PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

§ 8 B handler om oplysningspligt for forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, § 8 E om arbejdsgiveres oplysningspligt og § 8 F om oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter pensionsordninger.

Der henvises til bek. nr. 554 af 24. juni 1994, §§ 12-19 og 21-25, (nedenfor benævnt bek.) og skd. cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PL, punkterne 201-204.

A.L.2.3.1 Oplysningspligt for forsikringsselskaber mv., SKL § 8 B

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, skal uden opfordring indberette samtlige i det forløbne kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier og indskud én gang for alle til forsikringer, der omfattes af PL, afsnit I.

* Pensionskasser skal foretage årlige indberetninger om gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder for livsforsikringsselskaber for så vidt angår gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, og arbejdsgiver og arbejdstager har aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PL § 19. Der skal ske indberetning af størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag. *

* For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter PL § 19, indberettes for indkomståret 1995. *

I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig rentetilvækst på rateforsikring, jf. PL § 53, i det omfang de ikke henregnes til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. bek. § 17.

Pensionskasser, som nævnt i PL § 29 A, skal foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til financiering af supplerende engangsydelser, jf. bek. § 13.

Der skal foretages indberetning om livsforsikringer som nævnt i PL § 53 A, jf. bek. § 15. Livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end den forsikredes fyldte 80. år, skal ikke indberettes. Dette er ligeledes tilfældet ved begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger, såfremt ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, og afkastet stedse er negativt, jf. bek. § 15, stk. 3.

Indberetningen skal omfatte livsforsikringens kapitalværdi ved kalenderårets udløb samt forsikringens afkast.

Indberetningen skal ske inden den 20. jan., jf. SKL § 9 A, til Told- og Skattestyrelsen, jf. bek. § 3, og skal udover oplysninger om pensionen indeholde oplysninger til identifikation af forsikringstageren.

A.L.2.3.2 Oplysningspligt for banker, sparekasser mv., som forvalter pensionsordninger, SKL § 8 F

Banker, sparekasser mv., der forvaltet pensionsordninger, som er omfattet af PL afsnit I, skal hvert år indberette samtlige i det forløbne kalenderår indbetalte bidrag og indskud én gang for alle.

Der skal desuden ske indberetning af udbetalinger fra opsparinger i pensionsøjemed, jf. PL §§ 25, 27 og 28, og fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateopsparinger og forsikringer i pensionsøjemed og fra indeksordninger, jf. PL § 29 og SKL § 8 F, stk. 1, nr. 5.

* For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter PL § 19, indberettes for indkomståret 1995. *

Endelig skal ændringer, som medfører afgiftspligt, jf. PL §§ 30-31, indberettes i det omfang de er pengeinstituttet bekendt, jf. PL § 8 F, stk. 1, nr. 6.

Indberetning skal ske til Told- og Skattestyrelsen inden den 20. januar, jf. SKL § 9 A, og skal indeholde oplysninger til identifikation af kontohaveren, jf. bek. § 22, stk. 2.

A.L.2.3.3 Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser mv., SKL § 8 B og § 8 F

Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle ændringer heri, jf. § 8 B, stk. 1, nr. 2, og § 8 F, stk. 1, nr. 1. Er der tale om forskellige pensionstyper i samme pensionsordning, skal forsikringsselskaber oplyse om deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og udbetalinger, jf. § 8 B, stk. 3. Forsikringsselskaber, banker og sparekasser mv. skal give ejeren af pensionsordningen meddelelse om, hvilke oplysninger man har meddelt skattemyndighederne, jf. § 8 B, stk. 6, § 8 F, stk. 4, og bek. §§ 19 og 25.

A.L.2.3.4 Anparter

Ifølge SKL § 8 S skal administratoren af anparterne hvert år uden opfordring indberette følgende til skattemyndighederne fra det fælles skatteregnskab: Ejernes andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og formue, ejerandel og ejerperiode, samt identifikationsoplysninger. Indberetningen skal meddeles både skattemyndighederne og ejerne inden den 15. april i året efter det år, som oplysningerne vedrører.

Bestemmelserne i SKL § 8 K, 8 L og 8 M gælder også for oplysningspligten efter § 8 S.

A.L.2.4 Rentekontrolordningen

Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån i pengeinstitutter mv. og for obligationsrenter mv. Reglerne kan sammenfattes således

1.Oplysningspligtige skal tilmelde sig et af Told- og Skattestyrelsen oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og bek. nr. 554 af 24. juni 1994, § 2.

2.Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give identifikationsoplysninger til den oplysningspligtige, jf. SKL §§ 8 J, 8 R, 10 A og 10 B, og bek. 554 af 24. juni 1994, § 4.

3.Indberetningspligtige skal årligt indberette

a.Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.

b.Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien heraf, jf. SKL § 8 P. Renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for kalenderåret, hvorom der iøvrigt foretages indberetning, skal markeres.

c.Fradragsberettiget beløb, jf. LL § 6, som hidrører fra kurstab ved indfrielse af kontantlån optaget inden den 19. maj 1993, jf. § 8 P, stk. 1, nr. 10.

d.Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret, jf. § 8 P, stk. 2, nr. 6.

e.Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende obligationer, SKL § 10 A.

f.Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsen har i sept. 1993 udsendt "Vejledning om indberetning af renter m.m. til rentekontrolordningen".

A.L.2.4.1 Renter af indskud

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, Girobank, overformynderiet, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jf. SKL § 8 H. Kredsen af oplysningspligtige i SKL § 8 H, stk. 1, 1. pkt., er beskrevet med en eksemplifikation, og hovedkriteriet er, at vedkommende modtager indskud til forrentning.

* Det følger af bek. nr. 554 af 24. juni 1994, at indberetningspligten efter SKL § 8 H omfatter enhver form for forrentning, som andelsselskaber foretager af andelshavernes tilgodehavender, herunder eventuel forrentning af andelskapitalen. *

Afgrænsningen af oplysningspligtige vil normalt ikke give anledning til tvivl. Der er typisk tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed. Et konkursbo er ikke omfattet af oplysningspligten.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren oplysningspligtig. Told- og Skattestyrelsen har accepteret en ordning, hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr. nr., således at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen henvises til ADVOKATEN nr. 23/1983, side 435-36.

Af forarbejderne til § 8 H, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at med ordene "andre, der modtager indskud til forrentning" er tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.

Udenfor ordningen falder bl.a. forrentning af forretningsmellemværender, selvom saldoen over længere perioder er i kundens favør. Skattedepartementet har dog anset et sådant forretningsmellemværende for omfattet af indberetningsordningen efter at det var oplyst, at der på en mellemregningskonto af kunderne kunne foretages indbetaling af indskud til forrentning.

Rentetilskrivningen på konto for mellemværender mellem et selskab og dets datterselskab og mellem selskabet og dette selskabs hovedaktionær er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL § 8 H.

Udenfor oplysningspligten falder endvidere en arbejdsgivers forrentning af ansattes indeståender på lønkonti. Told- og Skattestyrelsen har dog på dette område statueret oplysningspligt i et tilfælde, hvor arbejdstageren tillige havde mulighed for at foretage egentligt indskud på lønkontoen.

Også hævede konti

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk. 3, også konti, som ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved ophævelsen.

Meddelelse om cpr-/SE-nr.

De statslige told- og skattemyndigheder kan underrette de oplysningspligtige om en kontohavers eller en låntagers cpr.nr. eller SE-nr. , jf. SKL § 8 K, jf. bek. nr. 554 af 24. juni 1994, § 4, stk. 6. Den samme mulighed findes i forbindelse med rentekuponer og ved køb af obligationer og rentekuponer, jf. SKL § 10 D. CPR.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende skatteyder selv.

Den oplysningspligtige er forpligtet til at registrere disse oplysninger, skd. 1982.75.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL § 8 H, stk. 4, fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for visse kontoarter. Bemyndigelsen til at fritage for indberetning har hidtil været anvendt i tilfælde, hvor renteindtægterne er fritaget for beskatning, eller hvor værdien af en skattekontrol ikke kunne anses for at stå i rimeligt forhold til den administrative byrde, der pålægges en oplysningspligtig, hvis kravet om indberetning blev fastholdt.

Renter og saldi på visse af de såkaldte skattebegunstigede konti er undtaget fra indberetningspligten. Det drejer sig om rateopsparingskonti, kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og børneopsparingskonti.

A.L.2.4.2 Renter af udlån

Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning til personer, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder herom, jf. SKL § 8 P, stk. 1.

Alle långivere, herunder statslige og kommunale myndigheder, skal foretage indberetning til skattemyndighederne om deres udlån.

Det afgørende er, om der efter aftale med kunden er etableret et låneforhold, der indebærer forrentning i afdragsperioden, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed. Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af kreditorrettigheder.

Formuleringen lån til personer omfatter også erhvervsdrivende personer og personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for lånet.

Som tilfældet er for indskud, er visse nærmere angivne udlån hos de oplysningspligtige dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt. Det følger af bek. nr. 554 af 24. juni 1994, § 28, at indberetningspligten efter SKL § 8 P ikke omfatter veksler og lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indberetningspligt for pengeinstitutter

Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som udgangspunkt følgende udlån.

a. Uopsigelige pantebreve til fast rente.

b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse.

c. Byggelån.

d. Prioritetslån.

e. Øvrige lån.

Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån eller et indskud.

Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.

Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve, herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom (ejerpantebrev, skadesløsbrev).

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers regnskabsaflæggelse mv.

Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og gæld vedrørende udlån i form af veksler (aktivpost 8.2). Disse konti er således fritaget for registrerings- og indberetningspligt.

Indberetningspligt for andre

For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.

For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe renter eller morarenter.

For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.

A.L.2.4.3 Indløsning af rentekuponer

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10 A-10 E. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner, værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende skattemyndighederne oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også renter af medarbejderobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 554 af 24. juni 1994, §§ 29-39.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og uanset om indløsningen sker "over skranken", via depot i et pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser, forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SEL § 3, stk. 1.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2. pkt. fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.

KTAS er således indrømmet fritagelse for oplysningspligt efter §§ 10 A og 10 B for så vidt angår udbetaling af renter af abonnementobligationer for perioden fra udstedelsesdagen til første rentetermin.

A.L.2.4.4 Køb og salg af obligationer og rentekuponer

Ifølge SKL § 10 B påhviler oplysningspligten den, der formidler overdragelsen af, eller erhverver eller overdrager obligationer eller rentekuponer, og uanset der er tale om danske eller udenlandske obligationer.

For indberetningspligtige, der erhvervsmæssigt overdrager obligationer eller rentekuponer, jf. bek. nr. 554 af 24. juni 1994, § 34.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler, jf. bek. nr. 554 af 24. juni 1994, § 35. Parterne i en privat handel skal ikke af den grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos told- og skatteregionerne (R 171). Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretage, inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted, jf. § 35, stk. 2.

Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder statsgældsbeviser.

Oplysningspligten iflg. SKL § 10 B er med virkning fra 1. april 1990 udvidet til også at omfatte obligationer uden pålydende rente.

Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af obligationer, der den 1. april 1990 eller senere er udstedt uden pålydende rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på Københavns Fondsbørs.

Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er omfattet af oplysningspligten.

A.L.2.4.5 Fritagelse for oplysningspligten

Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri institutioner, som er nævnt i SEL § 3, stk. 1, samt overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber, anerkendte arbejdsløshedskasser eller pensionskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, der er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed, når en registreret oplysningspligtig er part i overdragelsen, jf. bekendtgørelse nr. 554 af 24. juni 1994, § 37.

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24. sept. 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende obligationer udstedtes den 1. okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes, hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den første rentekupon forfaldt 1. april 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af oplysningspligten i SKL § 10 A - 10 B, men efter omstændighederne fritog man banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.

A.L.2.4.6 Indskud mv. i udenlandske pengeinstitutter

Industriministeriet har den 31. aug. 1988 udstedt en valutabekendtgørelse, bkg. nr. 522, som ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 16. aug. 1990.

Det er herefter muligt for alle at foretage indskud i udenlandske pengeinstitutter. Tilsvarende vil det på visse nærmere angivne betingelser være muligt at erhverve udenlandske værdipapirer, samt at tegne livs- og pensionsforsikringer hos forsikringsselskaber i udlandet.

I nævnte bekendtgørelse er anført de nærmere regler, der skal overholdes ved de nævnte transaktioner. Opmærksomheden henledes særligt på bekendtgørelsens §§ 9 og 10 (indskudskonti og indskudsbeviser), § 11 (udenlandske værdipapirer, danske obligationer og andre massegældsbreve) og § 12 (livs- og pensionsforsikringer).

A.L.2.5 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler omfattet af kursgevinstlovens § 8 C.

Ved lov nr. 394 (lov om ændring af lov om beskatning af kursgevinst og tab på fordringer og gæld (KGL) og forskellige andre skattelove) af 6. juni 1991 blev der vedtaget nye regler for beskatning af finansielle kontrakter og aftaler og indført en begrænset obligatorisk anmeldelses- og indberetningspligt, jf. SKL § 10 B, stk. 2, jf. bek. nr. 554 af 24. juni 1994.

Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til skattevæsenet om de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 8 C. Reglerne om indberetningspligt findes i SKL § 10 B, stk. 2.

Indberetningspligten er begrænset til finansielle kontrakter og aftaler, hvor den ene part er en person, herunder en erhvervsdrivende person eller en person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende).

Told- og Skattestyrelsen har senest 3. september 1993 udsendt en "Vejledning om indberetning af finansielle kontrakter og aftaler mv." Vejledningen indeholder de nærmere retningslinier for indberetningen.

A.L.2.5.1 Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet af de ændrede beskatningsregler og dermed af indberetningspligten?

KGL § 8 C nævner de finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af beskatningsreglerne og dermed af indberetningspligten. Det drejer sig om terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet, ligesom det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.

Ved en terminskontrakt forstås en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, men karakteriseret ved, at afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.

Som terminskontrakt betragtes dog ikke aftaler, hvor det senere leveringstidspunkt ligger indenfor det tidsrum, der anses for sædvanlig praksis på området.

Ved en aftale om en købe-/salgsret forstås retten til at købe henholdsvis sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris inden for en bestemt dato.

Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betragtes også aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.

En kontrakt eller en aftale kan enten basere sig på et håndgribeligt aktiv (f.eks. valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente, en gældsforpligtelse eller lignende.

Terminskontrakter og aftaler, der er sammensat af ovennævnte kontrakt- og aftaletyper, f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt, er ligeledes omfattet af reglerne i KGL § 8 C.

Terminskontrakter og aftaler om købe-/salgsretter, således som de er defineret ovenfor, omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som finansielle kontrakter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser.

KGL § 8 D nævner derfor en række kontrakt- og aftaleformer, der ikke er omfattet af beskatningsreglerne og indberetningspligten.

I det følgende er nævnt hvilke

- Fast ejendom: Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige slutsedler om overdragelse af fast ejendom behandles således ikke efter § 8 C, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontrakter.

- Aktietegningsretter: Tegningsretter til aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven (ABL), herunder tegningsretter til nyudstedte aktier m.v. (Warrants).

- Kurskontrakter: Det drejer sig om låntagers salg eller køb af obligationer på termin (eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er dog en betingelse, at låntager ikke er generelt skattepligtig efter KGL §§ 2-3 eller driver næring ved køb og salg af fast ejendom.

Der skal dog ikke foretages indberetning om kurssikringskontrakter for personer, der er omfattet af KGL § 3 (de næringsskattepligtige).

- Konverteringsretter: Konverteringsretter, der er knyttet til konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer.

Som eksempel kan nævnes den ret, som en skyldner typisk har til at indfri en obligation til kurs 100. Konverteringsretten er i realiteten en køberet til obligationen, men er undtaget fra § 8 C.

En skyldners eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse heraf er derimod ikke undtaget fra § 8 C.

De omhandlede konverteringsretter beskattes sammen med den obligation eller det pantebrev, de er en del af.

- Sædvanlige aftaler: Sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed.

Det er her en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at den ikke er noteret på børs m.v.

Varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter er uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet.

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal dette være forudsat, når kontrakten eller aftalen indgås. Opfyldes kontrakten alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for, at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering, og kontrakten omfattes dermed af kursgevinstlovens § 8 C og af indberetningspligten.

Ved kontrakter noteret på børs mv. forstås ikke alene kontrakter, der er noteret på officiel børs, men også kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige så likvide.

"Puljeordninger": Der udbydes mange forskellige puljeordninger til investorerne.

Puljerne kan bestå af rene finansielle kontrakter eller aftaler omfattet af KGL § 8 C, men kan også bestå af blandede/sammensatte investeringer, der skal beskattes efter andre regler.

Det er således ikke aftalens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen er omfattet af reglerne om finansielle kontrakter og dermed af indberetningspligten.

Der skal foretages indberetning, såfremt hele eller dele af den udbudte puljeordning falder ind under nedenstående definition på en indberetningspligtig puljeordning

-Såfremt den indberetningspligtige udelukkende handler på kommissionsbasis, dvs. at de enkelte investorer (puljedeltagere) helt eller delvis bærer risikoen ved investeringerne i puljen.

-Puljen indeholder blot én finansiel kontrakt eller aftale, der falder ind under KGL § 8 C.

Undtaget er deltagelse i kapitalpensionspuljer m.m.

Yderligere begrænsninger i indberetningspligten

I "Bekendtgørelse nr. 554 af 24. juni 1994 om indberetningspligter m.v. efter SKL", § 37, er nævnt en række dispositioner, der er undtaget fra indberetningspligt, dette gælder typisk dispositioner mellem to indberetningspligtige.

A.L.2.5.2 Hvem er pålagt anmeldelses- og indberetningspligt?

Efter skattekontrollovens bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten pålagt fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i "Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven", § 5, nævnte.

Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler m.v. jf. SKL § 10 B, stk. 2 - er der anmeldelses-/indberetningspligt for den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse, eller har det som sit erhverv at indgå aftaler med finansielle kontrakter og aftaler. Men også privat indgåede kontrakter og aftaler er omfattet af indberetningspligten.

A. Indgås eller B. Overdrages finansielle kontrakter eller aftaler mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle værdipapirer og kontrakter, skal indberetninger vedrørende

"A: Indgåede aftaler/kontrakter" foretages af alle aftaleparterne (eventuelt af én efter skriftlig bemyndigelse fra de øvrige aftalepartnere).

"B: Overdragelse af kontrakter m.v." af den part, der erhverver kontrakten m.v.

Overdrages eller indgås aftaler om kontrakter mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig som følge af at have det som sit erhverv at handle eller formidle værdipapirer eller kontrakter, og formidles overdragelsen eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler indberetningspligten indlændingen.

Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet.

A.L.2.5.3 Hvad indebærer indberetningspligten?

De indberetningspligtige skal hvert år uden opfordring til Told- og Skattestyrelsen indberette de i indberetningsvejledningen nævnte data for de personer (indlændinge som udlændinge) - herunder erhvervsdrivende personer og personer, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende) - hvormed de har indgået aftale om eller overdragelse af finansielle kontrakter og aftaler, der efter punkt 2.5.1 er omfattet af indberetningspligten.

Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om kontrakter, jf. § 33, stk 2 i "Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven", omfatter efter samme bekendtgørelses § 36 også pligt til, at foretage indberetning om ændring af tidligere indgåede kontrakter og aftaler, herunder aftaler om forlængelse af et kontraktforhold.

En kontrakt anses for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis et eller flere af kontraktvilkårene ændres. Dette er ligeledes tilfældet, såfremt eks.vis en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta.

Der påhviler den indberetningspligtige en underretningspligt - jf. § 38 i "Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven" - til at underrette den, som indberetningen angår, om det, der er indberettet til skattemyndighederne.

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger indsendes til Told- og Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophør.

A.L.2.5.4 Tidsfrister

Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

For privat indgåede aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter skal indberetning - jf. § 35, stk. 4 i "Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven" - foretages inden den 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Vedrørende pligten til at underrette investorerne om, hvad der er indberettet til Told- og Skattestyrelsen, er seneste frist 1. februar i året efter udløbet af det kalenderår, som indberetningen angår.

A.L.2.6 Kontingenter til faglige foreninger. Indbetaling til arbejdsløshedskasser

Faglige foreninger har pligt til hvert år at indberette de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer til told- og skattemyndighederne, jf. SKL § 8 T. Indberetning skal foretages inden den 20. januar, jf. SKL § 9 A.

Den, hvorom indberetning skal foretages, har pligt til at oplyse den indberetningspligtige sin identitet, jf. SKL § 8 T, jf. § 4 i bek. nr. 554 af 24. juni 1994. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til skattemyndighederne indberettede oplysninger, jf. SKL § 8 T, stk. 4.

Indberetningspligten omfatter alene kontingenter, der er fradragsberettigede efter LL § 13, stk. 1, jf. bek. § 28, stk. 1. Anvendes en del af kontingentet af foreningen på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at fradrage kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af kontingentet særskilt, jf. bek. § 28, stk. 2. Anvendes en del af kontingentet til præmie til gruppelivsforskring som nævnt i PL § 56, stk. 4, oplyses dette i indberetningen, jf. bek. § 28, stk. 3.

Det enkelte fagforeningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning, jf. SKL § 8 T, stk. 1, sidste pkt. * Fravælges en sådan indberetning, fortaber medlemmet retten til fradrag for kontingentudgiften efter LL § 13, stk. 2. Dette har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 271 af 6. maj 1993. *

Der er endvidere pligt for arbejdsløshedskasser, der er godkendt i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., til at indberette modtagne betalinger fra medlemmer, jf. SKL § 8 U.

Om fradrag vedrørende kontingenter mv. i henhold til LL § 13, jf. afsnit A.F.1.16.

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligten, ikke påberåbe sig tavshedspligt, med mindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som f.eks. Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

Enhver skatteyder, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven eller som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk. 1, skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr. 141 af 26. feb. 1992 stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt "andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelse af skattepligt." Som eksempler på sådanne dokumenter nævner bemærkningerne til lovforslaget "korrespondance, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer". Opregningen er således ikke udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange aktionær-/anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom selskabets revisionsprotokoller også anses for at være "andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt."

* § 8 D, stk. 2-4 er ophævet.

Se nu SKL § 3 A

Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for "andre dokumenter", og skattemyndighederne er - uanset den automatiske oplysningspligt, jf. * § 8 D, stk. 4 * - berettiget til at kræve disse fortegnelser udleveret.

Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende punkter af betydning for skatteligningen, jf. § 8 D.

Udenlandsk regnskabsmateriale mv.

Pligten efter § 6, stk. 1, gælder også for virksomhed i udlandet og på Færøerne eller i Grønland og påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige, jf. SKL § 6, stk. 2.

"Bilag"

Ved "bilag", herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve bogholderiet. De til grund for en håndværksmesters salgsfakturaer foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.

Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan myndigheden forlange, at læsbare aftryk af regnskabsmaterialet leveres uden vederlag, jf. Industriministeriets bekendtgørelse nr. 598 af 21. aug. 1990. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jf. SKL § 6, stk. 4.

Krydsrevision

Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for "skatteligningen". Med anvendelsen af ordet "skatteligning" er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om, hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale mv., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at skattemyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6, stk. 1 og kan afvise at afgive erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet regnskabsmateriale alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen skatteansættelse.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel for sine medlemmer, var efter Handelsministeriets udtalelse, som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk. 1, litra a, nr. 6, pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk. 1 (UfR 1979.649 (H)).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning, men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.

Advokater

Skattedepartementet har den 2. juli 1986 udsendt cirkulære nr. 74 om retningslinier for advokaters indsendelse/udlevering til skattemyndighederne af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter i henhold til SKL § 6, stk. 1 og 4.

Ved udformningen af retningslinierne er der taget hensyn til det særlige fortrolighedsforhold, der består mellem advokaten og klienten. F.eks. kan korrespondance mellem en forsvarer og en sigtet ikke kræves udleveret.

I tilfælde af uenighed om omfanget af pligten til at indsende materiale, skal spørgsmålet forelægges told- og skatteregionen, hvis afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Også regnskabsmaterialet for det løbende år

Skattemyndighederne har mulighed for, ved en gennemgang af en skatteyders regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter: debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende år.

"Ingen tidsbegrænsning bagud"

Regnskabs- og bogføringspligtige skatteydere er ifølge SKL, bogføringsloven og bekendtgørelsen om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har Industriministeriet udtalt, at der ikke er hjemmel til at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven.

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold.

Regnskabsmaterialet hos trediemand

Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal han, selv om han har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, SKL § 6, stk. 1.

Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe sagens behandling gør det påkrævet, og skatteyderens begrundede ønske om adgang til bøger og bilag bør så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.

Skønsmæssig ansættelse

Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk. 1 eller 2 ikke, vil indkomst og formue i henhold til SKL § 6, stk. 7, kunne ansættes skønsmæssigt.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. moms regnskabet

I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal "enhver erhvervsdrivende, som til brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af skattemyndighederne indsende regnskabet til disse".

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter, som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet generelt med henblik på andre former for "specialregnskaber".

Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet

Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå hans regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger mv., når der er rimelig grund dertil.

Udtrykket "når der er rimelig grund dertil" har givet anledning til drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne anføre en rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig grund.

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet

SKL § 6, stk. 5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks. ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at skattemyndighederne ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en skatteyders formueforhold, virksomhedens omsætning og overskud, såfremt ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må ansættes skønsmæssigt.

Undersøgelse kan aftales

De lokale skattemyndigheder kan træffe aftale med en skatteyder om, at en undersøgelse af hans regnskabsmateriale mv. foretages på forretningsstedet eller på bopælen.

Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skattekontrol efter SKL § 6 og momskontrol efter momslovens § 74 kan gennemføres ved samme kontrolbesøg. Samtidig arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol (samordnet virksomhedskontrol) skal som hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk. 4, KSL § 86 og momslovens § 74, stk. 1, omfatter både arbejdsgiver-, skatte og momskontrol.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn

Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk. 6, af skatteministeren fastsat nærmere regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk. 1-5, eller truffet aftale med justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 4 og 5.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier, jf. bilag til betænkning over forslag til SKL, lovforslag nr. 21, Folketinget 1966/67 (2. samling).

a.Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af

Told- og Skattestyrelsen eller told- og skatteregionerne. For såvidt angår København af skatteforvaltningen og Frederiksberg af skattedirektoratet. De samme organer træffer bestemmelse om, hvorvidt politiet i en given situation skal tilkaldes for at yde bistand.

b.Uanmeldte besøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge særlige omstændigheder, for at man ikke på forhånd træffer aftale med en erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet.

c.Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal være med fra besøgets start. Det må forudsættes, at der er en formodning om, at adgang vil blive nægtet eller at der på grund af kontrollens særlige karakter vil opstå problemer, som kræver politiets tilstedeværelse.

d.Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt. a), der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven er gennemførlig og på hvilken måde den skal løses.

e.Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse.

Såfremt den pågældende skatteyder afviser krav om udlevering til gennemsyn af materiale, der ikke kan betegnes som regnskabsmateriale, må denne del af kontrollen opgives på det foreliggende, og skattevæsenet (jf. pkt. a) må være henvist til at overveje, om sagen skal tages op som en overtrædelse af skattekontrollovens afsnit III.

f.Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og indenfor normal forretningstid.

g.Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med fornøden legitimation.

* Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale dels om en kontrolbeføjelse udenfor strafferetsplejen, dels at politiet's bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Dette er også lagt til grund ved et (utrykt) byretskendelse af 26. jan. 1989. Kæremålet til Vestre Landsret blev af formelle grunde afvist af retten således, at spørgsmålet ikke er realitetsbehandlet ved en højere retsinstans. *

Det gælder dog under alle omstændigheder, at retskendelse kan undlades, hvis formålet med undersøgelsen ville forspildes, såfremt kendelse skulle afventes, som f.eks. i tilfælde, hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jf. betænkning af den 28. feb. 1973 til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).

Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der foreligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om ransagning.

Ransagning

Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om politiets bistand til undersøgelsen, herunder i form af ransagning, fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL § 6, stk. 4 og 5

a)Politiet leder ransagningen.

b)Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for undersøgelsen.

c)Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.

d)Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 289 eller SKL.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg og Københavns kommuners skattedirektorater.

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med andre erhvervsdrivende, og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet. Bestemmelsen kan ikke anvendes generelt, men kun lejlighedsvis over for enkelte erhvervsdrivende eller enkelte brancher. Bestemmelsen kan ikke anvendes i tilfælde, hvor køberes navne almindeligvis ikke opnoteres, som f.eks. ved torvehandel.

A.L.3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den, hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C ligesom SKL § 8 D kan anvendes over for pengeinstitutter i det omfang, de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt.

A.L.3.3.2 Hvilke oplysninger?

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Denne opregning antages at være udtømmende.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8 C omfatter også kontant salg.

Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både den erhvervsmæssige og den omsætning, der vedrører privatsfæren.

A.L.3.3.3 Oplysningernes tilgængelighed

Efter praksis kan oplysninger efter 8 C kræves uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD, UfR 1960.332 (H), hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis bogføring skete på EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven erhvervsdrivende.

I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.

A.L.3.4 Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL § 8 D

Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber som nævnt i SEL § 1, nr. 1, 2 og 2a, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige interessenter hver for sig er omfattet af oplysningspligten. Undtaget fra oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik.

De i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bek. nr. 101 af 19. feb. 1990 angivne takster for udskrifter, kopier og regnskaber finder også anvendelse på oplysninger, som skattemyndighederne anmoder om i medfør af SKL § 8 D.

A.L.3.4.1 Oplysningspligtens omfang

* SKL § 8 D, stk. 1, er ændret til "når det må antages, at oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen *

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud over, hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter alle oplysninger. * Der bør i almindelighed gives den skattepligtige lejlighed til selv at fremkomme med de ønskede oplysninger, forinden der rettes henvendelse til tredjemand. Kun i særlige tilfælde, hvor formålet med undersøgelsen ville forspildes, eller hvor den skattepligtige ikke er i besiddelse af oplysningerne, eller på forhånd har godkendt, at myndighederne indhenter disse, må der rettes henvendelse direkte til tredjemand.

Pengeinstitutter

Med hjemmel i SKL § 8 D kan der indkræves oplysning om pengeinstitutters mellemværende med kunder, i det omfang de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt.

Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8 D, 2. pkt., ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8 C (se A.L.3.2). Erhvervsdrivende er således på dette område underlagt samme oplysningspligt, uanset i hvilken form virksomheden drives.

A.L.3.4.2 Oplysninger om ikke navngivne personer

Oplysningspligten i SKL § 8 D kræver kun Ligningsrådets godkendelse, når der er tale om ikke navngivne skattepligtige.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde

I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger, alene vedrørende et enkelt indkomstår.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden

1.Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.

2.Jordbrugsdirektoratet er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

3.Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

4.EF-direktoratet er pålagt at meddele oplysning om udbetalinger i medfør af markedsordninger - markfrøstøtte mv.

5.Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om udbetalte stipendier og om gæld og renter.

6.Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne oplysninger.

7.Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.

8.Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte understøttelser til pensionerede læger m.fl.

9.Støttekomiteer, der etableres i forbindelse med arbejdsnedlæggelser og lign. skal meddele oplysning om udbetalinger til strejkende m.fl.

10.Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt at meddele oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.

11.Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.

12.Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

Oplysningssedlen S 74 kan i et vist omfang anvendes ved afgivelse af oplysninger efter SKL § 8 D.

A.L.3.4.3 Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds- og hemmeligholdelsespligt

Når offentlige myndigheder foreslås pålagt oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt. SKL § 8 D gælder på trods af den almindelige tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge særskilt bestemmelse.

Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger

SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

Ved videresendelse af oplysninger til andre myndigheder skal reglerne i cirk. nr. 51 af 6. marts 1987 om skattemyndighedernes tavshedspligt efter gennemførelsen af forvaltningsloven iagttages.

Oplysning om ejerforhold til aktier

Hjemmelen for skattemyndighederne til hos et selskab at kræve oplysning om navn, adresse og cpr.nr. eller SE-nr. på personer, selskaber mv., som har været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet, samt om størrelsen af de pågældende aktieposter m.v. eller stemmerettigheder er fastslået i SKL § 8 D, stk. 2. Der henvises i øvrigt til skd. cirk. nr. 137 af 9. juni 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr. , til aktionærer i selskabet, hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om salg af aktierne, alene betinget af at han ikke er omfattet af PSL § 19 a.

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1

Navngivne

* Pengeinstitutters oplysningspligt er nu omfattet af SKL § 8 D.

Oplysningspligten efter SKL § 8 G vedrører alene vekselerer, advokater og andre personligt erhvervsdrivende. *

Hovedbestemmelsen om pengeinstitutters m.fl. oplysningspligt vedrørende kunders forhold findes i SKL § 8 G. Efter § 8 G, stk. 1, 1. pkt. skal pengeinstitutterne efter anmodning give skattemyndighederne alle oplysninger om navngivne personers indskud, lån, depoter eller boks, når det er af væsentlig betydning for skatteligningen. Samme pligt påhviler andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager penge og andre værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge.

§ 8 G, stk. 1 anses for udtømmende inden for sit område, dvs. vedrørende indskud, lån, depot og boks. Dette udledes af ØLD, UfR 1962.204 (Ø) vedrørende Morsø Bank A/S, hvori det fastslås, at hjemlen for skattemyndighederne til at kræve oplysninger vedrørende et indestående i bank alene må søges i SKL § 8 G, stk. 1 (tidligere 8 C, stk. 2). Pengeinstitutternes oplysningspligt vedrørende bankindeståender kan således ikke udvides med henvisning til SKL's øvrige bestemmelser.

Til illustration af, hvilke oplysninger, der bl.a. kan kræves vedrørende indskud, lån, depot og boks nævner bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.: "Størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses afkastning, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om sikkerhedsstillelse for lån og kreditter".

Værdipapircentralen kan ikke afkræves oplysninger i medfør af SKL § 8 G, hvorfor skattemyndigheden henvises til at indhente oplysninger omfattet af SKL § 8 G hos det kontoførende institut, såfremt det er bekendt.

Beføjelsen til at indhente oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, 1. og 2. pkt. tilkommer skattemyndighederne.

Skattedepartementet har i cirkulære nr. 117 af 29. juni 1982 fastsat regler om tilvejebringelse af oplysninger fra banker og sparekasser m.fl. I cirkulæret er det bl.a. præciseret, at oplysninger i videst muligt omfang skal fremskaffes af den pågældende skatteyder selv, jf. pkt. 4, 5 og 6.

Såfremt det skønnes, at skatteyderen ikke er i stand til at fremskaffe de nødvendige oplysninger, bør man søge at opnå den pågældendes bemyndigelse til at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut. Skatteyderen/kontohaverens bemyndigelse bør gives skriftligt og vedlægges henvendelsen til pengeinstituttet. Foreligger der efter skattemyndighedens opfattelse særlige forhold som bevirker, at bemyndigelse ikke kan eller bør indhentes, kan der rettes henvendelse til pengeinstituttet. I skrivelsen til pengeinstituttet gøres opmærksom på, at der foreligger særlige forhold.

Det forhold, at oplysningerne i et pengeinstitut skal indhentes til brug for en skattepligtssag, berettiger ikke i sig selv til at undlade at søge oplysningerne indhentet hos skatteyderen selv. Begrebet "særlige forhold" skal således forstås ret snævert.

Oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, 1. og 2. pkt. kan kun kræves om navngivne personer.

Ikke navngivne

Oplysninger om ikke navngivne personer kan ifølge § 8 G, stk. 1, 3. pkt., kun indhentes efter Ligningsrådets godkendelse, og kun om indestående og forvaltede midler, disses afkast samt oplysninger til identifikation af ejeren. En henvendelse til et pengeinstitut vedrørende ikke navngivne personer kan følges op af en henvendelse vedrørende navngivne, når personen ved den første henvendelse er identificeret.

Forældelse

SKL § 8 G, stk. 1, fastsætter ikke nogen begrænsning i tidsmæssig henseende for oplysninger, der er mere end 5 år gamle, og opbevaringspligten efter bogføringslovens § 2 er uden betydning for oplysningspligten efter SKL § 8 G, stk. 1.

Såfremt det pågældende materiale er i behold, er pengeinstituttet forpligtet til at efterkomme en anmodning om oplysninger, der er mere end 5 år gamle.

A.L.3.7 Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier mv.

Efter SKL § 10 kan told- og skatteregionerne bestemme, at der ved indløsning af udbyttekuponer skal iagttages nærmere legitimationsregler, og de derved fremkomne oplysninger skal indsendes til skattemyndighederne. Sådan bestemmelse er ikke truffet, og § 10 har således ikke virkning for tiden.

Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

De oplysningspligtige har ikke krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.

I ganske særlige tilfælde, hvor der er udført et meget omfattende oplysningsarbejde, vil spørgsmålet om dækning af pengeinstituttets udgifter dog kunne rejses over for told- og skatteregionerne, hvis afgørelse kan påklages til T&S.

A.L.4 Erklæringspligt

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

Når der oprettes en indskudskonto i et pengeinstitut m.v. i udlandet, skal kontohaver afgive en erklæring herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. SKL § 11 A. Der skal afgives erklæring for hver enkelt konto, der oprettes.

Indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter m.v. sidestilles med kontoindestående, når indskudsbeviset har en oprindelig løbetid på til med et år, og når der oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes pålydende værdi, forrentning og indfrielsesprovenu bogføres.

Til dette formål findes en blanket for erklæringspligtige, der er SE-registrerede (Erklæring K for SE-registrerede), og en blanket for andre erklæringspligtige (Erklæring K for ikke SE-registrerede).

Der er kun erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de nævnte konti respektive indskudsbeviser eller afkast heraf.

Endvidere skal statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter ikke afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der afgives en fuldmagt til de statslige told- og skattemyndigheder til indseende i kontoen i det udenlandske pengeinstitut m.v.

Endvidere skal blanketten vedlægges en tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut m.v., hvori det påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om kontoen til de statslige told- og skattemyndigheder.

Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra det udenlandske pengeinstitut m.v. er ikke nødvendig, hvis kontohaveren

-er SE-registreret, eller

-er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet og er fuldt skattepligtig her til landet, eller

-er samlevende ægtefælle med eller hjemmeboende barn af en, der er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet, og selv er fuldt skattepligtig her til landet, eller

-ved tilflytning eller på anden vis er blevet skattepligtig her til landet af en konto i udlandet eller afkast heraf, og kontoen er oprettet før skattepligtens indtræden, eller

-har oprettet kontoen før den 1. okt. 1988.

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

Værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, skal deponeres i et pengeinstitut, jf. SKL § 11 B.

Hvis deponeringen sker i udlandet, skal deponeringen ske i et udenlandsk pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret.

Hvis værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, skal der ske en kontoføring igennem et pengeinstitut.

Reglerne om pligt til deponering gælder ikke for

-værdipapirer, der ikke foreligger i fysisk form og er udstedt på navn bortset fra de, der er børsnoterede (for eksempel private sælgerpantebreve, der ikke er børsnoterede)

-aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i det pågældende selskab

Der skal afgives en erklæring til de statslige told- og skattemyndigheder om den foretagne deponering/kontoføring.

Der skal afgives erklæring for hvert depot. Endvidere skal hver enkelt afgive erklæring, hvis der er flere indehavere af depotet eller kontoen. Erklæringerne skal herefter indsendes samlet til de statslige told- og skattemyndigheder.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring V).

På denne erklæring skal det oplyses, hvilke værdipapirer der indlægges ved depotets eller kontoens oprettelse. Der skal ikke afgives erklæring på ny ved ændring af depotet eller kontoen som følge af indlæggelse eller udtagelse af andre værdipapirer.

Der er kun erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de nævnte værdipapirer.

Endvidere skal statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter ikke afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæringen afgives, skal der gives fuldmagt til de statslige told- og skattemyndighederne til indseende i depotet respektive kontoen.

Endvidere skal blanketten vedlægges en tilsagnserklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om depotet respektive kontoen til de statslige told- og skattemyndigheder.

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

Ejere af en livs- eller pensionsforsikring i et forsikringsselskab i udlandet skal afgive en erklæring herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. SKL § 11 C. I visse tilfælde er den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen, også erklæringspligtig.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring L).

Der skal ikke afgives erklæring ved begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at afkastet stedse er negativt, og at et års indbetalinger anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning.

Der er kun erklæringspligt, når man er fuldt skattepligtig her til landet.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives fuldmagt til de statslige told- og skattemyndigheder til indseende i forsikringen i forsikringsselskabet i udlandet.

Endvidere skal blanketten vedlægges en tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet, hvori dette påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om forsikringen til de statslige told- og skattemyndighederne.

Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra forsikringsselskabet i udlandet er ikke nødvendig, hvis

-forsikringen er tegnet før den 1. juli 1994 - hvis forsikringen ændres efter dette tidspunkt, skal der dog afgives fuldmagt og indhentes tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet

-forsikringen er en livsforsikring, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte tidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80 år

-forsikringen er en livsforsikring og er oprettet, mens forsikringstager ikke er skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstager efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, såfremt

1.samtlige indbetalinger er fradraget i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende var skattepligtig på indbetalingstidspunktet, eller

2.samtlige indbetalinger er foretaget af en arbejdsgiver og indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende er skattepligtig på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

A.L.4.4 Gaver til personer i udlandet

Hvis der ydes en gave til en værdi over 60.000 kr. til en person i udlandet, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, skal gavegiver anmelde dette til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. SKL § 11 D.

Anmeldelse skal ske på tidspunktet for gavegivelsen.

Til dette formål findes en blanket (Anmeldelse G).

A.L.5 Sanktioner - forsvarerbistand

A.L.5.1 Skatteforhøjelse

A.L.5.1.1 Personskat ("Skattekontrollovstillæg")

Ifølge SKL § 1, stk. 3 og § 2, stk. 3 og 4, forhøjes alm. indkomstskat, formueskat og særlig indkomstskat i mangel af behørig selvangivelse og i mangel af rettidig selvangivelse med såkaldt skattekontrollovstillæg.

Forhøjelse sker efter følgende regler

a)selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, dersom den er skattemyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen for rettidig aflevering.

b)kontrollovstillæg pålægges dog ikke for yderligere 1 døgns forsinkelse.

c)2-9 dages forsinkelse - forhøjelse 2 pct., maks. 2.000 kr.

d)10 dages eller længere forsinkelse - forhøjelse 5 pct., maks. 2.000 kr.

e)hvor der foreligger ikke-behørig selvangivelse pålægges et kontrollovstillæg på indtil 5 pct., maks. 2.000 kr. (se dog A.L.1.4.).

Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes overskridelsen af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er givet.

Forhøjelsen foretages på henholdsvis formueskat, indkomstskat og særlig indkomstskat, således at maksimeringen gælder for hver af disse kategorier. Forhøjelse beregnes ikke af kirkeskatten.

Vedrørende almindelig indkomstskat fremkommer maksimumbegrænsningen således: Indkomstskat til staten 1.200 kr., til kommunen 600 kr. og til amtskommunen 200 kr. - ialt 2.000 kr.

Reglerne om kontrollovstillæg finder også anvendelse, hvis årsregnskab eller regnskabsoplysninger, herunder et korrekt udfyldt (evt. elektronisk indberettet) virksomhedsskema, der skal vedlægges selvangivelsen, ikke indsendes rettidigt, eller hvis regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.

Hvis påligning af tillæg foretages i anledning af ikke-behørig eller ikke rettidig indgivet selvangivelse, skal der tilsendes skatteyderen underretning herom.

Efter ændringen af KSL § 81 og SKL § 16 kan kontrollovstillæg næppe anvendes overfor skatteydere, der modtager den forudprintede selvangivelse, altså stor set alle lønmodtagere. Årsagen er, at det ikke er muligt at udskille de skatteydere, der finder de forudprintede oplysninger korrekte og fyldestgørende, fra de skatteydere, der burde indsende ændringer til selvangivelsen, men undlader dette. De sidstnævnte kan i givet fald straffes efter SKL § 16. Hvis en modtager af en forudprintet selvangivelse har fået individuel indsendelsesfrist efter ansøgning, og denne frist overskrides, kan der kun pålægges kontrollovstillæg, hvis det i henstandsmeddelelsen er oplyst, at selvangivelsen skal indsendes inden fristens udløb.

Bevillingsmæssig fritagelse

Samtidig med underretningen om tillægget skal det oplyses, at ansøgning om bevillingsmæssig fritagelse for tillægget kan indgives til de kommunale skattemyndigheder. Ved underretning om skattemyndighedens afgørelse, skal det oplyses, at afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Klagevejledning

Bestrides lovligheden af et tillæg, idet det f.eks. påstås, at selvangivelsen er indgivet rettidigt, og der ikke gives skatteyderen medhold heri, oplyses skatteyderen om at klage indgives i sædvanlig instansfølge.

Undladelse af påligning af skattekontrollovstillæg. Fritagelse og lempelse

I medfør af SKL § 4, stk. 5, kan de kommunale skattemyndigheder under særlige omstændigheder fritage for skatteforhøjelser i henhold til § 1, stk. 3 og § 2, stk. 3 og 4.

Delvis fritagelse for tillægget (lempelse) bør gives ved nedsættelse af den anvendte procentsats.

Ved større skattepligtig indkomst eller formue indebærer en nedsættelse af kontrollovsprocenten på grund af lovens overgrænse på 2.000 kr., ikke nedsættelse af tillægget. I sådant tilfælde bør kontrollovstillægget fastsættes til et beløb, der indberettes manuelt. Den indkodede kontrollovsprocent skal så slettes.

Der henvises i øvrigt til SD-cirk. 1982-7.

A.L.5.1.2 Selskabsskat

Se ligningsvejledningen om aktionærer og selskaber afsnit S.E.1.2.

A.L.5.2 Tvangsbøder

1.I medfør af SKL § 4, stk. 4 kan de kommunale skattemyndigheder pålægge daglige bøder (tvangsbøder) til fremtvingelse af behørig selvangivelse og årsregnskab. De kommunale skattemyndigheders afgørelse kan påklages til skatteankenævnet hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrative myndigheder.

Også indgivelse af selskabers selvangivelse og de i SEL § 29, stk. 1, nævnte meddelelser kan af de kommunale skattemyndigheder fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jf. SEL § 28, stk. 3, (jf. § 29, stk. 1).

2.Vægring ved afgivelse af det i øvrigt af SKL § 9, stk. 1, omfattede oplysningsmateriale må forelægges told- og skatteregionerne, der afgør om pligtens efterkommelse skal fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder.

3.Tvangsbøder kan ikke pålægges skatteydere, der er omfattet af KSL § 81, jf. ovenfor under pkt. 4.1, medmindre der har været givet henstand.

Normalsatsen er 100 kr. pr. dag. Se i øvrigt skd. cirk. nr. 246 af 24. nov. 1969 og nr. 108 af 15. maj 1973. Hvis pålægget ikke følges, kan tvangsbøderne successivt forhøjes.

I almindelighed bør tvangsbøderne inddrives med et stadig stigende antal, således at der f.eks. først inddrives bøder for 10 dage, derefter for 20 dage, 40 dage og så fremdeles, og således at yderligere bøder ikke overgives til inddrivelse, førend de tidligere er indgået eller afgivet til politimæssig behandling.

Ved lov nr. 375 af 7. juni 1989 er inddrivelsen af de tvangsbøder, der pålægges efter SKL § 4, jf. ovenfor punkt 1, overført til pantefogeden. Bestemmelsen trådte i kraft den 15. aug. 1989.

Inddrivelse af de under punkt 2 og 3 nævnte tvangsbøder kan ske ved udlæg, der foretages af pantefogeden, jf. justitsministeriets bek. nr. 490 af 25. jun. 1991, lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden, og SD-cirk. 1978-13.

Såfremt udlæg helt eller delvis er forgæves, kan den pågældende indsættes til afsoning af det resterende beløb.

Når det begærede materiale afleveres, bortfalder ikke-betalte bøder.

A.L.5.3 Kontospærring

Ifølge SKL § 11 kan konti i banker og sparekasser, hos advokater, vekselerere og andre, der modtager penge som indskud, spærres af told- og skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab om kontohaverens navn og adresse, f.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.

Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.

Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og skatteregionen fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget, indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb. Et pengeinstitut kan ikke gøre en gennemført kontospærring illusorisk ved at inddrage kontoens indestående under henvisning til forældelse, TfS 1984.392.

Adgang til at foretage spærring efter denne bestemmelse har fortsat betydning for konti oprettet før 1. juli 1977, som i henhold til valutalovgivningen er noteret som tilhørende valutaudlændinge. Disse konti er ikke omfattet af reglerne i SKL § 8 J om oplysning af cpr.nr. eller SE-nr.

A.L.5.4 Bødesager

A.L.5.4.1 Ansvar efter SKL afsnit III

Reglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL § 13 og § 16 fremgår af T&S-cirk. 1990-32.

Ifølge reglerne udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges ved skattedifferencer under 30.000 kr., hvor der kun beregnes halv normalbøde, samt ved "forskydningsdifferencer".

Hvis den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 4.000 kr., ved forsæt, eller 8.000 kr. ved grov uagtsomhed rejses ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en "advarsel".

Hvis en skatteyder kan anses for "selvmelder", kan sagen under visse betingelser ligeledes afsluttes uden, at der gøres bødekrav gældende.

Ved forsøg på eller medvirken til skattesvig fastsættes bøden til halvdelen af normalbødetaksten.

A.L.5.4.2 Kompetence

Sager om grov uagtsomhed kan uanset de unddragne skatters størrelse afgøres administrativt, jf. Told*Skat cirk. 1990-32, side 5, punkt J.

Ved skattesvig dvs. forsætlig skatteunddragelse kan alle sager, hvor de samlede unddragne skatter tillige med evt. unddraget moms og punktafgifter ikke overstiger 100.000 kr., afgøres administrativt.

A.L.5.4.3 Udtagelse af bødesager

Ved SD's skrivelse af 27. dec. 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder er givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der antages at foreligge overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn af told- og skatteregionerne.

Ved T&S-cirk. 1990-32, er der foretaget justeringer af nogle af de beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.

Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted, indsender kommunen selvangivelsen til told- og skatteregionen bilagt sagsfremstilling og eventuelt revisionsrapport mv.

I ganske særlige tilfælde, kan det være hensigtsmæssigt at undlade egentlig ændring af skatteansættelserne og i stedet foranledige, at sagen behandles som efterbetalingssag i medfør af SL § 42, jf. skattestyrelsesloven § 17.

Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, må antages at foreligge ansvar efter SKL, skal sagen udtages og indsendes til told- og skatteregionen uden at afvente afgørelse i klagesagen.

Om behandlingen af disse sager henvises til T&S-cirk. 1994-8 af 26. april 1994.

I følgende tilfælde sker der ikke udtagelse

1.hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget 30.000 kr.,

2.hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved "ikke væsentlig" vil man normalt forstå en difference, der er mindre end 10 pct. af den pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr. Området omfatter først og fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og forudbetalte omkostninger.

3.hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der landsdækkende og uden opfordring tilgår skattemyndighederne.

Det er told- og skatteregionerne, Københavns skatteforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de af ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag. Told- og skatteregionerne, Københavns skatteforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes medvirken udtage sager med henblik på strafansvar. De for ligningsmyndighederne fastsatte regler gælder i så fald også for told- og skatteregionerne.

Om kompetencen til at afslutte bødesager, se T&S-cirk. 1992-8.

A.L.5.4.4 Forsvarerbistand

Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i lovbek. nr. 489 af 19. sept. 1984 samt i skm. bek. af 2. dec. 1994, j.nr. 94-712-39.

Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser af kildeskatteloven, sømandsskatteloven, investeringsfonds- og etableringskontoloven.

Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.

Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv, men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.

Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den administrative straffesag.

Såfremt skatteyderen findes skyldig, har han pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af forsvarerens vederlag.

Proceduren for beskikkelse af forsvarer i administrative skattestraffesager er bl.a. beskrevet i Told- og Skattestyrelsens vejledning om behandling af sager om overtrædelse af skattekontrolloven og om overtrædelse af såvel skattekontrolloven som afgiftslovgivningen (fællessager), Told*Skat, juli 1992.

Afsnit AL - Selvangivelsespligt og oplysningspligt

A.L.1 Selvangivelsespligten

Pligt til at selvangive indkomst og formue påhviler ifølge SKL § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, enhver, der er omfattet af reglerne om formue- og indkomstskattepligt i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten. Formue- og indkomstskattepligtige er de i KSL §§ 1 og 2 og SSL §§ 1 og 2 nævnte personer, selskaber mv. og de i FBL § 1 nævnte fonde, foreninger mv. Foreninger mv., som er omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pligtige til at indgive selvangivelse, hvis foreningen mv. som følge af fradragsretten efter SSL § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, jf. SSL § 27, stk. 2. Ifølge SKL § 2, stk. 7, omfatter selvangivelsespligten ikke aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og indkomst der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

For selskaber mv. og for fonde og foreninger er der fastsat særlige regler om selvangivelsen i SEL §§ 26-29, jf. FBL § 15.

Hvor der ikke er fastsat særlige regler for selskaber, fonde, foreninger mv. gælder tilsvarende som for personer.

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

Ikke-erhvervsdrivende skatteydere vil i marts/april måned modtage et selvangivelsesskema påført de selvangivelsesoplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.

Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager et selvangivelsesskema, fritager ikke for selvangivelsespligten.

Skatteydere, der har modtaget det fortrykte selvangivelsesskema og som kan acceptere ansættelsesgrundlaget, skal ikke indsende dette til skatteforvaltningen. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres, er skatteyderens mellemværende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der senere foretages en ligningsmæssig korrektion.

Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på selvangivelsen, har skatteyderen derimod pligt til at indsende selvangivelsen med rettelser/tilføjelser.

A.L.1.2 Selvangivelsens form

Skatteministeren fastsætter efter indstilling af Ligningsrådet, hvilke oplysninger og specifikationer selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.3.1 Personer

Hvis selvangivelse skal indgives, skal den indgives senest den 1. maj. Udløber fristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelsen indgives rettidigt den følgende søndag.

For bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer udløber fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1994 den 11. juni 1995, jf. SKL § 4, stk. 2.

For indkomståret 1994 gælder denne frist også for skatteydere med forskudt regnskabsår, samt ikke-bogførings- eller regnskabspligtige, der tilkendegiver, at de ønsker beskatning efter virksomhedsordningens regler.

Kun hvor særlige grunde taler derfor, og hvor det er foreneligt med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige færdiggørelse, kan den kommunale skattemyndighed ifølge SKL § 4, stk. 5, efter skriftlig begrundet ansøgning indrømme yderligere udsættelse med indgivelse af selvangivelsen. Afgørelsen om udsættelse er endelig og kan ikke påklages. Denne adgang gælder alle personer og dødsboer.

For de enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.lign. er fristen for indgivelse af selvangivelse ligeledes den 11. juni.

Ansøgning om yderligere henstand skal af hver enkelt deltager indgives til skattemyndigheden.

Ægtefællen

En skatteyder, der har fået individuel henstand med indgivelse af selvangivelsen, kan vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af den individuelle henstandsfrist.

Fristen gælder også for skatteyderens ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller. Dette gælder også en ægtefælle, der har modtaget en forudprintet selvangivelse.

A.L.1.3.2 Selskaber, fonde, foreninger mv.

Der henvises til LV 1994 Aktionærer og Selskaber afsnit S.B.1.6.

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans befuldmægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive under.

Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse foreligger.

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

Selvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det korrekte beløb.

I T&S-cirk. 1994-12 er der angivet retningslinier for, hvorledes ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning, der skal være bilagt en opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget. Der er ikke adgang til ændring i tilfælde, hvor ansættelsesændringer skyldes forhold, der skønnes at være bødegivende. Se evt. E.C.1.1.6.

Ifølge SD-cirk. 1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af hovedaktionærdispositioner.

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.6.1 Formuen

Ifølge SKL § 1, stk. 1, skal enhver, der omfattes af reglerne om formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten, selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og aktiver og passiver skal specificeres som af Told- og Skattestyrelsen nærmere bestemt. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af selvangivelsesblanketterne.

A.L.1.6.2 Indkomsten

Indkomsten skal ifølge SKL § 2, stk. 1, selvangives, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og oplysninger, der fastsættes af Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af selvangivelsesblanketterne.

Bestemmelsen i SKL § 2, stk. 1, 4. pkt., om, at ikke-regnskabspligtige skatteydere kan tilpligtes uopfordret at meddele oplysninger om hovedposter inden for privatforbruget, har ikke været anvendt i de senere år.

A.L.1.6.3 Standardiserede regnskabsoplysninger

I medfør af SKL § 3, stk. 1 og 3, fastsætter skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet regler om formen, hvori regnskabsoplysningerne skal afgives efter bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., samt oplysninger efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992, om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskaber. Pligt til at indsende regnskabsoplysninger i standardiseret form gælder bogførings- eller regnskabspligtige personer og selskaber m.v., jf. SKL § 3, stk. 2. I henhold til bekendtgørelse nr. 141 af 26. feb. 1992, § 5, stk. 2 er visse erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende der har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under kr. 500.000, samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten til at indsende regnskab i standardiseret form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige, erhvervsdrivende dødsboer. Told- og Skattestyrelsen har udgivet to virksomhedsskemaer, ét for personligt erhvervsdrivende og selskaber (blanketnr. 04.006) og ét for landbrug (blanketnr. 04.005). Oplysningerne kan også indberettes på maskinelt læsbart medium, f.eks. magnetbånd eller lignende efter Told- og Skattestyrelsens nærmere anvisning eller ved indberetning af oplysningerne gennem anvendelse af Told- og Skattestyrelsens terminalsystem TS-TELE.

A.L.1.6.4 Fortegnelse over visse aktionærer

Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. De pågældende personer, selskaber mv. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller SE-nr. ), jf. § 3 A.

Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf. SKL § 8 K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende skatteyder selv.

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL, der indeholder to ordninger, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to ordninger ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen i afsnit E.G. I bekendtgørelse nr. 141 af 26. feb. 1992, §§ 21-25, er fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen.

Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende oplysninger og specifikationer.

Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder særlige regnskabsmæssige krav.

A.L.1.8 Selvangivelse af særlig indkomst

Særlig indkomst skal ifølge LOSI § 12 selvangives efter de for almindelig indkomstskat til staten gældende regler. Særlig indkomst opgøres efter de almindelige regler i LOSI afsnit 1.

A.L.1.9 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr. 347 af 28. juni 1988 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt mv., indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Ophører skattepligten som følge af indtræden af skattepligt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 2, regnes selvangivelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til den fremmede stat er opfyldt. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtige indkomster, herunder særlig indkomst, og skattepligtig formue for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.

A.L.1.10 Skønsmæssig ansættelse

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger, inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue skønsmæssigt, jf. SKL § 1, stk. 2, § 2, stk. 2 og SEL § 28, stk. 1.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL §§ 1, 2 eller SEL § 28 for lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelse af meddelelsen om ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes efter SKL § 16, jf. A.L.4.4.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk. 4, sammenholdt med § 2, stk. 2, og SEL § 28, stk. 1, jf. E.B.1.7.

Skønsmæssig ansættelse omfatter almindelig indkomst, formue og særlig indkomst, hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at særlig indkomst foreligger, jf. skd. cirk. nr. 162 af 19. sept. 1975. Skønnet skal foretages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige indkomst.

Som følge af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 2, skal den skattepligtige, når den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse efter skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af skattemyndigheden. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse. Selvangivelse kan søges fremtvunget ved hjælp af daglige bøder i henhold til SKL § 4 og SEL § 28, stk. 3.

Ved ansættelsen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser, selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den skattepligtiges forhold.

Skatteydere, der har modtaget et selvangivelsesskema, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj 1995, bør normalt ikke ansættes skønsmæssigt.

Skattemyndighederne må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, se A.L.4.4.

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

Virksomheder har årlig oplysningspligt med hensyn til visse udbetalte og godskrevne beløb som for eksempel lønninger og honorarer, jf. SKL § 7.

Oplysningspligten påhviler fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der afgives oplysninger for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet sted. Har udbetalingen ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal oplysning gives for dette kalenderår.

Oplysninger om for eksempel honorarer og provision skal gives for det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.

A.L.2.1.1 A-indkomst KSL § 43, stk. 1

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, er der oplysningspligt for løn, gratiale, provision og andet vederlag, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af enhver art.

Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal anføres som A-indkomst på oplysningssedlen (S 74). Udbetaling af faste månedlige eller årlige beløb vil eksempelvis blive anset for at være skattepligtige i deres helhed.

Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, hvis godtgørelserne ikke overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 1, omfatter også skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, der ydes lønmodtageren. Der er dog ikke oplysningspligt for ydelser omfattet af SL § 5 d. De skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser skal oplyses i et særligt felt (48) på oplysningssedlen (S 74). Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger Ligningsrådets satser, er det en forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der sker en klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jf. TfS 1987.477.

Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) for arbejdsgiveren er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og er ikke omfattet af oplysningspligten.

Se A.B.1.7 og A.B.1.7.2 om de nærmere regler om rejse- og befordringsgodtgørelser.

For A-indkomst, hvor beskatning efter KSL § 48 E vælges 25 % bruttobeskatning - forskere og andre specialister) skal der indgives særlig oplysningsseddel (S 573).

Anden A-indkomst KSL § 43, stk. 2

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er der oplysningspligt for visse andre indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter er anført i kildeskattebekendtgørelsen nr. 795 af 1. okt. 1993 § 20. Det drejer sig blandt andet om bestyrelseshonorarer og lignende, pensionsudbetalinger, skattepligtige bistandsydelser, ydelser udbetalt af en arbejdsløshedskasse, sygedagpenge, løbende ydelser fra ulykkesforsikringer, visse ydelser vedr. arbejdstilbud til ledige, voksenuddannelsesstøtte, stipendier, andele af udbytte af fiskeri med mindre visse betingelser er opfyldt, arbejdsudleje, vederlag til personer omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i, værdien af hel eller devis vederlagsfri bil eller telefon til rådighed.

Den skattepligtige del af jubilæumsgratiale mv. og fratrædelsesgodtgørelse er oplysningspligtig sammen med den øvrige indtægt, jf. LL § 7 w.

