E19956MV0020

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1995

Den fulde tekst MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT T - KONTROLBESTEMMELSER Open official source

Afsnit T - Kontrolbestemmelser

I kapitel 19, §§ 74-77, er der fastsat regler for Told-Skats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning af momsbeløb m.v.

Nedenfor er der endvidere som pkt. T.5 indsat et afsnit om internationalt kontrolsamarbejde.

De statslige told- og skattemyndigheders opgave er bl.a. at sikre, at moms angives, afregnes og opkræves korrekt.

T.1 Eftersyn m.v. hos virksomhederne

T.1.1 Området - § 74, stk. 1

Told-Skat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er Told-Skat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Der kan f.eks. være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at Told-Skat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af momspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige momsregistrerede virksomheder men tillige virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om driver momspligtig virksomhed, uden at være momsregistrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos ikke registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder samt til at gennemse kontrakter m.v. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (f.eks. ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance.

Begrebet korrespondance m.v. omfatter enhver form for forretningskorres-pondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksommhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets, afgørelse 777/81.

I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser m.v. samt magnetbånd og andre databærende medier.

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn m.v. inden for normal åbningstid, påhviler det Told-Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. s 244, den 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til afsnit N.6.1.

T.1.2 Bistand fra indehavere m.v. - § 74, stk. 2

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være Told-Skat behjælpelige ved de nævnte eftersyn.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv.

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på Told-Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

Told-Skat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

T.1.3 Erhvervelser - § 74, stk. 3

På samme måde som anført i stk. 1 er Told-Skat berettiget til at foretage eftersyn i forbindelse med momspligtige erhvervelser.

Spørgsmålet om hvilke erhvervelser, der er momspligtige, er reguleret i § 11, der er nærmere omhandlet i afsnit D.9.

T.1.4 Udlevering - § 74, stk. 4

Materiale nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller sendes til Told-Skat.

Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale m.v., der befinder sig hos trediemand, f.eks. revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at trediemanden f.eks. har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages fra trediemand skal det leveres til denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale m.v. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af trediemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

T.2 Eftersyn m.v. hos andre

I § 75 er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor Told-Skat samt om Told-Skats adgang til at foretage eftersyn m.v. hos disse.

Formålet med bestemmelsen er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds momspligtige aktiviteter.

T.2.1 Leverandører - § 75, stk. 1

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring give Told-Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet myndighederne skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens købsmoms.

T.2.2 Kunder - § 75, stk. 2

Erhvervsdrivende skal på begæring give Told-Skat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor registrerede virksomheder.

T.2.3 Pengeinstitutter m.v. - § 75, stk. 3

Pengeinstitutter (herunder Girobank A/S), advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give Told-Skat enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med specifikke navngivne virksomheder.

Bankers markedskontorer, der forestår både købs- og salgsafregninger ved afsætning af kvæg m.v. har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske mellemværende med de berørte registrerede virksomheder.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun specifikke navngivne registreringspligtige virksomheder.

Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevægelser på indskuds eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og depoter.

T.2.4 Forsikringsselskaber - § 75, stk. 4

Forsikringsselskaber skal på begæring give Told-Skat oplysninger i forbindelse med kontrollen med momspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer efter § 11, stk. 4, nr. 2.

Bestemmelsen omfatter nye lystfartøjer, som de pågældende forsikringsselskaber har forsikret, og som der efter 6. momsdirektiv altid skal betales moms af her i landet.

T.2.5 Eftersyn m.v. - § 75, stk. 5

Told-Skat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos kunder og leverandører m.v. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

T.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

T.3.1 Oplysningspligt - § 76, stk. 1

Andre offentlige myndigheder skal på begæring give Told-Skat enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens betaling eller tilbagebetaling.

