MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT A - INDLEDNING

Afsnit A - Indledning

A.1 Historisk baggrund

Merværdiafgift, set i internationalt lys, er ikke en ny beskatningsform.

En generel beskatning af privat forbrug har tidligere været knyttet til kriser og krige.

Både efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.

Efter 2. Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer provenu for at dække de offentlige udgifter.

A.2 Teori

Formålet med en generel forbrugsbeskatning er at beskatte varer og tjenesteydelser ved personligt forbrug.

Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter til forbrug afholdt af private personer.

Private personer skal ikke fortolkes snævert, men omfatter i de fleste landes skattelove også varer og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker, organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det der sker erhvervsmæssigt.

En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik skat f.eks. punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser.

En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte forbruger eller indirekte.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger ved at skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til dem, der endeligt skal betale skatten.

A.2.1 Opkrævning af skatter

En generel indirekte forbrugsskat kan opkræves enten som en enkeltledsafgift, eller som en flerledsafgift.

A.2.1.1 Enkeltledsafgift

Enkeltledsafgift kan opkræves som

-en afgift i producentleddet

-en afgift i engrosleddet

-en afgift i detailleddet.

A.2.1.2 Flerledsafgift

En generel indirekte forbrugsskat kan også opkræves som en flerledsafgift. Afgiften omfatter alle omsætningsled i det økonomiske kredsløb.

Flerledsafgiften kan være af kumulativ art dvs., at afgiften overvæltes fra hvert led til næste led, så der bliver betalt afgift af afgiften. Dette benævnes også kaskadeeffekt.

Følgende eksempel illustrerer dette princip. Afgiftssatsen er sat til 10% og fortjenstmargin til 1000.

Før afg. Afgift Efter afg. Råvareprod. 1000 100 1100 Færdigvareprod. 2100 210 2310 Grossist 3310 331 3641 Detailhandler 4641 464 5105 Samlet afgift 1105

Den reelle afgiftsbelastning i detailleddet bliver således ikke 10% men ca. 24%.

En flerledsafgift kan også opkræves som en merværdiafgift.

Karakteristisk for sådanne flerledsafgifter er den vertikale opbygning fra råvarerproducent til detailleddet. Afgørende er også hvorledes investeringsgoder behandles og den egentlige beregning af merværdiafgiften.

En afgift efter merværdiprincippet indebærer, at det alene er det endelige forbrug, der beskattes, i det der er fradragsret for alle komponenter, der indgår i produktionen mv., dvs. det der ikke endeligt forbruges.

I merværdiafgiften er der også fradragsret allerede på anskaffelsestidspunktet for investeringsgoder.

Ved en generel merværdiafgift, hvor der ikke er fritagelser, vil beskatningsgrundlaget afspejle det faktiske private forbrug, da alle køb, der vedrører produktionen mv., kan fratrækkes.

A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift

En merværdiafgift kan beregnes på grundlæggende tre måder

-Subtraktion

-Addition

-Kreditmetoden

Følgende simplificerede eksempler viser principperne i de tre metoder

Facts

Salg 100 Købspris for solgte varer 50 Overheadomkostninger 20 Lønninger 15 Renter 5 Fortjeneste 10 Afgiftssats 10% Additionsmetoden Lønninger 15 Renter 5 Fortjeneste 10 Momsgrundlag (værditilvækst) 30 Afgift 3 Subtraktionsmetoden Salg 100 Omkostninger: Køb 50 Overhead 20 Momsgrundlag 30 Afgift 3 Kreditmetoden Afgift på salg (100) 10 Minus afgift af køb (50+20=70) 7 Nettoafgift 3

Et væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at beskatningen hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes et fler-sats system og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten. Den enkelte virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der er ikke som i kreditsystemet en umiddelbar sammenhæng mellem afgiftssatsen og detailprisen.

Additionsmetoden er vanskelig at anvende i et system med månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da "overheaded" omkostninger som oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt at indpasse i destinationsprincippet, jf nedenfor. Det samme kan siges om subtraktionsmetoden.

Kreditmetoden eller merværdiafgiften, anvendes i langt de fleste lande, der har merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der har merværdiafgift.

Merværdiafgiften er illustreret i A.5.1.

Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften har i forhold til de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves en årlig angivelse, men kan anvendes i et system med kvartal- eller månedsangivelser. Se endvidere nedenfor om krav til merværdiafgiftssystemet.

Destinationsprincippet

Ved en forbrugsbeskatning er det vigtigt, at det for den endelige forbruger er uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller indført.

Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan dette føre til, at private forbrugere køber indførte varer, med deraf følgende konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der betaler afgift.

For at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift i destinationslandet, er det nødvendigt at der ikke sker en afgiftsbelastning i oprindelseslandet.

En vare skal således, når der sker beskatning i destinationslandet (importlandet) være fuldstændig afgiftsfritaget i oprindelseslandet (eksportlandet).

Anvendelsen af dette princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved eksport er anvendt i international sammenhæng i GATT, nu World Trade Organization.

A.3 Momsens indførelse

Lov om almindelig omsætningsafgift, lov nr. 102 af 31. marts 1967, blev vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967 samtidig med kildeskatteloven. Danmark fik derved fra den 3. juli 1967 - som et af de første lande - en generel merværdiafgift (moms), dvs. en afgift på merværdien i alle led af den erhvervsmæssige omsætning. Momsen afløste den tidligere oms, også kaldet engrosoms.

Momsloven bygger på "Redegørelse vedrørende Merværdiafgift", som Finansministeriet afgav i december 1964.

Ved en merværdiafgift opkræves som præciseret i A.2.1.3 afgift i alle omsætningsled, hvilket dog ikke fører til en dobbeltbeskatning, da hvert omsætningsled kun betaler moms af den merværdi (værditilvækst), der er tilført varen eller ydelsen i virksomheden.

Hensynet bag loven var og er, at en generel forbrugsbeskatning i mindst muligt omfang bør gribe ind i erhvervsstrukturen og påvirke forbrugernes dispositioner, dvs. afgiften skal være neutral, se A.5.2.

I perioden fra 1967 til 1978 omfattede loven uden undtagelse alle varer, mens kun tjenesteydelser, som var specifikt nævnt i loven, var omfattet af momspligten.

EF's 6. momsdirektiv

Som følge af vedtagelsen af EF's 6. momsdirektiv blev det momspligtige område udvidet i 1978 med en generel momspligt for tjenesteydelser (i det efterfølgende blot kaldet ydelser). Herefter er kun ydelser, som udtrykkeligt er nævnt i loven, undtaget fra momspligten.

Baggrunden for gennemførelsen af EF's 6. momsdirektiv var en Rådsafgørelse fra 1970 (EFT nr. L 94 af 28/4-1970), efter hvilken medlemslandenes finansielle bidrag til EU bl.a. skal bestå af en andel af det fælles beregningsgrundlag for medlemsstaternes moms. Denne andel er i dag på 1,4%. For at opnå en retfærdig fordeling af forpligtelsen var det nødvendigt at harmonisere beregningsgrundlaget herunder især bestemmelserne om momspligten og momsfritagelserne i alle medlemsstaterne.

6. momsdirektiv tilvejebringer ikke den i rådsafgørelsen af 21/4 1970 forudsatte fuldstændige harmonisering af momsgrundlaget, idet medlemsstaterne for en række nærmere specificerede varer og tjenesteydelser indtil videre kan beholde deres nuværende ordning, dvs. momspligt, henholdsvis momsfritagelse, som ikke er i overensstemmelse med direktivets hovedbestemmelser.

Som eksempel på afvigelser fra det fælles beregningsgrundlag, som Danmark er berettiget til at fortsætte med i en overgangsperiode, kan nævnes, at man fortsat kan fritage personbefordring og afsætning af jord og fast ejendom for moms, ligesom man fortsat kan opkræve moms af radio- og fjernsynslicens og visse offentlige kulturelle tjenesteydelser, såsom teaterforestillinger. Afvigelserne skal dog ikke kunne føre til økonomisk gevinst eller tab for den enkelte stat, idet der ved overførsel til EU af den fastlagte andel af momsprovenuet skal kompenseres for afvigelserne.

A.4 Lovændringer

A.4.1 Væsentlige lovændringer i perioden 1967-1977

Loven blev i 1970 ændret sådan, at kommunale og amtskommunale institutioner, der blev drevet i fællesskab af flere kommuner eller amtskommuner, bortset fra forsyningsvirksomheder, ikke skulle betale moms af leverancer til de kommuner eller amtskommuner, som var parthavere i institutionen.

På samme måde skulle andre offentlige virksomheder, bortset fra offentlige forsyningsvirksomheder, kun betale moms af deres leverancer mod betaling til andre og ikke af de varer, som den offentlige virksomhed fremstillede til eget brug.

Ved en ændring af loven i 1973 blev der skabt mere generelle retningslinier bl.a. indenfor kravene til virksomhederne.

