Legislator Case Law & Legislation
E19948T00D05 DK

TOLDVEJLEDNING 1994 AFSNIT D.5 - VARER TIL DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER, INTERNATIONELE ORGANISATIONER SAMT DET DERTIL KNYTTEDE PERSONALE

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1994

Afsnit D.5 - Varer til diplomatiske og konsulære repræsentationer, internationele organisationer samt det dertil knyttede personale

Formål

Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner og overenskomster, hvorefter der kan gives told- og afgiftsfrihed for varer, der indføres til diplomatiske og konsulære repræsentationer, internationale organisationer samt det dertil knyttede personale.

Formålet med reglerne om told- og momsfritagelse samt fritagelse for punktafgifter er at opfylde de diplomatiske repræsentationer og internationale organisationers krav på immunitet.

Det legale grundlag

Reglerne for at give told- og afgiftsfrihed findes i toldlovens § 4 og en række internationale konventioner og overenskomster.

Fritagelse for registreringsafgift for motorkøretøjer gives i henhold til § 2, stk. 2 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 665 af 16. august 1993.

Følgende internationale konventioner og overenskomster er gældende

Artikel

---------------------------------------------------------------------------- - Konventionen om FN's rettigheder, art. II, stk. 7 b i BKG af 10. juli 1948 og art. III, stk. 9 b i BKG af 11. april 1950. II III Overenskomst af 29. juni 1955 mellem Verdenssundhedsorganisationen, WHO og den danske regering om rettigheder og immuniteter mv. VIII Aftale af 12. april 1983 med De forenede Nationer om hovedkontoret i København for UNICEF's integrerede forsyningscenter. VIII Aftale af 25. januar 1989 med De Forenede Nationers Udviklingsprogram om hovedkontoret i København for det fælles indkøbskontor, IAPSO VIII Aftale af 31. januar 1989 med De Forenede Nationer om FN's Informationskontor for de nordiske lande i København V Aftale af 18. september 1991 med the European Radiocommunications Committee om etablering af hovedkvarter for the European Radiocommunications Office, ERO VIII Aftale af 15. januar 1993 med CSCE-forsamlingen om etablering af et CSCE-sekretariat i København. ---------------------------------------------------------------------------- - Overenskomst af 19. juni 1951 mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker samt Protokol af 28. august 1952 om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. Se D.6 IV og VIII ---------------------------------------------------------------------------- - Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser 36, stk. 1, pkt. a og b samt art. 37, stk. 1 og 2 ---------------------------------------------------------------------------- - Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser 50, stk. 1, pkt. a og b samt stk. 2 ---------------------------------------------------------------------------- - 2. protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers Privilegier og immuniteter 4 og 12 ---------------------------------------------------------------------------- - Overenskomst af 24. juli 1968 mellem Det internationale Havundersøgelsesråd og den danske regering IV og VIII ---------------------------------------------------------------------------- - Konvention af 30. maj 1975 vedrørende oprettelsen af en europæisk rumorganisation. Told- og afgiftsfritagelsen omfatter udelukkende varer, der indføres til brug for rumforskningsopgaver i henhold til ESA-programmet. Se D.5 ESA. ---------------------------------------------------------------------------- - Aftale af 13. maj 1987 med Finland, Island, Norge og Sverige om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat samt tillægsprotokol af 13. maj 1987 6 og 8 ----------------------------------------------------------------------------

Generelt

Told- og afgiftsfriheden er begrænset til repræsentationer, organisationer og institutioner samt personer, der over for Udenrigsministeriet er anmeldt som berettiget hertil, og som er optaget i Udenrigsministeriets diplomatkalender eller lister, der udarbejdes af Udenrigsministeriet.

Told- og afgiftsfrihed kan gives ved indførsel af varer fra ikke EF-lande, Københavns Frihavn eller ved levering fra provianteringsvirksomheder her i landet.

ESA

Ifølge bestemmelser i konventionen vedrørende oprettelse af en europæisk rumfartsorganisation kan der indrømmes told- og afgiftsfrihed for varer, der indføres til brug for rumforskningsopgaver i henhold til ESA-programmet.

Virksomheder, der ønsker told- og afgiftsfrihed for sådanne varer, kan ansøge om en bevilling hertil. Ansøgning skal ske til told- og skatteregionen.

Indførsel

Ved indførsel fra ikke EF-lande og Københavns Frihavn skal der afgives en fortoldningsangivelse, A 10, se bilag 5.

Fortoldningsangivelsen skal være vedlagt en tolddeklaration - formular F 2035, F 2036 eller 2037, se bilag 100, 101 og 102.

- Formular F 2035 er til brug for de diplomatiske og konsulære repræsentationer samt personer med diplomatisk status.

- Formular F 2036 er til brug for de internationale organisationer bortset fra NATO.

- Formular F 2037 er til brug for missionschefer, der er akkrediteret Danmark, men bosiddende uden for Danmark.

Deklarationerne skal være underskrevet af rekvirenten og påtegnet af chefen for repræsentationen eller organisationen eller en dertil bemyndiget person.

Anmodning om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer skal sendes til Told- og Skatteregion København 1 (City).

Varer fra provianteringsvirksomheder

Provianteringsvirksomheder kan levere varer told- og afgiftsfrit under forudsætning af, at modtagerne er berettiget hertil.

Ved køb af varer afleveres den udfyldte tolddeklaration til virksomhederne, som herefter kan udlevere varerne.

Virksomhederne sender hvert kvartal deklarationernes kontroldele til de told- og skatteregioner, hvor virksomhederne er registreret til brug ved eventuel efterfølgende regnskabskontrol.

Samtidigt sendes en oversigt over de leverancer af højt beskattede varer, der er leveret til repræsentationerne, organisationerne samt det dertil hørende personale til Told- og Skatteregion København 1 (City).

Varer fra registrerede punktafgiftsvirksomheder

Registrerede punktafgiftsvirksomheder kan levere visse varer afgiftsfrit under forudsætning af, at modtagerne er berettiget til afgiftsfritagelse.

Ved køb af varerne afleveres den udfyldte tolddeklaration til virksomhederne, som herefter kan udlevere varerne.

Virksomhederne sender hvert kvartal deklarationernes kontroldele og en oversigt over leverancer på samme måde som varer, der leveres fra provianteringsvirksomheder.

Moms

Diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer samt tilknyttede personer med diplomatisk status, kan på visse betingelser få godtgjort moms, der er betalt her i landet. Denne tilbagebetaling administreres af Udenrigsministeriet. Se momsvejledningen G.5.1.

Stor vejledning 1994

D.5 Varer til diplomatiske og konsulære repræsentationer, internationele organisationer samt det dertil knyttede personale

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →