MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT C - MOMSPLIGTIG VIRKSOMHED OG REGISTRERING

§ 1, stk. 3 og § 5 a

Den, der erhverver nye transportmidler fra andre EF-lande, skal omvendt anmelde erhvervelsen til den lokale told- og skatteregion og betale dansk moms af erhvervelsen.

Definitionen på "nye transportmidler" er fastlagt i punkt 3.2 i cirkulære nr. 161 af 21. september 1992. Ved nye transportmidler forstås

- lystfartøjer, der er over 7,5 meter,

- andre både, der er over 7,5 meter lange, men under 5 registertons brutto,

- sportsfly, hvis totale startvægt er på over 1.550 kg, og

- motordrevne landkøretøjer (motorkøretøjer, herunder motorcykler, traktorer, motorredskaber og knallerter) med et slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2 kW.

Transportmidlet anses for at være nyt, hvis det enten er leveret senest 3 måneder efter den første ibrugtagning, eller hvis det har tilbagelagt højst 3.000 km (landkøretøjer), sejlet højst 100 timer (både) eller fløjet højst 40 timer (fly).

For EF-handel med transportmidler, der ikke er omfattet af den nævnte definition på et "nyt transportmiddel" - fx nye campingvogne, brugte biler og lystbåde under 7,5 meter - gælder de almindelige regler for handel inden for fællesmarkedet.

De nærmere regler for ordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring m.m. for EF-handel med varer og transportydelser og cirkulære nr. 161 af 21. september 1992 om momspligt ved visse former for EF-handel.

C.2.7 Ikke registreringspligtiges EF-køb over 80.000 kr.

Ændringerne i momslovens § 1 som følge af gennemførelsen af det indre marked betyder, at ikke registrerede virksomheder og offentlige institutioner mv. som udgangspunkt skal betale moms her i landet af køb fra andre EF-lande, når sælgeren er en registreret virksomhed. Det kan fx dreje sig om en tandlæge, der ikke har nogen momspligtig omsætning, der køber varer i et andet EF-land.

§§ 2 a - 6

Disse bestemmelser fastlægger, hvilke virksomheder der er momspligtige, hvem der skal betale moms i hvilke situationer, og hvem der skal momsregistreres eller anmelde sin virksomhed eller et køb hos den lokale told- og skatteregion. Det er også her, man finder reglerne om frivillig registrering.

C.1 Momspligtige virksomheder

§ 2 a

Momspligtige virksomheder er efter denne bestemmelse alle virksomheder, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og ydelser - såvel momspligtige som ikke momspligtige. Omfattet af begrebet er således ikke kun virksomheder, der er registreringspligtige efter § 5, men også ikke registrerede virksomheder, fx virksomheder, der afsætter tjenesteydelser, som er undtaget fra momspligten efter § 2, stk. 3, og offentlige virksomheder, der ikke afsætter varer i konkurrence med erhvervslivet.

Af de følgende C.1.1-C.1.3 fremgår, hvornår der i momslovens forstand foreligger "selvstændig virksomhed", "erhvervsmæssig virksomhed" og "afsætning".

C.1.1 Selvstændig virksomhed

Det er kun selvstændig virksomhed, der er momspligtig. Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves økonomisk virksomhed.

Uden for begrebet "selvstændig virksomhed" falder derfor arbejde, der udføres af lønmodtagere. En lønmodtager udfører normalt personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor betalingen udgøres af løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Der lægges således vægt på, om det udbetalte vederlag betragtes som A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst (selvstændig erhvervsvirksomhed) i kildeskattelovens forstand, jf. også Ligningsvejledningens afsnit E.A.4.

Såfremt der hersker tvivl om, hvorvidt den, der udfører arbejdet, står i tjenesteforhold til hvervgiveren, eller om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, må afgørelsen træffes på grundlag af en samlet vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres.

Handelsrejsende og agenter, der præsterer ydelser for flere forskellige virksomheder, vil under visse omstændigheder kunne anses for at drive selvstændig virksomhed, selv om provision o.l. udbetales som A-indkomst, jf. Ligningsvejledningens afsnit E.A.4.3.

Virksomheder, der udøver fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk eller landbrug, vil normalt blive anset for at udøve selvstændig virksomhed. Det gælder normalt også virksomheder inden for handel, service og liberale erhverv, som fx læger, advokater, revisorer, arkitekter og vekselerer.

Momspligten omfatter alle virksomhedsformer, dvs. såvel enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber som aktie- og anpartsselskaber mv.

C.1.2 Erhvervsmæssig virksomhed

At en virksomhed drives erhvervsmæssigt vil sige, at formålet med at drive virksomheden er at opnå en økonomisk gevinst.

Afgørelsen af, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt eller som en "hobbyvirksomhed", hvor private formål er hovedsigtet, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages, som fx

- om der inden virksomhedens påbegyndelse blev foretaget en undersøgelse af lønsomheden, herunder lagt såvel drifts- som likviditetsbudget,

- om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud, herunder et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital,

- om virksomhedens omfang er af en vis størrelse,

- om virksomheden er drevet tilstrækkeligt intensivt/seriøst,

- om virksomhedens driftsform i øvrigt er normal og sædvanlig inden for virksomheder af den pågældende art,

- om uvedkommende formål eller interesser kan påvises,

- om virksomheden har en naturlig sammenhæng med indehaverens evt. øvrige, indtægtsgivende erhverv,

- om indehaveren har en relevant uddannelse inden for virksomhedens fagområde,

- om virksomheden har en potentiel indtjeningsevne og dermed potentiel værdi for tredjemand, og

- hvor mange år virksomheden er drevet med underskud, og hvorledes udviklingen i budgettets størrelse er, herunder om fremkomne underskud kan begrundes særskilt.

Landbrugsvirksomhed

Ved vurderingen af traditionel landbrugsdrift tillægges rentabilitetssynspunktet ikke samme vægt som inden for andre erhvervsgrupper. Der skal således ikke ske afmelding af landmænd, som gradvis nedtrapper produktionen i forbindelse med overgang til pension el. lign., selv om driften giver underskud. Det samme gælder egentlige deltidslandmænd, som gradvis optrapper produktionen, og som har supplerende indtægter i form af lønarbejde.

Udlejningsvirksomhed

Ved udlejningsvirksomhed, fx udlejning af lystbåde, vil privat benyttelse af de aktiver, der indgår i virksomheden, som udgangspunkt udelukke, at virksomheden anses for erhvervsmæssigt drevet. Der lægges således vægt på, om virksomheden har overladt udlejningen til andre, og om ejeren har fraskrevet sig rådigheden over aktivet i en periode på 5 år. Desuden lægger man vægt på, at virksomheden giver overskud før renter og afskrivninger, jf. DfT.1110 og TSS.1135.

Beboervaskerier

Beboervaskerier anses for erhvervsmæssigt drevet, når vaskeriet er organiseret som en selvstændig juridisk enhed, eller når boligselskabet/ejerlejlighedsforeningen driver vaskeriet som indleveringsvaskeri med ansat personale og mod betaling. Afgørelsen af, om andre former for beboervaskerier kan anses for erhvervsmæssigt drevet, sker efter de almindelige regler, jf. Dep.876.

Samlere

I Mn.943 blev en samler af gamle skibe og flasker ikke anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor et skønsmæssigt ansat momstilsvar på 15.000 kr. blev ophævet. Det fremgik bl.a. af sagen, at salget af doubletter mv. ikke havde givet overskud i perioden, men højst havde dækket omkostningerne.

Salg af indbo

En privatpersons salg af indbogenstande anses ikke for at være erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor salget ikke medfører pligt til at betale moms. Tilsvarende gælder for ikke registrerede virksomheder og offentlige institutioners salg af brugt inventar og brugte driftsmidler.

Salg af brugte biler

En vognmands køb og salg af 11 brugte personbiler inden for en 2- årig periode blev i Mn.899 anset for momspligtig virksomhed.

Negativt momstilsvar

Den omstændighed, at en virksomheds driftsresultat i en kortere periode, fx i etableringsfasen, udviser et momsmæssigt underskud, er ikke uden videre ensbetydende med, at virksomheden er undtaget fra momspligten, jf. Østre Landsrets dom af 28. marts 1989.

Afmelding

Afgørelsen af, om en virksomhed kan karakteriseres som en erhvervsvirksomhed, sker normalt ikke i forbindelse med virksomhedens anmodning om registrering. Vurderingen foretages løbende i forbindelse den almindelige virksomhedskontrol.

Har en virksomheds driftsresultat udvist underskud i en sammenhængende periode på 3 år, vil Told*Skat sædvanligvis vurdere, om der skal ske afmelding af virksomheden. Afmelding vil normalt finde sted, hvis det ikke antages at være sandsynligt, at virksomheden inden for det næste regnskabsår vil indbringe et overskud. Konkrete omstændigheder, der kan ligge til grund for virksomhedens driftsresultat, fx sygdom, ejerskifte, afsætningsvanskeligheder, langvarig etablering, særlige brancheforhold o.l. skal indgå i vurderingen.

Såfremt der træffes afgørelse om, at en virksomhed ikke drives erhvervsmæssigt, men derimod som en "hobbyvirksomhed", skal der ske momsberigtigelse af varelagre, maskiner og andre driftsmidler, ligesom der ved større driftsmidler skal ske regulering af købsmomsen. Varelagre, der udtages til privat brug, skal momsberigtiges efter købs- eller fremstillingsprisen.

Driftsmidler til en anskaffelsespris på 50.000 kr. eller derunder, der udtages til privat brug, skal momsberigtiges på grundlag af indkøbs- eller fremstillingsprisen. For driftsmidler, der er undergivet værdiforringelse, reduceres beregningsgrundlaget med 20% for hvert fulde år, regnet fra anskaffelsestidspunktet, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 90 af 18. februar 1988 om beregning af moms af eget forbrug.

Købsmomsen af investeringsgoder, dvs. driftsmidler til en anskaffelsespris på mere end 50.000 kr., reguleres inden for 5 regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvor investeringsgodet er anskaffet, jf. bekendtgørelse nr. 75 af 26. februar 1985 om regulering af indgående moms for investeringsgoder.

Der skal kun ske tilbagebetaling af udbetalt negativt momstilsvar i de tilfælde, hvor det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten.

Pligten til at betale moms omfatter også visse virksomheder, der ikke almindeligvis karakteriseres som erhvervsvirksomheder, fx foreninger og offentlige institutioner. Se C.2.2, C.2.3 samt C.2.4.

For en nærmere beskrivelse af afgrænsningen mellem erhvervsvirksomhed og "hobbyvirksomhed" kan henvises til Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2 om hobbyvirksomhed.

C.1.3 Afsætning

For at være omfattet at momspligten skal der endvidere foreligge en faktisk afsætning af varer og/eller ydelser.

Den, der kun fremstiller varer eller ydelser til eget brug, skal således ikke betale moms. Der kan dog pålægges erhvervsvirksomheder og foreninger at betale moms, selv om der ikke finder nogen afsætning sted, jf. § 3, stk. 2 og D.1.3.

En udenlandsk virksomhed leverede gratis lægevidenskabelige publikationer med annoncer til læger i Danmark. Publikationerne blev sendt samlet til et adresseringsbureau her i landet, hvor de blev forsynet med adressemærkater og videresendt til modtagerne. Det udenlandske foretagende blev ikke anset for at drive registreringspligtig virksomhed her i landet, jf. Dep.917.

Moms af driftsmidler, som banker eller finansieringsinstitutter sælger inkl. moms efter fuldmagt fra en låntager som følge af låntagers misligholdelse af lånet, anses for at påhvile låntageren som den egentlige sælger, jf. TSS.1345.

C.2 Pligt til at betale moms - registrering og anmeldelse

§ 3, stk. 1, litra a-h

Disse bestemmelser angiver i sammenhæng med § 5, stk. 1, hvornår en virksomhed mv. skal lade sig registrere i forbindelse med sit salg af varer og/eller momspligtige ydelser. Der er således en forbindelse mellem pligten til at betale moms og registreringspligten, når det drejer sig om virksomhedens salg.

For så vidt angår varekøb bestemmer § 1, stk. 2, at der som hovedregel skal betales moms her i landet ved køb af varer fra andre EF-lande, når sælgeren er en registreret virksomhed, og at der altid skal betales moms ved køb af nye transportmidler fra andre EF-lande. Virksomheder mv., der ikke allerede er registrerede efter § 5, stk. 1 skal derfor anmelde sin virksomhed eller et køb af et nyt transportmiddel til den lokale told- og skatteregion, jf. § 5 a. Overførsler af varer fra en virksomhed i ét EF-land til virksomhedens lager i Danmark sidestilles med varekøb, hvorfor virksomheden (varelagret) skal anmelde overførslen og betale moms her i landet, jf. § 29 d, stk. 4.

For køb af visse ydelser fra udlandet er fastsat særlige regler i § 29 a og § 29 c, jf. B.2.3 om køb af ydelser i udlandet og B.2.5 om transportydelser inden for EF.

§ 3, stk. 1, litra f

Den, der her til landet sælger varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, skal også betale moms her. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke skal betale moms efter § 1, stk. 2, dvs. til private eller ikke registreringspligtige virksomheder. Tjenesteydelser er ikke omfattet af bestemmelsen.

Dette indebærer, at virksomheder, der er etableret i et andet EF-land, skal registreres for salg til private mv. her i landet, hvis transporten eller forsendelsen forestås af sælger eller på dennes vegne, fx som det er tilfældet ved postordresalg.

Beløber en virksomheds fjernsalg her til landet sig til under 280.000 kr. i et kalenderår, har virksomheden ikke pligt til at momsberigtige salget her, jf. § 4, stk. 2. Virksomheden kan dog vælge, at lade sig registrere her i landet, selv om salget ikke overstiger den nævnte beløbsgrænse, jf. § 5 b, stk. 1.

Valgfriheden for stedet for momsbetalingen gælder kun i det tilfælde, hvor omsætningsgrænsen hverken i det løbende eller det foregående kalenderår er overskredet. Registreringspligten indtræder på det tidspunkt, hvor det må antages, at salget i et kalenderår vil overstige beløbsgrænsen, eller senest ved og for det salg, der bringer den samlede omsætning over 280.000 kr. Overskrides grænsen i ét år, er virksomheden også momspligtig her i landet i det følgende år.

Der skal dog altid betales dansk moms ved fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, jf. § 4, stk. 2. Ved punktafgiftspligtige varer forstås i denne sammenhæng mineralolie, alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer. I de tilfælde, hvor virksomheden sælger både punktafgiftspligtige varer og andre varer, opgøres omsætningen med punktafgiftspligtige varer og ikke punktafgiftspligtige varer hver for sig, når det skal konstateres, om beløbsgrænsen er overskredet.

Se også I.4.2.1 om regnskabsbestemmelser for så vidt angår køb hos registrerede virksomheder i andre EF-lande.

C.2.8.2 Virksomheder, der installerer varer mv. her i landet

§ 3, stk. 1, litra h

Udenlandske virksomheder, der leverer varer her til landet, skal registreres, når varen installeres eller monteres af virksomheden eller for dennes regning. Bestemmelsen er indsat for at sikre, at moms af de nævnte varer under alle omstændigheder betales her i landet, dvs. også når salget sker til ikke registreringspligtige virksomheder mv.

Leveres varen til en registreret virksomhed, kan den udenlandske virksomhed undlade at betale moms, hvis den registrerede køber i stedet afregner momsen. Den udenlandske virksomhed, der ikke allerede er registreret her i landet, kan på denne måde undgå at skulle lade sig registrere. Ved køb af varer fra steder uden for EF finder momsbetalingen sædvanligvis sted i forbindelse med købers indførsel af varerne, hvorfor den udenlandske virksomhed i dette tilfælde ikke behøver at lade sig registrere.

De formelle krav til fakturaudfærdigelse mv. fremgår af bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring mv. for EF-handel med varer og transportydelser.

Virksomheder, der er hjemmehørende uden for EF, skal ikke registreres for installation af leverede anlæg og senere udførelse af service- og garantiarbejde, når der ikke opkræves særskilt betaling herfor. Det er i denne forbindelse en betingelse, at disse omkostninger indgår i den værdi, som momsen er beregnet ved indførslen af anlægget.

C.2.8.3 Turistkørsel med bus

§ 3, stk. 3

Levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejning af hus eller husrum medfører ikke pligt til at betale moms - og dermed heller ikke pligt til at lade sig registrere.

Baggrunden for bestemmelsen er, at udlejning af fast ejendom ikke er momspligtigt i henhold til § 2, stk. 3, litra h. Da der i forbindelse med de fleste lejemål forekommer levering af gas, vand mv., ville lovens almindelige bestemmelser medføre, at en række udlejere skulle registreres for disse leverancer. Bestemmelsen i § 3, stk. 3 er indsat for at undgå dette.

Udlejeren har ikke pligt til at lade sig registrere for de nævnte leverancer, men udlejere af forretningslokaler mv. vil kunne inddrage leverancerne under en evt. frivillig registrering, jf. Dep.389. Se også C.4.4.

Arrangører af fagmesser og forbrugerudstillinger, der er momspligtige efter lovens almindelige regler, skal betale moms af det forbrug af elektricitet mv., der erlægges særskilt af udstillerne. Derimod skal der ikke betales moms af disse ydelser, når de leveres i forbindelse med (momsfri) udlejning af haller o.l. til udstillingsarrangører, jf. Mn.207.

C.3.2 Kunstneres salg af egne kunstværker

§ 3, stk. 4

Kunstneres salg af egne kunstværker af den art, der hører under toldtariffens position 99.01-99.03 medfører ikke pligt til at betale moms.

Positionerne 99.01-99.03, der nu er ændret til positionerne 97.01-97.03, omfatter

97.01 malerier, tegninger og pasteller, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde (undtagen tegninger henhørende under position 49.06 og hånddekorerede industriprodukter); kollager o.l.,

97.02 originale stik, tryk og litografier, og

97.03 originale skulpturer, uanset materialets art.

Skatteministeren har endvidere i Dep.1107 fritaget kunstnere for at betale moms ved salg af følgende værker

- billedtæpper, dvs. gobeliner og vægtekstiler (pos. 58.05 og 63.04), forudsat at billedtæpperne er udført i hånden på grundlag af kunstnerens originale tegninger, og at der ikke findes mere end ét eksemplar af hvert billedtæppe, og

- originale keramiske produkter og mosaikker på træ.

Efterligninger (kopier) af originale værker, der fremstilles på samme måde som de originale værker, er omfattet af momsfritagelsen. Anden kopivirksomhed, fx ved mekanisk fremstilling, er momspligtig, jf. Dep.812. Momsfritagelsen omfatter også afsætning af gengivelsesrettighederne i det omfang, de har relation til egne arbejder, jf. Mn.674.

Reklametegninger, mønstertegninger til tapet- og tekstilindustri mv., modetegninger til sko- og konfektionsindustri samt tegninger vedrørende formgivning af brugskunst og brugsgenstande er momspligtige. Fremstillere af de nævnte tegninger skal derfor registreres, jf. Mn.143.

Fritagelsen er uafhængig af, om betalingen sker ved éngangsydelser eller årlige licensydelser, jf. Dep.813.

Fritagelsen for at betale moms omfatter også salg af kunstværker fra kunstudstillinger, kunstforeninger o.l., hvis salget sker i den enkelte kunstners navn og for dennes regning, og forudsat at udstilleren eller foreningen alene medvirker som formidler.

Sker salget gennem kunstgallerier mv., er det en yderligere betingelse, at galleriet og kunstneren har indgået en skriftlig aftale om, at salget sker på de nævnte vilkår, og at vilkårene fremgår af salgsfakturaen. Kunstneren skal desuden have den fulde ejendomsret over værket, indtil et eventuelt salg har fundet sted. Galleriet skal betale moms af dets provision efter lovens almindelige regler.

Danske såvel som udenlandske kunstnere kan på tilsvarende måde indføre egne værker af den nævnte art uden at skulle betale moms, jf. § 29, stk. 4. Der skal også i disse tilfælde betales moms af et galleri's eventuelle provision ved salget.

Der arbejdes i øjeblikket på at tilvejebringe ensartede EF-regler for handel med brugte varer og bl.a. kunstværker. Dette arbejde er endnu ikke tilendebragt. Se også N.2 om brugtvaremoms.

C.3.3 Skolers udlejning af værelser og servering

§ 3, stk. 5

Skoler og kursusvirksomheders udlejning af værelser og servering i forbindelse med egen undervisning medfører ikke pligt til at betale moms.

Fritagelsen gælder eksempelvis for højskoler, efterskoler, landbrugsskoler, fagskoler og andre kursusvirksomheder, hvor der ydes ophold med forplejning i tilknytning til skolens egen undervisning, og hvor betalingen herfor indgår i den samlede, forud fastsatte pris for kursusopholdet.

Lejrskoler vil normalt ikke kunne anses for at udføre egen undervisning, og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen. Visse lejrskoler, som fx Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, med en fast tilknyttet lærerstab, der blandt andet underviser skoleklasser efter forud fastlagte programmer, som deltagerne i lejrskolen har pligt til at følge, kan dog anses for at være omfattet af fritagelsen for så vidt angår indkvartering og evt. servering, som finder sted i forbindelse med undervisningsvirksomheden.

Hvis skolen udlejer værelser og/eller foretager servering uden forbindelse med egne kurser, skal skolen registreres og betale moms af denne virksomhed efter de almindelige regler.

Lejer skolen værelser ud i kortere tidsrum end 1 måned eller forestår servering i forbindelse med andre arrangementer end skolens egne, er virksomheden momspligtig, jf. Dep.449 og Mn.467.

Fritagelsen gælder ikke skolers salg af mad- og drikkevarer, der ikke sker i tilknytning til elevers eller kursisters ophold (overnatning) på skolen eller på værelser, anvist af skolen.

Momsfritagelsen omfatter kun udlejning og servering i forbindelse med skolens eller kursusvirksomhedens egen undervisning. Med udlejning og servering i forbindelse med egen undervisning sidestilles

- servering for elever, når betalingen herfor indgår i den samlede, forud fastlagte betaling for skole- eller kursusopholdet. Servering af øl og vand mod særskilt betaling, fx i forbindelse med de faste måltider, er ikke omfattet af fritagelsen. Det samme gælder eventuelt salg fra automater,

- servering ved kulturelle arrangementer, fx elevmøder og andre møder for eller med deltagelse af egnens befolkning,

- servering ved møder og konferencer, for hvilke skolen står som indbyder/medindbyder, hvis skolen afholder de med arrangementet forbundne undervisningsudgifter,

- servering for gæster til elever og ansatte, når gæsterne deltager i den daglige undervisning, og betalingen for serveringen indgår i den samlede betaling for opholdet, og

- servering for ansatte, når betalingen herfor sker efter reglerne om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, og når de ansatte har pligt til at deltage i fællesmåltiderne.

For højskoler mv., hvor der normalt udelukkende sker servering for elever, der har ophold på skolen, vil der indtil videre kunne ses bort fra moms af den servering, der sker for deltagere i de nævnte sammenkomster og møder, samt ved servering i forbindelse med skolers afholdelse af enkeltstående kurser af 1 dags varighed, dvs. uden overnatning.

Servering af drikkevarer i forbindelse med skolefester, der for egen regning og risiko arrangeres af et kursushold, er indtil videre momsfri på betingelse af, at drikkevarerne videresælges uden avance. Sælges drikkevarerne med avance, skal kursusholdet registreres, hvis omsætningen overstiger 10.000 kr.

I afgørelse Mn.1089 besluttede nævnet, at en selvejende institutions udlejning (med kost) af institutionens kursusejendom til de 3 organisationer, der stod bag institutionen, ikke var momspligtig - i modsætning til udlejning til andre.

C.3.4 Salg for mindre end 10.000 kr.

§ 3, stk. 6

Denne bestemmelse omhandler såkaldt trekantshandel mellem EF-lande.

Trekantshandel foreligger eksempelvis, hvor en tysk, registreret mellemhandler køber en vare i Holland for at videresælge den til en registreret virksomhed her i landet, og hvor varen sendes direkte fra Holland til Danmark. Den tyske virksomhed udøver efter de gældende regler momspligtig virksomhed her i landet, da varerne erhverves og afsættes her, og den tyske virksomhed er derfor som udgangspunkt momspligtig.

Mellemhandleren kan imidlertid undlade at lade sig registrere her i landet, hvis modtageren er en registreret virksomhed, der påtager sig at betale moms i stedet for mellemhandleren.

Hvis mellemhandleren er hjemmehørende i et land uden for EF, og varerne leveres direkte fra en producent til en køber i et EF-land, skal mellemhandleren lade sig registrere enten i salgslandet eller i forbrugslandet.

Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 1121 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring mv. for EF-handel med varer og transportydelser blandt andet fastsat de nærmere formelle betingelser for, at varemodtageren kan overtage den udenlandske virksomheds forpligtelse til at afregne momsen.

C.3.6 Fritagelser efter § 4, stk. 4

Skatteministeren er i henhold til denne bestemmelse bemyndiget til at fastsætte regler, hvorefter andre grupper af virksomheder end de tidligere nævnte fritages for at betale moms efter § 3.

Virksomheder, der er fritaget for momspligten, kan dog vælge af lade sig registrere trods fritagelsen, jf. § 5 b, stk. 1.

Skatteministerens bemyndigelse, der er indsat med henblik på at åbne mulighed for fritagelser i situationer, der ikke kunne forudses ved lovens gennemførelse, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 om fritagelse for at betale afgift efter momsloven. Bekendtgørelsen fritager under nærmere betingelser følgende former for virksomhed

- tandlæger mfl.'s afsætning af tanderstatninger mv.,

- forsikringsselskabers afsætning af varer,

- bytteringes omsætning af frimærker,

- foreningers udgivelse af foreningsblade,

- biblioteker mfl.'s afsætning af kataloger mv.,

- banker mfl.'s afsætning af sparebøsser o.l.,

- marketenderiers salg under 30.000 kr. årligt, og

- blindes afsætning under 110.000 kr.

Genbrugsbutikker, der alene afsætter brugte varer, der er modtaget som gave, og hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, er fritaget for at betale moms, forudsat at butikkerne kun beskæftiger ulønnet, frivilligt personale, jf. bekendtgørelse nr. 321 af 13. juni 1984 om fritagelse for merværdiafgift for visse genbrugsbutikker.

Ud fra en konkret vurdering er følgende former for virksomhed indtil videre fritaget for at betale moms. Der henvises til de enkelte afgørelser for en nærmere beskrivelse af aktiviteterne og vilkårene for fritagelsen

- domsmænd og lægdommere, jf. Mn.574,

- syns-, skøns- og vurderingsforretninger, der foretages af sagkyndige, der er udmeldt af retten, en voldgiftsret eller et voldgiftsnævn, samt vurderingsforretninger, der er rekvireret af eksekutor for et bo eller af parterne i privat skiftende boer efter skifterettens anvisninger, jf. Mn.754,

- arbejde, der udføres af fag- og regnskabskyndige tillidsmænd ved akkordforhandlinger, samt registrerings- og vurderingsforretninger, der udføres af de ved retterne ansatte vagtmestre. Det samme gælder vurderingsarbejde, der foretages til brug for forbrugerklagenævnet samt godkendte klage- og ankenævn, jf. Mn.754.

- ydelser præsteret af medlemmer af voldgifts- og ankenævn mv., jf. Mn.754,

- revisorforeningers responsumudvalg, jf. Mn.780,

- kontaktudvalg for overvågningssystem for radioopkald for mindre lystfartøjer, jf. Dep.642,

- redningskorpsenes udøvelse af formidlingsvirksomhed for lægevagtordninger, jf. Dep.643,

- formidlingsvirksomhed vedrørende jordemoderhjælp, jf. Mn.663,

- husejeres udlejning af husgavle mv. til lysreklamer, jf. Dep.371,

- fællesantenneforeningers ydelser, jf. Mn.622,

- skoleelevers salg af frugt mv. fra boder, jf. Dep.992, Dep.1074 og DfT.1115,

- skoleklassers salg af kalendere, og

- ejerlejlighedsforeninger, for så vidt angår ydelser, udført af ansatte viceværter, jf. Mn.730.

En tidligere udstedt fritagelse til brandsluknings- og redningsarbejde, udført for kommunerne af redningskorpsene, er ophævet ved Dep.1029.

Diverse brancheforeninger, fx købmandsforeninger, centerforeninger, landboforeninger, handelsstandsforeninger o.l. er indtil videre fritaget for at betale moms af ydelser, der leveres til medlemmerne mod betaling af sædvanligt medlemskontingent.

C.4 Registrering

C.4.1 Registrering, anmeldelse, ophør og hæftelse mv.

§ 3, stk. 1 er i forbindelse med lovændringen pr. 1. januar 1993 blevet udbygget med litra f om fjernsalg inden for EF, litra g om salg af nye transportmidler inden for EF og litra h om udenlandske virksomheders installation mv. af varer her i landet.

C.2.1 Erhvervsvirksomheders afsætning

§ 3, stk. 1, litra a

Pligten til at betale moms her i landet påhviler virksomheder, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og momspligtige ydelser.

I C.1 om momspligtige virksomheder er beskrevet, hvornår der i momslovens forstand foreligger "selvstændig virksomhed" "erhvervsmæssig virksomhed" og "afsætning".

C.2.2 Andelsforeninger og andre foreninger

§ 3, stk. 1, litra b

Andelsforeninger og andre foreninger skal betale moms, selv om foreningen kun afsætter varer eller ydelser til foreningens medlemmer eller kun afsætter medlemmers varer eller ydelser.

Pligten til at betale moms indtræder, når foreningen anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og/eller momspligtige ydelser. Momspligten afgøres således principielt ud fra de samme overvejelser, som er nævnt i C.1 om momspligtige virksomheder.

Det anses ikke for muligt på tilfredsstillende vis at opstille objektive kriterier for, hvornår en forenings aktiviteter må betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Afvejningen må foretages ud fra en samlet konkret vurdering af foreningens formål, varerne og ydelsernes art, kontingentbetaling mv. At en forening ifølge sine vedtægter forudsættes at "hvile i sig selv", er ikke i sig selv ensbetydende med, at foreningens aktivitet i relation til momsloven anses for at være en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Foreninger, der arbejder for fremme af formål, der naturligt og sædvanligt varetages af foreninger, vil typisk anses for ikke erhvervsmæssige, hvis der for kontingentet alene leveres varer eller ydelser i nær tilknytning til foreningens formål. Betingelsen er dog, at momsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Kan medlemmerne få tilsvarende varer eller ydelser fra andre end foreningen, taler dette - alt andet lige - for at karakterisere foreningen som erhvervsdrivende med deraf følgende momspligt.

De nævnte overvejelser kan føre til, at en del af en forenings aktiviteter anses for ikke momspligtig virksomhed, mens en anden del anses for momspligtig. I så fald skal en del af kontingentet pålægges moms. Til illustration af praksis kan henvises til afgørelserne Mn.575 om en kennelklubs mark- og lydighedsprøver, Mn.585 om en tennisklubs aflønning af en tennistræner, Mn.378 og Mn.1058 om børnefilmklubbers aktiviteter, Dep.872 om frimærkeklubbers salg af frimærker, Mn.981 om musik- og teaterforeningers arrangementer, Dep.611 og Mn.671 om momspligt for naturistforeningers drift af campingpladser og Mn.126 om momspligt for en rejseklubs arrangementer, herunder foredrag og lodtrækninger.

Hvis en forening ud over sit eventuelle ikke registreringspligtige formål sælger forskellige produkter eller individuelle tjenesteydelser som fx mad og drikke, pjecer eller mærkater, juridisk rådgivning, revision, markedsundersøgelser, reparationer, udlejning af ferielejligheder eller bådepladser, er foreningen som udgangspunkt registreringspligtig for denne del af sin virksomhed. En konkret vurdering kan imidlertid føre til, at eksempelvis udlejning af sommerhuse uden avance ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, jf. Mn.1009.

Ejerlejlighedsforeninger

Ejerlejlighedsforeninger, der udelukkende indkøber varer og ydelser fra selvstændige erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet af registreringspligten, idet disse foreningers funktion alene består i at afholde og fordele de pågældende udgifter. I de tilfælde, hvor foreningerne direkte præsterer momspligtige ydelser for medlemmerne ved bl.a. særligt ansat personale, er foreningen derimod principielt omfattet af momspligten. Ejerforeninger i fx beboelsesejendomme er dog fritaget for registreringspligten, når det ansatte personale alene udfører sådanne opgaver, der normalt varetages af en vicevært. Der kan gives tilladelse til frivillig registrering af ejerlejlighedsforeninger for den del af foreningernes virksomhed, der ikke er omfattet af registreringspligten. Den frivillige registrering vil alene kunne omfatte den del af foreningens aktiviteter, der udføres eller leveres af selvstændige, registrerede virksomheder, og som vedrører de ejerlejligheder, der anvendes til momspligtig virksomhed. Der henvises i det hele til Dep.730.

Grundejerforeninger

Grundejerforeninger skal ikke betale moms af en række ydelser i forbindelse med modningsopgaver, jf. Mn.60.

Fællesejede varmecentraler

Varmecentraler, der opføres og drives af flere boligforeninger i fællesskab, skal ikke betale moms og registreres af varmeleverancerne, såfremt centralen udelukkende skal levere varme til den bebyggelse, som de pågældende boligforeninger udlejer. Det er en betingelse, at kredsen af aftagere ikke efterfølgende udvides. Tilsvarende gælder for fællesejede eller fællesdrevne varmecentraler, der leverer varme til en afgrænset kreds af ejer- eller andelslejligheder, jf. Mn.392.

Antenneforeninger

De ydelser, der leveres af fælleskommunale og private fællesantenneforeninger, er momspligtige. Foreningerne skal medregne de årlige kontingenter og indskud mv. til den momspligtige værdi i overensstemmelse med § 7, stk. 2, hvis indskuddene er en betingelse for medlemskab af foreningen. Foreningerne er dog fritaget fra momspligten i henhold til § 4, stk. 4, jf. Mn.622.

Interesseorganisationer

Foreninger, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger mv., er ikke omfattet af registreringspligten for deres varetagelse af medlemmernes interesser over for offentligheden, myndigheder, andre organisationer o.l.

Foreningsblade mv.

Registreringspligten omfatter heller ikke foreningernes udgivelse af foreningsblade, fagblade o.l., som ikke indeholder annoncer, når bladene enten udleveres gratis eller afsættes til en pris, der ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen. Som gratis udlevering anses også udlevering til medlemmerne uden særskilt betaling, fx mod sædvanligt medlemskontingent. Indeholder foreningsbladet annoncer eller sælges det, skal foreningen registreres, jf. bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 om fritagelser og Mn.1358.

Idrætsforeninger

For at en underafdeling i en idrætsforening skal kunne anses for en selvstændig enhed i momslovens forstand, kræves, at afdelingen har egen bestyrelse, egne vedtægter og egen regnskabsaflæggelse. Det skal desuden tillægges vægt, hvem der hæfter for indgåede forpligtelser, jf. Dep.1323.

Ældreklubber

Ældreklubber driver ifølge Mn.291 ikke momspligtig virksomhed.

Teater- og musikforeninger

Der skal ikke betales moms af sædvanligt medlemskontingent til teater- og musikforeninger, jf. Mn.981.

Brancheforeninger

Diverse brancheforeninger, fx købmandsforeninger, centerforeninger, landboforeninger og handelsstandsforeninger er i medfør af § 4, stk. 4 indtil videre fritaget for at betale moms af varer og momspligtige ydelser, der leveres til medlemmerne mod betaling af sædvanligt medlemskontingent.

Regler for arrangementer, der afholdes af foreninger i forsamlings-, medborgerhuse og idrætshaller mv., er behandlet i N.8.2. Se også C.4.5 samt G.2 om velgørende arrangementer.

C.2.3 Offentlige forsyningsvirksomheder

§ 3, stk. 1, litra c

Offentlige forsyningsvirksomheder, der afsætter varer og momspligtige ydelser, skal betale moms.

Offentlige forsyningsvirksomheder er ikke alene virksomheder, der forsyner borgerne med fx gas, el, vand og varme, men også virksomheder, der udfører servicefunktioner, fx renovation eller drift af offentlige transportforetagender. Moms skal betales af såvel afsætningen til private som afsætningen til andre kommuner, staten og den kommune, der driver virksomheden. Kommunale værkers drift og vedligeholdelse af kommunens gadebelysning og færdselsfyr anses således for udført i kraft af værkernes offentlige forsyningsvirksomhed med heraf følgende momspligt, jf. Højesterets dom af 23. januar 1989.

Spildevandsanlæg

Offentlige spildevandsanlæg anses med virkning pr. 1. januar 1989 for omfattet af § 3, stk. 1, litra c. Der skal derfor opkræves moms af tilslutningsafgiften til spildevandsanlægget og af løbende betalinger for spildevandsrensningen. Tilslutningsbidrag, der er blevet pålignet forbrugerne før 1. januar 1989, er momsfri, uanset om bidraget betales helt eller delvist efter dette tidspunkt, jf. Dep.1078 og Mn.1329.

C.2.4 Andre offentlige institutioner

§ 3, stk. 1, litra d, 1. punktum

Afsætter andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner (end offentlige forsyningsvirksomheder) varer eller momspligtige ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder, skal de betale moms.

Før ændringen af momsloven ved lov nr. 204 af 10. maj 1978 var offentlige institutioner momspligtige af al afsætning af varer og momspligtige ydelser. Ved lovændringen blev momspligten begrænset, således at kun salg af varer og momspligtige ydelser i konkurrence med erhvervslivet er momspligtig.

Ved vurderingen af, om en vare eller ydelse leveres i konkurrence med erhvervsvirksomheder, er udgangspunktet, at virksomheden er momspligtig, hvis varen eller ydelsen rent faktisk kunne leveres af andre end den offentlige myndighed. Uden for momspligten falder således ydelser, der leveres i kraft af institutionens egenskab af offentlig myndighed, fx udstedelse af attester, kørekort, pas mv, jf. Mn.341.

Analyseinstitutter

Ved afgørelse Mn.1013 blev det besluttet, at et statsfinansieret forskningsinstitut under Socialministeriet skulle registreres og betale moms af den forsknings- og servicevirksomhed, der mod betaling udførtes for andre ministerier og styrelser og andre aftagere. Der blev lagt vægt på, at disse arbejder udførtes i konkurrence med private analyseinstitutter.

Sygehuses madleverancer mv.

Sygehuse og andre offentlige institutioner skal ikke betale moms af deres kostleverancer, leverancer af blodportioner, frosset plasma samt portørydelser og teknisk bistand til pleje- og børneinstitutioner, da afsætningen ikke findes at ske i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Tilsvarende gælder for selvejende institutioner, der har indgået overenskomst med en kommune eller amtskommune. Se også Mn.474, hvorefter en kommunes leverancer af varm mad til pensionister, ikke er omfattet af momspligten.

§ 3, stk. 1, litra d, 2. og 3 punktum

Leverancer fra en amtskommunal eller kommunal institution til andre institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som afsætning. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til en eller flere deltagere i fællesskabet (parthaverreglen).

Der må ved afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt samarbejde drives i fællesskab, foretages et samlet, konkret skøn over, hvordan virksomheden er etableret og drives. Der er således efter praksis lagt vægt på, om de involverede kommuner i fællesskab er økonomisk ansvarlige for etableringen og de fulde driftsudgifter, og om hver enkelt kommune har del i ledelsen og hermed indflydelse på kontrolenhedens drift, herunder budget og personalepolitik. Det er i denne forbindelse underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler kontrolenhedens driftsresultat efter fx indbyggertal eller efter kontrolenhedens "omsætning".

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening betragtes i denne forbindelse ikke som amtskommunale eller kommunale fællesskaber.

C.2.5 Auktionsholdere

Den, der foranstalter auktioner afholdt, skal betale moms og registreres. Registreringspligten omfatter både almindelige auktioner og tvangsauktioner.

§ 3, stk. 1, litra c

Almindelige auktioner er således momspligtige af budsum og købersalær samt af eventuelle særskilte ydelser, fx transport. Det gebyr, der afkræves rekvirenten i tilfælde af, at de indleverede varer ikke bliver solgt, skal ligeledes momsberigtiges. Der skal imidlertid ikke betales moms af sælgersalæret, dvs. det vederlag, som auktionsholderen opkræver hos sælger (rekvirenten), når salæret indgår som en del af budsummen (med tillæg af købersalær).

Fogedretternes afholdelse af tvangsauktion over fast ejendom med tilhørende løsøre medfører ikke registreringspligt for fogedretterne. Derimod skal køberen betale en eventuel moms efter nærmere aftale med den lokale told- og skatteregion. Der kan ses bort fra momsberigtigelse af løsøre, der sælges sammen med fast ejendom til boligformål, for hvilke der ikke har været fradragsret, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978 og Dep.840.

C.2.6 EF-handel med nye transportmidler

I forbindelse med gennemførelsen af det indre marked er der indført en særlig ordning for køb og salg af nye transportmidler inden for EF.

Ordningen består i, at der altid skal betales moms i forbrugslandet af nye transportmidler - uanset om disse handles mellem private, registrerede eller ikke registrerede virksomheder, jf. § 1, stk. 3 og § 4, stk. 3. Dette gælder også, selv om køberen selv henter transportmidlet i et andet EF-land.

Da moms af handel mellem registrerede virksomheder allerede efter de almindelige regler skal ske i forbrugslandet, har ordningen kun praktisk betydning i de tilfælde, hvor køber eller sælger er en privatperson, en ikke registreret virksomhed eller en offentlig institution.

§ 3, stk. 1, litra g og § 5, stk. 1

Den, der leverer et nyt transportmiddel til et andet EF-land, skal efter disse bestemmelser registreres. Reglen gælder alle - også privatpersoner og virksomheder, der ikke er registreret i anden forbindelse. Ved salget skal sælger udstede en faktura uden moms, jf. § 12, stk. 1, pkt. 2 og derefter anmelde salget til den lokale told- og skatteregion. Dette gælder, uanset hvem der sælges til. Privatpersoner og ikke registrerede virksomheder kan efter ansøgning få tilbagebetalt den moms, der er betalt i forbindelse med transportmidlets anskaffelse.

Hvis sælgeren (allerede) er en registreret virksomhed og køberen en privatperson eller en ikke registreret virksomhed i et andet EF-land, skal sælgeren også udstede en faktura uden moms og derefter anmelde salget til told- og skatteregionen, men salget skal ikke medregnes til den momspligtige omsætning.

§ 4, stk. 3

De nævnte virksomheder mv. skal dog kun betale moms her i landet, når den samlede værdi af varekøbene i det løbende eller det foregående kalenderår beløber sig til 80.000 kr. eller mere. Overstiger vareindkøbene ikke beløbsgrænsen, har virksomheden ikke pligt til at betale moms af købene her i landet, men kan dog vælge at gøre det, jf. § 5 b, stk. 2. Er virksomheden ikke anmeldt her i landet, skal sælger momsberigtige salget i sit hjemland.

Køberen skal, hvis der er formodning eller vished for at beløbsgrænsen overskrides, anmelde sin virksomhed til den lokale told- og skatteregion og indbetale momsen hertil, jf. § 5 a. Er virksomheden ikke anmeldt, indtræder anmeldelsespligten ved og for dét køb, der bringer det samlede køb op over 80.000 kr.

Er en virksomhed anmeldt i ét år, gælder anmeldelsen også for det følgende år.

Punktafgiftspligtige varer

§ 4, stk. 1

Den virksomhed, hvis omsætning af varer og momspligtige ydelser ikke overstiger 10.000 kr. over en 12 måneders periode, har ikke pligt til at betale moms. En virksomhed, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan imidlertid vælge at lade sig registrere, selv om omsætningen ikke overstiger beløbsgrænsen, jf. § 5 b, stk. 1.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning overstiger beløbsgrænsen. Der skal ikke betales moms af afsætningen inden dette tidspunkt, ligesom der ikke gives fradrag for købsmoms, der vedrører tiden forud for registreringen.

Er virksomheden ikke registreret, må den ikke opkræve moms af sit salg. Sker dette, skal momsbeløbet indbetales til den lokale told- og skatteregion eller betales tilbage til køberen, jf. § 17, stk. 11.

Samtlige momspligtige aktiviteter skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens omsætning, jf. § 11. Tilskud fra det offentlige mv. skal ikke medregnes i omsætningen, medmindre tilskuddene kan siges at udgøre betaling for en momspligtig leverance.

Banker og sparekasser, der udlejer bokse, kan opgøre omsætningen separat for hver enkelt filial på betingelse af, at der føres særskilt regnskab for filialen. Filialen er herefter fritaget for at betale moms, hvis bokslejen og eventuelle andre momspligtige aktiviteter

ikke overstiger beløbsgrænsen.

C.3.5 Trekantshandel

§ 5, stk. 1

Den, der efter § 3, jf. § 4, stk. 1, 2 og 4 skal betale moms, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos den lokale told- og skatteregion. Dette gælder også udenlandske virksomheder, jf. C.2.8. Anmeldelsen foretages ved indsendelse af en særlig anmeldelsesblanket, som fx kan rekvireres ved telefonisk henvendelse til den told- og skatteregion, hvor virksomheden er hjemmehørende.

Ved anmeldelse af et aktie- eller anpartsselskab under stiftelse skal der afgives personlige oplysninger om stifterne, som alle skal underskrive anmeldelsen, da de hæfter solidarisk for indgåede forpligtelser, indtil virksomheden er registreret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. Dep.568.

Et konkursbo skal anmeldes til registrering i forbindelse med realisation af varelagre mv., ligesom brugspanthavere, der overtager en landbrugsejendom til brugelig pant, skal registreres, jf. Dep.367.

§ 5, stk. 2

Har en person eller et selskab flere virksomheder, skal de som udgangspunkt anmeldes til registrering under ét. Virksomhederne betragtes herefter i momsmæssig henseende som én virksomhed.

Føres der særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, kan de dog efter anmodning registreres hver for sig. Se C.4.3.

§ 5, stk. 3 og 4

Registreringspligtige virksomheder, der ikke har samme ejer, kan efter begæring registreres under ét, og de betragtes da som én virksomhed, Se også C.4.2.

§ 5, stk. 5

Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage før, virksomheden påbegyndes.

Ændringer i virksomhedens ejerforhold, beliggendehed eller ansvarlige ledelse skal anmeldes til regionen inden 8 dage efter, at ændringen er sket.

§ 5, stk. 6

Når virksomheden er blevet registreret, udstedes et bevis for registreringen. Samtidig får virksomheden tilsendt vejledningen i Værd at vide-serien: "Om moms" samt et regnskabshæfte, hvis der er anmodet herom.

Den registrerede virksomhed optages i registret for byerhverv mv. (byregistret) eller i det særlige register for landbrug og fiskeri mv. (landbrugsregistret), jf. § 25. Se også afsnit K.

Afhændes en registreret virksomhed skal den tidligere indehaver anmelde afhændelsen skriftligt til den lokale told- og skatteregion inden 8 dage efter overdragelsen. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om den nye indehavers navn og adresse samt salgsprisen for varelager, maskiner og andre driftsmidler, der overdrages.

De nærmere regler om opgørelse af virksomhedens momspligtige omsætning i forbindelse med ophør og afhændelse fremgår af § 11, stk. 4, se D.1.2, og § 12, stk. 5, se D.2.16.

Der kan foretages registrering af følgende virksomheder som led i godtgørelse af moms og/eller energiafgifter, jf. G.6 og G.9

- udenrigs personbefordring (§ 39, stk. 3),

- bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed uden for EF (§ 39, stk. 3 og Dep.652), og

- kollektiv trafik (olieafgiftslovens § 9).

§ 5 a

Privatpersoner og ikke registrerede virksomheder, der køber et nyt transportmiddel fra et andet EF-land, skal inden 14 dage efter transportmidlets ankomst til landet anmelde købet hos den lokale told- og skatteregion. Momsen skal betales senest 14 dage efter regionens påkrav, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring, afregning mv. for EF-handel med varer og transportydelser. Ved handel med nye transportmidler mellem virksomheder, der er registrerede inden for EF, betales ligeledes moms her i landet, men købet behandles på samme måde som andet EF-køb, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 1211.

Vælger de virksomheder mv., der er nævnt i § 5 b, at lade sig registrere eller anmelde, er registreringen/anmeldelsen bindende for mindst to kalenderår, jf. § 5 b, stk. 3.

C.4.2 Fællesregistrering

§ 5, stk. 3

Registreringspligtige virksomheder, der ikke har samme ejer, kan efter begæring registreres under ét. Det er en betingelse for fællesregistreringen, at hver enkelt virksomhed alene har erhvervsmæssig afsætning af varer og momspligtige ydelser og som sådan har pligt til at lade sig registrere i henhold til § 5, stk. 1.

§ 5, stk. 4

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én virksomhed. Afsætning af varer og momspligtige ydelser mellem de virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen, kan herefter ske uden beregning af moms, jf. Mn.700.

Fællesregistreringen medfører endvidere, at de pågældende virksomheder hæfter solidarisk for betaling af momsen, jf. § 24. Se også J.7.

Skibsmæglere, der varetager flere udenlandske rederiers interesser her i landet, vil kunne registreres under ét virksomhedsnummer, der omfatter alle udenlandske skibe, der transporterer varer mellem danske havne. Skibsmægleren hæfter solidarisk med det enkelte rederi for momsbetalingen, jf. § 24. Momsregnskabet for de udenlandske rederier kan ikke deles, således at én mægler fx kun afholder udgifter og fratrækker købsmoms, medens en anden mægler afregner salgsmoms, jf. TSS.1337.

Koncernforbundne selskaber kan i visse tilfælde fællesregistreres, jf. Dep.1051.

C.4.3 Delregistrering

Har en person eller et selskab flere virksomheder, fx flere filialer, afdelinger eller forretninger, skal disse som udgangspunkt registreres under ét.

§ 5, stk. 2

Virksomhederne kan dog på begæring registreres hver for sig (delregistreres) på betingelse af, at der føres særskilt regnskab for hver enkelt virksomhed.

I forbindelse med gennemførelsen af "eksportpakken" i 1988 er der desuden indført en særlig delregistreringsordning for virksomheder, der har momsfri eksportomsætning, jf. Dep.1079. Ordningen omfatter først og fremmest eksportvirksomheder, men også virksomheder med momsfri, indenlandsk omsætning i henhold til den tidligere § 12, stk. 1-3, fx bladhuse og skibsværfter, kan benytte sig af ordningen. Virksomheder, der sælger aviser i detailleddet, er dog ikke omfattet.

De nævnte virksomheder kan efter anmodning få tilladelse til at udskille eksportomsætningen under en selvstændig registrering, selvom eksportvirksomheden ikke udgør en selvstændig enhed.

Med ordningen sikres, at den købsmoms, der belaster eksportdelen i de virksomheder, der både har en eksport- og en hjemmemarkedsomsætning, ikke modregnes helt eller delvist i salgsmomsen fra hjemmemarkedsdelen. Derimod kan eksportdelen få sin købsmoms refunderet måneds- eller ugevis, jf. § 20, stk. 3, ligesom virksomheden efter anmodning forskudsvis kan få udbetalt et beløb svarende til det gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms.

Da formålet med ordningen er at sikre eksportvirksomheder en hurtigere tilbagebetaling af købsmoms, er der i praksis opstillet krav om, at der kun tillades delregistrering, hvis eksportdelen af virksomheden er belastet af momsbelagte indkøb her i landet.

Der kan i denne forbindelse henvises til TSS.1325, hvor følgende virksomheder ikke kunne opnå tilladelse til delregistrering: en provianteringsvirksomheds omsætning, en entreprenørvirksomheds arbejde i udlandet, der ikke omfattede eksport af varer (maskiner eller materialer), samt en virksomheds omsætning af varer, der købes og sælges i udlandet, uden at varerne rent fysisk har befundet sig i Danmark.

Har en virksomhed fået tilladelse til delregistrering, skal der ske fakturering fra hovedvirksomheden til eksportvirksomheden og derefter fra eksportvirksomheden til køberen i udlandet.

I henhold til TSS.1325 kan tilskud via EF's landbrugsordninger tillægges i den interne fakturering fra hovedvirksomheden til eksportvirksomheden, inden der foretages momsberegning.

C.4.4 Frivillig registrering

§ 6

Skatteministeren er efter denne bestemmelse bemyndiget til at fastsætte regler, hvorefter virksomheder, der afsætter ydelser vedrørende fast ejendom, som er undtaget fra momspligten efter § 2, kan blive frivilligt registreret, hvis de anmoder om det.

Skatteministerens bemyndigelse er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 358 af 23. juli 1985 om frivillig registrering for udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom.

Ved fast ejendom forstås i denne forbindelse såvel hele bygninger som enkelte lokaler, faste anlæg og landarealer. Ved afgørelsen af, om bygningsbestanddele, installationer og driftsmidler er dele af den faste ejendom, anvendes den sondring, der benyttes i andre love, herunder især reglerne i skattelovgivningen (vurderingsloven og afskrivningsloven), jf. Mn.1301.

Der er således givet tilladelse til frivillig registrering for bortforpagtning af landbrugsejendomme og hoteller m.m. og for udlejning af golfbaner, jf. Dep.136, Dep.193 og TSS.1361.

Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til udlejning til boligformål. Bestående erhvervslejemål kun kan omfattes af den frivillige registrering, hvis lejeren erklærer sig indforstået hermed, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 358.

Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning. I Dep.645 blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af et stadionanlæg, der ejedes af den pågældende kommune og blev drevet med ganske betydelige tilskud fra denne.

Tilsvarende gjorde sig gældende i Dep.875 for et kloster, der forestod en betydelig ombygning. Der blev blandt andet lagt vægt på, at udgifterne til ombygningen ikke ville blive indregnet i lejen på erhvervslejemålene.

Leveres der el, gas, vand eller varme mv. som led i udlejningen, kan registreringen også omfatte disse leverancer, jf. Dep.389.

Tilladelse til frivillig registrering kan gives til

- udlejning af eksisterende byggeri mv. med allerede indgåede lejemål,

- anskaffelse af byggeri med udlejning for øje, hvor der på anskaffelsestidspunktet endnu ikke er indgået aftale om leje, og

- den, der agter at udleje endnu ikke opført byggeri eller eksisterende byggeri mv., hvor udlejeren på grund af renovering, ombygning eller istandsættelse af den faste ejendom ikke har indgået aftale om leje, inden bygningsændringerne.

§ 6, stk. 2

Den frivillige registrering medfører, at virksomheden skal opkræve moms af omsætningen af de ydelser, der er omfattet af registreringen. Deposita, der afkræves lejere i forbindelse med indgåelse af lejemål i henhold til lejelovgivningen, skal også medregnes i den momspligtige værdi, jf. Mn.679 og Mn.758.

Til købsmomsen kan medregnes moms af indkøb mv., der vedrører den del af virksomheden, som er omfattet af den frivillige registrering, jf. lovens § 16 og bekendtgørelse nr. 645 af 20. oktober 1988 om delvis fradragsret.

