MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT M - ANDRE BESTEMMELSER

§ 2, stk. 4

Skatteministeren kan fastsætte betingelser vedrørende de ydelser, der efter § 2, stk. 3, er undtaget fra momspligten. (Der er ikke fastsat generelle betingelser på dette område).

§ 2, stk. 5

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der indrømmes momsfritagelse for velgørende arrangementer, jf. bekendtgørelse nr. 456 af 19. juni 1990.

§ 3, stk. 2

Påbud om momspligt for varer og momspligtige ydelser, som fremstilles eller præsteres til virksomhedens eget brug.

§ 4, stk. 4

Skatteministeren kan fastsætte regler for særlige virksomheders fritagelse for at betale moms, jf. bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988.

§ 5, stk. 1

Pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering.

§ 5, stk. 2, 1. punktum

Pligt til at registrere flere virksomheder, der ejes af samme juridiske eller fysiske person, under ét, medmindre der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder.

§ 5, stk. 5

Pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering inden 8 dage før virksomhedens start, og om pligt til at anmelde ejerskifte, ledelsesskifte eller flytning senest 8 dage efter ændring.

§ 5 a

Pligt til at anmelde erhvervelse af varer fra andre EF-lande.

§ 9, stk. 1

Påbud om fastsættelse af momspligtig værdi ved handel mellem virksomheder, hvor der består et interessefællesskab virksomhederne imellem. Momsen beregnes efter en kalkuleret salgspris, jf. reglerne i § 8, stk. 2.

M.2.1.4 Tilsidesættelse af vilkår

§ 10, stk. 3

Forbud mod at anføre moms eller lignende ved salg af brugte biler, som momsberigtiges efter § 10, stk. 1 eller § 10, stk. 2.

§ 12, stk. 5, 2. punktum

Pligt til at underrette Told*Skat om salg af varelager, maskiner og andre driftsmidler, senest 8 dage efter overdragelsen, når salget sker som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne.

§ 12, stk. 2

Skatteministeren kan fastsætte regler for momsfritagelse for ydelser, der præsteres for udenlandsk regning, jf. bekendtgørelse nr. 1209 af 23. december 1992.

M.2.1.5 Forbrug af varer uden afregning af moms

§ 13, stk. 4, 2. punktum

Pligt til at udstede faktura ved udlevering af varer i kommission eller konsignation.

§ 17, stk. 1

Pligt til at udstede faktura samt krav til form og indhold af faktura ved salg af varer og momspligtige ydelser.

§ 17, stk. 2

Pligt til at påføre fakturaen leverandørens og modtagerens registreringsnummer ved salg til andre EF-lande.

§ 17, stk. 3

Pligt til at udstede kreditnota/efterbetalingsfaktura ved bl.a. varereturnering.

§ 17, stk. 6

Pligt for leverandøren til at opbevare fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag.

§ 17, stk. 7

Pligt til at opdele fakturaen, når leverancen omfatter både momspligtige og momsfri poster.

§ 17, stk. 10

Forbud mod, at ikke registrerede virksomheder anfører momsbeløb på fakturaen, og pligt til at tilbagebetale uretmæssig modtaget moms.

§ 17, stk. 12

Pligt til ved prisangivelse at tilkendegive, hvis prisen ikke indeholder moms.

§ 18, stk. 3

Pligt til at føre momsregnskab i Told*Skats særlige regnskabshæfte, hvis der ikke føres forskriftsmæssigt forretningsregnskab.

§ 19

Pligt til opbevaring af regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb og pligt til at foretage en årlig lageropgørelse.

§ 20, stk. 1

Pligt til at afgive momsangivelse senest 1 måned og 10 dage efter hver momsperiodes udløb (andre virksomheder end landbrug og fiskeri mv.).

§ 22 a, stk. 2

Pligt for virksomheder (andre virksomheder end landbrug og fiskeri mv.) med kvartalsafregning til i særlige tilfælde at anvende kalendermåneden som momsperiode og indsende angivelse samt indbetale moms senest 15 dage derefter (kreditbegrænset virksomhed).

§ 22 a, stk. 3

Pligt til at angive og indbetale ikke afregnet moms samtidig med angivelse og indbetaling af moms for den første kreditbegrænsede afregningsperiode.

§ 22 a, stk. 4

Særlige regler om kreditbegrænset afregnings periode for landbrug og fiskeri mv.

§ 22 a, stk. 5

Pligt til for virksomheder i særlige tilfælde at betale moms af varer, indført fra steder uden for EF, kontant ved varens angivelse til fortoldning.

§ 27, 2. punktum

Særlige regler om opgørelse af moms for landbrug og fiskeri mv.

§ 28, stk. 1

Pligt til at afgive momsangivelse senest den 20. i den tredje kalendermåned efter udløbet af hver momsperiode (landbrug mv.).

§§ 31-34

Told*Skat's kontrolbeføjelser og reglerne om virksomhedernes bistandspligt mv. er indeholdt i disse bestemmelser.

M.1.1 Eftersyn mv.

§ 31, stk. 1

Told*Skat har bl.a. til opgave at sikre, at moms angives, opkræves og afregnes korrekt.

Told*Skat har ret til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder fx butiks-, fabriks-, kontor-, lagerlokaler o.l. Privatboligen er dog beskyttet af grundlovens § 72, således at Told*Skat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang til privatboligen. Hvis en virksomhed nægter at give Told*Skat adgang til forretningslokaler, kan Told*Skat med politiets bistand uden retskendelse foretage eftersyn.

Bestemmelsen om eftersyn gælder ikke kun for registrerede virksomheder. Loven anvender udtrykket "registreringspligtige" virksomheder, hvilket betyder, at hvis Told*Skat har bevis for at en virksomhed uden registrering driver momspligtig virksomhed, er betingelserne i § 31, stk. 1 opfyldt. Told*Skat kan ligeledes foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke registrerede virksomheder, som har handelsforbindelse med registrerede virksomheder. Told*Skat har endvidere ret til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Endelig har Told*Skat ret til at foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance mv. Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis der anvendes revisionsprotokol i virksomheden, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Dep.777.

I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det Told*Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, som passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. s 244, den 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.

Om virksomhedens pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til I.5.1.

M.1.2 Bistandspligt

§ 31, stk. 2

Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde Told*Skat den fornødne vejledning og hjælp ved udførelsen af de i M.1.1 omtalte eftersyn.

Det vil sige, at indehaveren og personalet i virksomhederne har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes, osv. Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor.

Endelig er virksomhederne pligtige på Told*Skat's forlangende at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

Told*Skat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter, jf. Dep.651.

M.1.3 Udlevering mv. af regnskabsmateriale

§ 31, stk. 4

Virksomhedernes regnskabsmateriale og korrespondance mv. skal på Told*Skat's anmodning udleveres eller indsendes til Told*Skat.

Virksomhedernes pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale mv. omfatter alt materiale, som er omfattet af eftersynsretten, herunder revisionsprotokollen, jf. M.1.1.

Udleveringspligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos en tredjemand fx revisor eller regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx som følge af et uafklaret økonomisk mellemværende, har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages fra tredjemand, skal materialet leveres tilbage til denne efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedernes regnskabsmateriale mv. Materiale, som er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedernes besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

§ 31, stk. 3

Fra 1. januar 1993 er told- og skatteregionernes kontrolbeføjelser udvidet til også at omfatte kontrol med momsberigtigelse af transportmidler og andre varer, som anmeldelsespligtige private og ikke registrerede virksomheder erhverver i andre EF-lande. Det vil sige, at kontrolbestemmelserne ligeledes er gældende i disse tilfælde.

M.1.4 Oplysningspligt

§ 31, stk. 2

Pligt til at yde Told*Skat fornøden vejledning og hjælp ved kontroleftersyn.

§ 31, stk. 3

Pligt til at lade Told*Skat foretage eftersyn i forbindelse med anmeldelsespligtige erhvervelser.

§ 31, stk. 4

Pligt til på begæring at indsende eller udlevere materiale til Told*Skat.

§ 32

Formålet med bestemmelsen er, at give Told*Skat mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få et indblik i en virksomheds momspligtige aktivitet.

M.1.4.1 Leverandører

§ 32, stk. 1

Leverandører skal efter anmodning give Told*Skat oplysning om deres leverancer af varer og ydelser til registreringspligtige virksomheder. Bestemmelsen omfatter alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteriseres som indkøb til privatforbrug, idet Told*Skat skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden ikke har medregnet indkøb af denne kategori i virksomhedens købsmoms.

M.1.4.2 Kunder

§ 32, stk. 2

Erhvervsdrivende skal efter anmodning fra Told*Skat give oplysninger om indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsens omfang begrænser sig ikke kun til registreringspligtige virksomheder, idet der i bestemmelsen anføres "erhvervsdrivende".

I praksis vil anmodning om oplysninger om indkøb af varer og ydelser hovedsageligt blive taget i anvendelse over for registrerede virksomheder.

Told*Skat kan foretage eftersyn i de pågældende virksomheder efter reglerne i M.1.1.

M.1.4.3 Pengeinstitutter mv.

§ 32, stk. 3

Efter anmodning fra Told*Skat skal pengeinstitutter, herunder Girobank A/S, samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller som erhvervsmæssigt udlåner penge, give enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige virksomheder.

Forsikringsselskaber har oplysningspligt i forbindelse med kontrollen med EF-erhvervelser. Det kan fx være oplysninger om varer mv., som selskaberne har forsikret.

En banks markedskontor, der forestår såvel købs- som salgsafregninger ved afsætning af kvæg mv., har pligt til at udlevere oplysninger om deres økonomiske mellemværender med de berørte registrerede virksomheder, jf. Dep.734.

Oplysningspligten omfatter fx angivelser af bevægelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af lån og depoter.

Af ordlyden i bestemmelsen fremgår det, at det kun er navngivne registreringspligtige virksomheder, som Told*Skat kan kræve oplysninger om.

M.1.4.4 Eftersyn

Told*Skat er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv., samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

M.1.5 Offentlige myndigheder

§ 32, stk. 1

Pligt til at give Told*Skat oplysninger om leverancer til registreringspligtige virksomheder.

§ 32, stk. 2

Pligt til at give Told*Skat oplysninger om indkøb af varer og ydelser til brug for virksomheden.

§ 32, stk. 3

Pligt for pengeinstitutter, advokater og andre, der driver udlånsvirksomhed eller formueforvaltning, til at afgive oplysninger om økonomiske mellemværender med navngivne, registreringspligtige virksomheder.

§ 33, stk. 1

Offentlige myndigheder skal efter anmodning fra Told*Skat meddele enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med momsens betaling eller tilbagebetaling.

M.1.5.1 Politiet

§ 33, stk. 2

Politiet yder bistand til Told*Skat efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Egentlige regler er ikke fastsat på området, men politiets bistand ydes efter den praksis, der har udviklet sig på grundlag af tilsvarende bistandsregler i andre afgiftslove. Efter denne praksis underretter politiet Told*Skat om overtrædelser af afgiftslovgivningen, og politiet bistår i fornødent omfang Told*Skat ved opklaring af overtrædelser og ved bevisførelsen i sådanne sager.

På tilsvarende måde orienterer Told*Skat politiet om formodede eller konstaterede forhold af anden overtrædelse (politianmeldelse), fx miljøsager.

M.1.5.2 Skatteforvaltningerne

§ 33, stk. 3, og § 33, stk. 4

Told- og skatteregionerne og de kommunale skattemyndigheder udveksler gensidigt oplysninger om formodede eller konstaterede oplysninger af betydning for skatte- og momskontrollen.

M.1.6 Efterbetaling af moms

§ 33, stk. 4, 2. punktum

Pligt til - efter begæring fra de lokale skattemyndigheder - at afgive oplysninger af betydning for afgiftskontrollen.

M.2.1.3 Undladelse af at efterkomme påbud

§ 34, stk. 1

Hvis Told*Skat konstaterer, at en virksomhed har afgivet urigtige momsangivelser (§ 20, stk. 1 eller § 28, stk. 1), således at virksomheden har betalt for lidt i moms eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt momsangivelsen, og det af Told*Skat efter § 21, stk. 3, foreløbigt fastsatte momstilsvar har været for lavt.

Det korrekte momstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

Kan virksomhedens regnskaber ikke anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret, kan Told*Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. M.1.8.

§ 34, stk. 5

Der opkræves et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret for en erindringsskrivelse er fastsat til 65 kr.

§ 34, stk. 4

I bestemmelsen er det fastsat, at der såfremt momsen ikke betales rettidigt, skal betales 1,3% i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

M.1.7 Forældelse af fordringer

Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er regnet fra den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år frem, jf. Told- og skattestyrelsens cirkulære I nr. 51/91 af 6. august 1991 (bilag 34).

Eksempelvis regnes forældelsesfristen for momskravet fra den 1. august 1991, hvis der i en byvirksomhed med kvartalsafregning konstateres unddragelser, der vedrører april kvartal 1991. Hvis der i en landbrugsvirksomhed konstateres unddragelser, der vedrører perioden 1. januar 1991 - 30. juni 1991, regnes forældelsesfristen for 1. momsrate fra den 1. december 1991 og 2. momsrate den 1. marts 1992.

Der regnes med den 10. som sidste rettidige indbetalingsdag, selv om denne dag er en lørdag, søndag eller helligdag.

Ved beregningen af forældelsesfristen regnes begyndelsesdagen ikke med. I de nævnte eksempler er der således for byvirksomhed indtrådt forældelse, hvis der ikke senest den 1. august 1996 er sket afbrydelse og for landbrugsvirksomheden er forældelsen indtrådt, hvis afbrydelsen ikke er sket senest henholdsvis den 1. december 1996 (1. rate) og 1. marts 1997 (2. rate).

M.1.7.1 Suspensionsreglen

I 1908-lovens § 3 bestemmes, at forældelsen kan suspenderes.

Denne regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor Told*Skat efter en konkret vurdering har været i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.

Suspensionsreglen kan således bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, jf. Mn.989.

Den tid, der herefter medgår til sagens færdigekspedition, medfører dog ikke yderligere suspension af forældelsesfristen.

M.1.7.2 Udskillelse af forældede beløb

I de tilfælde, hvor der konstateres momsunddragelser, som er forældet, vil der ske udskillelse af de forældede beløb.

For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også kravet på renter.

M.1.7.3 Afbrydelse af forældelsesfristen

I sager, hvor den konstaterede momsunddragelse delvis er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og skatteregionerne drage omsorg for, at forældelsen bliver afbrudt.

Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse eller ved, at der foretages udlæg, jf. Dep.925.

