SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.

§ 19, stk 5-6, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 indeholder overgangsregler for hovedaktionærer. Ved lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 blev § 19, stk. 5, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, tydeliggjort. Reglerne viderefører de tidligere gældende overgangsbestemmelser for hovedaktionærbeskatningen.

Den første regel omhandler aktionærer, der inden den 1. juli 1981 havde afstået aktier, og som var hovedaktionærer pr. 1. juli 1981, samt enten ved den første aktieafståelse efter den 1. juli 1981, men inden den 19. maj 1993 var hovedaktionærer, eller ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været hovedaktionærer. For disse aktionærer opgøres anskaffelsessummen for beholdningen pr. 1. juli 1981 som den anskaffelsessum, som ved afståelsen før den 1. juli 1981 blev opgjort for de i behold værende aktier efter de dagældende regler i LOSI. Har aktionæren ikke afstået aktier i det pågældende selskab inden den 1. juli 1981, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes.

Den anden regel gælder for aktier, som er erhvervet inden den 1. januar 1962, og som ville blive beskattet som hovedaktionæraktier ved afståelse den 18. maj 1993. For disse aktier træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere.

Den tredje regel gælder for aktionærer, som efter den 1. juli 1981 er blevet omfattet af hovedaktionærbeskatningen, men som ikke var omfattet heraf den 1. juli 1981. Disse aktionærer kan vælge ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktier, den pågældende aktionær ejede den 1. juli 1981, i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

S.G.2.4.5.2.5 Overgangsregler for minoritetsaktionærer

I lov nr. 421 af 25. juni 1993 er i § 19, stk. 3, fastsat nogle særlige overgangsbestemmelser. Se 1994-cirk. pkt. 3.3.3.

Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter ABL § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af ABL § 6, stk. 6, og som ikke ville være omfattet af ABL §§ 2 a - 2 c eller 3 eller KGL, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.

Anskaffelsesomkostningerne kan ikke tillægges kursværdien pr. 19. maj 1993. For andelsbeviser omfattet af ABL § 2b kan handelsværdien den 19. maj 1993 tilsvarende anvendes i stedet for anskaffelsessummen, hvis der gives dispensation efter ABL § 2b, stk. 5, jf. lov nr. 412 af 14. jun. 1995.

Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab, den pågældende aktionær ejede den 18. maj 1993, herunder fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter samt for aktier i forskellige aktieklasser. For konvertible obligationer kan der alene anvendes handelsværdien pr. 19. maj 1993, såfremt beskatning efter en ejertid på 3 år eller mere ikke skal ske efter reglerne i KGL.

Også ved afståelse af fondsaktier tildelt før den 19. maj 1993 kan den skattepligtige ved avanceopgørelsen vælge værdien pr. 19. maj 1993. Det er en betingelse, at afståelsen finder sted tre år eller mere efter erhvervelsen af moderaktien. Er fondsaktien tildelt den 19. maj 1993 eller senere kan der ikke anvendes indgangsværdi, jf. TOLD-SKAT Nyt 1993.24.1142.

Adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for den oprindelige anskaffelsessum, for så vidt angår tegningsretter og aktieretter, er afhængig af, om tegningsretterne henholdsvis aktieretterne er i aktionærens besiddelse den 18. maj 1993. Der er ikke adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 for tegningsretter og aktieretter, hvis tildelingen eller erhvervelsen af de pågældende retter sker den 19. maj 1993 eller senere.

Tilsvarende regler gælder for aktier tegnet ved udnyttelse af aktieretter eller tegningsretter. Det er her en betingelse for anvendelse af handelsværdien pr. 19. maj 1993, at aktieretterne eller tegningsretterne er udnyttet til erhvervelse af aktier senest den 18. maj 1993. Er tegningsretterne eller aktieretterne imidlertid i den pågældendes besiddelse den 18. maj 1993, og er der efter det foregående adgang til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 for disses vedkommende, kan aktieretternes eller tegningsretternes handelspris pr. 19. maj 1993 anvendes ved opgørelsen af anskaffelsessummerne for aktierne. Dette skyldes, at det følger af de almindelige regler for opgørelse af anskaffelsessummer, at aktier erhvervet ved udnyttelse af aktieretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af aktieretterne, og at aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter anses for anskaffet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af tegningsretterne med tillæg af det beløb, der skal indbetales ved tegningen af aktierne. Såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt, kan værdien pr. 19. maj 1993 træde i stedet for det beløb, der er erlagt ved anskaffelsen af henholdsvis aktieretterne og tegningsretterne ved opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum. Dette gælder uanset at der er tale om tildelte aktie- eller tegningsretter, og det beløb, der er erlagt ved erhvervelsen af aktieretterne eller tegningsretterne dermed er 0 kr.

Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. Derimod kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab godt overstige forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen (hvis handelsværdien den 19. maj 1993 var højere end den faktiske anskaffelsessum).

For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end 3 år forud for den 19. maj 1993, kan overgangsreglen kun anvendes, hvis aktierne afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen.

Afståelse af aktier efter mindre end tre år afskærer ikke aktionæren fra at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved senere afståelse af aktier i samme selskab, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.24.1142.

For konvertible obligationer er det en betingelse for anvendelse af ovenstående overgangsregel, at en gevinst ved en senere afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter KGL.

Adgangen til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 overføres til erhververen, hvis der den 19. maj 1993 eller senere sker overdragelse eller udlæg af aktierne med succession efter reglerne i ABL § 11 * DSBL § 29, stk. 2 og § 36, * og adgangen til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 bevares, uanset at der den 19. maj 1993 eller senere sker ombytning mv. af aktierne med succession efter reglerne i ABL § 13 eller FUL.

Handelskursen pr. 19. maj 1993

Børsnoterede aktier

For børsnoterede aktier er handelskursen pr. 19. maj 1993, den kurs som fremgår af børslisten for den 19. maj 1993. Told- og Skattestyrelsen finder, at den børskurs, der skal anvendes som handelskursen for børsnoterede aktier pr. 19. maj 1993, er alle-handler-kursen.

Børskursen pr. 19. maj 1993 på danske aktier er gengivet i LV cirkulære m.v. 1997

Unoterede aktier

Ved fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi pr. 19. maj 1993 er der mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked for Ligningsrådet efter lov om bindende forhåndsbesked.

Told- og Skattestyrelsen har offentliggjort flere BF om fastsættelse af handelskursen pr. 19. maj 1993 i unoterede selskaber. Se TfS 1994, 166, 300, 321, 372, 373, 400, 430, 632, 833 og 835 samt TfS 1995,116 318, 554, TfS 1996,182 * TfS 1997,437.

Se endvidere TfS 1997,897(BF), den af LR fastsatte handelsværdi pr. 19. maj 1993 for et selskabs aktier kan også, når selskabet efterfølgende har skiftet status fra unoteret til børsnoteret selskab, anvendes af minoritetsaktionærerne som indgangsværdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved salg af aktier ejet i 3 år eller mere. Dette forudsætter dog, at der ikke skal anvendes indgangsværdier efter reglerne i ABL § 7, stk. 1. *

Det er et gennemgående træk for de pågældende sager, at Ligningsrådet har søgt at tilvejebringe et så sikkert beslutningsgrundlag som muligt.

Ligningsrådet har ved fastsættelsen af handelskursen pr. 19. maj 1993 bl.a. henset til følgende:- Formueskattekursen ifølge kurslisten pr. 1. jan. 1991, 1. jan. 1992 og 1. jan. 1993.

- Skattekursen beregnet på basis af sidste regnskab før 19. maj 1993.

Sluttes regnskabet mindre end én måned efter den 19. maj 1993, er det dog dette regnskab, der skal anvendes. Det er kapitaliseringsfaktorerne pr. 1. januar 1993, der skal anvendes.

- Kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi for de seneste 3 regnskabsår før 19. maj 1993. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den 19. maj 1993, skal den indre-værdikurs beregnes på basis af dette regnskab, men således at der ialt oplyses tre kurser (1. januar 1991, 1. januar 1992 og 1. janaur 1993).

- Hvilken % primoegenkapitalen er forrentet med i situationer, nævnt under forrige punkt (indre værdi). Resultatet både før og efter skat oplyses.

- Det bør overvejes at indregne værdien af goodwill ved fastsættelse af kursen beregnet på basis af den regnskabsmæssige indre værdi.

Indregnes goodwill, bør der redegøres for beregningen. Eventuelle andre skjulte reserver kan ligeledes indregnes, ligesom mindreværdi i forhold til den indre værdi må fragå.

- Kursen beregnet på basis af den skattemæssige indre værdi for de seneste 3 regnskabsår. Sluttes næste regnskab mindre end én måned efter den 19. maj 1993, skal den skattemæssige indre værdi kurs beregnes på basis af dette regnskab, men således at der ialt oplyses tre kurser.

- Såfremt selskabets aktier har været handlet i perioden 1. januar 1990 til 1. januar 1994, bør det oplyses, hvor stor en post der er blevet overdraget, om handlen er sket mellem interesseforbundne parter, og til hvilken kurs handlen er sket.

- Dokumenterede købstilbud.

- Selskabet og dets virksomhed.

- Bestemmelser i selskabets vedtægter eller aktionæroverenskomst, der fastsætter overdragelseskursen.

- Price earning (P/E-metoden). Nøgletallet er et parameter, der kan medgå ved vurderingen af aktiernes kursværdi. Dog med et væsentligt kursnedslag p.g.a. af aktiernes manglende omsættelighed (unoterede aktier). P/E-metoden kan ikke anvendes som et enkeltstående parameter, men skal sammenholdes med andre kursrelaterede prisfastsættelsesmetoder.

Ovenstående opregning af forhold, som Ligningsrådet har henset til ved fastsættelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993, er ikke udtømmende, idet man i det konkrete tilfælde må påse, om der eventuelt foreligger andre forhold, som påvirker handelsværdien. * En faktor der bør indgå i skønnet er udskudt skat. I det omfang værdien af negativ udskudt skat pr. 19. maj 1993 med tilstrækkelig sikkerhed må anses for konstateret, skal der tillige tages hensyn hertil. * Se iøvrigt 1994 cirk. pkt. 3.3.3.

* Se TfS 1997,642 (LSR), hvor der ved fastsættelse af værdien af aktier pr. 19. maj. 1993 måtte lægges afgørende vægt på vedtægternes bestemmelse om forkøbsret til aktionærerne til favørkurs, uanset at det måtte lægges til grund, at handelsværdien i fri handel var højere. *

I TfS 1994, 371 er offentliggjort kursen pr. 19. maj 1993 på de unoterede selskaber, som Ligningsrådet indtil da havde taget stilling til. I TfS 1994, 886 er en tilsvarende offentliggørelse, idet de BF, som har været påklaget til

Landsskatteretten, og hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse, er gengivet med stjernemarkering. De således fastsatte kurser pr. 19. maj 1993 vil løbende blive offentliggjort. I LV bilag vil kursen på unoterede aktier pr. 19. maj 1993 ligeledes være oplyst, i det omfang Ligningsrådet eller

Landsskatteretten har truffet afgørelse.

Told- og Skattestyrelsen blev ved angivelse af SE-numre anmodet om aktindsigt i en række af Ligningsrådets BF om handelskursen på unoterede aktier pr. 19. maj 1993, idet der i øvrigt var henvist til TfS 1994, 371.

Anmodningen blev ikke imødekommet. Da selskabernes navne var kendte, var det ikke muligt at anonymisere dokumenterne, ligesom det heller ikke var muligt at give aktindsigt i faktiske omstændigheder uden at afsløre fortrolige forhold vedrørende virksomhederne, se TfS 1994, 635.

Af afsnit S.G.2.4.8.3 fremgår, at hvor der er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, anses som afståelsessum. Uanset at der kort tid før eller efter den 19. maj 1993 er gaveoverdraget aktier i et unoteret selskab, kan det ikke uden videre forventes, at den af T&S-regionen accepterede gaveoverdragelseskurs vil blive lagt til grund som aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 ved en senere overdragelse af aktier i det pågældende selskab. Aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 vil i sådanne tilfælde blive gjort til genstand for en selvstændig prøvelse.

Medarbejderaktier

I tilfælde, hvor ovennævnte overgangsregler for minoritetsaktionærer kan anvendes for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til LL § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan den skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ved en aktieafståelse efter båndlæggelsens ophør kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør, men tabet kan derimod godt overstige forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske anskaffelsessum.

Overgangsreglen for medarbejderaktier finder anvendelse på alle aktier, der den 19. maj 1993 var båndlagt i medfør af den pågældende ordning.

D.v.s. reglen omfatter såvel de oprindeligt tildelte eller udloddede aktier som fondsaktier, der er tildelt på grundlag af de oprindelige aktier, og aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, som er knyttet til de oprindelige aktier. Det er en forudsætning for anvendelse af aktiernes kursværdi på tidspunktet for ophævelsen af båndlæggelsen, at aktierne ejes af den pågældende aktionær den 19. maj 1993. Ligningsrådet fandt i en BF, at en medarbejderaktieordning, som var godkendt inden den 19. maj 1993, men hvor den egentlige båndlæggelse først fandt sted efter denne dato, var omfattet af overgangsreglen i § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1994. Det var dog en betingelse, at den skattepligtige ikke i båndlæggelsesperioden tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Se TfS 1994.448. I relation til overgangsreglen for medarbejderaktier anses fondsaktier og aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter for anskaffet ved erhvervelsen af de pågældende fondsaktier henholdsvis aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.

Skatteministeriet, Departementet har på baggrund af to henvendelser truffet følgende afgørelse vedrørende fortolkningen af reglerne for anvendelse af indgangsværdier i § 19, stk. 3 og 4 i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 i relation til medarbejderaktier

I tilfælde, hvor der efter den 19. maj 1993, men inden båndlæggelsens ophør, udstedes fondsaktier i tilknytning til medarbejderaktier, der var båndlagt den 19. maj 1993, kan værdien ved båndlæggelsens ophør efter § 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 ikke anvendes i stedet for anskaffelsessummen for de pågældende fondsaktier, men derimod alene for moderaktierne.

I tilfælde hvor betingelserne for anvendelse af såvel værdien den 19. maj 1993 efter § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 som værdien ved båndlæggelsens ophør efter § 19, stk. 4, i samme lov er opfyldt, kan aktionæren vælge mellem de to værdier. Den faktiske anskaffelsessum kan ligeledes vælges.

Efter § 19, stk. 3 og 4, i lov nr. 421 af 25. jun. 1993 gælder følgende

Valget mellem værdien den 19. maj 1993 og den faktiske anskaffelsessum træffes samlet for alle de aktier i det pågældende selskab, den pågældende aktionær ejede den 18. maj 1993. Dette betyder, at man ved at vælge værdien den 19. maj 1993 for en post aktier er afskåret fra at anvende den faktiske anskaffelsessum for andre aktier i samme selskab, og at man ved at vælge den faktiske anskaffelsessum for en post aktier er afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993 for andre aktier i samme selskab.

Har aktionæren valgt at anvende værdien den 19. maj 1993 eller den faktiske anskaffelsessum for en post aktier, vil vedkommende imidlertid ikke være afskåret fra at vælge at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør for en anden post aktier i samme selskab. Ligeledes vil aktionæren, selv om vedkommende har valgt at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør for en post aktier, ikke være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993 eller den faktiske anskaffelsessum for en anden post aktier i samme selskab jf. TfS 1996, 188.

Vælger aktionæren at anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør som anskaffelsessum, skal de båndlagte aktier indtil båndlæggelsens ophør holdes adskilt fra eventuelle frie aktier ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden og først ind - først ud reglen i ABL § 6. Dette betyder, at fortjenesten eller tabet ved salg af de frie aktier kan opgøres uden hensyntagen til de båndlagte aktier. Aktionæren kan dog vælge at medregne anskaffelsessummen for de båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste eller tab på de frie aktier. Vedkommende vil derved have afskåret sig fra senere at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi for de båndlagte aktier. Vælger aktionæren derimod at undlade at medregne de båndlagte aktier ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af frie aktier, vil vedkommende ikke herved have afskåret sig fra at anvende den faktiske anskaffelsessum for de båndlagte aktier efter båndlæggelsens ophør.

Reglen om anvendelse af værdien ved båndlæggelsens ophør som indgangsværdi gælder både ved ophævelse af båndlæggelsen som følge af, at den periode, aktierne skal båndlægges, udløber, og ved ophævelse af båndlæggelse før tiden (f.eks. ved dødsfald). Såfremt båndlæggelsen ophører, inden aktierne har været ejet i 3 år, kan aktiernes værdi ved båndlæggelsens ophør kun anvendes, såfremt aktierne afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Hvis aktierne afstås under båndlæggelsen, men 3 år eller mere efter erhvervelsen, er en fortjeneste ikke skattepligtig og et tab ikke fradrags- eller modregningsberettiget.

Såfremt den skattepligtige i båndlæggelsesperioden tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at anvende handelsværdien ved båndlæggelsens ophør. Den skattepligtige kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs. Tegnes der aktier til overkurs, kan de båndlagte aktier ikke mere afstås efter 3 års ejertid uden skattemæssige konsekvenser.

S.G.2.4.5.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier skal opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Ved personers salg af børsnoterede aktier efter en ejertid på mindre end 3 år, skal avancen dog opgøres efter aktie-foraktie-metoden.

Gennemsnitsmetoden

Ved afståelse af unoterede aktier, uanset ejertid, idéaktier jf. ABL § 2 e samt børsnoterede aktier, efter en ejertid på mindst 3 år, skal fortjeneste eller tab opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Se 1994-cirk. pkt. 3.2.6.

For personer, der afstår børsnoterede aktier omfattet af ABL § 4 (almindelige aktier), skal der ved anvendelse af gennemsnitsmetoden ikke tages hensyn til børsnoterede aktier, som er erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på én gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes samlede anskaffelsessum.

Ved en aktionærs afståelse af en del af aktierne i selskabet opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum, der beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktionærens hele aktiebeholdning i selskabet lige før afståelsen, idet den samlede anskaffelsessum fordeles på de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser benyttes/fordeles efter foranstående regler.

Tilsvarende foretages en fordeling af den samlede anskaffelsessum på de aktier i samme selskab, der har været ejet i mindre end 3 år henholdsvis 3 år eller mere, idet afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler afhængigt af ejertiden. Tilsvarende skal der foretages en fordeling i andre tilfælde, hvor forskellige dele af afståelsen behandles efter forskellige skattemæssige regler.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum mellem afståede aktier og beholdte aktier sker på grundlag af aktiernes pålydende. I de tilfælde, hvor aktierne er forbundet med forskellige rettigheder, tages der altså ikke hensyn til aktiernes forskellige kursværdi ved fordelingen. Aktier med forskellige rettigheder holdes dermed ikke adskilt ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum og ved fordelingen af denne. Omkostningerne ved erhvervelsen medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse af tegningsret, se S.G.2.4.7.

Aktie-for-aktie metoden

Ved personers afståelse af børsnoterede aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den enkelte aktie (aktie-for-aktie-metoden).

Aktie-for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL § 2, jf. først ind - først ud reglen, se S.G.2.4. Selv om aktiens handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter til favørkurs anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til, jf. *ABL § 1, stk. 2.

Se S.G.2.4.7.3 om lovændring foranlediget af Højesterets dom.*

S.G.2.4.6 Spekulation

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En »hausse-spekulant«, der har erhvervet aktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab skattemæssigt som anført under S.G.2.4.1-2.4.4.

Ved »baisse-spekulation«, hvor en aktionær spekulerer i en forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr.1966.13. Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd) (TfS 1989,471).

Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

S.G.2.4.7 Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie

Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for først afståede (først ind- først ud-reglen).

Fortjeneste eller tab på unoterede aktier, ejet i mindre end 3 år skal opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2c og 3a-5b, eller FBL, skal ved salg af aktier ejet i mindre end 3 år, opgøre fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6, uanset om det er unoterede eller børsnoterede aktier, jf. ABL § 2, stk. 3. Fortjeneste eller tab på næringsaktier, skal opgøres efter ABL § 3, stk. 2, jf. stk. 3. Ved personers salg af børsnoterede aktier, ejet under 3 år, skal fortjeneste eller tab opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.

Skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2c og 3a-5b, eller FBL skal ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ABL § 6, se bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Tegner den skattepligtige nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, kan foranstående regel dog ikke anvendes. I så fald kan den skattepligtige anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt. kan heller ikke anvendes for aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18. november 1993 eller senere, hvor boet ikke beskattes af udlægget, fordi udlægsmodtagerne indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Se 1994-cirk. pkt. 4.3.

Sker salget efter mindst 3 års ejertid, skal avance eller tab i alle tilfælde opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Ved personers opgørelse af avance eller tab på børsnoterede aktier omfattet af ABL § 4, aktier ejet i mindst 3 år, skal alene medregnes de aktier, som er erhvervet 3 år eller mere forud for afståelsen, jf. ABL § 6, stk. 1.

Tildelte aktieretter og * aktier erhvervet på grundlag af tegningsretter til favørkurs * anses nu altid for erhvervet samtidig med moderaktien. Se S.G.2.4.7.3.

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden, gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.

S.G.2.4.7.1 Køb

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på tidspunktet for aftalens indgåelse og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til aktieafgift og eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og revisorudgifter. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3.

S.G.2.4.7.2 Tegnede aktier

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb.

Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, se S.B.1.5.1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL, se LV E.H.

Om anskaffelsessummen for aktier i rekonstruktionstilfælde, se S.C.1.2.2 og S.G.2.4.7.6.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft.

* Er en medarbejder blevet beskattet af værdien af en tildelt tegningsret tillægges dette beløb til aktiernes anskaffelsessum. * Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter * til favørkurs *, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til, jf. ABL §§ 5, stk. 3 og 6, stk. 4. Se S.G.2.4.7.3.