Registrerede virksomheder skal således efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale, ligesom pengeinstitutter mv. efter anmodning skal oplyse om deres økonomiske mellemværende med navngivne registre-rede virksomheder. Endelig blev der skabt hjemmel til at fastsætte retningslinier for udveksling af oplysninger af betydning for kontroludøvelsen hos toldvæsenet, respektive skattevæsenet.

1967-loven indeholdt en bestemmelse om, at private og ikke registrerede virksomheder kunne få godtgjort betalt moms af nybyggeri af såvel erhvervsmæssigt byggeri som boligbyggeri mv. Bestemmelserne blev justeret i 1972 og 1973 og bortfaldt helt i 1977. I stedet blev det muligt at lade sig frivilligt registrere for udlejning mv. af fast ejendom til erhvervsmæssigt brug.

I 1973 blev loven ændret, så der blev givet tilskud til mælk og mejeriprodukter. Forbrugerpriserne på disse produkter blev derved helt eller delvis friholdt for moms. Ordningen er ændret flere gange i årenes løb, og der gives i dag alene delvis refusion af momsen på modermælkserstatninger.

A.4.2 Væsentlige lovændringer i perioden 1978-1992

Ud over den tidligere nævnte udvidelse af det momspligtige område i 1978, skete der i perioden fra 1978 til 1992 relativt få ændringer af momsloven.

Således blev der i 1982 indført moms på erhvervsmæssig turistkørsel, herunder turistkørsel med udenlandske busser.

I 1985 fjernede man den såkaldte pålægsmoms for offentlige institutioner, der fremstillede varer og momspligtige ydelser udelukkende til eget brug (byggearbejde, rengøring og vask samt fremstilling af tryksager) og udvidede momspålægget for private virksomheder mv. til også at omfatte ombygnings- og moderniseringsarbejder samt visse reparationsydelser.

Samtidig indførte man en ordning, hvorefter kommuner og amtskommuner får købsmomsen på indkøbte varer og momspligtige ydelser fra private virksomheder refunderet via en mellemkommunal udligningsordning, som kommuner og amtskommuner selv finansierer.

Momsmæssigt spiller det for kommunerne mv. ikke nogen rolle for valget mellem at producere selv og købe hos private. For statsinstitutionernes vedkommende skete der en omlægning af budgetreglerne, så institutionerne ikke mere skal kalkulere med købsmoms, idet denne refunderes via en tillægsbevilling til finansloven.

Også på klageområdet er der gennemført ændrede regler i årenes løb. Frem til 1987 kunne afgørelser, truffet af de tidligere toldkamre eller af det daværende Direktoratet for Toldvæsenet, ankes til Skatteministeriet, Departementet. I 1987 ændredes klageadgangen, sådan at Direktoratet for Toldvæsenet traf endelig administrativ afgørelse i sager, som toldkamrene havde afgjort i første instans, mens Skatteministeriet, Departementet kunne træffe endelig administrativ afgørelse i sager, som Tolddirektoratet havde truffet i første instans. Begrænsningen i klageadgangen omfattede dog ikke spørgsmål henhørende under Momsnævnets kompetenceområde.

1. januar 1990 blev spil om penge undtaget fra momspligten som følge af den samtidig indførte lov om afgift af spillekasinoer.

Derudover ophævede man i 1991 den såkaldte afsmitningsmoms, dvs. det forhold, at man skulle betale moms af ydelser til eget brug, hvis man afsatte tilsvarende ydelser til 3. mand. Afsmitningsmoms er dog bibeholdt inden for byggeområdet.

1. januar 1991 blev det momspligtige område udvidet som følge af gennemførelsen af EF's 18. momsdirektiv, så der nu også skal betales moms af deponering og forvaltning af værdipapirer samt visse former for kreditter og kreditgarantier.

De to seneste momsændringer vedrører en afkortning af kredittiden samt en lang række ændringer og særordninger som følge af gennemførelsen af EF's indre marked 1. januar 1993.

Den væsentligste ændring som følge af EF's indre marked er, at der ikke længere opkræves importmoms ved indførsel fra andre EF-lande og at salg til private i andre EF-lande som udgangspunkt sker med dansk moms. For nye transportmidler gælder dog særlige regler. Endvidere blev der indført nye regler om moms på transport af varer inden for EF's område. De nye regler for EF-samhandlen er overgangsregler, som gælder fra 1. januar 1993 til 31. december 1996. Ordningen udløber imidlertid ikke automatisk, men ophører først, når EU har vedtaget en ny ordning.

Told-Skat-fusionen 1990

Efter fusionen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i 1990 blev klageadgangen ændret, sådan at told- og skatteregionerne nu træffer førsteinstansafgørelse. Afgørelserne kan ankes til Told- og Skattestyrelsen, som træffer endelig administrativ afgørelse. Spørgsmål, som hører under Momsnævnets kompetenceområde, se U.2.4, kan dog fortsat ankes til Momsnævnet. Momsnævnet er direkte i loven tillagt kompetence i de mest vitale spørgsmål, fx afgrænsning af momspligten, og repræsenterer et alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold.

A.4.3 Momsloven 1994

Ved revision af momsloven i 1994 var formålet i højere grad at opnå sammenhæng med EU's momsdirektiver, primært 6. momsdirektiv, således at der nu anvendes samme systematik og terminologi som i EU-retten.

Endvidere blev der gennemført nogle få strukturændringer. Ved lovændringen skete der en anden vægtning mellem lov og bekendtgørelsesstof.

En lang række af de bestemmelser, der tidligere var at finde i bekendtgørelserne er nu optaget i selve momsloven.

Hermed er opnået, at de momsmæssige bestemmelser nu fremtræder mere sammenhængende, og dermed mere brugervenlig.

Det drejer sig om

-regulering af fradrag

-undervisningsvirksomhed

-ydelser

-brugte varer

-momspligtens indtræden

-godtgørelser til museer

-fritagelser for visse selvstændige grupper

Her ud over er der sket ændringer vedrørende

-registreringsgrænsen

-turistsalg

-betingede rabatter

-fællesregistrering

De senere ændringer er beskrevet i de enkelte afsnit i momsvejledningen.

Endelig er Momsnævnets kompetence ændret i en udvidende retning.

A.5 Momssystemet - generelt

A.5.1 Merværdiafgiftsprincippet

Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at virksomheden kan trække den moms fra, som de har betalt ved produktionen af varen, dvs. råvare og produktionsomkostninger.

Virksomheden skal altså kun betale moms af den værditilvækst, der sker i virksomheden.

Eksempel Pris uden moms Købsmoms Salgsmoms Momstilsvar Råvare- producent Indkøb 0 0 Salg 80 20 20 Færdigvare- producent Indkøb 80 20 Salg 200 50 30 Grossist Indkøb 200 50 Salg 240 60 10 Detailhandler Indkøb 240 60 Salg 320 80 20 Samlet momsbeløb 80

A.5.2 Momsens neutralitet

En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne om indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen måde må påvirke erhvervets og forbrugerens dispositioner.

For at kunne sige, at en afgift er neutral over for erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at der betales den samme afgift, uanset hvor mange handelsled en vare passerer,

-afgiften udtrykt i procent af vareprisen er den samme, lige meget hvor varen bliver købt, og

-afgiftsbelastningen skal procentvis være den samme, uanset om varen er fremstillet med håndkraft eller ved brug af maskiner.

Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i erhvervslivet.

For så vidt angår import, medfører kravet om neutralitet, at afgiften på en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en indenlandsk produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal betale for importvaren.

For eksporten betyder kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til, er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte eller indirekte afgiftsbelastning.

I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke må indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for andre. Derfor bør så mange varer og ydelser som muligt være omfattet af afgiftspligten.

Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke i sig selv har utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller forbrugsvalget.

Momsen opfylder således i højere grad end nogen anden afgift de betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.

Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder er omfattet af registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er stillet ens såvel arbejds- som likviditetsmæssigt.

Forord til afgørelser

"Afgørelser" indeholder samtlige de afgørelser, der er henvist til i "Momsvejledningen" 1993.

Dette omfatter afgørelser truffet af Momsnævnet, Skatteministeriet, Departementet og Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen samt domstolene.

Afgørelserne har derfor som udgangspunkt tidligere været offentliggjorte, men også ikke tidligere offentliggjorte afgørelser er medtaget, som udtryk for Told Skats opfattelse af gældende praksis.

Afgørelserne er optrykt i den nummerorden og med samme tekst, som de er optrykt i publikationerne, "Momsafgørelser" (de blå hæfter) og TOLD SKAT Nyt. Afgørelser til og med TOLD SKAT Nyt nr. 9, maj 1993 er medtaget.

Afgørelserne er anført med et nummer samt ved en markering af hvilken instans, der har truffet afgørelsen, fx Mn.687, dvs. Moms-nævnets afgørelse nr. 687.

Domme, ministerspørgsmål mv. findes i et afsnit efter afgørelserne. Domme mv. er optaget i kronologisk orden.

Det er ikke tanken at ajourføre afgørelsesbindet. Nye afgørelsen bliver offentliggjort i TOLD SKAT Nyt.

Bagest i bogen findes et omfattende stikordsregister, der henviser til sidenumre.

Skatteministeriet

Told- og Skattestyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Stikordsregister for afgørelser

A

Administration

fast ejendom

fordringer

grundejerforening

hyrevogne

lovbestemte ordninger

pensionskasser

revisorer

sommerhusgrunde

Advokater

Advokathonorar

Advokatydelser

Afbetalingskøb

Afbetalingssalg

Afgiftssats, levering

Afregningsbilag

Agenter

Agenturvirksomhed

Aktindsigt

Alternative energianlæg

Alternative helbredere

Amatørspillerudstyr

Andelsboligbyggeri

Andelskapital

Andelsslagterier

Ankefrist

Annoncer

Anparter

Antenneforeninger

Anvisningsprovisioner

Anvisningssalg

Arbejdstøj

Arbejdsvogne

Arkitektkonkurrencer

Attester mv.

Auktionssalg

Automobiler

leasing

Avlsheste

B

Badeanstalter

Baderum

Bandager

Bandagistvirksomhed

Bankgaranti

Beboerforeninger

salg af øl mv.

service

vaskerier

Beddingspladser

Bedriftssundhedstjenester

Beklædning

Benzinchecks

Beskadigede motorkøretøjer

Beskadigelse af varer

Beskyttede pensionater

Bestyrelseshonorarer

Betalingsstandsnings- og konkursboer

Betingede rabatter

Bidrag

kommunal parkeringsfond

Biler

fradrag

handel

Billedtæpper

Billedvævning

Billetstøtteordninger

Bivokstavler

Byttehandler

Blade

Blod

Blodderivater

Blomster

Boksleje

heste

fragtcentraler

Bondegårdsferier

ferie på landet

Bonuscheck

Bortforpagtning

frivillig registrering

hoteller m.m.

landbrugsejendomme

Bortkomst

Brancheforeninger

Brandsikringskonsulenter

Brandslukning

udstyr

Briller

Brugspanthavere

Bryggeri

Brændstof

Bugsering

Busmoms

éndagsindkøbsrejser

fradrag

handicapbefordring

kørsel i ind- og udland

overliggerdage

pakkeforsendelser

rejsebureauer

tilskud

udenlandsk

Busser

salg

Byggemoms

administration

andelsboliger

arkitektydelser

aktionærers grunde

byggelånsrenter

byggemodning

egen regning

egne grunde

finansieringsomkostninger

fremmed regning

frivilliges arbejde

garantirater

interessefællesskab

konsortier

kurstab

leveringstidspunkt

pantebreve

projekteringsarbejde

prøvehuse

rabatter

reparation

selvbyggere

stempelomkostninger

tilslutningsomkostninger

udlæg

Byttehandler

bivokstavler

frimærker

Bøger

Børnefilmklubber

Børsintroduktion

Både

byggeri

pladser

udtagelse til eget brug

C

Campingpladser

fradrag

Campingvogne

fradrag 48

brugte

Containere

Copialia

D

Dagcentre

Danske publikationer

Dataaviser

Datterselskaber

Delvis fradragsret

Demonstrationskøretøjer

Demonstrationslokaler

Deposita

Depoter

Diamanter

Dispositionsret

Distriktsblade

Dokumentation

købsmoms

salg til turister

Domsmænd

Dressur

Driftsbygninger

Driftsmidler

lystfartøj

returnering

Drikkepenge

Duelighedsprøver

Dyrlæger

fradrag

E

Edb

kurser

service

undervisning

EF-Kommissionen

Eftersyn

udlevering af regnskabsmateriale

Ejendomsadministration

Ejendomsmæglere

Ejendomsvurderinger

Ejerlag

Ejerlejlighedsforeninger

Eksportvirksomheder

Emblemer

Éndagsindkøbsrejser

Énfamilieshuse

Éngangsbeløb

Entréindtægter

Entreprenørvirksomhed

Erhvervsråd

Erstatning

fradrag

advokatsalær

Etablering

F

Fagblade

fradrag

Faglitteratur

Fakturaer

krav til

Fast ejendom

administration

fradrag

udlejning

Fejlprojektering

Ferielejligheder

formidling

time-share

udlejning

Feriemotel

Ferietogter

Filmklubber

Finansieringsvirksomhed

Fjerkræudstillinger

Fjernvarmeanlæg

indskud

Flagallé

Flaskepant

Fly

reservedele, indførsel

Flyselskaber

bespisning af udenrigspassagerer

bespisning mv. af passagerer

Fodboldklubber

Forbindsstoffer

Forbrugertilskud

Forbrugsforening

Forbrændingsanstalter

Fordringer

Foreningsblade, fagblade o. lign.

Forkortet momsperiode

Formidling

feriehusudlejning

ferielejligheder

hyrevogne

kommunernes hjemmepleje

kunstværker

provision

Formueforvaltning

Forsamlingshuse

Forsikring

erstatning

virksomhed uden for EF

Forsikringsselskaber

edb-service

Forskning

Forsyningsvirksomhed

Forudbetaling

fradrag

Forureningsskader

Forvaltning

udlændinge

værdipapirer

Forventet tab

Forældelse

afbrydelse

forgæves udlæg

skønsmæssig ansættelse

strafansvar

Fradragsprocent

Fradragsret

brugt køretøj

gevinster

varevogne

Fragtafviklingsgebyr

Fragtcentraler, boxleje

Fredet hovedbygning

Fremvisning af film

Fribilletter

Frieksemplarer af tidsskrifter

Frimærker

byttehandel

forsendelser

klubber

midlertidig indførsel/udførsel

prøvning

Fritagelse

billedtæpper

billedvævninger

fuglefoder

kunstværker

"Frit-i-hus"-sendinger

Frivillig registrering

bortforpagtning

landbrugsejendomme

Fryserum

Fusioner/fissioner

fradrag

Fællesantenneforeninger

Fællesregistrering

koncernforbundne selskaber

Førstedagskuverter

G

Gadebelysning

Garager

fradrag

leje

udlejning

Garanti

Gaver/repræsentation

fradrag

Generationsskifte

Genoprettelse af skader

fradrag

Gevinster

bortlodning

fradragsret

gratis udlevering

kort

Gratisvarer

Gravning

Gravsteder

Grundejerforeninger

administration

Guldmønter

fradrag

Gældsvedgåelsesbo

Gågade

H

Halmfyringsanlæg

Handel med erhvervsejendomme

Handicapbefordring

Hardtop

Havnepladser

Herberger

Heste

pension

træning

Hjemmehjælp, privat

Hjemmeslagtning

Holdingselskaber

leverancer til datterselskaber

Hospitalskantiner

Hotelophold

Hotelværelser

Hovedbygning

Hundedressur

Hvervepræmier

Hyrevogne

administration

formidling

varekørsel

Hæftelse

aktieselskabers bestyrelse

interessenter

intern aftale

solidarisk

Højskoler

I

Idrætsforeninger

Idrætshaller

Illustratorer

Import

brugte biler

udlæg

Indbetalingskort

Indmeldelsesgebyrer

Indskud

Inkasso

fradrag

salær

Installation af halmfyringsanlæg

Installationsomkostninger

Interessefællesskab

Interessentskaber

fradrag

Interflora

Investeringsundersøgelser

J

Jazz-klubber

Julemærker

Juridisk bistand

K

Kaffe

fradrag

kaffemaskiner

kaffestuer

Kalendere

Kalibrering

Kampagneandele

Kantinedrift

kaffetilberedning

kommunale kaffestuer

momsfri

momspligtig omsætning

tilskud

Kapel

Kapital

indskud

udlodning

udvidelser

Kapsejlads

både

Kautionsforsikringspræmier

Kirker

fradrag

kirkegårdsdrift

Kloakbidrag

Kollektivhuse

servering

Kommission

salær

udlejning

Koncerner

fællesregistrering

salg inden for koncerner

Konkurs

Konkursboer

fradrag

modregning

Konstaterede tab

Kontaktlinser

Kontogebyr

Kontor

Kontoring

Konventionalbod

leveringsfrister

Korn- og foderstofbranchen

salg til udlandet

Kost

fradrag

leverancer

Kreditkort

selskaber

Kulde

Kunstforeninger

Kunstværker

bureau

formidling

fradrag

fritagelse

salg

Kursavancer

Kursgevinster

Kurstab

Kursusfaciliteter

udlejning 217, 359

Kursusophold

Kvæg

eksport

markeder

Kvægkontrol- og svinekontrolforeninger

Købekontrakter

rentetillæg

Kølerum

Kørelærere

skole

Køreplaner

Køreskoler

fradrag

undervisning

Kørsel med småforsendelser

L

Laboratorier

Ladningskontrol

Landarbejderboliger

Landbrugsdrift

eksekutor

optagelse i landbrugsregistret

Landvindings- og pumpelag

Lastbiler

Leasingydelser

Legal Opinions

Leje

bus

parkeringspladser

Lejrskoler

Licens

indtægter

ydelser

Licitationer

Lokaler

fradrag

parcelhus

Losning og lastning

Lossepladser

Lotterier

Lydaviser

Lysanlæg

Lysreklamer

Lystbådehavne

indskud

Lystfartøjer

driftsmiddel

fradrag

udlejning

vinteropbevaring

Lægdommere

Læger

salg af medicin

vagtordninger

Lærebøger

Låseservice

M

Madleverancer m.v.

se også servering

til pensionister

Malerier

Mandskabsbygninger

Marchforeninger

salg af mad o.lign.