M.1.7.4 Særligt retsgrundlag

Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens afgørelse om momspligtens omfang, momspligtig værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ instans, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne momsbeløb.

Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke forældelsesfristen. I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at momskravet helt eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag, hvorved dens tilblivelse og størrelse er anerkendt af skyldneren eller på anden måde skriftligt fastslået.

At der er udstedt et gældsbrev eller et særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt forældes efter 1908-loven.

M.1.8 Skønsmæssig ansættelse

§ 34, stk. 2

Kan størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Told*Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som momsgodtgørelse, og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede momstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne momstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte momstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde.

Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

M.1.9 Klage

§ 34, stk. 3

Den skønsmæssige ansættelse kan af virksomheden indbringes for Momsnævnet. Begæring herom skal være fremsat over for Told*Skat senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

Der er ingen formkrav ved indbringelse af en skønsmæssig ansættelse for Momsnævnet. 4-ugersfristen skal imidlertid nøje overholdes, idet klager ellers vil blive afvist af nævnet, jf. Mn.448 og Mn.562. Virksomheden har adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet, jf. M.3.5. En skønsmæssig ansættelse kan endvidere indbringes for domstolene.

Der er på dette område ikke offentliggjort mange afgørelser. Det skyldes, at de afgørelser, der træffes, ofte er så individuelle, at afgørelsen ikke har almen interesse.

De følgende afgørelser belyser dog ganske godt, hvorledes Told*Skat anvender bestemmelsen.

Domme

Højesterets dom af 5. april 1977

Frugt- og grøntforretning - pligt for virksomhederne til hyppige og effektive kasseafstemninger.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1979

Byggevirksomhed - afsmittende virkning mellem ægtefæller.

Østre Landsrets dom af 15. oktober 1987

Restaurationsvirksomhed - tilintetgørelse af underbilag.

Østre Landsrets dom af 15. februar 1991

Stort omfang af udskænkning uden beregning.

Momsnævnsafgørelser

Mn.989 Brugtvognshandel - uregistreret virksomhed - suspension af forældelsesfristen efter 1908-loven.

Mn.688 Byggevirksomhed - anvendelse af kalkulationstillæg på 6% på byggematerialer og 35% på lønudgifter.

Mn.765 Byggevirksomhed - tilsidesættelse af mangelfuldt regnskabsmateriale.

Mn.946 Byggevirksomhed - manglende regnskab - anvendelse af skattevæsenets foretagne skønsmæssige ansættelser.

Mn.945 Handel med tv-apparater - uregistreret virksomhed - usikkerhed om omfanget af omsætningen.

Mn.915 Kiosk - lav bruttoavance.

Mn.726 Købmand - mangelfuld regnskabsførelse - lav avance.

Mn.944 Landbrug - udeholdt omsætning.

Mn.990 Landbrug - udeholdt omsætning - dødelighedsprocent.

Mn.988 Maler - manglende bogføring af omsætning - beregning baseret på procenttallet af de konstaterede udeholdelser i forhold til den bogførte omsætning.

Mn.869 Restauration - differencer mellem købte og solgte genstande, spiritus mv.

Mn.870 Restauration - mangelfuld bogføring - misforhold mellem køb og salg.

M.2 Straffebestemmelser

§§ 35-36

Reglerne for Told*Skats bemyndigelse og sanktionsmulighed på momsområdet er beskrevet i disse bestemmelser.

Indledningsvis skal det dog nævnes, at straffelovens almindelige bestemmelser skal være opfyldt, for at der kan straffes efter momsloven.

M.2.1 Straffeområdet

M.2.1.1 Generel straffebestemmelse

§ 35, stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen er formuleret som en generel straffebestemmelse, der anvendes i tilfælde, hvor der inden for lovens område er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under denne bestemmelse henføres bl.a. momsunddragelse som følge af urigtige momsangivelser.

M.2.1.2 Overtrædelse af forpligtelser mv.

§ 35, stk. 1, nr. 2

Loven hjemler bødestraf for overtrædelse af en række nærmere anførte forpligtelser mv., som loven pålægger virksomhederne at overholde. De forpligtelser mv., som skal overholdes, er følgende

§ 35, stk. 1, nr. 3

Loven hjemler bødestraf i tilfælde, hvor et påbud ikke efterkommes, efter følgende bestemmelser

§ 35, stk. 1, nr. 4

Lovbestemmelsen hjemler bødestraf i tilfælde, hvor der sker tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat efter følgende bestemmelser

§ 35, stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen hjemler bødestraf, hvis varer forsætligt eller ved grov uagtsomhed overdrages, erhverves eller forbruges privat mv. uden at være momsberigtiget. Reglen svarer til gældende bestemmelser i punktafgiftslovgivningen.

