DOBBELTBESKATNING 1995 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET

§ 48 E-skatten kan ikke reduceres med værdien af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 6.

Ingen selvangivelsespligt

Indkomstskattepligten af vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakter omfattet af KSL § 48E er endeligt opfyldt ved den indeholdte § 48 E-skat, og vederlaget skal heller ikke selvangives bortset fra tilfælde, hvor der sker efterbeskatning, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.5.

D.B.5.4 Øvrig indkomst

Naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren

Bortset fra det vederlag i penge, der udbetales i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48E, vil en persons øvrige indkomst og formue skulle selvangives og beskattes efter sædvanlige regler. Til øvrig indkomst henregnes også naturalieydelser, der modtages direkte fra arbejdsgiveren som vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfattet af KSL § 48E, f.eks. værdi af kost og logi, selvom der er tale om A-indkomst efter bestemmelsen i KSL § 43, stk. 1.

Fradragsbegrænsningen

I adgangen til at foretage fradrag i øvrig indkomst gælder alene den begrænsning, at de lønmodtagerfradrag, der knytter sig direkte til det vederlag, der § 48 E-beskattes, ikke kan foretages. Denne begrænsning gælder f.eks. befordringsfradrag, fradrag for flytteudgifter, fradrag for dobbelt husførelse og fradrag for bidrag til fagforening med den modifikation, der er beskrevet under afsnit D.B.5.3., men derimod ikke fradrag for A-kassebidrag og pensionsindbetalinger til privattegnede danske ordninger, jf. PBL § 18. *Adgangen til at fratrække udgifter er for personer med dobbeltdomicil blevet begrænset ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, således at der kun kan fratrækkes udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.*

For så vidt angår sådanne pensionsordninger, der er oprettet i udlandet, vil der dog ikke være mulighed for fradrag, bortset fra visse ordninger oprettet i Schweiz og England, jf. de pågældende landes DBO med Danmark, artikel 28.

Om A-kassebidrag henvises til afsnit D.B.5.3.

Bortset herfra opgøres øvrig indkomst samt formue som for andre fuldt skattepligtige, dvs. under anvendelse af PSL's regler om personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 4, underskud, overførsel til ægtefælle heraf, mv.

Hvis den pågældende person fortsat er fuldt skattepligtig til sit hjemland, vil dobbeltbeskatningssituationen skulle løses som beskrevet under DD 2, artikel 4.

D.B.5.5 Efterbeskatning

Hvornår foretages efterbeskatning

Ved efterbeskatning forstås, at indkomst og fradrag, der er behandlet efter reglerne om § 48 E-beskatning, i stedet for medregnes i den skattepligtige indkomst efter sædvanlige regler. Tidligere indeholdt § 48 E-skat behandles som foreløbig betalt A-skat for de pågældende indkomstår, jf. KSL § 48E, stk. 5 og 7.

Årsagen til efterbeskatning kan enten være, at lønmodtageren selv vælger dette, jf. KSL § 48E, stk. 8, eller at han ikke har overholdt fristerne for indgåelse af ny kontrakt/ophør af skattepligt, eller at en eller flere af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ikke længere er opfyldt, eller at det efterfølgende viser sig, at en eller flere af de grundlæggende betingelser ikke har været opfyldt med virkning fra ansættelsesforholdets påbegyndelse. Se Told-Skat Nyt 1993.20.910 (TfS 1993, 488) om fraflytning til Sverige og status som grænsegænger *og TfS 1995, 78 om forældreorlov.*

Efterbeskatning efter eget valg

Hvis den skattepligtige selv vælger efterbeskatning, kan det enten ske med virkning for hele den ansættelsesperiode kontrakten vedrører, eller alene med virkning for den resterende del af ansættelsesperioden, således at § 48 E-beskatningen for den hidtidige periode opretholdes. I sidstnævnte tilfælde skal den skattepligtige overholde fristerne henholdsvis indgåelse af ny kontrakt/ophør af fuld skattepligt, jf. nærmere ovenfor under afsnit D.B.5.2., idet bemærkes, at fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet faktisk ophører, og altså ikke allerede fra det tidspunkt, hvor vederlaget ikke længere ønskes beskattet efter KSL § 48E. Inden for det samme ansættelsesforhold kan den skattepligtige ikke påny vælge sig tilbage til § 48 E-beskatning.

Efterbeskatning ved ophør af grundlæggende betingelser

Hvis en af de grundlæggende betingelser for at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt, f.eks. fordi lønmodtageren bliver medejer i virksomheden, som nævnt under D.B.5.1, vil der ikke længere være tale om et ansættelsesforhold i KSL § 48E's forstand. § 48 E-beskatningen vil da ophøre med fremtidig virkning, hvorimod beskatningen vil kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis lønmodtageren inden 1 måned enten er fraflyttet Danmark eller har indgået en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL § 48E, jf. ovenfor under afsnit D.B.5.2. Nævnte frist regnes allerede fra det tidspunkt, hvor en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt.

§ 48 E-beskatning vil under alle omstændigheder ikke kunne opretholdes for den hidtidige periode, hvis kontraktforholdet ophæves inden der er forløbet 6 måneder. Tilsvarende gælder, hvis en grundlæggende betingelse for at være omfattet af ordningen ophører med at være opfyldt inden der er forløbet 6 måneder fra ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Efterbeskatning kan ske uafhængigt af 3-års fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

D.B.5.6 Ikrafttrædelse

Beskatningsordningen gælder for ansættelseskontrakter, der indgås fra og med 27. jun. 1992 og finder anvendelse på det vederlag, der optjenes efter kontraktens ikrafttræden. Ordningen er ændret ved lov nr. 296 af 27. apr. 1994.

Afkortning af 36-mdr. perioden

I lov nr. 489 af 24. jun. 1992 er der dog i § 5, stk. 3 og 4 fastsat særlige overgangsbestemmelser. *Se herom i tidligere udgaver af Ligningsvejledningen.*

D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt

D.B.6.1 Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 2 og lsr. 1973.96. For så vidt angår begrænset skattepligtig lønindkomst betydet dette, at der udover de sædvanlige lønmodtagerfradrag, kan foretages fradrag for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. lsr. 1984.159 analogt. Derimod kan A-kassebidrag slet ikke fradrages, jf. PBL § 54.

Af samme bestemmelse følger, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19.

En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 32.93 (Skd. 1975, 32).

Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. SKAT 1988.12.790 (TfS 1988, 677).

En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.

En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et familiefond, som han ønskede at oprette i udlandet.

Er skattepligtsperioden kortere end et år skal der omregnes til helårsindkomst efter reglerne i afsnit D.B.4.2.

Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har indtjent lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, jf. lsr. 1974.2. Omregning skal ikke finde sted, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, jf. lsr. 1979.92.

*Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der i KSL § 9 indsat en ny bestemmelse om fastsættelse af indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2 og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1.

Se D.B.4.3 om KSL § 9.*

LL § 9F Fradrag

Ifølge lov nr. 1117 af 22. dec. 1993 kan personer, der er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et grundbeløb på *29.600 kr.*

Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af *29.600 kr.* for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger.

Fradraget på *29.600 kr.* gives i indkomst omfattet af KSL § 2. stk. 1, litra a, og kan ikke overstige sådan indkomst.

Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter PSL § 10.

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 (bortset fra tilfælde, hvor beskatning sker efter § 48 C) eller § 43, stk. 2, litra b, c, d og f får de som hidtil hver sit personfradrag ved skatteberegningen.

Indtægt af fast ejendom - rentefradrag

Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke beregnede renter af egenkapital jf. lsr. 1983.121. Dette betyder bl.a., at SL § 4, litra b, om skønsmæssig ansættelse af lejeværdi kan anvendes, hvis den faktiske lejeindtægt ikke svarer til den objektive markedsleje.

Ligningsrådet har vedtaget, at der for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag i formueopgørelsen for almindelig prioritetsgæld samt for anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80% af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb. *Se TfS 1995, 643, hvor en begrænset skattepligtig person ikke kunne fratrække renteudgifter i formueopgørelsen vedrørende sommerhus beliggende i Danmark, da lånet ikke var ydet med sikkerhed i ejedommen.* Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.

