PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER

§ 11, stk. 5 . Forretningsordenen § 11 indeholder i forhold til SSL en præcisering af, hvilke krav sagsfremstillingen skal opfylde.

Om sagsbehandlingen ved skatteankenævnene henvises i øvrigt til bestemmelserne i forretningsordenen. Det forhold, at skatteankenævnet tager stilling til et forslag til sagens afgørelse, samtidig med at nævnet tager stilling til sagsfremstillingen er ikke ensbetydende med, at nævnet har taget endelig stilling til klagen. Nævnets afgørelse træffes først, når klager har haft lejlighed til at udtale sig, jf. SSL § 21, stk. 3. Nævnets forhåndstilkendegivelse om klagens afgørelse på det foreliggende grundlag giver klageren et godt udgangspunkt for at vælge sine argumenter til mødet med nævnet

A.J.2 De statslige skattemyndigheder

De statslige skattemyndigheder består af Skatteministeriet, dvs. Departementet,

Told- og Skattestyrelsen, told- og skatteregionerne, Ligningsrådet og

Landsskatteretten.

A.J.2.1 Skatteministeriet Departementet

Medens Departementet i hovedsagen forestår det lovforberedende arbejde, har

TSS ansvaret for den løbende administration af regelgrundlaget på told-/skatte- og afgiftsområdet.

A.J.2.2 Told- og Skattestyrelsen

Afsnit AJ - Skattemyndighedernes organisation og opgaver

A.J.1 De lokale skattemyndigheder

A.J.1.1 Kommunalbestyrelsen

Efter SSL § 1, stk. 1, er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en kommunal ligningsplan, og at planen følges. Udkast til planen udarbejdes af den kommunale skatteforvaltning, hvorefter vedtagelsen sker i kommunalbestyrelsen i et møde. Ligningsplanen må på grund af planens politiske/økonomiske indhold og for ikke at skade kommunens forestående dispositioner som udgangspunkt behandles af kommunalbestyrelsen for lukkede døre. Dette gælder ubetinget for så vidt angår planens lignings- og kontroloplysninger. Behandlingen af den del af ligningsplanen, der vedrører den kommunale skatteforvaltnings funktioner, kan således foregå for åbne døre.

Lovgivningens almindelige bestemmelser om tavshedspligt vil afskære kommunalbestyrelsens enkelte medlemmer fra efterfølgende at referere dele af planens indhold, som tilsvarende er undtaget fra aktindsigt, jf. forvaltningslovens §§ 15 og 27 samt offentlighedslovens § 13.

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere vedtagelsen af planen til fx. økonomiudvalget.

Efter bemærkningerne til SSL kan kommunalbestyrelsen sende ligningsplanen til udtalelse hos det kommunale skatteankenævn. En egentlig pligt hertil findes imidlertid ikke i loven.

Ligningsplanen skal udarbejdes efter de overordnede retningslinier, der opstilles af Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen, jf. SSL §§ 13 og 18.

Opnås de forventede resultater ikke, kan Ligningsrådet give en henstilling, som eventuelt kan følges op af bindende direktiver for ligningsarbejdet, jf. SSL § 18, stk. 3. Tilsynet med overholdelse af ligningsplanen er på samme måde som det øvrige tilsyn med den kommunale ligningsaktivitet henlagt til told- og skatteregionerne. For København og Frederiksberg Kommuner varetages de regionale opgaver i forbindelse med den kommunale ligningsplan af TSS.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter SSL § 1, stk. 2, udpege en person ansat i kommunen, som skal have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde. Dette er nødvendigt, fordi kommunalbestyrelsen ikke har kompetence til at tage stilling til den kommunale skattemyndigheds

afgørelser.

SSL stiller ikke krav om en bestemt embedsmand, fx. kommunens skattechef. Det skyldes hensynet til de muligheder, som kommunalbestyrelsen har efter den kommunale styrelseslov for at etablere en kommunal enhedsforvaltning. Kommunalbestyrelsen er således frit stillet med hensyn til at lade den udpegede person beskæftige sig med andre kommunale opgaver end ligningsarbejdet.

A.J.1.2 Den kommunale skattemyndighed

SSL § 1, stk. 2, sidste pkt. indeholder en regel, hvorefter den kommunale skattemyndighed (skatteadministrationen) tillægges en særlig kompetence i skattesager. Loven indeholder imidlertid ingen regler om ansvaret for det arbejde, der udføres i den kommunale skatteadministration. Det reelle ansvar for skatteadministrationens arbejde påhviler herefter i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovgivning den samlede kommunalbestyrelse.

Det påhviler efter SSL § 2 den kommunale skattemyndighed at foretage skatteansættelser af indkomst og formue. Derudover er kompetencen på dødsboområdet vedrørende godkendelse af § 14-opgørelser, værdiansættelse af aktiver og passiver og beregning af passivposter samt endelig kompetencen til afgivelse af forhåndsbesked i henhold til KSL § 33 A henlagt til den kommunale skattemyndighed.

Den kommunale skattemyndigheds ligningskompetence er således udtømmende opregnet i lovens § 2.

Den kommunale skattemyndigheds ansættelsesvirksomhed sker efter forvaltningslovens sagsbehandlingsregler og de særlige sagsbehandlingsregler i SSL.

Sidstnævnte indebærer en skærpelse i forhold til forvaltningsloven.

A.J.1.3 Skatteankenævnene

Påklage af den kommunale skattemyndigheds afgørelser sker til kommunens skatteankenævn. Klagen skal indsendes direkte til skatteankenævnet.

Reglerne om nævnets sammensætning, udnævnelse af medlemmer, beslutningsdygtighed mv., findes i SSL §§ 5-11 samt i forretningsordenen for skatteankenævnet, jf. bek. nr. 528 af 17. jun. 1996.

Medlemsskab af skatteankenævnet anses som et borgerligt ombud.

Det påhviler efter SSL § 11, stk. 1, den kommunale skattemyndighed at yde sekretariatsbistand til skatteankenævnene. Sekretariatsbistanden består typisk i udarbejdelse af sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 3, og udarbejdelse af forslag til skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsordenen for skatteankenævnet,

A.J.1 De lokale skattemyndigheder

A.J.1.1 Kommunalbestyrelsen

A.J.1.2 Den kommunale skattemyndighed

A.J.1.3 Skatteankenævnene

A.J.2 De statslige skattemyndigheder

A.J.2.1 Skatteministeriet Departementet

A.J.2.2 Told- og Skattestyrelsen