MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT K - SÆRLIGE REGLER FOR LANDBRUG OG FISKERI MV.
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
§ 22 a, stk. 4
Endvidere er der fastsat regler for kreditbegrænsning i virksomheder, der er registreret i landbrugsregistret.
K.1 Registrering
§ 22 a, stk. 4
Fra den 1. januar 1993 skal der ske obligatorisk kreditbegrænsning, såfremt virksomheden inden for de seneste 4 betalingsterminer 2 gange ikke har betalt momsbeløb over 50.000 kr. senest 3 uger efter betalingsfristens udløb.
Dette bevirker, at virksomheder, der hidtil har betalt halvårsvis med angivelsesfrist på 2 måneder og 20 dage efter halvårets udløb og betalingsfrist opdelt i 2 rater med henholdsvis 5 måneder og 10 dage og 8 måneder og 10 dage, nu skal angive og betale momsen på en gang. Fristen er herefter 2 måneder og 15 dage efter halvårets udløb.
Ved kreditbegrænsning udskrives nye angivelser med de kortere frister. Der beregnes et gebyr på 65 kr. for hver angivelse. Dette gebyr skal betales samtidig med momsbeløbet. Der henvises i øvrigt til J.4.
K.6 Andre særlige bestemmelser
I bekendtgørelse nr. 90 af 18. februar 1988 er fastsat de nærmere regler for beregning af moms af eget forbrug.
Standardbeløb for produkter, der udtages fra bedriften til eget forbrug, herunder kost til folkehold, offentliggøres hvert år i et cirkulære fra Told- og Skattestyrelsen. Beløbene svarer til de satser Ligningsrådet har fastsat for de pågældende år.
Endvidere er det i bekendtgørelsen fastsat, at landbrugsbedrifter ikke skal betale moms af kartofler og havesager fra egen avl, der anvendes til eget forbrug, herunder kost til folkehold.
Halmfyringsanlæg
Der skal heller ikke beregnes moms af værdien af den halm bedriften selv har produceret og som anvendes i eget halmfyringsanlæg.
Ved fradragsret i forbindelse med installation af halmfyringsanlæg skelnes der mellem om den producerede varme anvendes privat eller erhvervsmæssigt. Der er fuld fradragsret, hvis varmen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Ligeledes er der fuld fradragsret, hvis mere end halvdelen af den varme, der produceres i et anlæg i privatboligen er til erhvervsmæssig brug. De nævnte regler gælder kun selve anlægget.
Opgørelse af fradragsret for købsmoms vedrørende drift af de omhandlede anlæg foretages på grundlag af forholdet mellem erhvervsmæssig og privat anvendelse, efter reglerne i bekendtgørelse nr. 645 af 20. oktober 1988 om delvis fradragsret, jf, Dep.731, Dep.773 og Dep.819.
Indkøb af hønsefoder
Moms af hønsefoder, der indkøbes af en landbrugsvirksomhed, der ikke har salg af fjerkræ og æg kan medregnes til købsmomsen, hvis bedriften afregner moms af eget forbrug af fjerkræ (herunder æg) efter standardsatserne i bekendtgørelsen om merværdiafgift af eget forbrug.
Bondegårdsferie
Virksomhed med "bondegårdsferie" (indlogering - med pension - af familier mfl. i en landbrugsejendoms sædvanlige faciliteter) er momspligtig, jf. Dep.565.
Told- og Skatteregionerne kan tillade, at momstilsvaret for "bondegårdsferie" - i stedet for opgørelse efter de almindelige regler - opgøres som 20% af halvdelen af "gæsteomsætningen" inkl. moms og eventuelle gebyrer til turistbureauer mv.
Tilladelsen kan gives på betingelse af,
- at "bondegårdsferievirksomheden" finder sted som indlogering (med pension) af familier i gårdens sædvanlige faciliteter og ikke har karakter af hotel- eller pensionslignende virksomhed,
- at virksomheden ikke tager fradrag for købsmoms af indkøb til brug i "bondegårdsferievirksomheden",
- at varer, som udtages fra landbrugsvirksomheden til "bondegårdsferievirksomheden" momsberigtiges efter reglerne om udtagelse til privat brug,
- at virksomhedens valg af den forenklede opgørelsesmetode er bindende for 5 regnskabsår ad gangen.
Tilkørselsveje
Moms af vedligeholdelse af veje, der anvendes til kørsel både til driftsbygninger og beboelsesbygninger, kan medregnes til købsmomsen med 2/3, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 645 af 20. oktober 1988 om delvis fradragsret.
Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at der efter de almindelige regler er fuld fradragsret for en vej, der udelukkende benyttes til kørsel til driftsbygninger, og ingen fradragsret for en vej, der udelukkende benyttes til kørsel til beboelsesbygninger.
§§ 25-28
Loven fastsætter nogle særlige regler for virksomheder inden for landbrug og fiskeri mv. Disse virksomheder registreres i et særligt register - landbrugsregistret - med henblik på at yde virksomheden en længere frist til at angive momstilsvaret og en længere frist til betaling.
Virksomheder i landbrugsregistret er principielt omfattet af lovens almindelige bestemmelser. Der er dog i nogle tilfælde fastsat særlige bestemmelser, der må betragtes som forenklingsbestemmelser.
§ 25, stk. 1
Hvis der udelukkende drives virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri eller pelsdyravl kan virksomheden registreres i det særlige register for landbrug og fiskeri mv. § 25, stk. 2
Virksomheden kan registreres i landbrugsregistret selv om virksomheden også sælger andre varer og momspligtige ydelser, der ikke hidrører fra den registrerede landbrugs- eller fiskerivirksomhed mv., når dette andet salg ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det samme gælder, selv om virksomheden i øvrigt i mindre omfang leverer naturprodukter fra ejendommens område ( fx grus og tørv) eller leverer momspligtige ydelser, hvortil virksomhedens driftmidler mv. benyttes. Som vejledende regel er det fastsat, at den årlige omsætning ved salg af naturprodukterne samt de nævnte ydelser kan udgøre indtil 1/3 af virksomhedens samlede omsætning, dog højst 150.000 kr., uden at det får konsekvenser for virksomhedens registrering i landbrugsregistret, jf. Dep.1005.
Virksomhed med "bondegårdsferie" og salg af el fra egen vindmølle sidestilles med leverancer af momspligtige ydelser, hvortil virksomhedens driftmidler mv. benyttes.
§ 25, stk. 3
Hvis ejeren af en virksomhed i landbrugsregistret tillige driver virksomhed i videre omfang, registreres den pågældende virksomhed under et i registret for byerhverv. Føres der et særskilt regnskab for virksomheden med landbrug og fiskeri mv., kan denne del af virksomheden registreres for sig i det særlige landbrugsregister, uanset omfanget af den del af virksomheden, der optages i byregistret.
Bortforpagtere og udlejere af landbrugsvirksomheder (ejendomme og eventuelle driftmidler), der er frivillig registreret, vil kunne optages i landbrugsregistret. Ved frivillig registrering for udlejning af landbrugsejendomme til anden anvendelse end landbrug ( fx. udstillings- eller lagerlokaler) kan virksomheden forblive i landbrugsregistret, såfremt den årlige omsætning ved udlejning sammen med anden omsætning, der principielt medfører registrering i byregistret, ikke overstiger 1/3 af virksomhedens samlede omsætning, dog højst 150.000 kr. årligt. jf. DfT.1129.
Virksomheder, der optages i landbrugsregistret
Alle landbrugsvirksomheder (jordbrug og husdyrbrug), herunder
- hønserier,
- ornecentraler,
- tyrestationer,
- gartnerier, planteskoler og frugtplantager, dvs. virksomheder, der avler frugt, grøntsager og blomster, eller som fremdriver planter,
- pelsdyravl, herunder slagtning (pelsning) af dyr fra egen bedrift,
- biavl,
- stutterier,
- drift af vandingssystemer for landbrugsjord, herunder landvindings- pumpe- og digelag, jf. Dep.200,
- salg af vildt i tilknytning til udlejning af jagtrettigheder.
Virksomheder inden for skovbrug, herunder
- plantagedrift,
- småskovsskovridere, for så vidt angår de ydelser (salgsformidling, arbejdsledelse mv.), de afsætter til skovejere,
- småskovsforeninger for så vidt angår de ydelser (konsulentbistand), foreningen afsætter til skovejere.
- Virksomheder inden for fiskeri, herunder dambrug.
Virksomheder, der skal optages i byregistret
Følgende virksomheder skal optages i byregistret, medmindre virksomheden udøves i tilknytning til landbrug mv., og omsætningen kun er af mindre omfang.