Begrænsningen for den gæld, der kan fradrages ved formueopgørelsen, udmåles som 80% af ejendommens handelsværdi, selv om både ejendom og gæld skal ansættes til kontantværdien i formueopgørelsen.

Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne, opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af fradraget i formueopgørelsen.

Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som efter det anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.

Avance ved salg af fast ejendom

En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og som følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra e, skal beskattes af avance ved salg af ejendom.

Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår opgørelse af avance, henvises til afsnit E.J.

*Se også D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset skattepligt, KSL § 9.*

Flere indtægtsarter samtidig

Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af bestemmelserne i § 2, stk. 1a, b, d og e, skal der foretages en samlet opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.

Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk. 1, litra a, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd. 19.16 (Skd. 1972, 25).

I de årlige bek. om forskudsregistrering mv. er det bestemt, i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale, træffer T&S bestemmelse om, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.

Udbytteindtægt

Udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Sømænd

Der henvises til afsnit A.B.3 i ligningsvejlednings alm. del.

D.B.6.2 Skatteberegningen

Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala, medens der betales kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1995 er 29%.

Dette gælder dog ikke personer, der er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytte), litra h (renter), litra i (royalty) eller litra j (lønindkomst om bord på dansk skib), idet disse personer betaler en bruttoskat på 30 %. *Begrænset skattepligtige personer efter KSL § 2, stk. 1, litra f (udbytte), betaler med virkning for indkomståret 1996 en bruttoskat på 25%.*

Skattesatsen for udbytte, renter og royalty kan dog i medfør af en DBO være lavere. Undertiden er Danmark som kildeland afskåret fra at beskatte sådanne indtægter, se afsnit D.E.

Personfradrag

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 2 af indtægter som omhandlet i KSL § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk. 1-2, jf. stk. 5.

Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL § 10, stk. 3, forudsætter efter KSL § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet.

Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede skatter.

Se i øvrigt pkt. 11.2 i skd.cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.

Fremførsel af underskud

Retten til af fremføre underskud tilkommer såvel fuldt som begrænset skattepligtige.

Underskud fra et indkomstår med begrænset skattepligt kan - inden for de gældende rammer - fradrages i den skattepligtige indkomst for indkomstår med fuld skattepligt. Tilsvarende kan underskud fra et indkomstår med fuld skattepligt fradrages i indkomsten for et indkomstår med begrænset skattepligt. Ligeledes vil et underskud i en ansættelse som begrænset skattepligtig for en del af et indkomstår kunne modregnes i en positiv ansættelse som fuldt skattepligtig for en anden del af samme indkomstår.

På grund af udrejse blev der foretaget to ansættelser for en skatteyder - en som fuldt skattepligtig med negativ indkomst og en som begrænset skattepligtig med positiv indkomst. Der skulle foretages en udligning af indkomsterne i de to skattepligtsperioder, før der kunne blive tale om fremførsel af tidligere års underskud, jf. SKAT 1987.8.600 (TfS 1987, 384).

Fremkommer der underskud i en ansættelse, der ikke omfatter et helt indkomstår, er det kun skattepligtsperiodens underskud og ikke underskuddet omregnet til »helårsunderskud«, der kan bringes til fradrag i de følgende indkomstår, se afsnit A.A.2.3.1.5.

D.B.6.3 Formueskat

Ifølge KSL § 2, stk. 8, omfatter formueskattepligten for begrænset skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk. 1, litra d (erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue.

En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens driftskapital, jf. lsr. 1970.85.

En i udlandet bosat skatteyder, der ejede to ubebyggede grunde her i landet, blev formueskattepligtige af to grunde, selv om de ikke havde afkastet indtægt i det pågældende år, jf. SKAT 1990.8.631 (TfS 1990, 364).

D.B.6.4 Selvangivelsespligten

Personer, der er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a (lønindkomst), litra b (anden A-indkomst), litra d (erhvervsvirksomhed), litra e (fast ejendom), litra h (renter), samt litra f (udbytte, hvis der ikke er indeholdt kildeskat) er pligtige at selvangive disse indtægter. Personer, der er skattepligtige i henhold til KSL § 2, stk. 1, litra d (erhvervsvirksomhed) og litra e (fast ejendom), er endvidere pligtige at selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.

Ved begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. l, litra f (udbytte) og litra i (royalty) er modtageren fritaget for pligten til at selvangive indkomsten, hvis der er indeholdt kildeskat ved udbetalingen.

D.B.7 Afsluttende ansættelse

Efter kap. 5, bek. nr. *873 af 17. okt. 1994* om afsluttende ansættelse skal der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det gælder, når

-skattepligten ophører efter KSL § 1 af anden årsag end ved død

-begrænset skattepligt ophører efter KSL § 2, stk. 1 d eller e, medmindre den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KSL § 1

-en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en DBO.

D.B.7.1 Frist

Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører.

Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter fristen også denne selvangivelse.

Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af selvangivelsen.

D.B.7.2 Indhold

Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget

D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person

Globalindkomstprincippet

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL §§ 4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning, se herom afsnit D.C og D.E.

D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Udenlandske skatter kan ikke fratrækkes.

Af hensyn til en eventuel lempelsesberegning vil det være nødvendigt at opgøre en udenlandsk nettoindkomst. Det gælder, uanset om den udenlandske indkomst skal medtages i den skattepligtige indkomst eller ej. Lempelsesberettiget udenlandsk indkomst skal reduceres med de udgifter, der knytter sig til indkomsten. Om lempelsesberegning i øvrigt henvises til afsnit D.C.3.

Hvis den udenlandske indkomst - opgjort efter danske ligningsregler -er negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her, uanset om og i givet fald hvilken art af DBO, der er indgået med kildelandet.

Ved opgørelse af udenlandsk indkomst i tilfælde, hvor der udført arbejde såvel i som uden for Danmark, kan der som fordelingsfaktor, i mangel af tilstrækkelige oplysninger, anvendes antallet af arbejdsdage i udlandet i forhold til det samlede antal arbejdsdage.

Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indkomst må man i mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til f.eks. bruttoindtægterne.

*Begrænsning af fradragsret ved dobbeltdomicil

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der i KSL § 1, stk. 2 indført fradragsbegrænsning for dobbeltdomicilerede personer, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Den dobbeltdomicilerede person kan alene få fradrag for udgifter, som vedrører indkomster, som Danmark beskatter i henhold til DBO'en.

F.eks. vil en dobbeltdomicileret person, som anses for hjemmehørende i et andet land, ikke kunne fradrage almindelige renteudgifter (f.eks. vedr. forbrugslån), da renteudgifterne ikke har tilknytning til en indkomst, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Prioritetsrenter vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark vil kunne fradrages i den danske indkomst, idet Danmark efter DBO'en har beskatningsretten til fast ejendom i Danmark.

Den nye bestemmelse i KSL § 1, stk. 2 har virkning fra og med indkomståret 1995.*

Pensioner

Beskatningen af udbetalinger fra udenlandske pensions-/forsikringsordninger følger som hovedregel følgende retningslinier

-For ordninger oprettet før 18. feb. 1992 og rene risikoforsikringer eller opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet 18. feb. 1992 eller senere, mens forsikringstageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, og som er skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren var skattepligtig på indbetalingstidspunktet, jf. PBL § 53A, stk. 4 og 53 A, stk. 6 og 7, gælder følgende

-Løbende livsbetingede udbetalinger fra disse ordninger beskattes som skattepligtig personlig indkomst, uanset betalingen kun sker over en begrænset periode, jf. PBL § 50, stk. 3.

-Alle andre udbetalinger fra ordningerne, herunder konvertering af løbende ydelser til engangsydelser, beskattes ikke, ligesom evt. bonus- og rentetilvækst ikke beskattes så længe forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet, jf. PBL § 50, stk. 4.

-Ændres en bestående ordning eller er en ny ordning oprettet den 18. feb. 1992 eller senere uden at ovenfor nævnte betingelser er til stede, vil alle udbetalinger, såvel kapitaludbetalinger som løbende livsbetingede udbetalinger, være skattefri. Til gengæld skal ordningens afkast medregnes i forsikringstagerens skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Afkastet beregnes som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets løb.

