MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT J - FRADRAG

§ 37, stk. 3 fastslår, at i det omfang, der skal betales salgsmoms af en vare, der udtages, kan købsmomsen fratrækkes i forbindelse med udtagningen, hvis det ikke allerede er sket. Ved udtagning af varer, hvor der kun er opnået delvis fradragsret ved indkøbet m.v., kan der således efter bestemmelsen foretages fradrag for den resterende del af momsen på indkøbet. I bestemmelsen er der fastsat et maksimum for det beløb, der kan fradrages, idet det højst må udgøre 25% af afgiftsgrundlaget ved udtagningen. Det er herved sikret, at fradraget ikke kan blive større end den moms, der skal betales ved udtagningen af investeringsgoder, jf. § 43, stk. 3, nr. 3.

J.1.4 Byttehandel - § 37, stk. 4

Efter § 37, stk. 4 bestemmes, at når momsen ved byttehandel beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt., skal fradragsretten tilsvarende opgøres på grundlag af forskelsbeløbet.

J.2 Delvis fradragsret

§§ 38 - 41

I §§ 38 - 41 behandles reglerne om delvis fradragsret for købsmomsen.

Reglerne giver virksomheden mulighed for fradragsret i samme omfang, som anvendelsen af indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Reglerne om delvis fradragsret er derfor kun relevante, når et givet indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud anvendes til den registreringspligtige virksomhed.

Der er dog i §§ 40 og 41 fastsat særlige regler for henholdsvis vedligeholdelse af visse tilkørselsveje, for køb og drift af telefoner samt indkøb m.v. af vare- og lastvogne. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger, hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne køb m.v. ikke behøver at stå i forhold til den faktiske anvendelse.

Ved opgørelse af delvis fradragsret anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.

Der må herefter sondres mellem

-indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der har såvel momspligtige som momsfri aktiviteter

-indkøb til delvis privat anvendelse

-indkøb til fast ejendom, dvs. opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse

-indkøb, vedligeholdelse m.v. af visse tilkørselsveje, telefoner samt vare- og lastvogne

J.2.1 § 38

Bestemmelsen omfatter reglerne om delvis fradragsret, dels når der er købt ind til en virksomhed, der har såvel momspligtige som momsfri aktiviteter, dels når der er foretaget indkøb til delvis privat anvendelse, jf. stk. 1 og stk. 2. Endvidere fremgår det af stk. 3 og 4, hvorledes opgørelsen i specielle tilfælde skal foretages. Bestemmelsen svarer til artikel 17, stk. 5, i 6. momsdirektiv.

Bestemmelsen omfatter ikke opførelse m.v. af bygninger, vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til landbrugsvirksomheder, anskaffelse og drift af telefoner samt anskaffelse og drift af vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons. Der er i §§ 39 - 41 specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for disse indkøb. Se J 2.2, 2.3 og 2.4.

J.2.1.1 Blandet anvendelse - § 38, stk.1

§ 38, stk. 1 omhandler opgørelsen af den delvise fradragsret ved indkøb m.v. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og ydelser anvendes både til den registreringspligtige virksomhed og til ikke registreringspligtig virksomhed. Indkøbet anvendes således fuldt ud erhvervsmæssigt. Hvis indkøbet anvendes privat bruges reglerne i § 38, stk. 2, se J.2.1.2.

Fradragsretten opgøres forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen (ekskl. moms) i den registreringspligtige del af virksomheden. Dette bevirker, at jo større omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden er af den samlede omsætning, jo større bliver fradragsretten.

Beregning af omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden

Ved omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden forstås den omsætning, hvoraf der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i henhold til § 34 kan holdes uden for den momspligtige omsætning uden konsekvenser for fradragsretten (f.eks. eksport m.v., levering af varer til et andet EU-land, herunder levering af nye transportmidler til andre EU-lande, salg af aviser m.m.)

Virksomhedens samlede omsætning består af omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden, jf. ovenfor, samt virksomhedens øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms.

Eksempel på beregning af delvis fradragsret: Momspligtig omsætning (ekskl. moms) 500.000 kr. Omsætning efter § 34 100.000 kr. Omsætning af momsfri ydelser 400.000 kr. Samlet omsætning 1.000.000 kr.

Fradragsretten for indkøb til blandet anvendelse i denne virksomhed vil udgøre

(500.000 + 100.000) / 1.000.000 x 100% = 60%

Omsætningsfordelingen i en virksomhed med såvel momsfri som momspligtige aktiviteter skal anvendes som grundlag for opgørelsen af den delvise fradragsret, selv om der er et misforhold mellem omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk til de to aktiviteter, jf. Dep.1324. Vedrørende delvis fradragsret på grund af blandet anvendelse kan yderligere henvises til t&s nyt 1991.668.

Som eksempler på virksomheder, hvor der som oftest skal ske beregning af delvis fradragsret, kan nævnes advokater, bedemænd, ejendomsmæglere, køreskoler, rederier, rideskoler og rutebilvognmænd.

Det er som hovedregel virksomhedens samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den samlede omsætning til brug for beregningen af delvis fradragsret.

Imidlertid har loven udtrykkeligt opregnet en række omsætningsbeløb, der skal ses bort fra, ved beregning af virksomhedens fradragsprocent.

Salg af større driftsmidler og fast ejendom

De omsætningsbeløb, der er tale om, er indtægter fra salg af investeringsgoder, der har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris overstiger 50.000 kr. ekskl. moms.

Det gælder i følge praksis også omsætning som følge af salg af fast ejendom, der har været anvendt til udlejning, og hvor udlejeren har været frivilligt momsregistreret efter § 51.

Bitransaktioner - Fast ejendom

Endvidere skal indtægter fra bitransaktioner vedrørende fast ejendom ikke medregnes til virksomhedens omsætning. Ved bitransaktioner forstås transaktioner af helt underordnet betydning eller transaktioner, der er direkte afledt af virksomhedens momspligtige aktiviteter. Som eksempel herpå kan nævnes enkeltstående salg af fast ejendom.

Det indebærer, at der normalt ikke skal ske begrænsning af fradragsretten ved en virksomheds enkeltstående salg af en fast ejendom. Hvis der er tale om flere salg, må man se på salgsindtægterne fra ejendomshandlerne i forhold til størrelsen af virksomhedens omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden og på den tidsmæssige spredning mellem de enkelte køb og salg.

Hvis en momsregistreret virksomhed derimod har solgt flere ejendomme, der ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter, må der foretages en vurdering af virksomhedens forhold over en årrække med henblik på at vurdere, om køb og salg af ejendomme har et sådant omfang, at det må karakteriseres som erhvervsvirksomhed i form af handel med fast ejendom. Hvis det er tilfældet, skal det totale ejendomssalg medregnes til den samlede omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret, se TfS 1988.342.

Renter m.v. - Passiv kapitalanbringelse

Indtægter ved passiv kapitalanbringelse skal ligeledes normalt holdes uden for omsætningen, når virksomhedens fradragsprocent regnes ud. Som eksempler på passiv kapitalanbringelse nævner loven enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber. Endvidere nævnes renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer. Øvrige eksempler på passiv kapitalanbringelse er renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve m.v. Det er en betingelse, at indtægterne herfra kun udgør en uvæsentlig del af den samlede momspligtige omsætning. Indtægter fra passiv kapitalanbringelse hidrører ikke fra systematisk tilrettelagt anbringelse af ledig kapital med eneste eller væsentligste formål at tjene mest muligt, som det er tilfældet for f.eks. bankier- og finansieringsvirksomheder.

Baggrunden for, at visse poster skal holdes uden for beregningen af den samlede omsætning og dermed ikke reducerer den delvise fradragsret for købsmoms, er, at aktiviteterne ikke kan karakteriseres som egentlig erhvervsvirksomhed. Transaktionerne vedrører som oftest virksomhedens anlægsformue, der, som udtrykket antyder, ikke er anskaffet med henblik på at blive solgt. Det forhold, at en virksomhedsejer indskrænker eller sælger sin virksomhed og dermed dens driftsmidler og inventar, eller den situation, at man skifter sit udstyr i virksomheden ud, kan ikke betragtes som omsætning. Det er en transaktion vedrørende virksomhedens indtægtsgrundlag, der ikke skal påvirke virksomhedens samlede omsætning.

I øvrigt beror vurderingen af, om andre transaktioner end dem, loven nævner, skal medregnes til virksomhedens omsætning, på en konkret bedømmelse af, om den pågældende indtægt kan karakteriseres som erhvervsmæssig omsætning.

Tilskud - Udlæg

Som eksempler på indtægter, som skal holdes uden for beregningen af virksomhedens omsætning, kan nævnes ikke momspligtige tilskud og ikke momspligtige udlæg, m.m. Disse indtægter har ikke så væsentlige karaktertræk til fælles med egentlig erhvervsmæssig omsætning, at de skal indgå i beregningen af den samlede omsætning og dermed påvirke den delvise fradragsret.

J. 2.1.1.1 Foreløbig opgørelse af fradragsretten - § 38, stk. 4

Efter § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 17, kan der ved beregningen af momstilsvaret for den enkelte momsperiode foretages en foreløbig opgørelse af den del af købsmomsen, der kan fradrages. Denne opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående regnskabsår.

For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte momsperioder.

Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af momstilsvaret.

J.2.1.2 Privat anvendelse - § 38, stk. 2

§ 38, stk. 2 fastsætter reglerne for opgørelsen af den delvise fradragsret, når indkøb m.v. også anvendes til privat brug. For varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede formål og til formål, der ikke vedrører virksomheden, dvs. til formål der heller ikke vedrører ikke fradragsberettigede aktiviteter, opgøres fradragsretten skønsmæssigt. Der kan foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers brug i den registrerede virksomhed.

Som typiske eksempler på indkøb til delvis privat anvendelse kan nævnes telefon, el og brændsel.

Fordeling af momsen efter et skøn foretages også i tilfælde, hvor indkøbet skal bruges både i virksomheden og til andre formål, der ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, eller for hvilke der ikke er fradragsret efter § 42, stk. 1

J.2.1.2.1 Skønnets udøvelse - § 38, stk. 4

Der i § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 18, fastsat nærmere regler om skønnets udøvelse. Det fremgår, at Told-Skat normalt skal lægge den vurdering til grund, som er godkendt af den pågældende ligningsmyndighed.

Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan den fordeling, som ligningsmyndigheden normalt anvender, lægges til grund.

J.2.1.3 Sektorisk opdeling - § 38, stk. 3

Efter § 38, stk. 3 kan Told-Skat tillade eller stille krav om, at den delvise fradragsret opgøres særskilt for en del af virksomheden. Hvis en virksomhed har flere sektorer, f.eks. hvis den registrerede virksomhed består af flere særskilte virksomheder, eller hvis en virksomhed har flere forskellige driftsaktiviteter, kan/skal fradragsretten opgøres særskilt for den enkelte sektor. Hvis fradragsretten opgøres sektorvis, skal virksomheden føre et tilsvarende sektorregnskab.

Det er en betingelse for at få tilladelse, at der er søgt om det forinden. Der gives således normalt ikke tilladelse til sektorisk opdeling med tilbagevirkende kraft, ligesom der ikke stilles krav om en sådan opdeling med tilbagevirkende kraft.