* I medfør af lov nr. 298 af 27. april 1994 er denne oplysningspligt ændret med virkning for indberetning af oplysninger vedrørende kalenderåret 1995 og senere år. Arbejdsgiveren skal fremover foretage indberetning om årets samlede udbetalinger af jubilæumsgratialer mv. og fratrædelsesgodtgørelser. *

A.L.2.1.2 B-indkomst

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1, nr. 3, omfatter B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold, og særlig indkomst. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af efter momsloven. Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms.

* Det følger af § 9, stk. 1, nr. 3, i bek. nr. 554 af 24. juni 1994, at der ikke er oplysningspligt for vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført af foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. *

De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke skal indberettes, jf. § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, i bek. nr. 554 af 2. juni 1994.

Derudover kan der blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, da ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 20.000 kr. årligt, og derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer mv.

Der vil herefter være oplysningspligt for et vederlag, når der betales for en ydelse, der er baseret på en aftale mellem udbetaleren og beløbsmodtageren, herunder også når ydelsen leveres til tredjemand. Aftalen kan være direkte mellem de nævnte parter eller i form af en overenskomst, f.eks. mellem det offentlige og en organisation, hvis medlemmer forpligtes til at levere ydelser omfattet af overenskomsten.

Efter denne afgrænsning vil der være oplysningspligt på hovedparten af de ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven.

I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten påhvile sidstnævnte.

Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.

Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at afholde udgiften herfor. Dette gælder således betaling af attester (f.eks. i dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter børnetandplejeloven, eller f.eks. et plejehjems betaling for lægebesøg eller fodplejeydelser til beboerne. Oplysningspligten er uafhængig af, om modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.

Ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller som personlige tillæg i henhold til pensionslovgivningen (debiteres klientens konto), vil som hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten. Dette gælder f.eks. ydelser udbetalt i henhold til bistandslovens § 46 (hjælp i særlige tilfælde). Der vil ikke være oplysningspligt, uanset om beløbet udbetales til klienten selv eller eventuelt direkte til f.eks. læger m.v.

Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet, selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse til f.eks. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.

A.L.2.1.3 Immaterielle rettigheder

Ifølge SKL § 7, stk. 1, nr. 5, er der oplysningspligt for vederlag ("royalties") for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget erlægges som en løbende ydelse eller som en sum én gang for alle, og gælder uanset om der skal svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder også udenlandske personer og selskaber.

Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame, design og edb-programmer mv.

Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller og vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, det såkaldte know-how.

Oplysningspligten omfatter derimod ikke vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Udgifter ved leje (leasing) af sådant udstyr er heller ikke omfattet af oplysningspligten.

A.L.2.1.4 Lønmodtagere bosat uden for Danmark

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1, nr. 6, omfatter løn mv., som en dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark skal beløbet indberettes efter nr. 1.

A.L.2.1.5 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark

Bestemmelsen i SKL § 7, stk. 1, nr. 7, omfatter principielt samme indkomstarter og personkreds som i nr. 3, blot er modtageren ikke skattepligtig her i landet. Vederlaget må desuden ikke være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være oplysningspligt for vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil der være oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere, foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer mv., når de ikke er selvstændige erhvervsdrivende.

A.L.2.1.6 Tillæg til løn

Efter SKL § 7, stk. 4, er der oplysningspligt for den, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet visse skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor.

De oplysningspligtige arter af fordele findes i bek. nr. 554 af 24. juni 1994, § 10, stk. 2. Der er blandt andet oplysningspligt, når der stilles bil, bolig eller telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, når der betales TV-/radiolicens, eller der stilles sommerbolig eller lystbåd til rådighed for privat brug.

A.L.2.1.7 Underretningspligt

Efter SKL § 7, stk. 8, skal den oplysningspligtige inden 1. feb. underrette indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de afgivne oplysninger.

A.L.2.1.8 Indberetningsform

Afgivelse af oplysningerne foretages på maskinlæsbart medium, jf. vejledning vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordning for arbejdsgivere m.fl.

I stedet for indberetning på maskinlæsbart medium, kan den indberetningspligtige vælge at afgive oplysningerne på særlige blanketter (oplysningsseddel S 74 og redegørelse S 73). Blanketterne kan rekvireres hos told- og skatteregionerne.

Oplysningsseddel S 74 og redegørelse S 73 skal indsendes til told- og skatteregionen.

Frist

Fristen for indberetning af oplysninger både på maskinlæsbart medium og for oplysningsseddel S 74 og redegørelse S 73 er den 20. jan. 1995, jf. SKL § 9 A.

Afgives oplysningerne på maskinlæsbart medium skal S 73 ikke indsendes medmindre virksomheden har forskudt regnskabsår.

Virksomheden kan endvidere meddele lønoplysninger mv. til de ansatte på anden måde end ved kopi af blanket S 74, hvis oplysningerne efter aftale indsendes på edb-medium.

Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste udbetaling indsende oplysninger til told- og skatteregionen for den forløbne del af kalenderåret.

A.L.2.1.9 Konkursboer

Konkursboer og tilsynet i virksomheder, der er i betalingsstandsning, er ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger mv. udbetalt inden konkursen eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden forud for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende regnskabsmateriale. Såfremt disse oplysninger fordres i medfør af SKL § 8 D, anses konkursboet ikke for pligtig til at benytte de udsendte blanketter (skd. 1980.21).

A.L.2.1.10 Idrætsklubber

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 100 kr. pr. kamp dog højest 200 kr. pr. idrætsarrangement. Idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse og om udbetalinger til lønnede personer henvises til SD-cirk. 1994-1.

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

Ifølge SKL § 7 B er der for bestyrelser for skattepligtige fonde og foreninger pligt til uden opfordring at give oplysning om det foregående kalenderårs samlede uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater, understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.

For flerårlige uddelinger kan fonden m.v. vælge at oplyse uddelingen for det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.

Fritagelse for oplysningspligt

Der er ikke oplysningspligt for skattefri uddelinger, jf. bek. nr. 554 af 24. juni 1994, § 11. Følgende uddelinger anses for skattefri, jf. Skat 1988.12.721, og er dermed ikke omfattet af oplysningspligten

1.Uddelinger til personer

a.Uddelinger under 5.000 kr. pr. modtager fra en fond eller forening, som efter LL § 7, litra z er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. De godkendte fonde mv. fremgår af Socialministeriets cirkulære af 1. marts 1993.

Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det overskydende beløb oplyses.

b.Uddelinger, der efter øvrige bestemmelser i LL § 7 er skattefri for modtageren.

c.Legater til studierejser i udlandet, der ydes til dækning af rejse- og opholdsudgifter, og videnskabelige arbejder, og som kan anses for medgået til dækning af de nævnte udgifter, jf. LL § 7 K og T&S-cirk. 1993-1.

Om betingelserne i øvrigt for at uddelingen kan anses for skattefri, og dermed undtaget fra oplysningspligten, henvises til afsnit A.B.7.

d.* Legater til dækning af en højere uddannelsesinstitutions omkostninger ved at have en forskerstuderende.

Med hensyn til legater til forskerstuderende i udlandet er der for legater, som erhverves den 1. januar 1995 eller senere, skattefrihed, hvis et grundbeløb reguleret efter personskattelovens § 20 ikke overskrides. Der henvises til afsnit A.B.7. *

e.Uddelinger til personer, bosiddende i udlandet, der ikke er skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2.

2.Uddelinger til juridiske personer (selskaber m.v.)

a.Uddelinger til foreninger m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, indkøbsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 a, produktions- og salgsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, indkøbs og hovedforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 2, 2. pkt., samt arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3.

b.Uddelinger til selskaber, der er begrænset skattepligtige efter SEL § 2, medmindre uddelingen f.eks. tilgår et selskab eller en forening med et fast driftssted i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a.

c.Institutioner undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1.

Hvis der er tvivl om oplysningspligten, og fonden eller foreningen således er usikker på, om modtageren er skattepligtig af uddelingen, skal der indsendes oplysningsseddel om den foretagne uddeling.

A.L.2.3 Pensionsordninger SKL § 8 B, § 8 E og § 8 F

Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet af PL, afsnit 1 og 2, findes i SKL § 8 B, § 8 E og § 8 F.

A.L.1 Selvangivelsespligten

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

A.L.1.2 Selvangivelsens form

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

A.L.1.8 Selvangivelse af særlig indkomst

A.L.1.9 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

A.L.1.10 Skønsmæssig ansættelse

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

A.L.2.3 Pensionsordninger SKL § 8 B, § 8 E og § 8 F

A.L.2.4 Rentekontrolordningen

A.L.2.5 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler

A.L.2.6 Kontingenter til faglige foreninger. Indbetaling til

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

A.L.3.4 Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL § 8 D

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1

A.L.3.7 Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier mv.

A.L.4 Erklæringspligt

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

A.L.4.4 Gaver til personer i udlandet

A.L.5 Sanktioner - forsvarerbistand

A.L.5.1 Skatteforhøjelse

A.L.5.2 Tvangsbøder

A.L.5.3 Kontospærring

A.L.5.4 Bødesager