PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AH - FORMUEOPGØRELSEN

§ 18 C er ikke som § 18 B begrænset til kun at have virkning for formueopgørelsen for formueskattepligtige personer og dødsboer. Bestemmelsen vil derfor kunne få betydning ved værdiansættelsen af aktier og anparter i ikke-børsnoterede selskaber, der ejer skove af den omhandlede størrelse.

Gæld

Om kursansættelse af gælden, se A.H.4.2.

A.H.3.5.3 Fradrag af byrder

A.H.3.5.3.1 Landbrug, gartneri mv.

Anvendes ejendommen til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, reduceres ejendomsværdien med et evt. differencebeløb, som for ejendomme i landzone er fastsat i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 6.

A.H.3.5.3.2 Hjemfaldspligt, nedrivningsdeklaration

Ejere af ejendomme med hjemfaldspligt til kommunen kan foretage et fradrag i formuen beregnet efter de i E.C anførte regler.

Dette gælder også, selvom ejeren ikke kan foretage afskrivning over indkomsten, som følge af at tabet ved hjemfaldet ikke kan fikseres. Hvis det blot må antages, at der vil fremkomme et tab ved hjemfaldet i forhold til ejendomsværdien, tillades den diskonterede værdi af dette tab fratrukket ved formueopgørelsen, jf. lsr. 1973.177. Såvel formuenedslaget i henhold til LL § 18 B som formuefradraget som følge af en hjemfaldsforpligtelse skal beregnes på grundlag af den ansatte kontantejendomsværdi, dog således at hjemfaldsbyrden ikke kan overstige den værdi, hvortil ejendommen skal medregnes ved formueopgørelsen.

Endvidere kan der ved formueopgørelsen gives nedslag på grund af nedrivningspligt, hvis der ikke er taget hensyn til sådan deklaration ved vurderingen, lsr. 1953.120 og 121.

A.H.3.5.4 Særregler - Ejerlejligheder

For ejerlejligheder skal der ved formueopgørelsen medregnes eller fradrages værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening (LL § 15 L).

En- og tofamilieshuse

For ejendomme, der ikke er vurderet, medregnes ejendommens kontantværdi på formueopgørelsestidspunktet.

A.H.3.5.5 Køberet

Hvor en lejer har erhvervet en uopsigelig køberet forbundet med en købepligt og hvor overdragelsessummen er endelig fastsat i aftalen, kan ejeren medregne ejendommen med et beløb svarende til den aftalte købesum. Derimod kan nedslag ikke foretages, når der alene foreligger en forkøbsret.

A.H.3.5.6 Frasalg

Hvis en ejendoms areal formindskes ved frasalg, uden at der sker ny vurdering, er ejeren ikke længere bundet ved den pågældende ejendomsværdi, jf. losr. 1927.133, hvor den pågældende blev anset berettiget til ved formueopgørelsen at fradrage et forholdsmæssigt beløb for de solgte parceller, idet salgssummerne for disse var indgået i hans formue.

A.H.3.5.7 Nedrivning af bygninger

Hvor den seneste vurdering omfatter både grund og bygninger, men hvor bygningerne er nedrevet inden formueopgørelsestidspunktet, skal ejendomsvurderingen alligevel lægges til grund.

A.H.3.5.8 Skadestilfælde

Om indtruffen skade og heraf følgende krav på erstatning gælder ifølge LL § 20: » Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter mv. af den i SL § 12, nr. 1, nævnte art, gives et sådant skønsmæssigt fastsat nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb efter statsskattelovens almindelige regler skal medregnes til den skattepligtige formue, at ejeren af den skadelidte ejendom eller de skadelidte effekter derved stilles, som om skaden ikke var indtruffet«.

A.H.3.5.9 Ændringer af vurderinger i forbindelse med klager mv.

Ændres en vurdering af vurderingsmyndigheden efter klage eller som led i revision inden 1 år efter vurderingens foretagelse eller ændres en vurdering af Landsskatteretten, får afgørelsen virkning tilbage til det tidspunkt, da den oprindelige vurdering tidligst kunne få skattemæssig virkning. En nedsættelse har normalt ikke virkning for en tidligere ejer.

Tilsvarende gælder for senere ændringer af vurderinger, foretaget ved revision af vurderingsrådet, skyldrådet eller Ligningsrådet, idet dog ændringer, der har medført forhøjelse af vurderingerne normalt kun har fremtidig virkning, jf. i øvrigt T&S-cirk.1990.42.

A.H.4 Fradrag i bruttoformuen

A.H.4.1 Gæld

Værdien af enhver forpligtelse af konkretiseret økonomisk indhold kan fradrages i formuen, når der er tale om en egentlig retslig forpligtelse. Værdien af forpligtelser, der ikke kan opfyldes ved betaling af penge, kan dog ikke fradrages. Årsagen til gælden er uden betydning for retten til fradrag ligesom det som hovedregel er uden betydning, om gælden er forfalden eller ikke. Det er en forudsætning, at der foreligger en retskraftig gældsforpligtelse, således at en forældet gæld ikke kan fradrages.

Skatter og afgifter

I lsr. 1983.112 har Landsskatteretten anerkendt, at restskat, der er pålignet i slutligningsåret, påhviler den skattepligtige som en aktuel gæld, der i henhold til SL § 13 litra a, kan fradrages ved formueopgørelsen, uanset at den ikke er forfalden på formueopgørelsestidspunktet, jf. SKAT 1987.8.602 (TfS 1987, 402).

Herefter kan den restskat, der er angivet på årsopgørelsen og som endnu ikke er betalt på statustidspunktet, fradrages ved formueopgørelsen for det indkomstår, hvori årsopgørelsen er modtaget. Dette gælder også, selv om beløbet ikke opkræves særskilt, men indregnes i forskudsskatten for det efterfølgende år.

Restskat er også fradragsberettiget, når der er givet henstand med betalingen, også selv om henstanden er givet på grund af klagebehandling.

Landsskatteretten har statueret, at restskat kan fradrages ved formueopgørelsen for det indkomstår, hvori kendelsen er afsagt, idet restskatten på dette tidspunkt kan opgøres med tilstrækkelig klarhed, SKAT 1989.12.949 (TfS 1989, 674). I forbindelse med en frivillig solvent likvidation kunne den særlige indkomst opgøres i 1984. Den på grundlag heraf beregnede særlige indkomstskat blev ikke anset for fradragsberettiget ved formueopgørelsen for 1984, jf. SL § 13, idet særlig indkomstskat var en skat og ikke en afgift, Told-Skat Nyt 1991.664.

Frivillig indbetaling af foreløbig skat i dec. 1985 - muliggjort ved optagelse af lån - kunne principielt fradrages i formuen pr. 31. dec. 1985, men da anmodning om tilbagebetaling af for meget indbetalt foreløbig skat var fremsat inden udgangen af dec. 1985, skulle tilgodehavendet på det i jan. 1986 udbetalte beløb optages som aktiv pr. 31. dec. 1985, SKAT 1988.9.552 (TfS 1988, 487).

Der er fortsat ikke fradragsret for indkomstårets beregnede restskat, jf. lsr. 1981.159.

Når der i medfør af KSL § 89 A gives pensionister henstand med den del af formueskatten, der vedrører deres ejerbolig, kan de skyldige beløb fratrækkes ved formueopgørelsen.

*Skyldigt arbejdsmarkedsbidrag, der fremgår af en bidragsopgørelse, kan fradragges ved formueopgørelsen. Tilsvarende gælder for ikke betalte -men forfaldne - forskudsrater af arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgivere kan i deres formueopgørelse fradrage indeholdte men endnu ikke afregnede arbejdsmarkedsbidrag for medarbejdere.*

Skatteydere, der på formueopgørelsestidspunktet har afgivet tilbudserklæring i bøde- og efterbetalingssager, kan fradrage hele det opgjorte efterbetalings- og bødebeløb, lsr. 1947.186.

Selv om en gaveanmeldelse først indsendes i jan. i det efter gaveydelsen følgende år, kan den skyldige, uforfaldne gaveafgift for kontante gaver fradrages ved formueopgørelsen ultimo gaveåret, da gaveafgiften allerede på dette tidspunkt kan beregnes, lsr. 1979.47.

En pålignet frigørelsesafgift anses for fradragsberettiget, uanset der er givet henstand med betalingen, lsr. 1984.50 (TfS 1984, 72).

I øvrigt

Der kan ikke foretages fradrag i formuen for skyldige indbetalinger på indekskontrakter, lsr. 1973.124.

Lån, der er optaget mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter 30. nov. 1939, kan kun bringes til fradrag i den skattepligtige formue for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi. Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende den aftalte præmiebetalingsperiode strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud, jf. LL § 18, stk. 1 og 3.

Forudbetalt løn og pension

Forudbetalt løn og pension skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige formue, selv om beløbet kan kræves tilbagebetalt, f.eks. hvis modtageren afgår ved døden før den periode, betalingen vedrører, er begyndt. Forudbetalingen medregnes med det beløb, der er i behold efter blandt andet træk af A-skat på formueopgørelsestidspunktet. Samtidig kan den skattepligtige ved formueopgørelsen optage et passiv, der svarer til forudbetalingen med fradrag af A-skat, ATP og andre beløb, der er indeholdt i forbindelse med udbetalingen. Der kan blandt andet henvises til afgørelsen i skd. 50.178 (Skd. 1979, 61) om forudbetalt folkepension.

Beslaglæggelse

Beløb, der af en byret var beslaglagt til sikkerhed for skatteefterbetaling, kunne ikke fradrages i den skattepligtige formue, idet forpligtelsen til at udrede et bestemt efterbetalingsbeløb først var endeligt fastsat ved en landsretsdom ca. 3 år efter beslaglæggelsen, t&s nyt 1991.4.210 (TfS 1991, 90).

Mellem nært pårørende

Gældsforpligtelser kan normalt fratrækkes med deres pålydende, men der foreligger en ret omfattende praksis, hvorefter gældsfradraget begrænses, når gældsforpligtelsen er mindre byrdefuld end sædvanligt, navnlig når der er tale om gavegæld.

I UfR 1962, 854H havde en moder som gave udstedt gældsbeviser på 100.000 kr. til hvert af sine børn. Beviserne, der blev forrentet med 3 1/2 pct. p.a., var uopsigelige fra kreditors side i debitors levetid, men kunne når som helst indfries af debitor. I dommen anføres, at SL § 13 må antages at have sædvanlige gældsforhold for øje, hvorfor den ikke udelukker, at skattemyndighederne i særlige tilfælde, hvor gældsforholdet afviger væsentligt fra det sædvanlige, ansætter fradragsbeløbet efter et skøn over den med gælden forbundne reelle byrde. Højesteret lagde vægt på, at der var tale om et gaveforhold og tiltrådte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af fradragsbeløbet til 70% af gældens nominelle beløb.

En skatteyder, der til hvert af sine tre børn havde udstedt pantebreve i sin faste ejendom med et pålydende på 24.000 kr., kunne ved formueopgørelsen ikke fratrække et større beløb end svarende til gældsforpligtelsernes reelle byrde, hvilket ansås at være 25% af pantebrevenes pålydende, da disse var rente- og afdragsfri og bortset fra ejerskifte først kunne forlanges indfriet, når pantedebitor og dennes ægtefælle var afgået ved døden, lsr. 1981.49.

I lsr. 1959.88 forelå der ingen gældsforpligtelse, idet de foreliggende gældsbreve slet ikke pålagde debitorerne nogen byrde i levende live. Se endvidere lsr. 1972.87 og lsr. 1975.95 hvor beløb, der alene figurerede som henholdsvis passiv- og aktivposter i klagerens og hans børns formueopgørelser, ikke blev anset som egentlige gældsforpligtelser.

I lsr. 1983.35 blev der ikke godkendt fradrag for gæld til klagerens børn, idet Landsskatteretten ikke fandt, at det var fyldestgørende dokumenteret, at der forelå en gældsforpligtelse.

Ifølge en vedtagelse i Ligningsrådet kræves der udstedt et arveforskuds- eller gældsbevis for, at arveforskud og gavegæld til børnene skal kunne fratrækkes ved forældrenes formueopgørelse.

Med hensyn til den nærmere udformning af sådanne gældsbeviser gælder, at fradragsretten betinges af, at der er tale om en reel gældsbyrde, hvortil kræves enten at gælden afdrages eller forfalder på anfordring eller på et forud fastsat tidspunkt, der indeholder en reel forfaldsmulighed før debitors død, eller at der løbende betales renter af gælden, jf. bl.a. VLD af 23. jan. 1986 (SKAT 1986.2.126 (TfS 1986, 86)).

Hvis gælden ikke forrentes eller forrentes med en lavere rente end den normalt gældende, vil der eventuelt kun blive tale om fradrag med et reduceret beløb, lsr. 1974.92 og 1981.49.

Et gældsbrev, der først forfalder ved debitors død, og hvoraf der ikke løbende betales renter, kan således ikke fradrages ved formueopgørelsen.

