DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BC

Kapitel 10 (§§ 58-66) gælder tilsvarende i situationer, hvor et påbegyndt egentligt skifte munder ud i udlodning af hele boet til den efterlevende ægtefælle efter bestemmelserne i arvelovens §§ 7 a og 7 b, dvs. tilfælde, hvor DSL § 22 kunne have været anvendt, hvis man umiddelbart havde haft overblik over boets størrelse.

I henhold til § 58, stk. 2, 3. pkt., ophæves en eventuel mellemperiodebeskatning af afdøde. Har dødsboet således indbetalt beløb, skal disse godskrives ægtefællen. Har dødsboet modtaget beløb, som nu skal tilbagebetales, opkræves disse i forbindelse med den efterlevende ægtefælles skat for det indkomstår, hvori boet sluttes.

Førstafdøde efterlader sig både fælles eje og fuldstændigt sær eje

Bestemmelsen i § 58, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor førstafdøde efterlader sig både fælleseje og/eller skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Ved afgørelsen af, hvilke beskatningsregler der skal finde anvendelse ved sådanne blandede formueordninger, tages udgangspunkt i, hvad der sker med fællesboet. Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter en af reglerne i § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., (-ikke nødvendigvis den samme regel for henholdsvis fællesboet og særboet), skal beskatningen af den efterlevende ægtefælle fuldt ud ske efter reglerne i nærværende kapitel.

Hvis et af boerne overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet bo sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling i medfør af § 18 i DSL (boudlæg) gælder reglerne i §§ 58-66, se dog § 80 og B.D.1.5. Hvis fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i §§ 58-66 dog med de ændringer, der følger af §§ 67-70.

Som det fremgår af teksten ovenfor, finder reglerne i §§ 58-66 i visse tilfælde anvendelse på førstafdødes fuldstændige særeje.

Det fremgår af § 58, stk. 4, at i tilfælde, hvor udlevering til uskiftet bo efter stk. 1 omfatter aktiver og passiver fra førstafdødes fuldstændige særeje, anses disse som hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje.

B.C.1.3 Den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling-§ 59

Ægtefællesuccession

§ 58, stk. 1, indeholder en afgrænsning af, i hvilke tilfælde reglerne i kapitel 10 (§§ 59-66) om uskiftede boer i modsætning til reglerne i lovens afsnit II (§§ 2-57) om skiftede boer (selvstændige skattesubjekter) finder anvendelse.

En grundlæggende betingelse er, at afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet. Boets skiftemæssige status og eventuelle arvingers identitet fremgår af skifteretsattesten.

Uskiftet bo ved dødsfaldet

§ 58, stk. 1, nr. 1, angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får boet udleveret til uskiftet bo.

Etablering af uskiftet bo forudsætter, at der forud for dødsfaldet forelå fælleseje eller skilsmissesæreje hos mindst én af ægtefællerne.

Skilsmissesæreje bliver ved dødsfaldet fælleseje efter bestemmelsen i § 28, stk. 1, nr. 1, i lov om ægteskabets retsvirkninger. Skilsmissesæreje indgår derfor også i det uskiftede bo.

Den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje og rettigheder, der er udtaget i medfør af § 15, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, indgår ikke i det uskiftede bo, men skattepligtigt afkast vil dog blive berørt af beregningsreglerne for indkomstskat i dødsåret i § 63, ligesom det er uden betydning for anvendelsen af underskudsfremførselsreglen i § 59, stk. 5, hvordan den efterlevende ægtefælles indkomst er sammensat.

Det er tillige en forudsætning for uskiftet bo, at den førstafdøde ægtefælle efterlader sig livsarvinger. Efterlader førstafdøde sig ikke livsarvinger, eller giver alle livsarvinger arveafkald, kan § 58, stk.1, nr. 1, ikke finde anvendelse, men udlevering til den efterlevende ægtefælle som enearving har samme skattemæssige konsekvenser for ægtefællen, jf. § 58, stk. 1, nr. 3 og 4.

Endelig forudsætter udlevering til uskiftet bo, at der fremsættes anmodning derom, jf. arvelovens § 12. Skifteretten foretager således ikke udleveringen automatisk.

Arveafkald

Der er ikke skiftet med personer, der har givet rettidigt arveafkald. Dette gælder, uanset om der ydes vederlag for afkaldet.

Boet udleveret efter DSL § 22, jf. arvelovens § 7a og b

§ 58, stk. 1, nr. 2, angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får udleveret boet efter førstafdøde efter reglen i DSL § 22.

DSL § 22, stk. 1, omhandler tilfælde, hvor skifteretten skønner, at der under hensyn til de særligt begunstigende arveregler i arvelovens §§ 7 a og 7 b samt eventuelle vederlagskrav, jf. § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger, ikke vil blive noget til udlodning til andre arvinger - eventuelt legatarer - efter førstafdøde.

Efter arvelovens § 7 a har den efterlevende ægtefælle ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.

Efter arvelovens § 7 b, stk. 1, kan den efterlevende ægtefælle, hvis boet er af ringe værdi, udtage bohave mv. i det omfang det skønnes nødvendigt, for at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, selv om der derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og arvelod.

Efter arvelovens § 7 b, stk. 2, har den efterlevende ægtefælle altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr.

Efterlevende ægtefælles vederlagskrav

Efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger kan en ægtefælle forlange vederlag, bl.a. hvis den anden ægtefælle ved misbrug af sin rådighed over fælleseje el.lign. i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet, som den pågældende råder over.

Efter DSL § 22, stk. 2, kan skifteretten i særlige tilfælde bestemme, at udlevering efter § 22, stk. 1, ikke må ske, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Udlevering til forenklet privat skifte

- DSL § 34

§ 58, stk. 1, nr. 3, i DBSL angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle som enearving får udleveret hele boet efter førstafdøde efter bestemmelsen i DSL § 34 om forenklet privat skifte. Der gælder en række betingelser for denne udlevering til forenklet privat skifte

1) betingelserne for privat skifte skal være opfyldt,

2) der må ikke i boet være legatarer,

3) afdøde og den efterlevende ægtefælle må ikke være separeret, og

4) den efterlevende ægtefælle skal indtræde i afdødes skattemæssige stilling.

Hvis den efterlevende ægtefælle benytter adgangen efter § 59, stk. 2 og 3, til ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud, vil betingelserne for udlevering efter DSL § 34 imidlertid ikke være opfyldt.

Udlevering efter DSL § 34 kan omfatte såvel afdødes fælleseje og skilsmissesæreje som afdødes fuldstændige særeje.

Efterlevende ægtefælle er eneste legale arving

§ 58, stk. 1, nr. 4, omfatter alle tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, dvs. alle tilfælde, hvor førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger. Dødsbobeskatning kan således ikke opnås gennem indsættelse af testamentariske arvinger eller legatarer.

Uskiftet bo efter skifte med andre end førstafdødes livsarvinger

Efter § 58, stk. 2, 1. og 2. pkt., gælder reglerne i kapitel 10, hvad enten et uskiftet bo etableres umiddelbart i forbindelse med dødsfaldet, eller der i første omgang påbegyndes et skifte. Hvis der forud for udleveringen af boet til den efterlevende ægtefælle er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, kan reglerne dog ikke finde anvendelse. Sådanne kombinationer af skifte og uskiftet bo omfattes i stedet af reglerne i lovens afsnit II, §§ 3-57, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, således at det uskiftede bo skatteretligt udgør en udlodning til den efterlevende ægtefælle.

§ 59, stk. 1, fastlægger omfanget af den efterlevende ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling. Bestemmelsen svarer til reglerne om dødsboets succession i afdødes stilling, jf. § 20, stk. 1. Den efterlevende ægtefælle indtræder herefter i afdødes skattemæssige stilling. Aktiverne anses for erhvervet af den efterlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, som de i sin tid er erhvervet af afdøde på.

Konto for opsparet overskud og indskudskonto

Den efterlevende ægtefælle kan indtræde i afdødes stilling vedrørende indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto i alle de tilfælde, der er opregnet i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også fuldstændigt særeje.

Flere virksomheder

Reglerne i VSL § 2, stk. 3, om, at flere virksomheder i relation til virksomhedsordningen anses som én virksomhed, indebærer, at ægtefællen, hvis denne forud for dødsfaldet drev sin egen virksomhed og ikke anvendte virksomhedsordningen på denne virksomhed, men derimod kapitalafkastordningen, må vælge enten at gå over til at anvende virksomhedsordningen eller at gå over til at anvende kapitalafkastordningen på begge (alle) virksomheder.

Ønsker den efterlevende ægtefælle ikke at indtræde i afdødes stilling vedrørende indeståendet på konto for opsparet overskud og indskudskonto, gælder de almindelige regler om beskatning af opsparet overskud ved ophør, jf. VSL § 15 b.

Konjunkturudligningskontoen

Reglen i § 59 indebærer, at den efterlevende ægtefælle kan indtræde i afdødes stilling vedrørende indestående på konjunkturudligningskontoen i alle de tilfælde, hvor reglerne om uskiftet bo mv. finder anvendelse, jf. § 58, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt.

Flere virksomheder

Det gælder også i relation til anvendelsen af reglerne i kapitalafkastordningen, at flere virksomheder anses som én virksomhed.

Dette indebærer, at ægtefællen, hvis denne forud for dødsfaldet drev sin egen virksomhed og ikke anvendte kapitalafkastordningen, må vælge enten at gå over til at anvende kapitalafkastordningen eller at gå over til at anvende virksomhedsordningen på begge (alle) virksomheder.

Ønsker den efterlevende ægtefælle ikke at indtræde i afdødes stilling vedrørende indestående på konjunkturudligningskontoen, gælder de almindelige regler om beskatning af henlæggelse til konjunkturudligning ved ophør, jf. VSL § 22 b, stk. 7, 1. pkt. Hvis den efterlevende ægtefælle i forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen går over til at anvende virksomhedsordningen, anses indestående på konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud, jf. VSL § 22 b, stk. 7, 4. pkt.

Erklæring om fravalg af succession i relation til visse dispositioner

Det gælder efter § 59, stk. 2, at den efterlevende ægtefælle uanset stk. 1 skal kunne vælge ikke at succedere med hensyn til afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud.

Udgangspunktet er, at der sker overtagelse i overensstemmelse med successionsreglen i § 59, stk. 1, og at ægtefællen således, jf. § 59, stk. 3, må afgive en erklæring derom, hvis overtagelse ikke ønskes.

Frist senest ved indgivelse af åbningsstatus

Erklæringen efter § 59, stk. 3, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos åbningsstatus. Baggrunden herfor er, at den kommunale skattemyndighed i så fald kan iværksætte efterbeskatning af afdøde straks ved modtagelsen af åbningsstatus, jf. herved § 87, stk. 4. Hertil kommer, at erklæringen i de tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er enearving, betyder, at udlevering til forenklet privat skifte efter DSL § 34 ikke kan ske.

Efterbeskatning

Hvis den efterlevende ægtefælle ikke succederer, skal der ske efterbeskatning i de indkomstår, hvori forskudsafskrivning eller investeringsfondshenlæggelse er foretaget. Det samme gælder indskud på etableringskonto, der er foretaget inden 16/2-1987. Efterbeskatningen sker ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser for de pågældende indkomstår.

Afdødes indskud på etableringskonto foretaget efter den 15. februar 1987 efterbeskattes i dødsåret.

Hvis den efterlevende ægtefælle overtager forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og indskud på etableringskonto foretaget inden den 16. februar 1987, og der efterfølgende skal ske efterbeskatning, sker dette ligeledes ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser i de indkomstår, hvori de pågældende dispositioner er foretaget. Overtagne indskud på etablerings-konto, der er foretaget efter den 15. februar 1987, efterbeskattes hos den efterlevende ægtefælle i det indkomstår, hvori efterbeskatningen udløses.

Afdøde drev erhvervsvirksomhed tilhørende den efterlevende ægtefælle

Obligatorisk succession fra begyndelsen af dødsåret

§ 59, stk. 4, omhandler den situation, hvor afdøde ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden med virkning fra begyndelsen af dødsåret. Tilsvarende regler for situationen, hvor afdødes bo omfattes af reglerne om skiftede boer, findes i § 45. I modsætning til § 45 giver nærværende bestemmelse dog ikke den efterlevende ægtefælle ret til at fravælge indtræden.

Det særegne ved situationen er, at den ikke dækkes af den almindelige successionsregel i § 59, stk. 1, fordi virksomheden ikke indgår i boet efter afdøde.

Hvis afdøde anvendte virksomhedsordningen, indtræder den efterlevende ægtefælle med virkning fra dødsårets begyndelse i afdødes skattemæssige stil-ling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto, kapitalafkastgrundlag og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Hvis afdøde anvendte kapitalafkastordningen, indtræder den efterlevende ægtefælle tilsvarende i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskonto.

Den efterlevende ægtefælles indtræden sker allerede med virkning fra begyndelsen af dødsåret. Dette er en fravigelse i forhold til den almindelige successionsregel i stk. 1, der begrebsmæssigt har dødsdagen som skæringsdag.

Hvis afdøde har drevet virksomheden i mellemperioden, ville bestemmelsen i § 60, stk. 2, medføre, at virksomhedsindkomst i mellemperioden skulle beskattes hos afdøde. Der er derfor i § 60, stk. 2, indsat en henvisning til § 59, stk. 4, således at § 59, stk. 4, går forud.

Underskud

Efter § 59, stk. 5, gælder, at underskud i førstafdødes indkomst i årene forud for dødsåret kan overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde.

Hvis underskuddet skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af længstlevendes øvrige indkomst i dødsåret.

B.C.1.4 Indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle - §§ 60 - 61

B.C.1.4.1 Generelle regler - § 60

Bestemmelsen angår opgørelsen af den efterlevende ægtefælles egen indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår.

Almindelige regler

for personbeskat - ning, PSL

§ 60, stk. 1, fastslår, at den efterlevende ægtefælles indkomst som hovedregel opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Da også beskatningen foregår efter de almindelige regler for personbeskatning, gælder hovedreglen for alle de indkomsttyper, der skal opgøres efter PSL.

Afdøde drev efterlevendes erhvervsvirksomhed

Efter § 60, stk. 2, skal indkomst i mellemperioden, der hidrører fra erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der drev eller i overvejende grad drev virksomheden. Bestemmelsen er en tidsmæssig videreførelse af princippet i KSL § 25 A, stk. 1, der imidlertid, jf. § 25 A, stk. 6, ikke umiddelbart finder anvendelse i dødsåret.

Som en undtagelse gælder det dog, jf. henvisningen til § 59, stk. 4, at indkomst i mellemperioden skal beskattes hos den efterlevende ægtefælle i den situation, hvor afdøde i mellemperioden har drevet en virksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle.

Skattemæssige afskrivninger

I KSL § 26 A, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, er det bestemt, at der i det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den ægtefælle, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.

Afskrivningsretten følger således også beskatningen af virksomhedens indkomst, når reglerne om uskiftet bo mv. finder anvendelse.

B.C.1.4.2 Lejeværdi - § 61, stk. 1

Bevarelse af lempelige beregningsregler

Den efterlevende ægtefælle, der bliver boende i en ejendom, der tilhørte en af ægtefællerne før dødsfaldet, bevarer retten til at få beregnet lejeværdi efter særligt lempelige regler, hvis afdøde opfyldte betingelserne herfor.

Retten hertil ophører, hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, jf. § 61, stk. 1.

Efter de gældende regler om beregning af lejeværdi af egen bolig i LL § 15 E og 15 F, gælder der forskellige særligt lempelige beregningsregler, hvis beboeren er fyldt 67 år, er fyldt 60 år og førtidspensionist, eller er efterlønsmodtager. Hvis ejendommen er beboet af et ægtepar, er det uden betydning, om det er ejerægtefællen eller den anden ægtefælle, der opfylder en af de særlige betingelser.

B.C.1.4.3 Kursgevinst ved overtagelse af fast ejendom - § 61, stk. 2

§ 61, stk. 2, rummer en henvisning til reglerne om beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, jf. KGL § 22, stk. 3.

Hovedreglen er, at gevinst, som en debitor opnår ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af et kontantlån, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En række situationer er dog under visse betingelser undtaget fra beskatningen. Dette gælder bl.a. ægtefællens indfrielse i forbindelse med ejerskifte, der skyldes den tidligere ejers død.

Ekstraordinær indfrielse af kontantlån

Gevinst ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med dødsboets udlevering til ægtefællen til uskiftet bo, skal således ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom og indfrielsen sker inden for en periode fra 6 måneder før til 6 måneder efter tidspunktet for udlevering.

B.C.1.5 Afdødes indkomst i mellemperioden - § 62

Bestemmelsen angår afdødes indkomst i mellemperioden, jf. herved definitionen i § 96, stk. 3.

Det fastslås ved § 62, stk. 1, 1. pkt., at den efterlevende ægtefælle er skattepligtig af afdødes indkomst i mellemperioden. Dog skal den efterlevende ægtefælle efter 2. pkt. ikke beskattes af afdødes indkomst, der er beskattet efter KSL § 48 E.

Afdødes indkomst skal efter § 62, stk. 2, opgøres efter de almindelige regler for personer med de undtagelser, der følger af § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.

Om skatteberegningen for dødsåret gælder der særlige regler, jf. § 63 og B.C.1.6.

B.C.1.6 Skatteberegning i dødsåret - § 63

Bestemmelsen indeholder særregler for skatteberegningen for den efterlevende ægtefælle i dødsåret under hensyn til, at den efterlevende ægtefælle i dette år ud over skat af egen indkomst også skal svare skat af afdødes indkomst i mellemperioden.

Én skatteansættelse for hver ægtefælle

Det fastslås i § 63, stk. 1, at beskatningen foregår ved, at der foretages én skatteansættelse af afdødes mellemperiode og én skatteansættelse af den efterlevende ægtefælle for hele dødsåret, hvorefter den efterlevende ægtefælles skat udgør summen af de to beregnede beløb. Begge skatteberegninger foretages ud fra de almindelige regler for personer, og for afdødes vedkommende sker der omregning til helårsindkomst efter PSL § 14.

Efter § 63, stk. 2, nedsættes hver af skatteansættelserne med skatteværdien af ét personfradrag.

Samlevende ved døds faldet

Efter § 63, stk. 6, gælder, at overførselsretten efter stk. 3-5 dels forudsætter, at ægtefællerne var samlevende (i henhold til reglerne i KSL § 4) ved dødsfaldet, og dels, at den efterlevende ægtefælle ikke samlever (i henhold til reglerne i KSL § 4) med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Efter § 63, stk. 3, gælder det, at uudnyttet personfradrag i én af de to ansættelser, der skal foretages efter stk. 1, kan overføres til den anden ansættelse.

For så vidt angår beregningen af mellemskat fortolkes reglerne således, at der tilkommer hver af ægtefællerne et fuldt fradrag efter PSL § 36 a, stk. 1.

Efter § 63, stk. 4, gælder det, at uudnyttet fradrag ved beregning af mellemskatten hos én af ægtefællerne kan overføres til den anden ægtefælle.

Der gælder ikke særlige regler for beregning af topskat eller for overførsel af uudnyttede fradrag m.v. ved topskatteberegningen.

