MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT F - MOMSPLIGTIG VÆRDI

§§ 7-10

Ved momspligtig værdi forstås beskatningsgrundlaget eller den værdi, der skal lægges til grund ved beregning af moms af en leverance eller af en anden transaktion, som medfører momspligt, fx udtagelse af varer fra virksomhedens lager til indehaverens private brug eller varer, som erhverves fra andre EF-lande.

F.1 Leverancer mod betaling i penge

§ 7, stk. 2, litra c

I den momspligtige værdi skal medregnes tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og momspligtige ydelser.

Bestemmelsen har til formål at sikre en momsmæssig ligestilling mellem virksomheder, der opkræver engangsbeløb ved påbegyndelsen af løbende leverancer, og virksomheder, der ikke opkræver sådanne engangsbeløb, men som til gengæld må opkræve en tilsvarende højere betaling for de løbende leverancer.

Bestemmelsen har endvidere til formål at sikre, at virksomhedens etableringsomkostninger mv. eller dele heraf ikke holdes uden for den momspligtige værdi ved opkrævning af engangsbeløb hos aftagerne til dækning af disse omkostninger, hvorved virksomheden i realiteten ville kunne undgå momsbelastning.

Engangsbeløb

Opkrævning af engangsbeløb som betingelse for leverancer af varer og momspligtige ydelser foretages især af virksomheder inden for el-, gas-, vand- og varmeforsyning og af telefonselskaber.

Endvidere opkræves ofte engangsbeløb ved udlejning af bådeplads og ved udlejning eller leasing af driftsmidler.

Engangsbeløb, der skal medregnes til den momspligtige værdi, omfatter fx tilslutnings- og oprettelsesafgifter, indskudsbeløb og depositum. Beløbene medregnes, selv om disse alene er indbetalt (midlertidigt) som sikkerhed for købers forpligtelser. I det omfang, sådanne momsberigtigede beløb senere tilbagebetales, fx ved ophør af lejemål, kan der dog foretages regulering af virksomhedens momspligtige omsætning. Se også F.1.1.1.

Ved gennemførelse af afdragsordninger for tilslutnings- og oprettelsesafgifter mv. medregnes såvel afdrag som renter i den momspligtige værdi, jf. Mn.440.

Se også Mn.266, hvor en sparekasse for et vandværksinteressentskab opkræver hver enkelt interessents andel af det samlede afdrags- og rentebeløb på et lån, som vandværket har optaget til dækning af visse anlægsudgifter.

Deposita

Deposita, der indbetales af en virksomheds kunder som sikkerhed for betaling for fremtidige leverancer, skal ikke medregnes til den momspligtige værdi, såfremt beløbet indsættes i et pengeinstitut på en spærret konto i kundens navn, og virksomheden ikke derved opnår indtægter. Se også F.1.1.4.

Indskud i andelsselskaber

Forbrugernes indskud af kapital i andelsselskaber som erstatning for tilslutningsafgifter, deposita mv., skal ikke medregnes i den momspligtige værdi for leverancer til forbrugerne, når der udstedes andelsbreve, der forrentes og/eller tilbagebetales ved forbrugerens udtrædelse af selskabet, evt. efter udløbet af en vis uopsigelighedsperiode. Dette gælder, selv om leverancer fra selskabet er betinget af indskydelse af sådanne kapitalbeløb. Såfremt den indskudte kapital derimod ikke tilbagebetales, skal beløbet medregnes i den momspligtige værdi. Se også Højesterets dom af 13. december 1976.

I tilfælde, hvor egentlig indskudskapital, som selskabet betinger sig for at levere varer og momspligtige ydelser, herefter ikke kan kræves medregnet i den momspligtige værdi, må der foretages en vurdering af, om dette påvirker værdien for de løbende leverancer i en sådan grad, at værdien med hjemmel i § 9 om interessefællesskab bør forhøjes.

Se også Mn.1016, hvor en campingplads organiseret som andelsselskab, ikke skulle betale moms af indskud i form af andelskapital, der indbetales til selskabet af andelshaverne, selv om indskuddet er en betingelse for at opnå løbende brugsret til en campingplads. I stedet skal § 9, stk. 1, bringes i anvendelse ved fastsættelse af den momspligtige årlige lejeværdi for campingpladserne som følge af det økonomiske interessefællesskab mellem leverandøren (selskabet) og modtageren (andelshaveren) af de momspligtige ydelser.

Der henvises i øvrigt til F.5.

F.1.2.4 Provision mv.

§ 7, stk. 2, litra d

I den momspligtige værdi skal medregnes agentprovision o.l. samt auktionssalær.

Herefter skal virksomhedens omkostninger vedrørende salget medregnes i den momspligtige værdi. Det gælder bl.a.

- provision til agenter mv., som har medvirket ved salget,

- auktionssalær, såvel køber- som sælgersalær,

- reklameomkostninger,

- betaling for udnyttelse af patentrettigheder og opfindelser, jf. Mn.473,

- anvisningsprovision, som hoteller mfl. yder til udlejningsbureauer, turistbureauer, rejsebureauer mfl., og som anvendes i tilfælde, hvor gæsten betaler opholdet direkte til hotellet, og hvor hotellet efterfølgende sender provisionen til bureauet, jf. Mn.848 og Mn.1056, samt

- kommission, som hoteller yder til rejsebureauer m. fl., og som anvendes i tilfælde, hvor gæsten køber sit hotelophold gennem rejsebureauet, og bureauet selv tilbageholder provision, jf. Mn.848.

Se tillige Mn.595 og Mn.598 vedrørende formidling af feriehusudlejning.

Momsfri provision

Provision skal dog ikke medregnes i den momspligtige værdi, hvis der er tale om mellemhandlerprovision, som hoteller yder til rejsebureauer mfl., og som anvendes i tilfælde, hvor bureauet aftager et bestemt antal værelser til faste (netto)priser, dvs. hvor bureauet køber dispositionsretten til værelserne, jf. Mn.848.

Provision, der i visse tilfælde betegnes som rabatter o.l., skal også medregnes i den momspligtige værdi. Det gælder bl.a.

- rabat til varelotterier, jf. Mn.28,

- rabat til kontoringe og rabatforeninger, jf. Mn.396 og Østre Landsrets dom af 8. december 1976, samt

- rabat ("værtinderabat"), som en virksomhed, der sælger varer ved sammenkomster i private hjem, yder værtinden af det samlede salgsbeløb til gæsterne, og som fradrages i prisen for de varer, som værtinden køber til eget brug, jf. Mn.359.

F.1.2.5 Rabatter

§ 7, stk. 2, litra e

Betingede rabatter

I den momspligtige værdi skal medregnes kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen).

Der skal således beregnes moms af den fulde salgspris uden fradrag af betingede rabatter, bonus- og dividendebeløb o.l.

Selv om en betinget rabat senere bliver effektiv, kan der ikke ske tilsvarende reduktion i den momspligtige værdi. Såfremt rabatten vedrører leverancer til registrerede virksomheder, kan der dog på visse betingelser foretages regulering af den momspligtige omsætning, jf.

§ 7, stk. 2, litra f

I den momspligtige værdi skal medregnes afbetalingstillæg, finansieringstillæg o.l.

Der skal således beregnes moms af de forskellige tillæg i forbindelse med finansiering, som en leverandør afkræver kunden ved salg af varer og momspligtige ydelser på afbetaling eller ved kreditgivning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 7, stk. 3, hvorefter almindelige kreditrenter på visse betingelser kan holdes uden for den momspligtige værdi. Se derfor også F.1.3.

Momspligtige tillæg

Som eksempler på tillæg, der skal medregnes i værdien, kan nævnes

- gebyr for notering af panthaverdeklarationer på motorkøretøjsforsikringer, der opkræves ved afbetalingshandel med motorkøretøjer, jf. Mn.74,

- kautionsforsikringspræmie, som en autoforhandler beregner sig over for køberen af et motorkøretøj for at kautionere for dennes lån til finansiering af købet, jf. Mn.344,

- kontogebyrer, som fx stormagasiner afkræver kunder med løbende konto, jf. Mn.148,

- ratetillæg, som opføres på en købekontrakt som en fast procent af restkøbesummen, og som kun skal betales i det omfang, køberen ikke overholder kontraktens betalingsbetingelser. (Der vil kunne ske momsmæssig regulering i det omfang, beløbet godskrives kunden). Se også Mn.361.

- tillægsafgifter mv., som fx forsyningsvirksomheder afkræver forbrugerne ved for sen betaling, jf. Mn.209.

F.1.2.7 Serveringsafgift

§ 7, stk. 2, litra g

I den momspligtige værdi skal medregnes serveringsafgift, der ikke er indbefattet i prisen, med et beløb, der svarer til sædvanlig serveringsafgift.

Drikkepenge, der ydes til serveringspersonale udover den serveringsafgift, der er indkalkuleret i den almindelige salgspris (det samlede regningsbeløb), skal ikke medregnes i den momspligtige værdi.

Serveringsafgift vedrørende salg af tobaksvarer i restaurationer mv. skal medregnes i den momspligtige værdi, jf. Dep.270.

F.1.3 Renter

§ 7, stk. 3

Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, kan holdes uden for den momspligtige værdi på betingelse af, at det af købekontrakten eller bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger. Det er ikke tilstrækkeligt, at det ved hjælp af oplysninger fra fx købekontrakten er muligt at beregne, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger.

Oplysning om rentebeløbets størrelse kan dog undlades, hvis det af en rentetabel, som udleveres til køberen, fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger, jf. Mn.399. Ved rentetabeller forstås i denne forbindelse tabeller, hvor renteydelsen er angivet periode for periode, fx i procent af det samlede rentebeløb. Finansieringstabeller eller "generelle rentetabeller" over forskellige afviklingsformer, som er udarbejdet af visse foreninger, opfylder derimod ikke betingelsen for, at renterne kan holdes uden for den momspligtige værdi.

Momsfri renter

Som eksempler på renteberegningsmetoder, der opfylder betingelserne for at holde rentebeløbet uden for den momspligtige værdi, kan nævnes

- afbetalingshandel, hvor den solgte genstand forbliver sælgerens ejendom, indtil den fulde købspris inkl. rentetillæg er betalt. Rentetillægget opgøres månedligt (og størrelsen kendes således ikke ved handelens indgåelse) og beregnes som en procentandel af den pågældende måneds ultimosaldo.

Af bilagene vedrørende de enkelte indbetalinger fremgår det ikke, hvor stor en del af det indbetalte beløb, der er renter, men virksomheden fremsender hvert kvartal kontoudtog, hvori bl.a. indbetalinger, renter og afdrag er specificeret. Se også Mn.400.

- tillæg, som fx fjernvarmeselskaber beregner sig i form af renter og gebyrer ved for sen indbetaling, og som beregnes efter antal dage fra sidste rettidige indbetalingsdag og indtil betalingsdagen på grundlag af en årlig rentesats, eller som en bestemt procent pr. påbegyndt måned efter sidste rettidige indbetalingsdag.

Hvis tillægget beregnes med en vis procent pr. påbegyndt måned, men således at der opkræves et minimumsgebyr, skal dette minimumsgebyr medregnes i det beløb, hvoraf momsen beregnes, mens den eventuelt overskydende del af tillægget kan holdes uden for momsberegningen. Størrelsen af det tillæg, hvoraf der ikke beregnes moms, skal anføres særskilt på de pågældende regninger mv. Se også Mn.315.

- ved salg af varer på afbetaling tillægger en virksomhed restkøbesummen et rentebeløb, der er beregnet som 1,3% pr. måned af den til enhver tid skyldige restgæld. Restkøbesummen og rentetillægget afdrages herefter med lige store månedlige rater. I virksomhedens ordrebekræftelse er rentebeløbet anført med et samlet beløb, men det er tillige angivet, hvor meget rentetillægget afdrages med pr. måned. Se også Mn.382.

Momspligtige renter

Som eksempel på rentetillæg og renteberegningsmetoder, der ikke opfylder betingelserne for, at rentebeløbet kan holdes uden for den momspligtige værdi, kan nævnes

- Mn.226, hvor en virksomhed ved salg på afbetaling opkræver et rentetillæg, der opføres særskilt i købekontrakterne og udgør en vis procent af det skyldige beløb efter fradrag af udbetalingen. Dette restbeløb tillagt rentebeløbet afdrages i et antal lige store månedlige rater,

- Mn.1037, hvor en entreprenørvirksomhed ifølge kontrakt udfører en samlet entreprise (inkl. finansieringsomkostninger og tilslutningsafgifter) for et fast beløb inkl. moms,

- "rentetillæg" vedrørende varer, der har været udlejet, og som senere sælges til lejeren på vilkår, hvorefter salgsprisen fastsættes til den almindelige salgspris for den pågældende vare med fradrag af den betalte leje, dog således at der i den betalte leje fradrages "rentetillæg" vedrørende lejeperioden. (tillægget kan ikke momsmæssigt anses for almindelige kreditrenter),

- afbetalingshandel, hvor en virksomhed tillægger restkøbesummen et rentebeløb. Det omhandlede rentebeløb - der beregnes af den til enhver tid skyldige restgæld - opføres i købekontrakten med et samlet beløb, som tillægges restkøbesummen, der herefter sammen med oprettelsesgebyret afvikles med lige store månedlige rater. Rentebeløbet og den månedlige ydelse beregnes ved opslag i en finansieringstabel.

Rentesatsen og størrelsen af de enkelte rater er anført i købekontrakten, men det fremgår hverken af købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger, jf. Mn.343. Se også Mn.71.

F.1.4 Udlæg

Beløb som en virksomhed modtager fra kunder som tilbagebetaling af omkostninger (udlæg), der er afholdt i kundens navn og for kundens regning, kan i visse tilfælde holdes uden for den momspligtige værdi for de af virksomheden præsterede ydelser for kunden.

Betingelser

Det er dog en forudsætning, at det ikke drejer sig om udlæg, der efter de almindelige regler skal medregnes til den momspligtige værdi som en normal omkostning for virksomheden ved udførelse af momspligtige ydelser for kunden.

Det er endvidere en betingelse for at holde udlæg uden for den momspligtige værdi, at

- der ikke beregnes avance af udlæggene,

- der udstedes en særlig udlægsopgørelse til kunden vedrørende udlæggene (kan specificeres særskilt som udlæg i fakturaen vedrørende de momspligtige leverancer), og

- de originale udgiftsbilag videresendes til kunden.

Der skal i øvrigt kunne redegøres for udgifter og indtægter vedrørende de omhandlede udlæg.

Virksomheden har ikke fradragsret vedrørende udgifter til indkøb, der behandles som udlæg for kunden.

Eventuel anvendelse af udlægsreglerne i overensstemmelse med de fastsatte betingelser har således kun reel momsmæssig betydning i de tilfælde,

- hvor kunden ikke har fuld fradragsret, og

- hvor det samtidig drejer sig om udlæg for indkøbte ydelser, hvoraf der ikke er beregnet moms (fx persontransport), eller for hvilke virksomheden efter § 16, stk. 3, ikke har fradragsret (fx hotelophold).

Momsfri udlæg

Som eksempler på udlæg, der på de nævnte betingelser kan holdes uden for den momspligtige værdi, kan nævnes

- udlæg til syns- og skønsmænd samt honorering af sagkyndige vidner, jf. Mn.520,

- udlæg til reproduktioner, modeller, fotografier mv., jf. Mn.678 og Mn.1014,

- udlæg for kautionsforsikringspræmie i forbindelse med bobehandling, når præmieudgiften debiteres boets konto og ikke indgår i advokatens salær, jf. Mn.1123,

- udlæg for offentlige attester og stempelafgift, jf. Mn.183 og Mn.637,

- udlæg for nummerplader i forbindelse med reparation af motorkøretøjer. (Kundens navn kan på originalbilaget eventuelt erstattes med motorkøretøjets registreringsnummer). Betaling for nummerplader ved salg af motorkøretøjer kan derimod ikke holdes uden for den momspligtige værdi, jf. Mn.342 og Mn.1017.

- udlæg for stempelafgift for stempling af slutsedler og købekontrakter ved salg af motorkøretøjer. (Der kan ses bort fra det generelle krav om, at der skal foreligge originale udgiftsbilag).

- udlæg til synsgebyr i forbindelse med reparation af motorkøretøjer, når udgiften principielt afholdes i kundens navn. (Der kan ses bort fra den almindeligt gældende regel om, at det originale udgiftsbilag skal vedlægges udlægsopgørelsen). En forhandlers opkrævning af synsgebyr ved salg af motorkøretøjer i indregistreret stand kan derimod ikke holdes uden for den momspligtige værdi.

- udlæg til musik, som hoteller, restaurationer, forsamlingshuse eller lignende skaffer efter anmodning fra en gæst, og som refunderes af gæsten. Vederlag for musik, som hoteller leverer ved ansat persoale eller ved personer, der er engageret af hotellerne mfl., kan derimod ikke holdes uden for den momspligtige værdi, jf. Mn.856 og Mn.1014.

F.1.4.1 Portoudlæg i edb-bureauer mfl.

Edb-bureauer, der i tilslutning til udførelse af forskellige edb-opgaver for kunder også sørger for aflevering af edb-udskrevet materiale (meddelelser, girokort, rykkere o.l.) til postbesørgelse på kundernes vegne, kan holde sådanne portoudgifter, der typisk udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger, uden for den momspligtige værdi på betingelse af, at

Betingelser

- portobeløbene viderefaktureres uden avance,

- evt. rabat fra postvæsenet, fx i forbindelse med anvendelse af PP-mærke, direkte godskrives kunderne, samt

- der sker særskilt sammentælling af portobeløb ved fakturering af de samlede ydelser.

Øvrige brancher

Duplikerings-, adresserings- og kuverteringsbureauer, hvor tilsvarende forhold gør sig gældende, kan på de samme betingelser som edb-bureauer holde de pågældende portoudgifter uden for den momspligtige værdi, jf. Mn.761.

Pengeinstitutsektoren kan - på nærmere fastsatte betingelser - også anvende udlægsreglerne samt en rabatsats på 5% af portoen ved udlæg for porto ved udsendelse af kundemeddelelser, jf. TSS.1322.

I andre tilfælde skal portoudgifter medregnes i den momspligtige værdi.

F.1.4.2 Portoudlæg i postordrevirksomheder

Postordrevirksomheder kan anvende udlægsreglerne for postvæsenets pakke- og brevporto, såfremt opnåede rabatter fuldt ud godskrives kunden, jf. Mn.1306.

Der er i den forbindelse fastsat følgende betingelser for at anvende udlægsreglerne:Betingelser

- virksomheden skal i reklamer og i fakturaer, følgesedler mv. til private forbrugere tydeligt tilkendegive, at der udover selve varens pris opkræves et beløb til dækning af ekspeditionsomkostninger, forsendelsesporto mv. Angivelsen af disse tillæg til vareprisen skal ske uden angivelse af, at beløbet indeholder moms.

Hvis forsendelsesporto angives særskilt, skal det angivne beløb være lig med virksomhedens faktiske portoudgift, dvs. efter fradrag af eventuelle rabatter og årsbonus.

- virksomheden skal tilrettelægge sit regnskab således, at der kan gøres rede for de udgifter til pakke- og brevporto, der vedrører postordresalget, og som ønskes behandlet efter udlægsreglerne samt for eventuelle rabatter og årsbonus fra postvæsenet. Det skal fremgå, at eventuelle rabatter og årsbonus fra postvæsenet gives videre til kunderne. Hvis virksomheden har udlæg for opkrævningsporto, skal der også gøres rede herfor.

- opgørelsen af den momspligtige værdi for postordresalget kan herefter ske på grundlag af den samlede betaling fra kunden (indbefattet tillæg for forsendelsesomkostninger mv.) med fradrag af nettoportoudgiften til postvæsenet, dvs. efter fradrag af eventuelle rabatter og årsbonus.

F.1.4.3 Rejseudlæg mv.

Rådgivningsvirksomheder mfl., fx advokater, arkitekter, ingeniører, revisorer og konsulenter, kan holde rejseudlæg, dvs. udgifter til rejse, ophold og fortæring mv. uden for den momspligtige værdi på betingelse af, at

Betingelser

- der ikke beregnes avance af disse udlæg,

- der udstedes en særlig udlægsopgørelse til kunden vedrørende udlæggene, og

- de originale bilag videresendes til kunden, jf. Mn.605 og Mn.1014.

Der er således ikke muligt at holde godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel i klientens tjeneste uden for den momspligtige værdi, selv om godtgørelsen faktureres særskilt, og selv om den af staten anvendte takst for befordringsgodtgørelse anvendes, jf. Mn.677.

De fastsatte regler omfatter ikke sådanne udgifter, som en virksomhed efter kollektive overenskomster skal godtgøre sine medarbejdere i anledning af disses rejser i virksomhedens tjeneste. Sådanne udgifter (time- og dagpenge, udstationeringsgodtgørelse, udepenge, godtgørelse til medarbejderen for benyttelse af eget befordringsmiddel i arbejdsgiverens tjeneste mv.) skal medregnes i den momspligtige værdi, selv om virksomheden debiterer klienten særskilt herfor, jf. Mn.678. og Mn.1014

F.1.4.4 Transportvirksomheders udlæg

Transportvirksomheders betaling for den af andre virksomheder, fx DSB, udførte transport og af- og pålæsning i forbindelse med transporten, kan på de sædvanlige betingelser holdes uden for den momspligtige værdi som et udlæg for kunden.

Lossepladsafgift kan ligeledes betragtes som udlæg for kunden, såfremt aftalen med kunden kun omfatter selve kørslen til lossepladsen. Hvis aftalen med kunden derimod er en aftale om bortskaffelse af affald, fx fjernelse af dagrenovation, er lossepladsafgiften en omkostning for transportvirksomheden, der skal medregnes i den momspligtige værdi.

Udgifter i forbindelse med færgeoverfarter kan ikke betragtes som udlæg for kunden, men skal indgå i den momspligtige værdi for transporten. Se også Mn.357.

F.1.5 Tilskud

Generelt

Tilskud, der kan anses for vederlag eller en del af vederlaget for varer og momspligtige ydelser, skal medregnes i den momspligtige værdi. Se Mn.107, som omhandler tilskud fra sygekasser mv. ved salg af bandager, briller, kontaktlinser mv.

Registrerede virksomheder skal således betale moms af tilskud, som kan anses for direkte eller indirekte betaling for varer og momspligtige ydelser, som virksomheden leverer.

Det vil bl.a. sige, at der normalt skal betales moms af tilskud, som en virksomhed modtager fra den samme kreds af personer, som får leveret varer og momspligtige ydelser af virksomheden. Se Mn.551, hvor et bogtrykkeri modtager tilskud fra en kommune i forbindelse med fremstilling af en lokal vejviser. Kommunen får bl.a. stillet plads i vejviseren til rådighed og får leveret et antal eksemplarer.

På samme måde skal der betales moms af tilskud, som en kommune yder til dækning af underskud i kommunale forsyningsvirksomheder, såsom fjernvarmeværker, vandværker og renovationsvæsen, der betjener kommunens indbyggere, samt af tilsvarende kommunale tilskud til private forsyningsvirksomheder, herunder tilskud til dækning af forskellige anlægsomkostninger, idet sådanne tilskud indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, der nyder godt af leverancerne. Se herom i Mn.976, Mn.980 og Mn.983.

Der skal ligeledes normalt betales moms af tilskud til nedbringelse af priserne for varer og momspligtige ydelser, når dette direkte eller indirekte kommer tilskudsyderne til gode.

Gave/modydelse

Tilskud, der har karakter af gaver, skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, selv om sådanne tilskud kan påvirke prisen for varer og momspligtige ydelser, der afsættes af registrerede virksomheder.

Det er dog en forudsætning, at virksomheden ikke præsterer modydelser af nogen art til tilskudsgiveren, hverken direkte eller indirekte, jf. Mn.961.

Som tilskud, der har karakter af gaver, anses bl.a. offentlige tilskud i form af generelle støtteordninger til erhvervsvirksomheder og institutioner, når der ikke herfor præsteres konkrete modydelser. Se således Mn.900 om tilskud til en kunstforening.

Der kan normalt ikke foretages begrænsning af fradragsretten som følge af, at virksomheder modtager "momsfri" tilskud.

Det forhold, at registrerede virksomheder ikke skal beregne moms af modtagne tilskud, medfører ikke, at virksomhederne hos underleverandører kan indkøbe varer og momspligtige ydelser uden moms.

Til nærmere belysning af, hvorledes de nævnte hovedretningslinier er anvendt i konkrete tilfælde, henvises til eksemplerne i de følgende to afsnit.

F.1.5.1 Offentlige tilskud mv.

Smør til institutioner

Følgende tilskud skal medregnes til den momspligtige værdi

EF yder tilskud til nedsættelse af prisen for smør, som købes af institutioner eller samfund, der ikke arbejder med gevinst for øje, og for mælk og visse mejeriprodukter, som leveres til elever i skoler og børnehaver mv.

Tilskuddene ydes efter landbrugsministeriets bekendtgørelse om støtte til smør, der sælges til nedsat pris til institutioner mv., og Landbrugsministeriets bekendtgørelse om ydelse af støtte til mælk og visse mejeriprodukter til elever i skoler mv.

Tilskuddene udbetales direkte til leverandøren, som skal levere produkterne til en pris, der svarer til udsalgspris med fradrag af EF-støttebeløbet.

EF-tilskuddene skal medregnes til den momspligtige værdi, idet tilskuddene må anses for en del af vederlaget for den pågældende mælkeleverance (forbrugertilskud). Se Mn.908 og Dep.1075.

Egnsteater

En teatergruppe (egnsteater), der modtager driftstilskud fra den kommune, hvori teatergruppen er hjemmehørende, mod vederlagsfrit at opføre et (ikke nødvendigvis nærmere bestemt) antal forestillinger for kommunale institutioner og skoler mv., skal betale moms af den del af tilskuddet, der vedrører forestillingerne for kommunen. Principielt skal den momspligtige værdi opgøres som fremstillingsprisen, men det vil af praktiske grunde kunne tillades, at der ved forestillingerne betales moms af den almindelige salgspris for den omhandlede forestilling - også selv om denne pris er lavere end den faktiske fremstillingspris.

Vandværk

Tilskud, som en kommune yder et vandværk til etablering af et ringledningssystem for at sikre kommunens indbyggere en ligelig og stabil vandforsyning fra de private vandværker, der ligger i kommunen, skal medregnes i den momspligtige værdi, da tilskuddet må betragtes som en del af betalingen for vandleverancen, og fordi tilskuddet indirekte via skatterne betales af den samme kreds af personer, som nyder godt af leverancerne, jf. Mn.681.

Olie- og kemikalieopsamlingsdepoter

Tilskud til dækning af omkostningerne vedrørende drift af lokale olie- og kemikalieopsamlingssteder (og lossepladser), idet disse omkostninger anses for at indgå som en del af det kommunale renovationsvæsen.

Teknologiprojekter

Teknologirådet yder i henhold til loven om teknologisk service forskellige former for støtte til udførelse af projekter og arbejdsprogrammer samt til udførelse af effektivitetsfremmende konsulentvirksomhed. Der skal betales moms af projekttilskud, der - evt. gennem en projektledelse - ydes til registrerede virksomheder til udførelse af nærmere med rådet aftalte projekter, idet disse tilskud anses for betaling for virksomhedernes levering af konkrete projektydelser til staten, jf. Mn.658.

Momsfri tilskud

Følgende tilskud kan holdes uden for den momspligtige værdi

Mælk til foderbrug

EF yder tilskud til nedsættelse af prisen for skummetmælk og skummetmælkspulver til foderbrug i henhold til en bekendtgørelse fra Landbrugsministeriet.

De mejerivirksomheder, som ønsker at få støtte ved salg af skummetmælk, skal registreres hos De Danske Mejeriers Fællesorganisation. Støttebeløbet skal anvendes til nedsættelse af den pris, som købere af støtteberettiget skummetmælk til foderbrug betaler for mælken.

De tilskud/støttebeløb, som mejerivirksomhederne modtager, skal ikke medregnes til den momspligtige værdi, idet tilskuddet/støttebeløbet betragtes som et producenttilskud, der gives til en registreret virksomhed til nedsættelse af prisen.

Soldaterhjem

Tilskud til dækning af driftsunderskud i soldaterhjem skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, så længe der ikke stilles konkrete krav om modydelser.

Private færgeruter

Offentlige driftstilskud til privatdrevne færgeruter skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, hvis tilskuddene anvendes til nedsættelse af taksterne for gods, last- og personvogne. Det gælder, uanset om tilskuddene ydes som periodiske tilskud, hvis størrelse afhænger af driftsunderskuddet, eller som tilskud pr. enhed, der udregnes på grundlag af antallet af overførte enheder i en periode eller som faste tilskud, jf. Mn.470.

Avl af rapsfrø

Statstilskud til avl af rapsfrø og tilskud til nedsættelse af prisen på kunstgødning skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, jf. Mn.177.

Småskovsforeninger

Statstilskud til småskovsforeninger til delvis dækning af de ansatte konsulenters løn mv. skal ikke medregnes i den momspligtige værdi for den konsulentbistand, foreningerne yder til medlemmerne.

Teatre

Tilskud, som teatre og publikumsorganisationer modtager til nedsættelse af prisen på abonnementsordninger o.l. dels fra staten, dels fra den kommune, hvori den pågældende abonnent bor, skal ikke medregnes i den momspligtige værdi, jf. Mn.278 og DfT.1132

Koncerter

Tilskud, der ydes af en kommune i form af rabatkuponer til koncerter, skal heller ikke medregnes til den momspligtige værdi hos musikarrangøren, jf. Mn.1087.

Elselskab

Et privat elselskab, der modtager et amtskommunalt tilskud til nedlæggelse af et søkabel til elforsyningen af et øsamfund, skal ikke medregne dette tilskud i den momspligtige værdi, idet tilskuddet ikke kan anses for direkte eller indirekte at være betaling for en momspligtig ydelse, jf. Mn.680.

Modtagestationer for olie- og kemikalieaffald

Der skal indtil videre ikke betales moms af kommunale tilskud til dækning af omkostningerne ved etablering og drift af fælleskommunale (centrale) modtagestationer for olie- og kemikalieaffald. Opgørelsen af de enkelte kommuners bidrag (tilskud) til dækning af de nævnte omkostninger foretages normalt i forhold til befolkningstallet i de deltagende kommuner. Der er herved lagt vægt på, at disse modtagestationer hovedsagelig betjener registrerede virksomheder.

Erhvervsstøtte

Danmarks Erhvervsfond er etableret i medfør af lov nr. 145 af 21. april 1965, og fondens midler skal efter regler anvendes til støtte for eksporten og til fremme af erhvervenes effektivitet og konkurrenceevne.

Fonden yder således tilskud til bl.a. arbejdsmarkedets organisationer, erhvervsorganisationer og virksomhedsgrupper til hel eller delvis dækning af udgifter vedrørende

- konsulentvirksomhed til fremme af effektiviteten i erhvervslivet og til fremme af eksporten,

- produktivitetsfremmende foranstaltninger, fx deltagelse i og afholdelse af kurser og konferencer, og

- eksportfremmende foranstaltninger, fx gennemførelse af markedsundersøgelser, gennemførelse af udstillinger i udlandet, propaganda mv.

Der skal ikke betales moms af de omhandlede tilskud, idet de pågældende erhvervsorganisationer mfl. ikke præsterer nogen konkret modydelse til fonden (staten).

Produktudvikling

Efter lov om statstilskud til produktudvikling kan der ydes tilskud til produktudvikling i danske virksomheder. Tilskud gives fortrinsvis til videreudvikling og forbedring af eksisterende produkter, og der lægges vægt på, at den produktion, som udviklingsarbejdet forventes at resultere i, vil fremme beskæftigelse og eksport eller importkonkurrenceevne.

Tilskud gives til såvel enkeltvirksomheder som til grupper af virksomheder. Loven om statstilskud til produktudvikling administreres af Teknologistyrelsen.

Der skal ikke betales moms af de omhandlede tilskud, idet virksomhederne ikke præsterer en konkret modydelse til staten.

Samfundsønskelige produkter

Under en tilskudsordning kaldet "støtte til udvikling af Samfundsønskelige Produkter" (SP-ordningen) yder Teknologistyrelsen tilskud til erhvervsvirksomheder og godkendte teknologiske serviceinstitutter mfl. til udvikling af produktideer.

Ordningen har til formål at støtte udviklingen af produkter, som det ud fra en samfundsmæssig betragtning er ønskelig at få realiseret. Tilskud ydes kun til det punkt i udviklingsarbejdet, hvor den videre udvikling af det endelige produkt kan ske enten ved hjælp af andre støtteordninger eller for egne midler.

Der er ikke krav om offentliggørelse af projekternes resultater, men der fastsættes en tidsfrist, inden for hvilken støttemodtageren har eneretten til projektresultaterne og kan udnytte disse til at søge produktet færdigudviklet og påbegynde en produktion. Såfremt den fastsatte tidsfrist overskrides, uden at der er kommet en produktion i gang, tilfalder resultaterne Teknologirådet, som herefter har ret til at søge dem nyttiggjort hos andre.