Det er en betingelse for at opnå fradragsret for udgifter til opførelse mv. af endnu ikke udlejet eller opført byggeri, at udlejeren/bygherren inden påbegyndelse af aktiviteterne har afgivet erklæring om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen, jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 358. Senest 6 måneder efter at de pågældende bygninger mv. har været klar til ibrugtagning, skal der foretages endelig beregning og regulering af købsmomsen. Beregningen foretages på grundlag af dokumentation for den faste ejendoms anvendelse. Lokaler mv., som på dette tidspunkt endnu ikke er udlejet, er ikke omfattet af den frivillige registrering, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3. Den lokale told- og skatteregion vil under særlige omstændigheder kunne imødekomme ansøgninger om forlængelse af 6-måneders fristen. Ved behandlingen af sådanne ansøgninger lægges der vægt på, om virksomheden ved annoncering, aftale med mægler/advokat eller på anden måde har forsøgt at udleje lokalerne.

Opsigelse af et eller flere lejemål i et frivilligt registreret byggeri, således at en del af lejemålene i byggeriet ikke er udlejede i en periode, medfører ikke, at den frivillige registrering ophører, eller at der ske regulering efter bekendtgørelse nr. 75 af 26. februar 1985.

Frivilligt registrerede virksomheder er i øvrigt underlagt momslovens almindelige regler om den momspligtige værdi, den momspligtige omsætnings omfang, fakturering, regnskabsførelse, kontrol mv.

§ 6, stk. 3

Den frivillige registrering kan tidligst ophæves 2 år efter registreringen. For virksomheder, der allerede registreres i forbindelse med etableringen, regnes de 2 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegynder sin afsætning. Ophæves registreringen, skal der ske momsberigtigelse af bygninger mv. efter de almindelige regler.

Adgangen til frivillig registrering er ved ændringen af momsloven pr. 1. januar 1993 indskrænket til alene at omfatte ydelser vedrørende fast ejendom. Tidligere givne tilladelser til frivillig registrering til andre formål, herunder til bedriftssundhedstjenester, erhvervsorganisationer, finansierings- og kontokortselskaber og udstillingsvirksomhed er dermed bortfaldet pr. denne dato.

C.4.5 Lejlighedsvis registrering

For virksomhed, der kun udøves lejlighedsvis, fx afholdelse af koncerter eller servering ved særlige lejligheder, finder momslovens regler om registrering ligeledes anvendelse. Det betyder, at den for hvis regning og risiko, virksomheden udøves, skal registreres, hvis der drives selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og/eller momspligtige ydelser for mere end 10.000 kr. om året, jf. § 3, stk. 1, litra a og § 4, stk. 1.

Virksomheder i andre EF-lande, der sælger varer på messer o.l. her i landet, skal dog lade sig registrere og betale moms af sit salg i Danmark, uanset om messesalget ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Reglerne for moms af arrangementer i forsamlingshuse, medborgerhuse, idrætshaller og beboerforeningers selskabslokaler mv. fremgår af N.8.2. Se også Mn.769 om lokale marchforeningers salg af mad og drikkevarer i forbindelse med marchture.

De nærmere regler for registreringen af det enkelte arrangement fås ved henvendelse til den told- og skatteregion, hvor den for hvis regning og risiko arrangementet afholdes, er hjemmehørende.

§ 29 b

Før gennemførelsen af det indre marked blev moms af turistkørsel med udenlandske busser opkrævet ved grænsen.

Da denne ordning ikke har kunnet opretholdes efter 1. januar 1993, er det besluttet, at vognmænd, der udfører turistkørsel med busser, der er indregistreret i udlandet, skal betale moms her i landet.

Vognmanden skal som udgangspunkt registreres efter § 5, stk. 1. Har virksomheden kun lejlighedsvis turistkørsel til Danmark, kan den ved henvendelse til en told- og skatteregion få tilladelse til at afregne momsen i forbindelse med den enkelte kørsel.

Momsen beregnes på grundlag af et gennemsnitsvederlag på 20 øre pr. personkilometer.

Det er muligt at få tilbagebetalt den moms, der er betalt i Danmark af køb til drift af bussen, fx brændstof, jf. G.7.

De nærmere regler for ordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 988 af 11. december 1992 om moms af turistkørsel med udenlandske busser.

C.3 Virksomheder, der ikke skal registreres eller anmeldes

C.3.1 Levering af gas, vand, el og varme

§ 38 a

Der skal dog altid betales moms af punktafgiftspligtige varer og af nye transportmidler. Ved punktafgiftspligtige varer forstås varer, der er omfattet af EF's fælles regler om punktafgiftspligtige varer. Det vil sige mineralolie, alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer. Når det skal konstateres, om beløbsgrænsen er overskredet, opgøres køb af punktafgiftspligtige varer og ikke punktafgiftspligtige varer hver for sig.

De nærmere regler for ordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring m.m. for EF-handel med varer og transportydelser og cirkulære nr. 161 af 21. september 1992 om momspligt ved visse former for EF-handel.

C.2.8 Udenlandske virksomheder

Udenlandske virksomheder, der driver momspligtig virksomhed her i landet, skal også registreres. Hvis virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal registrering ske ved en person, der er bosiddende her, eller en virksomhed, der har forretningssted her.

Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herboende repræsentant, hæfter repræsentanten og virksomheden solidarisk for betaling af moms, jf. § 24 og Dep.919. Se også afsnit J.

Hvis den årlige omsætning for de momspligtige aktiviteter her i landet ikke overstiger 10.000 kr. om året, skal virksomheden dog ikke registreres, jf. § 4. stk. 1.

Registreringspligten gælder eksempelvis for udenlandske virksomheder, der udfører servicearbejde, udlejer driftsmateriel og indklarerer "frit-i-hus"-sendinger her i landet, jf. Dep.161, Mn.282, Mn.283 og Dep.202.

Ydelser på fast ejendom her i landet er momspligtige i henhold til bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 1990 om moms af visse ydelser, der sælges til eller købes i udlandet.

Udenlandske virksomheder inden for korn- og foderstofbranchen skal registreres, når de her i landet opkøber varepartier, som videresælges til danske og udenlandske købere, uden at der samtidig sker en fysisk overdragelse af varepartierne. Dette gælder dog ikke, hvis det dokumenteres, at det erhvervede vareparti rent faktisk er udført, jf. Dep.405.

Et dansk indregistreret joint-venture konsortium, der i forhold til tredjemand optrådte som en selvstændig virksomhed ved arbejde på det danske naturgastransmissionssystem, skulle registreres. Deltagerne i konsortiet, herunder de udenlandske partnere, skulle også registreres ved levering her i landet af varer og momspligtige ydelser, jf. Dep.814.

Reglerne for registrering af danske skibsmæglere, der varetager flere udenlandske rederiers interesser her i landet, fremgår af C.4.2.

C.2.8.1 Virksomheder, der driver fjernsalg

Afsnit C - Momspligtig virksomhed og registrering

C.1 Momspligtige virksomheder

C.1.1 Selvstændig virksomhed

C.1.2 Erhvervsmæssig virksomhed

C.1.3 Afsætning

C.2 Pligt til at betale moms - registrering og anmeldelse

C.2.1 Erhvervsvirksomheders afsætning

C.2.2 Andelsforeninger og andre foreninger

C.2.3 Offentlige forsyningsvirksomheder

C.2.4 Andre offentlige institutioner

C.2.5 Auktionsholdere

C.2.6 EF-handel med nye transportmidler

C.2.7 Ikke registreringspligtiges EF-køb over 80.000 kr.

C.2.8 Udenlandske virksomheder

C.3 Virksomheder, der ikke skal registreres eller anmeldes

C.3.1 Levering af gas, vand, el og varme

C.3.2 Kunstneres salg af egne kunstværker

C.3.3 Skolers udlejning af værelser og servering

C.3.4 Salg for mindre end 10.000 kr.

C.3.5 Trekantshandel

C.3.6 Fritagelser efter § 4, stk. 4

C.4 Registrering

C.4.1 Registrering, anmeldelse, ophør og hæftelse mv.

C.4.2 Fællesregistrering

C.4.3 Delregistrering

C.4.4 Frivillig registrering

C.4.5 Lejlighedsvis registrering