Tegningstidspunktet vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen. Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på købstidspunktet for tegningsretten, og anskaffelsessummen er købesummen for tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.

S.G.2.4.7.3 Fondsaktie, aktieret eller tegningsret

Fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsretter til konvertible obligationer, anses for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr.

En skatteyder erhvervede i 1984 den samlede anpartskapital på 80.000 kr. i et nystiftet selskab. Efter vedtægterne havde anpartshaverne ret til forholdsmæssig tegning af nye anparter ved udvidelse af anpartskapitalen. I 1986 blev anpartskapitalen udvidet med 2.020.000 kr. Skatteyderen udnyttede dog kun sin fortegningsret til at tegne nye anparter for 820.000 kr. Tegningen skete til kurs 100. Selskabet blev samtidig omdannet til et holdingselskab. På grund af udviklingen i selskabets økonomi påtænkte skatteyderen at sælge en aktiepost på 500.000 kr. af de i 1986 erhvervede aktier for 1 kr. Han ønskede derfor oplyst, om han i så fald ville være omfattet af reglen i ABL § 6, stk. 4, således at han kunne opnå fradrag for tabet. I BF, der blev stadfæstet af Landsskatteretten, udtalte Ligningsrådet, at han ikke ville være omfattet af § 6, stk. 4, da aktierne ikke kunne anses for erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter. Østre Landsret tiltrådte afgørelsen, da man fandt, at bestemmelsen måtte forstås således, at tegningsretten skulle give adgang til tegning af nye aktier under deres reelle værdi (favørkurs). Kun i så fald overførtes en del af den værdi, der var knyttet til moderaktien. Det var ikke godtgjort, at de nye aktier, der var erhvervet til kurs 100, var erhvervet under den reelle værdi. Højesteret har i dom af 14. august 1996 (TfS 1996,654) ændret landsrettens afgørelse. Højesteret fandt, at det ikke efter ordlyden af den daværende ABL § 6, stk. 8, (nuværende § 6, stk. 4) var afgørende for erhvervelsestidspunktet, om tegningskursen var lavere end markedskursen, og bemærkningerne til lovbestemmelsen gav ikke grundlag for en sådan begrænsning af reglen. Heller ikke forarbejderne til lovgivningen gav holdepunkter herfor. Højesteret fastslog således, at den påtænkte afhændelse af aktieposten på 500.000 kr. var omfattet af den daværende ABL § 6, stk. 8. Af Højesterets bemærkninger fremgår: "Det fremgår ikke af ordlyden af § 6, stk. 8, i lovbekendtgørelse nr. 371 af 22/7 1983 om beskatning af fortjeneste af afståelse af aktier m.v. - heller ikke af ordet "tildelt" - at det for aktier, som er tegnet på grundlag af tegningsretter, der tilkommer tegneren som aktionær, skal være afgørende for erhvervelsestidspunktet, om tegningskursen var lavere end markedskursen. Bemærkningerne til det lovforslag, som indeholdt § 6, stk. 8 - Folketingstidende 1982-83, tillæg A, spalte 3943 ff. (specielt spalte 3956 f.) - giver ikke grundlag for en sådan væsentlig begrænsning af reglen. Der foreligger heller ikke i forarbejderne til den tidligere eller efterfølgende lovgivning om avancebeskatning af aktier m.v. holdepunkter for den nænvte begrænsning." Fsv. angår genoptagelse af tidligere skatteansættelser, der nu er underkendt af Højesterets dom, henvises til TS cirkulære 1996-37. * Foranlediget af Højesterets dom (TfS 1996,654) er der i lov nr. 447 af 10. juni 1997, som pkt. 3 og 4 i ABL § 1, stk. 2 indsat: "Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret. For så vidt angår tegningsretter, der er tildelt før lovens virkningstidspunkt den 16. april 1997, se TfS 1997, 792 (DEP).*

Afstår en person fondsaktier, aktieretter eller tegningsretter fra et børsnoteret selskab mindre end 3 år efter erhvervelsen af moderaktien, skal hele afståelsessummen beskattes, da avanceopgørelsen skal ske efter aktie-for-aktie-metoden. Avanceopgørelsen skal i alle andre tilfælde ske efter gennemsnitsmetoden, og er det fondsaktier eller tildelte aktieretter skal de indgå i den samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne skal indgå med det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretterne.

Ved anvendelsen af først ind - først ud-reglen holdes beholdningerne af henholdsvis tegningsretter, aktieretter og aktier adskilt fra hinanden.

Når tildelte fondsaktier, aktieretter og tildelte tegningsretter udnyttes af den aktionær, der har fået dem tildelt, anses de aktier, der herved erhverves for erhvervet på tidspunktet for moderaktiernes erhvervelse. I tilfælde, hvor en fondsaktie, aktieret eller en tegningsret knytter sig til flere moderaktier, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktier, der er erhvervet ved udnyttelsen af de tildelte retter, for erhvervet med en forholdsmæssig del på de forskellige moderaktiers anskaffelsestidspunkt.

Ved et delsalg fra en beholdning bestående af både moderaktier og fondsaktier eller aktier erhvervet på baggrund af tildelte tegningsretter, hvor aktierne på baggrund af det ovenfor anførte har samme anskaffelsestidspunkt, foretages der en forholdsmæssig fordeling ud fra den nominelle værdi af de afståede aktier, således at en forholdsmæssig del af de afståede aktier anses for at hidrøre fra beholdningen af moderaktier, mens den resterende del af de afståede aktier anses for at hidrøre fra beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter.

Den del af de afståede aktier, der anses for hidrørende fra beholdningen af moderaktier, opgøres ved at gange den samlede nominelle værdi af de afståede aktier med den nominelle værdi inden delafståelsen af den samlede beholdning af moderaktier, der anses for erhvervet på det pågældende tidspunkt, divideret med den nominelle værdi af den samlede beholdning inden delafståelsen af aktier, der anses for erhvervet på det pågældende tidspunkt. På tilsvarende måde opgøres den del af de afståede aktier, der hidrører fra beholdningen af fondsaktier eller aktier erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter, idet den nominelle værdi af moderaktierne i beregningen erstattes med den nominelle værdi af fondsaktierne henholdsvis aktierne erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.

Denne metode får alene betydning, når der er tale om børsnoterede aktier, der afstås efter en ejertid på mindre end 3 år, idet moderaktierne og fondsaktierne eller aktierne erhvervet på grundlag af tildelte tegningsretter i dette tilfælde kan have forskellige anskaffelsessummer grundet anvendelsen af aktie-for-aktie-metoden. Metoden anvendes dog ikke, hvis f.eks. moderaktie og fondsaktie ikke har samme rettigheder, og det udtrykkeligt er aftalt, hvilke aktier, der er overdraget. I så fald må det afgøres ud fra overdragelsesaftalen, hvilke aktier, der må anses for afståede.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om at udvide aktiekapitalen ved at udstede fondsaktier, aktieretter eller tegningsretter, erhverver aktier, hvortil der er knyttet fondsaktier, aktieretter eller tegningsretter, anses disse for erhvervet samtidig med den moderaktier, de knytter sig til, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktierne og de nye fondsaktier, aktieretter eller tegningsretter.

Erhverves fondsaktier sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie, for anskaffet ved købet af moderaktien.

S.G.2.4.7.4 Konvertible obligationer

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier, se S.G.2.4.7.2.

Ligningsrådet fandt, at kursgevinsten på et nulrente konvertibelt obligationslån med en påtænkt løbetid på 1 år var skattepligtig som almindelig indkomst i henhold til ABL § 2, og at konvertible obligationer ikke er omfattet af KGL's bestemmelser, når der er tale om udsteders kursgevinst/tab, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.22.722 (TfS 1992,539).

I en BF fandt Ligningsrådet, at konvertible obligationer udstedt til medarbejdere i relation til ABL's bestemmelser skulle anses erhvervet ved tildelingen af de konvertible obligationer. Forhåndsbeskeden vedrørte i øvrigt en række skattemæssige konsekvenser i forbindelse med udstedelsen af de konvertible obligationer. TOLD*SKAT Nyt 1993.6.266 (TfS 1993,151).

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes. For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1. juli 1981 har været genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981 med fornøden hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets afslutningstidspunkt. Såfremt der ved afståelse af en konvertibel obligation, skal ske beskatning efter ABL, og aktionæren var minoritetsaktionær den 18. maj 1993 kan handelsværdien den 19. maj 1993 anvendes i stedet for den oprindelige anskaffelsessum, se S.G.2.4.4.2.5.

S.G.2.4.7.5 Konvertering af konvertible obligationer

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser. Se iøvrigt TfS 1996,162.

Om den skattemæssige behandling af medarbejdere, der som led i deres ansættelsesforhold erhverver konvertible obligationer, se LV A.B.1.10.11.

S.G.2.4.7.6 Konvertering af andre fordringer

* Anskaffelsessummen for aktier opgøres som udgangspunkt som det beløb, for hvilket den pågældende aktie er erhvervet, med tillæg af omkostningerne ved erhvervelsen, se afsnit 2.4. i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27. okt. 1977 (skd. 45.119), ØLD af 24. marts 1980 (skd. 55.314) og lsr. 1984.7.

Kontant indskud.

Nedsættelse af anskaffelsessummen for visse aktier. ABL § 6, stk. 7 og 8.

I tilfælde, hvor aktier anskaffes i forbindelse med en kapitaludvidelse i selskabet, knyttes spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktier i danske selskaber sammen med registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at en registreret kapitalforhøjelse indebærer, at kapitalindskuddet anerkendes som det beløb, hvortil aktien er erhvervet.

ABL § 6, stk. 7 og 8, udgør en undtagelse fra denne regel. Undtagelsen finder direkte anvendelse, når fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 6. Undtagelsen finder dog tilsvarende anvendelse ved anvendelse af aktie for aktie-metoden, jf. ABL § 5, på andelsbeviser omfattet af ABL § 2 b og på næringsaktier omfattet af ABL § 3. Dette følger af henvisningerne til ABL § 6, stk. 7 og 8, i ABL § 2 b, stk. 3, § 3, stk. 3, og § 5, stk. 5. Således gælder reglen ved opgørelse af fortjenester og tab på alle aktieafståelser omfattet af ABL.

ABL § 6, stk. 7.

Efter ABL § 6, stk. 7, reduceres anskaffelsessummen for aktier m.v., når aktierne m.v. er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i tilknytning til indfrielse af en fordring.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at indskuddet skal være foretaget i det selskab, der er debitor for den indfriede fordring, eller i et selskab, hvori debitor ejer mere end 25 pct. af selskabskapitalen.

Reglen er endvidere afgrænset med hensyn til, hvem der har foretaget indskuddet. Denne afgrænsning svarer til den tilsvarende afgrænsning i LL § 15, stk. 4.

Det er endelig en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller gældsnedbringelsen. Der henvises i denne forbindelse til den tilsvarende afgrænsning i LL § 15, stk. 4 i cirkulære nr. 26 af 5/2 1996 om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse), afsnit 3.4.1.

Til forskel fra reglerne i LL § 15, stk. 4 og 5, er det ikke nogen forudsætning for anvendelsen af reglen i ABL § 6, stk. 7 og 8, at nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Reduktionen af anskaffelsessummen opgøres som det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Er der tale om en nedbringelse af en fordring, opgøres reduktionen som det beløb, den nominelle værdi af den nedbragte del af fordringen overstiger kursværdien på indfrielsestidspunktet af denne del af fordringen. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet.

Undtagelse - ABL § 6. stk. 8.

Anvendelsesområdet for ABL § 6, stk. 7, er indskrænket gennem reglen i ABL § 6, stk. 8. Efter denne bestemmelsen finder stk. 7 alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Se nærmere afsnit 4.1.2 i cirkulære nr. 26 af 5/2 1996 om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse). *

S.G.2.4.7.7 Medarbejderaktier

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. For medarbejderaktierne, der er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A, stk. 2, er anskaffelsessummen dog handelsværdien på tildelingstidspunktet, jf. TfS 1995, 684.

* Om medarbejderaktieordning med generel tilbagesalgsklausul, se TfS 1997,697(DEP). *

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier. Se dog S.G.2.4.5.2.5, idet der i lov nr. 421 af 25. juni 1993 er fastsat særlige overgangsregler for medarbejderaktier. Ved lov nr. 1117 af 22. december 1993 er overgangsreglen blevet justeret.

S.G.2.4.7.8 Udenlandske aktier

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr. efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11 og Skat 1986.5.335 (LSR) (TfS 1986,302). Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se S.G.2.4.1.

S.G.2.4.7.9 Aktionærforskrivninger

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte.

Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen indfly delse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.

S.G.2.4.7.10 Aktier modtaget som gave

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i ABL § 11, se S.G.3.7.

S.G.2.4.7.11 Andelsbevis i andelsboligforening

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.

Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt. lejers husleje, jf. ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum.

Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

S.G.2.4.8 Afståelsessum

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne advokat- og revisorudgifter.

Ved overdragelse af K's aktier i D A/S til A AB blev K tilbudt et kontant beløb for aktierne på salgstidspunktet og dernæst et beløb udbetalt efter 2 år afhængig af virksomhedens resultat i denne periode. Ligningsrådet fandt, at det overskudsafhængige beløb skulle anses som betaling for aktierne og derfor beskattes efter ABL's regler på afståelsestidspunktet. Se TfS 1994,110.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud el.lign. Se S.G.2.4.8.3) skal det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL § 9, stk. 1). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages. Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan fradrages. Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr. 1976.76.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt i forbindelse med salget, se lsr. 1976.174.

Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør afståelsessummen hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig dusør, lsr. 1966. 21.

I BF i TfS 1995,807 har Ligningsrådet anses forlængelse af konvertible obligationer som en så væsentlig ændring, at obligationerne måtte anses for indfriet på det tidspunkt, hvor der indgås endelig og bindende aftale om forlængelse. Afståelsessummen blev anset for at være handelsværdien på de nye konvertible obligationer.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i VOL, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelsen af disse, jf. lovens § 4, stk. 5.

Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i udenlandsk mønt, se S.G.2.4.7.8.

Afståelse af tegningsret

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten, med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretten.

Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretten, se S.G.2.4.7.3.

Skal avanceopgørelsen ske efter gennemsnitsmetoden, beregnes den gennemsnitlige anskaffelsessum således

B ----- A x C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under ét - B er pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret

- C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede anskaffelsessum fra afståelsessummen.

S.G.2.4.8.1 Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs

En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt forekomme ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller selskaber og disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart urimelig kurs fraviges, HD af 6. april 1987 (Skat 1987.6.392) (TfS 1987,203), LSR 1964.102 og 1967.10.

I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) og ØLD af 29. juni 1984 (skd. 72.90) fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444 (TfS 1987,234) (LSR-kurs ansat som skønnet af 2 af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594 (TfS 1987,395) (LSR-kurs ansat som skønnet af brancheforeningens revisor).

I et anpartsselskab, som var ejet af M og hendes to børn BI og BII, var det vedtægtsmæssigt bestemt, at M's A-anparter - som BI og BII havde forkøbsret til - skulle afstås til kurs 100. Ligningsrådet fandt i en BF, at den vedtægtsbestemte kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt i det omfang, den afveg fra handelsværdien. M skulle derfor anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet som afståelsessum for A-anparterne ved avanceopgørelsen. TfS 1994, 773. * Se TfS 1997,786(LSR), hvor en forkøbsret vedtægtsbestemt til kurs 100 ikke kunne accepteres skattemæssigt ved en faders overdragelse af aktier til to sønner i det omfang, den afveg fra handelskursen. En ændring af vedtægterne, hvorefter forkøbsretten skulle udnyttes til handelsværdien, ville ikke blive anset for afståelse. *

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr. i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (LSR) (TfS 1988,687).

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7. 8 anpartshavere afhændede deres anparter, og skævdelte salgssummen. ØL fandt, at mervederlaget ud over gennemsnitskursen var skattepligtig efter SL § 4, TfS 1995,783. Dommen er stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 1995,783.

Vedrørende unoterede aktier henvises til S.F.1.2.3.3.

S.G.2.4.8.2 »Konstruerede« tab kan ikke fradrages

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan henvises til

Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets kreditorer.

Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret.

ØLD af 29. jan. 1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede tab.

ØLD af 7. dec. 1984 (skd. 74.434), hvor tabet var en direkte og forudselig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte lån.

HD af 13. feb. 1986 (Skat 1986.3.191) (TfS 1986,125), hvor der ikke blev godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab.

ØLD af 18. feb. 1992 (TfS 1992.156), hvor ØL anså en aktiehandel for at være atypisk, idet aktiebreve ikke var udstedt, og idet handlen var sket på kredit uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter for, at de trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre til fradrag for tab ved salg af aktierne.

* Se om tab ved salg til nærtstående af børsnoterede aktier, TfS 1997,691 (VLD), dommen er appelleret. *

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes: HD af 23. maj 1984 (skd. 71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier. Se også TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1364 (TfS 1992,5), hvor LSR ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i skattemæssig henseende.

S.G.2.4.8.3 Gaveoverdragelser

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, anses som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på gaveoverdragelsestidspunktet.

Af skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af unoterede aktier fremgår, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi.

Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. * Som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) er Told- og

Skattestyrelsen ophørt med at beregne formueskattekursen for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Se TfS 1997,599 hvor det fremgår, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet. Det betyder, at kursen beregnet efter de af LR fastsatte retningslinier fortsat i et vist omfang og som en midlertidig løsning kan anvendes.*

Det er kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter overdragelsen, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker normalt med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt ved overdragelsen.

Det vil sige, at ved overdragelse i regnskabsårets første 11 måneder tages der normalt udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der ofte udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.

I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer. *

Om selve skattekursberegningen henvises til LV 97 A.H.*

Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6. apr. 1987 (Skat 1987.6.392) (TfS 1987,203). Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne grundlag for en gavebetragtning, se lsr. 1982.106.

Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 og ØLD af 31. jan. 1977 (skd. 44.46) samt TfS 1994, 773.

Som eksempel på ansættelse af handelsværdi på unoterede aktier kan henvises til TfS 1995,120.

S.G.2.4.8.4 Gælds- eller pantebreve

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør aktiernes kontantværdi.

S.G.2.4.8.5 Aftægtsydelse og lign.

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte afståelsessituation.

Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af pristalsregulerede, løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes anskaffelsessum, se UfR 1979.64 (HRD).

Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den kapitaliserede værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev præsteret nogen arbejdsindsats, se HD af 11. jan. 1982 (skd. 61.163).

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 litra c af den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.

S.G.2.4.8.6 Forbeholdt udbytte

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten for overdrageren selv eller for trediemand. Om et sådant tilfælde, se LSR's kendelse refereret i TfS 1992.588. Der var her tale om, at en tidligere hovedaktionær i forbindelse med et generationsskifte solgte sin resterende aktiepost til et andet selskab. Salget fandt sted i januar 1984. Ved salget betingede hovedaktionæren sig udbyttet for regnskabsåret 1983, som blev deklareret i aug. 1984. LSR fandt, at klageren med rette ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst havde medregnet såvel udbyttet som skattegodtgørelse heraf. Med hensyn til udbyttet måtte hovedaktionæren nemlig anses som "udbyttemodtager", jf. SEL § 17 A, (nu ophævet).

TOLD-SKAT Nyt 1992.22.723 (TfS 1992,540), vedrører et tilfælde, hvor en række aktionærer benyttede et købstilbud fra en storaktionær til at sælge deres aktieposter. Aktionærerne havde forbeholdt sig et års udbytte af aktierne. Udbyttet blev vedtaget af generalforsamlingen en uge efter aktiesalgene. Told- og Skattestyrelsen udtalte som sin opfattelse, at det udbetalte udbytte også skattemæssigt skulle behandles som udbytte for de aktionærer, der havde benyttet sig af købstilbudet. Styrelsen lagde herved vægt på den ovenfor refererede LSR-afgørelse.

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand, må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne forskrivninger, lsr. 1970.96.

S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.

S.G.3.1 Likvidationsudlodning

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum.

Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0. Se Skat 1985.5. 142 (sd - likvidation af anpartsselskab, hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling, jf. pkt. 2.3.3 i 1994-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Se også TOLD-SKAT Nyt 1992.1.17 (TfS 1992,21), hvor LSR på baggrund af konkrete praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april 1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den 31. dec. 1988. Se også TfS 1996,535.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16 A, stk. 1 ske hos aktionæren som aktieindkomst.

Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår.

Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.

Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat 1988.12.796 (sd) (TfS 1988,706).

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes an skaffelsessum.

Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre det på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses for dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af likvidationsprovenu, jf. ØLD af 3. dec. 1980 (skd. 58.277), LSR 1982.81 og 1985.10. I sidstnævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år, hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt senere opløsningsår, Skat 1989.2.145 (LSR) (TfS 1991,143).

Tabsfradrag kan ikke støttes på forannævnte ØLD af 3. dec. 1980, når et selskab fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jf. LSR 1984.8.

