Legislator Case Law & Legislation
E19937MA0001 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1993 1358 MN. FORENINGSBLADE, FAGBLADE O.LIGN.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1993

1358 Mn. Foreningsblade, fagblade o.lign.

På baggrund af nogle konkrete sager vedrørende moms af foreningsblade m.v. har nævnet besluttet at ophæve afgørelse nr. 108 fra september 1967. Afgørelsen erstattes af følgende

1. Momsregistrering.

a. Udgivelse af blade, som ikke indeholder annoncer, og som udelukkende udleveres gratis, medfører ikke registreringspligt.

Som gratis udlevering anses også udlevering til medlemmer af en forening, når der ikke opkræves særskilt betaling for bladet.

b. Udgivelse af blade, som indeholder annoncer og/eller sælges, medfører derimod registreringspligt Registreringen skal dog kun ske, hvis virksomhedens samlede indtægter fra annoncer m.v. og/eller bladet overstiger 10.000 kr. om året.

2. Momsopgørelsen.

a. Foreninger og virksomheder, der også er momspligtige for deres øvrige aktiviteter, anvender lovens almindelige regler.

b. For andre foreninger m.fl. kan opgørelsen ske efter lovens almindelige bestemmelser eller ske efter følgende regler

Der skal betales moms af annonceindtægter og indtægter fra salg af bladet, samt eventuelle tilskud til bladudgivelsen.

For eksemplarer af blade, der udleveres gratis, skal salgsmomsen beregnes på grundlag af en værdi, der sammen med annonceindtægterne mindst dækker fremstillingsomkostningerne. For eksemplarer, der udleveres til en pris, som sammen med eventuelle annonceindtægter ikke dækker fremstillingsomkostningerne, skal salgsmomsen ligeledes beregnes på grundlag af en værdi, der sammen med eventuelle annonceindtægter mindst dækker fremstillingsomkostningerne.

Som fremstillingsomkostninger anses de omkostninger, ekskl. moms, der er forbundet med bladets fremstilling og distribution, bortset fra portoudgifter. Omkostningerne vedrørende salg og administration medregnes i fremstillingsomkostningerne. Alle momsbelagte indkøb, for hvilke der er fradragsret, skal medregnes til fremstillingsprisen. Der skal ikke betales moms af de redaktionelle omkostninger, såsom betaling til bladets redaktør og forfatterhonorar for artikler.

Til købsmomsen medregnes afgiften af indkøb til bladets fremstilling og distribution m.v. efter de almindelige regler i lovens §§ 15-16. Fradragsretten omfatter således afgiften på omkostninger vedrørende annoncer og det redaktionelle stof, trykning samt administration.

3. Bladforlag.

Er udgivelsen af et foreningsblad overdraget til et bladforlag eller lignende, skal dette betale moms af annonceindtægten og af eventuelle annonceindtægter m.v. som tilfalder forlaget, samt af eventuel betaling fra foreningen.

Bladforlaget har fradragsret for købsmomsen efter de almindelige regler. Hvis foreningen i disse tilfælde ikke har indtægter fra salg af bladet, skal foreningen ikke momsregistreres for bladvirksomhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →