PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

Afsnit AL - Selvangivelsespligt og oplysningspligt

A.L.1 Selvangivelsespligten

*Enhver skattepligtig skal ifølge SKL § 1, stk. 1, årligt selvangive sin indkomst. Endvidere selvangives de typer af formuearter, der følger af indberetningspligten i henhold til SKL §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 10, 10 A eller 10 B, med mindre oplysningerne er indberettet efter en af de nævnte bestemmelser, tillige med oplysninger om fast ejendom i beliggende i udlandet. Indkomstskattepligtige er de i KSL §§ 1 og 2 nævnte personer og dødsboer. Indkomstskattepligtige er tillige de i SEL §§ 1 og 2 nævnte selskaber mv. og de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger. Foreninger mv., som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pligtige til at indgive selvangivelse, hvis de ikke har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed eller skattepligtige fortjenester. Disse foreninger mv. er heller ikke pligtige at indgive selvangivelse, hvis de som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Selvangivelsespligten omfatter ikke personer, dødsboer og selskaber, der kun er skattepligtige af indkomst, som efter KSL § 2 eller SEL § 2 anses for endeligt beskattet ved indeholdelse efter KSL. Ifølge SKL § 2, stk. 1 omfatter selvangivelsespligten ikke indkomst, der beskattes efter KSL § 48 E og aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter PSL § 8 a, stk. 1. Der er dog selvangivelsespligt for hele aktieindkomsten, såfremt den skattepligtige selv eller dennes ægtefælle har en aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.*

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

Ikke-erhvervsdrivende skatteydere vil i marts/april måned modtage et selvangivelsesskema påført de selvangivelsesoplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.

Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager et selvangivelsesskema, fritager ikke for selvangivelsespligten.

Skatteydere, der har modtaget det fortrykte selvangivelsesskema og som kan acceptere ansættelsesgrundlaget, skal ikke indsende dette til skatteforvalt-ningen. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres, er skatteyderens mellem-værende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der senere foretages en ligningsmæssig korrektion.

Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på selvangivelsen, har skatteyderen derimod pligt til at indsende selvangivelsen med rettelser/tilføjelser.

A.L.1.2 Selvangivelsens form

Skatteministeren bestemmer efter indstilling af Ligningsrådet, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.3.1 Personer

*Ved lov nr. 362 af 2. jun. 1997 er de ordinære selvangivelsesfrister for fysiske personer ændret med virkning fra og med indkomståret 1997.

Endvidere er reglerne om skattetillæg for ikke at selvangive rettidigt ændret med virkning fra og med indkomståret 1996.

Fysiske personer skal selvangive senest den 1. jul. jf. SKL § 4, stk. 1.

Fysiske personer, der får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, skal dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt

- At der er tale om samlevende ægtefæller, hvor den ene ægtefælle har selvangivelsesfrist den 1. jul., i hvilket tilfælde begge ægtefæller har selvangivelsesfrist den 1. jul.

- At den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som nævnt i PSL § 4 stk. 1, nr. 10, 12 og 13, i hvilket tilfælde selvangivelsesfristen er 1. jul..

- At den selvangivelsespligtige i selvangivelsesåret, men senest 1. maj skriftligt meddeler den kommunale skattemyndighed, at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen 1. jul.

Selvangivelse skal - for at være rettidig - som udgangspunkt være kommet frem til den kommunale skattemyndighed på fristdagen. Dog anses en selvangivelse for rettidig, hvis den er kommet frem til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter fristdagen (vejledende inden kl. 8). Det samme gælder en selvangivelse, der på fristdagen er indleveret rettidigt til postbesørgelse med postvæsenet (Post Danmark), således at selvangivelsen under normale omstændigheder ville blive modtaget af den kommunale skattemyndighed ved den ordinære postomdeling den følgende dag.

Udløber fristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag. Dog anses selvangivelse for rettidig, hvis den afleveres til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse den følgende mandag, eller modtages ved den ordinære postomdeling.

Udløber selvangivelsesfristen en helligdag eller dagen før en helligdag, anses selvangivelse for rettidig, hvis den modtages af den kommunale skattemyndighed den følgende hverdag ved normal kontortids begyndelse, eller med den ordinære postomdeling.

Der beregnes ikke skattetillæg for fysiske personer, der har fået tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket. Dette gælder selv om den skattepligtige har haft udenlandsk indkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed eller lign.

Denne fritagelse for skattetillæg gælder også personer, der på grund af ægtefællens skattemæssige forhold eller deltagelse i anpartsprojekt har selvangivelsesfrist 1. jul., når den pågældende har fået tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket.

Fritagelsen for skattetillæg gælder ikke personer, der det pågældende år har fravalgt ordningen med en fortrykt selvangivelse, selv om den skattepligtige får tilsendt en fortrykt selvangivelse.

Reglerne om skattetillæg ved for sen selvangivelse er gennemgået i afsnit A.L.5.1Kun hvor særlige grunde taler derfor, kan skatteministeren ifølge SKL § 4, stk. 4, give henstand med selvangivelsesfristen efter anmodning.

Kompetencen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder uden klageadgang. Henstand gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt, f.eks. på grund af sygdom eller fordi nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden. Det er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de forhold, der begrunder henstand.

En skatteyder, der har fået henstand med indgivelse af selvangivelse, kan vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af henstandsfristen.

Fristen gælder også for skatteyderens ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller. Dette gælder også en ægtefælle, der har modtaget en fortrykt selvangivelse.*

A.L.1.3.2 Selskaber, fonde, foreninger mv.

Der henvises til LV 1997 Aktionærer og Selskaber afsnit S.B.1.6.

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller dennes befuldmægtigede.

Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse foreligger.

Der er mulighed for via "tast selv" ordningen at rette og tilføje i den forprintede selvangivelse eller at godkende den, som den er. Begge dele kan desuden gøres over internettet (www.tast selv.toldskat.dk).

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

Selvangivelsens indhold er - inden for visse frister - ikke bindende for skatteyderen i det omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det korrekte beløb.

I TSS-cirk. 1994-12 er der angivet retningslinier for, hvorledes ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning med opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget.

Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af hovedaktionærdispositioner.

Til- og fravalg af virksomhedsordningen er bindende for skatteyderen efter udløbet af ligningsfristen den 30. jun. i det andet kalenderår efter indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 2.

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.6.1 Formuen

*Ifølge SKL § 1, stk. 1 selvangives de formueoplysninger, der ikke er omfattet af indberetningspligten, jf. A.L.1. Det betyder i praksis, at alene oplysning om formue i udlandet, der ikke er omfattet af den indenlandske indberetningspligt, tillige med oplysinger om fast ejenddom i udlandet, skal selvangives. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af selvangivelsesblanketterne for udenlandsk indkomst (blanket 04.011 og 04.012).

A.L.1.6.2 Indkomsten

Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og oplysninger, der fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af selvangivelsesblanketterne.*

A.L.1.6.3 Standardiserede regnskabsoplysninger

I medfør af SKL § 3, stk. 1 og 3, fastsætter skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet regler om formen, hvori regnskabsoplysningerne skal afgives efter bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., oplysninger efter § 1, stk. 1, jf. bek. nr. 141 af 26. feb. 1992 ændret ved bek. nr. 1149 af 13. dec. 1996, om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskaber. Pligt til at indsende regnskabsoplysninger i standardiseret form gælder bogførings- eller regnskabspligtige personer og selskaber m.v., jf. SKL § 3. I henhold til bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, § 5, stk. 2, er visse erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende der har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under 500.000 kr., samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten til at indsende regnskab i standardiseret form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige, erhvervsdrivende dødsboer. Told- og Skattestyrelsen udgiver 3 virksomhedsskemaer, ét for personligt erhvervsdrivende (blanketnr. 04.006), et for selskaber (blanket nr. 05.017), og ét for landbrug (blanketnr. 04.005). Oplysningerne kan også indberettes på maskinelt læsbart medium, fx diskette eller lignende efter Told- & Skattestyrelsens nærmere anvisning eller ved indberetning af oplysningerne gennem anvendelse af Told- & Skattestyrelsens terminalsystem TS-TELE.

A.L.1.6.4 Fortegnelse over visse aktionærer

Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende personer, selskaber mv. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller

SE-nr.), jf. § 3 A.

Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf. SKL § 8 K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende skatteyder selv.

A.L.1.6.5 Kapitalforklaring for hovedaktionærer

*Hovedaktionærer som nævnt i SKL § 3 A, der er fysiske personer og som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal vedlægge selvangivelsen en kapitalforklaring for indkomståret tillige med oplysninger om væsentlige økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og selskabet. I henhold til bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, ændret ved bek. nr. 1149 af 13. dec. 1996, er der i kapitel 7 A givet nærmere retningslinier for bestemmelsens indhold.

Afgræns-ningen af hovedaktionærbegrebet fremgår af ABL § 11, stk. 2 og 3. *

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL, der indeholder to ordninger, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to ordninger ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen i afsnit E.G. I bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, §§ 21-25, er fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen.

Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende oplysninger og specifikationer.

Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder særlige regnskabsmæssige krav.

A.L.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

*En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr. 873 af 17. okt. 1994 om visse ligningslovsregler m.v., indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtig indkomst og aktieindkomst for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.*

Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.

A.L.1.9 Skønsmæssig ansættelse

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst ikke foreligger, inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. SKL § 5, stk. 3.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL § 5, stk. 3, for lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelse af meddelelsen om ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes efter SKL § 16, jf. A.L.4.4.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk. 4.

Skønsmæssig ansættelse omfatter indkomst. Skønnet skal foretages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige indkomst.

Som følge af bestemmelsen i SSL § 3, stk. 4, skal den skattepligtige, når den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse efter skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af denne. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelse kan søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder i henhold til SKL § 5, stk. 2.

Ved ansættelse efter skøn har skattemyndighederne som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv.

Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års selvangivelser m.v., forskudsregistreringen og indberettede oplysninger.