I t&s nyt 1991.10.554 kommenteres ØLD af 12. marts 1991 (t&s nyt 1991.10.513) (TfS 1991,143), hvorved det blev fastslået, at tab på anparter ikke alene kan, men tillige skal fradrages i det år, hvori indskudskapitalen må anses for tabt. Det kan ikke af dommen udledes, hvad der er gældende i situationer, hvor et selskab går konkurs, men hvor aktiekapitalen efterfølgende viser sig ikke at være gået tabt. Om sidstnævnte situation, se t&s nyt 1991.12. 666. (TfS 1991,285). Se også TfS 1996, 694 (appelleret), hvoraf fremgår, at en skatteyder erhvervede nominelt 600.000 kr. aktier den 14. feb. 1986, nom. 100.000 kr. aktier den 20. aug. 1987 og nom. 325.000 kr. aktier den 25. sep. 1987. Alle aktier blev erhvervet til kurs pari. I 1990 solgte skatteyder nom. 600.000 kr. aktier for 500 kr. og angav i sin selvangivelse for 1990 et fradrag for tab på aktier på 599.500 kr. Da selskabets kapital ansås for endeligt tabt allerede i 1988, ansås klageren skattemæssigt for at have afstået sine aktier i selskabet på dette tidspunkt og således inden 3 års ejertid, hvorfor skatteyder blev nægtet fradrag for det tab, der blev konstateret i 1990. Se endvidere TfS 1996, 714.

Reglen om, at det er udlodningstidspunktet, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet, gælder kun, når der er tale om solvent likvidation, og der dermed sker udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet uden at der sker udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det tidspunktet, hvor aktiekapitalen må anses for endeligt at være gået tabt, der er afgørende. Se 1994-cirk. pkt. 2.5.1.

LSR fandt, at tab på aktier måtte anses for konstateret i det år, hvori selskabets konkurs indtrådte, idet der ved konkursens indtræden kunne konstateres en betydelig underbalance i selskabet, jf. ØLD af 12/3 1991 (TfS 1991, 143).

Se endvidere TfS 1994, 212, * samt TfS 1997,326 (ØLD) appelleret, hvor aktierne skatteretligt måtte anses for afstået ved konkursens indtræden i 1982. *

Uanset at et selskab havde konstateret en betydelig underbalance på tidspunktet for et datterselskabs konkurs, fandt LSR, at anparterne i selskabet først var afhændet ved en faktisk afståelse, hvorefter anparterne havde været ejet i mere end 3 år. TfS 1994, 284.

LSR fandt, at aktierne i et selskab i betalingsstandsning først kunne anses for afstået ved skifterettens opløsning af selskabet. TfS 1994, 214.

En direktør erhvervede i 1986/1987 aktier i et selskab, der blev erklæret konkurs i 1988. Under hensyn til den allerede ved konkursens indtræden konstaterede betydelige underbalance i forhold til aktiekapitalen fandt LSR, at tabet af aktiekapitalen var konstateret i 1988, dvs. efter mindre end 3 års ejertid. * TfS 1996,694 (VLD) appelleret.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som aktieindkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af hovedaktionæren, et aktionærlån, se t&s nyt 1991.12.644 (TfS 1991,288).

Departementet fandt, at en investeringsforenings overgang fra akkumulerende til udloddende investeringsforening ikke udløste afståelsesbeskatning hos investeringsforeningens medlemmer, forudsat det indbyrdes forhold mellem medlemmerne ikke blev forrykket som følge af overgangen. TfS 1994,696.

Eventuel dispensation

I henhold til LL § 16 A, stk. 3, kan den kommunale skattemyndighed, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens aktieindkomst. De beløb, der fritages for almindelig indkomstskat, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for disse aktier reducerer udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. Først ind først ud reglen gælder også her. Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab, når udlodningen sker mindre end 3 år efter erhvervelsen, henvises til S.G.2.4.5.1. Sker udlodningen mindst 3 år efter erhvervelsen, skal gennemsnitsmetoden anvendes ved opgørelse af avance eller tab, jf. ABL §§ 4 og 6.

S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den almindelige indkomst som udbytte, jf. LL § 16 A. Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jf. LSR 1984.8.10, Skat 1988.8.484 (LSR) (TfS 1988,454) og TfS 1994,299.

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, indgår anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.

Ved anvendelse af aktie-for-aktie-metoden skal anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke indgå i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning. Den nedskrevne aktiebeholdning er de ældste aktier.

Aktie-for-aktie-metoden skal anvendes for børsnoterede aktier omfattet af ABL § 2, dvs. almindelige børsnoterede aktier der på tidspunktet for nedskrivningen har været ejet i mindre end 3 år. I alle andre tilfælde skal gennemsnitsmetoden anvendes. A erhvervede i 1984 nom. 100.000 kr. aktier ved nytegning til kurs 105, eller for 105.000 kr. Året efter blev selskabets aktiekapital nedskrevet med 40% til dækning af underskud i selskabet. Nedskrivningen medførte, at A's aktiepost blev nedskrevet uden udlodning til nom. 60.000 kr. Selskabets aktionærer fik afslag på dispensation efter LL § 16 A, stk. 2. I 1986 solgte A sin aktiepost for 71.640 kr. og opgjorde et tab ved salget på 71.640 kr. minus 105.000 kr. eller 33.360 kr.

Landsretten fandt, at A efter nedskrivningen af aktiekapitalen kun ejede aktier svarende til 60% af den hidtidige beholdning. A's fortjeneste eller tab ved salget skulle opgøres efter ABL § 5, dvs. efter aktie-for-aktie-metoden, hvorefter anskaffelsessummen skulle beregnes som den oprindelige anskaffelsessum minus nedskrivning på 40%. Herefter fandtes A's fortjeneste ved salget med rette at være opgjort til 71.640 kr. minus 63.000 kr. eller 8.640 kr. ØLD af 8. marts 1993. TOLD*SKAT Nyt 1993.12.555 (TfS 1993,131).

Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i VOL.

Eventuel dispensation

Ifølge LL § 16 A, stk. 2, kan den kommunale skattemyndighed tillade, at udlodningsbeløbene fritages for beskatning som aktieindkomst, mod at fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt vil tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter.

Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke blot et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler el.lign.

Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til koncernens samt aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvorved der endvidere henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget (indenfor ca. 1 1/2 år), om udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget, samt om der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

Endelig er det en forudsætning for dispensation efter LL § 16 A, stk. 2, at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, således at deres aktionærmæssige indflydelse på selskabet ikke forrykkes. Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men nedskrivningen

- evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation.

Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler. Dispensation gives ikke, selv om fortjeneste eller tab skal opgøres efter aktie-foraktie-metoden, således at anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved senere salg af den resterende aktiebeholdning. Af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skatteflugt) fremgår, at dispensationspraksis i relation til LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 B, stk. 6, som fra og med 19. maj 1993 er ændret til LL § 16 B, stk. 2, og LL § 16 A, stk. 3, fremover strammes, således at ikke alene selskabets forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks. besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation. Dette kunne virke urimeligt i visse situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på selskabets forhold.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier, der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne for salg i almindelighed. Om fastsættelsen af afståelsestidspunktet, se Skat 1990.5.393.

I forbindelse med en spaltning, jf. FUL § 15 b, af et norsk børsnoteret selskab gav Ligningsrådet tilladelse til, at aktionærerne i det udspaltede selskab kunne anvende successionsbestemmelserne i FUL § 15 b, stk. 4, 2.

- 14. pkt., således at samtlige aktionærer blev omfattet af Ligningsrådets afgørelse og skulle selvangive i overensstemmelse med de nævnte regler. Der kunne således ikke gives aktionærerne valgmulighed mellem anvendelse af beskatningsreglerne i de nævnte bestemmelser og andre beskatningsregler (LL § 16 A, stk. 2). Ligningsrådet fandt, at således som FUL § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt., samt stk. 5, er formuleret, fandtes lovteksten ikke at åbne mulighed for et valg. En tilladelse efter FUL § 15 b, stk. 5, medfører, at samtlige danske aktionærer skal beskattes efter FUL § 15 b, stk. 4, 2. - 14. pkt. Denne fortolkning understøttes af, at aktionærerne i de spaltninger, der er direkte omfattet af FUL § 15 b (selskaber i medlemsstater), ikke efter loven har valgmulighed til selv at vælge beskatningsform. Se TfS 1996, 763.

S.G.3.3 Afståelse til selskabet

Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som aktieindkomst efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4 a. Det gælder også for afståelsessummer, der modtages fra udenlandske selskaber, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 7, indført ved lov nr. 377 af 18. maj 1994. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kan ikke fradrages.

Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SEL § 31, stk. 2, kun kan tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet i relation til ABL § 11, stk. 2-4.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af lovbestemmelsen, jf. S.G.1.5. Indløsningssummen anses dog for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant indfrielse.

Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb ifølge gældsbrevet, se Skat 1989.6.476 (LSR). Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende selskab, såfremt selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og afståelsessummen skal medregnes til den personlige indkomst efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4, stk. 4.

Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se Skat 1987.8.607 (skd).

Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dog dispenseres efter bestemmelsens stk. 2, Skat 1988.6.351 (skd) (TfS 1988,326).

LL § 16 B, stk. 1, finder ikke anvendelse, såfremt aktierne m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. bestemmelsens stk. 3.

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

Ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev der indsat et stk. 4 i LL § 16 B.

Uanset stk. 1, er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, skattefri for modtageren.

Restbeholdningens anskaffelsessum

Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte. Hvilken opgørelsesmetode der skal anvendes afhænger af om der foreligger børsnoterede aktier omfattet af ABL § 2, eller andre aktier.

Foreligger der børsnoterede aktier omfattet af ABL § 2, dvs. børsnoterede aktier som på tidspunktet for afståelsen til selskabet har været ejet i mindre end 3 år, skal aktie-for-aktie-metoden anvendes, og som følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum. Det er de ældste aktier, der anses for afstået til selskabet.

I alle andre tilfælde skal gennemsnitsmetoden anvendes, og anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før afståelsen til selskabet.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort efter reglerne i VOL § 4, stk. 2-4.

Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles som afståelse af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation

Efter LL § 16 B, stk. 2, kan der meddeles dispensation, således at beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Dispensationen gives af den kommunale skattemyndighed, når afståelsen af aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selv om ikke samtlige aktier afhændes, når en beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater.

Det skal bl.a. vurderes om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

I Skat 1986.7.484 (skd) (TfS 1986,449) gav Skattedepartementet dispensation i forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier mv. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at udlodningen omfattes af ABL, herunder af ABL § 2 b. Det samme gælder for selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne aktier« fra en aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse til banken ikke af LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren må beskattes som ved afståelse til trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den enkelte aktionær.

For så vidt angår aktionærer hjemmehørende i udlandet henvises til S.G.3.2, om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 309 af 25. maj 1987.

S.G.3.4 Skattefri fusion

Anvendes FUL's regler om »skattefri fusion mv.«, skal aktionærerne beskattes efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion mv., se S.D. 1.

For aktionærerne betyder anvendelsen af FUL, at der ikke udløses beskatning i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Aktionærerne skal således ikke i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier ligeledes for næringsaktier.

I lov nr. 487 af 12. juni 1996 blev FUL § 11, stk. 1 ændret. Som nyt 4. pkt. indsættes: "Er ombyttede aktier omfattet af ABL § 2 a, anses modtagne aktier i det modtagende selskab for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter fusionsdatoen."

Endvidere er der i FUL § 15 b, stk. 4, 9 - 10. pkt. vedrørende aktier modtaget som følge af skattefri spaltning indsat følgende regel

Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 2 a, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for omfattet af denne bestemmelse i de for selskabsdeltageren følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 2 b eller § 2 c, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Ved lov nr. 1212 af 27. dec. 1996 er der i ABL § 2 e indsat en ny bestemmelse om idéaktier. Ved lovens § 2, er FUL § 11 ændret således, at aktier som i forbindelse med skattefri fusion modtages ved ombytning af idéaktier omfattet af ABL § 2 e, ligeledes omfattes af § 2 e. Det samme gælder ved spaltning jf. FUL § 15 b, stk. 4, 10. pkt. Iflg. lov nr. 1212 af 27. dec. 1996, § 4 finder ovennævnte regler anvendelse på afståelser den 31. okt. 1996 eller senere af de aktier, som modtages ved ombytningen. Dette gælder, selv om ombytningen er sket forud for den 31. okt. 1996.

Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat 1986.11.671 (sd) (TfS 1986,613).

Såfremt der ved fusion eller spaltning bliver vederlagt med andet end aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på fusionsdatoen, h.h.v. spaltningsdatoen. Overstiger indløsningskursen den børsnoterede kurs på fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til indløsningskursen, Skat 1988.8.471 (LSR) (TfS 1988,469).

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab, gælder det ovenfor anførte for denne del. I FUL § 9, stk. 3, er der givet nærmere regler om, hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det indskydende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der henvises til loven samt til skd.cirk. nr. 140 af 23. juni 1976 om beskatning ved fusion af aktieselskaber mv., der igen henviser til pkt. 23 i cirk. nr. 127 af 3. juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.

Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne aktier, som et modtagende selskab erhverver.

FUL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske selskaber, bortset fra tilfælde omhandlet i FUL § 15, stk. 3, men i lovens § 15, stk. 6, er der givet Ligningsrådet mulighed for at bestemme, at aktionærer, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af danske selskaber mv.

Vedrørende fusion, tilførsel af aktiver og spaltning efter reglerne i FUL henvises til 1994-cirk. pkt. 15.

S.G.3.5 ABL § 13, stk. 1-3 Aktieombytning

ABL § 13, stk. 1-3, omhandler de særlige tilfælde af succession på aktionærsiden, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et andet selskab (uegentlig fusion). Stk. 1 og 2 omfatter de tilfælde hvor såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, mens stk. 3, omhandler andre tilfælde. Succession kræver Ligningsrådets tilladelse, for så vidt angår stk. 1 dog kun for ombytninger foretaget den 2. nov. 1994 eller senere, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 (TS cirk. 1996,23). I henhold til TS-cirkulære 1996-23 har Ligningsrådets bemyndiget Told- og Skattestyrelsen til at træffe afgørelse i sager efter ABL § 13, i perioden 7. okt. 1996 frem til 31. dec. 1996 efter retningslinierne i cirkulæret. Fra og med 1. jan. 1997 er kompetencen efter cirkulæret udlagt til told- og skatteregionerne. Efter ABL § 13, stk. 1, har aktionærerne i det erhvervende selskab ved ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i FUL, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. * Ved lov nr. 975 af 17. dec. 1997 er anvendelsesområdet med virkning fra 1. jan. 1998 udvider til også at omfatter selskaber, der svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, som er hjemmehørende i landet uden for EU. * Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. For selskabet, der erhverver aktier, anses aktierne for erhvervet på ombytningsdagen, jf. TfS 1994, 57.

Ved ombytning af aktier forstås i denne forbindelse, jf. ABL § 13, stk. 2, den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor. * Om forståelsen af 10% reglen henvises til TfS 1997,229. Ombytningsdefinitionen indebærer, at der ikke må ske formueforskydning, jf. TfS 1997,447. *

Ligningsrådet fandt, at betingelserne for en skattefri anpartsombytning ikke var til stede, under hensyntagen til, at hensigten med en række planlagte transaktioner var, at en anpartshaver, der ejede 50% af anpartskapitalen i et selskab, skulle afhænde sin del af selskabet, jf. TfS 1996,166. * Ligningsrådet har tilsvarende givet afslag i en række sager, hvor overdragelse af en mindre aktiepost skulle finde sted eller havde fundet sted for at gøre den ansøgte ombytning mulig, jf. TfS 1997,205, 420, 421 og 445. Se også TfS 1997,867 vedrørende vedtægtsændring og TfS 1 997,997,569 vedrørende en ansøgt dobbeltombytning, hvor der ved 1. ombytning skulle udstedes stemmestærke aktier. Modsat har Ligningsrådet givet tilladelse i et tilfælde, hvor det nye holdingselskab efterfølgende skulle erhverve restkapitalen i datterselskabet, jf. TfS 1997,572. *

Efter ABL § 13, stk. 3, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af de ombyttede aktiers værdi. * Ændret med virkning fra 1. jan. 1998, jf. lov nr. 975 af 17. dec. 1997. * Tilladelse gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter ABL §§ 2 - 3. * Om forståelsen af 10% reglen henvises til TfS 1997,229. *

ABL § 13, stk. 3, kan anvendes i de tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat".

Disse regler kan også anvendes af selskabsdeltagere i de selskaber, der er omfattet af dette begreb. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende selskab erhverver hele aktiekapitalen eller den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab.

De særlige omstændigheder, som kan bevirke, at tilladelse gives, kan være, at opkøb er sket med hjemmel i § 13, stk. 1 og 2, som omhandler succession ved ombytning af aktier, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er danske selskaber eller selskaber hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Særlige forhold gør sig også gældende, når det kan godtgøres, at opkøbene er sket af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på at kontantvederlægge bestemte aktionærer.

Grønland er ikke omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF.

En BF om ABL § 13, stk. 1 og 2, som også angik sambeskatning, se TfS 1994, 369.

En hovedaktionærs overdragelse af samtlige aktier til et nystiftet holdingselskab var omfattet af ABL § 13, stk. 1 og 2, og således uden beskatning på tidspunktet for ombytningen. Der skulle ikke foretages nyudstedelse af aktier i holdingselskabet, idet selskabet stiftedes ved apportindskud samtidig med aktieombytningen. Holdingselskabet anses at erhverve aktierne på ombytningsdagen til aktiernes handelsværdi på ombytningsdagen, jf. TfS 1994, 533.

* Ligningsrådet gav afslag på en ansøgning om tilladelse til skattefri ombytning af aktier, der skulle udstedes i forbindelse med en påtænkt skattefri virksomhedsomdannelse, jf. TfS 1997,570. Tilsvarende gav Ligningsrådet i TfS 1997,206 afslag under henvisning til, at ombytningsreglerne ikke kan anvendes med det formål at undgå avancebeskatning i tilfælde af et selskabs konkurs. Om forretningsmæssig begrundelse contra skatteundgåelse/skatteunddragelse se TfS 1997,297. *

I TfS 1995,199 og 618 har Ligningsrådet stillet vilkår om bevarelse af helejerselskabet af datterselskabet i mindst 3 år. * Om dispensation se TfS 1997,353, 354. *

Ligningsrådet fandt ikke anledning til at stille vilkår om, at det nye moderselskab skulle hæfte solidarisk for en eventuel selskabsskattegæld, der måtte opstå i anledning af verserende skattesager mod 2 sambeskattede datterselskaber til det selskab, hvori aktierne skulle ombyttes, jf. TfS 1995,806. * Tilsvarende om udbyttebegrænsning i TfS 1997,571. *

Ligeledes i TfS 1996, 102. Se også TfS 1996,608. * I TfS 1997,446 gav

Ligningsrådet tilladelse med vilkår, at kapitalen i det nye holdingselskab tilsvarende skulle opdeles på A-aktier og B-aktier. Se også TfS 1997,447. *

ABL § 13, stk. 3, finder også anvendelse ved afståelse af aktier mv. omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c, 2 d eller 3. jf. § 10 i lov nr. 487 af 12. jun.1996.

S.G.3.6 Arveudlæg

Ved udlæg af aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet. * Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 er reglerne i ABL § 10 ophævet og overflyttet til DBSL § 29, stk. 2 og 3.

DBSL § 29, stk. 2 er en særregel, der fastlægger de skattemæssige konsekvenser af udlodning af børsnoterede aktier. Beskatningen afhænger af størrelsen af den enkelte udlodning. En enkelt udlodning betyder i denne forbindelse en særskilt udlodning og ikke en samlet udlodning. Har samme arving modtaget såvel a conto-udlodning som udlodning ved boets slutning, betragtes dette således som to udlodninger.

Hvis den enkelte udlodning ikke overstiger et grundbeløb på 107.300 kr. (1997-niveau), skal fortjeneste ved udlodningen beskattes i boet. Det ses heraf, at hvis boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ligger under grundbeløbet, skal fortjeneste ved udlodningen under alle omstændigheder beskattes i boet.

Hvis derimod den enkelte udlodning overstiger grundbeløbet, skal kun den del af udlodningen, der ligger under grundbeløbet, beskattes i boet. *

Overstiger værdien af boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke bundgrænsen, er udlægget dog skattefrit, hvis der er tale om aktier, som på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller mere, medmindre beholdningens kursværdi indenfor de seneste 3 år har oversteget bundgrænsen. Ved opgørelsen af værdien af den samlede beholdning medregnes den afdødes ægtefælles beholdning.

Såfremt udlægget overstiger bundgrænsen, og boet ikke kræver sig beskattet af det overskydende beløb, selv om betingelserne herfor er opfyldt, indtræder ægtefællen, arvingen eller legataren i boets skattemæssige stilling, såfremt skattelovgivningens øvrige betingelser herfor er opfyldt (herunder DBSL § 38.)

Aktier i samme selskab, der udlægges til samme arving mv., anses i skattemæssig henseende for ét aktiv. Dette gælder også for en eventuel del af udlægget, som ligger ud over den andel i boet, der tilkommer arvingen mv.

Dette betyder for børsnoterede aktiers vedkommende, at boet har valget mellem at lade arvingen succedere i hele den del af udlægget til samme arving mv., der overstiger bundgrænsen, eller at lade sig beskatte af hele denne del af udlægget. Børsnoterede aktier anses for ét aktiv, uanset at udlægget eventuelt indeholder såvel aktier med en ejertid på mindre end 3 år som aktier med en ejertid på 3 år eller mere.

Hvis arvingen mv. således succederer, sammensættes den pågældendes anskaffelsessum af den del under bundgrænsen, der beskattes i boet, og af afdødes anskaffelsessum vedrørende resten. Hvis udlægsmodtagerens beholdning af børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været under bundgrænsen, er denne i overensstemmelse med de almindelige regler om skattepligt på grund af beholdningens størrelse skattefri.

Indgår der ved udlægget aktier, der er anskaffet på forskellige tidspunkter, finder først ind - først ud-reglen anvendelse, således at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der beskattes hos boet som salg.

Som følge af, at de først anskaffede aktier fortrinsvis indgår i den del af udlægget, der beskattes hos boet, vil det være de aktier, der hos afdøde har de ældste anskaffelsestidspunkter, der fortrinsvis indgår i den del af udlægget for hvilken, arvingen mv. skal anvende udlægstidspunktet, som anskaffelsestidspunkt.

