E19952P00A10

PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1995

Den fulde tekst PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Open official source

Afsnit AJ - Skattemyndighedernes organisation og opgaver

A.J.1 De lokale skattemyndigheder

A.J.1.1 Kommunalbestyrelsen

Efter SSL § 1, stk. 1, er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en kommunal ligningsplan, og at planen følges. Udkast til planen udarbejdes af den kommunale skatteforvaltning, hvorefter vedtagelsen sker i kommunalbestyrelsen i et møde. Ligningsplanen må på grund af planens politiske/økonomiske indhold og for ikke at skade kommunens forestående dispositioner som udgangspunkt behandles af kommunalbestyrelsen for lukkede døre. Dette gælder ubetinget for så vidt angår planens lignings- og kontroloplysninger. Behandlingen af den del af ligningsplanen, der vedrører den kommunale skatteforvaltnings funktioner, kan således foregå for åbne døre.

Lovgivningens almindelige bestemmelser om tavshedspligt vil afskære kommunalbestyrelsens enkelte medlemmer fra efterfølgende at referere dele af planens indhold, som tilsvarende er undtaget fra aktindsigt, jf. forvaltningslovens §§ 15 og 27 samt offentlighedslovens § 13.

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere vedtagelsen af planen til f.x. økonomiudvalget.

Efter bemærkningerne til SSL kan kommunalbestyrelsen sende ligningsplanen til udtalelse hos det kommunale skatteankenævn. En egentlig pligt hertil findes imidlertid ikke i loven.

Ligningsplanen skal udarbejdes efter de overordnede retningslinier, der opstilles af Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen, jf. SSL §§ 13 og 18. Opnås de forventede resultater ikke, kan Ligningsrådet give en henstilling, som eventuelt kan følges op af bindende direktiver for ligningsarbejdet, jf. SSL § 18, stk. 3. Tilsynet med overholdelse af ligningsplanen er på samme måde som det øvrige tilsyn med den kommunale ligningsaktivitet henlagt til told- og skatteregionerne. For København og Frederiksberg kommuner varetages de regionale opgaver i forbindelse med den kommunale ligningsplan af TSS.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter SSL § 1, stk. 2, udpege en person ansat i kommunen, som skal have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde. Dette er nødvendigt, fordi kommunalbestyrelsen ikke har kompetence til at tage stilling til den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

SSL stiller ikke krav om en bestemt embedsmand, f.x. kommunens skattechef. Det skyldes hensynet til de muligheder, som kommunalbestyrelsen har efter kommunestyrelsesloven for at etablere en kommunal enhedsforvaltning. Kommunalbestyrelsen er således frit stillet med hensyn til at lade den udpegede person beskæftige sig med andre kommunale opgaver end ligningsarbejdet.

A.J.1.2 Den kommunale skattemyndighed

SSL § 1, stk. 2, sidste pkt. indeholder en regel, hvorefter den kommunale skattemyndighed (skatteadministrationen) tillægges en særlig kompetence i skattesager. Loven indeholder imidlertid ingen regler om ansvaret for det arbejde, der udføres i den kommunale skatteadministration. Det reelle ansvar for skatteadministrationens arbejde påhviler herefter i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovgivning den samlede kommunalbestyrelse.

Det påhviler efter SSL § 2 den kommunale skattemyndighed at foretage skatteansættelser af indkomst og formue. Derudover er kompetencen på dødsboområdet vedrørende godkendelse af § 14-opgørelser, værdiansættelse af aktiver og passiver og beregning af passivposter samt endelig kompetencen til afgivelse af forhåndsbesked i henhold til KSL § 33 A henlagt til den kommunale skattemyndighed.

Den kommunale skattemyndigheds ligningskompetence er således udtømmende opregnet i lovens § 2.