Omstændighederne vil dog ofte kunne tale for, at der søges oplysninger fra trediemand.

Kommer den skattepligtige med en selvangivelse efter at skatteansættelsen er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i SSL, hvorvidt skatteansættelsen skal ændres.

Skatteydere, der har modtaget et selvangivelsesskema, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj 1997, bør normalt ikke ansættes skønsmæssigt.

Skattemyndigheden må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, se A.L.4.4.

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

Generelt

Reglerne om den automatiske indberetningspligt fremgår af Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. feb. 1997, skattekontrolloven, afsnit II. Der henvises iøvrigt til bek. om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven nr. 1251 af 13. dec. 1996.

Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til den stedlige told- og skatteregion senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.

Indberetning skal foretages senest den 20. jan. i året efter udløb af det kalenderår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag skal indberetning ske senest den følgende mandag, jf. SKL § 9A.

Den oplysningspligtige skal inden 1. feb. i året efter kalenderårets udløb underrette den, hvorom der er foretaget indberetning, om de indberettede oplysninger.

Indberetning og underretning efter SKL. § 8 S er dog den 15. apr. i året efter kalenderårets udløb.

Identifikationsoplysninger

Den, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen give den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger, herunder CPR nr eller SE nr.

I medfør af SKL. § 8 K kan de statslige told-og skattemyndigheder på begæring give de indberetningspligtige oplysninger herunder CPR-nr. og SE-nr, der er nødvendige til opfyldelsen af indberetningspligten. Der er fastsat gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 4, stk.6. Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den pågældende selv.

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

Virksomheder har årlig oplysningspligt med hensyn til visse udbetalte og godskrevne beløb som for eksempel lønninger og honorarer, jf. SKL §§ 7 og 7 A.

Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der afgives oplysninger for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet sted.

Har udbetalingen ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal oplysning gives for dette kalenderår.

Oplysninger om for eksempel honorarer og provision skal gives for det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.

A.L.2.1.1 A-indkomst KSL § 43, stk. 1

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, er der oplysningspligt for løn, gratiale, provision og andet vederlag, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren.

Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af enhver art.

Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal anføres som A-indkomst på oplysningssedlen. Udbetaling af faste månedlige eller årlige beløb vil eksempelvis blive anset for at være skattepligtige i deres helhed.

Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, hvis godtgørelserne ikke overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt.

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 1, omfatter også skattefri rejse- og befordrings-godtgørelser, der ydes lønmodtageren. Der er dog ikke oplysningspligt for ydelser omfattet af SL § 5 d. De skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser skal oplyses i et særligt felt (48) på oplysningssedlen.

Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger Ligningsrådets satser, er det en forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der sker en klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jf. Skat 1987.10.737.

Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) for arbejdsgiveren er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og er ikke omfattet af oplysningspligten.

Se A.B.1.7 og A.B.1.7.2 om de nærmere regler om rejse- og befordringsgodtgørelser.

*Told-og Skattestyrelsen har taget stilling til omfanget af oplysningspligten for danske arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres i udlandet. Indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages at være en integreret del af den danske virksomhed. Ved en medarbejders udstationering til et dansk selskabs udenlandske datterselskab er det afgørende for indberetningspligten, om datterselskabet er skattepligtigt her til landet. Er dette tilfældet anses selskabet som hjemmehørende her i landet og dermed omfattet af reglerne om indberetningspligt, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 1. Er dette ikke tilfældet afgøres indberetningspligt ud fra en vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse træffes konkret i det enkelte tilfælde med udgangspunkt i skatteministeriets cir. nr 129 af 4. jul. 1994, punkt 3.1.1.1.Tfs. 1997.709.*

For A-indkomst, hvor der efter KSL § 48 E vælges 25 pct. bruttobeskatning (forskere og andre specialister) skal der indgives særlig oplysningsseddel.

Anden A-indkomst KSL § 43, stk. 2

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er der oplysningspligt for visse andre indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter er anført i bek. nr. 768 af 19. sep. 1995 § 20. Det drejer sig blandt andet om bestyrelseshonorarer og lignende, pensionsudbetalinger, skattepligtige bistandsydelser, ydelser udbetalt af en arbejdsløshedskasse, sygedagpenge, løbende ydelser fra ulykkesforsikringer, visse ydelser vedr. arbejdstilbud til ledige, voksenuddannelsesstøtte, stipendier, andele af udbytte af fiskeri med mindre visse betingelser er opfyldt, arbejdsudleje, vederlag til personer omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i, værdien af hel eller devis vederlagsfri bil eller telefon til rådighed.

Oplysningspligten omfatter også jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.

Disse ydelser skal af hensyn til beregning af arbejdsmarkedsbidrag indberettes med det fulde beløb, jf. SKL. §§ 7, stk.1, nr. 2 og 7A, stk. 2 nr. 4.

Indberetningspligten omfatter også den del af ovennævnte ydelser, der af arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren, jfr. SKL. § 7A, stk. 2 nr. 4.

Såfremt en del af godtgørelsen ydes i form af naturalier (tingsgave), skal dette specificeres særskilt ved indberetningen. Se A.B.1.4.1.

Ifølge kildeskattebekendtgørelsens § 20 er også følgende indkomstarter gjort til A-indkomst og derfor omfattet af oplysningspligten

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i en pensionskasse,

Pension og lign. skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg mv.,

Vederlag for påtagelse af indskrænkning i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), der ydes som en sum een gang for alle.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn skal i lighed med fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer mv. indberettes med bruttobeløbet jf. SKL §§ 7, stk. 1, nr. 2 og 7 A, stk. 2, nr. 5.

Orlovspersoner

Personer, der går på uddannelses-, forældre-, eller sabbatorlov, har mulighed for helt eller delvist at ophæve deres kapitalpension med henblik på orlovsfinansiering. Udbetalingerne er skattepligtig indkomst og indgår ved beregning af personens personlige indkomst. Udbetalingerne er således ligestillet med den arbejdsindtægt de erstatter. Udbetalingerne er i medfør af

Kildeskattebek. § 20, nr. 19 gjort til A-indkomst. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal indeholde foreløbig skat i det hævede beløb og foretage indberetning herom til told- og skattemyndighederne.

Ordningen administreres af Arbejdsformidlingen, jf. Arbejdsministeriets bek. nr. 532 af 28. jun. 1995.

A.L.2.1.2 Ydelser der ikke er A-indkomst

Ifølge SKL § 7 A er skatteministeren bemyndiget til at træffe bestemmelse om indberetningspligt for de i § 7 A, stk. 2, nævnte indkomstarter, der ikke er A-indkomst. Indberetningspligten fremgår af bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9.

A.L.2.1.2.1 B-indkomst mv.

Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af efter momsloven.

Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms.

Undtaget fra oplysningspligt er vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra c, i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.

De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke skal indberettes, jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra a og b, i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.

Der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 20.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer mv. Der vil være oplysningspligt på hovedparten af de ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven.

I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten påhvile sidstnævnte.

Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.

Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at afholde udgiften herfor. Eksempelvis kan nævnes betaling af attester (fx i dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter børnetandplejeloven m.v.

Oplysningspligten er uafhængig af, om modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.

Skattefri ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller lov om social pension vil som hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten.

Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet, selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse til fx. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.

A.L.2.1.2.2 Immaterielle rettigheder

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2, er der oplysningspligt for vederlag (»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person. Ydes vederlaget helt eller delvis som naturalieydelse, er også naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk.2.

Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller som en sum én gang for alle, og gælder uanset om der skal svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder er også udenlandske personer og selskaber omfattet.

Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame, design og edb-programmer mv.

Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, og vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, det såkaldte know-how.

A.L.2.1.2.3 Hædersgaver

Oplysningspligten, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, omfatter gaver og legatbeløb, der er ydet som et engangsvederlag af offentlige midler, legater, kulturelle fonds mv. som nævnt i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996. Såvel pengeydelser som naturalieydelser er omfattet af indberetningspligten, jf. bek. § 9, stk.2.

A.L.2.1.2.4 Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.

Der skal i medfør af SKL § 7 A, stk 2, nr. 4, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk. 1, nr. 4, oplyses om fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale mv, der ikke er A-indkomst. Oplysningspligten omfatter ifølge bek. § 9, stk. 1, nr. 5, også den del af fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale mv. der af arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren. se A.L.2.1.1.

A.L.2.1.2.5 Vederlag for afløsning af pensionstilsagn

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, omfatter oplysningspligten vederlag for afløsning af pensionstilsagn, når beløbet ikke er A-indkomst, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec,. 1996

A.L.2.1.1.2.6 Bundfradrag for Ph.d studerende

Der er oplysningspligt på den skattefri del af de i LL § 7 K, stk.3, nævnte ydelser til Ph.d studerende.

A.L.2.1.2.7 Erstatning for arbejdsindtægt

Forsikringsselskaber er pålagt at foretage indberetning om udbetalte erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste der er B-indkomst samt forrentning heraf, jf. SKL. § 7 A, stk. 2, nr. 7 og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk 1, nr. 8 og § 26.

Oplysningspligtige er også arbejdsgivere, der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af arbejdsindtægt. Fagforeninger, der udbetaler en sådan erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren, kan under visse omstændigheder blive omfattet af oplysningspligten..

Oplysningspligten vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, der er B-indkomst,omfatter også en eventuel naturaliedel, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk.2. Indberetning om udbetalte erstatninger foretages på oplysningsseddel til told-og skattemyndighederne. Forrentning af erstatningssummer indberettes af forsikringsselskabet til rentekontrolsystemet, se A.L.2.8.

A.L.2.1.2.8 Syge-og ulykkesforsikring

Forsikringsselskaber skal i medfør af SKL§ 8 B, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 15, foretage indberetning om udbetaling af ydelser, der er B-indkomst, efter syge- eller ulykkesforsikringer, som nævnt i PBL. § 50, stk.1, nr. 3.

A.L.2.1.3 Lønmodtagere bosat uden for Danmark

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 3, omfatter løn mv., som en dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark skal beløbet indberettes efter nr. 1.