- anlægsgartnerier (anlæg, tilplantning og vedligeholdelse af haver mv.),
- "Bondegårdsferie" (ophold med pension på landbrugsejendom),
- dyrlæger,
- fiskeauktioner,
- hestepensioner (herunder virksomhed med fodring, pasning og træning af heste samt boxleje),
- hjemmeslagtere, jf. Dep.251,
- hundekenneler,
- landbrugsforeninger, herunder kvæg- og svinekontrolforeninger samt regnskabs- og konsulentvirksomhed, jf. Dep.112,
- landbrugsmaskinstationer mv.,
- pelsberedning mv., herunder slagtning (pelsning),
- rideskoler,
- råstofudvinding, fx gravning af ler, grus og sten mv.
K.2 Regnskab
§ 27, stk. 2
Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri mv. kan føre momsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser fra leverandører og aftagere. Opgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er fastlagt i § 17, stk. 1, og må kun omfatte indkøb eller afsætning, der vedrører en enkelt af virksomhedens momsperioder.
Bestemmelsen er en lempelse fra de almindelige regler om regnskabsførelse, idet virksomheden kan føre regnskab på grundlag af periodiske opgørelser fra leverandører og aftagere i stedet for at anvende de enkelte fakturakopier og afregningsbilag.
K.3 Angivelse
§ 28, stk. 1
Virksomheder, der er registreret i landbrugsregistret, skal senest den 20. i den tredje kalendermåned efter udløbet af en momsperiode indsende momsangivelse.
Angivelsen skal indeholde oplysning om
- salgsmoms samt moms af EF-varekøb mv.,
- købsmoms samt energiafgifter der ønskes godtgjort,
- afgiftstilsvar,
- værdien uden moms af varekøb i andre EF-lande,
- værdien af varesalg uden moms til andre EF-lande,
- værdien af varer og momspligtige ydelser, som kan sælges momsfrit efter § 12, bortset fra varesalg til andre EF-lande.
Beløbene angives i hele kroner.
Angivelsen afgives på en særlig blanket, der fra told- og skatteregionerne udsendes til virksomhederne ved udgangen af momsperioden.
Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Virksomheder der endnu en måned efter momsperiodens udløb ikke har modtaget blanketten, skal selv rette henvendelse til told- og skatteregionen.
§ 28, stk. 2
Momsperioden er første og anden halvdel af kalenderåret. For virksomheder der fører driftsregnskab og benytter et andet regnskabsår end kalenderåret, er momsperioden dog første og anden halvdel af regnskabsåret.
Hvis virksomheden ønsker at ændre regnskabsår eller at påbegynde førelse af driftsregnskab med andet regnskabsår end kalenderåret, skal meddelelse herom indsendes til told- og skatteregionen senest 1 måned før ændringen iværksættes.
Virksomheden skal indsende angivelse for hver momsperiode, selv om der ikke skal indbetales moms, fordi afgiftstilsvaret er 0, eller fordi købsmomsen overstiger salgsmomsen. I sidstnævnte tilfælde skal afgiftstilsvaret tydeligt markeres med et minus.
Ved for sen angivelse forhøjes virksomhedens momstilsvar, se J.1.3.
K.4 Betaling
§ 28, stk. 3
Afgiftstilsvaret opkræves i 2 lige store rater. 1. rate forfalder den 1. i den 6. måned og 2. rate den 1. i den 9. måned efter momsperiodens udløb.
Beløbet skal indbetales senest 10 dage efter det er forfaldet til betaling.
§ 28, stk. 4
Momsen indbetales ved anvendelse af de af told- og skatteregionen udsendte rateindbetalingskort, der udskrives med hele kroner. Er momsen for en periode mindre end 50 kr. opkræves beløbet ikke.
Betales der med check direkte til en told- og skatteregion, skal den øverste del af indbetalingskortet sendes med. Hvis der ønskes kvittering, skal hele indbetalingsskortet sendes med.
For afmeldte virksomheder er forfaldstidspunktet og betalingsfristen den der er gældende for den momsperiode i hvilken virksomheden er afmeldt.
Betales momsen ikke rettidig skal der betales renter, se J.2.2.
§ 28, stk. 5
Bestemmelserne i § 20 og § 22, stk. 1 (angivelses- og betalingsbestemmelserne) ikke skal anvendes for virksomheder i landbrugsregistret.
K.5 Kreditbegrænsning
Afsnit K - Særlige regler for landbrug og fiskeri mv.
K.1 Registrering
K.2 Regnskab
K.3 Angivelse
K.4 Betaling
K.5 Kreditbegrænsning
K.6 Andre særlige bestemmelser