PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST

§ 6, stk. 1

I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end én børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage indskud med skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige indskyder til opretteren af den senere konto, såfremt den oprindelige indskyder giver samtykke og fraskriver sig retten til at foretage indskud.

Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er herved forudsat, at der på den senest oprettede konto i alt ikke indskydes mere end 24.000 kr. Et eventuelt overskydende beløb skal udbetales fra den senest oprettede konto. Det udbetalte beløb samt en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på den senest oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens indkomstansættelser for tidligere år.

Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede konto kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos bindingsperiode. Overførsel af indskudsretten kan også tillades, hvor indskudsretten tidligere er overtaget af den nuværende indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under iagttagelse af forannævnte retningslinier kan kontiene ligeledes sammenlægges på den først oprettede konto.

§ 6, stk. 2.

Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det konstateres, at der er oprettet mere end én børneopsparingskonto for samme barn, og indskudsretten ikke er overtaget af en anden i medfør af § 5, stk. 2, kan der gives opretteren af den senere konto tilladelse til at foretage indskud med skattemæssig virkning på den af ham oprettede konto.

Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet vedrørende § 5, stk. 1.

Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb fra kontoen, men Skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor et indskud åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at indskuddet blev frigivet før bindingsperiodens udløb.

Efter bindingens ophør

Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens ophør medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra datoen for bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets indkomstopgørelse. Dette gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.

Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet, sker indkomst- og formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab, se ØLD af 30. jan. 1986 (Skat 1986.2.139).

I en landsskatteretskendelse (Skat 1986.3.227) blev faderen, som havde oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, da bidragene var indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans vegne. I forbindelse med separationsbevillingen var det aftalt, at den fraskilte ægtefælle som børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250 kr. pr. måned på en børneopsparingskonto, der tilhørte det barn, hvorover faderen fik forældremyndigheden.

Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen, uanset at der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik forældremyndigheden over barnet, lsr. 1982.72.

Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr. 478 af 9.9.1976.

A.C.3 Hjælpe- og understøttelsesfonds

En arbejdsgiver kan fradrage bidrag til hjælpe og understøttelsesfonde, der er oprettet til fordel for de ansatte, når betingelserne i PL § 52 eller LL § 14 F er opfyldt. Se lov nr. 216 af 23. dec. 1989 og Skatteministeriets cirkulære nr. 216 af 23 dec. 1991, pkt. 2730. Arbejdsgiverens bidrag fradrages i den personlige indkomst.

Hvis en fond ikke opfylder betingelserne i PL § 52 eller LL § 14 F, kan en arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en driftsudgift efter de almindelige betingelser i SL § 6 a, Skd. 37.139.

Udbetalinger fra fonde, der er omfattet af PL § 52 eller LL § 14 F, medregnes som personlig indkomst hos modtagerne i henhold til PSL § 3, jf. SL § 4. Om fondenes skattepligt, indkomstopgørelse mv. henvises i øvrigt til S.A.1.10.2.3 og S.C.5.

§ 23 anses i denne sammenhæng at henvise til det almindelige driftsomkostningsbegreb i Statsskattelovens § 6 a.

Det almindelige periodiseringsprincip for driftsomkostninger er, at disse kan fradrages, når der er opstået en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.

Såfremt arbejdsgiveren inden indkomstårets udgang har forpligtet sig til at udrede et pensionsbidrag, kan dette fradrages i det pågældende år, selv om forfaldstidspunktet og/eller betalingstidspunktet måtte ligge efter indkomstårets udgang.

På den anden side kan der ikke opnås fradrag i et indkomstår på grundlag af en forpligtelse, der først er påtaget i det følgende år. Er den med arbejdsgiveren og forsikringsselskabet indgåede pensionsaftale af en karakter, således at arbejdsgiveren skal udbetale præmien som løn el. andet, hvis forsikringen ikke bliver til noget, kan fradraget foretaget i det år, forpligtelsen er påtaget, i modsat fald må fradraget afvente, at endelig bindende aftale er indgået med forsikringsselskabet, jf. foran under A.C.1.1.1.

Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag/præmie eller engangsbidrag/-præmie, fradragsberettiget ved opgørelsen af arbejdsgivers skattepligtige indkomst i det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger, samt beløb, der efter en arbejdstagers død, indbetales til en ordning med løbende udbetalinger til sikring af ægtefælle- eller børnepension.

Er den tidligere ansatte arbejdstager ansat hos et dansk eller udenlandsk datterselskab, der betaler den pågældendes løn, vil moderselskabets fortsatte eller påbegyndte indbetaling til den pågældendes pensionsordning efter omstændighederne blive anset som et tilskud fra moderselskabet til datterselskabet, idet pensionsindbetalingen retteligt hører hjemme i datterselskabet. Moderselskabet har ikke fradrag for indbetalingen i den skattepligtige indkomst, idet PL § 23 ikke omhandler denne situation.

Er ægtefællen enke efter den tidligere hovedæktionær, og har denne ikke sikret enken i tilfælde af dødsfald, vil selskabets indbetaling til en pensionsordning til sikring af ægtefællen efter omstændighederne blive anset som udbetaling af maskeret udbytte til ægtefællen. Selskabet vil herefter ikke have fradrag for indbetalingen, idet hverken SL § 6 a eller § 23 omfatter denne situation. Det må dog stilles som en forudsætning, at ægtefællen sammen med eventuelle efterladte børn har haft afgørende indflydelse på selskabets dispositioner.

Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige indkomst, når han har fratrukket de af ham præsterede tilskud, LOSI § 2, nr. 11.

Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold efter PL § 17, jf. afsnit A.C.1.1.3, skal medregnes i arbejdsgiverens almindelige skattepligtige indkomst, når indbetalingerne til ordningen er fradraget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

A.C.1.1.3 Ejerbegrebet ved forsikring - Arbejdsgiverforbehold

Ejerbegrebet anvendes udelukkende ved forsikringsordninger, idet begrebet "kontohaver" anvendes ved opsparingsordninger.

Ejer og forsikrede skal som altovervejende hovedregel være samme person, for at de særlig skattebegunstigede regler i PL kapitel 1 kan anvendes. Samme krav stilles til syge- og ulykkesforsikringer for at de er omfattet af PL afsnit II. For opsparingsordninger er kravet i PL kapitel 1, at opsparingen med tilhørende renter skal tilhøre kontohaveren. For forsikringsordninger og opsparingsordninger omfattet af kapitel 1 stilles endvidere det krav, at beløb, som kommer til udbetaling medens forsikrede/kontohaveren lever, skal udbetales til ham.

At afgøre hvem der er kontohaver volder i reglen ikke nogen problemer, hvorimod det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der er ejer af en forsikring. Da der ud over ovennævnte forhold er knyttet yderligere retsvirkninger til det at være ejer, se f.eks. PL §§ 54 og 56 gives nedenfor en omtale af ejerbegrebet ved forsikring.

Hvem er ejer

Ved "ejer" forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at oppebære samtlige forsikringsydelser, sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i det omfang sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til hinder for, at der indsættes uigenkaldelige begunstigede, ligesom der f.eks. med arbejdsgiveren kan aftales begrænsinger i ejerens adgang til at belåne eller genkøbe ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde, jf. nedenfor og de i afsnit 1.8 omhandlede udlodningstilfælde - mulighed for at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal tilfalde en anden end ejeren, eller at en anden end ejeren kan indsætte begunstigede eller belåne forsikringen mv. I så fald indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de deraf følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier mv.

Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17

Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen, kan arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at bonus fra livsforsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv. Efter samme bestemmelse kan arbejdsgiveren endvidere tage forbehold om, at værdien af forsikringen eller det indestående beløb på kontoen mv., helt eller delvis skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens oprettelse. Endvidere kan arbejdsgiveren tage forhold om, at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele indkomståret eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets ophør.

Et forbehold om, at bonus skal udbetales til arbejdsgiveren, må alene omfatte beløb, der udbetales i form af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af forsikringsydelser, hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus. Endelig kan der tages forbehold om, at løbende forsikringsydelser skal tilfalde arbejdsgiveren, hvis de kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet endnu består.

Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal medregnes til hans personlige indkomst, når han tidligere har fratrukket sine indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til gengæld skal der ikke svares afgift, jf. PL § 33.

Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, falder ordningen, såfremt der er tale om en livsforsikring, ind under reglerne om ordninger uden fradragsret i PL afsnit II eller II A. Er der tale om rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, falder ordningen uden for PL.

A.C.1.1.4 Gebyrer

Præmien til en fradragsberettiget livsforsikring består typisk i en risikopræmie, der er udtryk for, hvad selskabet forventer at skulle bruge til betaling af dødsfaldsydelser, erstatninger ved tab af arbejdsevne og præmiefritagelse, en sparepræmie, der hensættes til udbetaling på pensioneringstidspunktet og omkostningspræmie.

Omkostningspræmien kan deles i omkostninger, der er forbundet med en forsikringstegning og omkostninger forbundet med at administrere forsikringsbestanden. Ved sidstnævnte tænkes på arbejdet med opkrævning af præmie, udsendelse af information, eventuelle tilbud på ændringer i forsikringer og andet.

Omkostningspræmien er som en del af den samlede præmie fradragsberettiget, men indgår ikke i værdien af den del af forsikringen, der ved senere udbetaling enten afgiftsberigtiges eller indkomstbeskattes.

For så vidt angår rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed omfattet af PL § 11 A, stk. 1, nr. 3 og § 12, skt. 1, nr. 1 anses betaling af handelsomkostninger (kurtage) ved handel med de værdipapirer, der ligger i individuelt depot ikke for at være en skatte- og afgiftspligtig udbetaling fra ordningen.

For pensionsopsparingskonti tilknyttet puljeindlån anses hverken betaling af handelsomkostninger eller løbende administrationsgebyr med midler fra puljen for at være en skatte og afgiftspligtig udbetaling.

På tilsvarende måde anses anvendelse af midler fra kontantkontoen i forbindelse med pengeinstituttets rådgivning vedrørende køb og salg af værdipapirer i individuelt depot heller ikke for at være en skatte og afgiftspligtig udbetaling. Der henvises til TOLD*SKAT Nyt 1992.2.51.

Udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot, som betaling for rådgivning, et rådgivningsfirma eller lignende har ydet pensionsopspareren, vil imidlertid blive anset for en udbetaling, der udløser afgift og supplerende indkomstskat.

Opkrævning af gebyr ved overførsler af rate og kapitalpensionskonti, der efter pensionsbeskatningsloven kan ske skatte og afgiftsfrit, betragtes ikke som en hævning, der udløser beskatning efter pensionsbeskatningsloven.

A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PL afsnit 1

Nedenfor er de enkelte ordninger inddelt skematisk efter de skattemæssige hovedkrav, der stilles til ordningen efter pensionsbeskatningsloven. Opstillingen er suppleret med noter, der enten oplyser om betingelser, der er fælles for flere af ordningerne eller som supplerer de skematiske oplysninger.

Efter den skematiske gennemgang vil fremstillingen nedenfor afsnit A.C.1.2.1-A.C.1.2.5 blive udviddet med mere specielle oplysninger vedr. de enkelte ordninger.

Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til ordninger omhandlet under afsnit A.C.1.2.1-A.C.1.2.5 vil blive gennemgået under afsnit A.C.1.3

Beskatnings- og afgiftsreglerne for de samme ordninger vil blive gennemgået under afsnit A.C.1.4.

- Klik her for at se skema.

Note 1: Forsikringer skal være oprettet i forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet.

Note 2: Opsparingen skal foretages i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser mv., § 6 a, stk. 14, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. Kompetencen til at godkende en anden institution efter PL § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og PL § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. er ved bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 § 3, stk. 1, nr. 13, henlagt til de kommunale skattemyndigheder. Deres afgørelse kan påklages til told- og skatteregionerne, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1. Regionens afgørelse er endelig. Dispensationsbestemmelsen i PL § 12, stk. 1, nr. 1, har kun fundet anvendelse i ganske særlige tilfælde og stort set kun på kapitalpensionsfonde oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. Godkendelse efter PL § 11 A, stk. 1, nr. 1, er kun indrømmet over for fonde, der i forvejen havde opnået godkendelse efter PL § 12, stk. 1, nr. 1.

Note 3: Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70 år.

Note 4: Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor forsikringssummen udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død forinden.

Note 5: Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

Denne formulering i PL § 8, nr. 1, støtter sig til det forsikringstekniske policebegreb. For at der i denne sammenhæng skal være tale om en forhøjelse, skal der ske en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi. Denne kapitalværdi kan formentlig forsikringsmæssigt sidestilles med konverteringssummen, som er det kapitalbeløb, der skal til for at udbetale de garanterede rater.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse skal konverteringssummen (kapitalværdien) på tillægstidspunktet lægges til grund, således at ændringer i indbetalingerne i tiden fra det 55. år og frem til tillægstidspunktet får betydning for størrelsen af tillægget i den udstrækning ændringen i indbetalingerne har ændret forudsætningerne for den oprindelige fastsatte forsikringssum.

Note 6: Der kan foretages forhøjelser af en rateopsparing inden kontohaverens fyldte 55. år. Efter kontohaverens fyldte 55. år kan forhøjelser kun foretages ved oprettelse af tillæg til en ordning, der er oprettet før denne alder. Forhøjelser og tillæg skal oprettes for hver ordning for sig. Forhøjelser og tillæg skal udbetales på samme tidspunkt, med samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er oprettet i tilknytning til.

Et tillæg, der oprettes efter kontohaverens fyldte 55. år, kan efter PL § 11 A, stk. 1, nr. 2, ikke overstige et beløb svarende til halvdelen af den hidtidige ordnings værdi ved kontohaverens 55. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger til den hidtidige ordning. Reglen i PL § 11 A, stk. 1, nr. 2, må efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse fortolkes med det forbehold, at der ikke inden oprettelse af tillæg er ændret på aftalen om de fremtidige indbetalinger. Er dette tilfældet må de faktisk foretagne indbetalinger på tillægstidspunktet tillige med de efter den ændrede aftale forventede fremtidige indbetalinger lægges til grund ved beregning af tillægget. Er den hidtidige ordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, og er der aftalt procentvis indbetaling, må tillægget fastsættes dels på grundlag af ordningens værdi ved kontohaverens 55. år og dels på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen før oprettelsen af tillægget. De fremtidige indbetalinger til ordningen efter det 55. år opgøres således som summen af de foretagne indbetalinger frem til oprettelsen af tillægget og summen af de fra dette tidspunkt fremtidige indbetalinger normalt beregnet på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen.

I tilfælde, hvor rateopsparingen er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, og hvor det er aftalt, at indbetalingerne foretages "så længe ansættelsesforholdet vedvarer" kan tillægget højst andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år. Tilsvarende gælder, hvor indbetalingerne til en rateopsparing højst udgør et beløb svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, Skat 1989.7.557.

Beregningen af et tillæg til en rateopsparing, hvor der ikke foretages procentvis indbetaling, er vist nedenfor. Det forudsættes, at tillægget oprettes umiddelbart før kontohaverens fyldte 60. år, og at rateopsparingen med tillæg skal komme til udbetaling fra det fyldte 70. år. Ordningens værdi ved det 55. år er 500.000 kr., og i perioden fra 55 år til 70 år er der aftalt en årlig indbetaling til rateordningen på 18.000 kr.

kr. Ordningens værdi ved 55 år 500.000 Indbetaling til rateordningen i 15 år (15 * 18.000 kr.) 270.000 ------- Indbetaling i alt 770.000 Det samlede tillæg kan udgøre (1/2 * 770.000 kr.) 385.000

Til brug for beregningen af tillæg skal pengeinstituttet mv. efter § 6 i bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993 foretage en opgørelse af ordningens værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 55. år. Opgørelsen af ordningens værdi foretages efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2, og rateopsparingsaftalen forsynes med en påtegning om denne værdi.

Note 7: Lavere pensionsalder kan godkendes af Ligningsrådet.

Følgende persongrupper har fået godkendt lavere pensionsalder

Piloter i Conair, 55 år, * piloter i Falck, 55 år, * piloter i Faroe Airways, 55 år, * piloter i Flying Enterprise, 55 år, * "flyvende personel" samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år, * kontraktansatte piloter i Forsvaret, 55 år, * Pilotforeningen for Grønland, 55 år, * statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år, * piloter i Maerskair, 55 år, * piloter, stewarder og stewardesser i SAS, 55 år, * piloter i Star Air I/S, 55 år, * piloter, stewarder, stewardesser og "flight engineers" i Sterling Airways, 55 år, * Sergenter i Forsvaret, 45 år, * A-officerer, 52 år henholdsvis 55 år, * søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 år henholdsvis 55 år, * balletdansere ved Det kongelige Teater, 40 år, * korsangere i Det Kongelige Operakor, 53 år, * operasolister under, Dansk Skuespilleforbund, 56 år, * hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år, * Inkassoinspektører i forsikringsselskaber Danmark, 55 år, * inkassoinspektører i Dansk Spareselskab, 55 år, * Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år, * dykkere i Svitzer, 55 år, * overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.

Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares denne, såfremt indbetalingerne til ordningen ikke videreføres af ejeren eller eventuelt af en ny arbejdsgiver.

A.C.1.2.1 Pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01)

Efter PL § 2 skal en af bestemmelsen omfattet ordning gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). Efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan der imidlertid udbetales kapitaliserede engangsbeløb mod erlæggelse af afgift 40 pct.

Bestemmelsen omfatter følgende ordninger

1. Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det særlige, at de løbende pensionsudbetalinger sker direkte fra arbejdsgiveren. Pensionsordningen er altså ikke afdækket, d.v.s. at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet pensionsmidler, der tilhører den ansatte.

2. Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af staten gennem dækning af de pågældende pensionskassers eventuelle underskud.

3. Pension fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

4. Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed. Efter loven om tilsyn med pensionskasser (tilsynsloven) kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med løbende ydelser, uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at arbejdsgiverens pensionstilsagn skal "afdækkes" ved tegning af en forsikring eller oprettelse af en pen sionskasse, således at pensionsmidlerne er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden Finanstilsynets samtykke. En pensionskasse havde for medlemmer, der på grund af helbredsforhold mv. ikke kunne optages på normale vilkår, oprettet en opsparingsordning, hvor de opsparede midler som hovedregel skulle anvendes til køb af livrente ved pensioneringen mv. Også denne ordning ansås som en pensionsordning med løbende udbetalinger, skd. 38.211. Pensionskasser, pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed, men som virker her i landet og har til formål at udbetale pension i overensstemmelse med reglerne i PL, kan godkendes af Told- og Skattestyrelsen med den virkning, at pensionsordningerne behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger, jf. PL § 6. Hjemlen er stort set kun anvendt til at godkende fonds, der var oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden.

5. Ydelser i henhold til en forsikring.

Ydelserne fra pensionskassen eller i henhold til en forsikring skal have karakter af

a. alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet (se note 7, afsnit A.C.1.2).

b. invalidepension. Da udtrykket "invalidepension" ikke er defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der skal være indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd. 33.91. og VLD af 3. sept. 1992, Told*Skat Nyt 1992.21.640, jf. også afsnit A.C.2.4.2.

c. pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.

d. pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

Selvom PL § 2 ikke stiller direkte krav om, at udbetalingen skal ske over en vis periode, har Ligningsrådet fundet, at en ophørende pensionsordning med løbende udbetalinger, der fraviger det i branchen gældende minimumskrav for udbetalingsperiodens længde på 5 år, ikke er omfattet af PL § 2, nr. 4., Told*Skat Nyt 1992, nr. 20, s. 612.

Garanterede ydelser, PL § 5

Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser) med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende", jf. forsikringsaftalelovens § 105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede. Told- og Skattestyrelsen har i TOLD*SKAT Nyt 1993.18.836 udtalt, at man i relation til begunstigelsesbestemmelsen bliver ved med at være en persons stedbarn, selvom personens ægteskab med den ene af barnets forældre opløses ved f.eks. skilsmisse.

A.C.1.2.2 Rateforsikring i pensionsøjemed (skattekode 02)

Se oversigten afsnit A.C.1.2.

A.C.1.2.3 Rateopsparing i pensionsøjemed (skattekode 07)

A.C.1.2.3.1 Kravene til ordningen

En rateopsparing i pensionsøjemed skal udover det som fremgår af oversigten opfylde følgende betingelser

a) Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.

b) De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut mv. Med hensyn til midlernes anbringelse henvises til afsnit A.C.1.5.

c) Der skal være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død. Undladelse af at indsætte begunstigede i ordningen medfører dog ikke, at ordningen af den grund falder uden for PL afsnit I, Skat 1989.6.484.

A.C.1.2.3.2 Indbetalinger til ordningen

Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået.

Før det fyldte 55. år er der hverken begrænsninger for hvor mange rateopsparingsordninger, der kan oprettes eller hvor store indbetalinger der kan aftales indbetalt til ordningen.

Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing kun oprettes som tillæg til en bestående ordning.

Ordninger uden for ansættelsesforhold

Når en rateopsparing er oprettet uden for et ansættelsesforhold, og indbetalingerne skal foretages over en årrække, skal der træffes aftale med pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud, der skal udgøre et fast beløb. Der kan dog træffes aftale om løbende pristalsregulering af den fastsatte årlige indbetaling. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et pris- eller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Eventuelle forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af fradragsretten, jf. PL § 18. En rateopsparing kan også oprettes ved engangsindskud. Lovens krav til størrelsen af de årlige indskud anses for opfyldt med en aftale om, at indbetalingerne til ordningen højst kan udgøre et beløb, svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, jf. skat 1988.11.694.

Foretager arbejdsgiveren sidst på året indbetaling til den ansattes pensionsordning, og finansieres indbetalingen helt eller delvist ved arbejdstagerens tilbagebetaling af tidligere udbetalt løn, finder PL § 19 anvendelse i oprettelsesåret, jf. Skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, pkt. 69. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år finder PL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet af PL § 18.

En sådan rateopsparing med opfyldningsfradraget som maksimum for indbetalingerne betragtes i pensionsbeskatningslovens forstand som en rateopsparing med engangsindskud. En rateopsparing med opfyldningsfradraget som maksimum for indbetalingerne skal derfor være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år. Fortsættelse af en sådan ordning efter det fyldte 55. år kan kun ske som et tillæg til den eksisterende ordning. Maksimum for indbetalingerne kan højst andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år, Skat 1990.8.641.

Ordninger i ansættelsesforhold

Når en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan kun foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens d.v.s. kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PL § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdtageren er aftalt en fordeling af de indbetalte beløb.

Foretager arbejdsgiveren sidst på året indbetaling til den ansattes pensionsordning, og finansieres indbetalingen helt eller delvist ved arbejdstagerens tilbagebetaling af tidligere udbetalt løn, finder PL § 19 anvendelse i oprettelsesåret, jf. skd. cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, pkt. 69. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år finder PL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet været omfattet af § 18.

Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på rateopsparingen. Der kan således træffes aftale om, at der altid på kapitalpensionsordningen skal indsættes 25.000 kr. med den i lovens § 16 fastsatte regulering efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven, og at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til kapitalpensionsordningen.

Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningen

Det er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.

En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.

Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan kontohaveren fortsætte ordningen. Kontohaveren skal inden udgangen af kalenderåret træffe aftale med pengeinstituttet om den fremtidige årlige indbetaling.

Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18, stk. 4.

A.C.1.2.3.3 Renter - formue

Renter der tilskrives en rateopsparingskonto, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en rateopsparing, PL § 45. Dette gælder indtil der eventuelt indtræder afgiftspligt, jf. PL § 37.

Tilsvarende skal indeståendet i en rateopsparing ikke medregnes til den skattepligtige formue sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL § 22.

A.C.1.2.3.4 Beregning af den årlige rate ved udbetaling

Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter PL § 11 A, stk. 2, vælge et af to udbetalingsforløb. Det valgte udbetalingsforløb skal følges i hele udbetalingsperioden. Valget af udbetalingsforløb skal foretages for hver enkelt rateopsparingsordning.

For begge udbetalingsforløb gælder, at renter mv., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinser i det sidste udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører f.eks. kurstab, at den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.

Udbetalingsforløbene er fastsat i lovens § 11 A, stk. 2, som nr. 1 og 2, medens der i lovens § 11 A, stk. 3, er en beregningsregel for udbetalingsforløbet i § 11 A, stk. 2, nr. 2.

Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.

Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et samlet beløb.

Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr.1

Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 1, udgør den årlige rate et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Hvis ordningens værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/10 heraf eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år 1. Den tredie rate vil være en 1/8 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 3, og så fremdeles. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen af det følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.

Udbetaling efter PL § 11 A, stk. 2, nr. 2

Efter udbetalingsforløbet i PL § 11 A, stk. 2, nr. 2, udgør den årlige rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

Efter PL § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Den årlige rate fastsættes som

Ko * i (1 + i)n --------------- (1 + i)n - 1

(Ko) er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, (n) er antallet af endnu ikke udbetalte rater og (i) er den ved loven fastlagte amortisationsrente d.v.s. obligationsrenten efter realrenteafgift. Renten udgør for udbetalingsåret * 1993 5 pct., jf. TOLD*SKAT, 1993.3.91.

Ved beregning af den årlige rate følges kalenderåret, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993. Til brug for beregningen af årsraten skal pengeinstitutter mv. efter bekendtgørelsens § 9 foretage en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. dec. året før det kalenderår, hvori rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal ske efter reglerne i bekendtgørelsens § 11. Den beregnede årsrate skal senest udbetales ved kalenderårets udløb.

Eventuel reduktion af 1. årsrate

Hvis udbetalingen af den første årsrate ifølge aftalen, skal finde sted efter den 1. jan. i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 10 e, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993 vælge enten at få hele den beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1. jan. i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens påbegyndelse.

A.C.1.2.3.5 Udbetalingernes skattemæssige behandling

Midlerne anbragt i værdipapirer

Såfremt midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, skal kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet. Opgørelsen af værdien foretages efter § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter. Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 11, stk. 2, sælge værdipapirer under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.

Ved død

Rateudbetalingen skal påbegyndes ved kontohaverens død, uanset om kontohaveren afgår ved døden før det fyldte 60. år. Er der ikke ved kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter lovens § 11 A, stk. 2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om rateopsparingen, jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. nr. 156 af 26. marts 1993.

Ved separation og skilsmisse

Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning, kan udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når det udbetalingstidspunkt, der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder, jf. i øvrigt afsnit A.C.1.8.

Om den skatte- og afgiftsmæssige behandling iøvrigt af udbetalinger fra ordningen, se afsnit A.C.1.4 og afsnit A.C.1.9.

Overgangsratepensionsordning

Se Ligningsvejledning 1990, afsnit I. 2.7.11., s. 554. Ligningsrådet fandt i TOLD*SKAT Nyt 1992.15.452, at overgangsbestemmelsen i § 4 i lov nr. 148 af 19. marts 1986 er til hinder for, at der af et påtænkt indskud på en ratepensionsordning svarende til 3 års aftalt løbende præmie kunne fradrages (privat ordning) henholdsvis bortses fra (ordning i ansættelsesforhold) mere end svarende til differencebeløbet mellem det oprindeligt aftalte bidrag til kapitalpension og det efterfølgende gennemførte maksimale bidrag til kapitalpension 25.000 kr. (reg.).

A.C.1.2.4 Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed (skattekode 03 og 08)

A.C.1.2.4.1 Indledning

En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning (kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PL §§ 10-11) eller som en opsparing i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jf. PL §§ 12-13). For begge ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et éngangsbeløb. Ordningerne kan oprettes såvel i som uden for ansættelsesforhold. En skatteyder, der tidligere har haft en kapitalpensionsordning som led i et ansættelsesforhold, kan selv gå over til at indbetale til den bestående ordning, uanset om ordningen eventuelt har været hvilende i nogle år, og uanset om han i mellemtiden er fyldt 60 år, jf. SKAT 1986.9.562, og cirkulære af 16. dec. 1986 pkt. 92. Fælles gælder det, at der er fastsat et maximum for indbetalinger, der kan godkendes med skattemæssig virkning, jf. afsnit A.C.1.2.4.4. Inden for dette maximum har arbejdstageren bortseelsesret for det indskudte beløb. Er der tale om en privat ordning, fragår beløbet - med visse begrænsninger - i indskyderens personlige indkomst. Endelig kan der knyttes en invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jf. afsnit A.C.1.2.4.2.

A.C.1.2.4.2 Invalidesumsforsikring

Der er mulighed for til en kapitalpensionsordning at knytte en invalidesumsforsikring, der udbetales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PL § 10, stk. 2, og § 12, stk. 2.

En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen.

Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en kapitalpensionsordning, er omfattet af PL's afsnit 1. Tegnes en invalidesumsforsikring uden tilknytning til en kapitalpensionsordning, er den omfattet af PL's afsnit II, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og ulykkesforsikring. Præmierne til en invalidesumsforsikring indgår i det beløb, der maximalt kan anvendes til en kapitalpensionsordning, jf. PL § 16 og afsnit A.C.1.2.4.4.

Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen udbetales uafhængig af kapitalpensionen og den afgiftsberigtiges særskilt, jf. PL § 25, nr. 3. PL § 26, stk. 1, er udformet således, at udbetaling af invalidesum ikke medfører samtidig pligt til at afgiftsberigtige den samlede værdi af den pågældendes kapitalpensionsordninger.

Ejeren kan således fortsætte sin kapitalpensionsordning, uanset at invalidesummen er udbetalt ham.

Ønsker ejeren i tilfælde af invaliditet selve kapitalpensionsordningen udbetalt, helt eller delvis, efter reglerne i lovens § 10, stk. 1, nr. 3, eller § 12, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 25, nr. 2, vil bestemmelserne i lovens § 26 derimod medføre, at der skal betales afgift af hele ordningens værdi, og at eventuelle andre kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig. Ønsker ejeren kun en del af ordningen udbetalt, kan afgiftspligten dog begrænses til denne del mod betaling af afgift og supplerende indkomstskat efter reglerne i lovens § 28 og § 48.

A.C.1.2.4.3 Præmier og bidrag

Private ordninger

Indbetalinger til en privat oprettet kapitalpensionsordning kan af ejeren fradrages i hans personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 3, og PL § 18, stk. 1.

Indskud på en forsikringsordning fradrages i forfaldsåret, medens indskud på en opsparingsordning fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Denne forskel skyldes, at der ved opsparingsordninger - i modsætning til forsikringsordninger - ikke er et egentligt forfaldstidspunkt for indbetalingerne.

Arbejdsgiverordninger

Foretages indbetalingerne af arbejdgiveren, er der ifølge PL § 19 bortseelsesret for de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger. Indbetalingerne skal således ikke medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

A.C.1.2.4.4 Maximering

A.C.1.2.4.4.1 25.000 kr.-grænsen

Iflg. maksimeringsreglerne i lovens § 16 kan der til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet reguleres efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven og udgør for indkomståret 1993 * 30.000 kr. Beløbsgrænsen på 25.000 kr. (reguleret) er som tidligere et samlet fradrag, der omfatter både indbetalinger til kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed og * bidrag til engangsydelser fra pensionskasser *, ligesom beløbsgrænsen gælder samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Endelig omfatter beløbsgrænsen også indbetalinger til invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til kapitalpension.

Fuld udnyttelse ved kombination

Ønsker en person at udnytte det maksimale fradrag (1993 * 30.000 kr.), kan han ved siden af arbejdsgiverordningen oprette en privat ordning, på hvilken han kan indbetale forskellen mellem de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag og det maksimale bidrag. Den private ordning kan i nævnte tilfælde oprettes efter det fyldte 60. år, Skat 1988.2.93. Den pågældende kan dog ikke vælge at indbetale differencen på selve arbejdsgiverordningen. De 2 ordninger skal af hensyn til forskellen i den skattemæssige behandling af

indskuddene (bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag contra fradrag i den personlige indkomst for egne bidrag) holdes adskilt. Dette er dog ikke til hinder for, at arbejdstageren, for eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. Der er heller ikke noget til hinder for, at en privat tegnet kapitalpension senere kan inddrages som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver. Af hensyn til kontrollen med indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter mv. at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om, hvorvidt de er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, eller om de er oprettet privat. Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter mv. at give aftalerne påtegning om ændringer heri, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 156 af 26. marts 1993.

Tilskrivning af bonus og renter

Tilskrivning af bonus og renter mv. betragtes ikke som indbetalinger og medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse, PL § 16, stk. 2. Der kan indbetales til kapitalpensionsordning inden for de nævnte grænser, selv om der tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan indskydes, selv om forsikrede ikke har været skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, lsr. 1980.47.

A.C.1.2.4.4.2 Overskridelse af 25.000 kr.-grænsen (1993 * 30.000 kr.)

Hvis der i 1993 indbetales et større beløb end 30.000 kr. til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jf. PL § 21, 1. pkt. For private ordninger mistes fradragsretten for bidrag udover 30.000 kr.-grænsen. Der er dog i begge situationer mulighed for tilbagebetaling efter bestemmelsen i lovens § 21 A, stk. 2, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.3.

Ved beregning af 30.000 kr.-grænsen medregnes bidrag til arbejdstagerordninger, private ordninger og invalidesumsforsikring. Overskrider samlede indbetalinger for en ejer, der både har en ordning som led i et ansættelsesforhold og en privat ordning, 30.000 kr., reduceres det fradragsberettigede bidrag til den private ordning til differencen mellem arbejdsgiverens bidrag og 30.000 kr., jf. PL § 18, stk. 2, 2. pkt.

A.C.1.2.4.4.3 Tilbagebetaling ved overskridelse af 25.000 kr.-grænsen (1993 * 30.000 kr.)

Overskrides 30.000 kr.-grænsen i 1993 har ejeren ikke krav på tilbagebetaling af det for meget indskudte beløb, jf. PL § 21 A, stk. 2. Han har dog mulighed for, efter ansøgning til kommunens skatteforvaltning, at opnå dispensation til tilbagebetaling af det overskydende beløb. Dispensationsbestemmelsen bør praktiseres meget lempeligt. Det gælder også, selv om fejlen måske forholdsvis let kunne være undgået, eller den skyldes mangelfuldt kendskab til reglerne, medmindre det må antages, at der er tale om bevidst parkering af penge i en kapitalpensionsordning. Tilbagebetaling eller udbetaling kan betinges af, at det for meget indbetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som tilbagebetalingen vedrører.

Klage over kommunens afgørelse kan indbringes for den regionale told- og skatteforvaltning. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan kommunens afgørelse påklages til Told- og Skatteregion København 2 (Nord) henholdsvis Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest).

Told- og skatteregionernes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. skatteministeriets bekg. nr. 417 af 6. juni 1991, § 3 og § 14.

A.C.1.2.4.4.4 Fradraget skal kunne rummes i personlig indkomst

Indenfor 30.000 kr.-grænsen i 1993 gælder, at det indbetalte beløb - både for så vidt angår arbejdstagerordninger og for så vidt angår private ordninger - skal kunne rummes i ejerens personlige indkomst, jf. PL § 18, stk. 2.

Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i PSL § 3, men før fradrag for kapitalpensionsbidraget. Præmier og bidrag til andre pensionsordninger fradrages derimod fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Kapitalpensionsbidraget skal kunne rummes i den således opgjorte personlige indkomst, men før regulering efter overgangsreglerne i personskattelovens §§ 21, 22 og 23 og inden anvendelse af reglerne om overførsel/fremførsel af negativ personlig indkomst. Der henvises i øvrigt til skd.cirk. af 16. dec. 1986, pkt. 93-96 samt 98 og 99.

Virksomhedsunderskud efter VSL § 13, stk. 3, d.v.s. den del af årets virksomhedsunderskud, der ikke har kunnet fradrages i opsparet overskud eller ægtefællernes kapitalindkomst, anses for en del af opgørelsen af nettoresultatet af den personlige indkomst efter PSL § 3. Fradrag for indbetalte kapitalpensionsbidrag kan derfor kun ske i det omfang, fradraget kan rummes i den således opgjorte personlige indkomst, jf. Skat 1990. 10.797.

Virksomhedsunderskud der ikke kan rummes i den skattepligtiges personlige indkomst overføres efter VSL § 13, stk. 3, 2. pkt. til ægtefællen. Ægtefællens fradrag for indbetalte kapitalpensionsbidrag sker før overførsel af underskud fra den skattepligtige, jf. skd. cirk. af 16. dec. 1986, pkt. 93, 2. afsnit. Herved sikres, at den skattepligtiges underskud ikke også begrænser ægtefællens fradrag for bidrag til kapitalpension.

Virksomhedsunderskud, der er fremført efter VSL § 13, stk. 4 fra tidligere år modregnes først og fremmest i årets positive virksomhedsindkomst. Et evt. resterende overskud beskattes først og fremmest som kapitalafkast (kapitalindkomst). Et herefter resterende overskud beskattes med virksomhedsskat eller som personlig indkomst, hvis overskuddet overføres til den skattepligtige. I den udstrækning det fremførte virksomhedsunderskud således bestemmer hvor meget af årets virksomhedsindkomst, der beskattes som personlig indkomst, får virksomhedsunderskuddet betydning for fradraget for indbetaling til kapitalpension i det pågældende indkomstår.

Kan det fremførte underskud ikke indeholdes i årets virksomhedsoverskud eller i ægtefællernes positive kapitalindkomst, fradrages underskuddet i den pågældendes personlige indkomst ifølge VSL § 13, stk. 4, 3. pkt., jf. stk. 3. Fradrag for indbetaling til kapitalpension foretages i denne situation før fremførsel af virksomhedsunderskud under hensyn til, at det fremførte underskud allerede i tidligere år har begrænset den pågældendes mulighed for fradrag for bidrag til kapitalpension, jf. Skd.cirk. af 16. dec. 1986, pkt. 93, 2. afsnit.

A.C.1.2.4.4.5 Overskridelse af den personlige indkomst

Privat ordning

Personer, der har oprettet en privat tegnet ordning, kan herefter ikke opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det pågældende indkomstår. Er der i 1993 indbetalt 30.000 kr., og den personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget udgør 10.000 kr., kan der kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den personlige indkomst bliver 0. Det overskydende beløb kan heller ikke umiddelbart overføres som indskud i det følgende år, men det kan kræves tilbagebetalt, jf. nedenfor. Fradraget for de resterende 20.000 kr. går tabt, idet beløbet hverken kan overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den pågældendes eventuelle ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere indkomstår. Fradraget kan således ikke gøre den personlige indkomst negativ eller forøge et skattemæssigt underskud, jf PL § 18, stk. 2.

Arbejdsgiverordning

For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en pensionsordning med en arbejsdgiver, gælder i princippet samme regler, jf. PL § 21. Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter reglerne i PL § 19. Det medfører, at pensionsbidrag inden for 30.000 kr.-grænsen i 1993 normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige indkomst, da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Kravet om, at bidraget skal kunne rummes i den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor arbejdstagerens personlige indkomst er negativ. Dette vil kunne forekomme, hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig virksomhed, der giver underskud.

Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative beløb svarende del af pensionsbidraget medregnes ved arbejdstagerens indkomstopgørelse, jf. PL § 21, 2. pkt. Herved udlignes det fradrag, arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en privat tegnet ordning. Er pensionsbidraget i 1993 for eksempel 30.000 kr., og arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på 20.000 kr. er i realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter PL § 21 A, er herefter 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet forhøjet, jf. afsnit A.C.1.2.4.4.6. Se i øvrigt skd.cirk. af 16. dec. 1986, punkt 91.

A.C.1.2.4.4.6 Tilbagebetaling ved overskridelse af den personlige indkomst

I de tilfælde, hvor bidraget i 1993 ligger indenfor 30.000 kr.-grænsen, men samtidig overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PL § 21 A, stk. 1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. I modsætning til ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.4.3 om overskridelse af 25.000 kr.-grænsen, har ejeren - hvis ordningen er privat - krav på at få det for meget indbetalte beløb udbetalt. Er ordningen led i et ansættelsesforhold, har arbejdstageren ligeledes krav på udbetaling i det omfang, indbetalingerne medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PL § 21, 2. pkt., og arbejdsgiveren samtykker i udbetalingen. Bestemmelsen er også fundet anvendelig på en skatteyder, der alene havde været begrænset skattepligtig af renter fra kilder her i landet og følgelig ikke havde haft skattepligtig personlig indkomst, TOLD*SKAT 1993.6.275. Er der indbetalt til flere ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår. Påløbne renter tilbagebetales ikke. Påløbne renter kan dog udbetales sammen med indskuddet, når renterne udgør indtil 500 kr. og ordningen ophæves i sin helhed, jf. PL § 21 A, stk. 2. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes overfor vedkommende pensions- eller pengeinstitut ved udfyldelse af skema S 532.

A.C.1.2.4.5 Beskatning ved normal udbetaling

Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40 pct. af den samlede værdi af alle ejerens kapitalforsikringer og opsparingsordninger i pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26 A. Af de i pkt. c. og f. omhandlede ordninger svares dog afgift med 40 pct. alene af det udbetalte beløb.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i dec. 1979 og marts 1980 blev afgiften forhøjet fra 25 til 40 pct., således at der for ordninger oprettet efter 1. jan. 1980 svares en afgift på 40 pct. i følgende tilfælde

a. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, men inden hans fyldte 70. år eller første policedag herefter,

b. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som berettiger ham til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd. 34.269 om udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente), Det bemærkes, at udbetaling fra en opsparingsordning mod erlæggelse af 40% i afgift, i tilfælde af indtruffen invaliditet alene kan ske efter modtaget dokumentation for tilkendt mellemste eller højeste førtidspension.

c. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet invalidesumsforsikring som nævnt i punkt 1.2.4.2, eller

d. ved ejerens død,

e. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter,

f. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2 og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

40 pct.-afgiften efter pkt. a.-b. og d.-e. skal som nævnt svares af den samlede værdi af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed jf. PL § 26. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under a. eller b. kun udbetales en del af denne værdi, kan ejeren vælge at lade afgiften beregne af de udbetalte beløb, og svare afgift og supplerende indkomstskat heraf efter PL § 28, jf. lsr. 1983.115.

Hvor Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end 60 år (se afsnit A.C.1.2, note 5), finder reglen om, at den samlede værdi af ejerens kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig, kun anvendelse for ordninger, der omfattes af godkendelsen.

Hvis f.eks. en skatteyder med en godkendt pensionsalder på 55 år har etableret 2 kapitalpensionsordninger, der omfattes af Ligningsrådets tilladelse til at få disse udbetalt ved det 55. år, skal disse 2 ordninger afgiftsberigtiges samtidig. Hvis der i denne situation kun udbetales en del af den samlede værdi, skal der svares afgift og indkomstskat efter ovennævnte regler.

Har den samme skatteyder derimod etableret én kapitalpensionsordning med et udbetalingstidspunkt ved det 55. år, og med den anden arbejsgiver en ordning med et udbetalingstidspunkt ved det 60. år (som ikke omfattes af Ligningsrådets godkendelse), kan førstnævnte ordning udbetales ved det 55. år mod normalafgift, og uden at der skal svares indkomstskat efter ovennævnte regler.

Afgiften skal erlægges, uanset om ejeren har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PL § 32, stk. 1. Se afsnit A.C.1.9.

I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatning ved udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen. Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd. 30.253, hvor der efter Statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 hhv. 40 pct., for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom der skal svares indkomstskat efter PL § 48.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. jan. 1972. De 2 ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordninger fra før 1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70. år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd. 64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser

Ved lovændringen i dec. 1979 og marts 1980 blev der indført overgangsregler for kapitalpensionsordninger oprettet før 1980 (§§ 26 A og 27).

For ordninger, oprettet i perioden 1. jan. 1958 til 31. dec. 1979, svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. dec. 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40 pct. i afgift af rentetilskrivninger mv., der foretages efter 1. jan. 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25 pct.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter, forsikringsselskaber mv. at opgøre ordningens værdi pr. 31. dec. 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31. dec. 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. jan. 1958, foretages en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. dec. 1979 og denne del kan ved pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til en sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. jan. 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse dog afgiftsberigtiges med 25 pct.

Indbetalinger, der foretages efter 1. jan. 1980 skal afgiftsberigtiges med 40 pct., ligesom rentetilskrivninger mv. til de før 1. jan. 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges med 40 pct. Der bortses dog fra rentetilskrivninger mv. til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. jan. 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb, har Skattedepartementet erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1. jan. 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag.

Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved rentefremføringen fra 31. dec. 1971 til 31. dec. 1979 af den del af kontienes indestående, der herefter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.

Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PL § 12, skd. 56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd. 58.266.

Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som den 1. jan. 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af Ligningsrådet godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun beregnes afgift med 25 pct. af den værditilvækst efter 1. jan. 1980, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før denne dato, PL § 26 A, stk. 4.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år, (smh. ovenfor under e), jf. PL § 27, stk. 1, nr. 1.

Ved udbetaling af en kapitalpensionsordning, der omfattes af overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6, c (d.v.s. andre ordninger end "gamle" kapitalpensionsordninger), skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen mv., der hidrører fra arbejdtagerens egne bidrag før 1. jan. 1972 ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivninger mv. efter 31. dec. 1979 til disse bidrag.

En "gammel" kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. jan. 1958, kan udbetales i de tilfælde, der er nævnt ovenfor under a.-b. og d.-f. Endvidere kan udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60. år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger "afgiftsberigtigelse", idet afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En sådan "afgiftsberigtigelse" skal omfatte samtlige gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for "gamle" pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1. jan. 1972.

Hvis der i ovennævnte tilfælde er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. jan. 1972, d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende afsnit A.C.1.2.4.6.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.

Nedenfor er afgiftssatserne ved normal udbetaling fra kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

- Klik her for at se skema.

1) Hvis arbejdstageren den 31. dec. 1979 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere pensionsalder, der er godkendt af Ligningsrådet, eller hvis han opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af invaliditet, skal der ikke betales 40 pct. af hele rentetilvæksten. I disse tilfælde skal 40 pct. afgift kun betales af den del af udbetalingen, der hidrører fra betalinger efter 31. dec. 1979 og fra rentetilvækst til disse indbetalinger, medens de tidligere regler anvendes på forsikringens værdi pr. 31. dec. 1979 og senere rentetilvækst til denne del, jf. PL § 26A, stk. 4 (25%)

2) Der skal ved afgiftsberegningen bortses fra summen af arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. jan. 1972 samt værditilvækst heraf i hele perioden.

3) Forøgelse af indbetalinger og tilvækst heraf: 25%.

A.C.1.2.4.6 Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med pensionsformålet

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.5. a.-f. nævnte samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant eller ved andre dispositioner mv., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap. 1, jf. PL § 30, skal der dels svares afgift, dels supplerende indkomstskat efter reglerne i PL § 48.

Kapitalforsikring

Af kapitalforsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40 pct. af den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. dec. 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt værditilvækst efter 31. dec. 1979 vedrørende de før 1. jan. 1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i perioden 1. jan. 1972 til 31. dec. 1979, svares 35 pct. Endvidere svares der indkomstskat efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Af den del af udbetalingen mv., der hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1. jan. 1972, svares afgiften alene med 25 pct., og der skal ikke pålignes indkomstskat af den del af udbetalingen eller værdien. Der skal derimod svares afgift med 25 pct., selv om der foreligger en kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. jan. 1958, og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af udbetalingen mv., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som er indbetalt før 1.1. 1972, er helt afgiftsfri, ligesom der heller ikke skal svares afgift af den værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. jan. 1980.

Kapitalopsparing

Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. dec. 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt rentetilskrivninger efter 31. dec. 1979 vedrørende de før denne dato opsamlede beløb. Der svares afgift med 35 pct. af den øvrige del af udbetalingen. Der svares endvidere indkomstskat efter PL § 48 af den del af ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40 pct. Det afgiftspligtige beløb reduceres med summen af de beløb, hvormed arbejdsstagerens egne årlige bidrag før 1.1. 1972 har oversteget 350 kr. Det bemærkes, at der således også skal pålignes indkomstskat af den del af indeståendet, der hidrører fra indbetalinger foretaget før 1.1. 1972, jf. PL § 28, § 34, stk. 4 og § 48, stk. 1.

Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr. 3 (udbetaling fra en ordning oprettet før 1. jan. 1958 ved fratræden af stilling hos arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1. jan. 1972 (jf. §§ 11 og 13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med henholdsvis 35 pct. og 40 pct. og der skal svares indkomstskat. Der kan dog i stedet oprettes en ny selvstændig police eller konto for den afgiftspligtige del, således at denne kan opretholdes efter fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd. 34.270.

Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare indkomstskat - indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jf. ordlyden i PL §§ 25-29.

Ifølge PL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af denne i forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med respekt af udbetalingsvilkårene mv.

Fra den 27. marts 1986 er ægtefællen selvstændig afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i PL § 5, stk. 2 (forsikringsordningen) eller efter reglerne i PL § 12, stk. 1, nr. 4 (opsparingsordninger), jf. PL § 30, stk. 2.

Nedenfor er afgiftssatserne ved ophævelse i utide mv. af kapitalpensionsordninger vist i skemaform.

- Klik her for at se skema.

1. Der betales kun afgift af den del, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag før 1. jan. 1972.

2. Hvis arbejdstageren selv har bidraget til en opsparing i pensionsøjemed før 1972, skal der ikke betales afgift af summen af de beløb, hvormed hans egne årlige bidrag før 1. jan. 1972 har oversteget 350 kr.

3. Af kapitalforsikring skal dog ikke svares afgift af rentetilvækst efter 31. dec. 1979 til en arbejdstagers egne bidrag, der er indbetalt før 1. jan. 1972.

A.C.1.2.4.7 Renter og indfrielsesgevinster

Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PL § 45. Til gengæld skal der beregnes afgift med 40 pct. og supplerende indkomstskat, såfremt udtrækningsgevinster på obligationer mv. udbetales til ejeren før frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens indtræden, bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig efter PL § 53 (som kapitalindkomst).

Formue

Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den skattepligtige formue, sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt, jf. PL § 22.

Se skd. 31.12., hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved det 65. år og herefter var berettiget til at få pensionsordningen udbetalt til fri rådighed. Der var intet til hinder for, at arbejdstageren i stedet for at hæve beløbet lod dette forblive på pensionskontoen på de hidtidige vilkår, d.v.s. således at indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for formue- og indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter kunne hæves uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Ordningen vil dog længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70. år., jf. PL § 25, nr. 5.

A.C.1.2.4.8 Overgangsregler

Forsåvidt angår overgangsregler for arbejdstagere, der inden indkomståret 1987 er indtrådt i en kapitalpensionsordning henvises til Ligningsvejledning 1990, afsnit I 2.7.11, side 554 og afsnit A.C.1.2.3.5.

A.C.1.3 Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud

A.C.1.3.1 Præmier og bidrag udenfor ansættelsesforhold

Når en af de nævnte pensionsordninger er oprettet udenfor ansættelsesforhold og indbetalingsperioden er 10 år eller mere, kan ejeren af ordningen efter PL § 18 ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrage de i indkomståret forfaldne præmier. Dette gælder dog ikke præmier til en pensionsordning med løbende udbetalinger, der betales af en hjælpe- eller understøttelsesfond, der er godkendt efter PL § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer, mv. § 21, jf. PL § 18.

Fradragsretten gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, jf. PL § 54.

Hvis indbetalingerne til ordningen ikke overholdes, skal der eventuelt ske regulering af indkomstansættelserne efter PL § 18 A, se afsnit A.C.1.3.2.1.

I lsr 1985.138 havde et pensionskassemedlem ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradraget et "pensionsbidrag", der var finansieret ved fradrag i medlemmets præmiereserve. Denne fremgangsmåde blev anvendt, for at medlemmet, der var arbejdsløs, kunne bevare sin pensionsdækning. Den stedfundne reduktion af pensionsdækningen kunne ikke sidestilles med en indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor fradrag blev nægtet.

I et tilfælde, hvor ægtefællen fratrak de af hustruen til deres 2 rateforsikringer indbetalte præmier, idet denne ingen indtægter havde haft, fandt landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte ordningerne som faldende uden for PL uanset hustruens foretagne gentagne hævninger fra de omhandlede ordninger, jf. skat 1989.7.547.

A.C.1.3.2 Kapitalindskud mv. uden for ansættelsesforhold

Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed skal efter PL § 18 fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

Om den skattemæssige behandling af arbejdstagers eget indskud i en arbejdsgiverordning til forhøjelse af pensionsanciennitet, samt den skattemæssige behandling af arbejdstagers fortsatte bidragsbetaling efter fratræden af stilling, se skd. cirkulære af 16. dec. 1986, pkt. 13 samt pkt. 53 og 70, hvoraf fremgår, at den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, medregnes til 10 års-perioden.

Hvis præmie- og bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Er der eksempelvis tale om kvartårligt forfaldne præmier, kan der i år 1 imidlertid ikke fradrages mere end svarende til den i dette år forfaldne præmie.

Hvis præmierne (bidraget) forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år.

Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler udgør et mindre beløb end 25.000 kr. (reg.) 30.000 kr. for 1993 kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr. (reg.) indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag (opfyldningsfradrag), jf. PL § 18, stk. 5. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne (for rateopsparing i pensionsøjemed indbetalte) præmier (bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket.

Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag.

Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for kapitalindskud mv. i overensstemmelse med foranstående regler. Der er ikke mulighed for overførsel af uudnyttede "opfyldningsfradrag" mellem ægtefællerne.

Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling. Denne regel gælder dog ikke pristalsregulerede kapitalindskud, jf. skd. 64.49.

Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen kan altså ikke fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i PL §§ 29-31, f.eks. fordi ordningen ophæves i utide eller belånes.

Er der indtrådt afgiftpligt efter PL §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne mv. for hvilket fradragsretten bortfalder, PL § 35, stk. 1.

A.C.1.3.2.1 Efterbeskatning ved ophør eller nedsættelse af indbetalingerne

For indbetalinger, der ophører eller nedsættes i indkomståret 1987 eller senere, skal der ske efterbeskatning efter PL § 18A, stk. 1. Dette gælder også, når indbetalingerne ophører som følge af ophævelse af ordningen i utide. For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt afgørende for, hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen omfatter også fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987, jf. landsskatterettens afgørelse i TOLD*SKAT 1993.9.423.

Efterbeskatning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet og dette efter policevilkårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne. Tilfælde, hvor der er tegnet en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle som forsikret, og hvor ægtefællen afgår ved døden, inden der er forløbet 10 år fra tegningen af forsikringen med den virkning, at indbetalingerne til ordningen ophører, sidestilles med de tilfælde, hvor ejeren selv afgår ved døden.

Efterbeskatning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde 2.000 kr. eller der under. Fritagelse for sidstnævnte ordninger gælder dog kun et beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige.

Ophører en skatteyder f.eks. efter det 6. års indbetaling til en rateforsikring med indbetalingerne, indebærer bestemmelsen i PL § 18 A, stk. 1, at de faktisk indbetalte beløb skal fordeles over 10 år. Dette gælder hvadenten den oprindelig aftalte indbetalingsperiode er 10 år eller derover eller mellem 7-10 år. Omregning skal ikke ske, når den årlige indbetaling kan fratrækkes under opfyldningsfradraget (30.000 kr. i 1993).

Er der f.eks. tegnet en rateforsikring i pensionsøjemed med årlig præmie på 75.000 kr. og en præmiebetalingsperiode på 10 år og nedsættes den årlige præmie i år 5 til 50.000 kr., kan præmien opdeles således, at der kalkuleres dels med en årlig præmie på 50.000 kr. i 10 år, for hvilken der er fuld fradragsret, dels med en årlig præmie på 25.000 kr. i 4 år. Der skal herefter alene ske omregning af fradragsretten for de 4 præmier á 25.000 kr., men anvendelse af opfyldningsfradraget kan medføre, at spørgsmålet om efterbeskatning bortfalder. Skat 1987.10.734.

Overføres en ordning efter reglerne i PL § 41 inden for 10 års-perioden til en anden nyoprettet ordning, der er omfattet af fordelingsreglen i PL § 18, skal indbetalingerne til henholdsvis den afgivende og den modtagende ordning ses i sammenhæng ved anvendelsen af PL § 18 og § 18A. Der skal herefter ikke ske omberegning, hvis indbetalingerne til den nyoprettede ordning videreføres uændret indtil den samlede 10 års-periode er udløbet, Skat 1988.4.231. Ved omskrivning til fripolice i forbindelse med nytegning i et andet selskab inden 10 år efter tegningen af forsikringen, skal der derimod ske efterbeskatning efter PL § 18 A, Skat 1989.12.965, se også Skat 1990.2.146.

Den omstændighed, at ejeren standser indbetalingerne i forbindelse med, at dennes arbejdsgiver indtræder i ordningen og fortsætter indbetalingerne med samme beløb, medfører ikke omberegning, uanset det sker inden for 10 års-perioden, Skat 1988.2.99.

For så vidt angår tiden før indførelse af bestemmelsen i PL § 18 A har Landsskatteretten i et tilfælde, hvor der på en rateforsikring kun blev indbetalt præmie i et år, hvorefter forsikringen blev omskrevet til fripolice, godkendt fuldt fradrag for præmieindskudet under henvisning til, at der i et andet forsikringsselskab var tegnet en tilsvarende forsikring året efter, således at præmiebetalingen fremstod som kontinuerlig, jf. Skat 1989.7.546.

Skattedepartementet har i en række afgørelser tilkendegivet, at præmienedsættelser som skyldes visse ude fra kommende omstændigheder, som forsikringstageren ikke har nogen indflydelse på, ikke medfører omberegning mv. i medfør af § 18 A.

Præmienedsættelse, der skyldes ændrede risikoforhold som følge af jobskifte, teknologiske ændringer samt forbedrede helhedsvilkår i tilfælde, hvor forsikringen p.g.a. skærpede helbredsvilkår er antaget med forhøjet præmie, falder således udenfor reglerne i PL § 18 A, idet sådanne præmienedsættelser må betragtes som led i den oprindelige indgåede forsikringsaftale.

