Legislator Case Law & Legislation
E19974E00001 DK

DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BA

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Stor vejledning 1997

§ 1, stk.2, er en skattepligtsbestemmelse for de fuldt skattepligtige dødsboer og indeholder samtidig de stedlige og internationale kompetenceregler vedrørende dødsboer.

Skattepligtig efter de danske dødsboskatteregler er således efter § 1, stk. 2, dødsboer, der helt eller delvis skiftes her i Danmark efter DSL § 2.

Dødsboer, der behandles efter DSL § 2, men som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling eller ved udlevering til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo el.lign., omfattes dog ikke af reglerne om beskatning af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Om afgrænsningen af de selvstændige skatte-subjekter i DBSL § 2 henvises til B.B.1.1.

Et dødsbo behandles efter DSL § 2, stk. 1, i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting efter RPL §§ 235 og 236. Skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live behandles dog ved den efterlevendes hjemting. Skiftet omfatter alle afdødes aktiver og passiver, hvorimod en eventuel efterlevende ægtefælles formue som udgangspunkt ikke omfattes, jf. nærmere DSL's kapitel 17.

Henvisningsskifte

Selv om afdøde ikke havde hjemting her i landet, kan justitsministeren på anmodning af arvinger m.fl. henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skifteret, jf. DSL § 2, stk. 2. Sker dette, omfatter den fulde skattepligt den bomasse, der henvises til skifte her i landet.

Reglerne er i princippet uændret i forhold til tidligere gældende ret, men er tilpasset den nye lov om skifte af dødsboer.

Begrænset skattepligt

Efter § 1, stk. 3, omfatter skattepligten efter DBSL også udenlandske boer, der hverken helt eller delvis skiftes her i landet, men som oppebærer en eller flere indtægter som nævnt i KSL § 2 (begrænset skattepligtige dødsboer), som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst, der undergives en særskilt og endelig bruttobeskatning efter KSL § 65 A (udbytter) og § 65 C (royalties).

Udenlandske dødsboer er som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtige af renteindtægter.

De hidtil gældende skattepligtsbestemmelser for begrænset skattepligtige dødsboer i KSL § 2 er således overflyttet til DBSL § 1, stk. 3.

Dog bibeholdes skattepligtsbestemmelserne i KSL § 2 for begrænset skattepligtige dødsboer, der alene oppebærer indkomst som efter KSL § 65 A (udbytter) eller § 65 C (royalty) undergives en særskilt og endelig bruttobeskatning.

Det er ikke en forudsætning for at tale om et begrænset skattepligtigt dødsbo, at skiftet i udlandet behandles som en selvstændig juridisk person og således er undergivet beskatning som selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at udenlandske boer behandles ens uanset karakteren af den skiftemæssige behandling i udlandet.

Hvis det udenlandske dødsbo som sådant ikke har indkomster som nævnt i KSL § 2 (eller i kulbrinteskatteloven, jf. nedenfor), finder DBSL's regler ikke anvendelse på det udenlandske dødsbo. Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes i denne situation efter de almindelige regler i PSL og KSL og ikke efter DBSL.

Royalties og udbytter

Hvis dødsboet udelukkende har indkomst, som er omfattet af KSL § 65 A (udbytter) eller § 65 C (royalty), beskattes indkomsten også efter de almindelige regler i PSL og KSL og ikke efter DBSL. Tilsvarende gælder for afdødes indkomst i mellemperioden.

Hvis dødsboet derimod foruden indkomster, der er omfattet af KSL § 65 A og § 65 C, også har anden indkomst, der er omfattet af KSL § 2 (eller af kulbrinteskatteloven, jf. nedenfor), finder reglerne i DBSL anvendelse både på dødsboet og på afdøde. Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres og beskattes så efter dødsboskattereglerne.

Kulbrinteindkomst

Efter § 1, stk. 4, er udenlandske boer skattepligtige (begrænset skattepligtige), hvis de oppebærer indtægter som nævnt i kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Kongehuset undtaget fra skattepligt

Efter § 1, stk. 5, er dødsboer efter personer, der var undtaget fra skattepligt efter KSL § 3, skattefrie. Det drejer sig om boer efter regenten og dennes ægtefælle samt visse slægtninge til de nævnte, jf. KSL § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Skattefriheden efter § 1, stk. 5, omfatter selve dødsboet, og der foretages heller ikke en skatteansættelse af mellemperioden, når afdøde var omfattet af KSL § 3. Personer, der selv er skattepligtige, og som modtager udlodning fra et dødsbo, der er omfattet af bestemmelsen, stilles derimod skattemæssigt på samme måde som personer, der modtager udlodning fra et skattefritaget dødsbo.