Den kommunale skattemyndigheds ansættelsesvirksomhed sker efter forvaltningslovens sagsbehandlingsregler og de særlige sagsbehandlingsregler i SSL. Sidstnævnte indebærer en skærpelse i forhold til forvaltningsloven.

A.J.1.3 Skatteankenævnene

Påklage af den kommunale skattemyndigheds afgørelser sker til kommunens skatteankenævn. Reglerne om nævnets sammensætning, udnævnelse af medlemmer, beslutningsdygtighed mv., findes i SSL §§ 5-11 samt i forretningsordenen for skatteankenævnet, jf. bek. nr. 202 af 23. mar. 1990.

Medlemsskab af skatteankenævnet anses som et borgerligt ombud.

Det påhviler efter SSL § 11, stk. 1, den kommunale skattemyndighed at yde sekretariatsbistand til skatteankenævnene. Sekretariatsbistanden består typisk i udarbejdelse af sagsfremstilling, jf. SSL § 21, stk. 2, og udarbejdelse af forslag til skatteankenævnets afgørelse, jf. forretningsordenen for skatteankenævnet, § 11, stk. 3. Forretningsordenen § 11 indeholder i forhold til SSL en præcisering af, hvilke krav sagsfremstillingen skal opfylde.

Om sagsbehandlingen ved skatteankenævnene henvises i øvrigt til bestemmelserne i forretningsordenen. Det forhold, at skatteankenævnet har godkendt en sagsfremstilling med en indstilling om sagens afgørelse, er ikke ensbetydende med, at nævnet har truffet afgørelse i sagen. Nævnets afgørelse træffes først, når klager har haft lejlighed til at udtale sig, jf. SSL § 21, stk. 3.

A.J.2 De statslige skattemyndigheder

De statslige skattemyndigheder består af Skatteministeriet, dvs. Departementet, Told- og Skattestyrelsen, told- og skatteregionerne, Ligningsrådet og Landsskatteretten.

A.J.2.1 Skatteministeriet, Departementet

Medens Departementet i hovedsagen forestår det lovforberedende arbejde, har TSS ansvaret for den løbende administration af regelgrundlaget på told-/skatte-, afgiftsområdet.

A.J.2.2 Told- og Skattestyrelsen

TSS's opgaver i forbindelse med skatteligningen fremgår af bestemmelserne i SSL.

A.J.2.3 Told- og skatteregionerne

Told- og skatteregionerne udgør den regionale statsforvaltning inden for told-, skatte- og afgiftsområdet. Regionerne er som lokal statsadministration underlagt det almindelige forvaltningsretlige underordnelsesforhold i relation til styrelsen. Told- og Skattestyrelsen og de 31 told- og skatteregioner er ikke én og samme forvaltningsmyndighed. Hver region er en selvstændig forvaltningsmyndighed.

Kommunernes skatteforvaltninger og skatteankenævnene er efter lovgivningen principielt uafhængige. De er dog undergivet tilsyn fra de statslige skattemyndigheder.

Dette tilsyn er nærmere fastlagt ved SSL. Efter SSL § 17, stk. 1, udøves tilsynet med de lokale skattemyndigheder af Ligningsrådet sammen med TSS.

Det nærmere indhold af tilsynsbeføjelsen fremgår af SSL §§ 12-14. Kernen i tilsynet er, at de statslige skattemyndigheder skal sikre en ensartet og korrekt ligning.

Tilsynsbeføjelsen opfyldes først og fremmest ved udsendelse af ligningsplanen, som udsendes årligt ved et cirkulære fra TSS, samt udsendelse af ligningsvejledningen og anvisninger godkendt af Ligningsrådet, jf. SSL § 13. SSL § 14, stk. 4, giver told- og skatteregionerne kompetence til at ændre de kommunale skatteforvaltningers afgørelser. En ændring kan ske i tilfælde, hvor regionen bliver opmærksom på tilsidesættelse af gældende skatteretlige eller forvaltningsretlige regler. Beføjelsen bygger på de almindelige forvaltningsretlige regler om forholdet mellem statslige og kommunale myndigheder. Regionerne kan i forbindelse med udøvelsen af tilsynet, indkræve alle nødvendige oplysninger fra de kommunale skattemyndigheder, herunder skatteankenævnene.

