MOMSVEJL., AFGØRELSER 1993 1359 MN. FORSIKRINGSVIRKSOMHED - LÆKAGER PÅ RØRSYSTEMER O.LIGN.
Statutory Text (1 Articles)
1359 Mn. Forsikringsvirksomhed - lækager på rørsystemer o.lign.
Nævnet har stadfæstet styrelsens afgørelse,hvorefter undersøgelser til konstatering af lækager på rørsystemer o.lign. ikke kan anses som forsikringsvirksomhed efter momslovens § 2, stk.3, litra i.
Styrelsen havde truffet afgørelse om, at undersøgelser til konstatering af lækager på rørsystemer o.lign. ikke kunne anses som en integreret del af forsikringsselskabernes forsikringsvirksomhed, herunder vurderingsvirksomhed.
Styrelsen fandt ikke, at der var tale om egentlig forsikringsvirksomhed, men om tekniske undersøgelser m.m, som måtte sidestilles med konsulentbistand, som er momspligtig virksomhed. Om det er forsikringsselskabet eller kunden, der rekvirerer og betaler undersøgelsen, er uden betydning.
Nævnet har stadfæstet styrelsens afgørelse, idet man udtaler, at de omhandlede undersøgelser ikke betragtes som egentlig forsikringsvirksomhed som sådan, men må betragtes som en hjælpeydelse i forbindelse med et forsikringsselskabs undersøgelser ved tegning af en forsikring, eller en aktivitet når en forsikringsbegivenhed er indtrådt.