T.3.2 Politiet - § 76, stk. 2

Politiet yder Told-Skat bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Der er ikke fastsat egentlige regler på dette område, men politiets bistand ydes efter den praksis, der har udviklet sig på grundlag af tilsvarende bistandsregler i andre afgiftslove. Efter denne praksis underretter politiet Told-Skat om overtrædelser af afgiftslovgivningen, og politiet bistår i fornødent omfang Told-Skat ved opklaring af overtrædelser og ved bevisførelsen i sådanne sager.

På tilsvarende måde orienterer Told-Skat politiet om formodede eller konstaterede forhold af anden overtrædelse (politianmeldelse), f.eks. miljøsager.

T.3.3 Skatteforvaltningerne - § 76, stk. 3

De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens bestemmelse Told-Skat oplysninger om forhold af betydning for momskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Told- og skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og momskontrollen.

T.3.4 Eftersyn på hovedposthuse m.v. - § 76, stk. 4

Told-Skat er berettiget til at foretage eftersyn på hovedposthuse, der modtager pakker m.v. fra udlandet. Der kan ligeledes foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker o.l. fra udlandet til besørgelse her i landet.

Bestemmelsen skal give myndighederne mulighed for at kontrollere omfanget af post fra udenlandske virksomheder, der sælger varer her i landet ved fjernsalg m.v.

T.3.5 Indhentelse af oplysninger - § 76, stk. 5

Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at indhente oplysninger af betydning for momskontrollen i forbindelse med den skattemæssige kontrol. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.

T.4 Efterbetaling af moms

T.4.1 På grundlag af regnskabet - § 77, stk. 1

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig momsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og det foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt, jf. § 58, stk. 3.

Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

T.4.2 Skønsmæssig ansættelse - § 77, stk. 2

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan Told-Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen til Momsnævnet, jf. § 77, stk. 3.

Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skøns-mæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Følgende afgørelser kan nævnes til illustration af, hvorledes Told-Skat anvender reglerne om skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret

Domme

-HD af 5. april 1977 (refereret i UfR 1977.422): Frugt- og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive kasseafstemninger.

-VLD af 19. oktober 1979 (refereret i UfR 1980.231): Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

-ØLD af 15. oktober 1987: Restaurationsvirksomhed - løbende tilintetgørelse af underbilag.

-ØLD af 15. februar 1991: Restaurationsvirksomhed - stort omfang af udskænkning uden beregning.

Afgørelser fra Momsnævnet

-688/80: Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på byggematerialer og 35% på lønudgifter.

-726/80: Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

-765/81: Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt regnskabsmateriale.

-869/84: Restaurationsvirksomhed - differencer mellem købte og solgte genstande, spiritus mv.

-870/84: Restaurationsvirksomhed - mangelfuld bogføring - misforhold mellem køb og salg.

-915/85: Kioskvirksomhed - lav bruttoavance.

-944/86: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning.

-945/86: Handelsvirksomhed - handel med tv-apparater - uregistreret virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

-946/86: Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

-988/87: Malervirksomhed - manglende bogføring af omsætning - beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i forhold til den bogførte omsætning.

-989/87: Brugtvognsvirksomhed - uregistreret virksomhed - suspension af forældelsesfristen efter 1908-loven.

-990/87: Landbrugsvirksomhed - udeholdt omsætning - dødelighedsprocent.

T.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet.

Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år frem, jf. Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsens, cirkulære I nr. 51/91 af 6. august 1991.

Eksempelvis regnes forældelsesfristen for et momskrav fra den 1. august 19X1, hvis der i en virksomhed med kvartalsafregning konstateres unddragelser, der vedrører april kvartal 19X1. Hvis der i en landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1. januar 19X1 - 30. juni 19X1, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra den 1. december 19X1 og for 2. momsrate fra den 1. marts 19X2.

Reglerne om afregning af momsen er omtalt i afsnit P og Q.

Ved beregningen af forældelsesfristen regnes begyndelsesdagen ikke med. I de ovenfor nævnte eksempler er der således for virksomheden med kvartalsafregning indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. august 19X6 er sket afbrydelse og for landbrugsvirksomheden er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis den 1. december 19X6 (1. rate) og 1. marts 19X7 (2. rate).

Suspensionsreglen

I 1908-lovens § 3 bestemmes, at forældelsen kan suspenderes. Denne regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.

Suspensionsreglen kan således f.eks. bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til, jf. Mn.989/87.

Den tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog ikke yderligere suspension af forældelsesfristen.

Udskillelse af forældede beløb

I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også kravet på renter.

Afbrydelse af forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvis er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.

I ØLD af 7/9 1994 (refereret i TfS 1994.682) kunne virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde foranlediget, at inddrivelsen af momsen ved udlæg blev stillet i bero.

Særligt retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig værdi m.v. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne momsbeløb.

Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke forældelsesfristen.

I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet helt eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde skriftligt fastslås af skyldneren.

At der er udstedt et gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt forældes efter 1908-loven.

T.4.4 Klage - § 77, stk. 3

En skønsmæssig ansættelse kan indbringes direkte for Momsnævnet, jf. § 79, stk. 4, nr. 7. Påklage skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af ansættelsen, jf. § 79, stk. 6, 2. pkt.

Der er ingen formkrav ved indbringelse af en skønsmæssig ansættelse for Momsnævnet. 4-ugers fristen skal imidlertid nøje overholdes, idet klager ellers normalt vil blive afvist af nævnet. Momsnævnet kan dog i medfør af § 79, stk. 6, 3. pkt., se bort fra en overskridelse af fristen, hvis særlige forhold taler derfor.

Virksomheden har adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet, jf. § 79, stk. 7.

Reglerne om klage er i øvrigt nærmere omtalt i afsnit U.

T.4.5 Renter og gebyrer - § 77, stk. 4 og 5

Hvis momsen ikke betales rettidigt, skal der betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms m.v. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

T.5 Internationalt kontrolsamarbejde

I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet, både i forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne, er der sket en udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes skatte- og afgiftsmyndigheder.

Grundlaget for kontrolsamarbejdet mellem EU-landene er Rådsdirektiv 77/799, der indeholder regler for

-bistand efter anmodning i konkrete sager,

-automatisk udveksling af kontroloplysninger,

-spontan videregivelse af oplysninger.

Med etablering af EU's Indre Marked pr. 1. januar 1993 er der med den igangsatte momsovergangsordning sket en yderligere udbygning af kontrolsamarbejdet, bl.a. gennem vedtagelse af Rådsforordning 218/92.

For at overgangsordningen kan fungere, og for at kompensere for afskaffelsen af toldformaliteterne og toldkontrollen, er der indført en ordning for udveksling af oplysninger om værdien af vareleveringer mellem EU-landene.

Ordningen, der benævnes VIES (VAT Information Exchange System) - på dansk kaldet listesystemet - blev indført ved Rådsforordning 218/92 om administrativt samarbejde indenfor området indirekte skatter (moms). Denne forordning supplerer bestemmelserne i direktiv 77/799 om gensidig bistand. Momsen blev først inddraget i aftalerne om gensidig bistand i forbindelse med direktiv 79/1070.

Kontroloplysningerne udveksles dels automatisk, dels efter anmodning.

Her i landet er denne opgave dekoncentreret til Told- og Skatteregion København 2 (Nord).

Hvis de automatisk og summarisk udvekslede oplysninger er utilstrækkelige, kan Told-Skat via listesystemet i nødvendigt omfang opnå mere detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede leveringer.

Hvis oplysningerne i listesystemet er utilstrækkelige, kan Told-Skat rette henvendelse til de øvrige EU-landes told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.

Udover de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse af momsskyld m.v. i andre EU-lande, Rådsdirektiv 76/308.

Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.

De nævnte muligheder for udveksling af oplysninger er gensidige for alle medlemslande.