Vedrørende de almindelige successionsregler og beskatning i boet henvises i øvrigt til 1994-cirk. pkt. 13, samt LVB 97. B.B.4.3.

For unoterede aktier kan man enten vælge beskatning i boet eller succession.

Vedrørende passivposter, se A.I.3.1.

* Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller FBL, opgøre gevinst eller tab efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. For sådanne juridiske personer gælder efter ABL § 4, stk. 6, 1. pkt, en særregel, der gør fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter mere end tre års ejertid skattefri.

Reglen finder dog ikke anvendelse, når aktierne m.v. er erhvervet ved udlodning med succession fra et bo. Der henvises til DBSL § 36, stk. 3, der er indsat med virkning fra den 1. januar 1997, jf. lov nr. 1223 af 27. dec. 1996 om ændringer som følge af dødsboskifteloven og DBSL, samt LVB 97 B.B.4.

Udlæg foretaget i perioden 19. maj 1993 til 18. november 1993 se cir.nr. 137 af 19.7.1994. *

For aktier mv. omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c, 2 d eller 3, kan boet vælge mellem beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession, såfremt de almindelige betingelser for succession er opfyldt. Vælges udlæg med succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt.

Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - DBSL § 38

* Udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kan kun succedere i aktiver, hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes her i landet, jf. DBSL § 38.

Ved lov nr. 1223 af 27. december 1996 blev reglen i ABL § 13 c om begrænsning af udenlandske arvingers adgang til succession i visse aktier, nemlig aktier ejet i mere end tre år og aktier ejet i mindre end tre år, der er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse, ophævet. DBSL § 38 finder herefter anvendelse på udlodningsmodtagere, der forud for udlodningen ikke var skattepligtige til Danmark, begrænset skattepligtige modtagere samt modtagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, men som i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet. Denne regel omfatter alle aktier, herunder aktier ejet i mindre end 3 år, selv om de ikke er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse.

Bestemmelsen sikrer, at aktiver, hvorpå der hviler latente skatter som følge af genvundne afskrivninger eller kapitalgevinster, kun kan udloddes med succession til udenlandske personer, selskaber, fonde m.v., hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes i Danmark. Det er således en betingelse, at hverken de interne danske skattepligtsregler eller en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at en fortjeneste ved afståelse af aktivet efter udlodningen ikke kan beskattes her i landet. Det bemærkes, at henstandsreglen i ABL § 13 c, stk. 3 ligeledes er ophævet. Der henvises i øvrigt til LVB 97 B.B. 4.3.8. *

S.G.3.7 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons overdragelse af hovedaktionæraktier, jf. ABL § 11, stk. 2-4, når den enkelte overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne sammenhæng som en enkelt overdragelse. I TOLD-SKAT Nyt 1992.5.155 (TfS 1992,128) tiltrådte Ligningsrådet, at overdragelse af en ideel anpart af en aktiepost, hvor den ideelle anpart repræsenterede 26,01 % af stemmerne, kunne ske efter reglerne om succession ved familieoverdragelse. Endvidere kan reglerne anvendes ved en persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset aktiepostens størrelse. Konvertible obligationer kan, såfremt de ved afståelse skal behandles efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden stemmeværdi, er adgangen til succession dog betinget af, at der til erhververen samtidig overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien, medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.

Stemmeværdien opgøres på grundlag af den samlede stemmeværdi af aktier, der ikke ejes af selskabet, idet stemmeværdien i ABL's forstand forstås i overensstemmelse med aktieselskabsloven, herunder denne lovs § 67, stk 3, hvorefter der ikke kan udøves stemmeret for et selskabs beholdning af egne aktier. Se endvidere TOLD-SKAT Nyt 1992.4.128. (Dep.) (TfS 1992,99).

Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a og 2 c.

For unoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4 eller investeringsbeviser omfattet af ABL § 2 d, er succession mulig.

For børsnoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4, kan der ikke ske succession, for så vidt angår den del af overdragelsen, der ligger under bundgrænsen. Af denne del af overdragelsen sker der således beskatning hos overdrageren. Der kan ske succession, for så vidt angår den resterende del af overdragelsen. Det er dog en betingelse, at den samlede overdragelse som et minimum omfatter 15 pct. af stemmeværdierne i selskabet.

Hvis anskaffelsessummerne for de børsnoterede aktier vedrører forskellige anskaffelsestidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der ikke kan succederes i.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes ved overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KSL § 1, eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland må anses for hjemmehørende der.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.

Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11, gælder følgende

Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.

Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Vedrørende nedslag i fortjenesten på aktier ejet af hovedaktionærer henvises til S.G.2.4.4.2.4.

Vedrører overdragelsen af børsnoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4, ophører successionen dog, hvis erhververens samlede beholdning af børsnoterede aktier efterfølgende i de sidste 3 år har været under bundgrænsen. I et sådant tilfælde vil erhververen kunne sælge skattefrit.

Reglerne for succession ved familieoverdragelse af børsnoterede aktier omfattet af ABL §§ 2 eller 4 blev ændret med virkning for familieoverdragelser foretaget den 18. november 1993 eller senere. Ved familieoverdragelser foretaget efter den 18. maj 1993, men inden den 18. november 1993, var der mulighed for succession - også for den del af overdragelsen, der ikke oversteg 100.000 kr. (bundgrænsen) Til gengæld ophører successionen ikke, hvis modtagerens beholdning efterfølgende i en periode på mindst 3 år har ligget under bundgrænsen.

Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.

Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden 3 måneder efter, at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.

Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse og 1994-cirk. pkt. 14. ABL § 11, stk. 1, 5. pkt. finder ikke anvendelse på børsnoterede idéaktier omfattet af ABL § 2 e.

S.G.3.8 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen

Ifølge EBL § 8, stk. 4, skal fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter ABL, når følgende betingelser er opfyldt

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400 m2.

Reglen omfatter fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses.

Skattefriheden omfatter også den del af andelsbeviset, som ikke svarer til sælgerens beboelseslejlighed.

Med hensyn til betingelsen under a bemærkes, at det afgørende er antallet af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under andelsboligforeningen eller selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. nr. eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har selvstændigt matr.

Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver brugsret til et grundareal, se lsr. 1984.125 (havelod) og 1985.96.

S.G.3.9 Fusion hvor den ene er en andelsforening

Ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev der indsat en ny § 13 e i ABL.

ABL § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab mv.

Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs mv. erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

S.G.4 Særlige forhold

S.G.4.1 Båndlagte kapitaler

Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser

1. Hvor en kapital bestående af aktier mv. i henhold til trediemands beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end kapitalejeren.

2. Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3. Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne mv. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter reglerne i ABL.

Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de båndlagte aktier mv. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en beskatning.

Til belysning af begrebet »aktuel ejer« vedrørende aktier, som indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler

En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den omhandlede båndlæggelse, skd. 39.293 og lrs. 1977.134.

Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som aktuel ejer.

En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr. 1976.20, hvor kapitalen ikke fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.

Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som aktuel ejer, lsr. 1971.112.

Rentenydelsesindkomsten ansås tidligere for personlig indkomst, men efter fornyede overvejelser vil SKD anse livsvarig rentenydelse for en anden end den, der skal have den båndlagte kapital, for kapitalindkomst. Hvis rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som aktieindkomst, se TfS 1991.530.

Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1992.6. 196 (TfS 1992,194). Se også i tilslutning hertil TOLD-SKAT Nyt 1992.17.511 (TfS 1992,425), om en løbende udbetaling (rentenydelse) fra en trust i USA til en her i landet hjemmehørende person. Landsskatteretten fandt, at ydelserne skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer.

S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder, udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL § 45.

S.G.4.3 Køberet mv.

Køberettigheder omfattes af KGL om beskatning af gevinst og tab på finansielle instrumenter. Der henvises til LVA D.2.6.2.

Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til A.B.1.10.

Afsnit SG - Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.

S.G.1 Området for aktieavancebeskatning

Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier mv. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7 eller § 7A. Den seneste lovbekendtgørelse af ABL er nr. * 817 af 30. okt. 1997, det bemærkes, at enkelte bestemmelser i lovbekendtgørelsen først har virkning fra og med indkomståret 1998, * og det seneste cirkulære om beskatning af aktier er nr. 137 af 19. juli 1994.

I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske efter reglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele afståelsessummen beskattes som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a.

Loven finder anvendelse på aktier, anparter, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

I det følgende defineres en række værdipapirer, der er omfattet af loven.

Gennemgangen er dog ikke udtømmende.

S.G.1.1 Definitioner

Fondsaktier

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Derfor vil hele aktiekapitalens kursværdi være den samme før og efter udvidelsen.

Interimsbeviser/aktieretsbeviser/udbyttekuponer

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor udleveringen af fondsaktier sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsretter

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til en lavere kurs end den p.t. noterede. Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis, vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles.

Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et »rundt« beløb,

ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet. *

Se om den skattemæssige behandling af tegningsretter S.G. 2.4.7.3. *

Tegningsforhold

Tegningsforholdet angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes. Tegningsforhold 4:1 betyder således, at der for hver 4 gamle aktier kan tegnes een ny af samme størrelse. Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 4:1, skal man købe 4 tegningsretter for at kunne tegne en ny aktie - eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100.

Tegningskursen er den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr. Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr. Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier.

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning betyder, at et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr. årligt). Se A.B.1.10.

Håndværkeraktier

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende, se E.B.2.6.4.

Konvertible obligationer

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i børskurslisterne under »Aktier«.

Warrants

Warrants er aktietegningsrettigheder, der giver erhververen ret, men ikke pligt, til på et senere tidspunkt, sædvanligvis efter 3 år at tegne aktier i et selskab til en forud fastsat tegningskurs, også kaldet exercisepris. Udstedelse af warrants medfører således en senere kapitaludvidelse i det warrantudstedende selskab.

Idéaktier

Idéaktier, jf. ABL § 2 e, er aktier, som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. LL § 27 E, stk. 1.

Hvem er hovedaktionær

Selv om hovedaktionærbegrebet ikke længere har betydning ved opgørelsen af avance og tab, har begrebet stadig betydning skattemæssigt, idet det bl.a. finder anvendelse i følgende tilfælde

- ved generationsskifte, jf. ABL § 11

- ved fraflytning, jf. ABL § 13 a.

En aktionær anses som hovedaktionær efter * ABL § 11, stk. 2-4, hvis vedkommende enten selv eller samtidig sammen med de i * ABL § 11, stk. 3, nævnte pårørende eller selskaber, fonde mv. på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

En aktionær anses også som hovedaktionær, hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL, såfremt han på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25% eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Bestemmelsen har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. dec. 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. dec. 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. nov. 1992 eller senere.

I TOLD-SKAT Nyt 1991.22.1299 (TfS 1991,541) er gengivet en bindende forhåndsbesked om et selskab, der foretog kapitaludvidelse i november måned 1986. Kapitaludvidelsen blev registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i marts 1987. Direktøren ejede forud for kapitaludvidelsen i november 1986 28% af aktiekapitalen og 40,2% af den samlede stemmeværdi. Efter udvidelsen ejede han 21% af kapitalen og 32,2% af stemmeværdien. Ligningsrådet anså tegningsfristens udløb i november måned 1986 for at være det korrekte udgangspunkt for beregning af tidspunktet for direktørens ændring af aktionærstatus. Afgørelsen er kommenteret i TOLD-SKAT Nyt 1991. 22.1300.

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er ikke omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer.

Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om der er rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet over stemmeretten.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jf. * ABL § 11, stk. 3, er aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Derimod er en samlever ikke omfattet af personkredsen i * ABL § 11, stk. 3 ( jf. TfS 1995,368.)

Har aktionæren ikke samtidig sammen med de pårørende ejet aktier eller rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke medregnes, se Skat 1987.3.224 (sd) (TfS 1987,137).

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes ikke.

En ægtefælle, der ved separation fik udlagt 22,5% anparter i et ApS, der indtil separationen, havde været fuldt ud ejet af den anden ægtefælle, succederede i sidstnævnte ægtefælles skattemæssige anskaffelsessum og -tidspunkt samt hovedaktionærstatus. TOLD-SKAT Nyt 1992.21.675 (TfS 1992,494).

I T&S nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) havde en hustru i forbindelse med separation fået udlagt en aktiepost, som under ægteskabet havde tilhørt manden. Aktieposten udgjorde mindre end 25% af aktiekapitalen, men manden var hovedaktionær, idet mandens far ejede den resterende aktiepost i selskabet. Landsskatteretten henviste til cirkulære nr. 1 af 2. januar 1994, punkt 14, hvoraf fremgår, at hustruen overtager mandens hoved-aktionærstilling, men at denne hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse ville ophøre straks ved separationen. Den tidligere hustru blev derfor ikke hovedaktionær.

Forskellen på de to foran refererede afgørelser er, at mandens hovedaktionærstatus i sagen TOLD-SKAT Nyt 1992.21.675 (TfS 1992,494) afhang af hans egen aktiebesiddelse, medens mandens hovedaktionærstatus i sagen t&s nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) afhang af hans fars aktiebesiddelse. Når hustruerne i de to sager får overdraget aktieposter på under 25%, succederer de i mændenes hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke.

I TOLD*SKAT Nyt 1993.8.384 (TfS 1993,212) fik H ved skilsmisse overdraget en aktiepost på 9% fra M, der var hovedaktionær i selskabet S. H succederede i M's hovedaktionærstatus. Ligningsrådet fandt, at M's aktiepost skulle behandles som én aktiepost, uanset skilsmissen, og at H's hovedaktionærstatus ville vedvare indtil M og H havde nedbragt deres samlede aktiebesiddelse, således at de igennem 5 år tilsammen havde ejet mindre end 25% eller rådet over mindre end 50% af stemmeværdien. * TfS 1997,769 (LSR).

Skatteyder indtræder i ægtefællens hovedaktionærstatus ved skilsmisse.

Fortjeneste ved salg af aktieposten var imidlertid ikke skattepligtig, idet salget skete mere end 5 år efter skilsmissen. *

H fik i forbindelse med skilsmisse udlagt en anpartspost på 24% i et selskab, hvor M før skilsmissen havde ejet hele anpartskapitalen.

Landsskatteretten fandt, at den hovedanpartshaverstilling, som fulgte af M's egen anpartsbesiddelse, og som H succederede i, ikke ophørte ved udlægget i forbindelse med skilsmissen. * TfS 1997,179 VLD (Appelleret).

De selskaber, fonde mv., hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 11, stk. 3, er selskaber, fonde mv., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse. * Se TfS 1997,175 (HD) hvor Højesteret bemærker, at skatteyder allerede gennem sine børns aktiebesiddelse havde adgang til at udøve en væsentlig indflydelse i det købende selskab. *

Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33 1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd). (TfS 1987,53). Tilsvarende er bestemmende indflydelse ikke anset for at foreligge, hvor aktiekapitalen og stemmeretten er ligeligt fordelt mellem 2 aktionærer, jf. TfS 1995, 666.

Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab, og herudover er almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af den tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a, i relation til beskatning af likvidationsprovenu, se Skat 1987.5.363 (sd) (TfS 1987,295).

I henhold til SKL § 8 D, har bl.a. bestyrelser eller lignende øverste ledelser for juridiske personer på skattemyndighedernes foranledning pligt til at fremkomme med oplysninger til brug for ligningen, herunder oplysninger om aktionærforhold.

S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og tegningsretter vedrørende disse.

Reglerne omfatter endvidere warrants samt konvertible obligationer og tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.

De særlige tilfælde, hvor konvertible obligationer beskattes efter KGL, er omhandlet i KGL § 6, stk. 2 om gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta, KGL § 7, stk. 7 om beskatning af gevinst på konvertible obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, samt endelig KGL § 7 A om beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler. Om det nærmere indhold af disse bestemmelser henvises til cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 om KGL, punkt 82 ff samt A.D.2.1.1.

Reglerne i ABL gælder, uanset at der ikke udstedes egentlige aktiebreve eller andelsbeviser mv., lsr. 1968.6.

Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger (lsr. 1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr. 1971.114). Vedrørende evt. skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk. 4, henvises til S.G.3.8. For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaveren ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.

Reglerne omfatter således ikke andele i interessentskaber, andele i boligkollektiver som nævnt under S.A.1.8.2 og andele i kommanditselskaber.

Deltagere i kontoførende investeringsforeninger beskattes heller ikke efter reglerne i ABL, men efter reglerne i investeringsforeningsloven, jf. lovbek. nr.754 af 15. aug. 1996.

Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr. 1974.8 (vognmands indskud ved tilslutning til en taxacentral) og i lsr. 1983.152 (forpagters salg af retten til at levere kartofler til en andelsfabrik).

Indskudsbeviser i Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, kunne ikke anses som aktier, idet de alene kunne tilbagebetales med højst det indskudte beløb, lsr. 1985.171 (TfS 1988,550).

En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, giver ikke ret til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset årsagen til den manglende registrering. Se ØLD af 26. marts 1984 (skd.70.514) og Skat 1988.10.602 (lsr) og TfS 1996,603 (VLD).

S.G.1.3 Afståelse mv.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse ved afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Salg

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset om betalingen først sker senere, og uanset om parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr.1977.117.

Ligningsrådet fandt, at en person, som var indrømmet en tidsbegrænset salgsret til en aktiepost til en på forhånd fastlagt kursberegningsregel, og som havde fået bankgaranti for salgssummens betaling, ikke havde afstået sin aktiepost ved salgsrettens indrømmelse, men først på det tidspunkt, hvor han påberåbte sig salgsretten. TOLD*SKAT Nyt 1993.8.385. (TfS 1993,221)

Aktietildeling i forbindelse med et påtænkt indlånsarrangement i et pengeinstitut med en bindingsperiode på 3 år blev af Ligningsrådet anset for et salg på tidspunktet, hvor aktierne endeligt og ubetinget måtte anses for tildelt kunden, jf. TfS 1995,118. Se endvidere TfS 1996,381.

Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd) (TfS 1989,471). Hvorvidt der i disse tilfælde er indeholdt sådanne særskilte aftaler, som tillige er omfattet af KGL's regler om finansielle instrumenter, må bedømmes konkret. Om baissespekulation henvises til S.G.2.4.6.

Tvangsindløsning

Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der efter lovens § 20 c, stk. 1, fastsættes i bek. i Statstidende, anses aktierne for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat 1988.10.616 (sd) (TfS 1988,558). Et evt. senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (LSR) (TfS 1988,318).

Skattepligtig fusion

I TOLD-Skat Nyt 1992.6.191 (TS) (TfS 1992,199) ansås aktier i det ophørende (indskydende) selskab i anledning af en skattepligtig fusion først for afstået på datoen for generalforsamlingens endelige vedtagelse af fusionen. Aktierne ansås for afstået til børskursen pr. denne dato for de tilbyttede aktier.

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ABL § 9, stk. 2. Erstatning for annullering af en aftale om aktiesalg er behandlet som et salg, LSR 1970.7.

Gave eller arveforskud

Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftpligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i ABL med salgssummer, jf. ABL § 9, stk. 1 og 2. ABL § 9, stk. 1 og 2, svarer til den tidligere LOSI §§ 4 og 5, hvorfor retstilstanden på området er uændret. Om gaveoverdragelser til børn mv. og om overdragelseskurs, se endvidere hhv. S.G.1.3.2 og S.G.2.4.8.3.

Aktieombytning - vedtægtsændring

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi.

Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med salg. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier. Ombytning kan f.eks. skyldes, at selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktier. Se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 2.3.2, 2. sidste afsnit.

Vedrørende skattefri aktieombytning efter ABL § 13, se S.G.3.5.

Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i RR 1981 SM 187, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1985.248 og SKAT 1988.12.795 (TfS 1988,705) - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TOLD-SKAT Nyt 1992.5.156 (TfS 1992,130), hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10-1, i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 67, stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TOLD-SKAT Nyt 1992.13.384 (TfS 1992,345).

I et børsnoteret selskab, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmeværdi og B-aktionærerne forlods havde ret til 8% udbytte, hvorefter der blev udbetalt 8% til A-aktionærerne, ville man ophæve aktieklasserne ved en vedtægtsændring kombineret med udstedelse af fondsaktier til de tidligere A-aktionærer. 3 af aktionærerne ejede hver mere end 10% af aktiekapitalen, svarende til ca. 16,5 mio. kr. A-aktier og ca. 15 mio. kr. B-aktier. 12,5 mio kr. A-aktier var fordelt mellem godt en halv snes efterkommere af selskabets stifter, og endelig var 5 mio. kr. A-aktier samt ca. 110 mio. kr. B-aktier fordelt over en bred kreds af aktionærer.

Ligningsrådet havde ved den påklagede BF anset en ophævelse af de to aktieklasser gennem en vedtægtsændring, kombineret med en udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne, for at udgøre en afståelse i skattemæssig henseende, jf. ABL § 1, stk. 2. Ligningsrådet fandt således, at vedtægtsændringen kombineret med udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet, samt forrykkelse af aktionærernes kapitalandele, at der reelt ikke længere var identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Samtlige de af aktionærerne hidtil ejede A- og B-aktier måtte herefter skattemæssigt anses for afstået.

Det blev over for Landsskatteretten oplyst, at den samtidige gennemførelse af vedtægtsændringen og udstedelse af friaktier var forretningsmæssigt betinget, idet A-aktionærerne skulle give afkald på vedtægtsmæssige rettigheder, der historisk havde betinget en høj kurs, hvilket skulle kompenseres, jf. at A-aktierne pr. 25. juni 1990 var noteret til kurs 1.100, og B-aktierne til kurs 246. Efter sammenlægningen forventedes værdien af A-aktierne at falde væsentligt.

Told- og Skattestyrelsen indstillede principalt over for Landsskatteretten forhåndsbeskeden stadfæstet under henvisning til, at den tidligere sparsomme praksis på området måtte anses for ændret med virkning fra 1988 på baggrund af Ligningsrådets trufne og offentliggjorte afgørelser, der ligeledes havde resulteret i den ændrede formulering af ligningsvejledningen.

Styrelsen anførte videre, at det ved vurderingen af, om der skulle gennemføres en afståelsesbeskatning, fandtes at være uden betydning, om der fandt en værdiforskydning sted mellem de hidtidige A-aktionærer på den ene side og B-aktionærerne på den anden. Det væsentlige var derimod, at vedtægtsændringen her medførte sådanne væsentlige ændringer af aktierne, at der ikke længere var identitet mellem aktierne, både for så vidt angik de hidtidige A-aktionærer og B-aktionærer. I det givne tilfælde måtte vedtægtsændringen sidestilles med en ombytning af aktier, der ifølge praksis medførte afståelsesbeskatning, uanset de tilbyttede aktier havde samme kursværdi som de ombyttede og derved ikke resulterede i en værdiforskydning mellem aktionærerne.

Subsidiært indstillede Styrelsen, at tildelingen af fondsaktier i ulige forhold skulle udbyttebeskattes. Mest subsidiært indstillede Styrelsen, at vedtægtsændringen blev sidestillet med delafståelse for både A- og B-aktier.

For så vidt angik Told- og Skattestyrelsens subsidiære påstand bemærkede retten, at den af Ligningsrådet afgivne BF alene vedrørte spørgsmålet, om den påtænkte transaktion kunne anses for afståelse i skattemæssig henseende, således at Landsskatteretten kun ved klagens afgørelse skulle tage stilling hertil, jf. dagældende Lov om BF § 5.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at der var tale om et børsnoteret selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte disposition efter de foreliggende oplysninger ikke havde til formål at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne.

Landsskatteretten fandt ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen mellem rettighederne for A-aktier og B-aktier blev ophævet, således at A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmeværdi og samme udbytteret, kunne anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2, idet der herved blev henvist til Skattedepartementets afgørelse, offentliggjort i RR 1969, SM p. 45, og Landskatterettens kendelse, refereret i TfS 1985.170.

Landsskatteretten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af fondsaktier i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom, såvel før som efter den påtænkte vedtægtsændring, måtte anses som en udvidelse af såvel A- som B-kapitalen, således at en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktier, måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling, jf. herved princippet i Højesteret dom, refereret i TfS 1986.462. Efter de foreliggende oplysninger om de aktuelle kurser på henholdsvis A- og B-aktier og de forventede kurser på aktierne efter den planlagte vedtægtsændring, sammenholdt med størrelsen af den påtænkte kapitaludvidelse, fandt retten imidlertid, at det måtte lægges til grund, at der for såvel A- og B-aktionærerne ved den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktier for afstået i skattemæssig henseende med fortjeneste eller tab som følge, jf. ABL § 1, stk. 2. Den BF blev ændret, således at den blev besvaret benægtende. Se

TOLD*SKAT Nyt 1993.12.589 (TfS 1993,285). Der kunne med andre ord ikke gennemføres afståelsesbeskatning i den foreliggende situation.

Andre ændringer

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser (stam- og præferenceaktier) anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TOLD-SKAT Nyt 1992. 12.350 (TfS 1992,310).

I SKAT 1989.2.155 (TfS 1989,78) havde vedtægtsændringen udelukkende til formål at gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans to sønner uden formel overdragelse af aktier. I forbindelse med en vedtægtsændring var aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra nom. 100.000 kr. til nom. 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og B-aktier med maksimal stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at den fremtidige værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet A-aktierne kun kunne indløses for en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Kapitalforhøjelsen på nom. 400.000 kr. gennemførtes således, at faderen modtog nom. 200.000 kr. fondsaktier, fordelt ligeligt på A- og B-aktier, mens hans hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til A-aktier. De to sønner tegnede hver nom. 100.000 kr. B-aktier til pari.

Ligningsrådet fandt, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet.

Et selskab A's aktiekapital var fordelt på nominelt 226.000 kr., som tilhørte klagerens moder, og 174.000 kr., som tilhørte klageren. Aktiekapitalen var ikke opdelt i forskellige aktieklasser, og ingen aktier havde særlige rettigheder. Den 23. juni 1987 solgte moderen sin aktiepost til selskabet B, som var 100% ejet af klageren, og i den forbindelse blev vedtægterne ændret i A, hvorved aktiekapitalen blev fordelt på nominelt 174.000 kr. A-aktier og nominelt 226.000 kr. B-aktier. Der var ikke udloddet udbytte fra selskabet A før vedtægtsændringen, og derefter blev der alene udloddet udbytte til B-aktierne. Efter vedtægtsændringen fik A-aktierne forhøjet stemmeværdi, idet hver A-aktiebeløb på 500 kr. fik 10 stemmer, og hver B-aktiebeløb på 500 kr. fik 1 stemme, medens B-aktionærerne kunne tillægges forlods ret til udbytte. Ved kapitaludvidelse havde aktionærerne fortegningsret til nye aktier i egen aktieklasse, og ved selskabets opløsning havde B-aktierne ret til forlods dækning for deres pålydende med tillæg af manglende kumulativt udbytte for tidligere regnskabsår.

Landsskatteretten fandt, at en vedtægtsændring med det ovenfor anførte indhold indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at samtlige de af aktionærerne hidtil ejede aktier skattemæssigt måtte anses for afstået, jf. ABL § 1, stk 2. Der var henset til, at klageren ved aktieoverdragelsen til selskabet B fik bestemmende indflydelse i selskabet, samt at hensynet til konsolidering af koncernen ikke fandtes at kunne begrunde den stedfundne vedtægtsændring, hvorved den trufne disposition ikke fandtes forretningsmæssig begrundet, men alene fandtes foretaget i hovedaktionærens interesse.

Landsskatteretten bemærkede, at afståelseskursen skulle ansættes til handelskursen for aktierne. Se TfS 1994, 133.

I en BF fandt Ligningsrådet, at en vedtægtsændring, hvorefter forkøbsretten skulle ske til handelsværdi, ikke vil blive anset som afståelse. TfS 1994, 773.

Ligningsrådet fandt i en anden BF, at nogle påtænkte ændringer af vedtægterne for X A/S ikke medførte, at samtlige aktier i selskabet skulle anses for afstået, jf. ABL § 1, stk. 2. TfS 1994, 832.

Opløsning af et interessentskab

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne, HD af 11. feb. 1983 (skd. 66.315). Samtidig har han af medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

Om omdannelse mv. af et aktieselskab til et kommanditaktieselskab, se

TOLD-SKAT Nyt 1992.8.247 (TfS 1992,234).

Overdragelse af egne aktier til aktionærerne

Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og derfor er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne, lsr. 1973.1, og TOLD-SKAT Nyt 1991.20.1158 (TfS 1991,467). Udloddes aktierne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier. Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.

Afkald på tegning til favørkurs

Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning af aktier til favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning, udbyttebetragtning eller lign., anses tegningsretten for afstået til værdien i handel og vandel.

En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de gamle aktier var 600. Se RR 1972,161. I modsætning hertil anses der ikke at foreligge afståelse af tegningsret, hvor nuværende aktionærer i forbindelse med en aktieemission vederlagsfrit lader nye investorer tegne aktier til markedskurs, TOLD-SKAT Nyt 1992.11.331 (TfS 1992,295).

Tab på aktier i depot hos vekselerer

For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at dække aktionærens tilgodehavende. Se LSR 1970.93-94, 1973.5, 1980.126 og Skat 1988.7.391 (LSR) (TfS 1988,387).

Indløsning af konvertible obligationer

Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7, eller § 7 A, se S.G.1.2 og S.G. 1.5 samt skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 11.2.

Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en hovedanpartshaver, som ønskede indløsning i stedet for konvertering til anparter, uanset at de konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud for indløsningen måtte anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) (TfS 1988,96) * TfS 1997,389 (HD), hvor Højesteret fandt, at afståelsessummen for det konvertible gældsbrev ikke kunne fastsættes til en højere værdi end indløsningssummen på indfrielsestidspunktet. Højesteret bemærker bl.a., at der ikke ved indløsningen var sket nogen formueforskydelse til det udstedende selskabs anden aktionær. *

Ved indløsning af konvertible obligationer forud for forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab ikke efter ABL/KGL, men efter LL § 16 B, stk. 1. Om sidstnævnte tilfælde, se Skat 1988.2.98 (sd) (TfS 1988,96) og 1989. 6.476 (LSR). Om udskydelse af konverteringstidspunktet, se TfS 1995,807.

Indløsning af konvertible obligationer - afståelsestidspunkt

Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer er behandlet i ØLD af 7. april 1986 (Skat 1986.4.271) (TfS 1986,219). Retten fandt, at der ikke forelå afståelse den 18. dec. 1989 i et tilfælde, hvor der var tale om konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt til kontant indfrielse til kurs 170 den 18. nov. 1990, såfremt de ikke var konverteret til aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.

Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer kan statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible obligationer senest kan konverteres til aktier i selskabet.

Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden efter det seneste konverteringstidspunkt er længere end den praktiske tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller hvis restløbetiden udgør en væsentlig større del af den samlede løbetid end i den foreliggende sag.

Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke kan anses for begrundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab med en større aktionærkreds.

Salg og tilbagekøb

I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.

Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som ikke at have fundet sted. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965.802 Ø, lsr. 1966.82-83 og 1984.105 samt TOLD -SKAT Nyt 1991.23.1364 (TfS 1992,5).

Er der truffet aftale om salg af aktier, således at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris, må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis ABL og KGL.

Salg eller maskeret udbytte

For en aktionær med bestemmende indflydelse, som påtænkte at sælge en del af sine aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt

Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning til hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk. 1. Afgørelsen blev begrundet med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens beherskelse af moderselskabet. Se RR 1984. SM 143.

Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A, stk. 1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af aktieposten i et moderselskab til dets helejede datterselskab. Se RR 1968. SM 25. Om et tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til konvertible obligationer til tredjemand ansås at have modtaget en maskeret udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat 1989.3.238 (LSR).

Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere maskeret udbytte, se ØLD af 1. juli 1988 (Skat 1988.9.534) (TfS 1988,404), Skat 1988.5.287 (LSR) (TfS 1988,299) og Skat 1990.2.134 (LSR) (TfS 1990,84).

Likvidationsudlodninger

Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 1, stk. 3. ABL § 1, stk. 3, gælder ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3. Om likvidationsudlodninger, se S.G.3.1.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens stk. 2.

Om disse udlodninger, se S.G.3.2.

Afståelser omfattet af LL § 16 B

Afståelser til det udstedende selskab, omfattet af LL § 16 B, stk. 1, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter LL § 16 B, stk. 2. Se S.G.3.3.

Indskud i pensionsordning

Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PBL, sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en sådan pensionsordning anses for en anskaffelse, jf. ABL § 9. Se i øvrigt S.G.4.2.

Skattefri fusion mv.

Aktieombytning, ABL § 13, stk. 1-3

Ved fusion, spaltning mv. efter FUL udløses ikke nogen beskatning for aktionærerne i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Bliver aktierne ved fusionen udløst kontant eller med andre værdier end aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se S.G.3.4.

Aktieombytningen omfattet af ABL § 13, stk. 1-3, se S.G.3.5.

Arveudlæg

* Om arveudlæg af aktier se DBSL § 26, stk. 2, § 36, § 37 og § 38, samt S.G.3.6. *

Succession ved familieoverdragelse

I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af aktier, se S.G.3.7.

S.G.1.3.1 Ægtefællers afståelse af aktier

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at fratrække et lidt tab, jf. KSL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jf. LSR 1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens forstand, jf. lsr. 1961.104. Se i øvrigt skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 2.2, sidste afsnit samt t&s nyt 1991.13.719 (TfS 1991,301) og TOLD-SKAT

Nyt 1992.21.675 (TfS 1992,494), der begge er kommenteret i TfS 1992.43.484 om ægtefællers aktionærstatus ved separation og skilsmisse. Se i øvrigt S.G.1.1.

Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b

Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter de almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er hovedaktionær i relation til * ABL § 11, stk. 2-4, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL. Se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.2.

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.

S.G.1.3.2 Gaveoverdragelse

Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse, jf. ABL § 9, stk. 1.

Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have fundet sted. Se Skat 1989.3.208 (ØLD) (æTfS 1989,110).

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen - eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig. Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået, såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at T&S-regionen godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt

T&S-regionen fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd.16.48.

Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se S.G.2.4.8.3.

S.G.1.3.3 Barns afståelse af aktier

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KSL § 5, stk. 2, jf. LSR 1975.107 og Skat 1988.10.607 (LSR) (TfS 1988,568).

S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a

I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved fraflytning fra Danmark. Til bestemmelsen knytter sig skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.1.

I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse, beskattes fortjeneste eller tab efter de generelle beskatningsbestemmelser i ABL, det vil sige §§ 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 3 eller 4. Vedrørende beskatningen henvises til S.G.2. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste eller tab samt fradrag for tab henvises til S.G.1.4.3.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2, indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er hovedaktionær ifølge * ABL § 11, stk. 2-4, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter VOL.

Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's almindelige bestemmelser.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på følgende

- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, jf. ABL § 13 a, stk. 3. Se S.G.1.4.3.

- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod sikkerhed og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør, jf. ABL § 13 a, stk. 5. Se S.G.1.4.4.

- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/ handelsværdien og besiddelsestiden på afståelseshhv. dødstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 6. Se S.G.1.4.3.

- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel udenlandsk beskatning af den samme fortjeneste, jf. ABL § 13 a, stk. 7. Se S.G.1.4.3.

- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jf. ABL § 13 a, stk. 8. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde, hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se S.G.1.4.5.

* Se TfS 1997,704 (BF), hvor tilladelse til skattefri aktieombytning efter ABL § 13 ikke gjaldt for en aktionær, som ikke var fuldt skattepligtig. Denne aktionærs ombyttede aktier måtte derfor anses for afstået ved ombytningen.

Den ved fraflytningen pålignede skat bortfalder derfor ikke ved genindtræden af fuld skattepligt til Danmark. Ved genindtræden af fuld skattepligt vil aktionæren være omfattet af KSL § 9, og hans aktier, som anses for anskaffet, mens han var begrænset skattepligtig, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Ved fornyet fraflytning vil han være omfattet af ABL § 13 a, hvis han har været fuldt skattepligtig efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. *

Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bek.nr. 770 af 19. nov. 1990 og bek. nr. 873 af 17. okt. 1994.

S.G.1.4.1 Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a

Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde

1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1, ophører som følge af fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.

2. Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. Dette gælder ikke, hvis personen efter flytningen af sit skattemæssige hjemsted fortsat ejer aktierne som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

3. Når aktier - som ejes af en person eller et selskab mv., som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra a - enten udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.

I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten henholdsvis på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for flytningen af det skattemæssige hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller hvor virksomheden ophører.

En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed, beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser. For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a, jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelsen omfatter næringsaktier, se Skat 1988.5.297 (skd.) (TfS 1988,276).

S.G.1.4.2 Aktionærens tilknytning til Danmark

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KSL § 1, KSL § 2, stk. 1, litra d, eller SEL § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt 5 år inden for de seneste 10 år før tidspunktet for indtræden af skattepligt.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig i mindst 5 år.

Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år gælder dog ikke i følgende tilfælde

1. Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet i 5 år ud af de seneste 10 år.

2. For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13 a, stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning efter ABL § 13 a, stk. 9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således, selv om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste fraflytning. Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.

3. For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier.

Reglen vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en modtager, som er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo til en modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet, henvises til S.G.3.6.

4. For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.

S.G.1.4.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for fraflytningen mv., se S.G.1.4.1.

Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne på dette tidspunkt, * jf. § 13 a, stk. 3. Om denne værdiansættelse, se cirk. nr. 137 af 19. juli 1994 pkt. 17.1.3 og pkt. 3.3.3. *

Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i ABL, men herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages i fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtige i forbindelse med aktionærens fraflytning, se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.1.3-17.1.4.

Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige regler i ABL, jf. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 2e, 3 og 4, samt ABL §§ 5, 6 og 7.

Omberegning af skatten

Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som hovedregel vælge at få den skat, som er pålignet ved fraflytningen, omberegnet på grundlag af afståelsessummen og besiddelsestiden på dette tidspunkt, jf. ABL § 13 a, stk. 6.

Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten opgjort på grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for dødsfaldet.

Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de almindelige regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis afståelsen ikke er sket til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk. 1 (værdien ved fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6 (faktisk fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse, og valget kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt, eller der er givet henstand med betalingen.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved omberegningen efter ABL § 13 a, stk. 6, gives der ved tilbagebetalingen af for meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk. 5, nævnte tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver ikke forhøjet med henstandstillæg, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i en fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 17.1.3 - 17.1.4.

Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, skal der til afståelsessummen medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en DBO med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Dansk skat, der efter LL § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den omberegnede skat. Aktieavanceskatten kan dog højst nedsættes til 0.

I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, jf. ABL § 13 a, stk. 11. * Om tegningsretter, se lov nr. 447 af 10/6 1997 § 1.

Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.

Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden udnyttelse af aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse aktier uden for opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.

Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B, kan aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse aktier. Ved beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 1, kan fradrages dansk skat, som efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter ABL § 13 a, stk. 1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.

Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter LL § 16 B, stk. 2, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6.

Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder, såfremt der ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19. nov. 1990.

Lempelse for udenlandsk skat

I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk. 1, eller den omberegnede skat efter ABL § 13 a, stk. 6, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.

Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære.

Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed, se S.G.1.4.1, pkt. 3. I disse tilfælde skal den danske beskatning ikke lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i bopælsstaten.

Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk. 1, og der er ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget for den udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg til henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk. 5. Hvis der efter nedslaget resterer en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat efter henstandsreglerne i stk. 5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, gives nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes ikke tillæg.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten for betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder, uanset om skatten beregnes efter ABL § 13 a, stk. 1, eller der sker omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6.

S.G.1.4.4 Henstand med skattebetaling

T&S-regionerne kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter, der er pålignet efter ABL § 13 a, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 5 og bek.nr.

* 653 af 14. aug. 1997.

Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af selvangivelse i forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig indgivelse af selvangivelse eller meddelelse i forbindelse med afståelsen, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19. nov. 1990. I bek. er tillige indeholdt nærmere regler om sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand.

Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes af T&S i forbindelse med den afsluttende ansættelse.

Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den officielle diskonto pr. 1. jan. for det enkelte kalenderår.

Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en del af et indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.

Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller aktionæren dør. Ved dødsfald kan T&S-regionerne samt Københavns og

Frederiksberg kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal der betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, som ikke er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.

Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til henstandsbeløbet ved omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, ved lempelse for udenlandske skatter efter ABL § 13 a, stk. 7, samt ved bortfald af skatten efter ABL § 13 a, stk. 8, henvises til ABL § 13 a, stk. 10, samt S.G.1.4.3 og S.G.1.4.5.

S.G.1.4.5 Bortfald af pålignet skat

Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jf. ABL § 13 a, stk. 8.

Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig, eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig virksomhed med fast driftssted her i landet.

Ved afståelse af aktierne opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter de almindelige regler.

S.G.1.5 Konvertible obligationer

Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten til at tegne konvertible obligationer kan beskattes efter reglerne i ABL, jf. ABL § 8, eller efter LL § 16 B. Se endvidere S.G.1.3. Imidlertid indeholder KGL også bestemmelser om beskatning af konvertible obligationer. Se skm.cirk. nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 11.

S.G.1.5.1 Indfrielse og afståel se til det udstedende selskab

LL § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier til det udstedende selskab, finder anvendelse, når der sker kontant indfrielse af den konvertible obligation, og når obligationen afstås til det udstedende selskab.

Bestemmelsen i LL § 16 B finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Sker der imidlertid indfrielse til overkurs eller på et andet tidspunkt end det aftalte indfrielsestidspunkt, finder LL § 16 B anvendelse.

Når LL § 16 B ikke finder anvendelse, behandles gevinst eller tab efter reglerne i ABL eller KGL. Når forholdet er omfattet af LL § 16 B, finder hverken ABL eller KGL anvendelse.

S.G.1.5.2 Afståelse inden 3 års ejertid

Er der tale om konvertible obligationer, som anses for anskaffet mindre end 3 år før afståelsen, behandles fortjeneste eller tab efter ABL § 2, medmindre ABL §§ 2 a-3 finder anvendelse. Dette gælder for såvel selskaber som personer. Fortjeneste er herefter skattepligtig, og beskattes hos personer som kapitalindkomst. Tab kan fradrages i fortjenester på andre aktier, der afstås inden 3 års ejertid, og eventuelt overskydende tab kan overføres til fradrag i ægtefællens gevinster på aktier, der er ejet i mindre end 3 år eller fremføres i op til 5 år. Fortjeneste eller tab opgøres, når der er tale om personer, for børsnoterede konvertible obligationer efter aktie-for-aktie-metoden og for unoterede konvertible obligationer efter gennemsnitsmetoden.

Ved anvendelsen af først ind - først ud reglen holdes de konvertible obligationer adskilt fra aktierne, idet de anses for aktier med særlige rettigheder.S.G.1.5.3

Afståelse efter en ejertid på mindst 3 år - fysiske personer

For fortjeneste og tab på konvertible obligationer, som er ejet i 3 år eller mere, og som ikke er omfattet af ABL § 2 a-3, og som dermed efter ABL skal medregnes ved opgørelsen af aktieindkomsten, gælder følgende

a) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter ABL, mens der er hjemmel til beskatning efter KGL, sker der beskatning efter KGL, jf. KGL § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7, samt ABL § 4, stk. 6,

b) hvis der ikke er hjemmel til beskatning efter KGL, mens der er hjemmel til beskatning efter ABL, sker der beskatning efter ABL, jf ABL § 4, stk. 6, og

c) hvis der hverken er hjemmel til beskatning i ABL eller KGL, sker der ingen beskatning.

Ad a) Beskatning efter KGL kan komme på tale ved afståelse af sortstemplede konvertible obligationer i danske kroner og ved afståelse af konvertible obligationer i fremmed valuta. Ved sortstemplede konvertible obligationer forstås konvertible obligationer, som ikke opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet.

Fremmedmøntede konvertible obligationer beskattes efter KGL, såfremt det pågældende indkomstårs samlede nettogevinst eller nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta overstiger 1.000 kr. Overstiger indkomstårets nettogevinst/nettotab dette beløb, vil hele avancen eller tabet skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ad b) Beskatning efter ABL kan komme på tale, når der er tale om blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner. Ved blåstemplede konvertible obligationer, forstås konvertible obligationer, som opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. Endvidere kan der ske beskatning efter ABL ved afståelse af fremmedmøntede konvertible obligationer, når årets samlede nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta ikke overstiger 1.000 kr.

Det er dog en forudsætning for beskatning, at der enten er tale om unoterede konvertible obligationer eller om børsnoterede konvertible obligationer, som sælges fra en beholdning af børsnoterede aktier mv., hvis samlede kursværdi på et registreringstidspunkt inden for de seneste 3 år forud for afståelsen har ligget over bundgrænsen, som i * 1997 er 107.300 kr.

Ad c) Skattefrihed ved afståelse af konvertible obligationer kan komme på tale ved afståelse af blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner og ved afståelse af fremmedmøntede fordringer i tilfælde, hvor årets samlede nettogevinst/nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer ikke overstiger 1.000 kr.

Det er en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om afståelse af børsnoterede konvertible obligationer, og at kursværdien af aktionærens samlede beholdning af børsnoterede aktier m.v. på alle registreringstidspunkter indenfor de seneste 3 år før afståelsen har været under bundgrænsen, som i * 1997 er på 107.300 kr.

S.G.1.5.4 ABL §§ 2 a-3

Gevinst og tab på konvertible obligationer, der er omfattet af ABL §§ 2 a-3, vil altid blive beskattet efter reglerne i ABL.

S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning

Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv. fremgår af ABL, jf. lovbek. nr. 817 af 30. okt. 1997.

Til ABL knytter sig bl.a. flg. cirkulærer

- skm.cirk. nr. 137 af 19.juli 1994 (i det følgende kaldet 1994-cirk.).

- skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.

Reglerne om fradrag for tab på aktier mv. er udtømmende angivet i ABL.

Se Skat 1988.6.347 (LSR) (TfS 1988,334).

Et selskabs tab ved afståelse af aktier mv. kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt FBL § 10. Se 1994-cirk., pkt. 4.3. Dette gælder også ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter SEL § 13, stk. 4, eller FBL § 10, stk. 3, jf. ABL § 6, stk. 6. Udbytter fra næringsaktier omfattet af ABL § 3, skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ifølge § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december 1993, skal skattepligtige efter den dagældende SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt, eller FBL ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ABL § 6 se bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Tegner den skattepligtige nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, kan foranstående regel dog ikke anvendes. I så fald kan den skattepligtige anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt. kan heller ikke anvendes for aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18. november 1993 eller senere, der ikke beskattes af udlægget, fordi udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Det er selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2b og 3a-5b, samt FBL, der er omfattet af foranstående regel. Se i øvrigt 1994-cirk. pkt. 4.3.

S.G.2.1 Aktiearter

Beskatningsreglerne i ABL er forskellige, afhængig af om aktierne mv. er

1. Andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b.

ABL § 2 b omfatter andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

2. Næringsaktier omfattet af ABL § 3.

Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej. Se nærmere S.G.2.3.

3. ABL § 2 a aktier. ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en DBO, når de i ABL § 2a, stk. 1, nærmere angivne betingelser er opfyldt. For afståelser, der foretages efter 6. april 1995 er det uden betydning, om formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne har været at opnå en værdistigning på disse jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995. Beskatning efter ABL § 2 a, skal ifølge stk. 2, også ske i de tilfælde, hvor der er indskudt et dansk holdingselskab mellem det danske og udenlandske selskab. Se nærmere S.G.2.4.1.

4. Lånefinansierede aktier omfattet af ABL § 2 c.

ABL § 2 c vedrører aktier, der er erhvervet for lånte midler, når det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller anden værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Det bemærkes, at

ABL § 2 c er tidsbegrænset og ophører vedrørende erhvervelser efter 31. dec. 1993. Se nærmere S.G. 2.4.2.

5. Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf. ABL § 2 d.

Der er ved lov nr. 399 af 25. maj 1996 i LL § 16 C indsat en lovmæssig definition af udloddende investeringsforeninger. Udloddende investeringsforeninger er herefter foreninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der som minimum skal omfatte de i LL § 16 C, stk. 2 til 6 anførte beløb, og som ifølge vedtægterne er forpligtet til at foretage en sådan udlodning. Investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger er ikke omfattet af § 2 d.

Ved udloddende aktieafdelinger forstås udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i aktier omfattet af ABL, dog ikke aktier som omhandlet i ABL § 2 a og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer. Der henvises endvidere til S.G.2.4.3.

6. Idéaktier, jf. ABL § 2 e. Ved lov nr. 1212 af 17. jan. 1996 er der indsat en ny bestemmelse vedr. idé aktier. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier (idéaktier), som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. LL § 27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertidens længde.

Bestemmelsen omfatter alle "idéaktier", dog ikke aktier som nævnt i ABL § 2 a, og aktier, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. ABL § 3. ABL §§ 2 og 4 finder ikke anvendelse på aktier omfattet af ABL § 2 e. Se nærmere herom S.G.2.4.4.

7. Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1. Der er tale om aktier, som ikke er omfattet af pkt. 1-5 foran.

Arten af aktier mv. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.

Det bemærkes, at for aktier ejet den 19. maj 1993, kan minoritetsaktionærer i visse tilfælde anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 i stedet for den oprindelige købspris. Se S.G.2.4.5.2.5. De, der var hovedaktionærer, kan i stedet anvende den særlige regel i ABL § 7 a. Se S.G.2.4.5.2.4.

S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b

For andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens længde.

ABL § 2 b omfatter andelsbeviser m.v. i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3.

Er der tale om andelsbeviser mv. i selskaber eller foreninger, der ved udgangen af indkomståret 1993, henholdsvis 1994, er omfattet af ABL § 2 b, fastholdes de tidligere gældende regler, medmindre andelsbeviset mv. er omfattet af den nuværende § 2 b. Dette betyder for det første, at andelsbeviser i selskaber eller foreninger, som ikke er omfattet af ABL § 2 b, fortsat vil blive beskattet efter den tidligere § 2 b i en 10-årig periode. For det andet betyder det, at andelsbeviser mv. i selskaber eller foreninger, der er blevet omdannet, således at selskaberne eller foreningerne ikke længere tilhører den gruppe af selskaber og foreninger, der var nævnt i § 2 b efter den tidligere gældende formulering, men hvor der på lovændringernes virkningstidspunkt endnu ikke er gået 10 år efter omdannelsen, fastholdes i beskatningen efter § 2 b, indtil der er forløbet 10 år fra omdannelsen. Se 1994-cirk. pkt. 8.5.

* I TfS 1997,730 (BF) fandt LR, at handelsværdien pr. 19/5 1993 kunne anvendes som indgangsværdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvor et andelsbevis m.v. var omfattet af ABL § 2 b den 18/5 1993, men hvor andelsbeviset m.v. ved en senere afståelse omfattes af ABL § 4. *

Hvilke selskaber og foreninger

De andelsselskaber og foreninger, der tidligere var omfattet af ABL § 2 b, er andelsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 eller 4.

De andelsforeninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er andelsforeninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. D.v.s. foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører el.lign. Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25% af den samlede omsætning. Betingelserne er uddybet i SEL § 1, stk. 2 og 3.

Beskatning hos andelshaveren

ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. bestemmelsens stk. 1.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil Skat 1989.12.955 (LSR) (TfS 1989,684).

Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet efter reglerne i LL § 16 A, stk. 1, således at beskatning af fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2 b, forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LL § 16 A, stk. 3.

ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser mv., jf. bestemmelsens stk. 2. Der kan dog dispenseres fra denne beskatning, jf. nærmere nedenfor.

Opgørelse af fortjeneste eller tab

Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen/ likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e) mv. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf og den del, som andelshaveren beholder.

Dispensation efter ABL § 2b, stk. 5

Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk. 2, ved afståelse, således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter de almindelige regler i ABL, jf. ABL § 2 b, stk. 5. Ansøgning om dispensation indgives til den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997. Der kan kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22. maj 1987, og det tillige må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for at undgå likvidationsbeskatning efter ABL § 2 b, stk. 1. Dispensation kan kun gives enkeltvis for den konkrete afståelse. Betingelserne for dispensation er nærmere beskrevet i cirkulære nr. 215 af 20. dec. 1995 om ændring af cirkulære af beskatning ved afståelse af aktier m.v. Se endvidere

Skatteministeriets kommentar i TfS 1996,108.

Skattepligtige som ikke tidligere har kunnet opnå dispensation, men som efter den praksisændring, som cirkulæret er udtryk for, opfylder betingelserne for at opnå dispensation, kan efter indsendt ansøgning om dispensation få deres skatteansættelse genoptaget. Dette kan ske for indkomstår, der ligger 3 år forud for indkomståret 1995. Det vil sige for indkomstårene 1992, 1993 og 1994. Anmodning om dispensation og genoptagelse skal indgives til skattemyndigheden inden udgangen af 1997.

I TfS 1997,937 (HD) havde en andelshaver i Sukkerfabrikken Nykøbing den 18. dec. 1989 fået indløst sine roeandele ved tilbagesalg til det udstedende selskab - efter at sukkerfabrikens generalforsamling havde besluttet at sælge andelsselskabets sukkervirksomhed til Danisco A/S med virkning fra 1. maj 1989. Landsetten fandt at indløsningen af andelene var omfattet af ABL § 2b, stk. 2, og sagsøgeren heller ikke havde krav på dispensation efter stk. 5. * Højesteret stadfæstede landsrettens dom og bemærkede, at selv om sukkerfabrikken forud for generalforsamlingen havde meddelt andelshavere dispensationer, der ikke var tilstrækkeligt begrundede, kunne dette ikke ud fra en lighedsgrundsætning medføre, at skatteyderen havde krav på dispensation. *

Ved dispensation finder de almindelige regler i ABL anvendelse.

Overgangsreglen for mindretalsaktionærer i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 (ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.) er ændret ved lov nr. 412 af 14. juni 1995, således at 19. maj 1993-kursen kan anvendes i stedet for anskaffelsessummen, når der dispenseres efter ABL § 2 b, stk. 5.

Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og hele afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk. 1. Beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler i ABL forudsætter derfor, at der både gives dispensation efter LL § 16 B, stk. 2, og ABL § 2 b, stk. 5.

Udlodninger samt afståelsessummer omfattet af LL § 16 B fra selskaber og foreninger som nævnt i ABL § 2 b, medregnes til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital, jf. PSL § 4, stk. 4. Udlodninger, som udgør en normal forrentning af indskudskapitalen, beskattes som kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 4.

S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3

For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde. Udbytter på næringsaktier beskattes også som personlig indkomst, jf. PSL § 4, stk. 5.

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej. Se i øvrigt 1994-cirk. pkt. 6.1, * samt TfS 1997, 901 (DEP), om aktieerhvervelse ved varesalg. *

* Se TfS 1997,538 (VLD) appelleret, hvor landsretten stadfæstede Landskatterettens kendelse *, at et selskab ikke kunne foretage fradrag for næringstab, da aktierne ikke var erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste, men derimod for at konstatere tab ved videresalg. * Se endvidere TfS 1997,621 (VLD) appelleret, hvor landsretten lagde vægt på, at selskabets direktør og dennes rådgiver havde betydelig indsigt i det finansielle marked, men ingen af dem havde professionel tilknytning hertil, henset hertil samt til det forholdsvis beskredne antal handler fandt, at selskabets virksomhed med handel med aktier og optioner ikke kunne betegnes som næringsvirksomhed. *

For bankers beholdning af aktier er der en formodning for, at der er tale om næringsaktier. Den næringsdrivende har bevisbyrden for, at aktierne ikke er anskaffet i videresalgshensigt. Se TOLD*SKAT Nyt 1993.9.401 (TfS 1993,110), hvor en sparekasses aktiepost i en bank blev anset for anlægsaktier. Dommen er kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1993.21.107 (TfS 1995,48).

Bankers aktier i andre finansierings-, investerings-, og bankaktieselskaber betragtes som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, herunder eksempelvis bankdatterselskaber, se Skat 1986.9.566 (sd) (TfS 1986,474). Et sparekasseaktieselskab kunne ikke indtræde i den tidligere sparekasses hovedaktionærstatus, se TfS 1991.92.

Om et specielt tilfælde, hvor en banks aktietab ikke var omfattet af ABL's § 3, se t&s nyt 1991.20.1149 (TfS 1991,450). * Se ligeledes TfS 1997,497 (VLD) appelleret, hvor en banks køb og videresalg af anparter ikke blev anset som næring. *

For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs, blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer, der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete efter virksomhedens ophør.

En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser. Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som næringsanparter.

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at gælde ejerforholdet til selskabet.

Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte anses som anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af vekselererfirmaet ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev herved henset til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje, men for at kunne danne grundlag for en videreførelse af den del af den hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet.

I LSR 1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele tiden at være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække deres anskaffelse.

Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen ved obligationernes indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden for hans almindelige indkomst.

En prokurist, der var ansat i et vekselererfirma, blev anset for næringsdrivende med værdipapirer, jf. SL § 4 og ABL § 3. Prokuristen havde gennem en længere årrække, i hvilken han stedse havde været ansat i vekselererfirmaer, handlet med værdipapirer. Handlerne, som delvis blev finansieret gennem en løbende kredit hos arbejdsgiveren, vedrørte betydelige poster. Aktierne blev typisk handlet hurtig efter udløbet af 3 års-fristen i ABL for at opnå fortjeneste ved salg. Obligationerne blev typisk købt kort tid før deres udløb. Handlerne skete med henblik på, at der derefter skulle ske genplacering med det formål at opnå tilsvarende avancer. Prokuristens fortjeneste ved disse salg og ved indfrielse oversteg væsentligt rente- og udbytteafkastet af beholdningen og havde givet betydelige indkomster såvel absolut som i forhold til hans lønindtægter. Under disse omstændigheder fandt Højesteret det utvivlsomt, at de opnåede fortjenester skulle beskattes som næringsindkomst. Se TOLD-SKAT Nyt 1993.24.1126 (TfS 1993,531).

* TfS 1997,472 (HD) En prokurist og vekselerer, som var ansat i et vekselererfirma og tidligere havde været ansat i en bank, solgte i 1988 aktier samt konvertible obligationer med et tab, som han opgjorde til 447.108 kr.

Højesteret fandt, modsat landsretten, at skatteyderen måtte anses som næringsdrivende med handel med aktier m.v. Højesteret bemærkede, at skatteyderen, som ansat i en bank eller et vekselererfirma, havde haft handel med aktier og obligationer som sit arbejdsområde, siden 1982 på lederniveau. Han havde delvist for lånte penge købt betydelige aktieposter med henblik på at opnå fortjeneste ved salg inden for en kortere periode. I hvert fald under disse omstændigheder fandt Højesteret, at aktierne - uanset det begrænsede antal handler - måtte anses som erhvervet som led i skatteyderens næringsvej, således at tab var fradragsberettiget. *

Vekselerer i næring med værdipapirer, herunder aktier og præmieobligationer. Påstand om anlægsinvestering, men formodning om næring ud fra et afsmitningssynspunkt ansås ikke afkræftet. ØLD af 24. nov. 1992.

TOLD*SKAT Nyt 1993.4.132 (TfS 1992,576).

En prokurist, ansat i et vekselererfirma, og herudover ejer af hovedparten af anparterne i to anpartsselskaber, der investerede i værdipapirer, blev ikke af Landsskatteretten anset for næringsskattepligtig ved handel med aktier og obligationer i personligt regi. Han skulle heller ikke beskattes af avance ved salg af aktier registreret i hustrus navn og med udbetalt dividende til hende, uanset at fondsnotaerne var udstedt til ham. TOLD*SKAT Nyt 1992.24.844 (TfS 1992,560). Et selskab, der drev speditions-og transportvirksomhed, havde siden 1985 tillige drevet virksomhed med handel med valuta og obligationer samt med aktier. I 1986 blev selskabets vedtægter ændret, således at de også omfattede denne finansielle virksomhed. Endvidere blev hovedaktionærens søn, der var professionel vekselerer, tilknyttet selskabet. Ved indkomstansættelsen for skatteåret 1988/89 blev der ikke indrømmet fradrag for tab på handel med aktier. Højesteret fandt i sin dom af 19. dec. 1995 (TfS 1996, 64), at virksomheden indenfor den finansielle sektor havde haft en så professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, at selskabet måtte anses som næringsdrivende med handel med værdipapirer, herunder aktier.

Selskabet fik derfor fradrag for tabet på handel med aktier.

En bankassistent med daglig beskæftigelse i bankens aktieafdeling blev anset for at drive binæring med aktiehandel. Han gennemførte et betydeligt antal aktiehandler med hurtige salg efter erhvervelsen, hvorved den opnåede fortjeneste oversteg lønindkomsten som bankassistent. Endvidere var han engageret i to selskaber, der havde værdipapirhandel som formål. VLD af 2. dec. 1992. Se TOLD*SKAT Nyt 1993.5.179 (TfS 1993,305).

En EDB-konsulent deltog i et interessentskab, der havde til formål at drive handel med aktier mv. samt rådgivning om investering. Der var foretaget ca. 100 handler i perioden 1986-1989 gennem pengeinstitutter o.l. Under hensyn til omfanget og karakteren af handlerne fandt Landsskatteretten ikke, at der forelå næring efter reglerne i ABL § 3 og tab kunne derfor ikke fradrages.

TOLD*SKAT Nyt 1993.12.587 (TfS 1993,287).

En regnskabschef i et oliefirma foretog i 1986 og 1987 for lånte midler en række terminshandler vedrørende obligationer og valuta samt køb og salg af aktier. Forretningerne blev afviklet for nogles vedkommende samme dag, og i øvrigt inden han i 1987 blev ansat i et firma, hvor han ikke måtte deltage i sådanne arrangementer. De stedlige ligningsmyndigheder fandt ligesom senere Landsskatteretten, at tabene ved de foretagne terminshandler mv. ikke var fradragsberettigede som led i næring, men var omfattet af SL § 4 f (væddemålskontrakter) og for aktiehandlernes vedkommende af ABL § 2, stk. 1 og 2. Landsskatteretten lagde herved til grund, at køb og salg af obligationer skete samme dag og afsluttedes med differenceafregning, og at der ikke skete levering af de underliggende aktiver, ligesom handlerne ikke havde sammenhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed inden for det finansielle marked. Landsskatteretten fandt ligeledes, at tabene ikke kunne fradrages som næringstab efter SL § 4 a. Man tillagde det herved betydning, at de foretagne handler alene havde haft et begrænset omfang, og at skatteyderen således ikke havde bevist, at handlerne var sket som led i næring. Se TfS 1994, 628. En skatteyder drev selvstændig virksomhed dels i personligt regi, dels i selskabsform, med ledelses- og porteføljeplejevejledning, herunder rådgivning om køb og salg af aktier. Han var personligt ejer af en aktiebeholdning, som han havde opbygget gradvist indtil 1985. Han led i 1987 og 1988 et nettotab på aktiesalg på hhv. 46.547 kr. og 332.043 kr. Han havde ikke købt og solgt aktier i 1984 og 1985, mens han i 1986 både havde købt og solgt aktier. I 1987 og 1988 solgte han aktier, men købte ikke aktier.

Han havde ved udgangen af 1988 kun en meget lille aktiebeholdning tilbage.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aktiehandelens omfang, både i relation til antal og tidsmæssig udstrækning, at handelen ikke havde haft en sådan regelmæssig, systematisk og vedvarende karakter, at der var grundlag for at anse skatteyderen som næringsdrivende i relation hertil. Hans tab på aktiesalgene var derfor ikke fradragsberettigede. TfS 1995, 523 (VLD).

En advokat foretog for 1986 og 1987 fradrag for valutakurstab på udlandslån, renter af udlandslån og fradrag for tab på handel med aktier, idet han henviste til, at han i løbet af 3 år sammen med en kompagnon havde foretaget ca. 90 aktiesalg. Han havde endvidere sammen med en kompagnon rådgivet klienter om køb og salg af værdipapirer. Landsretten bemærkede, at skatteyderens hovederhverv som advokat ikke kunne antages at omfatte næringsvirksomhed med køb og salg af aktier, og aktiehandlerne havde ikke haft et sådant omfang og en sådan systematisk karakter, at de kunne anses som led i binæringsvirksomhed. Tabet på handlerne kunne derfor ikke fradrages. Det var uden betydning for bedømmelsen, at advokaten havde rådgivet klienter om handel med værdipapirer. De udlandslån, som advokaten havde optaget, var overvejende anvendt til finansiering af aktiehandlerne, og kurstabet var ikke fradragsberettiget. Renter af udlandslån vedrørte advokatens kapitalindkomst og ikke advokatinteressentskabets regnskaber, * jf. TfS 1996,887 (HD).

En civilingeniør, der ikke havde lønindkomst i de omhandlede indkomstår, havde i 1986 og 1987 foretaget 34 handler med aktier og 6 handler med obligationer, samt valutaterminsforretninger. Han foretog fradrag for tab med handlerne med aktier og obligationer og terminsforretninger samt omkostninger med henholdsvis 105.154 kr. i 1986 og 92.930 kr. i 1987.

Landsretten fandt, ligesom tidligere i Landsskatteretten, at skatteyderen, uanset at han i de 2 år ikke havde anden form for erhvervsarbejde, ikke havde godtgjort, at handlerne havde fundet sted som led i hans næringsvirksomhed. Der var derfor ikke fradrag for tab efter SL's §§ 4 - 6, og ikke fradrag for tab på aktiehandler ud over, hvad der fulgte af ABL § 2, stk. 2, jf. TfS 1996, 175.

Et aktieselskab stiftede i 1984 et irsk datterselskab, der skulle producere og sælge selskabets produkter. Datterselskabet stiftedes med en aktiekapital på 800.000 IEP, hvoraf selskabet ejede 220.000 IEP. På grund af særlige omstændigheder lukkede selskabet datterselskabet i 1988, og selskabet solgte i 1989 aktierne, nom. 220.000 IEP for 1 kr. Selskabet fratrak tabet på aktierne efter ABL § 3 med 5.044.500 kr. Landsretten fandt, ligesom tidligere Landsskatteretten og den lokale skattemyndighed, at tabet ikke var fradragsberettiget, idet aktierne ikke var erhvervet af selskabet som led i selskabets næringsvej, jf. TfS 1996, 401.

I Skat 1989.9.646 (VLD) (TfS 1989,418) blev en tømrermester, som dels personligt og dels via konsortier og selskaber, havde drevet en omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af faste ejendomme, ikke anset for skattepligtig efter reglerne om næringsaktier ved salg af aktierne i et ejendomsselskab.

Se kommentaren i t&s nyt 1991.12.669, hvori det konkluderes, at der kan forekomme næringsaktier uden for området for handelsnæring.

Kommentaren vedrører VLD af 25. okt. 1990 (t&s nyt 1991.3.112) (TfS 1990,524), hvorved det fastslås, at den fortjeneste, der opnås ved salg af håndværkeraktier, som udgangspunkt skal beskattes som almindelig indkomst, at en oprindelig næringsformodning kan afkræftes, og at også den avance, der ligger ud over pari, skal beskattes som almindelig indkomst. I TfS 1996,50 (HD), havde to brødre i 1997 arvet aktier i ejendomsselskaber efter deres fader. Denne havde erhvervet aktierne som vederlag for byggearbejder, hans VVS-virksomhed havde udført. Aktierne blev tillagt de to brødre med succession og med passivering på 30 pct. svarende til beskatning som almindelig indkomst. I 1981-82 solgte brødrene de arvede aktier med fortjeneste. Landsretten fandt, at det som følge af successionen og passiveringen var fastslået, at faderen i sin tid havde erhvervet aktierne som led i sin næring. Under hensyn til den lange besiddelsestid fandt retten imidlertid, at aktierne på salgstidspunktet, uanset successionen, var overgået til anlægsformuen, og at avancen derfor ikke var skattepligtig efter reglerne om næringsaktier. Højesteret bemærkede, at der i LL § 16 C og ABL § 3 var hjemmel til at beskatte de pågældendes fortjeneste ved salgene af håndværkeraktierne som almindelig indkomst, og ved udlæg af aktierne med succession var det endeligt og bindende fastslået, at avancen skulle beskattes som næringsindkomst.

H, som hensad i uskiftet bo efter sin ægtefælle, solgte i 1982 nogle håndværkeraktier, som H's afdøde ægtefælle havde erhvervet i 1950'erne.

Vestre Landsret fandt, at der er en formodning for, at fortjeneste ved afståelse af håndværkeraktier skal beskattes som almindelig indkomst efter ABL § 3, og at sådan beskatning kun kan undgås, såfremt næringsformodningen afkræftes. Landsretten fandt, idet man lagde betydelig vægt på den lange besiddelsestid og på de foreliggende oplysninger om omfanget af og baggrunden for H og H's afdøde ægtefælles handel med aktier og fast ejendom, at aktierne på tidspunktet for H's salg var overgået til anlægsformuen, og derfor ikke længere var omfattet af bestemmelsen i ABL § 3, stk. 1. VLD af 12. marts 1993. TOLD*SKAT Nyt 1993.15.701 (TfS 1993,259).

Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat 1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) (TfS 1987,210) og Skat 1988.6.347 (LSR) (TfS 1988,334).

Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i 1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var investerings- og finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var anskaffet i anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier, som var tildelt efter 1970, Skat 1987.4.276 (LSR) (TfS 1987,210).

Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, anvendte likvide midler til køb af værdipapirer. Selskabet var ikke omfattet af ABL § 3, TOLD-SKAT

Nyt 1992.4.117 ) (TfS 1992,123).

Et selskab købte aktiekapitalen i 9 selskaber for 28.693.276 kr., udloddede udbytte med 21.280.651 kr. og solgte 4 dage efter hele aktiekapitalen i disse selskaber for 2.306.467 kr. Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå næring omfattet af ABL § 3, da det måtte antages at køb/salg var sket for at konstatere et tab ved videresalg. TOLD*SKAT Nyt 1993.21.992 (TfS 1993,484).

Beskatningen af næringsaktier

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens længde.

Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst i afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige almindelige indkomst (lagerprincippet).

Det én gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra den kommunale skattemyndighed, jf. T&S-cirk. 1990-15.

Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk. 2 og 3.

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for den værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for den værdien ved indkomstårets slutning.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL § 3 samt til bek. nr. 3 af 6. jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier og 1994-cirk. pkt. 6.2.

S.G.2.4 Regler for aktier omfattet af ABL §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2e og 4.

Ejer en aktionær aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået. Se 1994-cirk. pkt. 2.5.3.

Denne såkaldte først ind - først ud regel er obligatorisk.

Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne aktie, som anses for afstået først.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen.

Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til aktier.

S.G.2.4.1 ABL § 2 a aktier

Der gælder særlige regler ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a.

ABL § 2 a, omfatter ifølge stk. 1, afståelser af aktier udstedt af selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet mv. overvejende har været af finansiel karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler.

Ifølge lov nr. 312 af 17. maj 1995 § 11, stk. 13, kan skattepligtige der skal medregne fortjeneste ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ABL § 2 a i den nuværende affattelse vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 6. april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Efter ABL § 2 a, stk. 2, omfatter § 2 a, endvidere afståelser af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab mv. overvejende har været af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentligt lavere end efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab mv. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i SEL § 17, stk. 1, nævnte.

Ifølge ABL § 2a, stk. 5, er betingelsen om et væsentligt lavere beskatningsniveau end det danske i både stk. 1 og stk. 2 opfyldt, hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i sit hjemland. Det samme gælder, hvis skattereglerne i det pågældende land er indrettet efter, hvor selskabsdeltagerne er hjemmehørende. Bestemmelsen har virkning for afståelser, der foretages efter 6. apr. 1995. Reglen om handelsværdi den 6. apr. 1995 ovenfor gælder tilsvarende.

Om ovennævnte betingelser i øvrigt, se nærmere 1994-cirk. pkt. 7.

Opgørelse af fortjeneste

Fortjeneste ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab er hverken fradragsberettiget eller modregningsberettiget. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Fortjenesten forhøjes dog med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. jf. ABL § 6, stk. 5. Der ses dog bort fra de perioder, hvor aktiejeren har været undergivet tvungen sambeskatning med udstederen efter SEL § 32.

Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den 27. nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kurs værdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Også hovedaktionærer, jf. ABL § 11, stk. 2-4, skal ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benytte kursværdien af aktierne pr. 1. januar 1986, hvis aktierne er erhvervet inden den 27. nov. 1985, og afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen. Forskellen mellem kursværdien pr. 1. jan. 1986 og den faktiske anskaffelsessum beskattes efter ABL's dagældende regler for hovedaktionærer. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 1. jan. 1986, er det dog forskellen mellem afståelsessummen og den faktiske anskaffelsessum, der beskattes efter de dagældende regler for beskatning af hovedaktionærer.

For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hvis beskatningen efter ABL § 2 a sker på grundlag af kursværdien pr. 18. feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18. feb. 1987 og anskaffelsessummen, hvis der er tale om en hovedaktionær, jf. ABL § 11, stk. 2-4, efter de dagældende regler i ABL. I de tilfælde, hvor afståelsessummen er mindre end kursværdien pr. 18. feb. 1987, er det dog forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen, der beskattes efter de dagældende regler.

For aktier ejet af minoritetsaktionærer, der fra og med 19. maj 1993 er omfattet af ABL § 2 a, henvises til S.G.2.4.5.2.5, hvor overgangsreglerne er beskrevet.

S.G.2.4.2. Lånefinansierede aktier

Visse aktiesalg hvor aktierne er erhvervet for lånte midler beskattes efter ABL § 2c. Reglen er nærmere beskrevet i 1994-cirk. pkt. 9. Den finder anvendelse, når de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Bestemmelsen retter sig alene mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i finansieringsselskaber, hvor låntagningen, aktieerhvervelsen og selskabets virke sammen fungerer som alternativ til personers egen lånefinansierede erhvervelse af fordringer. Bestemmelsen retter sig derimod ikke mod lånefinansieret køb af aktier i f.eks. pengeinstitutter eller driftsselskaber.

S.G.2.4.2.1 Erhvervelse for lånte midler

Erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med låneoptagelse.

Efter bestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at beskatning efter særbestemmelsen kan finde sted. Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af aktierne mv. og låneoptagelsen klart fremgå af omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte betingelse vil f.eks. være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i aktierne mv.

Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentlig element af skøn, og i tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har bestemmelsen ikke virkning for aktier mv. erhvervet forud for den 16. juni 1992.

I TOLD-SKAT Nyt 1992.21.670 (TfS 1992,525) er gengivet en BF, hvor

Ligningsrådet fandt aktionærerne i et selskab omfattet af § 2 c. Selskabets portefølje var for 90%»s vedkommende anbragt i sikre værdipapirer med forudsigeligt afkast. Aktionærerne overvejede herefter at anlægge en mere risikopræget investeringsstrategi, hvorefter 60% af porteføljen skulle forblive investeret i sikre værdipapirer. De resterende 40% skulle investeres i værdipapirer med ikke forudsigeligt afkast. Ligningsrådet fandt dog ikke, at den påtænkte omlægning af porteføljen ville bringe aktionærerne udenfor bestemmelsens område, se TOLD-SKAT Nyt 1992.24.853 (TfS 1992,551). Ligningsrådet fandt, at investeringsbeviser omfattet af ABL § 2 c ikke kunne bringes udenfor bestemmelsens område ved at indfri det lån, der var optaget til køb af beviserne. TOLD*SKAT Nyt 1993.10.495 (TfS 1993,265).

Landsskatteretten fandt ikke, at indtjent overskud eller værditilvækst for et selskab, der investerede i pantebreve, over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på forhånd, og aktionærerne var derfor ikke omfattet af ABL § 2 c. TfS 1994,516. Ligningsrådet anså en investor i investeringsbeviser for omfattet af ABL § 2 c, og han kunne derfor ikke sælge beviserne skattefrit efter 3 år. Ved salg inden 3 år kunne kursværdien pr. 16. juni 1992 ikke lægges til grund ved opgørelse af avance/tab i stedet for bevisernes egentlige anskaffelsessum.

TOLD*SKAT Nyt 1993.14.686 (TfS 1993,395).

I lovforarbejderne er anført, at hovedparten af de kendte arrangementer opererer med lånoptagelse og køb af fordringer mv. for beløb i en størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på under 1 mio., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, der blev udbudt (dvs. ved lovens vedtagelse).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab.

Den finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning.

S.G.2.4.2.2 § 2 c's midlertidige anvendelse

Bestemmelsen har alene virkning for aktier, der er erhvervet inden den 1. januar 1994.

Ligningsrådets kompetence

Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning kun gennemføres efter

Ligningsrådets nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse er indsat med henblik på at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen over hele landet.

For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af aktier, vil

Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under et.

S.G.2.4.2.3 Beskatning

Når aktiesalget er omfattet af ABL § 2 c, finder ABL §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Er aktierne omfattet af ABL §§ 2 a eller 3, finder § 2 c ikke anvendelse.

Fortjeneste ved afståelse af aktier omfattet af § 2 c medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst (kapitalindkomst). Tab kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde. Fortjeneste skal opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6.

S.G.2.4.2.4 Ikrafttræden mv.

Bestemmelsen har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. dec. 1993. Skattepligtige, der skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige aktier under et.

S.G.2.4.3 Investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger - ABL § 2 d

Med virkning fra og med den 19. januar 1994 er fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af ABL § 2 d. Ved lov nr. 399 af 25. maj 1996, § 7, nr. 2 er ABL § 2 d, stk. 1, blevet ændret. Ifølge bestemmelsen skal fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C, stk. 1, medregnes med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i ABL § 2 a og konvertible obligationer samt retten til at tegne sådanne, og til højest at anbringe 25% af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i KGL §§ 8 C til 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25% sker i mere end 5 på hinanden følgende børsdage, finder 1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25% medregnes aktiver som omhandlet i KGL §§ 8 C til 8 G med værdien af de underliggende aktiver.

Ifølge ABL § 2 d, stk. 6, kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i ABL § 2 d, stk. 1, 2. pkt. nævnte 25% grænse,

* jf. bek. nr. 1034 af 5/12 1996.

Ændringen har virkning fra 1. januar 1996. Lov nr.399 af 22. maj 1996 § 11, stk. 4, indeholder følgende særlige ikrafttrædelsessbestemmelse: et negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., ville kunne fremføres til fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter LL § 16 C, stk. 6, i ind til det 5. indkomstår efter det indkomstår hvori det negative beløb er opstået. Dette gælder dog kun i det omfang det negative beløb udgøres af det tab som omhandlet i KGL § 6. I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i ABL § 2 d, stk. 1, 2. til 7. pkt. omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i KGL §§ 8 C - 8 G og kontanter i tilknytning hertil anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e, som har virkning for den samme periode. De i ABL § 2 d, stk. 1, 2. til 7. pkt., omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4. pkt. nævnte periode for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i overensstemmelse med vedtægtskravene og investerings-foreningen senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at de opfylder vedtægtskravene.

Personer skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5. Fortjeneste og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Vedr. definitionen af udloddende investeringsforeninger, se S.A 1.6.1.

Investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger, dvs. foreninger der udelukkende investerer i aktier mv. omfattet af ABL - dog ikke aktier omfattet af ABL § 2 a og konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer - er ikke omfattet af ABL § 2 d.

Fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende aktieafdelinger og akkumulerende investeringsbeviser er omfattet af de øvrige regler i ABL.

Personer kan fradrage tab ved afståelse af de i § 2 d omhandlede investeringsbeviser, såfremt det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af KGL § 6.

Der er adgang til at fradrage tab selv om investeringsforeningen har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter, såfremt det godtgøres, at investeringen i finansielle kontrakter opfylder de regler, som Finanstilsynet har fastsat for investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle kontrakter i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990, og der er tale om investeringsbeviser i en udloddende investeringsforening, der er omfattet af EF-direktivet 85/611/EØF af 20. dec. 1985.

Selskaber mv. som nævnt i § 2 d, stk. 2, kan foretage fradrag for tab, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i KGL, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. Der er adgang til tabsfradrag, selv om investeringsforeningen har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter. Tabsfradraget er dog betinget af, at det godtgøres, at investeringen i finansielle kontrakter opfylder de regler, som Finanstilsynet har fastsat for investeringsforeningers adgang til at anbringe midlerne i finansielle kontrakter i bek. nr. 455 af 19. juni 1990.

Ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 § 7, nr. 3 og 4 er ABL § 2 d, stk. 2 og 3 ændret. Efter ABL § 2 d, stk. 2 og 3, er i begge stykker efter 2. pkt. efter "en del af midlerne i" indsat "aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i". Ændringen medfører, at tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ikke er rene aktieafdelinger, for selskaber alene kan fradrages, hvis foreningen alene investerer i fordringer omfattet af KGL, dog ikke konvertible obligationer. For personer kan tab på investeringsbeviserne i udloddende investeringsforeninger, som ikke er rene aktieafdelinger, kun fradrages, hvis foreningen udelukkende investerer i fremmedmøntede fordringer omfattet af KGL § 6. For personer og selskaber afskæres fradragsretten dog ikke, hvis foreningen indenfor visse rammer placerer sine midler i finansielle kontrakter. Investeringsforeninger kan indenfor investeringsforeningsloven eje fast ejendom, hvorfra de driver virksomhed. For foreninger, som iøvrigt opfyldte betingelserne for, at medlemmerne kunne have fradragsret for tab på investeringsbeviserne, medførte de hidtidige regler, at evt. tab ved besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke var fradragsberettiget. Efter de nye regler forhindrer besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke, at tab på investeringbeviserne kan fradrages af medlemmerne.

Investeringsforeninger er ofte organiseret således, at administrationen af foreningen er samlet i et administrationsselskab, som er ejet af foreningens afdelinger. Med henblik på at sikre, at en sådan organisation ikke bevirker, at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne afskæres, medfører de nye regler, at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne ikke afskæres, hvis foreningen ejer aktier i det administrationsselskab, som står for foreningens administration. Det er i denne forbindelse en betingelse for, at fradragsretten bevares, at administrationsselskabets eneste virksomhed består i at forestå administration af investeringsforeninger.

Ovennævnte ændringe af ABL § 2 d, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., har virkning fra den 1. januar 1996. Dette medfører en udvidelse af fradragsretten for tab på investeringsbeviser.

S.G.2.4.3.1 Beskatning

Når salg af investeringsbeviset er omfattet af ABL § 2 d, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Modsat finder §§ 2 a, 2 c eller 3 anvendelse, hvis papiret både er omfattet af en af disse bestemmelser og § 2 d.

S.G.2.4.3.2 Overgangsregler

I tilfælde, hvor fortjeneste eller tab ved afståelse af investeringsbeviset den 18. januar 1994 ville være skattefri henholdsvis ikke-fradragsberettiget, men hvor fortjeneste eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere er omfattet af ABL § 2 d, kan den skattepligtige vælge at anvende investeringsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Det kan være aktuelt for personer, når investeringsbeviset er børsnoteret, og beholdningen af børsnoterede aktier ikke den 19. maj 1993 eller senere har været over bundgrænsen i ABL § 4, stk. 2, der for 1997 udgør 107.300 kr.

Endvidere har minoritetsaktionærer, der har adgang til at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993, fortsat adgang til at anvende denne værdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum, selv om aktierne ved indførelsen af § 2 d er blevet omfattet af denne bestemmelse.

Til brug ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en afståelse kan dog ikke anvendes en anskaffelsessum (eller værdi pr. 19. maj 1993), der er højere end handelsværdien den 19. januar 1994 eller handelsværdien på afståelsestidspunktet. Den faktiske anskaffelsessum kan ikke anvendes i disse tilfælde, men der kan vælges mellem at anvende handelsværdien den 19. januar 1994 og afståelsessummen som indgangsværdi.

Fradragsberettigede tab efter § 2 og § 4, stk. 3, (aktier ejet i mindre end 3 år og børsnoterede aktier, der er ejet i 3 år eller mere), der er realiseret før den 19. januar 1994, og som endnu ikke er fuldt modregnet, kan under iagttagelse af reglerne i ABL § 2, stk. 2, 5. pkt. overføres til fradrag i fortjeneste på investeringsbeviser, der er omfattet af § 2 d. Det er dog en forudsætning, at de pågældende investeringsbeviser er erhvervet før den 19. januar 1994.

S.G.2.4.4 Idéaktier ABL § 2 e

Ved lov nr. 1212 af 27. dec. 1996 er der i ABL § 2 e indsat en bestemmelse om idéaktier. Aktier, som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. § 27 E, stk. 1, er omfattet af begrebet "idéaktier", dog ikke aktier omfattet af ABL § 2 a eller næringsaktier. ABL § 2 e omfatter alle de tilfælde, hvor den pågældende aktionær har haft mulighed for at udskyde beskatningen af vederlaget efter LL § 27 E. Det er således alene en forudsætning for anvendelsen af ABL § 2 e, at den pågældende iværksætter har kunnet anvende reglerne i LL § 27 E, og det er ikke en forudsætning, at beskatningen af vederlaget rent faktisk har været udskudt efter LL § 27 E. I forbindelse med afståelse af "idéaktier" skal den skattepligtige, der vil påberåbe sig ABL § 2 e kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at aktierne er erhvervet under sådanne omstændigheder, at bestemmelsen finder anvendelse. I det omfang aktierne allerede ved erhvervelsen er kategoriseret som "idéaktier", omfattet af ABL § 2 e, skal de relevante skattemyndigheder sikre, at oplysningerne herom ikke går tabt.

Efter den ABL § 2 e beskattes fortjeneste og tab ved afståelse af "idéaktier" på samme måde, uanset om aktierne er unoterede el. børsnoterede, og uanset hvor lang tid aktierne har været ejet.

For idéaktier ejet mindre end 3 år, er det således i forhold til de hidtidige regler en lempelse af beskatningen af gevinster og dels en adgang til at fradrage tab i den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan tab i disse tilfælde ikke modregnes i tilsvarende fortjenester på andre aktier ejet i mindre end 3 år.

Der er således i forhold til de hidtidige regler tale om en skærpet beskatning, hvis der er tale om fortjeneste ved afståelse fra en lille beholdning af børsnoterede aktier efter mere end 3 års ejertid, idet en fortjeneste på børsnoterede idéaktier ikke kan være skattefri efter 100.000 kr.'s reglen i ABL § 4, stk. 2. Til gengæld vil tab i et sådant tilfælde kunne fradrages efter reglerne om aktieindkomst. Endvidere vil tab ved afståelse af børsnoterede aktier fra en større beholdning, som har været ejet i mere end 3 år kunne fradrages i den skattepligtige indkomst og ikke kun medregnes i tilsvarende fortjeneste.

Fortjeneste og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL § 6.

Idéaktier vil formodentlig som hovedregel være unoterede, idet iværksætteren må antages at ville bevare indflydelse i selskabet. Der er dog ikke noget til hinder for, at et eksisterende børsnoteret selskab erhverver ideen, eller at selskabets aktier efterfølgende bliver børsnoterede. Børsnoterede idéaktier behandles på samme måde som unoterede idéaktier. Børsnoterede idéaktier medregnes dog ved opgørelsen af beholdningen børsnoterede aktier i relation til 100.000 kr.'s grænsen jf. ABL § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1. Dette betyder bl.a., at fortjeneste på børsnoterede idéaktier med en ejertid på 3 år eller mere ikke kan være skattefri efter 100.000 kr.'s reglen i ABL § 4, stk. 2, at der ikke tildeles børsnoterede idéaktier indgangsværdier efter ABL § 7 ved overskridelse af 100.000 kr.'s grænsen, og at reglerne om, at der alene kan succederes ved udlæg fra et dødsbo (ABL § 11, stk. 1, 5. pkt.) efter den del af udlægget eller overdragelsen til hver enkelt modtager, der overstiger 100.000 kr.'s grænsen, ikke finder anvendelse for børsnoterede idéaktier.

Efter ABL § 2 e skelnes der ikke imellem tilfælde, hvor selskabet går konkurs og de tilfælde, hvor aktierne afstås ved almindeligt salg.

Endvidere skelnes der ikke mellem de tilfælde, hvor idéen overdrages til et nystiftet selskab og de tilfælde, hvor overdragelsen sker til et allerede eksisterende selskab.

Fortjeneste og tab, som omfattes af ABL § 2 e, er aktieindkomst for skattepligtige personer, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Beskatning

Når aktierne er omfattet af ABL § 2 e finder ABL § 2 og § 4 ikke anvendelse.

Overgangsregler

Reglerne om idéaktier i ABL § 2 e træder iflg. lov nr. 1212 af 27. dec. 1996 § 4 i kraft dagen efter bekendtgørelse i lovtidende. Dette indebærer, at loven ikke kan håndhæves før denne dato. Loven har imidlertid virkning for aktier som omfattes af ABL § 2 e, og som afstås den 31. okt. 1996 eller senere.

S.G.2.4.5 Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og beløbet henregnes til kapitalindkomsten.

S.G.2.4.5.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab ved salg efter mindre end 3 års ejertid

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1. Tab på aktier, som i tilfælde af fortjeneste ville være skattepligtig efter ABL §§ 2 a, 2 c, 2 d eller 2 e kan ikke modregnes i gevinster omfattet af § 2.

Fortjeneste eller tab på unoterede aktier, ejet i mindre end 3 år, skal opgøres efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6. Skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller FBL skal, ved salg af aktier ejet i mindre end 3 år opgøre fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6, uanset om det er unoterede eller børsnoterede aktier. Fortjeneste eller tab på næringsaktier, skal opgøres efter ABL § 3, jf. ABL § 2, stk. 3. Ved personers salg af børsnoterede aktier, ejet under 3 år, skal avance eller tab opgøres efter aktie-for-aktie-metoden.

Ifølge § 16, stk. 6, i lov nr. 1117 af 22. december 1993, skal skattepligtige efter den tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-5 b, og stk. 2, 1. pkt, eller FBL ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ABL § 6, se bort fra aktier, som er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Tegner den skattepligtige nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, kan foranstående regel dog ikke anvendes. I så fald kan den skattepligtige anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Reglen i 1. pkt. kan heller ikke anvendes for aktier, der er udlagt fra et dødsbo den 18. november 1993 eller senere, hvor boet ikke beskattes af udlægget, fordi udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, og FBL, kan anvende reglen, som er beskrevet i dette afsnit. Se 1994-cirk. pkt. 4.3.

Et overskydende tab kan overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af samme art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af samme art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

ABL § 13 e indeholder en bestemmelse om overdragelse af aktier, ejet i mindre end 3 år, i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening og et af de i bestemmelsen nævnte selskaber eller foreninger, og hvor andelsforeningen er det modtagende selskab. Se S.G.3.9. Se endvidere TfS 1996,892 (VLD) appelleret, hvoraf det fremgår, at en skatteyder i 1982 købte aktier i et selskab, hvori han var ansat. Han fratrådte i 1983 og solgte herefter en del af aktierne til et andet selskab, idet han samtidig gav dette selskab køberet til resten af aktierne til en aftalt kurs. Køberetten kunne tidligst gøres gældende i februar 1989 og bortfaldt, hvis den ikke var gjort gældende 15/2 1989. Samtidig med aftalen om køberetten optog skatteyderen i selskabet et lån, der ifølge gældsbrev forrentedes med 8½ pct. p.a. og forfaldt uden opsigelse 15/2 1989. Lånet var efter det oplyste optaget for at skaffe skatteyderen kapital til investering i skatteyderens nye virksomhed.

Landsskatteretten fandt, ligesom den stedlige skattemyndighed, at skatteyderen ved den nævnte disposition reelt havde overdraget aktierne og fået disse betalt gennem lånet ifølge gældsbrevet. Landsretten bemærkede, at aftalen om køberetten blev indgået for at undgå, at skatteyderen blev beskattet af avancen ved et salg forud for 1989, og Landsretten fandt ud fra en samlet bedømmelse, at der i skattemæssig henseende var sket en overdragelse i 1984, hvorfor skatteyderen var skattepligtig af den opnåede avance.

S.G.2.4.5.2 ABL § 4 - skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab ved salg efter mindst 3 års ejertid

ABL § 4 om afståelse af aktier efter mindst 3 års ejertid, er senest ændret ved lov nr. 1072 af 20. dec. 1995.

For skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller FBL sker der fortsat ingen beskatning ved salg af aktier efter mindst 3 års ejertid.

I ABL § 4, stk. 6, er der dog indsat en særregel for aktier udlagt med succession, se S.G.3.6.

Den tidligere sondring mellem hovedaktionærer og almindelige aktionærer er ophævet i relation til beskatning ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 4. Hovedaktionærbegrebet har dog fortsat betydning i andre skattemæssige relationer. Begrebet findes nu i ABL § 11, stk. 2-4.

Aktieindkomst omfatter bl.a. de avancer fra salg af aktier, som efter ABL skal medregnes til aktieindkomsten. Vedrørende dette begreb og beskatningen af aktieindkomsten henvises til S.F.1.1.

Hvordan fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter mindst 3 års ejertid skal behandles skattemæssigt, afhænger nu af om aktierne er børsnoterede eller unoterede. Er aktierne børsnoterede, afhænger beskatningen af, om beholdningen af børsnoterede aktier overstiger bundgrænsen den 19. maj 1993 eller senere. Bundgrænsen var i 1994 på 103.000 kr., i 1995 på 103.800 kr., i 1996 på 106.600 kr. og i * 1997 på 107.300 kr.

S.G.2.4.5.2.1 Unoterede aktier

Ved afståelse af unoterede aktier skal fortjeneste beskattes som aktieindkomst.

Udenlandske aktier, som ikke kan anses som børsnoterede, jf. nedenfor, beskattes ved salg efter 3 års ejertid på samme måde som unoterede aktier.

Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages ved opgørelsen af aktieindkomsten. Bliver aktieindkomsten herefter negativ, kan tabet modregnes i anden indkomst, med en skatteværdi svarende til skattesatsen for positiv aktieindkomst, jf. ABL § 4, stk. 4, jf. PSL § 8 a, stk. 5. Denne regel finder dog ikke anvendelse for unoterede aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis tab ved afståelsen på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været fradragsberettiget, fordi beholdningen af børsnoterede aktier ikke inden for de sidste 3 år var over bundgrænsen, jf. ABL § 4, stk. 5.

Ved suspension fra noteringen anses de suspenderede aktier for at være overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede, uanset varigheden af suspensionen.

Fradragsafskæringen gælder også, når aktierne på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Ved afgørelsen af, om aktierne ved en eventuel afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret vil være fradragsberettiget, skal der tages hensyn til værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på overgangstidspunktet, da en eventuel afståelse på dette tidspunkt ville have medført, at der ville foreligge et registreringstidspunkt for værdien af den samlede beholdning. Værdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på overgangstidspunktet har dog alene betydning i relation til ABL § 4, stk. 5, og denne værdi får dermed ikke betydning f.eks. ved salg af andre børsnoterede aktier, der ikke er overgået til at være unoterede.

Er en aktie overgået fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været skattepligtig efter ABL § 4, anses aktien ved en senere opgørelse af fortjeneste eller tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret, jf. ABL § 7, stk. 2. Ifølge ABL § 7, stk. 3, gælder forannævnte regel, om tildeling af indgangsværdier, ikke for aktier omfattet af ABL §§ 2a-3.

De ovenfor nævnte regler i ABL § 4, stk. 5, og § 7, stk. 2, gælder kun, hvis aktierne er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede efter den 19. maj 1993.

Reglerne om beskatning af unoterede aktier ved salg efter mindst 3 års ejertid er nærmere beskrevet i 1994-cirk., pkt. 3.2.3. og 3.2.4.

I et tilfælde, hvor en aktionær overdrog hele kapitalen i et af sine selskaber A A/S til et andet af sine selskaber B ApS, og hvor aktiekapitalen i A A/S blev udvidet af aktionæren for at kunne nedbringe gælden til B ApS, hvorefter kapitalen i A A/S blev nedskrevet, udtalte Ligningsrådet, at hovedaktionærens aktiesalg var omfattet af ABL § 4, stk. 1 og 4, og PBL § 4 a, stk. 1, nr. 4, og stk. 3. Se TfS 1994, 299. * Se endvidere TfS 1997, 595 (LSR), hvor en aktionær indskød en aktiepost på 150.000 kr. i et interessentskab med to deltagere. Året efter udtog han aktieposten. Ved opgørelsen af tabet ved et senere salg af aktieposten ansås indskud og udtagelse af aktierne for henholdsvis salg og generhvervelse af 75.000 kr. aktier med deraf følgende virkning for beskatningen efter reglerne i ABL. *

S.G.2.4.5.2.2 Børsnoterede aktier fra beholdninger op til og med bundgrænsen

Salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra en beholdning der ikke overstiger bundgrænsen, kan ske skattefrit. Det er en betingelse for skattefrihed, at bundgrænsen ikke har været oversteget på et tidspunkt, der ligger efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år før datoen for afståelsen.

Det er desuden en betingelse for skattefrihed, at sælger er skattepligtig efter KSL § 1. Har den skattepligtige i hele indkomståret været samlevende med en ægtefælle, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier.

Ægtefæller har altså tilsammen kun ét bundfradrag.

*Ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 er § 4, stk. 2, 2. pkt, ændret. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller en børs, der er medlem eller associeret medlem af

Fédération Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Bestemmelsen har virkning fra den 13. marts 1997. *

Følgende fondsbørser er medlem eller associeret medlem af FIBV

American Stock Exchange, Inc.

Amsterdam Exchanges N.V.

Australian Stock Exchange Ltd.

Barcelona Stock Exchange

Bolsa de Comercio de Buenos Aires

Bolsa de Comercio de Santiago

Bolsa de Valores de BilbaoBolsa de Valores de Lima

Bolsa de Valores de Lisboa

Bolsa de Valores de Madrid

Bolsa de Valores do Rio de Janciro

Bolsa de Valores do Sao Paulo

Bolsa Mexicana de Valores

Bourse de Montréal

Bourse de Valeurs de Bruxelles SC

Chicago Board Options Exchange, Inc.

Deutsche Börse AG

Helsinki Exchanges

Irish Stock Exchange

Istanbul Stock Exchange

Italian Stock Exchange Council

Jakarta Stock Exchange, Inc.

Johannesburg Stock Exchange

Københavns Fondsbørs

Korea Stock Exchange

Kuala Lumpur Stock Exchange

Ljubljana Stock Exchange, Inc. (Medlem pr. 30. oktober 1997)

London Stock Exchange

National Association of Securities Dealers, Inc.

New York Stock Exchange Inc.

New Zealand Stock Exchange

Osaka Securities Exchange

Oslo Børs

Philippine Stock Exchange

SBF-Paris Bourse

Société de la Bourse de Luxembourg SA

Stock Exchange of Singapore Ltd.

Swiss Exchange

Taiwan Stock Exchange Corporation

Tehran Stock Exchange

The Athens Stock Exchange

The Chicago Stock Exchange, Inc.

The Stock Exchange of Hong Kong Ltd.

The Stock Exchange of Thailand

The Stockholm Stock Exchange

The Tel-Aviv Stock Exchange Ltd.

The Toronto Stock Exchange

Tokyo Stock Exchange

Vancouver Stock Exchange

Vienna Stock Exchange

Warsaw Stock Exchange

Beholdningen skal måles på følgende tre tidspunkter

1) Ved udgangen af hvert indkomstår,

2) umiddelbart efter køb af børsnoterede aktier og

3) umiddelbart før salg af børsnoterede aktier.

Opgørelse foretages på grundlag af kurserne på henholdsvis afståelsesdagen, erhvervelsesdagen eller den sidste dag i indkomståret. Der tages alene hensyn til, om kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier har overskredet bundgrænsen den 19. maj 1993 eller senere.

Bundgrænsen reguleres efter PSL § 20, og udgør følgende

1994: 103.000 kr. 1995: 103.800 kr. 1996: 106.600 kr. 1997: 107.300 kr.

Beløbsgrænsen omfatter den samlede beholdning af børsnoterede aktier, hvad enten aktierne har været ejet kortere eller længere end 3 år, og aktierne medregnes, uanset om de ved en eventuel afståelse vil være omfattet af ABL §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 e, 3 eller 4. Til beholdningen medregnes foruden aktier (herunder medarbejderaktier) aktieretter, tegningsretter og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer.

Tab på salg af børsnoterede aktier kan ikke fradrages, såfremt en fortjeneste ville være skattefri.

Indgangsværdi ved overskridelse af bundgrænsen

Aktierne anses for erhvervet til kursen på det tidspunkt, hvor det måles, at bundgrænsen er oversteget, jf. ABL § 7, stk. 1. Det gælder også for aktier, hvis kursværdi er lavere end den faktiske anskaffelsessum på det tidspunkt, hvor beholdningen opgøres til at overstige bundgrænsen. Det anførte gælder dog kun for de aktier, som på dette tidspunkt har været ejet i mindst 3 år. For de aktier, som ved den senest forudgående måling ikke var børsnoterede, skal fortsat anvendes den oprindelige købspris. Det er en betingelse for at kunne anvende reglen, at man umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger bundgrænsen, har kunnet sælge aktierne uden beskatning. Forannævnte regel, om tildeling af indgangsværdier, finder ikke anvendelse for aktier omfattet af ABL §§ 2a-3, jf. ABL § 7, stk. 3.

Udviste den første opgørelse efter den 19. maj 1993 en kursværdi, der oversteg bundgrænsen, skal kursværdien ved denne opgørelse anvendes som indgangsværdi, såfremt beholdningens kursværdi den 19. maj 1993 ikke oversteg bundgrænsen, som i 1993 var på 100.000 kr. Oversteg kursværdien af beholdningen imidlertid bundgrænsen den 19. maj 1993, kan kursværdien ved den første opgørelse efter 19. maj 1993 ikke anvendes som indgangsværdi.

Der skal derfor foretages en opgørelse af kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier pr. 19. maj 1993 i det omfang, kursværdien af den samlede beholdning ved det første registreringstidspunkt efter den 19. maj 1993 oversteg grundbeløbet. Denne opgørelse har alene betydning i relation til anvendelsen af indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, ved den første opgørelse efter den 19. maj 1993. Den 19. maj 1993 er dermed ikke et egentligt registreringstidspunkt i relation til beløbsgrænsen, medmindre der efter de almindelige regler for opgørelse af kursværdien af den samlede beholdning skal foretages en opgørelse den 19. maj 1993.

Vedrørende foranstående henvises til 1994-cirk. pkt. 3.2.2.3 og TfS 1994.464. Skal der anvendes indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, vil aktionæren, for så vidt angår de aktier, der skal tildeles indgangsværdier, være afskåret fra at anvende den faktiske anskaffelsessum eller andre indgangsværdier, der er tildelt den skattepligtige i medfør af overgangsregler eller på grund af tidligere overskridelse af bundgrænsen. En minoritetsaktionær, hvis beholdning af børsnoterede aktier overskred bundgrænsen den 19. maj 1993, og som skal anvende indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1, vil således være afskåret fra at anvende værdien den 19. maj 1993 ved afståelse af de aktier, der har fået tildelt indgangsværdier efter ABL § 7, stk. 1.

Omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af aktierne kan ikke tillægges indgangsværdierne, som tildeles i medfør af ABL § 7, stk. 1.

S.G.2.4.5.2.3 Børsnoterede aktier fra beholdninger over bundgrænsen

Fortjeneste ved salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra beholdninger, som ved en måling efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år før datoen for afståelsen, har været over bundgrænsen, som i 1997 er 107.300 kr., skal beskattes som aktieindkomst.

Tab ved salg af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år fra beholdninger, som ved en måling efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år før datoen for afståelsen, har været over bundgrænsen, kan kun fradrages i indkomstårets fortjeneste ved salg af tilsvarende aktier, dvs. fortjeneste på andre børsnoterede aktier fra en beholdning over bundgrænsen, som man har ejet i 3 år eller mere, jf. ABL § 4, stk. 3. Et overskydende tab kan overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun fremføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke har kunnet udnyttes i et tidligere år.

Falder kursværdien af børsnoterede aktier til under bundgrænsen, er fremtidige gevinster skattefrie, når beholdningen i 3 år har ligget under bundgrænsen. Tab kan ikke fradrages, når beholdningen i 3 år har været under bundgrænsen.

S.G.2.4.5.2.4 Hovedaktionærer Nedslag

Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 skulle have været beskattet efter den tidligere § 6, som vedrørte hovedaktionærer, jf. ABL § 11, stk. 2-4, og ophørende hovedaktionærer, kan få et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier, jf. ABL § 7 a. Nedslag efter denne regel kan ikke beregnes, hvis den pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af den tidligere ABL § 6, stk. 6.

Reglen om nedslag gælder, uanset om aktierne ved afståelsen har været ejet i mindre end 3 år, men reglen gælder ikke for aktier omfattet af ABL §§ 2 a, 2 c og 3. Er aktierne omfattet af § 2 d, vil der være mulighed for nedslag efter § 7 a, såfremt bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.

Er aktierne erhvervet, før aktionæren blev omfattet af de tidligere hovedaktionærregler, gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs. også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev hovedaktionær.

Der gives ikke nedslag for aktier som er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere. Dog gives der nedslag for aktieretter, som tildeles den skattepligtige, og som er knyttet til aktier, den skattepligtige har erhvervet inden 19. maj 1993, samt for fondsaktier erhvervet ved udnyttelse af sådanne aktieretter.

Fondsaktier og aktieretter, der berettiger til nedslag, anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien ved beregning af ejertiden. Der gives derimod ikke nedslag for tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige den 19. maj 1993 eller senere og for aktier erhvervet ved udnyttelse af sådanne tegningsretter.

Nedslaget beregnes med 1% pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25%.

Udlægges eller overdrages aktierne med skattemæssig succession, * jf. ABL § 11 og DBSL § 29, stk. 2 og § 36 *, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget, jf. ABL § 7 a, stk. 3. Dette gælder selv om værdien ved udlægget er højere end afståelsessummen. Ved opgørelsen af besiddelsestiden medregnes dog såvel overdragerens som erhververens besiddelsestid. Denne særlige opgørelsesmåde ved succession finder ikke anvendelse, når en efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller når

* efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, jf. DBSL § 58. * I disse tilfælde opgøres nedslaget på grundlag af afståelsessummen og på grundlag af såvel afdødes som ægtefællens besiddelsestid.

For aktier, der er erhvervet med succession i forbindelse med skattefri ombytning mv. af aktier efter ABL § 13 eller FUL, medregnes værdistigningen og ejertiden både før og efter ombytningen mv. ved opgørelsen af nedslaget efter § 7 a. Ombytning er ingen hindring for anvendelse af § 7 a, uanset om ombytningen sker før eller efter den 19. maj 1993.

Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede for først afstået.

Indgangsværdier

S.G.1 Området for aktieavancebeskatning

S.G.1.1 Definitioner

S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.

S.G.1.3 Afståelse mv.

S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a

S.G.1.5 Konvertible obligationer

S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning

S.G.2.1 Aktiearter

S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b

S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3

S.G.2.4 Regler for aktier omfattet af ABL §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2e og 4.

S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.

S.G.3.1 Likvidationsudlodning

S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

S.G.3.3 Afståelse til selskabet

S.G.3.4 Skattefri fusion

S.G.3.5 ABL § 13, stk. 1-3 Aktieombytning

S.G.3.6 Arveudlæg

S.G.3.7 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11

S.G.3.8 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen

S.G.3.9 Fusion hvor den ene er en andelsforening

S.G.4 Særlige forhold

S.G.4.1 Båndlagte kapitaler

S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning

S.G.4.3 Køberet mv.