Forsikringens kapitalværdi medregnes i den formueskattepligtige værdi.

Udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger, der ikke er omfattet af PBL, behandles efter SL. Engangsudbetalinger er skattefri efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og enkepension er skattepligtig indkomst i medfør af SL § 4, litra c, og PSL.

Bidrag til udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, da de som nævnt ikke er omfattet af PBL. Reglerne er dog fraveget ved DBO'erne med Storbritannien og Schweiz.

*Når en person er ejer/er indsat som begunstiget i et livs- eller pensionsforsikringsselskab i udlandet, skal den pågældende i visse tilfælde afgive en erklæring til Told-Skat, se "Om finansielle aktiver i udlandet", jun. 1995.*

Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.2.1., A.C.2.3. og A.C.2.4.

Artister og musikere

Med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse må man være opmærksom på, at fællesudgifter som f.eks. afskrivning på bil og driftsmidler fordeles forholdsmæssigt mellem udenlandsk og dansk indkomst, medens eksempelvis hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.

Søfolk

Udenlandsk sømandsindtægt giver ret til fradrag efter reglerne om særlige fradrag til sømænd mv., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et udenlandsk skib i udenrigsfart, jf. afsnit A.B.3.

Trainees

Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet, og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra sådant vederlag.

D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, når købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være væsentlig mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares), eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der, skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.

Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf. afsnit D.B.2.2., kan der ikke gives nedslag.

I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.

D.B.1.3 Gaver fra udlandet

Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.

D.B.1.4 Udenlandske ejendomme

I de af Danmark indgåede DBO'er er det sædvanligvis bestemt, at beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende (kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter DBO'ens bestemmelser.

Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har DBO med (eksempelvis Andorra, Gibraltar eller Monaco), indrømmes der nedslag i henhold til LL § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.

LL § 33 gælder ikke formueskat.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.

F.eks. skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige opgøres som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se bl.a. kendelse fra lsr. 1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke anerkendes. Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom skal fragå i ejendommens over-/underskud.

Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.

Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse, uanset beskatningsretten er tillagt kildelandet.

Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med creditlande. Om lempelsesformer henvises til kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 22 og 23 i afsnit D.D.

En række DBO'er omfatter ikke formueskat. Her vil lempelse for betalt skat være udelukket, fordi LL § 33 ikke omfatter formueskat.

D.B.1.4.1 Indtægtssiden

Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt lejeværdien er kapitalindkomst, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 6. Udenlandske ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst, jf. pkt. 4.1.3 i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994. Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme regler som for ejendomme her i landet.

Lejeværdi

Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf. afsnit A.D.3.

Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.

Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden, dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.

D.B.1.4.2 Udgiftssiden

De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark.

Standardfradrag

Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes standardfradrag, jf. afsnit A.D.3.

Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf. LL § 15J, stk. 7, om danske ejerlejligheder.

Ejendomsskatter

I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse, jf. afsnit E.K.2.2.

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter, som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: Lsr.medd. 1985.125 (et beløb, benævnt »droits payes au Tresor«, betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af tinglysningsafgift). SKAT 1986.6.406 (TfS 1986, 355) (tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt »Arbitrio de Plus-Valia«).

40%-reglen

Den i afsnit A.D.3.2.7 omtalte opgørelse efter 40%-reglen kan også anvendes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne udgifter - henvises til nævnte afsnit A.D.3.2.7.

Renteudgifter

Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom.

Den i afsnit D.B.6.1 beskrevne 80%-regel, der gælder for begrænsede skattepligtige af fast ejendom til Danmark, finder ikke tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske ejendomme.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i kendelsen 1983.155 statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i ejerpantebrev i den udenlandske ejendom, se TfS 1994, 604, hvor Landsskatteretten ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig henførte renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM, optaget i august 1985 på 9,6 mio.kr., til den faste ejendom i Frankrig, som skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio.kr.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og kunne derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske eller den »danske« indkomst, kan der efter omstændighederne foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på henholdsvis den »udenlandske« og den »danske« andel.

Det er tidligere antaget, at en sådan fordeling eksempelvis kunne foretages på grundlag af den formueskattepligtige værdi af skatteyderens aktiver her i landet, respektive udlandet, hvis dette findes rimeligt efter forholdene og aktivernes art. Ved lov nr. 426 af 25. jun. 1993 er der bl.a. i LL § 33F, stk. 2, fastsat en subsidiær regel, hvorefter udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst. LL § 33F har virkning for udgifter og indtægter, der vedrører tiden efter 19. maj 1993. I øvrigt henvises til afsnit D.C.3.

Afskrivning

Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter AL's regler.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. *Fra og med indkomståret 1996 skal genvundne afskrivninger på fast ejendom medregnes i den almindelige skattepligtige indkomst, jf. lov nr. 313 af 17. maj 1995.* Hvis en DBO har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag efter DBO'ens metodebestemmelse. Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3) kan der for så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme blive tale om genbeskatning i henhold til LL § 33D, se nedenfor under D.B.1.5.

D.B.1.5 Fast driftssted - Genbeskatning

Det skattemæssige resultat vedrørende et udenlandsk fast driftssted opgøres efter danske regler.

Om principperne for den faktiske fordeling af indtægter og udgifter på henholdsvis virksomheden i hjemlandet og det faste driftssted i udlandet henvises til OECD modelaftalens artikel 7, *se D.D.2.*

Hvis en person i sin skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, kan der i efterfølgende indkomstår blive tale om at genbeskatte dette underskud efter reglerne i LL § 33D. *I det følgende omtales alene fast driftssted; men det angivne gælder også for fast ejendom.*

*Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er LL § 33D ændret. Foruden genbeskatning af underskud er der nu også indført begrænsninger for fradrag af underskud. De nye regler har virkning fra og med indkomståret 1995. LL § 33D, stk. 3, (fradragsbegrænsning) har virkning for indkomståret 1996. For indkomståret 1995 finder LL § 33D, stk. 3, anvendelse for den forholdsmæssige del af et underskud, der svarer til den del af indkomståret, der falder efter 6. apr. 1995. Bestemmelsen anvendes kun i det omfang, underskud i et fast driftssted overstiger tidligere overskud eller fortjeneste i det faste driftssted fra indkomståret 1992 eller senere indkomstår.*

Genbeskatning forudsætter,

-at lempelse af dansk beskatning i henhold til en DBO med det land, hvor det faste driftssted er beliggende, sker efter exemption, ny eller gammel metode, se D.C.3. *Hvis en person her i landet har flere faste driftssteder i samme fremmede land, skal de anses som ét fast driftssted.*

-at der i efterfølgende indkomstår er overskud i det faste driftssted, eller at det faste driftssted ophører, afhændes eller omdannes til selskab. I de sidstnævnte situationer vil et ikke genbeskattet underskud dog højst skulle medregnes med et beløb svarende til, *overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.*

-at overskud i et fast driftssted i et efterfølgende indkomstår ikke har nedbragt den negative indkomst, der kan overføres til en ægtefælle.

-at personen ikke i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, har haft andet skattepligtigt overskud eller fortjeneste fra samme stat fra tidligere år, der overstiger nævnte underskud.

*For så vidt angår begrænsning for fradrag af underskud, afskæres adgangen til at modregne underskud fra et fast driftssted i et eksemptionsland i den danske indkomstopgørelse i det omfang, underskuddet modsvares af et overskud eller en fortjeneste i det faste driftssted fra tidligere indkomstår. Hvis et beløb svarende til det tidligere overskud helt eller delvist er medregnet ved indkomstopgørelsen i Danmark i forbindelse med genbeskatning efter LL § 33D, stk. 2, reducerer dette overskud ikke adgangen til at medregne senere overskud i den danske indkomstopgørelse.

Om LL § 33D, se i øvrigt Skm. cirk. af 11. dec. 1995, pkt. 5.2.*

D.B.1.6 Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning om beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet.

