PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

§ 8 B handler om oplysningspligt for forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, og § 8 F om oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter pensionsordninger.

Oplysningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette indebærer, at også tilsagnsordninger, hvor der sker afdækning i en pensionskasse, men hvor udbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal indberettes.

Der henvises til bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 12-14 og 16-25, (nedenfor benævnt bek.) og skd-cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PBL, punkterne 201-204, sammenholdt med skm. cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991.

Om udlodning til ægtefæller se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.1 Oplysningspligt for forsikringsselskaber mv., SKL § 8 B

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, skal uden opfordring indberette samtlige i det forløbne kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af PBL, afsnit I.

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter PBL § 19, indberettes.

Pensionskasser skal desuden foretage årlige indberetninger om gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder for livsforsikringsselskaber for så vidt angår gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, og arbejdsgiver og arbejds- tager har aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19. Der skal ske indberetning af størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.

I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig rentetilvækst på rateforsikring, jf. PBL § 53, i det omfang de ikke henregnes til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. bek. § 18. Der skal desuden foretages indberetning af præmier til forsikringer omfatttet af PBL §§ 2, 5 og 7-11 i de tilfælde, hvor tilbagebetaling skyldes præmiefritagelse.

Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til financiering af supplerende engangsydelser, jf. bek. § 13. Dette gælder ikke bidragsdele, der er medgået til financiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser jf. PBL § 29A, stk. 2 og cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991, pkt. 38.

Der skal foretages indberetning om livsforsikringer som nævnt i PBL § 53 A, stk. 1, jf. bek. § 16.

Indberetningen skal omfatte livsforsikringens kapitalværdi ved kalenderårets udløb samt forsikringens afkast.

Livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end den forsikredes fyldte 80. år, skal ikke indberettes. Dette er ligeledes tilfældet ved begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger, såfremt ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, og afkastet stedse er negativt, jf. bek. § 16, stk. 3.

A.L.2.6.2 Oplysningspligt for banker, sparekasser mv., som forvalter pensionsordninger, SKL § 8 F

Banker, sparekasser mv., der forvaltet pensionsordninger, som er omfattet af PBL afsnit I, skal hvert år indberette samtlige i det forløbne kalenderår indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle, jf. bek. § 22

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter PBL § 19, indberettes.

Pensionsudbetalinger, der med hjemmel i bek. nr. 768 af 19. sep. 1996, § 20, nr. 19. er gjort til A-indkomst, skal oplyses, jf. SKL § 7, stk. 1 nr. 2.

Pensionsinstitutter skal desuden oplyse om afgiftspligtige udbetalinger fra kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29A, 29B og 30. Der henvises i denne forbindelse til PBL § 38 og Bek. nr. 1 af 2. jan. 1995, kap. 6.

Om udlodning til ægtefælle se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.3 Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser mv., SKL §§ 8 B og F

Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle ændringer heri, jf. SKL § 8 B, stk. 1, nr. 2, og SKL § 8 F, stk. 1, nr. 1 samt bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 12 og 22. Er der tale om forskellige pensionstyper i samme pensionsordning, skal forsikringsselskaber oplyse om deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og udbetalinger, jf. SKL § 8 B, stk. 3. A.L.2.6.4

Udlodning til ægtefælle

I PBL § 30 er der ændrede regler for udlodning af pensionsordninger til ægtefæller ved separation, skilsmisse eller bosondring: herefter kan ægtefæller under visse forudsætninger foretage indbetaling på den udloddede del med fradragsret. SKL § 8 B er i denne forbindelse ændret, jf. lov nr. 306 af 24. apr. 1996.

Der skal herefter foretages indberetning om, at der er sket udlodning samt om, hvorvidt modtagerægtefællen ved udlodningen er blevet ejer i relation til PBL §§ 18 eller 19 eller om modtagerægtefællen eventuelt er blevet selvstændig ejer og forsikret.

A.L.2.7 Anparter

Ifølge SKL § 8 S skal administratoren af anparterne hvert år uden opfordring indberette følgende til skattemyndighederne fra det fælles skatteregnskab: Ejernes andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og formue, ejerandel og ejerperiode, samt identifikationsoplysninger. Indberetningen skal meddeles både skattemyndighederne og ejerne inden den 15. april i året efter det år, som oplysningerne vedrører.

Bestemmelserne i SKL §§ 8 K, 8 L og 8 M gælder også for oplysnings- pligten efter § 8 S.

A.L.2.8 Rentekontrolordningen

Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån i pengeinstitutter mv. og for obligationsrenter mv. Reglerne kan sammenfattes således

1. Oplysningspligtige skal tilmelde sig et af Told- og Skattestyrelsen oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 2.

2. Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give identifikationsoplysninger til den oplysningspligtige, jf. SKL §§ 8 J, 8 R, 10 A og 10 B, og bek. 1175 af 22. dec. 1994, § 4.

3. Indberetningspligtige skal årligt indberette

a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.

b. Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien heraf, jf. SKL § 8 P. Renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for kalenderåret, hvorom der iøvrigt foretages indberetning, skal markeres.

c. Fradragsberettiget beløb, jf. LL § 6, som hidrører fra kurstab ved indfrielse af kontantlån optaget inden den 19. maj 1993, jf. § 8 P, stk. 1, nr. 12.

d. Makering af renter i låneforhold hvor der er sket gældseftergivelse jf. § 8 P, stk. 2, nr. 4.

e. Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret, jf. § 8 P, stk. 2, nr. 7.

f. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende obligationer, SKL § 10 A.

g. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B, stk. 1.

h. Vedrørende kontantlån, om der er sket ekstraordinære skattepligtige indfrielse som nævnt i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person i identifikation ved ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings- og Boligregister af den faste ejendom, hvor låneydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant.

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af renter m.m. til rentekontrolordningen.

A.L.2.8.1 Renter af indskud

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jf. SKL § 8 H.

Det følger af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 26, at indberetningspligten efter SKL § 8 H også omfatter enhver form for forrentning, som andelsselskaber

foretager af andelshavernes tilgodehavender, herunder eventuel forrentning af andelskapitalen.

Kredsen af oplysningspligtige iflg. bestemmelsen er ikke udtømmende, men afgrænsningen vil normalt ikke give anledning til tvivl, idet der typisk er tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en vekse- lerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren oplysningspligtig. Told- og Skattestyrelsen har accepteret en ordning, hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr.nummer, således at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen henvises til ADVOKATEN nr. 23/1983, side 435-36.

Af forarbejderne til § 8 H, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at med ordene »andre, der modtager indskud til forrentning« er tænkt på spareklubber, interesse- kontorer og lignende, som forrenter medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.

Told-og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at arbejdsgivere, der forrenter lønkonti for grupper af ansatte vil være omfattet af oplysningspligten i SKL § 8 H og at dette gælder, både hvor indskuddet består af et løntilgodehavende, og hvor indskuddet består af en opsparet kapital. TFS. 1996.823.

Renter og saldi på visse skattebegunstigede konti er undtaget fra indberetningspligten efter SKL § 8 H. Det drejer sig om rateopsparingskonto, kapitalpensionskonto, indekskonti, børneopsparingskonti samt i øvrigt opsparingsordninger til alderdoms- eller familieforsørgelse.

Renter af erstatningsbeløb

Forsikringsselskaber skal foretage indberetning om forrentning af erstatningssummer, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec 1994, § 26, stk. 1, nr. 2.Også hævede konti

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk. 3, også konti, som ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved ophævelsen.

A.L.2.8.2 Renter af udlån

Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder herom, jf. SKL § 8 P, stk. 1.

Det samme gælder renter ved for sen betaling vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommunerne eller kommunerne.

Alle långivere, herunder statslige og kommunale myndigheder, skal foretage indberetning til skattemyndighederne om deres udlån.

Afgørende for om der foreligger oplysningspligt er, om der efter aftale med kunden er etableret et låneforhold, der indebærer forrentning i afdragsperioden, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed. Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af kreditorrettigheder.

Som tilfældet er for indskud, er visse nærmere angivne udlån hos de oplysningspligtige dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt. Det følger af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 27, at indberetningspligten efter SKL § 8 P ikke omfatter veksler og lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indberetningspligt for pengeinstitutter

Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som udgangspunkt følgende udlån.

a. Uopsigelige pantebreve til fast rente.

b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse.

c. Byggelån.

d. Prioritetslån.

e. Øvrige lån.

Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån eller et indskud.

Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.

Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve, herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom (ejerpantebrev, skadesløs- brev).

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers regnskabsaflæggelse mv.

Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og gæld vedrørende udlån i form af veksler. Disse konti er således fritaget for registrerings- og indberetningspligt.

Indberetningspligt for andre

For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten samt- lige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.

For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe renter eller morarenter.

For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.

Kurstab

Ifølge SKL. § 8P, stk 2, nr. 12, er der pålagt realkreditinstitutter en pligt til at oplyse om fradragsberettigede beløb som hidrører fra kurstab ved indfrielse af kontantlån optaget inden 19. maj 1993. Kurstabsfradraget fordeles med lige store beløb pr termin over det nye låns samlede antal terminer.

Gældseftergivelse

Det er pligt for kreditorer, der eftergiver gæld, til i forbindelse med den årlige renteindberetning at oplyse om gældseftergivelsen. Oplysningen gives ved en særlig markering af den rente, der indberettes vedrørende låneforholdet og skal foretages årligt i lånets restløbetid. En tilsvarende indberetningsordning er pålagt depotforvaltere vedrørende pantebreve med pant i fast ejendom, jf. SKL § 8Q, stk 2, nr. 2.

Markeringen i lånets restløbetid har sammenhæng med fradragsbegræns- ningen i LL. § 5, stk.9, og skal varsle ligningsmyndigheden om gældseftergivelsen.

Indberetningen gælder for aftaler om nedsættelse af gæld, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

Indfrielse af kontantlån

Med virkning fra 1. jan. 1996 skal realkreditinstitutter, jf. SKL § 8P, stk. 2, nr. 11, foretage indberetning om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse som nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person. Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen og ligningsmyndigheden har på denne baggrund mulighed for at sikre, at en eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer til beskatning.

A.L.2.8.2.1 Pantebreve i depot

Oplysningspligten i SKL § 8Q omfatter den, der som led i sit erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning. Kredsen af oplysningspligtige, der er fastlagt i bestemmelsen er ikke udtømmende, idet alle der modtager nævnte pantebreve i depot til forvaltning er omfattet. Sikkerhedsdepoter er omfattet, hvis den der fører depotet, også forestår opkrævningen af ydelserne.

Om markering ved gældseftergivelse, se ovenfor.

A.L.2.8.3 Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL §§ 8 H, stk. 4, 8 P, stk. 3 og 8 Q, stk. 3, fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for visse kontoarter.

A.L.2.8.4 Indløsning af rentekuponer

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10 A-10 C. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner, værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende skattemyndighederne oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også renter af medarbej- derobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, §§ 29-39.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut.

Oplysningspligten omfatter obligationer, der er udstedt uden pålydende rente, dog ikke præmieobligationer.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser, forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for indbe- retning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SEL § 3, stk. 1.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2. pkt. fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.

A.L.2.8.5 Køb og salg af obligationer og rentekuponer

Ifølge SKL § 10 B påhviler oplysningspligten den, der formidler over- dragelsen af, eller erhverver eller overdrager obligationer eller rentekuponer, og uanset der er tale om danske eller udenlandske obligationer. Det samme gælder indberetningspligtige, der erhvervsmæssigt overdrager obligationer eller rentekuponer, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec 1994, § 35.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 36. Parterne i en privat handel skal ikke af den grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos told- og skatteregionerne. Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted, jf. bek. § 36, stk. 4.

Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder obligationer uden pålydende renter og statsgældsbeviser.

Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af obligatio- ner, der den 1. april 1990 eller senere er udstedt uden pålydende rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på Københavns Fonds- børs.

Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er omfattet af oplysningspligten.

A.L.2.8.6 Fritagelse for oplysningspligten

Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en regi- streret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri institutioner, som er nævnt i SEL § 3, stk. 1, samt overdragelse mellem registrerede oplys- ningspligtige og forsikringsselskaber, anerkendte arbejdsløshedskasser eller pensionskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, når disse er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed.

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24. sept. 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende obligationer

udstedtes den 1. okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes, hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den første rentekupon forfaldt 1. april 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.

A.L.2.8.7 Finansielle aktiver i udlandet

Den 1. juli 1994 overtog Skatteministeriet administrationen af de tidligere bestemmelser i valutabekendtgørelsen. Reglerne vedrørende finansielle aktiver i udlandet fremgår af §§ 11A-D i skattekontrolloven.

Skattekontrolreglerne går ud på, at fysiske og juridiske personer, der er skattepligtige her til landet skal afgive erklæring til told-og skattemyndighederne ved oprettelse af indskudskonti, værdipapirdepoter eller ved tegning af livs- eller pensionsforsikring i udlandet. Der skal endvidere afgives anmeldelse af ydede gaver til en værdi af over 60.000 kr.

Der henvises til reglerne om erklæringspligt afsnit A.L.4.

A.L.2.9 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 8 C

Ifølge SKL § 10 B, stk. 2, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 34, stk. 2, er indgåelse af aftaler om eller overdragelse af finansielle kontrakter omfattet af indberetningspligten.

Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til skattevæsenet om de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 8 C.

Indberetningspligten er begrænset til finansielle kontrakter og aftaler, hvor den ene part er en person, herunder en erhvervsdrivende person eller en person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende).

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af finansielle kontrakter- og aftaler mv. Vejledningen indeholder de nærmere retningslinier for indberetningen.

A.L.2.9.1 Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet af de ændrede beskatningsregler og dermed af indberetningspligten?

KGL § 8 C nævner de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af beskatningsreglerne og dermed af indberetningspligten. Det drejer sig om terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet, ligesom det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.

Ved en terminskontrakt forstås en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, men karakteriseret ved, at afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.

Som terminskontrakt betragtes dog ikke aftaler, hvor det senere leveringstidspunkt ligger indenfor det tidsrum, der anses for sædvanlig praksis på området.

Ved en aftale om en købe-/salgsret forstås retten til at købe henholdsvis sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris inden for en bestemt dato.

Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betragtes også aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.

En kontrakt eller en aftale kan enten basere sig på et håndgribeligt aktiv (f.eks. valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en gældsforpligtelse eller lignende.

Terminskontrakter og aftaler, der er sammensat af ovennævnte kontrakt- og aftaletyper, f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt, er ligeledes omfattet af reglerne i KGL § 8 C.

Terminskontrakter og aftaler om købe-/salgsretter, således som de er defineret ovenfor, omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som finansielle kontrakter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser.

KGL § 8 D nævner derfor en række kontrakter- og aftaleformer, der ikke er omfattet af beskatningsreglerne og indberetningspligten.

I det følgende er nævnt hvilke

- Fast ejendom: Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige slutsedler om overdragelse af fast ejendom behandles således ikke efter § 8 C, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontrakter.

- Aktietegningsretter: Tegningsretter til aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven (ABL), herunder tegningsretter til nyudstedte aktier m.v. (Warrants).

- Kurskontrakter: Det drejer sig om låntagers salg eller køb af obligationer på termin (eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er dog en betingelse, at låntager ikke er generelt skattepligtig efter KGL §§ 2 - 3 eller driver næring ved køb og salg af fast ejendom.

Der skal dog ikke foretages indberetning om kurssikringskontrakter for personer, der er omfattet af KGL § 3 (de næringsskattepligtige).

- Konverteringsretter: Konverteringsretter, der er knyttet til konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer.

Som eksempel kan nævnes den ret, som en skyldner typisk har til at indfri en obligation til kurs 100. Konverteringsretten er i realiteten en køberet til obligationen, men er undtaget fra § 8 C.

En skyldners eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse heraf er derimod ikke undtaget fra § 8 C.

De omhandlede konverteringsretter beskattes sammen med den obligation eller det pantebrev, de er en del af.

- Sædvanlige aftaler: Sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed.

Det er her en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at den ikke er noteret på børs m.v.

Varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter er uden betyd ning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet.

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal dette være forudsat, når kontrakten eller aftalen indgås. Opfyldes kontrakten alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for, at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering, og kontrakten omfattes dermed af KGL § 8 C og af indberetningspligten.

Ved kontrakter noteret på børs mv. forstås ikke alene kontrakter, der er noteret på officiel børs, men også kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige så likvide.

Undtaget fra indberetning er endvidere finansielle kontrakter og aftaler indgået under en kapitalpensionsordning.

"Puljeordninger": Der udbydes mange forskellige puljeordninger til investorerne.

Puljerne kan bestå af rene finansielle kontrakter eller aftaler omfattet af KGL § 8 C, men kan også bestå af blandede/sammensatte investeringer, der skal beskattes efter andre regler.

Det er således ikke aftalens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen er omfattet af reglerne om finansielle kontrakter og dermed af indberetningspligten.

Der skal foretages indberetning, såfremt hele eller dele af den udbudte puljeordning falder ind under nedenstående definition på en indberetningspligtig puljeordning

- Såfremt den indberetningspligtige udelukkende handler på kommissionsbasis, dvs. at de enkelte investorer (puljedeltagere) helt eller delvis bærer risikoen ved investeringerne i puljen.

- Puljen indeholder blot én finansiel kontrakt eller aftale, der falder ind under KGL § 8 C.

Undtaget er deltagelse i kapitalpensionspuljer m.m.

Yderligere begrænsninger i indberetningspligten

I "Bek nr. 1175 af 22. dec. 1994 om indberetningspligter m.v. efter SKL", §§ 32 og 38, er nævnt en række dispositioner, der er undtaget fra indberetningspligt, dette gælder typisk dispositioner mellem to indberetningspligtige.

A.L.2.9.2 Hvem er pålagt anmeldelses- og indberetningspligt?

Efter SKL bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten pålagt fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i "bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 5, nævnte.

Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler m.v. jf. SKL § 10 B, stk. 2, er der anmeldelses/indberetningspligt for den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse, eller har det som sit erhverv at indgå aftaler med finansielle kontrakter og aftaler. Men også privat indgåede kontrakter og aftaler er omfattet af indberetningspligten.

Indgås (A) eller Overdrages (B) finansielle kontrakter eller aftaler mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle værdipapirer og kontrakter, skal indberetninger vedrørende

A:Indgåede aftaler/kontrakter foretages af alle aftaleparter (eventuelt af én efter skriftlig bemyndigelse fra de øvrige aftaleparter).