Tilfælde, hvor forsikringen er tegnet med en overlevelsesrente for ejerens ægtefælle og hvor nedsættelse/ophør af forsikringen skyldes seperation eller skilsmisse inden 10 år efter tegningen, findes at være omfattet af efterbeskatningsreglerne i § 18 A.

Om ovennævnte afgørelser samt afgørelser vedr. kollektiv gruppeforsikringsordninger med svingende præmier, manglende præmiebidrag i en periode, ændring af forfaldstidspunkterne, dispositioner efter PL § 30 og produktmix, se skat 1989.7.557.

Efter bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 1, skal de for meget fratrukne beløb forhøjes med 6 pct. pr. år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte. Hvor der er tale om en ordning, som er overgået fra at være en ordning i ansættelsesforhold til en ordning uden for ansættelsesforhold eller omvendt, skal der ved anvendelse af procenttillægget tages hensyn til såvel arbejdsgiverperioden som de af arbejdsgiveren indbetalte bidrag, idet det dog i givet fald kun vil være de private indbetalinger, der skal fradragsmæssigt omfordeles, jf. Skat 1989.7.556, pkt. 4. Tillægget skal som den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den personlige indkomst for hvert indkomstår i ovennævnte periode.

Eksempel

En pensionsopsparer, som oprindeligt har indgået aftale om 10 årlige indbetalinger a 80.000 kr. til en rateforsikring, ophører med indbetalingen efter det 5. års indbetaling.

Indkomstansættelsen for 1. indbetalingsår skal derfor forhøjes således

Foretaget fradrag 80.000 kr. Korrekt 1/10-fradrag 40.000 kr. 40.000 kr. ----------

6 pct.'s tillæg fra 31. dec. i 1. indbetalingsår

til 31. dec. i det år, hvori indbetalingen ophørte

(år 6, idet det forudsættes, at samtlige præmier

for 5. indbetalingsår er betalt)

30 pct. (6% * 5) af 40.000 kr. = 12.000 kr. ---------- Forhøjelse for år 1 52.000 kr.

A.C.1.3.2.2 Ophævelse af ordningen

Da krav om efterbeskatning vil kunne ramme den skattepligtige unødigt hårdt, er der i bestemmelserne i PL § 18 A, stk. 2, givet den skattepligtige mulighed for at vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen) eller fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Hvis skatteyderen vælger at ophæve ordningen efter PL § 18 A, stk. 2, vil det medføre, at den pågældende i skattemæssig henseende stilles som om, ordningen aldrig var oprettet. Dette skal ske på den måde, at de foretagne fradrag fuldt ud medregnes i den skattepligtiges indkomst (fra indkomståret 1987 som personlig indkomst) for fradragsårene. Også i denne situation skal de tilbageregulerede fradragsbeløb forhøjes med 6 pct., jf. § 18 A, stk. 1, for hvert år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af ophørsåret. Ordningen betragtes herefter skattemæssigt som bortfaldet.

Hvis der til en ordning, der ophæves efter PL § 18 A, stk. 2, er overført beløb fra en anden pensionsordning efter PL § 41, er det kun den del af ordningen, der omfattes af omberegningen, der kan hæves afgiftsfrit. Hvis det overførte beløb hæves sammen med den øvrige del af ordningen, skal der betales afgift og indkomstskat af det overførte beløb efter lovens almindelige regler om ophævelse i utide, Skat 1988.4.231.

Opfyldningsfradraget efter PL § 18, stk. 5, gælder også ved omberegning efter PL § 18 A. Ophævelsesbestemmelsen i PL § 18 A, stk. 2, kan derfor kun benyttes, hvis omberegningen under anvendelse af opfyldningsfradraget faktisk medfører en ændring af fradraget i forhold til det fradrag, der følger af pensionsaftalen.

En skatteyder, der kan ophæve en pensionsordning efter PL § 18 A, stk. 2, kan i stedet vælge at ophæve ordningen efter lovens § 29, jf. § 48. Ophæves ordningen efter PL § 29, vil der foruden afgift og indkomstskat efter § 48 blive efterbeskatning efter PL § 18 A, stk. 1. Der henvises i øvrigt til §§ 1516 i Skm. bek. nr. 156 af 26. marts 1993.

A.C.1.3.3 Præmier og kapitalindskud i ansættelsesforhold

For så vidt angår præmier og kapitalindskud til pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, gælder PL § 19, hvorefter beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af lovens kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder ordninger, der omfattes af overgangsreglerne, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

Ændres pensionsordningen fra at være oprettet som led i et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne til 10 års-perioden ved fradrag efter PL § 18.

På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, så længe ansættelsesforholdet består, kan arbejdstageren også se bort fra indbetalingen, hvor denne sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger i forbindelse med arbejdstagerens fratræden af stilling, selv om ydelsen måtte kunne sidestilles med godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jf. LOSI § 2, nr. 9, se Skat 1988.1.45. Fratrædelsesgodtgørelser medregnes nu efter Ligningslovens § 7, litra w til lønmodtagerens skattepligtige indkomst med 70 pct. af den del af godtgørelsen, der overstiger 6.000 kr. Indkomsten er A-indkomst.

Den skattepligtige del af godtgørelsen (A-indkomsten) kan indbetales på en pensionsordning med løbende udbetalinger med ret til bortseelse efter PL § 19, 2. pkt., medens den øvrige del af godtgørelsen kan udbetales til lønmodtageren uden beskatning, jf. Told*Skat Nyt 1992.15.452. og TOLD*SKAT 1993.2.84. Derudover kan en skatteyder se bort fra bidrag, der indbetales af en tidligere arbejdsgiver ligeledes til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død gælder det samme for indbetalinger til sikring af ægtefælle- og børnepension.

Hvor arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning for en tidligere ansat eller dennes enke ikke anses omfattet af PL § 23, jf. afsnit A.C.1.1.2., må det konkret afgøres, hvorvidt bortseelsesretten efter PL § 19 kan opretholdes.

A.C.1.4 Fælles beskatnings- og afgiftsregler for pensionsordninger

A.C.1.4.1 Beskatning ved normal udbetaling (alm. indkomst eller afgift)

Den løbende udbetaling skal normalt medregnes i den skattepligtige indkomst (personlig indkomst) efter reglen i PL § 20. I visse tilfælde skal der i stedet ske afgiftsberigtigelse. Afgiften beregnes af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse.

Beskatningen foregår efter nedestående skema

- Klik her for at se skema.

Note 1. Af kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt. 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør afgiften 40 pct., jf. PL § 29 B indsat ved lov nr. 365 af 14. maj 1992. Loven har virkning for udbetalinger fra ATP, der foretages den 1. juli 1992 eller senere.

Note 2. Den del af raterne, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. jan. 1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men rentetilvæksten af den del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne i PL § 53.

Note 3. Der svares ingen indkomstskat, jf. PL § 48, stk. 1.

Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i lsr. 1986.34 fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne beløb.

A.C.1.4.2 Beskatning ved ophævelse i utide (afgift)

Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, som ikke er indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på 40 pct., PL § 29, stk. 1. Der skal endvidere som hovedregel svares supplerende indkomstskat efter reglerne i PL § 48. Vedrørende indkomstskat efter § 48, se afsnit A.C.1.9.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå evt. uafskrevne kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, jf. PL § 35.

I henhold til tidligere Statsanstaltens (nu Danica) regulativ for pensionsforsikringer kan der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i forsikringstiden rammes af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så fald reduceres invaliderentens årsbeløb med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25, nr. 2 (25 henholdsvis 40 pct. afgift), for så vidt angår den del af det udbetalte beløb, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del, der aktuarmæssigt tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal svares 35 henholdsvis 40 pct. afgift og eventuel supplerende indkomstskat efter PL § 29, stk. 1, §§ 33 A og 48 (tilbagekøb), se skd. 30.253.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks. ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen, jf. lsr. 1986.37., hvor opsigelse af en rateforsikring var indgivet den 29. dec. 1981, medens forsikringen var opgjort pr. 2. feb. 1982. Under henvisning til bl.a. PL § 29, blev det lagt til grund, at udbetalingstidspunktet var afgørende for afgiftspligtens indtræden og dermed også for tidspunktet for tillægsskattens beregning.

A.C.1.4.3 Beskatning ved dispositioner i strid med pensionsformålet (afgift)

Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant svares en afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen mv. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition mv., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares indkomstskat, jf. afsnit A.C.1.4.2. Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. PL § 30, stk. 1.

Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før PL's ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, medmindre ændringen kan forenes med PL's almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen mv. vedrører, PL § 30, stk. 4.

Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene mv. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglen i PL § 5, stk. 2. Der indtræder heller ikke afgiftspligt for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse jf. PL § 30, stk. 2. Se i øvrigt afsnit 1.8.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, PL § 35.

Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse. Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til T&S, jf. PL § 39, stk. 3.

Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet af kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er tilbageholdt af arbejdstagerens løn). Hvor afgiftspligten kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af arbejdsgiverens bidrag, PL § 37.

A.C.1.4.4 Afgiftspligt uanset skattepligt, PL § 32

I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Reglen er fælles for alle skattebegunstigede ordninger, skd. 27.9 og går ud på, at der også i disse tilfælde skal svares afgift.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden 1. jan. 1972 og arbejdstageren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden. Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares afgift ved ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er sket indbetalinger til ordningen (er foretaget fradrag for præmier mv.), se lsr 1976.172.

Personer, der skal betale afgift i henhold til PL, kan ikke få denne tilbagebetalt eller reduceret med henvisning til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, da bestemmelserne heri ikke omfatter sådanne afgifter, jf. skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, pkt. 1.

I ØLD af 16. aug. 1979 (Skd. 53.162) er det fastslået, at en pensionsordning i relation til PL § 32, stk. 2, må anses for ophørt allerede ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden, og ikke når pensionstilgodehavendet udbetales.

A.C.1.4.5 Overgangsregler for ordninger fra før 1980

Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33 A og 34. For ordninger oprettet efter 1. jan. 1980 udgør afgiften 40 pct.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen mv. en del af ordningen, anses denne del efter PL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.

Overgangsreglerne for afgiftens størrelse finder ikke anvendelse for ATP, jf. lov nr. 365 af 14. maj 1992.

Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema

- Klik her for at se skema.

A.C.1.5 Anbringelsesreglerne for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed

De opsparede midler skal ifølge PL § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes på indlånskonti i det pågældende pengeinstitut mv. eller på en indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PL §§ 11 A, stk. 1, nr. 1, eller 12, stk. 1, nr. 1.

Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker of sparekasser mv.

Kapitalpensionsfonde kan tillige anbringe de opsparede midler i fast ejendom her i landet, såfremt den aftalte købesum for ejendommen ikke overstiger 50 pct. af de opsparede midler. Investeringer i pantebreve med tinglyst pant i fast ejendom her i landet sidestilles i denne sammenhæng med investeringer i fast ejendom. Der henvises iøvrigt til Skm. bek. nr. 156 af 26. marts 1993 § 30.

Anbringes indlånskontoens midler på konti efter lov om gevinstopsparing er det en forudsætning, at eventuelle gevinster efter fradrag af lotteriafgift indsættes på kapitalpensionskontoen. Udbetales en gevinst direkte til kontohaveren foreligger en delvis ophævelse, der udløser afgifts- og indkomstskattepligt, jf. PL §§ 28 og 48, t&s nyt 1991.16.912.

Puljeordninger: Vedrørende puljeordninger se LV 92 side 212 idet det bemærkes, at opspareren fremover kan foretage overførsel fra pensionsindlånskontoen til pengeinstituttet af et beløb, der modsvarer et i puljens regnskabsår 1993 og senere regnskabsår konstateret negativt afkast, jf. PL § 30 A som indsat ved lov nr. 233 af 8. april 1992.

Midler i rate og kapitalpensionsordningen skal fra 1. jan. 1993 anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser mv. Anbringelsen vil herefter været undergivet tilsyn af Finanstilsynet.

A.C.1.6 Indeksordninger (skattekode 04)

A.C.1.6.1 Kravene til ordningen

Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 61 af 6. marts 1964 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne en person, der var fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette indtil 6 indekskontrakter. Loven er ændret ved lov nr. 551 af 22. dec. 1971, der medfører, at indeksordninger ikke kan oprettes efter 24. nov. 1971.

Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeksforsikring eller som indeksopsparing. Indeksforsikringer skulle være knyttet til en rente- eller rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen stillede betingelser for fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er derfor ikke i RFL optaget særlige regler om indeksforsikringer, idet disse altid vil være omfattet af de almindelige regler om pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er fuldt fradragsberettigede.

A.C.1.6.2 Præmier og bidrag

Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i forfaldsåret i medfør af PL § 18.

Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en arbejdstager, er der dog ikke fradragsret for præmierne, idet disse fragår i den skattepligtige løn.

Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling den 31. dec. i det pågældende år, men retten til indekstillæg bevares, hvis indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid (respittiden). Den årlige præmie kan fratrækkes i forfaldsåret, selv om skatteyderen benytter sig af respittiden og først foretager indbetalingen i løbet af det følgende år.

Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne beløb. Dette gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved døden inden respittidens udløb, og det forfaldne beløb ikke er indbetalt ved dødsfaldet. Er en del af det forfaldne beløb indbetalt inden dødsfaldet, må der indrømmes fradrag herfor, således at indkomstansættelsen alene forhøjes med det manglende beløb. I disse tilfælde bortfalder retten til indekstillæg fra staten. For en indeksforsikring får dette i sig selv ingen skattemæssig betydning, hvis forsikringen i øvrigt opretholdes som en rente- eller rateforsikring. Selv om en indeksopsparing ikke opfyldes, bevares indkomstskattefriheden for rentetilvækst og formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på indekskontoen, før kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover indbetales til en uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er der kun fradragsret for det beløb, der faktisk er indbetalt til vedkommende pengeinstitut.

Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde interessenten, uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden end interessenten betaler præmierne, skal interessenten indtægtsføre beløbene, PL § 56.

Et pengeinstitut havde i en kortere årrække opkrævet i visse tilfælde for store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle indekskontrakter. Skattedepartementet tillod, at fejlene berigtigedes ved, at efterbetalingerne blev fradragsberettigede og tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i berigtigelsesåret, skd. 20.76.

Finansministeriets statsgældsafdeling har tilkendegivet, at indekstillægget ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende indbetaling inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og blev berigtiget inden for et par måneder.

Statsgældsafdelingen har endvidere udtalt, at midler på en indekskonto ikke efter afdelingens opfattelse kan anbringes i puljeordninger.

A.C.1.6.3 Bonus - Renter - Formue

For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige regler, se afsnit A.C.1.7.

Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, PL § 45, stk. 1.

Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, PL § 22.

Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved formueopgørelsen, lsr. 1973.124.

A.C.1.6.4 Beskatning ved normal udbetaling

De løbende udbetalinger til interessenten selv fra indeksordninger, herunder eventuelle indekstillæg fra staten, medregnes til den personlige indkomst, PL § 20, stk. 1, nr. 3. Løbende udbetalinger medregnes, selv om udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.

Ved interessentens død svares afgift i overensstemmelse med nedenstående regler.

A.C.1.6.5 Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med pensionsformålet

Ved ophævelse af en indeksforsikring eller disposition over en sådan gælder de almindelige regler for renteeller rateforsikringer, se afsnit 1.4 og afsnit A.C.1.9. Der skal dog ikke svares supplerende indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48 A. Hvis kontrakten om indeksforsikring misligholdes som følge af manglende præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke længere omfattet af pensionsbeskatningslovens regler om indekskontrakter og som følge deraf heller ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48 A, jf. Skat 1986. 10.614. Ved ophævelse i utide af en indeksopsparingsordning eller ved andre dispositioner i strid med pensionsformålet skal der svares afgift med 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra rentetilskrivninger og indbetalinger, der forfaldt efter 31. dec. 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i perioden 1. jan. 1972 til 31. dec. 1979 afgiftsberigtiges med 35 pct., medens der svares afgift med 25 pct. af den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. jan. 1972. Der skal ikke svares indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48 A. Hvis der ved indkomstopgørelsen for indkomståret forud for ophævelsesåret er fratrukket det den 31. dec. forfaldne bidrag, og beløbet på grund af reglen om 1 års respit ikke er indbetalt på ophævelsestidspunktet, skal indkomstansættelsen forhøjes.

A.C.1.7 Fælles regler om bonus

Bonustilskrivninger har størst betydning i forsikringsordninger, men kan dog også forekomme i pensionskasseordninger. Ved tilskrivning af bonus forstås, at det samlede bonusbeløb, der er til disposition i vedkommende forsikringsselskab mv. fordeles mellem de enkelte forsikringstagere mv. Det tilskrevne bonusbeløb kan i praksis anvendes på forskellig måde. I nogle tilfælde anvendes beløbet i overensstemmelse med forsikringsaftalen straks til køb af (tillægs) forsikring, således at der herved sker en forhøjelse af de aftalte forsikringsydelser. I andre tilfælde går forsikringsaftalen ud på, at den tilskrevne bonus henstår i forsikringsselskabet, til forsikringen bliver virksom, hvorefter beløbet anvendes til opskrivning af forsikringen, undertiden dog med adgang for den berettigede til i stedet for at lade forsikringen opskrive at få beløbet udbetalt kontant.

Endelig kan det tænkes, at den tilskrevne bonus straks anvises til kontant udbetaling.

Tilskrivning af bonus, uden der finder udbetaling sted, medfører ikke skattepligt, hverken som almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk. 1. Der skal heller ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.

Dette gælder hvad enten tilskrivningen anvendes til opskrivning af forsikringen straks eller når forsikringen bliver virksom.

Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstbeskatning eller afgift af udbetalinger gælder tilsvarende ved udbetaling af bonus. For samlede bonusudbetalinger gælder hidtidige regler, når aftalen herom er indgået inden den 1. jan 1990, se LV 1989 I 2.10.

Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47 bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9 samt bonusudbetaling, der hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. jan. 1972, hvor ordningen tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 11. Hvor denne regel medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af forsikringsselskabet.

Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger d.v.s. tillæg, som kun er gældende for en vis periode. Hvis en pensionskasse i stedet vælger at anvende det før 1954 konstaterede "overskud" til en permanent forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud som almindelig indkomst. Der henvises til Skat 1989.1.81 vedr. bonusudbetalinger fra Nordiske Pensionskasse, hvor den udbetalte bonus ikke blev anset for transformeret til en pensionsydelse, idet der ikke forelå tilsagte permanente forhøjelser af pensionsydelserne.

I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor stort et beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af bonusen, der kunne henføres til indbetalinger foretaget før den 1. jan. 1954, anset for indkomstskattefri, selv om den udbetaltes løbende sammen med pensionen og var beregnet som en procentdel af denne, idet kun de aktuelle pensionister havde krav på bonus for den fastsatte periode, jf. ØLD af 12. marts 1981 (skd. 60.41).

Som eksempel på pensionskasser, der efter de nævnte regler udbetaler delvis skattefri bonus, kan nævnes

Pensionsafviklingskassen for kontorpersonalet i Mejeriernes & Landbrugets Ulykkesforsikring.

J. Lauritzen A/S's pensionskasse for skibsofficerer, afviklingskasse.

J. Lauritzens A/S's pensionskasse, afviklingskasse.

Pensionskassen under afvikling for funktionærer i Superfos A/S og Agro Kemi A/S.

Nordiske Pensionskasse (afviklingskasse).

Som eksempel på pensionskasser, der udbetaler "overskud" som en skattepligtig permanent forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, kan nævnes

Det Forenede Dampskibs-Selskabs Pensionskasse (afviklingskasse).

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus fra en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet personlig indkomst for arbejdsgiveren, PL § 46, stk. 3.

A.C.1.8 Udlodning af pensionsordning til ægtefælle i forbindelse med separation skilsmisse eller bosondring

A.C.1.8.1 Reglerne for udlodning til ægtefælle

Efter PL § 30, stk. 1, skal der normalt betales afgift og indkomstskat efter PL § 48 ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner mv., der medfører, at pensionsordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1. Disse regler anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo eller ved bosondring med respekt af udbetalingsvilkårene mv., jf. PL § 30, stk. 2.

Reglerne i PL § 30, stk. 2, gælder som nævnt kun ved skifte af fællesbo. Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan heller ikke anvendes analogt på særeje.

Efter udlodnningen bliver den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og selvstændigt indkomstskattepligtig af løbende pensionsudbetalinger. Ægtefællen har endvidere adgang til i den udloddede del af pensionsordningen at indsætte begunstigede, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.

Om ægtefællens adgang til at indsætte begunstigede gælder de sædvanlige regler i PL, kapitel 1.

Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan ægtefællen herefter indsætte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der tillige indsættes "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5.

At den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig, betyder ikke, at ægtefællen i skatte- og afgiftsmæssig henseende betragtes som ejer af den udloddede del af ordningen, men derimod, at parterne i nævnte henseende bliver uafhængige af hinanden. Hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale afgift og eventuel indkomstskat i anledning heraf, medens ejerens del af ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition. Omvendt vil eventuelle dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene, således at de skattemæssige begunstigelser (fritagelse for formue- og indkomstbeskatning) bevares indtil udbetalingstidspunktet. I praksis er det endvidere antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter lovens § 25, det vil sige uden indkomstskat, når det aftalte udbetalingstidspunkt, som det forelå ved bodelingen, indtræder. Ejerens eventuelle forlængelse af pensionsaftalen vil således ikke skattemæssigt komme til at påvirke ægtefællens ret. Er der i forbindelse med separation og skilsmisse foretaget udlodning af en del af en rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når det udbetalingstidspunkt, der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder, jf. pkt. 77 i skd. cirkulære af 16. dec. 1986.

Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1. jan. 1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes efter forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens overgangsregler, skal afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.

A.C.1.8.2 Flytning, overførsel

Den ved Skattedepartementets cirkulære nr. 196 af 21. dec. 1984 gennemførte praksisændring, hvorefter en opsparing i pensionsøjemed herefter altid, d.v.s. uafhængig af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 5, kan overføres til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en eksisterende ordning, har også virkning for såvel ejerens del af opsparingen som for ægtefællens del af den udloddede opsparing i pensionsøjemed.

For sidstnævntes vedkommende er det forudsat, at flytningen sker med respekt af de vilkår, der gælder for ordningen.

Flyttereglerne finder også anvendelse på rateopsparinger i pensionsøjemed i pengeinstitutter.

Ejeren af en pensionsordning, som er udloddet efter PL § 30, stk. 2, er, uafhængig af den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, berettiget til at overføre sin del af ordningen efter reglerne i PL § 41.

Da ægtefællen skattemæssigt ikke anses for at være ejer af den udloddede del af ordningen, kan overførselsreglerne i PL § 41, ikke anvendes på denne del af ordningen.

Vedrørende det afgivende instituts/selskabs pligter i forbindelse med flytningen henholdsvis overførslen, se Skattedepartementets cirkulære af 16. dec. 1986, pkt. 146 og 147.

A.C.1.8.3 Beskatning ved normal udbetaling

Ved udlodning af retten til at få udbetalt en andel af løbende udbetalinger fra en livrente, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed bliver ægtefællen indkomstskattepligtig (personlig indkomst) af de løbende ydelser, jf. PL § 20, stk. 1, nr. 4.

Løbende livsbetingede ydelser (livrente), der tilfalder en begunstiget indsat af ægtefællen vil være indkomstskattepligtige, jf. PL § 20, stk. 1, nr. 4, også selv om ydelsen tilfalder en livsarving over 24 år.

Der skal ikke svares almindelig indkomstskat af ratevis udbetalinger fra en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der tilfalder en af ægtefællen indsat begunstiget. I stedet skal ved rettens erhvervelse (ægtefællens død) svares afgift af ordningens værdi på dette tidspunkt, jf. PL § 29, stk. 2. Der skal ikke svares indkomstskat, jf. PL § 48, stk. 1, 2. pkt. Efter afgiftsberigtigelsen vil ordningen ikke længere være omfattet af kapitel 1. Tilvækst beskattes efter PL § 53 eller efter PL § 53 A.

Ved udlodning af retten til en andel af kapitalpension skal ægtefællen ved ordningens udløb betale afgift af værdien af sin andel, jf. PL § 25, nr. 6.

Begunstigede som erhverver ret til andel i en kapitalpensionsordning indtræder i ægtefællens ret til at få kapitalen udbetalt ved pensionsbegivenhedens indtræden. De begunstigede er selvstændigt afgiftspligtige efter PL § 25, nr. 6, ved udbetaling i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

I nedenstående skema er vist beskatningsreglerne ved normal udbetaling, udbetaling i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet.

A.C.1.8.4 Skematisk oversigt over beskatningsreglerne

- Klik her for at se skema.

A.C.1.9 Indkomstbeskatning og tillægsafgift ved ophævelse i utide mv.

A.C.1.9.1 Indkomstbeskatning

Efter PL § 48 skal der udover afgift betales supplerende indkomstskat ved ophævelse i utide mv. af kapitalforsikring og kapitalopsparing i pensionsøjemed, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og pensionsordning omfattet af PL §§ 2, 5, 6 eller 7, samt de ordninger, der i kraft af lovens overgangsregler sidestilles med ovennævnte ordninger.

Indkomstbeskatningen forudsætter, at ejeren af ordningen på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtig her i landet. Indkomstbeskatningen sker ved, at det beløb, hvoraf der efter PL §§ 28-31, jf. PL §§ 33 A og 34 beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afgiftspligten er indtrådt. Beløbet er personlig indkomst.

Pligten til ud over afgiften at betale supplerende indkomstskat indtræder som nævnt ved ophævelse i utide, herunder dispositioner i strid med pensionsformålet. Det vil for opsparing og kapitalforsikring i pensionsøjemed sige tilfælde, hvor der skal svares afgift efter PL § 28 eller PL § 30, se afsnit A.C.1.2.4.6 og for de øvrige nævnte ordningers vedkommende tilfælde, hvor afgiftspligten indtræder efter PL § 29, se afsnit A.C.1.4.2.

Indkomstbeskatning finder dog ikke sted når afgiftspligten indtræder efter PL § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 29 B eller efter at den tidligere ejer af ordningen er afgået ved døden.

§ 29, stk. 2 omfatter de tilfælde, hvor retten til udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en ratepension tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvor en sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet.

§ 29, stk. 3 omfatter tilbagekøb henholdsvis konvertering til en engangsudbetaling af forsikring med løbende udbetalinger henholdsvis pensionskasseordning med løbende udbetalinger. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at de løbende ydelser, der på udbetalingstidspunktet i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen ikke kan overstige et grundbeløb på årligt 5.300 kr. (reg.) (6.400 kr., 1993). Det er endvidere en betingelse, at udbetalingen først sker efter forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller at udbetalingen sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.

§ 29 A omfatter udbetaling af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at udbetalingen først sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller efter at medlemmet er tildelt invalidepension. Bestemmelserne omfatter ikke pensionskasseordninger omfattet af PL § 6.

§ 29 B omfatter kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12 eller 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Generelt undtaget fra pligten til at svare indkomstskat efter § 48 er indeksordninger og kapitaliserede engangsbeløb fra ATP.

Med hensyn til indeksordninger på forsikringsbasis bemærkes, at hvis kontrakten om indeksforsikring misligholdes som følge af manglende præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter er forsikringen ikke længere omfattet af reglerne om indeksordninger og som følge heraf heller ikke længere omfattet af fritagelsen for indkomstskat, jf. Skat 1986.10.614.

PL § 48 vedrører som nævnt personer, der på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtige her til landet, medmindre de pågældende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Sidstnævnte samt begrænset skattepligtige og ikke-skattepligtige skal ved ophævelse i utide mv. betale tillægsafgift, se afsnit A.C.1.9.

Afgiften indgår tillige med den nedenfor omhandlede foreløbige skat i den afgiftspligtiges årsopgørelse for det pågældende år, således at afgiftsbeløbet modregnes i årets slutskat.

Eventuel overskydende afgift overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles slutskat, forudsat ægtefællerne er samlevende ved udgangen af indkomståret.

Resterende overskydende afgift fremføres til fradrag i de nærmest efterfølgende 5 års slutskat for den afgiftspligtige og en eventuel ægtefælle.

Er eventuelle overskydende afgiftsbeløb ikke anvendt til modregning inden for de 5 år, er modregningsretten gået endeligt tabt, idet overskydende afgift ikke kan udbetales kontant.

Afgiftsberegningen kan senest 1 måned efter at den afgiftspligtige har fået underretning om afgiftens indbetaling påklages til Skatteankenævnet efter reglerne i PL § 39.

Foreløbig skat

Til sikring af indkomstskatten efter § 48 skal vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut mv. ud over den almindelige afgift tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige skat indgår som forskudsskat i den afgiftspligtiges årsopgørelse for det pågældende indkomstår.

Der skal ikke tilbageholdes foreløbig skat, hvis ophævelsen i utide mv. ikke medfører beskatning efter PL § 48.

Der skal således ikke tilbageholdes foreløbig skat i følgende situationer

Hvor ophævelsen mv. vedrører indeksordninger.

Hvor afgiftspligten indtræder efter, at den tidligere ejer af ordningen er afgået ved døden.

Hvor afgiftspligten indtræder efter PL §§ 29, stk. 2 og 3, 29 A samt § 29 B.

A.C.1.9.2 Tillægsafgift, § 48 A

Begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige samt fuldt skattepligtige, der i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, er som nævnt ovenfor ikke omfattet af indkomstskattepligten efter PL § 48. Disse personer skal efter PL § 48 A i stedet betale en tillægsafgift, der i lighed med indkomstskatten efter § 48 beregnes af det beløb, hvoraf der ved ophævelse i utide mv. skal betales afgift med 35 pct. eller 40 pct.

Tillægsafgiften udgør 25 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med 35 pct. og 20 pct. af det beløb, hvoraf der svares afgift med 40 pct. Det medfører et samlet afgiftskrav på 60 pct.

For så vidt angår de tilfælde, hvor der begrebsmæssigt sker ophævelse i utide mv., og hvor der udløses afgift, men hvor der ikke samtidig udløses tillægsafgift, henvises til fremstillingen foran under afsnit 1.9.1 om indkomstbeskatning, idet de situationer, hvor der ikke udløses indkomstbeskatning er sammenfaldende med de situationer, hvor der ikke udløses tillægsafgift.

Foreløbig tillægsafgift

Til sikring af tillægsafgiften skal vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut mv. ud over den almindelige afgift tilbageholde foreløbig tillægsafgift, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Dette svarer til reglen i PL § 48. Den omstændighed at der i begge tilfælde skal tilbageholdes 70 pct. selvom det samlede afgiftskrav efter § 48 A kun kan udgøre 60 pct., skyldes, at forsikringsselskabet, pengeinstituttet mv., der skal foretage tilbageholdelse, ikke kan afgøre, om der skal betales indkomstskat efter PL § 48 eller tillægsafgift efter § 48 A.

Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. okt. i året efter afgiftspligtens indtræden have underretning om beregning af tillægsafgiften og samtidig hermed have tilbagebetalt for meget tilbageholdt foreløbig tillægsafgift med tillæg af en skattefri godtgørelse på 6 pct.

Beregningen af tillægsafgiften kan påklages efter reglerne i PL § 39, når meddelelse om beregning af tillægsafgiften er modtaget.

A.C.1.10 Overførsel fra en pensionsordning til en anden

A.C.1.10.1 Almindelige regler for overførsel

Efter PL § 41 betragtes overførsel af en hel ordning eller delvis overførsel af en forsikring eller pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. realrenteafgiftslovens § 8, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 9, for samme person ikke som ud eller indbetaling, hvis overførslen sker

a. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

b. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

c. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1. jan. 1972, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,

d. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

e. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden.

f. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 55. år.

Formålet med at begrænse delvis overførsel mellem pensionsordningerne er at modvirke en metode til at undgå realrenteafgift af afkast, der efter realrenteafgiftsloven er afgiftspligtigt.

Deloverførsler af en forsikring eller en pensionsaftale uden skattemæssige konsekvenser kan herefter kun ske, hvis ordningen er oprettet den 1. jan. 1983 eller senere eller der er tale om en opsparingsordning, der ikke er omfattet af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 9.

I § 41, stk. 3 er der imidlertid af hensyn til mobiliteten indsat nogle undtagelser, der indebærer mulighed for deloverførsler uden skattemæssige konsekvenser. Dette vil være tilfældet hvis overførslen sker,

1. til en forsikring, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet,

2. til en pensionsordning ved et nyt ansættelsesforhold, når der efter lov, vedtægter eller lignende regler kun er hjemmel til at overføre en del af en ordning,

3. fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier og indbetalinger til en anden ordning efter § 41, stk. 1,

4. mellem ordninger som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, i det indkomstår, hvori ordningerne påbegyndes udbetalt. Det er en betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed udbetales fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed samt pensionsordninger med løbende udbetalinger påbegyndes udbetalt i det nævnte indkomstår.

Opremsningen foran er udtømmende. Hvorvidt det i praksis er muligt at foretage en overførsel må afgøres ud fra de enkelte ordningers indhold og den praksis som gælder for de enkelte ordninger.

I en ikke offentliggjort afgørelse fandt Ligningsrådet, at det måtte kræves ved anvendelsen af reglen i PL § 41, stk. 1, nr. 2, ved overførsel fra en rateforsikring til en pensionsordning med løbende udbetalinger, at den løbende ordning alene tegnes som en livsvarig ordning.

Spørgeren havde tænkt sig at oprette ordningen som en ophørende livrente over 24 måneder (påklaget til Landsskatteretten).

Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring, rateopsparing eller kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser ikke, PL § 43.

Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb, PL § 44.

Afgiftsfriheden for egne bidrag til en kapitalpensionsordning, der er oprettet efter 1. jan. 1958, opretholdes efter overførslen, jf. PL § 27, stk. 2.

Efter PL § 30, stk. 2 er en ægtefælle, som ved skifte af fællesbo i forbindelse med separation eller skilsmisse har fået udloddet en del af den anden ægtefælles pensionsordning, selvstændig afgiftspligtig af den udloddede del. Der er herefter ikke skattemæssigt noget til hinder for, at den oprindelige indehavers andel af ordningen overføres til en anden ordning efter lovens § 41.

Ægtefællen vil, idet denne ikke anses for ejer, ikke kunne overføre den udloddede del efter PL § 41. Se i øvrigt afsnit A.C.1.8.2.

A.C.1.10.2 Flytning af eksisterende ordning

Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser flyttes fra et pengeinstitut til et andet.

En opsparing i pensionsøjemed og en rateopsparing i pensionsøjemed kan altid - d.v.s. uafhængigt af reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 3 og 5 - flyttes til et andet pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en eksisterende ordning, jf. Skattedepartementets cirkulære nr. 24 af 16. dec. 1986, pkt. 156-161. Det er dog en betingelse, at flytning til et andet pengeinstitut omfatter arbejdstagerens samlede opsparing eller rateopsparing i pensionsøjemed i det pågældende pengeinstitut. Hvis kontohaverens ordninger er fordelt på flere kontonumre, skal indeståendet på alle konti flyttes samtidig. Det samme gælder i tilfælde, hvor kontohaveren har flere opsparinger eller rateopsparinger i pensionsøjemed i samme pengeinstitut, idet flytning i så fald skal omfatte indeståendet i alle de pågældende ordninger.

I de ovennævnte tilfælde, vil afgiftsfri kapitalpensionsordninger, der er oprettet før 1958, kunne flyttes til et andet pengeinstitut uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser.

A.C.1.10.3 Overførsel af ordninger oprettet før 1958

Overførsel af afgiftsfri ordninger, oprettet før 1958.

Efter PL § 41, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for afgiftsfri overførsel af kapitalpensionsordninger, at overførslen sker til en ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, det vil sige til en afgiftspligtig ordning. Hvis en afgiftsfri ordning fra før 1958 overføres til en anden ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.

Denne bestemmelse er stadig gældende i tilfælde, hvor en afgiftsfri ordning indskydes i anden bestående eller nyoprettet ordning for arbejdstageren, således at midlerne fra den gamle ordning sammenlægges med midler fra andre ordninger.

Som nævnt ovenfor, vil afgiftsfriheden derimod bevares i de tilfælde, hvor parterne - eventuelt arbejdstageren selv - vælger opsparingen flyttet til et andet pengeinstitut, uden at midlerne indskydes i en anden ordning.

Indehaveren af en kapitalordning fra før 1958 ønskede at overføre den del af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive belagt med 40 pct. afgift, til en livrente i medfør af PL § 41. I overensstemmelse med princippet i PL § 34, stk. 1, 2. pkt., var Skattedepartementet indforstået med, at det overførte beløb ved en senere afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen måtte anses for at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd. 64.47.

Den afgiftsfrihed henholdsvis skattefrihed, der efter overgangsreglerne i PL §§ 34, stk. 2 og 20, stk. 3, gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer ved udbetaling af engangsbeløb henholdsvis løbende/ratevis udbetaling, opretholdes efter overførsel i henhold til § 41.

A.C.1.10.4 Ventekonti

Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelse fra statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser kan efter PL § 42 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut. Fra den særlige konto kan beløbene efter PL § 41 overføres til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Indeståendet behandles i øvrigt efter reglerne om opsparing i pensionsøjemed. Der skal dog svares afgift med 40 pct. af alle udbetalinger fra kontoen. Der svares endvidere indkomstskat henholdsvis tillægsafgift efter PL §§ 48 og 48 A.

A.C.1.11 Efterbeskatning af fraflyttere

Efter reglerne i PL §§ 19 A 19 E efterbeskattes fraflyttere i visse situationer, hvor fraflytterens skattepligt ophører efter KSL § 1 (skatteflugtsreglerne).

Skatteflugtsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren. Indbetalinger til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed og indeksordninger er derimod ikke omfattet af reglerne.

Efterbeskatningsreglerne omfatter, jf. PL § 19 A, de personer, hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet. Det samme gælder personer, der efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning eller hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært. Reglerne gælder endvidere, hvor pensionsordningen er oprettet i samme periode før fraflytningen. Efterbeskatningen omfatter også fratrådte arbejdstagere, der er udtrådt af arbejdsgiverordningen mod udbetaling af en udtrædelsesgodtgørelse, tidligere arbejdstagere, der er gået på pension, samt arbejdstagere, der er blevet hvilende medlemmer af en pensionskasse eller har fået en forsikring omskrevet til fripolice. Efterbeskatningsreglerne vil dog for disse kun omfatte de år indenfor perioden, hvor der af arbejdsgiveren er foretaget pensionsindbetalinger.

Efterbeskatningen sker ved en forhøjelse af den personlige indkomst.

Forhøjede indbetalinger

PL § 19 B omhandler de tilfælde, hvor arbejdsgiverens bidrag til ordningen er fastsat til en bestemt procentdel af arbejdstagerens løn eller til et bestemt beløb. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter såvel bidrag, der i pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag som arbejdstagerbidrag.

Efterbeskatning skal alene ske, hvis indbetalingerne til pensionsordningen - i forhold til indbetalinger foretaget i året 5 år forud for skattepligtsophøret - er ekstraordinært store. Indkomsten forhøjes for det eller de indkomstår, hvori pensionsindbetalinger er forhøjet i forhold til sammen ligningsåret, dvs. året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører.

Der ses bort fra stigninger, der var aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.

Begrebet kollektive aftaler skal ses i modsætning til individuelle pensionsaftaler eller pensionsaftaler, der kun omfatter ganske få personer. Begrebet kollektive aftaler kan derfor, ud over kollektive overenskomster, f.eks. omfatte aftaler mellem et forsikringsselskab og en virksomhed, hvor aftalen omfatter et større antal medarbejdere.

Reglen om, at der ses bort fra vedtægtsændringer mv. tager sigte på firmapensionskasser. 10-personersreglen er indsat for at undgå vedtægtsændringer, som alene tager sigte på en eller nogle få fraflyttere.

Indkomsten forhøjes dog kun, hvis indbetalingerne overstiger 20 pct. af arbejdstagerens løn hos den pågældende arbejdsgiver, og forhøjelsen omfatter alene det beløb, der overstiger denne grænse.

Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af naturalydelser mv. Endvidere medregnes arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Det er hver enkelt arbejdsgivers pensionsindbetalinger, der skal overholde 20 pct.'s grænsen. Har en lønmodtager flere arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at sammenlægge lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.'s grænsen.

Hvis pensionsordningen er oprettet indenfor 5-årsperioden, er der intet sammenligningsår, og indbetalinger, der overstiger den angivne grænse på 20 pct. af bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes fra og med det indkomstår, pensionsordningen er oprettet.

Indkomsten forhøjes for det år, hvor skattepligten ophører samt i de seneste 4 år forud herfor. Yderligere forhøjes med et tillæg på 6 pct., for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.

Tilsagnsordninger

De nærmere regler om efterbeskatning af tilsagnsordninger er fastsat i PL § 19 C. Det drejer sig om ordninger, hvor det er aftalt, at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen. Det er således størrelsen af pensionsudbetalingen og ikke pensionsindbetalinger, der ligger fast.

Det er kun ekstraordinære forhøjelser af pensionstilsagnet i forhold til tilsagnet 5 år forud for skattepligtsophøret, der medfører efterbeskatning. Der ses således bort fra stigninger, der er aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere end 10 personer.

Efterbeskatning skal ske ved, at indkomsten for det år, hvor den ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket, forhøjes med et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen af beskatningsåret og beregnes ud fra pensionskassens eller forsikringsselskabets grundlagsrente.

Efter PL § 19 C, stk. 4, skal indkomsten kun forhøjes, i det omfang det forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen overstiger 2 pct. gange det antal år, arbejdstageren har været omfattet af pensionsaftalen. Det er kun tilsagn, der overstiger denne grænse, der skal efterbeskattes.

Hvis tilsagnsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der intet sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den i § 19 C, stk. 4, angivne grænse, skal derfor altid efterbeskattes.

Beløb, der skal efterbeskattes, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører.

Hovedaktionærer

For hovedaktionærer og hovedanpartshavere gælder skærpede regler, jf. PL § 19 D. Som hovedaktionærer og -anpartshavere anses i denne forbindelse personer, der ved fraflytningen eller inden for de seneste 5 år før fraflytningen alene eller sammen med de i ABL § 4, stk. 3 og fra 19. maj 1993, PSL § 19 a, stk. 2 og 3 nævnte personer eller selskaber mv. ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet.

For disse personer udvides reglerne til at gælde for det år, hvori skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden). Bortset fra forlængelsen af den periode, hvori efterbeskatning mv. skal finde sted, er reglerne for hovedaktionærer og -anpartshavere de samme som for andre arbejdstagere.

Fritagelse

Efter PL § 19 E, stk. 1, kan den kommunale skattemyndighed fritage helt eller delvis for indkomstskattepligten efter PL §§ 19 A - 19 D. Fritagelsen kan kun gives i særlige tilfælde.

De tilfælde, hvor der kan fritages, kan være situationer, hvor den skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede indbetalinger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der sker varig fraflytning, men Danmark fortsat har beskatningsretten til løbende eller ratevise pensionsudbetalinger.

Efter PL § 19 C indkomstbeskattes værdien af de ekstraordinært forhøjede pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren af ordningen før pensionering, er der imidlertid ikke altid nogen direkte sammenhæng mellem størrelsen af udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som den pågældende går glip af ved udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag for at fritage.

I tilfælde, hvor der indenfor 5 års-perioden sker skift fra en arbejdsgiverordning til en anden, kan der også være grundlag for at fritage. Det må ses i sammenhæng med, at disse tilfælde er omfattet af reglerne i PL § 19 B og 19 C om arbejdstagere, der indenfor 5 års-perioden er optaget i en arbejdsgiverordning. For at kunne meddele dispensation må det dog forudsættes, at pensionsindbetalingen hos den nye arbejdsgiver ikke er forhøjet ekstraordinært i forhold til den aftale, der var indgået med den tidligere arbejdsgiver ved udgangen af året 5 år forud fra fraflytningen.

Der er også grundlag for at meddele dispensation, hvis ordningen før fraflytning er ophævet i utide mv., således at der skal betales indkomstskat efter PL § 48.

Endelig kan der også fritages fra indkomstskattepligten efter PL §§ 19 A-19 D i andre særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde af udstationering eller lignende.

Opregningen er ikke udtømmende. I alle tilfælde, hvor fraflytteren ikke opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, eller hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der gives dispensation. Der er også mulighed for at dispensere fra en del af skattekravet, hvis f.eks. fraflytteren kun delvis får fordel af, at de ekstraordinært store indbetalinger er holdt uden for indkomstopgørelsen.

Klage over de kommunale skattemyndigheders afgørelser om fritagelse kan indbringes for de regionale told- og skattemyndigheder. I Københavns og Frederiksberg kommuner kan kommunens afgørelse påklages til Told- og Skatteregion København 2 (Nord) henholdsvis Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest).

Told- og Skatteregionens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. PL § 19 E, stk. 3.

A.C.2 Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger mv.

A.C.2.1 Ordninger der ikke er omfattet af PL

Visse ordninger er hverken omfattet af afsnit I, afsnit II eller II A i pensionsbeskatningsloven. Fradrag for præmier til sådanne ordninger tilligemed beskatningsreglerne for udbetaling fra sådanne ordninger må derfor søges i andre regler end pensionsbeskatningslovens. Dette gælder sygeog ulykkesforsikringer, hvor forsikrede er en fra ejeren forskellig person, jf. modsætningsvis PL § 50, stk. 1, nr. 3 og nedenfor afsnit A.C.2.1.1, samt visse livsforsikringer, jf. nedenfor afsnit A.C.2.1.2 og 2.1.2.1.

A.C.2.1.1 Syge og ulykkesforsikringer

Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller arbejdsgiveren.

Præmie. Udbetaling tilkommer forsikrede (arbejdstager)

Skattedepartementet har om sådanne ordninger udtalt, jf. skd. 74.387, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig almindelige indkomst (personlig indkomst) for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne efter SL § 6a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt

A. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste, jf. skd. 58.265.

B. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. Såfremt forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren. I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. skd. 74.387.

Skematisk opstilling over de ovenfor under A-B

- Klik her for at se skema.

Ved fastlæggelsen af forsikringssummen 500.000 kr. ved død eller invaliditet har man lagt til grund, at præmien for fritidsdækningen under en heltidsulykkesforsikring i fareklasse 1 udgør ca. 300 kr. Beløbet 300 kr. er den gældende bagatelgrænse for årlige gaver en arbejdsgiver uden beskatning kan give til en arbejdstager. Bagatelgrænsen pristalreguleres ikke, hvorfor beløbsgrænsen 500.000 kr. heller ikke pristalreguleres. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes som følge af en almindelig indeksregulering, uden beskatning af arbejdstageren.

I en bindende forhåndsbesked TOLD*SKAT Nyt 1993.18.834 fandt Ligningsrådet ikke, at den nævnte praksis kunne udvides til også at finde anvendelse på præmier til helårlige syge og ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmer.

Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet.

En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp mv., på et privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Om disse ordninger har Ligningsrådet udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium for denne. Omvendt vil arbejdsgiveren have fradragsret for præmiebetalingen efter SL § 6a.

Certifikattabsforsikringer

Certifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer, jf. lsr. 1976.83. En certifikattabsforsikring dækker en pilot mod tab af certifikat og mod pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er tildelt i kraft af certifikatet, som er en følge af sygdom eller legemsskader, der kan anses for vedblivende. Der er som regel tale om kollektive forsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens arbejdstageren (piloten) er den forsikrede.

For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne. Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de ovenfor under A og B afstukne retningslinier.

Udbetaling

Udbetalinger fra ovennævnte ordninger er indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller lign., jf. SL § 4c. Andre udbetalinger, herunder konvertering af løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstsskattepligtige, jf. SL § 5b. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler o.lign. beskattes således ikke.

Præmie og udbetaling. Udbetaling tilkommer arbejdsgiver

Arbejdsgiverens præmiebetaling vil ikke, hvor udbetalingen tilkommer arbejdsgiveren, udgøre en økonomisk fordel for arbejdstageren og kan derfor ikke betragtes som et lønaccessorium for denne.

Vedr. en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede skd., at forsikringen ikke var omfattet af PL § 50. Den skattemæssige behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge SL's regler. Da forsikringen dækkede selve driftstabet, d.v.s. en omsætningsnedgang beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at være indkomstskattepligtige, jf. skd. 70.435.

Nøglepersonforsikring

En såkaldt nøglepersonforsikring går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomheden eller indehaveren på en medarbejders person, har Skd. udtalt, at den ikke er omfattet af PL, da der ikke er identitet mellem forsikringstager og forsikrede. Der er imidlertidig fradragsret for præmierne efter SL § 6a, selv om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er skattepligtig indkomst. Skd. har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab. skd. 77.896.

Udover ovennævnte situationer, hvor forsikringsordningerne må siges at have karakter af skadesforsikringer, beskattes udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikring på den ovenfor under "udbetaling tilkommer forsikrede, mv." anførte måde.

Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengeforsikring er ikke fradragsberettiget efter SL § 6a, lsr. 1985.112.

Forbrugerlånsforsikring

Ordningen går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab i låneforhold som følge af låntagers død, invaliditet eller hospitalsindlæggelse som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom, samt ved ufrivillig arbejdsløshed, jf. Told*Skat Nyt 1992, nr. 20, s. 610.

Afgørelsen er nærmere omtalt nedenfor under arbejdsløshedsforsikring, afsnit A.C.2.2.

A.C.2.1.2 Livsforsikringer

Begrebet livsforsikring er ikke et klart defineret begreb, men henviser til det almindeligt accepterede forsikringstekniske begreb livsforsikring. Koncession til tegning af kapitallivsforsikringer her i landet godkendes af finanstilsynet på grundlag af det såkaldte beregningsgrundlag G 82, der er fælles for alle selskaber. Begrebet omfatter både livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales ved eller en bestemt tid efter en persons død, eller hvor summen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af ægteskab.

Nøglepersonforsikring

Udgift til en livsforsikring, der går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende medarbejders død (nøglepersonforsikring), kan under visse betingelser betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning. Betingelserne er, at der er tale om en ren risikoforsikring uden opsparingselement, at forsikringssummen er fastsat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død, og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte tab, Skat 1988.8.487.

Ordningen må under de givne forudsætninger anses for en skadesforsikring, der tilsigter at dække et driftstab og falder derfor uden for PL.

Det antages endvidere, at udbetaling fra en sådan livsforsikring er skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL § 4, idet den dækker et driftstab.

Er de nævnte forudsætninger ikke opfyldt vil ordningen være en summaforsikring, der er omfattet af PL § 50 evt. § 53 A uden mulighed for fradrag.

I afgørelsen skd. 34.268 fandt Skattedepartementet, at ordningen ikke henhørte under PL's regler. Der var tale om en forening, der ønskede at indgå en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død, hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver. Departementet fandt, at de livsbetingede udbetalinger var indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke i øvrigt havde skattemæssige konsekvenser for ham.

Direktørpensionsordninger

Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning i et forsikringsselskab eller en pensionskasse af et pensionstilsagn fra arbejdsgiveren til de ansatte, er de såkaldte "direktørpensionsordninger". Direktørpensionsordningerne er ikke omfattet af PL, hverken afsnit I, II eller II A. Løbende ydelser skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til SL § 4c. En kapitaludbetaling til afløsning af et sådant uafdækket pensionstilsagn, beskattes som særlig indkomst i henhold til LOSI § 2, nr. 15.

Virksomheden vil kunne fradrage den løbende pensionsydelse efter SL § 6a. En afløsningssum afskrives over en periode på 10 år efter LOSI § 15, stk. 2.

A.C.2.1.2.1 Udenlandske ordninger

Udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger er ikke omfattet af PL afsnit 1, jf. §§ 3, stk. 1, 4, stk. 1, 6, 8, nr. 1, 10, stk. 1, nr. 1, 11 A, stk. 1, nr. 1 og 12, stk. 1, nr. 1.

Er den udenlandske ordning oprettet som andet end en forsikringsordning, falder den heller ikke ind under PL § 50 eller PL § 53 A. For så vidt angår udenlandske pensionskasselignende ordninger, se § 50, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med §§ 3, 6 og 7 samt skd. 31.12 om FN's pensionsordning. Se endvidere lsr. 1978.162 om bidrag til EF's pensionskasse og skd. 34.270 om bidrag til UNICEF's pensionsordning.

De skattemæssige regler for disse ordninger må søges i SL, hvoraf som udgangspunkt følger, at der ikke er fradrag for bidrag til ordningen efter SL § 6 a og engangsudbetalinger er skattefri efter SL § 5, litra b, medens løbende livsbetinget alderspension og enkepension er skattepligtig personlig indkomst i medfør af SL § 4, litra c og PSL.

Tilsvarende er antaget om udenlandske statslige pensionsordninger.

Er der tale om rene opsparingsordninger må værdien af ordningen dog skulle medregnes i den skattepligtige formue medens afkast af ordningen må være skattepligtig indkomst.

Er den udenlandske ordning oprettet som en forsikringsordning, vil den som hovedregel være omfattet af PL § 50 eller PL § 53 A. De lovgivningsmæssige krav til forsikringsselskaber er i visse lande mere liberal end i Danmark og kontrollen med kapitalindskuddenes placering er lempeligere. Den bestemmende indflydelse på investeringerne kan i flere udenlandske forsikringsselskaber overlades til forsikringstageren. Som modstykke hertil fraskriver forsikringsselskabet sig den investeringsrisiko, der er forbundet med opsparingspræmiens anbringelse i aktiver, idet denne risiko overtages af forsikringstageren med en lavere samlet risikopræmie til følge. Denne type ordninger er fremkommet specielt med henblik på danskere bosat i udlandet, der agter at flytte tilbage til Danmark. Ordningerne oprettes således før den fulde skattepligt indtræder.

Ligningsrådet har vedrørende sådanne ordninger fundet, at såfremt investeringsrisikoen i forbindelse med udbetaling ved død og/eller udløb er overtaget af forsikringstageren, er opsparingsdelen ikke en integreret del af livsforsikringen. Da hverken størrelsen af opsparingsdelen eller udbetalingstidspunktet for denne er afhængig af forsikringsmæssig indtrufne omstændigheder, er opsparingsdelen fundet at være en camoufleret pengeinstitutordning, der er almindelig formueskattepligtig. Ordningerne er ikke fundet omfattet af PL § 50, stk. 1, nr. 1.

Afkast af ordningens aktiver anses for at være almindelig indkomstskattepligtig for modtageren, t&s nyt 1991.5.276ff.

Ordninger af ovennævnte karakter der oprettes den 18. feb. 1992 eller senere kan formentlig fremover anses omfattet af PL § 53 A, stk. 1, nr. 1.

A.C.2.2 Arbejdsløshedsforsikring

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved opgørelsen af forsikredes skattepligtige indkomst, men derimod ikke i den personlige indkomst, PL § 49, stk. 1. Forsikrede skal samtidig være ejer af forsikringen og fuld skattepligtig til Danmark, jf. PL § 54.

Arbejdsløshedsforsikringen er fradragsberettiget uanset, den er tegnet i udlandet.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til "Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse", skd. 58.265.

Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldt ud indkomstskattepligtig som personlig indkomst, jf. PL § 49, stk. 2, SL § 4 c og PSL § 3.

Kontokundeforsikring

Om en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede, har Ligningsrådet udtalt, at kontokunder i stormagasiner vil kunne tilslutte sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter SL § 6 a, og hvor kontokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte forsikringssummer er indkomstskattepligtige for stormagasinet. Kontokunden kan ikke fradrage præmieudgiften. Hvis stormagasinet eftergiver gæld i samme omfang, som det får udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berøres kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.

Forbrugerlånsforsikring

Om en forsikring der går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab bl.a. ved låntagers ufrivillige dokumenterede arbejdsløshed i mere end 60 på hinanden følgende dage, således at forsikringsselskabet med visse begrænsninger overtager betalingen af den aftalte månedlige ydelse, fandt Ligningsrådet ikke, at arbejdsløshedsforsikringsdelen var omfattet af PL § 49. Långiver blev anset som ejer af forsikringen, og låntager var den forsikrede person.

Præmien til den kombinerede ordning blev i øvrigt anset for en fradragsberettiget driftsomkostning efter SL § 6 a, medens låntagerens refusion af præmien skal medregnes i långivers skattepligtige indkomst.

Udbetaling af forsikringsydelserne er skattepligtig indkomst for långiver efter SL § 4, medens der vil være fradragsret for det driftstab som nedskrivning af låntagers konto er udtryk for.

Låntager vil ikke kunne fradrage præmieudgiften og låntager vil ikke være skattepligtig af "gældseftergivelsen".

Låntagers fradrag for tilskrevne forfaldne renter skal korrigeres med rentedelen af den forsikringsmæssigt overtagne betaling af den stipulerede ydelse i betalingsåret TOLD*SKAT Nyt 1992.20.610.

A.C.2.3 § 53 Aordninger

Reglerne i PL afsnit II A gør opsparingslignende livsforsikringer, der ikke er fradragsberettigede efter PL kapitel I, formueskattepligtige. Endvidere skal det løbende afkast af forsikringen være indkomstskattepligtigt som kapitalindkomst.

Reglerne gælder for alle forsikringsordninger, der hidtil har været omfattet af den nu ændrede § 50, stk. 1, nr. 1 og 2, og som ikke specielt er undtaget i § 53 A, stk. 4 eller 6 eller er omfattet af PL, kapitel I.

Reglerne gælder for alle fuldt skattepligtige personer herunder hjemvendte udlandsdanskere, der forinden tilbageflytning til Danmark har oprettet en forsikring i udlandet og udlændinge, der medtager en forsikring ved indrejsen til Danmark, jf. dog nedenfor (undtagelse 2).

Reglerne gælder for forsikring uanset, om den er tegnet i Danmark eller udlandet og omfatter derfor også livsforsikring tegnet af danskere, der aldrig har været udlandsdanskere.

Loven har virkning for forsikring, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere samt for ændringer i bestående forsikringsaftaler fra nævnte dato. Forsikringen kan dog falde i arv uden at blive omfattet af de nye regler.

Reglerne i PL § 50 er fortsat gældende for forsikringer oprettet eller erhvervet før den 18. feb. 1992. For så vidt angår disse regler henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.3 samt omtalen nedenfor vedrørende de tilbageværende ordninger under PL § 50.

Da ordninger oprettet af fuld skattepligtige personer i et dansk eller udenlandsk forsikringsselskab fremover er indkomst og formueskattepligtige, er reglen i PL 50, stk. 3 om præmieafgift overflødig. Denne bestemmelse er derfor også ophævet med virkning for ordninger der oprettes eller erhverves den 18. feb. 1992 eller senere.

Præmieindbetalinger, der sker den 18. februar eller senere i overensstemmelse med en forsikringsaftale indgået før den 18. feb. 1992 er dog fortsat omfattet af præmieafgiftsreglen, der henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.3.3.3.

Hvilke forsikringer

Følgende forsikringer er omfattet af § 53 A, stk. 1

1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, og

2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I.

Bestemmelsen omfatter både livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af ægteskab.

At forsikringen ikke er omfattet af PL kapitel I kan f.eks. skyldes, at der er aftalt udbetaling før det fyldte 60. år eller at indsættelse af begunstigede ikke opfylder betingelsen i PL § 5, stk. 2.

Ændringer af forsikringer efter 18. feb. 1992

Anvendelse af aftalelovens regler ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen § 6 i lov nr. 569 af 24. juni 1992 indebærer, at ændringer efter den 18. feb. 1992 af en eksisterende forsikringsaftale fører til, at der foreligger en nyoprettet forsikring, der omfattes af reglerne i § 53 A. Det gælder ændringer, der, såfremt de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6.

For forsikringer oprettet før den 18. feb. 1992 gælder herefter, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager og selskab før den 18. feb. 1992, fører til, at der foreligger en ny forsikring omfattet af reglerne. Det gælder i eksempelvis følgende 4 tilfælde

1. Forlængelse af forsikring inden forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden og præmiestørrelsen ikke ændres. Såfremt der inden den 18. feb. 1992 foreligger en endelig og bindende aftale om forlængelse af en forsikring, omfattes den ikke af de nye regler. Derimod er alene en ret for forsikringstageren i en aftale til vilkårligt at forlænge forsikringen ikke tilstrækkeligt til at friholde forsikringen for § 53 A.

2. Forlængelse af præmiebetalingstid. Det gælder uanset, at præmien ikke ændres.

3. Forhøjelse af præmier. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden ikke ændres.

4. Forlængelse af forsikring ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at forsikringen forlænges som præmiefri forsikring. Forsikringen bliver ikke omfattet, hvis den inden den 18. feb. 1992 er blevet forlænget. Yderligere forlængelser efter den 18. feb. 1992 anses som en nytegning af forsikring, selvom det oprindeligt var forudsat, at der skulle kunne vælges yderligere forlængelse. Det gælder også 1-årige forlængelser.

Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne.

En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for formue og indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i § 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. feb. 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer.

Ved en afkortning af præmiebetalingstiden den 18. feb. 1992 eller senere, bliver forsikringen omfattet af reglerne i § 53 A. Hvis derimod præmiebetalingstiden afkortes, og præmien nedsættes eller er uforandret, bliver forsikringen henset til formålet med reglerne dog ikke omfattet af § 53 A.

Er det inden den 18. feb. 1992 aftalt, at præmierne fremover skal reguleres på en nærmere fastlagt måde f.eks. med en fast procentsats eller som en andel af lønnen, bliver forsikringen henset til aftalelovens regler ikke omfattet af § 53 A. Hvis en aftalt årlig præmieregulering med en bestemt procentsats af forsikringstageren kan vælges reguleret med en lavere procentsats end den aftalte, bliver forsikringen heller ikke omfattet.

Derimod vil en udelukkende ret for forsikringstageren til at foretage indskud, der ikke er nærmere aftalt, medføre, at forsikringen, ved et indskud, når henses til såvel aftalelovens regler som reglernes formål, bliver omfattet af § 53 A.

Hvis en forsikringssum efter den 18. feb. 1992 forhøjes alene på grund af bedre helbredsvilkår, og præmien i øvrigt er uændret, bliver forsikringen ikke omfattet af § 53 A, idet der i dette tilfælde ikke bringes flere midler uden for indkomst og formuebeskatning. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor de bedre helbredsvilkår i stedet medfører, at forsikringssummen er uændret og præmien nedsættes.

En ændring af præmiebetalingsterminerne indenfor året fra f.eks. kvartårlige betalinger til helårlige eller fra helårlige til kvartårlige, vil henset til formålet heller ikke føre til, at forsikringen bliver omfattet af § 53 A. Hvis en allerede aftalt løbende præmiebetaling afløses af et engangsindskud, bliver forsikringen derimod som nævnt ovenfor omfattet af § 53 A.

Overdragelse

Overdrages en forsikring efter den 18. feb. 1992, bliver den efter § 6, jf. lov nr. 569 af 24. juni 1992, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, bortset fra de tilfælde, hvor overdragelsen sker ved arv.

Ved separation og skilsmisse, hvor en forsikring deles mellem de to ægtefæller, bliver forsikringstagerens del ikke omfattet af § 53 A. Derimod bliver ægtefællens del omfattet, idet ægtefællen indtræder som ejer af den del af forsikringen, der overdrages vedkommende, med sædvanlige ejerbeføjelser.

Indsættelse af begunstigede fører ikke til, at der herved bliver tale om en nyoprettet forsikring omfattet af § 53 A. Det samme gælder, når ejeren ved separation/skilsmisse indsætter den fraskilte som uigenkaldelig begunstiget.

Undtagelser

Undtagelse 1. Bestemmelsen gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end første policedag efter forsikredes fyldte 80. år, jf. § 53 A, stk. 4. Rene risikoforsikringer er således undtaget. Forsikringerne er i stedet omfattet af PL § 50, stk. 1, nr. 2.

Er der knyttet en ret til bonus til risikoforsikringen, er denne som udgangspunkt omfattet af de nye regler om formue og indkomstskattepligt. Dette gælder dog ikke hvis bonusen alene anvendes til regulering af den årlige præmie, og der ikke generelt er tale om, at præmien er sat for højt. Der henvises til afsnit A.C.2.4.1.

Undtagelse 2. For ikke at hindre arbejdskraftens frie bevægelighed er i PL § 53 A, stk. 6 og 7 indsat endnu en undtagelse fra den indførte regel om formue og indkomstskattepligt af opsparingslignende forsikringsordninger.

Undtagelsen omfatter livsforsikringer oprettet mens forsikringstageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark eller mens forsikringstageren er fuld skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Forsikringen behandles i stedet efter PL § 50.

Forsikringen kan både være oprettet af en udlænding, der erhverver bopæl i Danmark, samt af en dansk statsborger, der vender hjem og erhverver bopæl i Danmark.

En forudsætning for at anvende bestemmelsen er at, den pågældende forsikringsordning er skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren var skattepligtig på indbetalingstidspunktet.

Det er endvidere en forudsætning, at præmien rent faktisk er fradraget fuldt ud i positiv indkomst, i den pågældende stat i overensstemmelsen med skattelovgivningen i denne stat.

Er forsikringsordningen oprettet i ansættelsesforhold må præmieindbetalingerne ikke være medregnet i den forsikredes skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet ligeledes i overensstemmelse med den pågældende stats skattelovgivning.

Det påhviler skatteyderen at dokumentere, at betingelserne er opfyldt.

Undtagelse 3. Undtaget må endvidere være ordninger, der falder uden for pensionsbeskatningslovens regler, jf. foran under afnsit A.C.2.1.2, samt udenlandske ordninger, hvor præmien efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningssoverenskomst kan fradrages i Danmark, jf. nedenfor under afsnit A.C.2.4.1.

Formueskattepligt

Forsikringens kapitalværdi skal efter bestemmelsen i PL § 53 A, stk. 2, medregnes til den formueskattepligtige værdi.

Ved forsikringens kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for forsikringstageren inklusive fordelt bonus, og på den anden side nutidsværdien af de præmier, som forsikringstageren skal betale i fremtiden.

Kapitalværdien opgøres af forsikringsselskabet og indberettes til Told- og Skattestyrelsen efter skattekontrolloven.

Er forsikringen tegnet i et udenlandsk livsforsikringsselskab, skal kapitalværdien opgøres på samme måde. Opgør det udenlandske selskab ikke hvert år kapitalværdien som ovenfor anført, f.eks. fordi det ikke årligt tilskriver bonus, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt.

Formueskattepligten påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen mv. er berettiget til udbetaling af forsikringen.

Indkomstskattepligt

Det indkomstskattepligtige afkast (kapitalindkomst) opgøres efter PL § 53 A, stk. 3, som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets løb.

Er der ingen kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb f.eks. ved forsikringens udløb eller ophævelse, opgøres afkastet som forskellen mellem udbetalinger og indbetalinger.

Et evt. negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår.

En livsforsikringspolice består ofte af en kombination af flere forsikringsgrundformer. Ved opgørelsen af det skattepligtige afkast og den formueskattepligtige kapitalværdi skal kun medregnes de grundformer, der er omfattet af de nye regler. Er den årlige præmie til en sådan kombineret ordning fordelt på de enkelte grundformer, og er en af disse grundformer den rene risikoforsikring, kan denne således holdes uden for ved opgørelsen af afkastet efter PL § 53 A, stk. 3.

Indkomstskattepligten af afkastet påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter ejerens død er berettiget til udbetaling af forsikringen.

Ud over den ovenfor omtalte indkomstbeskatning af afkastet sker der ingen beskatning af udbetalinger fra forsikringer omfattet af de nye regler. Dette gælder selv om der er tale om løbende livsbetingede ydelser, jf. PL § 53 A, stk. 5.

A.C.2.4 § 50-ordninger

Ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 er adgangen i henhold til PL § 1, stk. 2, for ejeren af en forsikring, en kontohaver eller et pensionskassedmedlem, der ikke samtidig er fuldt skattepligtig her til landet, til at vælge, at en ordning, der omfattes af PL § 2, nr. 4, eller 513, henføres til beskatning efter PL § 50, ophævet.

Ophævelsen har virkning fra og med den 18. feb. 1992, uanset hvornår ordningen er oprettet.

Er ordningen inden den 18. februar 1992 valgt henført til beskatning efter PL § 50, gælder, at skattefordelene efter § 50 bevares. Der henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.4, side 263 f.

Ved samme lov blev området for § 50 væsentligt reduceret, således at følgende ordninger nu er omfattet af § 50

1. pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3.

2. livsforsikring omfattet af § 53 A, stk. 4. Der henvises til omtalen nedenfor under afsnit A.C.2.4.1

3. syge og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. Der henvises til omtalen under afsnit A.C.2.4.2.

Hertil må føjes,

4. livsforsikringer omfattet af 53 A, stk. 6 og 7. Der henvises til omtalen under afsnit A.C.2.4.1.

De særlig skattebegunstigende regler der gælder for disse ordninger er indkomstskattefrihed af tilskrevne renter og bonus mv., jf. PL § 50, stk. 5, samt formueskattefrihed i overensstemmelse med reglerne i SL § 12, jf. PL § 50, stk. 6, jf. Skat 1988.12.794.

Der er ingen fradragsret for præmier og bidrag til disse ordninger, jf. PL § 50, stk. 2.

Løbende livsbetingede udbetalinger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Andre udbetalinger er skattefrie, jf. PL § 50, stk. 3 og 4.

I den udstrækning reglerne om beskatning af rentetilvækst mv. i PL § 53 kan finde anvendelse på ovennævnte ordninger eller på ordninger oprettet før 18. feb. 1992, som er omfattet af de tidligere regler i PL § 50, henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.3.1, side 257.

A.C.2.4.1 § 53 a, stk. 4 og § 53 A, stk. 6 og 7

Der er for det første tale om livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes 80. år.

Der er for så vidt tale om de samme typer forsikringer, der er omfattet af PL § 53 A, omtalt ovenfor blot med den væsentlige forskel, at de under nærværende afsnit behandlede ordninger ikke indeholder nogen form for opsparing. Der er tale om rene risikoforsikringer. Hvis der udbetales bonus fra en ikke fradragsberettiget risikoforsikring, bliver forsikringen fuldt ud omfattet af de nye regler, fordi der i så fald ikke er tale om en ren risikoforsikring. Akkumuleret bonus er som al anden opsparing i forsikringer omfattet af de nye regler.

Bonus, der løbende tilbagebetales i form af en mindre præmieregulering, fratager ikke aftalen dens karakter af en ren risikoforsikring. Det gælder dog ikke tilfælde, hvor præmierne konsekvent er sat for højt med henblik på at opnå tilbagebetaling af det for meget indbetalte beløb med forrentning, idet der i så fald er tale om en livsforsikring med opsparingselement.

Der er dernæst tale om opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet, mens forsikringstageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark, og som er skattebegunstiget i en anden stat, jf. nedenfor.

Risikolivsforsikringer § 53 A, stk. 4

Traditionelt har der knyttet sig særlige problemer til livsforsikringer tegnet i ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens arbejdstageren er den forsikrede. Der vil normalt i sådanne forhold være en formodning for, at forsikrede også er ejer af forsikringen. De skattemæssige regler vedrørende disse ordninger kan i øvrigt beskrives således

Arbejdsgiveren

Uanset om arbejdsgiveren eller arbejdstageren anses for ejer af livsforsikringen, har arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor forsikringssummen kun kan tilfalde arbejdstageren, fuld fradragsret for præmierne efter SL § 6 a. Kan forsikringssummen tilfalde arbejdsgiveren og er denne samtidig ejer af forsikringen, har arbejdsgiveren som hovedregel ingen mulighed for fradrag for præmien, jf. lsr. 39.177, 50.169 og 84.26.

Arbejdsgiveren vil være skattefri af udbetalingen efter PL. § 50, stk. 4.

Arbejdstageren

Arbejdstageren er kun indkomstskattepligtig af præmiens værdi, såfremt vedkommende anses for ejer af forsikringen (PL § 56, stk. 1). I lsr. 1985.11 blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han ejede halvdelen af anpartskapitalen, i henhold til PL § 56, stk. 1, indkomstbeskattet af en livsforsikringspræmie, som selskabet havde betalt, da han var ejer af forsikringen. Forsikringen var tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden halvdel af anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes

nærmeste pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var håndpantsat til selskabets bankforbindelse. Medanpartshaveren havde tegnet en tilsvarende forsikring med direktøren som forsikrede og med dennes nærmeste pårørende som begunstigede. Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til selskabets bankforbindelse.

Arbejdstageren vil ikke have mulighed for fradrag efter andre regler. En udbetalt forsikringssum er i de tilfælde, hvor arbejdstageren anses for ejer, skattefri for denne i medfør af PL § 50, stk. 4. Forsikringssummen vil i henhold til § 56, stk. 2, endvidere være indkomstskattefri for begunstigede. Måtte arbejdsgiveren undtagelsesvis være ejer af ordningen, medregnes forsikringssummen som udgangspunkt enten til arbejdstageren eller dennes pårørendes personlige indkomst, jf. PL § 56, stk. 2.

Gruppelivsforsikringer

Gruppelivsforsikringer er kollektive forsikringsordninger, hvor der for et større antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i pengeinstitutter, kreditforeninger eller medlemmmer af kontoringe, tegnes livsforsikringer med ens forsikringssummer samt på ensartede vilkår i øvrigt. Der findes normalt ingen aldersgrænse for indtræden i disse ordninger, og som regel vil gruppelivsordningens bestemmelser om ejerbeføjelser og kredsen af indsatte begunstigede heller ikke opfylde betingelserne i PL § 10 (kapitalforsikring i pensionsøjemed).

Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som præmier for individuelt tegnede kapitalforsikringer, jf. foran under afsnit A.C.2.4.1.

Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan være tegnet, således at reglerne i PL § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed er opfyldt. Ordningen behandles herefter automatisk efter de for sådanne ordninger gældende regler, jf. Skat 1987.3.215. I denne sag blev de ansatte anset for at være ejere til en af arbejdsgiveren i PFA A/S tegnet gruppelivsforsikring. Arbejdsgiveren betalte præmien, der blev opgivet som præmie til kapitalforsikring på lønoplysningssedlerne, og således ikke havde været medregnet i arbejdstagerens lønindkomst. Kredsen af begunstigede var begrænset til nærmeste pårørende i forsikringsaftalelovens forstand. Indmeldelse til ordningen skulle ske inden det 60. år, og dækningen ophørte ved det 65. år. Ordningen blev anset for omfattet af PL § 10, og udbetalingerne skulle derfor afgiftsberigtiges.

Da præmierne beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af kapitel 1 ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtigedes derfor efter højeste gældende sats.

På baggrund af de uheldige afgiftsmæssige konsekvenser der følger af, at en gruppelivsforsikring anses for omfattet af PL § 10, kan ejeren ved ordningens oprettelse give afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, mod at der sker beskatning efter § 50, jf. stk. 1, nr. 2, sammenholdt med PL § 53 A, stk. 1, nr. 2 og stk. 4.

I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholdt præmie til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, kunne denne præmie fradrages sammen med fagforeningskontingentet. Dette blev begrundet med, at de enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen, jf. PL § 54.

Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det er arbejdstageren eller fagforeningen, der ejer forsikringen. For så vidt angår ejerbegrebet henvises til afsnit A.C.1.1.3.

Skattedepartementet har udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker Forbund anses som ejere af den gruppelivsforsikring, forbundet har oprettet med Forsikringsselskabet Alka. Præmien skal holdes uden for fradraget for fagforeningskontingentet, skd. 27.110.

Præmier til livsforsikringer betalt og fratrukket som faglige kontingenter medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst, jf. PL § 56, stk. 4. Præmiebetalingen betragtes som en skattepligtig udlodning fra foreningen, og er personlig indkomst hos medlemmet.

Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er skattepligtig indkomst for medlemmet i medfør af PL § 56, stk. 1, jf. stk. 3 (B-indkomst).

Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død til en ifølge policebestemmelsen berettiget person, er skatte- og afgiftsfri i medfør af PL § 56, stk. 2 eller 4. Er der knyttet alderssum til gruppelivsforsikringer, som udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en pensionskasse, er udbetalingen skattefri, jf. PL §§ 56, stk. 2 og 50, stk. 5 i lov.bekg. nr. 580 af 7. aug. 1991.

Alderssum, der udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en faglig sammenslutning med medlemmet som ejer, er skattefri, jf. § 50, stk. 5 i samme bekendtgørelse. Er den faglige sammenslutning derimod ejer, er alderssummen skattepligtig indkomst for medlemmet, jf. PL § 56, stk. 2, og Skat 1987.8.608.

Overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring mv., herunder gruppelivsforsikring medfører efter PL § 56, stk. 2, at modtageren skal medregne værdien af forsikringen i sin skattepligtige personlige indkomst på overdragelsestidspunktet.

Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring, og pensionskassen ifølge policen har krav på evt. bonus, skal de forsikrede (som ejere) i medfør af PL § 56, stk. 1, jf. stk. 3, indtægtsføre bonus, såfremt pensionskassen vælger at anvende bonusen til forhøjelse af forsikringsydelserne.

Med virkning fra 18. feb. 1992 er gruppelivsforsikringer med tilknyttet alderssum eller bonusopsparing omfattet af PL § 53 A, stk. 13.

Livsforsikringer skattebegunstiget i udlandet § 53 A, stk. 6 og 7

Opsparingslignende livsforskringer, der ikke er skattebegunstiget i nogen udenlandsk stat er omfattet af PL § 53 A, stk. 13.

Opsparingslignende livsforsikringer, der er oprettet, mens forsikringstageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark, og som er skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren var skattepligtig på indbetalingstidspunktet, er omfattet af PL § 50 under forudsætning af, at indbetalingerne til forsikringen enten er fratrukket i forsikringstagerens positive skattepligtige indkomst eller ikke er medregnet i samme (arbejdsgiverordninger).

Er disse ordninger oprettet i udenlandske selskaber er de ikke omfattet af PL afsnit I, jf. foran afsnit A.C.2.1.2.1. Præmie betalt, medens forsikringstageren er fuldt skattepligtig til Danmark, kan derfor ikke fradrages i den skattepligtige indkomst. Denne praksis er ikke i strid med Romtraktatens bestemmelser, jf. EFdomstolens afgørelse af 28. jan. 1992 i TOLD*SKAT Nyt, 1992.6.168.

Den almindelig regel om, at præmier til sådanne ordninger ikke er fradragsberettiget er fraveget ved dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med England og Schweiz, jf. overenskomsternes artikel 28, stk. 3.

Det fremgår heraf, at schweiziske statsborgere, der er fuldt skattepligtige til Danmark kan fratrække bidraget til den offentlige schweiziske forsikring for ældre, efterladte og invalider (AHV).

Det fremgår endvidere, at bidrag/præmier til en pensionsordning oprettet og skattemæssigt anerkendt i England kan fradrages af en person hjemmehørende i Danmark, men som ikke er dansk statsborger. Det er dog en forudsætning, at pensionsordningen kan anerkendes som svarende til en pensionsordning omfattet af PL afsnit I, samt at personen betalte bidrag til ordningen før han blev hjemmehørende i Danmark.

Under disse forudsætninger skal arbejdsgiverens bidrag heller ikke medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

A.C.2.4.2 Syge og ulykkesforsikring

Sygeforsikring og ulykkesforsikring er forsikringer, hvor selskabet forpligter sig til at udbetale erstatning i anledning af en ulykke eller sygdom, der rammer et menneske. Ifølge PL § 50, stk. 1, nr. 3, skal en af bestemmelsen omfattet sygeog ulykkesforsikring være ejet af den forsikrede. Er denne bestemmelse ikke opfyldt, er ordningen ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. herom afsnit A.C.2.1.

En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter dødsfaldserstatning, invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af henholdsvis død, invaliditet eller arbejdsudygtighed som følge af ulykkestilfælde. Derudover omfatter forsikringen også en dagpengeerstatning, der kommer til udbetaling i tilfælde af arbejdsudygtighed som følge af sygdom. Udgifter til individuelle sygeog ulykkesforsikringer, fortsættelsessygekassen "Danmark", rejsesygeog rejseulykkesforsikring (lsr. 1972.80) samt erhvervsudygtighedsforsikring anses for præmier til sygeog ulykkesforsikring. Ofte vil erhvervsudygtighedsforsikring være tegnet som en ordning med løbende udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med mindst 50 pct., henhører den under PL § 2, nr. 4, litra b, med fuld fradragsret for præmieudgifterne, jf. skd. 33.191 og skd.77.896 omtalt nedenfor under "nøglepersonforsikring" samt VLD af 3. sept. 1992, TOLD*SKAT Nyt 1992.21.640. Betales præmien af arbejdsgiveren, en pensionskasse eller en fagforening, bliver den ansatte/medlemmet skattepligtig heraf, jf. PL § 56, stk. 1. Arbejdsgiveren vil kunne fradrage udgiften efter de sædvanlige regler for fradrag for driftsudgifter i SL § 6 a. I en kollektiv gruppeulykkesforsikring indgik en særskilt tillægsdækning, der bl.a. omfattede præmiefritagelse ved mindst 50 pct. uarbejdsdygtighed. Ligningsrådet fandt ikke, at præmiefritagelsen var indkomstskattepligtig.

Udbetalinger

Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er kun indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller lign., jf. PL § 50, stk. 3. Andre udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, herunder konvertering af løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige, jf. PL § 50, stk. 4. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler og lign. beskattes således ikke.

Kontokundeforsikring

Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede tilslutte sig en kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget, således at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet efter PL § 50, stk. 4.

Nøglepersonforsikring

Om en såkaldt nøglepersonforsikring har Skattedepartementet udtalt

Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen person, er forsikringen omfattet af PL § 2, nr. 4, litra b og ikke PL § 50. Forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne. Ydelserne er skattepligtig indkomst, Skd. 77.896.

A.C.2.5 Selvpensionerings- og børneopsparingskonti

Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler for selvpensionerings- og børneopsparingskonti, jf. bekg. nr. 776 af 20. nov. 1986. Fælles for ordningerne er, at der ikke er fradrag for de i indkomståret foretagne indskud, men at der i bindingsperioden gælder formueskattefrihed for de indestående beløb, samt fritagelse for indkomstskat af tilskrevne renter, ligesom det frigivne beløb ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtigt.

Vedrørende de tidligere gældende fradragsregler, se ligningsvejledningen 1986, I 3.4.

I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der forelå en børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets navn og var båndlagt indtil barnets 21. år. Alligevel kunne kontoen ikke sidestilles med en børneopsparingskonto.

A.C.2.5.1 Selvpensioneringskonti

Oprettelse

Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette én selvpensioneringskonto, der skal lyde på hans eget navn og med et udbetalingstidspunkt der tidligst kan være 15 år efter oprettelsen og på et tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år. Samtidig med oprettelsen skal han underskrive en erklæring om, at han ikke har oprettet tilsvarende konto andre steder. Der

skal ikke længere aftales et bestemt udbetalingstidspunkt i forbindelse med kontoens oprettelse.

Indskud

Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. i alt (heri indgår ikke renter, der ikke anses som indskud). Ved kontoens oprettelse skal indskydes mindst 500 kr.

Frigivelse

På udbetalingstidspunktet, om hvilket der skal gives pengeinstituttet mindst 1 års forudgående varsel, eller ved kontohaverens død forinden, frigives indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig. Lægeattesten skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke kræves særskilt godkendelse fra skattemyndighederne til ophævelsen af kontoen, skd. 38.210.

Kontoen kan endvidere frigives, hvis kontohaveren som følge af indtruffen invaliditet er berettiget til at oppebære mellemste eller højeste førtidspension efter lov om social pension, jf. skd. 75.577.

En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var blevet invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under henvisning til, at vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.

Konti oprettet før indkomståret 1987 med et indestående der er mindre end 500 kr., kan hæves selv om de almindelige betingelser (60 år, uarbejdsdygtig, død) ikke er opfyldt. Der skal i dette tilfælde ikke ske afgiftsberigtigelse efter realrenteafgiftsloven, jf. TfS 1987.311.

En selvpensioneringskonto kan ikke ophæves i forbindelse med gældssanering, Skat 1986.9.563.

Rådighedsindskrænkninger

Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves på udbetalingstidspunktet eller under de i øvrigt tilladte omstændigheder (jf. ovenfor), samt at de indestående beløb incl. renter ikke under bindingsperioden kan overdrages eller pantsættes. Indeståendet på kontoen kan dog overføres til en anden selvpensioneringskonto i et andet godkendt pengeinstitut, skd. 68.27.

Fra bindingsperiodens udløb medregnes indeståendet på kontoen til den skattepligtige formue, ligesom tilskrevne renter fra dette tidspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for præmien til en ophørende livsforsikring, skd. 65.144. Der er heller ikke hjemmel til at hæve tab i pengeinstitutternes puljeordninger på selvpensioneringskontoen, jf. Skat 1987.11.807. Selvpensioneringskontoen vil derimod kunne debiteres for kontoudtog, som i bindingsperioden automatisk tilsendes kontohaveren.

Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med to ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se skd. 38.211, hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske med respekt af de for selvpensioneringskontoen gældende udbetalingsvilkår. Se endvidere Skat 1989.4.348.

A.C.2.5.2 Børneopsparingskonti

Der kan for hvert barn kun oprettes én konto, der skal oprettes i et pengeinstitut mv. Der er ikke mulighed for at anbringe hele eller en del af indeståendet i værdipapirer. Et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre o.s.v., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, - bedsteforældre, - oldeforældre o.s.v., kan - uanset om de er i besiddelse af forældremyndighed (lsr. 1978-134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets navn, og som skal være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med aftale om udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, dog tidligst, når barnet fylder 14 år og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke mulighed for - når den første konto f.eks. udløber ved barnets fyldte 14. år - at oprette en ny konto, der løber til det 21. år, lsr. 1978.26, men bindingsperoden kan evt. forlænges inden udløbet, jf. nedenfor. Den, der opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at der ikke er oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.

Indskud

Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max. 3.000 kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses som indskud).

Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.

Midlerne på børneopsparingskonto kan indsættes på gevinstkonto efter lov om gevinstopsparing, hvis midlerne er undergivet den umyndiges fri rådighed eller anbragt på særlig måde efter giverens bestemmelse, se TOLD*SKAT, 1992.21.669 og TFS. 1993.599.

Frigivelse

På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i sidstnævnte tilfælde til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget til at råde over boets midler.

Ændring af frigivelsestidspunkt

Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den nye aftale og til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af mindst 7 år, og barnet tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.

Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten

Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom der kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det angivne maksimum. Der gælder samme rådighedsindskrænkninger som er nævnt under afsnit A.C.2.5.1.

Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan indskudsretten overgå til vedkommendes ægtefælle, eller den kan, hvis den afdøde er en af barnets bedsteforældre, overføres til en af forældrene, forudsat at afdødes eventuelt efterlevende ægtefælle giver sit samtykke. Desuden kan barnet selv overtage indskudsretten i tilfælde af den oprindelige indskyders død.

Ifølge skd. 30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage indskudsretten, når barnets forældre dør.

Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på betingelse af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver sig retten til at foretage indskud, jf. bkg. § 5, stk. 2 og skd. 24.81.

I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, i levende live overdrage retten til at foretage indskud til en anden, som er beslægtet med barnet i ret opstigende linie. Den oprindelige indskyder må dog også her samtykke og fraskrive sig retten til selv at foretage indskud, jf. bkg. § 5, stk. 3.

I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som den nye indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.

Mere end en konto

Ved bekendtgørelse nr. 776 af 20. nov. 1986 § 6, er der indført regler om, at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere end en konto for samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i hvert tilfælde indgives til den kommunale skattemyndighed. Reglerne vil blive administreret efter følgende retningslinier

Afsnit AC - Fradrag i den personlige indkomst

A.C.1 Indledning

I dette afsnit samt afsnit 2 behandles reglerne i pensionsbeskatningsloven (PL), jf. lovbekg. nr. 664 af 16. august 1993.

Pensionsbeskatningsloven behandles i den af Skattedepartementet i dec. 1987 udsendte vejledning om pensionsbeskatningsloven (8.udg.), skd.cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986, skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987 (kap. 7) og skd.cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991.

I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger mv. hvor bidrag eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er "skattefri" d.v.s. at der enten kan bortses fra både arbejdsgiverens og den ansattes egne bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen mv. (arbejdsgiverordninger) eller bidraget af ejeren kan fradrages i dennes personlige indkomst (private ordninger). Følgende pensionsordninger er omfattet af disse regler

Pensionsordninger med løbende udbetalinger, PL §§ 2, 5, 6 og 7.

Rateforsikringer i pensionsøjemed, PL §§ 8 og 9.

Rateopsparing i pensionsøjemed, PL § 11 A.

Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, PL §§ 10 og 11 samt 12 og 13.

Indeksordninger, PL § 15.

De enkelte ordninger vil blive beskrevet nedenfor.

I den udstrækning reglerne er fælles for flere af ordningerne, vil disse regler blive beskrevet under et.

A.C.1.1 Generelle regler

A.C.1.1.1 Fradrag for/bortseelse fra præmier og bidrag til pensionsordninger samt reglerne for indberetning af disse præmier og bidrag mv.

Forsikringspræmier skal fratrækkes i det år, hvori de efter forsikringsaftalen forfalder til betaling, uanset om de er betalt. Hvis det allerede i forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil være i stand til at betale præmien, må fradraget dog nægtes.

For så vidt angår fradrag for præmier i form af engangsindskud mv., se nedenfor under afsnit A.C.1.3.

I forbindelse med tegning af en forsikring anses det første præmiebeløb ikke at være forfaldent, før der foreligger en endelig aftale. Endelig aftale foreligger først, når forsikringsselskabet - efter at have modtaget forsikringsbegæring - antager forsikringen, jf. lsr. 1964.84, lsr. 1967.164, UFR 1974.997H (skd. 32.158) og UFR 1992 482 H, TfS 1992.208.

Det er ikke nødvendigt, at forsikringspolicen er oprettet på fradragstidspunktet.

Er Forsikringsaftalen oprettet som led i en aftale med en arbejdsgiver, indebærer foranstående, at bortseelsesretten efter PL § 19 først kan gøres gældende i det år, forsikringen er forfalden.

Er den aftalte præmie tilbageholdt i lønnen af arbejdsgiveren i et år, hvor præmien endnu ikke er forfalden, eller svarer det tilbageholdte beløb i lønnen ikke til årets forfaldne præmie, skal der dog af praktiske grunde ikke ske nogen beskatning hos arbejdstageren af forskelsbeløbet, jf. princippet i kildeskattebekendtgørelsens § 23 og ovenfor i afsnit A.B.1.1. Bidrag mv. til pensionsordninger oprettet i et pengeinstitut fradrages i betalingsåret. Vedr. fradrag for engangsindskud til visse ordninger se nedenfor under afsnit A.C.1.3.

I tilfælde hvor der mellem pengeinstituttet og kontohaveren er truffet aftale om indbetaling til ordningen, men hvor indbetalingen først sker det efterfølgende år f.eks. på grund af fejl hos pengeinstituttet, vil der ikke kunne indrømmes fradrag fra et tidligere tidspunkt end det faktiske indbetalingstidspunkt.

I tilfælde hvor pengeinstitutordningen er led i en pensionsaftale med en arbejdsgiver, der tilbageholder bidragene til ordningen i den ansattes løn, har Told- og Skattestyrelsen dog godkendt disse bidrag som vedrørende det indkomstår, hvori de tilbageholdes, uanset arbejdsgiveren først foretager om indbetalingen til pengeinstituttet det efterfølgende år. Det er dog en forudsætning, at indbetalingen foretages af arbejdsgiveren inden en rimelig tid efter indkomstårets udløb.

Hvor der er tale om fradrag for pensionsbidrag i forbindelse med indkomstens omregning til helårsindkomst i anledning af fraflytning, tilflytning eller omlæggelse af regnskabsår, indgår pensionsbidraget som en engangsydelse, jf. KSL § 95, der således ikke indgår i omregningen efter PSL § 14 og KSL § 94. Dette gælder ihvertfald bidrag præmier mv. til ordninger udenfor ansættelsesforhold og engangsindbetalinger i ansættelsesforhold, t&s nyt 1991.16, side 904. Er der tale om løbende bidrag mv., der forfalder, tilbageholdes og betales f.eks. månedligt, indgår fradraget dog i omregningen efter PSL § 14 og KSL § 94.

Er pensionsordningen ikke led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, eller har et pensionskassemedlem uafhængigt af en arbejdsgiver indgået aftale om indbetaling af pensionsbidrag, skal forsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet indberette samtlige bidrag, præmier mv., der forfaldt/blev indbetalt i det forudgående kalenderår til T&S, jf. §§ 12, 14 og 22 i bekg. nr. 834 af 18. okt. 1993 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

Forsikringsselskaber og pengeinstitutter skal endvidere foretage årlige indberetninger om præmie/bidrag til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. bekendtgørelsens § 13 og 23.

* Pensionskasser skal årligt indberette om bidrag, der er medgået til finansiering af supplerende engangsydelser som nævnt i PL § 29 A. *

Forsikringsselskaber skal foretage årlige indberetning om tilbagebetaling af præmier til forsikringer, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, § 5 eller §§ 7-11 i tilfælde hvor tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse.

Retten til præmiefritagelse anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed konstaterer, at betingelsen for præmiefritagelse er opfyldt. Præmiefritagelsesbeløbet medregnes i den skattepligtige indkomst i erhvervelsesåret uanset beløbet måtte vedrøre indbetalt præmie for tidligere år. Anmodning om evt. tilbagefordeling af beløbet til de år tilbagebetalingen vedrører rettes af forsikringstageren til de lokale myndigheder.

Sker der tilbagebetaling af tidligere indbetalt præmie (forudbetalt præmie) uden, at der foreligger arbejdsgiverforbehold efter PL § 17, jf. nedenfor afsnit A.C.1.1.3 eller uden, at betingelserne for præmiefritagelse iflg. forsikringsbetingelserne er til stede, f.eks. fordi forsikringstageren ønsker forsikringen omskrevet til en fripolice med virkning fra en tidligere dato end næste forfaldsdato, må tilbagebetalingen opfattes som en delvis udbetaling fra pensionsordningen, der på udbetalingstidspunktet udløser de normale skattemæssige virkninger ved ophævelse i utide (afgift og supplerende indkomstskat) herunder også pensionsinstituttets pligt til tilbageholdelse af afgift og foreløbig skat efter PL §§ 38, 48 eller 48 A.

A.C.1.1.2 Arbejdsgivers fradrag mv.

Ved opgørelsen af en arbejsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af PL kap. 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv, jf. PL § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold, der er foreneligt med PL § 17 (se om dette afsnit A.C.1.1.3) vil ikke udelukke fradragsretten.

A.C.1 Indledning

A.C.1.1 Generelle regler

A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PL afsnit 1

A.C.1.3 Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt

A.C.1.3.1 Præmier og bidrag udenfor ansættelsesforhold regulering af indkomstansættelserne efter PL § 18 A,

se afsnit A.C.1.3.2.1.

A.C.1.3.2 Kapitalindskud mv. uden for ansættelsesforhold

A.C.1.4 Fælles beskatnings- og afgiftsregler for pensionsordninger

A.C.1.5 Anbringelsesreglerne for rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed

A.C.1.6 Indeksordninger (skattekode 04)

A.C.1.7 Fælles regler om bonus

A.C.1.8 Udlodning af pensionsordning til ægtefælle i forbindelse med

A.C.1.9 Indkomstbeskatning og tillægsafgift ved ophævelse i utide mv.

A.C.1.10 Overførsel fra en pensionsordning til en anden

A.C.1.11 Efterbeskatning af fraflyttere

A.C.2 Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger mv.

A.C.2.1 Ordninger der ikke er omfattet af PL

A.C.2.2 Arbejdsløshedsforsikring

A.C.2.3 § 53 Aordninger

A.C.2.4 § 50-ordninger

A.C.2.5 Selvpensionerings- og børneopsparingskonti

A.C.3 Hjælpe- og understøttelsesfonds