Markedsanalyser

Markedsforlystelser

Markedsundersøgelser

Marketenderier

Maskiner

midlertidig brug til eksport

salg

Medaljer

Medarbejderaktier

Medborgerhuse

Medicinsalg

Medlemsbidrag

Mellemhandlerprovision

Minigolf

Modefremvisninger

Moderselskaber

Modregning

bidragsrestance

konkursboer

negativ indkomstskat

overskydende moms

overskydende skat

rentegodtgørelse

tvangsakkord

Mosterier

Motionsredskaber

Motocross-cykler

Motorkøretøjer

brugte

medarbejder ejet

Motorløb

Museer

fritagelse for moms

tilbagebetaling

toldfrihed

Musik

foreninger

instrumenter

Mærkevaretøj, gevinster

Mønter

gangbare

salg i velgørende øjemed

samlerbrug

N

Nedrivning

Nummerplader

O

Offentlige virksomheder

Olie, returnering

Ombygning

fradrag

lokaler

Ombytning

Ombytningsreservedele

Omklædningsrum

Opbevaring

regnskabsmateriale

Opdrætterpræmier, travheste

Opførelse af typehuse

Opgørelse

Ophør

virksomhed

Oplysningspligt

bankers markedskontorer

Oprettelsesafgifter, telefon

Opsættende virkning

Optikere

Orgelbyggeri

Overliggedage

Overvågningsaftaler

Overvågningssystem

P

Pakkeporto

Pakkeforsendelser med bus

Pantebreve

betaling

panthaverdeklaration

Parkeringsfond

Parkeringspladser, udlejning

181

Parkeringsret

Patent- og varemærkeagenter

Patentrettigheder

Pengeinstitutter

fradrag

salg af varer

Pensionistforeninger

Pensionskasser, administration

408, 411

Personale- og kundeblade

Personale

bolig

fester

kost

orkestre

rabat

Personmotorkøretøjer

Personulykkesforsikringer

Plejehjem

Pligtarbejde

Postvæsenet

Pressefotografier

Prisafslag

Prisangivelser

Prisreduktion

Privat fællesvej

Privatkørsel

Projekteringsarbejder

Provision

frimærker

indtægt

værdi

Præmiekuponer

Præmier

arkitektkonkurrencer

fradrag

Publikationer

R

Rabat

forbrugsforeninger

kuponer

mærker

ordning

ubetingede

Rallysport

Ratetillæg

Redningstjenester

Refusioner

Registrering

beboervaskerier

bilhandel

brugspanthavere

hjemmeslagtning

konsortier

kvægkontrolforening, svinekontrolforening

landbrugsvirksomheder

selskab u/stiftelse

skibsmæglere

udenlandske selskaber

underskudsgivende virksomhed

varmecentraler

Regnskaber

opbevaringspligt

udlevering

Regulering

indgående moms

tab

Rejsebureauer

busmoms

udlejningsformidling

Rejseudlæg

Reklame

bingospil

fradrag

gaver

lotterier

plads

racerkøretøjer

Renovation

kommunal

Renovering

Renter

afbetalingskøb

fradrag

godtgørelse

købekontrakter

modregning

tilbagebetaling

tillæg

Reparationer

lystfartøjer

udenlandske motorkøretøjer

Repræsentanter

udenlandske virksomheder

Repræsentation

Restaurationsudgifter

Retableringsarbejder

Retssager

Rettigheder

Returnering

Returolie

Returvarer

Revisionsprotokoller, udlevering

Revisorer

honorar

i udlandet

Rideklubber

kontingent

undervisning

Roulettespil

Royalty

Rådgivning

S

Sagsomkostninger

Salg

driftsmidler/fast ejendom

fordringer

overtagne varer

til ESA

til turister

Salgskampagner

Salærer

Sanitetsservice

Sauna

Selskabslokaler

Servering

beboerklubber

hospitalskantiner

kollektivhuse

ungdomsklubber

Sikkerhedsudstyr

Skadedyrbekæmpelse

Skader

Skibe

Skibs- og vareafgifter

Skibsmæglere

Skiftende arbejdssteder

Skoler

boder

materiel til lærlinge

servering og udlejning

vogne

Skorstensfejermestre

Skulptur

Skurby/containerby

Skøde- og mæglersalærer

Skønsmæssig ansættelse