Told- og skatteregionerne har ikke samme beføjelse til at ændre afgørelser truffet af skatteankenævnet. Regionerne kan heller ikke give direktiver for udførelsen af skatteankenævnenes arbejde. Regionerne kan alene indberette afgørelsen til TSS med henblik på en overvejelse af, om afgørelsen skal forelægges Ligningsrådet til eventuel ændring.

Det er Ligningsrådets praksis, at rådet kun ændrer skatteankenævnenes kendelser, hvis de er urigtige og rækker ud over den konkrete sag eller har større provenumæssig betydning.

Ligningsrådet har været meget tilbageholdende med at tilsidesætte skatteankenævnenes afgørelser, idet rådet i modsat fald kommer til at fremstå som en alternativ klageinstans i strid med intentionerne i skattestyrelsesloven. Dette gælder naturligvis især i de tilfælde, hvor skatteyderen kan påklage skatteankenævnets kendelse til Landsskatteretten.

A.J.2.4 Ligningsrådet

SSL § 17, stk. 2, fastsætter regler om Ligningsrådets sammensætning.

Ligningsrådets opgave er at fastsætte retningslinjer for TSS's administration af lignings- og vurderingsområdet. Endvidere fører Ligningsrådet tilsyn med ligningen, jf. SSL § 17, stk. 1, og rådet kan efter § 18, stk. 3, give en kommune bindende direktiver for ligningsarbejdet. Direktivet forudsætter en indstilling herom fra TSS, efter at det er konstateret, at en bestemt kommune ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet. Direktivet rettes direkte til kommunalbestyrelsen for den pågældende kommune. Det kan således eksempelvis pålægges kommunen at lade ligningsarbejdet udføre ved ekstern sagkyndig bistand. Endelig er Ligningsrådet ved skattelovgivningen og vurderingsloven tillagt en række andre opgaver og beføjelser. De særlige regler om skatteydernes adgang til at opnå bindende forhåndsbesked ved Ligningsrådet er omtalt nærmere i afsnit A.K.8.

Forretningsordenen for Ligningsrådet indeholder nærmere regler om rådets sammensætning, tilforordnede, rådets afdelinger og udvalg, rådets virksomhedsområde, rådets møder og afgørelser, protokol, genoptagelse, delegation, repræsentation samt endelig bestemmelser om offentliggørelse af rådets afgørelser.

A.J.2.5 Landsskatteretten

Landsskatteretten er anden og sidste administrative klageinstans i ligningssystemet. Landsskatterettens virksomhed er opregnet i SSL § 23, nr. 1-6. Af nr. 6 ses, at bestemmelsen ikke er udtømmende.

SSL § 23, stk. 6, indeholder en regel om, at den administrative rekurs som udgangspunkt skal være udnyttet, for at Landsskatteretten kan behandle sagen.

Landsskatterettens forretningsorden indeholder regler om Landsskatterettens organisation, afvisning af klager, sagsforberedelsen, rettens afgørelser, retsmøder, udfærdigelse af kendelser, tilbagekaldelse, genoptagelsessager, repræsentation, klageafgifter samt offentliggørelse af rettens afgørelser.

Både klager og skattemyndighederne har adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelse ved domstolene. Denne prøvelse sker efter SSL § 33, stk. 1 ved landsretten som 1. instans. Sagen anlægges ved den Landsret i hvis kreds den skattepligtige har hjemting ved sagens anlæg, jf. SSL § 32, stk. 2. Hvis sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten er mere end 6 måneder kan skatteyderen indbringe skatteankenævnets afgørelse for domstolene, jfr. SSL § 31, stk. 1.