Aktieindkomst

I § 63, stk. 5, er endvidere fastsat en regel for opgørelsen af aktieindkomsten i dødsåret. Beskatningen af aktieindkomsten afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten ligger over eller under det i PSL § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, der i 1997 udgør *34.100 kr. Hvis aktieindkomst for en af ægtefællerne i dødsåret ligger under grænsen, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb tilsvarende. Den anden ægtefælle kan dog højst få et grundbeløb svarende til det dobbelte af det normale.

Ikke samlevende

Hvis ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig henseende ved dødsfaldet, kan overførsel af mellemskattebundfradrag, personfradrag og grundbeløbet vedr. aktieindkomst ( PSL § 8 a) ikke ske. Afdødes mellemskattebundfradrag og personfradrag gives i den efter PSL § 14 omregnede helårsindkomst.

B.C.1.7 Modregning af afdødes skatter - § 64

Resterende virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat

I henhold til § 64, stk. 1, kan resterende virksomhedsskat og resterende konjunkturudligningsskat overføres til ægtefællen efter henholdsvis § 10, stk. 3, og § 22 b, stk. 5, i VSL, jf. lovbek. nr. 659 af 28. juli 1995 som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juli 1996.

Negativ aktieindkomst

Efter § 64, stk. 2, kan afdødes beregnede negative skat af aktieindkomst efter

PSL § 8 a, stk. 5, fremføres til modregning i den efterlevende ægtefælles skat.

I § 64, stk. 3, 1. pkt., er det bestemt, at foreløbige indkomstskattebeløb fra mellemperioden godskrives den efterlevende ægtefælle. Dette gælder uanset hvilken af ægtefællerne, der har foretaget indbetalingen.

KSL § 48 E - endelig beskatning

Det fremgår dog af § 64, stk, 3, 2. pkt., at skatten af indkomst, som afdøde har oppebåret i mellemperioden, og som er blevet beskattet efter reglerne i KSL § 48 E, bliver endelig ved dødsfaldet.

*150.000 kr.'s reglen - overskydende skat

Endelig gælder det i henhold til § 64, stk. 4, at når den efterlevende ægtefælle har fået boet efter førstafdøde udleveret efter DSL § 22 ("*150.000 kr.sreglen" mv.), tilfalder eventuel overskydende skat ægtefællen uden om dødsboet. Det gælder såvel overskydende skat for mellemperioden som overskydende skat for tidligere indkomstår. Det er ligeledes uden betydning, om den overskydende skat vedrører afdøde eller den efterlevende ægtefælle selv.

Også overskydende skat for år, der ligger længere tilbage end det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, er omfattet.

B.C.1.8 Henstandsordninger - § 65

§ 65 omfatter tilfælde, hvor skattemyndighederne har givet afdøde henstand med betaling af visse skatter og afgifter efter regler herom. Den efterlevende ægtefælle har mulighed for at indtræde i sådanne henstandsordninger.

Bestemmelsen er parallel med bestemmelsen i § 51, og der henvises til B.B.5.12.

B.C.1.9 Udlodning til andre arvinger eller legatarer - § 66

Som det fremgår ovenfor i § 58, stk. 2, jf. B.C.1.2., er det hensigten, at reglerne i DBSL's kapitel 10 om beskatningen af den efterlevende ægtefælle også skal finde anvendelse, hvis der, før den efterlevende ægtefælle overtager boet til uskiftet bo, er skiftet med legatarer og/eller med arvinger, der ikke er livsarvinger efter førstafdøde. I disse tilfælde er der i skifteretlig henseende tale om et skifte, det vil bl.a. sige, at der skal udarbejdes en boopgørelse.

Reglerne i kapitel 10 finder også anvendelse, hvis den efterlevende ægtefælle er afdødes eneste legale arving, selv om der eventuelt er skiftet ved førstafdødes død med testamentariske arvinger eller legatarer, jf. § 58, stk. 1, nr. 4.

§ 66 regulerer de indkomstskattemæssige forhold dels for den efterlevende ægtefælle og dels for udlodningsmodtagerne i tilfælde, hvor en sådan udlodning er sket. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til de tilsvarende regler for de skiftede boer, jf. § 5 og § 55.

Efterlevende ægte fælles skattepligt op hører ved udlod ning/ skæringsdag

Det gælder efter § 66, stk. 1, at den efterlevende ægtefælles skattepligt vedrørende udloddede aktiver som hovedregel skal ophøre på skæringsdagen i boopgørelsen. Den efterlevende ægtefælle skal skattemæssigt behandles på tilsvarende måde som et dødsbo, der var omfattet af lovens afsnit II (selvstændigt skattesubjekt), ville have været.

Renteperiodisering

Dette indebærer for det første, jf. § 66, stk. 1, 2. pkt., at renter skal periodiseres på samme måde, som hvis der havde foreligget et skattemæssigt dødsbo, sml. § 9, stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5

Succession/ikkesuccession

Det medfører dernæst, at udlodningen kan ske enten uden succession eller med succession, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt, herunder kravene i § 37 til den familiemæssige tilknytning mellem den førstafdøde ægtefælle og udlodningsmodtageren.

Ved udlodning uden succession stilles ægtefællen, som om aktivet var solgt på skæringsdagen til den værdi, hvortil aktivet er optaget i boopgørelsen, jf. herved §§ 28 og 29. Adgangen til udlodning med succession er efter § 36, stk. 1, betinget af, at dødsboet ikke er fritaget for beskatning. Ved afgørelsen af, om det uskiftede bo ville have været fritaget for beskatning, skal der, jf. § 66, stk. 1, 3. pkt., tages udgangspunkt i værdierne i boopgørelsen. Disse sammenholdes med beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, om skattefritagelse.

Acontoudlodning

§ 66, stk. 2-4, vedrører a conto-udlodninger. Den efterlevende ægtefælles skattepligt skal kunne bringes til ophør ved a conto-udlodninger på tilsvarende måde, som dødsboets skattepligt kan bringes til ophør efter § 5, stk. 2-3.

Indberetning om

Ácontoudlodning

Det vil sige, at den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt ophører vedrørende det udloddede, hvis ægtefællen inden 4 uger fra udlodningen til den kommunale skattemyndighed oplyser: 1) udlodningsdagen, 2) hvilke aktiver og passiver a conto-udlodningen omfatter, 3) hvem der har modtaget a conto-udlodning og 4) værdien af de udloddede aktiver og passiver på udlodningsdagen. Den efterlevende ægtefælle skal i øvrigt stilles på tilsvarende måde som ved udlodning efter § 66, stk. 1.

Tillægsopgørelsen

§ 66, stk. 5, omhandler tilfælde, hvor der ud over boopgørelsen også udarbejdes tillægsopgørelse vedrørende enkelte aktiver og passiver efter skifterettens nærmere bestemmelse. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt i disse tilfælde ophører først på den i tillægsopgørelsen valgte skæringsdag, når udlodning sker til andre end ægtefællen.

Udlodningsmodtagerens skattemæssige situation

§ 66, stk. 6, omhandler udlodningsmodtagerens skattemæssige situation.

Denne påvirkes ikke af, at der er tale om udlodning fra et bo, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Modtagerens indkomstskattepligt begynder samtidig med, at indkomstskattepligten for den efterlevende ægtefælle ophører efter § 66, stk. 1-5. Herved opnås kontinuitet i beskatningen ligesom i skiftesituationen, smh. § 35, stk. 1.

Det gælder endvidere, at reglerne i kapitel 6 (§§ 34-40) om udlodning henholdsvis med og uden succession finder tilsvarende anvendelse. Der henvises til B.B.4. om §§ 34-40.

B.C.2 Skifte af førstafdødes særbo

B.C.2.1 Anvendelsesområdet for lovens kapitel 11 - § 67

Samtidigt fællesbo og særbo

Lovens kapitel 11 indeholder de fornødne særregler for situationer, hvor der er tale om skifte af afdødes særbo efter reglerne i lovens afsnit II (§§ 2-57), samtidig med at fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter reglerne i kapitel 10 (§§ 58-66).

Særboet følger således de almindelige regler i lovens afsnit II, hvilket betyder, at afkast af afdødes fuldstændige særeje i mellemperioden beskattes i særboet og ikke hos den efterlevende ægtefælle. Efter § 67, stk. 1, er anvendelsesområdet for kapitel 11, §§ 67-70, afgrænset til tilfælde, hvor fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter en af reglerne i § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes uden overtagelse.

Reglerne i dette kapitel gælder kun for så vidt angår særboet, mens fællesboet i enhver henseende henføres til beskatning efter reglerne i lovens kapitel 10 (§§ 59-66) jf. herved § 58, stk. 3, sidste pkt.

Det fastslås i § 67, stk. 2, at reglerne i §§ 3-6 finder anvendelse på særboet.

Skattefritaget særbo

Efter § 67, stk. 3, finder §§ 7-18 anvendelse for boer, der er skattefritaget efter § 6, med de ændringer der følger af § 68.

Ikke skattefritaget særbo

Hvis boet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 19-33 anvendelse med de ændringer, der følger af § 69, jf. § 67, stk. 4.

Særboets udlodningsmodtagere

For modtagere af udlodning fra et bo, der er omfattet af § 67, stk. 1 (dvs stammer fra afdødes særbo) gælder §§ 34-40, jf. § 67, stk. 5.

For så vidt angår den efterlevende ægtefælle skal denne beskattes efter §§ 59-65 på grund af fællesboet med de ændringer, der følger af § 70, jf. § 67, stk. 6, 1. pkt.

Udlodning til ægtefællen

§ 67, stk. 6, 2. pkt., indeholder den regel, at i det omfang den efterlevende ægtefælle modtager udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder dog i stedet §§ 41-48 samt § 51. Det vil sige, at ved udlodning, som den efterlevende ægtefælle modtager fra særboet, er det reglerne i kapitel 7, der finder anvendelse. I § 70 findes enkelte særregler om anvendelsen af §§ 59-65 som følge af særboet.

Begrænset skattepligtigt særbo

For så vidt der måtte forekomme tilfælde, hvor særboet er begrænset skattepligtigt, vil reglerne i lovens kapitel 9 (§§ 53-57) kunne anvendes analogt.

Begrænset skattepligt for særboet indebærer typisk, at afdøde var hjemmehørende i udlandet, og overtagelse af fællesboet til uskiftet bo forudsætter almindeligvis, at ægtefællerne var hjemmehørende her ved dødsfaldet.

B.C.2.2 Skattefritagne boer - § 68

Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor særboet er fritaget for beskatning efter § 6. Se B.B.1.5. om § 6.

Mellemperiodebe skatning

§ 68, stk. 1, fastslår, at reglerne i kapitel 4 (§§ 8-18) om mellemperiodebeskatning ved skattefritagne dødsboer finder anvendelse, men kun på afkast af fuldstændigt særeje. Dette indebærer, at der kan foretages afsluttende skatteansættelse, men kun af særejeindkomst. Afdødes øvrige indkomst, herunder ikke formuerelaterede indtægter som løn, pension og lign., skal beskattes hos den efterlevende ægtefælle, jf. § 62, stk. 1.

Reglen i § 68, stk. 1, om fordeling af afdødes mellemperiodeindkomst mellem særboet og den efterlevende ægtefælle fordrer, at der tillige foretages en fordeling af afdødes forudbetalte skatter for mellemperioden.

Fordeling af afdødes forudbetalte skatter

Det fastslås i § 68, stk. 2, at fordelingen af de forudbetalte skatter tager udgangspunkt i afdødes samlede mellemperiodeindkomst. Heraf udskilles den del af mellemperiodeindkomsten, der vedrører særboet. Særboet godskrives så stor en del af de forudbetalte skatter, som svarer til den andel, særejeindkomsten udgør af den samlede mellemperiodeindkomst.

B.C.2.3 Ikke-skattefritagne boer - § 69

Bestemmelsen angår de tilfælde, hvor særboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6.

Det gælder efter § 69 i stk. 1, at reglerne i DBSL's kapitel 5 (§§ 19-33) finder anvendelse, men kun for så vidt angår særejet. Se herom B.B.3.

Fordeling af afdødes forudbetalte skatter

På samme måde som i de skattefritagne boer, jf. § 68, stk. 2, kræves der en fordeling af afdødes forudbetalte skatter i mellemperioden mellem særboet og den efterlevende ægtefælle. Efter § 69, stk. 2, gælder, at fordelingen foretages på samme måde som efter § 68, stk. 2, jf. B.C.2.2. Det vil sige, at det i disse tilfælde (men kun disse) er nødvendigt at opdele bobeskatningsindkomsten i indkomst, der er erhvervet før og efter dødsdagen.

B.C.2.4 Den efterlevende ægtefælle - § 70

§ 70 angår den efterlevende ægtefælle, der som udgangspunkt skal beskattes efter reglerne i kapitel 10, jf. herom § 67, stk. 6.

Fordeling af mellemlemperiodeindkomst på særbo/fællesbo

Der fastslås i § 70, stk. 1, en begrænsning i anvendelsen af § 62, stk. 1. Efter denne regel skal den efterlevende ægtefælle beskattes af afdødes indkomst i mellemperioden, men det gælder efter nærværende bestemmelses stk. 1 ikke i det omfang, afdødes indkomst i mellemperioden i stedet henregnes til særboet, jf. herved § 68, stk. 1, og § 69, stk. 1.

I § 70, stk. 2, fastslås det endvidere, at den efterlevende ægtefælle i disse tilfælde ikke godskrives hele afdødes forudbetalte skat i mellemperioden, jf. herved § 64, stk. 3, men kun den del, der ikke efter § 68, stk. 2, eller § 69, stk. 2, skal henføres til særboet.

B.C.3 Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live

B.C.3.1 Indledning

I DBSL's kapitel 12 findes reglerne om beskatning i forbindelse med skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live.

Kapitlet regulerer kun forholdene i forbindelse med skifte i den efterlevende ægtefælles levende live. Hvis et uskiftet bo afsluttes ved, at den længstlevende af ægtefællerne dør, behandles dødsboet efter længstlevende efter de almindelige regler i DBSL's afsnit II (eller i tilfælde af boudlæg afsnit IV).

Ved skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live er der i skiftemæssig henseende tale om et skifte eller i hvert fald om, at egentligt skifte er indledt. Den skattemæssige regulering af denne situation fremgår af reglerne i dette afsnit.

Almindelige regler for skiftede boer

Et uskiftet bo, der skiftes fuldstændigt i den efterlevende ægtefælles levende live, er omfattet af de almindelige regler for skiftede boer i DBSL's afsnit II, dvs. §§ 3-6 og §§ 19-52, jf. § 71, stk. 3. Efter DBSL beskattes den efterlevende ægtefælle efter de almindelige personskatteregler af hele sin formue under et skifte af førstafdødes formue, jf. § 42, stk. 2. Der gælder alene den undtagelse, at eventuel beskatning af gevinst og tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles aktiver til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde vedrører boet og ikke den efterlevende ægtefælle, jf. § 4, stk. 2, og § 42, stk. 2.

For så vidt angår de uskiftede boer kan der ikke i forbindelse med et skifte i den efterlevende ægtefælles levende live foretages en opdeling i henholdsvis førstafdødes og den efterlevendes formue. Som følge heraf anses hele det uskiftede bos formue under skiftet for den efterlevende ægtefælles formue og beskattes hos denne, jf. princippet i § 42, stk. 2. Det uskiftede bo beskattes i konsekvens heraf alene af eventuel gevinst og tab ved udlodning af boets aktiver til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde, jf. § 72, stk. 1.

Overtagelse til fri rådighed efter alle livsarvingers død

Det er en forudsætning for uskiftet bo, at der er livsarvinger efter førstafdøde. Det vil sige, at det uskiftede bo ophører, hvis alle førstafdødes livsarvinger afgår ved døden før den efterlevende ægtefælle. Efter arvelovens § 24 overtager den efterlevende ægtefælle i denne situation uden skifte det hidtidige uskiftede bo til fri rådighed. Reglerne i DBSL's kapitel 10 om uskiftet bo mv. finder også anvendelse i denne situation.

B.C.3.2 Oversigt over anvendelsesområdet for lovens kapitel 12 og samspillet med lovens øvrige regler - § 71

§ 71 indeholder en oversigt over kapitlets anvendelsesområde og samspil med lovens øvrige regler.

Udgangspunktet i § 71, stk. 1, er, at anvendelsesområdet afgrænses til skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live.

Imødekommelsesdag

En forudsætning for, at lovens øvrige bestemmelser kan finde anvendelse på disse boer, er, at det fastslås, hvilken dag der skal træde i stedet for dødsdagen. Efter § 71, stk. 2, træder datoen for skifterettens imødekommelse af skifteanmodningen generelt i stedet for dødsdagen. Samtidig defineres denne dato som imødekommelsesdagen.

Fastlæggelsen af imødekommelsesdagen har ingen indflydelse på, hvilke aktiver og passiver der er inddraget under skiftet. Dette reguleres af de arve- og skifteretlige regler, hvilket indebærer, at skiftet omfatter de aktiver og passiver, som tilhørte det uskiftede bo på det tidspunkt, hvor skiftet blev begæret enten af den efterlevende ægtefælle eller af en livsarving.

Et skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live kan afsluttes på en række forskellige måder. Skattemæssigt kan de opdeles i tre tilfældegrupper

Fuldstændigt skifte

For det første kan skiftet afsluttes ved, at hele det uskiftede bo deles mellem den efterlevende ægtefælle og førstafdødes øvrige arvinger (fuldstændigt skifte).

Partielt skifte

For det andet kan skiftet afsluttes ved, at den efterlevende ægtefælle på ny får det uskiftede bo udleveret til uskiftet bo, efter at der er skiftet med enkelte arvinger efter førstafdøde, men således, at mindst én livsarving efter førstafdøde ikke har fået sin arv efter førstafdøde udbetalt (partielt skifte).

Udlevering til efterlevende ægtefælle

For det tredje kan skiftet afsluttes ved, at den efterlevende ægtefælle får hele det uskiftede bo udleveret. Det kan enten være til fornyet uskiftet bo, (det vil sige, at skiftebegæringen tilbagekaldes eller afvises), eller hele boet kan overtages af den efterlevende ægtefælle, fordi der efter reglerne i arvelovens §§ 7 a og 7 b intet bliver at udlodde til andre arvinger og legatarer.

§ 71, stk. 3

Efter § 71, stk. 3, omfattes de fuldstændige skifter som udgangspunkt af reglerne i lovens afsnit II om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (§§ 3-6 og §§ 19-52), men der gælder dog enkelte særregler, jf. § 72 om boet, §§ 73 og 74 om den efterlevende ægtefælle og § 75 om underskud.

Lovens kapitel 4 om beskatningen af mellemperioden finder ikke anvendelse.

§ 71, stk 4.

Partielle skifter behandles efter DBSL kap. 10

Efter § 71, stk. 4, skal de partielle skifter ikke skattemæssigt behandles efter reglerne i lovens afsnit II om dødsboer. I stedet skal den efterlevende ægtefælle både under og efter skiftet beskattes efter reglerne i kapitel 10 om uskiftet bo mv., se ovenfor B.C.3.1. Det samme gælder ved de skifter, der afsluttes helt uden udlodning til andre.

Udlodning - succession

Efter § 71, stk. 4, finder § 66 om udlodning fra de umiddelbart etablerede uskiftede boer tilsvarende anvendelse ved senere partielt skifte af et uskiftet bo. Dette betyder bl.a., at der er adgang for de udskiftede arvinger efter førstafdøde til at overtage aktiver med succession.

Oprindeligt skifte med en eller flere livsarvinger

Oprindeligt partielt skifte

§ 71, stk. 5, indeholder en særregel for tilfælde, hvor det uskiftede bo er etableret, efter at der umiddelbart i forbindelse med dødsfaldet er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde (oprindeligt partielt skifte), jf. § 58, stk. 2, 2. pkt. I disse tilfælde er beskatningen fra starten sket efter lovens afsnit II, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Reglerne i afsnit II, §§ 41-51, finder anvendelse på den efterlevende ægtefælle og reglerne i afsnit II, §§ 34-40, på eventuelle udlodningsmodtagere, hvis et sådant partielt skiftet bo skiftes i den efterlevende ægtefælles levende live. Dette gælder både, når det nye skifte er fuldstændigt, og når det er partielt, jf. henvisningen i § 71, stk. 4.

B.C.3.3 Fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevendes ægtefælles levende live - § 72

§ 72 indeholder de særlige regler, der gælder ved anvendelsen af reglerne i DBSL kapitel 3 ( §§ 3-6) og kapitel 5 (§§ 19-33) på de uskiftede boer, der skiftes fuldstændigt i den efterlevende ægtefælles levende live.

Boets indkomst

Efter § 72, stk. 1, består boets indkomst alene af gevinst og tab ved udlodning af boets aktiver til andre end den efterlevende ægtefælle. Reglen har sammenhæng med reglen om, at den efterlevende ægtefælle også ved skifte umiddelbart ved dødsfaldet skal beskattes efter de almindelige regler også for så vidt angår formuen, jf. ovenfor B.B.5.3. om § 42, stk. 2. Ifølge § 72, stk. 2, gælder der som udgangspunkt samme skattefritagelsesregel for de uskiftede boer som for dødsboer, der umiddelbart omfattes af lovens afsnit II, jf. herved § 6.

Flere boer

Hvis den førstafdøde ægtefælle efterlod sig et fuldstændigt særeje, skal såvel det uskiftede bo som særboet kunne rummes inden for beløbsgrænserne i § 6, stk. 1. For begge boers vedkommende regnes der med værdierne i boopgørelsen eventuelt med tillæg af værdierne i en tillægsopgørelse, jf. § 6, stk. 3.

Efterlevende ægtefælles arv af førstafdødes særeje

Det bestemmes i § 72, stk. 2, 4. pkt., at i det omfang det uskiftede bo omfatter arv, som den efterlevende ægtefælle har modtaget af førstafdødes fuldstændige særeje, skal sådan arv ikke medregnes til beholdningen i det uskiftede bo ved afgørelsen af, hvorvidt beløbsgrænserne er overholdt.

Ingen skattemæssig mellemperiode i ikke skattefritagne boer

I § 72, stk. 3, er det bestemt, at et bo, der ikke er skattefritaget efter § 6, kun skal beskattes af indkomst som nævnt i § 72, stk. 1, dvs. gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde end den efterlevende ægtefælle, jf. i øvrigt nedenfor B.C.3.4. om beskatning af den efterlevende ægtefælle.

Bestemmelsen udgør herved en fravigelse af bestemmelsen i § 19, stk. 2, hvorefter boet normalt beskattes af indkomsten i hele bobeskatningsperioden, som består af både mellem- og boperiode. I disse boer er der således ingen skattemæssig mellemperiode, jf. også henvisningsbestemmelsen i § 71, stk. 3, hvor §§ 7-18, der omhandler beskatning af mellemperioden, når boet er skattefritaget, ikke er medtaget.

Ét bofradrag

§ 72, stk. 4 og 5, omhandler bofradrag. Den almindelige regel i § 30, stk. 2, hvorefter bofradragets størrelse afhænger af boperiodens længde, gælder ikke, idet der i stedet tildeles ét fradrag med et grundbeløb på 42.850 kr.

Beløbet, der er i 1987-niveau, reguleres efter PSL § 20, jf. § 72, stk. 5.

Herved bliver bofradraget i 1997 *55.200 kr. (svarende til 12 gange det månedligt påløbende bofradrag i § 30, stk. 2, på *4.600 kr.).

B.C.3.4 Beskatning af den efterlevende ægtefælle under skiftet - § 73

§ 73 fastlægger omfanget af den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt under skiftet. I overensstemmelse med reglen om, at kun gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer skal henføres til boet, jf. § 72, stk. 1, er det bestemt, at den efterlevende ægtefælle i boperioden skal beskattes uden hensyntagen til skiftet. Den efterlevende ægtefælle skal således i boperioden beskattes af indtægter og udgifter vedrørende den formue, der er inddraget under skiftet. Den efterlevende ægtefælle skal dog ikke beskattes af de nævnte gevinster og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer.

B.C.3.4.1 Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen - § 74

§ 74 omhandler tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der tilhørte det uskiftede bo.

I § 74, stk. 1, er det bestemt, at VSL'ens regler om virksomhedsordningen henholdsvis kapitalafkastordningen finder anvendelse med de ændringer, der findes i § 74, stk. 2 og 3, jf. nedenfor. I forbindelse med skiftet skal der i visse tilfælde ske efterbeskatning af indestående på konto for opsparet overskud henholdsvis konjunkturudligningskonto.

Virksomhedseordningen

Det bestemmes i § 74, stk. 2, at hvis der udloddes en erhvervsvirksomhed, en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder tilhørende det uskiftede bo, skal indestående på konto for opsparet overskud, eventuelt en forholdsmæssig del heraf, ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesdagen med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på *107.300 kr. (1997) medregnes ved opgørelsen af den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. Der skal dog ikke ske beskatning i det omfang indestående på konto for opsparet overskud overtages af den, til hvem virksomheden udloddes. Reglerne i § 39 finder tilsvarende anvendelse. Det fremgår af disse regler, at der også kan ske overtagelse af indestående på konto for opsparet overskud, når boet er fritaget for beskatning efter § 6.

VSL § 15 b

Reglerne gælder kun, hvis virksomheden udloddes til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde. Hvis den efterlevende ægtefælle skal beholde virksomheden, men vælger ikke at fortsætte med at anvende virksomhedsordningen, skal der ske beskatning af indestående på konto for opsparet overskud hos ægtefællen efter reglerne i VSL § 15 b.

Kapitalafkastordningen

Efter § 74, stk. 3, gælder tilsvarende regler for kapitalafkastordningen.

§ 74, stk. 4, indeholder en bestemmelse om fradrag i den efterlevende ægtefælles slutskat mv. for virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat vedrørende opsparet overskud henholdsvis henlæggelse til konjunkturudligning, der beskattes efter § 74, stk. 2 eller 3.

Efter § 74, stk. 4, 2. pkt., finder VSL § 10, stk. 3, 3. pkt., henholdsvis § 22 b, stk. 5, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Der henvises til B.K.1.3.4. for så vidt angår ikrafttrædelsen af § 74, stk. 4, 2. pkt.

Efter § 74, stk. 5, skal grundbeløbene i § 74, stk. 2 og 3, reguleres efter PSL § 20. Grundbeløbene, der svarer til grundbeløbene i §§ 10 og 11, er i 1987-niveau og svarer til *107.300 kr. i 1997-niveau.

B.C.3.5 Underskud - § 75

§ 75 indeholder en række regler om underskud dels i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst og dels i boets skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen betyder, at de almindelige regler om underskud i § 20, stk. 3, og § 49 ikke finder anvendelse.

Overførsel af efterlevendes ægtefælles underskud til boet

§ 75, stk. 1, omhandler den efterlevende ægtefælles underskud i skattepligtig indkomst. Herefter kan underskud, som den efterlevende ægtefælle kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i imødekommelsesåret og i de indkomstår, der helt eller delvis omfattes af boperioden, fradrages i boets skattepligtige indkomst. Fradraget forudsætter dog, at underskuddet ikke kan udnyttes hos den efterlevende ægtefælle selv. Et underskud, der er udnyttet i boet, kan ikke overføres til den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst.

§ 75, stk. 1, omfatter tidsmæssigt underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i de fem indkomstår forud for imødekommelsesåret, i imødekommelsesåret og i indkomstår, der fuldt ud dækkes af boperioden. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor boet afsluttes, omfattes derimod af § 75, stk. 2.

§ 75, stk. 2 omhandler underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori boet sluttes.

Som hovedregel er der ikke adgang til at overføre den efterlevende ægtefælles underskud til boet.

Hvis boets skæringsdag imidlertid er placeret således, at den er sammenfaldende med udløbet af et indkomstår hos den efterlevende ægtefælle, er der i disse tilfælde adgang til at overføre underskud fra den efterlevende ægtefælle til boet også i det sidste indkomstår.

Overførsel af boets underskud til efterlevende ægtefælle

Efter § 75, stk. 3, skal underskud i boets skattepligtige indkomst kunne overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i det seneste indkomstår forud for boets slutning. Hvis skæringsdagen er sammenfaldende med udløbet af den efterlevendes ægtefælles indkomstår, foretages fradraget dog i det pågældende indkomstår.

Carry back

Ifølge § 75, stk. 4, kan et underskud i boets skattepligtige indkomst, der ikke kan udnyttes ved overførsel til den efterlevende ægtefælle efter § 75, stk. 3, kræves udbetalt med et beløb svarende til 30 pct. af underskuddet.

Bestemmelsen udgør en modifikation til § 31, 1. pkt., idet modregning hos den efterlevende ægtefælle skal være forsøgt, før der bliver tale om udbetaling. Begrænsningen i § 31, 2. pkt., der gælder i tilfælde, hvor dødsboets skattefritagelse er bortfaldet i medfør af § 6, stk. 2, finder derimod anvendelse.

Afsnit BC

B.C.1 Uskiftede boer mv.

B.C.1.1 Indledning

Ved en efterlevende ægtefælles overtagelse af boet til uskiftet bo foretages der altid afsluttende skatteansættelse af afdødes mellemperiode. Skatten opkræves hos ægtefællen, der samtidig får modregnet forskudsskatten.

Der foretages dels en skatteansættelse af afdødes indkomst og dels en skatteansættelse af den efterlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, og den efterlevende ægtefælle svarer skat med summen af de beregnede skattebeløb.

I DBSL's kapitel 10 (§§ 58-66) findes reglerne om beskatning af den efterlevende ægtefælle, der overtager hele boet efter førstafdøde eller dog den altovervejende del deraf.

Der indledes med en bestemmelse i § 58, der afgrænser anvendelsesområdet over for anvendelsesområdet for lovens afsnit II (§§ 2-57). Kapitlet omfatter derudover regler om beskatningen af den efterlevende ægtefælle i førstafdødes dødsår og i de efterfølgende indkomstår, herunder regler om ægtefællens indtræden i afdødes skattemæssige stilling, skatteberegningsregler og regler om indtræden i afdødes henstandsordninger.

Endelig findes der en bestemmelse om den skattemæssige behandling dels hos den efterlevende ægtefælle, dels hos modtageren af udlodning fra et uskiftet bo.

Det bemærkes, at kapitlet omfatter boer, der skifteretligt er anset som skiftede boer, men som anses for uskiftede i skatteretlig forstand, således boer hvor den efterlevende ægtefælle er den eneste legale arving.

Omvendt omfatter kapitlet ikke alle uskiftede boer, idet boer, der udleveres til uskiftet bo efter der er skiftet med en eller flere livsarvinger, i skatteretlig forstand anses for skiftede boer.

B.C.1.2 Betingelser for anvendelse af reglerne om uskiftede boer mv. - § 58

Ikke separeret ved dødsfaldet

B.C.1 Uskiftede boer mv.

B.C.1.1 Indledning

B.C.1.2 Betingelser for anvendelse af reglerne om uskiftede boer mv. - § 58

B.C.1.3 Den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling-§ 59

B.C.1.4 Indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle - §§ 60 - 61

B.C.1.5 Afdødes indkomst i mellemperioden - § 62

B.C.1.6 Skatteberegning i dødsåret - § 63

B.C.1.7 Modregning af afdødes skatter - § 64

B.C.1.8 Henstandsordninger - § 65

B.C.1.9 Udlodning til andre arvinger eller legatarer - § 66

B.C.2 Skifte af førstafdødes særbo

B.C.2.1 Anvendelsesområdet for lovens kapitel 11 - § 67

B.C.2.2 Skattefritagne boer - § 68

B.C.2.3 Ikke-skattefritagne boer - § 69

B.C.2.4 Den efterlevende ægtefælle - § 70

B.C.3 Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live

B.C.3.1 Indledning

B.C.3.2 Oversigt over anvendelsesområdet for lovens kapitel 12 og samspillet med lovens øvrige regler - § 71

B.C.3.3 Fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevendes ægtefælles levende live - § 72

B.C.3.4 Beskatning af den efterlevende ægtefælle under skiftet - § 73

B.C.3.5 Underskud - § 75