afsmittende virkning mellem ægtefæller

ankefrist

brugtvognshandel

bruttoavance

byggevirksomhed

fejl og mangler

forældelse

gennemsnitsavance

handelsvirksomhed

hjemmeslagtede grise

kalkulationsopstillinger

kalkulationstillæg

kioskvirksomhed

købmandsvirksomhed

maler

restaurationsvirksomhed

svindfradrag

svineavl

tømrervirksomhed

Slutsedler

Smagsprøver

Socialinstitutioner

Solarier

Solidarisk hæftelse

Sommerhuse/-grunde

administration

udlejning

Spildevandsanlæg

Spilleautomater

Spillekasinoer

fradrag

Spillemærker

Sponsorbidrag

Sponsorydelse

Sportsarrangementer

Sportsbeklædning

Sportsfaciliteter, udlejning

Sportsfly

Sportspræmier

Sportsrekvisitter

Stadeleje

Standardfradrag

Statsstøtte

Stevedoring

Stiftelsesomkostninger

Straf

afkortning

forældelse

Stutterier

fradrag

standardbeløb

væddeløb

væddeløbsheste

Svømmebassin

Svømmehaller

Swimming-pool

Syn og skøn

Synsprøver

Sælgerkonkurrencer

Særtryk

Sølv- og platinbarrer

Sølvskeer

Sølvvarer

T

Tab

på debitorer

Taksering

Tatovørvirksomhed

Teaterforeninger

Tegnere

Telefonbøger

Teltleje

Tidsskrifter

fradrag

frieksemplarer

Tilbagebetaling

renter

ulovligt spil

Tilbagekøb

Tilbudsvarer

Tilbygning

Tillægsafgifter

Tilskud

busvognmænd

kantinedrift

kantiner

Tilslutningsafgift

fjernvarmeanlæg

momspligt

Tilsyn

Time-share

ferielejligheder

Tivoli

Traktorer

Transformerforeninger

Transport

Travheste

fradrag

opdrætterpræmier

salg

træning

væddeløb

Turistbrochurer

Turistbureauer

Turistbusser

Turister

Turistforeninger

Tvangsakkord

Tvangsauktioner

Tøj

U

Udenlandske virksomheder

messer

repræsentanter

servicearbejde

udstillinger

Udlejning

beddingspladser

børne- og ungdomsorganisationer

bådpladser

campingpladser

erhvervsvirksomheder

fast ejendom

ferieboliger

ferielejligheder

ferielejre

film

garager

havnepladser

hotelværelser

hytter

kursusejendomme

kursuslokaler

lejrpladser

lystbåde

med forkøbsret

parkeringspladser

personbiler

skilteplads

sommerboliger

sovepladser

sportsfaciliteter

stadepladser

udenlandske bowlingmaskiner

udenlandske edb-anlæg

værelser

Udlejningsformidling

ferieboliger

sommerhuse

Udlejningsgarantier

Udlæg

importmoms

patent- og varemærkeagenter

Udlån af varevogne

Udskænkning

Udstillinger

haller

lokaler

Udvalgsarbejde

Uerholdelige fordringer

Ugeblade

Ulovligt spil

Underskudsgivende virksomhed

Undervisning

edb

faciliteter

golf

materiale

ridning

Ungdomsherberger

Ungdomsklubber

servering

UNICEF

Uniformer

V

Vagtaftaler

Vagtordning

Vagtydelser

Vandløbsregulering

Vandværker

Vare- og lastvogne

fradrag

Varelager

Vareprøver/reklameartikler

Varer, brugte

Varmecentraler

Varmluftballon

Vedligeholdelse

Vejning

Vejvisere

Velgørende arrangementer

Vin

fradrag

prøver

Virksomhedsomdannelser og -ophør

Virksomhedsoverdragelser

Voldgiftsdommere

Voldgiftsinstitut

Vurdering

fast ejendom

Vurderingsydelser

Væddeløb

baner

heste

Vægtæpper

Værdipapirer, forvaltning

Værneting

Værtinderabat

Æ

Ædelmetaller

fradrag

Ægte tæpper

A.1 Historisk baggrund

A.2 Teori

A.2.1 Opkrævning af skatter

A.3 Momsens indførelse

A.4 Lovændringer

A.4.1 Væsentlige lovændringer i perioden 1967-1977

A.4.2 Væsentlige lovændringer i perioden 1978-1992

A.4.3 Momsloven 1994

A.5 Momssystemet - generelt

A.5.1 Merværdiafgiftsprincippet

A.5.2 Momsens neutralitet