Der skal ikke betales moms af tilskud, som Teknologistyrelsen yder efter SP-ordningen, idet der ikke leveres en konkret modydelse til staten for den opnåede støtte.

Forskning

Af andre afgørelser vedrørende tilskud til forskning kan nævnes Mn.401 og Mn.962, der er af generel karakter, samt Mn.905 vedrørende energiforskning og udviklingsarbejde til fremme af byggeeksporten.

Genanvendelse

Miljøstyrelsen yder følgende former for tilskud i henhold til lov om genanvendelse og begrænsning af affald og en til loven knyttet bekendtgørelse om tilskud til genanvendelse og mindre forurenende teknologi

a. Tilskud til udrednings-, udviklings-, formidlings- og informationsprojekter, der har til formål at fremme genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter eller at nedsætte miljøbelastningen væsentligt ved omstilling til mindre forurenende teknologi. Sådanne tilskud kan ydes til almennyttige og virksomhedsspecifikke projekter.

b. Tilskud til anlægsinvesteringer til produktionsformål.

c. Tilskud til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle affaldstyper.

For tilskud i henhold til punkt b og c er det bl.a. en betingelse, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at en investering, når tilskuddet er ydet, vil være rentabel eller hvile i sig selv på længere sigt.

Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at ordningen er trådt i kraft den 1. oktober 1984. Et råd nedsat af miljøministeren - Genanvendelsesrådet - træffer afgørelse i sager om tilskud. Rådet kan desuden på eget initiativ iværksætte almennyttige udrednings, udviklings-, formidlings- og informationsprojekter.

Det fremgår videre, at tilskud ydes til private og offentlige virksomheder samt til kommuner.

Tilskudsbeløbene skal ikke medregnes i tilskudsmodtagerens momspligtige omsætning, da Miljøstyrelsen ikke modtager en konkret modydelse for de ydede tilskud.

Der skal dog betales moms af tilskud til projekter og eventuelle informationskampagner, iværksat af Miljøstyrelsen og Genanvendelsesrådet, idet Miljøstyrelsen her må antages at modtage en konkret modydelse.

Indsamling af affald

Omkostninger vedrørende anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger (der indgår som en integreret del af renovationsvæsenet i en kommune), hvortil der er ydet tilskud, kan holdes uden for den værdi, der efter reglerne om kommunalt renovationsvæsen, skal lægges til grund for beregning af afskrivning og forrentning af større investeringer.

Arbejdsmarkedsordninger

Der skal ikke betales moms af de støttebeløb, der udbetales til registrerede virksomheder efter følgende love inden for arbejdsmarkedslovgivningen

- lov om jobskabelse,

- lov om arbejdstilbud til ledige,

- lov om beskæftigelsesmuligheder for unge mv.,

- lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv.

Der har været behandlet en konkret sag om, hvorvidt den del af en anlægsgartners lønudgift til en medarbejder, som dækkes ved statsstøtte efter loven om jobskabelse, skal medregnes i den momspligtige omsætning ved udførelse af arbejder for en kommune.

Der er truffet afgørelse om, at der ikke skal betales moms af den udbetalte statsstøtte for det udførte jobskabelsesarbejde. Der er lagt vægt på, at der er tale om en generel støtteordning med det formål at fremme beskæftigelsen ved iværksættelse af arbejder, der ellers ikke ville blive udført, og at staten ikke modtager en konkret modydelse i forbindelse med udbetalingen af støtten, jf. Mn.977.

Der skal heller ikke betales moms af den støtte, der efter lov om arbejdstilbud til ledige udbetales til langtidsledige i amtskommunale marketenderier.

Andre afgørelser

Se tillige Mn.704 om tilskud til bedriftssundhedstjeneste, samt afgørelser vedrørende kommunale tilskud såsom Mn.469 (vandrerhjem), Mn.621 (erhvervsråd) samt Mn.624 og Mn.625 (rideundervisning)

F.1.5.2 Andre tilskud

Følgende tilskud skal medregnes til den momspligtige værdi

Brancheforening

En sammenslutning, som er dannet af forretninger fra samme eller fra beslægtede brancher, har som formål at styrke medlemmernes konkurrenceevne gennem rationalisering af salg, service, reklame og indkøb mv. Sammenslutningen fungerer ikke som indkøbs- eller salgsforening, men afsætter alene annonce- og reklameydelser samt reklamemateriale o.l. til medlemmerne.

Betalingen for de omhandlede ydelser mv. modtages dels i form af tilskud fra leverandører af de i annoncer og reklamer omhandlede varer, dels fra sammenslutningens medlemmer, som yderligere betaler et medlemskontingent for servicevirksomheden.

Sammenslutningen skal betale moms af tilskud fra leverandører samt af hele vederlaget fra medlemmerne.

Detailhandlere - annoncering

Detailhandlere, der fra leverandørvirksomheder modtager tilskud til annoncering i distriktsblade mv., udgivelse af annonceblade og for evt. opstilling af lysreklameskilte vedrørende de af leverandørerne forhandlede varer, skal betale moms af disse tilskud.

Centerforening

En centerforening, der er registreret efter momsloven for at forestå de i centret etablerede butikkers mfl. (lejernes) fælles annoncekampagner mv., skal betale moms af de tilskud til foreningens aktiviteter, der modtages fra centrets ejer, selv om ejeren ikke er medlem af center-foreningen og i øvrigt ikke etableret i centret. (Medlemsskab af foreningen er obligatorisk for lejere i centret, og medlemmerne betaler et nærmere fastsat medlemskontingent, som momsberigtiges).

Der er herved lagt vægt på, at ejeren af centret havde en klar interesse i, at der på forskellig måde blev reklameret for centret, bl.a. fordi en del af centrets forretningslokaler ikke var udlejet.

Forlagsvirksomhed

Et kirkesamfund ejer og driver en forlagsvirksomhed, der afsætter varer til selve kirkesamfundet, til andre virksomheder under kirkesamfundet og til andre, herunder lokale menigheder.

Kirkesamfundet yder et driftstilskud til forlagsvirksomheden, hvis priser ligger ca. 10% under de priser, der er godkendt af Konkurrencerådet. Driftstilskuddene udgør ca. 4% af virksomhedens salgsomsætning. Kirkesamfundet er hovedaftager af forlagsvirksomhedens varer.

Der skal beregnes moms af driftstilskuddene vedrørende forlagsvirksomheden, idet kirkesamfundet opnår en modydelse i form af en lavere pris for varerne, og idet forlagsvirksomheden drives i konkurrence med andre trykkerivirksomheder, jf. Mn.1015.

Marketenderier

Tilskud til marketenderier til nedbringelse af prisen på varerne skal medregnes i den momspligtige værdi, jf. Mn.297, Mn.839 og Mn.846.

De særlige regler for marketenderier og kantiner er nærmere beskrevet i N.8.1.

Momsfri tilskud

Følgende tilskud kan holdes uden for den momspligtige værdi

Idrætshal

En kreds af borgere i en by yder et rentefrit lån til en idrætshal, der er frivillig registreret for udlejning af lokaler.

Lånet bindes i et pengeinstitut til 15% p.a. Renteafkastet tilfalder hallen og indgår i regnskabet, som en indtægt. Lånet indfries ved tilbagebetaling med 20% årligt. Udlejningsprisen vil herefter blive forhøjet i takt med lånets indfrielse.

Renteafkastet anses ikke for at være et indirekte tilskud til hallen, og der skal derfor ikke betales moms af renteafkastet.

Der er herved lagt vægt på, at der næppe er sammenfald mellem långiverne og de, der lejer hallen, jf. Mn.1062.

Vaskeri

En blokejerforening (dvs. en forening af boligblokejere) er registreret for drift af et vaskeri, som giver underskud. Vaskeriet er primært etableret som en service for lejerne i de pågældende boligblokke, men kan også benyttes af andre.

Der skal ikke betales moms af blokejerforeningens tilskud (underskudsdækning) til vaskeridriften, fordi ejerforeningen ikke opnår nogen momspligtig modydelse, ligesom tilskuddet ikke (via huslejen) kan anses for at være afkrævet lejerne som betingelse for leverancer af varer eller momspligtige ydelser.

Hvis denne afgørelse medfører, at vaskeriets momstilsvar (over en længere periode) konstant bliver negativt, kan spørgsmålet om, hvorvidt den omhandlede virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, jf. C.1.2, tages op til overvejelse.

F.1.6 Varekøb i andre EF-lande

Virksomheder, der skal betale moms af erhvervelse af varer fra andre EF-lande, skal selv opgøre den momspligtige værdi af modtagne varer og beregne momsbeløbet.

Reglerne i § 7 om opgørelse af den momspligtige værdi ved indenlandsk salg skal tilsvarende anvendes ved køb af varer hos registrerede virksomheder i andre EF-lande. Grundlaget for beregningen af momsen ved EF-køb er således varens samlede pris inklusive evt. leveringsomkostninger eller andre omkostninger, som den udenlandske sælger afkræver virksomheden ved varens levering.

Endvidere skal punktafgifter, som skal betales i forbindelse med erhvervelse (modtagelse) af punktafgiftspligtige varer fra andre EF-lande, indgå i momsberegningen. Hvis punktafgifterne ikke skal betales ved erhvervelsen (varemodtagelsen), men ved videresalg (udlevering) af varen, skal punktafgiften også først indgå i momsberegningen ved videresalget.

Er fakturabeløbet angivet i fremmed valuta, skal beløbet omregnes til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet. I stedet for dagskursen kan anvendes en periodisk kurs, der gælder for en periode på højst en måned. Den periodiske kurs skal være baseret på faktiske dagskurser, jf. bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992.

F.2 Udtagelse af varer og momspligtige ydelser

§ 7, stk. 1

Ved salg af varer og momspligtige ydelser er den momspligtige værdi vederlaget, momsen ikke indbefattet. Se F.1.1.

§ 7, stk. 2

I den momspligtige værdi skal medregnes forskellige tillæg mv. Se F.1.2.

§ 7, stk. 3

Almindelige kreditrenter og forsinkelsesrenter kan på visse betingelser holdes uden for den momspligtige værdi. Se F.1.3.

Udlæg for kunder kan ligeledes på visse betingelser holdes uden for den momspligtige værdi. Se F.1.4.

F.1.1 Vederlaget

Ved salg af varer og momspligtige ydelser er det normalt hele vederlaget, der skal momsberigtiges.

Enkelte dele af betalingen kan således ikke holdes uden for den momspligtige værdi, heller ikke selv om der sker en særskilt fakturering heraf.

Se Dep.81, hvor vederlaget bestod dels af provision, dels af tilskud til drift af køretøjer mv. samt tilskud til lønninger. Se Mn.208, hvor vederlaget bestod dels af billetindtægter og dels af beløb, som blev modtaget til delvis dækning af omkostningerne ved de pågældende modefremvisninger.

Se modsætningsvis F.1.4 om udlæg.

Der må ikke før momsberegningen foretages afrunding af fakturerede salgsbeløb.

Hvis varer sælges til en lavere pris end indkøbsprisen, skal der kun beregnes moms af salgsprisen, jf. Dep.881.

Personalesalg

Den momspligtige værdi ved salg til personalet er den opnåede pris. Er denne mindre end indkøbs- eller fremstillingsprisen med tillæg af evt. afgifter, skal momsen beregnes af sidstnævnte pris. I tilfælde, hvor virksomhedens almindelige salgspris er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen, fx i udsalgsperioder, vil en sådan salgspris dog kunne lægges til grund for momsberegningen.

Fiktiv pris

Hvis virksomheder på en kontrakt opfører de leverede varer til en (fiktiv) højere pris (af hensyn til kreditkøbsloven) end den faktiske salgspris og anfører udbetalingen med et tilsvarende højere beløb, skal det samlede kontraktbeløb momsberigtiges. Dette kan dog fraviges på betingelse af, at virksomheden over for Told*Skat kan dokumentere eller på overbevisende måde sandsynliggøre størrelsen af tillægget, jf. Mn.438.

Udlejning med forkøbsret

For varer, der efter at have været udlejet med forkøbsret, sælges til lejeren for normalprisen med fradrag af den tidligere betalte - og momsberigtigede - leje eller en del af denne, er den momspligtige værdi restbeløbet (den endelige salgspris), jf. Dep.693.

Brancherelaterede afgørelser

Foruden de mere generelle afgørelser, som er omtalt i dette afsnit, er der truffet en del brancherelaterede afgørelser i henhold til § 7. Heraf har følgende afgørelser medført, at de pågældende vederlag o.l. helt eller delvist skal medregnes til den momspligtige værdi

- andelsslagteriers henlæggelse til driftsfond, jf. Mn.184,

- arkitekters projekteringsarbejde, jf. Mn.173,

- blomsterhandlere tilsluttet Interflora, jf. Mn.151,

- fjernvarmeselskaber mfl. - faste årlige ydelser, tilskud, forudbetalinger mv., jf. Mn.25, Mn.397, Mn.439 og Mn.796,

- foreningsblade, lokale vejvisere mv. - momspligtig værdi ved gratis udlevering, jf. Mn.133 og Mn.1358,

- forsamlingshuse mfl. - momspligtig værdi af arrangementer, lokaler, medhjælp mv., jf. Mn.929,

- frimærkeklubber - bytteomsætning af frimærker, jf. Mn.211,

- hoteller - dispositionsret til værelser, jf. Mn.898,

- højskolers udlejning af undervisningsfaciliteter og værelser samt servering, jf. Dep.509,

- ingeniørvirksomheders udlæg, jf. Mn.183,

- lystbådehavne - kapitalindskud, indskud af andelskapital, "pligtarbejde" mv. ved udlejning af bådeplads, jf. Mn.606, Mn.717, Mn.760, Dep.1022 og Mn.1063,

- pressefotografier, jf. Mn.145,

- redningstjenesters momspligtige værdi af kontraktmæssige abonnementsafgifter, jf. TSS.1334,

- renovation - lossepladsafgift, tilskud til kommunalt renovationsvæsen, ekstraordinær forhøjelse af renovationsafgift, jf. Mn.306, Mn.357, Mn.720, Mn.1118 og Mn.1320,

- skorstensfejermestres rensning af skorstene, brandsyn mv., jf. Mn.23 og Mn.27,

- speditionsfirmaer - udlæg af importmoms, jf. TSS.1319,

- spilleautomater mv. - spillemærker og kommunal afgift, jf. Mn.35 og Dep.617,

- telefonsselskaber - oprettelsesafgift, jf. Mn.32,

- vandværker - indskud, som ikke tilbagebetales, jf. Mn.471.

Følgende afgørelser medfører derimod, at de pågældende vederlag o.l. helt eller delvist kan holdes uden for den momspligtige værdi

- vandværker - indskud, som tilbagebetales samt frivillige lån, jf. Mn.471 og Mn.831.

F.1.1.1 Engangsvederlag

Det er uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller gennem løbende betalinger.

Der skal således også betales moms af licens, royalty o.l. samt engangsafgift (franchiseafgift), som en virksomhed afkræver nye forhandlere af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som forhandler. Se Mn.222, som omhandler et engangsvederlag, der modtages for afståelse af patentrettigheder til en opfindelse samt Mn.360 om engangsbeløb, som afkræves forhandlere for benyttelse af et selskabs varemærker og goodwill i en vis periode. Se også F.1.2.3.

F.1.1.2 Fremmed valuta

Såfremt fakturabeløbet ved salg eller køb er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes valutakursen på leveringstidspunktet (faktureringstidspunktet). I stedet for en dagskurs kan anvendes en periodisk kurs, der gælder for en periode på højst en måned, jf. § 5 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring, afregning mv. for EF-handel med varer og transportydelser.

Hvis betalingen for momspligtige leverancer modtages i fremmed valuta til en afrundet kurs, og den modtagne valuta senere omveksles i et pengeinstitut til en højere kurs, er den momspligtige værdi det beløb, der indkommer ved omvekslingen i dansk mønt, jf. Mn.358.

Dette gælder også den kursavance, som hoteller mfl. opnår ved tilsvarende omveksling af fremmed valuta. Der skal derimod ikke betales moms i de tilfælde, hvor hotellernes omveksling sker som service over for kunderne og ikke vedrører betaling for momspligtige leverancer, jf. Mn.425. Se G.1.10.

F.1.1.3 Pantebreve

Virksomheder, der som hel eller delvis betaling for momspligtige leverancer modtager et (løsøre-)pantebrev, skal til den momspligtige værdi medregne pantebrevets pålydende værdi. Der kan således ikke ske nedsættelse af den momspligtige værdi, selv om pantebrevets kursværdi er lavere end den pålydende værdi, jf. Mn.328.

Den momspligtige værdi for byggeri, hvor byggefirmaer fra bygherren modtager private pantebreve som hel eller delvis betaling for det udførte byggearbejde mv., vil dog kunne fastsættes efter bestemmelsen i § 8, stk. 2. Se F.4 og N.4.2.2.8.

F.1.1.4 Sikkerhedsstillelser og deposita

Sikkerhedsstillelser, fx bank- og forsikringsgarantier eller ejerpantebreve, som leverandører måtte kræve af køber af hensyn til dennes opfyldelse af forpligtelser i henhold til indgåede aftaler om leverancer af varer og momspligtige ydelser, påvirker ikke den momspligtige værdi så længe leverandøren ikke herved opnår indtægter.

Derimod skal deposita, der fx afkræves lejere ved indgåelse af kontrakter om leasing/leje af løsøre og som normalt tilbagebetales lejeren efter udløbet af kontraktperioden, medregnes i den momspligtige værdi. Hvis disse deposita senere godskrives lejeren ved kontraktens ophør, kan den momspligtige omsætning reguleres på dette tidspunkt. Se Mn.549, Mn.718 og Mn.759 samt F.1.2.3.

F.1.1.5 Erstatningsbeløb

Entreprenører

Erstatningsbeløb skal medregnes i den momspligtige værdi i tilfælde, hvor erstatningen må anses for en del af vederlaget for de pågældende leverancer.

Det vil fx være aktuelt når entreprenørvirksomheder afkræver erstatningsbeløb hos kunder, med hvem der er indgået aftale (kontrakt) om levering af varer og momspligtige ydelser, som følge af ændringer i leveringsaftalen forårsaget af modtageren. Disse ændringer kan opstå på grund af en mindskelse i leverancen, idet prisfastsættelsen i kontrakten kan være sket til enhedspriser udregnet på basis af den oprindelig aftalte leverance. Såfremt leverancen mindskes, kan det blive nødvendigt at hæve enhedsprisen for at få dækket de faste omkostninger ind. En sådan erstatning, der skal dække de faste omkostninger, må anses for en prisforhøjelse (del af vederlaget).

Optiker

Se også TSS.1344, hvorefter en optiker skal betale moms af det erstatningsbeløb, som modtages fra et forsikringsselskab ved levering af en erstatningsbrille eller en reparationsydelse til en kunde, der tidligere har købt varen hos optikeren. Forsikringen kan være tegnet af optikeren selv eller kollektivt af en brancheforening.

Annullering af tilbud

Der skal derimod ikke betales moms af et erstatningsbeløb (anses ikke for vederlag), som fremsættes alene på grund af, at der sker annullering af afgivne tilbud, fx som følge af, at det pågældende produkt ikke kommer til udførelse.

Huslejegaranti

Se tillige TSS.1327, hvor en huslejegaranti, ved salg af ejendomme beregnet til erhvervsmæssig udlejning, er anset som momsfri. Der er lagt vægt på, at garantien ikke anses for at dække en momspligtig leverance, men snarere har karakter af en erstatning.

Forsikringsskader

Der skal normalt heller ikke betales moms af erstatningsbeløb, der modtages fra forsikringsselskaber vedrørende varer mv., der er gået tabt fx som følge af brandskade eller indbrud i virksomheden.

Der skal heller ikke betales moms i tilfælde, hvor en udlejer afkræver lejer (eller dennes forsikringsselskab) et erstatningsbeløb efter, at den udlejede løsøregenstand er blevet beskadiget, eventuelt gået tabt, jf. Mn.798.

Der skal dog betales moms, såfremt virksomheder modtager erstatningsbeløb som betaling for en momspligtig leverance, fx varer, der er forsendt på modtagerens risiko, og som går tabt eller beskadiges under transporten.

Misligholdt leasingaftale

En udlejer (leasingselskab) opgør et erstatningskrav mod en lejer i anledning af, at lejeren har misligholdt eller uberettiget opsagt den leasingaftale parterne har indgået.

I det tilgodehavende, der afkræves lejeren, kan indgå følgende poster

- forfaldne, ubetalte leasingydelser,

- erstatningsbeløb, beregnet som værdien af de resterende leasingydelser på opgørelsestidspunktet (med visse reguleringer),

- transportudgifter i forbindelse med hjemtagelse af leasingudstyr,

- udgifter til advokat til dækning af påløbne inkassoomkostninger,

- morarenter, og

- tilbagebetaling af depositum.

Der skal betales moms af forfaldne, ubetalte leasingydelser, jf. § 2, stk. 2, idet disse vedrører tidspunktet forud for leasingkontraktens ophævelse. Derimod skal der ikke betales moms af selve erstatningsbeløbet, da beløbet ikke kan anses for et vederlag for en momspligtig leverance.

§ 7, stk. 2, litra b

Der skal betales moms af transportudgifterne, hvorimod der ikke skal betales moms i forbindelse med udgifterne til advokat til dækning af påløbne inkassoomkostninger, idet kreditor er en registreret virksomhed. Der skal heller ikke betales moms af morarenter.

§ 7, stk. 3

Der kan ske regulering af leasingvirksomhedernes salgsmoms, i det omfang deposita, hvoraf der er betalt moms, godskrives lejeren ved kontraktens ophør.

F.1.2 Tillæg mv. til vederlaget

§ 7, stk. 2

Denne bestemmelse omfatter forskellige værdielementer, der skal medregnes i den momspligtige værdi. De enkelte punkter er behandlet i F.1.2.1 - F.1.2.7.

Bestemmelserne må anses for en uddybende fortolkning af vederlagsbegrebet, hvorved det som en hovedregel gælder, at det er vederlaget i videste betydning, der skal lægges til grund ved beregning af moms. Se også Højesterets dom af 21. oktober 1970, som fastslår, at endog ydelser der isoleret betragtet er momsfri, ikke kan udskilles, men derimod skal medregnes i det samlede momspligtige vederlag.

F.1.2.1 Andre afgifter

§ 7, stk. 2, litra a

Punktafgifter

I den momspligtige værdi skal medregnes afgifter i henhold til andre afgiftslove, der er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som svares i forbindelse med indførsel fra steder uden for EF eller ved erhvervelse af varer fra andre EF-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende omsætning.

Herefter skal alle punktafgifter, der er betalt i tidligere omsætningsled, eller som sælgervirksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende omsætning, medregnes i den momspligtige værdi.

Registreringsafgift

Registreringsafgift, der berigtiges i forbindelse med salg af motorkøretøjer, skal dog ikke medregnes i den momspligtige værdi. Dette skyldes at denne afgift principielt påhviler den, i hvis navn køretøjet indregistreres (køber).

Forædlingsafgift

I den momspligtige værdi medregnes også afgifter i henhold til andre love. Det gælder fx forædlerafgifter i henhold til lov om beskyttelse af forædlerrettigheder samt afgift på visse kyllinger, der betales af rugeriet i henhold til bekendtgørelse fra Landbrugsministeriet.

F.1.2.2 Emballage, forsendelse, forsikring mv.

§ 7, stk. 2, litra b

I den momspligtige værdi skal medregnes udgifter til emballage, forsendelse, forsikring o.l., som indgår i prisen, eller for hvilke leverandøren afkræver modtageren særskilt betaling.

Herefter skal samtlige omkostninger i forbindelse med en virksomheds salg af varer og momspligtige ydelser principielt medregnes i den momspligtige værdi, bortset fra de tilfælde, hvor køber afholder omkostningerne, fx ved at stille emballage til rådighed, ved at tegne transportforsikring eller ved at sørge for transporten.

Omkostninger, der skal medregnes

Som eksempler på omkostninger, der skal medregnes i den momspligtige værdi, kan nævnes

- udgifter til brevporto og pakkeporto, der skal betales af køberen, jf. Mn.797,

Edb-bureauer, duplikerings-, adresserings- og kuverteringsbureauer samt pengeinstitutsektoren og postordrevirksomheder kan dog på visse betingelser holde portoudgifter uden for den momspligtige værdi, jf. F.1.4.1 og F.1.4.2,

- udgifter til emballage, der skal betales af køberen,

- for leje- og låneemballage, som er bestemt til returnering til leverandøren efter brugen, gælder følgende regler

Udlejes emballagen til køberen, skal der beregnes moms af lejebeløbet.

Udlånes emballagen til køberen mod, at der fx stilles et depositum (pant), der fortabes, såfremt returnering ikke finder sted, kan sælgeren enten medregne det stillede depositum i den momspligtige værdi og fradrage det i den momspligtige omsætning, når det tilbagebetales, eller holde særskilt regnskab over depositumsbeløbene, således at der kun betales moms af ikke tilbagebetalte beløb, jf. Dep.886.

- fragtafviklingsgebyrer, som fx DSB afkræver kunderne for at føre fragtkonti, jf. Mn.149,

- kautionsforsikringspræmie, som en eksekutor i et dødsbo skal betale til et forsikringsselskab, men som eksekutor kræver godtgjort hos boet som en del af eksekutorhonoraret, jf. Mn.857,

- betaling for personulykkesforsikring, som en autoudlejningsvirksomhed opkræver i forbindelse med udlejning af biler, jf. Mn.1122. Se tillige Mn.33.

- udgifter til rejse, kost og logi for sælgerens personale. I visse tilfælde kan disse udgifter dog holdes uden for den momspligtige værdi, jf. F.1.4.3,

- betaling for garanti- og værnetingsaftale ved køb af maskinanlæg, jf. Mn.241.

Omkostninger der ikke skal medregnes

Opkrævningsporto, der udelukkende vedrører opkrævning af pengebeløb (den porto, som betales til postvæsenet for ekspedition af postopkrævninger) kan holdes uden for momsberegningen forudsat beløbet faktureres særskilt som opkrævningsporto eller under en lignende betegnelse, og at der ikke er beregnet avance af portoen.

F.1.2.3 Tilslutnings- og oprettelsesafgifter mv.

§ 8, stk. 1, 2 og 3

Der er særlige regler om opgørelse af den momspligtige værdi i tilfælde, hvor der skal betales moms ved udtagelse af varer og momspligtige ydelser fra virksomheden

- til brug for indehaveren,

- til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, eller

- til de i § 16, stk. 3, omhandlede formål,

Standardværdier

§ 8, stk. 3

Den momspligtige værdi ved udtagelse af varer og momspligtige ydelser til brug ved opførelse, ombygning eller modernisering af fast ejendom til virksomhedens indehaver eller til formål, for hvilke der ikke er fradragsret skal opgøres efter de samme regler som gælder for byttehandel.

Reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af mere end 50.000 kr. årligt ligestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Der skal herefter beregnes moms på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til en privat bygherre.

Såfremt der ikke findes en almindelig salgspris, beregnes momsen af en kalkuleret salgspris, der skal indeholde samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for de pågældende varer og ydelser ved afsætning til en privat bygherre.

For varer og momspligtige ydelser, som en virksomhed tager i anvendelse i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesarbejder til en samlet værdi af ikke over 50.000 kr. årligt på fast ejendom, for hvilken der ikke er fradragsret for købsmoms, skal der beregnes moms på grundlag af indkøbs- eller fremstillingsprisen.

De særlige regler for byggemoms er i øvrigt omtalt i N.4.

F.2.2 Driftsmidler (maskiner og inventar mv.)

Ved udtagelse af driftsmidler - bortset fra investeringsgoder, se F.2.2.4 - til formål, for hvilke der ikke er fradragsret for købsmoms, er den momspligtige værdi, når driftsmidlet er undergivet værdiforringelse, indkøbs- eller fremstillingsprisen, ekskl. moms, reduceret med 20% for hvert fulde år, der er forløbet siden anskaffelsestidspunktet.

For driftsmidler, der er indkøbt uden tilfaktureret moms, beregnes reduktionen af den ved indkøbet betalte pris.

Ved opgørelse af den momspligtige værdi skal ikke medregnes almindelige reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.

Eksempel

Anskaffelsestidspunkt: 15. juni 1990

Udtagelsestidspunkt: 10. april 1993

Købspris, ekskl. moms . . . . . . . . . . . .20.000 kr. Reduktion 40% (2 år). . . . . . . . . . . . . 8.000 kr. Momspligtig værdi . . . . . . . . . . . . . .12.000 kr.

Såfremt udtagelsen sker, efter at der er forløbet 5 fulde år siden anskaffelsen af det pågældende driftsmiddel, er den momspligtige værdi således 0 kr.

F.2.2.1 Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse

Ved udtagelse af driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse, finder reduktionen på 20% pr. år ikke anvendelse. Det betyder, at momsen i disse tilfælde skal beregnes på grundlag af anskaffelsesprisen.

Malerier, skulpturer og andre kunstgenstande samt ægte tæpper anses for driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse, jf. H.4.1.1.

F.2.2.2 Motorkøretøjer

I de tilfælde, hvor der skal ske momsberigtigelse ved udtagelse af motorkøretøjer indkøbt med tilfaktureret moms, til formål, for hvilke der ikke er fradragsret, skal momsen beregnes af indkøbsprisen, ekskl. moms, men indbefattet evt. registreringsafgift, reduceret med 20% for hvert fulde år, der er forløbet siden anskaffelsestidspunktet.

For vare- og lastvogne ikke over 3 tons samt rustvogne, hvor momsen af købsprisen er medregnet til virksomhedens købsmoms, er det muligt i stedet at foretage efterberigtigelse af det tidligere fradragne momsbeløb. Såfremt momsen af købsprisen for de nævnte køretøjer ikke er medregnet til købsmomsen, skal der ikke betales moms ved udtagelsen. Der henvises i øvrigt til N.6, hvor reglerne for motorkøretøjer er beskrevet.

For motorkøretøjer, der i udlejnings- eller køreskolevirksomheder udtages til formål, for hvilke der ikke er fradragsret, skal momsen beregnes af en værdi, der er opgjort efter de nævnte regler for motorkøretøjer, og som reduceres med visse reduktionsprocenter. Reglerne herfor er beskrevet i N.5.

F.2.2.3 Investeringsgoder

Foranstående regler om opgørelse af den momspligtige værdi ved udtagelse af driftsmidler gælder ikke for de driftsmidler (investeringsgoder), der er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 75 af 26. februar 1985 om regulering af indgående merværdiafgift for investeringsgoder. Reglerne herfor er beskrevet i H.4.1.

For disse driftsmidler (investeringsgoder) gælder, at der ikke skal ske nogen momsberigtigelse i normal forstand, men derimod en regulering af det foretagne fradrag eller en regulering på grundlag af den overtagne reguleringsforpligtelse, jf. H.4.1.

F.3 Byttehandel

§ 8, stk. 2

Her er reglerne om opgørelse af den momspligtige værdi for varer og momspligtige ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden betaling end penge (byttehandel) omtalt.

Ved byttehandel skal der herefter beregnes moms på grundlag af virksomhedens almindelige salgspris ved afsætning af den pågældende vare eller ydelse.

Findes der ikke en almindelig salgspris, beregnes momsen på grundlag af en kalkuleret salgspris. Denne pris skal omfatte dels virksomhedens indkøbs- eller fremstillingspris, dels samtlige omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige værdi for sådanne varer eller ydelser, samt evt. afgifter.

De nævnte regler gælder såvel ved byttehandel med de af virksomheden fremstillede eller forhandlede varer og momspligtige ydelser som ved byttehandel med virksomhedens driftsmidler. Se Mn.476.

Er begge parter i en byttehandel registrerede virksomheder, som fuldt ud kan medregne momsen af det modtagne til købsmomsen, kan momsen beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 17, stk. 5.

Der kan i øvrigt henvises til følgende konkrete afgørelser

Æblemost

Mn.294, hvor salg af æblemost til en pris, der er betinget af, at der afleveres æbler i forhold til den leverede mængde æblemost, anses for byttehandel. Virksomhedens almindelige salgspris kan ansættes som virksomhedens prislistepris uden rabatfradrag ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler vil kunne købe varen for til videresalg.

Ombytningsreservedele

Salg af ombytningsmotorer og ombytningsreservedele (renoverede motorer og reservedele), hvor der i forbindelse med handelen tages en tilsvarende brugt (defekt eller nedslidt) genstand i bytte, anses for byttehandel, jf. Mn.212.

Den momspligtige værdi er i sådanne tilfælde virksomhedens almindelige salgspris ved afsætning af den pågældende vare.

Såfremt der ikke foreligger en almindelig salgspris, er den momspligtige værdi det beløb, der betales, tillagt værdien af den ibyttetagne vare (motor eller reservedel).

Der er efter forslag fra de berørte brancheorganisationer (Auto-Tilbehørs-Grossist-Foreningen, DAF og Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark) truffet afgørelse om, at værdien af de ibyttetagne dele ved salg fra forhandlerværksted til forbruger kan fastsættes til 10% af værdien, ekskl. moms, af den tilsvarende renoverede del. Det betyder, at hvis kunden for en renoveret del skal betale fx 300 kr., ekskl. moms, samt afleverer en defekt del, skal sælger beregne moms af 300 kr. + 10% heraf, så den momspligtige værdi bliver 330 kr.

Ved salg af ombytningsmotorer og -reservedele til registrerede virksomheder, der har fuld fradragsret for det pågældende indkøb, fx ved salg fra importør/grossist til autoreparatør, vil momsen kunne beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 17, stk. 5.

Bivokstavler

Levering af bivokstavler med brugte vokstavler som delvis betaling er ikke anset som omfattet af reglerne om byttehandel, jf. Mn.295 og Mn.1064. Der skal kun betales moms af forskelsbeløbet, dvs. forarbejdningsomkostningerne.

F.4 Opførelse, ombygning, modernisering, reparation og vedligeholdelse af fast ejendom (momspålæg) § 8, stk. 3

Ved opførelse, ombygning eller modernisering samt reparation og vedligeholdelse af fast ejendom, for hvilket der er gennemført momspålæg efter § 3, stk. 2, opgøres den momspligtige værdi efter de for byttehandel gældende regler. Se også F.3.

Der henvises i øvrigt til N.4, hvor de særlige regler for byggemoms er beskrevet.

F.5 Interessefællesskab § 9, stk. 1

I de tilfælde, hvor varer og momspligtige ydelser afsættes mellem to økonomisk forbundne virksomheder, er der mulighed for, at den pris, varen eller den momspligtige ydelse sælges til, ikke er reel, dvs. at det ikke er den pris, som en udenforstående tredjemand skulle betale for den, hvis den i øvrigt skulle leveres under samme vilkår.

Såfremt sådanne unormale priser anvendes for at mindske virksomhedernes momstilsvar, kan bestemmelsen bringes i anvendelse.

Herefter kan skatteministeren bestemme, at momsen skal beregnes på grundlag af en værdi opgjort efter de for byttehandel gældende regler. Se også F.3.

Den aftalte pris mellem parter, hvor der består et økonomisk interessefællesskab, kan således forkastes som værende fiktiv og dermed uanvendelig som grundlag for beregning af moms.

Bestemmelsen vil normalt kun blive anvendt i tilfælde, hvor prisfastsættelsen som følge af det økonomiske interessefællesskab mellem leverandør og aftager påvirker det samlede momstilsvar. Det vil sige ved afsætning til ikke registrerede virksomheder eller til privatpersoner.

Byggebranchen

Bestemmelsen er hidtil overvejende blevet anvendt inden for byggebranchen, fx ved byggevirksomheders opførelse af fast ejendom for selskaber, der ejes af byggevirksomheden, og som alene har til opgave at sælge fast ejendom (momsfri virksomhed), og hvor byggevirksomheden ved at anvende priser, der er lavere end virksomhedens almindelige priser for opførelse af fast ejendom, flytter en del af normalfortjenesten til den momsfri virksomhed, hvorved det samlede momstilsvar for byggeriet bliver reduceret. Se også N.4.2.2.11, samt Dep.409, Dep.453-456 og Mn.835.

Der henvises i øvrigt til N.4, hvor de særlige regler for byggemoms er beskrevet.

Lystbådehavne

Bestemmelsen om interessefællesskab kan anvendes over for lystbådehavne i det tilfælde, hvor der ikke kan kræves moms af det af pladshaverne betalte indskud (andelskapital), jf. F.1.2.3.

Den momspligtige lejeværdi i en havn, som udelukkende udlejer havnepladser til sine egne andelshavere, og som derfor ikke har en almindelig salgspris, skal fastsættes som en kalkuleret salgspris. Se Mn.760.

Den kalkulerede salgspris skal omfatte

- havnens almindelige lejeindtægter,

- afskrivning af anlægssummen over en 50-års periode ved lineær afskrivning, samt

- forrentning af andelskapitalen med en variabel rente. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto + 2% ved begyndelsen af det kvartal, hvor havnens første momsindbetaling finder sted. Ved ændring af diskontoen foretages regulering af renten årlig og efterfølgende for samme kvartal, som var grundlag for den første fastsættelse af renten.

Campingpladser

I andre virksomheder, fx campingpladser og vandværker, hvor der i lighed med lystbådehavne ikke kan kræves moms af det af forbrugerne betalte indskud (andelskapital), der er en betingelse for leverancer fra virksomheden, må der foretages en vurdering af, om dette påvirker værdien for de løbende leverancer i en sådan grad, at bestemmelsen om interessefællesskab bør bringes i anvendelse. Se også F.1.2.3 og Mn.1016.

F.6 Brugte motorkøretøjer

§ 9, stk. 2

Endvidere er der mulighed for at foretage momsberigtigelse ved udtagelse af varer og momspligtige ydelser på grundlag af standardværdier. De nærmere regler herom er tillige med visse generelle regler optaget i bekendtgørelse nr. 90 af 18. februar 1988 om beregning af merværdiafgift af eget forbrug. Se tillige F.2.1.2.

Reglerne er fastsat for at skabe en vis ligestilling mellem virksomheder, der kan udtage varer og ydelser til de nævnte formål fra deres eget lager eller produktion, og virksomheder og privatpersoner mfl., der er henvist til at gøre tilsvarende indkøb andetsteds uden mulighed for at fradrage den herved betalte moms. Se også E.1.5.

F.2.1 Varer og momspligtige ydelser, der fremstilles eller forhandles af virksomheden

For de af virksomheden fremstillede eller forhandlede varer og momspligtige ydelser, som udtages til formål, der ikke er fradragsret for, er den momspligtige værdi

- indkøbs- eller fremstillingsprisen (ekskl. moms) med tillæg af evt. afgifter.

Har virksomheden selv indført varerne fra steder uden for EF, anses den momspligtige værdi ved indførslen for varernes indkøbspris.

For varer, der erhverves fra andre EF-lande, er den momspligtige værdi vederlaget for varerne, ekskl. moms, dvs. fakturaværdien.

Den momspligtige værdi skal normalt opgøres og noteres ved udtagelsen.

Lystbådfabrikant

Producenter, importører og forhandlere af lystbåde/kapsejladsbåde kan udtage en båd til testning/kapsejlads i en periode på indtil 1 år, uden at båden skal anses for overgået til privat anvendelse, jf. Mn.1040.

Fast ejendom

Vedrørende den momspligtige værdi for varer og ydelser, der anvendes ved opførelse af fast ejendom mv., gælder særlige regler, jf. F.2.1.3.

Stutterier

Ved stutterivirksomheders udtagelse af heste til deltagelse i væddeløb gælder særlige regler, som er beskrevet i N.9.

F.2.1.1 Opgørelse af værdien efter et skøn

I tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt at foretage løbende notering af indehaverens eget forbrug, kan den momspligtige værdi opgøres på grundlag af et skøn over forbruget i momsperioden. Andelen kan eventuelt opgøres på grundlag af et skønnet årsforbrug.

Ved Told*Skat's vurdering af, om indehaverens eget forbrug af varer mv. fra virksomheden er rigtigt medtaget i momsregnskabet, skal det beløb, hvortil den pågældende ligningsmyndighed har ansat dette forbrug, lægges til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er sket særskilt ansættelse af forbruget af egne varer mv., kan det normalbeløb for eget forbrug, som ligningsmyndigheden måtte anvende for den pågældende branche, lægges til grund.

Også i andre tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage løbende notering af varer mv., der udtages, fx kost til personale i restaurationer, kan de af ligningsmyndigheden godkendte eller normalt anvendte beløb for dette forbrug lægges til grund ved opgørelse af den momspligtige værdi. I Dep.271 er i den forbindelse fastslået, at en mellem arbejdsgiver og personale aftalt (lavere) betaling for kost i arbejdstiden, ikke kan lægges til grund ved momsberegningen.

Hvis den momspligtige værdi ifølge virksomhedens noteringer om udtagelse af varer mv. til indehaverens eller personalets forbrug er lavere end det beløb, hvortil ligningsmyndigheden har ansat dette forbrug, skal der i givet fald foretages en tilsvarende forhøjelse af den momspligtige værdi, jf. Dep.271.

Indenfor følgende områder er der fastsat konkrete retningslinier

Advokatydelser

Udtagelse af advokatydelser til eget brug enten i advokatvirksomheden som sådan eller vedrørende advokatens private forhold foreligger bl.a., når en advokat berigtiger en ejendomshandel med sig selv som køber eller sælger. Momsværdien kan normalt sættes til 50% af det takstmæssige salær for den pågældende ydelse. Advokaten opretholder herved sin normale fradragsret for momsen af sædvanlige omkostninger i forbindelse med ydelsen.

Ejendomsmæglere mv.

Tilsvarende gælder for ejendomsmæglere og ejendomshandleres udtagelse af momspligtige ydelser i forbindelse med salg af egne ejendomme, jf. Mn.701

Inkassosalærer

For advokaters inkassosalærer gælder generelt, at omkostningskravet (inkassosalæret) mod debitor skal opgøres uden tillæg af moms, når kreditor er en registreret virksomhed, der kan medregne momsen af inkassosalæret til købsmomsen.

Dette indebærer, at advokatvirksomheder, der præsterer inkassoydelser til eget brug, ikke skal betale moms af disse ydelser, hvis hovedkravet mod den pågældende debitor er et momsberigtiget advokathonorar, idet advokatvirksomheden - hvis der blev beregnet moms af inkassosalæret - også ville kunne medregne momsbeløbet til købsmomsen.

Hvis hovedkravet derimod er et ikke momspligtigt advokathonorar, foreligger der en udtagelse af advokatydelser til formål, for hvilke der ikke er fradragsret for købsmoms. Advokatvirksomheden skal da beregne moms af en værdi, der normalt fastsættes til 50% af det takstmæssige salær.

Udlejere af lystbåde

Lystbådeejere, der er registreret for udlejning, skal betale moms af indehaverens og personalets private anvendelse samt ved anvendelse af båden til fx repræsentationsformål, jf. Mn.482 og Mn.483.

Momsberigtigelsen af indehaverens og personalets private brug af fartøjerne må baseres på virksomhedens notering af private sejl- og brugsdage - kombineret med en minimumsgrænse for momsberigtigelse af dette brug.

Som privat brug af fartøjerne anses principielt enhver anvendelse, som ikke har direkte tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige udlejning, dvs. ikke alene sejlads, men også anden benyttelse af fartøjet i de perioder, hvor fartøjet henligger i havn til disposition for virksomhedens indehaver og personale mfl.

Som privat brug anses også en virksomheds anvendelse af fartøjer til kapsejlads, træningssejlads o.l., uanset at deltagelse i sejladserne hævdes udelukkende at have reklamemæssige formål. Se dog Mn.1040 og F.2.1.

Den momspligtige værdi for privat brug fastsættes på grundlag af en kalkuleret årlig brugsværdi, der skal omfatte 10% afskrivning på fartøjet samt driftsomkostninger, herunder udgifter til vedligeholdelse, forsikring, liggeplads og ophaling mv. samt administrationsudgifter (ekskl. moms).

Brugsværdien sættes i forhold til en årlig brugsperiode på normalt 24 uger, således at der ved fx 3 ugers privat brug skal betales moms på grundlag af en momspligtig værdi, der udgør 3/24 af den årlige brugsværdi.

Minimumsgrænsen for momsberigtigelse af indehaverens og personalets årlige private brug fastsættes som årets momsbelagte, fradragsberettigede udgifter (bortset fra udgifter til anskaffelse af fartøjet) + årets 10% afskrivning v årets lejeindtægter (alt ekskl. moms).

Eksempel på opgørelse af momspligtig værdi for privat anvendelse

Brugsværdi

Fartøjets anskaffelsespris, ekskl. moms . . 100.000 kr. Afskrivning 10%.. . . . . . . . . . . . . . .10.000 kr. Driftsomkostninger mv. . . . . . . . . . . . 4.000 kr. Kalkuleret årlig brugsværdi . . . . . . . . .14.000 kr. Momspligtig værdi: 1 brugsår = 24 uger 1/24 af 14.000 kr. pr. uge . . . . . . . . . . 583 kr. Minimumsgrænse: Fradragsberettigede omkostninger (ekskl. moms)2.000 kr. Afskrivning 10%.. . . . . . . . . . . . . . .10.000 kr. 12.000 kr. - lejeindtægter for 6 uger (ekskl. moms). . .10.000 kr. Momspligtig værdi for årets private brug skal udgøre mindst . . . . . . . . . . . 2.000 kr.

El fra vindmøller

Vindmølleejere skal betale moms af den el, der er produceret til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål.

Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til grund ved beregning af momsen af det private forbrug mv. Det vil derfor til brug for momsberegningen være nødvendigt at foretage en kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed (kwh.) på grundlag af møllens samlede årsproduktion.

I kalkulationen skal indgå alle omkostninger (heri tillige ikke momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift, vedligeholdelse og reparation af møllen, samt i møllens 10 første produktionsår tillige en udgift til afskrivning på 10% af møllens samlede anskaffelsespris, herunder fx udgifter til fundamentering (alle ekskl. moms). Eventuelle offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen. Forrentning af anlægsomkostningerne kan derimod holdes uden for kalkulationen.

Omkostninger ved genetablering af vindmøller efter skader skal ikke indgå i den momspligtige værdi for produceret el, som anvendes privat mv., i det omfang omkostningerne dækkes af et forsikringsselskab.

Såfremt en del af genetableringsomkostningerne ikke dækkes af forsikringsselskabet, fordi de betragtes som forbedringer, skal denne del derimod indgå i den momspligtige værdi medregnet en udgift på 10% af disse omkostninger i de følgende 10 produktionsår. Der bliver således tale om en 10-års afskrivningsperiode for såvel den oprindelige anskaffelsespris som for forbedringsomkostningerne.

F.2.1.2 Standardbeløb

Landbrugsvirksomheder kan betale moms af eget forbrug (herunder kost til folkehold), med nærmere fastsatte beløb, jf. afsnit K.

Bryggerierne kan beregne momsen af øl og mineralvand, der udleveres uden betaling til arbejdere, funktionærer mfl., på grundlag af nærmere fastsatte standardbeløb. Værdien omfatter både de direkte (variable) omkostninger og de faste omkostninger (afskrivninger mv.), som er forbundet med sådanne varers fremstilling. Beløbene reguleres hvert år og offentliggøres i den forbindelse i TOLD*SKAT Nyt.

F.2.1.3 Opførelse, ombygning eller modernisering mv. af fast ejendom

§ 10

Denne bestemmelse indeholder særlige regler om opgørelse af værdigrundlaget for visse motorkøretøjer, der afsættes af autoforhandlere (herunder auktioner), udlejningsvirksomheder og køreskoler.

Forsikringsselskaber og finansieringsselskaber, der er registreret for salg af overtagne biler, kan foretage momsberigtigelse efter de samme regler.

Reglerne skal især ses på baggrund af, at registreringsafgift, der berigtiges i forbindelse med salg af nye biler, ikke skal medregnes i den momspligtige værdi.

Der henvises i øvrigt til N.6, hvor reglerne om brugte motorkøretøjer er beskrevet. Se tillige N.3 og N.5.

§ 13, stk. 7. Se tillige E.1.4.5.

Ubetingede rabatter

Modsat skal rabatter, der ubetinget er ydet ved leveringen (faktureringen), ikke medregnes i den momspligtige værdi. Udstedes faktura, kan rabatter kun holdes uden for den momspligtige værdi, hvis de uden betingelser er fradraget i fakturabeløbet inden momsberegningen.

Der henvises i øvrigt til følgende retningsgivende eksempler vedrørende den momsmæssige behandling af rabatter mv.

Momspligtige rabatter

I følgende tilfælde skal pågældende rabat mv. medregnes i den momspligtige værdi

- værdien af rabatmærker, der i forbindelse med varesalg udleveres køberen, og som indklæbes i rabathæfter med senere indløsning for øje,

- rabatkuponer, der af virksomheder (fx sæbefabrikker) udsendes som led i reklamekampagner til anvendelse for modtageren som delvis betaling ved indkøb i detailhandelen af nogle på kuponerne nærmere angivne produkter, vil ikke kunne holdes uden for detailhandlernes momspligtige værdi for de pågældende produkter, jf. Mn.162. Det samme gælder bonuschecks, der udleveres i forbindelse med salg af varer på kredit på postordrebasis, og som kan benyttes ved betaling af andre varer eller indløses kontant, jf. Mn.475.

- ifølge Sundhedsstyrelsens medicintakst ydes der kommuner, sygehuse og andre en rabat på 10% af regningsbeløbet på betingelse af, at det årlige medicinkøb i det pågældende apotek andrager mindst 10.000 kr., og at betalingen finder sted månedsvis og senest 1 måned efter regningens modtagelse.

Rabatten fratrækkes straks ved levering til kunder, der sædvanligvis køber for mindst 10.000 kr. årligt, men kræves tilbagebetalt, hvis indkøbet ikke når op på dette beløb. Betales regningen ikke senest 1 måned efter modtagelsen, bliver et til rabatten svarende beløb efterdebiteret. Ved leverancer til nye aftagere ydes rabatten først, når vedkommende har købt for 10.000 kr., og rabatten ydes i så fald med tilbagevirkende kraft. Se Mn.213.

Momsfri rabatter

I følgende tilfælde kan den pågældende rabat holdes uden for den momspligtige værdi

- ubetinget demonstrationsrabat, som ydes ved salg af køkkenmaskiner til private forbrugere, jf. Mn.800,

- prisreduktion for el-leverancer, som et elværk yder over for brugere, der er aktionærer i elværket (aktierne, der skal være noteret på navn i elværkets bogholderi, for at aktieejeren kan opnå prisreduktion, er udbudt til salg med oplysning om, at de giver ret til den omhandlede reduktion i elprisen), jf. Mn.474,

- rabatter, der er ydet som følge af kunders forudbetaling gennem forskellige former for opsparingsordninger. Der er tale om rabatter, hvis vilkår er opfyldt ved leveringen af varerne, og den momspligtige værdi vil således kunne fastsættes til den pris, som kunden rent faktisk betaler for varerne (vederlaget), jf. Mn.858,

- nogle naturgasselskaber har for at fremme tilslutningstakten til naturgasnettet givet en introduktionsrabat til forbrugerne og dermed ydet hel eller delvis dækning for forbrugernes omstillingsomkostninger. Rabatten udbetales enten løbende som rabat pr. kubikmeter leveret naturgas eller som en kontant betaling. Rabatformen aftales i forbindelse med, at der indgås kontrakt om, at en ejendom skal tilsluttes naturgasnettet. Kontantbeløbet udbetales snarest muligt efter første gasleverance.

Introduktionsrabatten kan holdes uden for den momspligtige værdi, da betingelserne for at opnå rabatten - at der er indgået en bindende aftale om levering af naturgas, og at leveringen er påbegyndt - er opfyldt ved leveringen. Der er herved lagt vægt på, at betingelserne er opfyldt, når rabatten ydes, og at rabatten ikke reguleres efter faktureringstidspunktet. Se også DfT.1133.

- værdien af rabatmærker, der i forbindelse med varesalg skulle udleveres til køberen, men som straks ved salget konverteres til kontant indløsning vil kunne holdes uden for den momspligtige værdi. Det er dog en forudsætning, at virksomheden etablerer en ordning, der muliggør en effektiv kontrol med størrelsen af de rabatter, der er ydet på denne måde. En sådan ordning skal på forhånd godkendes af Told*Skat, jf. Mn.103.

- en rabatordning er baseret på en klub for private kunder i et selskab, hvor der gives medlemmerne rabat på en lang række af selskabets produkter. For hver enkelt indkøb tildeles kunden et antal point. Rabatten er progressiv, således at hvert point tillægges en større værdi, når en nærmere fastsat pointsum er nået.

Rabatten udbetales ikke til kunden ved det enkelt køb. Kunden får efter en nærmere fastsat periode tilsendt en check på rabatbeløbet. Kunden kan så selv vælge, om han vil bevare sin kreditsaldo og samle flere point og dermed opnå en større rabat.

Rabatterne er ikke betingede og skal derfor ikke medregnes i den momspligtige værdi.

Der er lagt vægt på, at kunden krediteres for rabatten i samme øjeblik, købet registreres på kasseapparatet, og at rabatten dermed er endelig erhvervet i forbindelse med leverancen. At udbetalingen af den tilskrevne rabat først sker på et senere tidspunkt, eller at den eventuelt lægges sammen med andre opnåede rabatter til et større beløb, medfører ikke, at rabatten dermed skifter karakter fra at være ubetinget til at være betinget. Se også Mn.1305.

- en benzinforhandler giver kunderne en gratis bilvask, når de et antal gange har købt og betalt for en tilsvarende bilvask. Kunderne kan vælge i stedet at få udbetalt et kontant beløb, som er mindre end værdien af en bilvask.

Den gratis bilvask kan leveres uden momsberegning, idet der lægges vægt på, at den gratis leverede ydelse er af nøjagtig samme art som de ydelser, kunden har betalt for.

Ved kontant udbetaling af "rabatten" kan der ikke ske regulering af den momspligtige omsætning, jf. Mn.103.

- personalerabatter, der ikke fratrækkes på salgstidspunktet, men opsummeres for ca. en måned ad gangen, hvorefter de udbetales til den ansatte. Rabatten ydes reelt på salgstidspunktet, og opsummeringen sker kun af praktiske grunde. Rabatterne er derfor ikke betingede og kan ved udbetalingen fradrages i den momspligtige omsætning, jf. Mn.1038.

F.1.2.6 Afbetalingstillæg mv.

Afsnit F - Momspligtig værdi

F.1 Leverancer mod betaling i penge

F.1.1 Vederlaget

F.1.2 Tillæg mv. til vederlaget

F.1.3 Renter

F.1.4 Udlæg

F.1.5 Tilskud

F.1.6 Varekøb i andre EF-lande

F.2 Udtagelse af varer og momspligtige ydelser

F.2.1 Varer og momspligtige ydelser, der fremstilles eller forhandles af virksomheden

F.2.2 Driftsmidler (maskiner og inventar mv.)

F.3 Byttehandel

F.4 Opførelse, ombygning, modernisering, reparation og vedligeholdelse af fast ejendom (momspålæg) § 8, stk. 3

F.5 Interessefællesskab § 9, stk. 1

F.6 Brugte motorkøretøjer