Udgangspunktet for bestemmelsen er stk. 1, hvorefter en registreringspligtig virksomhed, der anvender varer og ydelser både til fradragsberettigede formål og til andre formål, kun kan foretage delvis fradrag for købsmomsen af indkøbene i forhold til den momspligtige del af virksomheden.

Baggrunden for bestemmelsen om sektoropdeling er at sikre, at fradragsretten står i et rimeligt forhold til den faktiske anvendelse af de pågældende indkøb, netop fordi købsmomsen kun er fradragsberettiget i det omfang, varerne bruges i den momspligtige del af virksomheden.

Sektoropdeling kan komme på tale i enhver virksomhed, der udøver flere former for aktiviteter, hvor nogle af disse er momspligtige, og andre er fritaget for momspligt.

Sektorisk opdeling foretages alene på grundlag af en virksomheds aktivitetsområder, hvorimod sektoropdeling ikke kan kræves/tillades opdelt på indtægter fra et bestemt driftsmiddel. Eksempelvis kan jernbaner, der udfører godstransport med såvel egentlige godsvogne som kombinerede person-/godsvogne, ikke dele fragtindtægterne på henholdsvis godsvogne og person-/godsvogne.

Virkning af sektoropdeling

Sektorisk opdeling påvirker ikke fradragsretten for omkostninger, der udelukkende vedrører en momspligtig eller en momsfri aktivitet, idet fradragsretten for momsen af sådanne omkostninger vil være henholdsvis fuld og ingen.

Sektorisk opdeling påvirker heller ikke fradragsretten for fællesomkostninger som f.eks. telefon, da fradragsretten for disse omkostninger under alle omstændigheder skal opgøres forholdsmæssigt.

Derimod har sektoropdeling betydning for fradragsretten for moms, hvor omsætningen inden for et givet aktivitetsområde hidrører både fra momspligtige og ikke momspligtige indtægter. Som eksempel kan nævnes en rutebil der indkører dels momspligtig indtægt (fragt, reklame), dels momsfri indtægt som rutebilkørsel. Man kan sige, at udgifter vedrørende aktivet i form af f.eks. reparationsudgifter beregningsmæssigt flyttes fra "fællesudgifter" til "sektorudgifter".

Til illustration tjener nedenstående eksempel, som vedrører en vognmandsvirksomhed, der driver virksomhed med 3 aktiviteter, dels hyrevognskørsel (persontransport), der er momsfritaget jf. § 13, stk. 1, nr. 15, dels rutebilkørsel, i form af personbefordring (momsfritaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 15) og varetransport, m.v. (momspligtigt), og dels turistbuskørsel, der er en momspligtig aktivitet.

I eksemplet står (mf) for momsfritaget og (mp) for momspligtigt.

Omsætning vedrørende hyrevogne Personbefordring (mf) 1.500.000 kr. Omsætning vedrørende rutebiler Personbefordring 250.000 kr.(mf) Fragt og reklame 50.000 kr.(mp) 300.000 kr. Omsætning vedrørende turistbusser Personbefordring (mp) 200.000 kr. Virksomhedens samlede omsætning 2.000.000 kr.

Fradragsretten for moms af reparation af en rutebil vil i dette eksempel uden sektoropdeling, jf. stk. 1 om forholdsmæssig fradragsret medføre fradragsret for ca. 13% af momsen, fordi den momspligtige omsætning skal sættes i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Fradragsprocenten fremkommer på følgende måde

(250.000 kr. / 2.000.000 kr.) x 100% = 12,5%

Den tilsvarende fradragsret vil med sektoropdeling i hyrevognskørsel, rutebilkørsel og turistbuskørsel udgøre ca. 17%, fordi det er sektorens (rutebilkørsel) momspligtige aktivitet, der skal sættes i relation til sektorens samlede omsætning. Fradragsprocenten fremkommer således

(50.000 / 300.000) x 100% = 16,67%

Det bemærkes, at de øvrige 2 sektorers fradragsret er uberørt af sektoropdelingen.

I dette eksempel vil virksomheden være interesseret i sektoropdeling, da fradragsretten i så fald er størst.

Det omvendte kan også være tilfældet, og Told-Skat vil da kunne kræve af virksomheden, at den lader sig opdele i sektorer.

Generelt tillades/kan det kræves, at en virksomhed sektoropdeles, hvis momsmæssige forhold af en vis betydning taler for det.

J.2.1.4 § 38, stk. 4

§ 38, stk. 4 indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter stk. 1 og 2.

Skatteministeren har brugt sin bemyndigelse i momsbekendtgørelsen. Der henvises til bekendtgørelsens §§ 17 og 18, som vedrører henholdsvis den foreløbige opgørelse af den delvise fradragsret i forbindelse med indkøb til blandet anvendelse og de nærmere regler om udøvelse af skønnet ved indkøb til delvis privat anvendelse, se J.2.1.1.1 og J.2.1.2.1.

J.2.2 Fast ejendom - § 39

§ 39 fastsætter særlige regler for opgørelsen af delvis fradragsret for købsmoms af bygninger, der anvendes til forskellige formål. Disse formål kan f.eks. være momspligtig erhvervsvirksomhed, momsfri erhvervsvirksomhed eller private formål. Det er kun den købsmoms, der vedrører momspligtig virksomhed, der kan fratrækkes, jf. princippet i § 37. De nærmere regler herfor fremgår nedenfor.

J.2.2.1 Opførelse af bygninger - § 39, stk. 1

Efter § 39, stk. 1 kan købsmoms vedrørende opførelse af bygninger og tilbygninger, der anvendes til brug både for den momsregistrerede virksomhed og til andet, fradrages med den andel af byggeomkostningerne, som skønnes at vedrøre den momsregistrerede virksomhed efter reglerne i § 37, se J.1.

Hvis lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard, kan beregningen af den delvise fradragsret foretages på grundlag af forholdet mellem de fradragsberettigede lokalers etageareal og bygningens samlede etageareal.

Etagearealet af lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres i overensstemmelse med bygningsreglementet.

J.2.2.2 Lokaler, der ikke medregnes til virksomheden - § 39, stk. 2

§ 39, stk. 2 omhandler 2 kategorier af lokaler, der ikke er omfattet af virksomhedens lokaler efter stk. 1 og derfor ikke skal regnes med, når den delvise fradragsret skal regnes ud.

For det første drejer det sig om lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale. Det gælder, selv om lokalerne også bruges i den pågældendes erhverv. (Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1 nr. 2, se J.3)

For det andet vedrører det lokaler, der bruges til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1.

Der er derfor ikke fradragsret for købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for at indgå som en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Det gælder, som nævnt, selv om lokalerne også anvendes i virksomheden, f.eks. lokaler, der er indrettet som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken, tegnestue o.lign. Det samme er tilfældet for almindelige carporte og garager, der er opført i tilslutning til boligen. Heller ikke moms af ombygnings- reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt drift af disse lokaler kan medregnes til den delvise fradragsret efter stk. 3, fordi lokalerne end ikke delvist anses for at vedrøre virksomheden.

Købsmoms vedrørende sådanne lokaler er kun fradragsberettiget, hvis lokalerne anses for opført/anvendt udelukkende til virksomhedens brug. Hvorvidt lokalerne kan karakteriseres som en del af virksomhedens område, beror på en konkret vurdering i den enkelte sag. I vurderingen heraf kan bl.a. indgå

-hvorledes lokalerne er indrettet, herunder om der f.eks. er omkostningsfordyrende installationer, som indicerer, at lokalerne udelukkende anvendes erhvervsmæssigt

-om lokalerne er nødvendige for at drive virksomheden

-hvor lokalerne er placeret i forhold til den private beboelse, herunder hvorledes de er adskilt fra beboelsen

-hvilken type virksomheden er

-hvor stor virksomheden er

-hvor virksomhedens øvrige erhvervslokaliteter ligger

-hvad disse består i

-hvor store de er

-om de lokaler, der i øvrigt indgår i boligen, svarer til en normal bolig for indehaveren og dennes familie med hensyn til størrelse, art, indretning og udstyr

-om erhvervslokalerne i en virksomhed med ansat personale er godkendt af bygningsmyndighederne/arbejdstilsynet til erhvervsformål

-om der gives nedsættelse for lejeværdien som følge af lokalernes anvendelse til erhvervsformål

J.2.2.3 Reparation og vedligeholdelse m.v. af bygninger - § 39, stk. 3 og 4

Moms af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i bygninger, der anvendes såvel til formål, der er fradragsberettigede efter § 37, fordi de anvendes til brug for en momsregistreret virksomhed, som til andre formål, kan fradrages i det omfang, momsen direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse for fradrag, at leverandøren i sin faktura har delt prisen op for det arbejde, han har udført.

Moms af tilsvarende arbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, f.eks. udvendig vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af bygningens varmeanlæg eller andre fællesinstallationer, kan fradrages med den andel, der svarer til forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og bygningens samlede etageareal.

Bestemmelsen omfatter ikke udgifter til lys, varme, rengøring m.v. Moms af sådanne udgifter kan fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2, se J.2.1.1 og J.2.1.2.

J.2.2.4 Bemærkninger om lokaler, der bruges blandet

Bestemmelserne i § 39, stk. 1 - 4 omhandler, som ovenfor nævnt, den situation, at lokalerne bruges til momspligtig virksomhed samt til andre formål. Hvis det andet formål er at drive erhvervsvirksomhed, der er momsfri, f.eks. efter § 13, er momsen af den del af virksomheden ikke fradragsberettiget.

Det volder typisk ikke de store vanskeligheder at opgøre den ikke fradragsberettigede del, i det omfang et bestemt lokale alene anvendes til den ikke momsregistrerede virksomhed (eller privat), og lokalestandarden er ens for de forskellige anvendelser. Dette sker efter principperne i § 39, stk. 1 -4.

Hvis et eller flere lokaler anvendes til blandet erhvervsvirksomhed, skal der foretages en fordeling af den beregnede købsmoms på de aktuelle lokaler. Fordelingen foretages på baggrund af et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn henses normalt til omsætningsfordelingen mellem den momspligtige virksomhed og den momsfri virksomhed. Fradragsretten beregnes således efter principperne for blandet anvendelse i § 38, stk. 1.

J.2.2.5 Anden fast ejendom end bygninger - § 39, stk. 5

Ifølge § 39, stk. 5 kan købsmoms vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse o.lign. af anden fast ejendom end bygninger fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2.

Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes grunde og havne m.v. Moms af anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesudgifter skal behandles efter de regler, der gælder for delvis fradragsret ved blandet anvendelse, jf.§ 38, stk. 1 eller de regler, der gælder for delvis fradragsret, hvor aktivet udover at blive brugt i den registreringspligtige virksomhed anvendes privat, se J.2.1 og J.2.2.

Moms vedrørende vedligeholdelse af veje, der bruges, når der skal køres til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger og virksomhedens driftsbygninger, fradrages dog efter reglerne i § 40, stk. 1, se J.2.3.1.

J.2.3 Tilkørselsveje og medarbejdertelefoner - § 40

§ 40 indeholder specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for moms af vedligeholdelsesudgifter vedrørende tilkørselsveje (stk. 1) samt moms af anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner. (stk. 2)

J.2.3.1 Tilkørselsveje - § 40, stk. 1

Moms af udgifter til vedligeholdelse af veje, der bruges ved tilkørsel såvel til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger som til virksomhedens driftsbygninger, kan fradrages med to tredjedele.

Bestemmelsen gælder principielt kun for landbrugsvirksomheder, men der vil næppe være noget til hinder for, at man for andre virksomheders tilkørselsveje, der både giver adgang til virksomheden og til privat beboelse, anvender et tilsvarende skøn.

J.2.3.2 Medarbejdertelefoner - § 40, stk. 2

Ifølge § 40, stk. 2 kan en registreret virksomhed fradrage halvdelen af momsen vedrørende anskaffelses- og driftsudgifterne til medarbejdertelefoner, selv om de anbringes hjemme hos virksomhedens medarbejdere. Det er en forudsætning for momsfradrag, at medarbejderne skal bruge telefonen tjenstligt, og at telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden. Fradraget må dog ikke overstige momsen af den udgift, virksomheden rent faktisk har afholdt, hvilket kan forekomme, hvis virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet hos sine medarbejdere.

J.2.4 Vare- og lastvogne - § 41

Køretøjer f.eks. vare/lastvogne med over 3 tons tilladt totalvægt, traktorer, knallerter og cykler er med hensyn til fradragsret undergivet de almindelige regler efter §§ 37 og 38, der er beskrevet ovenfor under J.1.og J.2

Bestemmelsen i § 41 indeholder specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for anskaffelse (stk. l), drift (stk. 2), og leje (stk. 3) af vare- og lastmotorkøretøjer, med en tilladt totalvægt på 3 tons eller mindre.

Endvidere indeholder § 42, stk. 1, nr. 7 en begrænsning af den almindelige fradragsret for moms vedrørende anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, se J.3.

Reglerne i § 41 vedrørende små vare- og lastvogne bevirker, at der ved anskaffelsen af sådanne vogne alene skal ske en vurdering af, om vognen fuldt ud anvendes i den registrerede virksomhed. Det samme gælder ved leje. Med hensyn til driften skal det kun vurderes, om vognen overhovedet bruges i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens momspligtige aktiviteter.

J.2.4.1 Vare- og lastvogne - anskaffelse - § 41, stk. 1

Efter § 41, stk. 1 kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Bestemmelsen omfatter ikke eventuel ægtefælles anskaffelse af bil.

Bestemmelsen indebærer, at begrebet delvis fradragsret i realiteten ikke eksisterer, når talen er om de små vare- og lastvogne. Vognen skal nemlig udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. Det er således ikke alene privatkørsel, men også en hver anden kørsel, der er den momspligtige virksomhed uvedkommende, f.eks. kørsel i forbindelse med salg af momsfri ydelser og kørsel mellem hjem og arbejdsplads, som medfører bortfald af fradragsretten.

Hvis vognen udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld fradragsret for købsmomsen efter § 37.

Afgørelsen af, om der er fuld fradragsret, beror på en konkret bedømmelse af, om køretøjet rent faktisk kun anvendes til brug for den momspligtige virksomheds aktiviteter.

I denne vurdering kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel karakter. Som eksempler herpå kan nævnes om

-køretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bopæl

-køretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfri aktiviteter

-køretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser

-der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om benyttelsen af køretøjet, og i bekræftende fald, hvilket indhold aftalen har

-køretøjet er forsynet med værktøj el.lign. (montørvogne), eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder m.v. (UfR 1984.1083 H, Mn.1068, Mn. 1099)

-virksomheden skattemæssigt afskriver køretøjet som fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet

-brugeren beskattes af privat benyttelse af køretøjet (Mn.1068)

Skiftende arbejdssteder

Det er af betydning for bedømmelsen om fradragsret, hvorvidt der er tale om kørsel mellem skiftende arbejdssteder, eller der køres mellem hjem og arbejde. I sidstnævnte tilfælde foreligger der et privat formål, der er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er fradragsret for vognens købsmoms. Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser anses dog for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets moms til følge.

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset.

Lejlighedsvis kørsel mellem bopæl og fast forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger og lignende anses ikke for privat kørsel.

Vagtordning

Kørsel mellem bopæl og den registrerede virksomheds faste forretningssted anses i visse tilfælde for foretaget udelukkende til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, således at bilens købsmoms kan fradrages. Som eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor virksomheden har etableret en vagtordning, som indebærer, at medarbejderen uden for almindelig arbejdstid kan tilkaldes til reparation eller lignende hos kunder.

Det beror imidlertid på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde, om kørslen har en tilstrækkelig tilknytning til den momsregistrerede virksomheds aktiviteter, således at der er fuld fradragsret for købsmomsen.

Til brug for denne bedømmelse kan f.eks. henses til om

-kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov

-vognene er udstyret med værktøj el.lign., som de forekommende reparationer kan udføres med

-brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat

-der er lavet en vagtplan, og er rapportpligt over udkald m.v.

-det kan konstateres hvilken bil, de er brugt til de enkelte vagter

-antallet af biler står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang

-den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden

-det er muligt at komme i kontakt med den, der har vagt, i hele vagtperioden

J.2.4.2 Vare- og lastvogne - drift - § 41, stk. 2

Moms, der vedrører drift af små vare- og lastvogne på højst 3 tons i totalvægt kan fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist i den momsregistrerede virksomhed. Det er tilstrækkeligt, at vognen blot i et eller andet omfang bruges i virksomheden.

Baggrunden for bestemmelsen er dels praktiske årsager, dels at give en kompensation for reglen i stk. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for købsmomsen vedrørende anskaffelsen, hvis køretøjet bruges delvist til andre formål end den momsregistrerede virksomhed.

Fradragsretten omfatter driftsudgifter. Herunder hører også også reparations- og vedligeholdelsesudgifter, f.eks. udskiftning af bilens motor. Derimod er udgifter til en hardtop og montering af den på en varevogn, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, ikke anset for en driftsudgift, hvis moms er fradragsberettiget. Momsen af denne udgift behandles ligesom momsen af bilens anskaffelsespris, dvs. som en egentlig forbedring, jf. princippet i stk. 1, se Mn.1354.

Anskaffelse af en biltelefon anses ikke for en driftsudgift vedrørende køretøjet. Købsmoms heraf skal derfor behandles efter de almindelige regler i § 37 og 38.

Det er en betingelse for at kunne fradrage købsmomsen, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere end 20.000 kr. om året, jf § 41, stk. 4.

J.2.4.3 Lejede vare- og lastvogne - § 41, stk. 3

Efter § 41, stk. 3 kan hele momsen af driftsudgifterne trækkes fra, forudsat at køretøjet overhovedet anvendes i den momsregistrerede virksomhed. Reglen svarer til det ovenfor omtalte i stk. 2 vedrørende køretøjer, virksomheden ejer. Det samme gælder også, hvis det er virksomhedsejerens ægtefælle, der ejer køretøjet. Det er i den henseende ikke ejerforholdet, men den faktiske brug i virksomheden, der er afgørende for fradragsretten.

For så vidt angår moms af lejeudgiften kan denne trækkes fra med en tredjedel. Dette gælder uanset hvor meget af kørslen, der vedrører den momsregistrerede virksomhed, forudsat at det lejede køretøj kun anvendes delvist i den registrerede virksomhed. Hvis bilen anvendes fuldt ud i den momsregistrerede virksomhed, gælder de almindelige regler i § 37.

Det er en betingelse, at den momspligtige virksomhed omsætter for mere end 20.000 kr. årligt i momspligtige leverancer, jf. stk. 4.

J.2.4.4 Omsætning på over 20.000 kr. - § 41, stk. 4

Bestemmelsen fastsætter som betingelse for at få fradrag efter stk. 2 og 3, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere end 20.000 kr. i momspligtige varer og ydelser, se J.2.4.2 og J.2.4.3.

J.2.4.5 Skematisk oversigt over fradragsreglerne m.v.

I skemaet nedenfor vises summarisk, hvorledes bestemmelserne er i forbindelse med køb, drift, leje og salg/udtagelse af de typer køretøjer, som mange af de momsregistrerede virksomheder bruger. De nærmere regler vedrørende personbiler behandles under J.3 og reglerne om salg/udtagelse af køretøjer behandles under J.4.

De pågældende køretøjer skal helt eller delvist anvendes i forbindelse med virksomhedens momsmæssige aktiviteter. Leasing behandles som leje.

Motorkøretøjets art Fradragsret ved Moms køb leje drift ved salg 1. Personvogne uanset om bilen bruges helt eller delvis i virksomheden ingen ingen ingen ingen 2. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons a. bruges kun i virksomheden fuld fuld fuld af den fulde (kørsel mellem salgspris bopæl og virksom- hed er privat kørsel) b. bruges ikke kun ingen 1/3 fuld ingen i virksomheden (det er dog en betingelse, at virksomhedens omsætning af varer og moms- pligtige ydelser overstiger 20.000 kr. om året) 3. Vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons a. bruges kun i virk- somheden (kørsel mellem bopæl og fuld fuld fuld af den fulde virksomhed er salgspris privat kørsel) b. bruges ikke kun i delvis delvis delvis af den fulde virksomheden salgspris

J.3 Ingen fradragsret - § 42

Bestemmelsen opregner en række indkøb, hvis moms ikke kan trækkes fra, selv om de vedrører virksomhedens erhvervsmæssige og dermed fradragsretsberettigede aktiviteter. Herudover er der særlige bestemmelser for visse hotel- og restaurationsydelser, kursusvirksomheder, bilforhandlere, biludlejere samt køreskoler.

J.3.1 § 42, stk. 1

§ 42, stk. 1 opremser en række indkøb m.v., hvis købsmoms ikke er fradragsberettiget. Det drejer sig om indkøb, der vedrører kost eller bolig til indehaver og personale, naturalaflønning samt personalegoder som børnepasning og ferieboliger. Det samme gælder underholdning, restaurationsydelser, repræsentation, gaver, visse hotelophold samt personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer.

J.3.1.1 Kost - § 42, stk. 1, nr. 1

Der er ikke fradragsret for moms af indkøb af kost til virksomhedens indehaver og personale. Moms af indkøb af mad- og drikkevarer til kantiner kan dog fratrækkes, hvis kantinen er momspligtig.

Baggrunden for reglerne er, at sådanne indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, idet personalet - hvis der i stedet for kost blev givet højere pengeløn - måtte betale moms ved køb disse varer.

J.3.1.2 Bolig - § 42, stk. 1, nr. 2

Der er heller ikke fradragsret for momsen i forbindelse med anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. Begrundelsen for reglen er den samme, som nævnt ovenfor vedrørende kost til virksomhedens indehaver og personale.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som er behandlet ovenfor under J.2.2.2. Herefter anses lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, ikke for virksomhedens lokaler, selv om lokalerne også anvendes i den pågældendes erhverv.

Som eksempler på omkostninger, der vedrører anskaffelse og drift af lokaler i den private bolig, kan nævnes udgifter til opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse samt som hovedregel også udgifter til lys, varme, rengøring, møblering m.v.

