DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BD

§ 76 afgrænser anvendelsesområdet for DBSL afsnit IV og dets enkelte bestemmelser.

Anvendelsesområdet i § 76 er tilfælde, hvor boet efter en afdød person er sluttet ved boudlæg efter DSL § 18. Boudlæg træder i stedet for den tidligere skiftelovs begreber boudlæg for begravelsesomkostninger og udvidet begravelsesudlæg.

De skattemæssige regler om boudlæg adskiller sig grundlæggende fra reglerne i lovens afsnit II og III derved, at de hviler på den forudsætning, at ingen hæfter for afdødes gæld, jf. herved DSL § 20, stk. 2.

Da der ikke opstår et dødsbo i skiftemæssig henseende, er der ikke fastsat særlige regler om beskatningen af selve bomassen. Derimod er der fastsat regler om beskatningen af afdøde i det seneste indkomstår forud for dødsfaldet, af mellemperioden, af en efterlevende ægtefælle og af modtagere af boudlæg.

Systematikken i lovens afsnit er derefter, at § 77 omhandler tilfælde, hvor afdøde var enlig og §§ 78 og 79 tilfælde, hvor afdøde efterlader sig en ægtefælle, mens § 80 omhandler den skattemæssige behandling af udlægsmodtageren, uanset hvilken forbindelse, der fandtes mellem udlægsmodtageren og afdøde. Anvendelsen af § 80 forudsætter, at udlægsmodtageren er skattepligtig, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, jf. herved DSL § 19, stk. 2, der udtrykkelig nævner, at boudlæg kan ske til en kommune eller til statskassen.

I tilfælde, hvor en afdød gift person efterlader sig både et fælleseje, herunder et skilsmissesæreje, og et fuldstændigt særeje, og hvor kun det ene af boerne sluttes ved boudlæg, viger § 78 og § 79 for de almindelige regler om beskatning af den efterlevende ægtefælle i henholdsvis lovens kapitel 7 ( se B.B.5.) og kapitel 10 ( se B.C.) afhængig af, om betingelserne for overtagelse af det andet bo efter § 58 er opfyldt.

B.D.1.2 Afdøde var enlig ved dødsfaldet - § 77

§ 77 vedrører tilfælde, hvor afdøde ved dødsfaldet ikke var gift, herunder tilfælde, hvor afdødes ægteskab var suspenderet ved separation inden dødsfaldet. Endvidere vedrører bestemmelsen tilfælde, hvor afdøde efterlader sig en ægtefælle, der ikke samlevede med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet. Bestemmelsen angår både det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og mellemperioden.

Der foretages ingen skatteansættelse for seneste indkomstår forud for dødsfaldet

Da ingen hæfter for afdødes eventuelle restskat, er der efter dødsfaldet ingen grund til at iværksætte skatteansættelse af afdødes seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet. Derfor undlades en sådan skatteansættelse. Der stilles dog intet krav om, at en før dødsfaldet foretagen skatteansættelse skal ophæves, da en sådan ophævelse må anses for overflødig. Den kommunale skattemyndighed har intet behov for en selvangivelse, og det påhviler ikke modtageren af boudlægget at indlevere en sådan.

Eventuel restskat

Hvis der er foretaget skatteansættelse forud for dødsfaldet, og denne har resulteret i restskat, hæfter ingen, heller ikke udlægsmodtageren, for restskatten, jf. herved hovedreglen i DSL § 19, stk. 2.

Eventuel overskydende skat

Hvis skatteansættelsen derimod viser, at afdøde har betalt for meget i skat, afhænger det offentliges tilbagebetalingspligt af, hvorvidt tilbagebetalingen er forfaldet til udbetaling før eller efter dødsfaldet. Hvis tilbagebetalingen er forfaldet før dødsfaldet, skal beløbet udbetales til skifteretten. Overskydende skat forfalder senest 1. oktober i slutligningsåret,jf. KSL § 62, stk.3, hvorefter overskydende skat, der ikke er udbetalt, forrentes fra denne dato.

Beløbet indgår da i boudlægget. Hvis tilbagebetalingen ikke er forfaldet før dødsfaldet, udbetales den ikke.

Ingen afsluttende ansættelse for mellemperioden

Der kan ikke foretages afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden. Det sker ud fra den betragtning, at de forudbetalte skatter i almindelighed dækker skattekravet, at ingen hæfter for en eventuel restskat, og at udbetaling af en eventuel overskydende skat ville sinke skifterettens afgørelse af, hvorvidt boudlæg er muligt.

B.D.1.3 Afdøde var gift ved dødsfaldet - § 78

Samlivsbetingelse

§ 78 vedrører tilfælde, hvor afdøde var gift ved dødsfaldet, uden at der forelå separation. Anvendelsen af reglerne forudsætter endvidere, at afdøde var samlevende med ægtefællen. For så vidt angår indkomståret forud for dødsfaldet kræves samliv ved dette indkomstårs udløb, jf. § 78, stk. 1. For så vidt angår mellemperioden kræves samliv ved dødsfaldet, jf. § 78, stk. 2.

Skatteansættelse foretages for seneste indkomstår inden dødsfaldet

Det fastslås i § 78, stk. 1, at der, hvis afdøde samlevede med en ægtefælle ved udgangen af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet, skal foretages skatteansættelse af afdøde for dette år. Dette skyldes hensynet til ægtefællens skatteansættelse i det pågældende år, idet de to skatteansættelser er forbundne. Derimod hæfter den efterlevende ægtefælle ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde, hvadenten de er opgjort eller forfaldne før eller efter dødsfaldet. Dette

Ingen hæftelse for restskat

følger allerede af hovedreglen i DSL § 19, stk. 2, men er tillige lovfæstet her.