A.H.4.2 Kursansættelse af gælden

Ifølge LL § 21A skal der ved opgørelsen af den skattepligtige formue i visse situationer ske kursansættelse af den skattepligtiges gæld. Denne regel skal ses i sammenhæng med reglerne om omregning af ejendomsvurderingerne til kontantværdi.

Gælden skal som udgangspunkt fradrages med sit pålydende.

Ifølge LL § 21A, stk. 2, gøres der dog en undtagelse herfra, hvor den fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende. I disse tilfælde skal gælden som udgangspunkt kursansættes efter tilsvarende principper, som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring.

Gæld skal herefter kursansættes, når gældens forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår må antages at indebære, at den reelle byrde for låntageren afviger fra gældens pålydende.

Den sikkerhed, der f.eks. ved pant eller kaution er stillet for lånets tilbagebetaling, vil normalt være uden betydning for gældens tyngde for debitor, og vil derfor som hovedregel være uden betydning ved kursansættelse af gæld. En undtagelse herfra kan dog gælde i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at låntager er helt ude af stand til at betale gælden.

Kursansættelse af gæld skal ikke nødvendigvis ske efter den samme kurs, som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring. Det er således forudsat i forarbejderne til LL § 21A, at kursansættelse af gæld normalt må ske på grundlag af den kurs, som en fordringshaver ifølge en tilsvarende fordring vil sælge til, d.v.s. sælgerkursen, medens kursansættelse af fordringer sker på grundlag af den kurs, som det må antages, at en køber vil betale, d.v.s. køberkursen. Ligeledes kan låntagers kursansættelse af gælden påvirkes af, at det efter handelssædvaner kan påhvile sælger at betale eventuelle stempelafgifter mv. ved overdragelse af fordringen til køber.

Ligningsmyndighederne vil i almindelighed ikke have anledning til at søge kursansættelsen af gælden hos en låntager afstemt med kursansættelsen af den tilsvarende fordring hos långiver. En undtagelse herfra må gælde, hvor det må antages, at der er aftalt usædvanlige lånevilkår med hensyn til forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår med særligt henblik på at opnå en høj kursansættelse af gælden for dermed at nedbringe formueansættelsen.

Ved kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtigeformue må kursansættelsen ske efter kurs- og renteforholdene på tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue samt efter forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår for gælden på det samme tidspunkt.

A.H.4.2.1 Hovedregel

Pålydende værdi

Hovedreglen er, at gæld skal trækkes fra med det beløb, den lyder på.

Det gælder således alle gældsposter på under 25.000 kr. Er der flere lån hos samme långiver, og er lånene optaget i samme anledning, skal lånenes restgæld lægges sammen ved afgørelsen af, om lånet er over eller under 25.000 kr. Dette gælder også, hvor der i forbindelse med en ejendoms opdeling i ejerlejligheder sker opdeling af lånene i hovedejendommen på de respektive ejerlejligheder.

Herudover kan følgende gældsposter fradrages med pålydende værdi

-Gæld med en restlåneperiode på mindre end 4 år. Det kan være lån til køb af bil, køb af radio og fjernsyn mv. og kontokøb.

- Gæld der af långiver kan opsiges til betaling inden 4 år.

- Gæld der som bank- og sparekasselån forrentes med en varierende rente, som ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto.

- Gæld der løbende justeres i takt med prisudviklingen (indekslån).

-Gæld i fast ejendom der skal indfries fuldt ud ved ejerskifte.

Sådanne vilkår findes bl.a. ved

-lån ydet efter lov om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme,

- lån til yngre landmænd,

- statslån givet inden 1971 efter love til oprettelse af nye landbrug, køb af tillægsjord og bygningsinvesteringer samt

- henstandslån til landmænd og gartnere.

- Gæld i udenlandsk mønt og gæld der løbende justeres i takt med fremmed valuta.

For skibskreditlån finder reglerne om kursansættelse af gæld i fast ejendom tilsvarende anvendelse. Lån, der forfalder ved ejerskifte, kan således optages til pari.

A.H.4.2.2 Gæld der skal kursansættes

Gæld til realkreditinstitutter

Realkreditinstitutterne giver låntagerne skriftlig meddelelse om kontantværdien af lånene.

Såfremt reglerne under pkt. 4.2.1 fører til en højere kurs, kan denne kurs anvendes i stedet.

Anden gæld der skal kursansættes

Kursfastsættelsen indkomståret 1995 kan ske ved benyttelse af følgende (ændrede) tabel

---------------------------------------------------------------------------- Rentetid p.a. Restløbetid år ---------------------------------------------------------------------------- Fra 4 til Fra 7 til Fra 10 til Fra 15 til 20 år og under 7 under 10 under 15 under 20 derover år år år år ---------------------------------------------------------------------------- Under 6% 80- 90 75- 85 65- 80 60- 75 55- 70 Fra 6 til under 8% 85- 95 80- 90 75- 85 70- 85 65- 80 Fra 8 til under 10% 90- 95 90- 95 85- 95 85- 95 80- 90 Fra 10 til under 12% 95-100 95-105 95-105 95-105 95-105 Fra 12 til under 14% 105-110 105-110 105-115 110-120 110-120 Fra 14 til under 16% 105-115 110-120 115-125 120-130 120-135 Fra 16 til under 18% 110-120 120-130 125-140 130-145 135-150 Fra 18 til under 20% 115-125 125-135 135-150 145-160 150-165 20% og derover 120-135 130-145 145-160 155-175 160-180 ----------------------------------------------------------------------------

Eksempel

Gældens kursværdi findes ved at gange den pålydende restgæld med en kurs inden for det interval, der er angivet i tabellen, og derefter dividere med 100. Et sælgerpantebrev med en restgæld på 70.000 kr., der forfalder til endelig indfrielse efter 10 - 15, og som forrentes med 9 pct. p.a., kan ifølge tabellen ansættes til en kurs mellem 85-95. Kursen f.x. sat til 90 gange den pålydende restgæld bliver 6.300.000, hvilket divideret med 100 giver en kursværdi på 63.000 kr.

For lån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres til på forhånd fastlagte tidspunkter, beregnes kontantværdien efter rente- og afdragsforholdene på statustidspunktet.

For de særlige K-lån, der ydes til landbruget som 30-årige lån med en fast lav rente i de første 10 år, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse af et obligationslån, foretages kursansættelsen i den første 10-års periode ved benyttelse af tabellen ovenfor, idet der skal tages hensyn til, at der er tale om et lån, der udløber ved refinansieringen og er ydet til den særlige lave rente.

K-lån til besætningsudvidelse kan sættes til kurs 100, idet lån af denne art forfalder til indfrielse ved ejerskifte.

Gæld, som kan indfries ved betaling af gældens pålydende beløb (til kurs 100), kan ikke fratrækkes med et større beløb end det, gælden lyder på.

A.H.4.3 Kapitalværdien af løbende ydelser mv.

Kapitalværdien af underholdsbidrag og andre løbende ydelser kan i medfør af bestemmelsen i LL § 21 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue i de tilfælde, hvor den årlige ydelse kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 10, 11 og 12.

Kapitalværdien af bidrag til børn tillades i almindelighed ved formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke overstiger årsydelsen multipliceret med antallet af år til forpligtelsens udløb.

For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen foretages efter reglerne i Skatteministeriets bek. nr. 939 af 8. dec. 1993, dog således at fradraget ikke kan blive større, end det ville blive ved kapitalisering efter livrenteberegning » på kortest liv«.

Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv« foretages ved hjælp af de i nævnte bek. offentliggjorte tabeller for enkelt liv (tabel I) og for længst liv (tabel II) som i følgende eksempel

Tabel I

Mandens alder 50. Kapitaliseringsfaktor 10.48 Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor 11.79 ----- Tilsammen 22.27

Tabel II

Mandens alder 50. Kapitaliseringsfaktor 12.22 Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktoren for kortest liv er lig forskellen 10.05 -----

Afsnit AH - Formueopgørelsen

Litteratur: C. Helkett: Opgørelse af den skattepligtige formue

Rene Mikkelsen og Elisabeth Rask Jørgensen: Formuebeskatning

Bikuben 1979: Beskatning ved familieoverdragelser kap.III og kap.X (Povl Herler).

A.H.1 Bruttoformuen

Reglerne om formuebeskatningen findes bl.a. i SL §§ 12 -14 PSL § 18 og LL § 4 B, LL §§ 15L, 18, 18 A, B og C, 19, 20, 21 og 21 A..

SL § 12 litra a-e angiver eksemper på aktiver, der medregnes ved formueopgørelsen. Opregningen er ikke udtømmende, og fastlæggelsen af, hvad der skal medregnes til den skattepligtige formue, sker ved fortolkning af nævnte lovbestemmelse.

SL § 12 nr. 1-3 angiver hvilke aktiver, der ikke medregnes ved formueopgørelsen.

SL § 13 bestemmer i hvilket omfang, der indrømmes fradrag i den skattepligtige formue.

SL § 14 omhandler værdiansættelsen af de enkelte formueaktiver.

Efter KSL § 22, stk. 4, skal den skattepligtige formue opgøres på grundlag af formuens værdi ved indkomstårets udløb.

I almindelighed skal formueskattepligtige aktiver, til hvilke den skattepligtige har erhvervet en endelig ret på formueopgørelsestidspunktet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, se eksempelvis SKAT 1988.12.783 (TfS 1988, 673).

Betingede rettigheder

Den omstændighed, at en formuerettighed er betinget, bevirker ikke uden videre, at der bortses fra aktivet ved formueopgørelsen.

Hvis en rettighed er resolutivt betinget, d.v.s., at rettigheden ophører, når og hvis en bestemt fremtidig begivenhed indtræder, skal rettigheden medregnes i formuen, hvilket fremgår af en modsætningsslutning fra SL § 12, nr. 2, der indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at suspensivt betingede formuerettigheder ikke skal medtages i formueopgørelsen. Som eksempler på suspensivt betingede formuerettigheder nævner loven retten til en endnu ikke forfalden livsforsikringssum, retten til den fremtidige besiddelse af en kapital, hvoraf en anden foreløbig har rentenydelsen, o.lign.

Hvis kapitalen allerede er overgået til fri rådighed til den til kapitalen berettigede, imod at han svarer renten eller en del deraf til giveren eller tredjemand, er kapitalejeren formueskattepligtig af kapitalen, men kan i formuen fradrage et til rentenydelsens kapitalværdi svarende beløb, jf. dog KSL § 5, stk. 2 om forældres gaver til børn under 18 år. Se A.H.4.3.

A.H.1.1 Båndlagt kapital

At en kapital er båndlagt, bevirker ikke, at kapitalejeren kan undlade at medregne kapitalen i sin formueopgørelse. I de hyppigst forekommende tilfælde, hvor kapitalen tilhører den person, der er berettiget til formuens afkast, skal kapitalen medregnes som formue, hvadenten kapitalejeren er helt afskåret fra at røre den båndlagte kapital i levende live, eller båndlæggelsen blot udstrækkes til opnåelse af en vis alder, indgåelse af ægteskab o.lign. Selv om ejeren i og for sig også har afskåret sig fra at råde over kapitalen efter sin død, f.eks. ved uigenkaldeligt at testere over kapitalen, må han dog anses som ejer af kapitalen, hvilket blandt andet viser sig ved, at hans kreditorer kan søge fyldestgørelse i formuen ved båndlæggelsens bortfald ved hans død, losr. 1937.123 og lsr. 1943.88.

A.H.1.1.1 Rentenydelseskapitaler

Er rentenyderens ret til kapitalen afhængig af visse fremtidige begivenheders indtræden, f.eks. af at han når en vis alder, gifter sig, tager en bestemt eksamen o.lign., skal rentenyderen ikke svare formueskat af kapitalen, så længe betingelsen ikke er opfyldt.

Der er dog i § 12, nr. 2 gjort en væsentlig undtagelse, hvis den, der er berettiget til kapitalen, er descendent af eller arveberettiget efter rentenyderen, idet rentenyderen i sådanne tilfælde bliver formueskattepligtig af kapitalen, selv om han aldrig nogen sinde kan blive ejer af den. Det fremgår af motiverne til bestemmelsen i § 12, nr. 2, at den er givet for at forhindre, at en families medlemmer unddrager sig formuebeskatningen ved hjælp af transaktioner, hvorefter et af medlemmerne nyder renten, medens kapitalen skal tilhøre andre. Se f.eks. skd. 39.293 (Skd. 1976, 118).

En persons descendenter er hans afkom, d.v.s. børn, børnebørn o.s.v. Det er ikke nødvendigt for at anse rentenyderen for formueskattepligtig af den båndlagte rentenydelseskapital, at det er de nærmeste descendenter, der er ejer af kapitalen (eller vil blive ejer). Der kan godt mellem rentenyderen og kapitalejeren være et mellemliggende slægtled, jf. lsr. 1942.18.

Hvis rentenyderens descendenter ikke er berettigede til kapitalen, men kun til at succedere i rentenydelsen, er rentenyderen ikke formueskattepligtig af kapitalen. Det medfører heller ikke formueskattepligt, at der som kapitalberettigede descendenter er indsat personer, hvis muligheder for at erhverve kapitalen ligger meget langt ude i fremtiden, således at det er uvist, om der overhovedet til sin tid vil eksistere descendenter, som er berettigede til kapitalen. Der skal på formueopgørelsestidspunktet eksistere en descendent, der opfylder betingelserne for at erhverve kapitalen, for at rentenyderen kan anses for formueskattepligtig, lsr. 1942.18 og 1943.179.

Ved arveberettiget forstås personer, der er berettigede til arv efter loven, altså i henhold til slægtskab, ægteskab eller adoption, hvorimod det ikke er tilstrækkeligt, at rentenyderen har indsat den kapitalberettigede ved testamente. Det er en forudsætning for rentenyderens formueskattepligt, at der foreligger en aktuel arveret, og det er altså ikke tilstrækkeligt, at den kapitalberettigede hører til de grupper af slægtninge, der efter loven tager arv efter en afdød, der ikke har testeret over sin formue. Det fremgår af lsr. 1941.82, at der kun statueres formueskattepligt for rentenyderen i det brøkforhold, hvori den kapitalberettigede er arveberettiget efter rentenyderen.

Såfremt en skatteyder har bortgivet sin formue eller en del deraf, således at formuen indtil videre er båndlagt til rentenydelse for ham selv, er det i SL § 12, nr. 2, ud fra ønsket om at hindre omgåelse bestemt, at rentenyderen i disse tilfælde skal formuebeskattes af den bortskænkede kapital. Hvis han ikke forbeholder sig hele kapitaludbyttet, men kun en del heraf eller et bestemt årligt beløb, skal han kun formuebeskattes af en tilsvarende del af kapitalen, jf. UfR 1936, 823 ØLD.

I de tilfælde, hvor en person har bortgivet en rentenydelse, men forbeholdt sig kapitalen, som er båndlagt til sikring af den berettigedes rentenydelse, svarer giveren formueskat af kapitalen, men vil kunne fratrække rentenydelsens kapitaliserede værdi.

Har en person fraskrevet sig arveretten til en kapital imod at få tillagt rentenydelse af arven, kan han ikke formuebeskattes af kapitalen, medmindre kapitalen ved hans død skal tilfalde hans descendenter eller personer, der er arveberettigede efter ham.

A.H.1.1.2 Renten tillægges kapitalen

SL § 12, nr. 2, bestemmer endvidere, at personer, der har båndlagt en kapital til fordel for andre, men således at renten foreløbig skal tillægges kapitalen, vedvarende svarer formueskat af denne. I praksis forstås reglen dog således, at i tilfælde, hvor en kapital er endelig tillagt en bestemt fysisk person, må denne person svare indkomst- og formueskat, uanset at kapitalen med renter først kan hæves på et senere tidspunkt.

A.H.1.2 Indtægtsnydelse af fast ejendom

Ifølge praksis kan indtægtsnydelse af en fast ejendom ikke sidestilles med rentenydelse af en kapital, hvorfor den, der har indtægtsnydelsen af en ejendom, der er båndlagt til fordel for en anden, aldrig kan anses formueskattepligtig af ejendommens værdi, selv om den kapitalberettigede er indtægtsnyderens descendenter eller er arveberettiget efter indtægtsnyderen. Se skd. 38.205 (Skd. 1976, 65) og losr. 1937.124.

Den kapitalberettigede anses derimod formueskattepligtig af ejendommens værdi, jf. UfR 1975, 35 H, men kan fratrække kapitalværdien af indtægtsnydelsen. Kapitalejeren er endvidere indkomstskattepligtig af afdrag på prioritetsgælden, såfremt disse afholdes af ejendommens driftsoverskud og dermed reducerer indtægtsnydelsen.

En arving, som havde testationsret vedrørende den båndlagte kapital, blev anset for at være aktuel ejer af en båndlagt fast ejendom. Med amtets tilladelse blev ejendommen solgt og, selv om provenuet ved salget blev båndlagt, skulle han beskattes af fortjenesten ved salget, lsr. 1982.32.

A.H.1.3 Interessentskabsandele

En andel i et interessentskab medregnes ved formueopgørelsen med en forholdsmæssig del af interessentskabets skattepligtige formue.

A.H.2 Skattefri formue mv.

Ifølge SL § 12, nr. 1, skal værdien af privat indbo, antikviteter, kunstgenstande, smykker, maleri- og bogsamlinger, frimærke- og møntsamlinger ikke medregnes i formueopgørelsen.

I lsr. 1979.48 blev det statueret, at en veteranbil kun skal medtages ved formueopgørelsen, hvis den er indregistreret eller anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.

Anvender den skattepligtige de nævnte genstande i sin næring, eller driver han handel med dem eller besidder dem i forretningsøjemed, skal værdien dog medregnes som varelager.

Besidder den pågældende ædelmetaller i uforarbejdet stand, f.eks. guld-, sølv- og platinbarrer og ensartede guldmønter, som eksempelvis Krügerrands, i stort antal, skal værdien heraf altid medregnes ved formueopgørelsen, selv om den skattepligtige ikke driver handel med dem eller besidder dem i forretningsøjemed, jf. lsr. 1982.44.

Til brug for formueopgørelsen offentliggør Told- og Skattestyrelsen hvert år handelspriserne ultimo kalenderåret på ædelmetallerne guld, sølv og platin.

En beholdning af 27 diamanter blev anset for et formueskattepligtigt pengerepræsentativ, jf. SL § 12, litra d. Diamanterne var indkøbt til ensartede priser og var forsynet med internationalt certifikat, der gav garanti for stenenes kvalitet. Under hensyn hertil kunne diamanterne hverken betragtes som smykker eller som en formueskattefri privat samling, lsr. 1980.167.

Indestående på indekskonti, selvpensionerings- og børneopsparingskonti medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue i bindingsperioden, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 22 og 51.

Indestående i en kapitalopsparing eller en rateopsparing i pensionsøjemed skal heller ikke medregnes ved formueopgørelsen, jf. pensionsbeskatningslovens § 22.

Om de suspensivt betingede formuerettigheder henvises til A.H.1.

Brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser, der er tillagt enkelte personer for livstid eller kortere, ubestemt tid, såsom ret til en livrente, overlevelsesrente, aftægts- eller anden underholdsydelse, medtages ikke i formueopgørelsen. Dette gælder dog kun, hvis rettigheden er uoverdragelig.

Værdien af goodwill samt aktiverede forudbetalte omkostninger anses ikke som formueskattepligtige aktiver.

Værdien af igangværende arbejder anses som et formueskattepligtigt aktiv. Om værdiansættelsen, se E.B.

En lejer er ikke formueskattepligtig af boligindskud i form af forudbetalt husleje, jf. lsr. 1940.92. Derimod skal depositum til dækning for eventuelle krav mod lejeren ved dennes fraflytning medregnes ved opgørelsen af lejerens skattepligtige formue.

Ved periodisering af forud forfaldne renter skal den del af den forudbetalte rente, der ikke kan fratrækkes i indkomsten for det pågældende år, medregnes som aktiv i formueopgørelsen, jf. § LL § 5, stk. 2.

En frugthandler, der havde afholdt udgifter til installation af en elevator og til ny gulvbelægning i nogle lejede lokaler, blev ikke anset formueskattepligtig heraf, hvorimod han var formueskattepligtig af de i lokalerne opsatte inventardele og driftsmidler mv., lsr. 1974.140.

A.H.3 Værdiansættelsen af formuen

Regler om vurderingen af aktiver, der skal medregnes i formueopgørelsen, findes i SL § 14, samt i LL §§ 4B, 15L, 18-21A.

A.H.3.1 Værdipapirer

Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og anparter efter nedenstående regler

A.H.3.1.1 Aktier

I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i udlandet, medregnes til den noterede kurs på tidspunktet for formueopgørelsen, evt. den nærmest forud herfor noterede kurs.

II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i anpartsselskaber medregnes i formuen til en af Told- og Skattestyrelsen beregnet kurs. Aktionærer, der har kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af formuen for indkomståret 1995 (pr. 1. jan. 1996) anvende en kurs, der er beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der for indkomståret 1995 skal opgøre deres formue på et tidspunkt forud for den 31. dec. 1995, skal anvende den kurs, der blev beregnet pr. 1. jan. 1995. Om muligheden for at fravige de beregnede kurser, se nedenfor.

For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er den beregnede kurs fra og med kursen pr. 1. jan. 1984 en fælles kurs for selskabets aktier/anparter og de konvertible obligationer.

Ved kursberegningen pr. 1. jan. 1996 er anvendt følgende komponenter

1) Indtjeningsevnen. Herved forstås et gennemsnit af selskabets driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i det regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse, samt i de to foregående år.

Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden evt. fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af evt. skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidrørende fra selskabets særlige skattepligtige indkomst, medens tab herved tillægges. Det herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.

2) Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse.

3) Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabets samlede formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen.

Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen, jf. LL § 19.

A. Den almindelige beregningsregel

Kursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 6 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 26 og 3) 80 pct. af den indre værdi.

B. Hovedaktionærselskaber

Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab (hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi) ejes af en enkelt aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnes kursen som et gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 6 og 2) 80 pct. af den indre værdi.

C. Den »modificerende« regel

I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller B, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 pct.

Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10 pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 6 og den overskydende del med 3. Som formuekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.

D. Ejendomsselskaber

Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre værdi.

E. »90 pct.-selskaber«

Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct. af den indre værdi. Dette gælder

1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis virksomhed hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber (holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består i bankindestående, værdipapirer o.lign., når indtægterne fortrinsvis hidrører fra afkastet af aktiverne.

F. Datterselskaber

Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab (moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital opgjort på grundlag af status nærmest forud for eller samtidig med moderselskabets status. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den indre værdi efter reglen under pkt. E, medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs, beregnet efter reglerne under pkt. B-E.

G. Nystiftede selskaber

Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen på aktier i disse selskaber ansættes til pari. Told-Skat Nyt 1991.22.1292 (TfS 1991, 528).

Fælles regler

Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.

På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der anvendes ved kursberegningen.

Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget.

I den af Told- og Skattestyrelsen udarbejdede kursliste for unoterede aktier og anparter jan. 1996 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af LL § 19, som for andre selskaber.

De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges af de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at kunne godtgøre, at der ved den standardiserede formuekursberegning ikke er taget hensyn til forhold, som kan have betydning for bedømmelse af aktiernes formueværdi på tidspunktet for formueansættelsen, kan henvendelse om en eventuel ændring af den beregnede formuekurs ske til den kommunale skattemyndighed, hvor selskabet er skatteansat, jf. bkg. nr. 514 af 16. juni 1994. For selskaber der er skatteansat i København og på Frederiksberg må henvendelse rettes til skattedirektoratet.

Kurserne i T & S's kursliste er skattekurser beregnet til brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre - da der er tale om standardiserede beregninger - forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger. Om fastsættelsen af handelsværdien for unoterede aktier i tilfælde af salg, se S.G.2.4.4.2.5 sammenholdt med S.F.1.2.3.3.

Værdiansættelsen af en aktiepost skal foretages uden hensyntagen til en forkøbsret, selv om der er fastsat en bestemt kurs, hvortil salg i henhold til forkøbsretten skal ske, lsr. 1971.12 og 1971.113.

En aktionær havde i en årrække ikke benyttet T & S's skattekurser ved opgørelsen af sin formue, men havde værdiansat aktierne til en lavere kurs, der beroede på adskillige handler i det frie marked til almindelige investorer på normale handelsvilkår. De påberåbte handler udgjorde dog kun en beskeden del af aktiekapitalen i selskabet.

Østre Landsret fandt, at skatteyderen ikke ved syn og skøn eller ved de i øvrigt foreliggende oplysninger om aktiernes værdi havde godtgjort, at der med hensyn til hans samlede aktiebesiddelse i selskabet, forelå sådanne klare og særlige omstændigheder, som kunne begrunde en lavere værdiansættelse end de i overensstemmelse med de almindeligt anvendte principper for sådanne ansættelser fastsatte, ØLD af 18. juni 1982 (skd. 64.52 (Skd. 1983, s. 52)).

Flere aktieklasser forskellige rettigheder

Hvis et selskabs kapital er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige rettigheder af en sådan art, at det efter en konkret vurdering bør have indflydelse på formuekursfastsættelsen, for eksempel ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet, skal der beregnes en kurs for hver aktieklasse.

Både børsnoterede og unoterede aktieklasser

Såfremt et selskab har flere aktieklasser, og en aktieklasse er noteret på Københavns Fondsbørs, mens en anden aktieklasse ikke er noteret på børsen, skal både de noterede og unoterede aktier som udgangspunktet medregnes til den noterede kurs på tidspunktet for formueopgørelsen, jf. A.H.3.1.1, afsnit I.

Kun i det omfang aktieklasserne har forskellige rettigheder af en sådan art, at det kan betinge, at formueskattekursen for de unoterede aktier ansættes til en anden kurs end børskursen, kan en anden kurs end børskursen anvendes for de unoterede aktier. Der henvises til A.H.3.1.1, afsnit II. I den forbindelse kan nævnes TfS 1994, 13, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke var sådanne væsentlige forskelle på aktieklasserne, som kunne betinge, at formueskattekursen for de ikke børsnoterede A-aktier blev ansat lavere end kursen for de børsnoterede B-aktier.

Nedslag for hovedaktionæraktier

I medfør af PSL § 19 a nedsættes hovedaktionærers formueskat beregnet efter de gældende regler incl. skatteloftsnedslag med 60 procent af den del, der kan henføres til hovedaktionæraktier. Reglen gælder ikke for udenlandske aktier.

A.H.3.1.2 Konvertible obligationer

Konvertible obligationer udstedt af aktieselskaber, hvis aktier er børsnoterede, er optaget til notering på børsen. Obligationer medregnes i formuen til den noterede kurs.

For konvertible obligationer udstedt af selskaber med unoterede aktier skal der udregnes en fælles kurs for obligationer og aktier. Denne fælles gennemsnitlige kurs fremkommer ved at udfinde det procentvise forhold mellem på den ene side de eksisterende aktiers nominelle beløb med tillæg af det aktiebeløb, der kan tegnes ved konvertering af obligationerne, og på den anden side kursværdien af de eksisterende aktier efter aktiekursen, jf. A.H.3.1.1, med tillæg af det beløb, der er indbetalt ved tegning af de konvertible obligationer.

Eksempel

Et aktieselskab med en aktiekapital på 200.000 kr. optager et lån på 100.000 kr. ved udstedelse af konvertible obligationer. Skattekursen uden hensyn til obligationerne er 300. Obligationerne er indbetalt til kurs 100 og har konverteringsret til aktier med samme pålydende som obligationerne.

Kursberegning

Aktier 200.000 kr. Á kurs 300 = 600.000 kr. Obligationer 100.000 kr. Á kurs 100 = 100.000 kr. ----------- ----------- 300.000 kr. 700.000 kr.

hvorved der fremkommer en fælles kurs på aktier og obligationer på 233 1/3, afrundet til 230.

A.H.3.1.3 Investeringsbeviser mv.

Certifikater i investeringsforeninger skal ved formueopgørelsen medregnes til omsætningsværdien på opgørelsestidspunktet.

Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger skal medregne deres indestående med indskudskontoens pålydende på opgørelsestidspunktet.

A.H.3.1.4 Offentlige obligationer

Offentlige obligationer medregnes med den kursværdi, der er fastsat ved notering på formueopgørelsestidspunktet på Københavns fondsbørs. Er en obligation ikke noteret - dagligt eller ekstraordinært - skal den medregnes til pålydende, medmindre det skønnes, at dens værdi er forskellig herfra.

Den på børsen noterede kurs på indeksobligationer skal til brug for formueopgørelsen omregnes ved hjælp af den på formueopgørelsestidspunktet gældende indeksfaktor for kreditor (restgæld/obligationer), som findes i Fondsbørsens kursliste. Pr. 31. dec. 1995 180,971 var faktoren.*

A.H.3.1.5 Private pantebreve

Private pantebreve medregnes i formueopgørelsen til kursværdien. Denne fastsættes efter et skøn ud fra dels pantebrevets sikkerhedsmæssige placering i prioritetsordenen for en fast ejendom, dels de vilkår for låneforholdet, der er fastsat i pantebrevet. Der tages herved hensyn til forrentning, afdrags- og opsigelsesvilkår, samt om pantebrevet indeholder særlige klausuler som f.eks. rykningsklausuler.

Mellem nært pårørende

Kursværdien af pantebreve, der oprettes i familieforhold, f.eks. mellem forældre og børn, fastsættes også skønsmæssigt og i praksis beror ansættelsen på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde af pantebrevets vilkår og de forhold, hvorunder udstedelsen er sket.

I U 1978.37H har Højesteret antaget, at kursen for et pantebrev, der efter sit indhold var omsætteligt, men på grund af sit indhold ikke var bestemt til at blive omsat, fastsættes med udgangspunkt i de almindelige retningslinier samt med hensyntagen til de afvigelser i kursen, pantebrevsvilkårene tilsiger. Der skal med andre ord ses bort fra, at pantebrevet er oprettet mellem nært pårørende.

A.H.3.1.6 Gældsbreve o.lign.

Ved HD af 30. april 1984 (skd. 70.568 (TfS 1984, 246)), der drejede sig om kursansættelse af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages over 10 år uden sikkerhedsstillelse, udstedt som betaling for goodwill i forbindelse med et revisionsfirmas optagelse af en ny kompagnon, blev der taget stilling til, hvorledes kursværdien af gældsbrevet skulle ansættes.

Skatteyderen, der i maj 1976 havde solgt gældsbrevet til en uafhængig tredjemand til kurs 40, havde ved formueopgørelsen og opgørelsen af den særlige indkomst for indkomståret 1974 selvangivet gældsbrevet til kurs 40. Landsskatteretten fastsatte kursen til 55, hvilket Højesteret - under hensyn til gældsforholdets særlige karakter - ikke fandt grundlag for at tilsidesætte.

Nødlidende fordringer

Fordringer, der må anses som uerholdelige på grund af debitors konkurs, eller som forgæves er søgt inddrevet ved en udlægsforretning, medregnes ikke ved formueopgørelsen.

Gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer mv.

Indestående i gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer og i gensidige danske søassuranceforeninger skal medregnes ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige formue til pari, og de årlige stigninger på medlemmernes konti skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

De betalte årlige præmier kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Foreningsmedlemmer, der ved ophævelse af forsikringsforholdet kun får udbetalt en del af deres indestående i foreningen, kan fradrage de ved udlodningen afkortede beløb i indkomstopgørelsen for udlodningsåret.

A.H.3.1.7 Andre værdipapirer

Andre værdipapirer - end de foran omtalte - ansættes efter hovedreglen i statsskattelovens § 14, nr. 2. De skal derfor ansættes til pari, medmindre deres værdi skønnes at være højere eller lavere.

A.H.3.2 Driftsmidler og skibe

Ifølge LL § 18A skal maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i AL afsnit I, ansættes til saldoværdien ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien.

Småaktiver o.lign., for hvilke anskaffelsessummen er bragt til fradrag i anskaffelsesåret (jf. AL § 3), medregnes ikke i formuen.

De i den ophævede AL § 6A omhandlede »dyre« biler, som er anskaffet før den 17. maj 1983 og således fortsat skal afskrives på særskilt konto, skal medregnes med anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer og med fradrag af foretagne afskrivninger. Her gives ikke formuenedslag.

En negativ saldoværdi og forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.

Blandede driftsmidler skal i anskaffelsesåret ansættes til anskaffelsessummen med fradrag af de beregnede afskrivninger. I de følgende indkomstår skal driftsmidlerne ansættes til den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter fradrag af de beregnede afskrivninger (medmindre den skattepligtige har benyttet sig af adgangen til restafskrivning, hvorved saldoen bortfalder.), skd. 68.17 (TfS 1984, 192).

Skibe, der er omfattet af AL afsnit III, medregnes med saldoværdien.

Forskudsafskrivning på skibe kan ikke fratrækkes ved formueopgørelsen, lsr. 1963.135. Er der sket forudbetalinger på skibsbygningskontrakter mv., skal forudbetalingerne medregnes i formuen.

Andre formueskattepligtige løsøregenstande - bortset fra varer, omfattet af varelagerloven - medregnes med deres værdi i handel og vandel. Udelukkende privat benyttede biler, motorcykler og lign. medtages i formueopgørelsen med anskaffelsessummen reduceret med 15 pct. afskrivning på anskaffelsessummen pr. år. Et lystfartøj skal som udgangspunkt optages til handelsværdien. Hvis denne værdi ikke kendes kan lystfartøjet optages til 75 pct. af forsikringssummen, jf. lsr. 1981.158.

A.H.3.3 Varelagre

Den skattepligtige kan vælge at optage sit varelager på grundlag af dagsprisen, eller indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller til fremstillingsprisen, jf. E.B. Har skatteyderen foretaget nedskrivninger på varelageret, er det varelagerets nedskrevne værdi, der skal anvendes i formueopgørelsen.

A.H.3.4 Besætninger

Ved formueopgørelsen skal landbrugere opgøre værdien af deres besætninger på grundlag af: 1) normalhandelsværdien eller 2) handelsværdien, dog ikke et beløb mindre end normalhandelsværdien. I det således opgjorte beløb kan der med virkning for formueopgørelsen foretages nedskrivning med indtil 33-1/3 pct.

Et ikke-brugt forskelsbeløb (ifølge overgangsreglerne) skal ikke medtages i formueopgørelsen.

A.H.3.5 Fast ejendom

A.H.3.5.1 SL § 14

Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal fast ejendom som hovedregel medregnes med den senest ansatte eller regulerede kontantejendomsværdi inden indkomstårets udløb med fradrag af byrder, hvortil intet hensyn er taget ved vurderingen.

De anførte regler anvendes, selv om ejendommen i regnskabet står opført til et højere beløb, f.eks. anskaffelsessummen, eller til et lavere beløb, f.eks. saldoværdien efter afskrivning. *Se TfS 1995, 169 om bygninger under opførelse.*

A.H.3.5.2 LL § 18B og § 18 C - Nedslag for erhvervsejendomme

For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte kontantejendomsværdi. *Ejendomme under opførelse, der ikke anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, berettiger ikke til nedslag i formuen, jf. TfS 1995, 169.*

Udlejning til beboelse giver ikke ret til nedslag. Bestemmelsen i ligningslovens § 18 B, stk. 2, om nedslag i formuen for ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt, kunne ikke anvendes for 6 udlejningssommerhuse, idet disse blev anset for omfattet af bestemmelsens undtagelse for så vidt angår ejendomme, der udlejes til beboelse, SKAT 1990.4.289 (TfS 1990, 180). Udlejning af en funktionærbolig giver dog ret til nedslag, forudsat udlejningen sker i tilknytning til det erhverv, som drives fra ejendommen.

Nedslag kan foretages på ubebyggede grunde, som udlejes erhvervsmæssigt. *Ifølge Landsskatterettens kendelse refereret i TfS 1995, 237 er ejerens anvendelse af grundene afgørende for, om der gives nedslag ved formueopgørelsen.*

For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til andet formål, gives der et nedslag beregnet som 40 pct. af den ansatte kontantejendomsværdi, som forholdsmæssigt kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.

I den øvrige del af ejendomsværdien skal der derimod ikke ske nedslag.

For disse blandede ejendomme må der således foretages en fordeling af ejendomsværdien.

Ved fordelingen kan der tages udgangspunkt i de vurderingsfordelinger, som vurderingsmyndighederne har foretaget for disse ejendomme, medmindre ejendommen har været anvendt til erhvervsmæssig virksomhed i et andet omfang end forudsat ved vurderingsfordelingen.

For de øvrige ejendomme, som både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til andet formål, må der af hensyn til beregningen af nedslagsbeløbet ske en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien.

Anvendes en erhvervsejendom kun i uvæsentligt omfang til ikke-erhvervsmæssige formål, skal der dog ske nedslag i hele ejendomsværdien, idet der i så fald bortses fra den ikke-erhvervsmæssige anvendelse. På tilsvarende måde bortses der fra en uvæsentlig erhvervsmæssig anvendelse af en ejendom, som i øvrigt anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Den erhvervsmæssige anvendelse af en ejendom må i almindelighed anses for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 pct. af den pågældende ejendom. Tilsvarende gælder den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af en erhvervsejendom. TOLD SKAT Nyt 1991.22.1294.

Ifølge LL § 18 C gælder følgende

Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter § 18 B med et nedslag i ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den således regulerede ejendomsværdi.

Bestemmelsen i § 18 C skal ses i sammenhæng med den ovenfor nævnte § 18 B. Er såvel de i § 18 B som de i § 18 C opstillede betingelser for nedslag opfyldt, kan der for den del af ejendomsværdien, som kan henføres til skov, således ske et nedslag på tilsammen 80 pct. ved formueopgørelsen.

A.H.1 Bruttoformuen

A.H.1.1 Båndlagt kapital

A.H.1.2 Indtægtsnydelse af fast ejendom

A.H.1.3 Interessentskabsandele

A.H.2 Skattefri formue mv.

A.H.3 Værdiansættelsen af formuen

A.H.3.1 Værdipapirer

A.H.3.2 Driftsmidler og skibe

A.H.3.3 Varelagre

A.H.3.4 Besætninger

A.H.3.5 Fast ejendom

A.H.4 Fradrag i bruttoformuen

A.H.4.1 Gæld

A.H.4.2 Kursansættelse af gælden

A.H.4.3 Kapitalværdien af løbende ydelser mv.