Hvis de afholdte udgifter efter en konkret vurdering udelukkende er til brug i virksomheden, kan fradrag for købsmomsen dog indrømmes. Som eksempler kan nævnes udgifter til almindeligt kontorinventar, tegneborde m.v. Endvidere kan nævnes indkøb af el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private bolig. I sidstnævnte tilfælde lægges den fordeling, som ligningsmyndigheden har godkendt, til grund for fradragsretten, også selv om der herved er taget hensyn til et lokale i boligen, hvor der efter reglerne ovenfor ikke er fradragsret.

J.3.1.3 Naturalaflønning - § 42, stk. 1, nr. 3

Der er ikke fradragsret for købsmomsen i forbindelse med naturalaflønning af virksomhedens personale, da disse indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, jf. J.3.1.1. og J.3.1.2.

J.3.1.4 Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse m.v. - § 42, stk. 1, nr. 4

Købsmomsen i forbindelse med anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse o.lign. til virksomhedens personale, kan ikke trækkes fra i virksomhedens momsregnskab.

Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til personalet, således at der skal betales moms af denne udlejning, har virksomheden dog fradragsret for momsen vedrørende drift m.v. af ferieboligerne, fordi udlejningen anses for en selvstændig erhvervsmæssig aktivitet. Se Mn.592 og Mn.1009.

J.3.1.5 Underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver - § 42, stk. 1, nr. 5

Købsmomsen vedrørende udgifter til underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver er ikke fradragsberettiget.

Købsmomsen af restaurationsydelser kan dog fradrages med 25 pct, hvis udgifterne hertil er af streng erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2 og J 3.2.

Bestemmelsen omfatter ikke købsmomsen af reklameartikler eller vareprøver, hvor der er fuld fradragsret. Med hensyn til afgrænsningen mellem, hvornår købet vedrører reklame m.v., og hvornår der foreligger udgifter til repræsentation og gaver, henvises til J.1.1.1 om fuld fradragsret.

J.3.1.6 Hotelophold - § 42, stk. 1, nr. 6

Der er ikke fradragsret for momsen i forbindelse med hotelophold. Dette gælder også leje af hotelværelse samt køb af mad og drikkevarer. Dog er købsmoms af hotelophold fradragsberettiget med 25 pct., hvis udgifterne hertil er af streng erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2 og J 3.2.

J.3.1.7 Personmotorkøretøjer - § 42, stk. 1, nr. 7

Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, kan ikke fradrages i momsregnskabet.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt biler, som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide (sorte) nummerplader. Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt fuld afgift (almindelige personvogne), nedsat afgift (hyrevogne), eller slet ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner).

Visse køretøjer falder imidlertid uden for bestemmelsen, fordi de efter en konkret vurdering ikke anses for personmotorkøretøjer. Dette gælder biler, som er særligt indrettet til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er indrettet til samtidig befordring af mandskab og materiel. Købsmomsen er i disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige regler.

Det samme gælder andre transportmidler end personmotorkøretøjer (biler og motorcykler), såsom cykler, knallerter, busser, færger, og flyvemaskiner. Disse er ikke omfattet af bestemmelsen og må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med mandskabsvognene, der er nævnt overfor, behandles efter de almindelige regler.

J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser - § 42, stk. 2

Efter denne bestemmelse kan købsmomsen på hotel- og restaurationsydelser fradrages med 25 pct. Ved restaurationsydelser forstås udgifter til egentlige restaurationsbesøg, men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens egen kantine. Fradraget er betinget af, at de pågældende udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. På grund af udgifternes art præciseres det, at udgifterne skal være af streng erhvervsmæssig karakter. Udgifter til hotelophold og restaurationsbesøg med privat islæt giver derfor ikke ret til momsfradrag. Det er kun den købsmoms, som vedrører udgifter der står i et rimeligt forhold til det erhvervsmæssige formål med udgifterne, der kan fradrages med 25 pct. Hvis udgifterne anses for at være urimeligt store, kan købsmomsen fradrages på grundlag af et reduceret beløb, svarende til sædvanlige hotel- og restaurationsudgifter under hensyn til det gældende prisniveau. Bestemmelsen omfatter de hotel- og restaurationsbesøg, der finder sted fra og med 1. september 1995.

J.3.3 Erhvervsmæssig kursusvirksomhed - § 42, stk. 3

Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der driver erhvervsmæssig kursusvirksomhed, som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v., der er momspligtige efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., fradrage 25 pct moms af indkøb m.v., som vedrører overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v.

Det er en betingelse for den delvise fradragsret, at indkøbene m.v. står i et rimeligt forhold til de afholdte kurser m.v.

Bestemmelsen gælder indkøb fra og med den 1. september 1995, som vedrører overnatning og bespisning af kursister i kursusvirksomheder.

J.3.4 Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler - § 42, stk. 4

Bestemmelsen indeholder en undtagelse til § 42, stk. 1, nr. 7. I følge bestemmelsen har bilforhandlere, biludlejere samt køreskoler fradragsret efter de almindelige regler for købsmomsen vedrørende anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der købes med henblik på videresalg eller til brug for momspligtig udlejning eller undervisning.

J.4 Investeringsgoder - §§ 43 og 44

§§ 43 og 44 indeholder regler om regulering af den fradragsberettigede købsmoms af investeringsgoder, herunder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.

J.4.1 § 43

§ 43 beskriver, hvornår købsmomsen af investeringsgoder skal reguleres. Ved reguleringen ændres det fradrag, som virksomheden har opnået i forbindelse med anskaffelse af godet.

J.4.1.1 § 43, stk. 1

§ 43, stk. 1 bestemmer, at der skal ske regulering af den fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet. Det, der reguleres, er købsmomsen, som virksomheden tidligere har fået eller ikke fået fradragsret for.

Reguleringen sikrer, at fradragsretten tilpasses eventuelle ændringer i investeringsgodets brug inden for en bestemt periode, den såkaldte "reguleringsperiode".

Regulering omfatter kun de investeringsgoder, som er nærmere defineret i § 43, stk. 2, og reguleringsperiodens længde afhænger af hvilket investeringsgode, der er tale om, jf. § 44. Regulering skal ske både ved ændret brug i virksomheden af det pågældende gode og ved salg eller overdragelse af godet, jf. § 43, stk. 3. Regulering kan medføre såvel et større som et mindre fradrag.

J.4.1.2 Investeringsgodebegrebet - § 43, stk. 2

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad et investeringsgode er.

Ved investeringsgoder forstås

-maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris uden moms er over 50.000 kr., og som bliver mindre værd med tiden.

-fast ejendom, herunder til- og ombygning

-reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb på over 50.000 kr. uden moms, inden for 1 år

Den momspligtige værdi for nye biler er værdien uden moms og registreringsafgift.

Der er ikke fastsat regler for, hvilke slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier, skulpturer, kunst i øvrigt og ægte tæpper.

Som fast ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til fast ejendom hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn og brønde, se M 5.

Der er ingen værdigrænse ved fast ejendom og til- og ombygnings- eller moderniseringsarbejder på fast ejendom. Det er således af betydning at kunne afgøre, om en arbejdsydelse skal betragtes som ombygning/modernisering eller for at være reparation/vedligeholdelse, hvor der er en nedre værdigrænse. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Som eksempler på ombygning/modernisering kan nævnes indlæggelse af centralvarme og udskiftning af almindelige vinduer med termoruder.

J.4.1.3 Reguleringssituationer - § 43, stk. 3

I § 43, stk. 3 er angivet de tilfælde, hvor der skal ske regulering.

J.4.1.3.1 Ændret anvendelse - § 43, stk. 3, nr. 1

I følge bestemmelsen skal der reguleres, når anvendelsen af investeringsgodet efterfølgende giver ret til et mindre fradrag end det, der er opnået ved anskaffelsen. Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ved anskaffelsen er opnået fuld fradragsret for købsmomsen, og godet senere også benyttes til privat brug eller til ikke momspligtige aktiviteter. Det samme gælder, hvis der er opnået delvis fradragsret, og den senere brug berettiger til et lavere eller eventuelt slet intet fradrag.

Et eksempel på en reguleringssituation kan være, hvis virksomhedens indehaver inddrager virksomhedens lokaler eller dele af disse til beboelse enten til sig selv eller til sit personale. Som et andet eksempel kan nævnes, at virksomheden udlejer en driftsbygning til et selskab, som virksomheden har oprettet i forbindelse med en organisationsændring i virksomheden. Virksomheden kan dog undgå regulering, hvis den opnår tilladelse til frivillig momsregistrering af udlejningsvirksomhed.

Regulering kan også blive aktuel, når fradragsretten for købsmoms ændres som følge af, at virksomhedens aktiviteter fritages for moms i forbindelse med lovændringer. Se TfS 1993.580, der omhandler momsregulering vedrørende investeringsgoder i forbindelse med momsfritagelse for formidlingsydelser.

Derimod anses en virksomheds bygninger efter nedrivning ikke at være overgået til anden anvendelse med reguleringspligt til følge. Det samme gælder, selv om nedrivningen er sket for at sælge det grundstykke, som ejendommen lå på. Hvis virksomhedens bygninger sælges til en køber, der eventuelt vil rive disse ned, anses bygningerne ved salget for at være overgået til en anvendelse, hvor købsmomsen ikke er fradragsberettiget, jf. § 43, stk. 3, nr. 4 og J.4.1.3.4.

Hvis et anpartsselskab omdannes til et aktieselskab eller omvendt, kan man undlade at opgøre en eventuel reguleringsforpligtelse. Det er dog en betingelse, at selskabet, efter at det er omdannet, fortsætter som den samme juridiske person med samme privatretlige interesser og forpligtelser som før omdannelsen, jf. anpartsselskabslovens § 109 og aktieselskabslovens § 179. Dette gælder, selv om det nye selskab skal registreres, og det gamle selskab skal afmeldes hos erhvervs- og selskabsstyrelsen. Begrundelsen herfor er, at virksomheden såvel i henhold til sine aktiviteter som i henhold til hæftelse m.v. reelt fortsætter uændret, hvorved investeringsgodet har samme anvendelse som hidtil og følgelig ikke anses for overdraget i henhold til § 43, stk. 3, nr. 5, se J.4.1.3.5.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis to eller flere selvstændigt momsregistrerede virksomheder fusionerer. Der skal derfor i denne situation momsreguleres.

J.4.1.3.2 Ændret anvendelse - § 43, stk. 3, nr. 2

Denne bestemmelse omhandler den modsatte situation af den, som nr. 1 beskriver. I nr. 2 berettiger den faktiske anvendelse af investeringsgodet til et større momsfradrag end det, der oprindelig blev opnået ved anskaffelsen. Regulering sker såvel, når der ved anskaffelsen ikke er opnået momsfradrag som, når der er opnået delvis fradragsret.

Bestemmelsen medfører f.eks., at en virksomhed efterfølgende kan få fradragsret for købsmomsen af et investeringsgode, der oprindelig er indkøbt til brug for ikke momspligtige aktiviteter, hvis godet senere overgår til brug i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Der vil også kunne reguleres for købsmomsen, hvis et investeringsgode, som først er anskaffet til erhvervsmæssig brug, senere overgår til privat anvendelse, og senere igen anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan virksomheden ikke få fradragsret for investeringsgoder, der er indkøbt privat, og som først senere overgår til virksomheden. Det er således et krav, at godet købes og ejes af virksomheden.

Som det ses, kan der inden for reguleringsperioden ske regulering, når et investeringsgode ændrer anvendelse. Det er ikke afgørende, hvordan forholdene var på det tidspunkt, hvor aktivet blev anskaffet.

Reglerne om regulering for investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret til fradrag for købsmomsen, gælder kun for investeringsgoder, der er anskaffet den 1. juli 1994 eller senere, jf. § 84, stk. 8.

J.4.1.3.3 Salg af investeringsgoder - bortset fra salg af fast ejendom - § 43, stk. 3, nr. 3

Efter § 43, stk. 3, nr. 3 skal der reguleres for fradragsretten vedrørende købsmomsen af et investeringsgode, når det sælges, hvis der ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen. Bestemmelsen omfatter ikke salg af fast ejendom, hvis reguleringsregler findes i § 43, stk. 3, nr. 4.

Salg på tvangsauktion og eksportsalg sidestilles med frivilligt salg.

Salget behandles reguleringsmæssigt, som om investeringsgodet overgår til fuld fradragsberettiget anvendelse.

Virksomhedens salg af aktiver anses for levering, jf. § 8, stk. 1. Der skal svares moms ved salget, når virksomheden, da den købte godet eller senere, har fået fradrag for købsmomsen. Afgørende er, om godet på salgstidspunktet helt eller delvist bruges i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Virksomheden skal beregne moms på samme måde som ved almindeligt varesalg.

Ved salget anses godet for i den resterende del af reguleringsperioden at blive anvendt til fuldt fradragsberettigede formål. Der skal derfor reguleres i de tilfælde, hvor virksomheden, da den anskaffede godet, kun havde delvis fradragsret for købsmomsen.

Der er loft over reguleringsbeløbet, som højst kan udgøre 25% af salgsprisen uden moms.

J.4.1.3.4 Salg af fast ejendom - § 43, stk. 3, nr. 4

Efter denne bestemmelse skal der ske regulering af fradraget for købsmomsen, når fast ejendom sælges. Salget sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Hvis der har været fradragsret for momsen i forbindelse med den faste ejendoms anskaffelse eller opførelse, skal der reguleres for den del af momsfradraget, som vedrører den resterende del af reguleringsperioden. Man kan dog undlade regulering i det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen. Køberen kan indtræde eller succedere i sælgerens reguleringsforpligtelse.

Salg af fast ejendom på tvangsauktion sidestilles med hensyn til regulering af momsfradraget med salg i frivillig handel.

J.4.1.3.5 Overdragelse af driftsmidler - virksomhedsoverdragelse - § 43, stk. 3, nr. 5

§ 43, stk. 3, nr. 5 foreskriver, at der skal reguleres for momsfradraget i den situation, hvor et driftsmiddel overdrages som led i hel eller delvis overdragelse af virksomheden. En sådan overdragelse skal efter § 8, stk. 1, 3. pkt. ske uden moms, og overdragelsen sidestilles derfor med driftsmidlets overgang til ikke fradragsberettiget formål. Ligesom ved salg af fast ejendom, jf. ovenfor under J.4.1.3.4, kan regulering dog undlades, hvis køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

J.4.1.4 Gennemførelse af reguleringen - § 43, stk. 4

Efter § 43, stk. 4 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for gennemførelse af reguleringen efter stk. 3. Denne bemyndigelse har ministeren brugt i momsbekendtgørelsens kapitel 5.

J.4.1.4.1 Overdragelse af reguleringsforpligtelser

Bekendtgørelsens kapitel 5, § 19 åbner mulighed for, at reguleringsforpligtelsen i visse tilfælde kan overdrages i forbindelse med salg m.v. af investeringsgoder. Det bevirker, at der ikke skal ske momsberegning i forbindelse med overdragelsen.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis investeringsgodet sælges inden for reguleringsperioden, jf. § 44.

Bestemmelsens anvendelsesområde er

-ved salg af fast ejendom, jf. § 43, stk. 3, nr. 4

-ved overdragelse af driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af virksomheden, jf. § 43, stk. 3, nr. 5

2 betingelser

Bekendtgørelsens § 19 kræver, at der er 2 betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan overdrage en reguleringsforpligtelse med virkning for momsopgørelsen

-salget skal ske til en køber, der har krav på mindst samme momsfradragsret for det pågældende investeringsgode, som sælgeren havde, da han anskaffede det

Hvis køberen på overdragelsestidspunktet har en mindre fradragsret end sælgeren havde, da han anskaffede godet, kan køberen dog overtage reguleringsforpligtelsen for et beløb, der svarer til køberens fradragsret på overdragelsestidspunktet. Den resterende del af reguleringsforpligtelsen skal sælger afregne som salgsmoms efter de almindelige regler.

-køberen skal afgive en erklæring om, at han vil overtage reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden for det beløb, der ellers skal efterreguleres som salgsmoms af sælger

Købers erklæring skal laves på en særlig blanket, som er udstedt af Told-Skat. Sælger skal underrette sin told- og skatteregion om, at køber har overtaget reguleringsforpligtelsen.

Hverken sælger eller køber er forpligtet til at indgå aftale om, at reguleringsforpligtelsen overgår til køberen. Hvis køber og sælger ikke kan blive enige om en sådan aftale, hviler reguleringsforpligtelsen på sælger, som skal betale salgsmoms af godet i forbindelse med dets afhændelse. Investeringsgodet anses ved overdragelsen for at overgå til momsfrit formål for sælgeren i den resterende del af reguleringsperioden. Det har den virkning, at det ikke kun er det pågældende års andel af momsen, men momsen for hele den resterende del af reguleringsperioden, der skal reguleres for.

J.4.1.4.2 Sikkerhedsstillelse

Hvis køber af en fast ejendom ikke ønsker at overtage reguleringsforpligtelsen, kan Told-Skat i følge ovennævnte bekendtgørelses § 20 tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen vedrørende den faste ejendom.

Muligheden for at stille sikkerhed er begrænset til reguleringsforpligtelser vedrørende fast ejendom. Sikkerhedsstillelsen skal i princippet opretholdes uændret i reguleringsperioden, hvilket vil sige uden årlige nedskrivninger i den resterende del af perioden. Told- og skatteregionerne kan dog efter en konkret vurdering i de enkelte tilfælde give tilladelse til en årlig nedskrivning af sikkerhedsstillelsen, f.eks. hvis det er åbenbart, at indfrielse af sikkerhedsstillelsen ikke vil komme på tale. Som eksempel herpå kan nævnes salg af en fabriksbygning, der er specielt indrettet som sådan og ligger i et industrikvarter, se TfS 1990.302.

Hvis ejendommen overdrages på ny eller overgår til en anvendelse, hvor køberen ikke har fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den resterende del af perioden straks til betaling.

J.4.2 Selve reguleringen - § 44

§ 44 indeholder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.

J.4.2.1 Reguleringsperioden - § 44, stk. 1

§ 44, stk. 1 fastsætter reguleringsperiodens længde.

For driftsmidler er reguleringsperioden fastsat til 5 år.

For fast ejendom samt reparation og vedligeholdelse heraf er reguleringsperioden fastsat til 10 regnskabsår.

Reguleringsperioden regnes fra aktivets anskaffelsestidspunkt og inkluderer det regnskabsår, hvori reguleringsperioden starter.

Reguleringsperioden for fast ejendom begynder dog først at løbe fra ibrugtagningstidspunktet, når ejendommen er opført til udlejning. En virksomhed, der er frivillig momsregistreret for opførelse af fast ejendom med henblik på udlejning, anses først at have taget ejendommen i brug på det tidspunkt, ejendommen eller en del af den lejes ud for første gang.

Når reguleringsperioden er udløbet, kan investeringsgodet tages ud til momsfrit formål, f.eks. til privat brug, uden at det får momsmæssige konsekvenser.

J.4.2.2 Regulering i det enkelte år - § 44, stk. 2

Efter § 44, stk. 2 foretages reguleringen i det enkelte regnskabsår med lige store andele over reguleringsperioden. For driftsmidler reguleres der således med en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel i det enkelte regnskabsår.

Det beløb, der reguleres, er det momsbeløb, som virksomheden har haft fradragsret for i forbindelse med anskaffelsen/ibrugtagningen. Det gælder, uanset om der oprindelig er opnået fuld eller delvis fradragsret.

Reguleringen sker på grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted i det enkelte regnskabsår i forhold til fradragsretten i anskaffelses-/ibrugtagningsåret. Der skal dog ske en samlet regulering for den resterende del af reguleringsperioden, når et investeringsgode sælges eller overdrages, samt ved regulering i forbindelse med afmeldelse fra registrering.

J.4.2.3 Eksempler på beregning af reguleringsbeløb

Følgende eksempler er medtaget til nærmere belysning af reglerne om opgørelse af reguleringsbeløb i forbindelse med indtrædelse af en reguleringsforpligtelse. Det er i eksemplerne forudsat, at virksomhederne anvender kalenderåret som regnskabsår.

Eksempel 1

En virksomhed købte i maj måned 1992 en maskine. I forbindelse med dette køb medregnede virksomheden 150.000 kr. til købsmomsen. Ved virksomhedens afmeldelse fra registrering i juli måned 1995 overgår maskinen til en ikke fradragsberettiget anvendelse.

Der skal i dette tilfælde reguleres 60.000 kr., som fremkommer således

Fradrag ved anskaffelsen.......................... 150.000 kr. Reduktion med 1/5 af fradraget for hvert regnskabsår, der er gået (afsluttet) siden anskaffelsen 1992 30.000 kr. 1993 30.000 kr. 1994 30.000 kr. ............. 90.000 kr. Reguleringsbeløb.................................. 60.000 kr.

Eksempel 2

Virksomhed A - der normalt har både momspligtige og momsfri aktiviteter - købte i 1990 et edb-anlæg. Momsen af anskaffelsessummen udgjorde 500.000 kr., svarende til en årlig "andel" på 100.000 kr.(1/5). Virksomheden var i 1990 berettiget til 80% fradrag og medregnede således 400.000 kr. til købsmomsen vedrørende edb-anlægget.

I løbet af 1991 indskrænker virksomheden sine momsfri aktiviteter og kan ved udgangen af 1991 konstatere, at årets fradragsprocent for bl.a. edb-anlægget har været 89. Denne ændring i fradragsprocenten medfører imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har været mindre end 10 i forhold til anskaffelsestidspunktet.

I 1992 har virksomheden slet ingen momsfri aktiviteter - altså fuld fradragsret. Herved bliver virksomheden berettiget til at kompensere for den forøgede fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet. Reguleringsbeløbet beregnes på grundlag af årets "andel" af den betalte moms (100.000 kr.) og udsvinget i fradragsretten (20%), dvs. 20% af 100.000 kr. = 20.000 kr.

I 1993 genoptager virksomheden de momsfri aktiviteter, således at årets fradragsprocent bliver 65. Den ved anskaffelsen godtgjorte "andel" på 80.000 kr. har således været for stor, og virksomheden skal reducere købsmomsen med 15% af 100.000 kr. = 15.000 kr.

I 1994 bliver fradragsprocenten 75. Denne ændring medfører ingen regulering, da udsvinget er mindre end 10.

Herefter er reguleringsperioden udløbet, og udsving i fradragsprocenten i 1995 og senere vil ikke medføre reguleringer - heller ikke selv om fradragsprocenten i et eller flere af disse regnskabsår bliver nul. Hvis anlægget sælges, skal der betales moms af salgsprisen efter lovens almindelige regler.

Skematisk kan reguleringsforløbet opstilles således

Anskaffelsesår: 1990

Købsmoms: 500.000 kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 80% (400.000 kr.)

Regnskabsår Fradragsprocent Reguleringsbeløb 1990 80 - 1991 89 - 1992 100 + 20.000 kr. 1993 65 - 15.000 kr. 1994 75 -

Eksempel 3

I 1990 har virksomheden opført et byggeri. Momsen af opførelsesomkostningerne har udgjort 1.000.000 kr., som fuldt ud er medregnet til købsmomsen.

I 1994 inddrages 1/4 af bygningen til formål, for hvilket virksomheden ikke har fradragsret (fx bolig).

For den del af bygningen, der inddrages til boligformål, ændres fradragsretten således i 1994 fra 100 til 0%, og der skal ske regulering af købsmomsen (1/4 af 1.000.000 kr.) for den resterende del af perioden. I dette tilfælde udgør reguleringsbeløbet 6/10 af 250.000 kr. = 150.000 kr.

Anskaffelsesår: 1990

Købsmoms: 1.000.000 kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 100%

Regnskabsår Fradragsprocent Reguleringsbeløb 1990 100 - 1991 100 - 1992 100 - 1993 100 - 1994 3/4 - 100 - (750.000) - 1/4 - 0 (250.000 x 6/10) 150.000 kr.

Eksempel 4

En virksomhed, der har kalenderåret som regnskabsår, køber i 1994 en maskine, som skal anvendes til både momspligtige og momsfrie aktiviteter. Momsen af anskaffelsesprisen udgør 200.000 kr. Hvis fradragsprocenten for det pågældende år udgør 70, vil virksomheden kunne medregne 140.000 kr. til den indgående moms ved anskaffelsen. I 1995 og 1996 er fradragsprocenten henholdsvis 65 og 55.

I 1997 sælges maskinen for 500.000 kr. inkl. moms.

Der skal i 1997 ske regulering for den resterende del af reguleringsperioden, dvs. for årene 1997 og 1998.

Reguleringsforløbet ser herefter således ud

År Anvend- (a) (b) (c) Årets (d) Årets Årets else Årets "Forskud" fradrags- faktiske regu- "andel" (70% - procent fradrags- lering (1/5 af 1/5 af ret (d-b) 200.000) 200.000) (c x a) 1994 blandet 40.000 28.000 70 28.000 0 1995 blandet 40.000 28.000 65 26.000 0 *) 1996 blandet 40.000 28.000 55 22.000 -6.000 1997 salg 40.000 28.000 (100) (40.000) 12.000 **) 1998 40.000 28.000 (100) (40.000) 12.000 **)

*)Da forskellen mellem det aktuelle års fradrag (65%) og fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet (70%) er under 10%, foretages ikke regulering i 1995.

**)Virksomheden vil således kunne medregne et momsbeløb på 24.000 kr. for den resterende periode til den indgående moms i det kvartal, hvor investeringsgodet sælges. Beløbet udgør 12.000 kr. for 1997 og 12.000 kr. for 1998.

Reguleringsbeløbet kan dog højst udgøre 25% af salgsprisen ekskl. moms (salgsprisen ekskl. moms udgør 80% af 500.000 kr. = 400.000 kr.), dvs. 25% af 400.000 kr.) = 100.000 kr. I dette eksempel er reguleringsbeløbet mindre end 100.000 kr., og der kan derfor ske regulering af hele beløbet (24.000 kr.).

J.4.2.4 Bagatelgrænse - § 44, stk. 3

Efter § 44, stk. 3 reguleres ikke for fradragsretten for købsmoms af investeringsgoder, hvis udsvinget i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.

Denne bagatelgrænse gælder, hvadenten udsvinget er positivt eller negativt i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.

J.5 Skader og erstatninger

Fradragsretten for momsen af omkostninger til udbedring af skader er ikke lovfæstet, men reguleret dels af domstolpraksis dels af administrativ praksis.

Som noget karakteristisk for skader og erstatninger er der tale om, at skadevolder (forsikring) til skadelidte leverer ny ydelse til kompensation for den tidligere tabte/mangelfulde. Sælger har således lagt salgsmoms på den oprindelige ydelse, og spørgsmålet opstår derfor, hvorledes der skal forholdes med momsen af den kompenserende ydelse, idet momslovens system er, at værditilvæksten kun skal momsbelægges én gang.

J.5.1 Generelt

Udgangspunktet er, at den skadelidte virksomhed har fradrag for momsen af udbedringsomkostningerne, forudsat at den er momsregistreret og har fuld fradragsret for købsmomsen, se J.5.1.2.1.

Hvis den skadelidte virksomhed ikke er momsregistreret eller i øvrigt ikke har fuld fradragsret for købsmomsen, kan den skadevoldende virksomhed få fradragsretten på betingelse af, at skadevolder er en momsregistreret virksomhed, se J.5.1.2.3.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse af varer og fast ejendom anses normalt den, der er ejer af de beskadigede ting.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse/tyveri af udlejet eller leaset løsøre anses normalt den, som lejer ud. Det gælder, selv om lejeren i følge lejekontrakten påtager sig erstatningsansvar for skader på eller tyveri af det lejede udstyr. I vurderingen lægges der vægt på, at det er lejeren, der i henhold til lejekontrakten skal have leveret en ydelse i form af leje af en genstand (f.eks. tv-apparat) i modsætning til, hvis genstanden sælges (leverance). Det, der skal erstattes, er således et driftsmiddel uden moms og ikke en solgt vare med moms, se Mn.798.

J.5.1.1 Transportskader

Forsendelse på sælgers risiko

Hvis nogle solgte genstande er gået tabt under forsendelsen fra en momsregistreret virksomhed, og forsendelsen er sket på sælgers risiko, skal sælger ikke betale salgsmoms af varen. Er varerne beskadiget, skal sælger kun betale moms af den pris, som køberen betaler. Sælger anses som skadelidt.

Det tab, som eventuelt skal erstattes af fragtføreren, (eller forsikringsselskabet) er derfor varens pris uden moms.

Herved stilles både sælger og køber i momsmæssig henseende, som om

aftalen ikke var indgået.

Forsendelse på købers risiko

Hvis varerne er gået tabt eller beskadiget, mens de blev sendt mellem 2 registrerede virksomheder, og forsendelsen er sket på købers risiko, kan køberen fradrage varens købsmoms. Køberen betragtes som skadelidt.

Det tab, der eventuelt skal erstattes, er derfor varens pris uden moms. Det gælder, uanset om betalingen helt eller delvist modtages fra et forsikringsselskab, hvor køberen har tegnet transportforsikring.

Herved stilles både sælger og køber momsmæssigt, som om salget har fundet sted. Sælger skal betale salgsmoms af de solgte, men beskadigede varer, og køber kan fradrage købsmomsen heraf.

Forsendelse på transportvirksomhedens risiko

Moms af omkostninger til udbedring af skader på forsendelser, hvor transportvirksomheden bærer risikoen for varerne, behandles fradragsmæssigt efter de regler, der er beskrevet nedenfor under J.5.1.2.

J.5.1.2 Andre skader

I det følgende beskrives, hvorledes reglerne er for momsfradrag i en række situationer, dels for skadelidte dels for skadevolder.

J.5.1.2.1 Skadelidte virksomheders indkøb, reparationer m.v.

En skadelidt virksomhed kan fradrage momsen vedrørende indkøb, reparationer m.v., der bruges til at genoprette skader, som virksomheden er blevet påført, efter de almindelige regler om momsfradrag, jf. specielt §§ 37 og 38.

Det gælder, uanset om den skadelidte virksomhed selv må bære tabet ved skaden, eller den kan få tabet dækket ved erstatning fra en skadevolder eller et forsikringsselskab. Det tab, der i sidstnævnte tilfælde skal erstattes, bliver således genanskaffelsesprisen/reparationsprisen uden moms.

Hvis skadelidte kun har delvis fradragsret for sin købsmoms, bliver det tab, han skal have erstattet, værdien plus den del af momsen, som skadelidte ikke kan fradrage som købsmoms.

J.5.1.2.2 Skader udbedret af den skadelidte virksomhed selv

Den skadelidte virksomhed skal ikke beregne salgsmoms af erstatningskrav m.v. i de tilfælde, hvor den selv udbedrer skader på egne varer eller driftsmidler, for hvilke den har fradragsret for købsmomsen. Af hensyn til reguleringsforpligtelsen skal der dog beregnes salgsmoms, hvis aktivet, der udbedres, er fast ejendom eller driftsmidler, hvis værdi uden moms er mere end 50.000 kr. Momsen er fradragsberettiget efter de almindelige regler. Ikke fuldførte (afleverede) entreprisearbejder ved opførelse af fast ejendom anses momsmæssigt for egne varer, hvis risikoen for skader på entreprisearbejdet påhviler leverandøren i henhold til entreprisekontrakten. Det forhold, at bygherren, f.eks. for at få byggelån, har forsikret byggeriet under opførelsen, ændrer ikke i vurderingen, se f.eks. Mn.318.

Hvis den skadelidte virksomhed kun har delvis fradragsret for sin købsmoms, jf. § 38, skal den derimod beregne salgsmoms i det omfang, den ikke har fradragsret. Der skal dog kun betales moms, hvis virksomheden er momsregistreret for fremstilling og salg af tilsvarende ydelser.

J.5.1.2.3 Skader forvoldt af registrerede virksomheder

En registreret skadevolder, der må yde betaling for skade inklusive moms, kan, som nævnt under J.5.1, undertiden fradrage sin moms af omkostningerne til udbedring af skaden i tilfælde, hvor skadelidte ikke er momsregistreret eller ikke har fuld fradragsret for momsen. Skadelidte har i så fald ingen fradragsret for momsen.

Skadevolders fradragsret for moms er betinget af

-at erstatningskravet er opstået som led i skadevolderens momspligtige aktiviteter

-at erstatningen indeholder moms

-at skadevolderen kan dokumentere, at erstatningsbeløbet indeholder moms

Hvis en momsregistreret skadevolder selv udbedrer den forvoldte skade, skal der ikke betales moms af udbedringsarbejdet, se J.5.1.2.2.

J.5.1.3 Erstatninger

Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke betale moms af beløbet, medmindre dette må anses for hel eller delvis betaling for momspligtige leverancer.

Ved afgørelse af, om et almindeligt erstatningskrav skal opgøres med eller uden moms må det, der er anført ovenfor under J.5.1.2 lægges til grund.

J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler

Ved opgørelse af momstilsvaret i forbindelse med tilbagetagelse af driftsmidler m.v., der er handlet på afbetalingsvilkår med sædvanligt ejendomsforbehold, må der sondres mellem, om driftsmidlet m.v. overtages i henhold til det gældende ejendomsforbehold af den oprindelige sælger eller af en anden virksomhed, f.eks. et finansieringsselskab, jf. Dep.300.

J.6.1 Sælgers tilbagetagelse

Sælgeren af driftsmidlet m.v. kan foretage regulering af momsgrundlaget med et beløb (uden moms), der godtgøres eller godskrives køberen i forbindelse med tilbagetagelsen af det solgte, på betingelse af, at der udstedes kreditnota.