Lodtagernes skattemæssige stilling

I § 1, stk. 6, præciseres lovens betydning for andre end dødsboet. Det drejer sig dels om afdødes efterladte ægtefælle og dels om modtagere af udlodning fra et dødsbo og modtagere af boudlæg. Udlodning og boudlæg kan tilfalde såvel fysiske personer som selskaber, fonde mv. Udlodning og boudlæg kan også tilfalde offentlige myndigheder mv., som ikke er indkomstskattepligtige. For alle de nævnte gælder, at loven ikke påvirker deres eventuelle skattepligt til Danmark. Der er alene tale om særregler, der skal anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, aktieindkomsten og CFC-indkomsten (indkomst fra controlled foreign company, jf. LL § 16 H ).

Stor vejledning 1997

Afsnit BA

B.A.1 Indledning.

Ved lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) gennemførtes en betydelig revision af de hidtil gældende regler for indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.

Revisionen var konkret foranlediget af lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer (DSL), hvor der blev gennemført en gennemgribende revision af reglerne om skifte af dødsboer med det formål at forenkle og modernisere dødsbobehandlingen. Skiftereformen forudsatte, at der skete en tilpasning af dødsbobeskatningsreglerne.

Revisionen af dødsboskattereglerne gik imidlertid videre end de lovændringer, der var en følge af Skiftereformen. Der er således tale om en væsentlig forenkling, navnlig for de boer, der skiftes. Ud over de materielle forenklinger er der sket en gennemgribende omskrivning af hele regelkomplekset for at lette overskueligheden.

Loven indeholder ikke alene regler om beskatning af dødsboer, men også om beskatning af de personer m.v., der modtager udlodning fra et dødsbo, af personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, og af perioden fra afslutningen af afdødes seneste hele indkomstår frem til dødsfaldet ( mellemperioden ).

Dødsboskatteloven (DBSL) har virkning i forbindelse med dødsfald, der sker den 1. januar 1997 og senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1997 eller senere.

Beskrivelsen i ligningsvejledningen følger lovens systematik.

Skatteministeriets cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven er indarbejdet i ligningsvejledningen.

B.A.1.1 Anmeldelse af dødsfaldet

Når der er truffet afgørelse om boets behandlingsmåde, skal skifteretten give skatteforvaltningen meddelelse herom. Ved udlevering til uskiftet bo og udlæg til efterlevende ægtefælle i henhold til DSL § 22, oplyses efterlevendes personnummer, stilling , navn og adresse. Meddelelsen skal i privatskiftede boer indeholde oplysning om, hvem der har rådighed over boet ( evt. ved vedlæggelse af skifteretsattest ).

I privat skiftede boer oplyses endvidere stilling, navn og adresse på den person, der på boets vegne kan modtage meddelelser om afdødes og boets skattemæssige forhold samt boafgiften.

I bobestyrerboer skal meddelelsen indeholde oplysning om bobestyrerens stilling, navn og adresse.

Hvor afgørelsen om boets behandlingsmåde træffes senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal meddelelsen indeholde oplysning om datoen for afgørelsen af behandlingsmåden.

Sker der senere ændringer i boets behandlingsmåde eller andre forhold, som skifteretten har givet skatteforvaltningen meddelelse om, underretter skifteretten skatteforvaltningen om ændringerne.

De ovenanførte regler om skifterettens underretningspligt overfor skatteforvaltningen gælder også, hvor et bo genoptages, eller hvor der foretages skifte af uskiftet bo i efterlevendes levende live. I sidstnævnte situation skal underrretning sendes til skatteforvaltningen i den kommune, hvor efterlevende var bosat ifølge det centrale personregister ( CPR ) eller skatteansat på tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse.

B.A.1.2 Skattemyndighed, selvangivelse m.v.

Havde afdøde ikke indsendt selvangivelse for året før dødsåret, skal denne indsendes efter de almindelige regler, navnlig SKL § 4.

Hvis der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og boet er udleveret til privat skifte, påhviler pligten til at indgive selvangivelse arvingerne. Ved bobestyrerboer, påhviler pligten bobestyreren. Ved boudlæg uden skiftebehandling efter DSL § 18 gælder bestemmelserne i DBSL §§ 77 og 78.

Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får fællesboet udleveret til uskiftet bo, mens afdødes særeje skiftes, påhviler pligten ægtefællen og arvingerne eller dødsboet i forening.

Har ægtefællen fået udleveret fællesboet til uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og efterlader afdøde sig ikke særeje, eller har ægtefællen fået boet udleveret uden skiftebehandling efter DSL § 22 (150.000 kr.-reglen), indgives selvangivelsen af ægtefællen. Selvangivelsen indgives til den kommunale skattemyndighed, som afdøde selv skulle have indgivet selvangivelse til.

Hvor afdødes og en efterlevende ægtefælles kommunale skattemyndighed ikke er den samme, giver afdødes skattemyndighed fornøden underretning om afdødes skattemæssige forhold til den efterlevendes skattemyndighed.

Hvor afdødes slutligningskommune for året forud for dødsfaldet er en anden end den, der skal foretage en eventuel ansættelse for mellemperioden m. v. giver denne sidste kommune slutligningskommunen meddelelse om dødsfaldet og om boets behandlingsmåde.

En afsluttende indkomstansættelse af afdøde for mellemperioden i henhold til DBSL § 13 foretages af skattemyndigheden i den kommune, hvori afdøde ifølge det centrale personregister( CPR ) var bosat på dødsdagen. Var afdøde ikke ifølge CPR bosat her i landet på dødsdagen, foretages skatteansættelsen af skattemyndigheden i den kommune, i hvilken afdøde var skatteansat. Var afdøde hverken registreret som bosat eller skatteansat her i landet, foretages skatteansættelsen af skattemyndigheden i den kommune, hvortil afdøde havde sin nærmeste tilknytning ved dødsfaldet.

Hvis der er tvivl om, i hvilken kommune afdøde skal skatteansættes, træffer skatteministeren afgørelse herom.

Eventuel selvangivelse for mellemperioden skal indgives til den skattemyndighed, der foretager skatteansættelsen.

Skiftes både fælleseje og særeje i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, indgives selvangivelsen i fællesskab af arvingerne og bobestyreren for de to boer.

Skatteansættelsen af bobeskatningsindkomsten foretages af den samme skattemyndighed, som foretager skatteansættelsen for mellemperioden. I de i DBSL § 71 omhandlede tilfælde foretages boets skatteansættelse af skattemyndigheden i den kommune, hvori den efterlevende ægtefælle var bosat ifølge CPR eller skatteansat på tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse.

Boets selvangivelse indgives til den kommunale skattemyndighed, der foretager skatteansættelsen.

B.A.2 DBSL's anvendelsesområde

B.A.2.1 Indledning - § 1

I DBSL findes de særlige indkomstskatteregler, der anvendes i forbindelse med dødsfald, jf. § 1, stk. 1.

Loven indeholder ikke alene regler om beskatningen af dødsboer, men også om beskatningen af de personer mv., der modtager udlodning fra et dødsbo, af personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, og af perioden fra afslutningen af afdødes seneste hele indkomstår frem til dødsfaldet (mellemperioden).

For så vidt angår dødsboerne, indeholder loven således i § 1, stk. 2-4, egentlige skattepligtsbestemmelser.

For så vidt angår de øvrige nævnte, berøres de fundamentale spørgsmål om deres skattepligt til Danmark ikke af loven. De pågældendes skattepligt beror således på de almindelige regler herom, navnlig KSL §§ 1 og 2 og SEL §§ 1 og 2, og DBSL indeholder alene nogle særregler for indkomstopgørelsen, skatteberegningen mv.

B.A.2.2 Skattepligtsbestemmelser - § 1, stk. 2-6

Fuld skattepligt

Stor vejledning 1997

B.A.1 Indledning.

B.A.1.1 Anmeldelse af dødsfaldet

B.A.1.2 Skattemyndighed, selvangivelse m.v.

B.A.2 DBSL's anvendelsesområde

B.A.2.1 Indledning - § 1

B.A.2.2 Skattepligtsbestemmelser - § 1, stk. 2-6

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →