Legislator Case Law & Legislation
E19948T00D06 DK

TOLDVEJLEDNING 1994 AFSNIT D.6 - VARER TIL NATO

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1994

Afsnit D.6 - Varer til NATO

Formål

Formålet med reglerne om told- og momsfritagelse samt fritagelse for punktafgifter for varer til NATO-hovedkvarterer og NATO-personel, her i landet, samt udenlandske NATO-styrker er at opfylde de traktatmæssige forpligtelser herom.

Det legale grundlag

Reglerne for at give told- og afgiftsfrihed findes i toldlovens § 4 og i overenskomsten mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, se D.5.

Fritagelsen for registreringsafgift for motorkøretøjer gives i henhold til § 2, stk. 2 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 665 af 16. august 1993.

Generelle betingelser

Told- og afgiftsfriheden for varer til NATO-personel under tjeneste her i landet er betinget af, at de pågældende personer over for Forsvarsministeriet er anmeldt som berettiget hertil og er optaget på en personliste, der udfærdiges af Forsvarskommandoen.

Ved indførsel fra ikke-EF-lande og Københavns Frihavn skal der afgives en fortoldningsangivelse, A 10, se bilag 5.

Fortoldningsangivelsen skal ved indførsel af motorkøretøjer, bohave og suppleringsleverancer hertil være vedlagt en tolddeklaration, formular B, og i andre tilfælde en application, se bilag 103 og bilag 104.

Blanketterne skal forinden være påtegnet af Told- og Skatteregion Viborg.

Indførsel af varer til brug for udenlandske militære styrker er betinget af, at der afgives en erklæring, Certificate Pol and Rations, se bilag 105.

Indførsel af spiritus, vin, øl og tobaksvarer til udenlandske militære styrker er betinget af, at der afgives en erklæring, Certificate duty free items. Se bilag 106. Erklæringen skal forinden indførslen være påtegnet af Told- og Skatteregion Viborg.

Provianteringsvirksomheder kan levere varer told- og afgiftsfrit på grundlag af en application, se bilag 107, som forinden udleveringen er påtegnet af Told- og Skatteregion Viborg.

Ansøgning om told- og afgiftsfrit køb af motorkøretøjer skal sendes til Told- og Skatteregion Viborg.

Moms

Der gives ikke momsfritagelse af varer, der købes her i landet. I visse tilfælde kan der ydes godtgørelse af den moms, der er betalt her i landet. Ordningen administreres af Forsvarskommandoen. Se momsvejledningen G.5.2.

Toldvejledning 1994

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →