MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT I - FAKTURERINGS- OG REGNSKABSBESTEMMELSER
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
§§ 17-19
Her er fastsat de nærmere regler om registrerede virksomheders fakturering, regnskabsførelse og opbevaring af regnskabsmateriale. Bestemmelserne er nødvendige for at kunne opgøre momstilsvaret, dvs. det beløb, som virksomhederne skal indbetale til Told*Skat. § 17 Der er angivet en lang række faktureringsbestemmelser, herunder kravet til en faktura eller et afregningsbilag. Der er endvidere fastsat regler i forbindelse med returnering af varer, prisafslag, efterbetaling og byttehandel.
Der er dog mulighed for lempelser for fakturaer vedrørende transportydelser, torvesalg mv. samt for fritagelse for udstedelse af faktura. Der er fastsat regler for det tilfælde, at ikke registrerede virksomheder - i strid med reglerne - i en faktura anfører momsbeløb, samt regler for, hvad modtageren skal gøre. I tilknytning hertil er der fastsat bestemmelser for prisangivelser for varer og momspligtige ydelser.
§ 17, stk. 9
Detailhandlere og andre virksomheder, hvis salg overvejende sker til private forbrugere, kan også undlade at udstede faktura for salg til andre end private forbrugere. Registrerede modtagere, der har fradragsret for momsen på indkøbet, kan dog altid kræve, at der udstedes faktura.
Hvis der ved salg til private forbrugere mfl. alligevel udstedes faktura, nota eller lignende, behøver disse bilag ikke at opfylde momslovens krav til fakturaer.
Nye transportmidler
Ved levering af nye transportmidler gælder følgende faktureringsregler
Registrerede virksomheder, der leverer nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og privatpersoner i et andet EF-land, og ikke registrerede virksomheder og privatpersoner, der leverer nye transportmidler til et andet EF-land, skal udstede en faktura, der indeholder følgende oplysninger
- udstedelsesdato,
- sælgers navn og adresse samt eventuelt registreringsnummer,
- transportmidlets art og værdi
- bådens længde, luftfartøjets vægt eller motorkøretøjets slagvolumen og effekt,
- eventuelt ibrugtagningstidspunkt.
En kopi af fakturaen skal af sælgeren indsendes til den lokale told- og skatteregion senest 1 måned og 10 dage efter det kvartal, hvor salget har fundet sted.
I.2.12 Forbud mod at fakturere moms
§ 17, stk. 10
Der er forbud mod, at virksomheder, der ikke er registreret, anfører moms på fakturaen.
Forbudet sikrer, at virksomheder, der ikke er registrerede - eller registreringspligtige, fx fordi omsætningen ikke overstiger 10.000 kr. årligt, ikke på fakturaer anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms. En overtrædelse heraf er i øvrigt strafbar, jf. § 35, stk. 1, nr. 2.
Reglen gælder således også automobilforhandlere, automobiludlejere og køreskoler, der ved afsætning af brugte motorkøretøjer beregner momsen efter reglerne i § 10. Disse virksomheder må ikke anføre momsbeløb i salgsfakturaen, og der må heller ikke i fakturaen være oplysninger, der muliggør en udregning af momsbeløbet, jf. § 10 stk. 3. Det er således ikke tilladt i sådanne fakturaer at anføre fx "inklusive moms". Se i øvrigt F.6.
I.2.13 Uretmæssigt opkrævede momsbeløb
Hvis en virksomhed - der ikke er registreret - i strid med bestemmelsen i § 17, stk. 10, har udstedt en faktura med moms, eller hvis en registreret virksomhed har opkrævet moms med et for stort beløb eller deklareret moms i en faktura over momsfri leverancer, skal det uretmæssigt opkrævede momsbeløb indbetales til Told*Skat.
§ 17, stk. 11
Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges overfor køberen
ved at den oprindelige faktura tilbagekaldes og erstattes af en korrekt faktura, eller ved at der udstedes kreditnota til berigtigelse af fejlen.
Kreditnota
Told*Skat kan ikke i medfør af disse bestemmelser pålægge en leverandør at udstede kreditnota vedrørende uberettiget opkrævet moms. Bestemmelserne åbner kun en mulighed for, at parterne kan afgøre mellemværendet indbyrdes. Såfremt dette ikke sker, må leverandøren indbetale beløbet til Told*Skat.
Bestemmelsen anvendes bl.a. i tilfælde, hvor automobilforhandlere mfl. i strid med bestemmelsen i § 10, stk. 3, i salgsfakturaen anfører momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan udregnes.
Overdragelse af varelagre
Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes i tilfælde, hvor der i strid med § 12, stk. 5, er beregnet moms ved overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler. I sådanne tilfælde, har køberen ikke adgang til at foretage fradrag for købsmomsen, og sælgeren - den, for hvis regning salget sker - skal derfor berigtige fejlen over for køberen ved, at der udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at der sker tilbagebetaling af det beregnede momsbeløb.
Bestemmelserne i § 17, stk. 10 og 11, anvendes i øvrigt over for såvel egentlige virksomheder som enkeltpersoner, der ikke er registreret for afsætning af varer og momspligtige ydelser.
Ikke registrerede virksomheder
Modtager en ikke registreret virksomhed afregningsbilag, hvorpå der er anført momsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter moms, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget, opmærksom herpå og tilbagebetale det eventuelt modtagne momsbeløb.
Udbetales moms til en sælger, der har oplyst at være registreret, og det efterfølgende viser sig, at denne hverken er registreret eller registreringspligtig, skal sælgeren tilbagebetale det modtagne momsbeløb til køberen eller indbetale dette til Told*Skat.
I nogle tilfælde, hvor der er konstateret beregning og udbetaling af moms til ikke registrerede sælgere, har disse senere nægtet kendskab til de pågældende leverancer, hvorfor klarlæggelsen af de nærmere omstændigheder ved leverancerne har medført politimæssige undersøgelser. For at imødegå sådanne situationer bør køberen dels sikre sig sælgerens identitet, dels kræve at afregningsbilaget forsynes med sælgerens kvittering for beløbets modtagelse.
Told- og Skattestyrelsen gav i afgørelse TSS.1304 afslag på en anmodning om tilbagebetaling af moms, der var indbetalt af ulovligt spil, idet beløbet ikke kan tilbagebetales til de enkelte spillere. Folketingets Ombudsmand fandt ikke grundlag for at kritisere afgørelsen.
I.2.14 Prisangivelser
Ved prisangivelser for varer og momspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter moms. Det gælder for prisskilte, pristilbud, annoncer, kontrakter o.l. Bestemmelsen omfatter også mundtlige tilbud.
§ 17, stk. 12
Bestemmelsen skal sikre køberne imod at blive afkrævet et momsbeløb, som man regnede med var indbefattet i den annoncerede pris.
Til illustration kan nævnes Vestre Landsrets dom af 27. februar 1970, hvor et firma, der havde averteret forskellige brugte entreprenørmaskiner til salg, solgte en af disse for 65.000 kr. efter oprindelig ved køberens henvendelse at have opgivet prisen til ca. 90.000 kr. Sælgeren fandtes ud over købesummen at have krav på betaling af momsen, idet § 17, stk. 12 om tydelig tilkendegivelse, hvis prisen ikke indbefatter momsen ikke kunne finde anvendelse, og køberen ikke havde godtgjort, at sælgeren var indgået på at lade den aftalte købesum indbefatte momsen.
Det kan i tilknytning til foranstående afgørelse oplyses, at i handel med entreprenørmateriel - brugt som nyt - er det kutyme, at køber betaler momsen, jf. Grosserer-Societetets responsum af 13. december 1968.
Momsloven indeholdt tidligere en bestemmelse om, at prisskilte, annoncer, prislister o.l., der henvender sig til private forbrugere, skulle angive priser indbefattet moms. Denne bestemmelse er ophævet, men en tilsvarende bestemmelse er indeholdt i lov om mærkning og skiltning med pris mv. Denne lov administreres af Forbrugerstyrelsen.
I.3 Listesystemet
§ 17 a, stk. 1
Ved gennemførelsen af det indre marked, blev det administrative samarbejde mellem EF-landene udbygget. Der er fastsat regler om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter, hvorefter der skal udveksles momsoplysninger vedrørende vareleverancer inden for EF-landene. Til brug herfor er det besluttet, at medlemslandene skal indsamle oplysninger hos de registrerede virksomheder i det pågældende land om salg til registrerede virksomheder i andre EF-lande.
For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger er "Listesystemet" (VIES) etableret. Det indebærer, at oplysningerne indhentes hos virksomhederne og udveksles mellem medlemslandene via edb.
Listesystemet har følgende to hovedformål
- virksomhederne får mulighed for at få kunders momsnummer bekræftet, og
- medlemslandene får mulighed for at føre kontrol med, at momsen betales i forbrugslandet.
De nærmere regler om de oplysninger, der skal afgives til listesystemet, kan skitseres som følgende
Registrerede virksomheder, der leverer varer til andre registrerede virksomheder i andre EF-lande uden moms, jf. § 12, stk. 1, skal afgive følgende oplysninger
- virksomhedens eget SE-nummer, navn og adresse samt angivelsesperiode,
- varemodtagerens registreringsnummer samt landekode,
- den samlede værdi af virksomhedens salg uden moms til hver enkelt køber i de andre EF-lande.
Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring, afregning mv. for EF-handel med varer og transportydelser.
Oplysningerne skal som hovedregel afgives hvert kvartal og indeholde de i perioden omfattede leverancer, jf. § 13 a.
Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri mv. efter § 28, kan dog efter anmodning til told- og skatteregionen få tilladelse til at afgive oplysninger på halvårlig basis, når
- værdien af den momspligtige omsætning på årsbasis ikke overstiger 1.600.000 kr. ekskl. moms,
- værdien af virksomhedens årlige leverancer til andre EF-lande uden moms ikke overstiger 120.000 kr., og
- leverancerne ikke omfatter nye transportmidler.
Endelig kan registrerede virksomheder få tilladelse til blot at oplyse registreringsnumrene på virksomhedens købere én gang om året, hvis
- værdien af virksomhedens momspligtige omsætning på årsbasis ikke overstiger 290.000 kr.,
- værdien af virksomhedens årlige leverancer til andre EF-lande ikke overstiger 120.000 kr., og
- leverancerne ikke omfatter nye transportmidler.
Oplysningerne skal afgives til told- og skatteregionen senest 1 måned og 10 dage efter angivelsesperiodens udløb. For virksomheder, der har tilladelse til halvårlige afgivelse af oplysninger, er fristen tilsvarende 2 måneder og 20 dage.
Oplysningerne skal afgives på en af følgende måder
- ved at benytte en fortrykt blanket udarbejdet af Told*Skat
- ved at indsende oplysningerne i anden papirform efter Told*Skats nærmere anvisning,
- ved at indberette på diskette,
- ved at indberette via edb.
I.3.1 Gebyr
Det bemærkes, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.
§ 17 a, stk. 2
I.4 Regnskabsbestemmelser
§ 17 a, stk. 1
Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om, at virksomhederne skal indsende oplysninger om handel med registrerede virksomheder i andre EF-lande. Reglerne herom er nærmere beskrevet i I.3 Listesystemet.
§ 17, stk. 1 og 2
Det bestemmes indledningsvis, at der for hver leverance af varer eller momspligtige ydelser fra en registreret virksomhed skal udstedes faktura til modtageren. Der skal således også udstedes faktura ved eksportsalg mv., jf. § 12, stk. 1, uanset at der ikke skal betales moms. Se i øvrigt afsnit D. Faktureringskravet modificeres dog væsentligt gennem undtagelsesbestemmelserne i stk. 4, 5, 8 og 9 samt i § 18, stk. 4, sidste punktum.
Fakturaens indhold
Hovedkravene til en faktura er, at den skal indeholde oplysninger om
- udstedelsesdato,
- sælgers navn og adresse,
- købers navn og adresse,
- leverancens art og omfang (mængde),
- leverancens pris, og
- momsbeløbets størrelse.
Det bemærkes, at det af afgørelse, Dep.115 fremgår, at det ved benzinforhandleres salg af benzin, olie, mv. til brug i vare- og lastvogne tilhørende registrerede virksomheder vil være tilstrækkeligt, at der i stedet for køberens navn og adresse på fakturaen anføres det pågældende køretøjs registreringsnummer.
Vedrørende leverancens pris og momsbeløbets størrelse henvises i øvrigt til Dep.259.
Inden for EF
Ved levering af varer til registrerede modtagere i et andet EF-land skal der i fakturaen desuden anføres momsregistreringsnumre for såvel leverandøren som modtageren.
En virksomhed har valgfrihed mellem, om den vil udfærdige fakturaerne i overensstemmelse med de førnævnte betingelser, dvs. med angivelse af prisen uden moms tillige med momsbeløbets størrelse, eller om den vil undlade sidstnævnte angivelse. I så fald skal det imidlertid fremgå af fakturaen, hvor stor en del af betalingen momsen udgør. Når en vare sælges indbefattet 25% moms, udgør momsen 25/125 (= 20%) af beløbet.
Der er dog ingen valgfrihed, hvis modtageren er en registreret virksomhed, der fremsætter anmodning om at få angivet momsbeløbets størrelse eller prisen uden moms for de enkelte poster. Da den registrerede modtager kan fradrage momsen som købsmoms, kan hans regnskabsførelse være indrettet således, at han er interesseret i at få fakturaen specificeret på denne måde.
Ingen formkrav
Der stilles ingen egentlige formkrav til en faktura. Ifølge bemærkningerne til momsloven skal fakturaen udstedes i mindst 2 eksemplarer og med det tidligere nævnte indhold.
Det er endvidere i § 17, stk. 4, bestemt, at afregningsbilag skal have samme indhold.
Kravene til fakturaens indhold gælder også for kreditnotaer.
Købekontrakter/slutsedler
Det bemærkes, at hverken købekontrakter eller slutsedler kan anerkendes som forskriftmæssige fakturaer. Der kan i denne forbindelse henvises til Dep.694 vedrørende spørgsmålet om hvorvidt en gårdejer kunne medregne et momsbeløb for en brugt bil til købsmomsen. Der kunne alene fremlægges en købekontrakt, hvori prisen var anført "inkl. moms", som dokumentation for købsmomsen. En sådan købekontrakt fandtes ikke at kunne være fyldestgørende dokumentation.
Indbetalingskort
Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for faktura, såfremt de indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura.
Dette gælder fx tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift o.l. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling. Virksomhederne skal i disse tilfælde medregne hele det for perioden opkrævede beløb til den momspligtige omsætning for den momsperiode, hvori udsendelsen af indbetalingskortene finder sted.
Det samme gælder private og kommunale el-, gas-, vand- og varmeværker samt renovationsvirksomheder mv., der ligeledes periodisk udsender opkrævninger evt. bilagt en særlig opgørelse.
Såfremt det på indbetalingskortets kvitteringsdel og den eventuelle opgørelse anføres, at momsen af den enkelte rate først kan medregnes til modtagerens købsmoms ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige indbetalingsdag for raten eller anden tilsvarende tidsangivelse, fremgår det af Dep.372, at Told*Skat kan tillade, at leverandørvirksomheden først medregner momsbeløbet til den momspligtige omsætning på dette tidspunkt i stedet for ved indbetalingskortenes eller opgørelsens udsendelse til modtageren.
Kreditkort
Derudover anses et benzinselskabs anvendelse af et internationalt kreditkortsystem for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.
Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemland. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget såvel i hjemlandet som i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter.
Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænd hjemmehørende i udlandet, selv om fakturaerne er udskrevet i de pågældende vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for Told*Skats kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister indeholdende informationer og kombinationer af informationer efter Told*Skats nærmere bestemmelser.
Betalingsoversigter
De betalingsoversigter, som udstedes af Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS) i forbindelse med banker/sparekassers betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder tilsvarende oplysninger, som kræves for en faktura.
Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato godkendes som udstedelsesdato (fakturadato).
Det godkendes endvidere, at oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse erstattes af et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.
En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den ifølge betalingsoversigten fakturerede leverance til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidspunktet (den 1. i betalingsmåneden). En registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen på dette tidspunkt.
Udenlandske virksomheder
I Dep.160 og Dep.161 er der truffet bestemmelse om hvilke krav, der stilles til fakturaer for udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet ved en herboende repræsentant. I fakturaer til herværende virksomheder skal anføres repræsentantens navn og adresse samt oplysning om, at momsen afregnes af ham. Hvis der faktureres i udenlandsk mønt, kræves det, at enten momsbeløbet eller det beløb, hvoraf momsbeløbet skal beregnes, skal være angivet i dansk mønt. Kopier af fakturaerne samt andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herværende adresse.
Elektronisk overførsel
Der er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale i § 12 åbnet mulighed for elektronisk overførsel af data mellem virksomheder, som er bogføringspligtige efter Bogføringsloven, lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986.
Ved elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for på anmodning at udskrive købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.
I.2.3 Faktureringstidspunkt
Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske senere, end hvad der er almindeligt inden for branchen, (fx uge- eller månedsvis).
Hvis en leverance betales helt eller delvis, inden leverancen har fundet sted, inden leverancens afslutning eller inden fakturaens udstedelse, skal det modtagne beløb medregnes til den momspligtige omsætning for det kvartal, i hvilken betalingen modtages. Beløbet forudsættes at indeholde moms, jf. § 13, stk. 3. Se i øvrigt E.1.2.
Ratebeløb/acontobeløb
Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb, acontobeløb eller lignende udformes som en faktura, skal der beregnes moms af beløbet ved udstedelsen. En acontobegæring må således ikke indeholde oplysninger om momsberegning mv., såfremt virksomheden først vil betale moms ved beløbets modtagelse.
Hvis en begæring om udbetaling af ratebeløb eller lignende ikke udformes som en faktura, skal der efter beløbets modtagelse udstedes særskilt faktura.
I.2.4 Fakturanummer og dato
Fakturaer og fakturakopier forekommer almindeligvis i forud nummereret stand, idet nummereringen er foretaget i forbindelse med trykning af blanketterne.
Både fakturaer, afregningsbilag samt kreditnotaer skal være nummereret fortløbende og skal udstedes i mindst to eksemplarer.
Det er tilstrækkeligt, at nummereringen sker i forbindelse med udstedelsen.
For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Som fakturadato vil kunne antages den dato, da forbrugernes måler er aflæst.
Udstedelsesdatoen skal ellers være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives. Det er fx ikke tilladt at tilbagedatere fakturaen til leveringstidspunktet, selv om dette kunne synes bedre at stemme overens med lovens hovedprincip om, at momsberigtigelse sker ved leveringen.
Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms, jf. § 15, stk. 4, og ligeledes afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms, jf. § 15, stk. 2, og § 13, stk. 2. Se i øvrigt afsnit H og E.
I.2.5 Kreditnota, prisafslag og efterbetaling
Der skal i visse tilfælde udstedes kreditnota og efterbetalingsfaktura.
