sker en eventuel beskatning af dødsboet, hvad enten den efterlevende ægtefælle er under konkurs eller ej, uafhængigt heraf efter de øvrige bestemmelser i DBSL.

Afdøde og efterlevende ægtefælle insolvente

Hvis både afdøde og den efterlevende ægtefælle er insolvente, bliver der tale om to adskilte insolvente/konkursboer med hver sin kreditorkreds.

Ophævelse af evt. mellemperiodebeskatning

Hvis der er iværksat afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst ud fra den urigtige forudsætning, at dødsboet er solvent, men fritaget for beskatning efter DBSL § 6, og skifteretten på et senere tidspunkt træffer bestemmelse om insolvensbehandling af dødsboet, ophæves mellemperiodebeskatningen, og eventuelle beløb, som boet har indbetalt, modregnes i skatten af konkursindkomsten, jf. DBSL § 52, stk. 3. I det omfang, dette ikke kan ske, skal beløbet udbetales til boet.

Overskydende skat

Har mellemperiodeskatteansættelsen i stedet resulteret i, at boet har fået et beløb udbetalt efter § 30, stk. 3, er tilbagebetalingskravet omfattet af konkurslovens § 93, nr. 3, idet der er tale om en gældspost, der opstår som umiddelbar følge af beslutningen om insolvensbehandling.

Genoptagelse til insolvensbehandling

- ophævelse af sket dødsbobeskatning

Hvis et dødsbo i sin helhed genoptages og undergives insolvensbehandling, ophæves en eventuel dødsbobeskatning eller mellemperiodebeskatning af afdøde, jf. DBSL § 52, stk. 4. Det bemærkes herved, at dette efter indførelsen af de nye dødsboskifteregler må antages at ville forekomme noget hyppigere i praksis end hidtil, jf. herved bl.a. DSL § 29.

Insolvensbehandling af genoptaget uskiftet bo

DBSL § 52, stk. 4, omfatter tillige tilfælde, hvor et bo, der er udleveret til ægtefællen efter § 58, i sin helhed genoptages og undergives insolvensbehandling, jf. herved bl.a. DSL § 23, § 34, jf. § 29, og arvelovens § 16, stk. 2. I disse tilfælde ophæves beskatningen af den efterlevende ægtefælle efter §§ 58-65. Det betyder navnlig, at den efterlevende ægtefælles skatteansættelse for dødsåret må genoptages. Om de skattemæssige forhold ved insolvensbehandling af dødsboer i øvrigt henvises til E.L. om

KKSL.

B.L.1.3 Arbejdsmarkedsbidrag - AMFL

Efter de hidtil gældende regler var der ikke særskilte bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsfonde for den bidragsmæssige behandling af dødsboer. Der skulle derfor altid foretages en slutbidragsopgørelse for afdøde med eventuelle efterreguleringer af arbejdsmarkedsbidraget.

Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 er der som § 13, stk. 12, indsat en endelighedsbestemmelse i AMFL, lovbekendtgørelse nr. 744 af 21/9-1997.

I henhold til § 7, stk. 1, i AMFL påhviler bidragspligten

a) personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet,og som er skattepligtige efter KSL §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, eller j,

b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,

c) personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres tll selvstændig erhvervsvirksomhed, og

d) personer omfattet af §§ 2a og 2b i lov om Arbejdsmarkedets tillægspension, for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.

For bidraget for selvstændige erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. AMFL § 7, stk. 3.

Betaling af indeholdte og foreløbige forfaldne arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses endelige for afdøde

Det gælder efter AMFL § 13, stk. 12, at afgår en person, omfattet af AMFL § 7, stk. 1, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Det samme gælder betalingen af foreløbige bidrag efter AMFL § 12 (selvstændige erhvervsdrivende), som forfaldt før dødsfaldet.

Eftergivelse

Med hensyn til de indkomstarter, hvor der efter AMFL § 11, stk. 4, jf. stk. 3, og § 11, stk. 8, opkræves bidrag efterfølgende på grundlag af selvangivelsesoplysninger og skatteansættelsen ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, eftergives betalingen for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

B.L.1 Andre skatte- og afgiftslove

B.L.1.1 Proklamareglerne

B.L.1.2 Insolvente dødsboer - DBSL og KKSL

B.L.1.3 Arbejdsmarkedsbidrag - AMFL

B.L.1.4 Værdiansættelsesspørgsmål - BAL

B.L.1.5 Oplysningspligt - SKL