A.L.2.1.4 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark

Bestemmelsen i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter også honorarer, provision m.v. til modtagere som ikke er skattepligtige her i landet. Vederlaget må ikke være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være oplysningspligt for vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil der være oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere, foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer mv., når de ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

A.L.2.1.5 Tillæg til løn

Efter SKL § 7 A, stk. 3, er der oplysningspligt for den, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet visse skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor.

De oplysningspligtige arter af fordele er specifikt nævnt i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 10, stk. 2. Der er blandt andet oplysningspligt, når der stilles bil, bolig eller telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, når der betales TV/radiolicens, eller der stilles sommerbolig eller lystbåd til rådighed for privat brug.

Frikort

Der er oplysningspligt, når arbejdsgiveren mv. har ydet frikort til offentlig befordring til nuværende ansatte. Oplysningspligten omfatter også frikort, der ydes til kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af folketinget som led i tillidshverv. Indberetning sker ved en krydsmarkering på oplysningssedlen. TfS 1996,825.

A.L.2.1.6 Indberetningsform

Afgivelse af oplysningerne foretages på maskinlæsbart medium, jf. vejledning vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordning for arbejdsgivere m.fl.

I stedet for indberetning på maskinlæsbart medium, kan den indberetningspligtige vælge at afgive oplysningerne på særlige blanketter (oplysningsseddel og angivelse). Blanketterne kan rekvireres hos told- og skatteregionerne.

Oplysningsseddel og angivelse skal indsendes til told- og skatteregionen.

Afgives oplysningerne på maskinlæsbart medium skal angivelse ikke indsendes medmindre virksomheden har forskudt regnskabsår.

Virksomheden kan endvidere meddele lønoplysninger mv. til de ansatte på anden måde end ved kopi af oplysningsseddel, hvis oplysningerne efter aftale indsendes på edb-medium.

Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste udbetaling indsende oplysninger til told- og skatteregionen for den forløbne del af kalenderåret.

A.L.2.1.7 Konkursboer

Konkursboer og tilsynet i virksomheder, der er i betalingsstandsning, er ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger mv. udbetalt inden konkursen eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden forud for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende regnskabsmateriale. Konkursboet har ikke pligt til at benytte de udsendte blanketter hvis oplysninger kræves i medfør af SKL § 8 D (Skd. 52.43).

A.L.2.1.8 Idrætsklubber

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 100 kr. pr. kamp dog højest 200 kr. pr. idrætsarrangement. Idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse se

TSS cirk. 1994-1.

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

Ifølge SKL § 7 B har bestyrelser for skattepligtige fonde og foreninger pligt til uden opfordring at give oplysning om det foregående kalenderårs samlede uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater, understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.

For flerårlige uddelinger kan fonden mv. vælge at oplyse uddelingen for det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.

Fritagelse for oplysningspligt

Indberetningspligten efter SKL § 7B omfatter ikke uddelinger, der er skattefri efter LL § 7, litra z, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11.

Skattefrihed efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til personer på indtil 5.000 kr årligt. pr. modtager fra en fond eller forening, som efter LL § 7, litra z er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. De godkendte fonde mv. fremgår af

Socialministeriets cirkulære af 18. februar 1997.

Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det overskydende beløb oplyses.

Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige til Danmark og skattefri uddelinger til juridiske personer er undtaget fra indberetningspligten, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11, nr 1 og 3.

Alle andre uddelinger, herunder skattefri uddelinger, er omfattet af oplysningspligten.

Ved indberetning af en skattefri uddeling skal fonden rette henvendelse til told- og skatteregionen, der vil vejlede om den rette indberetningsmåde.

A.L.2.3 Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere af A-indkomst

Ifølge SKL § 7 C har skatteministeren efter aftale med socialministeren truffet aftale om at indeholdelsespligtige vedrørende A-skat skal foretage månedlig indberetning til told-og skattemyndighederne af personnumre på de personer, som den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den foregående A-skatteperiode. Indberetningspligten består uanset om der er foretaget indeholdelse eller ej.

Oplysningerne må stilles til rådighed for statslige og kommunal myndigheder med henblik på skattekontrol og restanceinddrivelse.

Indberetningspligten omfatter som udgangspunkt større virksomheder. Der er mulighed for dispensation fra indberetningspligten under særlige betingelser. Der henvises til bek. nr. 975 af 20. nov. 1996.

A.L.2.4 Skattekontrollovens § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

Ifølge SKL § 7 D skal kommunerne foretage indberetning om de i det foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp efter kapitel 6 i lov om social bistand.

A.L.2.5 Underholdsbidrag, SKL § 7 F

Ifølge SKL § 7 F skal kommuner, der på bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag årligt foretage indberetning om dette.

A.L.2.6 Pensionsordninger SKL §§ 8 B og 8 F

Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet af PBL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B og F. § 8 B handler om oplysningspligt for forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, og § 8 F om oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter pensionsordninger.

Oplysningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette indebærer, at også tilsagnsordninger, hvor der sker afdækning i en pensionskasse, men hvor udbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal indberettes.

Der henvises til bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12-14 og 16-25, (nedenfor benævnt bek.) og skd-cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PBL, punkterne 201-204, sammenholdt med skm. cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991.

Om udlodning til ægtefæller se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.1 Oplysningspligt for forsikringsselskaber mv.,

SKL § 8 B

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, skal uden opfordring indberette samtlige i det forløbne kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af PBL, afsnit I.

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter PBL § 19, indberettes.

Pensionskasser skal desuden foretage årlige indberetninger om gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber for så vidt angår gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, og hvor arbejdsgiver og arbejdstager har aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19. Der skal ske indberetning af størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.

I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig rentetilvækst på rateforsikring, jf. PBL § 53, i det omfang de ikke henregnes til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. bek. § 18. Der skal desuden foretages indberetning af tilbagebetalte præmier vedrørende forsikringer omfattet af PBL §§ 2, 5 og 7-11 i de tilfælde, hvor tilbagebetaling skyldes præmiefritagelse.

Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til financiering af supplerende engangsydelser, jf. bek. § 13. Dette gælder ikke bidragsdele, der er medgået til financiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser jf. PBL § 29A, stk. 2 og cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991, pkt. 38.

Der skal foretages indberetning om livsforsikringer som nævnt i PBL § 53 A, stk. 1, jf. bek. § 16.

Indberetningen skal omfatte livsforsikringens kapitalværdi ved kalenderårets udløb samt forsikringens afkast.

Livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end den forsikredes fyldte 80. år, skal ikke indberettes. Dette er ligeledes tilfældet ved begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger, såfremt ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, og afkastet stedse er negativt, jf. bek. § 16, stk. 3.

A.L.2.6.2 Oplysningspligt for banker, sparekasser mv., som forvalter pensionsordninger,

SKL § 8 F

Banker, sparekasser mv., der forvaltet pensionsordninger, som er omfattet af PBL afsnit I, skal hvert år indberette samtlige i det forløbne kalenderår indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle, jf. bek. § 22

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter PBL § 19, indberettes.

Pensionsudbetalinger, der med hjemmel i bek. nr. 768 af 19. sep. 1996, § 20, nr. 19, er gjort til A-indkomst, skal oplyses, jf. SKL § 7, stk. 1 nr. 2.

Pensionsinstitutter skal desuden oplyse om afgiftspligtige udbetalinger fra kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i denne forbindelse til PBL § 38 og Bek. nr. 1 af 2. jan. 1995, kap. 6.

Om udlodning til ægtefælle se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.3 Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser mv.,

SKL §§ 8 B og F

Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle ændringer heri, jf. SKL § 8 B, stk. 1, nr. 2, og SKL § 8 F, stk. 1, nr. 1 samt bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12 og 22. Er der tale om forskellige pensionstyper i samme pensionsordning, skal forsikringsselskaber oplyse om deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og udbetalinger, jf. SKL § 8 B, stk. 3.

A.L.2.6.4 Udlodning til ægtefælle

Der er ændrede regler for udlodning af pensionsordninger til ægtefæller ved separation, skilsmisse eller bosondring. Herefter kan modtagerægtefæller under visse forudsætninger foretage indbetaling på den til de pågældende udloddede del med fradragsret. SKL §§ 8 B og 8 F er i denne forbindelse ændret, jf. lov nr. 306 af 24. apr. 1996.

Der skal herefter foretages indberetning, når der er sket udlodning, med oplysning om hvorvidt modtagerægtefællen ved udlodningen er blevet ejer i relation til PBL §§ 18 eller 19 eller om modtagerægtefællen eventuelt er blevet selvstændig ejer og forsikret.

A.L.2.7 Anparter

Ifølge SKL § 8 S skal administratoren af anparterne hvert år uden opfordring indberette følgende til skattemyndighederne fra det fælles skatteregnskab

Ejernes andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og formue, ejerandel og ejerperiode, samt identifikationsoplysninger. Indberetningen skal meddeles både skattemyndighederne og ejerne inden den 15. apr. i året efter det år, som oplysningerne vedrører.

Bestemmelserne i SKL §§ 8 K og 8 L gælder også for oplysningspligten efter § 8 S.

A.L.2.8 Rentekontrolordningen

Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån i pengeinstitutter mv. og for obligationsrenter mv. Reglerne kan sammenfattes således

1. Oplysningspligtige skal tilmelde sig et af Told- og Skattestyrelsen oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 2.

2. Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give identifikationsoplysninger til den oplysningspligtige, jf. SKL §§ 8

J, 8 R, 10 A og 10 B, og bek. 1251 af 13. dec. 1996, § 4.

3. Indberetningspligtige skal årligt indberette

a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.

b. Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien heraf, jf. SKL § 8 P. Markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for kalenderåret, hvorom der iøvrigt foretages indberetning.

c. Fradragsberettiget beløb, jf. LL § 6, som hidrører fra kurstab ved indfrielse af kontantlån optaget inden den 19. maj 1993, jf. § 8 P, stk. 1, nr. 12.

d. Markering af renter i låneforhold hvor der er sket gældseftergivelse jf. § 8 P, stk. 2, nr. 4.

e. Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret, jf. § 8 P, stk. 2, nr. 7.

f. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende obligationer, SKL § 10 A.

g. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B, stk. 1.

h. Vedrørende kontantlån, om der er sket ekstraordinære skattepligtige indfrielse som nævnt i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.

i. identifikation ved ejendommens nummer i

Boligministeriets. Bygnings- og Boligregister af den faste ejendom, hvor lån, ydet eller formidlet af et realkreditinstitut, har pant.

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af renter m.m. til rentekontrolordningen.

A.L.2.8.1 Renter af indskud

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jf.

SKL § 8 H.

Det følger af bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 26, at indberetningspligten efter SKL § 8 H også omfatter enhver form for forrentning, som andelsselskaber foretager af andelshavernes tilgodehavender, herunder eventuel forrentning af andelskapitalen.

Kredsen af oplysningspligtige iflg. bestemmelsen er ikke udtømmende, men afgrænsningen vil normalt ikke give anledning til tvivl, idet der typisk er tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren oplysningspligtig.

Told- og Skattestyrelsen har accepteret en ordning, hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr.nummer, således at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen henvises til ADVOKATEN nr. 23/1983, side 435-36.

Af forarbejderne til § 8 H, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at med ordene »andre, der modtager indskud til forrentning« er tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.

Told-og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at arbejdsgivere, der forrenter lønkonti for grupper af ansatte vil være omfattet af oplysningspligten i SKL § 8 H og at dette gælder, både hvor indskuddet består af et løntilgodehavende, og hvor indskuddet består af en opsparet kapital. TFS. 1996.823.

Renter og saldi på visse skattebegunstigede konti er undtaget fra indberetningspligten efter SKL § 8 H. Det drejer sig om rateopsparingskonto, kapitalpensionskonto, indekskonti, børneopsparingskonti samt i øvrigt opsparingsordninger til alderdoms- eller familieforsørgelse.

Renter af erstatningsbeløb

Forsikringsselskaber skal foretage indberetning vedrørende forrentning af erstatningssummer, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 26, stk. 1, nr. 2.

Også hævede konti

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk. 3, også konti, som ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved ophævelsen.

A.L.2.8.2 Renter af udlån

Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder herom, jf. SKL § 8 P, stk. 1.

Det samme gælder renter ved for sen betaling vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommunerne eller kommunerne. Alle långivere, herunder statslige og kommunale myndigheder, skal foretage indberetning til skattemyndighederne om deres udlån.

Afgørende for om der foreligger oplysningspligt er, om der efter aftale med kunden er etableret et låneforhold, der indebærer forrentning i afdragsperioden, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed. Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af kreditorrettigheder.

Visse nærmere angivne udlån hos de oplysningspligtige er dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt. Det følger af bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 27, at indberetningspligten efter SKL § 8 P ikke omfatter veksler og lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indberetningspligt for pengeinstitutter

Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som udgangspunkt følgende udlån.

a. Uopsigelige pantebreve til fast rente.

b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse.

c. Byggelån.

d. Prioritetslån.

e. Øvrige lån.

Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån eller et indskud.

Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.

Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve, herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom (ejerpantebrev, skadesløsbrev).

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers regnskabsaflæggelse mv.

Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og gæld vedrørende udlån i form af veksler. Disse konti er således fritaget for registrerings- og indberetningspligt.

Indberetningspligt for andre

For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.

For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de udlåns-forhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe renter eller morarenter.

For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.

Kurstab

Ifølge SKL. § 8 P, stk 2, nr. 12, er der pålagt realkreditinstitutter en pligt til at oplyse om fradragsberettigede beløb som hidrører fra kurstab ved indfrielse af kontantlån optaget inden 19. maj 1993. Kurstabsfradraget fordeles med lige store beløb pr termin over det nye låns samlede antal terminer.

Gældseftergivelse

Det er pligt for kreditorer, der eftergiver gæld, til i forbindelse med den årlige renteindberetning at oplyse om gældseftergivelsen, jf. SKL § 8 P, stk.2, nr. 4. Oplysningen gives ved en særlig markering af den rente, der indberettes vedrørende låneforholdet og skal foretages årligt i lånets restløbetid. En tilsvarende indberetningspligt er pålagt depotforvaltere vedrørende pantebreve med pant i fast ejendom, jf. SKL § 8 Q, stk 2, nr. 2.

Markeringen i lånets restløbetid har sammenhæng med fradragsbegrænsningen i LL. § 5, stk.8, og skal varsle ligningsmyndigheden om gældseftergivelsen.

Indberetningen gælder for aftaler om nedsættelse af gæld, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

Indfrielse af kontantlån

Realkreditinstitutter, jf. SKL § 8 P, stk. 2, nr. 11, skal foretage indberetning om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse som nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person. Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen og ligningsmyndigheden har på denne baggrund mulighed for at sikre, at en eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer til beskatning.

A.L.2.8.2.1 Pantebreve i depot

Oplysningspligten i SKL § 8 Q omfatter den, der som led i sit erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning. Kredsen af oplysningspligtige, der er fastlagt i bestemmelsen er ikke udtømmende, idet alle der modtager nævnte pantebreve i depot til forvaltning er omfattet.

Sikkerhedsdepoter er omfattet, hvis den der fører depotet, også forestår opkrævningen af ydelserne.

Om markering ved gældseftergivelse, se ovenfor.

A.L.2.8.2.2 Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL §§ 8 H, stk. 4, 8 P, stk. 3 og 8 Q, stk. 3, fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for visse kontoarter.

A.L.2.8.3 Børsnoterede aktier i depot til forvaltning

*Med virkning for indkomståret 1997 er der oplysningspligt for den, der som led i sin virksomhed modtager børsnoterede aktier i depot til forvaltning, når deponering er foretaget for en fysisk person, jf. SKL § 10 og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 28 A.*

A.L.2.8.4 Indløsning af rentekuponer

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10 A-10 C. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner, værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende skattemyndighederne oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også renter af medarbejderobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 29-39.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut. Oplysningspligten omfatter obligationer, der er udstedt uden pålydende rente, dog ikke præmieobligationer.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser, forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SEL § 3, stk. 1.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2. pkt. fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.

A.L.2.8.5 Køb og salg af obligationer og rentekuponer

Ifølge SKL § 10 B påhviler oplysningspligten den, der formidler overdragelsen af, eller erhverver eller overdrager obligationer eller rentekuponer, og uanset der er tale om danske eller udenlandske obligationer. Det samme gælder indberetningspligtige, der erhvervsmæssigt overdrager obligationer eller rentekuponer, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 35.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 36. Parterne i en privat handel skal ikke af den grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos told- og skatteregionerne. Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted, jf. bek. § 36, stk. 4.

Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder obligationer uden pålydende renter og statsgældsbeviser.

Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af obligationer, der den 1. apr. 1990 eller senere er udstedt uden pålydende rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på

Københavns Fondsbørs.

Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er omfattet af oplysningspligten.

A.L.2.8.6 Fritagelse for oplysningspligten

Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri institutioner, som er nævnt i SEL § 3, stk. 1, samt overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber, anerkendte arbejdsløshedskasser eller pensionskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, når disse er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed.

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24. sept. 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende obligationer udstedtes den 1. okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes, hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den første rentekupon forfaldt 1. apr. 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.

A.L.2.8.7 Finansielle aktiver i udlandet

Skatteministeriet administrerer de tidligere bestemmelser i valutabekendtgørelsen. Reglerne vedrørende finansielle aktiver i udlandet fremgår af SKL §§ 11A-D..

Skattekontrolreglerne går ud på, at fysiske og juridiske personer, der er skattepligtige her til landet skal afgive erklæring til told-og skattemyndighederne ved oprettelse af indskudskonti, værdipapirdepoter eller ved tegning af livs- eller pensionsforsikring i udlandet. Der skal endvidere afgives anmeldelse af ydede gaver til en værdi af over 60.000 kr.

Der henvises til reglerne om erklæringspligt afsnit A.L.4.

A.L.2.9 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 29

Ifølge SKL § 10 B, stk. 2, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 34, stk. 2, er indgåelse af aftaler om eller overdragelse af finansielle kontrakter omfattet af indberetningspligten.

Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til skattevæsenet om de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 29.

Indberetningspligten omfatter de finansielle kontrakter og aftaler,

- Hvor den ene part er en person, en erhvervsdrivende person eller en person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber, kommanditselskaber eller lign.).

- Der foretages uden for en pensionspuljeordning, rateopsparing eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. bek. nr 1251 af 13. dec. 1996, § 7.

Det skal dog bemærkes, at indskydes/overføres en finansiel kontrakt/aftale til en ratepension i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles dette med afståelse, uanset at der ikke sker navneændring.

- Der erhverves/afstås ved gave, arv eller arveforskud, når erhververen ikke succederer i overdragerens skattemæssige stilling.

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af finansielle kontrakter- og aftaler mv. Vejledningen indeholder de nærmere retningslinier for indberetningen.

A.L.2.9.1 Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet af kursgevinstloven?

Gevinster og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. KGL § 29.

Såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet, ligesom det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.

Ved en terminskontrakt forstås en pligt til at købe/sælge et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, men karakteriseret ved, at afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.

Som terminskontrakt betragtes ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afviklingen finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Ved en aftale om en købe-/salgsret forstås retten, men ikke pligten, til at købe henholdsvis sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris inden for en bestemt frist.

Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betrages også aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.

En terminskontrakt eller en aftale kan enten basere sig på håndgribeligt aktiv (fx valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en gældsforpligtelse eller lignende.

Det bemærkes, at terminskontrakter og aftaler, der er sammensat af ovennævnte kontrakt- og aftaletyper, fx. en aftale om en køberet til en terminskontrakt, er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Ved en aktiebaseret kontrakt forstås en ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Aktiebegrebet omfatter herefter - ud over aktier - anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt tegningsretter og konvertible obligationer.

En aktiebaseret kontrakt kan være en kontrakt eller aftale, der er baseret på en børsnoteret aktie, et aktieindeks, eller som i øvrigt indeholder et væsentligt aktieelement. KGL § 30 nævner de kontrakts- og aftaletyper, der er undtaget fra beskat-ningsreglerne i KGL § 29 og dermed undtaget fra indberetningspligten. Opregningen er udtømmende.

Det bemærkes, at de kontrakter og aftaler, der efter KGL § 30, stk. 1 til 5, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 1, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

I det følgende er nævnt hvilke konkrete kontrakter- og aftaletyper der er omfattet af § 30.

1. Fast ejendom.

Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige slutsedler om overdragelse af fast ejendom betragtes ikke som en finansiel kontrakt eller aftale efter KGL kapitel 6 og 7, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontraker.

2. Aktietegningsretter.

Tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven (ABL).

3. Kurssikring.

Det drejer sig om lånetageres salg eller køb af obligationer på termin (eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse, refinansering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Undtagelsen er dog betinget af,

- at låntager ikke er et realkreditinstitut eller andet kreditinstitut mv., hvor kontrakten er et led, i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

4. Konverteringsretter.

Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

5. Aftaler om køb og salg af aktier.

Undtagelsen er dog betinget af,

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger.

6. Valutakontrakter (integrerede forretninger).

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i fremmed valuta, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutkontrakten vedrører.

Undtagelser er dog betinget af,

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, at at levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger..

7. Sædvanlige aftaler.

Sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs.

Det er dog en betingelse for undtagelsen,

- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger.

- at den skattepligtige ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering

8. Virksomhedsafståelse.

Aftaler om hel eller delvis afsåelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Undtagelsen er dog betinget af,

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

Yderligere begrænsninger i indberetningspligten

I bek nr. 1251 af 13. dec. 1996 om indberetningspligter m.v. efter SKL, §§ 32 og 38, er nævnt en række dispositioner, der er undtaget fra indberetningspligt. Dette gælder typisk dispositioner mellem to indberetningspligtige.

A.L.2.9.2 Hvem er pålagt anmeldelses- og indberetningspligt?

Efter SKL bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten pålagt fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 5, nævnte.

Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler m.v. jf. SKL § 10 B, stk. 2, er der anmeldelses/indberetningspligt for den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse, eller har det som sit erhverv at indgå aftaler med finansielle kontrakter og aftaler. Men også privat indgåede kontrakter og aftaler er omfattet af indberetningspligten.

Indgås (A) eller Overdrages (B) finansielle kontrakter eller aftaler mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle værdipapirer og kontrakter, skal indberetninger vedrørende

A:Indgåede aftaler/kontrakter foretages af alle aftaleparter (eventuelt af én aftalepart efter skriftlig bemyndigelse fra de øvrige aftaleparter).

B: Overdragelse af kontrakter mv. foretages af den part, der erhverver kontrakten mv.

Overdrages eller indgås aftaler om kontrakter mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig som følge af erhverv med handel og formidling af værdipapirer eller kontrakter, og formidles overdragelsen eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler indberetningspligten indlændingen.

Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet.

A.L.2.9.3 Hvad indebærer indberetningspligten?

De indberetningspligtige skal hvert år uden opfordring foretage indberetning til Told- og Skattestyrelsen af de i indberetningsvejledningen nævnte data for de personer (indlændinge som udlændinge) - herunder erhvervsdrivende personer og personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende) - med hvem der er aftalt indgåelse af eller overdragelse til af finansielle kontrakter og aftaler, der efter punkt 2.9.1 er omfattet af indberetningspligten.

Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om kontrakter, jf. § 34, stk 2 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, omfatter efter samme bekendtgørelses § 37 også pligt til, at foretage indberetning om ændring af tidligere indgåede kontrakter og aftaler, herunder aftaler om forlængelse af et kontraktforhold.

En kontrakt anses for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis et eller flere af kontraktvilkårene ændres. Dette er ligeledes tilfældet, hvis f.eks.en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta.

Der påhviler den indberetningspligtige en pligt - jf. § 39 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996 - til at underrette den, som indberetningen angår, om det, der er indberettet til skattemyndighederne.

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger indsendes til Told- og Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophør.

Pligt til at opbevare grundlaget for de foretagne indberet ninger mm.

Den, der som led i sin virksomhed er omfattet af indberetningspligten, har pligt til i 5 år at opbevare grundlaget for de oplysninger,der skal indberettes.

Er den indberetningspligtige i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i dette regnskab, skal regnskabet tillige tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabet, jf. SKL § 6 A.

De statslige told- og skattemyndigheder har ret til indsigt i det materiale der danner grundlag for de oplysninger, der indberettes, jf. SKL § 6 A, stk. 2.

A.L.2.9.4 Tidsfrister

Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages senest den 20. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted eller, hvis denne er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

For private aftaler om indgåelse eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter skal indberetning, jf. § 36, stk.4, i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, foretages inden den 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Vedrørende pligten til at underrette investorerne om, hvad der er indberettet til Told- og Skattestyrelsen, er seneste frist 1. feb.i året efter udløbet af det kalenderår, som indberetningen angår.

A.L.2.10 Kontingenter til faglige foreninger

Faglige foreninger har pligt til hvert år at indberette de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer til told- og skattemyndighederne, jf. SKL § 8 T. Indberetning skal foretages senest den 20. jan, jf.

SKL § 9 A.

Den, hvorom indberetning skal foretages, har pligt til at oplyse den indberetningspligtige sin identitet, jf. SKL § 8 T, og § 4 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til skattemyndighederne indberettede oplysninger, jf. SKL § 8 T, stk. 4.

Indberetningspligten omfatter alene kontingenter, der er fradragsberettigede efter LL § 13, stk. 1, jf. bek. § 28, stk. 1. Anvendes en del af kontingentet af foreningen på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at fradrage kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af kontingentet særskilt, jf. bek. § 28, stk. 2. Anvendes en del af kontingentet til præmie til gruppelivsforsikring som nævnt i PBL § 56, stk. 4, oplyses dette i indberetningen, jf. bek. § 28, stk. 3.

Det enkelte fagforeningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning, jf. SKL § 8 T, stk. 1, sidste pkt.

Fravælges en sådan indberetning, fortaber medlemmet retten til fradrag for kontingentudgiften efter LL § 13, stk. 2.

Kontingenter til arbejdsløshedskasser

Der er endvidere pligt til for arbejdsløshedskasser, der er godkendt i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., at foretage indberetning om modtagne indbetalinger fra medlemmer, jf. SKL § 8 U.

Om fradrag vedrørende kontingenter mv. i henhold til LL § 13, jf. afsnit A.F.1.16.

A.L.2.11 Investeringsforeningspapirer mv.

Der er indført en obligatorisk indberetningspligt vedrørende investeringsforeningspapirer.

Reglerne fremgår af SKL §§ 10 A og 10 B samt bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, kap. 11 og 12. Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af udlodning/tilskrivning - afhændelse/hævning m.m fra investeringsforeninger.

Generelt

Der sondres ved indberetningen mellem certifikatudstedende investeringsforeninger og ikke-certifikatudstedende investeringsforeninger (kontoførende investeringsforeninger).

Certifikatudstedende investeringsforeninger - akkumulerende og udloddende investeringsforeninger - udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med bestemt pålydende. Investeringsforeningsbevisets ejer bliver således lodtagende i foreningens formue i forhold til investeringsbevisets pålydende.

Om begrænsninger i indberetningspligten, se bek. §§ 32 og 38.

Udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger beskattes hos personer som aktieindkomst.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos personer som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst alt afhængig af den værdipapirtype, der danner grundlag for udlodningen. Kursgevinster på blåstemplede obligationer er skattefri.

Kontoførende investeringsforeninger er i modsætning til certifikatudstedende investeringsforeninger ikke selvstændige skattesubjekter. Medlemmerne af disse foreninger er direkte skattepligtige af foreningens indtægter.

Udlodninger fra kontoførende investeringsforeninger beskattes hos personer efter samme princip som nævnt for udloddende investeringsforeninger.

A.L.2.11.1 Skattekontrollovens § 10 A Indberetning af Udlodning/ tilskrivning af renter

Ifølge SKL § 10 A skal den indberetningspligtige for fysiske og juridiske personer oplyse om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger samt om tilskrivning eller forfald af renter og udbytter mv. i kontoførende investeringsforeninger.

Indberetningen skal udover identifikationsoplysninger indeholde oplysning om størrelsen af årets udbytte før skat samt for børsnoterede værdipapirer eller VP-registrerede værdipapirer kursværdi ved årets udgang. For kontoførende investeringsforeninger skal oplyses om indestående ved udgang af kalenderåret.

Specielt gælder for beviser i indenlandske investeringsforeninger, herunder konti i indenlandske kontoførende investeringsforeninger, at indberetningn desuden skal indeholde oplysning om størrelsen af udbytte før skat, fordelt på hhv. kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit udbytte.

A.L.2.11.2 Hvem påhviler indberetningspligten

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt kontoføreren eller depositaren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet og indfries udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne (Skrankeindløseren). Udbetales afkast direkte til medlemmet fra en investeringsforening her i landet påhviler indberetningspligten foreningen.

Både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder kontoførende investeringsforeninger er omfattet af ordningen.

Investeringsforeninger er pligtige til at give den, der er indberetningspligtig vedrørende et medlems mellemværende med foreningen, de oplysninger, der er nødvendige for at indberetningspligten kan opfyldes, jf. bek. § 33.

A.L.2.11.3 Overdragelse/ hævning

Ifølge SKL. § 10 B er der oplysningspligt vedrørende overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer samt hel eller delvis hævning af indestående i kontoførende investeringsforeninger.

Oplysningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelsen, hhv. erhververen eller overdrageren. Oplysning om hævning fra en kontoførende investeringsforening skal oplyses af foreningen.

Specifikt gælder ved overdragelse af investeringsforeningspapirer, at også overdragelse mellem private er omfattet af oplysningspligten, jf. bek. § 36.

I disse situationer skal indberetning foretages inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Der skal ikke foretages indberetning om investeringsforeningspapirer, der er anbragt i en rateopsparingsordning eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. bek. § 7.

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligten, ikke påberåbe sig tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmelig-holdelsespligt, som fx. Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

Enhver erhvervsdrivende, som er regnskabs- eller bogføringspligtig efter bogføringsloven eller som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk. 1, skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr. 141 af 26. feb. 1992 stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet og *bekendtgørelse nr. 1149 af 13. dec. 1996 om ændring af bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.*

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt »andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.« Som eksempler på sådanne dokumenter nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange aktionær-/ anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.«

Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre dokumenter«, og skattemyndighederne er berettiget til at kræve disse fortegnelser udleveret.

Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende punkter af betydning for skatteligningen.

*Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. omfatter også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være forpligtet dertil, jf. SKL § 6, stk. 1.*

Udenlandsk regnskabsmateriale mv.

Pligten efter § 6, stk. 1, gælder også for virksomhed i udlandet og på Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller deltager i, og påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige, jf. SKL § 6, stk. 2.

»Bilag«

Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve bogholderiet. De til grund for f.eks. en håndværksmesters salgsfakturaer foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.

Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan myndigheden forlange, at aftryk af regnskabsmaterialet leveres i almindelig læsbar form uden vederlag, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. aug. 1990. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jf. SKL § 6, stk. 4 og 8.

*Bestemmelsen i SKL § 6, stk. 8, indebærer, at skattemyndighederne har en elektronisk adgang til regnskabsoplysninger m.v., d.v.s. at skattemyndighederne kan koble sig direkte på virksomhedens edb-anlæg, og virksomheden kan ikke henvise skattemyndighederne til at få oplysningerne alene i klarskrift.*

Krydsrevision

Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for »skatteligningen«.

Med anvendelsen af ordet »skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om, hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale mv., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at skattemyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6, stk. 1, og kan afvise at afgive erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet regnskabsmateriale, alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen skatteansættelse.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel for sine medlemmer, var efter det daværende Handelsministeriums udtalelse, som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk. 1, litra A, nr. 6, pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk. 1, (Skd. 49.115).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning, men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Såfremt en erhversdrivende ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale efter SKL § 6, stk. 1 og 2, afgør skatteministeren, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil, og om udleveringspligten skal gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 9, stk. 1. Denne kompetence er udlagt til told- og skatteregionerne, Københavns

Skatteforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat med klageadgang til

Told- og Skattestyrelsen.

Også regnskabsmaterialet for det løbende år

Skattemyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter: debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende år.

*Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. gælder derfor også for det løbende regnskabsår, jf. SKL § 6, stk. 1, 1. pkt.*

»Ingen tidsbegrænsning bagud«

Regnskabs- og bogføringspligtige erhvervsdrivende er ifølge § 17 i bogføringsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har det det daværende Industriministerium udtalt, at der ikke er hjemmel til at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven.

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold, der er ældre end 5 år. Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe behandlingen af sagen gør det påkrævet, og den erhvervsdrivendes begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet bør så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.

Regnskabsmaterialet hos trediemand

Beror regnskabsmaterialet hos tredjemand, skal den pågældende, selv om denne har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, jf. SKL § 6, stk. 1, 3. pkt.

*Tredjemands udleveringspligt omfatter alene den skattepligtiges regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand som fx. revisors arbejdsnotater m.v.*

Skønsmæssig ansættelse

Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk. 1 eller 2, ikke, vil indkomsten i henhold til SKL § 6, stk. 7, kunne ansættes skønsmæssigt, såfremt de manglende oplysninger bevirker, at der ikke foreligger en behørig selvangivelse.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. moms regnskabet

I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af skattemyndighederne indsende regnskabet til disse«.

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter, som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.

*I det omfang der er indhentet regnskabsmateriale m.v. efter SKL § 6, stk. 1 - 3, skal skattemyndighederne underrette den skattepligtige om resultatet af undersøgelsen, såfremt det modtagne materiale ikke giver anledning til ansættelsesændringer. Underretningen bør vejledende gives senest 3 måneder efter materialets modtagelse. Er undersøgelsen ikke afsluttet eller ansættelsesændring ikke varslet inden dette tidspunkt, skal der orienteres om, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet og om, at den skattepligtige vil blive orienteret om resultatet af undersøgelsen, når denne er afsluttet.*

Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet

Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger mv., når der er rimelig grund dertil. *"På stedet" omfatter den erhvervsdrivendes forretningslokaler, herunder lokaler hvori regnskabsmaterialet opbevares. *

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet

SKL § 6, stk. 5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks. ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at skattemyndighederne ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en skatteyders formueforhold, virksomhedens omsætning og overskud, såfremt ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må ansættes skønsmæssigt. * Kontrol på stedet efter

SKL § 6, stk. 5, omfatter dog også bogførings- eller regnskabspligtige erhvervsdrivendes personer efter stk. 4.*

Undersøgelse kan aftales

Skattemyndighederne kan træffe aftale med en skatteyder om, at en undersøgelse af regnskabsmaterialet mv. foretages på forretningsstedet eller på bopælen.

Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skattekontrol efter SKL § 6 , momskontrol efter momslovens § 74 og kontrol efter AMB § 14 kan gennemføres ved samme kontrolbesøg. Samtidig arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol (samordnet virksomhedskontrol) skal som hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk. 4 og 5, KSL § 86 og momslovens § 74, stk. 1, og AMB § 14 omfatter både arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol m.v.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn

Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk. 6, af skatteministeren fastsat nærmere regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk. 1-5, eller truffet aftale med justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 4 og 5.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier

a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af

Chefen for den kommunale skatteforvaltning, Told- og Skattestyrelsen eller told- og skatteregionerne. Den kommunale skatteforvaltning bør underette told- og skatteregionen om uanmeldt kontrolbesøg. For så vidt angår anmodning om politiets bistand, træffer told- og skatteregionerne afgørelse herom. For

Købenbenhavns og Frederiksbergs vedkommende skatteforvaltningen og skattedirektoratet.

b. Uanmeldte besøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge særlige omstændigheder, for at man ikke på forhånd træffer aftale med en erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet.

c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal være med fra besøgets start. Det må forudsættes, at der er en formodning om, at adgang vil blive nægtet, eller at der på grund af kontrollens særlige karakter opstå problemer, som kræver politiets tilstedeværelse.

d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt. a), der stiller politiet den opgave, der skal løses.

e. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse.

f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og indenfor normal forretningstid.

g. Kontrollen skal foretages af embedsmænd, der er forsynet med fornøden legitimation.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale dels om en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Antagelsen bekræftes af en (utrykt) byretskendelse af 26. jan. 1989. Kæremålet til Vestre Landsret blev af formelle grunde afvist af retten således, at spørgsmålet ikke er realitetsbehandlet ved en højere retsinstans. Det gælder dog under alle omstændigheder, at retskendelse kan undlades, hvis formålet med undersøgelsen ville forspildes, såfremt kendelse skulle afventes som f.eks. i tilfælde, hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jf. betænkning af den 28. feb. 1973 til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).

Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der foreligger mistanke om strafbare forhold, cfr. i det følgende om ransagning.

Ransagning

Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om politiets bistand til undersøgelsen i form af ransagning, fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL § 6, stk. 4 og 5

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for undersøgelsen.

c) Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.

d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 289 eller skattekontrolloven m.v.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg

Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning.

Indhentelse af oplysninger fra tredjemand

*Er det ikke muligt at indhente oplysninger af væsentlig betydning for skatteansættelsen, herunder for spørgsmålet om skattepligten og skatteberegningen, fra den skattepligtige selv efter reglerne i SKL § 6, kan skattemyndighederne med hjemmel i SKL §§ 8 C , D og G fremskaffe oplysninger fra tredjemand. Bestemmelserne finder ikke kun anvendelse ved kontrol af tredjemands skattemæssige forhold, men tillige ved kontrol af de oplysningspligtiges egne forhold. Oplysningspligten efter SKL § 8 D og G må som udgangspunkt kun pålægges, såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes fra den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes, såfremt oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv.

Der må herved henses til, at de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for skattemyndighederne, at den skattepligtige har et rimeligt krav på, at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende med skattemyndighederne og, at der ikke pålægges tredjemand omkostninger, som ikke kan søges dækket hos den , hvorom oplysninger indfordres. Spørgsmålet afgøres dog konkret i hvert enkelt tilfælde af den pågældende skattemyndighed.

Ved afgørelsen af om en oplysning skal rekvireres fra tredjemand, skal det indgå, hvilken karakter den ønskede oplysning har. Således må oplysninger som nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private forhold kun rekvireres, hvis et nødvendigt kontrolbehov ikke kan opfyldes på anden måde.

Pålæg af oplysningspligt efter SKL §§ 8 C,D eller G skal fremsættes skriftligt over for den oplysningspligtige og være underskrevet af lederen af den skattemyndighed , der rekvirerer oplysningerne, eller efter bemyndigelse fra denne.

Pålæg af oplysningepligt efter SKL §§ 8 C,D og G er en forvaltningsakt efter forvaltningslovens regler. Pålægget skal derfor ledsages af en klagevejledning og skal begrundes. Begrundelsespligten vil dog ifølge sagens natur normalt være opfyldt ved at henvise til den relevante oplysningsbestemmelse.

Oplysningspligten efter SKL §§ 8 C,D og G kan i medfør af SKL § 9, stk. 1, gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Kompetencen til at pålægge daglige bøder er efter Sagudlægningsbekendtgørelsen henlagt til told- og skatteregionerne , Frederiksberg Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.*

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med andre erhvervsdrivende og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet.

A.L.3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den, hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C kan anvendes over for pengeinstitutters indbyrdes omsætning.

A.L.3.3.2 Hvilke oplysninger?

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden.

SKL § 8 C omfatter også kontant salg.

Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både den erhvervsmæssige og den omsætning, der vedrører privatsfæren.

Oplysningspligten efter SKL § 8 C er udtømmende, jf. SKL § 8 D, stk. 2.

*Indhentelse af oplysninger efter SKL § 8 C kræver, at der er en rimelig grund dertil, d.v.s. en ligningsmæssig grund.*

A.L.3.3.3 Oplysningernes tilgængelighed

Efter praksis kan oplysninger efter SKL 8 C kræves uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD, UfR 1960.332, hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis bogføring skete på EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven erhvervsdrivende. I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.

A.L.3.4 Kredsen af oplys ningspligtige i medfør af SKL §8 D

Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er alle juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, bestyrelser eller anden øverste ledelse for selskaber, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner. Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev pengeinstitutters oplysningspligt efter anmodning overført fra SKL § 8 G til SKL § 8 D.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige interes-senter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D. Undtaget fra oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. Værdipapircentralen kan dog af de statslige told- og skattemyndigheder afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, jf. SKL § 8 D, stk. 3.

A.L.3.4.1 Oplysningspligtens omfang

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over, hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter alle oplysninger, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for skatteligningen

Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge

SKL § 8 D, stk. 2, ikke kræves i videre omfang end hjemlet i SKL § 8 C .

Erhvervsdrivende er således underlagt samme oplysningspligt, uanset i hvilken form virksomheden drives.

A.L.3.4.2 Oplysninger om ikke navngivne personer

Oplysningspligten i SKL § 8 D kræver kun Ligningsrådets godkendelse, når der er tale om ikke navngivne personer.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde

I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger, der alene vedrørende ét eller flere indkomstår med henblik fx. konkrete kontrolaktioner.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden

1. Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.

2. Jordbrugsdirektoratet er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

3. Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

4. EU-direktoratet er pålagt at meddele oplysning om udbetalinger i medfør af markedsordninger - markfrøstøtte mv.

5. Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om udbetalte stipendier og om gæld og renter.

6. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne oplysninger.

7. Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.

8. Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte understøttelser til pensionerede læger m.fl.

9. Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt at meddele oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.

10. Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.

11. Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

Oplysningssedlen kan i begrænset omfang anvendes ved afgivelse af oplysninger efter SKL § 8 D.

A.L.3.4.3 Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds- og hemmeligholdelsespligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt.

SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte. *Det beror på en konkret fortolkning af den pågældende tavshedspligtsbestemmelse, hvorvidt skattekontrollovens oplysningsbestemmelser viger.*

*Med hensyn til indhentelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, henvises i øvrigt til forvaltningslovens §§ 27 - 32.*

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger

SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

*Ved videregivelse af oplysninger til andre myndigheder skal tavshedspligtsbestemmmelsen i SSL § 37 iagttages.*

Oplysninger om hovedaktionærforhold mv.

Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev SKL § 8 D, stk. 2-4 ophævet. I stedet blev der ved SKL § 3 A indført en bestemmelse om, at alle, der i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af den samlede stemmeværdi i selskabet senest en måned efter ejerrettens/råderettens indtræden, skriftligt skal underrette selskabet om ejerens mv. identitet.

Selskabet skal i medfør af SKL § 3 A, stk. 3, vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i § 3 A, stk. 1 og 2.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet, hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om salg af aktierne alene betinget af, at han ikke er omfattet af ABL § 11, stk. 2 og 3.

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1 Vekselerers m.fl. oplysningspligt

I forbindelse med pengeinstitutters oplysningspligt efter anmodning blev overført til SKL § 8 D, blev SKL § 8 G ændret således, at oplysningspligten efter denne bestemmelse alene gælder vekselerer, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge. De oplysninger, der kan kræves efter SKL § 8 G, skal være af væsentlig betydning for skatteligningen. De oplysninger, der kan kræves, er udtømmende opregnet i stk,. 1.

De oplysninger, der kan forlanges er følgende

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kredit midler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Beføjelsen til at indfordre oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, omfatter alle skattemyndigheder, når det drejer sig om navngivne personer. Oplysninger om ikke navngivne personer, kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.

A.L.3.7 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

De oplysningspligtige efter skattekontrolloven har som udgangspunkt ikke krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.

Dog kan der i ganske særlige tilfælde vederlægges for fremskaffelse af oplysninger , hvor det har været forbundet med betydelige omkostninger at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Dette kan være tilfældet, hvor der er udført et meget omfattende oplysningsarbejde, som har beslaglagt væsentlige ressourcer, og sagens karakter har nødvendiggjort, at skattemyndighederne har sat en snæver tidsramme for tilvejebringelsen af de pågældende oplysninger, således at oplysningsarbejdet ikke har kunnet indpasses i virksomhedens normale arbejdsrutiner, hvilket f.eks. har nødvendiggjort overarbejde for virksomhedens personale. Den oplysningspligtige kan ikke betinge sig forhåndstilsagn om vederlag for opfyldelse af oplysningspligten.

Spørgsmålet om omkostningsdækning afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde af told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens afgørelse kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.

4. Erklæringspligt

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

Når der oprettes en indskudskonto i et pengeinstitut eller hos anden kontofører i udlandet, skal kontohaver afgive en erklæring herom til de statslige told-og skattemyndigheder, jf. SKL § 11 A, stk.4. Der skal afgives erklæring for hver enkelt konto, der oprettes.

Indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter m.v. sidestilles med kontoindestående, når indskudsbeviset har en oprindelig løbetid på til og med et år, og når der oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes pålydende værdi, forrentning og indfrielsesprovenu bogføres.

Til dette formål findes en blanket for erklæring om erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for SE-registrerede), og en blanket for ikke-erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for ikke SE-registrerede).

Der er erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de nævnte konti respektive indskudsbeviser eller afkast heraf. Der er endvidere erklæringspligt for personer, der efter oprettelse af indskudskonto i udlandet bliver skattepligtige her til landet.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsfor-eninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives en fuldmagt til

Told-Skat til indseende i kontoen i det udenlandske pengeinstitut m.v., jf.

SKL § 11A, stk.5, 1. punkt.

Er der tale om konto i pengeinstitut i udlandet skal blanketten indeholde/ vedlægges en tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut m.v., hvori det påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om kontoen til

Told-Skat, jf. SKL § 11A, stk.5, 2. punkt..

Fuldmagt samt tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut skal ikke afgives, hvis kontohaveren

- er SE-registreret, eller

- er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet og er fuldt skattepligtig her til landet, eller

- er samlevende ægtefælle med eller hjemmeboende barn af en, der er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet, og selv er fuldt skattepligtig her til landet, eller

- har oprettet kontoen før den 1. okt. 1988.

Føres konto i udlandet hos anden kontofører skal kontohaveren selv foretage den årlige indberetning til Told*Skat.

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

Værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, skal deponeres i et pengeinstitut, jf. SKL § 11 B, stk.1.

Hvis deponeringen sker i udlandet, skal deponeringen ske i et udenlandsk pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret, jf. SKL § 11B, stk.3.

Hvis værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, skal der ske en kontoføring igennem et pengeinstitut, jf. SKL § 11B, stk.3.

Reglerne om pligten til deponering gælder således for

- værdipapirer, der foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn

- værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udlandet

- børsnoterede værdipapirer

Der er ikke deponeringspligt for

- aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det pågældende selskab

- præmieobligationer

Der skal afgives en erklæring til TOLD-SKAT om den foretagne deponering/kontoføring, jf. SKL § 11B, stk.4.

Der skal afgives erklæring for hvert depot. Endvidere skal hver enkelt afgive erklæring, hvis der er flere indehavere af depotet eller kontoen.

Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut, børsmæglersselskab mv. optræder på ejerens vegne. Erklæringerne skal indsendes samlet til Told-Skat.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring V).

På denne erklæring skal det oplyses, hvilke værdipapirer der indlægges ved depotets eller kontoens oprettelse. Der skal ikke afgives erklæring på ny ved ændring af depotet eller kontoen som følge af tilførsel af andre værdipapirer eller udtagelse af de oprindelige eller senere indlagte værdipapirer.

Der er erklæringspligt, hvis man er eller senere bliver skattepligtig her til landet af de nævnte værdipapirer.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæringen afgives, skal der gives fuldmagt til

Told-Skat til indseende i depotet respektive kontoen, jf. SKL § 11B, stk.5, 1. punkt.

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om depotet respektive kontoen til Told-Skat., jf.

SKL § 11B, stk.5, 2. punkt.

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

Ejere af en livs- eller pensionsforsikring i et forsikringsselskab i udlandet skal afgive en erklæring herom til Told-Skat, jf. SKL § 11 C, stk.3. Det samme gælder den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring L).

Der skal ikke afgives erklæring ved begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at afkastet stedse er negativt, og at et års indbetalinger anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, jf. SKL § 11C, stk.1.

Der er erklæringspligt, når man er fuldt skattepligtig her til landet, når man efter tegning af en livs- eller pensionsforsikring bliver fuldt skattepligtig her til landet og endelig når man er fuldt skattepligtig her til landet og i henhold til bestemmelserne i en police tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab af en nu afdød person, bliver berettiget til udbetaling af forsikringen.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives Told-Skat fuldmagt til indseende i forsikringen i forsikringsselskabet i udlandet, jf. SKL § 11C, stk. 4, 1. punkt..

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet, hvori dette påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om forsikringen til Told-Skat, jf. SKL § 11C, stk. 4, 2. punkt.

Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra forsikringsselskabet i udlandet er ikke nødvendig, hvis

- forsikringen er tegnet før den 1. juli 1994 - hvis forsikringen ændres efter dette tidspunkt, skal der dog afgives fuldmagt og indhentes tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet

- forsikringen er en livsforsikring, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte tidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80 år, jf. SKL § 11 C, stk. 4.

- forsikringen er en livsforsikring og er oprettet, mens forsikringstager ikke er skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstager efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. SKL § 11C, stk.4,, såfremt

1. samtlige indbetalinger er fradraget i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende var skattepligtig på indbetalingstidspunktet, eller 2. samtlige indbetalinger er foretaget af en arbejdsgiver og indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende er skattepligtig på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dispensation fra tilsagnserklæringspligten

SKL §§ 11 A, stk. 7, 11 B, stk. 7 og 11 C, stk. 6 indeholder en mulighed for fritagelse for kravet om tilsagnserklæring fra de udenlandske pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. når særlige forhold begrunder, at konto, depot mv. føres i udlandet/forsikringen tegnes i udlandet.

Det er en forudsætning, at de udenlandske pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtigelse.

Gives dispensation er denne betinget af at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender dokumentation svarende til de oplysninger, der skulle være afgivet af de udenlandske pengeinstitutter mv.

Told-Skat kan pålægge ejeren at ophæve konto, depot eller forsikring i de tilfælde, hvor de ønskede oplysninger ikke indsendes rettidigt af de udenlandske pengeinstitutter mv., og der ikke er meddelt dispensation fra tilsagnserklæringspligten, jf. SKl §§ 11A, stk.6, 11B, stk. 6 og 11C, stk. 5.

A.L.4.4 Gaver til personer i udlandet

Hvis der ydes en gave til en værdi over 60.000 kr. til en person i udlandet, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, skal gavegiver anmelde dette til

TOLD-SKAT, jf. SKL § 11 D.

Anmeldelse skal ske på det tidspunkt hvor gaven ydes.

Til dette formål findes en blanket (Anmeldelse G).

Erklæringsordningen administreres af Told- og Skatteregion Sønderborg.

5. Sanktioner - forsvarerbistand

A.L.5.1 Skattetillæg Personskat

Selvangives der ikke rettidigt, beregnes der i medfør af SKL § 5, stk. 1,et skattetillæg på 200 kr. for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten. *For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter

PSL § 6 a (135.300 kr. - 1997), udgør skattetillægget 100 kr. pr. dag, dog højst 2. 500 kr. i alt. Efterfølgende forhøjelse eller nedsættelse af den skattepligtige indkomst (> 135.300 kr. eller < 135.300 kr.) medfører en regulering af skattetillægget.*

Selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, hvis den er kommet frem til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter fristdagen eller modtaget med postvæsenet ved den ordinære post dagen efter fristdagen.

Er selvangivelsesfristen eksempelvis tirsdag den 1., og er selvangivelsen først kommet kommunen i hænde fredag den 4. ved den ordinære post, beregnes et skattetillæg for den 2. og den 3., i alt 2 dage = 400 kr.

Modtages selvangivelsen derimod mandag den 14. med den ordinære post, beregnes et skattetillæg for i alt 10 dage (fredag den 11. inkl.) = 2.000 kr.

Der kan kun beregnes ét skattetillæg for én selvangivelsespligtig for et indkomstår. Tillægget udskrives på årsopgørelsen.

Er der indrømmet henstand med indgivelse af selvangivelsen, beregnes et eventuelt skattetillæg fra den dag, hvortil henstand er givet.

Der beregnes ikke skattetillæg for fysiske personer, der er omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse. *Personer omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse afgrænses fra og med indkomståret 1996 efter, om den pågældende får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket. De ændrere regler i SKL § 4, stk. 1, om selvangivelsesfrister for fysiske personer har virkning fra og med indkomståret 1997. For indkomståret 1996 gælder den særlige ordning, at der for fysiske personer, der skal selvangive senest den 1. maj 1997, og som ikke har fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, kun pålignes skattetillæg, hvis selvangivelsesfristen den 1. juli 1997 overskrides, d.v.s. at skattetillæg beregnes fra den 1. juli.*

Skattepligtige, der uden at have indsendt selvangivelse, modtager en meddelelse om ansættelse af indkomst, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger fra modtagelsen af meddelelsen. Groft uagtsom eller forsætlig undladelse heraf kan efter omstændighederne medføre strafansvar efter SKL § 16.

I de tilfælde, hvor der er indgivet "en selvangivelse", og det efterfølgende viser sig, at selvangivelsen er så mangelfuld, at den ikke kan anses for behørig, således at der efter SKL § 5, stk. 3, er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg. Det samme gælder det skattemæssige regnskab, der efter SKL § 3, stk. 2. skal vedlægges selvangivelsen.

Underretning og klagevejledning

Afgørelsen om påligning af skattetillæg skal begrundes og indeholde en vejledning om, at den skattepligtige kan klage over afgørelsen til told- og skatteregionen - for København og Frederiksberg kommuners vedkommende til skatteforvaltningen og skattedirektoratet.

Bevillingsmæssig fritagelse

Samtidig med underretningen om skattetillægget bør der oplyses om muligheden for at søge hel eller delvis eftergivelse af tillægget.

Anmodning herom indbringes for den kommunale skattemyndighed. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told- og skatteregion.

Eftergivelse gives kun, hvis særlige forhold taler derfor. Sådanne særlige forhold er vejledende kun omstændigheder, der skyldes den selvangivelsespligtiges forhold og ikke omstændigheder, der skyldes en medhjælps forhold.

*Dog vil fx. akut dokumenteret sygdom hos revisor på et tidspunkt, hvor den selvangivelsespligtige ikke ville være i stand til at finde en anden revisor inden selvangivelsesfristens udløb efter omstændighederne, kunne begrunde efter-givelse af skattetillægget.

Med hensyn til eftergivelse af skattetillæg på grund af økonomiske forhold m.v. henvises vejledende til KSL §§ 73 B - 73 D.*

A.L.5.1.1 Selskabsskat

Se vejledningen om aktionærer og selskaber afsnit S.E. 1.2.

A.L.5.2 Tvangsbøder

Uafhængigt af skattetillægget efter SKL § 5, stk. 1, kan de kommunale skattemyndigheder i medfør af SKL § 5, stk. 2, pålægge daglige bøder (tvangsbøder) til fremtvingelse af en selvangivelse. Tilsvarende gælder for det skattemæssige årsregnskab.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told- og skatteregion.

Den daglige bøde pålægges den selvangivelsespligtige.

Er den selvangivelsespligtige en juridisk person, pålægges bøden denne som sådan eller den person, der har det øverste ansvar for, at selvangivelsespligten opfyldes.

Det er en forudsætning for pålæg af daglige bøder, at den selvangivelsespligtige forud (vejledende 14 dage forinden) er skriftligt underrettet om, at daglige bøder vil blive opkrævet fra en given dato.

Skrivelsen skal indholde oplysning om den daglige bødes størrelse, og der tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af bøden.

Bødestørrelsen beror på et konkret skøn, men bør fastsættes til mindst 200 kr. pr. dag.

De daglige bøder kan forhøjes med en uges varsel, hvis den hidtil fastsatte daglige bøde ikke har givet det ønskede resultat.

Ved fastsættelse af den daglige bøde skal der generelt tages hensyn til den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske formåen.

Der er udpantningsret for den daglige bøde, og bøden kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i KSL § 73.

Bøderne inddrives løbende. Bøderne kan kræves afsonet efter § 17 i lov om ikrafttrædelse af borgerlig straffelov m.m. Anmodning om afsoning fremsættes tidligst, når bøder for mindst 10 dage ikke har kunnet inddrives.

Når den krævede selvangivelse indgår, skal inddrivelsesmyndigheden - i tilfælde af afsoning tillige politimesteren - straks underrettes.

Den skattemyndighed, der har pålagt daglige bøder, kan eftergive bøderne, når særlige forhold taler herfor. Afslag på en eftergivelsesanmodning kan påklages til den lokale told- og skatteregion.

*Pålagte, men ikke betalte daglige bøder i medfør af SKL § 5, stk. 2, vil for så vidt angår selvangivelsen for indkomståret 1996 kunne eftergives, når selvangivelsen foreligger. Der er tale om en overgangsordning. Med hensyn til selvangivelsen for indkomståret 1997 og fremover vil pålagte, men ikke betalte bøder, som hovedregel blive fastholdt.*

A.L.5.3 Kontospærring

Ifølge SKL § 8 J samt kapitel 14 (§§ 41 og 42) i "Bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven", kan konti i pengeinstitutter, hos advokater og andre, der modtager penge som indskud, spærres af told- og skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab om kontohaverens identitet, personnummer/SE-nr. eller navn og adresse. F.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.

Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.

Fornøden legitimation kan bestå af pas, kørekort, ID-kort, eller tilsvarende officielle kort med personnummer/udlændingenummer, Dankort,

Udenrigsministeriets identitetskort for diplomater (rødt/grønt) eller udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Følgende legitimationdokumenter kan ikke anbefales: Dåbs- eller navneattest uden dansk personnummer, kreditkort, hævekort mv. uden foto, togkort, midlertidigt kørekort, eller medlems- og indskrivningskort.

Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og skatteregionen fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget, indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb.

A.L.1 Selvangivelsespligten

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

A.L.1.2 Selvangivelsens form

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

A.L.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

A.L.1.9 Skønsmæssig ansættelse

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

A.L.2.3 Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere af A-indkomst

A.L.2.4 Skattekontrollovens § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

A.L.2.5 Underholdsbidrag, SKL § 7 F

A.L.2.6 Pensionsordninger SKL §§ 8 B og 8 F

A.L.2.7 Anparter

A.L.2.8 Rentekontrolordningen

A.L.2.9 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 29

A.L.2.10 Kontingenter til faglige foreninger

A.L.2.11 Investeringsforeningspapirer mv.

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

A.L.3.4 Kredsen af oplys ningspligtige i medfør af SKL §8 D

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1 Vekselerers m.fl. oplysningspligt

A.L.3.7 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

A.L.4.4 Gaver til personer i udlandet

A.L.5.1 Skattetillæg Personskat

A.L.5.2 Tvangsbøder

A.L.5.3 Kontospærring