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde

Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen må som udgangspunkt benyttes aktivets omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til dansk mønt efter den valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene pr. 1. jan. 1995 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien, og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det fremkomne beløb vil der kunne gives et nedslag efter de lignende myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde forelægges for T&S.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

For så vidt angår den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de skattelignende myndigheder.

For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af LL §§ 18B og C. Se afsnit A.H.3.5.2.

Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1995

Gevinst/tab fra udlandet på realiserede fordringer/gæld i fremmed valuta, skal medregnes ved indkomstopgørelsen jf. KGL § 6.

Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger medregnes, se afsnit A.D.2.

Skattepligten for gevinst/tab fra udlandet af fordringer/gæld i danske kroner reguleres af KGL § 7. Det afgørende for skattepligten er i disse tilfælde, om fordringen/gælden opfyldte mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet, se afsnit A.D.2.

KGL § 8B indeholder en særregel for beskatning af kursgevinster. Den sidestiller ophør af dansk skattepligt med realisation, hvorved beskatning af kursgevinster bl.a. udløses ved fraflytning.

Reglen er af hensyn til personer med kort ophold i Danmark modificeret således, at den som udgangspunkt kun finder anvendelse hvis skattepligten ophører efter at have bestået i mindst 5 år ud af de seneste 10 år. Hovedreglen i § 8 B gælder dog altid i følgende 3 situationer

-Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i KGL § 8B stk. 3, 1. punktum.

-Når skattepligtige har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved udlæg fra et dødsbo, og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse.

-Når skattepligtige er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter KSL § 33C.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirk. nr. 134 af 29. jul. 1992.

Andre indtægter fra udlandet (herunder renteindtægter) medregnes efter kursen på den pågældende valuta på erhvervelsestidspunktet.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1995

-Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1995.

-Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret 1995 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb.

Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i anvisningerne for tidligere år.

-Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de principielt medregnes til indkomsten for indkomståret 1995.

Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved indkomstopgørelsen, kan der dog i hver enkelt tilfælde ved henvendelse til den kommunale skattemyndighed fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.

-Tilgodehavender, der af valutariske grunde endnu ikke har kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringerne i fordringernes værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told- og skatteregionen og i København og Frederiksberg kommune til vedkommende skattedirektorat til afgørelse af eventuel efterbeskatning.

D.B.2 Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet

Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og logi, befordring, fagligt kontingent/A-kassebidrag samt standardfradrag.

De nærmere regler fremgår af det følgende. Der kan i øvrigt henvises til T&Ss publikation »Om skat og arbejde i udlandet«, mar. 1995.

Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til afsnit D.C.3.

D.B.2.1 Kost og logi

For kost og logi kan der blive tale om fradrag for dokumenterede udgifter efter SL § 6a eller fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser efter *T&S cirk. 1994-21*. I sidstnævnte tilfælde kan der blive tale om fradrag efter cirkulærets pkt. 6.2.1 eller differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1.

Dokumenterede udgifter (SL § 6a)

Ved fradrag efter SL § 6a skal udgifterne kunne dokumenteres eller i rimelig grad sandsynliggøres, se Told-Skat Nyt 1991.21.1210 (TfS 1991, 460) (v) og TfS 1992, 242 (Skatteministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg).

Der skal således foreligge udgiftsbilag i form af eksempelvis hotel- og restaurationsregninger og lignende.

Hvis der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan der foretages fradrag for differencen mellem de dokumenterede udgifter og den modtagne godtgørelse.

Fradrag efter pkt. 6.2.1 i T&S-cirk. 1994-21

Fradrag indrømmes kun til lønmodtagere.

Kandidatstipendiatmodtagere anses for lønmodtagere, fordi de er i et ansættelsesforhold, jf. Told-Skat Nyt 1993.2.85 (TfS 1993, 24). Med virkning fra 1. jan. 1995 er disse ikke længere omfattet af reglerne om fradrag for arbejde i udlandet men af reglerne i LL § 7K, jf. lov nr. 444 af 1. jun. 1994. Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.6.5.2.

Reglerne finder ikke anvendelse på lønmodtagere, der i deres hverv transporterer varer/personer, eller arbejder om bord på skibe/fiskefartøjer, i luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

Fradrag er betinget af, at der er afholdt udgifter, der har forbindelse med arbejdet, samt at der er pligt til at medtage den i udlandet erhvervede løn i den danske indkomstopgørelse, se afsnit D.D.2, artikel 4. Der kan ikke stilles krav om, at lønmodtageren skal dokumentere størrelsen af de afholdte udgifter.

Endvidere er fradrag betinget af, at der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, herunder godtgørelse omfattet af SL § 5d og ydelser omfattet af LL § 7r. I givet fald kan der kun indrømmes fradrag, hvis forholdet er omfattet af reglerne om differencefradrag.

Hvis lønmodtagerens udgifter - hver udgiftstype (kost og logi) for sig -er dækket som udlæg efter regning, kan der ikke indrømmes fradrag beregnet på grundlag af Ligningsrådets satser. Ved delvis dækning af kostudgifter efter regning er lønmodtageren derfor henvist til at foretage fradrag for de dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter, som ikke er dækket af arbejdsgiveren, og som overstiger en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse. Morgenmad, der er en del af overnatningsudgifter, der betales af arbejdsgiveren, anses i den sammenhæng ikke for dækket som udlæg efter regning. Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.

Fradrag kan kun indrømmes, når arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet. Uden overnatning er der kun fradrag for kost, hvis forholdet er omfattet af reglerne om differencefradrag.

Som følge heraf kan lønmodtagere, der alene beskattes i Danmark efter grænsegængerreglerne i protokollen til den nordiske DBO, og som dagligt rejser til og fra arbejdet i Sverige, ikke opnå fradrag for kost.

Der kan ikke stilles krav om, at udgifterne skal være afholdt i forbindelse med rejse eller udstationering i arbejdsgiverens tjeneste, se TfS 1992, 140, hvor Landsskatteretten fandt, at en skatteyder, der vikarierede for en slægtning i dennes job på Færøerne i nogle måneder, var berettiget til fradrag for kost og logi. Derfor kan der også indrømmes fradrag, hvis lønmodtageren har arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets satser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, jf. T&S-cirk. 1994-21 og afsnit A.B.1.7.2. I Ligningsvejledningens bilagsdel er optaget Finansministeriets satser vedrørende offentlige ansatte.

Der kan ikke indrømmes fradrag for logi, hvis arbejdsgiveren har stillet logi til rådighed for lønmodtageren. Tilsvarende kan der ikke indrømmes fradrag, hvis logiet er stillet til rådighed mod en betaling, der ikke skønnes at dække arbejdsgiverens omkostninger hertil. I stedet gives der fradrag med det faktisk betalte beløb.

Hvis lønmodtageren har modtaget fri kost, skal kostfradraget reduceres efter reglen i cirkulærets pkt. 4.3.2 (15% for morgenmad, 30% for frokost og 30% for middag).

Fradraget for såvel kost som logi nedsættes med 1/4 efter 28 dages ophold samme sted. Med virkning fra 1. jan. 1993 er dette også kommet til at gælde ved arbejde på Færøerne og i Grønland. Hvis der arbejdes samme sted hen over 1. jan., skal fradraget for det nye år fortsat foretages med det reducerede beløb.

Fravær på grund af ferie og lignende kan - uanset varighed - ikke medføre, at en ny 28 dages periode begynder. Derimod kan en ny 28 dages periode begynde, hvis opholdet det pågældende sted afbrydes som følge af arbejde andetsteds i mindst 5 dage og fraværet nødvendiggør logiskifte.

Fradraget kan - sammen med standardfradraget nedenfor under D.B.2.2 - ikke overstige den udenlandske løn, som skal medregnes i den danske indkomstopgørelse. Begrænsningen gøres først gældende efter de samlede opgjorte fradrag er reduceret med bundfradraget efter LL § 9, stk. 1, jf. afsnit D.C.3.

Differencefradrag efter punkt 6.1 i T&S-cirk. 1994-21

Er der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan der indrømmes fradrag svarende til differencen mellem det beløb, der kunne have været udbetalt, og det beløb, der faktisk er udbetalt.

Reglen omfatter også personer omfattet af LL § 9, stk. 6.