M.2.1.6 Overtrædelse af fastsatte forskrifter

§ 35, stk. 2

Loven hjemler endvidere bødestraf for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder bestemmelser i fastsatte forskrifter, der er udstedt med hjemmel i loven. Det gælder bl.a. følgende bekendtgørelser

- nr. 372 af 6. juli 1984 om merværdiafgift (moms) af byggeri mv. til salg, udlejning eller eget brug,

- nr. 75 af 26. februar 1985 om regulering af indgående merværdiafgift (moms) for investeringsgoder,

- nr. 358 af 23. juli 1985 om frivillig registrering efter merværdiafgiftsloven for udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom,

- nr. 639 af 20. oktober 1988 om tilbagebetaling af merværdiafgift (moms),

- nr. 647 af 20. oktober 1988 om regnskabsføring efter merværdiafgiftsloven,

- nr. 198 af 22. marts 1990 om merværdiafgift (moms) af visse ydelser, der sælges til udlandet eller købes i udlandet,

- nr. 988 af 11. december 1992 om merværdiafgift (moms) af turistkørsel med udenlandske busser,

- nr. 1208 af 23. december 1992 om fritagelse for merværdiafgift (moms) ved visse former for indførsel fra steder uden for EF,

- nr. 1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring, afregning mv. for EF-handel med varer og transportydelser.

M.2.1.7 Overtrædelse med forsæt til momsunddragelse

§ 35, stk. 3

Bestemmelsen lovfæster, at hvis en af de i M.2.1.1 - M.2.1.6 nævnte overtrædelser er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter §§ 23, 30 a og 39 a, er straffen bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Ved grove overtrædelser kan der ved dom ske frakendelse af retten til udøvelse af erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79. Frakendelsen kan ikke ske administrativt.

Som hovedregel finder specialbestemmelserne i § 35 anvendelse såfremt forbrydelsen medfører straf efter flere straffebestemmelser. I Højesterets dom af 30. august 1979 blev der således pålagt straf efter § 35, stk. 3, selvom overtrædelserne formelt tillige var omfattet af straffelovens § 279. § 35 er dog ikke en udtømmende bestemmelse om svig, hvorfor særligt grove overtrædelser fx svigagtige udbetalinger og refusioner, vil kunne medfører straf efter straffelovens regler om berigelsesforbrydelser. I så fald pålægges ikke samtidig et ansvar efter § 35. Ved fx bedrageri kan straffen stige til fængsel i 8 år, når forbrydelsen er særlig grov.

M.2.1.8 Kollektivt bødeansvar for selskaber, kommuner o.l.

§ 35, stk. 4

I tilfælde, hvor overtrædelsen begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, er der i loven hjemmel til at pålægge selskabet som sådant et bødeansvar. Ved ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) ved lov nr. 363 af 14. maj 1992 gældende fra 1. januar 1993 blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte kommuner og kommunale fællesskaber. Interessentskaber er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen er en atypisk bestemmelse, idet den fraviger dansk strafferets almindelige regler om subjektiv tilregnelse (fortsæt/grov uagtsomhed) hos en person. Bestemmelsen hjemler et objektivt bødeansvar. For at tage bestemmelsen i anvendelse over for et selskab mv. er det dog en betingelse, at det kan påvises, at de urigtige momsangivelser mv. skyldes fejl, der kan karakteriseres som forsætlige eller groft uagtsomme. Bestemmelsen kan fx finde anvendelse i tilfælde hvor en direktør eller en ledelse har personligt ansvar for momsafregningen og grundlaget for denne. Forvandlingsstraf kan ikke anvendes.

Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at der kan gøres ansvar gældende mod den reelt ansvarlige person enten i stedet for eller samtidig med § 35, stk. 4.

I hovedaktionærselskaber, hvor hovedaktionæren har haft den daglige ledelse, vil ansvaret i reglen alene blive gjort gældende mod denne, jf. Vestre Landsrets dom af 13. december 1990.

M.2.2 Processuelle regler

M.2.2.1 Administrative bødeforelæg

§ 36, stk. 1

Denne paragraf fastslår, at såfremt en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse overtrædelser af momsloven kan afgøres administrativt.

Told- og skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om overtrædelse af loven og de i medfør af loven udstedte forskrifter.

Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret bemyndigelsen til told- og skatteregionerne.

M.2.2.2 Retsplejelovens regler

§ 36, stk. 2

I denne bestemmelse fastslås det, at bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i stk. 1 nævnte tilkendegivelser (bødeforelæg).

Det medfører, at bødeforelægget skal udformes efter de i retsplejelovens § 931 anførte retningslinier. Bøder kan således kun pålægges administrativt, såfremt den pågældende, efter at have modtaget en skriftlig tilkendegivelse med beskrivelse af lovovertrædelsen og angivelse af den overtrådte lovbestemmelse, erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af en angivet bøde.

M.2.2.3 Afgørelsen er endelig

§ 36, stk. 3

Bestemmelsen indeholder regler om, at afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.

Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.

M.2.2.4 Eftergivelse af administrative bøder

Med virkning fra 1. januar 1990 er denne paragraf indsat i loven. Den giver bl.a. mulighed for, at der administrativt under nærmere angivne forhold kan eftergives bøder. Der henvises til M.7.

M.2.2.5 Domstolsbehandling og retsmidler

§ 36, stk. 4

Når sager vedrørende overtrædelser i medfør af § 35 indbringes for domstolene, behandles de med hjemmel i denne paragraf som politisager.

Efter retsplejelovens §§ 720 og 721 er det hovedreglen, at sager angående lovovertrædelser, der ikke kan medføre højere straf end bøde og hæfte, behandles som politisager. Andre sager er statsadvokatsager. Det vil med andre ord sige, at uden bestemmelsen i § 36, stk. 4 skulle momssager behandles som statsadvokatsager, idet § 35, stk. 3 hjemler fængselsstraf.

Selv om der er tale om behandling som i politisager, kan de i retsplejelovens kapitel 73 og 75 b nævnte retsmidler anvendes i samme omfang som i statsadvokatsagerne. Det betyder, at retsmidlerne beslaglæggelse og ransagning er bibeholdt i disse sager.

M.2.2.6 Forsvarerbistand

Ved lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, bekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984, er det bestemt, at der i sager om overtrædelse af skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen kan beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Det beror således på et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes af såvel den pågældende, som af Told*Skat.

Bekendtgørelsens § 2

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Told*Skat har tilvejebragt til brug ved behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden Told*Skat's samtykke udlevere materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan disse regler om aktindsigt fraviges.

Bekendtgørelsens § 3

Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og udredes forlods af statskassen (Told*Skat).

Bekendtgørelsens § 4

Den pågældende skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at såfremt den pågældende findes skyldig, skal han betale.

Ved bekendtgørelse nr. 500 af 1. oktober 1984 har skatteministeren fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.

Aktinsigt

Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med påbegyndelsen af myndighedens forhandling med den pågældende vedrørende spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser. I sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen gives vejledningen af told- og skatteregionen i forbindelse med, at den pågældende får tilsendt genpart af rapporten. Partens krav om kopier af notater, redegørelser, udtalelser, erklæringer mv., der har dannet grundlag for rapporten, blev afvist, jf. Dep.766.

M.3 Momsnævnet

§ 37

Skatteministeren har med hjemmel i denne bestemmelse nedsat et nævn - Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv. (Momsnævnet).

§ 37, stk. 6

Momsnævnets forretningsorden er fastsat ved bekendtgørelse nr. 484 af 10. august 1988.

M.3.1 Momsnævnets sammensætning

§ 37, stk. 1

Momsnævnet består af 6 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold. Momsnævnet er nedsat af skatteministeren og er sammensat af 2 medlemmer, der repræsenterer Skatteministeriet, hvoraf den ene af skatteministeren er udpeget til at være nævnets formand, 1 medlem udpeges inden for detail- og engroshandel, 1 inden for håndværk eller industri, 1 inden for landbruget og 1 inden for det område, der dækkes af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

M.3.2 Sager om offentlig forsyningsvirksomhed

§ 37, stk. 2

Skal Momsnævnet behandle en sag om offentlig forsyningsvirksomhed, udvides nævnet med 3 medlemmer, hvoraf 1 skal være sagkyndig vedrørende erhvervsforhold og 2 skal være sagkyndig vedrørende amtskommunale og kommunale anliggender.

M.3.3 Sagkyndige rådgivere

§ 37, stk. 3

I sager hvor Momsnævnet skønner, at der kræves speciel branchemæssig, teknisk eller handelsmæssig indsigt, kan der tilkaldes sagkyndige rådgivere. Disse rådgivere har ikke stemmeret.

M.3.4 Momsnævnets kompetence

§ 37, stk. 4

Momsnævnet har den endelige administrative afgørelse af

- spørgsmål om momspligtens omfang (§ 2)

- spørgsmål om den momspligtige værdi (§§ 7-10)

a) spørgsmål om momsfritagelse ved salg og udlejning af luftfartøjer og skibe på 5 BRT og derover (§ 12, stk. 1, nr. 8)

b) spørgsmål om salg af aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt (§ 12, stk. 1, nr. 11)

c) spørgsmål om momsfritagelse ved indførsel af varer - fra steder uden for EF - der ved leverance her i landet ville være momsfri (§ 29, stk. 4)

- spørgsmål om fradragsret for indgående moms (§ 15, stk. 3 og § 16, stk. 3)

- spørgsmål om hvad der er offentlig forsyningsvirksomhed (§ 3, stk. 1, litra c)

- klager over de af Told*Skat foretagne skønsmæssige ansættelser (§ 34, stk. 2).

Momsnævnet fungerer endvidere som høringsinstans for ministeren i sager om momspålæg for erhvervsvirksomheders og foreningers fremstilling af varer og momspligtige ydelser til eget brug, jf. § 3, stk. 2.

M.3.5 Momsnævnssagers behandling

§ 37, stk. 5

Henvendelse til Momsnævnet kan ske enten direkte til nævnet eller gennem den told- og skatteregion, hvor virksomheden er registreret.

Ved direkte henvendelse til nævnet bliver sagen normalt forelagt Told- og Skattestyrelsen til udtalelse. Styrelsen vurderer herefter, om sagen er af en sådan karakter, at der måtte være anledning til at indhente en udtalelse fra den told- og skatteregion, hvor virksomheden er registreret.

Sker henvendelsen til nævnet gennem told- og skatteregionen, fremsendes sagen til Told- og Skattestyrelsen med regionens indstilling, hvorefter styrelsen med en supplerende indstilling forelægger sagen for Momsnævnet.

Med hensyn til fristen for begæring om indbringelse for Momsnævnet af sager vedrørende skønsmæssige ansættelse af momstilsvar henvises til M.1.9.

I andre sager er der ingen tidsfrist for indbringelse af en sag for Momsnævnet.

Den, der har anmodet Momsnævnet om en afgørelse, har efter begæring adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet.

Den mundtlige forhandling er uformel. Nævnets formand giver som regel først en kort redegørelse om problemstillingen, hvorefter den mødende (klageren, revisor, advokat e.a.) har adgang til at fremsætte sine bemærkninger. Når Told*Skat ligeledes møder, har repræsentanten herefter adgang til at gøre sine synspunkter gældende. Der bliver herefter lejlighed til at kommentere modpartens indlæg og fremkomme med supplerende indlæg eller bemærkninger. Momsnævnets medlemmer kan stille spørgsmål til parterne, eller hvis det skønnes nødvendigt, kan der gives orienterende vejledning eller forklaring til klageren.

Momsnævnets afgørelser meddeles skriftligt til den, som har foranlediget spørgsmålet indbragt for Momsnævnet. Told*Skat offentliggør momsnævnsafgørelser af mere almen interesse i tidsskriftet "TOLD*SKAT Nyt".

Momsnævnsbehandlingen er gratis, således at der ikke skal betales gebyr e.l. for at få nævnets afgørelse i en sag. Klageren får derimod ikke dækket sine direkte udgifter i forbindelse med nævnsbehandlingen.

Momsnævnet behandler ikke klager over en afgørelse truffet af en told- og skatteregion, før styrelsen har behandlet rekurssagen, jf. Mn.1088/89 A.

Momsnævnets afgørelser kan indbringes for de almindelige domstole. Der er ingen frister i forbindelse med sagers indbringelse for domstolene, men det antages, at et sagsanlæg skal finde sted inden for en rimelig frist.

Momsnævnets postadresse er

Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv. (Momsnævnet)

Slotsholmsgade 12

1216 København K.

M.4 Færøerne og Grønland

I §§ 38 og 45 I § 38 fastsættes, at Færøerne og Grønland sidestilles med steder uden for EF med hensyn til bestemmelserne i loven.

I § 45 fastslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

M.5 Tilbagebetaling af moms til museer

§ 38 b

Skatteministeren har en bemyndigelse til, i overensstemmelse med EF's regler, at bestemme, at der skal betales moms af salg om bord på skibe, fly eller tog i trafikken mellem Danmark og andre EF-lande.

Af bemærkningerne til momsloven (L 252) fremgår, at det i Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 er fastsat, hvilket af to medlemslande, der skal varetage en evt. opkrævning af moms af salg af varer om bord på skibe, fly og tog i trafikken mellem EF-landene.

Reglen angår således alene beskatning for salget. Momsberigtigelsen for fx kiosksalg skal derfor ske i afgangslandet.

M.9 Gennemførelsesbemyndigelse

§ 39 b

Skatteministeren fastlægger efter denne bestemmelse retningslinjer, hvorefter der kan ydes statslige eller statsstøttede museer tilbagebetaling af den moms, som er betalt ved køb på auktion af kunstværker eller andre genstande til indlemmelse i museernes samlinger.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 306 af 8. juni 1984 om tilbagebetaling af moms til museer.

Heraf fremgår, at museerne efter ansøgning til told- og skatteregionen kan få tilbagebetalt den moms, som er betalt ved køb på auktion af kunstværker eller andre genstande til indlemmelse i museernes samlinger, jf. Dep.733 og Dep.926.

Ansøgningen skal omfatte kunstværker eller andre genstande, som er faktureret fra en auktion inden for mindst én kalendermåned. Tilbagebetalingsbeløbet skal udgøre mindst 200 kr.

Ansøgningen skal være vedlagt de originale fakturaer eller salgsbilag med angivelse af de momsbeløb, som ansøgeren har betalt.

M.6 Klagebestemmelser

§ 39 d, stk. 7

Der kan der meddeles henstand med de samme beløb, som kan eftergives.

Efter denne bestemmelser kan der, hvis betingelserne efter stk. 1, ikke fuldt ud er opfyldt, gives henstand. Dette indebærer, at der kan indrømmes henstand ud over den periode, for hvilken myndighederne ud fra opkrævningsmæssige hensyn meddeler henstand. De kriterier, der taler henholdsvis for og imod eftergivelse, finder tilsvarende anvendelse ved vurdering af, om der kan bevilges henstand.

§ 39 d, stk. 4 og 8

Eftergivelse og henstand kan kun gives til fysiske personer. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan eftergivelse og henstand dog også gives til selskaber, foreninger, fonde mv.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirkulære nr. 221 af 26. november 1990 om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb mv.

M.7.3 Bortfald af eftergivelse

§ 39 d, stk. 6

Eftergivelse kan bortfalde, hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold.

Delvis eftergivelse kan bortfalde, hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelse i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden. Der kan fx være tale om, at skyldneren gennem længere tid undlader at betale, skønt den pågældende har midler dertil.

M.8 Salg om bord på skibe, fly eller tog

§ 39 c

De lokale told- og skatteregioner træffer afgørelser i stort set alle sager og spørgsmål vedrørende moms.

Efter reglerne i bekendtgørelse nr. 654 af 18. september 1990 kan told- og skatteregionernes afgørelser indbringes for Told- og Skattestyrelsen.

§ 39, stk. 2

Told- og Skattestyrelsen træffer endelig administrativ afgørelse i sagen, medmindre det drejer sig om en sag, der kan indbringes for Momsnævnet, jf. M.3.

Eventuel klage bør af praktiske grunde sendes gennem den lokale told- og skatteregion.

Opsættende virkning

En klage, en anmodning eller et sagsanlæg har ikke opsættende virkning med hensyn til registrering, opkrævning og momstilsvaret. For virksomheder, hvor det har været meget tvivlsomt, om den præsterede ydelse i det hele taget er momspligtig, har man imidlertid tilladt, at der først betales moms, når nævnet har afgjort, at ydelsen er momspligtig, jf. Dep.654.

Hvis en virksomhed har fået en endelig administrativ afgørelse, som klageren ikke er tilfreds med, kan virksomheden indbringe sagen for domstolene. Endvidere er der mulighed for, at Folketingets Ombudsmand kan tage sagen op.

§ 39, stk. 3

Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Told*Skat, op til undersøgelse og afgørelse.

M.6.1 Told- og skatteregioner

Der henvises til bilag 39.

M.7 Eftergivelse af moms mv.

M.7.1 Betingelser

§ 39 d

§ 39 d, stk. 1

Paragraffen åbner mulighed for at eftergive moms, renter, gebyrer og administrative bøder, såfremt

- skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

- skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

§ 39 d, stk. 2

Der er ligeledes adgang til at eftergive beløb, som fx direktører dømmes til at betale som erstatning for et selskabs manglende betaling af moms.

§ 39 d, stk. 3

Ved afgørelse af, om skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for eftergivelse, lægges der vægt på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld til Told*Skat, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Hvis der er andre offentlige eller private kreditorer af væsentlig betydning, vil skyldneren blive henvist til at søge en generel ordning, fx i form af en gældssanering eller en frivillig kreditorordning båret af gældssaneringsprincipperne.

§ 39 d, stk. 5

Eftergivelse af moms mv. kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Hvis betingelserne for eftergivelse ikke fuldt ud er opfyldt, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren henstand.

M.7.2 Henstand

§ 40

Skatteministeren kan med hjemmel i denne bestemmelse fastsætte de fornødne regler for gennemførelse af loven, herunder foreskrive de nødvendige kontrolforanstaltninger.

Paragraffen har i dag ret begrænset betydning. En enkelt bekendtgørelse - nr. 641 af 20. oktober 1988 om angivelse og indbetaling af merværdiafgift (moms) - har dog henvisning bl.a. til denne paragraf.

Afsnit M - Andre bestemmelser

M.1 Kontrolbestemmelser

M.1 Kontrolbestemmelser

M.1.1 Eftersyn mv.

M.1.2 Bistandspligt

M.1.3 Udlevering mv. af regnskabsmateriale

M.1.4 Oplysningspligt

M.1.5 Offentlige myndigheder

M.1.6 Efterbetaling af moms

M.1.7 Forældelse af fordringer

M.1.8 Skønsmæssig ansættelse

M.1.9 Klage

M.2 Straffebestemmelser

M.2.1 Straffeområdet

M.2.2 Processuelle regler

M.3 Momsnævnet

M.3.1 Momsnævnets sammensætning

M.3.2 Sager om offentlig forsyningsvirksomhed

M.3.3 Sagkyndige rådgivere

M.3.4 Momsnævnets kompetence

M.3.5 Momsnævnssagers behandling

M.4 Færøerne og Grønland

M.5 Tilbagebetaling af moms til museer

M.6 Klagebestemmelser

M.6.1 Told- og skatteregioner

M.7 Eftergivelse af moms mv.

M.7.1 Betingelser

M.7.2 Henstand

M.7.3 Bortfald af eftergivelse

M.8 Salg om bord på skibe, fly eller tog

M.9 Gennemførelsesbemyndigelse