B: Overdragelse af kontrakter mv. foretages af den part, der erhverver kontrakten mv.

Overdrages eller indgås aftaler om kontrakter mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig som følge af erhverv med handel og formidling af værdipapirer eller kontrakter, og formidles overdragelsen eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler indberetningspligten indlændingen.

Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet.

A.L.2.9.3 Hvad indebærer indberetningspligten?

De indberetningspligtige skal hvert år uden opfordring til Told- og Skattestyrelsen indberette de i indberetningsvejledningen nævnte data for de personer (indlændinge som udlændinge) - herunder erhvervsdrivende personer og personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende) - med hvem de har aftalt indgåelse eller overdragelse af finansielle kontrakter og aftaler, der efter punkt 2.8.1 er omfattet af indberetningspligten.

Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om kontrakter, jf. § 34, stk 2 i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, omfatter efter samme bekendtgørelses § 37 også pligt til, at foretage indberetning om ændring af tidligere indgåede kontrakter og aftaler, herunder aftaler om forlængelse af et kontraktforhold.

En kontrakt anses for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis et eller flere af kontraktvilkårene ændres. Dette er ligeledes tilfældet, såfremt eks.vis en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta.

Der påhviler den indberetningspligtige en underretningspligt - jf. § 39 i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994 - til at underrette den, som indberetningen angår, om det, der er indberettet til skattemyndighederne.

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger indsendes til Told- og Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophør.

A.L.2.9.4 Tidsfrister

Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages senest den 20. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted eller, hvis denne er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

For private aftaler om indgåelse eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter skal indberetning - jf. § 36, stk.4 i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994 - foretages inden den 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Vedrørende pligten til at underrette investorerne om, hvad der er indberettet til Told- og Skattestyrelsen, er seneste frist 1. februar i året efter udløbet af det kalenderår, som indberetningen angår.

A.L.2.10 Kontingenter til faglige foreninger

Faglige foreninger har pligt til hvert år at indberette de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer til told- og skattemyndighederne, jf. SKL § 8 T. Indberetning skal foretages inden den 20. januar, jf. SKL § 9 A.

Den, hvorom indberetning skal foretages, har pligt til at oplyse den indberetningspligtige sin identitet, jf. SKL § 8 T, og § 4 i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til skattemyndighederne indberettede oplysninger, jf. SKL § 8 T, stk. 4.

Indberetningspligten omfatter alene kontingenter, der er fradragsberettigede efter LL § 13, stk. 1, jf. bek. § 28, stk. 1. Anvendes en del af kontingentet af foreningen på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at fradrage kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af kontingentet særskilt, jf. bek. § 28, stk. 2. Anvendes en del af kontingentet til præmie til gruppelivsforskring som nævnt i PBL § 56, stk. 4, oplyses dette i indberetningen, jf. bek. § 28, stk. 3.

Det enkelte fagforeningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning, jf. SKL § 8 T, stk. 1, sidste pkt. Fravælges en sådan indberetning, fortaber medlemmet retten til fradrag for kontingentudgiften efter LL § 13, stk. 2.

Indbetaling til arbejdsløshedskasser

Der er endvidere pligt for arbejdsløshedskasser, der er godkendt i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., til at indberette modtagne betalinger fra medlemmer, jf. SKL § 8 U.

Om fradrag vedrørende kontingenter mv. i henhold til LL § 13, jf. afsnit A.F.1.16.

A.L.2.11 Investeringsforeningspapirer mv.

Der er indført en obligatorisk indberetningspligt vedrørende investeringsforeningspapirer.

Reglerne fremgår af SKL §§ 10A og 10B samt bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, kap. 11 og 12. Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af udlodning/tilskrivning - afhændelse/hævning m.m fra investeringsforeninger.

Generelt

Der sondres ved indberetningen mellem certifikatudstedende investeringsforeninger og ikke-certifikatudstedende investeringsforeninger(kontoførende investeringsforeninger)

Certifikatudstedende investeringsforeninger - akkumulerende og udloddende investeringsforeninger - udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med bestemt pålydende. Investeringsforeningsbevisets ejer bliver således lodtagende i foreningens formue i forhold til investeringsbevisets pålydende.

Om begrænsninger i indberetningspligten se bek. §§ 32 og 38.

Udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger beskattes hos personer som aktieindkomst.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos personer som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst alt afhængig af den værdipapirtype, der danner grundlag for udlodningen. Kursgevinster på blåstemplede obligationer er skattefri.

Kontoførende investeringsforeninger er i modsætning til certifikatudstedende investeringsforeninger ikke selvstændige skattesubjekter. Medlemmerne af disse foreninger er direkte skattepligtige af foreningens indtægter.

Udlodninger fra kontoførende investeringsforeninger beskattes hos personer efter samme princip som nævnt for udloddende investeringsforeninger.

Skattekontrollovens § 10 A

Indberetning af Udlodning/tilskrivning af renter

Ifølge SKL § 10 A skal den indberetningspligtige for fysiske og juridiske personer oplyse om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger samt tilskrivning eller forfald af renter og udbytter mv. fra kontoførende investeringsforeninger.

Indberetningen skal udover identifikationsoplysninger indeholde oplysning om størrelsen af årets udbytte før skat samt for børsnoterede værdipapirer eller VP-registrerede værdipapirer kursværdi ved årets udgang. For kontoførende investeringsforeninger skal oplyses om indestående ved udgang af kalenderåret.

Specielt gælder for beviser i indenlandske investeringsforeninger, herunder konti i indenlandske kontoførende investeringsforeninger, at indberetningn desuden skal indeholde oplysning om størrelsen af udbytte før skat, fordelt på hhv. kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit udbytte.

Hvem påhviler indberetningspligten

Indberetningspligten påhviler som ud gangspunkt kontoføreren eller depositaren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet og indfries udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne (Skrankeindløseren). Udbetales afkast direkte til medlemmet fra en investeringsforening her i landet påhviler indberetningspligten foreningen.

Både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder kontoførende investeringsforeninger er omfattet af ordningen.

Investeringsforeninger er pligtige til at give den, der er indberetningspligtig vedrørende et medlems mellemværende med foreningen, de oplysninger, der er nødvendige for at indberetningspligten kan opfyldes, jf. bek. § 33.

Overdragelse/ hævning

Ifølge SKL. § 10 B er der oplysningspligt vedrørende overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer samt hel eller delvis hævning af indestående i kontoførende investeringsforeninger.

Oplysningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelsen, hhv. erhververen eller overdrageren. Oplysning om hævning fra en kontoførende investeringsforening skal oplyses af foreningen.

Specifikt gælder ved overdragelse af investeringsforeningspapirer, at også overdragelse mellem private er oplysningspligtig, jf. bek. § 36. I disse situationer skal indberetning foretages inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Der skal ikke foretages indberetning om investeringsforeningspapirer, der er anbragt i en rateopsparingsordning eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. bek. § 7.

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligten, ikke påberåbe sig tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som fx. Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

Enhver erhvervsdrivende, som er regnskabs- eller bogføringspligtig efter bogføringsloven eller som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk. 1, skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr. 141 af 26. feb. 1992 stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt »andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.« Som eksempler på sådanne dokumenter nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange aktionær-/anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.«

Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre dokumenter«, og skattemyndighederne er berettiget til at kræve disse fortegnelser udleveret.

Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende punkter af betydning for skatteligningen.

Udenlandsk regnskabsmateriale

mv.

Pligten efter § 6, stk. 1, gælder også for virksomhed i udlandet og på Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller deltager i, og påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige, jf. SKL § 6, stk. 2.

»Bilag«

Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve bogholderiet. De til grund for f.eks. en håndværksmesters salgsfakturaer foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.

Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan myndigheden forlange, at aftryk af regnskabsmaterialet leveres i almindelig læsbar form uden vederlag, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. aug. 1990. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jf. SKL § 6, stk. 4 og 8.KrydsrevisionMaterialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for »skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet »skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om, hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale mv., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at skattemyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6, stk. 1, og kan afvise at afgive erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet regnskabsmateriale, alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen skatteansættelse.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel for sine medlemmer, var efter det daværende Handelsministeriums udtalelse, som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk. 1, litra A, nr. 6, pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk. 1, (Skd. 49.115).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning, men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.

Såfremt en erhversdrivende ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale efter SKL § 6, stk. 1 og 2, afgør skatteministeren, hvorvidt han er pligtig dertil, og om udleveringspligten skal gennemtvinges på pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 9, stk. 1. Denne kompetence er udlagt til told- og skatteregionerne med påklage til Told- og Skattestyrelsen. Se endvidere Skatteministeriets cirkulære nr. 160 af 22. Oktober 1996, punkt 7.

Også regnskabsmaterialet for det løbende år

Skattemyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter: debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende år, jf. SKL § 6, stk. 1, 1. Punktum.

»Ingen tidsbegrænsning bagud«

Regnskabs- og bogføringspligtige erhvervsdrivende er ifølge § 17 i bogføringsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har det det daværende Industriministerium udtalt, at der ikke er hjemmel til at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven.

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold, der er ældre end 5 år. Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe behandlingen af sagen gør det påkrævet, og den erhvervsdrivendes begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet bør så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.

Regnskabsmaterialet hos trediemand

Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal den pågældende, selv om denne har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, jf. SKL § 6, stk. 1, 3. punktum.

Skønsmæssig ansættelse

Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk. 1 eller 2, ikke, vil indkomst og formue i henhold til SKL § 6, stk. 7, kunne ansættes skønsmæssigt, såfremt de manglende oplysninger bevirker, at der ikke foreligger en behørig selvangivelse.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. moms regnskabet

I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af skattemyndighederne indsende regnskabet til disse«.

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter, som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.

Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet

Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå hans regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger mv., når der er rimelig grund dertil.

Udtrykket »når der er rimelig grund dertil« har givet anledning til drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne anføre en rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig grund. Derimod er det ikke en betingelse, at der foreligger mistanke om uregelmæssigheder. En ligningsmæssig begrundelse er tilstrækkelig.

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet

SKL § 6, stk. 5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks. ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at skattemyndighederne ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en skatteyders formueforhold, virksomhedens omsætning og overskud, såfremt ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må ansættes skønsmæssigt.

Undersøgelse kan aftales

De kommunale skattemyndigheder kan træffe aftale med en skatteyder om, at en undersøgelse af hans regnskabsmateriale mv. foretages på forretningsstedet eller på bopælen.

Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skattekontrol efter SKL § 6 og momskontrol efter momslovens § 74 kan gennemføres ved samme kontrolbesøg. Samtidig arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol (samordnet virksomhedskontrol) skal som hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk. 4, KSL § 86 og momslovens § 74, stk. 1, omfatter både arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn

Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk. 6, af skatteministeren fastsat nærmere regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk. 1-5, eller truffet aftale med justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 4 og 5.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier

a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af: Chefen for den kommunale skatteforvaltning, Told- og Skattestyrelsen eller told- og skatteregionerne. Den kommunale skatteforvaltning bør underette told- og skatteregionen om uanmeldt kontrolbesøg. For så vidt angår anmodning om politiets bistand, træffer told- og skatteregionerne afgørelse herom. For Købenbenhavns og Frederiksbergs vedkommende skatteforvaltningen og skattedirektoratet.

b. Uanmeldte besøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge særlige omstændigheder, for at man ikke på forhånd træffer aftale med en erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet.

c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal være med fra besøgets start. Det må forudsættes, at der er en formodning om, at adgang vil blive nægtet, eller at der på grund af kontrollens særlige karakter vil opstå problemer, som kræver politiets tilstedeværelse.

d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt. a), der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven er gennemførlig, og på hvilken måde den skal løses.

e. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse.

f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og indenfor normal forretningstid.

g. Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med fornøden legitimation.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale dels om en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Antagelsen bekræftes af en (utrykt) byretskendelse af 26. jan. 1989. Kæremålet til Vestre Landsret blev af formelle grunde afvist af retten således, at spørgsmålet ikke er realitetsbehandlet ved en højere retsinstans. Det gælder dog under alle omstændigheder, at retskendelse kan undlades, hvis formålet med undersøgelsen ville forspildes, såfremt kendelse skulle afventes som f.eks. i tilfælde, hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jf. betænkning af den 28. feb. 1973 til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743). Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der foreligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om ransagning.

RansagningUndersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om politiets bistand til undersøgelsen i form af ransagning, fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL § 6, stk. 4 og 5

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for undersøgelsen.

c) Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.

d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 289 eller skattekontrolloven m.v.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning.

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med andre erhvervsdrivende og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet.

A.L.3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den, hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C kan anvendes over for pengeinstitutters indbyrdes omsætning.

A.L.3.3.2 Hvilke oplysninger?

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8 C omfatter også kontant salg.

Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både den erhvervsmæssige og den omsætning, der vedrører privatsfæren. Oplysningspligten efter SKL § 8 C er udtømmende, jf. SKL § 8 D, stk. 2.

A.L.3.3.3 Oplysningernes tilgængelighed

Efter praksis kan oplysninger efter 8 C kræves uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD, UfR 1960.332, hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis bogføring skete på EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven erhvervsdrivende. I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.

A.L.3.4 Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL §8D

Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er alle juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, bestyrelser eller anden øverste ledelse for selskaber, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner. Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev pengeinstitutters oplysningspligt efter anmodning overført fra SKL § 8 G til SKL § 8 D.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige interessenter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D. Undtaget fra oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen. Værdipapircentralen kan dog af de statslige told- og skattemyndigheder afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, jf. SKL § 8 D, stk. 3.

A.L.3.4.1 Oplysningspligtens omfang

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over, hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter alle oplysninger, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig betydning for skatteligningen. Det betyder, at der i almindelighed bør gives den, hvorom oplysninger ønskes, lejlighed til selv at fremkomme med de ønskede oplysninger, forinden der rettes henvendelse til tredjemand. Kun i særlige tilfælde, hvor formålet med undersøgelsen ville forspildes, eller hvor den skattepligtige ikke er i besiddelse af oplysningerne eller på forhånd har godkendt, at myndighederne indhenter disse, må der rettes henvendelse direkte til tredjemand.

Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser,

legater og andre institutioner

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8 D, 2. pkt., ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8 C . Erhvervsdrivende er således underlagt samme oplysningspligt, uanset i hvilken form virksomheden drives.

AL.3.4.2

Oplysninger om ikke navngivne

personerOplysningspligten i SKL § 8 D kræver kun Ligningsrådets godkendelse, når der er tale om ikke navngivne personer.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde

I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger, der alene vedrørende ét eller flere indkomstår med henblik fx. konkrete kontrolaktioner.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden

1. Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.

2. Jordbrugsdirektoratet er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

3. Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

4. EU-direktoratet er pålagt at meddele oplysning om udbetalinger i medfør af markedsordninger - markfrøstøtte mv.

5. Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om udbetalte stipendier og om gæld og renter.

6. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne oplysninger.

7. Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.

8. Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte understøttelser til pensionerede læger m.fl.

9. Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt at meddele oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.

10. Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.

11. Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

Oplysningssedlen kan i begrænset omfang anvendes ved afgivelse af oplysninger efter SKL § 8 D.

A.L.3.4.3 Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds- og hemmeligholdelsespligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt. SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge særskilt bestemmelse.

Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger

SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

Ved videresendelse af oplysninger til andre myndigheder skal reglerne i Skatteministeriets cirk. nr. 39 af 26. marts 1995 om skattemyndighedernes tavshedspligt iagttages.

Oplysninger om hovedaktionærforhold mv.

Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev SKL § 8 D, stk. 2-4 ophævet. I stedet blev der ved SKL § 3 A indført en bestemmelse om, at alle, der i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af den samlede stemmeværdi i selskabet senest en måned efter ejerrettens/råderettens indtræden, skriftligt skal underrette selskabet om ejerens mv. identitet. Selskabet skal i medfør af SKL § 3 A, stk. 3, vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i § 3 A, stk. 1 og 2.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet, hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om salg af aktierne alene betinget af, at han ikke er omfattet af PSL § 19 a.

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1

Vekselerers m.fl. oplysningspligtI forbindelse med pengeinstitutters oplysningspligt efter anmodning blev overført til SKL § 8 D, blev SKL § 8 G ændret således, at oplysningspligten efter denne bestemmelse alene gælder vekselerer, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge. De oplysninger, der kan kræves efter SKL § 8 G, skal være af væsentlig betydning for skatteligningen. De oplysninger, der kan kræves, er udtømmende opregnet i stk,. 1.

De oplysninger, der kan forlanges er følgende

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kredit midler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Beføjelsen til at indfordre oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, omfatter alle skattemyndigheder, når det drejer sig om navngivne personer. Oplysninger om ikke navngivne personer, kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.

A.L.3.7 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

De oplysningspligtige efter skattekontrolloven har som udgangspunkt ikke krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af oplysningspligten, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 160 af 22. Oktober 1996, punkt 8.8.

Dog kan der i ganske særlige tilfælde vederlægges for fremskaffelse af oplysninger , hvor det har været forbundet med betydelige omkostninger at tilvejebringe de ønskede oplysninger. Dette kan være tilfældet, hvor der er udført et meget omfattende oplysningsarbejde, som har beslaglagt væsentlige ressourcer, og sagens karakter har nødvendiggjort, at skattemyndighederne har sat en snæver tidsramme for tilvejebringelsen af de pågældende oplysninger, således at oplysningsarbejdet ikke har kunnet indpasses i virksomhedens normale arbejdsrutiner, hvilket f.eks. har nødvendiggjort overarbejde for virksomhedens personale. Den oplysningspligtige kan ikke betinge sig forhåndstilsagn om vederlag for opfyldelse af oplysningspligten.

Spørgsmålet om omkostningsdækning afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde af told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

4. Erklæringspligt

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

Når der oprettes en indskudskonto i et pengeinstitut eller hos anden kontofører i udlandet, skal kontohaver afgive en erklæring herom til, jf. SKL § 11 A. Der skal afgives erklæring for hver enkelt konto, der oprettes.

Indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter m.v. sidestilles med kontoindestående, når indskudsbeviset har en oprindelig løbetid på til med et år, og når der oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes pålydende værdi, forrentning og indfrielsesprovenu bogføres.

Til dette formål findes en blanket for erklæring om erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for SE-registrerede), og en blanket for ikke-erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for ikke SE-registrerede).

Der er erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de nævnte konti respektive indskudsbeviser eller afkast heraf. Der er endvidere erklæringspligt for personer, der efter oprettelse af indskudskonto i udlandet bliver skattepligtige her til landet.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives en fuldmagt til Told-Skat til indseende i kontoen i det udenlandske pengeinstitut m.v.

Er der tale om konto i pengeinstitut i udlandet skal blanketten indeholde/ vedlægges en tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut m.v., hvori det påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om kontoen til Told-Skat.

Fuldmagt samt tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut skal ikke afgives, hvis kontohaveren

- er SE-registreret, eller

- er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet og er fuldt skattepligtig her til landet, eller

- er samlevende ægtefælle med eller hjemmeboende barn af en, der er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet, og selv er fuldt skattepligtig her til landet, eller

- har oprettet kontoen før den 1. okt. 1988.

Føres konto i udlandet hos anden kontofører skal kontohaveren selv foretage den årlige indberetning til Told Skat.

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

Værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, skal deponeres i et pengeinstitut, jf. SKL § 11 B.

Hvis deponeringen sker i udlandet, skal deponeringen ske i et udenlandsk pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret.

Hvis værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, skal der ske en kontoføring igennem et pengeinstitut.

Reglerne om pligten til deponering gælder således for

- værdipapirer, der foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn

- værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udlandet

- børsnoterede værdipapirer

Der er ikke deponeringspligt for

- aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det pågældende selskab

- præmieobligationer

Der skal afgives en erklæring til TOLD-SKAT om den foretagne deponering/kontoføring.

Der skal afgives erklæring for hvert depot. Endvidere skal hver enkelt afgive erklæring, hvis der er flere indehavere af depotet eller kontoen. Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut, børsmæglersselskab mv. optræder på ejerens vegne. Erklæringerne skal indsendes samlet til Told-Skat.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring V).

På denne erklæring skal det oplyses, hvilke værdipapirer der indlægges ved depotets eller kontoens oprettelse. Der skal ikke afgives erklæring på ny ved ændring af depotet eller kontoen som følge af tilførsel af andre værdipapirer eller udtagelse af de oprindelige eller senere indlagte værdipapirer.

Der er erklæringspligt, hvis man er eller senere bliver skattepligtig her til landet af de nævnte værdipapirer.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæringen afgives, skal der gives fuldmagt til Told-Skat til indseende i depotet respektive kontoen.

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om depotet respektive kontoen til Told-Skat.

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

Ejere af en livs- eller pensionsforsikring i et forsikringsselskab i udlandet skal afgive en erklæring herom til Told-Skat, jf. SKL § 11 C. Det samme gælder den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring L).

Der skal ikke afgives erklæring ved begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at afkastet stedse er negativt, og at et års indbetalinger anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning.

Der er erklæringspligt, når man er fuldt skattepligtig her til landet, når man efter tegning af en livs- eller pensionsforsikring bliver fuldt skattepligtig her til landet og endelig når man er fuldt skattepligtig her til landet og i henhold til bestemmelserne i en police tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab af en nu afdød person, bliver berettiget til udbetaling af forsikringen.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives Told-Skat fuldmagt til indseende i forsikringen i forsikringsselskabet i udlandet.

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet, hvori dette påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om forsikringen til Told-Skat.

Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra forsikringsselskabet i udlandet er ikke nødvendig, hvis

- forsikringen er tegnet før den 1. juli 1994 - hvis forsikringen ændres efter dette tidspunkt, skal der dog afgives fuldmagt og indhentes tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet

- forsikringen er en livsforsikring, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte tidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80 år

- forsikringen er en livsforsikring og er oprettet, mens forsikringstager ikke er skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstager efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, såfremt

1. samtlige indbetalinger er fradraget i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende var skattepligtig på indbetalingstidspunktet, eller

2. samtlige indbetalinger er foretaget af en arbejdsgiver og indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende er skattepligtig på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dispensation fra tilsagnserklæringspligten

SKL §§ 11 A, stk. 7, 11 B, stk. 7 og 11 C, stk. 6 indeholder en mulighed for fritagelse for kravet om tilsagnserklæring fra de udenlandske pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. når særlige forhold begrunder, at konto, depot mv. føres i udlandet/forsikringen tegnes i udlandet.

Det er en forudsætning, at de udenlandske pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtigelse.

Gives dispensation er denne betinget af at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender dokumentation svarende til de oplysninger, der skulle være afgivet af de udenlandske pengeinstitutter mv.

Told-Skat kan pålægge ejeren at ophæve konto, depot eller forsikring i de tilfælde, hvor de ønskede oplysninger ikke udsendes rettidigt af de udenlandske pengeinstitutter mv., og der ikke er meddelt dispensation fra tilsagnserklæringspligten.A.L.4.4

Gaver til personer i udlandet

Hvis der ydes en gave til en værdi over 60.000 kr. til en person i udlandet, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, skal gavegiver anmelde dette til TOLD-SKAT, jf. SKL § 11 D.

Anmeldelse skal ske på det tidspunkt hvor gaven ydes.

Til dette formål findes en blanket (Anmeldelse G).

Erklæringsordningen administreres af Told- og Skatteregion Sønderborg.

5. Sanktioner - forsvarerbistand

A.L.5.1 Skattetillæg

PersonskatSelvangives der ikke rettidigt, jf. SKL § 4, beregnes der et skattetillæg på 200 kr. for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten.

Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse rettidig foretages den følgende søndag.

Selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, hvis den er kommet frem til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter fristdagen, eller modtaget fra postvæsenet med den ordinære post dagen efter fristdagen.

Er selvangivelsesfristen eksempelvis tirsdag den 1., og er selvangivelsen først kommunen i hænde fredag den 4. med den ordinære post, beregnes et skattetillæg for den 2. og den 3., i alt 2 dage 400 kr.

Modtages selvangivelsen derimod mandag den 14. med den ordinære post, beregnes et skattetillæg for i alt 10 dage (fredag den 11. inkl.) 2.000 kr.

Der kan kun beregnes ét skattetillæg for én selvangivelsespligtig for et indkomstår. Tillægget udskrives på årsopgørelsen.

Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes en eventuel overskridelse af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er givet.

Der beregnes ikke skattetillæg for personer, der er omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse.

Skattepligtige, der uden at have indsendt selvangivelse, modtager en meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger fra modtagelsen af meddelelsen. Groft uagtsom eller forsætlig undladelse heraf kan efter omstændighederne straffes efter SKL § 16.

I de tilfælde, hvor der er indgivet "en selvangivelse", og det efterfølgende viser sig, at den er så mangelfuld, at den ikke kan anses for behørig, således at der efter SKL § 5, stk. 3 er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg. Det samme gælder det skattemæssige regnskab, der efter SKL § 3, stk. 2. skal vedlægges selvangivelsen.

Underretning og klagevejledning

Afgørelsen om påligning af skattetillæg skal begrundes og indeholde en vejledning om, at den skattepligtige kan klage over afgørelsen til told- og skatteregionen, for Københavns og Frederiksberg kommuner til det pågældende skattedirektorat.

Bevillingsmæssig fritagelse

Samtidig med underretningen om skattetillægget bør der efter omstændighederne oplyses om muligheden for at søge hel eller delvis eftergivelse af tillægget.

Anmodning herom sendes til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den lokale told- og skatteregion.

Eftergivelse gives kun, hvis særlige forhold taler derfor. Sådanne særlige forhold er vejledende kun omstændigheder, der skyldes den selvangivelsespligtiges forhold, og ikke omstændigheder der skyldes en medhjælps forhold, f.eks. en revisor.

For såvidt angår eftergivelse som følge af økonomiske forhold gøres der dog den vejledende undtagelse, at skattetillægget for fysiske personer halveres, hvis den skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter PSL § 6a (134.500 kr. i 1996). Da beløbsgrænsen er vejledende, skal der ikke tages hensyn til en eventuel efterfølgende ændring af indkomstansættelsen.

I øvrigt henvises til eftergivelseskriterierne i KSL § 73 B - § 73 D.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirkulære af 22. okt. 1996 om skattekontrolloven.

A.L.5.1.1 Selskabsskat

Se vejledningen om aktionærer og selskaber afsnit S.E. 1.2.

A.L.5.2 Tvangsbøder

Uafhængigt af skattetillægget efter SKL § 5, stk. 1, kan de kommunale skattemyndigheder pålægge daglige bøder (tvangsbøder) til fremtvingelse af en selvangivelse. Tilsvarende gælder for det skattemæssige årsregnskab.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told- og skatteregion.

Den daglige bøde pålægges den selvangivelsespligtige.

Er den selvangivelsespligtige en juridisk person, pålægges bøden denne som sådan eller den person, der har det øverste ansvar for, at selvangivelsespligten opfyldes.

Det er en forudsætning for pålæg af daglige bøder, at den selvangivelsespligtige forud (vejledende 14 dage forinden) er skriftligt underrettet om, at daglige bøder vil blive opkrævet fra en given dato. Skrivelsen skal indholde oplysning om den daglige bødes størrelse, og der tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af bøden.

Bødestørrelsen beror på et konkret skøn, men bør fastsættes til mindst 200 kr. pr. dag.

Størrelsen af de krævede daglige bøder kan forhøjes med en uges varsel, hvis den hidtil fastsatte daglige bøde ikke har givet det ønskede resultat.

Ved fastsættelse af den daglige bøde skal der generelt tages hensyn til den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske formåen.