Hvis der efter fakturaens udstedelse sker returnering af varer, skal der således udstedes en kreditnota.
Ved ændring i prisen skal der udstedes enten kreditnota eller efterbetalingsfaktura.
§ 17, stk. 3
Der skal dog ikke udstedes kreditnota for salgsreduktioner, hvoraf der ikke beregnes moms, fx kasserabatter. Hvis der efter fakturaens udstedelse sker efterbetaling som led i en særlig leveringsaftale (som fx mejeri- og slagteribranchen), skal der ligeledes udstedes efterbetalingsfaktura (evt. afregningsbilag), jf. § 17, stk. 4).
De formkrav, der er foreskrevet for fakturaer, gælder også for kreditnotaer og efterbetalingsfakturaer.
I.2.6 Afregningsbilag
§ 17, stk. 4
Det er fastslået, at sælger kan undlade at udstede faktura, hvis køber udsteder afregningsbilag, som opfylder de krav, der stilles til fakturaer.
For at en registreret køber kan få fradrag for købsmoms på grundlag af et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde følgende oplysninger
- udstedelsesdato,
- sælgers navn og adresse,
- købers navn og adresse,
- leverancens art og mængde (omfang),
- leverancens pris,
- momsbeløbets størrelse.
Afregningsbilag skal udstedes i mindst 2 eksemplarer og være fortløbende nummereret.
Køberen må kun udstede afregningsbilaget med moms, hvis sælgeren er registreret. Ved udstedelse af et afregningsbilag må den registrerede køber sikre sig, at sælgeren er registreret, og afkræve sælgeren kvittering for, at han har modtaget momsbeløbet.
Inden for fx brugtvarehandlen, hvor der ofte ikke er fast forretningsforbindelse mellem køber og sælger, vil det være af særlig betydning for køberen, at han sikrer sig sælgerens identitet og registreringsforhold, jf. DfT.961/87 A.
Afregningsbilag kan også udstedes af ikke registrerede virksomheder. Ansvaret for fakturaudstedelse ligger hos sælger, der således kun er fritaget for faktureringspligten, såfremt køber udsteder et korrekt afregningsbilag.
Hvis en køber udsteder et afregningsbilag til en registreret sælger over varer og momspligtige ydelser uden deklaration af moms, må sælger gøre køber opmærksom herpå og anmode om, at momsen deklareres. I modsat fald må sælger udstede en forskriftsmæssig faktura.
I.2.7 Byttehandel
§ 17, stk. 5
Byttehandel indebærer, at varer og momspligtige ydelser leveres helt eller delvis mod anden betaling end penge.
Hvis begge parter i en byttehandel er registrerede, er det tilstrækkeligt, at den ene part udsteder faktura, hvis denne også indeholder oplysninger om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Fakturaen virker altså her både som faktura og som afregningsbilag.
Hvis begge parter har fuld fradragsret for momsen af de modtagne varer eller ydelser, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Det vil således være tilstrækkeligt, at det af fakturaen fremgår, at momsen udgør 20% af forskelsbeløbet.
I.2.8 Opbevaring af fakturakopier mv.
§ 17, stk. 6
En leverandør har pligt til at opbevare kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag.
Det er i tilknytning hertil i § 19, stk. 1 fastsat, at virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet vedrørende køb og salg af varer og momspligtige ydelser i 5 år efter regnskabsårets udgang.
Kravet i § 17 stk. 6, sammenholdt med § 17, stk. 1, 1. pkt., medfører som en konsekvens, at fakturaer o.l. skal udstedes i mindst 2 eksemplarer, som anført i I.2.2.
Det er nærmere specificeret i Regnskabsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 647 af 20. oktober 1988) § 18, at virksomhederne skal opbevare regnskaber, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister mv. samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Se også I.5.
Elektronisk medie
Virksomhederne kan opbevare fakturakopier som mikrofilm, elektronisk medie eller på anden lignende måde. Der behøver således ikke at foreligge klarskrift, blot der kan foretages udskrift. Den pågældende virksomheds arkivsystem skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres Told*Skat mulighed for at udøve en betryggende kontrol.
I virksomheder, der anvender edb ved faktureringen, kan samlelister med oplysning om indholdet af hver enkelt faktura træde i stedet for kopifakturaer.
Bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb og om mikrofilm findes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990. Disse regler finder tilsvarende anvendelse på virksomhedernes regnskabsførelse mv. efter regnskabsbekendtgørelsen.
I.2.9 Fakturaens indhold
§ 17, stk. 7
Såfremt en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfri leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling, jf. Mn.793, hvori det anføres, at der skal ske særskilt fakturering af den momspligtige, henholdsvis den momsfri omsætning.
Der stilles derimod ikke krav om, at fakturaer vedrørende leverancer, der omfatter både materialer og arbejdsydelser, skal indeholde særskilt angivelse af materialesum og arbejdsløn, når fakturaen i øvrigt indeholder fornøden oplysning om leverancens art og omfang.
Det bemærkes, at Konkurrencerådet har udstedt en række bekendtgørelser om fakturering inden for forskellige håndværksvirksomheder.
I.2.10 Transportydelser, torvesalg mv.
§ 17, stk. 8
Reglerne om fakturaens indhold kan efter skatteministerens bestemmelse fraviges for transportydelser samt for salg fra selvbetjeningslagre, torvesalg o.l.
De nærmere regler herom er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 358 af 1. juli 1969.
I.2.10.1 Transportydelser
Transportvirksomheder kan på de udstedte forsendelsesbilag, fx fragtbreve, post- og banekvitteringer, der anses for fakturaer, undlade at anføre kundens navn og adresse, hvis bilagene ikke er indrettet med rubrikker til denne oplysning.
Der kan endvidere ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af sådanne bilag.
Bestemmelsen om, at leverandøren skal efterkomme en registreret modtagers anmodning om angivelse af momsbeløbets størrelse, finder ikke anvendelse på fakturaer vedrørende transport af varer.
Postpakkekvitteringer skal af afsenderen forsynes med oplysninger om portobeløbets størrelse, idet dog bemærkes, at pakkeporto ikke længere er omfattet af momspligten.
I.2.10.2 Selvbetjeningsengroslagre
Selvbetjeningsengroslagre kan undlade at påføre specificeret oplysning om leverancens art og mængde, når fakturaen i stedet indeholder en summarisk angivelse af leverancens art. Endvidere kan køberens navn og adresse erstattes med den pågældendes kontonummer i virksomhedens kundekartotek.
I.2.10.3 Torvesalg
For fakturaer over torvesalg engros kan udstedelsesdato udelades, hvis sælgeren for hver dag i regnskabet noterer numrene på de udstedte fakturaer. Endvidere kan en specificeret angivelse af leverancens art og mængde erstattes af en summarisk angivelse af leverancens art, fx "grønttorvsvarer".
Hvis der for det enkelte engrostorv er etableret en ordning, hvorefter der tildeles de faste købere og sælgere særlige kontrolnumre, kan told- og skatteregionen tillade, at disse numre anføres på fakturaerne i stedet for købers og sælgers navn og adresse.
I.2.10.4 Kvægmarkeder, samlestalde o.l.
Kvægmarkeder, samlestalde o.l., der tildeler købere og sælgere faste kodenumre, og hvor afregning af de foretagne handler sker gennem et markedskontor eller et særligt udbetalingskontor tilhørende et pengeinstitut, kan opnå tilladelse til at anvende de nævnte kodenumre i stedet for købers og sælgers navn og adresse på de udstedte afregningsbilag.
Ajourførte fortegnelser over de tildelte kodenumre skal til stadighed være tilgængelige for Told*Skat.
Det kan også tillades, at der for hver markedsdag kun udskrives ét bilag til hver sælger omfattende alle de dyr, den pågældende har solgt, når dyrene opføres specificeret med prisen og køberens kodenummer. Køberens bilag kan udskrives på tilsvarende måde med anførsel af sælgerens kodenummer og prisen for hvert enkelt dyr.
I.2.11 Salg til private
Udstedelse af faktura kan undlades ved salg til private forbrugere. Denne regel gælder for alle virksomheder.
§ 18
I denne paragraf er fastsat regnskabsbestemmelser, herunder konteringsregler, med henblik på opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med, at momsen bliver rigtigt opgjort og indbetalt. Reglerne skal tillige sikre, at virksomhederne kan opfylde deres oplysningspligt overfor Told*Skat, jf. § 32. Det er også fastsat, hvilken dokumentation virksomhederne skal kunne fremlægge med henblik på deres fradragsret for købsmoms.
§ 18, stk. 1
Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling. For virksomheder, der i forvejen fører regnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, men regnskabet må være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet.
Virksomheden skal derfor føre et regnskab over indkøb og salg af varer og momspligtige ydelser, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal afgive i momsangivelsen til Told*Skat, fremgår af regnskabet.
I nogle virksomheder opgøres regnskabstallene på ugebasis. Når regnskabstallene følger kalenderugerne, vil tallene ikke direkte kunne anvendes til opgørelse af momstilsvaret for en momsperiode, der almindeligvis er kvartalet. Virksomheder, der opgør regnskabet på ugebasis, kan hos Told*Skat på nærmere betingelser få tilladelse til at opgøre momstilsvaret på grundlag af ugeregnskaberne. Betingelserne er bl.a., at der sker momsmæssig regulering i de tilfælde, hvor en uge vedrører to momsperioder.
I.4.1 Regnskabskravene
Der er fastsat regler for hvilke særlige konti, regnskabet skal indeholde, samt at virksomheder, der ikke fører almindelige forretningsbøger eller ikke fører dem i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af Told*Skat. § 18, stk. 2 og 3
I.4.1.1 Kontoopdelingen
Føres momsregnskabet i det almindelige forretningsregnskab, skal dette indeholde særlige konti for henholdsvis købs- og salgsmomsen samt konto for eventuel eksportomsætning mv.
Købsmomskonto
På købsmomskontoen føres momsen på indkøb herunder import af varer og momspligtige ydelser til brug for virksomheden, i det omfang momsen på indkøbene kan medregnes til købsmomsen.
Denne konto skal reduceres med momsen ifølge kreditnotaer, der modtages fra indenlandske leverandører for returvarer og prisafslag for tidligere indkøbte varer eller momspligtige ydelser, herunder kreditnotaer med angivelse af moms for dividende, bonus, kasserabatter og andre betingede rabatter, der er blevet effektive efter leveringen.
Hvis momsen af indkøb kun delvist kan medregnes til en virksomheds købsmoms, fx fordi virksomheden har afsætning af momsfri ydelser, kan virksomheden enten opdele momsbeløbet straks ved bogføringen eller notere hele momsbeløbet som købsmoms. I sidstnævnte tilfælde skal den del af momsen, der ikke kan medregnes til købsmomsen, fratrækkes kontoen ved momsperiodens slutning.
Salgsmomskonto
På salgsmomskontoen føres momsen af varer og momspligtige ydelser, der sælges af virksomheden eller udtages til brug for virksomhedens indehaver, personale, repræsentation mv.
Momsberigtigelse af varer og momspligtige ydelser til eget brug mv. kan dog også foretages ved fradrag på købsmomskontoen. Dette skyldes, at den momspligtige værdi for sådanne varer er indkøbs- eller fremstillingsprisen og ikke salgsprisen.
Konto for eksport
Konto for eksport mv. oprettes af virksomheder, der har eksport eller andet salg af varer og momspligtige ydelser, hvoraf der ikke skal betales moms. På kontoen føres salgsprisen på de foretagne leverancer.
I.4.1.2 Føring af kontiene
Momsbeløbene føres på momskontiene i forretningsregnskabet i forbindelse med posteringen af det pågældende køb eller salg. Momskontiene kan dog føres med periodiske posteringer, når momsen kan beregnes direkte på grundlag af saldoen på andre konti. I så fald føres disse konti med værdien indbefattet momsen, og kontiene må kun omfatte enten køb, hvoraf momsen kan medregnes til købsmomsen, eller salg, hvoraf der skal betales moms.
Momsen ved import af varer skal altid føres direkte på konto for købsmoms.
Hvis Told*Skats regnskabshæfte anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.
Regnskabet over indkøbet og momsen heraf føres for købets vedkommende på grundlag af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer.
For importerede varer skal virksomheder, der er registreret efter toldloven, føre regnskabet på grundlag af de fra Told*Skat modtagne månedlige importspecifikationer. Regnskabet kan dog også føres på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told*Skat. I så fald skal bogføringen afstemmes med importspecifikationen.
Adgangen til at benytte enhedsdokumentets eksemplar 8 som grundlag for regnskabsføringen har bl.a. betydning for virksomheder, der har negativt momstilsvar, og som ønsker at afgive momsangivelsen uden at afvente importspecifikationen, der først vil foreligge den 10. i måneden efter momsperiodens udløb.
For så vidt angår virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, føres regnskabet over varer, der importeres af virksomheden, på grundlag af enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told*Skat. Bogføringen skal afstemmes med indbetalingskort (form. R 99 1) eller kassebilag (form. R 99 0) fra Told*Skat.
Regnskabet over salget føres på grundlag af kopier af udstedte salgsbilag evt. modtagne afregningsbilag. Den daglige bogføring kan dog også ske på grundlag af kasseregnskabet.
I.4.1.3 Specifikation
Ifølge bekendtgørelse nr. 647 af 20. oktober 1988 om regnskabsføring efter momsloven § 18, stk. 3, finder bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb også anvendelse på virksomhedernes regnskabsføring mv. efter momsloven.
Med virkning fra 1. september 1990 udstedte Erhvervs- og selskabsstyrelsen bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. Denne bogføringsbekendtgørelse er udstedt på baggrund af udviklingen på edb-området, som har medført et behov for modernisering af bogføringslovgivningen, således at de teknologiske udviklingsmuligheder tilgodeses samtidig med, at der skabes grundlag for en effektiv og lønsom kontrol ved hjælp af såvel traditionelle som nyudviklede edb-baserede metoder.
Bogføringsbekendtgørelsen omfatter de virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven. Det vil i praksis sige stort set alle virksomheder.
Bogføringen skal under hensyn til virksomhedens art og omfang foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Generalklausulen i "god bogføringsskik" udgør den overordnede ramme for bogføringens tilrettelæggelse.
Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer, fx automatisk momsberegning, idet en beskrivelse af, hvorledes registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig.
Endvidere skal registreringen tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, i bekendtgørelsen betegnet som kontrolspor.
Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af registreringen, dvs. påtegninger mv. Kontrolsporet er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet.
Som led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter virksomhedens art og omfang afpasset beskrivelse af opbygningen af bogføringen, herunder konteringsinstruks.
Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler o.l. Hvis registreringsbilagene, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvorledes transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i klarskrift.
Registreringer i bogføringen kan ske på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift.
De nye regler om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier mv. anses for værende i overensstemmelse med momslovgivningen, hvis bogføringsbekendtgørelsens betingelser herfor i øvrigt opfyldes.
Det er således ikke længere et krav, at hele regnskabsmaterialet opbevares i klarskrift. I tilfælde af elektronisk overførsel af data skal der være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter momsloven, i klarskrift.
I.4.1.4 Betalings- og kasseregnskab
Registrerede virksomheder, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven eller pålagt regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal føre et betalingsregnskab, hvori der så vidt muligt dagligt skal optages samtlige ind- og udbetalinger for hver enkelt post, eller hvis særskilte specifikationer føres, en samlet sum for hver af disse.
Virksomheder, der modtager kontante indbetalinger eller foretager kontante udbetalinger skal føre et kasseregnskab. Der skal foretages effektive kasseafstemninger dagligt, hvis ikke virksomhedens omfang eller art tilsiger andet.
Føres der særskilte specifikationer fx kassestrimler, der indeholder oplysninger om de enkelte beløb, kan disse optages i kasseregnskabet med en samlet sum for hver specifikation. Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale.
Virksomheder, der opgør salget på grundlag af kasseregnskabet, skal af hensyn til momsregnskabet foretage regulering af udestående fordringer ved momsperiodens begyndelse og slutning. Detailhandlere og andre, der afregner med kunderne ugentligt, kan dog undlade at foretage regulering for udestående fordringer vedrørende sådant salg.
Aviser/frimærker
Hvis der i den daglige opgørelse af salget indgår salg af aviser og frimærker, kan virksomheden undlade dagligt at fratrække dette salg og i stedet fratrække salget ved udgangen af hvert kvartal. Salget kan da opgøres på grundlag af afregningerne fra avisleverandørerne og kvitteringer fra postvæsenet for køb af frimærker.
Virksomheder, der opgør købsmomsen på grundlag af de foretagne betalinger, kan foretage regulering på grundlag af en specificeret opstilling over leverandørgælden ved momsperiodens begyndelse og slutning, således at købsmomsen i en periode svarer til den i perioden tilfakturerede moms.
I.4.1.5 Særregler for visse virksomheder
Handel fra torvestade
Visse virksomheder er efter deres art og handleform fx detailhandel fra vogn eller torvestade afskåret fra at benytte kasseapparat eller føre lister mv. over de enkelte indbetalinger.
Sådanne virksomheder må i stedet opgøre salget på grundlag af daglige kasseopgørelser. Disse opgørelser skal foretages på særlige bilag eller i virksomhedens kassekladde, og bilagene/kassekladden skal opbevares som en del af momsregnskabet.
Opgøres salget på grundlag af kasseopgørelsen, vil det almindeligvis være nødvendigt at korrigere for særlige ind- og udbetalinger i dagens løb, fx varekøb, omkostninger, beløb, der er indsat eller hævet i bank eller sparekasse, og beløb udtaget til privat brug. Der skal endvidere redegøres for indbetalinger på 100 kr. og derover fra kunder for tidligere kreditsalg.
Landbrug/fiskeri
Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri mv. kan føre momsregnskabet på grundlag af periodiske opgørelser, fx uge-, måneds- eller halvårsopgørelser fra leverandører og aftagere. Det er dog en forudsætning, at opgørelserne ikke omfatter køb eller salg vedrørende to forskellige momsperioder. Opgørelserne skal indeholde samme oplysninger som foreskrevet for fakturaer.
Turistbusser
Turistbusvirksomheder skal for busser, der anvendes til udenlandsk turistkørsel, føre et kilometerregnskab (kørebog). I regnskabet skal for hver udlandstur gøres rede for det kørte antal kilometer, fordelt på henholdsvis kørsel i Danmark, kørsel i udlandet og såkaldt "tomkørsel".
Indehaverens udtagelse af varer og momspligtige ydelser til privat forbrug skal fremgå af virksomhedens momsregnskab. Det samme gælder varer og momspligtige ydelser, der anvendes til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, eller til formål som nævnt i § 16 stk. 3 (repræsentation, gaver mv.).
Levnedsmidler
Virksomheder, der efter deres karakter (fx detailhandel med levnedsmidler eller andre daglige forbrugsvarer) ikke har praktisk mulighed for at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug af varer og momspligtige ydelser, kan indføre dette forbrug i momsregnskabet med en samlet postering for hver momsperiode. Beløbet kan regnes ud på grundlag af et skøn over, hvor meget man har forbrugt i den pågældende periode. Beløbet kan også regnes ud på grundlag af et skøn over årsforbruget. Ligningsrådets årligt fastsatte mindstesatser vedrørende forbrug af egne varer m.m. kan normalt anvendes som vejledende udgangspunkt ved en sådan momsberegning. Landbrugsvirksomheder, der udtager kød fra bedriften til eget forbrug (herunder kost til folkehold), skal notere dette i momsregnskabet, jf. bekendtgørelse nr. 90 af 18. februar 1988 § 3.
I.4.1.6 Investeringsgoder
Hvis der sker ændring af virksomhedens fradragsret for investeringsgoder, skal der ske regulering af købsmomsen i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 75 af 26. februar 1985.
Regnskabet i virksomheder, der ikke har fuld fradragsret for momsen på investeringsgoder, skal derfor indeholde sådanne oplysninger, at det kan danne grundlag for Told*Skats kontrol med, at regulering i påkommende tilfælde finder sted.
Virksomheder, der driver såvel registreringspligtig som ikke registreringspligtig virksomhed, eller som anvender investeringsgoder til formål, der ikke er fradragsret for, skal føre en særlig konto, der benævnes investeringsgoder, eller føre en særlig opgørelse over disse.
På kontoen eller opgørelsen indføres for hvert investeringsgode anskaffelsesbeløbet uden moms, det ved anskaffelsen betalte momsbeløb samt det momsbeløb, som virksomheden ved anskaffelsen kan medregne til købsmomsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 645 af 20. oktober 1988. På kontoen eller opgørelsen føres endvidere de reguleringer, som foretages efter reglerne i bekendtgørelse nr. 75 af 26. februar 1985. Se i øvrigt H.4.1.
Virksomheder, der i henhold til § 4, stk. 1, i sidstnævnte bekendtgørelse overtager en reguleringsforpligtelse for momsen på et investeringsgode, skal på den nævnte konto eller opgørelse føre det momsbeløb, for hvilket virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelsen, samt de reguleringer, som virksomheden foretager. Nævnte § 4, stk. 1, omhandler overdragelse af fast ejendom samt overdragelse af driftsmidler, der sker i forbindelse med overdragelse af virksomheden eller en del af denne, jf. § 12 stk. 5.
Regnskabet skal være tilrettelagt således, at Told*Skat kan sammenholde posteringerne på den omtalte konto eller opgørelse med virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.
I.4.2 Dokumentation for købsmoms
§ 18, stk. 4
Registrerede virksomheder skal til dokumentation for købsmoms vedrørende indenlandske køb kunne fremlægge fakturaer eller afregningsbilag, der opfylder forskrifterne i § 17. For varer, der indføres fra steder uden for EF, skal dokumentationen bestå af de meddelelser, som virksomheden har modtaget fra Told*Skat om størrelsen af den moms, som påhviler varen ved indførslen. Ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EF-lande skal der fremlægges fakturaer over købet, indeholdende såvel leverandørens som modtagerens momsnumre. Virksomheder, der er registreret efter toldloven, modtager fra Told*Skat en månedlig importspecifikation, hvoraf momsbeløbet fremgår. Virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, anvender som dokumentation for momsen på importerede varer enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser fra Told*Skat. Denne dokumentation kan også anvendes af virksomheder, der er registreret efter toldloven.
Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen.
Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssig fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen.
Dette begrundes dels i kontrolmæssige hensyn, dels i at godkendelse af en købekontrakt eller slutseddel som gyldig faktura i relation til momslovens bestemmelser ville få den for erhvervslivet uønskede virkning, at den pågældende leverance skulle medregnes til leverandørens momspligtige omsætning på tidspunktet for udstedelsen af købekontrakten eller slutsedlen, jf. § 13, stk. 2.
Fakturaer på højst 200 kr., der er udstedt af detailhandlere eller andre virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse.
Vedrørende fakturaer for udbedring af forsikringsskader er det i departemensafgørelserne Dep.273 og Dep.167 fastsat, at automobilreparatører til forsikringsselskaber skal udstede en faktura på det fulde reparationsbeløb med tillæg af moms og med oplysning om et eventuelt modtaget selvrisikobeløb. Den udstedte faktura vil af forsikringstageren kunne fremlægges til dokumentation for købsmomsen på betingelse af, at det af fakturaen fremgår, at reparationen er udført med den skadelidtes virksomhed som modtager.
I.4.2.1 Køb hos registrerede virksomheder i andre EF-lande
Virksomheder, der køber varer hos registrerede virksomheder i andre EF-lande, skal i regnskabet anføre værdien af varer, der er købt i den pågældende momsperiode.
Tilsvarende gælder virksomheder, der køber transportydelser hos registrerede virksomheder i andre EF-lande.
På grundlag heraf skal virksomheden beregne 25 % moms.
På momsangivelsen anføres det samlede momsbeløb vedrørende varer og transportydelser, der er købt i andre EF-lande i momsperioden, og sammenlægges med virksomhedens salgsmoms.
Derudover skal der for hver periode på momsangivelsen anføres varernes værdi ekskl. moms i rubrik "A - værdien uden moms af varer købt i andre EF-lande". Regnskabet med køb af varer og transportydelser i andre EF-lande skal føres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af momsen af køb af varer og transportydelser i andre EF-lande samt kontrollen med de oplysninger, der skal angives på momsangivelsen.
Virksomheden kan samtidig fratrække et tilsvarende EF-momsbeløb på momsangivelsen, forudsat at der er fuld fradragsret for varekøbet. Det beregnede momsbeløb af EF-varekøb behandles således på samme måde, som momsen af varekøb foretaget her i landet. Har virksomheden kun delvis fradragsret, kan kun den del, som virksomheden har fradragsret for, fratrækkes. Virksomheder, der kun er registreret for køb i andre EF-lande har ikke fradragsret for det beregnede momsbeløb. Se i øvrigt afsnit H.
I.4.3 Ministerbemyndigelser
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regnskabsbestemmelser for de registrerede virksomheders regnskabsføring.
Ikke registrerede virksomheder er ikke pålagt regnskabspligt efter momsloven. Virksomheder, der er momsfritaget i henhold til § 4 stk. 1, fordi deres årlige omsætning er under 10.000 kr., skal imidlertid opbevare deres regnskabsmateriale i 5 år, jf. § 19 stk. 1, for at kunne dokumentere, at deres årlige omsætning af varer og momspligtige ydelser ikke overstiger 10.000 kr.
Der er fastsat detaljerede bestemmelser for de registrerede virksomheders regnskabsføring i bekendtgørelse nr. 647 af 20. oktober 1988.
I.5 Opbevaringspligt og lageropgørelse
I.5.1 Opbevaringspligt
§ 19
Her fastsættes de nærmere bestemmelser om opbevaring af regnskabsmaterialet samt om, at registrerede virksomheder skal optælle varelageret én gang årligt og beregne lagerets værdi. Opgørelsen kan foretages samtidig med virksomhedens almindelige statusopgørelse.
I.2 Faktureringsbestemmelser
I.2.1 Generelt
Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede faktura over leverancer af varer og momspligtige ydelser, dog med den væsentlige undtagelse, at pligten ikke gælder for salg til private forbrugere. Sidstnævnte undtagelse finder dog ikke anvendelse ved salg af nye transportmidler og fjernsalg til private i andre EF-lande.
Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandørvirksomheden og for det andet udgøre dokumentation for købsmomsen hos modtagervirksomheden.
I.2.2 Faktureringspligten
§ 19, stk. 1
Der er opbevaringspligt for regnskabsmaterialet i 5 år efter regnskabsårets udgang. Dette svarer til det krav om opbevaring af regnskabsmaterialet, der stilles til bogføringspligtige virksomheder, jf. bogføringslovens § 2, stk. 2. (Lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986, samt bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990).
Registrerede virksomheder samt virksomheder, der i henhold til § 4, stk. 1 og 3, er fritaget for at betale moms dvs. virksomheder med en omsætning, som ikke overstiger 10.000 kr. årligt samt virksomheder, hvis erhvervelse i andre EF-lande ikke overstiger 80.000 kr., skal opbevare deres forretningsregnskaber herunder varekøbs- og varesalgsbøger, salgskladder, kontokort, journaler, samt regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale herunder bestillingsbøger, indkøbsfakturaer, afregningsbilag, kopier af salgsfakturaer, regninger, notaer, fabrikationssedler, kassestrimler, lageroptællingslister, i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, jf. Dep.776. Opbevaringspligten berører således både virksomheder, der er registreret for EF-erhvervelser, og virksomheder, der på grund af bundgrænsen vedrørende EF-erhvervelse er fritaget for registrering.
Opbevaringspligten består, selv om virksomheden afmeldes fra registrering, jf. Dep.958.
Selv om virksomhederne ikke har pligt til at anvende fx følgesedler, arbejdskort o.l. skal sådanne, såfremt de udarbejdes, opbevares sammen med det øvrige regnskabsmateriale i 5 år.
I.5.1.1 Edb-opbevaring og andre særregler
I modsætning til tidligere kan regnskabsmateriale fra 1. september 1990 opbevares på mikrofilm, elektronisk medie eller anden lignende måde. Det behøver således ikke at foreligge i klarskrift, blot det kan udskrives. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og mulighed for opbevaring på edb-medier mv. gælder følgende undtagelser
- den almindelige systembeskrivelse af edb-systemet skal kun opbevares i et år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Beskrivelsen af automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af regnskabsmaterialet skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares i klarskrift.
- eksterne grundbilag, der mikrofilmes mv., skal opbevares i mindst ét år efter underskrivelsen af årsregnskabet.
- told- og skatteregionen kan meddele detailhandelsvirksomheder dispensation fra bestemmelserne om 5 års opbevaringspligt for kassestrimler, således at disse kun kræves opbevaret i 1 år efter udgangen af vedkommende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at der er tale om virksomheder med en intern arbejdsdeling, og at virksomhedens interne kontrolforanstaltninger skønnes at sikre en betryggende registrering af kontantsalget, således at en egentlig kontrol af kassestrimler skønnes at være unødvendig for at kontrollere virksomhedernes omsætning.
Regnskabsmaterialet skal som hovedregel opbevares på det forretningssted her i landet, hvor virksomheden er registreret, jf. Dep.571.
Hvis regnskabsmaterialet efter regionens anmodning med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på registreringsadressen, og de dermed forbundne udgifter afholdes af virksomheden, kan materialet dog opbevares andre steder her i landet end på registreringsadressen.
Der stilles heller ikke krav om, at regnskabsmaterialet mv. fra samtlige under en fællesregistrering hørende virksomheder opbevares på fællesafregningsadressen. Det vil være tilstrækkeligt, at materialet på told- og skatteregionens begæring med kort varsel kan være tilgængeligt for kontrollen på fællesafregningsadressen.
I.5.2 Lageropgørelse
Registrerede virksomheder skal én gang hvert år foretage en opgørelse af lagerets værdi på grundlag af en optælling af det foreliggende lager. Opgørelsen kan foretages på et af virksomheden selv valgt tidspunkt, der normalt vil være tidspunktet for virksomhedens almindelige statusopgørelse.
Den opgørelse, der anvendes til skattemæssige formål, kan også anvendes ved nævnte lageropgørelse. Der kan i denne forbindelse henvises til lovbekendtgørelse nr. 870 af 22. oktober 1992 om skattemæssig opgørelse af varelagre mv.
Varelageropgørelsen skal ikke indsendes til Told*Skat, men opbevares i 5 år ligesom virksomhedens øvrige regnskabsmateriale.
Afsnit I - Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
I.1 Indledning
I.1 Indledning
I.2 Faktureringsbestemmelser
I.2.1 Generelt
I.2.2 Faktureringspligten
I.2.3 Faktureringstidspunkt
I.2.4 Fakturanummer og dato
I.2.5 Kreditnota, prisafslag og efterbetaling
I.2.6 Afregningsbilag
I.2.7 Byttehandel
I.2.8 Opbevaring af fakturakopier mv.
I.2.9 Fakturaens indhold
I.2.10 Transportydelser, torvesalg mv.
I.2.11 Salg til private
I.2.12 Forbud mod at fakturere moms
I.2.13 Uretmæssigt opkrævede momsbeløb
I.2.14 Prisangivelser
I.3 Listesystemet
I.3.1 Gebyr
I.4 Regnskabsbestemmelser
I.4.1 Regnskabskravene
I.4.2 Dokumentation for købsmoms
I.4.3 Ministerbemyndigelser
I.5 Opbevaringspligt og lageropgørelse
I.5.1 Opbevaringspligt
I.5.2 Lageropgørelse