Adgangen til differencefradrag omfatter kun rejsegodtgørelse og ikke befordringsgodtgørelse.

Forudsætningsvis indrømmes differencefradrag kun i forbindelse med rejse for arbejdsgiver/hvervgiver.

Lønmodtagere, der er omfattet af cirkulærets pkt. 5.1 - 5.4 incl., kan dog opnå fradrag i forhold til de for disse særligt fastsatte satser. *Lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 5.5 kan alene fradrage det beløb, hvormed LR's satser (pr. 1. jan. 1988) uden tillæg af 30% overstiger den udbetalte godtgørelse.*

Der kan ikke indrømmes fradrag for ikke udbetalt skattefri godtgørelse efter LL § 9, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.1.7.2.

En person, der arbejdede om bord på et fiskefartøj, blev nægtet fradrag for et differencebeløb udregnet på grundlag af statens takster, jf. Told-Skat Nyt 1992.17.513 (TfS 1992, 422). Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på, at den pågældende ikke havde rejst på tilsvarende måde som offentligt ansatte.

D.B.2.2 Standardfradrag

Lønmodtagere kan få standardfradrag, hvis de har haft et uafbrudt ophold i udlandet på mindst 60 hele døgn. Fra 1. jan. 1993 er det ikke længere et krav, at de 60 dage skal ligge inden for et kalenderår.

Fradraget kan indrømmes samtidig med, at der indrømmes fradrag for kost og logi efter pkt. 6.2.1 i T&S-cirk. 1993-23, jf. afsnit D.B.2.1. Standardfradrag kan ikke - når der bortses fra eksportmedarbejdere - indrømmes, hvis lønmodtageren har fået dækket sine rejseudgifter efter regning, ved skattefri godtgørelse eller foretaget differencefradrag efter cirkulærets pkt. 6.1, jf. afsnit D.B.2.1.

Det er uden betydning om lønnen er erhvervet hos en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.

Offentligt ansatte, der modtager skattefri rejsegodtgørelse efter SL § 5d eller ydelser efter LL § 7r (udetillæg mv.) *eller LL § 7k*, og lønmodtagere, der transporterer varer, personer mv., arbejder på skibe/fiskefartøjer, i luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, kan ikke få standardfradrag, hvilket også gælder danske grænsegængere.

Dog kan lønmodtagere omfattet af cirkulærets pkt. 6.2.1 opnå standardfradrag.

Lønmodtagere, der udfører privat husligt arbejde, er ikke længere udelukket fra af få standardfradrag.

Standardfradraget dækker samtlige udgifter i forbindelse med arbejdet i udlandet, bortset fra udgifter til fagligt kontingent, A-kassebidrag, befordring mellem bopæl og arbejdsstedet i udlandet efter LL § 9C og udgifter til kost og logi.

Standardfradraget dækker også udgifter til lokaltransport i arbejdslandet, bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads, der berettiger til fradrag efter LL § 9C.

Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande udgør fradraget 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn. Til Vesteuropa henregnes endvidere Færøerne og Grønland. Ved arbejde udenfor Vesteuropa udgør fradraget 140 kr. pr. opgjorte eller fulde døgn.

Ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved opgørelsen af udlandsopholdets varighed.

Lønmodtageren kan i stedet for fradrag med det faste beløb vælge at fratrække dokumenterede merudgifter.

Eksportmedarbejdere

For eksportmedarbejdere er det tilstrækkeligt for at få standardfradrag, at der inden for indkomståret samlet har været tale om ophold i udlandet i mindst 100 døgn.

Eksportmedarbejdere omfatter lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Lønmodtagere, der forestår transport af varer, og medlemmer af et selskabs direktion eller bestyrelse - bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter - er ikke omfattet af begrebet eksportmedarbejdere.

Eksportmedarbejderbegrebet er nærmere beskrevet i pkt. 13.2.2 i cirk. nr. 96 af 22. jun. 1993 til LL. Det heri anførte krav om, at salgsvarerne skal være fremstillet ved dansk arbejdskraft kan ikke tillægges betydning, jf. Told-Skat Nyt 1993.12.608 (TfS 1993, 351) (BF).

For bygningshåndværkere gælder, at arbejdet i udlandet skal være præsteret i forbindelse med salg af varer, der også kan være opførelse af en bygning for arbejdsgiverens regning. Heraf følger, at arbejde, der udføres i forbindelse med opfyldelse af aftaler alene omfattende tjenesteydelser - eksempelvis arbejdsudleje og entrepriser/reparationsarbejder, hvor aftalen alene eller altovervejende består i levering af arbejdskraft -ikke er omfattet af eksportmedarbejderdefinitionen.

En person, der var ansat i et selskab som projektleder for opførelse af produktionsvirksomheder forskellige steder i udlandet, blev af Landsskatteretten anset for at være eksportmedarbejder, se TfS 1992, 97.

Eksportmedarbejdere kan i overensstemmelse med LL § 9E, stk. 1, 1. punktum, få standardfradrag samtidig med, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, jf. også Told - Skat Nyt 1993.12.608 og TfS 1992, 97.

Ved opgørelsen af de 100 døgn kan eksportmedarbejderen medregne ophold i udlandet, når de enkelte ophold har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn regnes med som hele døgn.

D.B.2.3 Befordring

Fradrag for befordring mellem bopælen i Danmark og arbejdsstedet i udlandet kan gives efter reglerne i LL § 9C (bopæl/arbejdsplads), jf. reglerne i afsnit A.F.3.

Bortset fra befordring mellem midlertidig bopæl og arbejdsplads i udlandet, der berettiger til fradrag efter LL § 9C, kan der kun gives særskilt fradrag for udgifter til lokaltransport, hvis der ikke gives standardfradrag.

D.B.2.4 Fagligt kontingent og A-kassebidrag

Der kan gives fradrag for fagligt kontingent og A-kassebidrag efter reglerne i afsnit A.F.1.16. *Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgiften til arbejdsløshedsforsikring ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS 1995, 752 (LSR).*

D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til landet

D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)

Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med opholdet.

Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave. Fradraget kan gives både til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.

Ansøgninger herom behandles i told- og skatteregionerne og skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.

Når betingelserne for at indrømme fradraget er til stede, gives der et fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen incl. alle tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25% af den således opgivne bruttoløn.

Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens indtræden.

Fradraget kan under visse betingelser også omfatte den skattepligtiges og familiens udgifter til ind- og udrejse (ved henholdsvis opholdets begyndelse og ophør), for familiens vedkommende dog kun hvis opholdet her i landet varer et år eller derover.

Efter Ligningsrådets anvisning kan teknikerfradraget kun indrømmes, når det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år. Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget tilbagekaldes. Dette skal tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget indrømmes. Landsskatteretten har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til satserne for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år. Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag fremtidig kun skal finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag forsætlig eller ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, herunder om opholdets forventede varighed.

Endelig skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt de pågældende under udstationeringen fortsat aflønnes direkte af vedkommende udenlandske arbejdsgiver. Eksempelvis vil udbetaling af løn fra en filial her i landet ikke opfylde kravet om aflønning direkte af den udenlandske arbejdsgiver.

*Hvis en udenlandsk arbejdsgiver efter KSL § 46, stk. 4 er forpligtet til at have en befuldmægtiget her i landet, som indeholder A-skat, og som således ikke er arbejdsgiver for den udenlandske medarbejder, kan der indrømmes teknikerfradrag.*

Det er muligt at få fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse samtidig med teknikerfradraget.

D.B.3.2 Dobbelt husførelse

Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, se om disse regler i afsnit A.F.1.3.3.

Der gives fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode svarende til de første 24 måneders ophold her i landet. 24 måneders perioden regnes fra tidspunktet for tilflytning til Danmark, uanset om den pågældende forud har haft et tilsvarende ophold i et andet land. Der gives ikke fradrag for en periode, hvor den pågældende ikke har været gift. Det er ikke nogen betingelse for fradragsret, at den pågældende ægtefælle er skattepligtig her i landet. Det er derimod en forudsætning for indrømmelse af fradrag, at den skattepligtige ved forevisning af vielsesattest eller lignende dokumenterer, at han er gift, samt at han sandsynliggør, at han opretholder forbindelsen med ægtefællen.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende ægtefælle opretholder selvstændig husførelse i hjemlandet. Det forhold, at ægtefællen bor sammen med f.eks. mandens forældre, udelukker ikke, at hustruen kan anses for at opretholde selvstændig husførelse, idet forholdet ofte er det, at forældrene forsørges af den erhvervsaktive generation.

Der kan ikke foretages fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge ægtefæller opholder sig her i landet, medens f.eks. børnene opholder sig i hjemlandet, medmindre det klart godtgøres, at opholdet her i landet er midlertidigt, og ægtefællerne dokumenterer, at have udgifter til opretholdelse af den bolig i hjemlandet, som de fraflyttede.

Der gives heller ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis den pågældende - i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning - har flere hustruer og den ene hustru opholder sig her, medens den anden opholder sig i hjemlandet. Opholder begge hustruer sig i hjemlandet, kan fradrag foretages, men der gives kun et fradrag.

Personer fra den her omhandlede persongruppe opholder sig ofte i hjemlandet i kortere eller længere perioder på grund af ferie og lignende. Der skal ikke ske reduktion af fradraget, såfremt opholdet i hjemlandet ikke har varet over 2 måneder. Overstiger opholdet 2 måneder, må den midlertidige opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i almindelighed anses for afbrudt i den pågældende periode.

D.B.3.3 Forpligtelseserklæringer

Personer, der har midlertidig bolig og arbejde her i landet, men som samtidig opretholder bolig for familien i hjemlandet, har fradrag for ydelser i henhold til forpligtelseserklæringer, se afsnit A.F.4.4.

Det er muligt samtidig at opnå fradrag for dobbelt husførelse (såfremt hustruen opretholder selvstændig husførelse i hjemlandet) og fradrag i henhold til forpligtelseserklæring (f.eks. over for forældre og/eller søskende).

Adgangen til fradrag for ydelser i henhold til forpligtelseserklæringen er ved lov nr. 1094 af 20. dec. 1995 ophævet med virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår.

D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt

Der henvises til PSL § 14 samt pkt. I.18 i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994 om PSL.

D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten

Løn

I henhold til bek. til KSL nr. *768 af 19. sep. 1995* om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat skal A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.

Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder efter den fulde skattepligt er ophørt. Der kan f.eks. være tale om tantiemer fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1, litra a. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet.

I tilfælde, hvor et løn- eller tantiemekrav har været bestridt, således at kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom, retsforlig eller voldgift efter skattepligten er ophørt, vil det tilkendte beløb ikke være begrænset skattepligtigt efter KSL § 2, stk. 1, litra a, uanset relationen til det tidligere ansættelsesforhold i Danmark. Den ikke omtvistede del af kravet vil dog være fuldt eller begrænset skattepligtigt efter ovennævnte retningslinier.

Renter

I LL § 5, stk. 6 og § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet. Reglerne gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter.

Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret.

I en afgørelse refereret i TfS 1994, 656 har T&S taget stilling til et spørgsmål om periodisering af renter for en her i landet bosat skatteyder, der i perioden 1. jan. - 22. sep. 1993 havde sit skattemæssige hjemsted i Grønland. T&S fandt, under hensyntagen til, at Grønland for den nævnte periode havde haft beskatningsretten til renter, at den del af de pr. 31. dec. 1993 tilskrevne renteindtægter, der forholdsmæssigt vedrørte perioden 1. jan. - 22. sep. 1993, måtte holdes uden for indkomstopgørelsen. Resultatet blev således det samme, som hvis bestemmelsen i LL § 5B havde fundet anvendelse.

Fast ejendom

En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip« (opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.

En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig her) 1. aug. 1977, købte 1. sept. 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. sept. og 31. dec. 1977. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153.

D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt. I.18 i Skatteministeriets cirk. nr. 129 af 4. jul. 1994.

Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.

Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL § 9, stk. 1, omhandlede bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et år.

Engangsindtægter

Som éngangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan nævnes

-spekulationsgevinster

-indkomstskattepligtige gaver

-aktieudbytte

-tantiemer

-feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, jf. lsr. 1978.95.

Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien 1. apr., skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år, jf. SKAT 1985.9.256 (TfS 1985, 655).

Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset for en éngangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet. (SKAT 1987.8.597 (TfS 1987, 396)).

Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for skattepligtsperioden, jf. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende osv., jf. skd. 62.246 (Skd. 1982, 51).

Indtægter, der skal omregnes

For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten, således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis f.eks.

-vederlag, der var honorar for udført arbejde, jf. lsr. 1962.92

-løn oppebåret af lærer i 11 måneder, jf. lsr. 1966.8

-bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på datoen for skattepligtens ophør.

-beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.

-feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om ferien er afholdt i eller uden for perioden).

Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen til udlandet. (SKAT 1987.8.597 (TfS 1987, 396)).

Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr. 1982.77.

Engangsudgifter

Af éngangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes

-kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.

Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset skattepligt, sidestilles med éngangsudgifter, der ikke skal omregnes.

Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til helårsindkomst i henhold til PSL § 14, jf. lsr. 1983.58 og SKAT 1988.2.89 (TfS 1988, 58).

Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der skete fremførsel af tidligere års underskud. (SKAT 1987.8.599 (TfS 1987, 385)).

Visse udenlandske studerendes fradrag for nødvendigt underhold - *53.000 kr. for 1995* - fragår med en forholdsmæssig andel i delårsindkomsten.

Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 3, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige indkomst er 0 kr. eller negativ.

Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige regler om opgørelsen ved skattepligtsophør, se KSL afsnit X og KSL cirk. nr. 135 af 4/11 1988, kap. 6.

Indkomstopgørelsen foretages under ét i det indkomstår, hvor skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, således at Danmark alene har status som kildeland en del af indkomståret, jf. SKAT 1988.8.496 (TfS 1988, 577).

D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

*Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der i KSL § 9 indsat en ny bestemmelse om fastsættelse af indgangsværdier for aktiver og passiver i de tilfælde, hvor en person enten bliver fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1 eller får skattemæssigt hjemsted i Danmark i henhold til en DBO.

Ifølge KSL § 9, stk. 6 finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse på personer, der bliver begrænset skattepligtige efter KSL § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter KSL § 1.

Som hovedregel anses aktiver - bortset fra afskrivningsberettigede aktiver - og passiver for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på dette tidspunkt.

For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse af indgangsværdier. Disse aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt og for den faktiske anskaffelsessum, maksimalt afskrevet efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, hvis denne værdi er mindre end den værdi, der fremkommer ved at foretage maksimale afskrivninger efter danske regler på den faktiske anskaffelsessum.

Om et aktiv er afskrivningsberettiget, afgøres ud fra de gældende danske afskrivningsregler på tilflytningstidspunktet.

For at forhindre, at der i afståelsessituationen sker beskatning af genvundne afskrivninger, som ikke er foretaget af den skattepligtige, fastslår KSL § 9, stk. 3, at der sker nedsættelse af de genvundne afskrivninger med et beløb svarende til forskellen mellem indgangsværdien og afståelsessummen, dog højst et beløb svarende til de beregnede maksimale afskrivninger. Nedslagsreglen anvendes ikke, hvis der som indgangsværdi er anvendt handelsværdien.

I KSL § 9, stk. 4 er der indført en begrænsning af avancen ved afståelse af afskrivningsberettigede aktiver. Nedslagsreglen sikrer, at avancer, der relaterer sig til perioden forud for tilflytningstidspunktet, ikke avancebeskattes ved en senere afståelse af de pågældende aktiver.

Hvad angår udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet, kan disse ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

Om KSL § 9 henvises i øvrigt til Skm.cirk. af 11. dec. 1995, pkt. 3.2.

KSL § 9, stk. 1-5 har virkning fra 2. nov. 1994. § 9, stk. 6 (begrænset skattepligtige) har virkning fra 6. apr. 1995.*

Fraflytningsbeskatning ved skattepligtens ophør

*Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 er der endvidere indsat en ny bestemmelse i KSL § 10 om beskatning af genvundne af- og nedskrivninger ved fraflytning. Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ophør af fuld skattepligt (KSL § 1) eller hvis en person efter en DBO bliver hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller Grønland.

Fraflytningsbeskatningen gennemføres ved, at de skatterelevante aktiver anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen.

En betingelse for fraflytningsbeskatning i disse tilfælde er, at der er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har beskatningsretten til. Hvis aktiverne f.eks. indgår i et fast driftssted i Danmark eller der er tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil fraflytningsbeskatning ikke finde sted.

Om KSL § 10 henvises i øvrigt til Skm.cirk. af 11. dec. 1995, pkt. 4.

KSL § 10 har virkning fra 2. nov. 1994.*

D.B.4.4 Skatteberegningen - personfradrag

Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL § 5-8 og nedsættes med skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.

Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk. 3.

En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytningen til udlandet kan overføres til manden, når ægtefællerne er sambeskattede ved fraflytningen til udlandet, se skd. 32.105.

I et tilfælde, hvor mandens og hustruens skattepligt ophørte på forskellige datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede fradrag til den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i denne forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først fraflyttede ægtefælle, skd. 30.254 og 35.7 (Skd. 1976, 11).

Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb, som følge af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jf. SKAT 1987.7.523 (TfS 1987, 358).

D.B.5 Beskatning af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske forskere - KSL § 48E

D.B.5.1 Indledning

Beskatning ifølge KSL § 48E blev indført med lov nr. 489 af 24. jun. 1992. Blandt andet på baggrund af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov nr. 448 af 30. jun. 1993 med senere ændringer, er der sket ændringer i ordningen ved lov nr. 296 af 27. apr. 1994. Fra 1. aug. 1994 er skatteprocenten således nedsat fra 30 til 25, idet personer omfattet af KSL § 48E-ordningen også skal betale arbejdsmarkedsbidrag (6% i 1995). Se også Told-Skat Nyt 1993.16.776 (TfS 1993, 425) om betydningen af de indførte arbejdsmarkedsbidrag.

Grundlæggende betingelser. Kontrakt af begrænset varighed

Ordningen omfatter personer, der i forbindelse med tiltrædelse af lønnet arbejde hos en dansk arbejdsgiver for en kontraktsfastsat periode på mellem mindst 6 og højst 36 måneder samtidig bliver fuldt skattepligtige her. Med virkning for personer, hvis skattepligt ifølge KSL § 1 indtræder efter 30. jul. 1994, er der mulighed for, at ansætte de pågældende personer for en prøveperiode på f.eks. 3 måneder, inden de tager bopæl her og dermed bliver fuldt skattepligtige, jf. KSL § 1.

Personens nationalitet og statsborgerskab er uden betydning for anvendelse af ordningen.

Kravet om, at fuld skattepligt skal indtræde i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, anses for opfyldt, hvis ansættelsesforholdet påbegyndes efter den kortere periode, der sædvanligvis medgår til flytning og indretning af bolig. *Se om en specialist, som påbegyndte et ansættelsesforhold 5 måneder efter skattepligtens indtræden, og derfor ikke kunne opnå beskatning efter KSL § 48E, TfS 1995, 182.

Er der derimod tale om en studerende, der fortsat er skattepligtig til sit hjemland og som efterfølgende får en ansættelse efter KSL § 48E, anses skattepligten først indtrådt ved ansættelsesforholdets begyndelse, jf. TfS 1995, 755*

Krav til arbejdsgiverens subjektive skattepligt

Som danske arbejdsgivere anses arbejdsgivere omfattet af KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, SEL § 1, § 2, stk. 1, litra a eller § 3 samt FBL § 1.

Hvis arbejdsgiveren er omfattet af KSL § 1 eller SEL § 3 eller FBL § 1, er det samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren har hjemting i Danmark, jf. afsnit D.A.2.1. (lønindtægt).

Hvis en person af sin udenlandske arbejdsgiver er arbejdsudlejet til en dansk arbejdsgiver, kan ordningen ikke finde anvendelse.

Hvis lønmodtageren er ansat i et interessentskab, skal samtlige interessenter være danske arbejdsgivere, jf. ovennævnte opremsning, ligesom interessentskabet skal have hjemting her. Hvis der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted her i landet, skal kontraktsvederlaget kunne henføres som en driftsudgift til det faste driftssted.

Kravet til vederlagets størrelse

Det er endvidere en betingelse, at personens vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1, skal udgøre et grundbeløb på mindst *34.900 kr.* hver måned. Om vederlag i penge, se nærmere nedenfor under afsnit 5.3, hvoraf det bl.a. fremgår, at ATP og arbejdsmarkedsbidrag ikke medregnes. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. For 1995 udgør beløbet kr. 43.500 pr. måned.

De pågældende beløb skal være optjent for hver løbende måned for sig, således at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at gennemsnitsindtjeningen pr. måned for den samlede kontraktsperiode incl. eventuel bonus og andre engangsbeløb opfylder nævnte beløbskrav. Derimod er udbetalingstidspunkterne uden selvstændig betydning.

Selv om vederlaget i penge overstiger de nævnte beløbsgrænser, kan personen ikke opdele vederlaget, således at det overskydende beløb vælges beskattet efter almindelige regler.

Særligt om forskere

Endvidere gælder, at en person, der skal drive forskning her i landet uanset vederlagets størrelse vil være omfattet af ordningen, såfremt det forskningsprojekt, hvortil personen knyttes, er godkendt af et forskningsråd. Det er en betingelse for et forskningsråds godkendelse af et forskningsprojekt, at forskningsopgaven er afgrænset og defineret. Endvidere skal den pågældende forskers deltagelse i forskningsprojektet være af afgørende betydning for dettes gennemførelse.

For forskere kan der eventuelt blive tale om anvendelse af den såkaldte »professorregel«, som findes i visse DBO'er.

Tidligere skattepligt til Danmark

Hvis personen tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, vil det dog være en betingelse for at blive omfattet af ordningen, at personen kan godtgøre, at den tidligere status som fuldt skattepligtig ikke er bragt til ophør med henblik på anvendelse af ordningen. Dette kan kræves bekræftet i en tro og love erklæring til skattemyndighederne.

Ikke andel i ledelse mv. som medejer

Endelig må en person ikke på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen have eller have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelseskontrakten er indgået. KSL § 43, stk. 2, litra i, 3-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Dette betyder, at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige har eller har haft en sådan forbindelse med den ansættende virksomhed, at § 48 E-ordningen ikke kan anvendes, skal henses til, om personen ejer eller har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50% af stemmeværdien i det udbetalende selskab mv. Heri medregnes aktier, der samtidig tilhører den skattepligtiges nærmeste familie. Aktier, der tilhører en tidligere ægtefælle til denne personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til denne personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Herudover medregnes aktier, der tilhører selskaber mv., som den skattepligtiges nærmeste familie har haft bestemmende indflydelse over.

Hvis den udbetalende virksomhed er personligt ejet, henses til, om den skattepligtige ejer eller har ejet 25% eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. Her anvendes samme kriterier som for aktionærer.

Dette gælder ikke alene de seneste 5 år forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, men gælder også under det løbende ansættelsesforhold, således § 48 E-beskatning ophører fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren som ovenfor beskrevet får andel i en virksomheds ledelse eller kapital, se nærmere herom under afsnit D.B.5.5.

En direktør, der ikke er eller har været medejer i det ansættende selskab, kan anvende ordningen, jf. Told-Skat Nyt 1993.20.910 (TfS 1993, 488) og TfS 1994, 715 vedrørende et bestyrelsesmedlem.

Dødsboer

For dødsboers vedkommende gælder, at hvis afdøde har valgt sin indkomst § 48 E-beskattet, bliver skatten endelig ved den skattepligtiges død, jf. KSL § 14A.

D.B.5.2 Løbende betingelser

De formelle betingelser for at iværksætte § 48 E-træk

Beskatning ifølge KSL § 48E sker efter lønmodtagerens eget valg. Beslutningen herom skal foretages inden en kontraktsperiodes udløb. Tidligere indeholdt A-skat vil i givet fald dels blive godskrevet lønmodtageren som betalt § 48 E-skat, dels blive udbetalt som overskydende skat.

I forbindelse med et ansættelsesforholds påbegyndelse kræves der ikke nogen særlig godkendelse fra skattemyndighederne om, at en person kan anses for omfattet af ordningen. Arbejdsgiveren kan umiddelbart indeholde 25% af bruttolønnen, idet han efter KSL § 69 og § 74 hæfter for manglende indeholdelse, henholdsvis ifalder ansvar, hvis betingelserne for § 48 E-træk ikke er opfyldt.

Såfremt arbejdsgiveren, henholdsvis lønmodtageren, er i tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, kan der rettes henvendelse til skattemyndighederne med henblik på at få en accept af, at der kan ske § 48 E-træk.

Skattemyndighederne kan dog i den forbindelse anmode lønmodtageren om at udstede en tro og love erklæring om, at han opfylder betingelserne i KSL § 48E.

Hvis arbejdsgiveren får en sådan accept fra arbejdsgiverkontrollen, dvs. told- og skatteregionen, vil han normalt ikke kunne pådrage sig hæftelse /ansvar efter KSL §§ 69 og 74.

Betingelserne for opdeling af den samlede 36-mdr. periode

Når et ansættelsesforhold, hvor § 48 E-beskatning har fundet sted, ophører, og hvor varigheden har været mindre end 36 måneder, vil en person inden for en frist på 1 måned have mulighed for at indgå en ny kontrakt af en varighed, der maksimalt andrager forskellen mellem 36 måneder og summen af tidligere kontraktsperioder. Det grundlæggende krav om, at en kontrakt mindst skal have en varighed på 6 måneder, skal også være opfyldt for en efterfølgende kontrakt, således at § 48 E-beskatning ikke kan finde anvendelse, hvis summen af de tidligere omfattede kontraktsperioder overstiger 30 måneder.

I forbindelse med indgåelse af en ny kontrakt inden for en frist på 1 måned stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Hvis en ny kontrakt, der opfylder betingelserne i KSL § 48E, stk. 1 eller 2, ikke er indgået inden for nævnte frist på 1 måned, vil den lønindkomst, der tidligere er blevet § 48 E-beskattet, blive efterbeskattet som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.5, med mindre personen inden for samme frist har bragt sin fulde skattepligt til ophør ved en reel fraflytning.

Hvis en person således er fraflyttet Danmark inden udløbet af nævnte frist, vil han påny kunne vende tilbage og oprette en ny ansættelseskontrakt, forudsat det samlede maksimum på 36 måneder ikke overskrides. Muligheden for at blive omfattet af ordningen bortfalder dog, når der er forløbet 10 år fra påbegyndelsen af den første ansættelseskontrakt.

Forlængelse uden § 48 E-beskatning

Uanset at summen af kontraktsperioder omfattet af ordningen ikke kan overstige 36 måneder, kan den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med den samlede periode på 36 måneder, forlænges uden at efterbeskatning skal finde sted. Lønnen i forlængelsesperioden vil dog blive beskattet efter almindelige regler. Kontrakten kan forlænges i op til 24 måneder.

Den løn, der tidligere er blevet § 48 E-beskattet, vil blive efterbeskattet som øvrig indkomst, hvis personen ikke senest 1 måned efter forlængelsesperiodens ophør har bragt sin fulde skattepligt til Danmark til ophør i forbindelse med en egentlig fraflytning.

D.B.5.3 Beregningsgrundlaget

Vederlag i penge, jf. KSL § 43, stk. 1

Grundlaget for beregningen af § 48 E-skatten er personens vederlag i penge i henhold til en ansættelseskontrakt, der opfylder de krav, der er beskrevet under afsnit D.B.5.1. Ved vederlag i penge forstås A-indkomst i henhold til KSL § 43, stk. 1, excl. værdi af fri kost og logi. Der vil f.eks. være tale om vederlag i penge i alle tilfælde, hvor en arbejdsgiver betaler private udgifter for en ansat.

*Vederlag i penge omfatter også beløb og vederlag efter LL § 16 (personalegoder), der er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 samt seneste KSL bekg. nr. 768 af 19. okt. 1995. Se også Skatteministeriets cirk. nr. 202 af 13. dec. 1993 om beskatning af personalegoder.

Derimod vil naturalieydelser direkte fra arbejdsgiveren, f.eks. fri kost og logi, ikke indgå i beregningsgrundlaget, hvorimod sådanne ydelser beskattes som øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4.

Fratrædelsesgodtgørelser og gratialer, mv. omfattet af LL § 7, litra w, er som hovedregel A-indkomst, og vil derfor være omfattet af ordningen efter KSL § 43, stk. 1. Det samme gælder andre engangsbeløb som f.eks. provision, bonus og tantieme.

Ikke skattepligtige ydelser

Beløb, der efter gældende lovgivning slet ikke er skattepligtig indkomst for modtageren, indgår ikke i beregningsgrundlaget, f.eks. skattefri godtgørelser i henhold til LL § 9, stk. 5, 7 og 8, og pensionsindbetalinger på de såkaldte arbejdsgiverpensionsordninger jf. PBL § 19, ATP og arbejdsmarkedsbidrag. Er der tale om pensionsordninger oprettet i udlandet, vil indbetalinger dog skulle indgå i beregningsgrundlaget.

Ingen fradrag

I øvrigt kan beregningsgrundlaget ikke reduceres med nogen form for fradrag, heller ikke de lønmodtagerfradrag, der direkte knytter sig til lønindkomsten som f.eks. befordringsfradrag og fradrag for dobbelt husførelse. Sådanne lønmodtagerfradrag kan heller ikke foretages i øvrig indkomst, jf. nedenfor under afsnit D.B.5.4. For så vidt angår bidrag til fagforening og A-kasse, gælder for fagforeningsbidrags vedkommende, at disse anses for at knytte sig til lønindkomsten, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskabet af en fagforening er uden forbindelse med erhvervelsen af den aktuelle lønindkomst.

Dette kan navnlig være tilfældet, hvis en person omfattet af bruttobeskatningsordningen opretholder medlemskab i en fagforening i hjemlandet under opholdet i Danmark, se f.eks. lsr. 1984.159 om den omvendte situation.

Derimod vil A-kassebidrag i alle tilfælde skulle anses for at være uden forbindelse med den aktuelle lønindkomst, således at der er mulighed for fradrag i øvrig indkomst.

D.B.1 Opgørelse af indkomst fra udlandet for en her bosat person

D.B.1.1 Opgørelsen af udenlandsk indkomst

D.B.1.2 Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet

D.B.1.3 Gaver fra udlandet

D.B.1.4 Udenlandske ejendomme

D.B.1.5 Fast driftssted - Genbeskatning

D.B.1.6 Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet

D.B.2 Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet

D.B.2.1 Kost og logi

D.B.2.2 Standardfradrag

D.B.2.3 Befordring

D.B.2.4 Fagligt kontingent og A-kassebidrag

D.B.3 Specielle fradrag for udlændinge, der er skattepligtige her til landet

D.B.3.1 Forøgede leveomkostninger (teknikerfradrag)

D.B.3.2 Dobbelt husførelse

D.B.3.3 Forpligtelseserklæringer

D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt

D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten

D.B.4.2 Afpasning til helårsindtægt

D.B.4.3 Indgangsværdier ved skattepligtens indtræden

D.B.4.4 Skatteberegningen - personfradrag

D.B.5 Beskatning af løn til højtlønnede udlændinge og udenlandske forskere - KSL §48E

D.B.5.1 Indledning

D.B.5.2 Løbende betingelser

D.B.5.3 Beregningsgrundlaget

D.B.5.4 Øvrig indkomst

D.B.5.5 Efterbeskatning

D.B.5.6 Ikrafttrædelse

D.B.6 Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt

D.B.6.1 Indkomstopgørelsen

D.B.6.2 Skatteberegningen

D.B.6.3 Formueskat

D.B.6.4 Selvangivelsespligten

D.B.7 Afsluttende ansættelse

D.B.7.1 Frist

D.B.7.2 Indhold