Der er udpantningsret for den daglige bøde, og bøden kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i § 73 i kildeskatteloven.

Bøderne inddrives løbende. Ikke betalte bøder kan kræves afsonet efter § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. Anmodning om afsoning fremsættes tidligst, når bøder for mindst 10 dage ikke har kunnet inddrives.

Når den krævede selvangivelse indgår, skal inddrivelsesmyndigheden - i tilfælde af afsoning tillige politimesteren - straks underrettes.

Den skattemyndighed, der har pålagt daglige bøder, kan eftergive bøderne, når særlige forhold taler herfor. Afslag på en eftergivelsesanmodning kan påklages til den lokale told- og skatteregion.

I øvrigt henvises til Skatteministeriets cirkulære af 22. oktober 1996 om skattekontrolloven.

A.L.5.3 Kontospærring

Ifølge SKL § 8 J samt kapitel 14 (§§ 41 og 42) i "Bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven", kan konti i pengeinstitutter, hos advokater og andre, der modtager penge som indskud, spærres af told- og skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab om kontohaverens identitet, personnummer/SE-nr. eller navn og adresse. F.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.

Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.

Fornøden legitimation kan bestå af pas, kørekort, ID-kort, eller tilsvarende officielle kort med personnummer/udlændingenummer, Dankort, Udenrigsministeriets identitetskort for diplomater (rødt/grønt) eller udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Følgende legitimationdokumenter kan ikke anbefales: Dåbs- eller navneattest uden dansk personnummer, kreditkort, hævekort mv. uden foto, togkort, midlertidigt kørekort, eller medlems- og indskrivningskort.

Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og skatteregionen fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget, indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb.

A.L.5.4 Bødesager

A.L.5.4.1 Ansvar efter

SKL afsnit IIIReglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL § 13 og § 16 fremgår af T&S-cirk. 1990-32.

Ifølge reglerne udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges for den del af skattedifferencen, der ligger under 30.000 kr., hvor der kun beregnes halv normalbøde, samt ved »forskydningsdifferencer«.

Hvis den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 4.000 kr., ved forsæt, eller 8.000 kr. ved grov uagtsomhed rejses ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en »advarsel«.

Hvis en skatteyder kan anses for "selvmelder", kan sagen under visse betingelser ligeledes afsluttes uden, at der gøres bødekrav gældende.

Ved forsøg på eller medvirken til skattesvig fastsættes bøden til halvdelen af normalbødetaksten.

A.L.5.4.2 Kompetence

Sager om grov uagtsomhed kan uanset de unddragne skatters størrelse afgøres administrativt, jf. T&S-cirk. 1990-32, side 5, punkt J.

Ved skattesvig dvs. forsætlig skatteunddragelse kan alle sager, hvor de samlede unddragne skatter tillige med evt. unddraget moms og punktafgifter ikke overstiger 100.000 kr., afgøres administrativt.

A.L.5.4.3 Udtagelse af bødesager

Ved SD's skrivelse af 27. dec. 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder er givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der antages at foreligge overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn af told- og skatteregionerne.

Ved T&S-cirk. 1990-32, er der foretaget justeringer af nogle af de beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.

Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted, indsender kommunen selvangivelsen til told- og skatteregionen bilagt sagsfremstilling og eventuelt revisionsrapport mv.

I ganske særlige tilfælde, kan det være hensigtsmæssigt at undlade egentlig ændring af skatteansættelserne og i stedet foranledige, at sagen behandles som efterbetalingssag i medfør af SL § 42, jf. SSL § 17.

Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, må antages at foreligge ansvar efter SKL, skal sagen udtages og indsendes til told- og skatteregionen uden at afvente afgørelse i klagesagen.

Om behandlingen af disse sager henvises til T&S-cirk. 1994-8 af 26. april 1994.

I følgende tilfælde sker der ikke udtagelse

1. hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget 30.000 kr.,

2. hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« vil man normalt forstå en difference, der er mindre end 10 pct. af den pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr. Området omfatter først og fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og forudbetalte omkostninger.

3. hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der landsdækkende og uden opfordring tilgår skattemyndighederne.

Det er told- og skatteregionerne, Københavns Skatteforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat, der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de af ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag. Told- og skatteregionerne, Københavns Skatteforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes medvirken udtage sager med henblik på strafansvar. De for ligningsmyndighederne fastsatte regler gælder i så fald også for told- og skatteregionerne.

Om kompetencen til at afslutte bødesager, se T&S-cirk. 1992-8.

A.L.5.4.4 Forsvarerbistand

Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. sept. 1984 samt i skm. bek. nr. 976 af 2. dec. 1994.

Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser af kildeskatteloven, investeringsfonds- og etableringskontoloven.

Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.

Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv, men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.

Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den administrative straffesag.

Såfremt skatteyderen findes skyldig, har han pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af forsvarerens vederlag.

Proceduren for beskikkelse af forsvarer i administrative skattestraffesager er bl.a. beskrevet i Told- og Skattestyrelsens vejledning om behandling af sager om overtrædelse af skattekontrolloven og om overtrædelse af såvel skattekontrolloven som afgiftslovgivningen (fællessager), Told&Skat, juli 1992.

Afsnit AL - Selvangivelsespligt og oplysningspligt

A.L.1 Selvangivelsespligten

Enhver skattepligtig skal ifølge SKL § 1, stk. 1, årligt selvangive sin indkomst og formue. Omfatter skattepligten alene indkomst er selvangivelsespligten begrænset til indkomsten. Indkomst- og formueskattepligtige er de i KSL §§ 1 og 2 nævnte personer og dødsboer. Indkomstskattepligtige er tillige de i SEL §§ 1 og 2 nævnte selskaber mv. og de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger. Foreninger mv., som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pligtige til at indgive selvangivelse, hvis de ikke har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed eller skattepligtige fortjenester. Disse foreninger mv. er heller ikke pligtige af indgive selvangivelse, hvis de som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Selvangivelsespligten omfatter ikke personer, dødsboer og selskaber, der kun er skattepligtige af indkomst, som efter KSL § 2 eller SEL § 2 anses for endeligt beskattet ved indeholdelse efter KSL. Ifølge SKL § 2, stk. 1, omfatter selvangivelsespligten ikke aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter PSL § 8 a, stk. 1, og indkomst der beskattes efter KSL § 48 E.

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

Ikke-erhvervsdrivende skatteydere vil i marts/april måned modtage et selvangivelsesskema påført de selvangivelsesoplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.

Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager et selvangivelsesskema,

fritager ikke for selvangivelsespligten.

Skatteydere, der har modtaget det fortrykte selvangivelsesskema og som kan acceptere ansættelsesgrundlaget, skal ikke indsende dette til skatteforvaltningen. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres, er skatteyderens mellemværende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der senere foretages en ligningsmæssig korrektion.

Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på selvangivelsen, har skatteyderen derimod pligt til at indsende selvangivelsen med rettelser/tilføjelser.

A.L.1.2 Selvangivelsens form

Skatteministeren bestemmer efter indstilling af Ligningsrådet, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.3.1 Personer

Fysiske personer skal selvangive senest den 1. maj. Udløber fristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelsen indgives rettidigt den følgende søndag.

For bogførings- og regnskabspligtige og herved samlevende ægtefæller udløber fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1996 den 1. juli 1997, jf. SKL § 4, stk. 1.

Denne frist gælder også for skatteydere med forskudt regnskabsår, samt ikke-bogførings- eller regnskabspligtige der tilkendegiver at ville benytte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

For de enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.lign. er fristen for indgivelse af selvangivelse ligeledes den 1. juli 1996.

Kun hvor særlige grunde taler derfor, kan skatteministeren ifølge SKL § 4, stk. 4, give henstand med selvangivelsesfristen efter anmodning. Kompetancen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder med klageadgang til den lokale told- og skatteregion. Henstand gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt, f.eks. på grund af sygdom eller fordi nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden. Det er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de forhold, der begrunder henstand.

En skatteyder, der har fået individuel henstand med selvangivelsesfristen, kan vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af den individuelle henstandsfrist.

ÆgtefællenFristen gælder også for skatteyderens ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller. Dette gælder også en ægtefælle, der har modtaget en forudprintet selvangivelse.

A.L.1.3.2 Selskaber, fonde, foreninger mv.

Der henvises til LV 1996 Aktionærer og Selskaber afsnit S.B.1.6.

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans befuld- mægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive under.

Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse fore- ligger.

Der er mulighed for via "Tast selv" ordningen at rette og tilføje i den forprintede selvangivelse eller at godkende den, som den er. Begge dele kan desuden gøres over internettet (www.tast selv.toldskat.dk).

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning

for skatteyderenSelvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det korrekte beløb.

I TSS-cirk. 1994-12 er der angivet retningslinier for, hvorledes ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og nedskrivningsprocenter

i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning, med opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget.

Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af hovedaktionærdispositioner.

Til- og fravalg af virksomhedsordningen er bindende for skatteyderen efter udløbet af ligningsfristen den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 2.

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.6.1 Formuen

Ifølge SKL § 1, stk. 1, skal enhver, der omfattes af reglerne om formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten, selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og aktiver og passiver skal specificeres som af Told- og Skattestyrelsen nærmere bestemt. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af selvangivelsesblanketterne.

A.L.1.6.2 Indkomsten

Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og oplysninger, der fastsættes af Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af selv- angivelsesblanketterne.