Det er uden betydning, om boudlægget er sket til den efterlevende ægtefælle eller til andre.

Selvangivelse

Af hensyn til skatteansættelsen af den efterlevende ægtefælle vil det være hensigtsmæssigt, hvis den efterlevende ægtefælle indleverer selvangivelse for afdøde i de tilfælde, hvor selvangivelse ikke allerede er indleveret inden dødsfaldet. Den efterlevende ægtefælle er imidlertid ikke forpligtet hertil.

SKL § 5, stk. 1 og 2, om fremtvingelse af selvangivelse finder således ikke anvendelse. Indgiver den efterlevende ægtefælle ikke selvangivelse for afdøde, foretages der i stedet skønsmæssig ansættelse, idet SKL § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Afdødes eventuelle overskydende skat

Endvidere gælder, at afdødes eventuelle overskydende skat, der ikke er forfalden ved dødsfaldet, udbetales til den efterlevende ægtefælle uden om boet. Hvis skatten er forfalden forud for dødsfaldet, skal den derimod udbetales til skifteretten og indgår da i boudlægget.

Det er ikke en betingelse for at udbetale overskydende skat til den efterlevende ægtefælle, at boudlægget er sket til denne.

Forskudt indkomstår

Reglen om, at udbetaling til den efterlevende ægtefælle skal ske uden om boet, gælder også, hvis ægtefællerne anvendte et indkomstår, der afveg fra kalenderåret, og den skal i så fald også anvendes på overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet skete.

Efterlevende ægtefælles begæring om afsluttende ansættelse for mellemperioden

Efter § 78, stk. 2, gælder at beskatningsforholdene for mellemperioden grundlæggende reguleres på samme måde som ved skattefritagne dødsboer, jf. henvisningen til §§ 7-18. Det vil sige, at udgangspunktet, jf. § 12, er, at betalte foreløbige skatter anses for at dække skattekravene vedrørende mellemperioden. Afsluttende skatteansættelse vedrørende mellemperioden kan kun kræves af en efterlevende ægtefælle, der samlevede med afdøde ved dødsfaldet. Om fristerne for begæring om afsluttende ansættelse gælder reglerne i § 13. Et eventuelt beregnet skattetilsvar efter § 15, stk. 2, kan ikke opkræves, fordi ingen, heller ikke den efterlevende ægtefælle, hæfter herfor.

Derimod skal eventuel beregnet overskydende skat efter § 15, stk. 3, udbetales til den efterlevende ægtefælle uden om boet.

Overskydende skat udbetales til efterlevende ægtefælle, selv om det er en anden person, der har fået boet udlagt for begravelsesomkostningerne. Inden udbetalingen kan afdødes og efterlevendes skatterestancer m.v. modregnes på sædvanlig vis.

B.D.1.4 Beskatningen af den efterlevende ægtefælle - § 79

Bestemmelsen angår beskatningen af den efterlevende ægtefælle i dødsåret og i de efterfølgende indkomstår. Det fastslås i § 79, stk. 1, at beskatningen af den efterlevende ægtefælle ikke påvirkes af, at den anden ægtefælles bo er sluttet ved boudlæg.

To personfradrag

To bundfradrag i mellemskat

§ 79, stk. 2, indeholder to særregler om beregningen af den efterlevende ægtefælles skat i dødsåret. På tilsvarende måde som ved de skiftede boer tildeles der den efterlevende ægtefælle to personfradrag og to bundfradrag ved beregningen af mellemskatten, jf. herved § 50, stk. 1 og 2. Særreglerne gælder dog kun, hvis ægtefællerne var samlevende (i henhold til reglerne i KSL § 4) ved dødsfaldet, og de anvendes ikke, hvis den efterlevende ægtefælle samlever med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

B.D.1.5 Beskatning af udlægsmodtageren - § 80

Ingen adgang til succession

§ 80 vedrører den efterfølgende beskatning af den, der har modtaget et boudlæg, hvori der indgår et skatterelevant aktiv, idet den grundlæggende regel er, at sådanne aktiver beskattes hos udlægsmodtageren efter de almindelige regler i skattelovgivningen. Det vil sige, at der ikke kan ske succession. Udlægsmodtagerens anskaffelsestidpunkt vil være dødsdagen og anskaffelsessummen værdien på dødsdagen. § 80, stk. 1, finder anvendelse, uanset hvem udlægsmodtageren er (blot vedkommende er skattepligtig), mens § 80, stk. 2, kun finder anvendelse, hvis udlægsmodtageren er afdødes efterlevende ægtefælle.

Dødsdagen er skæringsdag

I medfør af § 80, stk. 1, overgår indkomstskattepligten vedrørende udleverede aktiver til udlægsmodtageren med virkning fra dødsdagen.

Afdødes etableringskonto

Det fastslås i § 80, stk. 2, at boudlæg til den efterlevende ægtefælle skal give den efterlevende ægtefælle mulighed for at overtage afdødes etableringskonto på de vilkår, der var gældende for afdøde. Den efterlevende ægtefælle stilles herved på samme måde ved boudlæg som ved de øvrige boafslutningsformer. Indeståendet på etableringskonto medregnes ved afgørelsen af, om boudlæg kan finde sted.

Afsnit BD

B.D.1 Boudlæg

B.D.1.1 Indledning - § 76

B.D.1 Boudlæg

B.D.1.1 Indledning - § 76

B.D.1.2 Afdøde var enlig ved dødsfaldet - § 77

B.D.1.3 Afdøde var gift ved dødsfaldet - § 78

B.D.1.4 Beskatningen af den efterlevende ægtefælle - § 79

B.D.1.5 Beskatning af udlægsmodtageren - § 80