Hos køberen af det tilbagetagne aktiv reduceres den fradragsberettigede købsmoms på grundlag af den kreditnota, sælgeren har udstedt.

Ovennævnte fremgangsmåde finder også anvendelse, hvor køberen er erklæret konkurs.

J.6.2 Finansieringsselskabets tilbagetagelse

Et finansieringsselskab - eller en anden virksomhed end den oprindelige sælger - der har overtaget en kontrakt med ejendomsforbehold, må ikke i forbindelse med tilbagetagelse af de pågældende aktiver udstede kreditnota med deklareret moms.

Det samme gælder, selv om selskabet måtte være registreret for salget af de pågældende varer. Der er ikke i relation til finansieringsselskabet tale om returvarer.

Selskabet må heller ikke udstede afregningsbilag med deklareret moms, fordi der ikke er indgået en almindelig handel.

Hvis køberen er gået konkurs, skal der ikke i forbindelse med finansieringsselskabets tilbagetagning af det solgte aktiv ske nogen momsmæssig regulering.

Afsnit J - Fradrag

Virksomheder har som hovedregel ret til at trække momsen (købsmoms) fra på de varer og momspligtige ydelser, der anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

3 typer fradragsret

Der sondres mellem tre forskellige former for fradragsret, nemlig

-fuld fradragsret, f.eks. varer indkøbt til videresalg, maskiner til brug for virksomhedens produktion, og ydelser alt til brug for virksomhedens momsmæssige aktiviteter, jf. § 37

-delvis fradragsret, f.eks. edb-udstyr, kontorinventar og telefon, der bruges både erhvervsmæssigt og privat, eller som bruges af en virksomhed, der sælger såvel momspligtige varer og ydelser som momsfri ydelser, jf. §§ 38 - 41

-ingen fradragsret, dvs. indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser eller som i øvrigt vedrører formål, der er nævnt i § 42.

J.1 Fuld fradragsret - § 37

Bestemmelsen i § 37 fastsætter reglerne om fuld fradragsret for moms på indkøb m.v. til brug for momspligtig virksomhed, dvs. fradrag for købsmomsen.

Bestemmelsen svarer til artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv.

J.1.1 Fuld fradragsret - § 37, stk. 1

Ifølge § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af købsmoms fradrage momsen af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.

Efter bestemmelsen gælder fradragsretten for de momsregistrerede virksomheder. Den fradragsberettigede moms er momsen af virksomhedens indkøb eller den moms, virksomheden i øvrigt skal betale for varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer, dvs. i forbindelse med driften af den momspligtige virksomhed. Det gælder også leverancer udført i udlandet.

Der er dog ikke fradragsret for indkøb m.v. til brug for leverancer af varer og ydelser, der er fritaget for moms efter § 13. Det betyder bl.a., at læger ikke kan fratrække afgiften på deres indkøb til brug i lægepraksis.

Det er derimod ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af deres leverancer. Indkøb til brug for eksport eller andre leverancer m.v. med "0"- sats efter §§ 34 - 36 er derfor fuldt fradragsberettigede.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøbene m.v. udelukkende anvendes til brug for den registreringspligtige virksomhed. Hvis indkøb også anvendes til andre formål, f.eks. til brug for ikke registreringspligtig virksomhed, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i §§ 38 - 41.

J.1.1.1 Praksis

Administrativ praksis har i en række afgørelser taget stilling til, hvornår en virksomheds indkøb af varer og ydelser kan anses for udelukkende at blive anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Afgørelserne vedrører i det væsentlige købsmomsen vedrørende anlægsaktiver, driftsmidler, inventar samt løbende driftsudgifter, herunder udgifter til personale og reklame.

Hvis købsmomsen vedrører anskaffelse af anlægsaktiver, kan momsen fratrækkes momstilsvaret, hvis aktivet udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Anlægsaktiver

Det afgørende er, om anlægsaktivet efter en konkret vurdering kan anses for at have en nødvendig eller i hvert fald almindelig og naturlig tilknytning til samt indgår som en integreret del af den momsregistrerede virksomhed med den følge, at det anvendes til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter. Formål, som er virksomheden uvedkommende eller ikke synes at være et naturligt led i den momsregistrerede virksomheds drift og omsætning, bevirker, at der ikke er fradragsret efter § 37. De spørgsmål, som har været behandlet, har typisk vedrørt anlægsaktiver, som efter deres art også kan bruges privat eller er omfattet af bestemmelserne i §§ 38-42. Endelig kan momsen af aktiver, der anses for at vedrøre virksomhedens leverancer, som er fritaget for moms efter § 13, ikke fradrages.

Som eksempel kan nævnes, at fradragsret er anerkendt for momsen af byggeomkostningerne ved opførelsen af et enfamiliehus, der udelukkende blev anvendt til kontor og udstilling. Momsen vedrørende den faste ejendoms sauna og svømmebassin kunne dog i den konkrete sag ikke fratrækkes, selv om disse faciliteter ikke blev anvendt privat, men kun af kunder og personale. Svømmebassinet og saunaen fandtes ikke at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og momspligtige leverancer.

Købsmoms vedrørende svømmebassiner er dog blevet accepteret fratrukket momstilsvaret i tilfælde, hvor den momsregistrerede virksomhed har bestået f.eks. i drift af et hotel, et feriecenter eller en campingplads, og hvor bassinet har været en underholdningsforanstaltning for de besøgende. I disse tilfælde er aktivet blevet anset for udelukkende at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer. Hvis virksomheden udlejer svømmebassinet til skoler eller foreninger til sportsaktiviteter, opfyldes kravet om den udelukkende anvendelse til virksomhedens momspligtige leverancer ikke, og momsen kan følgelig ikke fratrækkes.

Når f.eks. et svømmebassin, sauna, solarium, motionsredskaber m.v. er anskaffet til personalets brug i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, er der fradragsret for købsmomsen. Aktiverne indgår som en integreret del af virksomhedens normale omklædnings- og badefaciliteter, hvor købsmomsen også er fradragsberettiget.

Som yderligere eksempler på anlægsaktiver, hvor købsmomsen er anset for fradragsberettiget, kan nævnes skurby/containerby, som medarbejdere i en entreprenørvirksomhed bruger til at overnatte i. I vurderingen af, om aktivet (skurbyen) kun bruges til virksomhedsrelevante formål, skal henses til, om disponeringen af rummene er usikker, om containerne kan flyttes, om medarbejderen kun bruger skurbyen når han skal på arbejde, og om det er nødvendigt på grund af arbejdets art at bruge sådan et overnatningssted. Se Mn.1351.

Der er også anerkendt fradragsret for moms af byggemodning af arealer, der skulle bruges til opførelse af bygninger m.v. til virksomhedens eget brug. Dette gjaldt dog ikke moms af byggemodning af arealer, der var bestemt til salg, og moms af byggemodning på en grund, som virksomheden havde købt, og hvor der allerede var foretaget byggemodning.

På den anden side kan moms af udgiften til nedrivning af bygninger fratrækkes momstilsvaret som købsmoms i tilfælde, hvor der ville have været fradragsret for omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Dette gælder, selv om det frigjorte areal skal sælges, anvendes til boligbyggeri eller andet formål, hvor der ikke er fradragsret.

Der er derimod ikke fradragsret for eventuel efterfølgende byggemodning i de nævnte tilfælde.

Hvis aktiverne overgår til anden anvendelse, f.eks. til private formål, skal reglerne om regulering af købsmoms for investeringsgoder bruges.

Driftsmidler

Købsmoms af driftsmidler, som en registreret virksomhed har anskaffet til brug i virksomheden, kan fratrækkes i momstilsvaret. Betingelsen for fuldt fradrag er også i dette tilfælde, at materiellet kun bruges i virksomheden, og at det udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Ligesom ved spørgsmålet om fradragsret for moms af anlægsaktiver skal der i hvert enkelt tilfælde ske en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige virke. Uvedkommende formål kan ikke accepteres, hvis der skal opnås fuld fradragsret for købsmomsen efter § 37.

Som eksempel på driftsmidler, hvis moms kan fratrækkes i momstilsvaret, kan nævnes biltelefoner, også selv om de er installeret i en personvogn. Det kræves, at det er godtgjort, at der kun er tale om erhvervsmæssig brug i en momspligtig virksomhed.

Også moms ved køb af køretøjer, f.eks vare- og lastvogne, knallerter og cykler kan fratrækkes fuldt ud, forudsat den udelukkende erhvervsmæssige brug. Moms ved køb af personvogne, der er indrettet til at transportere højst 9 personer, kan ikke fradrages, uanset om køretøjet bruges helt eller delvist i virksomheden. Se § 42, stk. 1, nr. 7 og J.3.1.7.

Som eksempler på udgifter til aktiver, der på trods af deres private præg er anset for at vedrøre dem momspligtige virksomheds leverancer, kan nævnes udgifter til tv- og videoapparater, som bruges på danske fiskefartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Det samme gælder musikinstrumenter, som tilhører virksomheden, og som er købt til brug for et orkester, hvis medlemmer alle er medarbejdere i virksomheden. Baggrunden for denne praksis skal ses i lyset af, at medarbejdernes trivsel påvirker virksomheden og dens omsætning, og at aktiverne bruges på arbejdspladsen og tillige i virksomhedens interesse.

En virksomhed, der vil drive momspligtig virksomhed, f.eks. ved at udleje et lystfartøj, kan trække momsen af købesummen fra i momstilsvaret på betingelse af, at aktivet udelukkende anvendes til at leje ud. I vurderingen af, om et lystfartøj overhovedet anvendes erhvervsmæssigt, eller der er tale om hobbyvirksomhed, indgår en række konkrete momenter, jf. C.1.4.1. Hvis aktivet bruges privat, kan der ikke foretages fradrag for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til den private benyttelse, jf. § 38.

Løbende driftsudgifter

Løbende driftsudgifter, der har en nær tilknytning til den momspligtige virksomheds omsætning og udelukkende anvendes hertil, berettiger til fradrag - for selve driftsudgifternes vedkommende i indkomsten, for købsmomsens vedkommende i momstilsvaret. I det omfang, udgifterne bruges privat, kan der ikke opnås fradrag. Derfor skal det i første omgang vurderes, om udgiften er anvendt til en vare/ydelse, der kan bruges privat. Hvis det er tilfældet, skal det dernæst afgøres, om udgiften i den konkrete sag alene er brugt i den momspligtige virksomhed.

Som eksempler på driftsudgifter, hvis købsmoms er anerkendt fratrukket, kan nævnes, udgifter til drift af de aktiver, der er omtalt ovenfor, udgifter til drift af el- og gasværkers demonstrationslokaler for husholdningsapparater og sammes indkøb af levnedsmidler til brug ved demonstrationerne. Se også TfS 1994.756, hvor momsen af udgifterne til reparations- og vedligeholdelsesarbejder på en klosterkirke, der tilhørte et gods, blev anerkendt som fradragsberettiget købsmoms, fordi klosterets drift blev anset for en integreret del af den momspligtige virksomhed vedrørende godset.

Som yderligere eksempler på tilfælde, hvor der er fradragsret for købsmomsen, kan nævnes udgifter til udsmykning f.eks. i frisørsaloner og restauranter, udgifter til blade, fagblade, faglitteratur, personale- og kundeblade inden for den registrerede virksomheds område samt ugeblade og tidsskrifter, der lægges frem til kunderne, f.eks. i frisørsaloner. Med hensyn til fremstilling og distribution af de nævnte blade kan momsen af indkøb vedrørende dette medregnes til købsmomsen efter lovens almindelige regler.

Personaleudgifter

Ud fra synspunktet om, at personalerelaterede udgifter normalt er fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for virksomhedens momspligtige omsætning, kan købsmomsen heraf fradrages i momstilsvaret.

Derfor kan købsmoms af arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet, når det arbejder for virksomheden, fradrages. Det samme gælder moms af arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til personalets rådighed.

Det samme gælder "civilbeklædning" såsom benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden, idet det betragtes som en slags uniform. Det er dog en betingelse for fradrag, at tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er synligt, skal være forsynet med firmaets navn eller logo, og at det er forbudt de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid. Medarbejderen skal være pålagt at levere tøjet tilbage til virksomheden, når hans ansættelse ophører. De nævnte betingelser søger at sikre, at tøjet udelukkende anvendes til brug for virksomheden og ikke privat.

Også købsmoms af sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til sit eget personale til lån, medens det er ansat i virksomheden, kan normalt fragå i momstilsvaret.

Moms af andre typer personaleudgifter, som f.eks. omkostninger til lærebøger og til andre undervisningsaktiviteter, f.eks. uddannelse af personale, udgifter til kørekort til mekanikerlærlinge, bogudgifter til lærlinge m.fl., kan fratrækkes momstilsvaret. Det er normalt en betingelse, at uddannelsen kan kræves af arbejdsgiveren. Dette gælder dog ikke revisionsvirksomheders udgifter til ansattes lærebøger, hvor købsmomsen kan fratrækkes, selv om arbejdsgiveren ikke kan kræve uddannelsen. Udgiften er desuagtet anset for at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer.

Som yderligere eksempler på personalerelaterede udgifter kan nævnes udgifter til inventar, køkkenudstyr, service, rengøringsmaterialer m.v. til brug i virksomhedens frokoststue. Dette hænger sammen med, at arbejdsgiveren har pligt til at stille rum og visse faciliteter til rådighed for personalets frokost.

Reklameudgifter

Løbende udgifter i form af driftsudgifter til reklame er fradragsberettigede i virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms kan trækkes fra i virksomhedens momstilsvar.

Det er karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Som eksempler på udgifter, der er anset for reklameudgifter med fradragsret for købsmomsen til følge, kan nævnes modetøj, som en virksomhed gratis stiller til rådighed for et ugeblad som gevinster i ugebladets konkurrencer, se Mn.1360. Virksomheden var i den konkrete sag agent for og eneforhandler af modetøjet i Danmark, og ugebladet omtalte modetøjet i forbindelse med konkurrencen. I pakken med gevinsten var udover et lykønskningskort fra ugebladet lagt et varekatalog.

Se også Mn.1044, hvor momsen af en virksomheds lejeudgift til en bus, som blev anvendt til at transportere potentielle kunder fra virksomhedens detailudsalg til fabrikken, og som var påmalet firmaets navn m.v., blev anset for at vedrøre en fradragsberettiget reklameudgift.

På samme måde og ud fra samme synspunkt behandles moms af sportsbeklædning, som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som udleveres gratis til sportsforeninger eller andre sportsudøvere. Det samme gælder sportstøj, der udleveres af en importør/forhandler; men beklædningen behøver i dette tilfælde ikke at være forsynet med anden reklame end et almindeligt varemærke for det pågældende fabrikat. Til gengæld skal sportsorganisationen forpligte sig til i en vis periode at undlade at bruge tilsvarende beklædning af andre fabrikater, ellers ville reklameværdien være begrænset eller slet ingen.

Ligeledes ud fra et reklamesynspunkt er der fradragsret for købsmomsen af håndbøger, der indeholder teknisk/faglige redegørelser samt omtale af virksomhedens produkter, og som udleveres gratis til virksomhedens kunder samt til andre inden for den pågældende branche. Samme praksis gælder for reklametryksager m.v. til brug i forbindelse med sælger- eller forbrugerkonkurrencer.

Udgifter til reklameartikler, hvis indkøbspris eller fremstillingspris ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og som i reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer med henblik på uddeling blandt kunder og potentielle kunder, betragtes i almindelighed som fradragsberettigede, såvel skattemæssigt som momsmæssigt. Det er en betingelse for fradrag, at varerne på iøjnefaldende måde er forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at have mistet betydningen som handelsobjekter. Som eksempler kan nævnes plastiklegetøj vedlagt en vare, opskriftskort i en plastboks, lightere, lommeknive, visitkort, vin, jf. TfS 1994.401.

J.1.2 Købsmoms - § 37, stk. 2

Bestemmelsen indeholder en nærmere afgrænsning af den fradragsberettigede moms.

J.1.2.1 § 37, stk. 2, nr. 1

Momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, kan henregnes til den den fradragsberettigede moms.

Fakturadatoen kan normalt anses for leveringstidspunkt og er således afgørende for, i hvilken periode købsmomsen kan trækkes fra.

Det er derimod ikke en betingelse, at fakturabeløbet og dermed den tillagte moms er betalt. Moms vedrørende f.eks. en maskine, der er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, kan således medregnes til købsmomsen og herefter trækkes fra allerede på faktureringstidspunktet.

Der er dermed et sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne fakturerede varer og ydelser til de momspligtige leverancer, og det tidspunkt, hvor køber kan medregne momsen heraf til købsmomsen. Om det momsretlige leveringsbegreb henvises til § 23 og F.1.

Momsen af virksomhedens indkøb, som er leveret til og betalt af virksomheden, kan normalt medregnes til købsmomsen, selv om virksomheden efterfølgende måtte få indkøbsprisen helt eller delvist refunderet fra trediemand, og der er andre - evt. ikke registrerede - medindehavere. Refusion fra trediemand kan forekomme, f.eks. i tilfælde, hvor der udføres arbejde på en fast ejendom, som virksomheden bruger.

Indkøb, der vedrører et registreret interessentskabs momspligtige aktiviteter, kan medregnes til købsmomsen, selv om udgiften er afholdt af en af interessenterne personligt.

Moms af fakturerede forudbetalinger kan også medregnes til købsmomsen, jf. § 23, stk. 3, hvor betalingstidspunktet anses for leveringstidspunkt, når betaling finder sted, inden levering eller fakturering er sket.

Hvis en registreret virksomhed, der ved indkøb til brug for virksomheden har ydet forudbetaling til en leverandør af varer og momspligtige ydelser, lider tab på forudbetalingen som følge af leverandørens konkurs, el.lign, kan købervirksomheden medregne momsbeløbet af forudbetalingen til købsmomsen. Der skal ikke efterfølgende ske regulering af købsmomsen som følge af tabet. Det krav, som køberen anmelder i sælgers konkursbo, skal være ekskl. moms, jf. Dep.506.

J.1.2.2 Køb fra andre EU-lande - § 37, stk. 2, nr. 2

Efter § 37, stk. 2, nr. 2 er der fradragsret for virksomhedens erhvervelser fra andre EU-lande. Virksomheden skal efter § 11 betale moms af disse erhvervelser og har fradragsret for momsen, hvis varen er erhvervet til brug for virksomhedens registreringspligtige leverancer. Moms af EU-erhvervelser behandles derfor på samme måde som den moms, indenlandske leverandører har faktureret til virksomheden, se D.9 og G.7.

Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til købsmomsen i den periode, hvor de momsretligt anses for erhvervet, jf. § 25 og F.2.

J.1.2.3 Køb fra lande uden for EU - § 37, stk. 2, nr. 3

Efter § 37, stk. 2, nr. 3 er der fradragsret for momsen på virksomhedens køb fra lande uden for EU. Virksomheden skal efter § 12 betale moms af de indførte varer, som skal momsberigtiges ved indførslen. Den moms, der er betalt i forbindelse med varens indførsel til Danmark, kan fratrækkes efter samme regler, som hvis varerne var købt i Danmark.

Moms af varerne (importmoms) kan fradrages på det tidspunkt, hvor varerne er blevet fortoldet, jf. § 26

Moms, som i henhold til EU's forsendelsesordning er afkrævet en hovedforpligtet for en T-forsendelse, kan ikke medregnes til købsmomsen, hverken hos den hovedforpligtede eller hos afsenderen, hvis retureksemplaret af forsendelsesangivelsen ikke modtages hos Told-Skat.

En hovedforpligtet er en fysisk eller juridisk person, som er godkendt som kautionist efter EU's regler, og som har kautioneret for moms og eventuel told vedrørende varer, der sendes, jf. EU's forsendelsesordning.

J.1.2.4 § 37, stk. 2, nr. 4

Efter § 37, stk. 2, nr. 4 er der fradragsret for momsen af ydelser, som virksomheden indkøber i andre EU-lande, og som det påhviler virksomheden at betale momsen af. Det er ydelser, som virksomheden som aftager skal betale moms af efter § 46, stk. 1, nr. 3. Det drejer sig om ydelser, der er nævnt i §§ 18 - 21, dvs. rådgivningsydelser, m.v., transportydelser og ydelser knyttet til transport, herunder når de leveres af formidlere, se E.3.5-E.3.8 og L.1.2.3.

J.1.2.5 § 37, stk. 2, nr. 5

Efter § 37, stk. 2, nr. 5 er der fradragsret for den moms, der skal betales efter §§ 6 og 7. Efter disse bestemmelser, skal momspligtige personer betale moms, hvis de for egen regning opfører bygninger til salg eller udlejning, til brug for virksomheden eller dennes indehaver under de omstændigheder, der er nævnt i §§ 6 og 7, se D.5.

J.1.2.6 Dokumentation

Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumentation kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer.

Købekontrakter og slutsedler, f.eks. vedrørende motorkøretøjer, kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation.

For importerede varer anvendes de månedlige importspecifikationer fra Told-Skat som dokumentation.

Vedrørende opgørelse af momstilsvaret henvises til O og momslovens § 56.

J.1.3 Udtagning - § 37, stk. 3

J.1 Fuld fradragsret - § 37

J.1.1 Fuld fradragsret - § 37, stk. 1

J.1.2 Købsmoms - § 37, stk. 2

J.1.3 Udtagning - § 37, stk. 3

J.1.4 Byttehandel - § 37, stk. 4

J.2 Delvis fradragsret

J.2.1 § 38

J.2.2 Fast ejendom - § 39

J.2.3 Tilkørselsveje og medarbejdertelefoner - § 40

J.2.4 Vare- og lastvogne - § 41

J.3 Ingen fradragsret - § 42

J.3.1 § 42, stk. 1

J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser - § 42, stk. 2

J.3.3 Erhvervsmæssig kursusvirksomhed - § 42, stk. 3

J.3.4 Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler - § 42, stk. 4

J.4 Investeringsgoder - §§ 43 og 44

J.4.1 § 43

J.4.2 Selve reguleringen - § 44

J.5 Skader og erstatninger

J.5.1 Generelt

J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler

J.6.1 Sælgers tilbagetagelse

J.6.2 Finansieringsselskabets tilbagetagelse