A.L.1.6.3 Standardiserede regnskabsoplysninger

I medfør af SKL § 3, stk. 1 og 3, fastsætter skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet regler om formen, hvori regnskabsoplysningerne skal afgives efter bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., samt oplysninger efter § 1, stk. 1, jf. bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskaber. Pligt til at indsende regnskabsoplysninger i standardiseret form gælder bogførings- eller regnskabspligtige personer og selskaber m.v., jf. SKL § 3. I henhold til bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, § 5, stk. 2, er visse erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende der har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under kr. 500.000, samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten til at indsende regnskab i standardiseret form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige, erhvervsdrivende dødsboer. Told- og Skattestyrelsen udgiver 3 virksomhedsskemaer, ét for personligt erhvervsdrivende (blanketnr. 04.006), et for selskaber (blanket nr. 05.017), og ét for landbrug (blanketnr. 04.005). Oplysningerne kan også indberettes på maskinelt læsbart medium, f.x. diskette eller lignende efter Told- & Skat- testyrelsens nærmere anvisning eller ved indberetning af oplysningerne gennem anvendelse af Told- & Skattestyrelsens terminalsystem TS-TELE.

A.L.1.6.4 Fortegnelse over visse aktionærer

Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende personer, selskaber mv. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller SE-nr.), jf. § 3 A.

Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf. SKL § 8 K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende skatteyder selv.

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL, der indeholder to ordninger, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to ordninger ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen i afsnit E.G. I bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, §§ 21-25, er fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for erhvervs- drivende, der anvender virksomhedsordningen.

Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende oplysninger og specifikationer.

Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder særlige regnskabsmæssige krav.

A.L.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr. 347 af 28. juni 1988 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt mv., indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Ophører skattepligten som følge af indtræden af skattepligt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 2, regnes selvangivelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til den fremmede stat er opfyldt. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtige indkomst, og skattepligtig formue for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.

A.L.1.10 Skønsmæssig ansættelse

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger, inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue skønsmæssigt, jf. SKL § 5, stk. 3.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL § 5, stk. 3, for lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelse af meddelelsen om ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes efter SKL § 16, jf. A.L.4.4.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk. 4.

Skønsmæssig ansættelse omfatter indkomst og formue. Skønnet skal fore- tages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige indkomst.

Som følge af bestemmelsen i SSL § 3, stk. 4, skal den skattepligtige, når den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse efter skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af denne. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig under- retning om skatteansættelsen. Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelse kan søges fremtvunget ved hjælp af daglige bøder i henhold til SKL § 5, stk. 2.

Ved ansættelsen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser, selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den skattepligtiges forhold.

Skatteydere, der har modtaget et selvangivelsesskema, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj 1997, bør normalt ikke ansættes skønsmæssigt.

Skattemyndigheden må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, se A.L.4.4.

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

Generelt

Reglerne om den automatiske indberetningspligt fremgår af Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. feb. 1996, skattekontrolloven, afsnit II. Der henvises iøvrigt til bek. om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven nr. 1175 af 22. dec. 1994 som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. nov. 1995.

Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til den stedlige told- og skatteregion senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.

Indberetning skal foretages senest den 20. jan. i året efter udløb af det kalen- derår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag skal indbe- retning ske senest den følgende mandag, jf. SKL § 9A.

Den oplysningspligtige skal inden 1. feb. i året efter kalenderårets udløb underrette den, hvorom der er foretaget indberetning, om de indberettede oplysninger.

Indberetning og underretning efter SKL. § 8S er dog den 15. apr. i året efter kalenderårets udløb.

Identifikationsoplysninger

Den, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen give den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger, herunder CPR nr eller SE nr.

I medfør af SKL. § 8K kan de statslige told-og skattemyndigheder på begæring give de indberetningspligtige oplysninger herunder CPR-nr. og SE-nr, der er nødvendige til opfyldelsen af indberetningspligten. Der er fastsat gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den pågældende selv.

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

Virksomheder har årlig oplysningspligt med hensyn til visse udbetalte og god- skrevne beløb som for eksempel lønninger og honorarer, jf. SKL §§ 7 og 7 A.

Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der afgives oplysninger for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet sted. Har udbetalingen ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal oplysning gives for dette kalenderår.

Oplysninger om for eksempel honorarer og provision skal gives for det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.

A.L.2.1.1 A-indkomst KSL § 43, stk. 1

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, er der oplysningspligt for løn, gratiale, provision og andet vederlag, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af enhver art.

Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal anføres som A-indkomst på oplysningssedlen. Udbetaling af faste månedlige eller årlige beløb vil eksempelvis blive anset for at være skattepligtige i deres helhed.

Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, hvis godtgørelserne ikke overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 1, omfatter også skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, der ydes lønmodtageren. Der er dog ikke oplysningspligt for ydelser omfattet af SL § 5 d. De skattefri rejse- og befordringsgodt- gørelser skal oplyses i et særligt felt (48) på oplysningssedlen. Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger Ligningsrådets satser, er det en forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der sker en klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og befordrings- godtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jf. Skat 1987.10.737.

Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) for arbejdsgiveren er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og er ikke omfattet af oplysningspligten.

Se A.B.1.7 og A.B.1.7.2 om de nærmere regler om rejse- og befordringsgodtgørelser.

For A-indkomst, hvor der efter KSL § 48 E vælges 25 % bruttobeskatning (forskere og andre specialister) skal der indgives særlig oplysningsseddel.

Anden A-indkomst KSL § 43, stk. 2

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er der oplysningspligt for visse andre indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter er anført i bek. nr. 768 af 19. sep. 1995 § 20. Det drejer sig blandt andet om bestyrelses- honorarer og lignende, pensionsudbetalinger, skattepligtige bistandsydelser, ydelser udbetalt af en arbejdsløshedskasse, sygedagpenge, løbende ydelser fra ulykkesforsikringer, visse ydelser vedr. arbejdstilbud til ledige, voksenud- dannelsesstøtte, stipendier, andele af udbytte af fiskeri med mindre visse betingelser er opfyldt, arbejdsudleje, vederlag til personer omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i, værdien af hel eller devis vederlagsfri bil eller telefon til rådighed.

Oplysningspligten omfatter også jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.

Disse ydelser skal af hensyn til beregning af arbejdsmarkedsbidrag indberettes med det fulde beløb, jf. SKL. §§ 7, stk.1, nr. 2 og 7A, stk. 2 nr. 4.

Indberetningspligten omfatter også den del af ovennævnte ydelser, der af arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren, jfr. SKL. § 7A, stk. 2 nr. 4.

Såfremt en del af godtgørelsen ydes i form af naturalier (tingsgave), skal dette specificeres særskilt ved indberetningen. Se A.B.1.4.1.

Ifølge kildeskattebekendtgørelsens § 20 er også følgende indkomstarter gjort til A-indkomst og derfor omfattet af oplysningspligten

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i en pensionskasse,

Pension og lign. skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg mv.,

Vederlag for påtagelse af indskrænkning i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), der ydes som en sum een gang for alle.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn skal i lighed med fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer mv. indberettes med bruttobeløbet jf. SKL §§ 7, stk. 1, nr. 2 og 7 A, stk. 2, nr. 5.

OrlovspersonerVed lov nr 431 af 14. jun. 1995 er der givet personer, der går på uddannelses-, forældre-, eller sabbatorlov mulighed for helt eller delvist at ophæve deres kapitalpension med henblik på orlovsfinansiering. Udbetalingerne er skat- tepligtig indkomst og indgår ved beregning af personens personlige indkomst. Udbetalingerne er således ligestillet med den arbejdsindtægt de erstatter. Udbetalingerne er i medfør af Kildeskattebek. § 20, nr. 19 gjort til A-indkomst. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal indeholde foreløbig skat i det hævede beløb og foretage indberetning herom til told- og skattemyn- dighederne.

Ordningen administreres af Arbejdsformidlingen, jf. Arbejdsministeriets bek. nr. 532 af 28. jun. 1995.

A.L.2.1.2 Ydelser der ikke er A-indkomst Ifølge SKL § 7A er skatteministeren bemyndiget til at træffe bestemmelse om indberetningspligt for de i § 7A, stk. 2, nævnte indkomstarter, der ikke er A-indkomst. Indberetningspligten fremgår af bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, § 9, som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995.

A.L.2.1.2.1 B-indkomst mv.

Oplysningspligten efter SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af efter momsloven. Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms.

Undtaget fra oplysningspligt er vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført af foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke over- stiger 1.500 kr. jf. § 9, nr. 1, pkt. c, i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994.

De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke skal indberettes, jf. § 9, nr. 1 pkt. a og b, i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994.

Der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 20.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer mv.

Der vil herefter være oplysningspligt for et vederlag, når der betales for en ydelse, der er baseret på en aftale mellem udbetaleren og beløbsmodtageren, herunder også når ydelsen leveres til tredjemand. Aftalen kan være direkte mellem de nævnte parter eller i form af en overenskomst, f.eks. mellem det offentlige og en organisation, hvis medlemmer forpligtes til at levere ydelser omfattet af overenskomsten.

Efter denne afgrænsning vil der være oplysningspligt på hovedparten af de ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven.

I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten påhvile sidstnævnte.

Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.

Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at afholde udgiften herfor. Eksempelvis kan nævnes betaling af attester (f.eks. i dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter børnetandplejeloven m.v. Oplysningspligten er uafhængig af, om modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.

Skattefri ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller lov om social pension vil som hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten. Eksempelvis kan nævnes ydelser udbetalt i henhold til bil. § 46 (hjælp i særlige tilfælde). Det er uden betydning om beløbet udbetales til klienten selv eller eventuelt direkte til f.eks læger.

Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet, selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse til f.eks. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.

A.L.2.1.2.2 Immaterielle rettigheder

Ifølge SKL § 7A, stk. 2, nr. 2, er der oplysningspligt for vederlag (»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller som en sum én gang for alle, og gælder uanset om der skal svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder er også udenlandske personer og selskaber omfattet.

Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame, design og edb-programmer mv.

Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, og vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, det såkaldte know-how.

Oplysningspligten omfatter derimod ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Udgifter ved leje (leasing) af sådant udstyr er heller ikke omfattet af oplysningspligten.

A.L.2.1.2.3 Hædersgaver

Oplysningspligten, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, omfatter med virkning fra 1. jan. 1996 gaver og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds mv. som nævnt i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, jf. bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995.

A.L.2.1.2.4 Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.

Der skal i medfør af SKL § 7A, stk 2, nr. 4, jf. bek. nr. 1175 af 22.dec. 1994, § 9, nr. 4, som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995, oplyses om fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale mv, der ikke er A-indkomst. Oplysningspligten omfatter ifølge bek. § 9, nr. 5, også den del af fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale mv. der af arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren. se A.L.2.1.1.

A.L.2.1.2.5 Vederlag for afløsning af pensionstilsagn

Ifølge SKL § 7A, stk. 2, nr. 5, omfatter oplysningspligten vederlag for afløsning af pensionstilsagn, når beløbet ikke er A-indkomst, jf. bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995.

A.L.2.1.2.6 Bundfradrag for Ph.d studerende

Der er oplysningspligt på den skattefri del af de i LL § 7 K, stk.3, nævnte ydelser til Ph.d studerende. A.L.2.1.2.7

Erstatning for arbejdsindtægt

Forsikringsselskaber er pålagt at foretage indberetning om udbetalte erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste der er B-indkomst samt forrentning heraf, jf. SKL. § 7A, stk. 2, nr. 7 og bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994 som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995, § 9, nr. 8 og § 26.

Oplysningspligtige er også arbejdsgivere, der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af arbejdsindtægt og fagforeninger, der udbetaler en sådan erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren.

Indberetning om udbetalte erstatninger foretages på oplysningsseddel til told-og skattemyndighederne. Forrentning af erstatningssummer indberettes af forsikringsselskabet til rentekontrolsystemet, se A.L.2.8.

A.L.2.1.2.8 Syge-og ulykkesforsikring

Forsikringsselskaber skal i medfør af skl § 8B, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994 § 15, foretage indberetning om udbetaling af ydelser, der er B-indkomst, efter syge- eller ulykkesforsikringer, som nævnt i PBL. § 50, stk.1, nr. 3.

A.L.2.1.3 Lønmodtagere bosat uden for Danmark

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 3, omfatter løn mv., som en dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark skal beløbet indberettes efter nr. 1.

A.L.2.1.4 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark

Bestemmelsen i SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter honorarer, provision m.v. til modtagere som ikke er skattepligtige her i landet. Vederlaget må ikke være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være op- lysningspligt for vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil der være oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere, fore- dragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer mv., når de ikke er selvstændige erhvervsdrivende.

A.L.2.1.5 Tillæg til løn

Efter SKL § 7A, stk. 3, er der oplysningspligt for den, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet visse skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor.

De oplysningspligtige arter af fordele findes i bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, som ændret ved bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995 § 10, stk. 2. Der er blandt andet oplysningspligt, når der stilles bil, bolig eller telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, når der betales TV-/radiolicens, eller der stilles sommerbolig eller lystbåd til rådighed for privat brug.

Frikort

Med virkning for kalenderåret 1996 skal der oplyses når arbejdsgiveren mv. har ydet frikort til offentlig befordring til nuværende ansatte. Oplysningspligten omfatter også frikort, der ydes til kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af folketinget som led i tillidshverv. Indberetning sker ved en krydsmarkering på oplysningssedlen. TfS 1996,825.

A.L.2.1.6 Indberetningsform

Afgivelse af oplysningerne foretages på maskinlæsbart medium, jf. vejledning vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordning for arbejdsgivere m.fl.

I stedet for indberetning på maskinlæsbart medium, kan den indberetningspligtige vælge at afgive oplysningerne på særlige blanketter (oplysningsseddel og angivelse). Blanketterne kan rekvireres hos told- og skatteregionerne.

Oplysningsseddel og angivelse skal indsendes til told- og skatteregionen.

Afgives oplysningerne på maskinlæsbart medium skal angivelse ikke indsendes medmindre virksomheden har forskudt regnskabsår.

Virksomheden kan endvidere meddele lønoplysninger mv. til de ansatte på anden måde end ved kopi af oplysningsseddel, hvis oplysningerne efter aftale indsendes på edb-medium.

Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste udbetaling indsende oplysninger til told- og skatteregionen for den forløbne del af ka- lenderåret.

A.L.2.1.7 Konkursboer

Konkursboer og tilsynet i virksomheder, der er i betalingsstandsning, er ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger mv. udbetalt inden konkursen eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden forud for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for kon- kursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende regnskabs- materiale. Konkursboet har ikke pligt til at benytte de udsendte blanketter hvis oplysninger kræves i medfør af SKL § 8 D (Skd. 52.43).

A.L.2.1.8 Idrætsklubber

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 100 kr. pr. kamp dog højest 200 kr pr idrætsarrangement. Idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse og om udbetalinger til lønnede personer henvises til T&S-cirk. 1994-1.

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

Ifølge SKL § 7 B har bestyrelser for skattepligtige fonde og foreninger pligt til uden opfordring at give oplysning om det foregående kalenderårs samlede uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater, understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.

For flerårlige uddelinger kan fonden mv. vælge at oplyse uddelingen for det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.

Fritagelse for oplysningspligt

Indberetningspligten efter SKL § 7B omfatter ikke uddelinger, der er skattefri efter LL § 7, litra z, jf. bek. nr. 1175 af 22. dec. 1994, 11. Skattefrihed efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til personer på under 5.000 kr. pr. modtager fra en fond eller forening, som efter LL § 7, litra z er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. De godkendte fonde mv. fremgår af Socialministeriets cirkulære. 12. feb. 1996.

Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det overskydende beløb oplyses.

Fra og med kalenderåret 1996 er skattefri uddelinger til juridiske personer undtaget fra indberetningspligten, jf. bek. nr. 1167 af 20. dec. 1995, § 1, nr. 8.

Alle andre uddelinger, herunder skattefri uddelinger, er omfattet af oplysningspligten.

Ved indberetning af en skattefri uddeling skal fonden rette henvendelse til told- og skatteregionen, der vil vejlede om den rette indberetningsmåde.

A.L.2.3 Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere af A-indkomst

Ifølge SKL § 7C har skatteministeren efter aftale med socialministeren truffet aftale om at indeholdelsespligtige vedrørende A-skat skal foretage månedlig indberetning til told-og skattemyndighederne af personnumre på de personer, som den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den foregående A-skatteperiode. Indberetningspligten består uanset om der er foretaget indeholdelse eller ej.

Ved lov nr. 1104 af 20. dec. 1995 blev SKL § 7 C, stk. 4, 2. punktum, indsat, hvorfor oplysningerne må stilles til rådighed for statslige og kommunal myndigheder med henblik på skattekontrol og restanceinddrivelse

Indberetningspligten omfatter som udgangspunkt større virksomheder. Der er mulighed for dispensation fra indberetningspligten under særlige betingelser. Der henvises til bek. nr. 116 af 20. feb. 1995.

A.L.2.4 Skattekontrollovens § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

Ifølge SKL § 7D skal kommunerne skal foretage indberetning om de i det foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp efter kapitel 6 i lov om social bistand.

A.L.2.5 Underholdsbidrag, SKL § 7 F

Ved lov nr. 1104 af 20. dec. 1995 er SkL § 7 F indsat i skattekontrolloven. Herefter skal kommuner, der på bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag årligt foretage indberetning om dette.

A.L.2.6 Pensionsordninger SKL §§ 8 B og 8 F

Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet af PBL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B og F.

A.L.1 Selvangivelsespligten

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

A.L.1.2 Selvangivelsens form

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

A.L.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

A.L.1.10 Skønsmæssig ansættelse

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

A.L.2.3 Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere af A-indkomst

A.L.2.4 Skattekontrollovens § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

A.L.2.5 Underholdsbidrag, SKL § 7 F

A.L.2.6 Pensionsordninger SKL §§ 8 B og 8 F

A.L.2.7 Anparter

A.L.2.8 Rentekontrolordningen

A.L.2.9 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 8 C

A.L.2.10 Kontingenter til faglige foreninger

A.L.2.11 Investeringsforeningspapirer mv.

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

A.L.3.4 Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL §8D

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1

A.L.3.7 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

A.L.5.1 Skattetillæg

A.L.5.2 Tvangsbøder

A.L.5.3 Kontospærring

A.L.5.4 Bødesager